Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2213830_0001.png
Statusredegørelse for
implementering af
gymnasiereformen
For skoleåret 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0002.png
Indhold
Indledning
Statusredegørelsens formål
Temperaturen på gymnasiereformen
5
5
5
Status på reformens mål
Retningsgivende mål 1
Retningsgivende mål 2
Retningsgivende mål 3
7
7
8
9
Nøgletal for gymnasierne
Optag og frafald
Elevernes baggrund
Elevernes specialisering
Elevernes resultater
Overgang til videregående uddannelse
Elevernes trivsel
11
11
15
21
25
28
33
Første gennemløb af den nye hf
Status på den nye hf
Valg af fagpakker
Andel institutioner med udvidede fagpakker
Overgang fra 9. klasse
Overgang til videregående uddannelse
Steiner Hf
Følgeforskning om den nye hf
38
38
38
39
39
39
39
40
2
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0003.png
Status på udvalgte indsatsområder i gymnasiereformen
Sprog i gymnasiet
Matematik og naturvidenskab i gymnasiet
Lokale studieretninger
Pædagogikum
Kompetenceudvikling
Midler til efteruddannelse
42
42
43
46
46
47
47
Bilag 1: Opfølgninger på gymnasiereformen
48
Bilag 2: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser
(stx, hhx, htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019)
50
Bilag 3: Karaktergennemsnit i udvalgte fag på A-niveau samt matematik
B-niveau, fordelt på evalueringsform
55
Bilag 4: Andel elever, som ikke består enkelte prøver (opdelt på fag)
56
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0004.png
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0005.png
1
Indledning
Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 blev der igangsat en reform af de gymna-
siale uddannelser, som skal sikre, at der også i fremtiden er almendannede, selvstændige og ansvarlige
unge, der er klar til deltage aktivt i det danske samfund.
Formålet med reformen er at styrke de gymnasiale uddannelser, så de også fremover uddanner dygtige
unge, der er klar til videre uddannelse. Udgangspunktet for reformen er derfor, at de gymnasiale
uddannelser er studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre
på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser.
Statusredegørelsens formål
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse som et grundlag for at
følge, om de politiske intentioner bag gymnasiereformen bliver realiseret. Redegørelsen er en del af
opfølgningen på reformens mål. I statusredegørelsen indgår både en opfølgning på reformens mål og en
række øvrige nøgletal for de gymnasiale uddannelser. Derudover beskrives også forskellige reformtiltag,
som Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat.
Denne statusredegørelse er den anden efter reformen trådte i kraft i august 2017. Skoleåret 2018/2019
var første år med studenter, som har gennemført den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Redegørel-
sen har derfor særligt fokus på at præsentere en foreløbig status på den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men. De første studenter fra stx, hhx og htx bliver færdige i sommeren 2020. Det er derfor endnu
begrænset, hvilke konklusioner der kan udledes på nuværende tidspunkt.
Statusredegørelsen sammenfatter primært viden og udfordringer, som allerede er kendte i gymnasiesek-
toren. De fleste tal, der offentliggøres i statusredegørelsen, har Børne- og Undervisningsministeriet
offentliggjort tidligere.
Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet er overgået til et nyt datagrundlag for opgørelse
af elevtal på fuldtidsuddannelserne. Det betyder, at optællinger af bestand og tilgang i et begrænset
omfang afviger fra sidste års statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret
2017/2018
1
.
Temperaturen på gymnasiereformen
Det er Børne- og Undervisningsministeriets overordnede vurdering, at det fortsat går godt med imple-
menteringen af gymnasiereformen. Det er lykkedes at føre mange af reformens intentioner ud i livet. Det
er dog endnu ikke muligt at se resultaterne af en række af reformens nøgleindsatser eller gøre status på
reformens tre overordnede mål. Det skyldes bl.a., at nogle indsatser først er trådt i kraft fra skoleåret
2019/2020, samt at der først kan gøres status på flere mål og indsatser, når de første årgange efter
reformen hhv. er blevet studenter og har været færdige nogle år.
1 Nyt datagrundlag: Hvor tidligere opgørelser af elevtal har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks elevregister, tages der nu
udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets eget elevforløbsregister for de gymnasiale uddannelser. Børne- og Undervis-
ningsministeriets eget elevregister ligger også til grund for de bestandstal samt antal elever, der starter, afbryder og fuldfører, som
er tilgængelige på uddannelsesstatistik.dk. Det nye forløbsregister giver mulighed for at offentliggøre opdaterede elevtal med en
højere frekvens, at datarense, validere og foretage løbende forbedringer af datakvaliteten samt at have konsistente opgørelsesme-
toder og nøgletal på tværs af uddannelsesområder.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0006.png
Skoleåret 2018/2019 er det første år med studenter fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Det er
derfor muligt at se de første tendenser af implementeringen heraf, hf, herunder særligt elevernes valg af
fagpakker, andel af institutioner med udvidede fagpakker, overgang fra 9. klasse samt overgang fra hf til
en videregående uddannelse efter tre måneder.
Gymnasiereformens indsatsområder
Gymnasiereformen har følgende overordnede indsatsområder:
•
Nye adgangsforudsætninger:
For at sikre at de unge vælger den uddannelse, der passer
bedst til dem og deres faglige forudsætninger, er der indført nye adgangsforudsætninger.
•
Dannelse i gymnasiet:
Dannelse skal også fortsat være omdrejningspunktet for de gymnasia-
le uddannelser, herunder også med fortsat fokus på demokrati og medborgerskab.
•
Bedre grundforløb:
Grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser er forkortet og
forbedret for at udfordre eleverne på deres studieretningsvalg og give dem en bedre start i
gymnasiet.
•
Ligeværdige uddannelser:
Det er blevet tydeliggjort, at de treårige gymnasiale uddannelser
er ligeværdige uddannelser med forskelligt fokus og indhold.
•
Færre studieretninger:
Strukturen i studieretningerne i de treårige gymnasiale uddannelser
er blevet mere enkel og overskuelig, så de peger tydeligt frem mod de videreuddannelsesmu-
ligheder, de forbereder til.
•
Styrket faglighed:
Med en række indsatser, herunder ændringer i fagrækken og afskaffelse af
almen studieforberedelse (AT), er fagligheden på de gymnasiale uddannelser opdateret, så
den er i takt med samfundsudviklingen og ruster eleverne til at tage en videregående
uddannelse.
•
Øget fokus på skriftlighed:
Bl.a. via oprettelse af en særskilt timepulje, som kan anvendes til
skriftligt arbejde.
•
Nye kompetencer:
Fokus på at styrke elevernes innovative, digitale og globale kompetencer
samt karrierekompetencer.
•
Opdatering af prøver og forebyggelse af snyd:
Antallet af prøver på de gymnasiale uddan-
nelser er blevet øget, og prøverne er blevet opdateret, så de svarer til de faglige krav.
Samtidig er reglerne og sanktionerne ved snyd skærpet.
•
Et nyt hf:
Der er indført en ny toårig hf-uddannelse med en klar identitet, herunder særlige
fagpakker og målretning mod professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.
•
Styrket digitalisering:
Med en række initiativer er der sat fokus på, hvordan it kan understøt-
te læreren og undervisningen på de gymnasiale uddannelser.
•
Retningsgivende mål:
Der er fastsat tre overordnede mål for de gymnasiale uddannelser,
som skal bidrage til arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på de gymnasiale uddannelser.
Reformen indeholder dertil indsatser i forhold til bl.a. matematik, naturvidenskab og sprog.
Statusredegørelsen for 2018/19 følger særligt op på det første gennemløb af den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen, på nøgletal og på indsatsen for implementering af reformen.
Der er endvidere planlagt en række andre opfølgninger på gymnasiereformen. Disse fremgår af bilag 1.
6
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0007.png
Status på reformens mål
Der er med reformen af de gymnasiale uddannelser indført retningsgivende mål for de fire gymnasiale
uddannelser. Målene tager udgangspunkt i uddannelsernes formål og danner grundlag for arbejdet med
kvalitetssikring og udvikling på de gymnasiale uddannelser.
Til hvert af de retningsgivende mål er der fastsat konkrete mål, så udviklingen kan følges på nationalt
plan og på den enkelte institution. Tabel 1 viser, hvordan målene følges på nationalt plan. De konkrete
mål for den enkelte institution fastlægges af institutionen.
Tabel 1: Retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser
Retningsgivende mål
Mål 1
Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever
uanset social baggrund, så de bliver så dygtige,
som de kan.
En større andel af studenterne skal påbegynde en
videregående uddannelse.
Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Følges via
Årlig opgørelse af udviklingen i studenternes
karakterer fra gymnasiet.
Mål 2
Årlig registrering af overgangsfrekvens på
nationalt plan.
Årlige trivselsmålinger.
Mål 3
Retningsgivende mål 1
Karakterer – studenternes overordnede resultater i gymnasiet
Generelt har studenternes afsluttende karaktergennemsnit været stigende fra 2013 til 2019. Dog har
udviklingen på alle uddannelser været stabil de seneste år.
Hf-studenternes afsluttende karaktergennemsnit har ligget stabilt på 6,1 fra 2015 til 2019, hvor de
første studenter på den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen blev færdige. Karaktergennemsnittet for
den første årgang på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen ligger dermed på linje med karaktergennem-
snittet for hf-studenterne på de sidste årgange før ikrafttrædelsen af den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men.
Studenternes eksamensresultater uddybes nærmere under nøgletal, herunder i figur 13.
Central kvalitetssikring af karaktergivningen
7-trins-skalaen er en absolut skala, hvilket betyder, at bedømmelse af præstationer skal ske med
udgangspunkt i opfyldelsen af centralt fastsatte faglige mål for det pågældende fag, fag- eller uddannel-
seselement. Undervisningsministeriet følger løbende karaktergivningen på det gymnasiale område med
henblik på at sikre, at den faktiske karakterfordeling følger den forventede fordeling af beståkarakterer-
ne (10 pct. får karakteren 02, 25 pct. får karakteren 4, 30 pct. får karakteren 7, 25 pct. får karakteren 10
og 10 pct. får karakteren 12). Der må ved bedømmelse af de enkelte prøver og fag ikke tilstræbes
nogen bestemt fordeling af karaktererne, men det var den tidligere Karakterkommissions forventning, at
de beståede karakterer givet efter 7-trins-skalaen over tid og for store populationer ville sprede sig og
følge en normalfordeling.
Der foretages bl.a. en intern kvalitetssikring på den enkelte skole/institution, herunder med hensyn til,
hvordan gymnasierne og gymnasiernes ledelse arbejder med at sikre kvalitet og ensartethed i karakter-
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0008.png
givningen, og dels arbejder Børne- og Undervisningsministeriet med forskellige former for kvalitetssik-
ring. Ministeriet udarbejder eksempelvis konkrete prøvevejledninger og karakterbeskrivelser for de
enkelte prøver og fag. Opsamlingen kan give anledning til at justere vejledningerne eller prøvernes
indhold, sværhedsgrad og formulering, hvis eksempelvis elementer i prøven og faget viser sig vanskeligt
at bedømme. Ministeriets fagkonsulenter foretager desuden forcensur eksempelvis ved at afholde møder
med de skriftlige censorer i hvert enkelt fag, forud for at censorerne fastsætter karaktererne med henblik
på at skabe konsensus blandt censorerne om, hvordan besvarelser af de konkret stillede opgaver skal
bedømmes.
Nye adgangsforudsætninger
Med gymnasiereformen indførtes der en række nye adgangsforudsætninger, hvoraf størstedelen er trådt
i kraft fra og med skoleåret 2019/20. For at styrke elevernes faglige forudsætninger er der bl.a. indført
skærpede krav til uddannelsesparathed, så eleverne fra optaget til skoleåret 2019/2020 og derefter skal
være vurderet uddannelsesparate ved den afsluttende uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Eleven
skal efterfølgende bekræfte det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved resultatet af de
lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen.
Hensigten med de nye adgangsforudsætninger er at medvirke til at styrke fagligheden.
Retningsgivende mål 2
Det andet retningsgivende mål er, at en større andel af studenterne skal påbegynde en videregående
uddannelse. Dette mål står centralt i forhold til de gymnasiale uddannelser som studieforberedende
uddannelser.
Af tabel 2 fremgår andelen af studenter, der var påbegyndt en uddannelse tre måneder efter studenter-
eksamen, dvs. efter sommerferien det år de blev studenter. I perioden 2014 til 2019 har andelen af
studenter, der ikke var i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, været generelt
stigende fra 76 pct. i 2014 til 86 pct. i 2019.
Andelen af studenter, der var i gang med en akademisk bachelor tre måneder efter studentereksamen er
i samme periode faldet mest fra 11 pct. i 2014 til 6 pct. i 2019, mens andelen der var i gang med enten
en kort videregående uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse tre måneder efter studenter-
eksamen, er faldet med 1 procentpoint hver i samme periode.
Tabel 2. Overgang til uddannelse 3 måneder efter studentereksamen
År for studentereksamen
Ikke i gang efter 3 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående
uddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Total
2014
76%
4%
3%
16%
5%
11%
100%
2015
78%
4%
3%
15%
5%
11%
100%
2016
81%
3%
2%
14%
5%
9%
100%
2017
83%
3%
2%
12%
4%
8%
100%
2018
85%
3%
2%
10%
4%
7%
100%
2019
86%
2%
2%
10%
4%
6%
100%
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
8
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0009.png
Af tabel 3 fremgår det, at 57 pct. af studenterne fra 2017 var i gang med en mellemlang videregående
uddannelse (professionsbachelorer eller akademiske bachelorer) 27 måneder efter studentereksamen,
mens 8 pct. var i gang med en kort videregående uddannelse. Andelen af studenter, der ikke var i gang
med en uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, har været stigende fra 22 pct. for studenterne i
2014 til 27 pct. for studenterne i 2017.
Der vil først foreligge data om overgang til videregående uddannelser efter 27 måneder for de første
studenter på den nye reform i hhv. 2021 for studenterne fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og i
2022 for de første studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser.
