BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Analyse af erhvervsskolers

og faglige udvalgs indsats

for at få elever i praktik

Børne

–

og Undervisningsministeriet

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 3

Baggrund .......................................................................................................................... 3

Formål .............................................................................................................................. 3

Metodisk tilgang ................................................................................................................ 4

Læsevejledning ................................................................................................................ 5

Resumé og konklusioner................................................................................................ 6

Praktikpladssituationen og den statistiske model .............................................................. 6

God praksis på erhvervsskolerne...................................................................................... 7

2.2.1

2.2.2

2.2.3

Skolernes organisering og samarbejde ....................................................................... 7

Skolernes elevrettede indsatser .................................................................................. 7

Skolernes virksomhedsrettede indsatser .................................................................... 8

God praksis i de faglige udvalg ......................................................................................... 9

2.3.1

2.3.2

2.3.3

Organisering af det faglige udvalgs arbejde ................................................................ 9

De faglige udvalgs virksomhedsrettede indsatser ......................................................10

De faglige udvalgs elev- og skolerettede indsatser ....................................................10

Praktikpladssituationen

–

et overblik ............................................................................ 11

Elever med forskellige aftaletyper ................................................................................... 11

Variation i andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale inden for faglige udvalg og

uddannelser .............................................................................................................................. 16

Hvad kan forklare variationen i andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale? .. 23

Erhvervsskolernes gode praksis med praktikpladsopsøgende arbejde........................ 25

Skolens organisering af og samarbejde om det praktikpladsopsøgende arbejde ............ 25

4.1.1

4.1.2

Organisering af den praktikpladsopsøgende indsats..................................................26

Klare målsætninger og måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde .......................28

4.1.3

Skolens vurdering af lokalt praktikpladsudbud, rammevilkår og egen succes med

praktikpladsindsatsen ..............................................................................................................29

4.1.4

4.1.5

4.1.6

Økonomiske incitamenter på skolerne .......................................................................32

Samarbejde med eksterne parter...............................................................................33

Uddannelser og skoler med mulighed for skolepraktik ...............................................35

Indsats overfor eleverne ................................................................................................. 36

4.2.1

4.2.2

Tidlig igangsættelse af vejledning af elever om praktikpladssøgning .........................37

Understøttende indsatser for eleverne ifm. praktikpladssøgning ................................38

Skolernes virksomhedsrettede indsatser ........................................................................ 41

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

4.3.1

4.3.2

4.3.3

Skolen etablerer og holder løbende kontakt med virksomheder .................................42

Skole-virksomhedssamarbejde med fokus på tidlig elevinvolvering ...........................44

Markedsføringsaktiviteter ...........................................................................................45

Den gode praksis i de faglige udvalg ........................................................................... 48

Kompetence til at godkende praktikpladsvirksomheder bør ikke delegeres til det lokale

uddannelsesudvalg med henblik på at gøre godkendelsen enkel og effektiv ............................. 50

Uddannelsens indhold skal matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet ......................... 52

Centralt administreret tilbud om praktikpladsformidling ................................................... 52

Personlige besøg på virksomheder, faktaark og højt serviceniveau ................................ 53

Andre fund ...................................................................................................................... 53

Metode ......................................................................................................................... 55

Registerundersøgelse..................................................................................................... 55

6.1.1

Beskrivelse af data ....................................................................................................55

6.1.2

Statistisk model

–

hvad kan forklare variationen i andelen af elever med en ordinær

uddannelsesaftale?..................................................................................................................56

6.1.3

Caseudvælgelse ........................................................................................................61

Survey ............................................................................................................................ 65

Kvalitative casebesøg ..................................................................................................... 66

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

1. Indledning

Baggrund

Erhvervsuddannelserne bygger på vekseluddannelsesprincippet, hvor elever skiftevis deltager i

skoleundervisning og praktisk oplæring i en virksomhed. Som hovedregel skal elever senest inden

begyndelsen af hovedforløbet have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed (praktik-

plads) for at kunne gennemføre uddannelsen. Virksomheden skal være godkendt til at være prak-

tikvirksomhed af det faglige udvalg for uddannelsen, hvilket skal sikre, at virksomheden har ar-

bejdsopgaver m.v., der kan give grundlag for et forsvarligt oplæringsmiljø.

Praktik er således en grundsten i det danske vekseluddannelsessystem på erhvervsuddannelses-

området. Efter flere år med mangel på praktikpladser, viser de seneste tal, at der er sket en lille

stigning i antallet af praktikpladser.

Antallet af elever, der har en uddannelsesaftale, er steget med

5 pct. i perioden september 2018 til september 2019.Tilsvarende er antallet af elever i skolepraktik

faldet med 6 pct. i samme periode.

Den positive udvikling til trods, er der fortsat mangel på praktikpladser inden for nogle brancher.

Manglen på praktikpladser er et problem, der dels underminerer princippet om vekseluddannelse,

hvor eleven både modtager skoleuddannelse og oplæring i en virksomhed, dels har eleverne uden

uddannelsesaftaler større sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Brugen af korte uddannel-

sesaftaler varierer meget fra uddannelse til uddannelse, men er samlet set steget fra 2014 til 2019

fra 5,6 pct. til 10,6 pct.

De vigtigste aktører i forhold til praktikpladsindsatsen er erhvervsskolerne og de faglige udvalg.

Deres indsats er omdrejningspunktet for nærværende undersøgelse. Herudover er der andre aktø-

rer som fx arbejdsgiverorganisationer, kommuner, regionale praktikenheder mv.

Formål

Tidligere undersøgelser omkring det praktikpladsopsøgende arbejde viser, at der er stor forskel på,

hvor godt skolerne lykkes med at få deres elever i praktik i en virksomhed

–

og resultaterne fra tid-

ligere undersøgelser viser, at dette fortsat er tilfældet. Formålet med denne undersøgelse er imid-

lertid at afdække, hvad der kendetegner praktikpladsindsatsen på de uddannelser, erhvervsskoler

og faglige udvalg, der klarer sig godt, med hensyn til at få elever i ordinære uddannelsesaftaler.

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/stat/pdf19/191125-praktikpladssituationen-september-2019.pdf?la=da

Ved udgangen af september 2019 var der (jf. notat fra STIL, fodnote 1) i alt 7.918 elever, som var aktivt praktikpladssøgende og le-

vede op til EMMA-kriterierne. Praktikpladssøgende i alt, eksklusive elever i skolepraktik, udgør samlet set 2.670 elever. Af disse er

1.001 elever søgende med et afsluttet grundforløb, mens 1.669 er søgende i gang med et grundforløb.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Opgaven består af tre dele:

Kortlægning af hvilke skoler og faglige udvalg, der performer godt i det praktikpladsopsø-

gende arbejde.

Analyse af god praksis blandt de skoler, som performer godt i det praktikpladsopsøgende

arbejde.

Analyse af god praksis blandt de udvalgte faglige udvalg, som performer godt i det praktik-

pladsopsøgende arbejde.

Den gode praksis formidles i to inspirationskataloger rettet mod henholdsvis faglige udvalg og er-

hvervsskoler med henblik på at bidrage til at løfte den samlede indsats, så flere elever får uddan-

nelsesaftaler. I nærværende rapport udfoldes grundlaget for og indholdet af inspirationskatalo-

gerne i dybden.

Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative data.

Med udgangspunkt i

registerdata

er der foretaget en analyse af den aktuelle praktikpladssituation

samt hvilke faktorer, der har betydning for andelen af elever, der har en ordinær uddannelsesaftale

på tværs af uddannelser og skoler. På baggrund af denne analyse er den faktiske andel af elever i

ordinær uddannelsesaftale

sammenlignet med ”den forventede andel af elever i praktik”, hvor den

forventede andel beregnes ud fra virksomhedstilfredshedsmålinger af praktikvirksomheders til-

fredshed med samarbejdet med erhvervsskolerne, beskæftigelse blandt unge i det område, hvor

institutionen ligger, samt en lang række af øvrige faktorer. Denne analyse refereres der til i rappor-

ten som den statistiske model. Modellen er nærmere beskrevet i kapitel 6. Uddannelser på instituti-

oner, som har flere elever med en ordinær uddannelsesaftale end forventet, forventes at have en

god praksis i forhold til praktikpladssituationen.

Der er gennemført en

spørgeskemaundersøgelse

blandt uddannelsesledere (eller tilsvarende).

Dataindsamlingen er gennemført i perioden 1.-12. november 2019, og der er indsamlet i alt 135

besvarelser ud af de 216, som blev inviteret. Det svarer til en svarprocent på 63 pct. Spørgeske-

maundersøgelsen omhandler skolens praktikpladsindsats i forhold til elever, virksomheder og an-

dre samarbejdspartnere. Resultaterne er inkluderet i regressionsanalysen (den statistiske model),

som er beskrevet ovenfor, og på den baggrund kan det konstateres, hvorvidt en given praksis har

en statistisk signifikant betydning for andelen af elever, der får en ordinær uddannelsesaftale.

Med udgangspunkt i resultaterne fra registeranalysen og spørgeskemaundersøgelsen skulle der

udvælges otte erhvervsskoler og otte faglige udvalg, som repræsenterede god praksis. Disse blev

inviteret til

kvalitative interviews

casebesøg.

Uddannelserne på erhvervsskolerne og de fag-

lige udvalg er vurderet på baggrund af en række parametre bl.a. andelen af elever med en ordinær

uddannelsesaftale blandt alle elever på et hovedforløb (kun uddannelser med praktik). Forskellen

mellem den forventede og den faktiske andel er det primære parameter i denne vurdering. Casene

er desuden udvalgt under hensyntagen til antallet af udbudssteder, så kun uddannelser, der udby-

des mere end fem steder er kommet i betragtning. En efterfølgende genberegning viste imidlertid,

at to af de udvalgte erhvervsskoler ikke levede op til forudsætningerne, hvorfor casebesøgene blev

suppleret med interviews med yderligere to erhvervsskoler, som for de samme uddannelser levede

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

op til kriterierne. De to oprindelige skoler havde imidlertid begge i 2018 indført nye rutiner, som

skolerne vurderer, har haft en indflydelse i 2019 ift. andelen med ordinære uddannelsesaftaler.

Disse praksisser er derfor medtaget i inspirationskataloget og i rapporten. Caseudvælgelsen er

nærmere beskrevet i afsnit 6.1.3.

Hvert casebesøg udgøres af interviews med skoleledelse, medarbejdere der arbejder med praktik-

indsatsen, elever fra forskellige steder i uddannelsesforløbet, repræsentanter fra det lokale uddan-

nelsesudvalg, repræsentanter fra det faglige udvalg og med virksomheder, der har elever og virk-

somheder, der for nuværende ikke har elever.

Tabel 1: Oversigt over antal gennemførte kvalitative interview

Interviewpersoner

Antal interviews Antal interviewpersoner

Uddannelsesleder/skoleledelse*

Fokusgruppe med medarbejdere (fx undervisere/virk-

somhedskonsulenter og studievejledere)

Elever på grundforløb 1 eller 2

Elever på hovedforløb

Elever der ikke har praktikplads eller er i skolepraktik

Repræsentanter fra det Lokale Uddannelsesudvalg

Repræsentanter fra Fagligt udvalg

Virksomheder

Total

115

Note:

*fire interviews tæller både med i ”uddannelsesleder/skoleledelse” og ”fokusgruppe med

medarbejdere (fx undervi-

sere/virksomhedskonsulenter og studievejledere)” da ledelsen og medarbejdere ønskede at blive interviewet sammen

Læsevejledning

Rapporten indeholder resumé/konklusioner og seks kapitler.

•

Kapitel 2 beskriver de overordnede konklusioner fra undersøgelsen opdelt i tre afsnit om

henholdsvist praktikpladssituationen generelt og konklusioner i forhold til god praksis på er-

hvervsskolerne og de faglige udvalg.

Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af praktikpladssituationen i dag og herunder en beskri-

velse af, hvad der kan forklare variationen i andelen af elever i ordinær praktik.

Kapitel 4 belyser den gode praksis på erhvervsskolerne. Kapitlet beskriver skolernes orga-

nisering af praktikpladsindsatsen, samarbejdet omkring indsatsen samt konkrete indsatser

overfor elever og virksomheder.

Kapitel 5 beskriver den gode praksis i de faglige udvalg. I kapitlet beskrives generelle ind-

satser samt konkrete indsatser overfor virksomheder og skoler.

Kapitel 6 er et metodekapitel, der indeholder en beskrivelse af rapportens data og metode. I

afsnittet beskrives den statistiske model samt caseudvælgelsen af de faglige udvalg og

skoler. I kapitlet beskrives også spørgeskemaundersøgelsen samt de kvalitative casebe-

søg.

•

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

2. Resumé og konklusioner

Denne undersøgelse skal bidrage med viden om erhvervsskolers og de faglige udvalgs praktikar-

bejde. I det følgende præsenteres undersøgelsens konklusioner med fokus på de identificerede

gode eksempler på praksis, der understøtter, at eleverne får en ordinær uddannelsesaftale.

Praktikpladssituationen og den statistiske model

Den overordnede udvikling og den aktuelle situation

Den generelle udvikling mht. elevernes uddannelsesaftaler er karakteriseret ved to tendenser. For

det første viser analysen, at antallet af elever med en uddannelsesaftale (ekskl. PAU og SOSU) er

stabilt over perioden 2010 til 2018. Dog er der forskel på udviklingen over perioden på tværs af de

fire uddannelsesområder, idet antallet af uddannelsesaftaler for

kontor, handel og forretning

samt

omsorg, sundhed og pædagogik

har været faldende, mens der inden for

teknologi, byggeri og

transport

er sket en stigning i antallet af uddannelsesaftaler. Inden for

fødevarer, jordbrug og ople-

velser

er niveauet mere eller mindre uændret fra 2010 til 2018. For det andet er andelen af elever,

der indgår en ordinær uddannelsesaftale, ud af det samlede antal elever der er i praktik, faldet. I

2010 var 73 pct. af eleverne således i ordinære uddannelsesaftaler, mens andelen i 2018 var 52

pct. Faldet i andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale skal desuden ses i lyset af, at

der i samme periode er sket en stigning i antallet af andre uddannelsesaftaler, fx ny mesterlæreaf-

taler og korte aftaler.

Variation på tværs af uddannelser og faglige udvalg

Registeranalysen viser, at der er stor variation på tværs af uddannelser mht. hvor stor en andel af

eleverne, der får ordinære uddannelsesaftaler. I 2018 var der nogle uddannelser, hvor 0 pct. af ele-

verne fik en ordinær uddannelsesaftale, mens der var andre, hvor 100 pct. af eleverne fik en ordi-

nær uddannelsesaftale. Tilsvarende er der stor forskel i andelen af elever med ordinær uddannel-

sesaftale, når vi ser på de faglige udvalg. Kun et enkelt fagligt udvalg har alle elever i en ordinær

uddannelsesaftale, mens der ikke er nogen af de faglige udvalg, hvor ingen af eleverne har en or-

dinær uddannelsesaftale.

Uddannelser og erhvervsskoler, hvor flere end forventet kommer i ordinær uddannelsesaf-

tale

Der er opstillet en statistisk model til identifikation af de uddannelser og erhvervsskoler, hvor flere

end forventet kommer i en ordinær uddannelsesaftale. Modellen tager højde for en række faktorer,

som relaterer sig til eleverne, uddannelsen, institutionen og det lokale arbejdsmarked samt indika-

torer vedrørende erhvervsskolernes og de faglige udvalgs praksis.

Den statistiske model viser, at følgende forhold har

positiv

betydning for andelen af elever, der får

en ordinær uddannelsesaftale, hvor effekten af det enkelte parameter er signifikant, når alle andre

parametre er konstante:

•

Kompetence til at godkende praktikpladsvirksomhed ligger centralt i det faglige udvalg og

er ikke delegeret til lokale uddannelsesudvalg eller erhvervsskoler

Det praktikpladsopsøgende arbejde er forankret i erhvervsskolens enkelte uddannelsesaf-

delinger sammenlignet med samlet i ét praktikcenter

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

•

Et højere aldersgennemsnit blandt eleverne på uddannelsen

At skolen for en given uddannelse ikke er godkendt til at have et praktikcenter og dermed

ikke har mulighed for at tilbyde eleverne skolepraktik på skolen, men det er muligt at

komme i skolepraktik på andre skoler

Uddannelser uden skolepraktik

God praksis på erhvervsskolerne

I undersøgelsen er der identificeret en række gode eksempler fra erhvervsskoler, som præsterer

særlig godt mht. at få deres elever i ordinær uddannelsesaftale, givet de rammebetingelser de er

underlagt. Der er tale om eksempler, som kan tjene til inspiration for andre erhvervsskoler. De

overordnede linjer i praksiseksemplerne præsenteres nedenfor.

De nedenfor beskrevne initiativer vurderes alle af erhvervsskolerne at have en positiv betydning for

at få elever i en ordinær uddannelsesaftale.

2.2.1

Skolernes organisering og samarbejde

Medarbejder dedikeret til praktikpladsopsøgende arbejde

På samtlige caseskoler har man valgt at dedikere én eller flere medarbejdere

–

fx i en stilling som

”virksomhedskonsulent” –

til udelukkende at fokusere på det praktikpladsopsøgende arbejde. Virk-

somhedskonsulenten varetager en nøglerolle i det praktikpladsopsøgende arbejde med den pri-

mære opgave at etablere og vedligeholde relationer til virksomheder, der potentielt eller allerede

leverer praktikpladser til skolen.

Medarbejdere involveret i det praktikpladsopsøgende arbejde er tæt på eleverne og uddan-

nelsen

På samtlige caseskoler har man valgt at give de medarbejdere, der har det primære ansvar for det

praktikpladsopsøgende arbejde (fx virksomhedskonsulenten), en tæt tilknytning til den eller de af-

delinger, som vedkommende har ansvaret for

–

dette først og fremmest med henblik på at få et

kendskab til eleverne for dermed bedre kunne skabe et godt match mellem eleverne på uddannel-

sen og de mulige praktikpladser.

Tæt og koordineret samarbejde mellem virksomhedskonsulenter, faglærere og vejledere

Casebesøgene viser, at en klar ansvarsfordeling skaber gode betingelser for fokusering og specia-

lisering af opgaveløsningen. Skolerne understreger samtidig, at ansvarsfordelingen skal kombine-

res med et tæt og koordineret samarbejde på tværs af de forskellige ansvarsområder. Virksom-

hedskonsulenten kan bruge input fra faglærerne om de enkelte elever med henblik på at finde det

rette virksomhedsmatch. Faglærerne bør omvendt løbende holdes orienteret om, hvad virksomhe-

derne efterspørger af elevernes undervisning. På længere sigt skal det sikre uddannelsens (og

deraf elevernes) relevans for virksomhederne.

2.2.2

Skolernes elevrettede indsatser

Tidligt og vedvarende fokus på praktikpladssøgning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Casebesøgene viser, at det er afgørende for at få elever i ordinær uddannelsesaftale, at eleverne

tidligt bliver gjort bevidste om, at praktikforløbene udgør en helt central del af deres uddannelse, og

at det kræver en indsats at finde en praktikplads. På flere caseskoler gør man derfor meget ud af,

så tidligt som muligt, at understrege vigtigheden af at komme i gang med praktikpladssøgningen.

Derudover har man fokus på kontinuerlig italesættelse heraf, så eleven møder samme besked igen

og igen. Indsatsen behøver ikke nødvendigvis være særlig ressourcekrævende, men kan fx blot

bestå i, at faglærere, vejledere eller virksomhedskonsulenter spørger, når de møder eleverne, om

de er i gang med at søge.

Individuel støtte til udarbejdelse af ansøgninger og CV

På flere caseskoler tilbydes eleverne individuel feedback på ansøgninger

og CV’er. Det kan især

være relevant at få feedback fra en person med et dybdegående branchekendskab

–

fx en virk-

somhedskonsulent eller en virksomhedsrepræsentant, da der kan være stor forskel på, hvad der

lægges vægt på i forskellige brancher.

