BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Inspirationskatalog

God praksis for erhvervsskolers praktikpladsopsøgende arbejde

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – Februar 2020

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Katalogets indhold

Fokusområde 1:Skolens organisering og samarbejde............................................................................................................................

Fokusområde 2: Elevrettede indsatser

..................................................................................................................................................... 8

Fokusområde 3: Virksomhedsrettede indsatser

.................................................................................................................................... 13

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Hvad er god praksis?

For at få viden om, hvordan danske erhvervsskoler bedst muligt kan tilrettelægge deres indsats for at få elever i praktik, har

Børne- og Undervisningsministeriet bedt Epinion om at identificere og formidle eksempler på god praksis for at få elever i

praktik

Hvad ligger til grund for katalogets indhold?

Eksemplerne på god praksis i dette katalog er formuleret

med afsæt i input fra i alt 62 dybdeinterview, som Epinion

har foretaget på i alt ti forskellige danske erhvervsskoler.

Der er interviewet en eller flere ledelsesrepræsentanter,

medarbejdere (faglærere, studievejledere og virksom-

hedskonsulenter), lokale uddannelsesudvalg, faglige ud-

valg, virksomheder og elever som går på hhv. grundforløb

1, grundforløb 2, hovedforløb eller er i skolepraktik.

Hvordan skal den gode praksis læses og bruges?

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved stor di-

versitet – både hvad angår uddannelsernes indhold

og de rammebetingelser, der geografisk eller bran-

chemæssigt gør sig gældende for at elever får en or-

dinær uddannelsesaftale.

Katalogets eksempler på god praksis er udvalgt, fordi

de forventes at have relevans for et bredt udvalg af

erhvervsskoler og -uddannelser. Eksemplerne giver

altså et billede af god praksis i skolernes praktikplads-

opsøgende indsats, som kan give inspiration til andre

erhvervsskoler.

En detaljeret beskrivelse af udvælgelseskriterierne og analyseresultaterne kan findes i følgende rapport: LINK TIL RAPPORT

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tre fokusområder i skolernes indsats for at få elever i ordinære uddannelsesaftaler

God praksis for skolernes praktikpladsopsøgende arbejde knytter sig typisk til ét af tre fokusområder: Skolens interne organi-

sering og samarbejde samt hhv. elev- og virksomhedsrettede indsatser. Til hvert fokusområde knytter der sig en række ek-

sempler på god praksis, der udfoldes på katalogets kommende sider.

Fokusområder

Skolens organisering og samarbejde

Den praktikpladsopsøgende indsats kan organiseres

på forskellige måder. Indsatsen kan forankret på for-

skellige måder, og ansvarsområder kan være mere el-

ler mindre klart definerede.

Skolens elevrettede indsatser

Skolens elevrettede indsatser dækker over de tiltag

skolen igangsætter for at optimere den enkelte elevs

forudsætninger for at finde en praktikplads. Indsatsen

starter så snart eleven har meldt sig ind på skolen, og

slutter for nogle først, når uddannelsen afsluttes.

Skolens virksomhedsrettede indsatser

Skolens arbejde med virksomhederne er i høj grad

præget af en målrettet satsning på at skabe og vedli-

geholde en god og ordentlig relation til virksomhe-

derne. Det indebærer en tæt dialog mellem skole og

virksomhed, og at skolen er behjælpelig med at under-

støtte virksomheden ift. praktiske gener og vise inte-

resse med personlige besøg.

Eksempler på god praksis

•

Medarbejder(e) dedikeret til det praktikpladsopsøgende arbejde

Organisering: Medarbejderne er fysisk placeret tæt på de uddan-

nelser, de arbejder med.

