BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Til

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Dokumenttype

Rapport

Dato

December 2019

KORTLÆGGENDE UNDERSØGELSE

AF RITUALER OG TRADITIONER

FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUD-

DANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren

KORTLÆGGENDE UNDERSØGELSE

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I

ERHVERVSUDDANNELSERNE

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

RESUMÉ

Rammevilkår for de fire hovedområder

Identificerede ritualer og traditioner

Betydningen af ritualer og traditioner

Anbefalinger

INDLEDNING

Baggrund og formål med den kortlæggende undersøgelse

Undersøgelsens datagrundlag

Læsevejledning

ANBEFALINGER

RAMMEVILKÅR FOR DE FIRE HOVEDOMRÅDER

IDENTIFICEREDE RITUALER OG TRADITIONER

Artefakter

Dimission eller andre højtideligheder

Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og

legater

Ritualer og traditioner omkring svendeprøven

Sociale arrangementer

BETYDNINGEN AF RITUALER OG TRADITIONER

Faglig stolthed og identitet

Fællesskab

Undervisningsmiljø

Afslutningsarrangementet som overgangsritual

Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet

BILAG

Bilag 1: Metodebilag

Bilag 2: Internationale erfaringer

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

RESUMÉ

Dette resumé indeholdeholder hovedresultaterne fra den kortlæggende undersøgelse om ritualer og

traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne og giver et overblik over de anbefalinger, der er

udledt på baggrund heraf.

Undersøgelsen har til formål at besvare tre undersøgelsesspørgsmål:

1) Hvilke ritualer og traditioner for afslutning findes på skoler og under de faglige udvalg inden

for de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark?

2) Hvad betyder traditioner og ritualer for afslutning, herunder anvendelsen af medaljer, for

undervisningsmiljø, identitetsskabelse og fællesskab på erhvervsuddannelserne?

3) Hvilke konkrete forslag til tiltag og redskaber kan der udledes på baggrund af undersøgelsen

med hensyn til, hvordan indsatser for at understøtte anvendelsen af ritualer og traditioner

for afslutning på erhvervsuddannelserne kan tilrettelægges?

Undersøgelsen er gennemført via en praksiskortlægning af ritualer og traditioner for afslutning i

erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ bredde-

afdækning i form af tre spørgeskemaundersøgelser er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning

bestående af otte casebesøg på erhvervsskoler i Danmark og 32 supplerende telefoninterviews for-

delt på faglige udvalg, uddannelsesledere og tidligere elever.

1.1

Rammevilkår for de fire hovedområder

Undersøgelsen peger indledningsvist på en række rammevilkår, som har betydning for uddannel-

sernes muligheder og praksis for ritualer og traditioner. Der er identificeret fem rammevilkår, som

relaterer sig til hhv. 1) uddannelsernes opbygning, 2) uddannelsernes praksis for merit, 3) uddan-

nelsernes genstandsfelt og produkt, 4) uddannelsernes traditioner for afslutning og 5) historikken

bag uddannelserne.

Særligt kan uddannelsernes opbygning have betydning for muligheden for at skabe ritualer og tra-

ditioner for afslutning. Inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice afsluttes ho-

vedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt, at den primære fej-

ring foregår hos praktikvirksomheden.

Derudover kan det udfordre, når elevernes uddannelsesforløb som følge af skolernes meritpraksis

tilrettelægges forskelligt. Når elever får merit, afslutter de ikke nødvendigvis uddannelsen på samme

tid og har ikke på samme måde et klassesammenhold, som kan danne rammen om afslutningen.

1.2

Identificerede ritualer og traditioner

Et centralt formål med undersøgelsen har været at identificere ritualer og traditioner for afslutning

på erhvervsuddannelserne. De ritualer og traditioner, der er fremkommet af undersøgelsen, kan

overordnet inddeles i fem kategorier:

Artefakter

forstås som en fysisk genstand, der overrækkes i forbindelse med afslutningen

af uddannelsen. Det kan fx være en EUD-hue eller en trøje, hvorpå der trykkes tekst, som

symboliserer afslutningen på uddannelsen. Det kan også være artefakter, som symboliserer

det håndværk, eleverne uddannes indenfor, så som en SOSU-nål, en mejerihat, en murerske

eller et tømrerbælte.

2) Dimission eller andre højtideligheder

afholdes på langt størstedelen af uddannelserne.

Der er dog forholdsvis stor forskel på, hvem der deltager, hvordan overrækkelsen af beviser

foregår, om det er med eller uden spisning og om arrangementet er et dags- eller aftenar-

rangement med fest, dans og alkohol.

3) Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater

foregår ofte i sam-

spil med fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og/eller praktikvirksomheder. Der er

blandt andet eksempler på fagforeninger, som giver alle medlemmer en blomst, en termo-

kande eller et bælte til værktøj. På flertallet af uddannelserne er der også tradition for at

uddele legater eller medaljer til elever, som udmærker sig på forskellig vis. Her uddeles

blandt andet legater eller blomster til den bedste kammerat, humørsprederen eller til elever

med 0 pct. fravær.

Ritualer/traditioner omkring svendeprøven

forekommer ofte på skoler, hvor eleverne

afslutter med udarbejdelsen af et svendestykke. Ofte afholdes fernisering i forlængelse af

dimissionen, hvor pårørende og mester kan gå rundt med eleverne og se svendestykkerne.

På tværs af skolerne varierer omfanget af denne tradition. Hvor der nogle steder er tale om

en begivenhed af en times varighed i forlængelse af dimissionen, afholdes der andre steder

åbent hus, hvor familie, lokalsamfund, tidligere elever og virksomheder kan deltage.

Sociale arrangementer

afholdes typisk som erstatning eller supplement til de mere for-

melle arrangementer som fx dimission. De sociale arrangementer kan fx bestå i, at fagfor-

eningen inviterer til ”tildrikning”, at skolen giver morgenmad på elevernes sidste

dag eller

inviterer holdene og deres primære underviser på spisning. Til arrangementer på skolen er

der typisk også indslag, hvor eleverne eller underviseren har forberedt underholdning.

1.3

Betydningen af ritualer og traditioner

Udover kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelserne, har under-

søgelsen haft til formål at belyse, hvilken betydning ritualer og traditioner har for elevernes faglige

stolthed, deres fællesskabsfølelse og et attraktivt undervisningsmiljø. Foruden disse tre parametre,

viser analysen, at ritualer og traditioner ligeledes kan have betydning for elevernes overgang i ud-

dannelsesforløbet samt for erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet som helhed.

Faglig identitet og stolthed

På tværs af de medvirkende aktører er der en generel enighed om, at traditioner og ritualer kan

have betydning for elevernes faglige identitet og stolthed samt deres faglige identitetsskabelse. I

denne sammenhæng spiller artefakter en væsentlig rolle. Her fremhæves særligt artefakter, som

knytter sig til en bestemt faglighed eller skole. Også selve handlingen, hvor eleven modtager arte-

faktet, kan have betydning og bidrage til at manifestere den nye identitet som faglært.

Aktørerne peger generelt på vigtigheden af afholdelse af dimissioner eller lignende højtideligheder

for at markere elevens indtræden i det faglige fællesskab. Det kan i forbindelse med arrangementer

som disse være meget betydningsfuldt for de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra ele-

vernes praktikvirksomheder, som kender elevens faglighed, er til stede. Endvidere fremhæver flere

aktører, at elever, der får medaljer, er særligt stolte. Medaljen bliver et symbol på det ekstraordi-

nære stykke arbejde. På uddannelser, hvor medaljer ikke anvendes, er det vanskeligt for elever,

underviser og ledere at forholde sig til, hvilken indvirkning medaljer har på elevernes følelse af faglig

stolthed. Slutteligt fremhæver flere, at deltagelse af mestre, kolleger og familie til svendeprøven

kan have betydning for elevernes følelse af faglig stolthed og identitet, fordi prøven giver anledning

til at vise, hvad deres faglighed består i.

Fællesskab

Der tegner sig på tværs af undersøgelsen forskellige billeder af, hvilken betydning ritualer og tradi-

tioner har for fællesskabsfølelsen på erhvervsuddannelserne. Flere aktører peger på, at fællesskabs-

følelsen blandt eleverne først og fremmest opstår undervejs i uddannelsesforløbet, men at der dog

kan opstå en fællesskabsfølelse blandt eleverne

under

og i forbindelse med afholdelse af afslutnings-

ritualer. Uddannelsernes forskellige strukturer og rammevilkår kan endvidere medføre, at eleverne

afslutter uddannelsen forskudt, hvilket kan svække fællesskabsfølelsen, fordi de nyudlærte ikke

nødvendigvis afslutter uddannelsen med et hold, de kender godt.

Fællesskabsfølelsen kan forstærkes ved, at der under dimission eller andre afslutningsarrangemen-

ter afholdes taler af lærere eller andre skolerepræsentanter, som kender de dimitterende godt. Ele-

verne føler sig set og forståede, og dette kan bidrage til en generel fællesskabsfølelse med hinanden,

undervisere og med skolen. Der kan endvidere opstå stærke fællesskaber mellem eleverne op til og

under svendeprøven, hvor eleverne står foran en udfordring og derigennem kan støtte og bakke

hinanden op. En stor andel af nuværende og tidligere elever, som har medvirket i undersøgelsen,

peger på, at de sociale arrangementer spiller en rolle for fællesskabsfølelsen. De påpeger i forlæn-

gelse af dette, at der i fremadrettede initiativer rettet mod fejring af afslutningen med fordel kan

fokuseres på også at give plads til fester, fællesspisning med elever og undervisere mv.

Undervisningsmiljø

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews tegnes et forskelligt billede

af, om ledere, faglige udvalg, undervisere og elever vurderer, at traditioner og ritualer har en be-

tydning for undervisningsmiljøet. Af ledernes og de faglige udvalgs besvarelser i spørgeskemaun-

dersøgelsen fremgår det, at omkring to tredjedele (68 pct.) af uddannelseslederne og repræsentan-

ter fra de faglige udvalg i høj eller meget høj grad mener, at afslutningsritualer og -traditioner har

betydning for undervisningsmiljøet. I de kvalitative interviews har aktørerne dog vanskeligt ved at

se sammenhængen mellem ritualer og traditioner for afslutning og et attraktivt undervisningsmiljø.

De peger på, at et attraktivt undervisningsmiljø kommer før afslutningsritualer. Ritualer og traditio-

ner undervejs i uddannelsen kan dog være med til at understøtte et attraktivt undervisningsmiljø.

Et eksempel på dette kan fx være afslutningsarrangementer i forbindelse med afslutning af grund-

forløb 2. Disse kan bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen, fordi elevernes mile-

pæle markeres og fejres, ligesom de kan være med til at skabe sammenhæng i overgangen fra elev

til lærling. Slutteligt viser analysen, at udsigten til at modtage en medalje kan være en motivations-

faktor for nogle elever, som medvirker til, at de gør sig ekstra umage undervejs i uddannelsen.

Interviewpersonerne peger dog generelt på, at medaljeuddelingen ikke er noget, der fylder specielt

meget for eleverne, eller kun er noget, eleverne er opmærksomme på under den afsluttende del af

uddannelsen.

Afslutningsarrangementet som overgangsritual

Både elever, undervisere og ledere fremhæver, at afslutningsritualer og -traditioner er vigtige, fordi

de markerer afslutningen af en uddannelse

–

en milepæl i de unges liv og en fejring af, at de har

nået et mål og gennemført en uddannelse. Flere elever ønsker i den forbindelse, at der er formelle

rammer omkring afslutningen, som synliggør, at de har arbejdet hårdt for at gennemføre uddannel-

sen, og at det nu er lykkedes. Her kan undervisere spille en central rolle som kulturbærere ved fx

at tale afslutningsritualerne op, da dette understøtter elevernes oplevelse af stolthed.

Det er særligt vigtigt, at afslutningsritualerne inkluderer elevernes nære relationer, herunder familie,

lærere, mestre og andre kolleger fra deres arbejdsplads. Det har en personlig betydning for dem,

fordi de ofte har styrket og understøttet dem i at gennemføre uddannelsen.

Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet

Afslutningsritualer og traditioner kan være med til at skabe positive billeder af de forskellige fag og

brancher. Det kan blandt andet ske ved brugen af fagspecifikke artefakter, som symboliserer fag-

ligheden, ved deling af billeder fra forskellige afslutningsarrangementer og ved åbne arrangementer,

hvor interesserede uden for skolen fx kan se elevernes svendestykker.

Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter peger desuden på, at afslutningsritualer kan med-

virke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt i

uddannelsen. Når elever på grundforløb lægger mærke til ritualer og traditioner, som fx knytter sig

til svendeprøver, er det en ”stille branding” af fagligheden og uddannelsen.

1.4

Anbefalinger

Med afsæt i rapportens analyser er der udledt ni anbefalinger, som på forskellig vis relaterer sig til

erhvervsuddannelserne bredt set eller mod specifikke uddannelsesområder. Anbefalingerne er for-

muleret på baggrund af de synspunkter, erfaringer og oplevelser, som på tværs af de involverede

aktører har været mest fremtrædende. Anbefalingerne har forskellig detaljeringsgrad, afhængigt af,

hvad analysens data giver grundlag for. Formålet med anbefalingerne er at danne grundlag for

beslutningen om, hvilken indsats, der skal igangsættes som led i den politiske aftale

. De ni anbefa-

linger præsenteres kort nedenfor.

➢

Anbefaling #1

retter sig mod

nødvendigheden i at tilpasse ritualer og traditioner til fag-

ligheden i den enkelte uddannelse.

Dette betyder, at ritualer og traditioner for afslutning

ikke skal standardiseres, men i stedet tage udgangspunkt i og tilpasses de konkrete behov og

ønsker på de enkelte uddannelser og skoler.

Anbefaling #2

relaterer sig tæt til den første og vedrører

ritualer og traditioners kobling til

skolens kultur og historie.

Analysen peger på, at i de tilfælde, hvor ritualer og traditioner har

et særligt historisk eller skolemæssigt ophæng, opleves ritualerne mere betydningsfulde, lige-

som de prioriteres højere af både elever, undervisere og ledelse.

Analysen peger på, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser kan have en

betydning for elevernes faglige identitet og fællesskabsfølelse og

–

i begrænset omfang

–

ele-

vernes opfattelse af et attraktivt undervisningsmiljø. Dog peger aktørerne på, at disse parametre

i højere grad vil kunne understøttes af aktiviteter, der foregår i løbet af uddannelsen.

Anbefa-

ling #3

handler derfor om, at

skoler i højere grad bør prioritere ritualer og traditioner

undervejs

i skoleforløbet.

Dette kan fx være rustur, fredagsbar og morgensamling med fæl-

lessang.

I relation til ovenstående peger undersøgelsen på, at det er vigtigt med undervisere, der går

forrest og taler skolens traditioner og ritualer op.

Anbefaling #4

omhandler derfor,

at under-

visere bør udgøre en form for kulturbærere,

der udvikler og understøtter nye ritualer og

traditioner, ligesom de kan være med til at fastholde og videreudvikle gamle traditioner.

Anbefaling #5

omhandler

artefakters betydning for faglig stolthed og fællesskabsfø-

lelse.

Undersøgelsen viser, at modtagelse af artefakter, som er særligt forbundet med deres

faglighed og/eller til deres skole, kan understøtte de unges indtræden i deres nye identitet som

faglært.

For mange elever er den faglige identitet og stolthed tæt knyttet til deres praktiksted. Af denne

grund lyder

anbefaling #6,

mestre eller andre repræsentanter for praktikstedet del-

tager i de afsluttende traditioner eller ritualer.

Skolerne bør i denne forbindelse understøtte

praktikstedernes deltagelse.

Overordnet peger undervisere, elever og uddannelsesledere på, at formaliseringen af ritualer og

traditioner har betydning for elevernes oplevelse af at blive set og anerkendt.

Anbefaling #7

understreger vigtigheden af, at

elever blive set og hørt gennem konkrete handlinger i

afslutningsritualet,

fx gennem individuel bevisoverrækkelse eller uddelegering af et personligt

svendebrev.

➢

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole

til faglært

– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018

➢

Af aftaleteksten fremgår medaljer som et centralt og selvstændigt afslutningsritual. Blandt un-

dersøgelsens medvirkende aktører er der dog stor uenighed om, hvorvidt medaljer er en god

eller dårlig tradition for afslutning på uddannelserne. Der er på denne baggrund uddelt

anbefa-

ling #8

om, at

medaljer kan fastholdes på de uddannelser,

som på nuværende tidspunkt

har tradition for uddeling af medaljer, mens

medaljer ikke bør udbredes til alle uddannel-

sesområder.

Slutteligt sætter

anbefaling #9

fokus på elevernes ønske om

sociale arrangementer som

afslutning på deres uddannelse.

Generelt fremhæver eleverne, at særligt sociale arrange-

menter i det nære fællesskab

–

dvs. med deres klassekammerater og undervisere, bidrager til

en god og mindeværdig afslutning på deres uddannelse.

➢

INDLEDNING

Rambøll Management Consulting, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har på

vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemført en kortlæggende undersøgelse af ritualer

og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen er gennemført fra oktober 2019

til december 2019.

2.1

Baggrund og formål med den kortlæggende undersøgelse

Af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden"

fremgår et

ønske om, at eleverne i erhvervsuddannelserne sikres et mere sammenhængende uddannelsesforløb

fra start til slut samt et attraktivt undervisningsmiljø for unge og ældre elever med øget elevinddra-

gelse, stærk identitetsskabelse og fællesskab. I forlængelse af dette ønske er der afsat midler til en

indsats for ritualer og traditioner for afslutning. Formålet med kortlægningen er derfor at skabe

grundlag for at udlede anbefalinger til fremtidige indsatser på området. Nærværende undersøgelse

skal således informere udmøntningen af de midler til styrkelse af erhvervsuddannelsernes ritualer

og traditioner, der følger af den politiske aftale

”Fra

folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til

fremtiden”.

I Danmark findes der allerede i dag mange ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannel-

serne. På de ”gamle” erhvervsuddannelser med rødder i lavsvæsenet og mesterlære (fx smed, kok

og murer) er der således stærke traditioner for afslutning af både formel og uformel karakter. De

formelle traditioner omfatter bl.a. brug af skuemestre ved svendeprøve og uddeling af medaljer,

mens fx tildrikning praktiseres som et mere uformelt ritual for at markere overgangen fra uddan-

nelse til faglært. Samtidig er ritualer og traditioner på de nyere erhvervsuddannelser (fx klinikassi-

stent, mediegrafiker og SOSU-hjælpere) også under opbygning og konsolidering. Her anvendes ud-

deling af gaver fra fagforeninger og anvendelsen af EUD-huer bl.a. som symboler på, at de unge nu

optages som fuldgyldige medlemmer af fagfællesskabet.

Nærværende undersøgelse har til formål dels at kortlægge, hvilke ritualer og traditioner for afslut-

ning, der eksisterer på de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, dels at belyse betydningen af

traditioner og ritualer for hhv. identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø. Kortlægningen

skal med afsæt heri bidrage til etableringen af et grundlag, hvorpå der kan træffes beslutninger om

kommende indsatser på området.

Med afsæt i ovenstående vil nærværende undersøgelse besvare nedenstående tre spørgsmål:

1) Hvilke ritualer og traditioner for afslutning findes på skoler og under de faglige udvalg inden

for de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark?

2) Hvad betyder traditioner og ritualer for afslutning, herunder anvendelsen af medaljer, for

undervisningsmiljø, identitetsskabelse og fællesskab på erhvervsuddannelserne?

3) Hvilke konkrete forslag til tiltag og redskaber kan der udledes på baggrund af undersøgelsen

med hensyn til, hvordan indsatser for at understøtte anvendelsen af ritualer og traditioner

for afslutning på erhvervsuddannelserne kan tilrettelægges?

2.2

Undersøgelsens datagrundlag

Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ

breddeafdækning bestående af en heldækkende spørgeskemaundersøgelse til ledere, elever og fag-

lige udvalg er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning bestående af casebesøg og telefonin-

terviews. De forskellige datakilder fremgår af nedenstående tabel. Se i øvrigt bilag 1 for en detaljeret

beskrivelse af undersøgelsens forløb, de enkelte metodiske tilgange samt kriterier for case- og in-

formantudvælgelse.

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole til faglært

– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018

Tabel 2-1: Undersøgelses datagrundlag

Spørgeskemaundersøgelse til:

Skoleledelsen på samtlige erhvervsuddannelser i Danmark

Repræsentanter for alle faglige udvalg

Elevrådsrepræsentanter for samtlige erhvervsuddannelser i Danmark

Casebesøg på otte erhvervsuddannelser rundt i landet med:

Inddragende workshops med elever

Fokusgruppeinterview med undervisere

Fokusgruppeinterview med aftagerrepræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg samt evt.

andre relevante aftagere

Supplerende telefoninterviews med:

Ledere fra 15 erhvervsuddannelser

Repræsentanter fra 10 faglige udvalg

Tidligere elever (7) fra erhvervsuddannelserne

Som det fremgår af ovenstående, har det i forbindelse med praksiskortlægningen været afgørende

at indsamle data, der repræsenterer de tre centrale niveauer i erhvervsuddannelserne, hhv. elever,

skoler og aftagere. Eleverne er i sidste ende dem, der har størst viden om og indblik i, hvad ritualer

og traditioner for afslutning betyder for udviklingen af en stærk erhvervsfaglig identitet, det faglige

og sociale fællesskab på uddannelsen og det undervisningsmiljø, eleverne møder til dagligt. Derfor

har der i dataindsamlingen været særlig vægt på elevinddragelse i form af workshopformater, hvor

elevernes indsigter og idéer er blevet afdækket gennem metoder, der trækker på servicedesigns

visuelle og håndgribelige virkemidler. Det betyder konkret, at der gennem øvelser som associati-

onslege, placering af billeder af ritualer og traditioner i grafiske diagrammer og kreative idegenere-

ringsprocesser er blevet åbnet op for elevernes perspektiver og refleksioner på både nuværende og

fremadrettet praksis i forhold til afslutningsritualer og -traditioner. Desuden er elevworkshops blevet

afholdt som den første aktivitet på hvert casebesøg for herved at kunne lade elevernes indsigter

være styrende for de efterfølgende interviews med undervisere og aftagere.