Fokus på elevernes personlige og sociale forudsætninger

På de besøgte skoler har der været stort fokus på udvikling af elevers personlige og sociale forud-

sætninger både i undervisningen og vejledningen. Behovet er udtalt fra virksomheder, der oplever,

at færre elever har erhvervserfaring fra fritidsjobs eller udviser det ønskede engagement og gå-på-

mod. Formålet er således at arbejde med almindelige personlige og sociale kompetencer hos ele-

verne med henblik på i første omgang at ruste dem bedre til at komme i praktik, fx i forbindelse

med ansættelsessamtaler. Men også ruste elever til bedre at være i praktik, hvilket kan have en

positiv betydning på længere sigt, da virksomhederne får, hvad de efterspørger.

2.2.3

Skolernes virksomhedsrettede indsatser

Fokus på at oparbejde og vedligeholde langvarige relationer til virksomheder

Casebesøgene viser, at arbejdet med at skabe og vedligeholde langvarige relationer til virksomhe-

derne er vigtig for, at elever kommer i praktik. På de fleste caseskoler arbejder man med dette især

via dedikerede virksomheds- eller praktikkonsulenter, for hvem den praktikpladsopsøgende indsats

er deres primære opgave (som tidligere beskrevet). De har som fast opgave jævnligt at besøge ek-

sisterende og potentielle praktikpladser, og er for mange virksomheder et kendt ansigt. De har des-

uden typisk et godt kendskab til branchen og kender derfor jargonen i virksomhederne.

Understøttelse af virksomheder i administrative opgaver gør det lettere for virksomhederne

at tage elever

Casebesøgene viser, at de skoler, der er særligt gode til at få deres elever i praktik, arbejder me-

get aktivt med at hjælpe virksomhederne over de mere lavpraktiske barrierer, der for nogle virk-

somheder kan være forbundet med at ansætte en elev. Det indebærer fx hjælp til at udfylde ud-

dannelsesaftaler, godkendelsesblanketter eller ansøgninger om særlig støtte for virksomheden.

Skole-mester-elev-samtaler sikrer et godt samarbejde mellem skolen og virksomhederne

Casebesøgene viser, at et tæt samarbejde mellem skolen og virksomhederne er afgørende for at

få elever i ordinære uddannelsesaftaler. På flere caseskoler arbejdes der med faste procedurer for

gennemførsel af løbende opsamlingssamtaler mellem skole, mester og elev. Samtalerne har til for-

mål at sikre løbende forventningsafstemning mellem de aktører, der primært er involveret i det

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

praktikrelaterede arbejde. Dette bidrager dels til, at der kan laves løbende justeringer af praktikfor-

løbets indhold efter behov, men er også en vigtig del i skolens relationsarbejde overfor virksomhe-

derne, der er afgørende for at praktikpladser fastholdes for fremtiden. Til samtalerne kan virksom-

hederne nemlig få et meget konkret indtryk af skolen og af de undervisere, der står for uddannel-

sen af eleven i skoleperioderne, og derigennem opbygge en tillid til, at skolen er garant for dygtige

elever.

Etablering og understøttelse af virksomhedsklynger

En skole har for at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde organiseret og faciliteret et klynge-

samarbejde mellem skolen og 6-8 praktikpladsgodkendte virksomheder. Blandt andet har skolen

og virksomhederne i den forbindelse udarbejdet en samlet jobannonce, som opfordrer potentielle

grundforløb 2-elever til at søge praktikplads med lovning om fuld løn under hele uddannelsen

–

også resten af grundforløb 2. Skolen fortæller, at omkostningen ved den tidlige aftale for virksom-

hederne er minimal, på grund af muligheden for lønrefusion.

God praksis i de faglige udvalg

I undersøgelsen er der identificeret en række gode eksempler fra faglige udvalg inden for områder,

hvor eleverne i særlig grad får ordinære uddannelsesaftaler, givet de rammebetingelser, de er un-

derlagt. De nedenfor beskrevne eksempler på initiativer vurderes af de interviewede faglige udvalg

at have en positiv effekt for at få elever i en ordinær uddannelsesaftale. Eksemplerne kan tjene til

inspiration for andre faglige udvalg.

2.3.1

Organisering af det faglige udvalgs arbejde

Uddannelsens indhold revideres løbende, hvilket motiverer flere virksomheder til at tage

elever i praktik

Løbende revision af uddannelsens indhold er en defineret kerneopgave for de faglige udvalg, men

bør samtidig ses som et centralt element i de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, hvor

det overordnede mål er at gøre uddannelsen relevant for virksomhederne. Det er afgørende, at der

bag ændringer i uddannelsens indhold ligger en grundig analyse af alle dele af branchens aktuelle

og fremadrettede behov, og derved sikre, at flere virksomheder vil tage elever i praktik.

Kompetence til at godkende praktikpladsvirksomheder bør ikke delegeres til lokale uddan-

nelsesudvalg

Den statistiske analyse viser, at en central forankring af praktikpladsgodkendelsen hos de faglige

udvalg hænger positivt sammen med andelen af elever, som får en ordinær uddannelsesaftale.

Denne konklusion understøttes af de kvalitative interview. Når kompetencen til at godkende er cen-

tralt forankret hos de faglige udvalg, og ikke delegeret til de lokale uddannelsesudvalg, bidrager

det til, at ansøgningsprocessen bliver simpel og gennemskuelig, fx gennem digitale værktøjer og

hjælp fra det faglige udvalg, og det sikrer en ensartet og enkel procedure godkendelse af virksom-

heder.

Tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg øger den lokale kompetence til at skaffe

praktikpladser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Når det faglige udvalg understøtter de lokale uddannelsesudvalg

–

fx ved kompetenceudvikling el-

ler faglige oplæg

–

kan det være til gavn for den praktikpladsopsøgende indsats. Det lokale uddan-

nelsesudvalgs specifikke arbejdsopgaver varierer på tværs af erhvervsskoler og uddannelser, men

nogle kompetencer vil være relevante for alle lokale uddannelsesudvalg

–

fx teknikker for mødele-

delse eller indføring i grundlæggende sagsbehandlingsprincipper. Kompetenceudviklingen skal

samtidigt bidrage til at tydeliggøre udvalgenes rolle og ansvar i det praktikpladsopsøgende ar-

bejde.

2.3.2

De faglige udvalgs virksomhedsrettede indsatser

Forenkling og digitalisering gør det let at blive praktikpladsgodkendt

Et lettilgængeligt og overskueligt ansøgningssystem kombineret med hurtig godkendelsesproces

er med til at sikre flere praktikpladser, idet virksomhederne ikke falder fra undervejs på grund af

administrative udfordringer, som kan være svære for især de mindre virksomheder at afsætte tid til.

Information til virksomhederne om uddannelsen motiverer virksomheder til at tage elever i

praktik

Indsatser med en positiv effekt er ligeledes at ansætte konsulenter som besøger virksomheder

–

både allerede godkendte og potentielle nye

–

med henblik på at orientere om uddannelsen, dens

indhold, mulighederne i og forudsætningerne for at få en lærling. Konsulenterne udarbejder i flere

tilfælde også skriftligt materiale til virksomheder herom, og de har en fast procedure for at hen-

vende sig til ny-godkendte virksomheder, som endnu ikke har fået elever og til allerede godkendte

virksomheder, som ikke har haft elever i en årrække.

2.3.3

De faglige udvalgs elev- og skolerettede indsatser

Tilbud om praktikpladsformidling på landsplan sikrer mange elever en praktikplads

Den enkelte erhvervsskole har ofte et afgrænset opland af virksomheder, som den arbejder sam-

men med. For at sikre, at elever også bliver gjort opmærksom på relevante virksomheder, der lig-

ger uden for dette opland, har et fagligt udvalg etableret en landsdækkende lærepladsformidling,

hvor en praktikpladskonsulent matcher virksomheder med elever, der ikke umiddelbart har haft

succes med at få en praktikplads.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

3. Praktikpladssituationen

–

et overblik

Formålet med dette afsnit er at give en forståelsesramme for undersøgelsen. Analyserne i under-

søgelsen er afgrænset til at fokusere på ordinære uddannelsesaftaler. Andre aftaletyper omfatter

blandt andet ny mesterlære, kombinationsaftaler, restaftaler mv. Et samlet overblik fremgår i Tabel

2 nedenfor. Desuden ekskluderes PAU og SOSU-uddannelser også fra analyserne, da praktik-

pladsindsatsen for disse uddannelser organiseres på anden måde af kommuner og regioner. Ka-

pitlet giver et overblik over praktikpladssituationen aktuelt og udviklingen siden 2010.

Der indledes med et kort overordnet oprids af de erhvervsrettede uddannelsers forløb og opbyg-

ning, før den aktuelle praktikpladssituation og udviklingen heri skitseres. Nedenstående figur viser

de overordnede linjer for et erhvervsuddannelsesforløb, hvoraf det også fremgår, at praktikforlø-

bene fylder en stor del af uddannelsen.

Figur 1: Eksempel på erhvervsrettede uddannelsers forløb

Grundforløb

�½ år

1. del

�½ år

2. del

Hovedforløb

År 2

År 3

År 4

Praktik

Skole

Praktik

Skole

Praktik

Skole

Praktik

Skole

Prak-

Skole

tik

1. del

2. del

Note: Eksempel på erhvervsuddannelsesforløb. Ikke alle forløb har denne struktur.

Elever med forskellige aftaletyper

Når eleverne skal i praktik, er det muligt at indgå forskellige former for uddannelsesaftaler. Den pri-

mære aftaleform er ordinære uddannelsesaftaler, hvor eleven er tilknyttet den samme virksomhed

under hele uddannelsesperioden. Undersøgelsen fokuserer særligt på denne type af aftaler.

Der-

udover har elever, som enten ikke kan finde eller som uforskyldt har mistet en praktikplads i en

virksomhed, mulighed for at komme i skolepraktik i et praktikcenter, såfremt uddannelsen udbydes

med skolepraktik.

I undersøgelsen skelnes der, medmindre andet er angivet, mellem hhv. ordinære uddannelsesafta-

ler, andre uddannelsesaftaler og skolepraktik. De tre praktikformer forklares i nedenstående tabel.

Elever i mesterlære er dog ligeledes i praktik i den samme virksomhed under hele uddannelsesforløbet, men er ikke kategoriseret som

ordinære uddannelsesaftaler.

Mulighed for beskæftigelse

eller videre uddannelse

Grundforløbsprøve

Valg af uddannelse

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2: Praktikformer og aftaletyper

Praktikform

Ordinær praktik

Aftaletype

Beskrivelse

Virksomheden uddanner eleven i et uddannel-

Ordinær uddannelsesaftale sesforløb, der som minimum omfatter hele ho-

vedforløbet eller et kompetencegivende trin.

Virksomheden uddanner eleven på samme

måde som i den ordinære uddannelsesaftale,

men hvor elevens grundforløb på erhvervssko-

len erstattes helt eller delvist af at være i prak-

tisk oplæring i virksomheden.

En eller flere virksomheder deler ansvaret om

at uddanne eleven i et uddannelsesforløb, der

som minimum omfatter hele hovedforløbet eller

et kompetencegivende trin.

Virksomheden uddanner eleven i mindst én del

af en praktikperiode og en hel skoleperiode i

hovedforløbet.

En virksomhed indgår en aftale om praktik for

resten af en elevs uddannelsestid med en elev,

der allerede har haft indgået en aftale tidligere i

sin uddannelse eller har været i skolepraktik.

Hvis ikke eleven kan lave en aftale med en virk-

somhed via én af ovenstående muligheder, er

skolepraktik muligt på nogle uddannelser og in-

stitutioner. Skolepraktik foregår på skolerne i et

praktikcenter indtil eleven evt. får en uddannel-

sesaftale med en virksomhed.

Ny mesterlæreaftaler

Andre uddannelses-

aftaler

Kombinationsaftaler

Korte uddannelsesaftaler

Restuddannelsesaftaler

Skolepraktik

Som det ses i nedenstående figur, har antallet af elever med en uddannelsesaftale (ekskl. PAU og

SOSU) og i skolepraktik været mere eller mindre stabil over perioden 2010-2018 med få udslag.

På tværs af uddannelsesområderne er der dog forskel i udviklingen i perioden. Inden for uddannel-

sesområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser er antallet af elever med en uddannelsesaftale og i

skolepraktik i 2018 mere eller mindre det samme som i 2010. Inden for uddannelsesområdet tek-

nologi, byggeri og transport er der i fra 2010 til 2018 sket en stigning i antallet af elever med en ud-

dannelsesaftale og i skolepraktik, mens der inden for uddannelsesområderne omsorg, sundhed og

pædagogik (ekskl. PAU og SOSU) samt kontor, handel og forretningsservice er sket et fald.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2: Antal elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik fra 2010 til 2018.

Total og opdelt på erhvervsuddannelsernes uddannelsesområder (ekskl. PAU og SOSU)

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

62.500

61.400

32.300

35.300

20.000 15.700

10.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

10.300

3.500

13.900

9.500

2.400

2018

Total

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk (igangværende for hvert år mellem 2010 og 2018). Ekskl. PAU og SOSU.

Som det ses i figurerne nedenfor, er andelen af elever i ordinære uddannelsesaftaler faldende over

perioden 2010-2018, mens andelen af elever i andre typer af uddannelsesaftaler stiger. Det gør sig

gældende inden for uddannelsesområderne teknologi, byggeri og transport samt omsorg, sundhed

og pædagogik (omfatter ikke SOSU og PAU) i perioden 2010-2018. Denne udvikling ses dog ikke i

lige så høj grad inden for kontor, handel og forretningsservice samt fødevarer, jordbrug og oplevel-

ser, hvor andelen i ordinære uddannelsesaftaler er mere stabil set over hele perioden. Sammenlig-

nes niveauet i 2018 med 2010, er der dog også sket et lille fald i andelen med en ordinær uddan-

nelsesaftale blandt elever inden for både kontor, handel og forretningsservice samt fødevarer, jord-

brug og oplevelser. For begge uddannelsesområder har tendensen fra 2016 til 2018 dog været, at

andelen med en ordinær uddannelsesaftale er stigende.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3: Andel elever i ordinære uddannelsesaftaler blandt elever, der er i praktik eller skolepraktik, fra 2010 til

2018. Total og opdelt på erhvervsuddannelsernes uddannelsesområder (ekskl. PAU og SOSU)

100%

91%

90%

80%

73%

70% 72%

60% 58%

50%

56%

40%

30%

20%

10%

2010

80%

53%

52%

42%

28%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Total

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk med egne beregninger (igangværende for hvert år mellem 2010 og 2018). Ekskl. PAU og

SOSU. Andel med en ordinær uddannelsesaftale er beregnet på baggrund af alle elever med en uddannelsesaftale eller

i skolepraktik.

Ordinære uddannelsesaftaler omfatter kun uddannelser, der på uddannelsesstatistik.dk betegnes ”ordi-

nær”.

Den faldende udvikling i andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale blandt elever, der er

i praktik, bør ses i lyset af, at der i samme periode er sket en stigning i antallet af andre uddannel-

sesaftaler. Over perioden 2010-2018 gør dette sig ligeledes primært gældende inden for teknologi,

byggeri og transport samt omsorg, sundhed og pædagogik (omfatter ikke PAU og SOSU). Der er

også sket en lille stigning inden for kontor, handler og forretningsservice samt fødevarer, jordbrug

og oplevelser.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4: Andel elever i andre uddannelsesaftaler (inkl. mesterlære) blandt elever, der er i praktik eller skoleprak-

tik, fra 2010 til 2018. Total og opdelt på erhvervsuddannelsernes uddannelsesområder (ekskl. SOSU og PAU)

100%

80%

64%

60%

40%

20%

39%

21%

20%

2010

Total

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

47%

43%

40%

13%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk med egne beregninger (igangværende hvert år mellem 2010 og 2018). Ekskl. PAU og

SOSU. Andel med andre uddannelsesaftaler er beregnet på baggrund af alle elever med en uddannelsesaftale eller i

skolepraktik. Andre uddannelsesaftaler udgøres af restuddannelsesaftaler, mesterlære, kombinationsaftaler samt korte

uddannelsesaftaler.

På tværs af uddannelsesområder blandt elever i praktik har 52 pct. af eleverne en ordinær uddan-

nelsesaftale, 9 pct. (8,6 pct.) er i skolepraktik og de resterende 40 (39,6 pct.) pct. har andre typer

af uddannelsesaftaler

i 2018.

Andre uddannelsesaftaler består her af restuddannelsesaftaler, kort aftale, ny mesterlære samt kombinationsaftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5: Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik i 2018 (ekskl.

PAU og SOSU)

52%

12%

11%

Restaftale efter

skolepraktik

Ordinær

Skolepraktik

Kort aftale

Restaftale

efter aftale

Mesterlære

Kilde:

Uddannelsesstatistik (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever i de

forskellige uddannelsesaftaler eller skolepraktik er opgjort som andel af igangværende i 2018. Kombinationsaftaler er

ikke vist i grafen, da denne er under 1 pct.

Variation i andelen af elever med en ordinær uddannelses-

aftale inden for faglige udvalg og uddannelser

På tværs af uddannelser og faglige udvalg er der stor forskel på andelen af elever med ordinær ud-

dannelsesaftale

. Nedenfor ses fire oversigter over alle uddannelserne og andelen af elever med

ordinær uddannelsesaftale opdelt på de fire uddannelsesområder. På nogle uddannelser har alle

elever en ordinær uddannelsesaftale (100 pct.), mens nogle uddannelser ikke har nogen elever

med ordinær uddannelsesaftale blandt elever, som er i praktik (0 pct.). Sidstnævnte gør sig dog

kun gældende for to uddannelser. På tværs af uddannelsesområderne har størstedelen af uddan-

nelserne et sted mellem 1-99 pct. elever med en ordinær uddannelsesaftale.

Vi kigger på elever, der er i praktik med en ordinær uddannelsesaftale i blandt alle elever, som er i praktik.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6. Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik

–

uddannelser

inden for omsorg, sundhed og pædagogik (ekskl. PAU og SOSU)

Hospitalsteknisk assistent

Fitnessinstruktør

Kosmetiker

Tandklinikassistent

Frisør

16%

31%

59%

76%

20%

40%

100%

14%

60%

27%

60%

80%

100%

Ordinær uddannelsesaftaler

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever

med en uddannelsesaftale er opgjort som andel af igangværende elever i år 2018 blandt elever, der er i praktik eller i

skolepraktik. Andre uddannelsesaftaler inkluderer restaftaler, ny mesterlære, kombinationsaftaler samt korte aftaler.