Tæt og koordineret samarbejde mellem virksomhedskonsulenter,

faglærere og vejledere

Tidligt og vedvarende fokus på elevens praktikpladssøgning

Individuel støtte til udarbejdelse af ansøgninger og CV

Fokus på forbedring af elevernes personlige og sociale forudsæt-

ninger

Virksomhedsforlagt undervisning og korte praktikophold

•

Prioritering af at oparbejde og vedligeholde langvarige relationer

til virksomheder

Understøtte virksomheder i administrative opgaver

Skole-mester-elev-samtaler

Etablering og facilitering af virksomhedsklynger

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fokusområde 1:

Skolens organisering & samarbejde

Der er forskel på, hvordan erhvervsskolerne har organi-

seret den praktikpladsopsøgende indsats.

Særligt tre forhold træder dog frem på tværs af er-

hvervsskoler som særlig væsentlige for, at flere elever

indgår ordinære uddannelsesaftaler:

•

Prioriteringen af en medarbejder(e), der dedikeres til

det praktikpladsopsøgende arbejde

De dedikerede medarbejdere er placeret fysisk tæt

på den/de uddannelser, de har ansvaret for

Tæt samarbejde mellem medarbejdere med forskel-

lige ansvarsområder

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Medarbejder(e) dedikeret til det praktikpladsopsø-

gende arbejde

Prioritér at ansætte medarbejder(e) – fx en virksomheds-

konsulent – der udelukkende arbejder med den praktik-

pladsopsøgende indsats.

Virksomhedskonsulenten har relativt frie rammer for at til-

rettelægge sin egen indsats, men har opgaver der relaterer

sig til både skolen, elever og virksomheder. Virksomheds-

konsulenternes arbejde består bl.a. i at besøge virksomhe-

derne, afdække deres behov, fortælle virksomhederne om

skolen, eleverne og uddannelsen, som vedkommende re-

præsenterer, hjælpe og rådgive virksomheder om især ad-

ministrative forhold vedr. det at have lærlinge. Men opga-

verne kan også være elevrettede mod træning i CV eller in-

dividuel vejledning og at finde det bedste match mellem

elev og virksomhed.

På den måde varetager virksomhedskonsulenten en nøgle-

rolle i det praktikpladsopsøgende arbejde ved at komme

hele vejen rundt, men med den primære opgave at etab-

lere og vedligeholde relationer til virksomheder, der potenti-

elt eller allerede har indgået uddannelsesaftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Medarbejdere involveret i det praktikopsøgende ar-

bejde er tæt på eleverne og uddannelsen

Virksomhedskonsulenten har en tæt tilknytning til den

eller de afdelinger, som vedkommende har ansvaret

for.

Den gode praktikpladsopsøgende indsats er funderet

på at skabe et

godt

match mellem så mange elever og

virksomheder som muligt. Forudsætningen for at

kunne skabe dette match er et indgående kendskab til

både uddannelsen og de elever, som har behov for

støtte og vejledning for at kunne indgå en uddannel-

sesaftale.

Hertil kan en decentral tilknytning af virksomhedskon-

sulenten være et vigtigt organisatorisk værktøj.

En virksomhedskonsulent kan organisatorisk godt høre

under et centralt praktikcenter, men alligevel have en

fysisk tilknytning til den decentrale afdeling, som ved-

kommendes arbejde fokuserer på – fx ved at have to

faste dage på afdelingens adresse. Det essentielle er,

at virksomhedskonsulenten er et kendt ansigt for ele-

ver og let tilgængelig.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tæt og koordineret samarbejde mellem virksom-

hedskonsulenter, faglærere og vejledere om ele-

vers praktiksituation

En klar ansvarsfordeling skal kombineres med et tæt,

koordinerende samarbejde på tværs af de forskellige

ansvarsområder.

En klar ansvarsfordeling skaber gode betingelser for

fokusering og specialisering af opgaveløsningen. Men

med øget specialisering, er der fare for ”silotænkning”.

For at finde et godt match mellem virksomhed og elev

bør virksomhedskonsulenten drage fordel af et tæt

samarbejde med skolens faglærere og/eller vejledere

om elevers praktikrelaterede forudsætninger eller præ-

ferencer.