Tabel 3. Overgang til uddannelse 27 måneder efter studentereksamen
År for studentereksamen
Ikke i gang efter 27 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Total
2014
22%
10%
8%
60%
23%
37%
100%
2015
24%
9%
8%
59%
22%
37%
100%
2016
26%
8%
8%
58%
22%
36%
100%
2017
27%
8%
8%
57%
21%
36%
100%
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx). De 27 måneder er sammen-
sat af 2 år (24 måneder) og en sommerferie (3 måneder).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Overgangen til uddannelse efter hhv. 3 og 27 måneder efter studentereksamen uddybes nærmere under
nøgletal.
Retningsgivende mål 3
Det tredje retningsgivende mål omhandler trivslen på de gymnasiale uddannelser. Målet følges ved hjælp
af de årlige trivselsmålinger, som gennemføres for alle elever på de gymnasiale uddannelser. Der
gennemføres også årlige trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne, i folkeskolen og på de forberedende
grunduddannelser.
Den første trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser blev gennemført i skoleåret 2018/2019.
Trivselsmålingen omfatter besvarelser fra elever på alle klassetrin på de gymnasiale uddannelser. Dog var
målingen kun obligatorisk på første og andet klassetrin i skoleåret 2018/2019. Overordnet indikerer
nøgletallene fra trivselsmålingen to hovedresultater: Eleverne er generelt glade for at gå i gymnasiet,
men en del elever føler sig pressede.
Det fremgår af tabel 4, at 79 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser har svaret ”Helt enig” eller
”Enig” på spørgsmålet ”Jeg er glad for at gå i skole”. For de treårige gymnasiale uddannelser har 78-81
pct. af eleverne svaret, at de er ”Helt enig” eller ”Enig” heri, mens andelen er lidt lavere på hf, hvor 70 pct.
af eleverne har svaret dette.
Af tabel 5 fremgår gennemsnit af elevernes trivsel fordelt på de fem trivselsindikatorer. Her fremgår det,
at eleverne generelt har en høj faglig trivsel, social trivsel og i lav grad mobbes. Indikatorerne peger dog
også på, at eleverne i noget højere grad oplever pres og bekymringer.
Trivselsmålingen for skoleåret 2018/2019 uddybes nærmere under nøgletal.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0010.png
Tabel 4. Elevernes samlede trivsel, skoleåret 2018/2019
Andel elever med høj samlet trivsel
Samlet andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Samlet for de gymnasiale uddannelser
Høj samlet trivsel fordelt på uddannelser
Andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Stx
Hf
Hhx
Htx
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
79 %
81 %
70 %
79 %
78 %
Tabel 5. Trivsel fordelt på indikatorer, skoleåret 2018/2019
Faglig trivsel
Social trivsel
Læringsmiljø
Pres og bekymringer
Mobning
3,8
4,1
3,5
2,7
4,7
Anm.: Tal for stx, hf, hhx og htx. Indikatorgennemsnit på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for højest trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
10
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0011.png
Nøgletal for gymnasierne
I de følgende afsnit præsenteres en række nøgletal for de gymnasiale uddannelser, herunder både
strukturelle forhold som tilgangen til de gymnasiale uddannelser og overgangen til videregående
uddannelse samt elevernes konkrete valg i form af studieretninger og elevernes faglige resultater.
Derudover præsenteres også flere centrale resultater fra den første af de årlige trivselsmålinger indført
med gymnasiereformen.
Optag og frafald
Søgning til de gymnasiale uddannelser
Figur 1 viser, at søgningen til de gymnasiale uddannelser direkte fra grundskolen ligger relativt stabilt på
ca. 73 pct. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger ligeledes relativt stabilt på ca. 19 pct. Fra 2017 til
2018 er der for de gymnasiale uddannelser sket et fald i søgningen på ca. 1 procentpoint, mens erhvervs-
uddannelserne har oplevet en tilsvarende stigning.
Figur 1. Søgning til ungdomsuddannelser direkte fra grundskolen
Procent
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Forberedende uddannelser
Gymnasial uddannelse
Øvrigt
Anm.: Tallene indeholder kun de tilmeldinger, som eleverne har givet førsteprioritet. Det bemærkes, at pre-IB (international gymna-
sial uddannelse, som svarer til 1.g.) samt 2-årig stx indgår i totalen. Der indgår kun elever, som søger en ungdomsuddannelse eller
lignende fra 9. eller 10. klasse. Det betyder, at ældre elever, der fx søger en hf eller erhvervsuddannelse, ikke er med her. Det bety-
der også, at elever, der efter 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ikke indgår her. Forberedende uddannelser er Forberedende
Grunduddannelse (FGU) og historisk produktionsskoler. For årene før 2016 indgår produktionsskoler i kategorien ”Øvrigt”. Øvrige
ungdomsuddannelser indeholder erhvervsgrunduddannelsen, den kombinerede ungdomsuddannelse og den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Øvrige ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelse
Tabel 6 viser tilgangen til de gymnasiale uddannelser i perioden 2012-2018. Tilgangen i 2018 er faldet
med ca. 4 pct. i forhold til tilgangen i 2017 og ca. 6 pct. i forhold til 2016, hvor tilgangen toppede med
60.485 elever.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0012.png
Tabel 6. Samlet tilgang til de gymnasiale uddannelser i perioden 2012-2018
2012
Samlet
57.700
2013
59.100
2014
57.900
2015
58.700
2016
60.500
2017
59.000
2018
56.700
Anm.: Det bemærkes, at pre-IB (international gymnasial uddannelse, som svarer til 1.g.) samt 2-årig stx indgår i totalen. Sammen-
holdt med sidste års redegørelse ligger antallet af elever, der er tilgået de gymnasiale uddannelser, lidt højere. Det skyldes, at der
er skiftet datakilde, som beskrevet i redegørelsens indledning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Stx er den største af de gymnasiale uddannelser. Figur 2 viser, at 57 pct. af de unge, der starter på en
gymnasial uddannelse, tilgår stx. 19 pct. starter på en hhx, 18 pct. på en hf, mens 11 pct. starter på en
htx. Andelen af unge, der starter på stx, lå i perioden før gymnasiereformen på ca. 60 pct. Andelen, der
starter på en hhx eller htx har ligget nogenlunde stabilt i perioden 2012 til 2018, mens andelen, der
starter på en hf, efter reformen er steget med 2 procentpoint fra ca. 16 pct. i 2016 til ca. 18 pct. i både
2017 og 2018.
Figur 2. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser
Procent
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013
2014
hf
2015
hhx
2016
htx
stx
2017
2018
Anm.: Elever, der skifter fra én gymnasial uddannelse til en anden gymnasial uddannelse, kan tælle med flere gange. Derfor sum-
mer andelene til mere end 100 pct.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Frafald på de gymnasiale uddannelser
Ikke alle, der påbegynder en gymnasial uddannelse, gennemfører. Figur 3 viser frafaldet på de gymnasiale
uddannelser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i skoleåret 2014/2015 frem til
skoleåret 2017/2018.
Frafaldet af elever er størst på hf og lavest på stx. Frafaldet på hf har med mindre udsving ligget omkring
de 30 pct. i hele perioden. På stx er der i perioden frem til 2016/2017 sket et mindre fald i frafaldet på
ca. ét procentpoint.
På hhx har frafaldsprocenten været faldende frem til og med skoleåret 2015/2016, hvorefter der skete
en mindre stigning i frafaldet på knap 1 procentpoint. Frafaldet på htx har modsvarende været overve-
jende stigende i perioden frem til 2015/2016. Herefter er der skete et fald i frafaldsprocenten på knap 3
procentpoint i 2016/2017.
12
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0013.png
Figur 3. Andel faktisk frafald efter 3 år (hhx, htx og stx) og efter 2 år (hf) opgjort på skoleår for
påbegyndt gymnasial uddannelse
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
2014/2015
2015/2016
hf efter 2 år
hhx
2016/2017
htx
stx
2017/2018
Anm.: Figuren viser faktisk frafald ift. normeret tid for de gymnasiale uddannelser, og det er derfor muligt at følge hf-elever et år
mere end eleverne på de treårige uddannelser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 4 illustrerer en sammenhæng mellem elevernes karakterer i grundskolen og deres frafald i gymnasi-
et. Elever med lave karakterer eller elever, der mangler alle eller flere af grundskolens bundne prøver, har
et væsentligt højere frafald i løbet af det første år på en gymnasial uddannelse.
Figur 4. Frafald første år på de gymnasiale uddannelser for eleverne, der er tilgået i 2018,
fordelt på grundskolekaraktergennemsnit i de bundne prøver
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
Mangler
karakterer
Under 4,00
4,00
til
6,99
7,00
til
9,99 10 og derover
Samlet
7%
4%
24%
29%
17%
12%
Anm.: Figuren dækker samlet over tilgangen til hf, hhx, htx og stx (inkl. toårig stx), opgjort efter karaktergennemsnit ved de
lovbundne prøver i grundskolen. Da der er ældre elever på især hf, mangler elever her i højere grad prøver end på de øvrige uddan-
nelser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0014.png
Nogle elever fortryder deres valg af gymnasial uddannelse og vælger at starte på en ny gymnasial
uddannelse eller en erhvervsuddannelse inden for kort tid, jf. tabel 7. Det sker særligt på htx, hvor 3 pct.
af eleverne, der starter i 1.g, har valgt at starte på en ny gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-
nelse fire måneder efter studiestart. På stx og hf er det 1 pct. af eleverne, der vælger en ny ungdomsud-
dannelse, mens det på hhx er 2 pct. Der ses ingen ændring før og efter reformen.
Tabel 7. Andel af elever, der starter i 1. g/1.hf, som har valgt om 4 mdr. efter start på en gymnasial
uddannelse
Før reform
2015/2016
Stx
Hf
Hhx
Htx
1%
1%
2%
3%
2016/2017
1%
1%
2%
3%
Efter reform
2017/2018
1%
1%
2%
3%
2018/2019
1%
1%
2%
3%
Anm.: Omvalg er opgjort som en status 4 mdr. efter start i 1.g/1.hf i august. En elev har valgt om fra en gymnasial uddannelse,
hvis eleven, 4 mdr. efter start i august på 1.g/1.hf, er i gang med en anden gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. De
elever, som ikke har valgt om, kan enten være i gang på med den samme gymnasiale uddannelse, afbrudt uddannelsen eller holde
pause.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Fuldførelse af en gymnasial uddannelse på normeret tid
Fuldførelsesprocenten for de elever, der er tilgået de gymnasiale uddannelser i perioden 2014-2018
ligger relativt stabilt, se figur 5. I perioden 2014-2018 fuldførte ca. 70 pct. af eleverne på hf deres
uddannelse på normeret tid. På hhx og htx var der for elever tilgået i 2017, reformens første skoleår, en
stigning i andelen af fuldførelser. På hhx steg fuldførelsesprocenten fra 83 pct. i 2016 til 87 pct. i 2017,
mens den på htx steg fra 78 pct. i 2016 til 82 pct. i 2017. I perioden fra 2017 til 2018 er der imidlertid
for både hhx og htx set et mindre fald i fuldførelsesprocenten på ca. 2 procentpoint. På stx har fuldførel-
sesprocenten været relativ stabil med en mindre stigning i 2018.
Fuldførelsesprocenten på de treårige uddannelser er generelt højere end på hf. I 2018 lå fuldførelsespro-
centen på hf på 70 pct., mens den på stx lå på 86 pct., på hhx på 85 pct. og på htx på 80 pct.
14
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0015.png
Figur 5. Fuldførelsesprocenter for elever, der er tilgået de gymnasiale uddannelser i perioden
2014-2018
100%
95%
90%
85%
Procent
80%
75%
70%
65%
60%
2014
2015
Hf
Hhx
2016
Htx
2017
Stx
2018
Anm.: Der er tale om den modelberegnede fuldførelsesprocent, dvs. den andel af eleverne, der er tilgået de gymnasiale uddannel-
ser et givent tællingsår, som forventes at fuldføre. For de tidligere årgange, hvor samtlige elever har afsluttet deres uddannelse,
vises den faktiske fuldførelsesprocent. For de senere årgange vil størstedelen være baseret på den modelberegninger.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Elevernes baggrund
Elevernes faglige niveau ved tilgangen til de gymnasiale uddannelser
Figur 6 viser tilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på grundskolekarakterer for skoleårene
2014/2015 til 2018/2019. På hf er der, sammenlignet med de øvrige gymnasiale uddannelser, en stor
andel af elever med karakterer på under 4 (19 pct. af tilgangen i 2018/2019). På hhx, htx og stx udgør
denne gruppe i samme skoleår hhv. 4 pct., 2 pct. og 2 pct.
I forlængelse heraf udgjorde andelen af elever med karaktergennemsnit fra folkeskolen på 10 eller højere
2 pct. af tilgangen på hf i skoleåret 2018/2019, mens de udgjorde 10 pct. på hhx, 16 pct. på htx og 20
pct. på stx. Andelen af fagligt stærke elever med et karaktergennemsnit på 10 eller højere fra grundsko-
len er samlet set steget på alle uddannelser i perioden 2014/2015 til 2018/2019. Dog har denne andel
været stabil for alle uddannelserne de seneste skoleår. På hhx er andelen af fagligt stærke elever steget
fra 8 pct. til 10 pct. fra skoleåret 2014/2015 til 2017/2018, på htx er andelen steget fra 13 pct. til 16
pct., på stx er andelen steget fra 18 pct. til 20 pct., mens den på hf er steget fra 1 pct. til 2 pct. fra
skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2018/20019.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0016.png
Figur 6. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på grundskolekaraktergennemsnit i
de lovbundne prøver
Stx
60%
50%
40%
Procent
30%
20%
10%
0%
2014/2015
Mangler prøver
2015/2016
10 og derover
2016/2017
4,00
til
6,99
2017/2018
7,00
til
9,99
2018/2019
Under 4,00
Hf
60%
50%
40%
Procent
30%
20%
10%
0%
2014/2015
Mangler prøver
2015/2016
10 og derover
2016/2017
4,00
til
6,99
2017/2018
7,00
til
9,99
2018/2019
Under 4,00
Hhx
60%
50%
Procent
40%
30%
20%
10%
0%
2014/2015
Mangler prøver
2015/2016
10 og derover
2016/2017
4,00
til
6,99
2017/2018
7,00
til
9,99
2018/2019
Under 4,00
Figur 6 fortsættes på næste side
16
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0017.png
Hhx
60%
50%
40%
Procent
30%
20%
10%
0%
2014/2015
Mangler prøver
2015/2016
10 og derover
2016/2017
4,00
til
6,99
2017/2018
7,00
til
9,99
2018/2019
Under 4,00
Anm.: Opgørelsen af gennemsnittet fra grundskolen afviger fra den opgørelse, der indgik i ”Statusredegørelse for implementering
af gymnasiereformen for skoleåret 2017/2018”. Denne opgørelse viser et uvægtet karaktergennemsnit for elever, der har mini-
mum 4 unikke karakterer ved de bundne prøvefag i 9. klasse. Opgørelsen fra statusredegørelse for skoleåret 2017/2018 viste et
vægtet karaktergennemsnit for elever, der havde aflagt alle 8 bundne prøver i enten 9. eller 10. klasse. For elever, der havde aflagt
prøven både i 9. og 10. klasse, fremgik det højeste gennemsnit. Bundne prøver blev indført i 2007. Da der er ældre elever på især
hf, er der flere elever, for hvilke Børne- og Undervisningsministeriet ikke har registrering af de bundne prøver end på de øvrige
uddannelser. Elever, som ikke har en karakter, kan fx have været fritaget fra prøve eller komme fra en prøvefri skole.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Køn
Figur 7 viser fordelingen mellem køn i tilgangen på de gymnasiale uddannelser i 2018. Hvor der for stx
og hf ses en fordeling på ca. 60 pct. kvinder og 40 pct. mænd, er det for hhx omvendt med ca. 60 pct.
mænd og 40 pct. kvinder. For htx er andelen af mænd ca. 70 pct. og andelen af kvinder ca. 30 pct.
