LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
7. juni 2020
Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil
Kopi til Børne- og Undervisningsudvalget
Vedr.: Genudstedelse af eksamensbeviser til personer, der har fået juridisk kønsskifte.
LGBT komiteen har erfaret, at der er gymnasier, som kun meget modvilligt genudsteder eksamensbeviser
med de nye personoplysninger til personer, der har fået juridisk kønsskifte.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse sendte den 4. juni 2018
ændring af eksamensbekendtgørelserne i høring.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61903
Det førte til ændringer i:
1. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/18
2. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/22
3. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/29
4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1083
4.1. Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser
(Bekendtgørelsen er ikke ajourført i Retsinformation med ovennævnt ændring).
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1585
I disse bekendtgørelser blev der indsat følgende tekst de relevante steder:
Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om
Det Centrale Personregister, udsteder institutionen ny dokumentation med de nye
personoplysninger, jf. stk. 2 og 3.
LGBT komiteen anmoder ministeren om,
at der sker tilsvarende ændringer i alle bekendtgørelser og
eventuelle love vedrørende grunduddannelser, gymnasiale uddannelser, ungdomsuddannelser og
voksenuddannelser, som hører under ministerens ressort, så alle uddannelsesinstitutioner får en ensartet
pligt til at genudstede eksamensbeviser og lignende dokumentationer med de nye personoplysninger til
personer, der har fået juridisk kønsskifte.
Med venlig hilsen
Søren Laursen
Tina Thranesen