I dataindsamlingen har det desuden været centralt at inddrage skoler og aftagere, både for at af-

dække praksis for og betydning af ritualer og traditioner set fra et skole- og aftagerperspektiv, og

fordi undersøgelsen skal pege på mulige fremtidige indsatser med høj legitimitet i sektoren. Det er

dog væsentligt at bemærke, at undersøgelsen som udgangspunkt har afdækket

erhvervsskolernes

traditioner og ritualer og for afslutning. Selvom ritualer og traditioner, som afholdes på virksomhe-

der, praktiksteder eller privat, ligeledes behandles enkelte steder i rapporten, er disse ritualer og

traditioner ikke afdækket systematisk i nærværende undersøgelse.

Foruden kortlægningen af praksis var det oprindeligt intentionen, at undersøgelsen skulle indeholde

en videnskortlægning af aktuelt bedste viden om betydningen af ritualer og traditioner for afslutning

i ungdomsuddannelserne for identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø både nationalt og

internationalt. Den systematiske søgning i databaser samt den håndholdte søgning viste imidlertid,

at der hverken nationalt eller internationalt er gennemført forskning, som eksplicit undersøger be-

tydningen af traditioner og ritualer for afslutning på de tre parametre. Det er i samarbejde med

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet besluttet, at midler til videnskortlægningen er konverteret til

den kvalitative dataindsamling i den nationale praksiskortlægning (se uddybning i Bilag 1).

Endvidere er der i tillæg til den nationale praksiskortlægning gennemført en international kortlæg-

ning af praksis for ritualer og traditioner for afslutning i fire lande, hhv. Tyskland, Schweiz, Holland

Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse til elevrådsrepræsentanter anvendes ikke i selve afrapporteringen, idet svarprocenten var

for lav.

og Norge. Datagrundlaget for den internationale kortlægning har imidlertid vist sig ikke at kunne

bære en analyse, og kortlægningen fremgår derfor ikke af nærværende rapport. Der henvises til

Bilag 2 for en opsamling af de internationale erfaringer.

2.3

Læsevejledning

Denne rapport indeholder i alt seks kapitler:

•

Kapitel 1 indeholder et resumé af rapporten, som giver et overblik over hovedresultater samt

de anbefalinger, der er udledt på baggrund af undersøgelsen.

Kapitel 2 rummer nærværende indledning med undersøgelsens formål, baggrund og datagrund-

lag.

Kapitel 3 præsenterer anbefalinger til fremadrettede initiativer og fokusområder.

I kapitel 4 sættes der fokus på undersøgelsens genstandsfelt og de fire hovedområder, herunder

hvad der kendetegner og udfordrer hvert af hovedområderne.

Kapitel 5 indeholder en oversigt over de ritualer og traditioner, der er identificeret i den nationale

kortlægning.

I kapitel 6 præsenteres betydningen af ritualer og traditioner for hhv. faglig stolthed og identitet,

fællesskabsfølelse og undervisningsmiljø.

•

Rapporten indeholder derudover fire konkrete cases (markeret med grå bokse), som er konstrueret

på baggrund af ét eller flere interviews i den nationale kortlægning.

ANBEFALINGER

Dette kapitel præsenterer en række anbefalinger, herunder forslag til indsatser, tiltag og redskaber,

som er identificeret i kortlægningen og den efterfølgende analyse, med henblik på at understøtte

den fremtidige udvikling og anvendelse af ritualer og traditioner for afslutning på erhvervsuddan-

nelserne.

Anbefalingerne er analytisk udledt med afsæt i den indsamlede data. Anbefalingerne er således

formuleret på baggrund af de synspunkter, erfaringer og oplevelser, som på tværs af de involverede

aktører har været mest fremtrædende. Anbefalingerne retter sig både mod erhvervsuddannelser

bredt set samt mod specifikke uddannelsesområder, og har forskellig detaljeringsgrad, afhængigt

af, hvad analysens data giver grundlag for. Formålet med anbefalingerne er at danne grundlag for

beslutningen om, hvilken indsats, der skal igangsættes som led i den politiske aftale

#1 Nødvendigt at tilpasse ritualer og traditioner til fagligheden i den enkelte uddannelse

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved stor heterogenitet i forhold til bl.a. elevsammensætning,

faglighed, historisk baggrund og praksis for ritualer og traditioner for afslutning. Det er derfor nød-

vendigt, at udviklingen af og praksis for ritualer og traditioner for afslutning tilpasses fagligheden i

den enkelte uddannelse. Nogle ritualer og traditioner kan være til glæde og gavn for flere uddannel-

ser, fx dimissionsfest med taler og sang, mens andre, såsom medalje, EUD-hue og andre artefakter,

egner sig bedre til nogle uddannelser frem for andre. I udviklingen af ritualer og traditioner for

afslutning i erhvervsuddannelserne er det således vigtigt at have blik for den specifikke faglighed,

hvorfor der ikke kan være tale om en

’one size fits all-løsning’.

Alt skal ikke standardiseres. Vi er ikke ens og skolerne er ikke ens. Man skal finde noget, der

passer til uddannelserne. Jeg har set det så mange gange, at hvis man laver noget og trækker

det ned over hovedet, så dur det ikke. Når det giver mening for faget, får folk gjort det.

(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser, kontor, handel og

forretningsservice)

Dette kan fx eksemplificeres gennem en anlægsgartnerelevs forslag om, at skolen kan anlægge en

dimissionsskov som afslutningsritual på uddannelsen. Ideen går konkret ud på, at hver årgang skal

plante et træ som symbol på deres tid og læring på uddannelsen. Eleven ønsker, at dimissionsskoven

skal indføres, fordi den symboliserer elevernes faglighed, ligesom den kan stå som et minde for både

skolen og eleverne.

Vi skal selv vælge det træ, der skal plantes. Træet skal repræsentere klassen, og der kan være

en lille beskrivelse af klassen også. Det er skal være et ekko og en stolthed af, at man har været

her på skolen. Jeg ville selv komme forbi engang imellem og kigge til træet.

(Elev, anlægsgartneruddannelsen)

Når ritualer og traditioner møntes på den specifikke faglighed i uddannelsen, mindsker det også

risikoen for at

”kopiere”

ritualer eller traditioner fra andre typer af uddannelsesinstitutioner- eller

områder. Dette finder aktørerne i undersøgelsen essentielt, da det er vigtigt for dem, at ritualer og

traditioner for afslutning på erhvervsuddannelserne får deres egen betydning og værdi for både

elever og undervisere. Hvis ritualer og traditioner ikke har deres egen betydning, mister de deres

værdi, ligesom de i mindre grad vil blive prioriteret af elever, undervisere og ledelse.

Traditioner er godt, men de skal være i forhold til ens egen uddannelse. Jeg gider ikke bare kopiere

fra andre uddannelser, for så mister det værdien. Traditionerne skal være for murere.

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole

til faglært

– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018

(Elev, mureruddannelsen)

#2 Ritualer og traditioner bør kobles til skolens historie og kultur

I forlængelse af ovenstående anbefaling om tilpasning af ritualer og traditioner til fagligheden i den

enkelte uddannelse er det ligeledes centralt, at ritualer og traditioner

–

i det omfang, det er muligt

–

kobles op på skolens historie eller kultur. Det er gennemgående i undersøgelsen, at de steder,

hvor ritualer og traditioner har et historisk eller lokalt ophæng, opleves ritualerne mere betydnings-

fulde, ligesom de prioriteres højere af både elever, undervisere og ledelse. Dette hænger sammen

med, at både elever, undervisere og ledelse får et særligt ejerskab og tilhørsforhold til traditionerne.

For at illustrere ovenstående pointe kan en SOSU-skole fremhæves. Hvert år efter overrækkelsen

af uddannelsesbeviser danser eleverne rundt om en statue, som symboliserer skolen og uddannel-

sens grundlægger. Dette gøres i respekt for og som tak til grundlæggeren for muligheden for at

kunne uddanne sig som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. Dette afslutningsritual har en helt sær-

lig betydning for eleverne, dels fordi ritualet hænger sammen med fællesskab og glæde, dels fordi

det er en gammel tradition præcis for deres skole, som understreger det særlige ved netop deres

faglige skolefællesskab. Ritualet er således noget, som både elever, undervisere og ledelse ser frem

til hvert år i forbindelse med afslutning af uddannelsesforløbet, selvom det ikke direkte har noget

med elevernes faglighed at gøre.

#3 Ritualer og traditioner undervejs i uddannelsesforløbet skal prioriteres

Analysen peger på, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser kan have en

betydning for elevernes faglige identitet og fællesskabsfølelse og

–

i begrænset omfang

–

elevernes

opfattelse af et attraktivt undervisningsmiljø. Dog fremhæver de medvirkende på tværs af undersø-

gelsen, at hvis faglig identitet, fællesskab og et attraktivt undervisningsmiljø skal sikres, er det

nødvendigt, at skoler også prioriterer ritualer og traditioner

undervejs

i skoleforløbet. Dette kan fx

være rustur, fredagsbar, morgensamling med fællessang mv.

Jeg vil mene, at ritualer og traditioner for afslutning kommer på bagkant. […] Det er ikke traditi-

onerne for afslutning i sig selv, der gør noget for de unge. Det er nok snarere det, der sker under

uddannelsen.

(Repræsentant, Grafisk Uddannelsesudvalg)

Flere interviewpersoner peger på, at hvis skolerne får etableret ritualer og traditioner, der finder

sted løbende under uddannelsen, vil elever, undervisere og ledelsen i højere grad prioritere ritualer

og traditioner for afslutning, fordi disse vil være genkendelige som en væsentlig del af uddannelsen

for de medvirkende aktører. Traditioner undervejs i uddannelsen vil ifølge undersøgelsens aktører

bidrage til et stærkere fællesskab på uddannelsen

–

et fællesskab, der ligeledes er værd at fejre til

afslutningen. Det samme gør sig gældende for faglig identitet og undervisningsmiljø, hvor traditioner

undervejs i uddannelsen ifølge interviewpersonerne vil bidrage til et positivt læringsmiljø og en stær-

kere faglig identitet, som i højere grad kan understøtte formelle som uformelle afslutningsritualer.

På tværs af undersøgelsens medvirkende aktører

–

således både faglige udvalg, ledelse, undervisere

og elever

–

er det derfor også undervejs i uddannelsesforløbet, at der bør iværksættes konkrete

initiativer.

Den faglige stolthed er klart noget, der skabes undervejs i uddannelsen og ikke noget, der sker, når

uddannelsen afsluttes. Det er undervejs i uddannelsen, at man egentlig bør gøre noget.

(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)

#4 Vigtigt med kulturbærere i form af undervisere

I forlængelse af ovenstående anbefaling peger analysen endvidere på, at det er vigtigt med under-

visere, der går forrest og taler skolens traditioner og ritualer op.

Vi er som institution ikke god nok til at skabe den der glæde og til at tale traditionerne op. Der

ligger et ansvar på os der. Hvis vi som undervisere ikke gør noget, så dør det helt. Der skal være

nogle kulturbærere og nogle, som er villige til at lægge noget energi i det.

(Underviser, handelsuddannelsen)

Ovenstående handler om, at eleverne først og fremmest skal gøres opmærksomme på, at der findes

afslutningsritualer på skolen, og at disse er værd at prioritere, fordi de markerer et mål og en af-

slutning. Samtidig kan underviserne med fordel fortælle gamle historier og anekdoter fra tidligere

arrangementer, hvor de med ord viser eleverne, at det er fedt at blive færdig med sin uddannelse.

Underviserne kan således både være dem, der udvikler og understøtter nye ritualer og traditioner,

ligesom de kan være med til at fastholde og videreudvikle gamle traditioner.

#5 Artefakter har en væsentlig betydning for faglig stolthed og fællesskabsfølelse

Både elever, undervisere, ledere og aftagerrepræsentanter peger på, at fagspecifikke artefakter har

betydning for elevernes faglige identitet og stolthed samt for deres følelse af at høre til i et fagligt

fællesskab. Særligt modtagelsen (og den efterfølgende brug eller fremvisning) af artefakterne frem-

hæves som understøttende for at kunne indtræde i den nye identitet som faglært. På tværs af de

medvirkende aktører fremhæves det, at artefakter i forbindelse med afslutning skal være funderet i

og relateret til den specifikke faglighed.

Jeg synes, at de forskellige faglige udvalg skal tænke i et artefakt, halstørklæde, armbånd, nål, hat;

at man markerer, at hvis du har det her, så er du faglært

– det ved alle. […] Så skal man arbejde

på at finde det, der giver respekt i lige præcis den branche. Det ville binde faget sammen. Adgangs-

billetten ind;

’jeg

er en del af en større kreds’.

(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser)

Som beskrevet ovenfor kan overrækkelsen af artefakter spille en væsentlig rolle i elevernes ople-

velse af afslutningen. Artefaktet kan opleves som en symbolsk værdi for de nyudlærtes faglige iden-

titet, stolthed og fællesskabsfølelse, ligesom selve den rituelle overrækkelse af artefaktet kan have

betydning for de nyudlærtes følelse af at blive individuelt anerkendt og fejret for at have gennemført

en uddannelse.

#6 Involvering af virksomheder/læremester i skolens afslutningsritual

Det har generelt en stor betydning for de unge, når deres læremester eller andre repræsentanter

fra deres praktikvirksomhed deltager i afslutningsritualerne. Dette hænger sammen med, at den

faglige identitet og stolthed for mange unge er tæt knyttet til deres praktiksted. Når mester eller

andre repræsentanter for praktikstedet deltager i de afsluttende traditioner eller ritualer, føler ele-

verne således, at deres praktiksted anerkender dem for deres faglighed, ligesom de nu anses for

faglærte på lige fod med deres kolleger. Derudover bliver de unge stolte af, at deres mester eller

praktikvirksomhed viser dem interesse og prioriterer at fejre dem.

Mestrene har en meget vigtig funktion i ritualerne, fordi de viser interesse og prioriterer det at

fejre eleverne. […] Eleverne bliver jo så stolte. Det er mestrene, der har uddannet dem på virk-

somhederne. De er jo nogle travle mennesker, så at de kommer og fejrer de unge, det betyder

da meget.

(Uddannelsesleder, Teknologi, byggeri og transport)

Flere elever fortæller i forlængelse af ovenstående, at der i mange praktikvirksomheder afholdes et

afslutningsarrangement, når den unge er færdig med sin uddannelse. Der er dog stor variation i,

hvordan dette arrangement afholdes, herunder hvem der deltager og hvad arrangementet består

af; nogle steder er der fælles morgenmad, hvor eleven selv skal medbringe morgenbrød, mens der

andre steder afholdes en stor fest med treretters menu og taler. Der er generelt blandt undersøgel-

sens medvirkende aktører enighed om, at praktiksteder skal have mulighed for at afholde dét

arrangement, der passer til virksomheden

–

både hvad angår det praktiske og det økonomiske. Af

denne grund bliver det endnu mere centralt, at mester eller praktikvirksomhed inviteres til det ar-

rangement, som skolen afholder, for på denne måde at give alle elever mulighed for at anerkendes

og fejres af deres praktikvirksomhed.

#7 Eleverne ønsker at blive set og hørt gennem konkrete handlinger i afslutningsritualer

Overordnet peger undervisere, elever og uddannelsesledere på, at formaliseringen af ritualer og

traditioner har betydning for elevernes oplevelse af at blive set og anerkendt. Når eleverne fx får

tilsendt deres bevis via e-Boks, eller når overrækkelsen foregår ved, at eleverne selv skal fortælle,

hvem de er, mindsker det værdien af traditionen og/eller ritualet for eleverne. Dette skyldes, at

eleverne blot føler sig som et tal i rækken. Det peger på vigtigheden af at gennemføre en formali-

seret

handling,

herunder at kalde den enkelte elev op, give hånd til uddannelseslederen og få et

bevis printet på pænt papir. Disse handlinger bidrager til, at eleverne oplever at blive set som indi-

vider, der har nået en milepæl.

Der er noget med det der med at få råbt sit navn op; ”Jeg gjorde det, yes!”. Det giver den der faglige

stolthed.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

#8 Medaljer bør fastholdes, men ikke udbredes

Af aftaleteksten fremgår medaljer som et centralt og selvstændigt afslutningsritual. Blandt under-

søgelsens medvirkende aktører er der dog stor uenighed om, hvorvidt medaljer er en god eller dårlig

tradition for afslutning på uddannelserne. Særligt på de uddannelser, som på nuværende tidspunkt

har tradition for at uddele medaljer, finder aktørerne traditionen både fin og vigtig, idet den aner-

kender de særligt dygtige elever, ligesom den skaber synlighed omkring faget.

En af mine bedste venner fik en medalje, og han er da rigtig glad for den. Det er ekstra fedt at

få en medalje. Den er ligesom en udvidelse af svendebrevet. Medaljen symboliserer jo, at man

har gjort det særligt godt, det er ikke bare en udmærkelse. Det er ikke bare en topkarakter,

men meget mere.

(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)

Medaljen har en betydning, særligt i de ældre brancher, såsom tømrer, kok og tjener. For ele-

verne, og særligt når man kan se, at det kun er én ud af et hold. Det gælder også for omverdenen

[...] Og hele den medaljesnak er med til at give presseomtale.

(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser)

På de uddannelser, hvor medaljer ikke er en tradition, opleves medaljerne malplacerede og unød-

vendigt kompetitive. Dette betyder dog ikke, at aktører fra disse uddannelser anser udmærkelser

som dårlige i sig selv, men snarere at fremhævelsen af særlige elever også bør handle om kamme-

ratskab eller generel faglig udvikling.

Medaljer hører ikke så godt sammen med vores værdier om, at ingen er bedre end andre.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Vi er en branche, som ikke har et stort konkurrencegen. Vi vil gerne have, at eleverne er dygtige,

men det er ikke konkurrenceperspektivet, der fylder. Det er heller ikke noget, vi ønsker at fremme.

Vi skal trykke på nogle andre knapper. Vi er derfor ikke vilde med medaljetænkningen.

(Repræsentant, Fagligt udvalg for Pædagogisk Assistentuddannelse og SOSU-uddannelserne)

I tilknytning til ovenstående mener flere aktører

–

både aktører med og uden erfaringer med me-

daljer

–

at medaljerne kræver en form for produkt eller et konkret håndværk. Medaljerne opfattes

således som nemmere at implementere på uddannelser, som afsluttes med noget målbart, fx et

møbel, mens uddannelser, som i højere grad sætter fokus på det relationelle, fx merkantile uddan-

nelser eller SOSU-uddannelserne, har sværere ved at anvende og uddele medaljer. Samlet set er

der således blandt de medvirkende aktører en oplevelse af, at medaljer kan være relevante og

vigtige på nogle uddannelser, mens de ikke nødvendigvis har potentiale for udbredelse på samtlige

uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.

#9 Eleverne ønsker sociale arrangementer som afslutning på deres uddannelse

Flere elever

–

både yngre og ældre

–

ønsker et socialt arrangement som del af deres afslutning på

uddannelsen. De steder, hvor der afholdes dimission eller andre festligheder, fremhæver eleverne

dette som særlig betydningsfuldt, fordi festlighederne bidrager til at få sat et mindeværdigt punktum

for uddannelsen. Tilsvarende efterspørger elever, der ikke har et socialt arrangement på deres skole,

at dette indføres som led i afslutningen på deres uddannelse.

Generelt fremhæver eleverne, at særligt sociale arrangementer med deres klassekammerater og

undervisere bidrager til en god afslutning. For de unge er det således vigtigt at være sammen i det

nære fællesskab, så de kan få sagt ordentligt farvel til deres klasse og til deres nærmeste undervi-

sere.

Jeg synes, det kunne være fedt med en fest. En fest, hvor man slipper skolen. Men kunne mødes

og spise sammen. Det kunne bare være eleverne, og hvis lærerne har lyst til at komme, kunne

det være rigtig fint. Det slutter meget brat, som det er nu. Det kunne være kulminationen på det

hele. Vi snakker altid bare meget fagligt.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Vi har slet ikke noget ved afslutning. Det er bare farvel og tak. Jeg synes det ville være rart, hvis

vi lavede noget sammen. Det behøver ikke at være noget stort. Bare det at være sammen med

klassen til noget spisning eller noget ville være godt.

(Elev, handelsuddannelsen)

Ifølge flere elever er det således det intime, sociale arrangement, som de savner i forbindelse med

afslutningen på deres uddannelse. For mange elever betyder det ligeledes meget, at deres undervi-

sere deltager i det afsluttende sociale arrangement. Undersøgelsen peger dog på, at det på under-

viserniveau varierer meget, hvorvidt underviserne ønsker at være en del af et mere uformelt, socialt

arrangement, hvor der ofte vil være alkohol involveret. Nogle undervisere vil meget gerne deltage

og fejre deres elever i et uformelt set-up, mens andre har vanskeligt ved at kombinere deres pro-

fessionelle rolle med noget mere privat.