Omvendt kan faglæreren bruge virksomhedskonsulen-

ten, når man ønsker virksomhedsbesøg eller for at få

inspiration til, hvordan man kan tilpasse sin undervis-

ning til de lokale virksomheders behov. Dette kan med-

virke til at holde undervisningen relevant, og således

gøre eleverne relevante for virksomhederne at lave ud-

dannelsesaftaler med.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fokusområde 2:

Elevrettede indsatser

En del skoler arbejder målrettet for at forbedre elever-

nes kompetencer i forhold til at få en praktikplads og for

at kunne begå sig på en arbejdsplads.

Særligt fire forhold er væsentlige for at flere elever kom-

mer i praktik:

•

Et tidligt og vedvarende fokus på praktikpladssøg-

ning

Individuel støtte til udarbejdelse af ansøgning og CV

Fokus på forbedring af elevernes personlige og soci-

ale kompetencer

Brug af virksomhedsforlagt undervisning og kortere

praktikperioder

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tidligt og vedvarende fokus på praktikpladssøgning

Det afgørende er, at eleverne bliver bevidste om og op-

mærksomme på, at praktikforløbene er en helt central del

af deres uddannelse.

Der er forskel på, hvor meget støtte og hjælp fra skolen

den enkelte elev har brug for. Nogle elever har brug for

meget støtte, men mange elever kan i udgangspunktet

sagtens håndtere selve praktikpladssøgningen på egen

hånd – de har blot brug for at blive mindet om, at de skal

gøre det.

Man bør så tidligt som muligt i grundforløbet understrege

vigtigheden af at komme i gang med praktikpladssøgnin-

gen. Vigtigheden af praktikpladssøgningen bør herefter

vedvarende nævnes, så eleven møder samme budskab

igen og igen.

Indsatsen behøver ikke nødvendigvis være særlig ressour-

cekrævende eller omstændelig, men kan blot bestå i, at

faglærere, vejledere eller virksomhedskonsulenter spørger,

når de møder eleverne. Det kan være allerede inden ele-

ven er begyndt på uddannelsesforløbet – fx til en indle-

dende optagelsessamtale – eller bare ”når man møder ele-

ven på gangen”.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Individuel støtte til udarbejdelse af ansøgning og CV

Tilbyd eleverne den praktiske feedback og vejledning de

har behov for, når de skal skrive ansøgninger og lave CV.

Ikke alle elever har på forhånd forudsætninger for at kunne

udarbejde en god ansøgning eller CV. Dels har mange ele-

ver aldrig lavet et CV eller en ansøgning før, dels har ikke

alle elever begreb om, hvad der egentligt efterspørges fra

virksomhederne i branchen.

Gruppebaseret undervisning i den gode ansøgning og CV

er udbredt praksis, og kan med fordel suppleres af indivi-

duel feedback på ansøgninger og CV’er fx hos virksom-

hedskonsulenten og det kan være særligt relevant at få

feedback fra en person med et dybdegående branche-

kendskab – fx en virksomhedsrepræsentant, der besøger

skolen, da der kan være stor forskel på, hvad der lægges

vægt på i forskellige brancher eller virksomheder.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fokus på elevernes personlige og sociale

kompetencer

Praktikpladsindsatsen indebærer ofte også et fokus på

at forbedre elevernes personlige og sociale kompeten-

cer i forhold til at få en praktikplads.

Behovet er udtalt fra virksomheder, der oplever, at færre

elever har erhvervserfaring fra fritidsjobs eller udviser

det ønskede engagement og gå-på-mod.

Flere skoler har derfor fokus på at give konkrete råd og

vejledning om, hvad der er ”god opførsel”, når man mø-

der virksomhederne.