Figur 7. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2018 fordelt på køn
100%
90%
29%
80%
70%
60%
Procent
50%
40%
71%
30%
20%
10%
0%
hf
hhx
Mænd
Kvinder
htx
stx
41%
59%
39%
59%
41%
61%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0018.png
Herkomst
Figur 8 viser, at særligt på hf og htx er sket en stigning i andelen af unge med udenlandsk herkomst i
perioden 2013-2018. På hf er andelen af elever med udenlandsk herkomst steget fra 13 pct. i 2013 til
16 pct. i 2018, mens andelen på en htx er steget fra 10 pct. i 2013 til 13 pct. i 2018. For stx er der tale
om en mindre stigning fra 12 pct. i 2013 til 13 pct. i 2018, mens udviklingen for hhx har været stabil med
en andel på 8-9 pct.
Figur 8. Andel af tilgangen til de gymnasiale uddannelser med udenlandsk herkomst i peri-
oden 2013-2018
20%
15%
Procent
10%
5%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
hf - udenlandsk herkomst
htx - udenlandsk herkomst
hhx - udenlandsk herkomst
stx - udenlandsk herkomst
Anm.: Personer, der er registreret med uoplyst herkomst, er registreret som udenlandsk herkomst. Der er i 2018 omkring 80
personer med uoplyst herkomst.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Forældres uddannelsesbaggrund
Figur 9 viser elevtilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund i
perioden 2013-2018. For alle uddannelser er der sket en stigning i andelen af forældre med en videregå-
ende uddannelse. Mest markant er udviklingen for tilgangen på hhx og htx, hvor andelen på hhx er
steget fra 42 pct. i 2013 til 53 pct. i 2018 og på htx fra 52 pct. i 2013 til 59 pct. i 2018. For stx er der
sket en stigning fra 60 pct. i 2013 til 65 pct. i 2018, mens der for hf er sket en mindre stigning fra 37 pct.
i 2013 til 39 pct. i 2018. Stigningen modsvares af et fald i andelen med en ungdomsuddannelse som
højeste fuldførte uddannelse.
18
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0019.png
Figur 9. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse 2013-2018
Stx
100%
90%
80%
70%
Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4%
2013
Grundskole
Videregående uddannelser
4%
2014
4%
2015
4%
2016
Ungdomsuddannelse
Uoplyst
4%
2017
4%
2018
33%
32%
32%
31%
30%
29%
60%
61%
62%
61%
63%
65%
3%
3%
3%
3%
3%
3%
Hf
100%
90%
80%
70%
Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
12%
2013
Grundskole
Videregående uddannelser
12%
2014
12%
2015
11%
2016
Ungdomsuddannelse
Uoplyst
12%
2017
10%
2018
48%
48%
48%
48%
47%
46%
37%
37%
37%
37%
38%
39%
3%
3%
3%
3%
4%
4%
Figur 9 fortsættes på næste side
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 19
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0020.png
Hhx
100%
90%
80%
70%
Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6%
2013
Grundskole
Videregående uddannelser
6%
2014
5%
2015
5%
2016
Ungdomsuddannelse
Uoplyst
4%
2017
4%
2018
51%
50%
48%
46%
45%
42%
42%
43%
46%
48%
50%
53%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
Htx
100%
90%
80%
70%
Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
5%
2013
Grundskole
Videregående uddannelser
5%
2014
5%
2015
5%
2016
Ungdomsuddannelse
Uoplyst
4%
2017
4%
2018
41%
39%
38%
36%
35%
33%
52%
54%
55%
57%
58%
59%
1%
2%
2%
2%
2%
3%
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser dækker
over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte uddannelse ”angiver den
højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
20
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0021.png
Elevernes specialisering
Elevernes fordeling på studieretninger på de treårige uddannelser
Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser blev det besluttet at fokusere studieretningerne på de
gymnasiale uddannelser ved at indføre centralt fastsatte studieretninger. Målet er, at studieretningerne
skal skabe gennemsigtighed og pege bedre frem mod videregående uddannelser.
En studieretning består af en fagkombination, som giver eleven kompetencer, der peger mod specifikke
videreuddannelsesmuligheder. Studieretningerne inddeles i faglige hovedområder (fx sproglige studieret-
ninger), som rummer studieretninger med samme faglige sigte.
Gymnasieelevernes fordeling på studieretninger i 2018/2019 har ikke ændret sig væsentligt i forhold til
2017/2018. Eleverne på stx, htx og hhx og to-årig stx indplacerer sig primært på naturvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger.
Figur 10 angiver 1.g-elevernes fordeling på studieretninger i skoleåret 2018/2019. På stx fulgte ca.44
pct. af eleverne en samfundsvidenskabelig studieretning, ca. 34 pct. en naturvidenskabelig, ca.10 pct. en
sproglig og ca. 9 pct. en kunstnerisk studieretning. På hhx fulgte ca. 99 pct. af eleverne på en studieret-
ning inden for hovedområdet ”Økonomi og marked”, mens ca. 1 pct. fulgte en sproglig studieretning og
under 1 pct. fulgte en studieretning inden for hovedområdet ”Økonomi og Sprog”. På htx fulgte ca. 66
pct. af eleverne en studieretning inden for hovedområdet ”Anvendt naturvidenskab”, ca. 19 pct. fulgte en
studieretning inden for området ”Kommunikationsteknik” og ca. 15 pct. fulgte en studieretning inden for
området ”Teknologi”.
Figur 10. Gymnasielevernes fordeling på studieretning i skoleåret 2018/2019
Studieretninger
2018/19
2017/18
Samfundsvidenskab
44 %
34 %
45 %
36 %
10 %
8%
Stx
Naturvidenskab
Sprog
10 %
Kunst
9 %
Hhx
Økonomi og marked
Sprog
1 %
Økonomi og sprog
0 %
99 %
99 %
99 %
98 %
1%
1%
Anvendt naturvidenskab
66 %
19 %
15 %
Htx
66 %
64 %
21 %
15 %
Kommunikationsteknik
Teknologi
Anm.: Figuren viser 1.g.-elevernes fordeling på studieretninger fordelt på hovedområder, 15. november 2018. Opgørelsen bygger
på indberetninger for ca. 99 pct. af eleverne på landets gymnasier (stx, htx og hhx.).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Hf-elevernes fordeling på fagpakker
Skoleåret 2018/2019 er første skoleår, hvor eleverne på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen har
skullet vælge fagpakke. Fagpakkerne skal understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og sammensættes af de enkelte skoler.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0022.png
Fagpakkerne kan fx være orienteret mod uddannelser inden for områder som sundhed, undervisning/
pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi. Elever på den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen, der ønsker at læse videre på en akademisk bacheloruddannelse, har mulighed for at tage en
udvidet fagpakke, der ruster eleven yderligere til vedkommendes videreuddannelse. Det er dog ikke alle
hf-institutioner, der udbyder udvidede fagpakker. Det kræver bl.a. en vis volumen at oprette disse hold.
I tabel 8 fremgår det, at 95 pct. af hf-eleverne i 2018 følger en ordinær fagpakke. Særligt populær er
fagpakken med Samfundsfag B, Psykologi C, som ca. 37 pct. af alle elever med en ordinær fagpakke
følger.
5 pct. af eleverne følger en udvidet fagpakke. Særligt populære er de udvidede fagpakker med naturvi-
denskabelige fag. Tilsammen følger ca. 26 pct. af eleverne med en udvidet fagpakke en fagpakke med
enten Matematik A, Fysik B og Kemi B eller Matematik A, Fysik B.
Det skal bemærkes, at fagpakkerne sammensættes lokalt, og derfor er der ikke nogen overordnede
hovedområder, hvorunder fagpakkerne kan kategoriseres.
Tabel 8. 2.hf’ernes fordeling på fagpakker skoleåret 2018/2019
Ordinær fagpakke (der listes de 11 fagpakker,
der har mere end 100 elever)
Samfundsfag B, Psykologi C
Biologi B, Psykologi C
Idræt B, Psykologi C
Idræt B, Samfundsfag B
Matematik B, Erhvervsøkonomi C
Matematik B, Samfundsfag B
Biologi B, Matematik B
Psykologi B, Samfundsfag B
Biologi B, Idræt B
Matematik B, Fysik C
Samfundsfag B, Erhvervsøkonomi C
Anden ordinær fagpakke
Ordinær fagpakke i alt
Udvidet fagpakke (der listes de 7 mest populære
fagpakker)
Matematik A, Fysik B, Kemi B
Matematik A, Fysik B
Engelsk A, Matematik B, Psykologi B, Samfunds-
fag B
Engelsk A, Religion B, Samfundsfag B
Engelsk A, Samfundsfag B, Tysk fortsættersprog
B
Engelsk A, Spansk A, Samfundsfag B
Engelsk A, Filosofi B, Matematik B, Samfundsfag
B
Anden udvidet fagpakke
Udvidet fagpakke i alt
Antal
2.421
675
433
232
228
206
173
164
150
139
130
1.616
6.567
Antal
57
27
21
19
18
14
13
152
321
Andel af fagpakke
37%
10%
7%
4%
3%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
25%
95% (af alle hf-elever)
Andel
18%
8%
7%
6%
6%
4%
4%
47%
5% (af alle hf-elever)
Anm: Populationen er 2.hf-elever med et normalt forløb. Dvs. at elever, der modtager specialundervisning eller går på hf-søfart
o.lign., ikke indgår i opgørelsen, da de først vælger fagpakke på deres 3. skoleår. Opgørelsen af elevernes fagpakker er baseret på
data, som er indberettet af gymnasieskolerne. Opgørelsen har skæringsdato d. 30. september 2018.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
22
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0023.png
Aktivitet på hf-enkeltfag
Hf-enkeltfag er en anden mulighed for enten at følge et enkelt fag på gymnasialt niveau eller sammen-
stykke en samlet hf-eksamen af gymnasiale enkeltfag. Hf-enkeltfag udbydes bl.a. på VUC.
Figur 11 viser udviklingen i aktiviteten for hf-enkeltfag, mens figur 12 viser de fem mest søgte fag på
hf-enkeltfag. Det fremgår, at der i skoleåret 2018/2019 er sket et fald i antal tilmeldinger til hf-enkeltfag
fra 102.503 tilmeldinger i 2017/2018 til 92.638 tilmeldinger i 2018/2019.
De mest søgte hf-enkeltfag var i skoleåret 2018/2019 dansk på A-niveau, som fik 10 pct. af alle ansøg-
ningerne og engelsk på B-niveau med 9 pct. af ansøgningerne, jf. figur 12. De to fag har i perioden
2015/2016 til 2018/2019 været de mest søgte, dog er andelen af ansøgninger til de to fag faldet let fra
11 pct. af ansøgningerne i 2015 for begge fag til hhv. 10 pct. for dansk på A-niveau og 9 pct. for engelsk
på B-niveau i 2018.
Figur 11. Aktivitet på hf-enkeltfag målt i antal tilmeldinger
120.000
110.000
100.000
Antal
90.000
80.000
70.000
60.000
2015/2016
2016/2017
Antal
Anm.: Figuren viser, hvor mange tilmeldinger der har været til fag på hf-enkeltfag. En person kan tælle med mere end én gang, hvis
personen tager flere fag sideløbende. Opgørelsen går fra 1.7. til 30.6. de givne skoleår.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2017/2018
2018/2019
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0024.png
Figur 12. Mest søgte hf-enkeltfag
12%
10%
8%
Procent
6%
4%
2%
0%
2015
Dansk A
Psykologi C
2016
Engelsk B
Matematik C
2017
Samfundsfag C
2018
Anm.: Figuren viser, hvor stor en del af de samlede ansøgninger til hf-enkeltfag, der er gået til de enkelte fag. Fagene er de mest
søgte i 2018. Opgørelsen er lavet på kalenderår.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Studieretningsprojekt (SRP), Studieområdeprojekt (SOP) og Større skriftlig opgave (SSO)
Elever på de gymnasiale uddannelser gennemfører et større projekt i løbet af deres uddannelse. På hf
kaldes det større skriftlig opgave (SSO), på stx kaldes det studieretningsprojektet (SRP) og på hhx og htx
kaldes det studieområdeprojektet (SOP). Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx blev indført med
reformen, der trådte i kraft fra skoleåret 2017/18, og erstatter det tidligere studieretningsprojekt på hhx
og htx.
SRP på stx har, indtil reformen i 2017, som udgangspunkt altid været flerfaglig. Uddannelsesbekendtgø-
relsen for stx gav dog skolens leder mulighed for undtagelsesvist at give dispensation til, at en elev efter
begrundet ansøgning kunne skrive SRP i ét fag (på A-niveau). Efter gymnasiereformens ikrafttrædelse fra
skoleåret 2017/18 er det på stx nu vejleder, som kan godkende, at en elev skriver SRP i ét fag på
A-niveau, hvis det valgte emne og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfaglig projekt.
Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx er flerfagligt. På hf er det valgfrit for eleven, om SSO skrives
i ét eller flere fag både før og efter gymnasiereformen.
Tabel 9 viser andelen af studenter, der skriver SRP eller SSO i ét fag. I skoleåret 2018/2019 skrev under
1 pct. af studenterne på stx SRP i ét fag. På hf skriver størstedelen af eleverne SSO i ét fag.
Tabel 9. Andel studenter, der skriver studieretningsprojekt/større skriftlig opgave i ét fag
2013
Stx
Hhx
Htx
Hf
1%
0%
1%
85%
2014
1%
0%
0%
85%
2015
1%
0%
0%
88%
2016
1%
0%
0%
90%
2017
1%
0%
0%
91%
2018
1%
0%
0%
93%
2019
0%
0%
0%
93%
Anm.: Der er næsten ingen studenter, der skriver studieretningsopgave i ét fag på hhx (0-3 studenter). Faldet fra 2018 til 2019 på
stx er i antal elever begrænset, men hvor andelen tidligere har ligget lige over 0,5 pct., er den faldet til lige under 0,5 pct.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
24
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0025.png
Hf-studenterne fra 2019 er de første, der har skrevet SSO på den nye reform. De første data for elever
på de treårige uddannelser vil være tilgængelige efter afvikling af SRP/SOP i skoleåret 2019/2020.
Elevernes resultater
Karaktergennemsnit
Af figur 13 fremgår studenternes karaktergennemsnit for eksamensresultaterne i perioden 2013-2019
fordelt på de gymnasiale uddannelser. Overordnet set har studenternes karaktergennemsnit været
stigende fra 2013 frem til 2019. Dog har udviklingen på alle uddannelser været stabil de seneste år.
Stigningen i karakterne har været størst på htx og hhx, hvor der i perioden 2013 til 2019 er sket en
stigning fra et karaktergennemsnit fra hhv. 7,0 og 6,4 i 2013 til 7,5 og 6,9 i 2019. På stx er der sket en
stigning fra 7,1 i 2013 til 7,4 i 2019.
Udviklingen for hf har været stabil med en mindre stigning fra et karaktergennemsnit på 6,0 i 2013 til 6,1
i 2019. De første studenter på den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen blev færdige i 2019. Disse
opnåede dermed et karaktergennemsnit, der ligger på linje med hf-studenterne fra de sidste årgange før
ikrafttrædelsen af den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
Figur 13. Studenternes eksamensresultat fordelt på gymnasiale uddannelser
8,0
7,5
7,0
Karakterer
6,5
6,0
5,5
5,0
2013
2014
Stx
2015
Hf
2016
Hhx
2017
Htx
2018
2019
Anm.: Studenternes eksamensresultat (vægtet karaktergennemsnit) på studentereksamensbeviset. Eksamensresultatet er justeret
med bonus A fra ekstra A-niveau fag og angiver således det eksamensresultat, der står på eksamensbeviset, og som studenterne
søger videre med. Stx er ekskl. 2-årig stx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Karaktergennemsnit i udvalgte fag på A-niveau samt matematik på B-niveau fordelt på hhv. skriftlig og
mundtlig års- og eksamenskarakterer i 2017, 2018 og 2019 fremgår af bilag 3 til denne statusredegørel-
se. Karaktergennemsnittene er fordelt på de fire gymnasiale uddannelser; hf, hhx, htx og stx. For alle fire
uddannelser gælder, at studenterne generelt opnår lavere karakter ved den skriftlige prøve, end studen-
terne har opnået i den afsluttende standspunktskarakter (årskarakteren). Billedet er ikke på samme måde
entydigt med hensyn til den mundtlige prøve, hvor studenterne i nogle fag – dansk og fremmedsprog –
typisk opnår højere eksamenskarakterer end årskarakterer, mens studenterne i fysik, kemi og matematik
- typisk opnår lavere eksamenskarakterer end årskarakterer.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0026.png
Andel elever der ikke består fag
Andelen af elever, der ikke består prøverne for de fire gymnasiale uddannelser fordelt på fag for 2017,
2018 og 2019, fremgår af bilag 4. Der er på alle uddannelser store forskelle på andelen af elever, der ikke
består prøverne fagene imellem. For alle uddannelser ses høje andele af elever, der ikke består matema-
tik både mundtligt og skriftligt. Stx og hhx oplever derudover en høj andel elever, der ikke består skriftlig
spansk A (15 pct. i 2019 for stx og 24 pct. i 2019 for hhx), mens andelen af elever på htx, der ikke består
skriftlig kemi A er relativt højere end andre fag (20 pct. i 2019).
Som det fremgår af tabel 10, var andelen af elever, der ikke bestod matematik B mundtligt i 2019, 17
pct. for hf og 20 pct. for stx, mens andelen ved fagets skriftlige prøve var 29 pct. for begge uddannelser.
Der er ikke tal for hhx i 2019, da færre end 500 elever var til prøve i skriftlig og mundtlig matematik B.
På htx var andelen af elever, der ikke bestod matematik A, 13 pct. for den mundtlige prøve og 16 pct. for
den skriftlige prøve.
Tabel 10. Andel elever, der ikke består matematik B (hf, stx og hhx) og matematik A (htx)
2017-2019
2017
Matematik B mundtlig (hf)
Matematik B skriftlig (hf)
Matematik B mundtlig (stx)
Matematik B skriftlig (stx)
Matematik B mundtlig (hhx)
Matematik B skriftlig (hhx)
Matematik A mundtlig (htx)
Matematik A skriftlig (htx)
17%
27%
15%
20%
11%
18%
11%
15%
2018
19%
32%
19%
25%
15%
20%
12%
8%
2019
17%
29%
20%
29%
-
-
13%
16%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser
I figur 14 sammenlignes studenterårganges karaktergennemsnit fra studentereksamen med studenterår-
gangenes karaktergennemsnit fra de bundne prøver i grundskolen. Det fremgår, at der generelt er en stor
sammenhæng mellem studenternes karaktergennemsnit fra grundskolen og karaktergennemsnittet ved
studentereksamen.
26
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0027.png
Figur 14. Karaktergennemsnit til studentereksamen fordelt på grundskolegennemsnit i de
bundne prøver
Stx
12
10
Karakterer
8
6
4
2
0
2013
2014
2015
2016
2017
4,00
til
6,99
10 og derover
2018
2019
Under 4,00
7,00
til
9,99
Ingen eller mangler en eller
flere
prøver
Hf
12
10
Karakterer
8
6
4
2
0
2013
2014
2015
2016
2017
4,00
til
6,99
10 og derover
2018
2019
Under 4,00
7,00
til
9,99
Ingen eller mangler en eller
flere
prøver
Figur 14 fortsættes på næste side
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 27
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0028.png
Hhx
12
10
Karakterer
8
6
4
2
0
2013
2014
2015
2016
2017
4,00
til
6,99
10 og derover
2018
2019
Under 4,00
7,00
til
9,99
Ingen eller mangler en eller
flere
prøver
Htx
12
10
Karakterer
8
6
4
2
0
2013
2014
2015
2016
2017
4,00
til
6,99
10 og derover
2018
2019
Under 4,00
7,00
til
9,99
Ingen eller mangler en eller
flere
prøver
Anm.: Bundne prøver blev indført i 2007. De bundne prøver er: dansk (mundtlig/skriftlig), matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig),
fælles prøve i fysik/kemi, biologi.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Overgang til videregående uddannelse
Overgangsfrekvenser – andelen af studenter der optages på en videregående uddannelse
De gymnasiale uddannelser er studieforberedende til videregående uddannelse. Figur 15 og 16 viser
studenternes overgang til videregående eller erhvervsfaglig uddannelse efter hhv. tre måneder og 27
måneder efter studentereksamen.
Tre måneder efter studentereksamen i 2017 var det særligt studenter fra stx, som ikke var i gang med en
uddannelse, mens det efter 27 måneder særligt var studenter fra hf. Htx var den uddannelse, hvor flest
studenter var i gang med en uddannelse efter hhv. tre måneder og 27 måneder.
Ca. 80 pct. af studenterne fra hf fra 2019 var ikke gået i gang med en uddannelse tre måneder efter
studentereksamen. Dette er en stigning fra 76 pct. i 2018. Stx var i 2019 den uddannelse, idet færrest
28
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0029.png
studenter var i gang med en uddannelse efter tre måneder, idet 90 pct. af studenterne fra stx ikke var i
gang med en uddannelse efter tre måneder. For hhx og htx var hhv. 84 pct. og 75 pct. af studenterne
ikke i gang med en uddannelse efter tre måneder.
I perioden 2016 til 2019 er der for alle de gymnasiale uddannelser sket en stigning i andelen af studen-
ter, der ikke var i gang med en uddannelse efter tre måneder. Andelen er steget mest for studenter fra
hhx og htx fra hhv. 74 pct. og 65 pct. i 2016 til 84 pct. og 75 pct. i 2019. Andelen er steget mindst for
studenter fra stx fra 86 pct. i 2016 til 90 pct. i 2019. For studenter fra hf er andelen steget fra 74 pct. i
2016 til 80 pct. i 2019.
Størstedelen af studenterne fra hf fra 2019, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter
studentereksamen, var gået i gang med en professionsbachelor. For de treårige gymnasiale uddannelser
var størstedelen af studenterne, som var i gang med en uddannelse, i gang med en akademisk bachelor.
Det fremgår ikke af tallene, om studenterne var i beskæftigelse hhv. tre og 27 måneder efter studenter-
eksamen, men udelukkende om studenterne var i gang med en videregående uddannelse.
Figur 15. Overgang til uddannelse 3 måneder efter studentereksamen fordelt på
gymnasiale uddannelser
Stx
3 måneder efter studentereksamen
100%
95%
Procent
90%
85%
80%
75%
2016
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
2017
2018
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2019
86%
9%
3%
1%
7%
2%
1%
6%
2%
1%
6%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
89%
90%
90%
Hf
3 måneder efter studentereksmanen
100%
80%
5%
5%
4%
4%
4%
1%
4%
11%
11%
10%
11%
4%
Procent
60%
40%
20%
0%
2016
Ikke i gang
74%
6%
5%
5%
3%
75%
76%
80%
2017
2018
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2019
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 29
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0030.png
Hhx
3 måneder efter studentereksamen
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
2016
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
2017
2018
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2019
74%
79%
81%
84%
10%
8%
3%
8%
7%
2%
7%
7%
2%
3%
2%
6%
6%
3%
5%
4%
Htx
3 måneder efter studentereksame
100%
19%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
2016
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse. Tre måneder svarer til sommerferien efter
studentereksamen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
9%
3%
18%
9%
3%
2%
15%
8%
2%
2%
15%
6%
3%
2%
3%
65%
68%
72%
75%
2017
2018
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2019
Figur 16 viser studenternes overgang til en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse i perioden
2014 til 2017. I denne periode har andelen af studenter, der ikke er gået i gang med en uddannelse 27
måneder efter studentereksamen, været stigende for alle de gymnasiale uddannelser. Andelen af
studenter, der ikke er i gang med en uddannelse efter 27 måneder, er steget mest for studenter fra stx
og hf, mens andelen er steget mindst for studenter fra htx.
For de treårige gymnasiale uddannelser er den største andel af studenterne i gang med en akademisk
bachelor efter 27 måneder. Studenterne fra hf overgår især til en professionsbachelor.
De første hf-studenter fra nye reform blev færdige i 2019, mens de første studenter på de treårige
gymnasiale uddannelser bliver færdige i 2020. Der vil derved først foreligge data for disse studenters
overgangsfrekvenser efter 27 måneder i 2021 for studenter fra hf og 2022 for studenter fra de treårige
gymnasiale uddannelser.
Overgangen til videregående uddannelse fra de gymnasiale uddannelser samlet set uddybes nærmere
under ”Retningsgivende mål 2”.
30
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0031.png
Figur 16. Overgang til uddannelse 27 måneder efter studentereksamen fordelt på gymnasiale
uddannelser
Stx
27 måneder efter studentereksamen
100%
80%
45%
44%
44%
20%
5%
5%
42%
20%
5%
5%
Procent
60%
40%
20%
0%
2014
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
2015
2016
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2017
22%
6%
6%
21%
6%
5%
21%
23%
25%
28%
Hf
27 måneder efter studentereksamen
100%
80%
11%
31%
9%
19%
29%
2014
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
11%
32%
9%
16%
32%
2015
10%
31%
9%
15%
35%
2016
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
11%
31%
8%
14%
36%
2017
Procent
60%
40%
20%
0%
Figur 16 fortsættes på næste side
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 31
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0032.png
Hhx
27 måneder efter studentereksamen
100%
80%
31%
14%
18%
16%
21%
0%
2014
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
2015
2016
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
2017
31%
14%
17%
16%
22%
31%
14%
16%
15%
24%
32%
13%
16%
13%
26%
Procent
60%
40%
20%
Htx
27 måneder efter studentereksamen
100%
80%
37%
38%
27%
9%
11%
16%
2015
39%
40%
Procent
60%
40%
20%
0%
28%
9%
10%
15%
2014
Ikke i gang
Korte videregående uddannelser
Akademisk bachelor
27%
9%
8%
17%
2016
Erhvervsfaglige uddannelser
Professionsbachelorer
26%
8%
8%
18%
2017
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse. De 27 måneder er sammensat af 2 år (24
måneder) og en sommerferie (3 måneder).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Valg af videregående uddannelse beslægtet med valgt studieretning i gymnasiet
Der blev med gymnasiereformen i 2017 indført 18 centralt fastlagte studieretninger på stx, 13 studieret-
ninger på hhx og 18 studieretninger på htx. For hf er det med reformen et krav, at institutioner med hf
udbyder et antal fagpakker med et naturligt fagligt samspil målrettet et bredt videregående uddannelses-
område på især erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Det er endnu ikke muligt at følge, om studenter vælger en videregående uddannelse, som er beslægtet
med deres studieretning i gymnasiet.
Brug af gymnasiale suppleringskurser (GSK)
De gymnasiale suppleringskurser (GSK) er et tilbud til studenter, der har behov for at aflægge prøver i et
eller flere fag for at kunne opfylde de obligatoriske adgangskrav til en bestemt videregående uddannelse.