Om underviserne deltager i et afsluttende, socialt arrangement, må være op til den enkelte skole og

de konkrete undervisere at bestemme. Det kan dog anbefales, at underviserne som minimum un-

derstøtter eleverne i at arrangere og organisere et afslutningsarrangement, hvor de får lejlighed til

at fejre den fælles gennemførelse af uddannelsen.

RAMMEVILKÅR FOR DE FIRE HOVEDOMRÅDER

Erhvervsuddannelserne er generelt kendetegnet ved stor heterogenitet

–

både hvad angår faglighed,

elevsammensætning og praksis for ritualer og traditioner for afslutning. I dette kapitel sættes der

fokus på en række rammevilkår, som har betydning for udvikling af og praksis for ritualer og tradi-

tioner for afslutning inden for de fire hovedområder.

•

Der er identificeret fem faktorer, som har betydning for uddannelsernes muligheder og

praksis for ritualer og traditioner. Disse relaterer sig til 1) uddannelsernes opbygning, 2)

uddannelsernes praksis for merit, 3) uddannelsernes genstandsfelt og produkt, 4) uddan-

nelsernes traditioner for afslutning og 5) historikken bag uddannelserne.

•

Særligt kan uddannelsernes opbygning have betydning for muligheden for at skabe ritua-

ler og traditioner for afslutning. Inden for fagområdet kontor, handel og forretningsservice

afsluttes hovedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt,

at den primære fejring foregår hos praktikvirksomheden.

•

Derudover kan det udfordre, når elevernes uddannelsesforløb som følge af skolernes me-

ritpraksis tilrettelægges forskelligt. Når elever får merit, afslutter de ikke nødvendigvis

uddannelsen på samme tid og har ikke på samme måde et klassesammenhold, som kan

danne rammen om afslutningen.

For det første varierer

uddannelsernes opbygning

på tværs af de fire hovedområder. Opbygnin-

gen har betydning for, hvor naturligt det opleves for elever og undervisere at fejre afslutningen af

uddannelsen i regi af erhvervsskolerne. Inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsser-

vice afsluttes hovedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt, at

den primære fejring foregår hos praktikvirksomheden. På mange af disse uddannelser afholdes der

desuden en større fejring af grundforløbets afslutning, hvilket dels forklares med det afsluttende

praktikforløb, dels forklares med henvisning til den tidligere hg-uddannelse, som blev afsluttet efter

et toårigt erhvervsrettet handelsskoleforløb. Inden for uddannelser på de tre øvrige hovedområder

afsluttes uddannelsen typisk på skolen, hvorfor der her opstår en mere naturlig anledning til at holde

en officiel afslutning på skolen.

Vi har ikke rigtig noget ritual eller tradition på skolen, men det er fordi, vi ikke er her i længere pe-

rioder med hinanden, og så får man jo ikke et tæt forhold. Man får anerkendelse fra virksomhe-

den. Dem kender jeg jo. De siger;

”godt du klarede det”.

(Elev, handelsuddannelse)

Derudover peger uddannelsesledere og repræsentanter for faglige udvalg fra SOSU-området på, at

skolernes

meritpraksis,

som blev skærpet med indførelsen af EUD-reformen, påvirker skolernes

mulighed for at skabe stærke afslutningstraditioner. Når elevernes uddannelsesforløb er tilrettelagt

forskelligt, er der ifølge både elever, undervisere og ledere ikke det samme klassesammenhold.

Samtidig afslutter eleverne uddannelserne på forskellige tidspunkter i løbet af året. Selvom flere

skoler afholder forskellige former for

”opsamlingsafslutninger”,

hvor nyudlærte inden for en bestemt

tidsperiode samles og fejres, opleves disse arrangementer af flere aktører som uhensigtsmæssige

alternativer. Dette skyldes, at eleverne i flere tilfælde vil have afsluttet uddannelsen for flere måne-

der siden, hvilket mindsker den umiddelbare glæde og lyst til at blive fejret. Ligeledes finder under-

visere og ledere det vanskeligt at tilrettelægge arrangementer på meningsfulde tidspunkter for en

større elevgruppe, hvorfor enkelte elever oplever at skulle fejre afslutningen

uden

reelt at være

blevet færdige med uddannelsen. Tilsammen bidrager disse parametre til at gøre det vanskeligt for

skolerne at etablere stærke afslutningstraditioner, hvor eleverne oplever at være en del af et fæl-

lesskab.

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

Vi kan ikke få lov til at holde de her ting, fordi eleverne bliver drypvist færdige. Vi snakker meget

om det, det er så synd, "hendes familie havde elsket sådan en afslutning", men det gør man ikke,

når de kommer så drypvist over tre måneder. Det er lige før, at de [eleverne] spørger, om de ikke

må lade være med at få merit. Nu laver vi noget halvlunkent noget. Vi laver nålefest, men hvad hvis

man ikke består, skal man så gå tilbage og aflevere nålen igen? Det er nogle dumme seminarer, vi

står i.

(Underviser, SOSU-uddannelserne)

Analyserne indikerer ligeledes, at det har betydning for ritualer og traditioner for afslutning, hvorvidt

der inden for faget er tale om et

håndgribeligt håndværk/afslutningsprodukt

eller ej. Hvor man

på uddannelser som afsluttes med en svendeprøve

–

fx murer, tømrer og maler

–

udarbejder et

konkret produkt i forbindelse med afslutningen af uddannelsen, er fagligheden inden for andre ud-

dannelser mere orienteret mod det relationelle

–

fx inden for SOSU-området og uddannelsen i de-

tailhandel. På uddannelser, hvor eleverne udarbejder et konkret produkt, øger det muligheden for

at etablere traditioner og ritualer, som knytter sig til den faglige stolthed i et veludført svendestykke.

Blandt elever, som går på uddannelser, hvor der afholdes svendeprøve, fremhæves det blandt andet,

hvordan uddelingen af medaljer og fremvisningen af svendestykkerne bidrager til at konkretisere

fagligheden over for venner og familie. Det skaber med andre ord et konkret omdrejningspunkt for

fejringen, som kan afstedkomme ritualer og traditioner.

Hvorvidt der knytter sig særlige genstande eller artefakter til uddannelsen, er også tæt knyttet til,

hvor

traditionsrige uddannelserne

er i forhold til afslutning. Blandt de ældste håndværk fortæller

repræsentanter fra faglige udvalg, at der er stærke og årelange traditioner for afslutning inden for

disse fag. Det gælder blandt andet hos slagterne, hvor man som udlært svend får overrakt en hat.

Her fortæller en repræsentant fra slagterfagets fællesudvalg blandt andet, hvordan der er et særligt

æreskodeks i at have retten til at bære hatten, og at dette er et traditionsrigt symbol. Blandt glar-

mestre og tømrer er der tradition for, at mestrene kommer med en 100 år gammel pokal, som de

udlærte svende skal drikke af. Det bliver ifølge en ledelsesrepræsentant et meget tydeligt symbol

på, at man er optaget i et gammelt og traditionsrigt håndværkerfællesskab.

Hos glarmestrene er der stærke lav, som er dominerende. De kommer udklædt og tager en 100 år

gammel pokal med.

(Vicedirektør, Teknologi, byggeri og transport og Kontor, handel og forretningsservice)

Omvendt er der inden for nyere erhvervsuddannelser ikke de samme traditioner og symboler, som

repræsenterer fagligheden. Det gælder blandt andet på SOSU-uddannelserne, hvor to ledere peger

på, at der dels er meget få traditioner, som går på tværs af faget, dels at det er svært at opbygge

nye traditioner, fordi det omkringværende samfund ikke kender til symbolerne.

Det, at man tager noget på og artefakterne. At der er symbolske handlinger. Det er ret betydnings-

fuldt. Når man kigger på vores uddannelser, så er vi fattige på symboler.

(Uddannelsesleder, SOSU-uddannelserne)

Der kan dog også være

historik på uddannelser,

som fortsat har en afsmittende effekt på de

traditioner, som afholdes på nuværende tidspunkt. Blandt andet fortæller en leder inden for kontor,

handel og forretningsservice, hvordan der er en større fejring af afslutningen af grundforløbet inden

for merkantile uddannelser, fordi de udspringer af det gamle handelsgrundforløb (hg). Tidligere va-

rede dette grundforløb to år og flere elever så det som en selvstændig uddannelse og fortsatte derfor

ikke nødvendigvis til hovedforløbet. Efter EUD-reformen, hvor grundforløbet blev reduceret til 20

uger

–

eller 20+20 uger for de unge, som både skal have grundforløb 1 og grundforløb 2

–

har man

dog fortsat holdt fast i traditionen om at fejre afslutningen af grundforløbet, og den fejres mange

steder på lige fod med afslutningen af hovedforløbet.

IDENTIFICEREDE RITUALER OG TRADITIONER

I dette kapitel præsenteres de ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser, som er

identificeret i den nationale kortlægning. Kapitlet har fokus på at beskrive de identificerede ritualer

og traditioner og er derfor rent deskriptivt. Kapitlet berører med andre ord ikke

betydningen

ritualer og traditioner, som derimod behandles i kapitel 6. Kortlægningen af ritualer og traditioner

er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsesrepræsentanter og repræsentanter for

faglige udvalg samt casebesøg og telefoninterviews med ledere, undervisere, faglige udvalg samt

nuværende og tidligere elever på erhvervsuddannelserne. Kortlægningens fokus har primært været

på ritualer og traditioner for afslutning, som finder sted i skoleregi og som afslutning på hovedfor-

løbet. Afslutningstraditioner i praktikvirksomheder og fagforeninger samt afslutningstraditioner i for-

bindelse med grundforløbet er omfattet i det omfang, de er fremkommet i interviewene.

•

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der inden for langt størstedelen af uddan-

nelserne afholdes et afslutningsarrangement, og at der holdes taler fra ledelsesrepræsen-

tanter og/eller undervisere. Kun én pct. af uddannelseslederne og de faglige udvalg angi-

ver, at der ikke er nogen ritualer og traditioner for afslutning.

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

•

De ritualer og traditioner, der er fremkommet af den kvalitative data, kan overordnet

inddeles i fem kategorier; hhv. 1) artefakter, 2) dimission eller andre højtideligheder, 3)

modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater, 4) ritualer/traditioner

omkring svendeprøven og 5) sociale arrangementer.

•

Samlet set indikerer kortlægningen, at der er et forholdsvist bredt udsnit af ritualer og

traditioner på tværs af erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Dog fremstår

det merkantile område på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt det faglige

udvalg og interviews med undervisere og elever, som et område, hvor der generelt er

færre afslutningsritualer og -traditioner sammenlignet med de øvrige hovedområder.

I spørgeskemaundersøgelsen er repræsentanter fra erhvervsskoler og faglige udvalg spurgt ind til,

hvilke ritualer og traditioner, de har kendskab til inden for de uddannelser, de dækker. Blandt ledel-

sesrepræsentanter fra erhvervsskoler er der specifikt spurgt ind til, hvilke ritualer og traditioner, der

finder sted på den konkrete erhvervsskole, som lederen repræsenterer. Repræsentanter fra faglige

udvalg er spurgt ind til, hvilke ritualer og traditioner, de kender til inden for de uddannelser, der er

dækket under deres faglige udvalg. Der er med andre ord ikke spurgt ind til ritualer og traditioner,

som fx foregår hos praktikvirksomheder eller faglige organisationer.

Af nedenstående figur fremgår en oversigt over, hvilke ritualer og traditioner de har angivet at kende

til. Figuren viser, at langt størstedelen (88 pct.) af uddannelserne afholder et afslutningsarrange-

ment i form af fx en dimission. Repræsentanterne angiver desuden, at der på hovedparten af ud-

dannelserne holdes taler fra ledelsesrepræsentanter eller undervisere (84 pct.), ligesom godt halv-

delen af skolerne oplever taler fra faglige organisationer (59 pct.). Omkring to tredjedele af uddan-

nelserne anerkender særlige indsatser vha. fx medaljer (60 pct.) eller uddeling af blomster (59 pct.).

Derudover angiver repræsentanterne, at over halvdelen af skolerne tager billeder til lokalavisen (55

pct.). Under halvdelen angiver, at der er tradition for modtagelse af studenterhue (48 pct.), at elever

eller praktikvirksomheder holder taler (39 pct.),

at der er fællessang (38 pct.) og at der ”tildrikkes

”

(1 pct.).

”Tildrikning” er en gammel tradition,

der fungerer som optagelsesceremoni, hvor eleverne fx drikker af en gammel pokal, hvorefter de

er optaget i det faglige fællesskab.

Kilde: Fagligt fokus udarbejdet af 3F Bygge-, Jord- og Miljø, nr. 3 maj, 2016.

Figur 5-1: Ledere og faglige udvalgs kendskab til ritualer og traditioner for afslutning

"Tildrikning"

Fællessang

38%

Taler fra elever

39%

Taler fra praktikvirksomheder

39%

Modtagelse af EUD/EUX-hue

48%

Fotografering til lokalavis

55%

Taler fra faglige organisationer/lav

59%

Gaver fra fagforeninger (blomster, ure mv.)

59%

Modtagelse af medaljer/anerkendelse/ros

60%

Taler fra skoleledelsesrepræsentanter/lærere

84%

Afslutningsarrangement (fx dimission)

88%

Note: n=98 uddannelsesledere og repræsentanter

fra faglige udvalg. 33 pct. har svaret ’Andet’ og

én pct. har svaret

’ingen

ritualer/traditioner’ til spørgsmålet.

I spørgeskemaundersøgelsen indgår ikke repræsentanter fra faglige udvalg inden for fagom-

rådet Kontor, handel og forretningsservice, hvorfor dette fagområde udelukkende er repræsenteret af ledelsesrepræsentanter

fra erhvervsskoler i ovenstående tabel.

Foruden ovenstående er det værd at bemærke, at kun én pct. af uddannelseslederne og repræsen-

tanterne fra faglige udvalg angiver, at de ingen ritualer eller traditioner har for afslutning. Det gælder

for hhv. én ledelsesrepræsentant inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice og

én repræsentant fra et fagligt udvalg inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.

En tredjedel (33 pct.) af uddannelseslederne og repræsentanterne fra faglige udvalg svarer desuden,

at de har andre ritualer/traditioner end dem, som er oplistet ovenfor. I de uddybende kommentarer

peger ledelsesrepræsentanter fra erhvervsskoler blandt andet på, at der afholdes årlige medaljear-

rangementer, at der gives gaver eller uddeles legater af ansættende myndighed og/eller skolen, og

at der laves opslag på de sociale medier med billeder fra begivenheden, fx på Facebook eller skolens

hjemmeside.

Opdeles besvarelserne på tværs af de fire hovedområder, tegnes et billede af, at alle ovenstående

afslutningsritualer/-traditioner med undtagelse af tildrikning forekommer inden for alle fire hoved-

områder. Tildrikning er det eneste afslutningsritual, som kun forekommer inden hovedområdet Tek-

nologi, byggeri og transport. Det peger i retning af, at der er meget diversificerede traditioner og

ritualer for afslutning på tværs af hovedområderne.

Tendenserne fra ledernes og de faglige udvalgs besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen genfindes

i interviewene med ledere, undervisere, elever og faglige udvalg. Den kvalitative data peger således

også på, at langt de fleste erhvervsskoler afholder et mere eller mindre formelt afslutningsarrange-

ment, hvor ledelse eller andre fra skolen holder taler til eleverne. De ritualer og traditioner, der er

fremkommet af den kvalitative data, kan overordnet inddeles i fem kategorier; hhv. 1) artefakter,

2) dimission og andre højtideligheder, 3) modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og

legater, 4) ritualer/traditioner omkring svendeprøven og 5) sociale arrangementer. Nedenfor uddy-

bes de forskellige kategorier af ritualer og traditioner.

5.1

Artefakter

På tværs af erhvervsuddannelserne er der forskellige traditioner for at give et artefakt i forbindelse

med afslutningen af uddannelsen. Artefakt forstås her som en fysisk genstand, der overrækkes i

forbindelse med afslutningen.

På tværs af interviewene fremhæves en række artefakter, der markerer afslutningen af uddannel-

serne. Disse artefakter symboliserer typisk det håndværk, eleverne uddannes indenfor. Det gælder

blandt andet på mejeristuddannelsen, hvor mejerister modtager en mejerihat, på slagteruddannel-

sen, hvor gourmetslagtere modtager en sort bowlerhat, på mureruddannelsen, hvor mange modta-

ger en murerkasket eller en murerske, og på tømreruddannelsen, hvor der er tradition for at mod-

tage et tømrerbælte. På tværs af uddannelserne eksisterer der dermed flere traditioner for at give

artefakter, som symboliserer de forskellige fagligheder.

De har mulighed for at købe en mejerikasket. Det er en fin hvid kasket med en fin lakskygge. Jeg

vil tro, at to tredjedele køber den. Den er da ikke billigt. Det er noget, de har, når de mødes uden

for mejerierne. Mejeristerne bliver kaldt ’Den hvide mafia’. Det bliver også sagt i talerne. Man bliver

en del af ”Den hvide mafia”.

(Repræsentant fra fagligt udvalg, mejerifagets fællesudvalg)

Et eksempel på en elevinitieret tradition, som indebærer et artefakt, er indkøb af påklædning. Flere

elever, undervisere og ledere fortæller, at mange elevgrupper har tradition for at få trøjer, t-shits

el.lign., hvor de får trykt en tekst, som symboliserer afslutningen på deres uddannelse. På en land-

brugsskole har elever fx fået trykt trøjer med teksten ”Landmand anno 2019”. Ofte suppleres teksten

med et logo eller et slogan fra deres uddannelsesinstitution.

Endelig fremhæves EUD-huen blandt nogle elever, undervisere og ledelsesrepræsentanter som et

artefakt, der forbindes med afslutningen af hovedforløbet og erhvervsuddannelsen. Det gælder

blandt andet på erhvervsuddannelser som frisør og SOSU og blandt eux-elever. På nogle erhvervs-

skoler opfordrer undervisere og ledelsen eleverne til at fejre afslutningen med indkøb af en hue,

mens undervisere og ledelsen på andre skoler forholder sig neutralt til huerne og lader det være op

til eleverne at bestemme, hvorvidt de ønsker dette. Af samme årsag er skolerne oftest ikke involve-

rede i hueindkøb mv., hvormed det udspringer af elevernes egne ønsker og behov. Derfor kan det

skifte fra hold til hold og fra årgang til årgang, om eleverne ønsker at erhverve sig en hue eller lign.

Inden for merkantile uddannelser er EUD-huen dog særligt en tradition, som knytter sig til afslut-

ningen af grundforløbet frem for hovedforløbet. Inden for Kontor, handel og forretningsservice bun-

der dette ifølge flere ledelsesrepræsentanter i, at der før EUD-reformen var tradition for, at elever

inden for det merkantile område modtog en hue, når man var færdig med hg (handelsskolernes

grundforløb).

5.2

Dimission eller andre højtideligheder

På langt størstedelen af uddannelserne afholdes en dimission eller anden højtidelighed, som marke-

rer, at eleverne er udlært. Der er dog forholdsvis stor forskel på, hvem der deltager, hvordan over-

rækkelsen af beviser foregår, om det er med eller uden spisning og om arrangementet er et dags-

arrangement eller et aftenarrangement indeholdende fest, dans og alkohol. Ofte er højtideligheden

mere formaliseret på skoler og inden for uddannelser, hvor der er flere elever, mens arrangemen-

terne er mere uformelle på uddannelser, hvor fem elever fx afslutter samtidigt. På de fleste skoler

inviteres elevernes nærmeste familie, mens der er forskel på, om arbejdsgiverorganisationer,

mester, fagforeninger og faglige udvalg deltager. På tværs af de fire hovedområder er der desuden

erhvervsskoler, som afholder middag af mere formel karakter for eleverne og underviserne og visse

steder også for mester og nærmeste familie.

Flertallet af repræsentanterne fra skolerne fortæller, at uddannelsesledere, undervisere og repræ-

sentanter fra faglige organisationer, fagforeninger eller faglige udvalg holder taler til dimissionsfe-

sten. Talerne er ofte af mere generel karakter og handler fx om overgangen til arbejdslivet, mens

de personlige taler typisk afholdes af underviserne til sociale arrangementer (uddybes nedenfor). Til

dimissionen tages der mange steder fællesbilleder, som fx trykkes i lokalavisen, lægges på Facebook

og/eller erhvervsskolens hjemmeside og printes til eleverne.

Vi har en dimissionsfest, når uddannelsesforløbet er slut. Vi inviterer elever, forældre, undervisere

og mestre til et aftenarrangement, hvor vi byder på aftensmad og aftenkaffe. Vi synger et par sange,

som hører landbruget til. Jeg holder en tale og vores uddannelsesleder holder tale. Nogle gange er

der også elever, der holder taler. Og det kan også være, at en læremester siger noget til eleverne.

Der bliver også uddelt eksamensbeviser og to rejselegater.

