Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Til
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Dokumenttype
Rapport
Dato
December 2019
KORTLÆGGENDE UNDERSØGELSE
AF RITUALER OG TRADITIONER
FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUD-
DANNELSERNE
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
KORTLÆGGENDE UNDERSØGELSE
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I
ERHVERVSUDDANNELSERNE
INDHOLD
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
2.
2.1
2.2
2.3
3.
4.
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
RESUMÉ
Rammevilkår for de fire hovedområder
Identificerede ritualer og traditioner
Betydningen af ritualer og traditioner
Anbefalinger
INDLEDNING
Baggrund og formål med den kortlæggende undersøgelse
Undersøgelsens datagrundlag
Læsevejledning
ANBEFALINGER
RAMMEVILKÅR FOR DE FIRE HOVEDOMRÅDER
IDENTIFICEREDE RITUALER OG TRADITIONER
Artefakter
Dimission eller andre højtideligheder
Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og
legater
Ritualer og traditioner omkring svendeprøven
Sociale arrangementer
BETYDNINGEN AF RITUALER OG TRADITIONER
Faglig stolthed og identitet
Fællesskab
Undervisningsmiljø
Afslutningsarrangementet som overgangsritual
Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet
1
1
1
2
4
6
6
6
8
9
14
16
18
18
19
20
21
23
23
30
34
37
39
BILAG
Bilag 1: Metodebilag
Bilag 2: Internationale erfaringer
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
1
1.
RESUMÉ
Dette resumé indeholdeholder hovedresultaterne fra den kortlæggende undersøgelse om ritualer og
traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne og giver et overblik over de anbefalinger, der er
udledt på baggrund heraf.
Undersøgelsen har til formål at besvare tre undersøgelsesspørgsmål:
1) Hvilke ritualer og traditioner for afslutning findes på skoler og under de faglige udvalg inden
for de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark?
2) Hvad betyder traditioner og ritualer for afslutning, herunder anvendelsen af medaljer, for
undervisningsmiljø, identitetsskabelse og fællesskab på erhvervsuddannelserne?
3) Hvilke konkrete forslag til tiltag og redskaber kan der udledes på baggrund af undersøgelsen
med hensyn til, hvordan indsatser for at understøtte anvendelsen af ritualer og traditioner
for afslutning på erhvervsuddannelserne kan tilrettelægges?
Undersøgelsen er gennemført via en praksiskortlægning af ritualer og traditioner for afslutning i
erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ bredde-
afdækning i form af tre spørgeskemaundersøgelser er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning
bestående af otte casebesøg på erhvervsskoler i Danmark og 32 supplerende telefoninterviews for-
delt på faglige udvalg, uddannelsesledere og tidligere elever.
1.1
Rammevilkår for de fire hovedområder
Undersøgelsen peger indledningsvist på en række rammevilkår, som har betydning for uddannel-
sernes muligheder og praksis for ritualer og traditioner. Der er identificeret fem rammevilkår, som
relaterer sig til hhv. 1) uddannelsernes opbygning, 2) uddannelsernes praksis for merit, 3) uddan-
nelsernes genstandsfelt og produkt, 4) uddannelsernes traditioner for afslutning og 5) historikken
bag uddannelserne.
Særligt kan uddannelsernes opbygning have betydning for muligheden for at skabe ritualer og tra-
ditioner for afslutning. Inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice afsluttes ho-
vedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt, at den primære fej-
ring foregår hos praktikvirksomheden.
Derudover kan det udfordre, når elevernes uddannelsesforløb som følge af skolernes meritpraksis
tilrettelægges forskelligt. Når elever får merit, afslutter de ikke nødvendigvis uddannelsen på samme
tid og har ikke på samme måde et klassesammenhold, som kan danne rammen om afslutningen.
1.2
Identificerede ritualer og traditioner
Et centralt formål med undersøgelsen har været at identificere ritualer og traditioner for afslutning
på erhvervsuddannelserne. De ritualer og traditioner, der er fremkommet af undersøgelsen, kan
overordnet inddeles i fem kategorier:
1)
Artefakter
forstås som en fysisk genstand, der overrækkes i forbindelse med afslutningen
af uddannelsen. Det kan fx være en EUD-hue eller en trøje, hvorpå der trykkes tekst, som
symboliserer afslutningen på uddannelsen. Det kan også være artefakter, som symboliserer
det håndværk, eleverne uddannes indenfor, så som en SOSU-nål, en mejerihat, en murerske
eller et tømrerbælte.
2) Dimission eller andre højtideligheder
afholdes på langt størstedelen af uddannelserne.
Der er dog forholdsvis stor forskel på, hvem der deltager, hvordan overrækkelsen af beviser
foregår, om det er med eller uden spisning og om arrangementet er et dags- eller aftenar-
rangement med fest, dans og alkohol.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2
3) Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater
foregår ofte i sam-
spil med fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og/eller praktikvirksomheder. Der er
blandt andet eksempler på fagforeninger, som giver alle medlemmer en blomst, en termo-
kande eller et bælte til værktøj. På flertallet af uddannelserne er der også tradition for at
uddele legater eller medaljer til elever, som udmærker sig på forskellig vis. Her uddeles
blandt andet legater eller blomster til den bedste kammerat, humørsprederen eller til elever
med 0 pct. fravær.
4)
Ritualer/traditioner omkring svendeprøven
forekommer ofte på skoler, hvor eleverne
afslutter med udarbejdelsen af et svendestykke. Ofte afholdes fernisering i forlængelse af
dimissionen, hvor pårørende og mester kan gå rundt med eleverne og se svendestykkerne.
På tværs af skolerne varierer omfanget af denne tradition. Hvor der nogle steder er tale om
en begivenhed af en times varighed i forlængelse af dimissionen, afholdes der andre steder
åbent hus, hvor familie, lokalsamfund, tidligere elever og virksomheder kan deltage.
5)
Sociale arrangementer
afholdes typisk som erstatning eller supplement til de mere for-
melle arrangementer som fx dimission. De sociale arrangementer kan fx bestå i, at fagfor-
eningen inviterer til ”tildrikning”, at skolen giver morgenmad på elevernes sidste
dag eller
inviterer holdene og deres primære underviser på spisning. Til arrangementer på skolen er
der typisk også indslag, hvor eleverne eller underviseren har forberedt underholdning.
1.3
Betydningen af ritualer og traditioner
Udover kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelserne, har under-
søgelsen haft til formål at belyse, hvilken betydning ritualer og traditioner har for elevernes faglige
stolthed, deres fællesskabsfølelse og et attraktivt undervisningsmiljø. Foruden disse tre parametre,
viser analysen, at ritualer og traditioner ligeledes kan have betydning for elevernes overgang i ud-
dannelsesforløbet samt for erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet som helhed.
Faglig identitet og stolthed
På tværs af de medvirkende aktører er der en generel enighed om, at traditioner og ritualer kan
have betydning for elevernes faglige identitet og stolthed samt deres faglige identitetsskabelse. I
denne sammenhæng spiller artefakter en væsentlig rolle. Her fremhæves særligt artefakter, som
knytter sig til en bestemt faglighed eller skole. Også selve handlingen, hvor eleven modtager arte-
faktet, kan have betydning og bidrage til at manifestere den nye identitet som faglært.
Aktørerne peger generelt på vigtigheden af afholdelse af dimissioner eller lignende højtideligheder
for at markere elevens indtræden i det faglige fællesskab. Det kan i forbindelse med arrangementer
som disse være meget betydningsfuldt for de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra ele-
vernes praktikvirksomheder, som kender elevens faglighed, er til stede. Endvidere fremhæver flere
aktører, at elever, der får medaljer, er særligt stolte. Medaljen bliver et symbol på det ekstraordi-
nære stykke arbejde. På uddannelser, hvor medaljer ikke anvendes, er det vanskeligt for elever,
underviser og ledere at forholde sig til, hvilken indvirkning medaljer har på elevernes følelse af faglig
stolthed. Slutteligt fremhæver flere, at deltagelse af mestre, kolleger og familie til svendeprøven
kan have betydning for elevernes følelse af faglig stolthed og identitet, fordi prøven giver anledning
til at vise, hvad deres faglighed består i.
Fællesskab
Der tegner sig på tværs af undersøgelsen forskellige billeder af, hvilken betydning ritualer og tradi-
tioner har for fællesskabsfølelsen på erhvervsuddannelserne. Flere aktører peger på, at fællesskabs-
følelsen blandt eleverne først og fremmest opstår undervejs i uddannelsesforløbet, men at der dog
kan opstå en fællesskabsfølelse blandt eleverne
under
og i forbindelse med afholdelse af afslutnings-
ritualer. Uddannelsernes forskellige strukturer og rammevilkår kan endvidere medføre, at eleverne
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
3
afslutter uddannelsen forskudt, hvilket kan svække fællesskabsfølelsen, fordi de nyudlærte ikke
nødvendigvis afslutter uddannelsen med et hold, de kender godt.
Fællesskabsfølelsen kan forstærkes ved, at der under dimission eller andre afslutningsarrangemen-
ter afholdes taler af lærere eller andre skolerepræsentanter, som kender de dimitterende godt. Ele-
verne føler sig set og forståede, og dette kan bidrage til en generel fællesskabsfølelse med hinanden,
undervisere og med skolen. Der kan endvidere opstå stærke fællesskaber mellem eleverne op til og
under svendeprøven, hvor eleverne står foran en udfordring og derigennem kan støtte og bakke
hinanden op. En stor andel af nuværende og tidligere elever, som har medvirket i undersøgelsen,
peger på, at de sociale arrangementer spiller en rolle for fællesskabsfølelsen. De påpeger i forlæn-
gelse af dette, at der i fremadrettede initiativer rettet mod fejring af afslutningen med fordel kan
fokuseres på også at give plads til fester, fællesspisning med elever og undervisere mv.
Undervisningsmiljø
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews tegnes et forskelligt billede
af, om ledere, faglige udvalg, undervisere og elever vurderer, at traditioner og ritualer har en be-
tydning for undervisningsmiljøet. Af ledernes og de faglige udvalgs besvarelser i spørgeskemaun-
dersøgelsen fremgår det, at omkring to tredjedele (68 pct.) af uddannelseslederne og repræsentan-
ter fra de faglige udvalg i høj eller meget høj grad mener, at afslutningsritualer og -traditioner har
betydning for undervisningsmiljøet. I de kvalitative interviews har aktørerne dog vanskeligt ved at
se sammenhængen mellem ritualer og traditioner for afslutning og et attraktivt undervisningsmiljø.
De peger på, at et attraktivt undervisningsmiljø kommer før afslutningsritualer. Ritualer og traditio-
ner undervejs i uddannelsen kan dog være med til at understøtte et attraktivt undervisningsmiljø.
Et eksempel på dette kan fx være afslutningsarrangementer i forbindelse med afslutning af grund-
forløb 2. Disse kan bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen, fordi elevernes mile-
pæle markeres og fejres, ligesom de kan være med til at skabe sammenhæng i overgangen fra elev
til lærling. Slutteligt viser analysen, at udsigten til at modtage en medalje kan være en motivations-
faktor for nogle elever, som medvirker til, at de gør sig ekstra umage undervejs i uddannelsen.
Interviewpersonerne peger dog generelt på, at medaljeuddelingen ikke er noget, der fylder specielt
meget for eleverne, eller kun er noget, eleverne er opmærksomme på under den afsluttende del af
uddannelsen.
Afslutningsarrangementet som overgangsritual
Både elever, undervisere og ledere fremhæver, at afslutningsritualer og -traditioner er vigtige, fordi
de markerer afslutningen af en uddannelse
–
en milepæl i de unges liv og en fejring af, at de har
nået et mål og gennemført en uddannelse. Flere elever ønsker i den forbindelse, at der er formelle
rammer omkring afslutningen, som synliggør, at de har arbejdet hårdt for at gennemføre uddannel-
sen, og at det nu er lykkedes. Her kan undervisere spille en central rolle som kulturbærere ved fx
at tale afslutningsritualerne op, da dette understøtter elevernes oplevelse af stolthed.
Det er særligt vigtigt, at afslutningsritualerne inkluderer elevernes nære relationer, herunder familie,
lærere, mestre og andre kolleger fra deres arbejdsplads. Det har en personlig betydning for dem,
fordi de ofte har styrket og understøttet dem i at gennemføre uddannelsen.
Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet
Afslutningsritualer og traditioner kan være med til at skabe positive billeder af de forskellige fag og
brancher. Det kan blandt andet ske ved brugen af fagspecifikke artefakter, som symboliserer fag-
ligheden, ved deling af billeder fra forskellige afslutningsarrangementer og ved åbne arrangementer,
hvor interesserede uden for skolen fx kan se elevernes svendestykker.
Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter peger desuden på, at afslutningsritualer kan med-
virke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt i
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
4
uddannelsen. Når elever på grundforløb lægger mærke til ritualer og traditioner, som fx knytter sig
til svendeprøver, er det en ”stille branding” af fagligheden og uddannelsen.
1.4
Anbefalinger
Med afsæt i rapportens analyser er der udledt ni anbefalinger, som på forskellig vis relaterer sig til
erhvervsuddannelserne bredt set eller mod specifikke uddannelsesområder. Anbefalingerne er for-
muleret på baggrund af de synspunkter, erfaringer og oplevelser, som på tværs af de involverede
aktører har været mest fremtrædende. Anbefalingerne har forskellig detaljeringsgrad, afhængigt af,
hvad analysens data giver grundlag for. Formålet med anbefalingerne er at danne grundlag for
beslutningen om, hvilken indsats, der skal igangsættes som led i den politiske aftale
1
. De ni anbefa-
linger præsenteres kort nedenfor.
➢
Anbefaling #1
retter sig mod
nødvendigheden i at tilpasse ritualer og traditioner til fag-
ligheden i den enkelte uddannelse.
Dette betyder, at ritualer og traditioner for afslutning
ikke skal standardiseres, men i stedet tage udgangspunkt i og tilpasses de konkrete behov og
ønsker på de enkelte uddannelser og skoler.
Anbefaling #2
relaterer sig tæt til den første og vedrører
ritualer og traditioners kobling til
skolens kultur og historie.
Analysen peger på, at i de tilfælde, hvor ritualer og traditioner har
et særligt historisk eller skolemæssigt ophæng, opleves ritualerne mere betydningsfulde, lige-
som de prioriteres højere af både elever, undervisere og ledelse.
Analysen peger på, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser kan have en
betydning for elevernes faglige identitet og fællesskabsfølelse og
–
i begrænset omfang
–
ele-
vernes opfattelse af et attraktivt undervisningsmiljø. Dog peger aktørerne på, at disse parametre
i højere grad vil kunne understøttes af aktiviteter, der foregår i løbet af uddannelsen.
Anbefa-
ling #3
handler derfor om, at
skoler i højere grad bør prioritere ritualer og traditioner
undervejs
i skoleforløbet.
Dette kan fx være rustur, fredagsbar og morgensamling med fæl-
lessang.
I relation til ovenstående peger undersøgelsen på, at det er vigtigt med undervisere, der går
forrest og taler skolens traditioner og ritualer op.
Anbefaling #4
omhandler derfor,
at under-
visere bør udgøre en form for kulturbærere,
der udvikler og understøtter nye ritualer og
traditioner, ligesom de kan være med til at fastholde og videreudvikle gamle traditioner.
Anbefaling #5
omhandler
artefakters betydning for faglig stolthed og fællesskabsfø-
lelse.
Undersøgelsen viser, at modtagelse af artefakter, som er særligt forbundet med deres
faglighed og/eller til deres skole, kan understøtte de unges indtræden i deres nye identitet som
faglært.
For mange elever er den faglige identitet og stolthed tæt knyttet til deres praktiksted. Af denne
grund lyder
anbefaling #6,
at
mestre eller andre repræsentanter for praktikstedet del-
tager i de afsluttende traditioner eller ritualer.
Skolerne bør i denne forbindelse understøtte
praktikstedernes deltagelse.
Overordnet peger undervisere, elever og uddannelsesledere på, at formaliseringen af ritualer og
traditioner har betydning for elevernes oplevelse af at blive set og anerkendt.
Anbefaling #7
understreger vigtigheden af, at
elever blive set og hørt gennem konkrete handlinger i
afslutningsritualet,
fx gennem individuel bevisoverrækkelse eller uddelegering af et personligt
svendebrev.
➢
➢
➢
➢
➢
➢
1
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole
til faglært
– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
5
➢
Af aftaleteksten fremgår medaljer som et centralt og selvstændigt afslutningsritual. Blandt un-
dersøgelsens medvirkende aktører er der dog stor uenighed om, hvorvidt medaljer er en god
eller dårlig tradition for afslutning på uddannelserne. Der er på denne baggrund uddelt
anbefa-
ling #8
om, at
medaljer kan fastholdes på de uddannelser,
som på nuværende tidspunkt
har tradition for uddeling af medaljer, mens
medaljer ikke bør udbredes til alle uddannel-
sesområder.
Slutteligt sætter
anbefaling #9
fokus på elevernes ønske om
sociale arrangementer som
afslutning på deres uddannelse.
Generelt fremhæver eleverne, at særligt sociale arrange-
menter i det nære fællesskab
–
dvs. med deres klassekammerater og undervisere, bidrager til
en god og mindeværdig afslutning på deres uddannelse.
➢
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
6
2.
INDLEDNING
Rambøll Management Consulting, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har på
vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemført en kortlæggende undersøgelse af ritualer
og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen er gennemført fra oktober 2019
til december 2019.
2.1
Baggrund og formål med den kortlæggende undersøgelse
Af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært
–
Erhvervsuddannelser til fremtiden"
2
fremgår et
ønske om, at eleverne i erhvervsuddannelserne sikres et mere sammenhængende uddannelsesforløb
fra start til slut samt et attraktivt undervisningsmiljø for unge og ældre elever med øget elevinddra-
gelse, stærk identitetsskabelse og fællesskab. I forlængelse af dette ønske er der afsat midler til en
indsats for ritualer og traditioner for afslutning. Formålet med kortlægningen er derfor at skabe
grundlag for at udlede anbefalinger til fremtidige indsatser på området. Nærværende undersøgelse
skal således informere udmøntningen af de midler til styrkelse af erhvervsuddannelsernes ritualer
og traditioner, der følger af den politiske aftale
”Fra
folkeskole til faglært
–
Erhvervsuddannelser til
fremtiden”.
I Danmark findes der allerede i dag mange ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannel-
serne. På de ”gamle” erhvervsuddannelser med rødder i lavsvæsenet og mesterlære (fx smed, kok
og murer) er der således stærke traditioner for afslutning af både formel og uformel karakter. De
formelle traditioner omfatter bl.a. brug af skuemestre ved svendeprøve og uddeling af medaljer,
mens fx tildrikning praktiseres som et mere uformelt ritual for at markere overgangen fra uddan-
nelse til faglært. Samtidig er ritualer og traditioner på de nyere erhvervsuddannelser (fx klinikassi-
stent, mediegrafiker og SOSU-hjælpere) også under opbygning og konsolidering. Her anvendes ud-
deling af gaver fra fagforeninger og anvendelsen af EUD-huer bl.a. som symboler på, at de unge nu
optages som fuldgyldige medlemmer af fagfællesskabet.
Nærværende undersøgelse har til formål dels at kortlægge, hvilke ritualer og traditioner for afslut-
ning, der eksisterer på de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, dels at belyse betydningen af
traditioner og ritualer for hhv. identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø. Kortlægningen
skal med afsæt heri bidrage til etableringen af et grundlag, hvorpå der kan træffes beslutninger om
kommende indsatser på området.
Med afsæt i ovenstående vil nærværende undersøgelse besvare nedenstående tre spørgsmål:
1) Hvilke ritualer og traditioner for afslutning findes på skoler og under de faglige udvalg inden
for de forskellige erhvervsuddannelser i Danmark?
2) Hvad betyder traditioner og ritualer for afslutning, herunder anvendelsen af medaljer, for
undervisningsmiljø, identitetsskabelse og fællesskab på erhvervsuddannelserne?
3) Hvilke konkrete forslag til tiltag og redskaber kan der udledes på baggrund af undersøgelsen
med hensyn til, hvordan indsatser for at understøtte anvendelsen af ritualer og traditioner
for afslutning på erhvervsuddannelserne kan tilrettelægges?
2.2
Undersøgelsens datagrundlag
Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ
breddeafdækning bestående af en heldækkende spørgeskemaundersøgelse til ledere, elever og fag-
lige udvalg er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning bestående af casebesøg og telefonin-
terviews. De forskellige datakilder fremgår af nedenstående tabel. Se i øvrigt bilag 1 for en detaljeret
beskrivelse af undersøgelsens forløb, de enkelte metodiske tilgange samt kriterier for case- og in-
formantudvælgelse.
2
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole til faglært
– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
7
Tabel 2-1: Undersøgelses datagrundlag
-
Spørgeskemaundersøgelse til:
o
o
o
Skoleledelsen på samtlige erhvervsuddannelser i Danmark
Repræsentanter for alle faglige udvalg
Elevrådsrepræsentanter for samtlige erhvervsuddannelser i Danmark
3
-
Casebesøg på otte erhvervsuddannelser rundt i landet med:
o
o
o
Inddragende workshops med elever
Fokusgruppeinterview med undervisere
Fokusgruppeinterview med aftagerrepræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg samt evt.
andre relevante aftagere
-
Supplerende telefoninterviews med:
o
o
o
Ledere fra 15 erhvervsuddannelser
Repræsentanter fra 10 faglige udvalg
Tidligere elever (7) fra erhvervsuddannelserne
Som det fremgår af ovenstående, har det i forbindelse med praksiskortlægningen været afgørende
at indsamle data, der repræsenterer de tre centrale niveauer i erhvervsuddannelserne, hhv. elever,
skoler og aftagere. Eleverne er i sidste ende dem, der har størst viden om og indblik i, hvad ritualer
og traditioner for afslutning betyder for udviklingen af en stærk erhvervsfaglig identitet, det faglige
og sociale fællesskab på uddannelsen og det undervisningsmiljø, eleverne møder til dagligt. Derfor
har der i dataindsamlingen været særlig vægt på elevinddragelse i form af workshopformater, hvor
elevernes indsigter og idéer er blevet afdækket gennem metoder, der trækker på servicedesigns
visuelle og håndgribelige virkemidler. Det betyder konkret, at der gennem øvelser som associati-
onslege, placering af billeder af ritualer og traditioner i grafiske diagrammer og kreative idegenere-
ringsprocesser er blevet åbnet op for elevernes perspektiver og refleksioner på både nuværende og
fremadrettet praksis i forhold til afslutningsritualer og -traditioner. Desuden er elevworkshops blevet
afholdt som den første aktivitet på hvert casebesøg for herved at kunne lade elevernes indsigter
være styrende for de efterfølgende interviews med undervisere og aftagere.
