Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2202147_0001.png
Bilag 2
Kompetencemål for undervisningsfagene
Billedkunst
Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til
at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Kompetenceområde 4: Visuel didaktik
Kompetenceområde 1:
Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige
som tværfaglige sammenhænge.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på
elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har
bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
anvende forskellige materialer og teknikker til
billedfremstilling,
analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne
billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret
undervisning i folkeskolen.
anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt
repertoire af billed- og udtryksformer,
producere billeder tilpasset
læringsmål
for elevers
læring på
det pågældende
alderstrin og med afsæt i medieressourcer og
anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og
fagområder.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
billedsproglige virkemidler,
analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle
kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,
billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for
børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i
sociale medier og
varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i
forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder.
Kompetenceområde 2:
Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale
billeder.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på
elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere forskellige analoge og digitale billedmedier,
identificere billeders og visualiseringers forskellige
læringspotentialer,
forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur,
de er en del af,
anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle
fænomener, og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser,
visuel og æstetisk læring,
synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,
visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0002.png
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i
egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik
på
læringsmålstyret
undervisning i folkeskolen.
synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder.
Kompetenceområde 3:
Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i
fysiske og digitale læringsomgivelser.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på
elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale
læringsmiljøer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner visuelle notationsformers betydning i innovative processer,
til at igangsætte ideudvikling og facilitere
forandringsprocesser,
gennemføre undersøgende og eksperimenterende
undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende
billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt,
arbejdsmetoder til billedfremstilling,
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og
sociale mediers visuelle læringspotentialer og
samarbejdsprocesser og
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i
metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk
egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer læring.
med henblik på
læringsmålsstyret
undervisning i folkeskolen.
Kompetenceområde 4:
Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og
fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med
inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i
lyset af nyere fagdidaktisk forskning,
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb
med inddragelse af data fra evalueringer,
analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et
uddannelses- og dannelsesperspektiv,
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb
som national tolkning af internationale strømninger,
udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af
genrer, metoder og billedformer og
tilrettelægge
læringsmålstyret
undervisning på forskellige
alderstrin og i forskellige typer billedforløb.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra
fagdidaktisk forskning,
videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og
evalueringsmetoder,
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner,
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt
perspektiv,
billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning,
herunder billeder som sprog, og
forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation,
billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.
Biologi
Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og
den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og
almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges,
gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser,
teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med
naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0003.png
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder
Kompetenceområde 1:
Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og
viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en
lærerprofessionalisme i biologiundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
grundlag,
gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer
læringsmålstyret undervisning,
sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter
og evaluering,
planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om
udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og
betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser i biologi,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers
elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til
karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,
forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er
didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige
afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige
kompetencer,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger,
laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science
centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale
mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber,
metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem
forskellige medier, herunder digitale,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog
elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere
og begrebsdannelse i naturfagene og
om naturfaglige emner og problemstillinger og
begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med
formativ og summativ evaluering i biologiundervisning.
henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den
enkelte elevs faglige udbytte.
Kompetenceområde 2:
Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab,
naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk
udvikling.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske
og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af
naturvidenskabelig erkendelse,
forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og
udvikles,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor
naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens
anvendelse i samfundet i biologiundervisningen,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi,
processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af
omverdenen,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk
viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0004.png
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler
elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil
med natur og teknologi,
planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende
faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og
samfundsmæssige interessemodsætninger og
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i
undervisningen.
interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig
udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og
teknologi,
naturfaglig argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger og
nyere forskning inden for naturvidenskab.
Kompetenceområde 3:
Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere
over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige
kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og
forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre biologiundervisning med
udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler
elevernes naturfaglige kompetencer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige
perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets
opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende
organismer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager
tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for
menneskers sundhed og levevilkår herunder
drikkevandforsyning for fremtidige generationer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager
tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers
udledning af stoffer til atmosfæren og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige
kompetencer i et tværfagligt perspektiv,
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens
og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på
levende organismer
tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for
menneskers sundhed og levevilkår herunder
drikkevandforsyning for fremtidige generationer,
tværfaglige perspektiver på energiforsyning,
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers
udledning af stoffer til atmosfæren og
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig
tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig
anvendelse af naturgrundlaget.
anvendelse af naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4:
Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til
folkeskolens biologifag.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-
eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler
elevers begreber vedrørende levende organismer, deres
systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt
tilpasning til levesteder og livsbetingelser,
planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers
begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og
adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold
samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i
stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og
sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i
stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning som en
vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt
Vidensmål:
Den studerende har viden om
evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper
af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold,
opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og
livsbetingelser,
evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk
klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske
udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og
udvikling,
økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og
udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og
biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser,
økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk
stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0005.png
arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i
opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og
energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller
og repræsentationsformer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på
elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende
forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi,
planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i
stand til at forklare biologiske processer i produktionen og
perspektivere dem i forhold til omverdenen,
planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers
forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos
levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og
fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den
tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed
og
sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og
handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med
naturen og en bæredygtig udvikling.
energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt
viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan
formidles gennem modeller og repræsentationsformer,
bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA,
proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske
overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø,
bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk
baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og
naturforvaltning,
krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og
funktion hos levende organismer med vægt på menneskets
anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og
anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale
eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og
naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt
lokale/globale aktører.
Dansk 1.- 6. klassetrin
Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk,
flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde
med sprog og tekster.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning
Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning
Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning
Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
Kompetenceområde 1:
Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som
den studerendes egne kommunikative kompetencer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og
tekster.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og
kommunikationsundervisning,
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers
sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning.
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og
nabokultur,
planlægge gennemføre og evaluere differentierede
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs
kommunikative kompetence,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6.
klasse,
skabe hensigtsmæssige tekster til given
kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier
og sproglige virkemidler,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og
kommunikationsundervisning,
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper,
nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,
sprogdidaktik
og fagdidaktisk forskning inden for sprog og
kommunikationsundervisning,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0006.png
planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig
danskundervisning,
vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige
udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og
kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning,
ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet
hermed.
mundtlig udtryksfærdighed,
intersprog og intersprogsudvikling og
informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge
viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig
etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.
