Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
Orientering om sikkerhedshændelse vedrørende elevstøttebreve på
efterskoleområdet
Vi orienterer herved udvalget om, at vi fra Styrelsen for Institutioner og
Uddannelse (SIU) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har
fået oplyst følgende:
”Fredag
den 19. juni 2020 er der konstateret en sikkerhedshændelse med
udsendelse af bl.a. cpr-oplysninger vedr. borgere til andre borgere, der
ikke skulle have modtaget dem. Hændelsen er samme dag anmeldt til
Datatilsynet.
STUK modtog fredag den 19. juni 2020 borgerhenvendelser om, at der
var et forkert cpr-nummer i elevstøttebreve på efterskoleområdet.
Elevstøtten vedrører det tilskud, som staten yder til nedsættelse af delta-
gerbetaling afhængigt af forældrenes indkomst. SIU under Uddannelses-
og Forskningsministeriet varetager på vegne af børne- og undervisnings-
ministeren administrationen af ordningen og afgør efter efterskoleloven
derfor ansøgningerne fra efterskolerne om elevstøtte.
SIU har oplyst, at der er identificeret 32 borgere, som har fået personlige
oplysninger oplyst over for én anden borger. Oplysninger vedrører:
Elevens navn og cpr-nummer
Den valgte efterskole og det valgte kursus varighed
At eleven ikke modtager forskellige former for forsørgelsesydelser
Grundlaget for beregning af elevstøtte (indkomstoplysninger er delt
i tre tilfælde)
Fejlene er opstået i forbindelse med en omlægning til udsendelse til e-
boks til berørte borgere. Der er udsendt i alt ca. 2.800 støttebreve til e-
boks, siden SIU begyndte at sende elevstøttebreve til e-boks den 9. juni
2020. Heraf er 32 således på nuværende tidspunkt konstateret fejlbehæf-
tede. SIU fortsætter kvalificeringen, men forventer, at berørte borgere nu
er identificeret.
1. juli 2020
Sags nr.: 20/13488