(Uddannelsesleder, anlægsgartneruddannelsen)

Enkelte skoler har helt særlige og skolespecifikke ritualer til dimissionsfesterne. Det gælder blandt

andet på en SOSU-skole, hvor eleverne danser i en slange gennem huset, rundt om en statue og til

sidst giver forstanderinden hånden. På en gartnerfagskole klæder alle undervisere om til kjole og

hvidt og samles sammen med elevernes familie i en stor sal. Eleverne ’indklappes’/’indmarcherer’

derefter i salen, mens der spilles fanfaremusik. Endelig er der på tværs af de fire fagområder tradi-

tioner for at synge særlige sange, som symboliserer fagligheden. Det gælder blandt andet på en

SOSU-skole,

hvor man synger sangen ”Livstræet” til dimensionen og på en landbrugsskole, hvor der

udarbejdes et særligt landbrugssanghæfte, med sange som

’Marken er mejet’ og ’I

sne står urt og

busk i skjul’.

Dimissionen foregår oppe i de smukke søsterstuer. Der sidder man på rad og række foran pejsen og

med lysekroner, som er flere meter høje, og så bliver de kaldt op en ad gangen. Rektor holder tale,

så får eleverne overrakt bevis og nål af forstanderinden [..]. Så synger vi ’Livstræet’.

(Underviser, SOSU-uddannelserne)

5.3

Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater

Inden for de enkelte uddannelser på tværs af de fire hovedområder tegner der sig ligeledes et billede

af forskellige traditioner for overrækkelse af gaver, medaljer og legater til eleverne. På tværs af

fagområderne spiller fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer en central rolle som sponsorerer

af gaverne. Der er blandt andet eksempler på fagforeninger, som giver alle medlemmer en blomst,

en termokande eller et bælte til værktøj. På andre skoler står elevernes praktikvirksomheder eller

ansættende myndighed for at uddele gaver. I praktikvirksomheder, som har mange elever, er der

ofte en fast procedure for gaverne, hvor alle elever får samme gave i form af fx et armbåndsur. På

skoler, som har denne tradition, fremhæves det som en måde at sikre, at arbejdspladsen er til stede

og deltager aktivt i dimissionen.

Endelig er der på flertallet af uddannelserne tradition for at uddele legater eller medaljer til elever,

som udmærker sig på forskellige måder. Her uddeles blandt andet legater eller blomster til den

bedste kammerat, humørsprederen eller til elever med 0 pct. fravær. Dette kan både være initieret

af skolen, det faglige udvalg eller fagforeningen. På mureruddannelsen uddeles fx den gyldne mu-

rerske til den elev, der har været den bedste kammerat. Fælles for de fleste legater er, at eleverne

udpeger legatmodtageren, og at fokus ofte er vendt mod elevens sociale indsats frem for den faglige.

Der er dog også eksempler på, at skoler uddeler legater til elever, som har udmærket sig fagligt. I

de tilfælde står underviserne eller lederne for at udpege legatmodtagere.

Tømrer har særlige priser til de bedste elever og kammerater. De får noget ekstra anerkendelse.

Tømrerne får fx den forsølvede hammer, mens murer får en ske osv.

(Uddannelseschef, Teknologi, byggeri og transport)

Udover legater uddeles der hhv. bronze- og sølvmedaljer inden for uddannelser, som afholder sven-

deprøver. Af interviewene med repræsentanter fra uddannelserne er der en generel tendens til, at

man har en positiv opfattelse af uddelingen af medaljer, hvis der er tradition for det på uddannelsen.

Det opfattes som en måde at anerkende den exceptionelle præstation og dermed skabe fokus på

værdien af det gode håndværk. Repræsentanter fra faglige udvalg peger desuden på, at uddelingen

af medaljer kan bidrage til, at de faglige udvalg bliver opmærksomme på, om bedømmelseskriteri-

erne er skæve. I tilfælde af, at mange pludselig får en sølvmedalje eller ingen får en medalje, kan

det give anledning til, at man som fagligt udvalg genbesøger bedømmelseskriterierne.

Medaljeoverrækkelsen foregår på mange skoler som led i dimissionen, men enkelte repræsentanter

fra faglige udvalg fortæller i interviewene, at de afholder særskilte medaljearrangementer. Det gæl-

der blandt andet på mediegrafikeruddannelsen, hvor elever samles på tværs af skolerne for at mod-

tage medaljer. Her er det kun de elever, der modtager en medalje, der deltager. Flere elever frem-

hæver ligeledes medaljeuddelingen på Københavns Rådhus, hvor de dygtigste håndværkere hyldes

og blandt andet hilser på Dronningen. For mange elever og undervisere er der en tæt kobling mellem

traditionen for at give medaljer og medaljeuddelingen på Rådhuset, og ceremonien opfattes som en

stor anerkendelse af håndværket. Arrangementet er dog kun rettet mod håndværkere, der er ud-

dannet i de københavnske lavs medlemsvirksomheder og har taget deres svendeprøve på hoved-

stadsområdets erhvervsskoler.

En sølvmedalje er til dem, der har gjort noget særligt. Man skal have 12 i både det skriftlige og i

svendestykket. […]. Det er en fysisk medalje, man får.

(Elev, kokkeuddannelsen)

Tømrerne får overrakt medaljer, når de er færdige, og så er der bestemte udmærkelser alt efter,

hvor godt man har klaret sig. Her kan man fx blive antaget med ros eller antaget med hhv. sølv eller

bronze.

(Elev, tømreruddannelsen)

5.4

Ritualer og traditioner omkring svendeprøven

Kortlægningen har ikke haft særskilt til formål at afdække, hvordan afsluttende eksaminer så som

svende- og fagprøver kan udgøre afslutningstraditioner/-ritualer. I de kvalitative interviews frem-

hæves svendeprøven imidlertid både af ledere, elever og faglige udvalg som en central begivenhed,

der afstedkommer en række traditioner og ritualer. Flere skoler benytter blandt andet svendeprøven

som en anledning til at holde fernisering af svendestykkerne. Ofte afholdes ferniseringen i forlæn-

gelse af dimissionen, hvor pårørende kan gå rundt med eleverne og se svendestykkerne. Når sven-

destykkerne fremvises, er mestre typisk også inviteret, fordi det er interessant for dem at se, hvad

eleverne har lavet, og fordi mange elever oplever en stærk tilknytning til virksomheden på det tids-

punkt i uddannelsesforløbet.

Der var åbent hus, hvor familie og venner kunne komme og se, hvad man havde lavet. Her snakkede

man med de forskellige. Så kunne man fortælle lidt om arbejdsprocessen og om ens mundtlige prøve

–

hvordan den var.

(Tidligere elev, snedkeruddannelsen)

På tværs af skolerne varierer omfanget af denne tradition. Hvor der nogle steder er tale om en

begivenhed af en times varighed i forlængelse af dimissionen, afholdes der andre steder åbent hus,

hvor alle med interesse

–

både familie, lokalsamfund, tidligere elever mv.

–

kan komme forbi. På en

erhvervsskole i Jylland afholdes åbent hus med omkring 4.000 deltagere. Her pyntes festsalen op,

og eleverne udstiller svendestykker, hvilket ifølge skolen giver anledning til, at nuværende og tidli-

gere elever mødes og eleverne kan vise deres svendestykker til familie, virksomheder og andre

interesserede (se boks 5-3 for uddybning).

I interviews med elever og ledere som repræsenterer uddannelser, der afholder fagprøver i stedet

for svendeprøver, fremhæves fagprøven ikke på samme måde som en begivenhed, der afstedkom-

mer stærke traditioner/ritualer. Dog peger flere ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra fag-

lige udvalg inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice på, at der med indførelsen

af ”Fagprøveprisen” –

som uddeles til årets bedste fagprøver inden for detailhandelsuddannelsen og

handelsuddannelsen

–

netop er en ambition om at skabe større opmærksomhed omkring fagprøven.

5.5

Sociale arrangementer

Som erstatning for eller supplement til de mere formelle arrangementer, som fx dimission, afholdes

på mange skoler andre, mere uformelle sociale arrangementer. Disse arrangementer finder ofte sted

efter afslutningen af grundforløbet, men der er dog også eksempler på, at dette afholdes efter endt

hovedforløb og i tillæg til de formelle arrangementer. Samtidig forekommer de oftere på skoler eller

inden for uddannelser, hvor der ikke er så stor en elevgruppe. Her kan et socialt arrangement afløse

den mere formelle dimission.

De sociale arrangementer kan fx bestå i, at skolen giver morgenmad på elevernes sidste dag eller

inviterer holdene og deres primære underviser på spisning. Til disse arrangementer er der typisk

også indslag, hvor eleverne eller underviseren har forberedt underholdning. Det kan fx være slide-

shows med billeder fra tiden på skolen (bl.a. fra fester eller andre sociale arrangementer), quiz-

zer/kahoot, som handler om elevernes kendskab til hinanden eller små sketches, hvor eleverne på

humoristisk vis driller underviserne

–

eller hvor underviserne driller eleverne. Hvis eleverne eller

underviserne holder taler, foregår det ofte også i disse mere nære omgivelser frem for til dimissi-

onsfesten, hvor der er en langt større kreds af deltagere.

Derudover afholder nogle skoler afslutningsfester med musik, dans og alkohol. Et sted afholdes

festen i forlængelse af det formelle arrangement, hvor eleverne fester og danser. En elev fortæller:

Når svendeprøven er afsluttet, er der fest og god mad

–

det er den eneste dag på skolen, hvor

maden er god. Det foregår i kantinen, hvor der er treretters menu. Det er kun elever og lærer, der

deltager. Hvis man så har venner, kan man tage dem med. Det er med det hele

–

sang og dans.

(Elev, anlægsgartneruddannelsen)

Desuden er der praktikvirksomheder og fagforeninger, som selv afholder et afslutningsarrangement

for eleverne. De sociale arrangementer, som afholdes af fagforeningerne, er ofte en mere formel

middag eller ”tildrikning”, hvor praktikvirksomheder ofte inviterer

på morgenmad. En tidligere elev

fortæller nedenfor:

I fagforeningen var der også et arrangement, hvor man kunne få et bælte med et særligt spænde.

Der var lidt mad der også.

(Tidligere elev, tømreruddannelsen)

Endelig er der eksempler på, at eleverne har skabt egne traditioner for sociale arrangementer. Blandt

tømrer på en erhvervsskole er der fx tradition for leje en partybus efter dimissionen og køre til den

nærmeste større by for at feste.

Samlet set indikerer kortlægningen, at der er et forholdsvist bredt udsnit af ritualer og traditioner

på tværs af erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Kortlægningen peger i mindre grad på

deciderede ”huller” forstået som uddannelser eller hovedområder, hvor der er

få eller ingen afslut-

ningstraditioner. Dette kan på den ene side skyldes, at der på tværs af hovedområder og

erhvervsuddannelser

et bredt udsnit af ritualer og traditioner for afslutning. Det kan dog også ses

som udtryk for en skævvridning/en bias i besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen fra faglige

udvalg og ledelsesrepræsentanter.

Der er således en sandsynlighed for, at de repræsentanter fra erhvervsskoler og faglige udvalg, som

har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, også repræsenterer uddannelser og skoler, hvor traditio-

ner og ritualer er udbredte. Dette metodiske forbehold understøttes blandt andet af, at ingen re-

præsentanter fra faglige udvalg inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice har

ønsket at deltage i spørgeskemaundersøgelsen med henvisning til, at de ikke kender til eller er

involverede i traditioner og ritualer for afslutning.

Under de kvalitative interviews med elever og undervisere inden for dette hovedområde er der til-

svarende flere, som giver udtryk for, at der ikke er traditioner og ritualer for afslutning af uddannel-

serne. På trods af, at kortlægningen ikke direkte peger på, at merkantile erhvervsuddannelser har

færre forskellige typer afslutningsritualer, indikerer besvarelserne alligevel, at traditioner og ritualer

for afslutning er mindre udbredte inden for dette hovedområde.

BETYDNINGEN AF RITUALER OG TRADITIONER

Undersøgelsen har udover kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning af uddannelser på

de fire hovedområder bestået af en afdækning af, hvilken betydning ritualer og traditioner har for

elevernes faglige stolthed, deres fællesskabsfølelse og et attraktivt undervisningsmiljø. Analyserne

peger imidlertid på, at ritualer og traditioner foruden de tre parametre (faglig stolthed, fællesskab

og undervisningsmiljø) ligeledes har betydning for elevernes overgang i uddannelsesforløbet samt

på erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet som helhed. Nærværende kapitel belyser så-

ledes, hvilken betydning ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser har for disse i

alt fem parametre.

De fem kategorier af ritualer og traditioner, som blev præsenteret i forrige kapitel (hhv. artefakter,

udmærkelser, svendeprøve, dimission og sociale arrangementer) vil til en vis grad være styrende

for de følgende analyser. Dette skyldes, at de forskellige kategorier af ritualer og traditioner for

afslutning kan have forskellige betydninger for hhv. faglig stolthed, fællesskab og undervisnings-

miljø.

6.1

Faglig stolthed og identitet

På tværs af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere og faglige udvalg samt interviewene med ud-

dannelsesledere, faglige udvalg, elever og undervisere er der overvejende enighed om, at den fag-

lige stolthed og identitet kan styrkes gennem afslutningsritualer og -traditioner. Af nedenstående

boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.

•

Fire ud af fem uddannelsesledere og repræsentanter fra faglige udvalg mener i høj eller

meget høj grad, at traditioner og ritualer bidrager til en stærk faglig identitetsskabelse.

•

Artefakter spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe en følelse af faglig identitet og

stolthed, særligt hvis artefaktet knytter sig til en specifik faglighed eller skole. Det er dog

ikke kun artefaktet, men også selve handlingen, hvor eleven modtager artefaktet, der har

betydning, fordi den manifesterer den nye identitet som faglært.

AFSNITTETS

HOVEDPOINTER

•

Samtlige af de medvirkende aktører peger på vigtigheden af afholdelse af dimissioner

eller lignende højtideligheder. I den forbindelse kan det være meget betydningsfuldt for

de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra elevernes praktikvirksomheder, som

kender elevens faglighed, er til stede.

•

De elever, der får medaljer, er særligt stolte, fordi medaljen er symbolet på, at de har

leveret et ekstraordinært godt stykke arbejde. På uddannelser, hvor medaljer ikke an-

vendes, er det naturligt mere vanskeligt for elever, underviser og ledere at forholde sig

til, hvorvidt dette har indvirkning på elevernes følelse af faglig stolthed.

•

Det betyder meget for elevernes faglige stolthed, at deres familie og mestre er med til

svendeprøven og ser deres svendestykke.

I spørgeskemaundersøgelsen er ledere og faglige udvalg blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad

de mener, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelserne bidrager til en stærk

faglig identitetsskabelse blandt erhvervsskolernes elever. Her fremgår det, at langt størstedelen (85

pct.) af lederne og repræsentanterne fra faglige udvalg mener, at traditioner og ritualer i høj eller

meget høj grad bidrager til en stærk faglig identitetsskabelse.

Figur 6-1: Betydningen af ritualer og traditioner for elevernes faglige identitet

I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for

afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…

en stærk faglig identitetsskabelse blandt

erhvervsskolernes elever? (n = 89)

1% 13% 20%

65%

I meget lav grad

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Både elever, undervisere og ledere peger i de kvalitative interviews på, at ritualer og traditioner for

afslutning spiller en rolle for den samlede følelse af faglig stolthed og identitet. Eleverne fremhæver

bl.a., at afslutningsritualet kan øge stoltheden i øjeblikket

–

og at dette kan være noget, eleverne

tænker tilbage på efterfølgende. En central og gennemgående pointe i interviewene med de forskel-

lige aktører er dog, at faglig stolthed og identitet opfattes som noget, der skabes

undervejs

i ud-

dannelsesforløbet. Der er således ikke tale om en følelse, som alene skabes i kraft af uddannelses

afslutning, men i lige så høj grad en følelse, der manifesterer sig hos de unge i løbet af deres

uddannelse.

Af interviewene fremgår det desuden, at opfattelsen af faglig identitet og stolthed varierer på tværs

af uddannelser og hovedområder. Det skyldes bl.a., at uddannelserne har forskellige rammevilkår,

som beskrevet i kapitel 4. Hvor der på nogle områder og uddannelser fremvises et konkret produkt,

som munder ud i et svendestykke, er der på andre uddannelser tale om mere relationelle eller

skriftlige fagligheder. Ligeledes kan der for nogle merkantile uddannelser være variation i forhold til,

hvorvidt eleverne identificerer deres faglighed som knyttet til et givent fag eller skole, eller om den

snarere retter sig mod den virksomhed, hvor de har gennemført hele eller størstedelen af deres

praktik. Afslutningsritualer på erhvervsskolen fremhæves dog, særligt på tværs af de resterende tre

hoveduddannelsesområder, som en vigtig markering af en indtræden i et givent fagligt fællesskab,

som kan være medvirkende til at eksplicitere den nye identitet som faglært.

6.1.1

Artefakter

I forhold til elevernes følelse af faglig identitet og stolthed, spiller artefakter en væsentlig rolle. Her

italesættes særligt tøj, som fx arbejdstøj, kitler eller uniformer, som et vigtigt element, der både i

løbet af uddannelsen og ved afslutningen kan være medvirkende til at skabe fælles faglig identitet

for eleverne og de nyudlærte. Nogle undervisere fremhæver desuden, at den fælles fagidentitet kan

understøttes yderligere ved, at undervisere og faglærere ved afslutningen også har deres uniformer

eller arbejderstøj på, hvorved elevernes hierarkiske overgange til faglært ekspliciteres

–

de er nu på

samme niveau som deres undervisere og en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, symboliseres

ved, at de bærer det samme tøj eller uniform.

Derudover fremhæver elever, undervisere og ledere ligeledes deciderede afslutningsartefakter, som

fx SOSU-nål og tømrebæltespænde, som noget, der kan symbolisere og synliggøre faglig stolthed

og identitet. Her er der ligeledes stor variation mellem uddannelserne, og artefakterne kan både

være anvendelige som fx et bæltespænde eller af mere symbolsk værdi som en guldmurerske, lige-

som et artefakt også kan forstås som et uddannelsesbevis eller et svendebrev, som alle udlærte

modtager på forskellig vis. Det fremgår af analysen, at aktører på de uddannelser, hvor de nyudlærte

modtager forskellige typer af artefakter i forbindelse med afslutning, fremhæver artefakterne som

særligt vigtige og/eller understøttende for den faglige identitet. Ligeledes er der på mange af de

uddannelser, hvor der ikke er tradition for modtagelse af artefakter i forbindelse med afslutning, en

tendens til, at både elever, undervisere og ledere anser netop indførelse af dette, som et godt frem-

adrettet tiltag til at styrke den faglige identitet og stolthed.

Jeg synes, det er lidt fedt med svendebrevet. Én ting er, at man har et fysisk svendestykke. Det

har jeg givet til mine forældre. Men noget andet er den her lille røde folder. Det er en, som jeg en

gang i mellem kan finde på at tage frem. Der er noget fedt i at have en lille fysisk folder, som er

symbolet på, at man er blevet udlært. Det er der noget fedt i. Et lille fysisk minde om, at man er

blevet udlært.

(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)

Det ville da være fedt, hvis alle murere fik noget symbolsk for uddannelsen. Man kunne have det

stående derhjemme eller noget, der kan vises frem.

(Elev, mureruddannelsen)

Analysen peger desuden på, at den måde, eleverne

modtager

artefakterne på, spiller en stor rolle

for elevernes faglige stolthed og identitet. Det er således ikke artefaktet alene, der bidrager til den

faglige stolthed, men ligeledes selve handlingen, hvor eleven modtager artefaktet. De ritualer, der

er forbundet med modtagelse af artefakter, er således medvirkende til at skabe en overgang og

markering af den nye faglige identitet. Eleverne peger i den forbindelse på, at der er noget helt

særligt i at få råbt sit navn op, fx til et dimissions- eller afslutningsarrangement, og at modtage sit

bevis foran familie, kolleger, venner og de andre udlærte. Omvendt beskriver en gruppe elever,

hvordan det til deres afslutning var en lidt ”flad fornemmelse”, fordi de blev stillet op på række og

efter tur selv skulle fortælle, hvem de var, hvorefter deres bevis blev fundet frem til dem. Den

opfattelse af overrækkelsen, som deles af flere medvirkende aktører

–

både elever, undervisere og

ledelse

–

giver anledning til at forstå overrækkelsen som en slags

talehandling

, hvor eleverne ind-

træder og bliver deres faglige identitet, fordi nogen

siger

og markerer det.

[Afslutningen] skal være noget med,

at man lige blev kaldt op og sådan fik hånd […] At man fik en

anerkendelse.

(Elev, handelsuddannelsen)

Vi stod bare på række og skulle selv fortælle, hvem vi var, og så fandt de vores bevis frem til os.

Det var ret fladt.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Boks 6-1: Case

–

EUD-huen

På tværs af de fire fagområder er der mange forskellige holdninger til EUD-huen. Der er størst tilbøjelighed

til at indkøbe og bære huen blandt elever på uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice,

mens EUX-studerende på tværs af de fire fagområder også i højere grad bærer EUX-huen ved afslutning af

grundforløbet. Før EUD-reformen var der tradition for, at elever inden for det merkantile område modtog en

hue, når de var færdige med hg (handelsskolernes grundforløb). Når huen til stadighed i dag modtages på

dette tidspunkt i uddannelsen, skal den altså snarere forstås som et ritual, der finder sted

undervejs

i uddan-

nelsen, fordi eleverne på dette tidspunkt stadig mangler at gennemføre hovedforløbet for at være færdigud-

lærte. På andre hoveduddannelsesområder kan modtagelse af en EUD-hue dog anses som et afslutningsritual,

fordi eleverne, hvis de vælger at købe en hue til formålet, først vil modtage og gå med den, når de er færdige

med hele deres uddannelsesforløb.