Det kan fx handle om, at man tager hætten af til en job-

samtale, at mobiltelefonen er slukket, at man møder til

tiden eller giver et ”ordentligt håndtryk”.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Brug virksomhedsforlagt undervisning og korte

minipraktikker

Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) og korte mini-

praktikker er for mange elever en direkte vej til en un-

derskrevet uddannelsesaftale.

Eleven kan bruge minipraktikperioder eller VFU til at

finde ud af, om den type virksomhed er interessant,

men også til at give et godt indtryk og potentielt indgå

en praktikaftale med virksomheden.

Skolen kan arrangere korte minipraktikker (af fx nogle

dages varighed) allerede tidligt på grundforløb 1 eller

grundforløb 2.

Det er elevens eget ansvar at finde en virksomhed,

som de kan komme i praktik hos, men skolen bør i vid

udstrækning understøtte eleverne i arbejdet.

Erfaringerne viser ifølge skolerne, at en stor andel af

minipraktikkerne eller VFU fører til underskrevne ud-

dannelsesaftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fokusområde 3:

Virksomhedsrettede indsatser

De fleste skoler er enige om, at den virksomhedsrettede

indsats er en essentiel del af en effektfuld praktikplads-

indsats.

Skolerne organiserer indsatsen forskelligt, men alle er

fælles om, at målet er at skabe gode og tætte relationer

til det relevante erhvervsliv.

Tre konkrete eksempler på gode indsatser:

•

Skolen understøtter virksomhederne med admini-

strative og praktiske opgaver

Brug af Skole-mester-samtaler

Dannelse af virksomhedsklynger

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fokus på at oparbejde og vedligeholde langvarige

relationer til virksomhederne

En langvarig relation kommer ved, at skolerne strate-

gisk prioriterer relationen til virksomhederne.

Den gode relation mellem skole og virksomhed sker

især igennem virksomhedskonsulenten, der jævnligt

besøger virksomhederne og deraf bliver et kendt an-

sigt, som virksomhederne herefter kan bruge som de-

res primære kontakt med skolen.

Formålet er at oparbejde lange og tillidsbaserede re-

lationer, der gør at en virksomhed også for fremtiden

vil indgå praktikaftaler med skolens elever.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Understøt virksomheder i administrative opgaver –

det gør det lettere for virksomheder at tage elever i

praktik.

Fjern administrative barrierer og gener for virksomhe-

derne.

God praksis er at arbejde aktivt med at hjælpe virksom-

hederne med lavpraktiske barrierer, som nogle virk-

somheder oplever, der kan være forbundet med at

indgå uddannelsesaftaler,

Helt konkret kan hjælpen bestå i fx at udfylde uddan-

nelsesaftaler, godkendelsesblanketter eller ansøgnin-

ger om særlig støtte til eleven for virksomheden. På

den måde skal virksomheden forholde sig til så lidt som

muligt, og det bliver mere attraktivt for dem at ansætte

eleverne.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Skole-mester-elev-samtaler

Skole-mester-elev-samtaler er et eksempel på at kom-

binere tætte relationer og højt serviceniveau overfor

virksomheder.

Faste procedurer for løbende forventningsafstemning

mellem hhv. skole, virksomhed og elev er et konkret

redskab til at etablere og vedligeholde gode relationer

skole og virksomhed imellem.

Flere caseskoler inviterer elever, der er i praktik, og

mester til løbende evalueringssamtaler, som dermed

udgør rammen for forventningsafstemning mellem par-

terne.

Skole-mester-elev-samtalen suppleres på en skole

med et spørgeskema, som eleven besvarer forud for

samtalen. Besvarelserne giver et overblik over, hvor-

dan eleven oplever hhv. sig selv, skolen og virksomhe-

den – med særligt fokus på de forventninger eleven

møder i de forskellige uddannelsesarenaer. Under

selve samtalen bruges resultaterne som et afsæt for at

identificere og diskutere eventuelle forbedringspotenti-

aler i samarbejdet.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Etablér og facilitér virksomhedsklynger

Klyngesamarbejde mellem virksomheder og skole er et

eksempel på en praktikpladsopsøgende indsats, der

understøtter, at eleverne får en praktikplads, inden de

starter.