I dataindsamlingen har det desuden været centralt at inddrage skoler og aftagere, både for at af-
dække praksis for og betydning af ritualer og traditioner set fra et skole- og aftagerperspektiv, og
fordi undersøgelsen skal pege på mulige fremtidige indsatser med høj legitimitet i sektoren. Det er
dog væsentligt at bemærke, at undersøgelsen som udgangspunkt har afdækket
erhvervsskolernes
traditioner og ritualer og for afslutning. Selvom ritualer og traditioner, som afholdes på virksomhe-
der, praktiksteder eller privat, ligeledes behandles enkelte steder i rapporten, er disse ritualer og
traditioner ikke afdækket systematisk i nærværende undersøgelse.
Foruden kortlægningen af praksis var det oprindeligt intentionen, at undersøgelsen skulle indeholde
en videnskortlægning af aktuelt bedste viden om betydningen af ritualer og traditioner for afslutning
i ungdomsuddannelserne for identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø både nationalt og
internationalt. Den systematiske søgning i databaser samt den håndholdte søgning viste imidlertid,
at der hverken nationalt eller internationalt er gennemført forskning, som eksplicit undersøger be-
tydningen af traditioner og ritualer for afslutning på de tre parametre. Det er i samarbejde med
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet besluttet, at midler til videnskortlægningen er konverteret til
den kvalitative dataindsamling i den nationale praksiskortlægning (se uddybning i Bilag 1).
Endvidere er der i tillæg til den nationale praksiskortlægning gennemført en international kortlæg-
ning af praksis for ritualer og traditioner for afslutning i fire lande, hhv. Tyskland, Schweiz, Holland
3
Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse til elevrådsrepræsentanter anvendes ikke i selve afrapporteringen, idet svarprocenten var
for lav.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
8
og Norge. Datagrundlaget for den internationale kortlægning har imidlertid vist sig ikke at kunne
bære en analyse, og kortlægningen fremgår derfor ikke af nærværende rapport. Der henvises til
Bilag 2 for en opsamling af de internationale erfaringer.
2.3
Læsevejledning
Denne rapport indeholder i alt seks kapitler:
•
Kapitel 1 indeholder et resumé af rapporten, som giver et overblik over hovedresultater samt
de anbefalinger, der er udledt på baggrund af undersøgelsen.
Kapitel 2 rummer nærværende indledning med undersøgelsens formål, baggrund og datagrund-
lag.
Kapitel 3 præsenterer anbefalinger til fremadrettede initiativer og fokusområder.
I kapitel 4 sættes der fokus på undersøgelsens genstandsfelt og de fire hovedområder, herunder
hvad der kendetegner og udfordrer hvert af hovedområderne.
Kapitel 5 indeholder en oversigt over de ritualer og traditioner, der er identificeret i den nationale
kortlægning.
I kapitel 6 præsenteres betydningen af ritualer og traditioner for hhv. faglig stolthed og identitet,
fællesskabsfølelse og undervisningsmiljø.
•
•
•
•
•
Rapporten indeholder derudover fire konkrete cases (markeret med grå bokse), som er konstrueret
på baggrund af ét eller flere interviews i den nationale kortlægning.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
9
3.
ANBEFALINGER
Dette kapitel præsenterer en række anbefalinger, herunder forslag til indsatser, tiltag og redskaber,
som er identificeret i kortlægningen og den efterfølgende analyse, med henblik på at understøtte
den fremtidige udvikling og anvendelse af ritualer og traditioner for afslutning på erhvervsuddan-
nelserne.
Anbefalingerne er analytisk udledt med afsæt i den indsamlede data. Anbefalingerne er således
formuleret på baggrund af de synspunkter, erfaringer og oplevelser, som på tværs af de involverede
aktører har været mest fremtrædende. Anbefalingerne retter sig både mod erhvervsuddannelser
bredt set samt mod specifikke uddannelsesområder, og har forskellig detaljeringsgrad, afhængigt
af, hvad analysens data giver grundlag for. Formålet med anbefalingerne er at danne grundlag for
beslutningen om, hvilken indsats, der skal igangsættes som led i den politiske aftale
4
.
#1 Nødvendigt at tilpasse ritualer og traditioner til fagligheden i den enkelte uddannelse
Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved stor heterogenitet i forhold til bl.a. elevsammensætning,
faglighed, historisk baggrund og praksis for ritualer og traditioner for afslutning. Det er derfor nød-
vendigt, at udviklingen af og praksis for ritualer og traditioner for afslutning tilpasses fagligheden i
den enkelte uddannelse. Nogle ritualer og traditioner kan være til glæde og gavn for flere uddannel-
ser, fx dimissionsfest med taler og sang, mens andre, såsom medalje, EUD-hue og andre artefakter,
egner sig bedre til nogle uddannelser frem for andre. I udviklingen af ritualer og traditioner for
afslutning i erhvervsuddannelserne er det således vigtigt at have blik for den specifikke faglighed,
hvorfor der ikke kan være tale om en
’one size fits all-løsning’.
Alt skal ikke standardiseres. Vi er ikke ens og skolerne er ikke ens. Man skal finde noget, der
passer til uddannelserne. Jeg har set det så mange gange, at hvis man laver noget og trækker
det ned over hovedet, så dur det ikke. Når det giver mening for faget, får folk gjort det.
(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser, kontor, handel og
forretningsservice)
Dette kan fx eksemplificeres gennem en anlægsgartnerelevs forslag om, at skolen kan anlægge en
dimissionsskov som afslutningsritual på uddannelsen. Ideen går konkret ud på, at hver årgang skal
plante et træ som symbol på deres tid og læring på uddannelsen. Eleven ønsker, at dimissionsskoven
skal indføres, fordi den symboliserer elevernes faglighed, ligesom den kan stå som et minde for både
skolen og eleverne.
Vi skal selv vælge det træ, der skal plantes. Træet skal repræsentere klassen, og der kan være
en lille beskrivelse af klassen også. Det er skal være et ekko og en stolthed af, at man har været
her på skolen. Jeg ville selv komme forbi engang imellem og kigge til træet.
(Elev, anlægsgartneruddannelsen)
Når ritualer og traditioner møntes på den specifikke faglighed i uddannelsen, mindsker det også
risikoen for at
”kopiere”
ritualer eller traditioner fra andre typer af uddannelsesinstitutioner- eller
områder. Dette finder aktørerne i undersøgelsen essentielt, da det er vigtigt for dem, at ritualer og
traditioner for afslutning på erhvervsuddannelserne får deres egen betydning og værdi for både
elever og undervisere. Hvis ritualer og traditioner ikke har deres egen betydning, mister de deres
værdi, ligesom de i mindre grad vil blive prioriteret af elever, undervisere og ledelse.
Traditioner er godt, men de skal være i forhold til ens egen uddannelse. Jeg gider ikke bare kopiere
fra andre uddannelser, for så mister det værdien. Traditionerne skal være for murere.
4
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folkeskole
til faglært
– Erhvervsuddannelser til fremtiden”, 22. november 2018
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
10
(Elev, mureruddannelsen)
#2 Ritualer og traditioner bør kobles til skolens historie og kultur
I forlængelse af ovenstående anbefaling om tilpasning af ritualer og traditioner til fagligheden i den
enkelte uddannelse er det ligeledes centralt, at ritualer og traditioner
–
i det omfang, det er muligt
–
kobles op på skolens historie eller kultur. Det er gennemgående i undersøgelsen, at de steder,
hvor ritualer og traditioner har et historisk eller lokalt ophæng, opleves ritualerne mere betydnings-
fulde, ligesom de prioriteres højere af både elever, undervisere og ledelse. Dette hænger sammen
med, at både elever, undervisere og ledelse får et særligt ejerskab og tilhørsforhold til traditionerne.
For at illustrere ovenstående pointe kan en SOSU-skole fremhæves. Hvert år efter overrækkelsen
af uddannelsesbeviser danser eleverne rundt om en statue, som symboliserer skolen og uddannel-
sens grundlægger. Dette gøres i respekt for og som tak til grundlæggeren for muligheden for at
kunne uddanne sig som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. Dette afslutningsritual har en helt sær-
lig betydning for eleverne, dels fordi ritualet hænger sammen med fællesskab og glæde, dels fordi
det er en gammel tradition præcis for deres skole, som understreger det særlige ved netop deres
faglige skolefællesskab. Ritualet er således noget, som både elever, undervisere og ledelse ser frem
til hvert år i forbindelse med afslutning af uddannelsesforløbet, selvom det ikke direkte har noget
med elevernes faglighed at gøre.
#3 Ritualer og traditioner undervejs i uddannelsesforløbet skal prioriteres
Analysen peger på, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser kan have en
betydning for elevernes faglige identitet og fællesskabsfølelse og
–
i begrænset omfang
–
elevernes
opfattelse af et attraktivt undervisningsmiljø. Dog fremhæver de medvirkende på tværs af undersø-
gelsen, at hvis faglig identitet, fællesskab og et attraktivt undervisningsmiljø skal sikres, er det
nødvendigt, at skoler også prioriterer ritualer og traditioner
undervejs
i skoleforløbet. Dette kan fx
være rustur, fredagsbar, morgensamling med fællessang mv.
Jeg vil mene, at ritualer og traditioner for afslutning kommer på bagkant. […] Det er ikke traditi-
onerne for afslutning i sig selv, der gør noget for de unge. Det er nok snarere det, der sker under
uddannelsen.
(Repræsentant, Grafisk Uddannelsesudvalg)
Flere interviewpersoner peger på, at hvis skolerne får etableret ritualer og traditioner, der finder
sted løbende under uddannelsen, vil elever, undervisere og ledelsen i højere grad prioritere ritualer
og traditioner for afslutning, fordi disse vil være genkendelige som en væsentlig del af uddannelsen
for de medvirkende aktører. Traditioner undervejs i uddannelsen vil ifølge undersøgelsens aktører
bidrage til et stærkere fællesskab på uddannelsen
–
et fællesskab, der ligeledes er værd at fejre til
afslutningen. Det samme gør sig gældende for faglig identitet og undervisningsmiljø, hvor traditioner
undervejs i uddannelsen ifølge interviewpersonerne vil bidrage til et positivt læringsmiljø og en stær-
kere faglig identitet, som i højere grad kan understøtte formelle som uformelle afslutningsritualer.
På tværs af undersøgelsens medvirkende aktører
–
således både faglige udvalg, ledelse, undervisere
og elever
–
er det derfor også undervejs i uddannelsesforløbet, at der bør iværksættes konkrete
initiativer.
Den faglige stolthed er klart noget, der skabes undervejs i uddannelsen og ikke noget, der sker, når
uddannelsen afsluttes. Det er undervejs i uddannelsen, at man egentlig bør gøre noget.
(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)
#4 Vigtigt med kulturbærere i form af undervisere
I forlængelse af ovenstående anbefaling peger analysen endvidere på, at det er vigtigt med under-
visere, der går forrest og taler skolens traditioner og ritualer op.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
11
Vi er som institution ikke god nok til at skabe den der glæde og til at tale traditionerne op. Der
ligger et ansvar på os der. Hvis vi som undervisere ikke gør noget, så dør det helt. Der skal være
nogle kulturbærere og nogle, som er villige til at lægge noget energi i det.
(Underviser, handelsuddannelsen)
Ovenstående handler om, at eleverne først og fremmest skal gøres opmærksomme på, at der findes
afslutningsritualer på skolen, og at disse er værd at prioritere, fordi de markerer et mål og en af-
slutning. Samtidig kan underviserne med fordel fortælle gamle historier og anekdoter fra tidligere
arrangementer, hvor de med ord viser eleverne, at det er fedt at blive færdig med sin uddannelse.
Underviserne kan således både være dem, der udvikler og understøtter nye ritualer og traditioner,
ligesom de kan være med til at fastholde og videreudvikle gamle traditioner.
#5 Artefakter har en væsentlig betydning for faglig stolthed og fællesskabsfølelse
Både elever, undervisere, ledere og aftagerrepræsentanter peger på, at fagspecifikke artefakter har
betydning for elevernes faglige identitet og stolthed samt for deres følelse af at høre til i et fagligt
fællesskab. Særligt modtagelsen (og den efterfølgende brug eller fremvisning) af artefakterne frem-
hæves som understøttende for at kunne indtræde i den nye identitet som faglært. På tværs af de
medvirkende aktører fremhæves det, at artefakter i forbindelse med afslutning skal være funderet i
og relateret til den specifikke faglighed.
Jeg synes, at de forskellige faglige udvalg skal tænke i et artefakt, halstørklæde, armbånd, nål, hat;
at man markerer, at hvis du har det her, så er du faglært
– det ved alle. […] Så skal man arbejde
på at finde det, der giver respekt i lige præcis den branche. Det ville binde faget sammen. Adgangs-
billetten ind;
’jeg
er en del af en større kreds’.
(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser)
Som beskrevet ovenfor kan overrækkelsen af artefakter spille en væsentlig rolle i elevernes ople-
velse af afslutningen. Artefaktet kan opleves som en symbolsk værdi for de nyudlærtes faglige iden-
titet, stolthed og fællesskabsfølelse, ligesom selve den rituelle overrækkelse af artefaktet kan have
betydning for de nyudlærtes følelse af at blive individuelt anerkendt og fejret for at have gennemført
en uddannelse.
#6 Involvering af virksomheder/læremester i skolens afslutningsritual
Det har generelt en stor betydning for de unge, når deres læremester eller andre repræsentanter
fra deres praktikvirksomhed deltager i afslutningsritualerne. Dette hænger sammen med, at den
faglige identitet og stolthed for mange unge er tæt knyttet til deres praktiksted. Når mester eller
andre repræsentanter for praktikstedet deltager i de afsluttende traditioner eller ritualer, føler ele-
verne således, at deres praktiksted anerkender dem for deres faglighed, ligesom de nu anses for
faglærte på lige fod med deres kolleger. Derudover bliver de unge stolte af, at deres mester eller
praktikvirksomhed viser dem interesse og prioriterer at fejre dem.
Mestrene har en meget vigtig funktion i ritualerne, fordi de viser interesse og prioriterer det at
fejre eleverne. […] Eleverne bliver jo så stolte. Det er mestrene, der har uddannet dem på virk-
somhederne. De er jo nogle travle mennesker, så at de kommer og fejrer de unge, det betyder
da meget.
(Uddannelsesleder, Teknologi, byggeri og transport)
Flere elever fortæller i forlængelse af ovenstående, at der i mange praktikvirksomheder afholdes et
afslutningsarrangement, når den unge er færdig med sin uddannelse. Der er dog stor variation i,
hvordan dette arrangement afholdes, herunder hvem der deltager og hvad arrangementet består
af; nogle steder er der fælles morgenmad, hvor eleven selv skal medbringe morgenbrød, mens der
andre steder afholdes en stor fest med treretters menu og taler. Der er generelt blandt undersøgel-
sens medvirkende aktører enighed om, at praktiksteder skal have mulighed for at afholde dét
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
12
arrangement, der passer til virksomheden
–
både hvad angår det praktiske og det økonomiske. Af
denne grund bliver det endnu mere centralt, at mester eller praktikvirksomhed inviteres til det ar-
rangement, som skolen afholder, for på denne måde at give alle elever mulighed for at anerkendes
og fejres af deres praktikvirksomhed.
#7 Eleverne ønsker at blive set og hørt gennem konkrete handlinger i afslutningsritualer
Overordnet peger undervisere, elever og uddannelsesledere på, at formaliseringen af ritualer og
traditioner har betydning for elevernes oplevelse af at blive set og anerkendt. Når eleverne fx får
tilsendt deres bevis via e-Boks, eller når overrækkelsen foregår ved, at eleverne selv skal fortælle,
hvem de er, mindsker det værdien af traditionen og/eller ritualet for eleverne. Dette skyldes, at
eleverne blot føler sig som et tal i rækken. Det peger på vigtigheden af at gennemføre en formali-
seret
handling,
herunder at kalde den enkelte elev op, give hånd til uddannelseslederen og få et
bevis printet på pænt papir. Disse handlinger bidrager til, at eleverne oplever at blive set som indi-
vider, der har nået en milepæl.
Der er noget med det der med at få råbt sit navn op; ”Jeg gjorde det, yes!”. Det giver den der faglige
stolthed.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
#8 Medaljer bør fastholdes, men ikke udbredes
Af aftaleteksten fremgår medaljer som et centralt og selvstændigt afslutningsritual. Blandt under-
søgelsens medvirkende aktører er der dog stor uenighed om, hvorvidt medaljer er en god eller dårlig
tradition for afslutning på uddannelserne. Særligt på de uddannelser, som på nuværende tidspunkt
har tradition for at uddele medaljer, finder aktørerne traditionen både fin og vigtig, idet den aner-
kender de særligt dygtige elever, ligesom den skaber synlighed omkring faget.
En af mine bedste venner fik en medalje, og han er da rigtig glad for den. Det er ekstra fedt at
få en medalje. Den er ligesom en udvidelse af svendebrevet. Medaljen symboliserer jo, at man
har gjort det særligt godt, det er ikke bare en udmærkelse. Det er ikke bare en topkarakter,
men meget mere.
(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)
Medaljen har en betydning, særligt i de ældre brancher, såsom tømrer, kok og tjener. For ele-
verne, og særligt når man kan se, at det kun er én ud af et hold. Det gælder også for omverdenen
[...] Og hele den medaljesnak er med til at give presseomtale.
(Leder, Teknologi, byggeri og transport, fødevarer, jordbrug og oplevelser)
På de uddannelser, hvor medaljer ikke er en tradition, opleves medaljerne malplacerede og unød-
vendigt kompetitive. Dette betyder dog ikke, at aktører fra disse uddannelser anser udmærkelser
som dårlige i sig selv, men snarere at fremhævelsen af særlige elever også bør handle om kamme-
ratskab eller generel faglig udvikling.
Medaljer hører ikke så godt sammen med vores værdier om, at ingen er bedre end andre.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Vi er en branche, som ikke har et stort konkurrencegen. Vi vil gerne have, at eleverne er dygtige,
men det er ikke konkurrenceperspektivet, der fylder. Det er heller ikke noget, vi ønsker at fremme.
Vi skal trykke på nogle andre knapper. Vi er derfor ikke vilde med medaljetænkningen.
(Repræsentant, Fagligt udvalg for Pædagogisk Assistentuddannelse og SOSU-uddannelserne)
I tilknytning til ovenstående mener flere aktører
–
både aktører med og uden erfaringer med me-
daljer
–
at medaljerne kræver en form for produkt eller et konkret håndværk. Medaljerne opfattes
således som nemmere at implementere på uddannelser, som afsluttes med noget målbart, fx et
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
13
møbel, mens uddannelser, som i højere grad sætter fokus på det relationelle, fx merkantile uddan-
nelser eller SOSU-uddannelserne, har sværere ved at anvende og uddele medaljer. Samlet set er
der således blandt de medvirkende aktører en oplevelse af, at medaljer kan være relevante og
vigtige på nogle uddannelser, mens de ikke nødvendigvis har potentiale for udbredelse på samtlige
uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.
#9 Eleverne ønsker sociale arrangementer som afslutning på deres uddannelse
Flere elever
–
både yngre og ældre
–
ønsker et socialt arrangement som del af deres afslutning på
uddannelsen. De steder, hvor der afholdes dimission eller andre festligheder, fremhæver eleverne
dette som særlig betydningsfuldt, fordi festlighederne bidrager til at få sat et mindeværdigt punktum
for uddannelsen. Tilsvarende efterspørger elever, der ikke har et socialt arrangement på deres skole,
at dette indføres som led i afslutningen på deres uddannelse.
Generelt fremhæver eleverne, at særligt sociale arrangementer med deres klassekammerater og
undervisere bidrager til en god afslutning. For de unge er det således vigtigt at være sammen i det
nære fællesskab, så de kan få sagt ordentligt farvel til deres klasse og til deres nærmeste undervi-
sere.
Jeg synes, det kunne være fedt med en fest. En fest, hvor man slipper skolen. Men kunne mødes
og spise sammen. Det kunne bare være eleverne, og hvis lærerne har lyst til at komme, kunne
det være rigtig fint. Det slutter meget brat, som det er nu. Det kunne være kulminationen på det
hele. Vi snakker altid bare meget fagligt.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Vi har slet ikke noget ved afslutning. Det er bare farvel og tak. Jeg synes det ville være rart, hvis
vi lavede noget sammen. Det behøver ikke at være noget stort. Bare det at være sammen med
klassen til noget spisning eller noget ville være godt.
(Elev, handelsuddannelsen)
Ifølge flere elever er det således det intime, sociale arrangement, som de savner i forbindelse med
afslutningen på deres uddannelse. For mange elever betyder det ligeledes meget, at deres undervi-
sere deltager i det afsluttende sociale arrangement. Undersøgelsen peger dog på, at det på under-
viserniveau varierer meget, hvorvidt underviserne ønsker at være en del af et mere uformelt, socialt
arrangement, hvor der ofte vil være alkohol involveret. Nogle undervisere vil meget gerne deltage
og fejre deres elever i et uformelt set-up, mens andre har vanskeligt ved at kombinere deres pro-
fessionelle rolle med noget mere privat.