Figur 7. Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik

–

uddannelser

inden for kontor, handel og forretningsservice

Finansuddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen

Kontoruddannelse med

specialer

Handelsuddannelse med

specialer

Detailhandelsuddannelse med

specialer

20%

40%

100%

93%

86%

77%

74%

60%

80%

100%

14%

19%

Ordinær uddannelsesaftaler

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever

med en uddannelsesaftale er opgjort som andel af igangværende elever i år 2018 blandt elever, der er i praktik eller i

skolepraktik. Andre uddannelsesaftaler inkluderer restaftaler, ny mesterlære, kombinationsaftaler samt korte aftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 8. Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik

–

uddannelser

inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser

Slagter

Mejerist

Veterinærsygeplejerske

Landbrugsuddannelsen

Greenkeeper

Ernæringsassistent

Receptionist

Dyrepasser

Bager og konditoruddannelsen

Gartner

Anlægsgartner

Gastronom

Tjener

Gourmetslagter

Skov- og naturtekniker

Tarmrenser

26%

15%

83%

74%

69%

62%

57%

56%

53%

43%

41%

39%

38%

44%

100%

21%

55%

58%

62%

72%

41%

43%

44%

47%

36%

20%

40%

100%

17%

26%

31%

30%

60%

80%

100%

Ordinær uddannelsesaftale

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever

med en uddannelsesaftale er opgjort som andel af igangværende elever i år 2018 blandt elever, der er i praktik eller i

skolepraktik. Andre uddannelsesaftaler inkluderer restaftaler, ny mesterlære, kombinationsaftaler samt korte aftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 9. Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik

–

uddannelser

inden for teknologi, byggeri og transport

Støberitekniker

Stenhugger

Skorstensfejer

Sikkerhedsvagt

Redderuddannelsen

Produktør

Ortopædist

Lufthavnsuddannelsen

Flymekaniker

Cnc-teknikeruddannelsen

Buschauffør i kollektiv trafik

Plastmager

20%

40%

100%

94%

91%

88%

86%

85%

83%

81%

60%

80%

100%

12%

15%

17%

15%

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Vindmølleoperatør

Industrioperatør

Fotograf

Forsyningsoperatør

Serviceassistent

Procesoperatør

Værktøjsuddannelsen

Digital media

Ejendomsservicetekniker

80%

79%

78%

77%

75%

72%

70%

69%

68%

15%

21%

22%

17%

23%

25%

26%

Maritime håndværksfag

Vejgodstransportuddannelsen

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Teknisk isolatør

Overfladebehandler

Kranfører

Køleteknikuddannelsen

Guld- og sølvsmedeuddannelsen

Møbelsnedker og orgelbygger

Automatik- og procesuddannelsen

Industriteknikeruddannelsen

Lager- og terminaluddannelsen

30%

31%

32%

67%

64%

62%

61%

33%

36%

29%

34%

31%

Ordinær uddannelsesaftale

Grafen fortsættes på næste side

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Elektronikoperatør

Skibsmontør

Maskinsnedker

Smedeuddannelsen

VVS-energiuddannelsen

Teknisk designer

Bådmekaniker

20%

61%

58%

57%

53%

49%

46%

45%

44%

43%

42%

40%

39%

38%

32%

31%

29%

28%

25%

24%

40%

60%

12%

80%

27%

38%

42%

43%

100%

25%

43%

47%

51%

30%

56%

57%

Tagdækker

Lastvognsmekaniker

Teater-, udstillings- og eventtekniker

Elektriker

Finmekanikeruddannelsen

Beslagsmed

Beklædningshåndværker

Glarmester

Data- og kommunikationsuddannelsen

20%

10%

55%

51%

62%

54%

69%

42%

38%

14%

29%

Murer

Personvognsmekaniker

Bygningsmaler

Grafisk tekniker

Mediegrafiker

Karrosseriuddannelsen

Laboratorietandtekniker

Autolakerer

Bygningssnedker

11%

66%

65%

24%

23%

22%

21%

20%

19%

17%

16%

11%

31%

32%

77%

70%

78%

26%

71%

70%

45%

53%

Træfagenes byggeuddannelse

Cykel- og motorcykeluddannelsen

Snedkeruddannelsen

Urmager

Boligmonteringsuddannelsen

Skiltetekniker

Togklargøringsuddannelsen

52%

49%

34%

16%

40%

100%

84%

52%

Ordinær uddannelsesaftale

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever

med en uddannelsesaftale er opgjort som andel igangværende elever i år 2018 blandt elever, der er i praktik eller i skole-

praktik. Andre uddannelsesaftaler inkluderer restaftaler, ny mesterlære, kombinationsaftaler samt korte aftaler.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Blandt de faglige udvalg er der også variation på tværs, når man sammenligner andelen af elever

med en ordinær uddannelsesaftale blandt elever, der er i praktik. Desuden ses det også, at flere af

de udvalg, som repræsenterer relativt få uddannelser, ligger helt i toppen og dermed har den stør-

ste andel elever med en ordinær uddannelsesaftale på tværs af de forskellige typer af uddannel-

sesaftaler. En undtagelse til dette er særligt Industriens Fællesudvalg, som styrer otte uddannelser

(inkluderet i denne opgørelse), og har en høj andel elever med en ordinær uddannelsesaftale.

Figur 10. Andel elever i hovedforløb med forskellige typer uddannelsesaftaler eller i skolepraktik på tværs af fag-

lige udvalg

Det faglige Udvalg for Finanssektoren

Mejeribrugets Uddannelsesudvalg

Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Skorstensfejerfagets Faglige Udvalg

Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for

Oplevelsesområdet

Billedemediernes faglige udvalg

Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser

Industriens Fællesudvalg

Det Faglige Udvalg for Veterinærsygeplejerskeuddannelsen

SUS - Fagligt Udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice

20%

40%

100%

60%

80%

100%

92%

89%

86%

85%

83%

81%

78%

77%

74%

11%

10%

17%

15%

22%

17%

14%

19%

23%

Det Faglige Udvalg for Digital Media

Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice

Det Faglige Udvalg for Handelsuddannelsen

Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser

Transporterhvervets Uddannelser

Det Faglige Udvalg for Isoleringsfaget

Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for Landbrugets

Lederuddannelse

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen

Det Faglige Fællesudvalg for Struktør, Brolægger- og

Tagdækkeruddannelsen

Fagligt udvalg f. Receptionistudddanelsen

Uddannelsessekretariatet

Det Faglige Fællesudvalg for Bager- og Konditorfaget

Træindustriens Uddannelsesudvalg

70%

66%

62%

59%

57%

53%

45%

25%

30%

29%

30%

40%

43%

47%

43%

30%

Det Faglige Udvalg for Teknisk designer uddannelsen

Ordinær uddannelsesaftale

Grafen fortsættes på næste side

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Det faglige udvalg for anlægsgartner, greenkeeper og

groundsman

Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Fagligt udvalg for Teater- Udstillings- og

Eventteknikeruddannelsen

Sekretariat for de faglige udvalg hos elektrikeruddannelsen

og VVS-Energiuddannelsen

Det Faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen

Det Faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen

Slagterfagets Fællesudvalg

20%

44%

43%

42%

41%

39%

38%

40%

14%

20%

60%

80%

53%

43%

38%

54%

58%

62%

100%

33%

32%

31%

30%

24%

23%

22%

20%

17%

16%

54%

66%

14%

60%

69%

Det Faglige Udvalg for Beklædning

Det Faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til

Tandklinikassistent

Glarmesterfagets Faglige Udvalg

Det Faglige Fællesudvalg for Murer- Stenhugger- og

Stukkaturfaget

Grafisk Uddannelsesudvalg

Malerfagets Faglige Fællesudvalg

Tandteknikerfagets Faglige Udvalg

Det faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi (Sekr.: Træ- og

Møbelindustriens Kompetencecenter)

Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg

Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse

Snedkernes uddannelser

28%

12%

70%

66%

48%

66%

78%

71%

31%

49%

52%

34%

Urmagernes faglige fællesudvalg

Ordinær uddannelsesaftale

Skolepraktik

Andre uddannelsesaftaler

Kilde:

Uddannelsesstatistik (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel elever i for-

skellige uddannelsesaftaler er opgjort som andel igangværende elever i år 2018 blandt elever, der er i praktik eller i sko-

lepraktik. Andre uddannelsesaftaler inkluderer restaftaler, ny mesterlære, kombinationsaftaler samt korte aftaler. De fag-

lige udvalg er rapporteret i overensstemmelse med udtræksmulighederne på uddannelsesstatistik.dk

Undersøgelsen viser samlet set, at der er variation på tværs af uddannelser mht. hvor stor en an-

del af eleverne, der har en ordinær uddannelsesaftale blandt igangværende elever, som har en ud-

dannelsesaftale eller er i skolepraktik. I 2018 gik variationen på uddannelsesniveau fra uddannel-

ser, hvor 0 pct. af eleverne havde en ordinær uddannelsesaftale, til uddannelser hvor 100 pct. af

eleverne fik en ordinær uddannelsesaftale blandt elever, som havde en uddannelsesaftale.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

En lignende tendens ses, når andelen af elever med ordinære uddannelsesaftaler opgøres på fag-

lige udvalg. Blandt nogle faglige udvalg har alle elever en ordinær uddannelsesaftale, mens andre

udvalg har færre elever med en ordinær uddannelsesaftale. Dog har alle faglige udvalg nogle ele-

ver med en ordinær uddannelsesaftale, og der er således ingen faglige udvalg, hvor ingen af ele-

verne har en ordinær uddannelsesaftale.

Selvom en del af variationen kan forklares af forskelligartede arbejdsmarkedsrelaterede betingel-

ser i forskellige brancher, så viser undersøgelsen, at en del af forklaringen også kan tilskrives sko-

lernes og udvalgenes praksis.

Hvad kan forklare variationen i andelen af elever med en or-

dinær uddannelsesaftale?

Formålet med den statistiske model (beskrivelse af model findes i afsnit 6.1.2) er at forklare variati-

onen i andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale på tværs af uddannelser på skolerne.

Regressionen indeholder i alt 22 variable, der stammer fra forskellige datakilder og er målt på for-

skellige skalaer. Nogle variable er elevrelateret, nogle er skolerelateret og andre er relateret til ar-

bejdsmarkedet. Den samlede model forklarer ca. 50 pct. af variationen i andelen elever med en or-

dinær uddannelsesaftale, og vurderes på baggrund af dette og et plot af residualerne som en god

model for data.

Resultaterne fra den statistiske model viser, at en række af de forklarende variable har en statistisk

signifikant sammenhæng med andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale. Det vil sige,

at en variation i den forklarende variabel bidrager til at forklare variationen i andelen af elever, som

har en ordinær uddannelsesaftale. Resultaterne gennemgås i det følgende. I fortolkningen er det

vigtigt at holde sig for øje, at analyseenheden er uddannelser på institutioner (en specifik uddan-

nelse på en specifik institution).

Analysen viser, at erhvervsskolernes organisering af det praktikpladsopsøgende arbejde hænger

sammen med andelen af elever med ordinære uddannelsesaftaler. Det har således en positiv ef-

fekt på andelen med en ordinær uddannelsesaftale, at det praktikpladssøgende arbejde er foran-

kret i mindre enheder (fx de enkelte uddannelsesafdelinger)

eller ”i et praktikcenter og i en eller

flere mindre enheder på skolen (afdelinger)”.

Denne praksis er afdækket gennem en spørgeske-

maundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Organiseringen står i modsætning til, at det praktik-

pladsopsøgende arbejde forankres

”samlet i et praktikcenter”.

Den statistiske analyse viser, at andelen af elever i ordinære uddannelsesaftaler er højere 1) for

uddannelser, hvor skolepraktik ikke er en mulighed hverken på den givne skole eller i et praktik-

center på andre skoler, samt 2) for uddannelser på skoler som ikke er godkendt til et praktikcenter

for den givne uddannelse og dermed ikke har mulighed for at tilbyde eleven skolepraktik på den

givne skole, men hvor skolepraktik er muligt i et praktikcenter på en anden skole.

Elevkarakteristika er også en faktor med betydning for andelen af elever, som får en ordinær ud-

dannelsesaftale. Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes gennemsnitsalder

på en given uddannelse på en institution og sandsynligheden for at få en ordinær uddannelsesaf-

tale. Jo ældre eleverne er, desto større andel får en ordinær uddannelsesaftale.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Endelig viser analysen, at det har en positiv effekt på andelen af elever med ordinære uddannel-

sesaftaler på en uddannelse, hvis det faglige udvalg har en central godkendelse af praktikplads-

virksomheder, og altså ikke har delegeret kompetencen til lokale uddannelsesudvalg eller til er-

hvervsskolerne. Denne praksis er afdækket gennem en indholdskodning af de faglig udvalgs prak-

sis.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

4. Erhvervsskolernes gode praksis med praktikplads-

opsøgende arbejde

Erhvervsskolerne spiller en essentiel rolle i forhold til at få deres elever i ordinære uddannelsesaf-

taler. Kapitel 4 belyser god praksis i erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde og under-

søger, hvilke faktorer der har betydning for, at eleverne opnår ordinære uddannelsesaftaler.

Kapitlet indledes med afsnit 4.1, som

omhandler erhvervsskolernes organisering af det prak-

tikpladsopsøgende arbejde samt samarbejdet med eksterne parter om den praktikpladsop-

søgende indsats.

Helt centralt viser afsnittet, at organiseringen af det praktikpladsopsøgende ar-

bejde har betydning for erhvervsskolernes succes med at få elever i ordinære uddannelsesaftaler.

Uddannelser og skoler, hvor den praktikpladsopsøgende indsats er forankret i erhvervsskolens en-

kelte uddannelsesafdelinger sammenlignet med i ét praktikcenter, er således

–

alt andet lige

–

bedre til at få elever i ordinær uddannelsesaftale end skoler, hvor den praktikpladsopsøgende ind-

sats er forankret et samlet sted. I afsnittet præsenteres også betydningen af skolernes rammevilkår

og økonomiske incitamenter til at få elever i ordinære uddannelsesaftaler samt betydningen af, om

eleverne har mulighed for skolepraktik på uddannelsen.

Herefter følger afsnit 4.2, som belyser

erhvervsskolernes elevrettede indsats, herunder hvor-

når praktikpladsindsatsen igangsættes på erhvervsskolerne,

og hvilke understøttende indsat-

ser eleverne tilbydes under praktikpladssøgningen. Afsnittet peger på, at vejledningen af elever om

praktik bør starte så tidligt som muligt på uddannelsen og endvidere, at det er vigtigt, at skolerne

formår at tilpasse indsatsen til den enkelte elevs behov.

Kapitlet afsluttes med afsnit 4.3, som omhandler

erhvervsskolernes virksomhedsrettede indsat-

ser.

Afsnittet belyser herunder, hvordan erhvervsskolerne bedst etablerer og bibeholder eventuel

kontakt med virksomhederne samt hvordan skolerne markedsfører eleverne overfor virksomhe-

derne. Centralt i afsnittets konklusioner står, at den virksomhedsrettede praksis overordnet set

handler om at skabe og udvikle gode relationer til virksomheder. Dette opnås ved, at skolerne tileg-

ner sig indsigt i virksomhedernes konkrete behov, for dermed at kunne tilbyde en indsats, der mat-

cher den enkelte virksomhed.

Skolens organisering af og samarbejde om det praktikplads-

opsøgende arbejde

Størstedelen af det praktikpladsopsøgende arbejde foregår ude på de enkelte uddannelsesafdelin-

ger på erhvervsskolerne. I mange tilfælde vil arbejdet involvere indsatser direkte målrettet enten

elever eller virksomheder. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at arbejdet med at få flere ele-

ver i ordinære uddannelsesaftaler kan hjælpes på vej af mere strukturelle tiltag, såsom skolens or-

ganisering. De væsentligste konklusioner hertil er:

Det er god praksis at uddannelsens praktikpladsopsøgende indsats er forankret i de en-

kelte uddannelsesafdelinger, fx således at medarbejderne i den praktikpladsopsøgende

indsats er fysisk placeret i nærheden af den uddannelse og de elever de er ansvarlig for.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Det er god praksis at have en eller flere medarbejdere dedikeret til den praktikpladsopsø-

gende indsats.

Følgende afsnit om skolens organisering behandler skolens økonomiske rammer og ansvarsforde-

lingen mellem skolens medarbejdere. Dertil kommer afsnittet også omkring måltal, rammevilkår,

økonomiske incitamenter og samarbejdet med eksterne parter.

4.1.1

Organisering af den praktikpladsopsøgende indsats

Overordnet kan det praktikpladsopsøgende arbejde være organiseret på tre måder. Enten kan ar-

bejdet være samlet

–

fx i et praktikcenter eller i én samlet enhed på skolen

–

eller det kan være

spredt på flere enheder. Endelig kan det praktikpladsopsøgende arbejde være en hybridmodel,

hvor der er én enhed

flere mindre afdelinger. Hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde er

forankret, varierer på tværs af skoler og mellem de forskellige uddannelser på de enkelte skoler.

Figur 11

nedenfor viser, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde er forankret på tværs af ud-

dannelser og institutioner opgjort på baggrund af svar fra spørgeskemaundersøgelsen blandt ud-

dannelsesledere. I flest tilfælde er skolens praktikpladsopsøgende arbejde samlet i et praktikcenter

(30 pct.) eller i et praktikcenter og i en eller flere mindre enheder på skolen (22 pct.). Dermed er et

praktikcenter involveret i det praktikpladsopsøgende arbejde i mere end halvdelen af tilfældene på

tværs af uddannelser og skoler. For de resterende foregår det praktikpladsopsøgende arbejde dog

uden involvering af et praktikcenter, enten som én fælles enhed på skolen eller i flere mindre enhe-

der, fx på de forskellige uddannelser.

Figur 11: Forankring af det praktikpladssøgende arbejde fordelt på uddannelser og institutioner

Samlet i et praktikcenter

Samlet i én fælles enhed på skolen

I én større fælles enhed og i en eller flere mindre

enheder på skolen (afdelinger)

I et praktikcenter og i en eller flere mindre

enheder på skolen (afdelinger)

Decentraliseret i flere mindre enheder (fx de

enkelte uddannelsesafdelinger)

Andet

30%

19%

22%

18%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvor er det praktikpladsopsøgende arbejde forankret for de uddannelser, som du arbejder med? Vælg det

svar, som passer bedst.

Den statistiske model viser, at forankringen af det praktikpladsopsøgende arbejde har en statistisk

signifikant betydning for andelen af elever med ordinære uddannelsesaftaler. Analysen viser, at det

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

har en positiv betydning for andelen af elever med ordinære uddannelsesaftaler, at det praktik-

pladsopsøgende arbejde enten er forankret i de enkelte uddannelsesafdelinger eller i et praktik-

center og i en eller flere mindre enheder på skolen sammenlignet med steder, hvor indsatsen er

samlet i et praktikcenter.

Ledelsesmæssigt fokus og prioritering:

I forhold til organiseringen af det praktikpladsopsø-

gende arbejde, peger casebesøgene på, at det er essentielt, at det praktikpladsopsøgende arbejde

prioriteres ledelsesmæssigt. Det indebærer, at der afsættes midler til at ansætte medarbejdere, der

er dedikerede til det praktikpladsopsøgende arbejde fx som virksomhedskonsulenter. En sådan

medarbejder har bl.a. til opgave at etablere og vedligeholde gode relationer til relevante virksom-

heder (se også afsnit 4.3.1 for uddybning af virksomhedskonsulenters rolle). Dermed fritages an-

dre medarbejdere

–

fx faglærere

–

fra at skulle koncentrere sig om det praktikpladsopsøgende ar-

bejde, så de i stedet kan fokusere på deres respektive kerneopgaver.

På samtlige caseskoler lægges der først og fremmest vægt på, at organiseringen af det praktik-

pladsopsøgende arbejde skal være forankret flere steder i organisationen og ikke blot samlet ét

sted. Praktikpladsindsatsen på caseskolerne er i høj grad tilrettelagt ud fra et nærhedsprincip aktø-

rerne imellem. Det beskrives som en grundlæggende forudsætning for en succesfuld praktikplads-

opsøgende indsats, at den foregår med afsæt i et godt kendskab både til den pågældende uddan-

nelse og til den elevgruppe, som virksomhederne skal indgå uddannelsesaftaler med. Og dette

kendskab opnås ifølge caseskolerne bedst ved, at medarbejdere, der arbejder med den praktik-

pladsopsøgende indsats (fx virksomhedskonsulenter), har en tæt tilknytning til de enkelte uddan-

nelser og dens elever.

Kendskabet til uddannelsen og eleverne er vigtigt for den praktikpladsopsøgende indsats, fordi det

på længere sigt kan bidrage til at gøre skolens relation til virksomhederne mere troværdig. Når

medarbejderne med det primære ansvar for den praktikpladsopsøgende indsats har et indgående

kendskab til

såvel uddannelsen som de specifikke elever, vedkommende skal ”afsætte”

tid til virk-

somhederne, bliver forudsætningerne for at finde det gode elev-virksomheds-match også bedre.

Det understøtter opbygningen af en god relation mellem skole og virksomheder, der sikrer praktik-

pladser på den lange bane. Med sin tilstedeværelse bliver den praktikpladsopsøgende medarbej-

der samtidigt et kendt ansigt, som eleverne oplever, er tilgængelig, hvis de har spørgsmål eller på

anden måde brug for hjælp til deres praktikpladssøgning.