Kompetenceområde 2:
Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den
faglige undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene
elevgrupper.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i
læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og
læsning,
læseundervisning,
planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers teorier om læsning,
læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin,
vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og
læsestrategier,
fagtekster,
planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og
læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og
understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder
læseundervisning,læsningens didaktik,
tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget,
kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i
læremidler til læseundervisningen,
læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende
læremidler,
understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale
it som læringsressource i læseundervisningen,
teknologier i undervisningen,
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med
test og evaluering og
henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og
anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning sammenhænge mellem læsning og skrivning.
og skrivning i dansk og andre fag.
Kompetenceområde 3:
Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i
den faglige undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og
skriveundervisning,
anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin,
tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter,
understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder
skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og
tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget,
skriveundervisning,skrivningens didaktik,
kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning læremidler til undervisning i skriftlighed og
som den fortsatte skriveundervisning og
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i
tekstproduktion i forskellige medier.
forskellige medier og med forskellige teknologier.
Kompetenceområde 4:
Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder
skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0007.png
tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og
tekstundervisning,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekster til elever og elevers tekstbrug,
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og
tekster, herunder skønlitteratur,
tekstundervisning,tekstdidaktik,
begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til
dansk børne- og ungdomslitteratur,
undervisning på 1.-6. klassetrin,
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af
evaluering af tekstarbejde og
evalueringer i tekstundervisning og
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre
tekstperformance.
former for fremføring af tekst i danskundervisning.
Dansk 4.-10. klassetrin
Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk,
flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde
med sprog og tekster.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning
Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning
Kompetenceområde 3: Danskdidaktik
Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
Kompetenceområde 1:
Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som
den studerendes egne kommunikative kompetencer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
for heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og
kommunikationsundervisning,
vurdere dansk tale
–
og skriftsprog, elevers sproglige udvikling,
deres beherskelse af dansk retskrivning,
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og
nabokultur,
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs
kommunikative kompetence,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog,
skabe hensigtsmæssige tekster til en given
kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og
sproglige virkemidler,
vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i
danskundervisning,
give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af
intersprogsanalyse og
kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning,
ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet
hermed.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og
kommunikationsundervisning,
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende
retskrivningsprincipper,
nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik,
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og
kommunikationsundervisning,sprogdidaktik,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,
begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning,
mundtlig udtryksfærdighed,
intersprog og intersprogsudvikling og
informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge
viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig
etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0008.png
Kompetenceområde 2:
Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den
faglige undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen
elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy, literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat
læsning og skrivning,
anvende teorier om literacy,
literacy,
literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for
fortsat læsning og skrivning,
vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når læseforståelse,
de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik
på fremadrettet vejledning,
vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med
skrivestrategier,
skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med
henblik på fremadrettet vejledning,
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med
digitale medier i børns
–
læse og skrivepraksis i og uden for
tekstproduktion i digitale medier
skolen,
planlægge og gennemføre undervisning i at analysere
argumentationsanalyse og kildekritik,
argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier,
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med
test og evalueringsformer og
henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige
udvikling og
forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk.
folkeskolens afgangsprøve i dansk.
Kompetenceområde 3:
Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene
elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udvikle begrundede
innovativt, læringsmålstyredeinnovative
undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og
aktører uden for skolen,
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter,
udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af
forskningsbaseret viden,
udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde,
herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven,
samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og
udvikling af tværfaglige forløb og
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i
danskundervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden
for dansk didaktik,
didaktisk design,
læremiddelproduktion til danskundervisning,
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk,
tværfagligt samarbejde i skolen og
digitale ressourcer og danskfaglig læring.
Kompetenceområde 4:
Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster,
herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og
undervisning i forskellige tekstgenrer,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk
og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og
tekstundervisning,
tekster, genrer og medier,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0009.png
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster,
herunder skønlitteratur,
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til
undervisning på 4.-10. klassetrin,
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af
evalueringer i tekstundervisning og
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre
former for fremføring af tekst i danskundervisning.
tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og
tekstundervisning,tekstdidaktik,
dansk litteraturs kanon,
evaluering af tekstarbejde og
tekstperformance.
Engelsk 1.-6. klassetrin
Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk,
flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning
Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation
Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 1:
Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik,
ordforråd, grammatik og udtale
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning
med sigte mod specifikke områder i elevers læring.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug,
herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,
beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i
kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog
på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes
alder.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
kommunikativ kompetence og
intersprog.
Kompetenceområde 2:
Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative
processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning
med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige
strategier og processer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre undervisning med fokus på
kommunikationsprocesser og -strategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever med
forskellige læringsforudsætninger,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som
baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for
sprogtilegnelsesprocessen og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive
processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,
læringsstrategier,
intersprogsudvikling,
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation,
forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og
fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens
rolle og
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0010.png
anvende digitale teknologier og interaktive medier til
understøttelse af elevers og egne receptive og produktive
læreprocesser.
it og læreprocesser.
Kompetenceområde 3:
Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet
beskæftiger sig med engelskundervisning på 1.-6. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer,
læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning
med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i
indskolingen og på mellemtrinnet.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og
forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i
samspillet mellem sprog, kultur og identitet,
indskolingen og på mellemtrinnet,
begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den
af relevans for engelskundervisning,
engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,
anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i tekstkompetence, herunder it og medier,
undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers interkulturel kompetence og
udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle
oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette
opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er
hensigtsmæssige i forskellige situationer og
planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og
internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder.
interkulturelle projekter i undervisningen.
Kompetenceområde 4:
Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling
af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence, under
hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis
af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold
til elever, forældre og fagfæller, herunder i et
inklusionsperspektiv,
begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på
optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever
som den enkelte elev,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter der
styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og
foretagsomhed,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig
undervisning med fokus på elevers almene dannelse,
begrundet gennemføre og udvikle
læringsmålstyret
engelskundervisning og
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som
internationalt.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af
engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og
læringssyn,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt
og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål-
og evalueringsformer,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,
teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring
og undervisning i engelsk som fremmedsprog og
national og international forskning inden for
fremmedsprogspædagogik og -didaktik.
Engelsk, 4.-10. klassetrin
Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk,
flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Kompetenceområder
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0011.png
Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning
Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation
Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 1:
Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik,
ordforråd, grammatik og udtale.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod
specifikke områder i elevers læring.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug,
herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,
beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i
kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers
intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen
til elevernes alder.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
kommunikativ kompetence og
intersprog.
Kompetenceområde 2:
Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative
processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i
elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og
processer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre undervisning med fokus på
kommunikationsprocesser og -strategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever med
forskellige læringsforudsætninger,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som
baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for
sprogtilegnelsesprocessen og
anvende digitale teknologier og interaktive medier til
understøttelse af elevers og egne receptive og produktive
læreprocesser.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive
processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,
læringsstrategier,
intersprogsudvikling,
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet
mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse,
målsætning og evaluering, lærerens rolle og
it og læreprocesser.