I forsøget på at styrke det praktikpladsopsøgende ar-

bejde har en uddannelse organiseret og faciliteret et

klyngesamarbejde mellem 6-8 praktikpladsgodkendte

virksomheder.

Konkret har skolen i samarbejde med virksomhederne

udarbejdet en samlet jobannonce, som opfordrer po-

tentielle elever til at søge praktikplads med lovning om

fuld løn under hele uddannelsen – også i grundforløb

Klyngesamarbejdet indebærer bl.a., at eleverne kom-

mer på korte rotationsbesøg hos andre virksomheder i

klyngen, foruden den virksomhed de har en uddannel-

sesaftale med.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Epinion Copenhagen

Ryesgade 3F

2200 Copenhagen N

Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

www.epinionglobal.com

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Inspirationskatalog

God praksis for de faglige udvalgs indsats for at få elever i praktik

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – Februar 2020

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Hvad er god praksis?

For at få viden om, hvordan danske erhvervsskoler og faglige udvalg bedst muligt kan tilrettelægge deres indsats for at få ele-

ver i praktikforløb, har Børne- og Undervisningsministeriet bedt Epinion om at identificere og formidle eksempler på god prak-

sis for at få elever i ordinær praktik

Hvad ligger til grund for katalogets indhold?

Eksemplerne på god praksis i dette katalog er formule-

ret med afsæt i input fra i alt otte dybdeinterview med

repræsentanter fra i alt otte forskellige faglige udvalg.

Katalogets eksempler bygger først og fremmest på de

interviewedes professionelle vurderinger af, hvad der

ligger til grund for deres gode resultater, men nogle af

eksemplerne understøttes også af statistiske analyser,

der viser sammenhæng mellem indsatsen og andelen

af elever i ordinær praktik på den pågældende uddan-

nelse.

Hvordan skal den gode praksis læses og bruges?

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved stor diversitet –

både hvad angår uddannelsernes indhold og de rammebetin-

gelser, der geografisk eller branchemæssigt gør sig gæl-

dende for at få elever i ordinær praktik.

Katalogets eksempler på god praksis er udvalgt, fordi de for-

ventes at have relevans for et bredt udsnit af faglige udvalg.

Eksemplerne giver altså et billede af god praksis i de faglige

udvalgs praktikpladsopsøgende indsats, som kan give inspi-

ration til andre faglige udvalg.

En detaljeret beskrivelse af udvælgelseskriterierne og analyseresultaterne kan findes i følgende rapport: LINK TIL RAPPORT

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Eksempler på god praksis for faglige udvalg

I kataloget præsenteres i alt fire overordnede beskrivelser af god praksis for de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde. Der er tale

om følgende:

Eksempler på god praksis

Fasthold kompetencen til at godkende praktikpladsvirksomheder centralt hos de faglige udvalg med henblik på at

gøre godkendelsen enkel og effektiv

Arbejd systematisk med at sikre, at uddannelsens indhold matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet

Opret et centralt tilbud om praktikpladsformidling

Prioritér systematisk kontakt til virksomheder igennem information og personlige besøg på virksomheder, skoler og

lokale uddannelsesudvalg

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Fasthold kompetencen til at godkende praktikplads-

virksomheder centralt hos de faglige udvalg og gør

godkendelsesprocessen enkel og digital

En central godkendelse af virksomheder sikrer ensartet og

enkel behandling. Administrative barrierer kan afholde virk-

somheder fra at involvere sig som praktikplads. Faglige ud-

valg har god erfaring med at forsimple og digitalisere pro-

cessen, der fører til virksomhedsgodkendelse.