Klar ansvarsfordeling:

En anden forudsætning for en velfungerende praktikpladsopsøgende ind-

sats er, at der er en klar ansvarsfordeling mellem de enkelte enheder og medarbejdere, der er in-

volveret i praktikpladsarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at majoriteten af uddannelsesle-

derne mener, at der er etableret en klar ansvarsfordeling for de enkelte enheder og medarbejdere,

der er involveret i praktikpladsarbejdet. Dette fremgår af Figur

nedenfor, hvor 92 pct. angiver, at

de er ”helt enig” eller ”delvist enig” i, at der er etableret

en klar ansvarsdeling.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur

12:

Klar ansvarsfordeling af praktikpladsarbejdet for enheder og medarbejdere fordelt på uddannelser og

institutioner

59%

33%

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller

uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der er etableret en klar ansvarsfordeling for de enkelte enhe-

der og medarbejdere, der er involveret i praktikpladsarbejdet for de uddannelser, du arbejder med? Fordelt på: Hvor er

det praktikpladsopsøgende arbejde forankret for de uddannelser, som du arbejder med?

Caseskolerne understreger dog samtidigt, at det er vigtigt, at ansvarsfordelingen kombineres med

et tæt samarbejde på tværs af de forskellige ansvarsområder. For at kunne finde et godt match

mellem praktikplads og elev, vil virksomhedskonsulenten bl.a. være afhængig af input fra faglæ-

rere eller vejledere om elevers praktikrelaterede forudsætninger eller præferencer. Omvendt kan

faglæreren bruge input fra virksomhedskonsulenten til fx at inddrage virksomheder i undervisnin-

gen. Det tætte samarbejde understøttes af den decentrale tilknytning af virksomhedskonsulenten til

de enkelte uddannelsesafdelinger.

Den klare ansvarsfordeling har ifølge caseskolerne også den fordel, at det for især virksomheder

og elever medvirker til at tydeliggøre, hvem de skal kontakte, hvis de har brug for hjælp til praktik-

relaterede opgaver. Det er derfor vigtigt, at ansvarsfordelingen ikke bare fremstår klar for de invol-

verede medarbejdere, men også er tydelig for andre

–

herunder elever og virksomheder. Det gør

arbejdet med praktikindsatsen (fx indgåelse af uddannelsesaftaler) lettere at overskue for alle im-

plicerede, der dermed kan gå direkte til den relevante medarbejder, hvis de har brug for hjælp eller

støtte.

Flere caseskoler har fx en fast procedure, hvor virksomhedskonsulenten præsenteres for eleverne

allerede i løbet af deres første uge på grundforløb 1 eller grundløb 2. Dette prioriteres med henblik

på dels at skabe tidlig opmærksomhed blandt eleverne på at få søgt praktikpladser, og dels at gøre

det tydeligt, hvad virksomhedskonsulentens rolle er på afdelingen.

4.1.2

Klare målsætninger og måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde

En undersøgelse af Deloitte fra 2015 beskriver, hvordan flere erhvervsskoler sætter måltal for antal

besøg i virksomheder, antal opkald til virksomheder og antal uddannelsesaftaler. Deloitte vurderer i

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

denne rapport, at de har set eksempler på gode erfaringer, med at styre det pladsopsøgende ar-

bejde ved brug af måltal.

Denne undersøgelse finder imidlertid ikke samme opbakning til brugen af måltal. Spørgeskemaun-

dersøgelsen blandt uddannelsesledere viser godt nok, at 61 pct. af skolerne har opsat ét eller flere

måltal i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde, mens 39 pct. ikke har opsat konkrete

måltal på nogen områder (graf ikke vist). Endvidere er måltal mere udbredt blandt skoler, hvor det

praktikpladsopsøgende arbejde overfor virksomheder er samlet i én fælles enhed på skolen eller

samlet i et praktikcenter.

Den statistiske model viser dog, at måltal ikke har nogen signifikant betydning for uddannelsens

andel af elever i ordinære uddannelsesaftaler. Dette understøttes af, at der på ingen af casesko-

lerne nævnt egentlige måltal, som afgørende for den praktikpladsopsøgende indsats. Målet for den

praktikpladsopsøgende indsats

er mange steder først nået, når ”alle elever er i praktik”, som det

udtrykkes. Nogle skoler giver ligefrem udtryk for, at brugen af måltal strider imod den tankegang,

der ligger til grund for deres indsats. Ifølge skolerne består god praksis først og fremmest i at etab-

lere gode og langtidsholdbare relationer til virksomhederne. Og dette opnås ikke ved fx at foretage

et på forhånd fastlagt antal opkald eller besøg på en virksomhed, men ved løbende at ”aflæse” den

enkelte virksomheds behov og konkrete situation på et givent tidspunkt og så agere derefter.

Når mere end halvdelen af uddannelsesledere fortæller, at de anvender måltal, skal det nok sna-

rere ses som et udtryk for, at måltallene anvendes som pejlemærker

– og ikke som ”hårde” krav til

skolens medarbejdere

–

og derigennem fungerer som en tydeliggørelse eller løbende påmindelse

om vigtigheden af en vedholdende virksomhedsrettet indsats.

4.1.3

Skolens vurdering af lokalt praktikpladsudbud, rammevilkår og egen

succes med praktikpladsindsatsen

Det lokale udbud af relevante virksomheder er et rammevilkår, som skolerne må agere inden for,

og som kan gøre det praktikpladsopsøgende arbejde enten lettere eller vanskeligere at lykkes

med.

Forskel i oplevelsen af rammevilkår:

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er forskel på,

hvor let eller svært uddannelseslederne mener det er at finde praktikpladser til eleverne (Figur

13).

Mens knap fire ud af ti (39 pct.) uddannelsesledere vurderer det som værende ”meget let” eller ”let”

at finde praktikpladser til eleverne, finder

15 pct. det ”svært” eller ”meget svært”. Der er kun be-

grænset forskel i vurderingen af, om det er let at finde praktikplads afhængig af, hvilket uddannel-

sesområde uddannelseslederen har svaret på baggrund af (graf ikke vist).

Deloitte (2015) ”God praksis i den praktikpladsopsøgende

indsats. Videns-

og inspirationskatalog” s. 8+9

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur

13:

Skolens oplevelse af tilgængelighed af praktikpladser

45%

33%

14%

Meget let

Let

Hverken let eller

svært

Svært

Meget svært

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvor let eller svært er det generelt at finde praktikplads til eleverne?

Blandt de uddannelsesledere i spørgeskemaundersøgelsen,

der finder det ”svært” eller ”meget

svært” at finde praktikpladser,

svarer flest, at virksomheder i området ikke efterspørger eleverne,

eller at karakteristika ved eleverne har betydning for, at det kan være svært at finde en praktik-

plads. Få angiver, at skolens organisering af indsatsen udgør en barriere. Af ”andre årsager” næv-

nes bl.a., at der er manglende mobilitet fra elevernes side, og at barrierer er brancheafhængige.

Skolens rammevilkår, herunder det lokale praktikudbud, kan variere på baggrund af uddannelses-

type og skolens geografiske placering. Figur

nedenfor viser uddannelsesledernes vurdering af

det lokale praktikpladsudbud ift. at finde praktikpladser til elever på tværs af uddannelser og institu-

tioner. Figuren viser, at der er stor forskel på vurderingen af udbuddet. Ca. halvdelen (51 pct.) vur-

derer, at det lokale praktikpladsudbud er stort eller meget stort, mens 11 pct. vurderer udbuddet

som lille eller meget lille. 35 pct. vurderer hverken udbuddet som stort eller lille.

Figur

14:

Skolens vurdering af det lokale praktikpladsudbud på tværs af uddannelser og institutioner

44%

36%

10%

Ved ikke

Meget stort udbud

Stort udbud

Hverken stort eller

lille udbud

Lille udbud

Meget lille udbud

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvordan vurderer du det lokale praktikpladsudbud i forhold til at finde praktikpladser til elever på de uddan-

nelser, som du arbejder med?

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Gode rammevilkår for praktikindsatsen og efterspørgsel efter elever:

Fordi rammevilkårene,

herunder det lokale praktikudbud, varierer på tværs af uddannelser og institutioner bør uddannel-

serne- og skolernes selvvurderede succes med praktikpladsindsatsen vurderes med rammevilkå-

rene in mente. For selvom det praktikpladsopsøgende arbejde i princippet ikke kun skal foregå i

nærområdet, gives der på caseskolerne udtryk for, at nærområdets virksomheder har deres pri-

mære fokus, og at de først kigger udover nærområdet, når indsatsen

her er ”mættet”.

Figur

nedenfor viser uddannelsesledernes vurdering i spørgeskemaundersøgelsen af skolens

succes med praktikpladsindsatsen, når man tager det lokale praktikpladsudbud i betragtning på

tværs af uddannelser og institutioner. Af figuren fremgår det, at flertallet af uddannelsesledere vur-

derer skolens succes med praktikpladsindsatsen ”meget god” eller ”god”,

når det lokale praktik-

pladsudbud tages i betragtning. Da uddannelseslederne i spørgsmålet evaluerer deres egne præ-

stationer, kan forskellen mellem ”meget god” og ”god” være af væsentlig betydning, trods begge

indikerer positive tilkendegivelser. Dette kommer til udtryk i den statistiske model, som viser, at der

er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesledernes egen vurdering af skolens succes med

praktikpladsindsatsen taget det lokale praktikpladsudbud i betragtning og andelen elever i ordinær

praktik.

Figur

15:

Skolens succes med praktikpladsindsatsen taget det lokale praktikpladsudbud i betragtning på tværs

af uddannelser og institutioner

46%

48%

Meget godt

Godt

Hverken godt

eller dårligt

Dårligt

Meget dårligt

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvis man tager det lokale praktikpladsudbud i betragtning, hvordan vurderer du så alt i alt skolens succes

med praktikpladsindsatsen på de uddannelser, som du arbejder med?

På samtlige casebesøg gives der i interviewene udtryk for, at det for tiden er relativt let for langt de

fleste elever at finde en praktikplads, fordi efterspørgslen på elever fra virksomhederne er høj. Sko-

lerne peger i interviewene på, at det er en væsentlig forklaringsfaktor for deres høje andel af ordi-

nære uddannelsesaftaler. I samme forbindelse understreger skolerne dog, at

”uddannelsesafta-

lerne ikke kommer på plads af sig selv”, men at der stadig er virksomheder, som skal overtales til

at tage elever ind.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

4.1.4

Økonomiske incitamenter på skolerne

Skolerne er underlagt det såkaldte praktikpladstaxameter. Børne- og Undervisningsministeriet be-

regner et måltal for antal indgåede uddannelsesaftaler pr. skole, og skolen får en takst for de af de-

res elever, der indgår en uddannelsesaftale, indtil måltallet er opfyldt. Derudover modtager sko-

lerne en forhøjet takst (bonus) for de elever med uddannelsesaftaler, der ligger over måltallet.

Halvdelen af uddannelseslederne kender ikke praktikpladstaxametret:

Spørgeskemaundersø-

gelsen blandt uddannelseslederne viser, at ca. halvdelen (53 pct.) kender til praktikpladstaxamete-

ret, mens 47 pct. ikke er bekendt med praktiktaxametersystemet. Dette fremgår af figuren neden-

for. Knap en tredjedel af uddannelseslederne (32 pct.) angiver, at taxameteret giver et stærkt inci-

tament til at arbejde systematisk med praktikpladsindsatsen, mens 22 pct. ikke mener, at taxame-

teret giver et stærkt incitament til at arbejde systematisk med praktikpladsindsatsen (ikke vist i en

figur).

Figur

16:

Praktikpladstaxameterets incitament for systematisk samarbejde.

Kender taxameteret:

53%

47%

32%

22%

Ja, beskriv venligst hvorfor

Nej, beskriv venligst hvorfor ikke

Kender ikke til praktikpladstaxameteret

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Vurderer du, at praktikpladstaxameteret giver et stærkt incitament til at arbejde systematisk med praktik-

pladsindsatsen?

Blandt uddannelsesansvarlige, der anser taxameteret som et stærkt incitament til at arbejde syste-

matisk med praktikpladsindsatsen, lyder forklaringerne i spørgeskemaets åbne besvarelser bl.a., at

det har direkte og mærkbar betydning for skolens ressourcer, og at det derigennem kan medvirke

til at professionalisere praktikindsatsen. En uddannelsesleder forklarer, at taxameterpengene giver

mulighed for at ansætte virksomhedskonsulenter dedikeret til det praktikpladsopsøgende arbejde

og dermed højne kvaliteten og kontinuiteten i det opsøgende arbejde.

Blandt uddannelsesledere, som ikke mener, taxameteret giver stærkt incitament til at arbejde sy-

stematisk, går tre typer oplevelser igen i spørgeskemaets åbne besvarelser. Én gruppe peger på,

at indsatsen ville blive gennemført uanset praktikpladstaxameteret, idet det er en del af skolens al-

mindelige drift at sikre praktikpladser til alle elever. En anden gruppe peger på, at taxameteret ikke

har betydning for virksomhedernes efterspørgsel efter elever, hvorfor det ikke har nogen effekt på

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

antallet af elever i praktik. Endelig peger en tredje gruppe på, at tilskuddets størrelse er for lille, og

at det økonomiske incitament derfor ikke er tilstrækkeligt.

4.1.5

Samarbejde med eksterne parter

Majoriteten af skolerne samarbejder med en eller flere kommunale eller regionale aktører om prak-

tikpladsarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, jf. Figur 17, at 85 pct. på tværs af uddannelser

og institutioner samarbejder med en eller flere kommunale eller regionale aktører, mens kun 15

pct. ikke har nogen form for kommunalt eller regionalt samarbejde.

Skoler samarbejder med KUI og jobcenter:

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten

af skolerne (76 pct.) samarbejder med jobcentre om at få eleverne i praktik, mens 60 pct. samar-

bejder med KUI.

Figur

Skolens samarbejde med kommunale og regionale aktører ift. praktik

Kommunal ungeindsats (KUI)

60%

Jobcentre

76%

Ja (total):

85%

Andre kommunale aktører, angiv hvem

17%

Regionale aktører, fx en praktikpladsenhed

28%

Vi samarbejder ikke med nogen kommunale

eller regionale aktører

15%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvilke af følgende kommunale eller regionale aktører samarbejder skolen med ift. praktik? (flere svar mu-

ligt)

For samarbejdet med kommunal

ungeindsats angiver 27 pct. af uddannelseslederne, at de i ”me-

get høj grad” eller ”høj grad” samarbejder med KUI

om at finde praktikpladser til elever (unge un-

der 25 år), som har brug for ekstra støtte for selv at finde praktikpladser (ikke vist)

. 28 pct. af ud-

dannelseslederne angiver, at de i ”meget høj grad” eller ”høj grad” samarbejder med KUI i form af

understøttende samtaler for elever, der har brug for ekstra støtte, fx samtale øvelser, mentorord-

ninger mv. (ikke vist).

Blandt de skoler, der samarbejder med jobcentrene, angiver 18 pct. af uddannelseslederne, at sko-

len samarbejder med jobcentrerene ift. at finde praktikpladser til elever, som har brug for ekstra

Spørgsmålsformulering: I hvor høj grad samarbejder I med KUI på følgende områder: Finde praktikpladser til elever, som har svagere

forudsætninger for selv at finde praktikpladser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

støtte for selv at finde praktikpladser (ikke vist). 15 pct. angiver, at skolen samarbejder med job-

centrene i form af understøttende indsatser for elever, der har brug for ekstra støtte, fx i form af

samtaleøvelser mv.

På caseskolerne bliver der i interviewene givet udtryk for, at samarbejdet med KUI og jobcentre

primært forløber forud for optagelse på uddannelsen, eller hvis eleven af den ene eller anden år-

sag stopper undervejs på uddannelsen. I rekrutteringsøjemed samarbejder en enkelt caseskole

med jobcentret om et “uddannelsesløft”-projekt

for langtidsledige. Samarbejdet, når elever dropper

ud af uddannelsen, indebærer fx en grundig overlevering til KUI. Casebesøgene indikerer, at selve

praktikindsatsen og arbejdet med at finde en praktikplads primært foregår på den enkelte skole,

uden nævneværdigt samarbejde med ovenfornævnte aktører.

Næsten alle skoler samarbejder med det lokale uddannelsesudvalg, mens halvdelen har et

samarbejde med det faglige udvalg:

De faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg har til for-

mål at involvere arbejdsmarkedets parter i uddannelserne, så de til enhver tid svarer til kravene på

arbejdsmarkedet.

Af Figur

nedenfor fremgår det, at næsten alle, 89 pct. af skolerne, samarbej-

der med lokale uddannelsesudvalg ift. det praktikpladsopsøgende arbejde, mens ca. halvdelen

samarbejder med faglige udvalg, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer. Kun 4

pct. samarbejder ikke med nogen af de, i Figur 18, nævnte aktører.

Figur

18:

Øvrige eksterne samarbejdspartnere

Faglige udvalg

Lokale uddannelsesudvalg (LUU)

53%

89%

55%

Ja (total):

Arbejdsgiverorganisationer

Arbejdstagerorganisationer

Branchesammenslutninger

Erhvervsorganisationer

Andre, angiv venligst hvem

Vi samarbejder ikke med nogen af ovenstående aktører

50%

43%

38%

96%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Hvilke af følgende aktører samarbejder skolen med i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde? (flere

svar muligt)

En formand for et lokalt uddannelsesudvalg beskriver i et interview, hvordan deres arbejde med at

udvikle praktikpladsindsatsen i høj grad er kendetegnet ved at være kontinuerligt og konstruktivt, at

skolen lytter til virksomhederne i det lokale uddannelsesudvalg, og at der afsættes ressourcer fra

skolens side til at udvikle virksomhedssamarbejdet. En anden repræsentant for et andet lokalt ud-

dannelsesudvalg påpeger, at det lokale uddannelsesudvalgs rolle også er at give skolen inputs til,

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/ansvar-og-aktoerer/raad-og-udvalg/faglige-udvalg-og-lokale-uddannelsesudvalg

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

hvad behovet hos virksomhederne er, fx ift. at følge med den teknologiske udvikling eller undervis-

ning i andre maskiner.

4.1.6

Uddannelser og skoler med mulighed for skolepraktik

Hvis det ikke lykkes for eleven at finde en praktikplads, kan eleven på nogle uddannelser begynde

i skolepraktik i et praktikcenter. Det er hensigten, at eleven så hurtigt som muligt får en praktik-

plads og derved skal forlade skolepraktikken. Det kan fx ske ved, at eleven får en kort uddannel-

sesaftale eller en restuddannelsesaftale.

De deskriptive undersøgelser viser, at der er forskel på, hvor stor en andel af uddannelsernes ele-

ver, der går i skolepraktik. Casebesøgene viser på linje hermed, at der mellem de forskellige sko-

ler, er forskellige perspektiver på betydningen af skolepraktik og nødvendigheden af at have skole-

praktikken på matriklen.

Muligheden for skolepraktik fremhæves på flere casebesøg som vigtigt i forhold til søgningen til er-

hvervsuddannelser, fordi det giver tryghed for eleven at vide, at eleven kan gennemføre uddannel-

sen, selvom det ikke skulle lykkedes at finde en praktikplads. Andre fremhæver muligheden for

skolepraktik som en vigtig ”buffer” i perioder med lav aktivitet

i branchen eller for elever, som ikke

er helt klar til at komme i praktik i en virksomhed, men som vurderes at kunne blive det efter en

kortere periode i skolepraktik. Statistik fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at kun få ele-

ver (4 pct.), som gennemfører en erhvervsuddannelse, er i skolepraktik under hele uddannelsen,

og ca. halvdelen er i skolepraktik i kortere tid end 6 måneder.

Den statistiske analyse viser imidlertid to fund relateret til skolepraktik. For det første viser analy-

sen, at andelen af elever i ordinær uddannelsesaftale er højere på de uddannelser på skoler, som

ikke er godkendt til et praktikcenter i den givne uddannelse

. For det andet viser analysen, at an-

delen af elever i ordinære uddannelsesaftaler er højere 1) for uddannelser, hvor skolepraktik ikke

er en mulighed hverken på den givne skole eller i et praktikcenter på andre skoler, samt 2) for ud-

dannelser på skoler som ikke er godkendt til et praktikcenter for den givne uddannelse og dermed

ikke har mulighed for at tilbyde eleven skolepraktik på den givne skole, men hvor skolepraktik er

muligt i et praktikcenter på en anden skole.