Om underviserne deltager i et afsluttende, socialt arrangement, må være op til den enkelte skole og
de konkrete undervisere at bestemme. Det kan dog anbefales, at underviserne som minimum un-
derstøtter eleverne i at arrangere og organisere et afslutningsarrangement, hvor de får lejlighed til
at fejre den fælles gennemførelse af uddannelsen.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
14
4.
RAMMEVILKÅR FOR DE FIRE HOVEDOMRÅDER
Erhvervsuddannelserne er generelt kendetegnet ved stor heterogenitet
–
både hvad angår faglighed,
elevsammensætning og praksis for ritualer og traditioner for afslutning. I dette kapitel sættes der
fokus på en række rammevilkår, som har betydning for udvikling af og praksis for ritualer og tradi-
tioner for afslutning inden for de fire hovedområder.
•
Der er identificeret fem faktorer, som har betydning for uddannelsernes muligheder og
praksis for ritualer og traditioner. Disse relaterer sig til 1) uddannelsernes opbygning, 2)
uddannelsernes praksis for merit, 3) uddannelsernes genstandsfelt og produkt, 4) uddan-
nelsernes traditioner for afslutning og 5) historikken bag uddannelserne.
•
Særligt kan uddannelsernes opbygning have betydning for muligheden for at skabe ritua-
ler og traditioner for afslutning. Inden for fagområdet kontor, handel og forretningsservice
afsluttes hovedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt,
at den primære fejring foregår hos praktikvirksomheden.
•
Derudover kan det udfordre, når elevernes uddannelsesforløb som følge af skolernes me-
ritpraksis tilrettelægges forskelligt. Når elever får merit, afslutter de ikke nødvendigvis
uddannelsen på samme tid og har ikke på samme måde et klassesammenhold, som kan
danne rammen om afslutningen.
For det første varierer
uddannelsernes opbygning
på tværs af de fire hovedområder. Opbygnin-
gen har betydning for, hvor naturligt det opleves for elever og undervisere at fejre afslutningen af
uddannelsen i regi af erhvervsskolerne. Inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsser-
vice afsluttes hovedforløbet typisk i praktikken, hvorfor det mange steder opleves selvfølgeligt, at
den primære fejring foregår hos praktikvirksomheden. På mange af disse uddannelser afholdes der
desuden en større fejring af grundforløbets afslutning, hvilket dels forklares med det afsluttende
praktikforløb, dels forklares med henvisning til den tidligere hg-uddannelse, som blev afsluttet efter
et toårigt erhvervsrettet handelsskoleforløb. Inden for uddannelser på de tre øvrige hovedområder
afsluttes uddannelsen typisk på skolen, hvorfor der her opstår en mere naturlig anledning til at holde
en officiel afslutning på skolen.
Vi har ikke rigtig noget ritual eller tradition på skolen, men det er fordi, vi ikke er her i længere pe-
rioder med hinanden, og så får man jo ikke et tæt forhold. Man får anerkendelse fra virksomhe-
den. Dem kender jeg jo. De siger;
”godt du klarede det”.
(Elev, handelsuddannelse)
Derudover peger uddannelsesledere og repræsentanter for faglige udvalg fra SOSU-området på, at
skolernes
meritpraksis,
som blev skærpet med indførelsen af EUD-reformen, påvirker skolernes
mulighed for at skabe stærke afslutningstraditioner. Når elevernes uddannelsesforløb er tilrettelagt
forskelligt, er der ifølge både elever, undervisere og ledere ikke det samme klassesammenhold.
Samtidig afslutter eleverne uddannelserne på forskellige tidspunkter i løbet af året. Selvom flere
skoler afholder forskellige former for
”opsamlingsafslutninger”,
hvor nyudlærte inden for en bestemt
tidsperiode samles og fejres, opleves disse arrangementer af flere aktører som uhensigtsmæssige
alternativer. Dette skyldes, at eleverne i flere tilfælde vil have afsluttet uddannelsen for flere måne-
der siden, hvilket mindsker den umiddelbare glæde og lyst til at blive fejret. Ligeledes finder under-
visere og ledere det vanskeligt at tilrettelægge arrangementer på meningsfulde tidspunkter for en
større elevgruppe, hvorfor enkelte elever oplever at skulle fejre afslutningen
uden
reelt at være
blevet færdige med uddannelsen. Tilsammen bidrager disse parametre til at gøre det vanskeligt for
skolerne at etablere stærke afslutningstraditioner, hvor eleverne oplever at være en del af et fæl-
lesskab.
KAPITLETS
HOVEDPOINTER
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
15
Vi kan ikke få lov til at holde de her ting, fordi eleverne bliver drypvist færdige. Vi snakker meget
om det, det er så synd, "hendes familie havde elsket sådan en afslutning", men det gør man ikke,
når de kommer så drypvist over tre måneder. Det er lige før, at de [eleverne] spørger, om de ikke
må lade være med at få merit. Nu laver vi noget halvlunkent noget. Vi laver nålefest, men hvad hvis
man ikke består, skal man så gå tilbage og aflevere nålen igen? Det er nogle dumme seminarer, vi
står i.
(Underviser, SOSU-uddannelserne)
Analyserne indikerer ligeledes, at det har betydning for ritualer og traditioner for afslutning, hvorvidt
der inden for faget er tale om et
håndgribeligt håndværk/afslutningsprodukt
eller ej. Hvor man
på uddannelser som afsluttes med en svendeprøve
–
fx murer, tømrer og maler
–
udarbejder et
konkret produkt i forbindelse med afslutningen af uddannelsen, er fagligheden inden for andre ud-
dannelser mere orienteret mod det relationelle
–
fx inden for SOSU-området og uddannelsen i de-
tailhandel. På uddannelser, hvor eleverne udarbejder et konkret produkt, øger det muligheden for
at etablere traditioner og ritualer, som knytter sig til den faglige stolthed i et veludført svendestykke.
Blandt elever, som går på uddannelser, hvor der afholdes svendeprøve, fremhæves det blandt andet,
hvordan uddelingen af medaljer og fremvisningen af svendestykkerne bidrager til at konkretisere
fagligheden over for venner og familie. Det skaber med andre ord et konkret omdrejningspunkt for
fejringen, som kan afstedkomme ritualer og traditioner.
Hvorvidt der knytter sig særlige genstande eller artefakter til uddannelsen, er også tæt knyttet til,
hvor
traditionsrige uddannelserne
er i forhold til afslutning. Blandt de ældste håndværk fortæller
repræsentanter fra faglige udvalg, at der er stærke og årelange traditioner for afslutning inden for
disse fag. Det gælder blandt andet hos slagterne, hvor man som udlært svend får overrakt en hat.
Her fortæller en repræsentant fra slagterfagets fællesudvalg blandt andet, hvordan der er et særligt
æreskodeks i at have retten til at bære hatten, og at dette er et traditionsrigt symbol. Blandt glar-
mestre og tømrer er der tradition for, at mestrene kommer med en 100 år gammel pokal, som de
udlærte svende skal drikke af. Det bliver ifølge en ledelsesrepræsentant et meget tydeligt symbol
på, at man er optaget i et gammelt og traditionsrigt håndværkerfællesskab.
Hos glarmestrene er der stærke lav, som er dominerende. De kommer udklædt og tager en 100 år
gammel pokal med.
(Vicedirektør, Teknologi, byggeri og transport og Kontor, handel og forretningsservice)
Omvendt er der inden for nyere erhvervsuddannelser ikke de samme traditioner og symboler, som
repræsenterer fagligheden. Det gælder blandt andet på SOSU-uddannelserne, hvor to ledere peger
på, at der dels er meget få traditioner, som går på tværs af faget, dels at det er svært at opbygge
nye traditioner, fordi det omkringværende samfund ikke kender til symbolerne.
Det, at man tager noget på og artefakterne. At der er symbolske handlinger. Det er ret betydnings-
fuldt. Når man kigger på vores uddannelser, så er vi fattige på symboler.
(Uddannelsesleder, SOSU-uddannelserne)
Der kan dog også være
historik på uddannelser,
som fortsat har en afsmittende effekt på de
traditioner, som afholdes på nuværende tidspunkt. Blandt andet fortæller en leder inden for kontor,
handel og forretningsservice, hvordan der er en større fejring af afslutningen af grundforløbet inden
for merkantile uddannelser, fordi de udspringer af det gamle handelsgrundforløb (hg). Tidligere va-
rede dette grundforløb to år og flere elever så det som en selvstændig uddannelse og fortsatte derfor
ikke nødvendigvis til hovedforløbet. Efter EUD-reformen, hvor grundforløbet blev reduceret til 20
uger
–
eller 20+20 uger for de unge, som både skal have grundforløb 1 og grundforløb 2
–
har man
dog fortsat holdt fast i traditionen om at fejre afslutningen af grundforløbet, og den fejres mange
steder på lige fod med afslutningen af hovedforløbet.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
16
5.
IDENTIFICEREDE RITUALER OG TRADITIONER
I dette kapitel præsenteres de ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser, som er
identificeret i den nationale kortlægning. Kapitlet har fokus på at beskrive de identificerede ritualer
og traditioner og er derfor rent deskriptivt. Kapitlet berører med andre ord ikke
betydningen
af
ritualer og traditioner, som derimod behandles i kapitel 6. Kortlægningen af ritualer og traditioner
er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsesrepræsentanter og repræsentanter for
faglige udvalg samt casebesøg og telefoninterviews med ledere, undervisere, faglige udvalg samt
nuværende og tidligere elever på erhvervsuddannelserne. Kortlægningens fokus har primært været
på ritualer og traditioner for afslutning, som finder sted i skoleregi og som afslutning på hovedfor-
løbet. Afslutningstraditioner i praktikvirksomheder og fagforeninger samt afslutningstraditioner i for-
bindelse med grundforløbet er omfattet i det omfang, de er fremkommet i interviewene.
•
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der inden for langt størstedelen af uddan-
nelserne afholdes et afslutningsarrangement, og at der holdes taler fra ledelsesrepræsen-
tanter og/eller undervisere. Kun én pct. af uddannelseslederne og de faglige udvalg angi-
ver, at der ikke er nogen ritualer og traditioner for afslutning.
KAPITLETS
HOVEDPOINTER
•
De ritualer og traditioner, der er fremkommet af den kvalitative data, kan overordnet
inddeles i fem kategorier; hhv. 1) artefakter, 2) dimission eller andre højtideligheder, 3)
modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater, 4) ritualer/traditioner
omkring svendeprøven og 5) sociale arrangementer.
•
Samlet set indikerer kortlægningen, at der er et forholdsvist bredt udsnit af ritualer og
traditioner på tværs af erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Dog fremstår
det merkantile område på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt det faglige
udvalg og interviews med undervisere og elever, som et område, hvor der generelt er
færre afslutningsritualer og -traditioner sammenlignet med de øvrige hovedområder.
I spørgeskemaundersøgelsen er repræsentanter fra erhvervsskoler og faglige udvalg spurgt ind til,
hvilke ritualer og traditioner, de har kendskab til inden for de uddannelser, de dækker. Blandt ledel-
sesrepræsentanter fra erhvervsskoler er der specifikt spurgt ind til, hvilke ritualer og traditioner, der
finder sted på den konkrete erhvervsskole, som lederen repræsenterer. Repræsentanter fra faglige
udvalg er spurgt ind til, hvilke ritualer og traditioner, de kender til inden for de uddannelser, der er
dækket under deres faglige udvalg. Der er med andre ord ikke spurgt ind til ritualer og traditioner,
som fx foregår hos praktikvirksomheder eller faglige organisationer.
Af nedenstående figur fremgår en oversigt over, hvilke ritualer og traditioner de har angivet at kende
til. Figuren viser, at langt størstedelen (88 pct.) af uddannelserne afholder et afslutningsarrange-
ment i form af fx en dimission. Repræsentanterne angiver desuden, at der på hovedparten af ud-
dannelserne holdes taler fra ledelsesrepræsentanter eller undervisere (84 pct.), ligesom godt halv-
delen af skolerne oplever taler fra faglige organisationer (59 pct.). Omkring to tredjedele af uddan-
nelserne anerkender særlige indsatser vha. fx medaljer (60 pct.) eller uddeling af blomster (59 pct.).
Derudover angiver repræsentanterne, at over halvdelen af skolerne tager billeder til lokalavisen (55
pct.). Under halvdelen angiver, at der er tradition for modtagelse af studenterhue (48 pct.), at elever
eller praktikvirksomheder holder taler (39 pct.),
at der er fællessang (38 pct.) og at der ”tildrikkes
5
”
(1 pct.).
5
”Tildrikning” er en gammel tradition,
der fungerer som optagelsesceremoni, hvor eleverne fx drikker af en gammel pokal, hvorefter de
er optaget i det faglige fællesskab.
Kilde: Fagligt fokus udarbejdet af 3F Bygge-, Jord- og Miljø, nr. 3 maj, 2016.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
17
Figur 5-1: Ledere og faglige udvalgs kendskab til ritualer og traditioner for afslutning
"Tildrikning"
1%
Fællessang
38%
Taler fra elever
39%
Taler fra praktikvirksomheder
39%
Modtagelse af EUD/EUX-hue
48%
Fotografering til lokalavis
55%
Taler fra faglige organisationer/lav
59%
Gaver fra fagforeninger (blomster, ure mv.)
59%
Modtagelse af medaljer/anerkendelse/ros
60%
Taler fra skoleledelsesrepræsentanter/lærere
84%
Afslutningsarrangement (fx dimission)
88%
Note: n=98 uddannelsesledere og repræsentanter
fra faglige udvalg. 33 pct. har svaret ’Andet’ og
én pct. har svaret
’ingen
ritualer/traditioner’ til spørgsmålet.
I spørgeskemaundersøgelsen indgår ikke repræsentanter fra faglige udvalg inden for fagom-
rådet Kontor, handel og forretningsservice, hvorfor dette fagområde udelukkende er repræsenteret af ledelsesrepræsentanter
fra erhvervsskoler i ovenstående tabel.
Foruden ovenstående er det værd at bemærke, at kun én pct. af uddannelseslederne og repræsen-
tanterne fra faglige udvalg angiver, at de ingen ritualer eller traditioner har for afslutning. Det gælder
for hhv. én ledelsesrepræsentant inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice og
én repræsentant fra et fagligt udvalg inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
En tredjedel (33 pct.) af uddannelseslederne og repræsentanterne fra faglige udvalg svarer desuden,
at de har andre ritualer/traditioner end dem, som er oplistet ovenfor. I de uddybende kommentarer
peger ledelsesrepræsentanter fra erhvervsskoler blandt andet på, at der afholdes årlige medaljear-
rangementer, at der gives gaver eller uddeles legater af ansættende myndighed og/eller skolen, og
at der laves opslag på de sociale medier med billeder fra begivenheden, fx på Facebook eller skolens
hjemmeside.
Opdeles besvarelserne på tværs af de fire hovedområder, tegnes et billede af, at alle ovenstående
afslutningsritualer/-traditioner med undtagelse af tildrikning forekommer inden for alle fire hoved-
områder. Tildrikning er det eneste afslutningsritual, som kun forekommer inden hovedområdet Tek-
nologi, byggeri og transport. Det peger i retning af, at der er meget diversificerede traditioner og
ritualer for afslutning på tværs af hovedområderne.
Tendenserne fra ledernes og de faglige udvalgs besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen genfindes
i interviewene med ledere, undervisere, elever og faglige udvalg. Den kvalitative data peger således
også på, at langt de fleste erhvervsskoler afholder et mere eller mindre formelt afslutningsarrange-
ment, hvor ledelse eller andre fra skolen holder taler til eleverne. De ritualer og traditioner, der er
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
18
fremkommet af den kvalitative data, kan overordnet inddeles i fem kategorier; hhv. 1) artefakter,
2) dimission og andre højtideligheder, 3) modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og
legater, 4) ritualer/traditioner omkring svendeprøven og 5) sociale arrangementer. Nedenfor uddy-
bes de forskellige kategorier af ritualer og traditioner.
5.1
Artefakter
På tværs af erhvervsuddannelserne er der forskellige traditioner for at give et artefakt i forbindelse
med afslutningen af uddannelsen. Artefakt forstås her som en fysisk genstand, der overrækkes i
forbindelse med afslutningen.
På tværs af interviewene fremhæves en række artefakter, der markerer afslutningen af uddannel-
serne. Disse artefakter symboliserer typisk det håndværk, eleverne uddannes indenfor. Det gælder
blandt andet på mejeristuddannelsen, hvor mejerister modtager en mejerihat, på slagteruddannel-
sen, hvor gourmetslagtere modtager en sort bowlerhat, på mureruddannelsen, hvor mange modta-
ger en murerkasket eller en murerske, og på tømreruddannelsen, hvor der er tradition for at mod-
tage et tømrerbælte. På tværs af uddannelserne eksisterer der dermed flere traditioner for at give
artefakter, som symboliserer de forskellige fagligheder.
De har mulighed for at købe en mejerikasket. Det er en fin hvid kasket med en fin lakskygge. Jeg
vil tro, at to tredjedele køber den. Den er da ikke billigt. Det er noget, de har, når de mødes uden
for mejerierne. Mejeristerne bliver kaldt ’Den hvide mafia’. Det bliver også sagt i talerne. Man bliver
en del af ”Den hvide mafia”.
(Repræsentant fra fagligt udvalg, mejerifagets fællesudvalg)
Et eksempel på en elevinitieret tradition, som indebærer et artefakt, er indkøb af påklædning. Flere
elever, undervisere og ledere fortæller, at mange elevgrupper har tradition for at få trøjer, t-shits
el.lign., hvor de får trykt en tekst, som symboliserer afslutningen på deres uddannelse. På en land-
brugsskole har elever fx fået trykt trøjer med teksten ”Landmand anno 2019”. Ofte suppleres teksten
med et logo eller et slogan fra deres uddannelsesinstitution.
Endelig fremhæves EUD-huen blandt nogle elever, undervisere og ledelsesrepræsentanter som et
artefakt, der forbindes med afslutningen af hovedforløbet og erhvervsuddannelsen. Det gælder
blandt andet på erhvervsuddannelser som frisør og SOSU og blandt eux-elever. På nogle erhvervs-
skoler opfordrer undervisere og ledelsen eleverne til at fejre afslutningen med indkøb af en hue,
mens undervisere og ledelsen på andre skoler forholder sig neutralt til huerne og lader det være op
til eleverne at bestemme, hvorvidt de ønsker dette. Af samme årsag er skolerne oftest ikke involve-
rede i hueindkøb mv., hvormed det udspringer af elevernes egne ønsker og behov. Derfor kan det
skifte fra hold til hold og fra årgang til årgang, om eleverne ønsker at erhverve sig en hue eller lign.
Inden for merkantile uddannelser er EUD-huen dog særligt en tradition, som knytter sig til afslut-
ningen af grundforløbet frem for hovedforløbet. Inden for Kontor, handel og forretningsservice bun-
der dette ifølge flere ledelsesrepræsentanter i, at der før EUD-reformen var tradition for, at elever
inden for det merkantile område modtog en hue, når man var færdig med hg (handelsskolernes
grundforløb).
5.2
Dimission eller andre højtideligheder
På langt størstedelen af uddannelserne afholdes en dimission eller anden højtidelighed, som marke-
rer, at eleverne er udlært. Der er dog forholdsvis stor forskel på, hvem der deltager, hvordan over-
rækkelsen af beviser foregår, om det er med eller uden spisning og om arrangementet er et dags-
arrangement eller et aftenarrangement indeholdende fest, dans og alkohol. Ofte er højtideligheden
mere formaliseret på skoler og inden for uddannelser, hvor der er flere elever, mens arrangemen-
terne er mere uformelle på uddannelser, hvor fem elever fx afslutter samtidigt. På de fleste skoler
inviteres elevernes nærmeste familie, mens der er forskel på, om arbejdsgiverorganisationer,
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
19
mester, fagforeninger og faglige udvalg deltager. På tværs af de fire hovedområder er der desuden
erhvervsskoler, som afholder middag af mere formel karakter for eleverne og underviserne og visse
steder også for mester og nærmeste familie.
Flertallet af repræsentanterne fra skolerne fortæller, at uddannelsesledere, undervisere og repræ-
sentanter fra faglige organisationer, fagforeninger eller faglige udvalg holder taler til dimissionsfe-
sten. Talerne er ofte af mere generel karakter og handler fx om overgangen til arbejdslivet, mens
de personlige taler typisk afholdes af underviserne til sociale arrangementer (uddybes nedenfor). Til
dimissionen tages der mange steder fællesbilleder, som fx trykkes i lokalavisen, lægges på Facebook
og/eller erhvervsskolens hjemmeside og printes til eleverne.
Vi har en dimissionsfest, når uddannelsesforløbet er slut. Vi inviterer elever, forældre, undervisere
og mestre til et aftenarrangement, hvor vi byder på aftensmad og aftenkaffe. Vi synger et par sange,
som hører landbruget til. Jeg holder en tale og vores uddannelsesleder holder tale. Nogle gange er
der også elever, der holder taler. Og det kan også være, at en læremester siger noget til eleverne.
Der bliver også uddelt eksamensbeviser og to rejselegater.
(Uddannelsesleder, anlægsgartneruddannelsen)
Enkelte skoler har helt særlige og skolespecifikke ritualer til dimissionsfesterne. Det gælder blandt
andet på en SOSU-skole, hvor eleverne danser i en slange gennem huset, rundt om en statue og til
sidst giver forstanderinden hånden. På en gartnerfagskole klæder alle undervisere om til kjole og
hvidt og samles sammen med elevernes familie i en stor sal. Eleverne ’indklappes’/’indmarcherer’
derefter i salen, mens der spilles fanfaremusik. Endelig er der på tværs af de fire fagområder tradi-
tioner for at synge særlige sange, som symboliserer fagligheden. Det gælder blandt andet på en
SOSU-skole,
hvor man synger sangen ”Livstræet” til dimensionen og på en landbrugsskole, hvor der
udarbejdes et særligt landbrugssanghæfte, med sange som
’Marken er mejet’ og ’I
sne står urt og
busk i skjul’.