Kompetenceområde 3:
Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger
sig med engelskundervisning på 4.-10. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt
fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning
med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på
mellemtrinnet og i udskolingen.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på
forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på
mellemtrinnet og i udskolingen,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og
samspillet mellem sprog, kultur og identitet,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0012.png
begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den
af relevans for engelskundervisning ud fra et
engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,
verdensborgerperspektiv,
anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i tekstkompetence, herunder it og medier,
undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers interkulturel kompetence,
udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle
oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette
opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er
hensigtsmæssige i forskellige situationer,
planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og
internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og
interkulturelle projekter i undervisningen og
samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og
organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på
sammenhæng med andre fag.
elevers almene dannelse.
Kompetenceområde 4:
Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling
af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under
hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis
af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold
til elever, forældre og fagfæller, herunder i et
inklusionsperspektiv,
begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på
optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever
som den enkelte elev,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter der
styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og
foretagsomhed,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig
undervisning med fokus på elevers almene dannelse,
begrundet gennemføre og udvikle
læringsmålstyret
engelskundervisning og
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som
internationalt.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af
engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og
læringssyn,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt
og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål-
og evalueringsformer,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre
fag,
teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring
og undervisning i engelsk som fremmedsprog og
national og international forskning inden for
fremmedsprogspædagogik og -didaktik.
Fransk
Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden
Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 1:
Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i
tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0013.png
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere eksempler på forskelligartede kulturelle
praksisser og kulturmøder,
analysere relationer mellem sprog, kultur og
samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel
bevidsthed,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
interkulturel kommunikation,
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende
verden,
analysere egne og elevers sproglige og kulturelle
den internationale dimensions betydning for såvel egen som
erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og
anvende tekster, medier og it i franskundervisning.
tekstkompetence, herunder it og medier.
Kompetenceområde 2:
Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og
intersprogsudvikling.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning
med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder
sprogbrugsregler og sprogregistre,
analysere egen og elevers sproglige produktion som
kommunikativ kompetence og intersprog og
intersprog i samarbejdet med elever, forældre og
fagfæller og
give respons på intersprog.
intersprogsudvikling.
Kompetenceområde 3:
Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og
kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om
lære- og kommunikationsprocesser.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem
ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forskellige former for reception og produktion,
reception og produktion,
analysere varierende former for elevdata i relation til den analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af
enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse,
sproglige processer og strategier,
udvikle faktorer af betydning for
undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske,
sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og
sproget og
kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og
planlægge og gennemføre lærings- og
modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse.
kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige
læringsforudsætninger.
Kompetenceområde 4:
Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af
differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence
under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om
lære- og kommunikationsprocesser.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i
franskfaget,
kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer
gennem anvendelse af data fra evalueringer,
anvende læremidler og medier i forhold til elevers
forudsætninger og de givne rammebetingelser,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og
dannelsesdidaktik,
skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer,
målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af
franskundervisning,
læremidler og medier og deres anvendelse til fransk-undervisningen,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0014.png
udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre
relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre,
ledelser og kommune og
anvende forskningsresultater som grundlag for egen
undervisning og deltagelse i den faglige debat.
læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og
arbejdsformer og
fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og
dannelsesdidaktik,samt
national og international forskning inden for
fremmedsprogspædagogik.
Fysik/kemi
Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen
af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi
Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning
Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder
Kompetenceområde 1:
Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som
gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i
fysik/kemi-undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere
og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
grundlag,
tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af
elevers læring i fysik/kemi,
sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og
hverdagsforestillinger,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for
undervisning, som inddrager eksempler på nyere
naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af
naturvidenskabelig forskning i undervisningen,
denne i undervisningen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige
undervisning, der er afpasset elevernes faglige og
progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og
udviklingsmæssige progression,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-,
modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning,
undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige
mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling
arbejdsformer,
gennem digitale medier,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger,
laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science
centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
didaktik om
læringsmålstyret
fysik/kemi-undervisning
på et
klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder
og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og
naturfagsdidaktisk grundlag
og
begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med
formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning.
henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme
den enkelte elevs udbytte.
Kompetenceområde 2:
Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det
muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med
naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0015.png
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille
spørgsmål , formulere hypoteser og udføre undersøgelser
samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne
undersøgelser,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og
vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske
fænomener og sammenhænge,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende
fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og
problemstillinger,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, som inddrager eksempler på
naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i
forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og
samfundsmæssige interessemodsætninger,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning med historiske og filosofiske aspekter af
naturvidenskaben og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår
almendannende.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om
betydningen af elevernes egne undersøgelser,
naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers
karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,
naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers
hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk
viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,
interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig
udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med
natur, samfund og teknologi,
naturfaglig argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger,
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og
naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af
omverdenen.
Kompetenceområde 3:
Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere
over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige
kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at
fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
elevers arbejde med formulering af problemstillinger og
undervisning med udgangspunkt i tværfaglige
naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv,
problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige
kompetencer,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens
undervisning med tværfaglige perspektiver på universets,
og livets opståen og udvikling,
solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og
undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på
og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt
energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse, og globalt plan,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder
undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på
betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af
stofkredsløb,
stoffer i naturen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af
undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på
naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion, og
menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og
undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på
teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0016.png
teknologisk udvikling og teknologiens betydning for
menneskers sundhed og levevilkår.
Kompetenceområde 4:
Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen
til folkeskolens fysik/kemifag.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning om stof og stofkredsløb,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning om partikler, bølger og stråling,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning om energiomsætning,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning om Jorden og Universet,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning om produktion og teknologi, og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-
undervisning i overensstemmelse med gældende
sikkerhedsbestemmelser.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i
naturen,
partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys,
lyd og andre bølgefænomener,
energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og
magnetiske fænomener,
astronomi og astrofysik,
produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling,
herunder digital styring og
laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed.