Blandt eleverne er der generelt en splittet opfattelse af, om det at bære EUD-/EUX-huen er en tradition, man

skal værne om. Nogle elever peger på, at de oplever, at huen er et genkendeligt symbol, som tydeligt mar-

kerer, at man er blevet til noget og har færdiggjort en uddannelse. De forbinder det altså med positive følelser

og fortæller, at det er en stor glæde for dem, at de kan få en hue, på trods af at de ikke har gennemført en

af de klassiske gymnasiale uddannelser. Derudover peger nogle på, at der ligger en værdi i handlingen

–

det,

at man får huen på af en forælder eller lign.

De forskellige hueregler er noget, man går op i, og noget, som fylder for eleverne.

(Elev, EUX-uddannelse)

J.L. Austin (1962): How to do things with words.

Andre stiller sig mere skeptiske over for huen og opfatter det som en kopi af et symbol, som tilhører de

gymnasiale uddannelser. De uddyber blandt andet med, at huen ikke betyder noget for dem, fordi det ikke

er ’deres’ artefakt –

den afspejler ikke deres faglighed.

Min far gav mig en murerkasket. Han havde sørget for, at mit navn blev skrevet på. Men det havde han

misforstået. Jeg er ikke student.

(Tidlige elev, mureruddannelsen)

Derudover er nogle elever optaget af, hvordan det vil opfattes af andre. De fortæller, at de har en forventning

om, at andre vil se på dem og tænke, at det ikke er ”rigtige” studenter, hvorfor de ikke har ret til at gå med

huen.

Underviserne er på samme måde forholdsvis splittede i deres holdning til huen som afslutningsartefakt. Hvor

nogle undervisere har klare holdninger til, at eleverne har lige så meget ret til at gå med en hue som andre,

har andre undervisere en mere neutral tilgang til huen og fortæller, at de slet ikke er inde over planlægningen

af indløb mv.

Man skal passe på med det [huen, red.]. Det er kliché og kopiagtigt. Men skal lave noget andet - noget

individuelt og sejt, der passer til os.

(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)

Der er måske to, der har den, men til gengæld synes jeg dem, der har den på hovedet, de sidder så rank. De

bærer den med noget helt særligt. Stoltheden stråler ud af dem.

(Underviser, SOSU-uddannelserne)

Endelig er der undervisere, som peger på en udvikling i opfattelsen af huen. En underviser på en SOSU-skole

fortæller, at der er sket et skifte fra, at den var attraktiv for eleverne, til at der er to-tre elever pr. årgang,

som køber den.

6.1.2

Dimission og andre højtideligheder

Samtlige af de medvirkende aktører peger på vigtigheden af afholdelse af dimissioner eller lignende

højtideligheder. Undervisere, ledere og elever fremhæver, at de formelle rammer om dimissionsar-

rangementet er med til at understrege både bedriften i at gennemføre en uddannelse samt vigtig-

heden i, at de unge bliver udlært i lige præcis deres specifikke faglighed. Dimissionsarrangementer

kan i sammenhæng med faglig stolthed og identitet både anvendes som anledning til at overrække

de nyudlærte artefakter og/eller beviser, som beskrevet ovenfor, og til at tale faget og fagligheden

op, fx via taler fra skoleledelse, fra ansættende myndighed eller andre aftagerrepræsentanter. Le-

delsesrepræsentanter fortæller i den forbindelse, at de forsøger at tydeliggøre over for de unge, at

der er brug for dem og deres faglighed i samfundet, i deres taler.

I forbindelse med afslutningsarrangementer peger flere af de medvirkende på, at deltagerkredsen

kan have stor betydning for elevernes faglige stolthed. Flere ledere, undervisere og elever påpeger,

at det kan være meget betydningsfuldt for de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra ele-

vernes praktikvirksomheder er til stede ved dimissionen. Dette skal forstås i relation til, at den

faglige stolthed og identitet opbygges for mange elever særligt i praktikvirksomheden, hvorfor del-

tagelse af repræsentanter herfra anses som understøttende for den nyudlærtes følelse af faglig

stolthed, hvor de nu er optagede i det faglige fællesskab. Her er der dog variation på tværs af

uddannelserne. Hvor virksomhedsrepræsentanters tilstedeværelse fremhæves som særligt betyd-

ningsfuld på uddannelser under hoveduddannelsesområdet Kontor, handel og forretning, hvor til-

knytningen til erhvervsskolen er mindre grundet kortere skoleophold, er der på uddannelser, hvor

hovedforløbet afsluttes med skoleophold, tendens til, at også undervisere og lederes tilstedeværelse

er betydningsfulde for eleverne.

Taler fra virksomheder har noget med faglig stolthed at gøre. Jeg ville synes, det ville være mega

fedt og en god anerkendelse, når man har brugt så meget tid på virksomheden.

(Elev, detailhandelsuddannelsen)

[En tale fra praktikvirksomheden], det er klart den faglige identitet. Når man er færdig, så kommer

de og giver en hånden og overrækker beviset. Det udviser noget interesse fra dem. Det er fedt, at

det ikke bare er en lærer, der kommer, men det er nogle andre, der anerkender det, at man er

færdig. Det giver helt klart faglig stolthed at blive anerkendt på den måde.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Følelsen af faglig stolthed påvirkes desuden for mange elever af familiens tilstedeværelse, som ge-

nerelt set fremhæves som essentiel, fordi tilstedeværelsen giver mulighed for, at familien får indblik

i og en bedre forståelse af den nyudlærtes faglighed og udvikling gennem uddannelsen, fx via taler,

rundvisning på skolen eller lignende.

6.1.3

Overrækkelse af gaver, medaljer og legater

Flere undervisere, ledere og elever fremhæver, at taler og gaver fra virksomheder kan have betyd-

ning for elevernes oplevelse af anerkendelse, hvilket kan have indvirkning på elevernes faglige

stolthed og identitet. Gaver og taler fra virksomheder bliver symbol på en anerkendelse af elevernes

indsats, at de har gjort det godt som lærlinge, og de nu, blandt andet på baggrund af deres prak-

tiktid, er klar til at blive indlemmet i det faglige fællesskab. Her ses også en variation både fra

uddannelse til uddannelse og eleverne imellem; for nogle elever er anerkendelse fra virksomhed

eller ansættende myndighed meget betydningsfuld, mens andre elever sætter anerkendelse fra un-

dervisere og skoleledere højere. Gennemgående er der dog en tendens til, at det vigtigt for elevernes

følelse af faglig stolthed og identitet at overrækkelse af gaver og afholdelse af taler foretages af

personer, som har et solidt kendskab til dem og deres faglighed

–

og evt. til den faglige progression,

de har gennemgået i løbet af uddannelsen.

Da jeg blev færdig, var der en uddannelsesleder, der holdt en tale. Der var ingen, der vidste, hvem

han var. Jeg tænker lidt, at det bare er en del af hans arbejde. Han skal ligesom sige nogle fine,

rosende ord. Den tale betyder ikke så meget. Der var også én fra mit hold, som holdte en tale til

lærerne og resten af klassen. Talen var ligesom en opsummering på de sidste tre år. Det var virkelig

fint, og det betød meget for mange af os.

(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)

Der er blandt interviewpersonerne

–

både elever, undervisere, ledelse og aftagerrepræsentanter

–

bred enighed om, at opnåelse af medalje er betydningsfuldt for elevens faglige stolthed. De elever,

der får medaljer, er særligt stolte, fordi medaljen er symbolet på, at de har leveret et ekstraordinært

godt stykke arbejde. Der er dog også elever, der peger på, at medaljer kun gives til dem, der er

meget detaljeorienterede

–

så detaljeorienterede, at det i sidste ende ikke afspejler den faglighed,

de reelt skal bruge som udlærte.

Den, der får medaljer, går for meget op i småting,

siger nogen. […] Det er ikke nødvendigvis en,

der er en dygtig håndværker

–

det er nogen, der går for meget op i detaljen. Detaljen er vigtig, men

til hverdag er detaljen ikke så vigtigt. Det skal stå, som det skal. Det skal ikke tage fem timer ekstra

at lave.

(Tidligere elev, mureruddannelsen)

Desuden er det gennemgående i analysen, at det er de uddannelser, hvor der på nuværende tids-

punkt anvendes medaljer, at disse fremhæves som særligt relateret til faglig stolthed. På uddannel-

ser, hvor disse ikke anvendes, er det naturligt mere vanskeligt for elever, underviser og ledere at

forholde sig til, hvorvidt dette har indvirkning på elevernes følelse af faglig stolthed.

Uddeling og modtagelse af medaljer kan også have betydning for den virksomhed, eleven har været

i praktik i; virksomheden kan profilere sig udadtil på, at de har lærlinge og/eller nyuddannede

svende, der har opnået en særlig faglighed og dermed en medalje. Endvidere kan medaljer være en

motivationsfaktor for virksomheden i forhold til vedvarende at skabe gode praktikforløb for lærlinge

i virksomheden, som kan dygtiggøre sig med målet om at modtage en medalje. Slutteligt påpeger

nogle interviewpersoner, at det også kan være en ekstra motivationsfaktor for den lærling, der

indtræder i en virksomhed, hvor mange tidligere lærlinge har modtaget medalje. Dette kan være

medvirkende til en følelse af at træde ind i et særligt fagligt fællesskab, hvor forventningen til ele-

vens faglighed er høj.

6.1.4

Ritualer og traditioner omkring svendeprøven

På de uddannelser, hvor man anvender svendeprøve som afsluttende prøve, fremhæver aktørerne

også netop svendeprøven og -stykket som medvirkende til at etablere den faglige stolthed og iden-

titet. Svendeprøven bliver en måde at vise, hvad faget kan bruges til og kan på denne måde opfattes

som en eksplicitering af fagligheden. Svendeprøven styrker derved elevernes faglige identitet, ikke

mindst fordi eleverne får mulighed for at drøfte deres arbejde med udefrakommende fagpersoner,

som går i dybden med elevernes faglige belæg for løsningen af opgaven.

Det, der er vores indtryk, at den tæthed, vi har ved bedømmelserne af deres afsluttende projekter,

er noget, de sætter meget stor pris på. De kan godt lide, at der kommer nogle udefra og bedømmer

deres arbejde. Det, tror jeg, har stor værdi for dem, og jeg oplever, at det er noget, de tager med

sig.

(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)

Det her med, at man har en faglig snak med to, man ikke kender og så en lærer, den del af sven-

deprøven fungerer rigtig godt. At man kan høre forskellige meninger, hvor den ene ikke nødvendigvis

er mere rigtig end den anden. Og den faglige snak om løsningen i svendeprøven, hvor man kan få

lov til at uddybe, hvad man har gjort sig af tanker med de løsninger, man har valgt.

(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)

I forlængelse af dette understreger både elever og undervisere, at det betyder meget for eleverne

og deres faglige stolthed, at deres mestre er med til svendeprøven og ser deres svendestykke, fordi

den faglige identitet og stolthed i mange tilfælde vil være relateret til netop denne mester og virk-

somhed.

Jeg tror, at det, at vi opfordrer arbejdsgivere til at komme, giver noget. Vi presser dem lidt til at

møde op. De synes også, det er vigtigt at komme og markere, og så er der jo også en reklame i det

for dem, hvis deres elever klarer sig godt. Det bidrager til, at den faglige stolthed kravler lidt opad.

(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)

Derudover fremhæves familiens deltagelse også som medvirkende til at styrke den faglige identitet

og stolthed, fordi eleverne får mulighed for at give forældre og søskende et indblik i, hvad deres

faglighed består i, og hvordan den konkret kommer til udtryk. Det er på denne måde ikke kun selve

prøven, men også rammerne omkring den, der kan være betydningsfulde for eleverne, fx i form af

en festligholdelse af svendeprøven, hvor skolen åbnes op for familie, venner, mestre, og eleverne

får mulighed for at vise deres faglighed frem.

Jeg kan godt lide, at man kan vise [svendestykket] frem. Så kan man også vise sin udvikling. Man

har jo ikke familien med i skolen, så det er kun, hvis man har vist lidt billeder.

(Elev, mureruddannelsen)

Boks 6-2: Case - Åbent Hus og fremvisning af svendeprøver

For anlægsgartnerne på en større erhvervsskole i Jylland betyder det årlige Åbent Hus-arrangement noget

helt særligt. Åbent Hus-arrangement er bygget op omkring anlægsgartnernes svendeprøve og afholdes dagen

efter deres dimissionsfest. Formålet med arrangementet er, at eleverne kan fremvise deres svendeprøve,

ligesom lokalsamfundet, familie, tidligere og kommende elever samt læremestre og andre repræsentanter for

virksomhederne kan komme og se håndværket. På netop denne dag modtager anlægsgartnerne en vigtig

anerkendelse og de bliver set og værdsat.

Udover fremvisningen af svendeprøver foregår også en lang række andre aktiviteter på skolen. Der afholdes

blandt andet plantelotteri og salg af forskellige varer, både fra elevernes egen produktion og fra gårde/virk-

somheder, der deltager i arrangementet. Herudover giver arrangementet grundforløbeleverne mulighed for

at vise, hvad de har lavet i marken, ligesom det er muligt at både spise og drikke til arrangementet.

De mange aktiviteter betyder, at alle på skolen

–

både elever, undervisere og ledelse

–

er involveret i forbe-

redelserne og i afholdelsen af selve arrangementet.

Hele skolen er involveret. Vi har gang i alle elever og undervisere. Det er en fælles sag og hele skolen går

all in.

(Uddannelsesleder, anlægsgartneruddannelsen)

Ifølge eleverne er Åbent Hus-arrangementet kulminationen på deres uddannelsesforløb. De har netop afslut-

tet et intenst forløb med forberedelse af svendeprøven, og nu får de mulighed for at fremvise deres arbejde

og dét, de har lært gennem deres uddannelsesforløb. Særligt én person synes at være vigtig for eleverne på

denne dag

–

nemlig deres læremester.

Det betyder meget, at mester kommer og kigger. Flere elever er begyndt at tage et lille skilt med, som vi-

ser, hvor de kommer fra. Det sker, fordi de har et godt forhold til deres mester.

(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)

Arrangementet bidrager dog ikke alene til elevernes anerkendelse og faglige stolthed. Arrangementet har

også en positiv betydning for skolens renomme og synlighed. Omkring 4.000 gæster deltager til arrangemen-

tet, herunder lokalavisen, som flittigt tager billeder til både avis, Facebook og skolens hjemmeside. Åbent

Hus-arrangementet bidrager på denne måde også til at gøre skolen mere attraktiv, både for kommende elever

og praktikvirksomheder.

6.2

Fællesskab

På tværs af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene med elever, undervisere, ledere og faglige

udvalg, tegner der sig forskellige billeder af sammenhængen mellem ritualer og traditioner for af-

slutning og oplevelsen af fællesskab. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hoved-

pointer.

•

Tre ud af fire uddannelsesledere eller repræsentanter fra faglige udvalg mener i høj eller

meget høj grad, at ritualer og traditioner bidrager til at styrke fællesskabet blandt ele-

verne.

•

De interviewede aktører peger på, at der kan opstå en fællesskabsfølelsen blandt eleverne

under og i forbindelse med afholdelse af ritualerne, men at fællesskabet først og frem-

mest opstår undervejs i uddannelsesforløbet.

AFSNITTETS

HOVEDPOINTER

•

De enkelte uddannelser har forskellige strukturer og rammevilkår, som kan medføre, at

eleverne afslutter uddannelsen forskudt. Dette kan svække fællesskabsfølelsen, fordi den

nyudlærte i nogle tilfælde afslutter sammen med elever, vedkommende kun kender pe-

rifert eller slet ikke.

•

Fællesskabsfølelsen kan forstærkes af taler fra undervisere, eller andre skolerepræsen-

tanter, som kender de dimitterende godt. Derudover kan der optil og under svendeprøven

opstå et stærkt fællesskab mellem eleverne, hvor de alle står foran en udfordring og

derigennem kan støtte og bakke hinanden op.

•

En stor andel af nuværende og tidligere elever, som har medvirket i undersøgelsen, peger

på, at de sociale arrangementer spiller en rolle for fællesskabsfølelsen

–

og at der i frem-

adrettede initiativer rettet mod fejring af afslutningen med fordel kan fokuseres på også

at give plads til fester, fællesspisning med elever og undervisere mv.

Af nedenstående figur fremgår uddannelsesledernes og repræsentanter fra faglige udvalgs vurdering

af, om traditioner og ritualer bidrager til at styrke fællesskabet. Figuren viser, at tre ud af fire (74

pct.) i høj eller meget høj grad mener, at ritualer og traditioner bidrager til at styrke fællesskabet

blandt elever på erhvervsskolerne. Besvarelserne peger således i retningen af en overvejende positiv

opfattelse af sammenhængen mellem ritualer og traditioner for afslutning og fællesskab.

Figur 6-2. Betydningen af ritualer og traditioner for fællesskabet blandt elever på erhvervsskoler

I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for

afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…

at styrke fællesskabet blandt elever på

erhvervsskolen? (n = 87)

I meget lav grad

I lav grad

22%

52%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Af interviewene med de deltagende aktørerne er der på samme måde enighed om, at der i selve

afslutningsritualet kan etableres et fællesskab mellem de afsluttende elever, og i nogle tilfælde de

undervisere, de har haft. De peger dog også på, at fællesskabsfølelsen blandt eleverne først og

fremmest forstås som noget, der opstår undervejs i uddannelsesforløbet. Endvidere har de enkelte

uddannelser forskellige strukturer og rammevilkår, som i nogle tilfælde medfører, at eleverne af-

slutter uddannelsen forskudt. Dette, peger flere aktører på, kan svække fællesskabsfølelsen, fordi

den nyudlærte i nogle tilfælde afslutter sammen med et hold, hvor kun få har fulgtes ad gennem

uddannelsen.

Nogle uddannelser har derudover få og/eller korte skoleophold, hvilket også begrænser mulighe-

derne for at skabe det gode fællesskab mellem eleverne. Derfor peger flere aktører på, at et vigtigt

fremadrettet opmærksomhedspunkt kan omhandle, hvordan man i løbet af uddannelserne skaber

gode ritualer og traditioner, som har et socialt element, som fx rusture, afslutning af grundforløb,

caféer og fredagsbarer. Dette kan styrke fællesskabsfølelsen på den lange bane og kan medvirke til,

at det afsluttende ritual føles mere betydningsfuldt i et fællesskabsorienteret perspektiv.

6.2.1

Artefakter

I forhold til de identificerede afslutningsritualer peger nogle elever, undervisere og ledere på, at

artefakter kan have en betydning for elevernes fællesskabsfølelse. Særligt de artefakter, som gives

til alle nyudlærte på holdet eller uddannelsen, fx en nål eller bæltespænde, kan bidrage til en efter-

følgende fællesskabsfølelse, hvor man via artefaktet kan genkende de, der er udlært fra samme

skole eller samme fag.

6.2.2

Dimission og andre højtideligheder

Blandt de identificerede ritualer og traditioner peger flere af de medvirkende interviewpersoner på,

at der især i de mere højtidelige afslutningsritualer, som fx dimission, kan skabes en vis fælles-

skabsfølelse blandt eleverne. Disse arrangementer bidrager til at få sendt de nyudlærte afsted på

en god måde, hvor de får mulighed for at sige farvel til deres medstuderende og undervisere. End-

videre peger flere undervisere og ledere på, at der kan opstå en ’her-og-nu’-fællesskabsfølelse,

hvor

højtideligheden understreger, at de unge er en del af noget større

–

de er medlem af et skole-

/uddannelsesfællesskab, hvor de alle har gennemført en uddannelse. Denne følelse er stærkest, hvis

der også løbende igennem uddannelsen har været et godt socialt og fagligt fællesskab mellem ele-

verne og med lærerne. I sådanne tilfælde kan afslutningsritualer stå som en særlig betydningsfuld

markering af, at uddannelsen er blevet gennemført

sammen

og med fælles hjælp.

Jeg tror, afslutninger kan gøre opmærksom på, at man ikke gør det alene, men i fællesskab. De får

individuelle karakterer, og de er differentieret fra hinanden. Men de er i et fællesskab i det praktiske

og teoretiske. Både eleverne imellem, men mere end det. De har fællesskab med praktikvejledere

og nogle andre kolleger, som enten er i lære, eller som har været uddannet længe, og det fællesskab

bliver de bekræftet i, at det har styrket dem, så de kunne nå i mål. Det er det, afslutningen også er

med til at sige noget om, at fællesskabet har båret dem derhen. Også med undervisere, de har skabt

en relation, som gør, at det har haft betydning for deres læring.

(Leder, SOSU-uddannelserne)

Lige dér [under afslutningsritualet] får man en fællesskabsfølelse med sit hold;

”her

er jeg i fælles-

skab med de 17 andre, der på det tidspunkt tog den her uddannelse”. Jeg synes virkelig, det handler

om fællesskab.

(Underviser, SOSU-uddannelserne)

Nogle interviewpersoner fortæller, at fællesskabsfølelsen kan markeres ved eller forstærkes af taler

fra undervisere, eller andre skolerepræsentanter, som kender de dimitterende godt. Det personlige

kendskab til eleverne, både enkeltvist og som hold, italesættes af flere aktører som et vigtigt ele-

ment i en god afslutning, fordi det får eleverne til at føle sig set og forstået

–

og dette kan være

med til at højne både deres egen fællesskabsfølelse, både som hold, med undervisere og skolen.