Dimissionen foregår oppe i de smukke søsterstuer. Der sidder man på rad og række foran pejsen og
med lysekroner, som er flere meter høje, og så bliver de kaldt op en ad gangen. Rektor holder tale,
og
så får eleverne overrakt bevis og nål af forstanderinden [..]. Så synger vi ’Livstræet’.
(Underviser, SOSU-uddannelserne)
5.3
Modtagelse af udmærkelser, herunder gaver, medaljer og legater
Inden for de enkelte uddannelser på tværs af de fire hovedområder tegner der sig ligeledes et billede
af forskellige traditioner for overrækkelse af gaver, medaljer og legater til eleverne. På tværs af
fagområderne spiller fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer en central rolle som sponsorerer
af gaverne. Der er blandt andet eksempler på fagforeninger, som giver alle medlemmer en blomst,
en termokande eller et bælte til værktøj. På andre skoler står elevernes praktikvirksomheder eller
ansættende myndighed for at uddele gaver. I praktikvirksomheder, som har mange elever, er der
ofte en fast procedure for gaverne, hvor alle elever får samme gave i form af fx et armbåndsur. På
skoler, som har denne tradition, fremhæves det som en måde at sikre, at arbejdspladsen er til stede
og deltager aktivt i dimissionen.
Endelig er der på flertallet af uddannelserne tradition for at uddele legater eller medaljer til elever,
som udmærker sig på forskellige måder. Her uddeles blandt andet legater eller blomster til den
bedste kammerat, humørsprederen eller til elever med 0 pct. fravær. Dette kan både være initieret
af skolen, det faglige udvalg eller fagforeningen. På mureruddannelsen uddeles fx den gyldne mu-
rerske til den elev, der har været den bedste kammerat. Fælles for de fleste legater er, at eleverne
udpeger legatmodtageren, og at fokus ofte er vendt mod elevens sociale indsats frem for den faglige.
Der er dog også eksempler på, at skoler uddeler legater til elever, som har udmærket sig fagligt. I
de tilfælde står underviserne eller lederne for at udpege legatmodtagere.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
20
Tømrer har særlige priser til de bedste elever og kammerater. De får noget ekstra anerkendelse.
Tømrerne får fx den forsølvede hammer, mens murer får en ske osv.
(Uddannelseschef, Teknologi, byggeri og transport)
Udover legater uddeles der hhv. bronze- og sølvmedaljer inden for uddannelser, som afholder sven-
deprøver. Af interviewene med repræsentanter fra uddannelserne er der en generel tendens til, at
man har en positiv opfattelse af uddelingen af medaljer, hvis der er tradition for det på uddannelsen.
Det opfattes som en måde at anerkende den exceptionelle præstation og dermed skabe fokus på
værdien af det gode håndværk. Repræsentanter fra faglige udvalg peger desuden på, at uddelingen
af medaljer kan bidrage til, at de faglige udvalg bliver opmærksomme på, om bedømmelseskriteri-
erne er skæve. I tilfælde af, at mange pludselig får en sølvmedalje eller ingen får en medalje, kan
det give anledning til, at man som fagligt udvalg genbesøger bedømmelseskriterierne.
Medaljeoverrækkelsen foregår på mange skoler som led i dimissionen, men enkelte repræsentanter
fra faglige udvalg fortæller i interviewene, at de afholder særskilte medaljearrangementer. Det gæl-
der blandt andet på mediegrafikeruddannelsen, hvor elever samles på tværs af skolerne for at mod-
tage medaljer. Her er det kun de elever, der modtager en medalje, der deltager. Flere elever frem-
hæver ligeledes medaljeuddelingen på Københavns Rådhus, hvor de dygtigste håndværkere hyldes
og blandt andet hilser på Dronningen. For mange elever og undervisere er der en tæt kobling mellem
traditionen for at give medaljer og medaljeuddelingen på Rådhuset, og ceremonien opfattes som en
stor anerkendelse af håndværket. Arrangementet er dog kun rettet mod håndværkere, der er ud-
dannet i de københavnske lavs medlemsvirksomheder og har taget deres svendeprøve på hoved-
stadsområdets erhvervsskoler.
En sølvmedalje er til dem, der har gjort noget særligt. Man skal have 12 i både det skriftlige og i
svendestykket. […]. Det er en fysisk medalje, man får.
(Elev, kokkeuddannelsen)
Tømrerne får overrakt medaljer, når de er færdige, og så er der bestemte udmærkelser alt efter,
hvor godt man har klaret sig. Her kan man fx blive antaget med ros eller antaget med hhv. sølv eller
bronze.
(Elev, tømreruddannelsen)
5.4
Ritualer og traditioner omkring svendeprøven
Kortlægningen har ikke haft særskilt til formål at afdække, hvordan afsluttende eksaminer så som
svende- og fagprøver kan udgøre afslutningstraditioner/-ritualer. I de kvalitative interviews frem-
hæves svendeprøven imidlertid både af ledere, elever og faglige udvalg som en central begivenhed,
der afstedkommer en række traditioner og ritualer. Flere skoler benytter blandt andet svendeprøven
som en anledning til at holde fernisering af svendestykkerne. Ofte afholdes ferniseringen i forlæn-
gelse af dimissionen, hvor pårørende kan gå rundt med eleverne og se svendestykkerne. Når sven-
destykkerne fremvises, er mestre typisk også inviteret, fordi det er interessant for dem at se, hvad
eleverne har lavet, og fordi mange elever oplever en stærk tilknytning til virksomheden på det tids-
punkt i uddannelsesforløbet.
Der var åbent hus, hvor familie og venner kunne komme og se, hvad man havde lavet. Her snakkede
man med de forskellige. Så kunne man fortælle lidt om arbejdsprocessen og om ens mundtlige prøve
–
hvordan den var.
(Tidligere elev, snedkeruddannelsen)
På tværs af skolerne varierer omfanget af denne tradition. Hvor der nogle steder er tale om en
begivenhed af en times varighed i forlængelse af dimissionen, afholdes der andre steder åbent hus,
hvor alle med interesse
–
både familie, lokalsamfund, tidligere elever mv.
–
kan komme forbi. På en
erhvervsskole i Jylland afholdes åbent hus med omkring 4.000 deltagere. Her pyntes festsalen op,
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
21
og eleverne udstiller svendestykker, hvilket ifølge skolen giver anledning til, at nuværende og tidli-
gere elever mødes og eleverne kan vise deres svendestykker til familie, virksomheder og andre
interesserede (se boks 5-3 for uddybning).
I interviews med elever og ledere som repræsenterer uddannelser, der afholder fagprøver i stedet
for svendeprøver, fremhæves fagprøven ikke på samme måde som en begivenhed, der afstedkom-
mer stærke traditioner/ritualer. Dog peger flere ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra fag-
lige udvalg inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice på, at der med indførelsen
af ”Fagprøveprisen” –
som uddeles til årets bedste fagprøver inden for detailhandelsuddannelsen og
handelsuddannelsen
–
netop er en ambition om at skabe større opmærksomhed omkring fagprøven.
5.5
Sociale arrangementer
Som erstatning for eller supplement til de mere formelle arrangementer, som fx dimission, afholdes
på mange skoler andre, mere uformelle sociale arrangementer. Disse arrangementer finder ofte sted
efter afslutningen af grundforløbet, men der er dog også eksempler på, at dette afholdes efter endt
hovedforløb og i tillæg til de formelle arrangementer. Samtidig forekommer de oftere på skoler eller
inden for uddannelser, hvor der ikke er så stor en elevgruppe. Her kan et socialt arrangement afløse
den mere formelle dimission.
De sociale arrangementer kan fx bestå i, at skolen giver morgenmad på elevernes sidste dag eller
inviterer holdene og deres primære underviser på spisning. Til disse arrangementer er der typisk
også indslag, hvor eleverne eller underviseren har forberedt underholdning. Det kan fx være slide-
shows med billeder fra tiden på skolen (bl.a. fra fester eller andre sociale arrangementer), quiz-
zer/kahoot, som handler om elevernes kendskab til hinanden eller små sketches, hvor eleverne på
humoristisk vis driller underviserne
–
eller hvor underviserne driller eleverne. Hvis eleverne eller
underviserne holder taler, foregår det ofte også i disse mere nære omgivelser frem for til dimissi-
onsfesten, hvor der er en langt større kreds af deltagere.
Derudover afholder nogle skoler afslutningsfester med musik, dans og alkohol. Et sted afholdes
festen i forlængelse af det formelle arrangement, hvor eleverne fester og danser. En elev fortæller:
Når svendeprøven er afsluttet, er der fest og god mad
–
det er den eneste dag på skolen, hvor
maden er god. Det foregår i kantinen, hvor der er treretters menu. Det er kun elever og lærer, der
deltager. Hvis man så har venner, kan man tage dem med. Det er med det hele
–
sang og dans.
(Elev, anlægsgartneruddannelsen)
Desuden er der praktikvirksomheder og fagforeninger, som selv afholder et afslutningsarrangement
for eleverne. De sociale arrangementer, som afholdes af fagforeningerne, er ofte en mere formel
middag eller ”tildrikning”, hvor praktikvirksomheder ofte inviterer
på morgenmad. En tidligere elev
fortæller nedenfor:
I fagforeningen var der også et arrangement, hvor man kunne få et bælte med et særligt spænde.
Der var lidt mad der også.
(Tidligere elev, tømreruddannelsen)
Endelig er der eksempler på, at eleverne har skabt egne traditioner for sociale arrangementer. Blandt
tømrer på en erhvervsskole er der fx tradition for leje en partybus efter dimissionen og køre til den
nærmeste større by for at feste.
Samlet set indikerer kortlægningen, at der er et forholdsvist bredt udsnit af ritualer og traditioner
på tværs af erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Kortlægningen peger i mindre grad på
deciderede ”huller” forstået som uddannelser eller hovedområder, hvor der er
få eller ingen afslut-
ningstraditioner. Dette kan på den ene side skyldes, at der på tværs af hovedområder og
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
22
erhvervsuddannelser
er
et bredt udsnit af ritualer og traditioner for afslutning. Det kan dog også ses
som udtryk for en skævvridning/en bias i besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen fra faglige
udvalg og ledelsesrepræsentanter.
Der er således en sandsynlighed for, at de repræsentanter fra erhvervsskoler og faglige udvalg, som
har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, også repræsenterer uddannelser og skoler, hvor traditio-
ner og ritualer er udbredte. Dette metodiske forbehold understøttes blandt andet af, at ingen re-
præsentanter fra faglige udvalg inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice har
ønsket at deltage i spørgeskemaundersøgelsen med henvisning til, at de ikke kender til eller er
involverede i traditioner og ritualer for afslutning.
Under de kvalitative interviews med elever og undervisere inden for dette hovedområde er der til-
svarende flere, som giver udtryk for, at der ikke er traditioner og ritualer for afslutning af uddannel-
serne. På trods af, at kortlægningen ikke direkte peger på, at merkantile erhvervsuddannelser har
færre forskellige typer afslutningsritualer, indikerer besvarelserne alligevel, at traditioner og ritualer
for afslutning er mindre udbredte inden for dette hovedområde.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
23
6.
BETYDNINGEN AF RITUALER OG TRADITIONER
Undersøgelsen har udover kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning af uddannelser på
de fire hovedområder bestået af en afdækning af, hvilken betydning ritualer og traditioner har for
elevernes faglige stolthed, deres fællesskabsfølelse og et attraktivt undervisningsmiljø. Analyserne
peger imidlertid på, at ritualer og traditioner foruden de tre parametre (faglig stolthed, fællesskab
og undervisningsmiljø) ligeledes har betydning for elevernes overgang i uddannelsesforløbet samt
på erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet som helhed. Nærværende kapitel belyser så-
ledes, hvilken betydning ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelser har for disse i
alt fem parametre.
De fem kategorier af ritualer og traditioner, som blev præsenteret i forrige kapitel (hhv. artefakter,
udmærkelser, svendeprøve, dimission og sociale arrangementer) vil til en vis grad være styrende
for de følgende analyser. Dette skyldes, at de forskellige kategorier af ritualer og traditioner for
afslutning kan have forskellige betydninger for hhv. faglig stolthed, fællesskab og undervisnings-
miljø.
6.1
Faglig stolthed og identitet
På tværs af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere og faglige udvalg samt interviewene med ud-
dannelsesledere, faglige udvalg, elever og undervisere er der overvejende enighed om, at den fag-
lige stolthed og identitet kan styrkes gennem afslutningsritualer og -traditioner. Af nedenstående
boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.
•
Fire ud af fem uddannelsesledere og repræsentanter fra faglige udvalg mener i høj eller
meget høj grad, at traditioner og ritualer bidrager til en stærk faglig identitetsskabelse.
•
Artefakter spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe en følelse af faglig identitet og
stolthed, særligt hvis artefaktet knytter sig til en specifik faglighed eller skole. Det er dog
ikke kun artefaktet, men også selve handlingen, hvor eleven modtager artefaktet, der har
betydning, fordi den manifesterer den nye identitet som faglært.
AFSNITTETS
HOVEDPOINTER
•
Samtlige af de medvirkende aktører peger på vigtigheden af afholdelse af dimissioner
eller lignende højtideligheder. I den forbindelse kan det være meget betydningsfuldt for
de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra elevernes praktikvirksomheder, som
kender elevens faglighed, er til stede.
•
De elever, der får medaljer, er særligt stolte, fordi medaljen er symbolet på, at de har
leveret et ekstraordinært godt stykke arbejde. På uddannelser, hvor medaljer ikke an-
vendes, er det naturligt mere vanskeligt for elever, underviser og ledere at forholde sig
til, hvorvidt dette har indvirkning på elevernes følelse af faglig stolthed.
•
Det betyder meget for elevernes faglige stolthed, at deres familie og mestre er med til
svendeprøven og ser deres svendestykke.
I spørgeskemaundersøgelsen er ledere og faglige udvalg blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad
de mener, at ritualer og traditioner for afslutning af erhvervsuddannelserne bidrager til en stærk
faglig identitetsskabelse blandt erhvervsskolernes elever. Her fremgår det, at langt størstedelen (85
pct.) af lederne og repræsentanterne fra faglige udvalg mener, at traditioner og ritualer i høj eller
meget høj grad bidrager til en stærk faglig identitetsskabelse.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
24
Figur 6-1: Betydningen af ritualer og traditioner for elevernes faglige identitet
I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for
afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…
en stærk faglig identitetsskabelse blandt
erhvervsskolernes elever? (n = 89)
1% 13% 20%
65%
I meget lav grad
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Både elever, undervisere og ledere peger i de kvalitative interviews på, at ritualer og traditioner for
afslutning spiller en rolle for den samlede følelse af faglig stolthed og identitet. Eleverne fremhæver
bl.a., at afslutningsritualet kan øge stoltheden i øjeblikket
–
og at dette kan være noget, eleverne
tænker tilbage på efterfølgende. En central og gennemgående pointe i interviewene med de forskel-
lige aktører er dog, at faglig stolthed og identitet opfattes som noget, der skabes
undervejs
i ud-
dannelsesforløbet. Der er således ikke tale om en følelse, som alene skabes i kraft af uddannelses
afslutning, men i lige så høj grad en følelse, der manifesterer sig hos de unge i løbet af deres
uddannelse.
Af interviewene fremgår det desuden, at opfattelsen af faglig identitet og stolthed varierer på tværs
af uddannelser og hovedområder. Det skyldes bl.a., at uddannelserne har forskellige rammevilkår,
som beskrevet i kapitel 4. Hvor der på nogle områder og uddannelser fremvises et konkret produkt,
som munder ud i et svendestykke, er der på andre uddannelser tale om mere relationelle eller
skriftlige fagligheder. Ligeledes kan der for nogle merkantile uddannelser være variation i forhold til,
hvorvidt eleverne identificerer deres faglighed som knyttet til et givent fag eller skole, eller om den
snarere retter sig mod den virksomhed, hvor de har gennemført hele eller størstedelen af deres
praktik. Afslutningsritualer på erhvervsskolen fremhæves dog, særligt på tværs af de resterende tre
hoveduddannelsesområder, som en vigtig markering af en indtræden i et givent fagligt fællesskab,
som kan være medvirkende til at eksplicitere den nye identitet som faglært.
6.1.1
Artefakter
I forhold til elevernes følelse af faglig identitet og stolthed, spiller artefakter en væsentlig rolle. Her
italesættes særligt tøj, som fx arbejdstøj, kitler eller uniformer, som et vigtigt element, der både i
løbet af uddannelsen og ved afslutningen kan være medvirkende til at skabe fælles faglig identitet
for eleverne og de nyudlærte. Nogle undervisere fremhæver desuden, at den fælles fagidentitet kan
understøttes yderligere ved, at undervisere og faglærere ved afslutningen også har deres uniformer
eller arbejderstøj på, hvorved elevernes hierarkiske overgange til faglært ekspliciteres
–
de er nu på
samme niveau som deres undervisere og en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, symboliseres
ved, at de bærer det samme tøj eller uniform.
Derudover fremhæver elever, undervisere og ledere ligeledes deciderede afslutningsartefakter, som
fx SOSU-nål og tømrebæltespænde, som noget, der kan symbolisere og synliggøre faglig stolthed
og identitet. Her er der ligeledes stor variation mellem uddannelserne, og artefakterne kan både
være anvendelige som fx et bæltespænde eller af mere symbolsk værdi som en guldmurerske, lige-
som et artefakt også kan forstås som et uddannelsesbevis eller et svendebrev, som alle udlærte
modtager på forskellig vis. Det fremgår af analysen, at aktører på de uddannelser, hvor de nyudlærte
modtager forskellige typer af artefakter i forbindelse med afslutning, fremhæver artefakterne som
særligt vigtige og/eller understøttende for den faglige identitet. Ligeledes er der på mange af de
uddannelser, hvor der ikke er tradition for modtagelse af artefakter i forbindelse med afslutning, en
tendens til, at både elever, undervisere og ledere anser netop indførelse af dette, som et godt frem-
adrettet tiltag til at styrke den faglige identitet og stolthed.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
25
Jeg synes, det er lidt fedt med svendebrevet. Én ting er, at man har et fysisk svendestykke. Det
har jeg givet til mine forældre. Men noget andet er den her lille røde folder. Det er en, som jeg en
gang i mellem kan finde på at tage frem. Der er noget fedt i at have en lille fysisk folder, som er
symbolet på, at man er blevet udlært. Det er der noget fedt i. Et lille fysisk minde om, at man er
blevet udlært.
(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)
Det ville da være fedt, hvis alle murere fik noget symbolsk for uddannelsen. Man kunne have det
stående derhjemme eller noget, der kan vises frem.
(Elev, mureruddannelsen)
Analysen peger desuden på, at den måde, eleverne
modtager
artefakterne på, spiller en stor rolle
for elevernes faglige stolthed og identitet. Det er således ikke artefaktet alene, der bidrager til den
faglige stolthed, men ligeledes selve handlingen, hvor eleven modtager artefaktet. De ritualer, der
er forbundet med modtagelse af artefakter, er således medvirkende til at skabe en overgang og
markering af den nye faglige identitet. Eleverne peger i den forbindelse på, at der er noget helt
særligt i at få råbt sit navn op, fx til et dimissions- eller afslutningsarrangement, og at modtage sit
bevis foran familie, kolleger, venner og de andre udlærte. Omvendt beskriver en gruppe elever,
hvordan det til deres afslutning var en lidt ”flad fornemmelse”, fordi de blev stillet op på række og
efter tur selv skulle fortælle, hvem de var, hvorefter deres bevis blev fundet frem til dem. Den
opfattelse af overrækkelsen, som deles af flere medvirkende aktører
–
både elever, undervisere og
ledelse
–
giver anledning til at forstå overrækkelsen som en slags
talehandling
6
, hvor eleverne ind-
træder og bliver deres faglige identitet, fordi nogen
siger
og markerer det.
[Afslutningen] skal være noget med,
at man lige blev kaldt op og sådan fik hånd […] At man fik en
anerkendelse.
(Elev, handelsuddannelsen)
Vi stod bare på række og skulle selv fortælle, hvem vi var, og så fandt de vores bevis frem til os.
Det var ret fladt.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Boks 6-1: Case
–
EUD-huen
På tværs af de fire fagområder er der mange forskellige holdninger til EUD-huen. Der er størst tilbøjelighed
til at indkøbe og bære huen blandt elever på uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice,
mens EUX-studerende på tværs af de fire fagområder også i højere grad bærer EUX-huen ved afslutning af
grundforløbet. Før EUD-reformen var der tradition for, at elever inden for det merkantile område modtog en
hue, når de var færdige med hg (handelsskolernes grundforløb). Når huen til stadighed i dag modtages på
dette tidspunkt i uddannelsen, skal den altså snarere forstås som et ritual, der finder sted
undervejs
i uddan-
nelsen, fordi eleverne på dette tidspunkt stadig mangler at gennemføre hovedforløbet for at være færdigud-
lærte. På andre hoveduddannelsesområder kan modtagelse af en EUD-hue dog anses som et afslutningsritual,
fordi eleverne, hvis de vælger at købe en hue til formålet, først vil modtage og gå med den, når de er færdige
med hele deres uddannelsesforløb.
Blandt eleverne er der generelt en splittet opfattelse af, om det at bære EUD-/EUX-huen er en tradition, man
skal værne om. Nogle elever peger på, at de oplever, at huen er et genkendeligt symbol, som tydeligt mar-
kerer, at man er blevet til noget og har færdiggjort en uddannelse. De forbinder det altså med positive følelser
og fortæller, at det er en stor glæde for dem, at de kan få en hue, på trods af at de ikke har gennemført en
af de klassiske gymnasiale uddannelser. Derudover peger nogle på, at der ligger en værdi i handlingen
–
det,
at man får huen på af en forælder eller lign.