Med andre ord; hvis der for en given uddannelse ikke er mulighed for skolepraktik i skolens praktik-

center, er andelen af elever der får en ordinær uddannelsesaftale højere.

UVM. STIL. Praktikpladsområdet. Årsstatistik 2018.

Praktikcentergodkendte uddannelser på institutioner: https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/erhverv/xls19/190513-udbud-indstillinger-

opdelt-paa-uddannelse-institutioner-inkl.xlsx?la=da

(”190513-Udbud-Indstillinger-opdelt-paa-uddannelse-institutioner-inkl”). Se yderli-

gere forklaring af variabel i

Tabel 3

på side 56.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Indsats overfor eleverne

Skolens indsats overfor eleverne i forbindelse med deres vej til en ordinær uddannelsesaftale er

omfangsrig. Skolerne arbejder med en bred vifte af tiltag og indsatser, der typisk igangsættes på

forskellige tidspunkter i løbet af et uddannelsesforløb.

Det er først og fremmest væsentligt at påpege, at det langt fra er alle elever, der har behov for

nævneværdig støtte eller hjælp til at finde en praktikplads. Casebesøgene viser, at erhvervssko-

lerne i varierende grad har elever, der allerede forud for start på uddannelsen har en uddannelses-

aftale (fx fordi de ønsker at springe grundforløb 1 over) eller som fuldt ud selv er i stand til at hånd-

tere praktikpladssøgningsprocessen. Omvendt er der nogle elever, der har brug for større eller

mindre grad af støtte fra skolen. Dermed er den gode praksis i erhvervsskolernes elevrettede prak-

tikindsats også ensbetydende med en differentieret indsats, som er tilpasset den enkelte elevs ud-

gangspunkt og udvikling. Følgende afsnit beskriver eksempler på indsatser, som caseskolerne har

fundet væsentlige for at få alle elever i ordinære uddannelsesaftaler.

I dette afsnit er god praksis i forhold til erhvervsskolernes praktikindsats overfor eleverne inddelt i

kronologisk rækkefølge, netop det har Figur 19 nedenfor til formål at illustrere. Figuren viser, hvor-

dan der kan være en række elevrettede indsatser, der påbegyndes:

Før

elevens skolestart

Indsatser der relaterer sig til elevens

start

på grundforløb 1 eller 2

Indsatser der udspiller sig

under

og i

slutningen

af grundforløb 2.

Figur 19: Understøttende aktiviteter ifm. uddannelsens forløb

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Grundlæggende peger caseskolerne på, at vejledningsindsatsen for at få eleverne i ordinære ud-

dannelsesaftaler bør starte så tidligt som muligt, og gerne allerede før skolestart i forbindelse med

en introsamtale. Da eleverne har brug for varierende grad af hjælp og støtte, er det væsentlige, at

erhvervsskolerne tilpasser indsatsen den enkelte elev. Det betyder, at mens nogle elever kræver få

eller ingen understøttende aktiviteter, fx udelukkende hjælp til at skrive CV, skal andre elever have

vedvarende og mere intensiv hjælp til at opnå en ordinær uddannelsesaftale.

4.2.1

Tidlig igangsættelse af vejledning af elever om praktikpladssøgning

Som beskrevet ovenfor peger ansatte på caseskolerne på, at vejledningsindsatsen for at få ele-

verne i ordinære uddannelsesaftaler bør ligge så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet. Dette er

for at skabe en klar bevidsthed hos eleverne om, at de er i gang med en uddannelse, hvor praktik

er helt centralt, og at det er nødvendigt at begynde søgning af praktikplads hurtigst muligt. På flere

af caseskolerne begynder vejledningsindsatsen således allerede

før

elevens start på uddannelsen,

ofte i forbindelse med en introsamtale med en vejleder på skolen. Introsamtalerne fungerer for flere

skoler yderligere som en forventningsafstemning mellem skolen og eleven i det hele taget, og inde-

holder nogle steder en samtale om elevens fremtidsønsker, eventuelle ønsker til en praktikplads,

tidligere erhvervserfaring mv. På den måde gøres eleverne opmærksomme på, at de allerede fra

start skal tænke over, hvor de ønsker at komme i praktik og opfordres til selv at gå i gang med at

finde et sådant sted.

Eleverne sætter tilsvarende pris på et tidligt praktiksøgningsrettet fokus. Interviewede elever fortæl-

ler fx, at de ønsker, at der hurtigst mulig kommer fokus på praktikpladssøgningen. Det italesættes

også som positivt, at skolen fortæller dem, hvornår og hvordan de skal igangsætte deres søgning.

Enkelte elever påpeger i den forbindelse, at de har ventet med at søge praktikplads

”fordi

skolen

ville sige til”.

Anbefalingen er således at være opmærksom på, hvilke signaler der sendes til eleverne

ifm. praktikpladssøgningen,

herunder ”sige til”,

hvis man lovet det.

Vejledningen starter tidligere på tværs af uddannelser og institutioner på grundforløb 2

sammenlignet med på grundforløb 1.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at tidspunktet for

igangsætning af vejledning af elever om praktikpladssøgningen på henholdsvist grundforløb 1 og

grundforløb 2 varierer på tværs af uddannelse og skole. Dette fremgår af Figur 20 nedenfor. Samti-

dig viser figuren, at vejledningen af praktikpladssøgning generelt igangsættes tidligere på grundfor-

løb 2 end på grundforløb 1. På grundforløb 1 angiver lidt over en tredjedel af uddannelseslederne

(36 pct.), at vejledning om praktikpladssøgningen igangsættes i begyndelsen af forløbet. Til sam-

menligning angiver tre fjerdedele (73 pct.) af uddannelseslederne, at vejledningen igangsættes i

begyndelsen af grundforløb 2.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 20: Igangsætning af vejledning af eleverne om praktikpladssøgning på grundforløb 1 og grundforløb 2

73%

45%

36%

24%

11%

Ca. halvvejs I slutningen Der er ingen

begyndelsen

faste

retningslinjer

Ca. halvvejs I slutningen Der er ingen

begyndelsen

faste

retningslinjer

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

’Hvornår

igangsættes vejledning af eleverne om praktikpladssøgning på grundforløb 1?’ og

’Hvornår

igang-

sættes vejledning af eleverne om praktikpladssøgning på grundforløb 2?’

Tidlig introduktion og italesættelse er dog i alle tilfælde blot første led i en vedvarende proces, hvor

eleverne ”holdes til ilden” i forhold til deres videre praktikpladssøgning. Nedenfor beskrives, hvordan

der helt konkret arbejdes med understøttende indsatser overfor eleverne, mens de er i gang med at

søge, og hvilke indsatser caseskolerne vurderer som god praksis.

4.2.2

Understøttende indsatser for eleverne ifm. praktikpladssøgning

På de besøgte caseskoler bliver det beskrevet, hvordan der tidligt på uddannelsesforløbet finder en

række aktiviteter rettet mod eleverne sted med henblik på at opnå en uddannelsesaftale. Fælles for

aktiviteterne er, at de alle omhandler, hvordan eleverne

bedst ”sælger sig selv” til virksomhederne.

Figur 21 nedenfor viser opsummerende en række eksempler på understøttende indsatser, der an-

ses som god praksis i erhvervsskolerne elevrettede hjælp til praktikpladssøgning.

Ud over konkrete eksempler på forskellige indsatser illustrerer figuren også, hvordan aktiviteterne

tilpasses og tilbydes afhængig af elevernes behov, så indsatsen er overskuelig for skolens praktik-

pladsopsøgende medarbejdere for de mest selvkørende elever, mens de elever, som har brug for

en mere håndholdt indsats, også kan få dette. Derudover har modellen en form, der symboliserer,

at færre og færre elever anvender indsatserne, fordi de undervejs får underskrevet en uddannel-

sesaftale og derfor ikke længere har behov for skolens praktikpladsopsøgende indsats.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 21: Opsummerende model med eksempler på indsatser

Vejledning i CV og ansøgninger:

Nogle af aktiviteterne tager form som

”almen”

hjælp til jobsam-

tale, herunder hjælp til udformning af CV og ansøgning samt træning i

”elevatortaler”

mv. På flere

skoler har man tilrettelagt undervisningsforløb alene med det formål at gøre eleven klar til at søge

–

og få

–

en ordinær uddannelsesaftale. Caseskolerne betoner i den forbindelse væsentligheden af,

at aktiviteterne i forbindelse med praktikpladsindsatsen overfor eleverne er dedikeret. En caseskole

beskriver fx, hvordan det er vigtigt, at hjælp til ansøgning og CV reelt prioriteres, og ikke foregår som

en underordnet aktivitet i fx danskundervisningen.

Udover formaliserede retningslinjer for hjælp til CV mv., peger caseskolerne på, at træning og vej-

ledning i CV og ansøgninger samt etablering og opretholdelse af kontakt til virksomheder er løbende

opgaver for lærere og praktikpladskonsulenter, når de færdes mere uformelt med eleverne.

Øget fokus på sociale og personlige kompetencer:

Foruden den

”almene”

hjælp påpeger flere

caseskoler, hvordan de igennem en årrække har sat øget fokus på aktiviteter, der målretter sig ele-

vernes sociale og personlige kompetencer. God praksis består dermed i at styrke elevernes sociale

og personlige kompetencer, og kan fx indebære undervisning i særlige forløb eller fag i vigtigheden

af at se præsentabel ud, at turde tage direkte kontakt til virksomheder, og fokus på hvordan eleverne

generelt bør indgå og opføre sig på en arbejdsplads. Udvikling af sociale og personlige kompetencer

er for skolens medarbejdere i høj grad også den pædagogiske, og ofte uformelle, relation mellem

medarbejdere og eleverne, når de ses på gangen, i undervisningen eller på værkstedet.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 22 nedenfor viser, hvilke understøttende indsatser eleverne tilbydes i forbindelse med praktik-

pladssøgningen, og hvordan indsatsen er organiseret. Af figuren fremgår, at hovedparten af alle

skoler tilbyder en række forskellige indsatser og at alle skoler tilbyder

Hjælp til ansøgning og CV.

Figur 22. Understøttende indsatser for eleverne ifm. praktikpladssøgning

Hjælp til ansøgning og CV

Individuelle samtaler med eleven om ønsker og evner

ift. at finde en praktikplads

Træning i samtaler og/eller dialog med virksomheder

Etablering af kontakt med virksomheden

Hjælp til sundhed og fremtoning

56%

48%

71%

12%

16%

39%

88%

16%

26%

28%

11%

Ja, det er obligatorisk (fx i undervisningen)

Ja, når vi vurderer, det er relevant

Ja, når eleverne beder om det

Nej

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Bliver eleverne tilbudt følgende understøttende aktiviteter i forbindelse med praktikpladssøgning?

Fællesarrangementer med virksomheder bliver en del af praktikindsatsen:

En måde hvorpå

skolerne kan hjælpe eleverne med at

etablere kontakt til virksomheden

er gennem fællesarrange-

menter. Flere caseskoler arrangerer besøg fra virksomhedsrepræsentanter, der fx fortæller om, hvad

de søger i en elev. Dette er ofte arrangementer for alle elever, men vil primært fungere som en

praktikindsats for de elever, der endnu ikke har underskrevet en uddannelsesaftale. Et væsentligt

element er, at eleverne forud for disse arrangementer er blevet undervist i, hvordan man bedst tager

sig ud over for virksomhederne. Eleverne kan bruge arrangementerne til at komme i direkte kontakt

med virksomhederne og i visse tilfælde søge praktik gennem speed-dating-lignende arrangementer.

Praktikkonsulenter og undervisere har overfor nogle elever, der endnu ikke har en uddannelsesaf-

tale, aftalt konkrete mål for, hvilke virksomheder de skal henvende sig til på dagen. Flere elever

lægger her vægt på, at det er en god måde at lære, hvordan de kan henvende sig til virksomheder,

og hvad de efterspørger.

Virksomhedsforlagt undervisning og korte praktikbesøg:

En anden måde eleverne kan komme

i kontakt med virksomheder, og derigennem opnå ordinære uddannelsesaftaler, er gennem kortere

løbende praktikperioder. Alle caseskoler påpeger, hvordan virksomhedsforlagt undervisning eller

kortere besøgspraktik (á fx nogle dages varighed) er et virkningsfuldt middel til, at eleverne opnår

en ordinær uddannelsesaftale. Eleverne opfordres til at tage i nogle dages praktik enten i en under-

visningsuge eller ferier for at få en fod indenfor ved en virksomhed. Flere caseskoler fortæller, at

mange elever skriver under på en uddannelsesaftale med netop den virksomhed de har besøgt, i

umiddelbar forlængelse af deres besøgspraktik. Eleverne indgår uddannelsesaftaler med disse virk-

somheder, også selvom det er meget tidligt på deres skoleforløb, men holder kontakt til virksomhe-

den gennem hele grundforløb 2, fx med flere praktikperioder eller som arbejdsdreng. Flere af de

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

interviewede elever fortæller, at de derfor kender virksomheden relativt godt allerede inden de starter

officielt.

Nogle skoler og lokale uddannelsesudvalg oplever dog, at det bliver sværere og sværere at finde tid

i læreplanen til de kortere besøgspraktikperioder, og at der generelt strammes op på, hvor meget

praktik elever må tage. At arbejde mere strategisk med kortere praktikophold som en fast del af

grundforløbene, kræver en klar prioritering og ressourceafsættelse fra skoleledelsens side.

Brug af sociale medier og lokale digitale platforme:

Flere caseskoler har Facebooksider, hvor

man deler stillingsopslag eller tips om virksomheder (fx fra praktikkonsulentens netværk), der søger

elever. Eleverne opfordres desuden af lærere og praktikkonsulenter til at anvende diverse sider, hvor

man deler praktikpladsopslag. Det er i nogen grad elever, der har sværere ved at få underskrevet

en ordinær uddannelsesaftale, der anvender disse kanaler. Mange elever anser især tips fra under-

visere eller praktikkonsulenter om virksomheder, der mangler elever, som de bedste. Fornemmelsen

er, at der med de mere personlige tips er færre ansøgere, end der er med de mere officielle

jobopslag. Når det er sagt, er der en del af de besøgte brancher, hvor eleverne ikke oplever at

jobopslag er kutyme. Den nationale portal praktikpladsen.dk bruges ikke meget, da kun få virksom-

heder slår ledige praktikpladser op her.

Individuelle samtaler til elever der endnu ikke har en underskrevet uddannelsesaftale:

Elever

der endnu ikke har indgået en ordinær uddannelsesaftale mod slutningen af grundforløb 2 (i nogle

tilfælde tidligere), bliver på flere caseskoler tilbudt individuelle samtaler. Caseskolerne beskriver

medarbejdernes indsats ved disse samtaler, som mere intensiv og håndholdt. Medarbejderne pres-

ser fx mere på for, at eleverne søger bredere og arbejder med at, eleverne er realistiske i de ønsker

de har til deres praktiksteder. Flere skoler nævner også her en øget brug af deres eget netværk og

generel interaktion med virksomheder, for at få de sidste elever i praktik. Lærere og praktikkonsu-

lenter kontakter fx virksomheder, de tror kan tage eleven i lære, for at høre, om eleven må komme

forbi. Endeligt tager praktikpladskonsulenter eller lærere i enkelte tilfælde med eleven til jobsamtale,

såfremt det vurderes nødvendigt.

Skolernes virksomhedsrettede indsatser

En væsentlig opgave i det praktikpladsopsøgende arbejde angår samarbejdet med og relationerne

til virksomhederne, herunder skolernes indsatser og kommunikation med virksomhederne. Fælles

for alle de besøgte caseskoler er, at de først og fremmest peger på, at god virksomhedsrettet prak-

sis overordnet set handler om at skabe og udvikle gode relationer til virksomheder. I dette afsnit

udfoldes, hvordan skoler helt konkret kan arbejde med deres virksomhedsrelation baseret på input

fra både spørgeskemaundersøgelsen og de otte casebesøg. De væsentligste konklusioner fra af-

snit 4.3 om skolernes virksomhedsrettede arbejde er, at de gode relationer skole og virksomhed

imellem skabes ved:

Løbende kontakt med virksomheder

Fysisk fremmøde hos virksomheden

Yde et højt serviceniveau

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

I figuren nedenfor illustreres disse centrale pointer fra afsnittet, som en opsummerende oversigt

over forskellige virksomhedsrettede indsatser. Indsatserne udfoldes i afsnittet efterfølgende.

Figur 23: Oversigt over eksempler på god virksomhedsrettet praksis

4.3.1

Skolen etablerer og holder løbende kontakt med virksomheder

På samtlige caseskoler understreger såvel ledelse som medarbejdere den positive betydning af, at

skolen arbejder på at skabe og vedligeholde en god relation til de virksomheder, som skolens ele-

ver har indgået eller kan indgå uddannelsesaftaler med. Den gode relation indebærer en række

forhold, men bunder først og fremmest i løbende kommunikation mellem skole og virksomhed.

Derfor arbejder caseskolerne også systematisk med løbende at kommunikere til og med virksom-

hederne. Kontakten foregår både telefonisk og ved fysiske besøg på virksomhederne. Men der pe-

ges i interviewene med skolerne på, at de fysiske besøg hos virksomhederne opleves som særligt

effektfulde, og de fysiske besøg hos virksomhederne udgør derfor også en fast bestanddel af det

praktikpladsopsøgende arbejde på samtlige caseskoler.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fysisk personlig kontakt er en fast del af kommunikationen

med virksomhederne på 72 pct. af skolerne, mens det på 24 pct. af skolerne bruges, når det vurde-

res, at det er nødvendigt. Kun 1 pct. af skolerne svarer, at fysisk kontakt slet ikke er en del af deres

kommunikation med virksomhederne (se Figur 24).

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 24: Kilder til kommunikation med virksomheder

Telefonisk personlig kontakt

75%

18%

Fysisk personlig kontakt

72%

24%

Møder eller arrangementer på skolen

70%

25%

Deltager i lokale erhvervsfora eller lign

53%

27%

13%

Ja, det er en fast del af kommunikationen

Ja, hvis vi vurderer, det er nødvendigt

Nej

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Anvender I følgende kilder til kommunikation med virksomheder?

En virksomhedskonsulent på en caseskole beskriver, hvordan han arbejder med virksomhedskon-

takten ud fra en systematisk procedure, der består af seks niveauer af kommunikation, og hvor det

fysiske personlige møde med virksomheden udgør en vigtig milepæl hen imod konkrete uddannel-

sesaftaler.

1) Virksomhedskonsulenten gennemfører en kortlægning af samtlige virksomheder i skolens

nærområde, der kan være relevant som praktikplads for en given uddannelse. Virksomhe-

derne registreres i et CRM-system (dvs. et system til administration af kunderelationer),

hvortil der løbende kobles information om virksomhederne (kontaktoplysninger, vurderinger

af virksomhedens behov o.l.).

2) Virksomhedskonsulenten fremsender invitationsmail og herefter et kort nyhedsbrev til virk-

somheder, der er interesserede i at holdes orienteret om, hvad der sker på uddannelsen.

3) Virksomhedskonsulenten foretager telefonisk opkald til virksomheder, der modtager ny-

hedsbreve ud fra en antagelse om, at disse virksomheder også er mere villige til at ansætte

elever. Opkaldet foretages med henblik på at arrangere et besøg på virksomheden, hvor

virksomhedskonsulenten kan identificere virksomhedens behov og fortælle mere om, hvad

det indebærer at ansætte en elev.

4) Virksomhedskonsulenten inviterer herefter virksomheder til at besøge skolen med henblik

på at give virksomheden en mere konkret fornemmelse af, hvad man får, når man ansætter

en elev. Virksomheden får her mulighed for at se skolens faciliteter, møde lærere og elever.

5) Virksomheden praktikpladsgodkendes og konkrete uddannelsesaftaler indgås.

Ovenstående illustrerer således, hvordan der kan arbejdes systematisk med virksomhedskontak-

ten, mens der samtidigt er fokus på at oparbejde nære relationer, hvor der tages højde for de en-

kelte virksomheders behov.