Desuden peger nogle ledere, elever og undervisere på, at afslutningsritualer generelt kan være med

til at forstærke følelsen af at indtræde i et fagligt fællesskab, fx i form af de højtidelige rammer eller

fællessange, der passer til fagligheden, og som understreger, hvilken fagtradition man nu er en del

af.

På en eller anden måde har jeg tænkt på, at man bliver del af et fællesskab. Svendebrevet har

måske ikke værdi i en ansættelse, men fællesskabet synes jeg faktisk, man bliver en del af. Kollegialt

eller praktisk fællesskab. Det synes jeg faktisk, at afslutningen fremhævede. Jeg synes, sangen var

fin og understregede det lidt. Det blev rammet godt ind, og nu er man svend og én, der kan noget

med sine hænder. Det har i hvert fald tydeliggjort fællesskabsfornemmelsen, som der måske ikke

er så meget i fokus i løbet af uddannelsen.

(Tidligere elev, tømreruddannelsen)

6.2.3

Overrækkelse af gaver, medaljer og legater

Som tidligere beskrevet, er der blandt de medvirkende aktører meget blandede holdninger til, hvil-

ken betydning uddelingen af medaljer har for eleverne. En del undervisere og elever peger på, at

dette kan have en negativ effekt på fællesskabsfølelsen, fordi nogen bliver fremhævet frem for an-

dre. Samtidig peger andre på, at fordi alle elever i princippet kan få en medalje, er det ikke noget,

der nødvendigvis går ud over fællesskabet. Fordi en medalje er noget, man som elev individuelt går

efter, oplever de medvirkende aktører det ikke som medvirkende til elevernes oplevelse af fælles-

skab. Her fremhæver enkelte aktører dog de formelle medaljeoverrækkelsesarrangementer, hvor

man samler de, der på tværs af en uddannelse eller region har modtaget medaljer, og hvor man

fejrer både faget og de nyudlærte, der har modtaget medalje, og hvor der etableres et fællesskab

om netop dette.

Der er endvidere aktører, der fremhæver, at uddelingen af anerkendelser kan styrke fællesskabsfø-

lelsen, fx i tilfælde, hvor eleverne skal nominere andre elever til

priser for ”Årets kammerat” eller

”Årets humørspreder”. Dette giver eleverne anledning til at reflektere over, hvad der gør de nomi-

nerede til noget særligt, og dette kan bidrage til fællesskabsfølelsen.

6.2.4

Ritualer og traditioner omkring svendeprøven

Endvidere fremhæver nogle interviewpersoner, at der optil og under svendeprøven, eller andre af-

sluttende prøver, kan opstå et stærkt fællesskab mellem eleverne, hvor de alle står foran en udfor-

dring og derigennem kan støtte hinanden og bakke hinanden op til det sidste. Svendeprøveforløb

varer som regel et par uger, hvor der undervejs kan opstå et særligt sammenhold mellem eleverne,

som kulminerer ved selve svendeprøven.

Omkring svendeprøven er der måske en fællesskabsfølelse. De er alle i gang og det er en udfordring.

De vil gerne gøre det godt. De går i byen og fejrer det sammen. Men det er lige der, hvor det hele

kulminerer. Det er ikke noget, når de står midt i uddannelsesforløbet.

(Repræsentant, Det faglige udvalg for træfagenes byggeuddannelse)

6.2.5

Sociale arrangementer

På tværs af hoveduddannelsesområderne peger flere elever på, at særligt de sociale arrangementer

kan være med til at etablere det gode fællesskab. Som tidligere beskrevet, peger mange aktører på

tværs af området på, at fællesskabet mellem eleverne i højere grad skal grundlægges i løbet af

uddannelsen, hvor de sociale arrangementer også spiller en rolle. Ligeledes er der i de forskellige

elevgrupper store forskelle på, hvorvidt eleverne anser de sociale arrangementer for vigtige for deres

oplevelse af at gå på en erhvervsuddannelse. Dog er der stadig en stor andel af de medvirkende

elever, både nuværende og tidligere, der peger på, at de sociale arrangementer spiller en rolle

–

at der i fremadrettede initiativer med fordel kunne fokuseres på, at også fester, fællesspisning med

elever og undervisere og lignende får plads i afslutningen.

Fest hører sammen med fællesskab; man kommer hinanden ved og har en anden rolle

–

nu er jeg

ikke SOSU-hjælper, man tager det af, og er bare mig og kan slå sig løs. Og man kan se, hvem det

er, man arbejder sammen med uden for uniformen

–

i uniformen er vi lig med hinanden, når man

tager uniformen af, er man bare sig selv.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Det er vigtigt at holde fast i ’dakkedakken’ [musikgenre, red.]. Der skal danses på bordene, og det

skal fejres, det skal være fest og ikke kun en kedelig reception. En uformel omgang.

(Elev, anlægsgartneruddannelsen)

Nogle elever fremhæver, at det netop er de uformelle dele af afslutningsarrangementerne, som gør,

at man får talt med dem, man nu ikke længere skal dele hverdag eller skoleliv med. Det er både en

god anledning til at få talt om de oplevelser, de har haft igennem uddannelsen og til svende- eller

fagprøve, og til at blive mindet om, at de i fremtiden selv skal gøre en indsats for at holde kontakten.

Det mere uformelle pølsegilde, det, synes jeg personligt, er mere værd [end det formelle arrange-

ment]. Det er der, man sætter sig sammen, man står og snakker med sine kolleger, hvad havde de

fået at vide til deres prøve, hvilke snakke har de haft? Og der fik man lige udvekslet telefonnumre,

lige pludselig begyndte det at gå op for mig, at jeg ikke kom ikke til at se dem mere, hvis jeg ikke

har mulighed for at komme i kontakt med dem.

(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)

Boks 6-3: Case

–

Alumnefællesskaber

På en erhvervsskole i region Syddanmark har det på mureruddannelsen i flere år været en tradition, at der

efter den formelle afslutningsceremoni afholdes et arrangement, hvor elevernes svendeprøver vises frem, og

hvor der grilles pølser og drikkes sodavand og

–

for elevernes vedkommende

–

måske en enkelt øl. Alle

aktører inden for faget i lokalområdet ved, hvornår afslutningerne afholdes, og der dukker mange tidligere

elever og mestre op til disse arrangementer.

Dette skaber ifølge en uddannelsesleder på skolen en helt speciel stemning, hvor både undervisere og tidligere

elever får mulighed for at blive opdaterede på, hvad hinanden går og laver og skabe netværk på tværs,

ligesom deltagelsen af de gamle elever bidrager til festligholdelse af afslutningen og understreger, at det er

stor dag, og at man også som udlært gerne vil støtte op om både den og om de nyudlærte.

Repræsentanter fra flere andre uddannelser er positivt stemte over for at skabe bedre muligheder for at danne

alumnemiljøer, hvor tidligere elever fx deltager i afslutningsarrangementer. Deltagelsen, fremhæver flere,

ville både kunne anvendes som et middel til at skabe netværk på tværs og til at rekruttere nye undervisere

til erhvervsskolen. En underviser peger endvidere på, at deltagelse fra tidligere elever kan være en anledning

til at arrangere, at en tidligere elev besøger uddannelsen og fortæller de nuværende elever om, hvordan et

arbejdsliv kan se ud, når man er færdigudlært. Dette kan bidrage til at skabe større motivation og til at højne

den faglige identitet også tidligere i uddannelsen.

Det ville jo ikke kræve specielt meget af os [skolen]

–

en lille indkaldelse, og så kunne vi trække på nogen

af dem til andre ting. ’Nu vi har dig, kan du ikke komme ind og fortælle lidt om, hvad du laver?’ Etablering

af et fagfællesskab, og så er der også noget relationelt, hvor man kan spørge, om de ikke har lyst til at ar-

bejde her.

(Underviser, SOSU-uddannelserne)

Ligeledes peger flere på, at det vil være fordelagtigt for de erhvervsskoler, der tilbyder efter- og videreud-

dannelse, at skolerne løbende har mulighed for at møde deres tidligere elever og minde dem om, at de kan

komme tilbage og videreuddanne sig på netop deres gamle skole, hvis dette skulle blive aktuelt.

6.3

Undervisningsmiljø

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews tegnes et forskelligt billede

af, om ledere, faglige udvalg, undervisere og elever mener, at traditioner og ritualer har en betyd-

ning for undervisningsmiljøet. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.

•

To tredjedele af uddannelseslederne og repræsentanterne fra de faglige udvalg mener i

høj eller meget høj grad, at ritualer og traditioner for afslutningen bidrager til at skabe et

attraktivt undervisningsmiljø.

AFSNITTETS

HOVEDPOINTER

•

I interviewene er der en generel oplevelse blandt aktørerne af, at undervisningsmiljøet

kommer før afslutningsritualer. Interviewpersonerne peger i stedet på, at gode ritualer,

traditioner og sociale arrangementer undervejs i uddannelsen kan være med til at under-

støtte et attraktivt undervisningsmiljø.

•

Afslutning af grundforløb 2 kan bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen,

fordi elevernes milepæle markeres og fejres.

•

For nogle elever kan udsigten til at modtage en medalje være en motivationsfaktor, som

gør, at de gør sig ekstra umage.

Langt de fleste interviewpersoner er dog enige om, at

medaljeuddelingen ikke er noget, der fylder specielt meget for eleverne eller kun er noget,

eleverne er opmærksomme på under den afsluttende del af uddannelsen.

Af nedenstående figur fremgår en oversigt over uddannelsesledernes og de faglige udvalgs besva-

relser på spørgsmålet om betydningen af ritualer og traditioner for undervisningsmiljøet.

Figur 6-3. Betydningen af ritualer og traditioner for undervisningsmiljøet

I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for

afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…

I nogen grad

25%

27%

41%

I meget høj grad

at skabe et attraktivt undervisningsmiljø for

eleverne? (n = 88)

I meget lav grad

I lav grad

I høj grad

Figuren viser, at omkring to tredjedele (68 pct.) af uddannelseslederne og repræsentanter fra de

faglige udvalg i høj eller meget høj grad mener, at ritualer og traditioner for afslutningen af er-

hvervsuddannelserne bidrager til at skabe et attraktivt undervisningsmiljø for eleverne. På tværs af

de tre udsagn, der handler om ritualer og traditioners betydning, er der færrest uddannelsesledere

og repræsentanter, der vurderer, at ritualer og traditioner har betydning for undervisningsmiljøet.

Når ledere, undervisere og faglige udvalg i interviewene bliver bedt om at reflektere over,

hvordan

traditioner og ritualer for afslutning kan påvirke undervisningsmiljøet, har flertallet imidlertid svært

ved at se koblingen mellem et afslutningsritual og undervisningsmiljøet undervejs på uddannelserne.

Flertallet fortæller, at eleverne ikke kender til afslutningsritualerne, før de er på de sidste forløb op

til afslutningen. Skønt interessen og opmærksomheden på at skabe gode undervisningsmiljøer er

stor, er der en generel oplevelse blandt aktørerne af, at undervisningsmiljøet kommer

før

afslut-

ningsritualer.

Interviewpersonerne peger i stedet på, at gode ritualer og traditioner undervejs i uddannelsen kan

være med til at understøtte et attraktivt undervisningsmiljø. Hvis man sammen med eleverne får

skabt en genkendelighed i den måde, man strukturerer undervisning og uddannelsen som helhed

på, fx via ritualer og traditioner, kan dette både være medvirkende til et bedre undervisningsmiljø,

ligesom den endelige afslutning føles mere personlig for eleverne, fordi den passer ind i historien

om deres uddannelse.

6.3.1

Dimission og andre højtideligheder

Nogle af de medvirkende skoler i undersøgelsen afholder formelle afslutninger af grundforløb 2, som

skolernes respektive ledere og undervisere fremhæver som et initiativ, der potentielt kan skabe et

bedre undervisningsmiljø, fordi skolen kan anvende ritualer og traditioner på dette tidspunkt i ud-

dannelsen til at styrke overgangen fra elev til lærling. Dette kan fx gøres ved at invitere mestre og

virksomhedskonsulenter med til arrangementerne. På denne måde styrkes samarbejdet mellem sko-

ler og virksomheder, ligesom nogle undervisere og ledere peger på, at ved at invitere mestrene ind

og give dem mulighed for at møde eleverne og se deres prøver på grundforløbet, ville man kunne

anvende disse arrangementer til at skaffe lærepladser til eleverne.

Vi har arbejdet med, at grundforløbselever uddelte sodavand til et Åbent Hus-arrangement, hvor

der var virksomheder til stede. Det var der to, som fik læreplads på. Det kunne man godt udvide

lidt mere.

(Underviser, mureruddannelsen)

Endvidere kan afslutning af grundforløb 2 bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen,

fordi elevernes milepæle markeres og fejres. Dette kan give dem en bedre fornemmelse af, hvad de

har lært indtil nu, og af, hvor de er på vej hen.

6.3.2

Overrækkelse af gaver, medaljer og legater

Blandt de identificerede ritualer og traditioner er der generelt blandt elever, undervisere og ledere

enighed om, at uddeling af medaljer kan have betydning for undervisningsmiljøet. For nogle elever

kan udsigten til at modtage en medalje være en motivationsfaktor, som medvirker, at eleverne gør

sig ekstra umage. Muligheden for at få en medalje kan på denne måde medføre en seriøsitet i den

afsluttende del af uddannelsen. Langt de fleste interviewpersoner er dog enige om, at medaljeud-

delingen ikke er noget, der fylder for eleverne i løbet af uddannelsen; blandt de elever og elevgrup-

per, hvor det at modtage en medalje er noget, man stræber efter, er det primært på den sidste del

af uddannelsen. Det vil dermed i mange tilfælde først være her, den ekstra seriøsitet træder i kraft.

Medaljerne ved mediegrafikker har stor betydning. Det snakker de meget om, og de giver udtryk

for, at de gerne vil have det. Det har værdi at være udlært med medalje. Dér er det i fokus. De

synes, det er fedt, når nogle får medaljer, men de er også misundelige. Og så er der elever, der

giver udtryk for, at de går efter det, og det er tydeligt, at nogle går benhårdt efter det.

(Leder, Kontor, handel og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)

Holdningen til medaljer varierer også i denne henseende. Der er en generel tendens til, at aktørerne

på de uddannelser, der anvender medaljer, finder dem relevante og gode for motivationen og til at

fremme faglig stolthed. Omvendt opfatter undervisere og elever på de uddannelser, der ikke anven-

der medaljer, medaljerne malplacerede og har svært ved at forestille sig, at man ville kunne inkor-

porere dem i deres respektive fag. Fx fremhæver flere aktører på social- og sundhedsområdet, at

fordi fagligheden for disse fag særligt relaterer sig til ligeværd og respekt for alle medmennesker,

ville fremhævelse af enkelte elever virke modstridende for den grundlæggende fagforståelse. Dog

kan flere af disse interviewpersoner sagtens se idéen i at indføre legater og priser, hvor det ikke er

elevens sidste prøve, der er udslagsgivende for modtagelse, men fx elevens progression i løbet af

uddannelsen eller deres evne til at være gode kammerater for deres medstuderende.

For dem, som medaljen betyder noget for, så opper man sig lidt ekstra. Der er både teoretisk og

praktisk prøve, hvor man skal klare sig super godt i begge for at få medalje. Det er jo et praktisk

fag, så man kan have tendens til at falde lidt i på den teoretiske del, men den er så vigtig. Så det

kan være en motiverende faktor til at få læst ekstra op.

(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)

Som en del af afslutningen af grundforløbene giver en erhvervsskole præmier, som eleverne kan

bruge i deres fag, fx et topnøglesæt, til de elever, der har 0 pct. fravær. Elevernes portrætter hæn-

ges endvidere op på en ’Wall of Fame’ på skolen. Dette ritual medvirker ifølge skolens leder til, at

eleverne bliver mere motiverede til at komme til undervisningen, og at de ikke nødvendigvis bliver

væk, fordi de er lidt sløje. Dette skaber i sidste ende et mere seriøst undervisningsmiljø, ligesom

der er et dannelseselement i traditionen; efter grundforløbene skal eleverne kunne begå sig i et

arbejdsliv, hvor de forventes at være mødestabile. Traditionen afspejler på denne måde kompeten-

cer, som skolen er interesseret i at give eleverne, inden de skal ud i praktik. Derfor kan det også

tjene som eksempel på, hvordan ritualer og traditioner kan tilrettelægges for at skabe sammenhæng

i elevernes uddannelsesforløb.

Efter grundforløb 2 på transportuddannelsen har vi tradition for, at hvis man ingen fravær har og

har læreplads, så får man et

topnøglesæt og får sit billede på sådan en ”Wall of

Fame”

[...] Det

nedbringer fraværet

–

nogle af dem, jeg kan se, det er ikke de bedste elever, men de mest vedhol-

dende. Så måske kommer man alligevel, selvom man er lidt forkølet. Det er med til at opdrage på

en måde. Det værdsættes blandt vores mestre. De vil gerne påskynde den indsats. Så den har vi

taget op og forstærket og bredt ud på alle vores uddannelser. Vi vil gerne være kendt for, at vi er

med til at gøre dem klar til arbejdsmarkedet. Og man skal kunne møde til tiden, være stabil arbejds-

kraft, det er ikke et udtryk for at være den klogeste, men at være den mest stabile.

(Leder, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)

6.3.3

Sociale arrangementer

Mange skoler har mere uofficielle og sociale afslutningsarrangementer ved afslutningen af grundfor-

løb 2. Disse centrerer sig ofte om sociale arrangementer, som den enkelte klasse eller kontaktlærer

selv står for at arrangere, og kan fx bestå i fælles morgenmad eller middag, eller hyggelige arran-

gementer på den sidste undervisningsdag, som en quiz, eller fremvisning af billeder fra holdet/klas-

sens tid på uddannelsen. På de skoler og uddannelser, hvor der er kutyme for sådanne arrangemen-

ter, fremhæver aktørerne dem som særligt betydningsfulde for det fællesskab, eleverne har med

hinanden og med deres undervisere.

Endvidere peger nogle elever på, at sociale arrangementer, som fx dimissionsfester, vil kunne være

med til at skabe motivation i løbet af uddannelsen

–

særligt i de sidste forløb op til afslutningen:

Jeg tror godt, at en dimissionsfest ville kunne påvirke undervisningsmiljøet. Måske vil det være mere

motiverende at blive hængende og give den en ekstra skalle, når man ved, at man holder en stor

fest til sidst.

(Elev, detailhandelsuddannelsen)

Boks 6-4: Case - Skills

Arrangementet ”DM i Skills” er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der konkurreres om Danmarks-

mesterskabet inden for forskellige erhvervsuddannelser. Bag arrangementet står organisationen SkillsDen-

mark, medlem af den internationale organisation WorldSkills, der bl.a. arbejder for at højne kvaliteten på

erhvervsuddannelserne samt at fremme uddannelsernes image. DM i Skills afholdes hvert år på skiftende

lokationer rundt omkring i landet og varer tre dage.

Selvom DM i Skills ikke kan kategoriseres som et afslutningsritual, er det et arrangement, der har vist sig

gentagende gange i det indsamlede datamateriale. Særligt når det har været vanskeligt for de interviewede

aktører at pege på ritualer, som har betydning for undervisningsmiljøet, peges der på DM i Skills som et tiltag,

der kan have indflydelse på netop dette.

Jeg har været ude og se DM i Skills, men jeg har ikke været med. Det er mere en tradition, men det er ikke

afslutning. Jeg synes, det er godt, det giver et billede af, hvad vi går og laver. Mange har et forvrænget billede

af det. Man ser, at det er mange andre ting, at vi laver meget mere, det er en rigtig god ting, det giver god

PR. Det kan både give faglig stolthed, men også betyde noget for undervisningsmiljø; de, der kører det, er

også inden for [faget], man kan lære af det og blive motiveret i undervisningen.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Konkurrencen italesættes på denne måde både som noget, der kan bidrage til faglig stolthed blandt eleverne,

til synlighed og promovering af uddannelserne udadtil, og som noget, der kan give eleverne en motivation til

at dygtiggøre sig yderligere i undervisningen, fordi de har fået en ny forståelse for, hvad man kan med deres

fag.

Ligeledes peger en underviser på, at konkurrencen kan være medvirkende til at skabe et godt skolefællesskab,

hvor man sammen er stolte af, fejrer og støtter op om dem, der deltager.

Skills en sjov måde at fejre vores fag på. Det er så fedt, folk kan kigge med, og det styrker fællesskabet. Det

er et klap på skulderen. De skal vide, at de har lidt ekstra. Det er bare skidefedt, at det er vores elever. Det

er identitet af, de kommer herfra, det gør jo os alle stolte, og det lever vi højt på længe.

(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)

Flere tidligere elever peger endvidere på, at DM i Skills kan være med til at øge søgningen mod erhvervsud-

dannelserne, fordi der skabes et vindue, hvor man som udenforstående får et indblik i, hvad de enkelte

uddannelsers faglighed bunder i. En tidligere snedkerelev fortæller, at han efter folkeskolen tog til DM i Skills,

og at det var det, der fik ham til at søge ind på snedkeruddannelsen.

Ligesom i tilfældet med medaljer og andre udmærkelser er der dog blandt de medvirkende aktører også her

blandede holdninger til arrangementet. Nogle undervisere, ledere og elever peger på, at aldersgrænsen på

25 år får de ældre elever til at føle sig ekskluderede fra den ambitiøse del af fagmiljøet, ligesom enkelte

undervisere og elever fremhæver, at nogle uddannelser og fagligheder kan være svære at ’måle på’ –

uddannelser inden for omsorgsfagene.