De forskellige hueregler er noget, man går op i, og noget, som fylder for eleverne.
(Elev, EUX-uddannelse)
6
J.L. Austin (1962): How to do things with words.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
26
Andre stiller sig mere skeptiske over for huen og opfatter det som en kopi af et symbol, som tilhører de
gymnasiale uddannelser. De uddyber blandt andet med, at huen ikke betyder noget for dem, fordi det ikke
er ’deres’ artefakt –
den afspejler ikke deres faglighed.
Min far gav mig en murerkasket. Han havde sørget for, at mit navn blev skrevet på. Men det havde han
misforstået. Jeg er ikke student.
(Tidlige elev, mureruddannelsen)
Derudover er nogle elever optaget af, hvordan det vil opfattes af andre. De fortæller, at de har en forventning
om, at andre vil se på dem og tænke, at det ikke er ”rigtige” studenter, hvorfor de ikke har ret til at gå med
huen.
Underviserne er på samme måde forholdsvis splittede i deres holdning til huen som afslutningsartefakt. Hvor
nogle undervisere har klare holdninger til, at eleverne har lige så meget ret til at gå med en hue som andre,
har andre undervisere en mere neutral tilgang til huen og fortæller, at de slet ikke er inde over planlægningen
af indløb mv.
Man skal passe på med det [huen, red.]. Det er kliché og kopiagtigt. Men skal lave noget andet - noget
individuelt og sejt, der passer til os.
(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)
Der er måske to, der har den, men til gengæld synes jeg dem, der har den på hovedet, de sidder så rank. De
bærer den med noget helt særligt. Stoltheden stråler ud af dem.
(Underviser, SOSU-uddannelserne)
Endelig er der undervisere, som peger på en udvikling i opfattelsen af huen. En underviser på en SOSU-skole
fortæller, at der er sket et skifte fra, at den var attraktiv for eleverne, til at der er to-tre elever pr. årgang,
som køber den.
6.1.2
Dimission og andre højtideligheder
Samtlige af de medvirkende aktører peger på vigtigheden af afholdelse af dimissioner eller lignende
højtideligheder. Undervisere, ledere og elever fremhæver, at de formelle rammer om dimissionsar-
rangementet er med til at understrege både bedriften i at gennemføre en uddannelse samt vigtig-
heden i, at de unge bliver udlært i lige præcis deres specifikke faglighed. Dimissionsarrangementer
kan i sammenhæng med faglig stolthed og identitet både anvendes som anledning til at overrække
de nyudlærte artefakter og/eller beviser, som beskrevet ovenfor, og til at tale faget og fagligheden
op, fx via taler fra skoleledelse, fra ansættende myndighed eller andre aftagerrepræsentanter. Le-
delsesrepræsentanter fortæller i den forbindelse, at de forsøger at tydeliggøre over for de unge, at
der er brug for dem og deres faglighed i samfundet, i deres taler.
I forbindelse med afslutningsarrangementer peger flere af de medvirkende på, at deltagerkredsen
kan have stor betydning for elevernes faglige stolthed. Flere ledere, undervisere og elever påpeger,
at det kan være meget betydningsfuldt for de nyudlærte, at mestre eller praktikansvarlige fra ele-
vernes praktikvirksomheder er til stede ved dimissionen. Dette skal forstås i relation til, at den
faglige stolthed og identitet opbygges for mange elever særligt i praktikvirksomheden, hvorfor del-
tagelse af repræsentanter herfra anses som understøttende for den nyudlærtes følelse af faglig
stolthed, hvor de nu er optagede i det faglige fællesskab. Her er der dog variation på tværs af
uddannelserne. Hvor virksomhedsrepræsentanters tilstedeværelse fremhæves som særligt betyd-
ningsfuld på uddannelser under hoveduddannelsesområdet Kontor, handel og forretning, hvor til-
knytningen til erhvervsskolen er mindre grundet kortere skoleophold, er der på uddannelser, hvor
hovedforløbet afsluttes med skoleophold, tendens til, at også undervisere og lederes tilstedeværelse
er betydningsfulde for eleverne.
Taler fra virksomheder har noget med faglig stolthed at gøre. Jeg ville synes, det ville være mega
fedt og en god anerkendelse, når man har brugt så meget tid på virksomheden.
(Elev, detailhandelsuddannelsen)
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
27
[En tale fra praktikvirksomheden], det er klart den faglige identitet. Når man er færdig, så kommer
de og giver en hånden og overrækker beviset. Det udviser noget interesse fra dem. Det er fedt, at
det ikke bare er en lærer, der kommer, men det er nogle andre, der anerkender det, at man er
færdig. Det giver helt klart faglig stolthed at blive anerkendt på den måde.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Følelsen af faglig stolthed påvirkes desuden for mange elever af familiens tilstedeværelse, som ge-
nerelt set fremhæves som essentiel, fordi tilstedeværelsen giver mulighed for, at familien får indblik
i og en bedre forståelse af den nyudlærtes faglighed og udvikling gennem uddannelsen, fx via taler,
rundvisning på skolen eller lignende.
6.1.3
Overrækkelse af gaver, medaljer og legater
Flere undervisere, ledere og elever fremhæver, at taler og gaver fra virksomheder kan have betyd-
ning for elevernes oplevelse af anerkendelse, hvilket kan have indvirkning på elevernes faglige
stolthed og identitet. Gaver og taler fra virksomheder bliver symbol på en anerkendelse af elevernes
indsats, at de har gjort det godt som lærlinge, og de nu, blandt andet på baggrund af deres prak-
tiktid, er klar til at blive indlemmet i det faglige fællesskab. Her ses også en variation både fra
uddannelse til uddannelse og eleverne imellem; for nogle elever er anerkendelse fra virksomhed
eller ansættende myndighed meget betydningsfuld, mens andre elever sætter anerkendelse fra un-
dervisere og skoleledere højere. Gennemgående er der dog en tendens til, at det vigtigt for elevernes
følelse af faglig stolthed og identitet at overrækkelse af gaver og afholdelse af taler foretages af
personer, som har et solidt kendskab til dem og deres faglighed
–
og evt. til den faglige progression,
de har gennemgået i løbet af uddannelsen.
Da jeg blev færdig, var der en uddannelsesleder, der holdt en tale. Der var ingen, der vidste, hvem
han var. Jeg tænker lidt, at det bare er en del af hans arbejde. Han skal ligesom sige nogle fine,
rosende ord. Den tale betyder ikke så meget. Der var også én fra mit hold, som holdte en tale til
lærerne og resten af klassen. Talen var ligesom en opsummering på de sidste tre år. Det var virkelig
fint, og det betød meget for mange af os.
(Tidligere elev, møbelsnedkeruddannelsen)
Der er blandt interviewpersonerne
–
både elever, undervisere, ledelse og aftagerrepræsentanter
–
bred enighed om, at opnåelse af medalje er betydningsfuldt for elevens faglige stolthed. De elever,
der får medaljer, er særligt stolte, fordi medaljen er symbolet på, at de har leveret et ekstraordinært
godt stykke arbejde. Der er dog også elever, der peger på, at medaljer kun gives til dem, der er
meget detaljeorienterede
–
så detaljeorienterede, at det i sidste ende ikke afspejler den faglighed,
de reelt skal bruge som udlærte.
Den, der får medaljer, går for meget op i småting,
siger nogen. […] Det er ikke nødvendigvis en,
der er en dygtig håndværker
–
det er nogen, der går for meget op i detaljen. Detaljen er vigtig, men
til hverdag er detaljen ikke så vigtigt. Det skal stå, som det skal. Det skal ikke tage fem timer ekstra
at lave.
(Tidligere elev, mureruddannelsen)
Desuden er det gennemgående i analysen, at det er de uddannelser, hvor der på nuværende tids-
punkt anvendes medaljer, at disse fremhæves som særligt relateret til faglig stolthed. På uddannel-
ser, hvor disse ikke anvendes, er det naturligt mere vanskeligt for elever, underviser og ledere at
forholde sig til, hvorvidt dette har indvirkning på elevernes følelse af faglig stolthed.
Uddeling og modtagelse af medaljer kan også have betydning for den virksomhed, eleven har været
i praktik i; virksomheden kan profilere sig udadtil på, at de har lærlinge og/eller nyuddannede
svende, der har opnået en særlig faglighed og dermed en medalje. Endvidere kan medaljer være en
motivationsfaktor for virksomheden i forhold til vedvarende at skabe gode praktikforløb for lærlinge
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
28
i virksomheden, som kan dygtiggøre sig med målet om at modtage en medalje. Slutteligt påpeger
nogle interviewpersoner, at det også kan være en ekstra motivationsfaktor for den lærling, der
indtræder i en virksomhed, hvor mange tidligere lærlinge har modtaget medalje. Dette kan være
medvirkende til en følelse af at træde ind i et særligt fagligt fællesskab, hvor forventningen til ele-
vens faglighed er høj.
6.1.4
Ritualer og traditioner omkring svendeprøven
På de uddannelser, hvor man anvender svendeprøve som afsluttende prøve, fremhæver aktørerne
også netop svendeprøven og -stykket som medvirkende til at etablere den faglige stolthed og iden-
titet. Svendeprøven bliver en måde at vise, hvad faget kan bruges til og kan på denne måde opfattes
som en eksplicitering af fagligheden. Svendeprøven styrker derved elevernes faglige identitet, ikke
mindst fordi eleverne får mulighed for at drøfte deres arbejde med udefrakommende fagpersoner,
som går i dybden med elevernes faglige belæg for løsningen af opgaven.
Det, der er vores indtryk, at den tæthed, vi har ved bedømmelserne af deres afsluttende projekter,
er noget, de sætter meget stor pris på. De kan godt lide, at der kommer nogle udefra og bedømmer
deres arbejde. Det, tror jeg, har stor værdi for dem, og jeg oplever, at det er noget, de tager med
sig.
(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)
Det her med, at man har en faglig snak med to, man ikke kender og så en lærer, den del af sven-
deprøven fungerer rigtig godt. At man kan høre forskellige meninger, hvor den ene ikke nødvendigvis
er mere rigtig end den anden. Og den faglige snak om løsningen i svendeprøven, hvor man kan få
lov til at uddybe, hvad man har gjort sig af tanker med de løsninger, man har valgt.
(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)
I forlængelse af dette understreger både elever og undervisere, at det betyder meget for eleverne
og deres faglige stolthed, at deres mestre er med til svendeprøven og ser deres svendestykke, fordi
den faglige identitet og stolthed i mange tilfælde vil være relateret til netop denne mester og virk-
somhed.
Jeg tror, at det, at vi opfordrer arbejdsgivere til at komme, giver noget. Vi presser dem lidt til at
møde op. De synes også, det er vigtigt at komme og markere, og så er der jo også en reklame i det
for dem, hvis deres elever klarer sig godt. Det bidrager til, at den faglige stolthed kravler lidt opad.
(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)
Derudover fremhæves familiens deltagelse også som medvirkende til at styrke den faglige identitet
og stolthed, fordi eleverne får mulighed for at give forældre og søskende et indblik i, hvad deres
faglighed består i, og hvordan den konkret kommer til udtryk. Det er på denne måde ikke kun selve
prøven, men også rammerne omkring den, der kan være betydningsfulde for eleverne, fx i form af
en festligholdelse af svendeprøven, hvor skolen åbnes op for familie, venner, mestre, og eleverne
får mulighed for at vise deres faglighed frem.
Jeg kan godt lide, at man kan vise [svendestykket] frem. Så kan man også vise sin udvikling. Man
har jo ikke familien med i skolen, så det er kun, hvis man har vist lidt billeder.
(Elev, mureruddannelsen)
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
29
Boks 6-2: Case - Åbent Hus og fremvisning af svendeprøver
For anlægsgartnerne på en større erhvervsskole i Jylland betyder det årlige Åbent Hus-arrangement noget
helt særligt. Åbent Hus-arrangement er bygget op omkring anlægsgartnernes svendeprøve og afholdes dagen
efter deres dimissionsfest. Formålet med arrangementet er, at eleverne kan fremvise deres svendeprøve,
ligesom lokalsamfundet, familie, tidligere og kommende elever samt læremestre og andre repræsentanter for
virksomhederne kan komme og se håndværket. På netop denne dag modtager anlægsgartnerne en vigtig
anerkendelse og de bliver set og værdsat.
Udover fremvisningen af svendeprøver foregår også en lang række andre aktiviteter på skolen. Der afholdes
blandt andet plantelotteri og salg af forskellige varer, både fra elevernes egen produktion og fra gårde/virk-
somheder, der deltager i arrangementet. Herudover giver arrangementet grundforløbeleverne mulighed for
at vise, hvad de har lavet i marken, ligesom det er muligt at både spise og drikke til arrangementet.
De mange aktiviteter betyder, at alle på skolen
–
både elever, undervisere og ledelse
–
er involveret i forbe-
redelserne og i afholdelsen af selve arrangementet.
Hele skolen er involveret. Vi har gang i alle elever og undervisere. Det er en fælles sag og hele skolen går
all in.
(Uddannelsesleder, anlægsgartneruddannelsen)
Ifølge eleverne er Åbent Hus-arrangementet kulminationen på deres uddannelsesforløb. De har netop afslut-
tet et intenst forløb med forberedelse af svendeprøven, og nu får de mulighed for at fremvise deres arbejde
og dét, de har lært gennem deres uddannelsesforløb. Særligt én person synes at være vigtig for eleverne på
denne dag
–
nemlig deres læremester.
Det betyder meget, at mester kommer og kigger. Flere elever er begyndt at tage et lille skilt med, som vi-
ser, hvor de kommer fra. Det sker, fordi de har et godt forhold til deres mester.
(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)
Arrangementet bidrager dog ikke alene til elevernes anerkendelse og faglige stolthed. Arrangementet har
også en positiv betydning for skolens renomme og synlighed. Omkring 4.000 gæster deltager til arrangemen-
tet, herunder lokalavisen, som flittigt tager billeder til både avis, Facebook og skolens hjemmeside. Åbent
Hus-arrangementet bidrager på denne måde også til at gøre skolen mere attraktiv, både for kommende elever
og praktikvirksomheder.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
30
6.2
Fællesskab
På tværs af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene med elever, undervisere, ledere og faglige
udvalg, tegner der sig forskellige billeder af sammenhængen mellem ritualer og traditioner for af-
slutning og oplevelsen af fællesskab. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hoved-
pointer.
•
Tre ud af fire uddannelsesledere eller repræsentanter fra faglige udvalg mener i høj eller
meget høj grad, at ritualer og traditioner bidrager til at styrke fællesskabet blandt ele-
verne.
•
De interviewede aktører peger på, at der kan opstå en fællesskabsfølelsen blandt eleverne
under og i forbindelse med afholdelse af ritualerne, men at fællesskabet først og frem-
mest opstår undervejs i uddannelsesforløbet.
AFSNITTETS
HOVEDPOINTER
•
De enkelte uddannelser har forskellige strukturer og rammevilkår, som kan medføre, at
eleverne afslutter uddannelsen forskudt. Dette kan svække fællesskabsfølelsen, fordi den
nyudlærte i nogle tilfælde afslutter sammen med elever, vedkommende kun kender pe-
rifert eller slet ikke.
•
Fællesskabsfølelsen kan forstærkes af taler fra undervisere, eller andre skolerepræsen-
tanter, som kender de dimitterende godt. Derudover kan der optil og under svendeprøven
opstå et stærkt fællesskab mellem eleverne, hvor de alle står foran en udfordring og
derigennem kan støtte og bakke hinanden op.
•
En stor andel af nuværende og tidligere elever, som har medvirket i undersøgelsen, peger
på, at de sociale arrangementer spiller en rolle for fællesskabsfølelsen
–
og at der i frem-
adrettede initiativer rettet mod fejring af afslutningen med fordel kan fokuseres på også
at give plads til fester, fællesspisning med elever og undervisere mv.
Af nedenstående figur fremgår uddannelsesledernes og repræsentanter fra faglige udvalgs vurdering
af, om traditioner og ritualer bidrager til at styrke fællesskabet. Figuren viser, at tre ud af fire (74
pct.) i høj eller meget høj grad mener, at ritualer og traditioner bidrager til at styrke fællesskabet
blandt elever på erhvervsskolerne. Besvarelserne peger således i retningen af en overvejende positiv
opfattelse af sammenhængen mellem ritualer og traditioner for afslutning og fællesskab.
Figur 6-2. Betydningen af ritualer og traditioner for fællesskabet blandt elever på erhvervsskoler
I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for
afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…
3%
at styrke fællesskabet blandt elever på
erhvervsskolen? (n = 87)
I meget lav grad
I lav grad
1%
22%
22%
52%
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Af interviewene med de deltagende aktørerne er der på samme måde enighed om, at der i selve
afslutningsritualet kan etableres et fællesskab mellem de afsluttende elever, og i nogle tilfælde de
undervisere, de har haft. De peger dog også på, at fællesskabsfølelsen blandt eleverne først og
fremmest forstås som noget, der opstår undervejs i uddannelsesforløbet. Endvidere har de enkelte
uddannelser forskellige strukturer og rammevilkår, som i nogle tilfælde medfører, at eleverne af-
slutter uddannelsen forskudt. Dette, peger flere aktører på, kan svække fællesskabsfølelsen, fordi
den nyudlærte i nogle tilfælde afslutter sammen med et hold, hvor kun få har fulgtes ad gennem
uddannelsen.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
31
Nogle uddannelser har derudover få og/eller korte skoleophold, hvilket også begrænser mulighe-
derne for at skabe det gode fællesskab mellem eleverne. Derfor peger flere aktører på, at et vigtigt
fremadrettet opmærksomhedspunkt kan omhandle, hvordan man i løbet af uddannelserne skaber
gode ritualer og traditioner, som har et socialt element, som fx rusture, afslutning af grundforløb,
caféer og fredagsbarer. Dette kan styrke fællesskabsfølelsen på den lange bane og kan medvirke til,
at det afsluttende ritual føles mere betydningsfuldt i et fællesskabsorienteret perspektiv.
6.2.1
Artefakter
I forhold til de identificerede afslutningsritualer peger nogle elever, undervisere og ledere på, at
artefakter kan have en betydning for elevernes fællesskabsfølelse. Særligt de artefakter, som gives
til alle nyudlærte på holdet eller uddannelsen, fx en nål eller bæltespænde, kan bidrage til en efter-
følgende fællesskabsfølelse, hvor man via artefaktet kan genkende de, der er udlært fra samme
skole eller samme fag.
6.2.2
Dimission og andre højtideligheder
Blandt de identificerede ritualer og traditioner peger flere af de medvirkende interviewpersoner på,
at der især i de mere højtidelige afslutningsritualer, som fx dimission, kan skabes en vis fælles-
skabsfølelse blandt eleverne. Disse arrangementer bidrager til at få sendt de nyudlærte afsted på
en god måde, hvor de får mulighed for at sige farvel til deres medstuderende og undervisere. End-
videre peger flere undervisere og ledere på, at der kan opstå en ’her-og-nu’-fællesskabsfølelse,
hvor
højtideligheden understreger, at de unge er en del af noget større
–
de er medlem af et skole-
/uddannelsesfællesskab, hvor de alle har gennemført en uddannelse. Denne følelse er stærkest, hvis
der også løbende igennem uddannelsen har været et godt socialt og fagligt fællesskab mellem ele-
verne og med lærerne. I sådanne tilfælde kan afslutningsritualer stå som en særlig betydningsfuld
markering af, at uddannelsen er blevet gennemført
sammen
og med fælles hjælp.
Jeg tror, afslutninger kan gøre opmærksom på, at man ikke gør det alene, men i fællesskab. De får
individuelle karakterer, og de er differentieret fra hinanden. Men de er i et fællesskab i det praktiske
og teoretiske. Både eleverne imellem, men mere end det. De har fællesskab med praktikvejledere
og nogle andre kolleger, som enten er i lære, eller som har været uddannet længe, og det fællesskab
bliver de bekræftet i, at det har styrket dem, så de kunne nå i mål. Det er det, afslutningen også er
med til at sige noget om, at fællesskabet har båret dem derhen. Også med undervisere, de har skabt
en relation, som gør, at det har haft betydning for deres læring.
(Leder, SOSU-uddannelserne)
Lige dér [under afslutningsritualet] får man en fællesskabsfølelse med sit hold;
”her
er jeg i fælles-
skab med de 17 andre, der på det tidspunkt tog den her uddannelse”. Jeg synes virkelig, det handler
om fællesskab.
(Underviser, SOSU-uddannelserne)
Nogle interviewpersoner fortæller, at fællesskabsfølelsen kan markeres ved eller forstærkes af taler
fra undervisere, eller andre skolerepræsentanter, som kender de dimitterende godt. Det personlige
kendskab til eleverne, både enkeltvist og som hold, italesættes af flere aktører som et vigtigt ele-
ment i en god afslutning, fordi det får eleverne til at føle sig set og forstået
–
og dette kan være
med til at højne både deres egen fællesskabsfølelse, både som hold, med undervisere og skolen.
Desuden peger nogle ledere, elever og undervisere på, at afslutningsritualer generelt kan være med
til at forstærke følelsen af at indtræde i et fagligt fællesskab, fx i form af de højtidelige rammer eller
fællessange, der passer til fagligheden, og som understreger, hvilken fagtradition man nu er en del
af.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
32
På en eller anden måde har jeg tænkt på, at man bliver del af et fællesskab. Svendebrevet har
måske ikke værdi i en ansættelse, men fællesskabet synes jeg faktisk, man bliver en del af. Kollegialt
eller praktisk fællesskab. Det synes jeg faktisk, at afslutningen fremhævede. Jeg synes, sangen var
fin og understregede det lidt. Det blev rammet godt ind, og nu er man svend og én, der kan noget
med sine hænder. Det har i hvert fald tydeliggjort fællesskabsfornemmelsen, som der måske ikke
er så meget i fokus i løbet af uddannelsen.