Besøg som fundament for en god og hensynsfuld relation:

De fysiske besøg varetages i alle

tilfælde af medarbejdere, der har kompetencer til at tilegne sig et godt indblik i praktiksituationen

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

på tværs af alle de besøgte virksomheder. Flere caseskoler har oplevet succes med, at virksom-

hedskonsulenterne har et solidt branchekendskab, forstået som at virksomhedskonsulenten er i

stand til at anvende sit personlige netværk eller alternativt hurtigt kan tale sig ind i branchens jar-

gon og opbygge et netværk. Kendskabet til branchen er i den forstand medvirkende til at skabe en

god føling med præcist, hvad behovet for virksomhederne er.

Caseskolerne beskriver, at de har fokus på at levere et højt

”serviceniveau” over for virksomhe-

derne. På flere caseskoler eksemplificeres dette ved, at skolen hjælper virksomheden med at udar-

bejde uddannelsesaftaler, godkendelser mv. Formålet er at lette den administrative byrde, som

virksomhederne kan opleve i forbindelse med at have elever. Ifølge flere af de interviewede

–

især

mindre

–

virksomheder er skolernes hjælp til denne type opgaver, da også særlig vigtig for virk-

somhedernes motivation for at indgå uddannelsesaftaler med eleverne.

Endeligt beskriver flere af de interviewede virksomheder, hvordan de gerne ser, at der arbejdes

struktureret med praktikplaner/uddannelsesplaner

–

dvs. en form for årshjul, der angiver,

hvad

ele-

verne lærer, og

hvornår

i deres uddannelsesforløb de lærer det. Dette hjælper virksomhederne til

at give et overblik over forløbet, og gør det lettere for virksomheden at tilpasse de opgaver, som

eleven involveres i.

Besøg på virksomheder, hvor elever allerede er i gang med praktik:

En anden anledning til et

fysisk besøg er, ifølge caseskolerne, når virksomhedskonsulenter besøger virksomheder, hvor ele-

verne allerede er i gang med deres praktik. På flere af uddannelserne fra casebesøgene er det fast

praksis, at virksomhedskonsulenterne eller en underviser skal besøge alle elever, mens eleverne

er på deres praktikplads. Udover at besøget har til formål at sikre, at eleven trives, og at lærings-

målene opfyldes, beskrives besøget også som en del af den samlede indsats, der har til formål at

vedligeholde relationen til praktikvirksomhederne på længere sigt. Flere af de interviewede virk-

somheder påpeger, at de sætter pris på et personligt besøg af repræsentanter fra skolen, og at de

ingenlunde oplever, at det er fast praksis hos alle skoler, de modtager elever fra. Et personligt be-

søg af en repræsentant fra skolen signalerer, ifølge virksomhederne, at skolen kærer sig om både

elev og virksomhed. Indsatsen har i den forstand ikke noget at gøre med at opsøge praktikpladser

”her og nu”, men har i stedet til formål at sikre, at

den pågældende virksomhed er tilfreds med sine

nuværende elever og derfor også fremadrettet ønsker at ansætte elever fra skolen.

4.3.2

Skole-virksomhedssamarbejde med fokus på tidlig elevinvolvering

Der er på flere casebesøg blevet beskrevet eksempler på initiativer, der har det til fælles, at de

dels indebærer et tæt samarbejde mellem skolen og virksomhederne, og dels har fokus på at etab-

lere tidlig kontakt mellem virksomhed og elev.

”Prøvetid” på virksomheder

før hovedforløbet:

På flere caseskoler har man tiltag, der har til for-

mål at give elever og virksomheder mulighed for at få bedre kendskab til hinanden, og på den

måde gøde jorden for, at de kan indgå en uddannelsesaftale. Et eksempel på en sådan indsats,

som flere caseskoler beskriver som god praksis, er at indgå samarbejde med virksomhederne om

at tilbyde eleverne

”prøvepraktikker”

af kortere varighed (typisk en uges tid). Besøgene kan med-

virke til at give eleverne bedre mulighed for at søge praktikplads på et oplyst grundlag, men giver

også virksomhederne et mere konkret indtryk af, hvilke elever skolen ”tilbyder”.

På de caseskoler,

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

hvor der arbejdes struktureret med at sende alle elever (der har lyst) i kortere

”prøvepraktikker”

tid-

ligt i forløbet, gives der udtryk for en oplevelse af, at en meget stor andel af eleverne faktisk finder

deres praktikplads i selvsamme virksomhed.

Et andet lignende initiativ knytter sig til en landbrugsskole, hvor man i en årrække har oplevet fal-

dende interesse for svineproduktion. Derfor er 23 landmænd gået sammen om at tilbyde sig selv

som praktikvært

– ”Grisekorpset”. I samarbejde med

det lokale uddannelsesudvalg og skolen ud-

lægges en del af den traditionelle undervisning i svineproduktion til disse 23 virksomheder. Det be-

tyder helt konkret, at alle skolens elever kommer på to dages besøg hos en svineproduktion. For-

målet er at vise eleverne, at svineproduktionen er mere end det, de hører om i medierne, og at vise

eleverne svinebøndernes virkelighed. Allerede efter første år steg antallet af uddannelsesaftaler,

ifølge interviewpersonerne, indenfor specialet svin markant.

Skolefaciliteret virksomhedsnetværk:

En anden af de besøgte caseskoler har organiseret og

faciliteret klyngesamarbejder mellem praktikpladsgodkendte virksomheder. Konkret har skolen ud-

arbejdet en samlet jobannonce i samarbejde med virksomhederne, som opfordrer potentielle GF2

elever til at søge praktikplads hos de pågældende virksomheder med lovning om fuld løn under

hele uddannelsen (inkl. GF2). Klyngenetværkene indebærer bl.a., at eleverne kommer på rotati-

onsbesøg af 1 uges varighed på de forskellige virksomheder

–

udover den virksomhed, de har ind-

gået en uddannelsesaftale med. Dermed får de blik for forskellige job- og karrieremuligheder inden

for branchen, og virksomhederne får løbende føling med, hvilket elevgrundlag, der uddannes.

Både den interviewede skole og involverede virksomheder giver udtryk for, at modellen har været

positivt medvirkende til at få elever i praktik.

4.3.3

Markedsføringsaktiviteter

Mindre fokus på traditionelt marketingmateriale:

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at sko-

lerne anvender en række forskellige aktiviteter til at markedsføre sig selv, uddannelsen og ele-

verne, og til derigennem at skabe opmærksomhed blandt virksomhederne (se Figur 25). Der er

stor forskel på, i hvor høj grad de forskellige former for markedsføring benyttes. Markedsføring

gennem sociale medier, generelt pressearbejde

vedr. den ”gode historie” om elever i praktik samt

”praktikdating” anvendes

fx i meget høj eller høj grad på ca. halvdelen af alle uddannelser og sko-

ler. Omvendt anvender skolerne kun i mindre grad markedsføring igennem traditionelle annoncer,

fx i form af efterlysning af praktikpladser i lokale medier samt udarbejdelse af behovsanalyser, der

afdækker de relevante virksomheders behov for elever.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 25: Markedsføring af skole og elever til at skabe kontakt med virksomhederne

Praktikdating”, hvor skolen inviterer en række relevante

virksomheder til at møde eleverne på skolen'

Markedsføring gennem sociale medier, fx Facebook'

Generelt pressearbejde vedr. ”gode historier” om elever i

praktik

Markedsføring igennem annoncer, fx i form af efterlysning

af praktikpladser i lokale medier'

33%

13%

27%

16%

9% 2%

27%

29%

22%

9% 11% 2%

14%

35%

9% 3% 4%

6% 13%

19%

30%

12%

Udarbejdning af behovsanalyser, der afdækker de

4%10%

relevante virksomheders behov for elever'

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

23%

19%

24%

20%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

I hvilken grad benytter I jer af følgende aktiviteter til at markedsføre skolen og eleverne og til at skabe kon-

takt med virksomhederne?

Samme mønster ses på caseskolerne. De fortæller, at man ikke længere har stort fokus på den

traditionelle markedsføring i form af annoncer fx om at skolen søger nye praktikpladsvirksomheder

i lokale aviser og lign. Casebesøgene viser ligesom spørgeskemaundersøgelsen, at markedsfø-

ringsressourcerne er flyttet hen i mere fysiske tiltag, såsom afholdelse af karrieredage og andre

arrangementer på skolen, med det primære eller sekundære formål at brande skolen overfor virk-

somheder og potentielle nye elever. Ligeledes er der på alle casebesøgene et udtalt fokus på Fa-

cebook (og i nogle tilfælde også Instagram og Snapchat), fordi det er der, skolerne oplever, at de

bedst kan fange elever og virksomheders opmærksomhed. På de sociale medier er det i særlig

grad annoncering af skolens arrangementer eller udbredelse af ”de gode historier” der deles.

Der er dog ingen af skolerne fra casebesøgene, der tilskriver deres markedsføringsaktiviteter en

afgørende betydning for antallet af uddannelsesaftaler.

Formidlingsmateriale er udbredt, men næppe tilstrækkeligt i sig selv:

Spørgeskemaundersø-

gelsen viser, at 8 ud af 10 skoler (81 pct.) benytter formidlingsmateriale målrettet virksomhederne

(se Figur 26). I langt de fleste tilfælde (90 pct.) er formidlingsmaterialet udarbejdet af skolen alene

(ikke vist). På de større skoler understøttes undervisere eller vejledere af fælles marketingsafdelin-

ger, i udarbejdelsen af disse materialer. 21 pct. benytter formidlingsmateriale udarbejdet af de fag-

lige udvalg, mens 17 pct. beskriver, at de bruger formidlingsmateriale, der er udarbejdet i samar-

bejde mellem de faglige udvalg og skolerne. 14 pct. af skolerne anvender formidlingsmateriale fra

Børne- og Undervisningsministeriet.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 26: Anvendelse af formidlingsmateriale rettet mod virksomheder

81%

10%

Nej

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere (n=135) 2019.

Spørgsmål:

Benytter skolen sig af formidlingsmateriale om praktik rettet mod virksomhederne?

På flere casebesøg og i virksomhedsinterview understreges det dog, at distribution af materialet i

sig selv ikke nødvendigvis er god praksis, men at konteksten, som materialet spiller ind i, er afgø-

rende. Flere skoler og virksomheder beretter om, at god praksis mht. formidlingsmateriale er at

have fysisk informationsmateriale med ud til virksomheden, når virksomhedskonsulenten besøger

virksomheden. De fortæller, at det gode informationsmateriale indeholder praktiske trin-for-trin-

guides med information om fx godkendelsen til praktikplads eller indgåelse af uddannelsesaftale.

Det har dermed langt overvejende praktisk karakter, og bør derudover indeholde direkte kontaktop-

lysninger på den konsulent, der har forestået besøget. Både skoler og virksomheder fortæller, at

informationsmaterialet har et langsigtet virke, da nogle virksomheder stadig anvender materialet

længe efter, de har modtaget det.

Nogle skoler beskriver, at de har svært ved at udvikle sådant materiale af god kvalitet selv. En en-

kel skole efterspørger støtte til at udvikle sådant formidlingsmateriale fx fra Børne- og under-

visningsministeriet, og beskriver det som en generel udfordring for mindre skoler.

Anerkendelse af den gode praktikplads:

En anden type marketing findes i tiltag, der har til for-

mål at hylde praktikpladstiden

og dele ”gode historier”.

Udover at tiltagene skal virke anerkendende

og motiverende for eleverne, så beskriver flere caseskoler nemlig også, at initiativerne kan have en

positiv virksomhedsrettet funktion. De signalerer udadtil, hvilke virksomheder der er gode til at tage

elever ind og anerkender virksomhederne for det.

Nationalt findes fx ”Årets

Praktikplads”,

hvor landets bedste praktiksteder hyldes først i regionalt

regi og senere, hvis kvalificeret, i nationalt regi. Men et mere lokalt initieret eksempel på denne

type indsats, som flere caseskoler har taget i brug, er en form for

”wall of fame”, hvor udvalgte ele-

ver, der har indgået en uddannelsesaftale og har gjort det godt i deres praktikperiode, hænges op

med en beskrivelse af virksomheden og virksomhedens logo. Formålet er, ifølge caseskolerne, at

skabe positiv omtale af elev og virksomhed, og flere caseskoler giver udtryk for, at væggen virker

efter hensigten, idet de oplever, at virksomhederne kæmper for at komme op på væggen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

5. Den gode praksis i de faglige udvalg

Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i styringen og udviklingen af erhvervsuddannel-

serne. Blandt andet gennem de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg. Den tætte involvering

af arbejdsmarkedets parter er med til at sikre, at uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til

kravene på arbejdsmarkedet. På den måde bliver overgangen fra uddannelse til beskæftigelse så

problemfri som muligt.

I dette kapitel beskrives god praksis i de faglige udvalg i forhold til at få elever i praktik. Kapitlet

bygger på interview med repræsentanter for otte faglige udvalg samt en kodning af praksis for god-

kendelse af virksomheder.

Følgende otte faglige udvalg indgår i analysen:

•

Det faglige udvalg hos elektrikeruddannelsen

Det Faglige Fællesudvalg for Struktør, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen

Transporterhvervets Uddannelser

Det faglige udvalg for anlægsgartner, greenkeeper og groundsman

Industriens Fællesudvalg

Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse

Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser

Metalindustriens Uddannelsesudvalg

De fire første faglige udvalg er udpeget til deltagelse som følge af, at det faglige udvalg klarer sig

godt, målt på om andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale for det faglige udvalg er hø-

jere end forventet, og om samme andel er relativt høj.

De fire sidste faglige udvalg er udpeget som følge af, at de styrer en uddannelse, der på mindst én

skole er kendetegnet ved, at andelen af elever, som indgår en ordinær uddannelsesaftale, ligger

højere end forventet.

Den gode praksis identificeres gennem interviews med repræsentanter fra hvert af de otte udvalg

og er altså udtryk for de faglige udvalgs oplevelse af god praksis.

For faglige udvalg, som kun styrer én uddannelse, kan andel elever med en ordinær uddannelsesaftale bestemmes ved at se på den

ene uddannelse, mens andelen for de faglige udvalg, som dækker flere end én uddannelse, bestemmes som et gennemsnit af alle ud-

dannelser den dækker over

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 1. Om de faglige udvalg og deres opgaver

De faglige udvalg

Hver af de over 100 erhvervsuddannelser er styret af et fagligt udvalg, som er sammensat af ar-

bejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde, som uddannelsen uddanner til.

Det faglige udvalg beslutter kompetencemålene for uddannelsen og fastsætter i samarbejde

med ministeriet rammerne for uddannelsen. Rammerne udfyldes lokalt af skolerne i samarbejde

med det lokale uddannelsesudvalg for den pågældende uddannelse. Også det lokale uddannel-

sesudvalg består af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde, men her er

der typisk tale om repræsentanter fra det lokale erhvervsliv.

De faglige udvalgs opgaver

De faglige udvalg bestemmer uddannelsernes varighed og struktur, herunder fordelingen af sko-

leundervisning og praktikuddannelse på de forskellige uddannelser. Desuden bestemmer de

også uddannelsens mål og øvrige rammer for undervisningens indhold, fx eventuelle niveau-

krav, samt indholdet i reglerne for praktikuddannelsen. Det er ministeriet, som fastsætter reg-

lerne på baggrund af udvalgenes ønsker.

Det faglige udvalg har til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling samt udviklingsmulig-

heder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

De faglige udvalg træffer desuden afgørelse om:

•

godkendelse af praktikvirksomheder

•

godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler

•

afkortning eller forlængelse af uddannelser

•

klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik.

Kilde:

Børne- og Undervisningsministeriet.

Nedenfor udfoldes eksempler på god praksis, som er blevet beskrevet i interview med de inter-

viewede faglige udvalg. Den gode praksis knytter sig overordnet set til indsatser, der har til formål:

1) at gøre processen med at indgå aftaler med elever (herunder at blive praktikpladsgodkendt)

så let og enkel som mulig

2) at gøre uddannelsen

–

og dermed eleverne

–

så attraktiv som mulig for virksomhederne, og

dermed også gøre det mere attraktivt at tilbyde praktikpladser

3) at understøtte elever, der har vanskeligt ved at finde en praktikplads

Tiltagene omhandler placeringen af kompetencen til at godkende praktikpladsvirksomheder, udvik-

lingen af et lettilgængeligt og overskueligt ansøgningssystem kombineret med effektive godkendel-

sesprocesser, systematisering af arbejdet vedrørende opdatering af uddannelsens indhold, tilbud

om elevrettet praktikpladsformidling samt personlige virksomhedsbesøg.

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/ansvar-og-aktoerer/raad-og-udvalg/faglige-udvalg-og-lokale-uddannelsesudvalg

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Kompetence til at godkende praktikpladsvirksomheder bør

ikke delegeres til det lokale uddannelsesudvalg med henblik

på at gøre godkendelsen enkel og effektiv

Før en virksomhed kan tage elever ind, skal den godkendes som praktikpladsvirksomhed. For at

blive godkendt skal virksomheden overholde en række fastsatte krav og retningslinjer i henhold til

den enkelte uddannelsesbekendtgørelse og ud fra en vurdering af, om virksomheden kan give ele-

ven tilfredsstillende oplæringsforhold

Godkendelse af praktikvirksomheder er en opgave, som de faglige udvalg kan vælge at håndtere

centralt i udvalget eller delegere til de lokale uddannelsesudvalg eller erhvervsskolen.

Den statistiske model viser, at placeringen af kompetencen til at godkende praktikpladsvirksomhed

har en positiv betydning for andelen af elever i praktik med ordinær uddannelsesaftale. Konkret be-

tyder det, at kompetencen til at godkende praktikpladsvirksomheder sker centralt i regi af det fag-

lige udvalg, og altså ikke er delegeret til de lokale uddannelsesudvalg eller erhvervsskolerne.

Der er i forbindelse med denne undersøgelse gennemført en indholdskodning af, hvor kompeten-

cen til at godkende virksomhederne er placeret. Indholdskodningen viser, at kompetencen i de fle-

ste tilfælde er placeret hos de faglige udvalg, som godkender praktikpladsvirksomhederne. Dette

gælder for 69 pct. af de faglige udvalg, mens 12 pct. har delegeret kompetencen til de lokale ud-

dannelsesudvalg og 12 pct. til erhvervsskolerne (jf. Figur 29).

Fordelen ved en central organisering af praktikpladsgodkendelsen er, ifølge flere af de interview-

ede faglige udvalg, at det giver et godt udgangspunkt for at lave en digital og enkel godkendelses-

procedure, som ikke opleves administrativ besværlig for virksomhederne. Flere af de interviewede

virksomheder peger også på, at netop forventninger om administrative barrierer kan være medvir-

kende til at afholde dem fra at tage elever ind, og det beskrives derfor som en god praksis for de

faglige udvalg at lette denne byrde i forbindelse med godkendelsesprocessen. Sidst men ikke

mindst sikrer den centrale organisering af praktikpladsgodkendelsen en ensartethed på tværs af

landet.

Retsinformation, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72893

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 27: Kompetencer til at godkende virksomheder

69%

12%

Det faglige udvalg

Det lokale

Både det faglige

uddannelsesudvalg udvalg og det lokale

uddannelsesudvalg

12%

Erhvervsskolerne

Anden organisering

Kilde:

Indholdskodning af praksis for de faglige udvalg (ekskl. faglige udvalg for SOSU- og PAU-uddannelser). N=42.

Note:

Kodning af hvem der har kompetencen til at godkende virksomheder.

Nedenstående Figur 28 viser resultatet fra indholdskodningen af de faglige udvalgs godkendelses-

praksis, hvoraf det fremgår, at flertallet (55 pct.) af de faglige udvalg har en fuldt digital ansøg-

ningspraksis. Dog er det også mere end hver tredje faglige udvalg (35 pct.), hvor praksis kun er

delvist digital

–

dvs., virksomhederne fx skal printe og udfylde materialer og tilbagesende på mail.

Endeligt er der stadig enkelte steder, hvor ansøgningsprocessen foregår med analog post.