Med gymnasiereformen er der på de treårige gymnasiale uddannelser indført centralt fastlagte studieret-
ninger, som generelt er adgangsgivende til videregående uddannelser. Derudover er der indført obligato-
32
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0033.png
risk matematik B på hhx, htx og stx dog med undtagelse af elever på studieretninger med tre eller flere
fremmedsprog. Begge tiltag har til hensigt på sigt at mindske behovet for GSK.
Figur 17 viser, at det især er suppleringskurser i matematik, der er efterspurgt. Matematikkurserne tegner
sig for næsten halvdelen af al aktivitet på GSK. Derudover er det naturvidenskabelige fag som fysik og
kemi, der efterspørges. Det bemærkes, at der har været en faldende GSK-aktivitet, idet der i skoleåret
2018/2019 samlet var godt 9.000 GSK-kursister, hvilket er en nedgang set i forhold til skoleåret
2014/2015, hvor der var godt 14.000 kursister.
Figur 17. GSK-aktivitet på udvalgte fag uanset niveau
50%
45%
40%
35%
Procent
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2015/16
Fysik
Kemi
2016/17
Matematik
2017/18
Engelsk
2018/19
Øvrige
Anm.: Opgørelsen går fra 1.7. til 30.6. de givne år.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Elevernes trivsel
Med gymnasiereformen fra 2017 blev det obligatorisk for de gymnasiale uddannelser at følge elevernes
trivsel ved hjælp af årlige trivselsmålinger. Den første trivselsmåling blev gennemført i skoleåret 2018/19.
Nedenstående angiver således nøgletal fra den første trivselsmåling.
Trivselsmålingen
Trivselsmålingen omfatter besvarelser fra elever på alle klassetrin på de gymnasiale uddannelser. I
skoleåret 2018/2019 var målingen dog kun obligatorisk på første og andet klassetrin. Overordnet peger
nøgletallene fra trivselsmålingen på to hovedresultater: Eleverne er generelt glade for at gå i gymnasiet,
men eleverne føler sig samtidigt pressede.
Elevernes trivsel er generelt høj i gymnasiet
Resultaterne viser, at elever på de gymnasiale uddannelse har en høj trivsel. Figur 18 viser, at 79 pct. af
eleverne angiver, at de er enten helt eller delvist enige i, at de er glade for at gå i gymnasiet. Kun 7 pct. af
eleverne angiver, at de er enten helt eller delvist uenige i, at de er glade for at gå i gymnasiet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 33
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0034.png
Figur 18. Fordeling af elevernes svar på spørgsmålet ”Jeg er glad for at gå i skole” i trivsels-
målingen for skoleåret 2018/2019
100%
90%
80%
70%
60%
Procent
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Helt enig
Delvist enig Hverken enig
eller uenig
Delvst
uenig
Helt uenig
Ved ikke
13%
5%
2%
1%
32%
47%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 19 fremgår den samlede andel elever med høj samlet trivsel fordelt på de gymnasiale uddannelser.
Den samlede trivsel er høj på tværs af alle gymnasiale uddannelser, og der er ingen forskel mellem
drenge og pigers trivsel. Figuren viser, at andelen af elever, der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg
er glad for at gå i skole”, ligger mellem 78 og 81 pct. for htx, hhx og stx, mens trivsel på hf ligger lidt
lavere på 70 pct.
Figur 19. Andelen af elever, der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i
skole” fordelt på de gymnasiale uddannelser, skoleåret 2018/2019
100%
90%
80%
70%
70%
Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Stx
Hf
Hhx
Htx
81%
79%
78%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
34
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0035.png
Elevernes trivsel fordelt på uddannelserne
Trivselsmålingen viser, at elevernes gennemsnitlige trivselsniveau ligger relativt ens inden for de enkelte
indikatorer for trivsel på tværs af de gymnasiale uddannelser. Der er med andre ord ikke de store udsving
i elevernes trivselsniveau afhængigt af, om man er elev på enten stx, hf, hhx eller htx. Indikatorerne
udgør en række spørgsmål, hvor gennemsnittet er beregnet på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for den
højest mulige trivsel.
Tabel 11 viser gennemsnittet for trivselsindikatorer fordelt på uddannelser. Indikatoren ’mobning’ har det
højeste gennemsnit af trivselsindikatorerne med et gennemsnit på 4,7. Dette indikerer, at eleverne på de
gymnasiale uddannelser i et meget begrænset omfang oplever at blive mobbet af enten andre elever,
ansatte eller ved digital mobning. Næsthøjest ligger indikatoren for sociale trivsel på 4,1, hvilket indike-
rer, at eleverne i stort omfang oplever, at de kommer godt ud af det med hinanden socialt. Lidt lavere
ligger læringsmiljøet på 3,5, hvilket indikerer, at eleverne bl.a. oplever, at lærerne kan blive bedre til at
koordinere tidspunkter for afleveringer, og give eleverne indflydelse på undervisningen. Trivslen ligger
lavest på indikatoren ’pres og bekymringer’, hvilket uddybes nærmere nedenfor.
Tabel 11. Indikatorgennemsnit opdelt på uddannelse, skoleåret 2018/2019
Faglig individuel trivsel
Stx
Hf
Hhx
Htx
Total
3,9
3,7
3,8
3,8
3,8
Social trivsel
4,2
3,9
4,1
4,1
4,1
Læringsmiljø
3,6
3,5
3,4
3,5
3,5
Pres og bekymringer
2,6
2,8
2,7
2,8
2,7
Mobning
4,8
4,7
4,7
4,7
4,7
Anm.: Gennemsnittet er beregnet på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for den højest mulige trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Nogle elever føler sig pressede
Trivselsmålingen viser, som nævnt, at nogle elever føler sig pressede. Figur 20 viser indikatorer for
elevernes oplevelse af ’pres og bekymringer’, hvor det fremgår, at særligt elevernes egne krav og
forventninger, lektier og karakterer er med til at mindske elevernes trivsel.
Figur 20. Gennemsnit af svar på spørgsmål tilhørende indikatoren pres og bekymringer,
skoleåret 2018/2019
5
4,5
4
3,5
Skala fra 1-5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
Jeg forbliver rolig i Hvor ofte føler du dig Hvor ofte føler du dig Hvor ofte føler du dig Hvor ofte føler du dig
pressede situationer?
presset i skolen?
presset pga. lektier?
presset pga.
presset pga. egne
karakterer?
krav og forventninger
til
skolearbejdet?
Anm.: Gennemsnittet er beregnet på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for den højest mulige trivsel. Gennemsnittet er beregnet for
stx, hf, hhx og htx, 1.-3. årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2,6
2,4
2,5
2,3
3,6
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 35
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0036.png
Elever af begge køn føler pres, men pigerne føler sig i højere grad pressede end drengene. Figur 21 viser,
at når det gælder følelsen af pres på grund af elevernes egne krav og forventninger til skolearbejdet
angiver 71 pct. af pigerne, at de ”tit” eller ”meget tit” føler sig pressede, mens det gælder for 50 pct. af
drengene.
Figur 21. Svarfordeling opdelt på køn på spørgsmålet ”Hvor ofte følger du dig presset pga.
egne krav og forventninger til skolearbejdet?”, skoleåret 2018/2019
40%
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
Meget
tit
Tit
Pige
En gang imellem
Dreng
Sjældent
Aldrig
6%
1%
19%
13%
22%
37%
34%
31%
32%
6%
Anm.: Svarfordeling på spørgsmål 46c, opdelt på køn. I opgørelsen indgår besvarelser fra stx, hf, hhx og htx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Pigerne føler sig ligeledes i højere grad pressede på grund af karakterer. Figur 22 viser, at 64 pct. af
pigerne angiver, at de ’meget tit’ eller ’tit’ føler sig pressede på grund af karakterer, mens det gælder for
44 pct. af drengene. Kun 4 pct. af pigerne svarer, at de ”aldrig” føler sig pressede på grund af karakterer,
mens det gælder for 10 pct. af drengene.
36
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0037.png
Figur 22. Svarfordeling opdelt på køn på spørgsmålet ”Hvor ofte følger du dig presset pga.
karakterer?”, skoleåret 2018/2019
40%
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
Meget
tit
Tit
Pige
En gang imellem
Dreng
Sjældent
Aldrig
4%
19%
34%
30%
27%
25%
22%
19%
11%
10%
Anm.: Svarfordeling på spørgsmål 46b, opdelt på køn. I opgørelsen indgår besvarelser fra stx, hf, hhx og htx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Den fulde trivselsmåling, herunder tal for de enkelte afdelinger, kan findes på uddannelsesstatistik.dk.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 37
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0038.png
Første gennemløb af den nye hf
Status på den nye hf
Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen blev med gymnasiereformen målrettet primært erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser. Der blev indført fagpakker og projekt- og praktikforløb for at
bidrage til uddannelsens professionsorientering. Samtidig blev det muligt at udbyde en udvidet fagpakke,
der giver generel studiekompetence. Ændringerne trådte i kraft for elever, der startede på 1. studieår på
hf i skoleåret 2017/2018. Der er for skoleåret 2018/2019 dermed tale om første gennemløb af den nye
2-årige uddannelse til hf-eksamen.
Det er derfor muligt at se nærmere på de første tendenser med implementeringen af den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen, herunder særligt elevernes valg af fagpakker, andel af institutioner med
udvidede fagpakker, overgang fra 9. klasse samt overgang fra hf til en videregående uddannelse efter 3
måneder. Følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen har tillige i sin fjerde delrapport tema om
implementeringen af reformen på hf.
Valg af fagpakker
Skoleåret 2018/2019 er første skoleår, hvor eleverne på hf har skullet vælge fagpakke. Fagpakkerne skal
understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelserne og sammensættes af de enkelte skoler. Fagpakkerne kan fx være orienteret mod uddan-
nelser inden for områder som sundhed, undervisning/pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller
finansøkonomi. Fagpakker består af to fag på BB- eller BC-niveau. Institutioner med kun ét eller to
hf-spor kan dog udbyde hf med små fagpakker ned til CC-niveau for at give større plads til valgfag, der
evt. kan samlæses med andre gymnasiale institutioner. De obligatoriske fag skal indgå i et fagligt samspil
med fagpakken for at understøtte professionsorienteringen.
Elever på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ønsker at læse videre på en akademisk bachelorud-
dannelse, skal have en overbygning på deres hf. Det kan de bl.a. få ved at vælge en udvidet fagpakke.
Udbydelsen af udvidede fagpakker er ikke obligatorisk for de enkelte hf-institutioner, og såfremt
eleverne ønsker en udvidet fagpakke forudsætter det, at de vælger en af de institutioner, der udbyder
dette. Formålet med overbygningen er at ruste eleven yderligere til en akademisk videreuddannelse og
give mulighed for faglig fordybelse i et omfang, som timerammen i hf uden overbygning ikke kan rumme.
En overbygning består af yderligere 250 timer, og en udvidet fagpakke skal således rumme en samlet
uddannelsestid på 1.875 timer, hvilket indebærer mindst ét A-niveau og ét B-niveau ud over de normale
fagpakkers timetal.
Hf-eleverne ønsker fagpakker på deres andet studieår. 95 pct. af hf-eleverne gik i 2018 på en ordinær
fagpakke, mens 5 pct. gik på en udvidet fagpakke. Der findes en række forskellige fagpakker og udvidede
fagpakker.
Oversigt over og fordeling af ordinære og udvidede fagpakker uddybes nærmere under nøgletal i tabel 8.
38
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0039.png
Andel institutioner med udvidede fagpakker
Det er ikke obligatorisk for den enkelte hf-institution at udbyde en udvidet fagpakke. 27 ud af i alt 115
afdelinger med hf har elever, der i skoleåret 2018/2019 har valgt en udvidet fagpakke. Geografisk
fordeler afdelingerne sig på 22 ud af de 98 kommuner.
Hf-studenterne kan også få en overbygning på deres hf ved efter endt eksamen at læse et supplerende
overbygningsforløb (SOF) eller ved at sammensætte hf-enkeltfag, der timemæssigt er tilstrækkeligt.
Derved giver antallet af elever med en udvidet fagpakke ikke et fuldstændigt billede af antallet af
hf-elever, der opnår generel studiekompetence og således får adgang til at søge ind på universitet.
Overgang fra 9. klasse
Elever har med gymnasiereformen haft mulighed for at søge om optagelse på hf allerede efter 9. klasse.
Der kan være tale om målrettede elever, der allerede efter 9. klasse ved, at de ønsker at læse videre på
en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse og dermed ikke behøver vente et år på at
starte på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, fx
ordblindhed, talblindhed, elever med autismespektrumsforstyrrelse mv., og elever på særlige talentfor-
løb, fx Team Danmark, Musikalsk grundkursus, balletelever mv. har udvidet mulighed for optagelse
direkte fra 9. klasse.
I tabel 12 fremgår det, at andelen af ansøgere til hf, der søger optagelse efter 9. klasse i skoleåret
2018/2019, er steget til 18 pct. Dette er en stigning på 6 procentpoint i forhold til skoleåret 2017/2018,
hvor 12 pct. af ansøgerne til hf søgte optagelse efter 9. klasse.
Tabel 12. Andel ansøgere til hf, der har søgt optagelse efter henholdsvis 9. og 10. klasse
2015-2018
2015
Efter 9. klasse
Efter 10. klasse
1%
99%
2016
1%
99%
2017
12%
88%
2018
18%
82%
Anm.: Søgning dækker over 1. prioritetsansøgninger fra grundskoleelever efter 9. eller 10. klasse. Elever, der søger senere, er ikke
medtaget.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet.
Overgang til videregående uddannelse
De første studenter fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra nye reform blev færdige i 2019. Tre
måneder efter studentereksamen, svarende til sommerferien efter de blev studenter, var 11 pct. af
hf-studenterne fra 2019 i gang med en professionsbachelor. 4 pct. var i gang med en kort videregående
uddannelse, 3 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1 pct. var i gang med en akade-
misk bachelor. 80 pct. af hf-studenterne var ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter studenter-
eksamen, hvilket er en stigning i forhold til 2018, hvor det var 76 pct. af hf-studenterne, der ikke var i
gang med en uddannelse efter tre måneder.
Overgang til videregående uddannelse for hf uddybes under nøgletal.