Geografi
Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem
naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager
udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og
arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig,
innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå
undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling,
inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder
Kompetenceområde 1:
Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del
af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad,
hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udvikle
egen læringsmålstyret
undervisning i geografi, bl.a. på
et naturfagsdidaktisk grundlag,
tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne
til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante
undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser i geografi,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og
dertilhørende forskning,
naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og
didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser
i undervisningen,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0017.png
planlægge og gennemføre
læringsmålstyret
geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende
og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og
sammenhænge,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a.
fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er
afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og
vurderingskriterier for geografiske modeller,
natur- og geografifaglige kompetencer, herunder
undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og
kommunikationskompetence samt elevers faglige og
udviklingsmæssige progression,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger,
laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science
centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
planlægge og gennemføre undervisning der understøtter
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i
elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale
genrer,
medier,
planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers,
elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget
til kontekst uafhængigt fagsprog og
og
begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers
læringsudbytte.
formativ og summativ evaluering i geografiundervisning.
Kompetenceområde 2:
Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i
samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.
Kompetencemål:
Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret
geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie
og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden
diskuteres og udvikles,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af
naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
omverdenen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens
naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og
anvendelse i samfundet i geografiundervisningen,
erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om
inddragelse af omverden i undervisningen,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets
elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil samspil med natur, kultur og teknologi og
med natur, kultur og teknologi og
planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger
faglige diskussioner af politiske og økonomiske
interessekonflikter
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og
nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab.
samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning.
Kompetenceområde 3:
Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med
andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for
menneskets levevilkår forskellige steder på jorden.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i
tværfagligt samspil med andre fag.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
læringsmålstyret
tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger
der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige
kompetencer,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet
ud fra nyere tværfaglig forskning,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer
deres alsidige- og naturfaglige kompetencer,
nyere tværfaglig forskning i relation til geografi,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0018.png
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som
omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden
og som inddrager fremtidsperspektiver på
drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der
omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan
forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet
kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt
perspektiv,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der
omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til
det omgivende miljø,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver
elever viden om og får eleverne til at reflektere over
konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer,
i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige
strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der
omhandler natur- og menneskeskab stråling og
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der
omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og
levevilkår.
drikkevandsforsyning for fremtidige generationer,
bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,
stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af
stoffer til det omgivende miljø,
produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget,
årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder
strålings indvirkning på levende organismer og
teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.
Kompetenceområde 4:
Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed,
omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i
lokal, regional og global sammenhæng.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret
geografiundervisning med geografifaglige begreber.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i
stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og
erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i
levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere
løsningsmuligheder,
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i
stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og
udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på
ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på
kloden,
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i
stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og
ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for
menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt,
planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i
stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering,
herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere,
planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer
landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig
dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse
med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for,
planlægge og gennemføre undervisning der inddrager
begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige
geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet
stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af
forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder
satellitbilleder og GPS og
inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og
fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til
at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på
grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske
og politiske forhold,
jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på
menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt,
jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt,
regional og lokalt,
globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår
og relationer mellem verdens stater og folkeslag,
naturgrundlag og levevilkår,
geografiske metoder i undervisningen og
elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0019.png
Historie
Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og
tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger
af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et
identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling
Kompetenceområde 1:
Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og
undervisningsformer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter
på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde historieundervisning med referenence til
historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner,
planlægge, gennemføre og evaluere
læringsmålstyret
historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter,
udvikle historieundervisning i samspil med elevernes
historiebevidsthed og historiebrug,
planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og
evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og
læreprocesser i historie,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der
udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige
muligheder og udfordringer,
anvende forskellige former for læremidler i
historieundervisningen,
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et
samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes
forskellige læringsforudsætninger og
understøtte elevers læring og læsning i historie gennem
udformning af differentierede undervisningsopgaver.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
historiedidaktik og historie som livsverden og som fag,
historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers
historiebevidsthed og historiebrug,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i
historie,
problemorienteret historieundervisning,
varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler,
herunder billed- og filmanalyse,
didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i
historiefaget og
faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på
andetsproget.
Kompetenceområde 2:
Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel
historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med
afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer,
erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i
historieundervisningen,
anvende varierede former for historieformidling i
historieundervisningen,
planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der
inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
historiekultur og historiebrug i forskellige former for
erindringsfællesskaber,
forskellige former for mediering af historie i et
historiebrugsperspektiv,
teorier om historiebevidsthed og
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0020.png
inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige
identitetsbærende erindringsfællesskaber i
historieundervisningen.
samspil mellem historie, identitet og kulturer.
Kompetenceområde 3:
Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i
historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og
historieskabende.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der
fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers
forudsætninger, livsverden og samtid.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra
dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i
nationale og lokale styredokumenter,
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra
europæisk og verdenshistorie med henblik på
historieundervisning begrundet i nationale og lokale
styredokumenter,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med
perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og
udviklingsforløb,
vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver
på historiefagligt stof i undervisningen,
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske,
økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske
perspektiver,
inddrage sociale kategoriers betydning i historiske
begivenheder og forløb og
inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i
mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med
henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og
historiske fantasi.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra
dansk historie med relevans for historieundervisning i
folkeskolen,
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra
europæisk og verdenshistorie med relevans for
historieundervisning i folkeskole,
lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og
perspektiver på historie,
historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil
mellem aktører og strukturer,
historievidenskabelige perspektiver,
sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og
religiøsitet og
innovation i et historisk perspektiv.
Kompetenceområde 4:
Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til
frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der
sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske
fortolkninger og fortællinger.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege
forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper,
anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i
historieundervisning,
inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse
af historisk erkendelse og formidling,
udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere
historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige
udtryksformer og
udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske
fortolkninger og fortællinger.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk
viden,
historievidenskabelige metoder,
it og digitale medier i erkendelse og formidling,
narrativitet i konstruktion og formidling af historie og
forskellige historiske fremstillingsformer.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0021.png
Håndværk og design
Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med
henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag
på 4.-7. klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi
Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt
Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
Kompetenceområde 4: Fagdidaktik
Kompetenceområde 1:
Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og
udtryksmæssige virkemidler.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i
faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i
undervisningen,
mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle
differentieret i forhold til mål og elevgruppe,
vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for
valg af håndværksmæssige teknikker og indhold,
vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers
arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige
produkter i værkstedet,
anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente
maskiner og værktøj og
vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i
forskellige processer og materialer i undervisningen.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ,
metal og tekstil,
håndværksmæssige teknologier,
elevers formsproglige udvikling,
arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker
og klasseledelse i værkstedet,
maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i
værkstedet og
materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og
bæredygtighed.