Figur 28: Digitaliseringsgrad hos det faglige udvalgs godkendelsespraksis af praktikpladsvirksomheder

55%

36%

Fuldt digitalt

(blanket på nettet)

Halvt digitalt

(pdf, mail osv.)

Post

Kombi (Frivillig om

mail eller post)

Kilde:

Indholdskodning af praksis for de faglige udvalg og egne beregninger (ekskl. faglige udvalg for SOSU- og PAU-

uddannelser). N=42

Samlet set vurderer de faglige udvalg, at et let og tilgængeligt ansøgningssystem, samt hurtig god-

kendelse, er med til at sikre flere praktikpladser rundt om i virksomhederne, idet virksomhederne

ikke falder fra undervejs i processen på grund af administrative udfordringer. Det er vigtigt at un-

derstrege, at en let og virksomhedsvenlig godkendelsesproces på intet tidspunkt må blive på be-

kostning af kvaliteten af elevens uddannelsesforløb, dvs. at en godkendt virksomhed selvfølgelig

fortsat skal vurderes egnet som praktikplads.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Uddannelsens indhold skal matche efterspørgslen på ar-

bejdsmarkedet

Det er de faglige udvalg, der i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet bestemmer ud-

dannelsernes overordnede rammer, herunder kompetencemål, varighed, struktur og fordelingen af

skoleundervisning og praktikuddannelse

. Det faglige udvalg har desuden til opgave at følge den

erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder, og efter behov tage initiativ til nyetablering,

omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

De interviewede faglige udvalg peger på betydningen af, at de kontinuerligt arbejder med at til-

passe uddannelsens indhold og praktikmål, så de matcher branchens og virksomhedernes behov.

De fleste faglige udvalg justerer løbende uddannelsernes indhold, men der kan også være tale om

at gøre opmærksom på nye metoder, nyt udstyr og lignende. Det er en vigtig proces, som de fag-

lige udvalg selv vurderer, har betydning for virksomhedernes lyst til at ansætte elever.

Et af de besøgte faglige udvalg er dog gået særlig grundig til værks. Konkret har udvalget foretaget

en analyse af fordelingen af elever inden for branchens underbrancher og sammenholdt det med

antallet af ansatte inden for de samme underbrancher. Analysen viste en ubalance, som kom til

udtryk ved, at eleverne var meget koncentreret i få underbrancher, som ikke svarede til virksomhe-

dernes behov og efterspørgsel. På baggrund af denne analyse blev uddannelsen ændret funda-

mentalt og godkendelsen af praktikpladsvirksomheder startede forfra. Resultatet blev, at antallet af

godkendte virksomheder og elever i praktik steg væsentligt, og fordelingen af elever på virksomhe-

der i de forskellige underbrancher blev mere jævn.

Centralt administreret tilbud om praktikpladsformidling

Den enkelte erhvervsskole har ofte et afgrænset opland af virksomheder, den samarbejder med,

og som typisk er placeret i skolens geografiske nærområde. Nogle elever er bosiddende i et andet

område end skolens placering, og for dem kan der være ledige pladser hos virksomheder i elevens

opland, som skolen ikke har kontakt til. For at imødekomme dette og derved sikre, at elever også

bliver gjort opmærksom på alle relevante virksomheder, har et fagligt udvalg etableret en lands-

dækkende lærerpladsformidling, hvor en ansat praktikpladskonsulent matcher virksomheder og

elever, der ikke umiddelbart har fået en praktikplads. Eleven tilmeldes lærerpladsformidlingen af

skolen, hvis skolen vurderer, at eleven opfylder EMMA-kriterierne og har bestået grunduddannel-

sen.

Udvalgets konsulent har et overblik over virksomheder, som den enkelte skole kan have vanskeligt

ved at etablere. Gennem en enkel geografisk søgning omkring elevens bopæl, er det muligt for

konsulenten at hjælpe til, at eleven finder praktiksteder, som den pågældende erhvervsskole ellers

ikke samarbejder med. På den måde sikres i langt højere grad, at der ikke er

”ubrugte”

praktikplad-

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210275#id8fe297dc-4b7a-4e41-a82c-bebf69b0dc64

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/ansvar-og-aktoerer/raad-og-udvalg/faglige-udvalg-og-lokale-uddannelsesudvalg

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

ser hos virksomhederne, og at elever, som er klar til at komme i praktik (EMMA-kriterierne), får mu-

lighed for at få en praktikplads. Siden konsulentens ansættelse i starten af 2018 vurderer det på-

gældende faglige udvalg, at ca. 70 elever har fået en praktikplads som et resultat af denne indsats.

Virksomhedskonsulenten giver skolen information, hvis der er et match, og overlader derefter igen

eleven til skolen. I dette faglige udvalg havde man fundet finansiering til virksomhedskonsulenten

via midler fra parternes egne fonde. Udover praktik-matching beskæftiger virksomhedskonsulenten

sig også med andre ting såsom at mindske tiden mellem grundforløbet afsluttes og man starter i

praktik, besøger ny-godkendte virksomheder, besøger skoler m.m.

Personlige besøg på virksomheder, faktaark og højt service-

niveau

Flere faglige udvalg har ansat konsulenter, som kontakter virksomheder med henblik på at moti-

vere dem til at tage elever i praktik

–

både allerede godkendte virksomheder og virksomheder, som

endnu ikke er godkendte. Formålet med disse besøg er at orientere om uddannelsen og mulighe-

den for at ansætte en elev, men også i et større perspektiv for at udbrede forståelsen blandt virk-

somhederne for behovet for uddannet arbejdskraft på længere sigt.

Ifølge de interviewede udvalg, hvor dette beskrives som god praksis, forsøger konsulenten så vidt

muligt at aflægge virksomheden fysiske besøg. Her stiller konsulenten sig til rådighed for eventu-

elle spørgsmål af mere praktisk karakter, fx ift. lønrefusion og i forhold til hvilke krav der stilles til

virksomheden ift. uddannelsesplaner osv. Til det formål har flere faglige udvalg udarbejdet informa-

tionsmateriale til virksomhederne. Det kan være faktaark med information om, hvad det indebærer

at have en elev ansat, hvad en elev skal lære, hvordan uddannelsen er bygget op, hvad eleven læ-

rer på skolen og hvornår etc., eller det kan være små videoer, som viser et konkret elevforhold på

en virksomhed.

Med besøgene får det faglige udvalg samtidig en ”mand i marken”, som løbende oparbejder en for-

nemmelse for, hvad virksomhederne efterspørger, oplever af barrierer og har behov for. Omvendt

får virksomhederne den personlige vejledning, der ikke kræver en udpræget indsats af dem. Begge

dele bidrager ifølge de interviewede faglige udvalg til at gøre uddannelsen (og dermed eleverne)

relevant for virksomhederne

–

også på længere sigt. Af andre indsatser med lignende formål kan

nævnes faglige udvalg, der samler virksomheder til informationsmøder rundt om i landet eller bru-

gen af nyhedsbreve til virksomhederne.

Andre fund

Økonomiske incitamenter

Hvert år i april modtager virksomheder, der er omfattet af Praktikplads-AUB, en forskudsopgørelse,

der fortæller, hvor mange elever den enkelte virksomhed skal ansætte i det indeværende år. Hvis

virksomheden ikke ender med at opfylde dette mål, får den en opkrævning på et ekstra bidrag til

Praktikplads-AUB, omvendt får den en tilbagebetaling, såfremt virksomheden har haft flere elever

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

end beregnet

. Praktikplads-AUB er således et økonomisk incitament, med det formål at tilskynde

virksomhederne til at tage flere elever ind.

De fleste faglige udvalg giver imidlertid udtryk for, at Praktikplads-AUB ikke virker i sig selv, fordi

det økonomiske incitament

–

dvs. opkrævningen eller bonussen

–

ikke er stor nok. Derimod er der

enkelte faglige udvalg, der nævner, at Praktikplads-AUB har haft en symbolsk betydning i den for-

stand, at dens eksistens har åbnet nogle virksomheders øjne for nødvendigheden af og forventnin-

gen til, at også de har et ansvar for at medvirke til uddannelsen af den fremtidige arbejdskraft.

Supplerende platforme til praktikpladsen.dk bidrager til at sikre match ml. virksomhed og elev

En central del af praktikindsatsen er at skabe kontakt mellem elev og virksomhed. Et forum hertil er

portalen www.praktikpladsen.dk, som drives af Styrelsen for IT og Læring (Børne- og Under-

visningsministeriet). Formålet med siden er b.la., at elever kan oprette en profil (et CV) og søge

stillinger, mens virksomheder kan oprette stillingsopslag. Det er meningen, at elever kan søge på

alle virksomheder der er godkendt til at tage elever. Endeligt skal virksomheder, der vil fritages for

merbidraget Praktikplads-AUB have et synligt stillingsopslag på www.praktikpladsen.dk.

Alle de besøgte faglige udvalg peger imidlertid på, at www.praktikpladsen.dk ikke fungerer hen-

sigtsmæssigt for hverken elever eller virksomheder. Flere af de interviewede elever fortæller, at de

ikke har anvendt siden, fordi de ikke oplever den er opdateret eller bliver brugt. De fortæller, at der

dels er meget få opslag fra virksomheder, og at de ofte er forældede. Nogle fortæller dertil, at listen

over godkendte virksomheder ikke er opdateret. De virksomheder, der bruger portalen, oplever, at

de modtager mange henvendelser fra elever, der reelt ikke vil søge den opslåede praktikplads (fx

fordi de bor et helt andet sted i landet). Der er også virksomheder, som traditionelt ikke foretrækker

at søge elever via stillingsopslag, men fx kontakter skolen eller på anden vis gør brug af deres lo-

kale netværk.

Interviewene viser, at nogle faglige udvalg forsøger at få virksomhederne til at bruge praktikplad-

sen.dk, men at det er vanskeligt, da virksomhederne ofte savner motivation til at anvende portalen.

De faglige udvalg peger på, at en vej til øget anvendelse ville være at lægge andre for virksomhe-

derne nødvendige faciliteter ind i på www.praktikpladsen.dk.

I stedet for www.praktikpladsen.dk har flere erhvervsskoler eller brancher deres egne portaler eller

Facebookgrupper, hvor man matcher elever og virksomheder. De faglige udvalg oplever i højere

grad, at disse portaler er udslagsgivende i forhold til det praktikpladsøgende arbejde

–

både ift.

virksomheder og elever.

https://indberet.virk.dk/sites/default/files/praktikplads-aub_pjece.pdf

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

6. Metode

Registerundersøgelse

I undersøgelsen anvendes registerdata til to overordnede formål. Dels til at belyse andelen af ele-

ver, som har en ordinær uddannelsesaftale, og dels til udvælgelse af cases. I begge tilfælde er der

foretaget en lineær regression. Førstnævnte kaldes i undersøgelsen for den statistiske model,

mens sidstnævnte betegnes regressionen i caseudvælgelsen.

6.1.1

Beskrivelse af data

I begge regressioner anvendes uddannelses- og praktikpladsdata fra STILs datavarehus (uddan-

nelsesstatistik.dk) om erhvervsskolerne. Databasen indeholder opgørelser over:

•

bestand/igangværende elever med forskellige typer uddannelsesaftaler

elevdemografi (køn, alder, herkomst, forældres højest fuldførte uddannelse)

elevtrivsel

frafalds- og overgangsstatistik

virksomhedstilfredshed

I analyserne anvendes tal over bestanden/igangværende elever i år 2018. Det er kun muligt at se

data for de celler, som minimum har tre observationer, ellers efterlades cellerne blanke. Denne

anonymisering betyder, at det ikke er muligt at inkludere alle uddannelser og skoler i analyserne,

da nogle vil have for få observationer. Dette benævnes i rapporten under småcelleproblematikken

og -anonymisering.

Vi undersøger nærmere, hvad der kan være med til at forklare noget af variationen i, at på nogle

uddannelser har mange elever en ordinær uddannelsesaftale, mens på andre skoler har få en ordi-

nær uddannelsesaftale. Til at belyse dette opstilles en statistisk model, der inkluderer flere datakil-

der og forskellige dataniveauer. I denne model anvendes rådata (ekskl. elever på SOSU- eller pæ-

dagogiske uddannelser) for de uddannelser og institutioner, som har oplysninger om elever i prak-

tik.

Derudover anvendes registerdata som nævnt også til caseudvælgelsen. Her indgår ligeledes for-

skellige datakilder, som samlet skal vurdere, om en uddannelse på en skole har flere elever med

en ordinær uddannelsesaftale end forventet, ligesom residualerne samles for uddannelser under

de enkelte faglige udvalg, så det ligeledes er muligt at identificere faglige udvalg, som har en god

performance på baggrund af de uddannelser, de dækker over. Caseudvælgelsen laves også på

baggrund af en regression samt vurdering af øvrige kriterier, som er beskrevet nedenfor. I caseud-

vælgelsen anvendes rådata ekskl. 1) elever på SOSU- eller pædagogiske uddannelser (grundet

særlige forhold omkring praktik på disse uddannelser), 2) institutioner med færre end ti observatio-

ner for de uddannelser og institutioner, som har oplysninger om elever i praktik. Dette betyder, at

otte uddannelser udgår helt af datagrundlaget. Det er ikke muligt at lave analyser på disse uddan-

nelser grundet småcelleanonymisering nævnt ovenfor.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

6.1.2

Statistisk model

–

hvad kan forklare variationen i andelen af elever med

en ordinær uddannelsesaftale?

I dette afsnit beskrives data og resultater fra den statistiske model, hvor vi ved at foretage en li-

neær regression har estimeret faktorer, som har betydning for, at elever har en ordinær uddannel-

sesaftale. Datakilder inkluderet i denne regression er listet nedenfor

(1) STILs datavarehus (2018)

a. Virksomhedstilfredshed

b. Praktikpladsstatistik

c. Overgang

d. Elevtrivsel

(2) Epinions survey blandt uddannelsesledere (gennemført i perioden 1/11-12/11 2019)

(3) Indholdskodning af de faglige udvalgs retningslinjer for godkendelse af praktikvirksomheder

(2019) med udgangspunkt i udleverede data fra BUVM

(4) DIs årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima (2018)

(5) Geografisk data over ledige praktikpladser i nærheden fra praktikpladsen.dk (2019)

(6) Beskæftigelse blandt 20-29-årige (2019) fra Danmarks Statistik

(7) UVM: Oplysningerne om praktikpladscenter på den enkelte uddannelse på en institution

I regressionen er andel elever med en ordinær uddannelsesaftale blandt alle elever anvendt som

den afhængige variabel. Uafhængige variable er dannet på baggrund af data fra ovenstående da-

takilder

Samtidig har vi kontrolleret for variation på tværs af institutionerne i standardfejl, da uddan-

nelser inden for samme institution sandsynligvis ikke er uafhængige af hinanden ift. deres perfor-

mance.

For virksomhedstilfredshed (datavarehus), DIs årlige erhvervsundersøgelse, samt beskæftigelse blandt 20-29-årige beregnes en

værdi for hver uddannelsescase baseret på skolens bopælskommune samt alle omkringliggende kommuner (dvs. kommuner, der fysisk

grænser op til bopælskommunen). Har skolen afdelinger i flere kommuner, inkluderes alle bopælskommuner samt omkringliggende

kommuner til alle bopælskommuner i udregningerne.

Hentet fra UVMs materiale på https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/erhverv/xls19/190513-udbud-indstillinger-opdelt-paa-uddannelse-

institutioner-inkl.xlsx?la=da

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3 viser resultater fra den statistiske model. Fortolkningen af resultaterne er beskrevet under

tabellen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3: Resultater fra den statistiske model

Afhængige variabel = andel ele-

ver med ordinære udannelsesaf- Data-

taler blandt alle elever

kilde

Andel af praktikpladserne, der er

i offentlige virksomheder

Godkendt til praktikcenter for en

given uddannelse på en skole

Robuste stan-

Koefficient

dardfejl

0,14

0,10

t-værdi

1,34

Signifi-

kans-ni-

p-værdi

veau

0,188

Ingen

(1)

(7)

-0,19

0,04

-4,47

0,000

***

Forældre med erhvervsuddan-

nelse som højest fuldførte ud-

dannelse

Elevernes gennemsnitsalder

Andel mænd

Elevtrivsel

Andel 20-29-årige i beskæfti-

gelse

Samlet vurdering af erhvervs-

venlighed

Forankring af det praktikplads-

opsøgende arbejde

–

i én fælles

enhed

Forankring af det praktikplads-

opsøgende arbejde

–

i én større

fælles enhed og i en eller flere

mindre enheder på skolen (afde-

linger)

Forankring af det praktikplads-

opsøgende arbejde

–

i et prak-

tikcenter og i en eller flere min-

dre enheder på skolen (afdelin-

ger)

Forankring af det praktikplads-

opsøgende arbejde

–

decentrali-

seret i flere mindre enheder

(1)

(6)

(4)

(2)

0,05

0,03

0,22

0,15

2,08

0,03

0,28

0,004

0,11

0,14

2,31

0,05

0,19

6,25

1,96

1,1

0,9

0,75

0,848

0,000

0,058

0,279

0,374

0,461

Ingen

***

Ingen

0,02

0,06

0,38

0,704

Ingen

(2)

0,003

0,06

0,05

0,960

Ingen

(2)

0,08

0,05

1,86

0,072

(2)

0,09

0,04

2,05

0,049

Henviser til listen med datakilder øverst på siden.

Undervisningsministeriets oversigt over uddannelser og institutioner, der er godkendt til praktikcenter (https://uvm.dk/-/media/fi-

ler/uvm/udd/erhverv/xls19/190513-udbud-indstillinger-opdelt-paa-uddannelse-institutioner-inkl.xlsx?la=da:

”190513-Udbud-Indstillinger-

opdelt-paa-uddannelse-institutioner-inkl”).

Efterfølgende er endnu en regressionsanalyse lavet, hvor to nye variable

tilføjes, som måler,

om skolepraktik overhovedet er en mulighed for uddannelsen (ja = 0, nej = 1), og om skolepraktik er muligt for uddannelsen men ikke på

den givne skole (ja = 1, nej = 0). Begge variable har en statistisk signifikant og positiv effekt på andelen af elever med en ordinær ud-

dannelsesaftale. Dvs. andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale er større, hvis det

ikke

er muligt at komme i skolepraktik på

uddannelsen generelt, og hvis en uddannelse på en skole ikke har skolepraktik (men det er muligt et andet sted).

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Forankring af det praktikplads-

opsøgende arbejde

–

andet

Igangsættelse af vejledning på

grundforløb 1

Igangsættelse af vejledning på

grundforløb 2

Skolens vurdering af det lokale

praktikpladsudbud ift. at finde

praktikpladser til eleverne på de

respektive uddannelser

Skolens selvvurderede succes

med praktikpladsindsatsen taget

det lokale praktikpladsudbud i

betragtning på de respektive ud-

dannelser

Kompetence til at godkende

praktikpladsvirksomhed

–

andet

Kompetence til at godkende

praktikpladsvirksomhed

–

de-

central

Kompetence til at godkende

praktikpladsvirksomhed

–

kom-

bination

Kompetence til at godkende

praktikpladsvirksomhed

–

sko-

len

Digitalisering af ansøgningspro-

ces hos det faglige udvalg

(2)

0,04

0,13

0,28

0,778

Ingen

-0,01

-0,05

0,02

0,04

-0,45

-1,17

0,653

0,250

Ingen

(2)

-0,02

0,03

-0,57

0,570

Ingen

(2)

0,08

0,03

2,79

0,009

***

(3)

-0,33

0,10

-3,43

0,002

***

-0,06

0,05

-1,11

0,275

Ingen

(3)

-0,11

0,06

-1,72

0,095

(3)

-0,04

0,09

-0,45

0,653

Ingen

��

= 0,4 4,

N=129.

* Signifikant på 10% signifikansniveau. ** Signifikant på 5% signifikansniveau. *** Signifikant på 1%

signifikansniveau. Note: regressionen er lavet som en iterativ proces, hvor flere variable én efter én er ekskluderet fordi,

de er insignifikante med en høj p-værdi.