Steiner Hf
Med gymnasiereformen blev der skabt mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at
en institution omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf) med udgangspunkt i Steinerpædagogikken kan udbyde den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen uden afholdelse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet dokumenteres
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 39
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0040.png
elevernes gennemførelse af uddannelsen ved et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompe-
tencer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.
I skoleåret 2018/2019 udbyder fem skoler en såkaldt Steiner Hf:
•
Vidar skolen, Rudolf-Steiner Skolen i Gentofte
•
Michael skolen HF, Rudolf-Steiner Skolen i Hjortespring, Herlev
• Rudolf Steiner-Skolen i Odense
• Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus
• Rudolf Steiner-Skolen i Kvistgård
I tabel 13 fremgår det, at den samlede tilgang til de nyoprettede Steiner Hf er på 133 elever.
Tabel 13. Ansøgninger og tilgang på Steiner Hf 2018/2019
Institution
Vidar skolen
Michael skolen
Rudolf Steiner-Skolen i Odense
Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus
Rudolf Steiner-Skolen i Kvistgård
Tilgang
27
27
30
26
23
Søgning
23
21
17
20
39
Anm.: Søgning dækker over 1. prioritetsansøgninger fra grundskoleelever efter 9. eller 10. klasse. Elever, der søger senere, er ikke
medtaget.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet.
Den særlige ordning evalueres efter fem år på baggrund af data om denne type hf-studenters brug af
supplering via hf-enkeltfag samt overgangsfrekvens til og gennemførelsesfrekvens på videregående
uddannelse set i sammenhæng med studenter i øvrigt.
Følgeforskning om den nye hf
Følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen løber frem til 2021. Den fjerde delrapport har et
særligt tema om reformen på hf, hvorfor den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen behandles i en
dybdegående analyse.
Analysen konkluderer overordnet, at hf-skolerne i deres andet skoleår efter reformen (skoleåret
2018/2019) fortsat er i en afprøvende fase, hvor de løbende justerer handlingsplaner og modeller for
implementering. Dette er forventeligt på et tidspunkt, hvor skolerne kun har gjort sig de første erfaringer
med de hf-specifikke initiativer og endnu ikke har haft deres første gennemløb af reformen. Skolernes
arbejde med at omsætte reformens initiativer er derfor endnu ikke slået fuldt igennem i elevernes
afklaring af fagpakkevalget, deres oplevelse af professionsretning og praksisorientering af undervisnin-
gen samt deres trivsel. Evalueringen peger på, at den kompleksitet, som kendertegner reformen på hf,
kan være en væsentlig del af forklaringen på den træge fremdrift i implementeringen.
Herunder fremhæves en række af følgeforskningsrapportens centrale resultater omkring elevgruppen på
hf, fagpakker, professionsretning og praksisorientering i undervisningen og styrket faglighed.
40
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0041.png
Elevgruppen på hf
Blandt de elever i 1.hf, som besvarede følgeforskningsprogrammets spørgeskema
1
i skoleåret 2018/19,
kom knap halvdelen direkte fra grundskolen, mens resten havde andre erfaringer med sig fra især andre
ungdomsuddannelser og lønnet arbejde. Hf-eleverne er forholdsvist målrettede, idet 56 pct. af hf-elever-
ne ved, hvad de vil bruge uddannelsen til, når de begynder på hf. Kun 38 pct. af eleverne på stx og hhx
svarer det samme.
Efter reformen har en større andel af eleverne valgt hf-uddannelsen pga. karrieremuligheder (29 pct. i
2019 ift. 19 pct. i 2017), videreuddannelsesmuligheder (52 pct. i 2019 ift. 36 pct. i 2017), interesse (21
pct. i 2019 ift. 8 pct. i 2017), og fordi uddannelsen holder alle døre åbne (32 pct. i 2019 ift. 24 pct. i
2017).
Fagpakker
88 pct. af eleverne fik i 2018/19 opfyldt deres første prioritet i forhold til valg af fagpakke. 71 pct. af
eleverne valgte deres fagpakke, fordi den interesserede dem. Fagpakkens kobling til videregående
uddannelse samt relevans for den type arbejde, eleverne gerne vil beskæftige sig med, spiller også en
rolle for valget af fagpakke for 37-38 pct. af eleverne på hf. Halvdelen af hf-skolerne i spørgeskemaun-
dersøgelsen udbød en udvidet fagpakke under den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, mens kun en
fjerdedel oprettede dem.
Ca. en fjerdedel af de adspurgte elever er enige i, at projekt- og praktikforløbet på 1. semester var med
til at afklare deres valg af valgfag, mens kun 13 pct. er enige i, at forløbene på 1. hf samlet set var med til
at afklare deres valg af fagpakke. 88 pct. af hf-lederne, der tiltog i undersøgelsen, vurderer, at skolen i høj
grad har opbygget samarbejdsrelationer med uddannelsessteder for at tilrettelægge projekt- og praktik-
forløb efter reformens intentioner om forskelligt fokus på forskellige semestre.
Professionsretning og praksisorientering i undervisningen
Spørgeskemaundersøgelsens data viser, at eleverne i andet skoleår efter reformen i lavere grad end før
reformen oplevede undervisningen som professionsrettet og praksisorienteret. Fx er elevernes oplevelse
af tydelighed omkring fagenes anvendelighed ift. videre uddannelse faldet fra et gennemsnit på 5,6 i
2017 til 5,3 i 2019 på en skala, hvor 10 er det mest positive. 59 pct. af lærerne svarer, at de i første
halvdel af skoleåret 2018/19 ikke tonede deres undervisning med udgangspunkt i elevernes ønsker til
videregående uddannelse og profession. I interviews udtrykker mange lærere, at begrebet om generel
professionsretning er uklart. Spørgeskemaundersøgelsesdata og interviews med lærere peger på, at
professionsretning og praksisorientering er svært, når eleverne i en klasse går på forskellige fagpakker.
Styrket faglighed på hf
Lærerne på hf har i lidt mindre grad end før reformen fokus på at udvikle elevernes skriftlige kompeten-
cer. I interviews peger mange lærere på, at implementeringen af de nye eksamensformer og ændrede
læreplaner tager tid fra arbejdet med skriftlighed. De halvårlige eksamener ’stjæler’ desuden elevernes
fokus fra de skriftlige afleveringer i løbet af semesteret. Spørgeskemaundersøgelsesdata og kvalitative
data peger på, at der er udfordringer med de nye prøveformer i Naturvidenskabelig faggruppe (NF) og
Kultur- og samfundsfaggruppen (KS). Prøveafvikling af to prøver for hver faggruppe kræver mange
ressourcer, og det er særligt besværligt ifm. vintereksamen, som afholdes på samme tid med undervis-
ning i øvrige fag. Desuden oplever mange lærere vægtningen mellem enkelt- og flerfaglighed i hhv.
undervisning og prøve som uklar. Kun 21 pct. af lærerne i KS er enige i, at der er gode rammer for at
udvikle elevernes fagfaglige kompetencer i denne faggruppe, mod 46 pct. af lærerne i NF.
1 Datagrundlaget i delrapport 4 er spørgeskemadata indsamlet i januar 2019 på 90 panelskoler samt et omfattende kvalitativt
datamateriale indsamlet i marts/april 2019 på 12 caseskoler. Relevante registerdata om fx elevernes karakterer samt baggrundska-
rakteristika er koblet til spørgeskemadata. Spørgeskemadata er indsamlet blandt ledere, lærere, elever samt bestyrelsesformænd.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 41
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0042.png
Status på udvalgte indsatsområder i
gymnasiereformen
Der sættes i dette kapitel fokus på udvalgte indsatsområder i gymnasiereformen:
• Sprog i gymnasiet
•
Matematik og naturvidenskab i gymnasiet
• Lokale studieretninger
• Pædagogikum
• Kompetenceudvikling
•
Midler til efteruddannelse
Sprog i gymnasiet
Med gymnasiereformen satte gymnasieforligskredsen fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompeten-
cer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Nedenfor beskrives nogle tendenser i
gymnasieelevernes valg af de største fremmedsprog ud over engelsk: tysk, fransk og spansk. Da der
endnu ikke har været et fuldt gennemløb efter gymnasiereformen for de treårige uddannelser, baserer
nedenstående tal sig primært på resultater fra studenter, der ikke har været omfattet af reformen.
Andel af studenter med mindst tre fremmedsprog
Af tabel 14 fremgår det, at andelen af studenter med mindst tre fremmedsprog i perioden 2010 til 2019
har ligget stabilt mellem 2 og 4 pct. Det bemærkes, at der for de treårige uddannelser først vil være data
for studenter på den nye reform i 2020.
Tabel 14. Studenter med mindst tre fremmedsprog
2010
Hf
Hhx
Htx
Stx
Samlet
0%
3%
0%
3%
2%
2011
0%
2%
0%
3%
2%
2012
0%
2%
0%
4%
3%
2013
0%
2%
0%
5%
3%
2014
0%
3%
0%
6%
4%
2015
0%
3%
0%
4%
3%
2016
0%
2%
0%
3%
2%
2017
0%
2%
0%
4%
3%
2018
0%
2%
0%
3%
2%
2019
0%
2%
0%
3%
2%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Andel af studenter med tysk (fortsættersprog), fransk (fortsættersprog) eller spansk (begyn-
dersprog) på A-niveau
Figur 23 viser, at ca. 1,5 pct. af stx-studenterne i 2019 havde fransk fortsættersprog på A-niveau, mens
det gjaldt for ca. 0,2 pct. på hhx. Henholdsvis ca. 26 og 24 pct. af hhx- og stx-studenterne havde spansk
på A-niveau, og ca. 8 pct. af studenterne på stx og ca. 6 pct. af studenterne på hhx havde tysk fortsæt-
tersprog på A-niveau. 2. fremmedsprog er ikke obligatorisk på htx eller hf, hvorfor htx og hf ikke er med i
opgørelsen.
42
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0043.png
Figur 23. Andel studenter med udvalgte sprog på A-niveau
9%
8%
7%
6%
Procent
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
hhx fransk fortsættersprog
stx fransk fortsættersprog
hhx tysk fortsættersprog
stx tysk fortsættersprog
40%
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
hhx spansk begyndersprog
stx spansk begyndersprog
Anm.: Der er kun medtaget studenter fra stx, hhx og htx, der har fået en skriftlig årskarakter i faget. Andelen er målt op imod
samlede antal studenter det enkelte år. Der er kun set på de elever, der har haft faget på A-niveau.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Matematik og naturvidenskab i gymnasiet
Gymnasiereformen har fokus på at styrke matematik og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet for at
sikre, at flere elever får interesse for fagene og for at styrke den naturvidenskabelige dannelse generelt.
Det blev fx obligatorisk for de fleste elever på hhx og stx at have matematik på B-niveau og for de fleste
elever på stx at have et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau. Da der endnu ikke har været et fuldt
gennemløb efter gymnasiereformen for de treårige uddannelser, baserer nedenstående tal sig primært på
resultater fra studenter, der ikke har været omfattet af reformen.
STEM-studenter
Nedenstående tabel 15 angiver andelen af STEM-studenter, her forstået som studenter, der på eksa-
mensbeviset opnår en kombination med mindst ABB-niveauer inden for følgende fagrække: matematik,
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 43
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0044.png
fysik, kemi, informatik, biologi, naturgeografi, bioteknologi, geovidenskab, teknologi, teknikfag, it,
kommunikation/it, innovation, geografi, informationsteknologi eller programmering. Som det fremgår, er
alle htx-studenter STEM-studenter. Med det første gennemløb af hf på den nye reform er nu ca. 1 pct. af
hf-eleverne STEM-studenter, mens der for stx-studenterne er tale om en mindre stigning fra 25 pct. i
2018 til 27 pct. i 2019.
Tabel 15. Andel STEM-studenter
2012
Hf
Hhx
Htx
Stx
Samlet
0%
0%
100%
27%
25%
2013
0%
0%
100%
27%
25%
2014
0%
0%
100%
26%
24%
2015
0%
0%
100%
24%
23%
2016
0%
0%
100%
25%
23%
2017
0%
0%
100%
25%
24%
2018
0%
0%
100%
25%
24%
2019
1%
0%
100%
27%
25%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Matematik
Figur 24 angiver, hvor mange studenter der i 2013-2019 fik en studentereksamen med matematik på
hhv. A- og B-niveau. I 2019 havde ca. 42 pct. af stx-studenterne, 82 pct. af htx-studenter og 18 pct. af
hhx-studenterne matematik på A-niveau. Med det første gennemløb af den nye 2-årige uddannelse til
hf-eksamen er der sket en stigning af hf-studenter med matematik A fra ca. 1 pct. i 2018 til ca. 2 pct. i
2019.
I 2019 var andelen af studenter med matematik på B-niveau 66 pct. for hhx, 50 pct. for stx, 36 pct. for hf
og 18 pct. for htx.
44
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0045.png
Figur 24. Andel studenter med matematik på A- og B-niveau
90%
80%
70%
60%
Procent
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
hf matematik A
htx matematik A
hhx matematik A
stx matematik A
70%
60%
50%
Procent
40%
30%
20%
10%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
hf matematik B
htx matematik B
hhx matematik B
stx matematik B
Anm.: Der er kun medtaget studenter fra stx, hhx og htx, der har fået en skriftlig årskarakter i faget. For hf-studenter er der kun
medtaget elever, der har fået en skriftlig prøvekarakter i faget. Andelen er målt op imod samlede antal studenter det enkelte år.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Fysik og kemi
Figur 25 angiver, hvor mange studenter på stx og htx der i 2013-2019 fik en studentereksamen med
fysik og kemi på A-niveau. For studenter fra htx havde ca. 27 pct. fysik og ca. 24 pct. kemi på A-niveau i
2019. Ca. 7 pct. af studenterne fra stx havde i 2019 fysik på A-niveau og ca. 5 pct. kemi på A-niveau.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 45
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0046.png
Figur 25. Andel studenter med fysik og kemi på A-niveau
35%
30%
25%
Procent
20%
15%
10%
5%
0%
2013
2014
2015
htx kemi
2016
2017
2018
stx kemi
2019
htx fysik
stx fysik
Anm.: Der er kun medtaget studenter fra stx, hhx og htx, der har fået en skriftlig årskarakter i faget. Andelen er målt op imod
samlede antal studenter det enkelte år. Der er kun set på de elever, der har haft faget på A-niveau.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Lokale studieretninger
Efter gymnasiereformens ikrafttrædelse fra skoleåret 2017/2018 er der mulighed for, at de enkelte
institutioner kan søge om tilladelse til at udbyde lokale studieretninger, hvis der er et særligt uddannel-
sesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise på institutionen. Børne- og undervisningsministeren kan give
godkendelse, hvis der i den lokale studieretning indgår studieretningsfag, der i antal og niveau svarer til
principperne bag de centralt fastlagte studieretninger, hvis studieretningen giver gode muligheder for
fagligt samspil, og hvis studieretningen kan give direkte adgang til relevante videregående uddannelser.