6.4

Afslutningsarrangementet som overgangsritual

Et tema, der ikke har været særligt fokus på i undersøgelsen, men som flere fremhæver, er betyd-

ningen af afslutningsarrangementet som overgangsritual. Det fremhæves af både elever, undervi-

sere og ledere, at afslutningsritualer og -traditioner er vigtige, fordi de markerer afslutningen af en

uddannelse

–

en milepæl i de unges liv og en fejring af, at de har nået et mål og gennemført en

uddannelse. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.

•

Flere elever ønsker, at der er formelle rammer omkring afslutningen, som synliggør, at de

har arbejdet hårdt for at gennemføre uddannelsen, og at det nu er lykkes. Samtidig er det

for nogle elever den første selvvalgte uddannelse, de fuldfører og modtager bevis på,

AFSNITTETS

HOVEDPOINTER

hvorfor det er en milepæl i deres liv.

•

Ledere og undervisere påpeger, at det er helt centralt, at underviserne taler afslutnings-

ritualerne op og at de agerer en form for kulturbærere, da dette understøtter elevernes

følelse af stolthed.

•

Det er særligt vigtigt, at afslutningsritualerne inkluderer elevens nære relationer, herunder

familie, undervisere, mester og andre kolleger fra deres arbejdsplads. Det har en personlig

betydning for dem, fordi de ofte har styrket og understøttet dem i at gennemføre uddan-

nelsen.

Flere undervisere, ledere og elever italesætter, at afslutningsritualer- og traditioner fungerer som

en form for overgangsritual, der markerer en overgang til en ny fase af livet, fx at gå fra at være

ufaglært til faglært eller fra at være ung til voksen og selvstændig. Hos virksomhederne har eleverne

indtil deres afslutning på uddannelsen været de laveste i hierarkiet, men ved gennemførelse af

uddannelsen opnår de en faglig anerkendelse, ligesom de indtager en ny status og bliver ”en del af

branchen”.

Dette fremhæves som en betydningsfuld overgang for eleverne, idet den markerer af-

slutningen på en fase i deres liv og begyndelse på en ny.

Det markerer en afslutning og forløsning at være færdig med skolebøgerne. [..] De identificerer sig

som voksne, når de bliver færdige her.

(Områdedirektør, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor handel og forretningsservice samt

Teknologi, byggeri og transport)

Elever på tværs af de fire hovedområder fremhæver, at fejring af gennemførelsen er vigtig for dem,

og flere ønsker, at der er formelle rammer omkring afslutningen, som synliggør, at eleverne har

arbejdet hårdt for at gennemføre uddannelsen, og at det nu er lykkedes. Samtidig er det for nogle

elever den første selvvalgte uddannelse, de fuldfører og modtager bevis på, hvorfor det er en mile-

pæl i deres liv.

[Det er vigtigt] at vise, man har gennemført. For mig, når jeg er ordblind, så troede jeg aldrig, jeg

ville gennemføre en uddannelse.

(Elev, handelsuddannelsen)

For en stor del af eleverne gælder det desuden, at valget af uddannelsen er deres første aktive

tilvalg og dermed en vigtig og værdifuld bedrift at gennemføre. I relation hertil påpeger flere ledere

og repræsentanter for faglige udvalg, at det er vigtigt at få sat et ordentligt punktum ved elevernes

afslutning, og at dette punktum skal bidrage til at vise eleverne, hvad de har opnået. Samtidig

fremhæver særligt lederne, at fejringen af elevernes gennemførelse bliver kulminationen på deres

uddannelse og en mærkedag, de stolt vil se tilbage på resten af deres liv.

Det er en af de store dage i livet, som man husker, lige efter at blive gift eller forælder. Det er ret

tydeligt, at den dag har en vis plads i ens egen livshistorie, noget af det, man skal fortælle til andre

om sig selv.

(EUD-chef, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)

Som ovenstående citat afspejler, er markering og fejring af elevernes afslutning vigtigt for deres

generelle identitetsskabelse og selvforståelse. Ifølge en række ledere og undervisere hænger dette

dels sammen med, at der på erhvervsuddannelserne ofte er flere unge, der ikke tidligere er blevet

hyldet for deres bedrifter, ligesom flere ikke har oplevet en følelse af mestring og faglig stolthed.

Blandt ledelse og undervisere hersker der en generel opfattelse af, at det er et helt naturligt ønske

at blive fejret og få markeret særlige bedrifter i livet. Flere undervisere udtrykker i relation hertil, at

eleverne er meget spændte på og glæder sig til de mere formelle afslutningsritualer, fx dimission og

overrækkelse af beviser, da det giver dem en følelse af stolthed og anerkendelse. Endvidere tilføjer

både ledere og undervisere, at det er helt centralt, at underviserne taler afslutningsritualerne op og

at de agerer en form for kulturbærere, da dette understøtter elevernes følelse af stolthed.

I forlængelse heraf peger både ledere og undervisere på, at det er særligt vigtigt, at afslutningsri-

tualerne inkluderer elevens nære relationer, hvor både familie, undervisere, mester og andre kolle-

ger fra deres arbejdsplads italesættes som vigtige deltagere.

Det betyder rigtig meget, at forældrene møder op. Der sker en connection mellem elev og familier.

De kan vise, hvad de kan. Man vokser, når nogle ser og anerkender det, man har lavet.

(Områdedirektør, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor handel og forretningsservice samt

Teknologi, byggeri og transport)

Og så skal min familie og lærere selvfølgelig også være der [til dimission]. Det er hyggeligt, at de

er med. Der er noget med stolthed i, at man er færdig, og at man gerne vil fejre det. Og at lærerne

er der, viser jo, at de støtter en.

(Elev, SOSU-uddannelserne)

Det er vigtigt for eleverne, at der er et ”publikum”, der har en personlig betydning for dem og har

styrket og understøttet dem i at nå deres mål

–

at gennemføre uddannelsen. Dette gælder både i

relation til skolen, hvor lærerne typisk har haft en understøttende rolle i forhold til deres læring og

i relation til arbejdspladsen, hvor eleven har indgået i et dagligt fællesskab. Det er i kombinationen

af det teoretiske og praktiske, at eleven er lykkedes, hvorfor repræsentation af begge parter er

essentiel.

6.5

Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet

Flere ledere og undervisere peger på, at ritualer og traditioner

–

både dem, som finder sted under-

vejs i uddannelsesforløbet, og dem, der afholdes i forbindelse med afslutning af uddannelsen

–

kan

have betydning for skolens synlighed og promovering af selve erhvervsskoleområde. Dette tema har

lige som det forrige ikke været i fokus i undersøgelsen, men er fremkommet på baggrund af inter-

viewene med ledere, elever, undervisere og faglige udvalg. Af nedenstående boks præsenteres af-

snittets centrale hovedpointer.

•

Afslutningsritualer og -traditioner kan være med til at skabe positive billeder af de forskel-

lige fag og brancher. Det kan blandt andet ske ved brugen af fagspecifikke artefakter, som

symboliserer fagligheden, ved deling af billeder fra forskellige afslutningsarrangementer

og ved åbne arrangementer, hvor interesserede uden for skolen fx kan se elevernes sven-

destykker.

AFSNITTETS

HOVEDPOINTER

•

Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter peger på, at afslutningsritualer kan med-

virke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt

i uddannelsen.

Ledere og undervisere peger på, at ritualer og traditioner er essentielle i forhold til at skabe mere

opmærksomhed på uddannelserne samt i forhold at gøre dem mere attraktive dels for nuværende,

og dels for fremtidige elever.

Traditioner og ritualer er jo med til at skabe positive billeder om faget og om uddannelserne […] Det

er signaler udadtil.

(Repræsentant, Grafisk Uddannelsesudvalg)

Generelt fremhæver aktørerne, at afslutningsritualer og -traditioner kan være med til at skabe po-

sitive billeder af de forskellige fag og brancher. Som tidligere beskrevet, gøres der inden for flere

uddannelser brug af medaljer, hvilket ifølge nogle undervisere kan være med til at hylde samt sætte

fokus på ”det gode håndværk” inden

for det enkelte fag og dermed fremhæve værdien deraf. Udover

at skabe stolthed og motivation for eleverne selv, medvirker medaljeuddelingen i nogle tilfælde

således til at skabe opmærksomhed på vigtigheden af netop denne uddannelse for omverdenen.

Legater anvendes på tværs af uddannelsesområderne og gives for en ekstraordinær bedrift af både

faglig og ikke-faglig karakter. Både medaljer og legater kan ifølge elever og undervisere bidrage til

at styrke synligheden af faget og den faglige stolthed, der er forbundet herved. På mejeristuddan-

nelsen kan eleverne fx få et rejselegat, hvilket også indebærer, at modtageren af legatet, efterføl-

gende skal skrive om sin rejseoplevelse i skolens nyhedsbrev. Dette er netop for at skabe

attraktivitet og bevidsthed for de andre elever på skolen og illustrere, hvad man som elev kan opnå,

hvis man gør sig umage.

Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter påpeger desuden, at afslutningsritualer kan være

medvirke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt i

uddannelsen, samtidig med at de kan medvirke til at gøre fagene mere attraktive for nye potentielle

elever.

Eleverne på grundforløb lægger mærke til ritualer og traditioner, der er ved svendeprøver, fordi de

er fysisk tilstede på skolen og kan se afslutningsarrangementer. Det er en stille branding, hvis man

kan sige det sådan. Alle skal altid over og kigge og se, hvad der sker.

(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)

Fagenes og uddannelsernes synlighed kan yderligere understøttes ved brugen af artefakter, da disse

bliver et fysisk symbol på fagligheden. Ifølge undervisere og ledere er det vigtigt for eleverne, at

det er synligt for omverdenen, at de har nået deres mål, hvilket artefakter kan medvirke til. I den

forbindelse hersker der blandt mange af undersøgelsens medvirkende aktører enighed om, at netop

brugen af fagspecifikke artefakter er et relevant område at undersøge nærmere i arbejdet med at

udvikle praksis om afslutningsritualer på erhvervsuddannelsesområdet.

De faglige udvalg kunne tænke i et artefakt [..], der markerer, at du er faglært. Vi skal skabe respekt

i vores fag og udstyre dem med noget, der kan adskille dem fra de andre. Det ville binde faget

sammen. [..] At have en fælles standard, der lukker en ind i fællesskabet med symbolsk handling.

(EUD-chef, Teknologi, byggeri og transport)

Flere skoler har ligeledes fokus på at skabe synlighed og et godt renomme for deres uddannelser i

lokalområdet, hvilket de arbejder med på forskellig vis. Nogle ledere og underviser fremhæver, at

anvendelse af sociale medier, fx opslag af billeder af forskellige arrangementer på skolens og deres

uddannelsesaktiviteter, kan medvirke til at skabe positiv opmærksomhed på uddannelserne. Ligele-

des påpeger andre, at billeder i lokalaviser, fx et fællesbillede ved afslutningsceremonier eller et

billede ved en legatoverrækkelse, dels har stor betydning for elevernes stolthed og dels er med til

at sætte fokus på den enkelte uddannelse og skole.

Så gør vi alt, hvad vi kan, for at hype, tage billeder og lægge dem på Facebook, vi kan se, de får

mange likes af familie og venner, det er med til at blåstemple, at de har gjort noget, at de

noget.

(EUD-chef, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)

Andre skoler afholder fx Åbent Hus-arrangementer i forbindelse med afslutning, hvilket både elever,

undervisere og ledere fremhæver som af stor betydning for skolens synliggørelse og renommé. På

tværs af disse eksempler handler det om at få etableret tiltag, der kan skabe positiv omtale, pro-

movere uddannelserne og synliggøre skolen for omverdenen.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

BILAG 1: METODEBILAG

Dette bilag beskriver den metodiske tilgang bag den kortlæggende undersøgelse af ritualer og

traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Nedenfor præsenteres de forskellige elementer

af undersøgelsesdesignet, herunder de forskellige datakilder og datas kvalitet.

Løsningsdesign

Den kortlæggende undersøgelse er gennemført via en national og international praksiskortlægning

af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser. Den nationale praksiskortlægning er

gennemført med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ breddeafdækning

er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning. Den internationale kortlægning er gennemført

via en kvalitativ dybdeafdækning af international praksis i Norge, Tyskland, Holland og Schweiz.

Kortlægningens forskellige elementer uddybes i de følgende afsnit.

Eksplorative interviews i forbindelse med opstartsfasen

I forbindelse med opstartsfasen er der gennemført syv eksplorative interviews med relevante ak-

tører med særligt indblik i ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Formålet

med de indledende interviews har været at indsamle information, som har kunnet kvalificere og

retningssætte undersøgelsens øvrige elementer. Følgende personer blev interviewet som led i den

indledende fase:

Lene Tanggard, Professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet

Nanna Friche, Lektor ved Aalborg Universitet

Vibe Aarkrog, Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Christian Helms, Professor ved Roskilde Universitet

Trine Jette Rasmussen, Konsulent, Dansk Metal

Karina Beg Poulsen, Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

Nicolai Løwenstein, Politisk konsulent, Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Kortlæggende undersøgelse

Videnskortlægning

Udover den nationale og internationale praksiskortlægning var hensigten, at der skulle gennemfø-

res en videnskortlægning af eksisterende viden om betydningen af ritualer og traditioner for af-

slutning i ungdomsuddannelser for identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø.

I både den systematiske søgning i udvalgte databaser samt den håndholdte søgning blev der imid-

lertid ikke fundet forskning (hverken nationalt eller internationalt), som eksplicit omhandlede be-

tydningen af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser for de tre parametre.

Som følge af søgningens manglende fund blev der efterfølgende omprioriteret i kortlægningens

aktiviteter således, at videnskortlægningens sidste tre trin, hhv. screening og rescope, kvalitets-

vurdering og syntese ikke blev udført.

I stedet blev ressourcerne benyttet til at styrke den nationale praksiskortlægning. Med omforde-

lingen blev der foretaget:

•

15 telefoninterviews med ledere fra erhvervsskoler i Danmark

•

10 telefoninterviews med repræsentanter fra faglige udvalg

•

Udvidelse af et ekstra fokusgruppeinterview med elever fra øvrige ungdomsuddannelser

på tre casebesøg (fx HHX og HTX).

Disse gennemgås i afsnittet om undersøgelsens kvalitative dybdeafdækning.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Praksiskortlægning

Den nationale praksiskortlægning er gennemført via en kvantitativ breddeafdækning samt en kva-

litativ dybdeafdækning, mens international praksis er kortlagt udelukkende via en kvalitativ af-

dækning. Nedenfor redegøres for den metodiske udførelse af kortlægningen.

Kvantitativ breddeafdækning

I forbindelse med breddeafdækningen er der gennemført tre forskellige spørgeskemaundersøgel-

ser, som er blevet sendt ud til uddannelsesledere og elevrådsrepræsentanter fra alle erhvervsskoler

samt repræsentanter fra alle faglige udvalg.

Med de tre spørgeskemaundersøgelser har formålet været at sikre en bred og systematisk kort-

lægning af både elevinitierede, skoleinitierede og aftagerinitierede ritualer og traditioner for afslut-

ning i erhvervsuddannelser. Ligeledes har formålet været at undersøge, hvorvidt respondenterne

oplever, at ritualer og traditioner for afslutning har betydning for elevernes faglige stolthed, deres

fællesskabsfølelse og oplevelse af et attraktivt undervisningsmiljø.

Spørgeskemaerne er alle udviklet på baggrund af den indsamlede viden fra den indledende desk

research og de eksplorative interviews. Der er desuden gennemført pilottest med repræsentanter

fra målgrupperne, før spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt. Det har ikke været muligt at lave

pilottest med eleverne grundet efterårsferie, hvorfor elevernes spørgeskema i stedet er gennem-

gået af uddannelsesledere for at vurdere, hvorvidt formuleringer og kompleksiteten var passende.

Antallet og fordelingen af besvarelser er opgjort i tabellerne nedenfor.

Tabel B1: Antal og svarprocent

Målgruppe

Faglige udvalg

Elevrådsrepræsentanter

Ledere

Antal

Svarprocent

67 pct.

35 pct.

66 pct.

Tabel B2: Oversigt over fordeling af respondenter

Målgruppe

Fordeling af regioner (erhvervs-

skolens placering)

•

Region

Hovedstaden: -

Midtjylland: -

Nordjylland: -

Syddanmark: -

Sjælland: -

•

Fordeling af hovedområde

Faglige udvalg

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

pct.

Kontor, handel og forretningsservice

0 pct.

Omsorg, sundhed og pædagogik

7 pct.

Teknologi, byggeri og transport

pct.

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

pct.

Kontor, handel og forretningsservice

40 pct.

Omsorg, sundhed og pædagogik

pct.

Teknologi, byggeri og transport

pct.

•

Elevråds-

repræsentanter

•

Region Hovedstaden:

pct.

Region Midtjylland:

44 pct.

Region Nordjylland:

11 pct.

Region Syddanmark:

pct.

Region Sjælland:

0 pct.

•

Spørgeskemaet til elever er distribueret gennem ledere på erhvervsskoler, som alle er blevet bedt om at sende et såkaldt selvopret-

telseslink videre til en repræsentant for eleverne, fx en elevrådsrepræsentant. 26 ledere har sendt spørgeskemaet videre. Svarprocen-

ten er således et udtryk for andelen af gennemførte besvarelse af de distribuerede spørgeskemaer.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

•

Ledere

Region Hovedstaden:

pct.

Region Midtjylland:

27 pct.

Region Nordjylland:

10 pct.

Region Syddanmark:

pct.

Region Sjælland:

24 pct.

•

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

pct.

Kontor, handel og forretningsservice

29 pct.

Omsorg, sundhed og pædagogik

pct.

Teknologi, byggeri og transport

pct.

Kvalitativ dybdeafdækning af national praksis

Den kvalitative dybdeafdækning af national praksis er baseret på to primære datakilder. Først og

fremmest otte kvalitative casebesøg på erhvervsskoler i hele Danmark. Dernæst en række telefon-

interviews med tidligere elever, skoleledere samt repræsentanter fra de faglige udvalg.

Casebesøg

I alt er der udført otte casebesøg på erhvervsskoler i Danmark, som er systematisk udvalgt efter

geografisk placering samt uddannelsesområder. Nedenfor ses den endelige fordeling af de besøgte

erhvervsskoler.

Tabel B3: Oversigt over skoler til casebesøg

Erhvervsskolens placering (Region)

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Uddannelsesområde

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Kontor handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

I forbindelse med planlægning af casebesøgene skal det nævnes, at flere erhvervsskoler fra første

udvælgelsesrunde gav udtryk for, at de ikke havde mulighed for at deltage pga. begrænsede res-

sourcer. Yderligere skal det ses i lyset af opgavens korte tidsramme, da selvsamme institutioner

havde et ønske om at deltage, men først fandt det realistisk i januar eller februar 2020.

Den endelige rekruttering afviger derfor en smule fra ønsket om at besøge fire institutioner fra

henholdsvis Øst- og Vestdanmark, samt to institutioner, der repræsenterer hvert uddannelsesom-

råde.

Rekrutteringen er endt med fem skoler fra Vestdanmark og tre fra Østdanmark. Én af disse skoler

repræsenterer uddannelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens tre skoler repræsen-

terer Kontor, handel og forretningsservice. Ovenstående udvælgelse har dog sikret en bred afdæk-

ning af forskellige typer af ritualer og traditioner, herunder uddeling af medaljer.

I forbindelse med casebesøgene er der udført følgende aktiviteter:

Otte workshops med elever (i alt 45 elever)

Otte fokusgruppeinterview med undervisere (i alt 34 undervisere)

Tre workshops med elever fra øvrige ungdomsuddannelser (i alt 16 elever)

To fokusgruppeinterviews med aftagerrepræsentanter (i alt 7 repræsentanter).

Alle involverede aktører i de forskellige workshops og interviews er udvalgt i samarbejde med

institutionerne ud fra deres vurdering af, hvem der kunne bidrage til undersøgelsen og desuden

havde tid, lyst og ressourcer til at deltage. Institutionerne er dog blevet bedt om på forhånd at

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

forsøge at udvælge elever og medarbejder fra samme uddannelse eller uddannelsesområde. Dette

er gjort med henblik på at sikre muligheden for at gå i dybden med de eksisterende ritualer og

traditioner og samtidig sikre, at deltagerne har mulighed for at tale ud fra samme uddannelses-

mæssige forståelsesramme.

Det har været særligt udfordrende for institutionerne at involvere aftagerrepræsentanter til inter-

views med kort varsel, hvorfor det ikke har været muligt at tale med repræsentanter fra alle otte

institutioner. Efter casebesøgene er der derfor blevet udført yderligere telefoninterviews med afta-

gerrepræsentanter fra to øvrige skoler. Det har også i denne efterfølgende rekruttering til telefon-

interviews været udfordrende at få aftagerrepræsentanter til at afsætte tiden til at deltage.

Institutionerne har desuden hjulpet med at etablere kontakt til tidligere elever, som skulle indgå i

telefoninterview. I alt er der foretaget interviews med syv tidligere elever. Nedenfor ses elevernes

uddannelsesmæssige baggrund.