Det forholder sig generelt sådan, at på uddannelser, hvor

det faglige udvalg godkender praktikpladser, får elever

også oftere en ordinær uddannelsesaftale, sammenlignet

med uddannelser hvor kompetencen er delegeret til et de-

centralt niveau – fx de lokale uddannelsesudvalg.

I flere udvalg har man desuden god erfaring med at for-

enkle og digitalisere ansøgningsprocessen, så virksomhe-

derne oplever det som enklere at blive godkendt praktik-

plads. Dermed bliver skridtet mod at ansætte elever mindre

og praktikpladsudbuddet potentielt større.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Arbejd systematisk med at sikre, at uddannelsens

indhold matcher efterspørgslen på arbejdsmarke-

det

En systematisk tilgang til arbejdet med løbende at

sørge for at tilpasse uddannelsernes indhold er vigtigt

for at fastholde virksomhedernes interesse i at ansætte

lærlinge.

De kompetencer, der efterspørges af virksomhederne,

forandrer sig – fx i takt med den teknologiske udvikling.

Et af de besøgte faglige udvalg har foretaget en ana-

lyse af fordelingen af elever inden for branchens un-

derbrancher og sammenholdt det med antallet af an-

satte inden for de samme underbrancher. Analysen vi-

ser en ubalance, som kommer til udtryk ved, at ele-

verne er meget koncentreret i få underbrancher, som

ikke svarer til virksomhedernes behov og efterspørg-

sel.

På baggrund af denne analyse er uddannelsen ændret

fundamentalt og godkendelsen af praktikpladsvirksom-

heder er startet forfra. Resultatet er, at antallet af ele-

ver og virksomheder er steget væsentligt, og fordelin-

gen af elever på virksomheder i de forskellige under-

brancher er mere jævn.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Opret et centralt tilbud om praktikpladsformidling

Landsdækkende lærerpladsformidling, hvor det faglige

udvalg hjælper med at matche virksomheder og ele-

ver.

For at minimere antallet af ”ubrugte praktikpladser” kan

det være god praksis, at det faglige udvalg tilbyder

hjælp til elever, der ikke har indgået en uddannelsesaf-

tale.

Den enkelte erhvervsskole har ofte et afgrænset op-

land af virksomheder, den samarbejder med, som ofte

er placeret i skolens geografiske nærområde. Nogle

elever er bosiddende i et andet område end skolens

placering, og for dem kan der være relevante ledige

praktikpladser hos virksomheder i elevens opland, som

skolen ikke har kontakt til.

Et fagligt udvalg har haft held med at afhjælpe denne

udfordring og vurderer, at ca. 75 elever har fået en

praktikplads som et resultat af indsatsen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Prioritér personlige besøg på og information til virk-

somheder, skoler og lokale uddannelsesudvalg

Prioritér systematisk kontakt til virksomheder – både alle-

rede godkendte og ikke-godkendte – og skoler med hen-

blik på at udbrede kendskab til uddannelserne og til beho-

vet for at ansætte elever.

Særligt det personlige virksomhedsbesøg kan være effekt-

fuldt, når de faglige udvalg skal udbrede viden og skabe in-

teresse for en uddannelse.

På den måde stiller det faglige udvalg sig nemlig også di-

rekte til rådighed for virksomhederne, der fx kan stille

spørgsmål, der knytter sig til netop deres aktuelle situation.

Flere faglige udvalg har udarbejdet informationsmateriale

til virksomhederne. Det kan være fakta-ark med informa-

tion om, hvad det indebærer at have en elev ansat, hvad

en elev skal lære, hvordan uddannelsen er bygget op,

hvad eleven lærer på skolen og hvornår etc., eller det kan

være små videoer, som viser et konkret elevforhold på en

virksomhed.

Nogle faglige udvalg arrangerer også møder med eller ud-

sender nyhedsbreve til skoler og lokale uddannelsesud-

valg for at orientere om nye initiativer, ændringer i uddan-

nelserne mv..

