05.nov.2019
Kære Pernille
På vegne af foreningen Børn og Unges Trivsel vil jeg gerne takke for dit svar på spørgsmål 41, som blev
afleveret til Børne- og Undervisningsudvalget d. 24. oktober 2019. Din positive tilkendegivelse vedr. vores
arbejde UNIK indsatsen for nuværende og tidligere anbragte børn, betyder meget for os.
Af svaret til udvalget fremgår det, at du også svarer på vegne af sundheds- og ældreministeren samt social- og
indenrigsministeren. Derfor tillader jeg mig at skrive til dig med en aktuel og alvorlig bekymring, der går på
tværs af ministerierne, men som udspringer af den igangværende afvikling af Satspuljen under Social- og
indenrigsministeriet.
Baggrunden for min bekymring er, at den nuværende satspuljebevilling udløber den 31. december 2019 og
ifølge oversigten, som blev bragt i Altinget d. 1. november, får Unik ikke del i de midler, som er tilbage i
satspuljen. Hvis oversigten er korrekt, betyder det, at vi ikke har midlerne 2.5 mill. til at fortsætte vores
igangværende indsats over for 120 unge, der lige nu er i gang med et UNIK-forløb, som kan få dem i gang
med uddannelse og job
–
og dermed selvforsørgelse.
Vi arbejder med en særlig sårbar målgruppe, som har et ressourcesvagt netværk
–
og for nogle findes der slet
intet netværk. De har
brug for at blive ’håndholdt’ i den svære overgang fra barn til voksen, herunder er det
ekstra vigtigt at de bliver støttet igennem uddannelsessystemet for på sigt at blive selvforsørgende.
I UNIK kan de få den vedvarende støtte til at forblive og gennemfører folkeskole, FGU, erhverv og
ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Vi ved fra forskningen at målgruppen har en overrisiko
for at være fastholdt i komplekse problemstillinger så som: misbrug, kriminalitet og hjemløshed og et liv
udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet.
Unik har igennem de sidste fire år haft kontakt til 200 unge, heraf er 120 unge igennem forløb og 80
er i gang med uddannelse og job.
Det har en stor menneskelig gevinst for disse unge, at de bliver støttet hele vejen igennem processen
til trivsel og selvforsørgelse, således at de får et solidt afsæt til at bryde med den negative sociale arv
1
.
UNIK’s indsats
støtter unge fra 15-30 år. Det betyder, at vi kan støtte de unge, der starter i FGU-
skolerne og kan støtte de unge, der er faldet ud af folkeskolen, og få dem tilbage på sporet og brobygge
til en ungdomsuddannelse.
Økonomer uden Grænser har gennem SROI-analyser
dokumenteret, at UNIK’s resultater er solidt
funderet og økonomisk rentable, jf. rapporten (Analyse af Projekt UNIK primo 2016- ultimo 2020)
Uddannelse er en forudsætning for, at de unge bliver en aktiv del af samfundet som
selvforsørgende. I det tværprofessionelle partnerskab mellem kommune og civilsamfund, formår vi
i fællesskab at sikre trivsel og udvikling, der skaber langvarige positive resultater for de unge.
Vi håber, det vil være muligt at sikre UNIK indsatsen midler i 2020, så de 80 unge som er i gang,
kan afslutte deres uddannelsesforløb og komme godt videre mod selvforsørgelse.
1
https://www.vive.dk/da/udgivelser/anbragte-boern-og-unges-trivsel-2016-6695/