(Tidligere elev, tømreruddannelsen)
6.2.3
Overrækkelse af gaver, medaljer og legater
Som tidligere beskrevet, er der blandt de medvirkende aktører meget blandede holdninger til, hvil-
ken betydning uddelingen af medaljer har for eleverne. En del undervisere og elever peger på, at
dette kan have en negativ effekt på fællesskabsfølelsen, fordi nogen bliver fremhævet frem for an-
dre. Samtidig peger andre på, at fordi alle elever i princippet kan få en medalje, er det ikke noget,
der nødvendigvis går ud over fællesskabet. Fordi en medalje er noget, man som elev individuelt går
efter, oplever de medvirkende aktører det ikke som medvirkende til elevernes oplevelse af fælles-
skab. Her fremhæver enkelte aktører dog de formelle medaljeoverrækkelsesarrangementer, hvor
man samler de, der på tværs af en uddannelse eller region har modtaget medaljer, og hvor man
fejrer både faget og de nyudlærte, der har modtaget medalje, og hvor der etableres et fællesskab
om netop dette.
Der er endvidere aktører, der fremhæver, at uddelingen af anerkendelser kan styrke fællesskabsfø-
lelsen, fx i tilfælde, hvor eleverne skal nominere andre elever til
priser for ”Årets kammerat” eller
”Årets humørspreder”. Dette giver eleverne anledning til at reflektere over, hvad der gør de nomi-
nerede til noget særligt, og dette kan bidrage til fællesskabsfølelsen.
6.2.4
Ritualer og traditioner omkring svendeprøven
Endvidere fremhæver nogle interviewpersoner, at der optil og under svendeprøven, eller andre af-
sluttende prøver, kan opstå et stærkt fællesskab mellem eleverne, hvor de alle står foran en udfor-
dring og derigennem kan støtte hinanden og bakke hinanden op til det sidste. Svendeprøveforløb
varer som regel et par uger, hvor der undervejs kan opstå et særligt sammenhold mellem eleverne,
som kulminerer ved selve svendeprøven.
Omkring svendeprøven er der måske en fællesskabsfølelse. De er alle i gang og det er en udfordring.
De vil gerne gøre det godt. De går i byen og fejrer det sammen. Men det er lige der, hvor det hele
kulminerer. Det er ikke noget, når de står midt i uddannelsesforløbet.
(Repræsentant, Det faglige udvalg for træfagenes byggeuddannelse)
6.2.5
Sociale arrangementer
På tværs af hoveduddannelsesområderne peger flere elever på, at særligt de sociale arrangementer
kan være med til at etablere det gode fællesskab. Som tidligere beskrevet, peger mange aktører på
tværs af området på, at fællesskabet mellem eleverne i højere grad skal grundlægges i løbet af
uddannelsen, hvor de sociale arrangementer også spiller en rolle. Ligeledes er der i de forskellige
elevgrupper store forskelle på, hvorvidt eleverne anser de sociale arrangementer for vigtige for deres
oplevelse af at gå på en erhvervsuddannelse. Dog er der stadig en stor andel af de medvirkende
elever, både nuværende og tidligere, der peger på, at de sociale arrangementer spiller en rolle
–
og
at der i fremadrettede initiativer med fordel kunne fokuseres på, at også fester, fællesspisning med
elever og undervisere og lignende får plads i afslutningen.
Fest hører sammen med fællesskab; man kommer hinanden ved og har en anden rolle
–
nu er jeg
ikke SOSU-hjælper, man tager det af, og er bare mig og kan slå sig løs. Og man kan se, hvem det
er, man arbejder sammen med uden for uniformen
–
i uniformen er vi lig med hinanden, når man
tager uniformen af, er man bare sig selv.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
33
Det er vigtigt at holde fast i ’dakkedakken’ [musikgenre, red.]. Der skal danses på bordene, og det
skal fejres, det skal være fest og ikke kun en kedelig reception. En uformel omgang.
(Elev, anlægsgartneruddannelsen)
Nogle elever fremhæver, at det netop er de uformelle dele af afslutningsarrangementerne, som gør,
at man får talt med dem, man nu ikke længere skal dele hverdag eller skoleliv med. Det er både en
god anledning til at få talt om de oplevelser, de har haft igennem uddannelsen og til svende- eller
fagprøve, og til at blive mindet om, at de i fremtiden selv skal gøre en indsats for at holde kontakten.
Det mere uformelle pølsegilde, det, synes jeg personligt, er mere værd [end det formelle arrange-
ment]. Det er der, man sætter sig sammen, man står og snakker med sine kolleger, hvad havde de
fået at vide til deres prøve, hvilke snakke har de haft? Og der fik man lige udvekslet telefonnumre,
lige pludselig begyndte det at gå op for mig, at jeg ikke kom ikke til at se dem mere, hvis jeg ikke
har mulighed for at komme i kontakt med dem.
(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)
Boks 6-3: Case
–
Alumnefællesskaber
På en erhvervsskole i region Syddanmark har det på mureruddannelsen i flere år været en tradition, at der
efter den formelle afslutningsceremoni afholdes et arrangement, hvor elevernes svendeprøver vises frem, og
hvor der grilles pølser og drikkes sodavand og
–
for elevernes vedkommende
–
måske en enkelt øl. Alle
aktører inden for faget i lokalområdet ved, hvornår afslutningerne afholdes, og der dukker mange tidligere
elever og mestre op til disse arrangementer.
Dette skaber ifølge en uddannelsesleder på skolen en helt speciel stemning, hvor både undervisere og tidligere
elever får mulighed for at blive opdaterede på, hvad hinanden går og laver og skabe netværk på tværs,
ligesom deltagelsen af de gamle elever bidrager til festligholdelse af afslutningen og understreger, at det er
stor dag, og at man også som udlært gerne vil støtte op om både den og om de nyudlærte.
Repræsentanter fra flere andre uddannelser er positivt stemte over for at skabe bedre muligheder for at danne
alumnemiljøer, hvor tidligere elever fx deltager i afslutningsarrangementer. Deltagelsen, fremhæver flere,
ville både kunne anvendes som et middel til at skabe netværk på tværs og til at rekruttere nye undervisere
til erhvervsskolen. En underviser peger endvidere på, at deltagelse fra tidligere elever kan være en anledning
til at arrangere, at en tidligere elev besøger uddannelsen og fortæller de nuværende elever om, hvordan et
arbejdsliv kan se ud, når man er færdigudlært. Dette kan bidrage til at skabe større motivation og til at højne
den faglige identitet også tidligere i uddannelsen.
Det ville jo ikke kræve specielt meget af os [skolen]
–
en lille indkaldelse, og så kunne vi trække på nogen
af dem til andre ting. ’Nu vi har dig, kan du ikke komme ind og fortælle lidt om, hvad du laver?’ Etablering
af et fagfællesskab, og så er der også noget relationelt, hvor man kan spørge, om de ikke har lyst til at ar-
bejde her.
(Underviser, SOSU-uddannelserne)
Ligeledes peger flere på, at det vil være fordelagtigt for de erhvervsskoler, der tilbyder efter- og videreud-
dannelse, at skolerne løbende har mulighed for at møde deres tidligere elever og minde dem om, at de kan
komme tilbage og videreuddanne sig på netop deres gamle skole, hvis dette skulle blive aktuelt.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
34
6.3
Undervisningsmiljø
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews tegnes et forskelligt billede
af, om ledere, faglige udvalg, undervisere og elever mener, at traditioner og ritualer har en betyd-
ning for undervisningsmiljøet. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.
•
To tredjedele af uddannelseslederne og repræsentanterne fra de faglige udvalg mener i
høj eller meget høj grad, at ritualer og traditioner for afslutningen bidrager til at skabe et
attraktivt undervisningsmiljø.
AFSNITTETS
HOVEDPOINTER
•
I interviewene er der en generel oplevelse blandt aktørerne af, at undervisningsmiljøet
kommer før afslutningsritualer. Interviewpersonerne peger i stedet på, at gode ritualer,
traditioner og sociale arrangementer undervejs i uddannelsen kan være med til at under-
støtte et attraktivt undervisningsmiljø.
•
Afslutning af grundforløb 2 kan bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen,
fordi elevernes milepæle markeres og fejres.
•
For nogle elever kan udsigten til at modtage en medalje være en motivationsfaktor, som
gør, at de gør sig ekstra umage.
Langt de fleste interviewpersoner er dog enige om, at
medaljeuddelingen ikke er noget, der fylder specielt meget for eleverne eller kun er noget,
eleverne er opmærksomme på under den afsluttende del af uddannelsen.
Af nedenstående figur fremgår en oversigt over uddannelsesledernes og de faglige udvalgs besva-
relser på spørgsmålet om betydningen af ritualer og traditioner for undervisningsmiljøet.
Figur 6-3. Betydningen af ritualer og traditioner for undervisningsmiljøet
I hvilken grad mener du, at ritualer og traditioner for
afslutningen af erhvervsuddannelserne bidrager til…
5%
2%
I nogen grad
25%
27%
41%
I meget høj grad
at skabe et attraktivt undervisningsmiljø for
eleverne? (n = 88)
I meget lav grad
I lav grad
I høj grad
Figuren viser, at omkring to tredjedele (68 pct.) af uddannelseslederne og repræsentanter fra de
faglige udvalg i høj eller meget høj grad mener, at ritualer og traditioner for afslutningen af er-
hvervsuddannelserne bidrager til at skabe et attraktivt undervisningsmiljø for eleverne. På tværs af
de tre udsagn, der handler om ritualer og traditioners betydning, er der færrest uddannelsesledere
og repræsentanter, der vurderer, at ritualer og traditioner har betydning for undervisningsmiljøet.
Når ledere, undervisere og faglige udvalg i interviewene bliver bedt om at reflektere over,
hvordan
traditioner og ritualer for afslutning kan påvirke undervisningsmiljøet, har flertallet imidlertid svært
ved at se koblingen mellem et afslutningsritual og undervisningsmiljøet undervejs på uddannelserne.
Flertallet fortæller, at eleverne ikke kender til afslutningsritualerne, før de er på de sidste forløb op
til afslutningen. Skønt interessen og opmærksomheden på at skabe gode undervisningsmiljøer er
stor, er der en generel oplevelse blandt aktørerne af, at undervisningsmiljøet kommer
før
afslut-
ningsritualer.
Interviewpersonerne peger i stedet på, at gode ritualer og traditioner undervejs i uddannelsen kan
være med til at understøtte et attraktivt undervisningsmiljø. Hvis man sammen med eleverne får
skabt en genkendelighed i den måde, man strukturerer undervisning og uddannelsen som helhed
på, fx via ritualer og traditioner, kan dette både være medvirkende til et bedre undervisningsmiljø,
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
35
ligesom den endelige afslutning føles mere personlig for eleverne, fordi den passer ind i historien
om deres uddannelse.
6.3.1
Dimission og andre højtideligheder
Nogle af de medvirkende skoler i undersøgelsen afholder formelle afslutninger af grundforløb 2, som
skolernes respektive ledere og undervisere fremhæver som et initiativ, der potentielt kan skabe et
bedre undervisningsmiljø, fordi skolen kan anvende ritualer og traditioner på dette tidspunkt i ud-
dannelsen til at styrke overgangen fra elev til lærling. Dette kan fx gøres ved at invitere mestre og
virksomhedskonsulenter med til arrangementerne. På denne måde styrkes samarbejdet mellem sko-
ler og virksomheder, ligesom nogle undervisere og ledere peger på, at ved at invitere mestrene ind
og give dem mulighed for at møde eleverne og se deres prøver på grundforløbet, ville man kunne
anvende disse arrangementer til at skaffe lærepladser til eleverne.
Vi har arbejdet med, at grundforløbselever uddelte sodavand til et Åbent Hus-arrangement, hvor
der var virksomheder til stede. Det var der to, som fik læreplads på. Det kunne man godt udvide
lidt mere.
(Underviser, mureruddannelsen)
Endvidere kan afslutning af grundforløb 2 bidrage til større motivation og glæde ved undervisningen,
fordi elevernes milepæle markeres og fejres. Dette kan give dem en bedre fornemmelse af, hvad de
har lært indtil nu, og af, hvor de er på vej hen.
6.3.2
Overrækkelse af gaver, medaljer og legater
Blandt de identificerede ritualer og traditioner er der generelt blandt elever, undervisere og ledere
enighed om, at uddeling af medaljer kan have betydning for undervisningsmiljøet. For nogle elever
kan udsigten til at modtage en medalje være en motivationsfaktor, som medvirker, at eleverne gør
sig ekstra umage. Muligheden for at få en medalje kan på denne måde medføre en seriøsitet i den
afsluttende del af uddannelsen. Langt de fleste interviewpersoner er dog enige om, at medaljeud-
delingen ikke er noget, der fylder for eleverne i løbet af uddannelsen; blandt de elever og elevgrup-
per, hvor det at modtage en medalje er noget, man stræber efter, er det primært på den sidste del
af uddannelsen. Det vil dermed i mange tilfælde først være her, den ekstra seriøsitet træder i kraft.
Medaljerne ved mediegrafikker har stor betydning. Det snakker de meget om, og de giver udtryk
for, at de gerne vil have det. Det har værdi at være udlært med medalje. Dér er det i fokus. De
synes, det er fedt, når nogle får medaljer, men de er også misundelige. Og så er der elever, der
giver udtryk for, at de går efter det, og det er tydeligt, at nogle går benhårdt efter det.
(Leder, Kontor, handel og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)
Holdningen til medaljer varierer også i denne henseende. Der er en generel tendens til, at aktørerne
på de uddannelser, der anvender medaljer, finder dem relevante og gode for motivationen og til at
fremme faglig stolthed. Omvendt opfatter undervisere og elever på de uddannelser, der ikke anven-
der medaljer, medaljerne malplacerede og har svært ved at forestille sig, at man ville kunne inkor-
porere dem i deres respektive fag. Fx fremhæver flere aktører på social- og sundhedsområdet, at
fordi fagligheden for disse fag særligt relaterer sig til ligeværd og respekt for alle medmennesker,
ville fremhævelse af enkelte elever virke modstridende for den grundlæggende fagforståelse. Dog
kan flere af disse interviewpersoner sagtens se idéen i at indføre legater og priser, hvor det ikke er
elevens sidste prøve, der er udslagsgivende for modtagelse, men fx elevens progression i løbet af
uddannelsen eller deres evne til at være gode kammerater for deres medstuderende.
For dem, som medaljen betyder noget for, så opper man sig lidt ekstra. Der er både teoretisk og
praktisk prøve, hvor man skal klare sig super godt i begge for at få medalje. Det er jo et praktisk
fag, så man kan have tendens til at falde lidt i på den teoretiske del, men den er så vigtig. Så det
kan være en motiverende faktor til at få læst ekstra op.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
36
(Tidligere elev, anlægsgartneruddannelsen)
Som en del af afslutningen af grundforløbene giver en erhvervsskole præmier, som eleverne kan
bruge i deres fag, fx et topnøglesæt, til de elever, der har 0 pct. fravær. Elevernes portrætter hæn-
ges endvidere op på en ’Wall of Fame’ på skolen. Dette ritual medvirker ifølge skolens leder til, at
eleverne bliver mere motiverede til at komme til undervisningen, og at de ikke nødvendigvis bliver
væk, fordi de er lidt sløje. Dette skaber i sidste ende et mere seriøst undervisningsmiljø, ligesom
der er et dannelseselement i traditionen; efter grundforløbene skal eleverne kunne begå sig i et
arbejdsliv, hvor de forventes at være mødestabile. Traditionen afspejler på denne måde kompeten-
cer, som skolen er interesseret i at give eleverne, inden de skal ud i praktik. Derfor kan det også
tjene som eksempel på, hvordan ritualer og traditioner kan tilrettelægges for at skabe sammenhæng
i elevernes uddannelsesforløb.
Efter grundforløb 2 på transportuddannelsen har vi tradition for, at hvis man ingen fravær har og
har læreplads, så får man et
topnøglesæt og får sit billede på sådan en ”Wall of
Fame”
[...] Det
nedbringer fraværet
–
nogle af dem, jeg kan se, det er ikke de bedste elever, men de mest vedhol-
dende. Så måske kommer man alligevel, selvom man er lidt forkølet. Det er med til at opdrage på
en måde. Det værdsættes blandt vores mestre. De vil gerne påskynde den indsats. Så den har vi
taget op og forstærket og bredt ud på alle vores uddannelser. Vi vil gerne være kendt for, at vi er
med til at gøre dem klar til arbejdsmarkedet. Og man skal kunne møde til tiden, være stabil arbejds-
kraft, det er ikke et udtryk for at være den klogeste, men at være den mest stabile.
(Leder, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)
6.3.3
Sociale arrangementer
Mange skoler har mere uofficielle og sociale afslutningsarrangementer ved afslutningen af grundfor-
løb 2. Disse centrerer sig ofte om sociale arrangementer, som den enkelte klasse eller kontaktlærer
selv står for at arrangere, og kan fx bestå i fælles morgenmad eller middag, eller hyggelige arran-
gementer på den sidste undervisningsdag, som en quiz, eller fremvisning af billeder fra holdet/klas-
sens tid på uddannelsen. På de skoler og uddannelser, hvor der er kutyme for sådanne arrangemen-
ter, fremhæver aktørerne dem som særligt betydningsfulde for det fællesskab, eleverne har med
hinanden og med deres undervisere.
Endvidere peger nogle elever på, at sociale arrangementer, som fx dimissionsfester, vil kunne være
med til at skabe motivation i løbet af uddannelsen
–
særligt i de sidste forløb op til afslutningen:
Jeg tror godt, at en dimissionsfest ville kunne påvirke undervisningsmiljøet. Måske vil det være mere
motiverende at blive hængende og give den en ekstra skalle, når man ved, at man holder en stor
fest til sidst.
(Elev, detailhandelsuddannelsen)
Boks 6-4: Case - Skills
Arrangementet ”DM i Skills” er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der konkurreres om Danmarks-
mesterskabet inden for forskellige erhvervsuddannelser. Bag arrangementet står organisationen SkillsDen-
mark, medlem af den internationale organisation WorldSkills, der bl.a. arbejder for at højne kvaliteten på
erhvervsuddannelserne samt at fremme uddannelsernes image. DM i Skills afholdes hvert år på skiftende
lokationer rundt omkring i landet og varer tre dage.
Selvom DM i Skills ikke kan kategoriseres som et afslutningsritual, er det et arrangement, der har vist sig
gentagende gange i det indsamlede datamateriale. Særligt når det har været vanskeligt for de interviewede
aktører at pege på ritualer, som har betydning for undervisningsmiljøet, peges der på DM i Skills som et tiltag,
der kan have indflydelse på netop dette.
Jeg har været ude og se DM i Skills, men jeg har ikke været med. Det er mere en tradition, men det er ikke
afslutning. Jeg synes, det er godt, det giver et billede af, hvad vi går og laver. Mange har et forvrænget billede
af det. Man ser, at det er mange andre ting, at vi laver meget mere, det er en rigtig god ting, det giver god
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
37
PR. Det kan både give faglig stolthed, men også betyde noget for undervisningsmiljø; de, der kører det, er
også inden for [faget], man kan lære af det og blive motiveret i undervisningen.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Konkurrencen italesættes på denne måde både som noget, der kan bidrage til faglig stolthed blandt eleverne,
til synlighed og promovering af uddannelserne udadtil, og som noget, der kan give eleverne en motivation til
at dygtiggøre sig yderligere i undervisningen, fordi de har fået en ny forståelse for, hvad man kan med deres
fag.
Ligeledes peger en underviser på, at konkurrencen kan være medvirkende til at skabe et godt skolefællesskab,
hvor man sammen er stolte af, fejrer og støtter op om dem, der deltager.
Skills en sjov måde at fejre vores fag på. Det er så fedt, folk kan kigge med, og det styrker fællesskabet. Det
er et klap på skulderen. De skal vide, at de har lidt ekstra. Det er bare skidefedt, at det er vores elever. Det
er identitet af, de kommer herfra, det gør jo os alle stolte, og det lever vi højt på længe.
(Underviser, anlægsgartneruddannelsen)
Flere tidligere elever peger endvidere på, at DM i Skills kan være med til at øge søgningen mod erhvervsud-
dannelserne, fordi der skabes et vindue, hvor man som udenforstående får et indblik i, hvad de enkelte
uddannelsers faglighed bunder i. En tidligere snedkerelev fortæller, at han efter folkeskolen tog til DM i Skills,
og at det var det, der fik ham til at søge ind på snedkeruddannelsen.
Ligesom i tilfældet med medaljer og andre udmærkelser er der dog blandt de medvirkende aktører også her
blandede holdninger til arrangementet. Nogle undervisere, ledere og elever peger på, at aldersgrænsen på
25 år får de ældre elever til at føle sig ekskluderede fra den ambitiøse del af fagmiljøet, ligesom enkelte
undervisere og elever fremhæver, at nogle uddannelser og fagligheder kan være svære at ’måle på’ –
fx
uddannelser inden for omsorgsfagene.
6.4
Afslutningsarrangementet som overgangsritual
Et tema, der ikke har været særligt fokus på i undersøgelsen, men som flere fremhæver, er betyd-
ningen af afslutningsarrangementet som overgangsritual. Det fremhæves af både elever, undervi-
sere og ledere, at afslutningsritualer og -traditioner er vigtige, fordi de markerer afslutningen af en
uddannelse
–
en milepæl i de unges liv og en fejring af, at de har nået et mål og gennemført en
uddannelse. Af nedenstående boks præsenteres afsnittets centrale hovedpointer.
•
Flere elever ønsker, at der er formelle rammer omkring afslutningen, som synliggør, at de
har arbejdet hårdt for at gennemføre uddannelsen, og at det nu er lykkes. Samtidig er det
for nogle elever den første selvvalgte uddannelse, de fuldfører og modtager bevis på,
AFSNITTETS
HOVEDPOINTER
hvorfor det er en milepæl i deres liv.