Kompetenceområde 2:
Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige
eksperimenter og designprocesser.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor
designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som metoder til ideudvikling,
udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning,
tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning metoder til idéafprøvning og konceptudvikling,
og konceptudvikling,
rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative
og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab,
og fabulerende designprocesser,
analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og
design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv,
tidsånd med eleverne,
planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes
formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion
mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, og
og komposition og
evaluere designprocesser med mål om stigende progression i
præsentation, dokumentation og evaluering af
undervisning.
designprocesser.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0022.png
Kompetenceområde 3:
Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante
arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den
materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ
produktudvikling.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer,
arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem
praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i
materiel kultur,
analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid
og sted i undervisning,
praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design,
anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som
udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning og
samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og
institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
innovation og entreprenørskab,
håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og
tidsperioder,
materiel kultur i form af genstandes kommunikative
betydning,
bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og
etik,
aktuelle praksisnære problemstillinger og
fagets muligheder i relation til den åbne skole.
Kompetenceområde 4:
Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som
element i tværfaglige temaer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ
undervisning i håndværk og design.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre
læringsmålsstyret
undervisning i
håndværk og design,
anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i
mesterlærerstøttede processer med elever,
udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant
tilgang til problemløsning,
vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde
i forhold til tegn på
læringog progression,
planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse,
udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i
læringsmålsstyret
undervisningen,
gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med
valg af varierede materialer, teknikker og processer,
veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige
pædagogiske muligheder,
anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og
designprocesser,
anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring,
processer og produkter og
deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i
fremtiden.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og
design,
tavs viden og kropslig erfaringsdannelse,
innovation og entreprenørskab,
elevers formsproglige udvikling,
æstetiske læreprocesser,
inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag,
klasseledelse i værkstedsfag,
digitale læremidler,
varierede evalueringsmetoder og
aktuelle fokusområder i national og international forskning
inden for fagområdet.
Idræt, 1.-6. klassetrin
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0023.png
Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
Kompetenceområde 1:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og
kompetencer.
Kompetencemål:
Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers
alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og
analyseredskaber,
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for
tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
metoder, modeller og teori,
etablere og lede processer inden for motorisk læring -
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
herunder med anvendelse af it,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans
modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af
for undervisning i idræt i skolen og
idrætsundervisning og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for
sikkerhed i idrætsundervisningen.
gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig
idrætsundervisning.
Kompetenceområde 2:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til
krop, træning og trivsel.
Kompetencemål:
Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og
trivsel.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning,
grundtræning og træningsplanlægning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske
målinger og tests,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage
undervisning i teori og praksis om forebyggelse og
håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og
handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse
for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes
kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop,
følelser og bevidsthed.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke,
kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med
anvendelse af it,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
Færdighedsmål:
Den studerende kan
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
Kompetenceområde 3:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin.
Kompetencemål:
Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt
er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0024.png
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og
elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på
differentieret
læringsmålstyret
idrætsundervisning med vægt mellemtrinnet,
på
læringsmål,
inklusion, progression og evaluering,
begrundet anvende motoriske tests som grundlag for
evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af
elevernes motoriske udvikling og læring,
motoriske udvikling og læring,
begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede
leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen,
læringsrum,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige
undervisningsforløb om krop, træning og idræt og
undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og
udarbejde og gennemføre opvarmnings- og
opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål.
træningsprogrammer.
Kompetenceområde 4:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt
fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.
Kompetencemål:
Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier
og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på
tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers
personlige og sociale udvikling, og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk,
kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer
og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og
idrættens alsidige rum,
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant
samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og national og international forskning.
internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
Idræt, 4.-10. klassetrin
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
Kompetenceområde 1:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og
kompetencer.
Kompetencemål:
Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers
alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og
analyseredskaber,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0025.png
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og
tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver,
didaktiske metoder, modeller og teori,
etablere og lede processer inden for motorisk læring -
herunder med anvendelse af it,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og
modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af
idrætsundervisning og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for
gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig
idrætsundervisning.
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for
bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans
for undervisning i idræt i skolen og
sikkerhed i idrætsundervisningen.
Kompetenceområde 2:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til
krop, træning og trivsel.
Kompetencemål:
Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og
trivsel.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning,
grundtræning og træningsplanlægning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske
målinger og tests,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage
undervisning i teori og praksis om forebyggelse og
håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og
handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition,
hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop,
følelser og bevidsthed.
Kompetenceområde 3:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin.
Kompetencemål:
Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt
er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og
differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes
læring, inklusion og medbestemmelse,
begrundet anvende forskellige digitale teknologier og
evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle
folkeskolens afgangsprøve i idræt,
begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på
inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige
undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt,
formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og
udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse
af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem
krop, identitet og samfund.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i
udskolingen,
evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav
til folkeskolens afgangsprøve i idræt,
de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt,
motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen,
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige
undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen,
opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og
variationsmuligheder og
sammenhænge mellem krop, identitet og samfund.
Kompetenceområde 4:
Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt
fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0026.png
Kompetencemål:
Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier
og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på
tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers
personlige og sociale udvikling, og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske
og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af
nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt
og samfundsmæssigt perspektiv,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og
subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens
alsidige rum,
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant
national og international forskning.
Kristendomskundskab/religion
Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt,
anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og
samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner
Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Kompetenceområde 1:
Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af
religionsundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager
udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med
hensyn til religion og livsanskuelse,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og
i
tværfaglige forløb,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der
udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler
samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler
elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for
tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og
livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse
og filosofiske spørgsmål,
fælles mål, religionsdidaktik,
religionsdidaktisk forskning
og
tværfaglig undervisning,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske
erkendemåder og digitale medier,
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og
tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og
analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og
dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0027.png
Kompetenceområde 2:
Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som
undervisningsemne.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet
kristendom.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer
for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som
religion i Danmark,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og
dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af
religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk
kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og
betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel
kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og
musik,
give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til
tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,
give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i
sprog, kunst og samfund,
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i
nutiden og
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til
kommunikation og mission.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
kristendom som nutidig religion i Danmark,
kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
Bibelen og livstydning,
Bibelen og kultur,
kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser
og
kristendommen i det virtuelle rum.