Der blev i skoleåret 2018/2019 søgt om oprettelse af 78 lokale studieretninger. Der blev godkendt 22
lokale studieretninger, heraf et særligt forsøg med 20 godkendelser til udbud af idræt B som studieret-
ningsfag på stx. De godkendte lokale studieretninger kan udbydes for tre årgange: 2018/2019,
2019/2020 og 2020/2021.
Pædagogikum
Pædagogikumbekendtgørelsen blev justeret i 2018/19 (Bekendtgørelse nr. 1169 af 24. september 2018
om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser). Justeringerne er sket som følge af gymnasiereform fra
2017. Der er i pædagogikumuddannelsen øget fokus på fagdidaktik, øget sammenhæng mellem teori og
praksis, styrket evaluering, styrket skriftlighed, udvikling af elevernes tværgående kompetencer samt
ligeværdighed mellem de fire gymnasiale uddannelser. Pædagogikumbekendtgørelsen er efterfølgende
fulgt op af en ny vejledning til bekendtgørelsen.
Udbud af teoretisk pædagogikum har i perioden 2014 til 2018 (med forlængelse til 2019) ligget hos
Syddansk Universitet i et konsortium med tre andre universiteter. Ny udbudsrunde for perioden 2019-
2023 blev indledt i skoleåret 2018/2019. Udbudsmaterialet stillede krav om at sikre, at teoretisk
pædagogikum understøtter det samlede mål for pædagogikum, formålet for de gymnasiale uddannelser
samt de centrale elementer af gymnasiereformen, herunder styrket faglighed og almendannelse, løbende
evaluering og feedback, ligeværdighed mellem de gymnasiale uddannelser, udvikling af it-kompetencer
samt særlig understøttelse af matematiklærerenes pædagogiske kompetencer.
46
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0047.png
Udbudsrunden resulterede i en ansøgning fra et konsortium bestående af Syddansk Universitet (hoved-
udbyder), Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet samt Københavns Universitet.
Samarbejdsaftale med konsortiet blev indgået den 22. marts 2019.
Kompetenceudvikling
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemførte i skoleåret 2018/2019 projektet ”Faglig-Pædagogisk
Ledelse på de gymnasiale uddannelser”. Projektet er en del af styrelsens kvalitetsinitiativer, som skal
bidrage til en effektiv implementering af gymnasiereformen.
Projektets mål var at styrke den pædagogiske ledelse og den didaktiske refleksion med et konkret
feedback-koncept for udviklingssamtaler mellem ledere og undervisere baseret på valide data om
lærernes undervisningspraksis.
For at sikre bedre udnyttelse af allerede eksisterende aktiviteter på skolerne blev projektet rettet mod
indholdet i medarbejderudviklingssamtaler, individuelle (MUS) og gruppe-/teambaserede (GRUS).
Midler til efteruddannelse
Gymnasieforligskredsen afsatte med gymnasiereformen en pulje på samlet 400 mio. kr. i 2017-2024 til
en udvidet efteruddannelsesindsats på de gymnasiale uddannelser. I tabel 16 ses den samlede fordeling
af midlerne for 2017-2024.
Tabel 16. Efteruddannelsesmidler i aftale om styrkede gymnasiale uddannelser
Mio. kr.
Efteruddannelsesinitiativ
2017
34
2018
27
2019
61
2020
56
2021
46
2022
45
2023
65
2024
66
Hvert år udmøntes midlerne til institutionerne efter en fordelingsnøgle på baggrund af institutionernes
andel af den samlede aktivitet i året forinden på hhx, htx, stx, hf, studenterkursus og hf- og stx-enkeltfag.
Dokumentation for anvendelse af midlerne indgives til Børne- og Undervisningsministeriet i form af en
bestyrelseserklæring, hvori det fremgår, at midlerne er blevet anvendt til en ekstra indsats.
Børne- og Undervisningsministeriet indsamler ikke yderligere information om, hvordan midlerne er
blevet anvendt. I 2018 var der afsat 27 mio. kr. til efteruddannelsesindsatsen samt tilbageførsel af
ubrugte midler for 7 mio. kr. Den samlede pulje til efteruddannelse i 2018 var derfor 34 mio. kr. Heraf
indsendte institutionerne dokumentation for anvendelse af 30 mio. kr. De ubrugte midler tilbageføres til
puljen og meldes ud til institutionerne året efter.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 47
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0048.png
Bilag 1:
Opfølgninger på gymnasiereformen
Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser er der aftalt en række opfølgninger på gymnasierefor-
men. I dette bilag oplistes de enkelte opfølgninger, som Børne- og Undervisningsministeriet vil foretage.
Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Der er etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram (herefter følgeforskning), som skal følge og
evaluere gymnasiereformens fremdrift og resultater i perioden 2017-2021.
Følgeforskningsprogrammet fokuserer på de initiativer, der handler om styrket faglighed (herunder bl.a.
særlige indsatser i matematik, fremmedsprog og naturvidenskab, ændrede rammer for samspil mellem
fagene, fokus på elevernes skriftlige kompetencer, skærpede krav til den løbende evaluering, opdatering
af prøverne, bedre tilrettelæggelse af skolehverdagen og styrket digitalisering), nye grundforløb, fokuse-
rede studieretninger, den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen, målrettet indgang samt efteruddannel-
se.
Følgeforskningsprogrammet bygger på årlige dataindsamlinger, hvor der gennemføres spørgeskemaun-
dersøgelser blandt elever, lærere, ledere og bestyrelsesformænd på ca. 80 institutioner og besøg på 8-12
skoler.
2017
Statusre-
degørelser
til
Folketin-
get
Rapporter
fra
følgeforsk-
ningspro-
gram
(Angiver
dataind-
samlingsår
for de
pågælden-
de
rapporter)
Adgangs-
forudsæt-
ninger og
søgemøn-
stre
Hf på
Steiner
skoler
1.
delrapport
(Baseline)
2.
delrapport
(Tidlig
status)
3.
delrapport
med
særligt
fokus på
det nye
grundfor-
løb
2018
2019
1.
statusre-
degørelse
2020
2.
statusre-
degørelse
2021
3.
statusre-
degørelse
2022
4.
statusre-
degørelse
2023
5.
statusre-
degørelse
2024
6.
statusre-
degørelse
4.
delrapport
med
særligt
fokus på
nyt hf
5.
delrapport
med
særligt
fokus på
styrket
faglighed
6.
delrap-
port:
Endelig
evalue-
ringsrap-
port
Løbende
Løbende
Løbende
Løbende
Løbende
Løbende
Særskilt
evaluering
-
-
-
-
Særskilt
evaluering
-
-
48
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0049.png
Andre opfølgninger:
Ud over ovenstående vil Børne- og Undervisningsministeriet løbende følge op på følgende områder:
- Det faglige niveau i de gymnasiale uddannelser
- Søgemønstre til studieretningerne
- Ansøgninger om og godkendelser af lokale studieretninger
- Elevernes valgmønstre i forhold til sprog
- Omfanget af studieretningsprojekter, som skrives i ét fag
- Den nye 2-årig uddannelse til hf-eksamen, herunder søgning, frafald og overgang til videregående
uddannelse
- Den nye centralt fastsatte optagelsesprøve
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 49
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0050.png
Bilag 2:
Studieretninger på de gymnasiale
uddannelser
(stx, hhx, htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019
Tabel 1. Fordeling af 1. g’ernes placering på studieretninger på stx, 2018/2019
Antal
Naturvidenskabelige
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Biologi A
Biologi A
Fysik B
Fysik B
Fysik A
Bioteknologi A
Geovidenskab A
Kemi B
Kemi B
Kemi B
Kemi A
Kemi B
Fysik B
Kemi B
3.884
Idræt B (Team
Danmark)
9.834
2.472
258
705
2.389
126
14%
37
12.688
3.621
Idræt B (Team
Danmark)
-
9.011
11
8
2.823
Græsk A
Fortsætter- eller begyndersprog A
Tysk fortsætter A/Tysk begynder A
Tysk fortsætter A/
Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Engelsk A
Tysk fortsætter A/Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Matematik A
Idræt B (Team
Danmark)
Samfundsfag B
151
1.906
421
-
345
0%
44%
13%
-
31%
0%
0%
10%
1%
7%
1%
-
1%
Andel af
studieretninger
34%
9%
1%
2%
8%
0%
Samfundsvidenskabelige
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Sproglige
Latin A
Engelsk A
Engelsk A
Engelsk A
Engelsk A
Matematik A
Matematik A
Engelsk A
Tysk fortsætter A/Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Engelsk A
Idræt B (Team
Danmark)
-
-
Kunstneriske
Musik A
Musik A
Musik A
Musik A
2.445
1.868
-
<3
575
9%
7%
-
-
2%
Tabellen fortsætter på næste side
50
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0051.png
Antal
Lokale studieretninger
Billedkunst A, Engelsk A, Samfundsfag A
Biologi A, Idræt B
Biologi A, Idræt B, Kemi B
Biologi A, Matematik A, Idræt B
Dramatik A, Engelsk A
Dramatik A, Musik A
Engelsk A, Mediefag A
Idræt A, Samfundsfag A, Matematik B
Matematik A, Idræt B, Biologi B, Fysik B
Matematik A, Fysik B, International økonomi B
Matematik A, International økonomi B, Samfundsfag B
Matematik A, Samfundsfag A, Idræt B
Mediefag A, Samfundsfag A
Elever med studieretninger i alt
849
31
20
433
<3
3
30
77
120
24
14
22
65
9
28.639
Andel af
studieretninger
3%
0%
0%
2%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
Anm.: I tabellen opgøres kun studieretninger angivet i bilag 1 til lov om gymnasiale uddannelser samt de lokale studieretninger, der
er givet dispensation til. En række af de lokale studieretninger udbydes på flere institutioner. Det svarer til 99 % af eleverne på 1.
årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 2. Udviklingen i 1. g’eres placering på studieretning på stx
Hovedområde
Naturvidenskabelige
Samfundsvidenskabelige
Sproglige
Kunstnerisk
Lokale Studieretninger
Skoleåret 2017/2018
36%
45%
10%
8%
1%
Skoleåret 2018/2019
34%
44%
10%
9%
3%
Anm.: Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale
uddannelser eller godkendt som lokal studieretning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 3. Fordeling af 1. g’eres placering på studieretninger på hhx, 2018/2019
Antal
Økonomi og marked
Matematik A
Matematik A
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi A
Afsætning A
Afsætning A
Afsætning A
Afsætning A
International økonomi A
Virksomhedsøkonomi A
International økonomi A
International økonomi A
Informatik B
It A
Virksomhedsøkonomi A
Innovation B
Idræt B (Team Danmark)
International økonomi A
Idræt B
9.530
647
47
1.052
136
11
3.864
1.223
-
2.550
-
Andel af studieretninger
99%
7%
0%
11%
1%
0%
40%
13%
-
26%
-
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 51
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0052.png
Økonomi og sprog
International økonomi A
International økonomi A
Tysk fortsætter A/Tysk
begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/Fransk
begynder A
Tysk fortsætter A/Tysk
begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/Fransk
begynder A
Begyndersprog A eller B
eller fortsættersprog
mindst C
Idræt B (Team Danmark)
7
-
-
0%
-
-
Afsætning A
Afsætning A
7
-
0%
-
Fortsætter- eller
begyndersprog A
Fortsætter- eller
begyndersprog A
Studieretninger i alt
88
1%
-
9.625
-
100 %
Anm.: Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale
uddannelser eller godkendt som lokal studieretning. Det svarer til 99 % af eleverne på 1. årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 4. Udviklingen i 1. g’eres placering på studieretning på hhx
Hovedområde
Økonomi og Marked
Økonomi og sprog
Sproglige
Skoleåret 2017/2018
98%
1%
1%
Skoleåret 2018/2019
99%
0%
1%
Anm.: Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale
uddannelser eller godkendt som lokal studieretning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 5. Fordeling af 1. g’ernes placering på studieretninger på htx, 2018/20
Antal
Anvendt naturvidenskab
Bioteknologi A
Bioteknologi A
Bioteknologi A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Teknologi
Teknologi A
Teknologi A
Teknologi A
Matematik A
Samfundsfag B
Design B
Samfundsfag B
Idræt B
Matematik A
Fysik A
Kemi A
Geovidenskab A
Biologi B
Informatik B
Programmering B
3.437
78
304
941
1.068
252
28
111
151
504
798
41
51
706
Andel af studieretninger
66%
1%
6%
18%
20%
5%
1%
2%
3%
10%
15 %
1%
1%
13 %
52
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0053.png
Kommunikationsteknik
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Studieretninger i alt
Matematik A
Programmering B
Tysk fortsætter B
Fransk forts fortsætter B
ætter B/Spansk
Samfundsfag B
Design B
995
6
431
-
-
186
372
5.230
19 %
0%
8%
-
-
4%
7%
100 %
Anm.: Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale
uddannelser eller godkendt som lokal studieretning. Det svarer til 99 % af eleverne på 1. årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 6. Udviklingen i 1. g’eres placering på studieretning på htx
Hovedområde
Anvendt naturvidenskab
Teknologi
Kommunikationsteknik
Skoleåret 2017/2018
64%
15%
21%
Skoleåret 2018/2019
66%
15%
19%
Anm.: Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale
uddannelser eller godkendt som lokal studieretning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 7. Indberetning af 1.g’ernes placering på studieretninger på toårig stx, 2018
Antal
Naturvidenskabelige
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Biologi A
Biologi A
Fysik B
Fysik B
Fysik A
Bioteknologi A
Geovidenskab A
Kemi B
Kemi B
Idræt B (Team
Danmark)
Kemi B
Kemi A
Kemi B
Fysik B
Kemi B
183
153
-
-
9
-
21
-
210
8
202
-
-
3
Græsk A
Fortsætter- eller
begyndersprog A
Tysk fortsætter A/
Tysk begynder A
Fortsætter- eller
begyndersprog
mindst C
Samfundsfag B
-
-
Andel af
studieretninger
46%
39%
-
-
2%
-
5%
-
53 %
2%
51%
-
-
1%
-
-
Samfundsvidenskabelige
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Sproglige
Latin A
Engelsk A
Matematik A
Engelsk A
Tysk fortsætter A/Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Engelsk A
3
1%
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 53
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0054.png
Engelsk A
Engelsk A
Tysk fortsætter A/
Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Spansk fortsætter A/
Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Engelsk A
Idræt B (Team
Danmark)
Samfundsfag B
-
-
-
-
Engelsk A
Idræt B (Team
Danmark)
-
-
Kunstneriske
Musik A
Musik A
Musik A
Musik A
Tysk fortsætter A/Tysk begynder A
Spansk fortsætter A/Fransk fortsætter A/
Fransk begynder A
Matematik A
-
-
-
-
-
396
-
-
-
-
-
100 %
Elever med studieretninger i alt
Anm.: For eleverne på den toårige stx, fandt gymnasiereformen først anvendelse for de elever, der startede på uddannelsen fra
august 2018 og frem, hvorfor der ikke findes data for skoleåret 2017/2018. Opgørelsen er baseret på elever, som er indberettet
med en studieretning, der enten er fastsat efter lov om de gymnasiale uddannelser eller godkendt som lokal studieretning. Det
svarer til ca. 95 % af eleverne på 1. årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Værd at vide om data
Opgørelsen over elevernes studieretninger er baseret på data, som er indberettet af de gymnasiale
institutioner til Styrelsen for It og Læring. Opgørelsen af studieretninger for 1.g.-eleverne på stx, hhx, htx
samt den toårige stx er baseret på 1.g’ere, som var i gang med uddannelsen pr. d. 15. november i
skoleåret. For skoleåret 2018/2019 er der registreret en studieretning på 99 pct. af 1.g.-eleverne på stx,
hhx, htx samt den toårige stx. Der er rettet henvendelser til institutioner, som manglede at indberette
studieretning for 10 eller flere af deres elever.