•
Ledere og undervisere påpeger, at det er helt centralt, at underviserne taler afslutnings-
ritualerne op og at de agerer en form for kulturbærere, da dette understøtter elevernes
følelse af stolthed.
•
Det er særligt vigtigt, at afslutningsritualerne inkluderer elevens nære relationer, herunder
familie, undervisere, mester og andre kolleger fra deres arbejdsplads. Det har en personlig
betydning for dem, fordi de ofte har styrket og understøttet dem i at gennemføre uddan-
nelsen.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
38
Flere undervisere, ledere og elever italesætter, at afslutningsritualer- og traditioner fungerer som
en form for overgangsritual, der markerer en overgang til en ny fase af livet, fx at gå fra at være
ufaglært til faglært eller fra at være ung til voksen og selvstændig. Hos virksomhederne har eleverne
indtil deres afslutning på uddannelsen været de laveste i hierarkiet, men ved gennemførelse af
uddannelsen opnår de en faglig anerkendelse, ligesom de indtager en ny status og bliver ”en del af
branchen”.
Dette fremhæves som en betydningsfuld overgang for eleverne, idet den markerer af-
slutningen på en fase i deres liv og begyndelse på en ny.
Det markerer en afslutning og forløsning at være færdig med skolebøgerne. [..] De identificerer sig
som voksne, når de bliver færdige her.
(Områdedirektør, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor handel og forretningsservice samt
Teknologi, byggeri og transport)
Elever på tværs af de fire hovedområder fremhæver, at fejring af gennemførelsen er vigtig for dem,
og flere ønsker, at der er formelle rammer omkring afslutningen, som synliggør, at eleverne har
arbejdet hårdt for at gennemføre uddannelsen, og at det nu er lykkedes. Samtidig er det for nogle
elever den første selvvalgte uddannelse, de fuldfører og modtager bevis på, hvorfor det er en mile-
pæl i deres liv.
[Det er vigtigt] at vise, man har gennemført. For mig, når jeg er ordblind, så troede jeg aldrig, jeg
ville gennemføre en uddannelse.
(Elev, handelsuddannelsen)
For en stor del af eleverne gælder det desuden, at valget af uddannelsen er deres første aktive
tilvalg og dermed en vigtig og værdifuld bedrift at gennemføre. I relation hertil påpeger flere ledere
og repræsentanter for faglige udvalg, at det er vigtigt at få sat et ordentligt punktum ved elevernes
afslutning, og at dette punktum skal bidrage til at vise eleverne, hvad de har opnået. Samtidig
fremhæver særligt lederne, at fejringen af elevernes gennemførelse bliver kulminationen på deres
uddannelse og en mærkedag, de stolt vil se tilbage på resten af deres liv.
Det er en af de store dage i livet, som man husker, lige efter at blive gift eller forælder. Det er ret
tydeligt, at den dag har en vis plads i ens egen livshistorie, noget af det, man skal fortælle til andre
om sig selv.
(EUD-chef, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)
Som ovenstående citat afspejler, er markering og fejring af elevernes afslutning vigtigt for deres
generelle identitetsskabelse og selvforståelse. Ifølge en række ledere og undervisere hænger dette
dels sammen med, at der på erhvervsuddannelserne ofte er flere unge, der ikke tidligere er blevet
hyldet for deres bedrifter, ligesom flere ikke har oplevet en følelse af mestring og faglig stolthed.
Blandt ledelse og undervisere hersker der en generel opfattelse af, at det er et helt naturligt ønske
at blive fejret og få markeret særlige bedrifter i livet. Flere undervisere udtrykker i relation hertil, at
eleverne er meget spændte på og glæder sig til de mere formelle afslutningsritualer, fx dimission og
overrækkelse af beviser, da det giver dem en følelse af stolthed og anerkendelse. Endvidere tilføjer
både ledere og undervisere, at det er helt centralt, at underviserne taler afslutningsritualerne op og
at de agerer en form for kulturbærere, da dette understøtter elevernes følelse af stolthed.
I forlængelse heraf peger både ledere og undervisere på, at det er særligt vigtigt, at afslutningsri-
tualerne inkluderer elevens nære relationer, hvor både familie, undervisere, mester og andre kolle-
ger fra deres arbejdsplads italesættes som vigtige deltagere.
Det betyder rigtig meget, at forældrene møder op. Der sker en connection mellem elev og familier.
De kan vise, hvad de kan. Man vokser, når nogle ser og anerkender det, man har lavet.
(Områdedirektør, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor handel og forretningsservice samt
Teknologi, byggeri og transport)
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
39
Og så skal min familie og lærere selvfølgelig også være der [til dimission]. Det er hyggeligt, at de
er med. Der er noget med stolthed i, at man er færdig, og at man gerne vil fejre det. Og at lærerne
er der, viser jo, at de støtter en.
(Elev, SOSU-uddannelserne)
Det er vigtigt for eleverne, at der er et ”publikum”, der har en personlig betydning for dem og har
styrket og understøttet dem i at nå deres mål
–
at gennemføre uddannelsen. Dette gælder både i
relation til skolen, hvor lærerne typisk har haft en understøttende rolle i forhold til deres læring og
i relation til arbejdspladsen, hvor eleven har indgået i et dagligt fællesskab. Det er i kombinationen
af det teoretiske og praktiske, at eleven er lykkedes, hvorfor repræsentation af begge parter er
essentiel.
6.5
Erhvervsuddannelsernes renommé og attraktivitet
Flere ledere og undervisere peger på, at ritualer og traditioner
–
både dem, som finder sted under-
vejs i uddannelsesforløbet, og dem, der afholdes i forbindelse med afslutning af uddannelsen
–
kan
have betydning for skolens synlighed og promovering af selve erhvervsskoleområde. Dette tema har
lige som det forrige ikke været i fokus i undersøgelsen, men er fremkommet på baggrund af inter-
viewene med ledere, elever, undervisere og faglige udvalg. Af nedenstående boks præsenteres af-
snittets centrale hovedpointer.
•
Afslutningsritualer og -traditioner kan være med til at skabe positive billeder af de forskel-
lige fag og brancher. Det kan blandt andet ske ved brugen af fagspecifikke artefakter, som
symboliserer fagligheden, ved deling af billeder fra forskellige afslutningsarrangementer
og ved åbne arrangementer, hvor interesserede uden for skolen fx kan se elevernes sven-
destykker.
AFSNITTETS
HOVEDPOINTER
•
Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter peger på, at afslutningsritualer kan med-
virke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt
i uddannelsen.
Ledere og undervisere peger på, at ritualer og traditioner er essentielle i forhold til at skabe mere
opmærksomhed på uddannelserne samt i forhold at gøre dem mere attraktive dels for nuværende,
og dels for fremtidige elever.
Traditioner og ritualer er jo med til at skabe positive billeder om faget og om uddannelserne […] Det
er signaler udadtil.
(Repræsentant, Grafisk Uddannelsesudvalg)
Generelt fremhæver aktørerne, at afslutningsritualer og -traditioner kan være med til at skabe po-
sitive billeder af de forskellige fag og brancher. Som tidligere beskrevet, gøres der inden for flere
uddannelser brug af medaljer, hvilket ifølge nogle undervisere kan være med til at hylde samt sætte
fokus på ”det gode håndværk” inden
for det enkelte fag og dermed fremhæve værdien deraf. Udover
at skabe stolthed og motivation for eleverne selv, medvirker medaljeuddelingen i nogle tilfælde
således til at skabe opmærksomhed på vigtigheden af netop denne uddannelse for omverdenen.
Legater anvendes på tværs af uddannelsesområderne og gives for en ekstraordinær bedrift af både
faglig og ikke-faglig karakter. Både medaljer og legater kan ifølge elever og undervisere bidrage til
at styrke synligheden af faget og den faglige stolthed, der er forbundet herved. På mejeristuddan-
nelsen kan eleverne fx få et rejselegat, hvilket også indebærer, at modtageren af legatet, efterføl-
gende skal skrive om sin rejseoplevelse i skolens nyhedsbrev. Dette er netop for at skabe
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
40
attraktivitet og bevidsthed for de andre elever på skolen og illustrere, hvad man som elev kan opnå,
hvis man gør sig umage.
Ledere, undervisere og aftagerrepræsentanter påpeger desuden, at afslutningsritualer kan være
medvirke til at skabe motivation og øge fastholdelsen for de elever, der endnu ikke er så langt i
uddannelsen, samtidig med at de kan medvirke til at gøre fagene mere attraktive for nye potentielle
elever.
Eleverne på grundforløb lægger mærke til ritualer og traditioner, der er ved svendeprøver, fordi de
er fysisk tilstede på skolen og kan se afslutningsarrangementer. Det er en stille branding, hvis man
kan sige det sådan. Alle skal altid over og kigge og se, hvad der sker.
(Formand for Lokalt Uddannelsesudvalg, snedkeruddannelsen)
Fagenes og uddannelsernes synlighed kan yderligere understøttes ved brugen af artefakter, da disse
bliver et fysisk symbol på fagligheden. Ifølge undervisere og ledere er det vigtigt for eleverne, at
det er synligt for omverdenen, at de har nået deres mål, hvilket artefakter kan medvirke til. I den
forbindelse hersker der blandt mange af undersøgelsens medvirkende aktører enighed om, at netop
brugen af fagspecifikke artefakter er et relevant område at undersøge nærmere i arbejdet med at
udvikle praksis om afslutningsritualer på erhvervsuddannelsesområdet.
De faglige udvalg kunne tænke i et artefakt [..], der markerer, at du er faglært. Vi skal skabe respekt
i vores fag og udstyre dem med noget, der kan adskille dem fra de andre. Det ville binde faget
sammen. [..] At have en fælles standard, der lukker en ind i fællesskabet med symbolsk handling.
(EUD-chef, Teknologi, byggeri og transport)
Flere skoler har ligeledes fokus på at skabe synlighed og et godt renomme for deres uddannelser i
lokalområdet, hvilket de arbejder med på forskellig vis. Nogle ledere og underviser fremhæver, at
anvendelse af sociale medier, fx opslag af billeder af forskellige arrangementer på skolens og deres
uddannelsesaktiviteter, kan medvirke til at skabe positiv opmærksomhed på uddannelserne. Ligele-
des påpeger andre, at billeder i lokalaviser, fx et fællesbillede ved afslutningsceremonier eller et
billede ved en legatoverrækkelse, dels har stor betydning for elevernes stolthed og dels er med til
at sætte fokus på den enkelte uddannelse og skole.
Så gør vi alt, hvad vi kan, for at hype, tage billeder og lægge dem på Facebook, vi kan se, de får
mange likes af familie og venner, det er med til at blåstemple, at de har gjort noget, at de
er
noget.
(EUD-chef, Fødevarer, jordbrug og forretning samt Teknologi, byggeri og transport)
Andre skoler afholder fx Åbent Hus-arrangementer i forbindelse med afslutning, hvilket både elever,
undervisere og ledere fremhæver som af stor betydning for skolens synliggørelse og renommé. På
tværs af disse eksempler handler det om at få etableret tiltag, der kan skabe positiv omtale, pro-
movere uddannelserne og synliggøre skolen for omverdenen.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
1
BILAG 1: METODEBILAG
Dette bilag beskriver den metodiske tilgang bag den kortlæggende undersøgelse af ritualer og
traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Nedenfor præsenteres de forskellige elementer
af undersøgelsesdesignet, herunder de forskellige datakilder og datas kvalitet.
Løsningsdesign
Den kortlæggende undersøgelse er gennemført via en national og international praksiskortlægning
af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser. Den nationale praksiskortlægning er
gennemført med udgangspunkt i et mixed methods-design, hvor en kvantitativ breddeafdækning
er kombineret med en kvalitativ dybdeafdækning. Den internationale kortlægning er gennemført
via en kvalitativ dybdeafdækning af international praksis i Norge, Tyskland, Holland og Schweiz.
Kortlægningens forskellige elementer uddybes i de følgende afsnit.
Eksplorative interviews i forbindelse med opstartsfasen
I forbindelse med opstartsfasen er der gennemført syv eksplorative interviews med relevante ak-
tører med særligt indblik i ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne. Formålet
med de indledende interviews har været at indsamle information, som har kunnet kvalificere og
retningssætte undersøgelsens øvrige elementer. Følgende personer blev interviewet som led i den
indledende fase:
-
-
-
-
-
-
-
Lene Tanggard, Professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet
Nanna Friche, Lektor ved Aalborg Universitet
Vibe Aarkrog, Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet
Christian Helms, Professor ved Roskilde Universitet
Trine Jette Rasmussen, Konsulent, Dansk Metal
Karina Beg Poulsen, Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening
Nicolai Løwenstein, Politisk konsulent, Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Kortlæggende undersøgelse
Videnskortlægning
Udover den nationale og internationale praksiskortlægning var hensigten, at der skulle gennemfø-
res en videnskortlægning af eksisterende viden om betydningen af ritualer og traditioner for af-
slutning i ungdomsuddannelser for identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø.
I både den systematiske søgning i udvalgte databaser samt den håndholdte søgning blev der imid-
lertid ikke fundet forskning (hverken nationalt eller internationalt), som eksplicit omhandlede be-
tydningen af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser for de tre parametre.
Som følge af søgningens manglende fund blev der efterfølgende omprioriteret i kortlægningens
aktiviteter således, at videnskortlægningens sidste tre trin, hhv. screening og rescope, kvalitets-
vurdering og syntese ikke blev udført.
I stedet blev ressourcerne benyttet til at styrke den nationale praksiskortlægning. Med omforde-
lingen blev der foretaget:
•
15 telefoninterviews med ledere fra erhvervsskoler i Danmark
•
10 telefoninterviews med repræsentanter fra faglige udvalg
•
Udvidelse af et ekstra fokusgruppeinterview med elever fra øvrige ungdomsuddannelser
på tre casebesøg (fx HHX og HTX).
Disse gennemgås i afsnittet om undersøgelsens kvalitative dybdeafdækning.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
2
Praksiskortlægning
Den nationale praksiskortlægning er gennemført via en kvantitativ breddeafdækning samt en kva-
litativ dybdeafdækning, mens international praksis er kortlagt udelukkende via en kvalitativ af-
dækning. Nedenfor redegøres for den metodiske udførelse af kortlægningen.
Kvantitativ breddeafdækning
I forbindelse med breddeafdækningen er der gennemført tre forskellige spørgeskemaundersøgel-
ser, som er blevet sendt ud til uddannelsesledere og elevrådsrepræsentanter fra alle erhvervsskoler
samt repræsentanter fra alle faglige udvalg.
Med de tre spørgeskemaundersøgelser har formålet været at sikre en bred og systematisk kort-
lægning af både elevinitierede, skoleinitierede og aftagerinitierede ritualer og traditioner for afslut-
ning i erhvervsuddannelser. Ligeledes har formålet været at undersøge, hvorvidt respondenterne
oplever, at ritualer og traditioner for afslutning har betydning for elevernes faglige stolthed, deres
fællesskabsfølelse og oplevelse af et attraktivt undervisningsmiljø.
Spørgeskemaerne er alle udviklet på baggrund af den indsamlede viden fra den indledende desk
research og de eksplorative interviews. Der er desuden gennemført pilottest med repræsentanter
fra målgrupperne, før spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt. Det har ikke været muligt at lave
pilottest med eleverne grundet efterårsferie, hvorfor elevernes spørgeskema i stedet er gennem-
gået af uddannelsesledere for at vurdere, hvorvidt formuleringer og kompleksiteten var passende.
Antallet og fordelingen af besvarelser er opgjort i tabellerne nedenfor.
Tabel B1: Antal og svarprocent
Målgruppe
Faglige udvalg
Elevrådsrepræsentanter
Ledere
Antal
29
9
71
Svarprocent
67 pct.
35 pct.
7
66 pct.
Tabel B2: Oversigt over fordeling af respondenter
Målgruppe
Fordeling af regioner (erhvervs-
skolens placering)
•
•
•
•
•
•
Region
Region
Region
Region
Region
Hovedstaden: -
Midtjylland: -
Nordjylland: -
Syddanmark: -
Sjælland: -
•
•
•
Fordeling af hovedområde
Faglige udvalg
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
26
pct.
Kontor, handel og forretningsservice
0 pct.
Omsorg, sundhed og pædagogik
7 pct.
Teknologi, byggeri og transport
67
pct.
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
40
pct.
Kontor, handel og forretningsservice
40 pct.
Omsorg, sundhed og pædagogik
10
pct.
Teknologi, byggeri og transport
10
pct.
•
Elevråds-
repræsentanter
•
•
•
•
Region Hovedstaden:
11
pct.
Region Midtjylland:
44 pct.
Region Nordjylland:
11 pct.
Region Syddanmark:
33
pct.
Region Sjælland:
0 pct.
•
•
•
•
7
Spørgeskemaet til elever er distribueret gennem ledere på erhvervsskoler, som alle er blevet bedt om at sende et såkaldt selvopret-
telseslink videre til en repræsentant for eleverne, fx en elevrådsrepræsentant. 26 ledere har sendt spørgeskemaet videre. Svarprocen-
ten er således et udtryk for andelen af gennemførte besvarelse af de distribuerede spørgeskemaer.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
3
•
•
•
•
•
Ledere
Region Hovedstaden:
11
pct.
Region Midtjylland:
27 pct.
Region Nordjylland:
10 pct.
Region Syddanmark:
28
pct.
Region Sjælland:
24 pct.
•
•
•
•
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
24
pct.
Kontor, handel og forretningsservice
29 pct.
Omsorg, sundhed og pædagogik
17
pct.
Teknologi, byggeri og transport
30
pct.
Kvalitativ dybdeafdækning af national praksis
Den kvalitative dybdeafdækning af national praksis er baseret på to primære datakilder. Først og
fremmest otte kvalitative casebesøg på erhvervsskoler i hele Danmark. Dernæst en række telefon-
interviews med tidligere elever, skoleledere samt repræsentanter fra de faglige udvalg.
Casebesøg
I alt er der udført otte casebesøg på erhvervsskoler i Danmark, som er systematisk udvalgt efter
geografisk placering samt uddannelsesområder. Nedenfor ses den endelige fordeling af de besøgte
erhvervsskoler.
Tabel B3: Oversigt over skoler til casebesøg
Erhvervsskolens placering (Region)
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Sjælland
Uddannelsesområde
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og forretningsservice
Kontor, handel og forretningsservice
Kontor handel og forretningsservice
Teknologi, byggeri og transport
Teknologi, byggeri og transport
I forbindelse med planlægning af casebesøgene skal det nævnes, at flere erhvervsskoler fra første
udvælgelsesrunde gav udtryk for, at de ikke havde mulighed for at deltage pga. begrænsede res-
sourcer. Yderligere skal det ses i lyset af opgavens korte tidsramme, da selvsamme institutioner
havde et ønske om at deltage, men først fandt det realistisk i januar eller februar 2020.
Den endelige rekruttering afviger derfor en smule fra ønsket om at besøge fire institutioner fra
henholdsvis Øst- og Vestdanmark, samt to institutioner, der repræsenterer hvert uddannelsesom-
råde.
Rekrutteringen er endt med fem skoler fra Vestdanmark og tre fra Østdanmark. Én af disse skoler
repræsenterer uddannelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens tre skoler repræsen-
terer Kontor, handel og forretningsservice. Ovenstående udvælgelse har dog sikret en bred afdæk-
ning af forskellige typer af ritualer og traditioner, herunder uddeling af medaljer.
I forbindelse med casebesøgene er der udført følgende aktiviteter:
-
-
-
-
Otte workshops med elever (i alt 45 elever)
Otte fokusgruppeinterview med undervisere (i alt 34 undervisere)
Tre workshops med elever fra øvrige ungdomsuddannelser (i alt 16 elever)
To fokusgruppeinterviews med aftagerrepræsentanter (i alt 7 repræsentanter).
Alle involverede aktører i de forskellige workshops og interviews er udvalgt i samarbejde med
institutionerne ud fra deres vurdering af, hvem der kunne bidrage til undersøgelsen og desuden
havde tid, lyst og ressourcer til at deltage. Institutionerne er dog blevet bedt om på forhånd at
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
4
forsøge at udvælge elever og medarbejder fra samme uddannelse eller uddannelsesområde. Dette
er gjort med henblik på at sikre muligheden for at gå i dybden med de eksisterende ritualer og
traditioner og samtidig sikre, at deltagerne har mulighed for at tale ud fra samme uddannelses-
mæssige forståelsesramme.
Det har været særligt udfordrende for institutionerne at involvere aftagerrepræsentanter til inter-
views med kort varsel, hvorfor det ikke har været muligt at tale med repræsentanter fra alle otte
institutioner. Efter casebesøgene er der derfor blevet udført yderligere telefoninterviews med afta-
gerrepræsentanter fra to øvrige skoler. Det har også i denne efterfølgende rekruttering til telefon-
interviews været udfordrende at få aftagerrepræsentanter til at afsætte tiden til at deltage.
Institutionerne har desuden hjulpet med at etablere kontakt til tidligere elever, som skulle indgå i
telefoninterview. I alt er der foretaget interviews med syv tidligere elever. Nedenfor ses elevernes
uddannelsesmæssige baggrund.
Tabel B4: Oversigt over tidligere elevers uddannelsesmæssige baggrund
Uddannelsesmæssige baggrund
Bageruddannelsen
Bageruddannelsen
Møbelsnedkeruddannelsen
Tømreruddannelsen
Anlægsgartneruddannelsen
Anlægsgartneruddannelsen
Mureruddannelsen
EUX-handel
Telefoninterviews
–
ledere og faglige udvalg
Den anden primære datakilde til den kvalitative del af den nationale kortlægning er baseret på
telefoninterviews med ledere fra uddannelsesinstitutioner i Danmark og repræsentanter fra de fag-
lige udvalg. Som nævnt indledningsvist, er disse interviews tilvejebragt som følge af en omfordeling
af ressourcer fra videnskortlægningen til at styrke den nationale praksiskortlægning.