Tabel B4: Oversigt over tidligere elevers uddannelsesmæssige baggrund

Uddannelsesmæssige baggrund

Bageruddannelsen

Møbelsnedkeruddannelsen

Tømreruddannelsen

Anlægsgartneruddannelsen

Mureruddannelsen

EUX-handel

Telefoninterviews

–

ledere og faglige udvalg

Den anden primære datakilde til den kvalitative del af den nationale kortlægning er baseret på

telefoninterviews med ledere fra uddannelsesinstitutioner i Danmark og repræsentanter fra de fag-

lige udvalg. Som nævnt indledningsvist, er disse interviews tilvejebragt som følge af en omfordeling

af ressourcer fra videnskortlægningen til at styrke den nationale praksiskortlægning.

I alt er der gennemført interviews med 10 repræsentanter fra faglige udvalg samt 15 uddannel-

sesledere fra erhvervsskoler i hele Danmark.

Interviewpersoner fra de faglige udvalg repræsenterer følgende uddannelser, som fremgår af ta-

bellen nedenfor.

Tabel B5: Oversigt over faglige udvalg

Faglige udvalg

Anlægsgartneruddannelsen

Slagteriuddannelsen

Mejerifagenes uddannelser

Detailhandelsuddannelser

Kontoruddannelse

SOSU-uddannelse

Træfagenes byggeuddannelse

Murer-, stenhugger og stukkaturuddannelse

Elektrikeruddannelse

Grafisk uddannelsesudvalg

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Nedenfor ses fordeling af lederinterview på geografi og uddannelsesområder.

Tabel B6: Oversigt over lederinterview

Erhvervsskolens placering

(Region)

Region Sjælland

Uddannelsesområde

Teknologi, byggeri og transport

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Region Hovedstaden

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Region Midtjylland

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Region Nordjylland

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Region Midtjylland

Formålet med lederinterviewene har været at få større kvalitativ indsigt i skolernes ritualer og

traditioner samt at nuancere og kvalificere indsigterne fra de otte casebesøg. Formålet med at

foretage interviews med repræsentanter fra de faglige udvalg har været at få større kvalitativ

indsigt og mulighed for en grundigere gennemgang af, hvilke ritualer og traditioner der eksisterer

under de faglige udvalg, samt hvilken betydning de har for erhvervsuddannelserne. Yderligere er

interviewene med til at sikre en solid repræsentation af aftagerrepræsentanter i undersøgelsen, da

de generelt var vanskelige at rekruttere til fokusgruppeinterview ved de otte casebesøg.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Tabel B7: Temaer i interviewguides

Temaer i interviewguides

Kortlægning af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser

Kortlægning af øvrige ritualer og traditioner i løbet af en erhvervsuddannelse

Betydning af ritualer og traditioner ift. identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø

Fremtidigt perspektiv for ritualer og traditioner på skolens erhvervsuddannelser

Kvalitativ dybdeafdækning af international praksis

Formålet med den internationale kvalitative afdækning har været at kortlægge ritualer og traditi-

oner for afslutning i erhvervsuddannelser, i uddannelsessystemer, der ligner det danske. Sammen-

ligneligheden mellem uddannelsessystemerne har været central for udvælgelsen af landende, da

hensigten har været, at eventuelle virksomme fund fra den internationale kortlægning skal kunne

inspirere og omsættes i en dansk kontekst.

Der er foretaget telefoninterviews i henholdsvis Norge, Tyskland, Schweiz og Holland. Nedenfor

ses en oversigt over, hvilke interviewpersoner, der har indgået i undersøgelsen fra de fire lande.

Tabel B8: Interviewpersoner fra hhv. Norge, Tyskland, Schweiz og Holland

Land

Stilling og organisation

Repræsentant, Oplæringskontoret for offentlig sektor, Østfold

Repræsentant, Oplæringskontoret for bygg og håndværkerfag, Østfold

Repræsentant, Oplæringskontoret for elektrofag, Østfold

Underviser, Frederik II videregående skole, Frederikstad

Studiedirektør, Die Berufsbildenden Schulen EinbeckEinbeck, Niedersachsen

Skoleleder, Oberstufenzentrum Bürowirtschaft und Verwaltung, Berlin

Underviser, Regionales WirtschaftsZentrum, Kiel, Schleswig-Holstein

Afdelingsleder, MMBBS

–

Multi Media BerufsBildende Schulen, Hannover, Nie-

dersachsen,

Afdelingsleder, (Berufsbildung), Flensborg Industrie und Handelskammer,

Flensburg

Konsulent i VET og Adult Education, Ockham IPS, Utrecht

Ledende underviser, Deltion College, AA Zwolle

Direktør, De Rijzert school voor Praktijkonderwijs, De Rijzert school voor Prak-

tijkonderwijs, BC 's-Hertogenbosch

Doktor, ECBO (Center for forskning i erhvervsuddannelse), AP‘s-Hertogen-

bosch

Skoledirektør, Berufsbildungszentrum Olten

Afdelingsleder, GIBB, Bern

Konsulent, erhvervsuddannelse, redaktør for sektorens fagtidsskrift, Schaf-

fhausen

Professor, Das Schweizerische Observatorium für die Berufsbildung OBS EH

Norge

Tyskland

Holland

Schweiz

Kvaliteten af data

Kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser hviler på et bredt og

solidt datagrundlag, baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data. De forskellige

datakilder har sikret, at både elever, undervisere, ledere samt aftagerrepræsentanter (herunder

faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg) er stærkt repræsenteret i kortlægningen. Det skal

hertil pointeres, at særligt de unge har en stærk stemme i undersøgelsen, tilvejebragt via spørge-

skema, workshops på casebesøg samt telefoninterviews med nyuddannede elever. Dette har stor

betydning for datas udsigelseskraft, da det netop er de unges oplevelser, der er i centrum for

undersøgelsen.

Den kvantitative data er med til at give en bredere indsigt i, hvilke ritualer og traditioner der findes

på erhvervsuddannelser i Danmark, mens casebesøgene og telefoninterviews har bidraget til en

dybdegående forståelse af de forskellige ritualer og traditioners omfang og betydning. Denne

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELS ERNE

kombination, samt de forskellige perspektiver fra respondenterne, sikrer et solidt grundlag, hvorfra

det er muligt at gøre analytiske fund og komme med udsigelser, der gør sig gældende på tværs af

sektoren. Dette til trods for den heterogene sektor, hvor ritualer og traditioner for afslutning udfø-

res meget forskelligt alt efter uddannelsesområde.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

BILAG 2: INTERNATIONALE ERFARINGER

I dette bilag præsenteres resultaterne fra den internationale kortlægning. Kortlægningen tager

udgangspunkt i praksis og erfaringer fra lande, der er sammenlignelige med Danmark på erhvervs-

uddannelsesområdet; hhv. Norge, Tyskland, Holland og Schweitz. Erfaringerne fra de fire lande

præsenteres landevis, hvor der indledningsvist gives en kort beskrivelse af strukturen for uddan-

nelsessystemet, og dernæst præsenteres en række eksempler på ritualer og traditioner for afslut-

ning.

Norge

I Norge er

Videregående Skole

en fælles betegnelse for erhvervsskoler og gymnasier, der består

af ti erhvervsrettede uddannelsesprogrammer og fem studieforberedende uddannelsesprogram-

mer. De erhvervsrettede uddannelser tager som udgangspunkt fire år. Det første år har alle elever

det samme uddannelsesprogram, mens de på andet år specialiserer sig inden for en bestemt fag-

retning. Både første og andet år gennemføres på skolen med korte virksomhedsophold. De to sidste

år arbejder eleverne som lærlinge i virksomheder eller hos offentlige institutioner, hvorefter de får

et fagbrev eller svendebrev. De traditionelle håndværksfag anvender svendebrevet, mens fagbre-

vet anvendes i industrien og inden for nyere håndværksfag.

Uddannelsernes indhold fastlægges centralt, men fylket (regionen) har det fulde ansvar for uddan-

nelserne. Dertil findes oplæringskontorerne, der kan være kommunale, tværfaglige, brancheret-

tede eller have fokus på enkeltfag. Oplæringskontorerne er ansvarlige for at koordinere praktik-

pladser, og kan hjælpe virksomhederne med det praktiske ved at være praktiksted

–

fx at rekrut-

tere elever, skrive kontrakt, tilmelde eleven til fagprøve og tilbyde kurser til de praktikpladsan-

svarlige.

Dimissionsfest arrangeret af de norske oplæringskontorer

Som nævnt ovenfor er de norske erhvervsuddannelser typisk skolebaserede de første to år, hvor-

efter eleverne har mulighed for at komme i praktik i to år eller tage et studiekompetencegivende

år. I Norge er det oplæringskontorerne, der er ansvarlige for at koordinere praktikpladserne.

Én til to gange om året afholder oplæringskontorerne et stort fælles arrangement, hvor alle nyud-

dannede elever inviteres ind til fejring af deres afsluttede praktikforløb. Arrangementerne afholdes

typisk med deltagelse af elever, deres familier og virksomhederne, ligesom repræsentanter for

elevernes tidligere skoler også kan deltage. Under arrangementet uddeler oplæringskontoret me-

daljer og de holder taler for eleverne. Ofte bliver der også uddelt fagoplæringspriser til virksomhe-

der. Foruden de mere formelle aktiviteter, byder arrangementet på fællesspisning og diverse for-

mer for underholdning. Det overordnede formål med arrangementet er at fejre, at nu har Norge

fået nye håndværkere, som de er meget stolte af.

Medaljer og svendebrev i Norge

I Norge bliver der ikke givet talkarakter ved fag- eller svendeprøven. I stedet bliver nedenstående

kategorier anvendt:

Bestået

Bestået med godt; det kan være guld, sølv eller bronze

Ikke bestået

Hvis en elev består med guld, sølv eller bronze, bliver der udleveret en medalje. Medaljerne over-

rækkes af de kommunale oplæringskontorer, som ligeledes har ansvaret for både fagprøver og

svendeprøver. Har eleven bestået en fag- eller svendeprøve, vil eleven modtage et svendebrev,

som symboliserer, at eleven har afsluttet sin erhvervsuddannelse med et praktikforløb.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Tyskland

Tyskland er kendt for sit duale-system, hvor virksomheden er omdrejningspunktet, mens skolen

spiller en mere sekundær rolle. Overordnet er ansvaret for erhvervsuddannelserne delt mellem

delstaterne, der har ansvar for skoledelen, og forbundsstaten, der har ansvar for praktikdelen. For

praktikdelen indgås lærlingekontrakter mellem eleven og virksomheden, som skal godkendes af et

”industrihandelskammer”, som virksomhederne obligatorisk skal være tilknyttet. Disse kamre ta-

ger ligeledes del i organisering af fagprøver på erhvervsuddannelserne.

Eleverne hædres af delstaternes ministerpræsidenter

Prøver og beviser har generelt stor betydning på erhvervsuddannelserne i Tyskland og der lægges

stor vægt på formaliteter og formelle kvalifikationer. De traditionelle brancher, såsom murer, tøm-

rer mv., afholder festligheder for at fejre de nye faglærte, hvor både familie og virksomheder er

velkomne. De elever, der opnår de bedste resultater bliver tildelt pengepræmier, og de bedste

elever bliver hædret af delstaternes ministerpræsidenter.

Virksomheder tager del i elevernes fagprøver

Eleverne starter deres uddannelse med at være i praktik og allerede inden da, underskriver virk-

somheden en kontrakt, hvor de forpligter sig på at give eleven en uddannelse. Virksomhederne

tager generelt et stort ansvar for uddannelserne, hvorfor de også skaber stærke relationer til ele-

verne. Der eksisterer således en særlig stærk kobling mellem virksomheden og eleven, mens dette

ikke er gældende ift. skolen, fordi elevens erhvervsfaglige identitet i højere grad skabes gennem

praktikken i virksomheden. Af samme årsag tager virksomhederne også del i elevernes afsluttende

fagprøver, idet forbundsstatens kamre organiserer prøverne i fællesskab med erhvervsskolerne.

Større arrangementer skaber ligeværd og fællesskab

De tyske kamre, som organiserer praktikvirksomheder, forsøger ifølge informanter at etablere

større arrangementer i forbindelse med afslutning af erhvervsuddannelserne. Dette skyldes blandt

andet, at der inden for de mindre uddannelsesområder som oftest vil værre færre elever, der

afslutter uddannelsen samtidigt

–

i nogle tilfælde to elever ad gangen. De større arrangementer

skal give de nyuddannede en større følelse af ligeværd og anerkendelse, fordi der er større op-

mærksomhed og mere prestige i at stå på en større scene med mange tilskuere og få overrakt sit

bevis.

Derudover påpeger informanterne, at de større arrangementer også kan få den unge til at føle, at

hun eller han er en del af et større fagligt fællesskab. Især for nyuddannede på de mindre uddan-

nelser betyder det meget, at de også bliver set som en del af en større sammenhæng. Endvidere

giver de større arrangementer en følelse af at høre til en særlig region, som oftest vil være vigti-

gere for eleven end den enkelte skole, hvor under halvdelen af elevens uddannelse foregår.

Fagprøve og afslutningsarrangementer som overgang

I Tyskland afsluttes erhvervsuddannelserne med en fagprøve, som er teoretisk og praktisk og er

baseret på en vurdering af elevernes handlingsrettede kompetencer. Prøven organiseres af kam-

rene og anses for at være en betydelig del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Den efterføl-

gende fejring består i prestigefulde arrangementer for de nyudlærte, deres forældre og virksom-

hederne.

Industri- og handelskamrene spiller en vigtig rolle også i forbindelse med uddannelsernes afslut-

ning.

Afslutningen kaldes ’Freispruch’ [frikendelse], idet eleven

nu officielt er

’fri’ fra sit oplærings-

forhold. Afsluttende fejres eleverne således typisk på skolen, hvor rektoren holder tale, og familie

og andre pårørende deltager. Flere informanter fremhæver, at selve afslutningsarrangementet be-

tyder meget for eleverne, fordi de har fået papir på deres uddannelse og nu for alvor kan starte et

nyt erhvervsliv med et eksamensbevis.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Deltagelse i afslutningsarrangementer kan skabe motivation

De tyske skoler, som afholder afslutningsarrangementer, forsøger ifølge informanterne at involvere

eleverne i disse arrangementer, hvor eleverne fx opfører små teaterstykker, sketches eller revyer.

Derudover er der ofte musikalske indslag opført af erhvervsskoleelever eller elever fra de lokale

musikskoler. Informanterne påpeger, at den næste årgangs elever, der deltager i arrangemen-

terne, via festligholdelsen kan få blod på tanden i forhold til deres eget afslutningsarrangement

året efter.

Holland

Erhvervsuddannelsessystemet i Holland er multifunktionelt, og det er ofte store fusionerede insti-

tutioner med en høj grad af didaktisk og curriculummæssigt selvstyre, der udbyder uddannelserne.

Eleverne kan vælge et skolebaseret eller et dualt spor, hvor det skolebaserede spor forekommer

hyppigst (70 pct.). Det duale spor anvendes mest indenfor fag, der har en lærlingetradition, fx

håndværk. Der indgår praktik i begge spor, men med en noget mindre vægtning i det skolebase-

rede spor (4,5 måneder) sammenlignet med det duale spor (14 måneder).

Reception og fest i Holland

Den mest udbredte tradition i forbindelse med afslutning af en erhvervsuddannelse i Holland er en

afslutningsreception. Denne reception er som udgangspunkt organiseret af skolen.

Efter hvert level

afholdes der en reception på de enkelte uddannelser/afdelinger. Her holder lede-

ren af afdelingen og/eller lærerne en tale for de afsluttende elever. Forældre og venner til eleverne

kan deltage i denne reception, hvor der vil være lidt forplejning. Til receptionen får eleverne lige-

ledes overrakt deres skolediplom, ligesom der tages billeder af eleverne.

Efter hvert level holdes der også en fest for alle afsluttende elever i afdelingen/på uddannelsen

–

dvs. ikke for skolen samlet set. Der kan være tale om små grupper af fx 10 elever og til meget

store grupper af elever. Festen afholdes typisk med musik og drinks.

Da reception og fest arrangeres af de enkelte afdelinger, kan der være variation i måden at afholde

det på. Det er især elever fra level 1 og 2, der tillægger reception og fest stor betydning. Det er

deres første professionelle diplom, som for nogens vedkommende fører dem direkte ud i et arbejde,

selvom man i Holland egentlig først kvalificerer sig til at overgå til regulært arbejde efter level 2.

For elever fra level 4 har afslutningsritualerne i form af reception og fest mindre betydning, da

disse elever typisk videreuddanner sig på andre institutioner.

Graduation Cap i Holland

En af de hollandske interviewpersoner fortæller, hvordan han har oplevet, at den amerikanske

’Graduation Cap’ har vundet indpas

på den skole, hvor han underviser

–

altså de sorte hatte med

en firkantet top. Dette kommer til udtryk ved, at skolen har indkøbt graduation caps til samtlige af

de afsluttende elever. Hattene er således ikke nogen, som eleverne selv køber, men det er nogle,

eleverne bruger eller iklæder sig, når de får taget et afslutningsbillede. Eleverne skal efter cere-

monien aflevere hattene tilbage til skolen.

Diplom og certifikat i Holland

Det er et særligt kendetegn for erhvervsuddannelserne i Holland, at virksomhederne ofte også

giver et uddannelsesbevis/certifikat til eleverne, når de har færdiggjort deres uddannelse. Eleverne

modtager derfor som regel både et diplom fra skolen og et certifikat fra deres virksomhed. Inden

for nogle sektorer tillægges virksomhedernes certifikater større betydning end skolens diplom.

i Holland inddeles erhvervsuddannelserne i fire niveauer, som hver især anses for en fuld afsluttet del. Det betyder, at elever kan

”stoppe” sin uddannelse efter hhv. niveau 1, 2, 3 eller

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSU DDANNELSERNE

Flere steder har virksomhederne ligeledes højtideliggjort elevernes certifikater, hvilket i Holland

har medført en form for konkurrence mellem skole og virksomhed.

Hollandske skoleambassadører

En tradition, som eleverne i Holland tillægger stor betydning, er valget af årets erhvervsskoleelev,

som er en landsdækkende tradition støttet af ministeriet. På de enkelte erhvervsskoler vælger

eleverne

først ’skolens elev’. Eleverne kan som oftest stemme på

forskellige elever, som på for-

skellig vis promoverer sig selv. Vinderen af ’skolens elev’ kan kalde sig skoleambassadør.

De forskellige skoleambassadører indgå i en konkurrence om at blive elevambassadør for erhvervs-

uddannelserne på landsplan. Det har stor betydning for elevernes faglige identitet og for den en-

kelte skoles ry og omdømme.

Schweiz

I Schweiz er erhvervsuddannelserne baseret på et dualt system, men med virksomhedsdelen som

det bærende element. Uddannelserne er typisk organiseret, så eleverne tilbringer tre til fire dage

om ugen i virksomheden, mens de modtager undervisning på erhvervsskolen i de resterende dage.

Virksomhederne skal være godkendt til oplæring af elever, og der er i hver virksomhed mindst én

oplæringsansvarlig person, som har gennemført et kursus om pædagogik og deltagerforudsætnin-

ger. Inden opstart på uddannelsen er eleverne i virksomhedsafprøvning i en uge for at vurdere,

hvorvidt de ”passer” til virksomheden og omvendt. Samtidig indgås en kontrakt mellem lærlingen

(eller forældre, hvis lærling er under 18 år), virksomheden og kantonen (delstaten).

I Schweiz er erhvervsuddannelserne meget anerkendte og populære, og over 70 pct. af en årgang

får en erhvervsuddannelse. Samtidig tilskrives det stor kulturel og samfundsmæssig betydning, at

virksomheder tager lærlinge.

Den faglige identitet skabes i virksomheden

I de schweiziske erhvervsuddannelser er virksomhedsdelen det bærende element i uddannelsen.

Det er dermed også i virksomhederne, at eleverne har og skaber deres faglige identitet. Det oplever

lærerne på erhvervsskolerne allerede fra den dag, eleverne kommer på skolen. Det duale system

er overvejende organiseret på den måde, at eleverne er tre til fire dage i virksomheden og modta-

ger undervisning i den resterende del på erhvervsskolen. Denne organisering fastholder den tætte

sammenhæng mellem skolen og virksomheden, men den medfører også, at elevernes identitet i

højere grad er knyttet til virksomheden.

Skills internationalt

Norge

fremhæves konkurrencerne relateret til WorldSkills som et vigtigt element i at højne sta-

tus, interesse og kvalitet i de norske erhvervsuddannelser. Bag den norske afdeling af organisati-

onen står Næringslivets Hovedorganisasjon, Landsorganisasjonen i Norge, Uddannelsesdirektora-

tet, Kommunernes interesseorganisationer samt en række landsforeninger, fagforbund, lærings-

kontorer, videregående skoler og amter.

Efter de to første år på videregående skole afholdes der Skole Norsk Mesterskab, som festligholdes

på selve skolen. Efterfølgende afholdes der Yrkes Norsk Mesterskab, som, ligesom i Danmark,

foregår forskellige steder i Norge over tre dage. Alle fag er repræsenteret, og der er stor interesse

fra pressen. Norge deltager endvidere i Europa og World Skills, og der er stor fejring af deltagerne,

når de vender hjem fra disse konkurrencer.

Også i

Holland

fremhæves de nationale og internale skills-konkurrencer, som en tilbagevendende

tradition med betydning for elevernes identitetsdannelse i løbet af uddannelsen.

AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Schweiz

deltager ca. 10 pct. af erhvervsskoleeleverne i skills-konkurrencer,

både i ”Regional

Meisterschaft” og i de nationale og internationale konkurrencer. Det vurderes af informanterne som

havende stor betydning for lærlingene

–

og stor betydning for uddannelsernes omdømme og pre-

stige.