Kompetenceområde 3:
Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid,
lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og
andre religioner samt religiøs innovation.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse,
hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning
som religion i Danmark,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og
betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel
kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i
islam,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer,
tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning,
arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering
og betydning i verden i dag,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden
og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og
betydning,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger
afhængig af kulturel og historisk kontekst,
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner
forholder sig til udfordringer i nutiden, og
formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation
og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og
tilværelsesopfattelse.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
islam som verdensreligion,
islam som nutidig religion i Danmark,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur
i islam,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
religiøse og spirituelle forandringer,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,
religioner i mødet med andre religioner og
tilværelsesopfattelser og
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0028.png
Kompetenceområde 4:
Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og
ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og
ikke-religiøse livsanskuelser.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og
dilemmaer,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi,
begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi
med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne
filosoferer i undervisningen,
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en
ikke-religiøs tænkning og
formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt
værdigrundlag og moralsk praksis.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske
diskussioner,
forskellige etiske positioner,
livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
filosofi for børn,
livsopfattelser uden religion og
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner
og livsopfattelser.
Madkundskab
Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og
innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som
grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, bæredygtighed, madlavning,
madkultur og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel
Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg
Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur
Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik
Kompetenceområde 1:
Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om
sundhedsbevidsthed, og hvad der påvirker denne. Endvidere færdigheder og viden om ernæring, energibehov, kost og
hygiejne, samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet
undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber,
sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost,
begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer
begreber inden for ernæringslæren, herunder energibehov,
eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige
energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og
begreber og sammenhænge,
sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed,
mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder-
ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger, og anbefalinger og deres anvendelse,
begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund
inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og
og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår,
diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og
livskvalitet,
begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske,
muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede
trivsel og livskvalitet,
og positive sundhedsbegreb,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0029.png
begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder
personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og
konservering af fødevarer, og
begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling,
der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i
forhold til gunstige og skadelige virkninger.
hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning,
vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske
baggrund for opbevarings
–
og konserveringsmetoder og
mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet,
industrien og detailhandlen.
Kompetenceområde 2:
Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe
begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i
madlavningen og øvrige kvalitetsparametre.
Kompetencemål:
Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og
fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/
veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til
fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk
et bredt kvalitetsbegreb, fx bæredygtighed, økologi,
kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag,
økonomi,
begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner
varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til
på området,
funktion, hygiejne og miljøaspektet,
beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende
fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske
madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens
betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og
fremstillingsmåder,
tilberedningsmåder,
beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for
oprydning,
madfremstillingsprocesser,
eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer
sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og
med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og
forbrugsvalg,
kommunikation, samt hvordan dette styrer vores forbrug,
gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme
æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation,
innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med
skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af
mulighed for udvikling af entreprenørskab,
dannelsen,
begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af
madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise
miljø, sundhed og livskvalitet og
omsorg for omgivelserne på og
begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et
reflekteret kritisk madvalg.
sammenhæng mellem videnskabelige analytiske
læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske
læreprocesser.
Kompetenceområde 3:
Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt,
kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og
differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for
måltider og madvalg.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i
undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte
fødevarer,
begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og
tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for
forskellige situationer, historiske perioder og kulturer,
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og
måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder,
måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder
samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling
både lokalt og globalt,
madvaner, madlavning, smagspræferencer og
måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om
forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som
påvirker dem,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0030.png
begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse, i
måltidsrumsledelse som del af en inkluderende
værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og
undervisningspraksis og
begrundet gennemføre undervisning i madlavning som
teorier og forskningstilgange inden for madkultur og
demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og
madsociologi.
fødevarer som læremidler.
Kompetenceområde 4:
Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske,
praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle
selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende
praksis.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet gennemføre undervisning, der viser tydelig
sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens
indhold,
begrundet gennemføre undervisning, der eksemplarisk udfolder
maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab,
begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og
overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug
og bæredygtighed,
mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet
undervisningstilrettelæggelse og praksis,
begrundet planlægge og gennemføre
læringsmålstyrede
undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter
relateret til mad
med tydelige læringsmål og tegn på læring,
begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på
baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn,
dannelsessyn, fagsyn og læringssyn
i en læringsmålsstyret
undervisning
og
beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der
medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i
såvel faglig som tværfaglig undervisning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
dannelsessyn og deres betydning samt forklaring for
menneskets håndtering af mad som livsområde,
maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for
sammenhæng med læring,
mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk
orienteret individ med etiske intentioner,
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn,
menneskesyn og samfundssyn,
læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller,
madkundskabsdidaktisk forskning,
læringsmålsstyret
undervisning,
tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og
deres videnskabsteoretiske position,
organisation af undervisning og læring, klasseledelse,
måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og
læringsrum og
fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og
dannelsessyn.
Matematik, 1.-6. klassetrin
Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt
matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og
fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Matematiske emner
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetenceområde 1:
Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige
repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.-6.
klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt
matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0031.png
Kompetencemål:
Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de
matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med
henblik på undervisning i talbegrebet,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af
digitale værktøjer,
benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik
som middel til problemløsning og modellering i undervisningen
med anvendelse af digitale værktøjer,
begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri,
herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund
for undervisningen,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets
opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over
de hele tal til de rationale tal,
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer
i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for
diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse
af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,
plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer,
konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og
retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre
samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler
undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige
værktøjer,
anvendelser af digitale værktøjer,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk
samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i
digitale værktøjer,
blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og
deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på
vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og
undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale
sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og
værktøjer og
præsentation og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses-
tværfaglige temaer/problemstillinger.
og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans
for 1.- 6. klassetrin.
Kompetenceområde 2:
Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med
matematiske problemstillinger.
Kompetencemål:
Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at
kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-
6. klassetrin.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem
forskellige matematiske udsagn,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse
matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og
værktøjer,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke
og kritisere matematiske modeller,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk
ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk
argumentation ved visualisering og bevisførelse,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå,
benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer,
herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og
svagheder,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse
og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
symbolbehandling spiller i matematikken,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og
tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn
samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
Vidensmål:
Den studerende har viden om
matematisk tankegang,
matematisk problembehandling,
matematisk modellering,
matematisk ræsonnement,
matematiske repræsentationer,
matematisk symbolbehandling- og formalisme,
matematisk kommunikation og
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0032.png
vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt matematiske hjælpemidler.
udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale
værktøjer.
Kompetenceområde 3:
Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af
matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i
matematikdidaktisk teori.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
anvende gældende mål og læseplaner for
matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre
differentieret undervisning,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på
elevers matematiske læring,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og
dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers
begrebsdannelse og begrebsudvikling,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og
matematik på 1. -6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer
og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og
muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ
udbytte,
evaluering,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt
vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende
talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp,
emne, undervisningsform eller læremidler,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som
medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder
som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
autentiske tekster og læremidler, og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog,
elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse.
fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på
andetsproget.