Regressionen inkluderer færre observationer end det fulde datasæt på institutions- og uddannelsesniveau, da vi ikke har

svar i surveyen fra alle uddannelsescases, og der ikke må være manglende information på nogle af variablene inkluderet

i regressionen (”ved ikke”-svar

tæller også som manglende svar).

Beregning af andel med en ordinær uddannelsesaftale laves ift. alle elever, som inkluderer elever i skolepraktik, elever i

praktik i virksomheder, herunder elever med ordinære uddannelsesaftaler og andre aftaletyper, samt elever som ikke har

fundet en praktikplads.

(3)

-0,07

0,06

-1,28

0,208

Ingen

Samlet beskriver ovenstående statistiske model 50% af variationen i andelen af elever med en or-

dinær uddannelsesaftale, og på den baggrund vurderes modellen som en god repræsentant for

data

Den lineære regressionsmodels fit til data vurderes ud fra R^2 og et plot af residualerne.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Nedenfor sammenlignes karakteristika for cases, der indgår i den statistiske model med karakteri-

stika for den totale stikprøve (n=384).

Uddannelsesområde

Tabel 4: Uddannelsesområde

Fødevarer,

Omsorg, sund-

Teknologi, byg-

Kontor, handel

sundhed og op-

hed og pædago-

geri og transport

og forretning

levelser

gik

Regression

Total stikprøve

100

258

Total

129

384

Alder

Tabel 5: Gennemsnitsalder for regression og totale stikprøve

Gennemsnitsalder

Regression

Total stikprøve

23,5 år

23,6 år

Minimum

17 år

Maksimum

41 år

46 år

Køn

Der er i gennemsnit 79 pct. mænd på de inkluderede cases i den statistiske model. Der er både

uddannelser, som kun har kvinder, og som kun har mænd. I den totale stikprøve er gennemsnittet

70 pct. mænd.

Ordinær uddannelsesaftale

Tabel 6: Andel elever med en ordinær uddannelsesaftale og residual

Andel med en ordinær uddannelsesaftale blandt alle elever

Regression

Total stikprøve

39%

36%

Residualet henviser til forskellen på forventet og faktisk andel elever med en ordinær uddannelsesaftale.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Uddannelser og institutioner

•

40 ud af 76 uddannelser er repræsenteret i regressionen.

34 ud af 56 institutioner er repræsenteret i regressionen.

6.1.3

Caseudvælgelse

I dette afsnit beskrives først de udvalgte cases hvorefter fremgangsmåden for caseudvælgelsen

gennemgås.

Udvalgte cases

Tabellen nedenfor viser de otte plus to udvalgte cases, herunder otte plus to uddannelser og er-

hvervsskoler samt otte faglige udvalg. Case 1-4 er udvalgt på baggrund af uddannelser på er-

hvervsskoler, mens case 5-8 er udvalgt på baggrund af faglige udvalg. Det primære kriterie for ca-

seudvælgelsen er, at uddannelsen på erhvervsskolen (case 1-4) eller det faglige udvalg (case 5-8)

præsterer bedre end forventet, i forhold til andelen af elever i ordinære uddannelsesaftaler (ana-

lyse beskrives i det følgende afsnit), det er dog ikke tilfældet for Syddansk Erhvervsskole Odense-

Vejle, Vejgodstransportuddannelsen, og CELF

–

center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-

Falster, Industrioperatør, som ved en efterfølgende genberegning af data viste sig ikke at leve op

til forudsætningerne, hvorfor casebesøgene på disse to erhvervsskoler blev suppleret med inter-

views med henholdsvis Skive College (Industrioperatør) og Århus Tech (Vejgodstransport-uddan-

nelsen),

som for de samme uddannelser levede op til kriterierne. Blandt de sekundære udvælgel-

seskriterier har været hensynet til en repræsentation af uddannelse på tværs af hovedområderne

samt geografisk beliggenhed.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 7: udvalgte cases til besøg

Case nr.

Case 1

1. Udvælgelsesrunde

Uddannelsescenter Holstebro,

elektriker

Learnmark Horsens, Anlægs-

struktør, bygningsstruktør og

brolægger

Syddansk Erhvervsskole

Odense-Vejle

og Århus Tech

Vejgodstransportuddannelsen

Roskilde Tekniske Skole, An-

lægsgartner

2. Udvælgelsesrunde

Det Faglige Udvalg for

Elektrikeruddannelsen

Det Faglige Fællesudvalg

for Struktør, Brolægger- og

Tagdækkeruddannelsen

Transporterhvervets Ud-

dannelser

Det faglige udvalg for an-

lægsgartner, greenkeeper

og groundsman

CELF - Center for erhvervs-

rettede uddannelser Lol-

land-Falster

og Skive Col-

lege, Industrioperatør

Dalum Landbrugsskole,

Landbrugsuddannelsen

TietgenSkolen, Detailhan-

delsuddannelse med speci-

aler

NEXT UDDANNELSE KØ-

BENHAVN, Industritekni-

keruddannelsen

Case 2

Uddannelser og er-

hvervsskoler, der

præsterer bedre

end forventet

Case 3

Case 4

Case 5

Industriens Fællesudvalg

Jordbrugets Uddannelser og

Udvalget for Landbrugets Le-

deruddannelse

Det Faglige Udvalg for Detail-

handelsuddannelser

Metalindustriens Uddannelses-

udvalg

Faglige udvalg, der

præsterer bedre

end forventet

Case 6

Case 7

Case 8

Fremgangsmåde for caseudvælgelsen

Fremgangsmåden for udvælgelsen af uddannelser på erhvervsskoler og faglige udvalg og dertilhø-

rende uddannelser, der præsterer bedre end forventet, er beskrevet nedenfor.

Alt

data er hentet fra STILs datavarehus

(uddannelsesstatistik.dk), herunder elevtal, elevtrivsel,

virksomhedstilfredshed, overgange mellem grundforløb og hovedforløb samt praktikstatistik. Det

anvendte data er bestanden/igangværende elever i 2018. Data er hentet i tre niveauer:

Multilevelniveau:

hver case udgøres af én institution og én uddannelse.

Uddannelsesniveau:

hver case udgøres af én uddannelse

Institutionsniveau:

hver case udgøres af én institution

Se bemærkningen ovenfor (6.1.3.1) og i afsnit 1.2.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Kriterier for cases

medvirkende i analyserne:

1. Ingen cases fra PAU og SOSU

2. Ingen cases med ni elever eller færre (småcelleproblematik)

3. Ingen cases, som mangler information på praktik-variable (ordinær og total)

Deskriptive tal og gennemsnitsberegninger

(på multilevelniveau, uddannelsesniveau, instituti-

onsniveau samt aggregeret til fagligt udvalgs-niveau):

Andel elever i uddannelsesaftaler (total og ordinære uddannelsesaftaler)

Antal institutioner uddannelsen udbydes på

Antal elever på uddannelsen på den pågældende institution

Antal uddannelser det faglige udvalg dækker

Regressionsanalyse

(multilevelniveau): i regressionen er andel elever med ordinære uddannel-

sesaftaler blandt alle elever anvendt som den afhængige variabel. Som uafhængige variable er ne-

denstående variable fra datavarehuset samt andre datakilder (angivet i parentes hvis ikke de er fra

datavarehuset) inkluderet. Samtidig har vi kontrolleret for institution i standardfejl, da uddannelser

inden for samme institution sandsynligvis ikke er uafhængige af hinanden ift. deres performance:

Andel praktikpladser i offentlige virksomheder i 2018

Institutionens størrelse målt i antal elever

Er der praktikpladscenter på den pågældende skole og den specifikke uddannelse

Elevernes faglige niveau - målt ved forældrenes højst fuldførte uddannelse

Elevernes herkomst

Elevernes gennemsnitsalder

Elevernes køn

Er der flertal af mænd på uddannelsen

Elevtrivsel

Andel personer i alderen 20-29 år, som er i beskæftigelse i institutionens område (Stati-

stikbanken)

Virksomhedernes samlede vurdering af erhvervsvenligheden (DI) i institutionens om-

råde (se ovenfor)

Virksomhedernes tilfredshed med kollektiv trafik (DI) i institutionens område

Information og dialog med kommunens politikere (DI) i institutionens område

Note:

udover de nævnte variable er regressionen også gennemført med nogle få andre variable in-

kluderet, som dog er insignifikante med en høj p-værdi, og derfor ekskluderet fra analysen.

Efterfølgende har vi anvendt resultaterne fra regressionen til at estimere den forventede andel ele-

ver med ordinære uddannelsesaftaler pr. case. Forskellen mellem den forventede og faktiske an-

del elever med ordinære uddannelsesaftaler kendes som residualet, og et positivt residual betyder,

at casen har flere elever med ordinære uddannelsesaftaler end forventet, når forskellige faktorer

tages i betragtning (elevsammensætning og -niveau, rammevilkår m.m.). Disse cases er placeret i

området over den stiplede linje i nedenstående figur. Den stiplede linje indikerer skellet mellem, om

en case klarer sig over eller under det forventede alt efter den faktiske andel elever med en ordi-

nær uddannelsesaftale. Kort afstand fra en case og lodret ned på linjen betyder, at casen klarer sig

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

lidt bedre, mens en stor afstand betyder, at casen klarer sig meget bedre end forventet. Vi har fo-

kuseret på cases, der performer bedre end forventet, og som dermed er placeret over stiplede

streg.

Figur 29: Faktisk og forventet andel elever med ordinær uddannelsesaftale pr. uddannelse på en institution

Faktisk andel elever med en ordinær

uddannelsesaftale

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

Forventet andel elever med en ordinær uddannelsesaftale

Kilde:

Uddannelsesstatistik (tal fra 2018) og egne beregninger (ekskl. SOSU- og PAU-uddannelser). Andel

elever med en ordinær uddannelsesaftale er opgjort som igangværende elever i år 2018. Andel elever med

en ordinær uddannelsesaftale er beregnet som andel elever med en ordinær uddannelsesaftale blandt ele-

ver, som er i praktik, ganget med andel elever, som er i gang med hovedforløbet. Den forventede andel ele-

ver med en ordinær uddannelsesaftale er estimeret på baggrund af regressionen anvendt til caseudvælgel-

sen.

Ud over andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale samt residualet, baserer caseudvæl-

gelsen sig også på nedenstående udvælgelseskriterier:

Minimum seks skoler, som udbyder uddannelsen:

Det er vigtigt, at caseuddannelserne

repræsenterer en stor del af det samlede billede af uddannelser, så det efter projektet er

muligt for erhvervsskolerne at anvende de foreslåede praksisser. Desuden er antallet af in-

stitutioner også relevant, da det muliggør en analyse af, om der er variation i performance

(andel elever med en ordinær uddannelsesaftale) på tværs af forskellige skoler inden for

den pågældende uddannelse.

Geografisk spredning:

Vi sigter så vidt muligt efter, at der er en vis geografisk spredning,

så både Øst- og Vestdanmark er repræsenteret.

Spredning på tværs af uddannelsesområder:

Ligeledes sigter vi også efter, at alle ud-

dannelsesområder er repræsenteret.

Herefter har vi identificeret cases med et højt residual

–

dvs. cases, der gør det bedre end forven-

tet

–

samt cases med en høj andel elever med en ordinær uddannelsesaftale blandt alle elever.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Dette er gjort både på multilevelniveau (uddannelse pr. institution) samt fagligt udvalgs-niveau. På

uddannelses- og institutionsniveau findes to typer af cases:

•

TYPE 1: Uddannelse på skole hvor uddannelsen generelt klarer sig mindre godt, men hvor

den pågældende case klarer sig (relativt) godt og bedre end forventet

TYPE 2: Uddannelse på skole, hvor uddannelsen generelt klarer sig godt, og hvor den på-

gældende case også klarer sig godt og bedre end forventet

De to typer er illustreret i nedenstående figur.

Figur 30: Typer af cases på uddannelses- og institutionsniveau

For type 1 cases har vi også kigget ind i resultaterne for beslægtede uddannelser på samme skole.

Det skal være med til at sikre, at den specifikke case ikke er en særcase under antagelse af, at

praktikindsatsen på mange skoler styres af den samme person på tværs af beslægtede uddannel-

ser, og der i så fald med større sandsynlighed er tale om god praksis, hvis performance er god på

tværs af beslægtede uddannelser på den pågældende skole.

Blandt de faglige udvalg har vi ligeledes kigget på de faglige udvalg, der klarer sig på et middel højt

eller højt niveau, når residualet og andelen af elever med en ordinær uddannelsesaftale betragtes.

Under hvert faglige udvalg er det også muligt at identificere de to typer af uddannelser på skoler

vist ovenfor, og udvælgelsen af uddannelser og skoler under hvert faglige udvalg tager derfor også

udgangspunkt i disse.

Survey

Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 135 gennemførte besvarelser

blandt uddannelsesledere på landets erhvervsskoler. Besvarelserne er indsamlet i perioden 1-12.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

november 2019, og undersøgelsen er gennemført webbaseret. Ud af i alt 216 uddannelsesansvar-

lige, som blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, udgør det en svarprocent på 63 pct.

Kontaktgrundlaget er indhentet af Epinion, som gennem desk-research har undersøgt og fundet

frem til den ansvarlige eller lederen for de enkelte uddannelser på erhvervsinstitutionerne. I spør-

geskemaet er der spurgt ind til strategiske beslutninger og praksis for praktikindsatsen på skole- og

uddannelsesniveau, herunder skolens organisering og samarbejde omkring praktikindsatsen, ind-

satsen ift. eleverne, og indsatsen ift. virksomheder.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er anvendt i registeranalysen, og dermed som funda-

ment for caseudvælgelsen.

Kvalitative casebesøg

Den kvalitative undersøgelse bygger på et casestudie af otte skoler og otte faglige udvalg, hvor én

case udgøres af hhv. en uddannelse og et fagligt udvalg tilsammen. Udvælgelsen af cases er be-

skrevet i afsnit 6.1.3.

I hver enkelt case er der gennemført personlige interview

eller fokusgrupper med følgende aktører:

Figur 33: Oversigt over antal gennemførte kvalitative interview

Interviewpersoner

Antal interviews Antal interviewpersoner

Uddannelsesleder/skoleledelse*

Fokusgruppe med medarbejdere (fx undervisere/virk-

somhedskonsulenter og studievejledere)

Elever på grundforløb 1 eller 2

Elever på hovedforløb

Elever der ikke har praktikplads eller er i skolepraktik

Repræsentanter fra det Lokale Uddannelsesudvalg

Repræsentanter fra Fagligt udvalg

Virksomheder

Total

115

Note:

*fire interviews

tæller både med i ”uddannelsesleder/skoleledelse” og ”fokusgruppe

med medarbejdere (fx undervi-

sere/virksomhedskonsulenter og studievejledere)” da ledelsen og medarbejdere ønskede at blive interviewet sammen

Hvert casebesøg består af et besøg af en dags varighed på den enkelte uddannelse, et besøg hos

det faglige udvalg (fx hos sekretariatet) og af telefoninterviews med virksomheder. De konkrete in-

terviews

har haft en varighed på 60 minutter med undtagelse af fokusgruppeinterviewet med

med-

arbejdere, som har haft en varighed på 90 minutter. Nogle elevinterviews er foretaget pr. telefon.

Det har været nødvendigt i tilfælde, hvor eleven tager hovedforløbet på en anden skole, hvis ele-

ven er i skolepraktik på en anden skole, eller hvis eleven var på arbejde da casebesøget foregik.

Endeligt er enkelte interviews med lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter og faglige udvalg

foretaget pr. telefon af logistiske årsager. Alle casebesøg er gennemført i perioden fra d. 15. no-

vember til den 10. december 2019 på nær to telefoniske interview med uddannelsesledere gen-

nemført i begyndelsen af januar 2020.

Nedenfor oplistes formålet og indholdet i de enkelte interviews, fordelt på aktører:

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5: Formål og indhold i interviews

Interview

Formål

Interviewet har fokus på skolens over-

ordnede strategi og prioritering af den

praktikpladsopsøgende indsats, herun-

der marketing, organisering og

øko-

nomi.

Tematikker i interviewguiden

Strategi

Organisering

Lederens vurdering af god praksis

Samarbejde med det faglige udvalg

Indsatser og samarbejde med virksomheder

Marketing (Epinion har konkrete eksempler

fra uddannelsen med som gennemgås)

Elevrettede indsatser

Økonomi

Fremtidige indsatser

Organisering

Samarbejde med kommunale aktører

Samarbejdet med og om elever via konkrete

indsatser (ved gennemgang af planche)

Start på uddannelse

Forberedelse til praktiksøgning

Under praktiksøgning

Skolepraktik

Frafald

Samarbejde med/indsats overfor virksomhe-

der

Forskellige typer uddannelsesaftaler

Medarbejderes oplevelse af god praksis

Skoleledelse

Medarbejdere

Fokus for interviewet med uddannel-

sens centrale medarbejdere, der er in-

volveret i elevernes praktiksøgning- og

gennemførelse, er at identificere kon-

krete best-practice initiativer og indsat-

ser fra de personer der har oplevet ud-

fordringer, udviklet løsninger, arbejdet

med dem og oplevet resultaterne.

For at sikre interviewet bliver konkret på

særskilte initiativer og indsatser, styres

interviewet af en særligt udviklet plan-

che, som skal få lærerne til at reflektere

over, hvad de gør i forskellige delfaser

af elevens uddannelsesforløb.

Fokus i elevinterviewene (alle

tre ”fa-

ser”)

er at få eleverne til at vurdere de

indsatser deres undervisere har peget

på. Fokus er også på elevernes ople-

velse af at finde en praktikplads, og en

snak om hvad de har haft af behov un-

dervejs og efterfølgende. Det drøftes

også, om der er støtte og vejledning

eleverne har savnet i forbindelse med

praktikpladssøgningen.

Emnerne varierer afhængig af hvor på

forløbet eleverne er.

Fokus for interviewet er det lokale ud-

dannelsesudvalgs samarbejde med

skolen om det praktikpladsopsøgende

arbejde, udvalgets egne opsøgende

indsatser og samarbejder med virksom-

heder, proceduren for praktikgodken-

delse samt konkrete tiltag, hvor der har

været gode erfaringer

Fokus for interviewet er udvalgets over-

ordnede strategi og fokus på praktik

samt udvalgets oplevelse af det kom-

munale og regionale samarbejde. Så-

fremt proceduren for praktikgodken-

delse ligger centralt og ikke decentralt

ved det lokale uddannelsesudvalg er

denne også drøftet.

Fokus er samarbejdet med skolen og

det lokale uddannelsesudvalg.

Elever

Praktiksøgningen generelt

Vurdering af indsatser (afhængig af hvor på

forløbet eleven er)

Forskellige typer uddannelsesaftaler

Behov for særlig støtte

Evt. skolepraktik

Samlet vurdering af praktikpladsindsatsen

og gode råd fremover

Lokalt uddan-

nelsesudvalg

Organisering

Godkendelse af praktikvirksomheder

Opsøgende arbejde overfor virksomheder

Skolepraktik

Samarbejde med skolerne

Elevrettede indsatser

Kommunalt og regionalt samarbejde

Økonomiske incitamenter

Vurdering af god praksis

Organisering

Godkendelse til praktikvirksomhed

Skolepraktik

Elevernes færdigheder

Kommunalt og regionalt samarbejde

Økonomiske incitamenter

Vurdering af god praksis

Godkendelse til praktikvirksomhed

Indgåelse af uddannelsesaftaler

Fagligt ud-

valg

Virksomheder

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om offentliggørelse af rapport om erhvervsskoler og faglige udvalgs indsatser for at få elever i praktik, fra børne- og undervisningsministeren

Samarbejdet med det lokale uddannelses-

udvalg

Barrierer for at tage elever ind

Tilfredshed med skolens serviceniveau

Alle interviews er blevet live-transskriberet af en referent. Der er til hver case skrevet casebeskri-

velser over indsatser relateret til god praksis for den praktikpladsopsøgende indsats.

Databehandlingen af det kvalitative data er foregået på to heldags-analyseworkshops, med delta-

gelse af alle projektets deltagere. Formålet med disse dage var at tale og diskutere alle cases

igennem, og deraf udlede de gode praksisser.