54
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0055.png
Bilag 3:
Karaktergennemsnit i udvalgte fag på
A-niveau samt matematik B-niveau,
fordelt på evalueringsform
2017
Års.
undt.
Dansk A
Hf
Hhx
Htx
Stx
Engelsk A
Hf
Hhx
Htx
Stx
Hhx
Stx
Fysik A
Htx
Stx
Kemi A
Htx
Stx
Hf
Hhx
Htx
Stx
Hf
Hhx
Htx
Stx
Hf
Hhx
Stx
7,8
7,7
7,4
7,6
6,2
4,9
6,2
6,3
5,7
6,1
8,3
7,0
8,0
8,4
7,2
8,1
7,8
8,5
7,7
8,5
7,2
8,4
7,2
7,9
6,1
7,4
5,7
5,6
4,4
5,5
11,6
8,0
8,1
5,4
11,5
5,6
6,3
7,9
7,7
7,4
7,6
6,1
6,8
5,8
7,4
6,2
7,4
4,6
5,7
6,2
5,0
6,2
6,3
5,6
6,1
8,2
7,1
8,0
8,3
7,3
8,0
7,6
8,6
7,4
8,6
7,2
8,1
6,1
6,0
6,1
7,3
5,4
5,7
4,6
5,8
9,4
7,9
8,2
5,2
9,6
6,1
6,4
7,8
7,6
7,3
7,6
6,2
6,6
5,1
7,1
6,6
6,9
4,3
5,6
6,2
4,6
6,0
6,2
5,1
5,9
8,2
7,0
7,9
8,3
7,1
7,9
7,5
8,5
7,1
8,3
7,2
8,2
6,7
7,0
6,0
7,1
5,1
5,6
4,7
5,5
11,0
7,5
8,1
4,8
10,5
5,8
6,3
5,8
7,0
5,7
6,4
5,8
6,9
4,4
5,3
7,3
8,3
7,4
8,5
7,0
7,2
5,9
7,0
7,5
8,3
7,6
8,4
6,8
7,6
5,9
6,5
7,5
8,4
7,5
8,4
7,1
7,7
6,3
7,0
6,9
7,7
7,5
8,6
8,7
6,8
7,5
7,4
8,3
8,4
9,2
7,2
7,1
8,1
7,6
5,0
5,9
6,7
6,5
5,1
6,9
6,8
7,7
7,5
8,7
8,6
6,7
7,4
7,4
8,7
8,4
7,5
7,1
8,0
7,6
9,5
8,6
5,1
6,1
6,9
6,7
4,7
7,3
7,0
7,9
7,4
9,2
8,9
6,8
7,5
7,3
9,6
8,6
8,9
8,2
7,2
8,3
7,8
5,9
5,9
6,8
6,6
8,2
7,8
6,8
7,0
7,5
6,7
6,7
7,4
6,3
7,1
7,1
7,6
5,2
6,1
6,0
6,7
6,7
7,1
7,5
6,7
6,7
7,4
6,5
7,0
7,1
7,5
5,1
6,1
6,1
6,8
6,8
6,9
7,5
6,7
6,6
7,3
6,5
7,2
7,1
7,6
6,7
5,1
6,2
6,1
Års.
skrift.
Eks.
undt.
Eks.
skrift.
Års.
undt.
2018
Års.
skrift.
Eks.
undt.
Eks.
skrift.
Års.
undt.
2019
Års.
skrift.
Eks.
undt.
Eks.
skrift.
Fransk fortsættersprog A
Matematik A
Matematik B
Tysk fortsættersprog A
Anm.: Studenternes karaktergennemsnit i det enkelte fag i den enkelte evalueringsform. Der er kun medregnet studenter, der
har haft faget på A-niveau med undtagelse at matematik, hvor både A- og B-niveaukaraktererne er vist. Tabellen er opgjort efter
bevisår, dvs. det år, studenten har fuldført sin gymnasiale uddannelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 55
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0056.png
Bilag 4:
Andel elever, som ikke består enkelte
prøver (opdelt på fag)
Nedenstående tabeller viser andelen af elever, der ikke består prøver pr. fag pr. kalenderår (dumpepro-
center). Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven, indgår.
Bemærk, at alle, der er registreret med en karakter det pågældende kalenderår i det pågældende fag,
indgår, også selvom de ikke er studenter.
Tabel A. Andel elever på hf, som ikke består en mundtlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, på fag
og kalenderår for prøven
Hf, mundtlig prøve
Billedkunst C
Biologi B
Dansk A
Dramatik C
Engelsk A
Engelsk B
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Idræt B
Idræt C
Kultur- og samfundsfaggruppe
Matematik B
Matematik C
Mediefag C
Musik C
Naturvidenskabelig faggruppe
Naturvidenskabelig faggruppe C
Psykologi B
Psykologi C
Religion B
Samfundsfag B
7%
6%
4%
6%
2017
5%
7%
5%
3%
4%
4%
8%
10 %
2%
2%
9%
17 %
15 %
3%
2%
16 %
15 %
15 %
4%
7%
7%
8%
9%
7%
9%
19 %
17 %
17 %
18 %
7%
2%
2%
2%
4%
6%
7%
12 %
4%
14 %
3%
2018
2019
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
56
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0057.png
Tabel B. Andel elever på hf, som ikke består en skriftlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Hf, skriftlig prøve
Dansk A
Engelsk A
Engelsk B
Matematik B
Matematik C
2017
5%
8%
9%
27 %
22 %
2018
5%
10 %
8%
32 %
23 %
8%
29 %
28 %
2019
5%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel C. Andel elever på hf, som ikke består større skriftlig opgave, dvs. opnår -3 eller 00,
-
fordelt på fag og kalenderår for prøven
Hf
Større skriftlig opgave
2017
5%
2018
5%
2019
6%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel D. Andel elever på stx, som ikke består en mundtlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Stx, mundtlig prøve
Almen studieforberedelse
Billedkunst C
Biologi A
Biologi B
Biologi C
Dansk A
Dramatik C
Engelsk A
Engelsk B
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Fransk fortsættersprog B
Fysik B
Fysik C
Historie A
Idræt B
Kemi B
Kemi C
7%
4%
5%
2%
0%
11 %
13 %
2017
2%
3%
2%
5%
7%
2%
2%
2%
3%
2%
2018
3%
3%
5%
7%
8%
2%
2%
2%
3%
1%
2%
6%
5%
9%
2%
0%
8%
12 %
2019
2%
2%
6%
9%
9%
2%
1%
2%
2%
2%
2%
11 %
6%
12 %
2%
0%
9%
8%
Tabel fortsættes på næste side
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 57
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0058.png
Stx, mundtlig prøve
Matematik A
Matematik B
Matematik C
Mediefag B
Mediefag C
Musik C
Naturgeografi B
Naturgeografi C
Naturvidenskabeligt
grundforløb
Oldtidskundskab C
Psykologi B
Psykologi C
Religion B
Religion C
Samfundsfag A
Samfundsfag B
Samfundsfag C
Spansk A
Tysk fortsættersprog A
Tysk fortsættersprog B
2017
8%
15 %
14 %
0%
1%
1%
2%
7%
4%
4%
1%
2%
3%
3%
2%
4%
4%
12 %
6%
2018
9%
19 %
2019
11 %
20 %
1%
1%
3%
7%
2%
1%
6%
7%
5%
3%
2%
2%
2%
3%
3%
5%
3%
12 %
8%
3%
2%
3%
3%
4%
2%
3%
12 %
5%
11 %
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel E. Andel elever på stx, som ikke består en skriftlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Stx, skriftlig prøve
Biologi A
Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk A
Engelsk B
Fransk begyndersprog A
Fransk fortsættersprog A
Fysik A
Kemi A
Matematik A
Matematik B
Musik A
Samfundsfag A
Spansk A
Tysk fortsættersprog A
2017
6%
9%
1%
3%
4%
10 %
7%
7%
10 %
9%
20 %
5%
3%
10 %
14 %
2018
7%
7%
1%
3%
5%
5%
10 %
10 %
9%
25 %
5%
3%
10 %
14 %
2019
8%
8%
1%
3%
4%
11 %
7%
9%
10 %
29 %
5%
3%
15 %
13 %
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
58
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0059.png
Tabel F. Andel elever på stx, som ikke består studieretningsprojekt, dvs. opnår -3 eller 00,
fordelt på fag og kalenderår for prøven
Stx
Studieretningsprojekt
2017
2%
2018
2%
2019
3%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel G. Andel elever på hhx, som ikke består en mundtlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, for-
delt på fag og kalenderår for prøven
Hhx, mundtlig prøve
Afsætning A
Afsætning B
Dansk A
Engelsk A
Erhvervsret C
Finansiering C
Informatik C
Innovation C
International økonomi A
International økonomi B
Markedskommunikation C
Matematik B
Psykologi C
Samfundsfag C
Samtidshistorie B
Spansk A
Studieområdet - det inter- nationale område
Studieområdet - erhvervscase
Tysk fortsættersprog B
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi B
3%
3%
4%
1%
11%
2%
3%
2%
13%
3%
4%
7%
2%
6%
3%
4%
1%
15%
3%
3%
3%
14%
3%
4%
8%
5%
7%
12%
3%
9%
3%
2%
3%
3%
4%
3%
2%
2017
4%
2%
2%
3%
4%
2%
3%
2018
3%
2%
3%
3%
4%
2%
2%
4%
1%
4%
2019
3%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 59
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0060.png
Tabel H. Andel elever på hhx, som ikke består en skriftlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Hhx, skriftlig prøve
Afsætning A
Dansk A
Engelsk A
International økonomi A
Matematik A
Matematik B
Spansk A
Tysk fortsættersprog A
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi B
2017
2%
1%
5%
3%
5%
18%
16%
7%
10%
7%
2018
2%
2%
4%
5%
8%
20%
18%
3%
8%
9%
9%
9%
24%
2019
3%
1%
4%
4%
8%
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel I. Andel elever på hhx, som ikke består studieretningsprojekt, dvs. opnår -3 eller 00,
fordelt på fag og kalenderår for prøven
Hhx
Studieretningsprojekt
2017
2%
2018
2%
2019
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel J. Andel elever på htx, som ikke består en mundtlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Htx, mundtlig prøve
Biologi C
Dansk A
Design B
Engelsk A
Engelsk B
Fysik B
Idehistorie B
Kemi B
Kommunikation/it A
Kommunikation/it C
Matematik A
Produktudvikling
Psykologi C
Samfundsfag C
Studieområdet
Teknologi B
Teknologihistorie C
2017
-
3%
2%
0%
1%
9%
4%
12 %
3%
3%
11 %
1%
3%
3%
2%
2%
1%
3%
1%
2%
3%
5%
2%
12 %
2018
6%
2%
2%
0%
1%
7%
2%
15 %
2%
2019
7%
2%
3%
0%
2%
7%
1%
13 %
1%
1%
13 %
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
60
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0061.png
Tabel K. Andel elever på htx, som ikke består en mundtlig prøve, dvs. opnår -3 eller 00, fordelt
på fag og kalenderår for prøven
Htx, skriftlig prøve
Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk A
Engelsk B
Fysik A
Kemi A
Matematik A
2017
13 %
3%
2%
3%
13 %
14 %
15 %
2018
13 %
2%
3%
4%
10 %
16 %
8%
2019
15 %
2%
2%
4%
8%
20 %
16 %
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret, indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel L. Andel elever på htx, som ikke består studieretningsprojekt, dvs. opnår -3 eller 00,
fordelt på fag og kalenderår for prøven
Htx
Studieretningsprojekt
2017
4%
2018
4%
2019
Anm.: Kun fag, hvor mindst 500 elever har været til prøven i kalenderåret indgår. For 2019 indgår kun prøven, som var registreret i
eksamensdatabasen pr. 13. december 2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019 61
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0062.png
62
STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF GYMNASIEREFORMEN FOR SKOLEÅRET 2018/2019
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0063.png
Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen
For skoleåret 2018/2019
Design: Center for kommunikation og presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2018/2019, fra børne- og undervisningsministeren
2213830_0064.png