Kompetenceområde 4:
Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til
matematiklærerens praksis på 1.-6. klassetrin.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i
praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
modeller til planlægning af
læringsmålstyret
undervisning i
matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og
matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i
indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter
matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske
misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og
holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til
aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder
digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer,
supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med
undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk
kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med
problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og
forældre, administration og myndigheder og
myndigheder om rammer for undervisning og
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Udforme
læringsmål for undervisning og elevens læring,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0033.png
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere
kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med
over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til
ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde
nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
Matematik, 4.-10. klassetrin
Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt
matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og
fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Matematiske emner
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetenceområde 1:
Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige
repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.-
10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt
matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.
Kompetencemål:
Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de
matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære
talmængder samt talteori og dets anvendelse,
regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af
ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i
regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og
vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse
af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,
plangeometri, flytninger og geometriske mønstre,
tegneformer, analytisk geometri, herunder position og
retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af
digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed
og bevisførelse,
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer,
figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
henblik på undervisning i rumgeometri,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk
samt simulere stokastiske processer og arbejde med
sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt
sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,
andet stikprøver samt eksempler på
sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og
deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i
vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og
stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale
anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og
værktøjer og
sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses-
tværfaglige temaer/problemstillinger.
og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans
for 4. -10. klassetrin.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med
henblik på undervisning i tal og talteori,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med
anvendelse af digitale værktøjer,
anvende funktioner og vækstmodeller som middel til
problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse
af digitale værktøjer,
begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder
benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i
anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for
undervisningen i plangeometri,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0034.png
Kompetenceområde 2:
Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med
matematiske problemstillinger.
Kompetencemål:
Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende
spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-
10. klassetrin.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem
forskellige matematiske udsagn,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse
matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og
værktøjer,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke
og kritisere matematiske modeller,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk
ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk
argumentation ved visualisering og bevisførelse,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå,
benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer,
herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og
svagheder,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse
og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
symbolbehandling spiller i matematikken,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og
tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn
samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et
bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale
værktøjer.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
matematisk tankegang,
matematisk problembehandling,
matematisk modellering,
matematisk ræsonnement,
matematiske repræsentationer,
matematisk symbolbehandling - og formalisme,
matematisk kommunikation og
matematiske hjælpemidler.
Kompetenceområde 3:
Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af
matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med
støtte i matematikdidaktisk teori.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
forholde sig til gældende mål og læseplaner for
matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på
elevers matematiske læring,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i
matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder
sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og
faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer
og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og
muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ
udbytte,
evaluering,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt
vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende
talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp,
emne, undervisningsform eller læremidler,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som
medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder
som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
autentiske tekster og læremidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog,
elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse.
fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på
andetsproget.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0035.png
Kompetenceområde 4:
Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til
matematiklærerens praksis på 4.-10. klassetrin.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i
praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udforme
læringsmål for undervisning og elevens læring,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
modeller til planlægning af
læringsmålstyret
undervisning i
matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og
matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i
indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter
matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske
misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og
holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til
aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, læremidler til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder
digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer,
supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med
undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk
kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med
problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og
forældre, administration og myndigheder og
myndigheder om rammer for undervisning og
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og
over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig refleksion over egen undervisning, identifikation af
ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde
udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk
samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye
materialer og ny litteratur.
Musik
Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk,
følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre
musikundervisning og udvikle elevers dannelse.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Kompetenceområde 1:
Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som
i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver
udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som
hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse
for genre og teknik,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og
ledelse i forbindelse med klaverspil,
stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling
og udvikling af egen og andres stemmer,
musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser,
musikalsk fortolkning,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0036.png
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-
bredt udvalg af genrer,
metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer
og traditioner,
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og
beherskelse af relevante instrumenter,
digital teknologi,
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk
med øje for elevers potentialer og forudsætninger og
udvikling og læring og
etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med
læreprocesser og organisering.
musikudøvelse.
Kompetenceområde 2:
Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede
skabende musikalske aktiviteter.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer
på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af
stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske
formål,
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale
færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og
overblik,
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt
værktøj,
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og
instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som
improvisation.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og
satslære og musikalske læremidler,
kreative processer, musikalsk interpretation og varierede
udtryksformer,
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og
internetressourcer,
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om
improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og
innovative potentialer.
Kompetenceområde 3:
Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt
et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og
historisk fænomen,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk
og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige
musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og
medier,
musikteori og musikalsk analyse,
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik
og -brug i forskellige musikalske stilarter,
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental
udøvelse,
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige
historiske perioder og
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende
undervisning i musiklytning og musikoplevelse.
Kompetenceområde 4:
Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i
folkeskolen.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
formulere og anvende differentierede
undervisnings- og
læringsmål
for musikundervisning
og elevens læring,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk,
kulturbærende og identitetsskabende fænomen,
begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0037.png
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som
længere forløb differentieret og inkluderende,
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og
læremidler i musikfaget,
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller,
dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med
formidlingsstrategier samt formelle og uformelle
musik,
læreprocesser,
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling,
forudsætninger, udvikling og potentialer,
æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,
analysere egen og andres musikundervisning med henblik på
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som
udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse metoder til at skabe viden om musikundervisning i
af data fra evalueringer,
folkeskolen,
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til
læremidler samt resultater fra forskning og
undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra
udviklingsarbejde,
forskning og udviklingsarbejde,
anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på
tværfaglighed og
skolen og
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk,
på skolen generelt.
socialt og kulturelt fænomen.
Natur/teknologi
Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af
folkeskolens elever i 1- 6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret
undervisning og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et
integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke,
dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi
Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår,
teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og
beskrivelse
Kompetenceområde 1:
Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden
og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en
lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
læringsmålstyret
undervisning i natur/teknologi på et
naturfagsdidaktisk grundlag,
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske
rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold
under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af
elevers læreprocesser,
evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af
undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i
relation til fagets
faglige læringsmål,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger,
laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler,
science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluering i naturfagsundervisning,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0038.png
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes
evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige
emner og problemstillinger,
gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes
motivation og interesse for naturfag, og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens
anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers,
hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
forhold, der har betydning for fastholdelse og udvikling af
elevernes interesse og motivation for naturfag, og
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om
inddragelse af omverden i undervisningen.