I alt er der gennemført interviews med 10 repræsentanter fra faglige udvalg samt 15 uddannel-
sesledere fra erhvervsskoler i hele Danmark.
Interviewpersoner fra de faglige udvalg repræsenterer følgende uddannelser, som fremgår af ta-
bellen nedenfor.
Tabel B5: Oversigt over faglige udvalg
Faglige udvalg
Anlægsgartneruddannelsen
Slagteriuddannelsen
Mejerifagenes uddannelser
Detailhandelsuddannelser
Kontoruddannelse
SOSU-uddannelse
Træfagenes byggeuddannelse
Murer-, stenhugger og stukkaturuddannelse
Elektrikeruddannelse
Grafisk uddannelsesudvalg
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
5
Nedenfor ses fordeling af lederinterview på geografi og uddannelsesområder.
Tabel B6: Oversigt over lederinterview
Erhvervsskolens placering
(Region)
Region Sjælland
Uddannelsesområde
Teknologi, byggeri og transport
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Kontor, handel og forretningsservice
Omsorg, sundhed og pædagogik
Teknologi, byggeri og transport
Region Hovedstaden
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport
Region Midtjylland
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Teknologi, byggeri og transport
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Teknologi, byggeri og transport
Region Nordjylland
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Omsorg, sundhed og pædagogik
Teknologi, byggeri og transport
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Region Midtjylland
Formålet med lederinterviewene har været at få større kvalitativ indsigt i skolernes ritualer og
traditioner samt at nuancere og kvalificere indsigterne fra de otte casebesøg. Formålet med at
foretage interviews med repræsentanter fra de faglige udvalg har været at få større kvalitativ
indsigt og mulighed for en grundigere gennemgang af, hvilke ritualer og traditioner der eksisterer
under de faglige udvalg, samt hvilken betydning de har for erhvervsuddannelserne. Yderligere er
interviewene med til at sikre en solid repræsentation af aftagerrepræsentanter i undersøgelsen, da
de generelt var vanskelige at rekruttere til fokusgruppeinterview ved de otte casebesøg.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
6
Tabel B7: Temaer i interviewguides
Temaer i interviewguides
1.
2.
3.
4.
Kortlægning af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser
Kortlægning af øvrige ritualer og traditioner i løbet af en erhvervsuddannelse
Betydning af ritualer og traditioner ift. identitetsskabelse, fællesskab og undervisningsmiljø
Fremtidigt perspektiv for ritualer og traditioner på skolens erhvervsuddannelser
Kvalitativ dybdeafdækning af international praksis
Formålet med den internationale kvalitative afdækning har været at kortlægge ritualer og traditi-
oner for afslutning i erhvervsuddannelser, i uddannelsessystemer, der ligner det danske. Sammen-
ligneligheden mellem uddannelsessystemerne har været central for udvælgelsen af landende, da
hensigten har været, at eventuelle virksomme fund fra den internationale kortlægning skal kunne
inspirere og omsættes i en dansk kontekst.
Der er foretaget telefoninterviews i henholdsvis Norge, Tyskland, Schweiz og Holland. Nedenfor
ses en oversigt over, hvilke interviewpersoner, der har indgået i undersøgelsen fra de fire lande.
Tabel B8: Interviewpersoner fra hhv. Norge, Tyskland, Schweiz og Holland
Land
Stilling og organisation
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Repræsentant, Oplæringskontoret for offentlig sektor, Østfold
Repræsentant, Oplæringskontoret for bygg og håndværkerfag, Østfold
Repræsentant, Oplæringskontoret for elektrofag, Østfold
Underviser, Frederik II videregående skole, Frederikstad
Studiedirektør, Die Berufsbildenden Schulen EinbeckEinbeck, Niedersachsen
Skoleleder, Oberstufenzentrum Bürowirtschaft und Verwaltung, Berlin
Underviser, Regionales WirtschaftsZentrum, Kiel, Schleswig-Holstein
Afdelingsleder, MMBBS
–
Multi Media BerufsBildende Schulen, Hannover, Nie-
dersachsen,
Afdelingsleder, (Berufsbildung), Flensborg Industrie und Handelskammer,
Flensburg
Konsulent i VET og Adult Education, Ockham IPS, Utrecht
Ledende underviser, Deltion College, AA Zwolle
Direktør, De Rijzert school voor Praktijkonderwijs, De Rijzert school voor Prak-
tijkonderwijs, BC 's-Hertogenbosch
Doktor, ECBO (Center for forskning i erhvervsuddannelse), AP‘s-Hertogen-
bosch
Skoledirektør, Berufsbildungszentrum Olten
Afdelingsleder, GIBB, Bern
Konsulent, erhvervsuddannelse, redaktør for sektorens fagtidsskrift, Schaf-
fhausen
Professor, Das Schweizerische Observatorium für die Berufsbildung OBS EH
Norge
Tyskland
Holland
Schweiz
-
-
Kvaliteten af data
Kortlægningen af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelser hviler på et bredt og
solidt datagrundlag, baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data. De forskellige
datakilder har sikret, at både elever, undervisere, ledere samt aftagerrepræsentanter (herunder
faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg) er stærkt repræsenteret i kortlægningen. Det skal
hertil pointeres, at særligt de unge har en stærk stemme i undersøgelsen, tilvejebragt via spørge-
skema, workshops på casebesøg samt telefoninterviews med nyuddannede elever. Dette har stor
betydning for datas udsigelseskraft, da det netop er de unges oplevelser, der er i centrum for
undersøgelsen.
Den kvantitative data er med til at give en bredere indsigt i, hvilke ritualer og traditioner der findes
på erhvervsuddannelser i Danmark, mens casebesøgene og telefoninterviews har bidraget til en
dybdegående forståelse af de forskellige ritualer og traditioners omfang og betydning. Denne
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELS ERNE
7
kombination, samt de forskellige perspektiver fra respondenterne, sikrer et solidt grundlag, hvorfra
det er muligt at gøre analytiske fund og komme med udsigelser, der gør sig gældende på tværs af
sektoren. Dette til trods for den heterogene sektor, hvor ritualer og traditioner for afslutning udfø-
res meget forskelligt alt efter uddannelsesområde.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
8
BILAG 2: INTERNATIONALE ERFARINGER
I dette bilag præsenteres resultaterne fra den internationale kortlægning. Kortlægningen tager
udgangspunkt i praksis og erfaringer fra lande, der er sammenlignelige med Danmark på erhvervs-
uddannelsesområdet; hhv. Norge, Tyskland, Holland og Schweitz. Erfaringerne fra de fire lande
præsenteres landevis, hvor der indledningsvist gives en kort beskrivelse af strukturen for uddan-
nelsessystemet, og dernæst præsenteres en række eksempler på ritualer og traditioner for afslut-
ning.
Norge
I Norge er
Videregående Skole
en fælles betegnelse for erhvervsskoler og gymnasier, der består
af ti erhvervsrettede uddannelsesprogrammer og fem studieforberedende uddannelsesprogram-
mer. De erhvervsrettede uddannelser tager som udgangspunkt fire år. Det første år har alle elever
det samme uddannelsesprogram, mens de på andet år specialiserer sig inden for en bestemt fag-
retning. Både første og andet år gennemføres på skolen med korte virksomhedsophold. De to sidste
år arbejder eleverne som lærlinge i virksomheder eller hos offentlige institutioner, hvorefter de får
et fagbrev eller svendebrev. De traditionelle håndværksfag anvender svendebrevet, mens fagbre-
vet anvendes i industrien og inden for nyere håndværksfag.
Uddannelsernes indhold fastlægges centralt, men fylket (regionen) har det fulde ansvar for uddan-
nelserne. Dertil findes oplæringskontorerne, der kan være kommunale, tværfaglige, brancheret-
tede eller have fokus på enkeltfag. Oplæringskontorerne er ansvarlige for at koordinere praktik-
pladser, og kan hjælpe virksomhederne med det praktiske ved at være praktiksted
–
fx at rekrut-
tere elever, skrive kontrakt, tilmelde eleven til fagprøve og tilbyde kurser til de praktikpladsan-
svarlige.
Dimissionsfest arrangeret af de norske oplæringskontorer
Som nævnt ovenfor er de norske erhvervsuddannelser typisk skolebaserede de første to år, hvor-
efter eleverne har mulighed for at komme i praktik i to år eller tage et studiekompetencegivende
år. I Norge er det oplæringskontorerne, der er ansvarlige for at koordinere praktikpladserne.
Én til to gange om året afholder oplæringskontorerne et stort fælles arrangement, hvor alle nyud-
dannede elever inviteres ind til fejring af deres afsluttede praktikforløb. Arrangementerne afholdes
typisk med deltagelse af elever, deres familier og virksomhederne, ligesom repræsentanter for
elevernes tidligere skoler også kan deltage. Under arrangementet uddeler oplæringskontoret me-
daljer og de holder taler for eleverne. Ofte bliver der også uddelt fagoplæringspriser til virksomhe-
der. Foruden de mere formelle aktiviteter, byder arrangementet på fællesspisning og diverse for-
mer for underholdning. Det overordnede formål med arrangementet er at fejre, at nu har Norge
fået nye håndværkere, som de er meget stolte af.
Medaljer og svendebrev i Norge
I Norge bliver der ikke givet talkarakter ved fag- eller svendeprøven. I stedet bliver nedenstående
kategorier anvendt:
-
-
-
Bestået
Bestået med godt; det kan være guld, sølv eller bronze
Ikke bestået
Hvis en elev består med guld, sølv eller bronze, bliver der udleveret en medalje. Medaljerne over-
rækkes af de kommunale oplæringskontorer, som ligeledes har ansvaret for både fagprøver og
svendeprøver. Har eleven bestået en fag- eller svendeprøve, vil eleven modtage et svendebrev,
som symboliserer, at eleven har afsluttet sin erhvervsuddannelse med et praktikforløb.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
9
Tyskland
Tyskland er kendt for sit duale-system, hvor virksomheden er omdrejningspunktet, mens skolen
spiller en mere sekundær rolle. Overordnet er ansvaret for erhvervsuddannelserne delt mellem
delstaterne, der har ansvar for skoledelen, og forbundsstaten, der har ansvar for praktikdelen. For
praktikdelen indgås lærlingekontrakter mellem eleven og virksomheden, som skal godkendes af et
”industrihandelskammer”, som virksomhederne obligatorisk skal være tilknyttet. Disse kamre ta-
ger ligeledes del i organisering af fagprøver på erhvervsuddannelserne.
Eleverne hædres af delstaternes ministerpræsidenter
Prøver og beviser har generelt stor betydning på erhvervsuddannelserne i Tyskland og der lægges
stor vægt på formaliteter og formelle kvalifikationer. De traditionelle brancher, såsom murer, tøm-
rer mv., afholder festligheder for at fejre de nye faglærte, hvor både familie og virksomheder er
velkomne. De elever, der opnår de bedste resultater bliver tildelt pengepræmier, og de bedste
elever bliver hædret af delstaternes ministerpræsidenter.
Virksomheder tager del i elevernes fagprøver
Eleverne starter deres uddannelse med at være i praktik og allerede inden da, underskriver virk-
somheden en kontrakt, hvor de forpligter sig på at give eleven en uddannelse. Virksomhederne
tager generelt et stort ansvar for uddannelserne, hvorfor de også skaber stærke relationer til ele-
verne. Der eksisterer således en særlig stærk kobling mellem virksomheden og eleven, mens dette
ikke er gældende ift. skolen, fordi elevens erhvervsfaglige identitet i højere grad skabes gennem
praktikken i virksomheden. Af samme årsag tager virksomhederne også del i elevernes afsluttende
fagprøver, idet forbundsstatens kamre organiserer prøverne i fællesskab med erhvervsskolerne.
Større arrangementer skaber ligeværd og fællesskab
De tyske kamre, som organiserer praktikvirksomheder, forsøger ifølge informanter at etablere
større arrangementer i forbindelse med afslutning af erhvervsuddannelserne. Dette skyldes blandt
andet, at der inden for de mindre uddannelsesområder som oftest vil værre færre elever, der
afslutter uddannelsen samtidigt
–
i nogle tilfælde to elever ad gangen. De større arrangementer
skal give de nyuddannede en større følelse af ligeværd og anerkendelse, fordi der er større op-
mærksomhed og mere prestige i at stå på en større scene med mange tilskuere og få overrakt sit
bevis.
Derudover påpeger informanterne, at de større arrangementer også kan få den unge til at føle, at
hun eller han er en del af et større fagligt fællesskab. Især for nyuddannede på de mindre uddan-
nelser betyder det meget, at de også bliver set som en del af en større sammenhæng. Endvidere
giver de større arrangementer en følelse af at høre til en særlig region, som oftest vil være vigti-
gere for eleven end den enkelte skole, hvor under halvdelen af elevens uddannelse foregår.
Fagprøve og afslutningsarrangementer som overgang
I Tyskland afsluttes erhvervsuddannelserne med en fagprøve, som er teoretisk og praktisk og er
baseret på en vurdering af elevernes handlingsrettede kompetencer. Prøven organiseres af kam-
rene og anses for at være en betydelig del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Den efterføl-
gende fejring består i prestigefulde arrangementer for de nyudlærte, deres forældre og virksom-
hederne.
Industri- og handelskamrene spiller en vigtig rolle også i forbindelse med uddannelsernes afslut-
ning.
Afslutningen kaldes ’Freispruch’ [frikendelse], idet eleven
nu officielt er
’fri’ fra sit oplærings-
forhold. Afsluttende fejres eleverne således typisk på skolen, hvor rektoren holder tale, og familie
og andre pårørende deltager. Flere informanter fremhæver, at selve afslutningsarrangementet be-
tyder meget for eleverne, fordi de har fået papir på deres uddannelse og nu for alvor kan starte et
nyt erhvervsliv med et eksamensbevis.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
10
Deltagelse i afslutningsarrangementer kan skabe motivation
De tyske skoler, som afholder afslutningsarrangementer, forsøger ifølge informanterne at involvere
eleverne i disse arrangementer, hvor eleverne fx opfører små teaterstykker, sketches eller revyer.
Derudover er der ofte musikalske indslag opført af erhvervsskoleelever eller elever fra de lokale
musikskoler. Informanterne påpeger, at den næste årgangs elever, der deltager i arrangemen-
terne, via festligholdelsen kan få blod på tanden i forhold til deres eget afslutningsarrangement
året efter.
Holland
Erhvervsuddannelsessystemet i Holland er multifunktionelt, og det er ofte store fusionerede insti-
tutioner med en høj grad af didaktisk og curriculummæssigt selvstyre, der udbyder uddannelserne.
Eleverne kan vælge et skolebaseret eller et dualt spor, hvor det skolebaserede spor forekommer
hyppigst (70 pct.). Det duale spor anvendes mest indenfor fag, der har en lærlingetradition, fx
håndværk. Der indgår praktik i begge spor, men med en noget mindre vægtning i det skolebase-
rede spor (4,5 måneder) sammenlignet med det duale spor (14 måneder).
Reception og fest i Holland
Den mest udbredte tradition i forbindelse med afslutning af en erhvervsuddannelse i Holland er en
afslutningsreception. Denne reception er som udgangspunkt organiseret af skolen.
Efter hvert level
8
afholdes der en reception på de enkelte uddannelser/afdelinger. Her holder lede-
ren af afdelingen og/eller lærerne en tale for de afsluttende elever. Forældre og venner til eleverne
kan deltage i denne reception, hvor der vil være lidt forplejning. Til receptionen får eleverne lige-
ledes overrakt deres skolediplom, ligesom der tages billeder af eleverne.
Efter hvert level holdes der også en fest for alle afsluttende elever i afdelingen/på uddannelsen
–
dvs. ikke for skolen samlet set. Der kan være tale om små grupper af fx 10 elever og til meget
store grupper af elever. Festen afholdes typisk med musik og drinks.
Da reception og fest arrangeres af de enkelte afdelinger, kan der være variation i måden at afholde
det på. Det er især elever fra level 1 og 2, der tillægger reception og fest stor betydning. Det er
deres første professionelle diplom, som for nogens vedkommende fører dem direkte ud i et arbejde,
selvom man i Holland egentlig først kvalificerer sig til at overgå til regulært arbejde efter level 2.
For elever fra level 4 har afslutningsritualerne i form af reception og fest mindre betydning, da
disse elever typisk videreuddanner sig på andre institutioner.
Graduation Cap i Holland
En af de hollandske interviewpersoner fortæller, hvordan han har oplevet, at den amerikanske
’Graduation Cap’ har vundet indpas
på den skole, hvor han underviser
–
altså de sorte hatte med
en firkantet top. Dette kommer til udtryk ved, at skolen har indkøbt graduation caps til samtlige af
de afsluttende elever. Hattene er således ikke nogen, som eleverne selv køber, men det er nogle,
eleverne bruger eller iklæder sig, når de får taget et afslutningsbillede. Eleverne skal efter cere-
monien aflevere hattene tilbage til skolen.
Diplom og certifikat i Holland
Det er et særligt kendetegn for erhvervsuddannelserne i Holland, at virksomhederne ofte også
giver et uddannelsesbevis/certifikat til eleverne, når de har færdiggjort deres uddannelse. Eleverne
modtager derfor som regel både et diplom fra skolen og et certifikat fra deres virksomhed. Inden
for nogle sektorer tillægges virksomhedernes certifikater større betydning end skolens diplom.
8
i Holland inddeles erhvervsuddannelserne i fire niveauer, som hver især anses for en fuld afsluttet del. Det betyder, at elever kan
”stoppe” sin uddannelse efter hhv. niveau 1, 2, 3 eller
4.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSU DDANNELSERNE
11
Flere steder har virksomhederne ligeledes højtideliggjort elevernes certifikater, hvilket i Holland
har medført en form for konkurrence mellem skole og virksomhed.
Hollandske skoleambassadører
En tradition, som eleverne i Holland tillægger stor betydning, er valget af årets erhvervsskoleelev,
som er en landsdækkende tradition støttet af ministeriet. På de enkelte erhvervsskoler vælger
eleverne
først ’skolens elev’. Eleverne kan som oftest stemme på
forskellige elever, som på for-
skellig vis promoverer sig selv. Vinderen af ’skolens elev’ kan kalde sig skoleambassadør.
De forskellige skoleambassadører indgå i en konkurrence om at blive elevambassadør for erhvervs-
uddannelserne på landsplan. Det har stor betydning for elevernes faglige identitet og for den en-
kelte skoles ry og omdømme.
Schweiz
I Schweiz er erhvervsuddannelserne baseret på et dualt system, men med virksomhedsdelen som
det bærende element. Uddannelserne er typisk organiseret, så eleverne tilbringer tre til fire dage
om ugen i virksomheden, mens de modtager undervisning på erhvervsskolen i de resterende dage.
Virksomhederne skal være godkendt til oplæring af elever, og der er i hver virksomhed mindst én
oplæringsansvarlig person, som har gennemført et kursus om pædagogik og deltagerforudsætnin-
ger. Inden opstart på uddannelsen er eleverne i virksomhedsafprøvning i en uge for at vurdere,
hvorvidt de ”passer” til virksomheden og omvendt. Samtidig indgås en kontrakt mellem lærlingen
(eller forældre, hvis lærling er under 18 år), virksomheden og kantonen (delstaten).
I Schweiz er erhvervsuddannelserne meget anerkendte og populære, og over 70 pct. af en årgang
får en erhvervsuddannelse. Samtidig tilskrives det stor kulturel og samfundsmæssig betydning, at
virksomheder tager lærlinge.
Den faglige identitet skabes i virksomheden
I de schweiziske erhvervsuddannelser er virksomhedsdelen det bærende element i uddannelsen.
Det er dermed også i virksomhederne, at eleverne har og skaber deres faglige identitet. Det oplever
lærerne på erhvervsskolerne allerede fra den dag, eleverne kommer på skolen. Det duale system
er overvejende organiseret på den måde, at eleverne er tre til fire dage i virksomheden og modta-
ger undervisning i den resterende del på erhvervsskolen. Denne organisering fastholder den tætte
sammenhæng mellem skolen og virksomheden, men den medfører også, at elevernes identitet i
højere grad er knyttet til virksomheden.
Skills internationalt
I
Norge
fremhæves konkurrencerne relateret til WorldSkills som et vigtigt element i at højne sta-
tus, interesse og kvalitet i de norske erhvervsuddannelser. Bag den norske afdeling af organisati-
onen står Næringslivets Hovedorganisasjon, Landsorganisasjonen i Norge, Uddannelsesdirektora-
tet, Kommunernes interesseorganisationer samt en række landsforeninger, fagforbund, lærings-
kontorer, videregående skoler og amter.
Efter de to første år på videregående skole afholdes der Skole Norsk Mesterskab, som festligholdes
på selve skolen. Efterfølgende afholdes der Yrkes Norsk Mesterskab, som, ligesom i Danmark,
foregår forskellige steder i Norge over tre dage. Alle fag er repræsenteret, og der er stor interesse
fra pressen. Norge deltager endvidere i Europa og World Skills, og der er stor fejring af deltagerne,
når de vender hjem fra disse konkurrencer.
Også i
Holland
fremhæves de nationale og internale skills-konkurrencer, som en tilbagevendende
tradition med betydning for elevernes identitetsdannelse i løbet af uddannelsen.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 196: Orientering af eud-aftalekredsen om rapport om kortlæggende undersøgelse af ritualer og traditioner for afslutning i erhvervsuddannelserne, fra børne- og undervisningsministeren
AF RITUALER OG TRADITIONER FOR AFSLUTNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
12
I
Schweiz
deltager ca. 10 pct. af erhvervsskoleeleverne i skills-konkurrencer,
både i ”Regional
Meisterschaft” og i de nationale og internationale konkurrencer. Det vurderes af informanterne som
havende stor betydning for lærlingene
–
og stor betydning for uddannelsernes omdømme og pre-
stige.