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Epinion Copenhagen

Ryesgade 3F

2200 Copenhagen N

Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

www.epinionglobal.com

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

God praksis for erhvervsskolers

praktikpladsopsøgende arbejde

Dedikér og prioritér medarbejdere til det

praktikpladsopsøgende arbejde:

Prioritér ansættelse af

medarbejder(e) – fx en virksomhedskonsulent – der udelukkende arbejder

med den praktikpladsopsøgende indsats

Skolens

organisering og

samarbejde

at relevante medarbejdere kan få et indgående kendskab til eleven og

uddannelsen for derigennem at kunne matche elever og virksomheder

Medarbejdere involveret i det praktikopsøgende arbejde

skal være tæt på eleverne og uddannelsen:

Skab rammerne for

Tæt og koordineret samarbejde mellem

virksomhedskonsulenter, faglærere og vejledere om

elevers praktiksituation:

Skab rammerne for at for et tæt samarbejde

mellem skolens medarbejdere, så de får et indgående kendskab til eleven

Tidligt og vedvarende fokus på praktikpladssøgning:

Gør

eleverne bevidste om og opmærksomme på, at praktikforløbene er en helt

central del af deres uddannelse og opfordr til at søge praktikplads så tidligt som

muligt

feedback og vejledning de har behov for, når de skal skrive ansøgninger og

lave CV.

Individuel støtte til ansøgning og CV:

Tilbyd eleverne den praktiske

Fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer:

Giv

eleverne konkrete råd og vejledning om, hvad der er ”god opførsel”, når man

møder virksomhederne.

Elevrettede

indsatser

Brug virksomhedsforlagt undervisning og korte

minipraktikker:

Arrangér korte minipraktikker allerede tidligt på grundforløb

1 eller grundforløb 2

virksomhederne og hold løbende kontakt til virksomhederne

Hav fokus på at oparbejde og vedligeholde langvarige

relationer til virksomhederne:

Aflæg personlige besøg hos

Understøt virksomheder i administrative opgaver, som

gør det lettere for virksomhederne at tage elever:

Fjern

Skole-mester-elev-samtaler:

Invitér elever, der er i praktik, og

Etablér og facilitér virksomhedsklynger:

Organisér og

Virksomhedsrettede

indsatser

administrative barrierer og gener for virksomhederne ved for eksempel

at tilbyde hjælp til udarbejdelse af uddannelsesaftaler

mester til løbende evalueringssamtaler med henblik på

forventningsafstemning og relationsopbygning

facilitér et virksomhedssamarbejde med henblik på for eksempel fælles

annoncering efter lærlinge

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

God praksis for faglige

udvalgs

praktikpladsopsøgende

arbejde

Uddannelsens indhold skal matche

efterspørgslen på arbejdsmarkedet

Arbejd systematisk med løbende at tilpasse

uddannelsernes indhold. Det er vigtigt for at

fastholde virksomhedernes interesse i at

ansætte elever.

Fasthold kompetencen til at godkende

praktikpladsvirksomheder centralt hos

de faglige udvalg, og gør

godkendelsesprocessen enkel og digital

En central godkendelse af virksomheder

sikrer ensartet og enkel behandling.

Administrative barrierer kan afholde

virksomheder fra at involvere sig som

praktikplads. Faglige udvalg har god

erfaring med at forsimple og

digitalisere processen, der

fører til virksomheds-

godkendelse.

Personlige besøg på og information til

virksomheder, skoler og lokale

uddannelsesudvalg

Prioritér systematisk kontakt til

virksomheder – både allerede godkendte

og ikke-godkendte – og skoler med henblik

på at udbrede kendskab til uddannelserne

og til behovet for at ansætte elever.

Centralt tilbud om

praktikpladsformidling

Landsdækkende lærerpladsformidling, hvor

det faglige udvalg hjælper med at matche

virksomheder og elever.