Kompetenceområde 2:
Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse
i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for
udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning
med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
didaktisk teori om undersøgende arbejde i
undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, naturfagsundervisningen,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-,
kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er
modellerings-, perspektiverings-, og
afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,
kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie
natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og
og filosofi,
filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i
natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at
naturvidenskaben,
designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af
naturfaglige fænomener og sammenhænge,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
interessemodsætningers betydning for diskussion og
undervisning der udvikler elevernes kommunikative og
vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan
perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor bidrage til vurdering og stillingtagen,
naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i
nyere forskning inden for naturvidenskab og
undervisning og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med
natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag andre vidensområder.
og obligatoriske emner.
Kompetenceområde 3:
Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår,
teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets
samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke
undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme
vedvarende energiformer,
med bæredygtighed som perspektiv,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,
undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med
sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til
design og produktion af produkter,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0039.png
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på
naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer
og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til
menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem
perspektivering af fagets elementer og forståelse af
omverdenen og
begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af
samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4:
Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og
beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle
undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske
udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,
undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i
hverdagen,
inddrage den lokale natur i undervisningen,
levende organismer, landskaber og levesteder,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
systematik og evolution,
undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt
perspektiv,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse,
undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i stofkredsløb og energiomsætning og
hverdagen, og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten
undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.
Jorden.
Samfundsfag
Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi,
international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen
af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et
historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik
Kompetenceområde 1:
Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers
kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske
problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder
i samfundsfagsundervisning,
motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre
gennem samfundsfagsundervisning,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer,
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser,
ressourcer og indflydelse,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0040.png
analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse
af relevante teorier og empiriske undersøgelser,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af
elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk
deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv,
analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på
europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i
samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks
deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for
magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse
og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt.
den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers
adfærd og vælgeradfærd,
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder
gennem brug af it,
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems
relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og
integration,
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt
samarbejde, herunder begreberne suverænitet og
interdependens og
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer
og handlemuligheder på lokalt og globalt plan.
Kompetenceområde 2:
Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold
til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og
kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem
identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,
fremme elevernes forståelse for egen og andres
identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og
religiøst heterogent Danmark,
inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af
sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge
mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og
deltagelsesformer,
styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns
fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund,
styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge
mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale
kulturelle og etniske udtryk,
styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel
og økonomisk globalisering og
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på
udviklingen af deres kritiske tænkning.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og
stillingtagen,
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på
lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om
modernitet og senmodernitet,
sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og
samfundsmæssig integration,
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer,
værdier, levevis og deltagelsesformer,
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet
mellem menneske og samfund,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale,
europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og
sociologiske teorier om migration,
teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og
kulturel globalisering og
massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it
samt betydningen for lokale fællesskaber.
Kompetenceområde 3:
Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk
politik i et samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i
samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for
prisdannelse, herunder gennem brug af it,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre
aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling,
herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,
sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb
som model for økonomisk aktivitet,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt
sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet,
vækst og beskæftigelse,
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0041.png
anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk
observans og makroøkonomiske dispositioner i
samfundsfagsundervisning,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens
betydning for det danske velfærdssamfund samt over
forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske
sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling,
innovation og økonomisk vækst,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk
refleksion over privatøkonomiske dispositioner og
Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i
undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.
forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og
monetarisme,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og
stat, marked og civilt samfund,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig
udvikling, vækst og innovation,
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og
privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.
Kompetenceområde 4:
Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige
undersøgelser samt kompetencer inden for planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag
med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige
problemstillinger i folkeskolens 8.
–10.
klasse.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig
datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de
videnskabsteori,
videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en
undersøgelse,
samfundsfagdidaktik og fagdidaktisk forskning,
planlægge,
begrundet
gennemføre
og evaluere
læringsmålstyret
samfundsfagsundervisning
ud fra forskellige
fagdidaktiske tilgange,
formulere
læringsmål
for undervisningsforløb i samfundsfag og formulering af mål
og læringsmål
i samfundsfag, undersøgelser
diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af
af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til
undersøgelser af elevgruppen,
vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og
forskellige metoder til
evaluering
af,
beskrivelser af ”tegn på
anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes
læring”
og feedback til eleverne i samfundsfag,
udbyggtte af undervisningen og give fremadrettet feedback til
eleverne,
foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og
læremidler,
læremidler til samfundsfagsundervisningen,
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i
læsning af faglige tekster,
samfundsfag, herunder faglig læsning,
planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret problemformulering, projektarbejde og problemformulering,
og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte
som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende
elevs forskellige læringsforudsætninger og
samfund i undervisningen, tværfaglighed og
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det
juridiske grundlag for samfundsfaget.
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.
Tysk
Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt
fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering
Kompetenceområde 2: Sprog
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0042.png
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 1:
Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt
kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden.
Kompetencemål:
Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en
fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere
læringsmålstyret
tyskundervisning, der bidrager til udvikling af
elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative
kompetencer,
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i
deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og
anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i
folkeskolen,
anvende digitale teknologier og interaktive medier
hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og
tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som
kommunikationssprog.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel
kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det
kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier,
it og medier i tyskundervisningen og
interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst,
både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv.
Kompetenceområde 2:
Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd,
grammatik og udtale.
Kompetencemål:
Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende
formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle
brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i
heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for
eleverne og
understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og
sproglige vækstpunkter.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i
kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster
og
intersprog og intersprogsudvikling.
Kompetenceområde 3:
Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og
elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion
samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det
tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af
analyser af processer i sproglig forståelse og produktion,
motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med
sproget i samspil med andre,
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med
forskellige læringsforudsætninger,
anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel
egen som elevers sprogtilegnelse og
samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige
kompetencer i øvrige fag.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs
formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og
produktion,
læreprocessers betingelser og faktorer,
sproglæringsstrategier,
informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og
elevernes sprogtilegnelse og
tværfaglighed.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202147_0043.png
Kompetenceområde 4:
Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling
af elevernes innovative kompetencer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning
med heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn
og sproglig viden,
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til
planlægning
af læringsmålstyret undervisningfastlæggelse af mål og delmål i
undervisningsplanlægning
i samarbejde med eleverne og med
inddragelse af data fra evalueringer,
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere
læringsmålstyrerede
undervisningsforløb med anvendelse af
forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer
og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper,
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete
undervisningsmål og målgrupper,
anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og
udvikling af egen undervisning og
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af
innovative kompetencer hos eleverne.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske
udvikling,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger
nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler,
om læringsmålstyret undervisning mål-
og
evalueringsformer,
læringsmålstyret undervisning,
undervisningsdifferentiering
og progression, gennemførelse og evaluering af
undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen,
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder,
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i
undervisningen.