Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2202146_0001.png
Bilag 1
Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed
Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt
beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og
dannelse.
Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder.
Pædagogik og lærerfaglighed
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling
Kompetenceområde 2:Almen undervisningskompetence
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever
Kompetenceområde 1:
Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.
Kompetencemål:
Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og
udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt
konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under
hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og
læringsmål for elevers læring,
observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle
og kognitive udvikling,
facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på
egen position som lærer,
facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er
befordrende for elevernes trivsel og udvikling,
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der
bygger på gensidig respekt og lydhørhed,
anvende og begrunde forskellige vejledningsformer,
kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder,
så konflikter, sociale problemer og mobning bliver
udgangspunkt for positive reformuleringer og
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres
samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet,
elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder
køn og motivation,
udviklingsstøttende relationer,
klasse-, lærings- og gruppeledelse,
samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre
relevante aktører,
pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt
professionslæring,
attribuering, herunder viden om sociale problemer,
konflikthåndtering og mobning og
inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser,
herunder diversitet og marginalisering.
Kompetenceområde 2:
Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende
læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger,
ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af
forskningsresultater.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
Vidensmål:
Den studerende har viden om
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202146_0002.png
planlægge undervisning, herunder opstille
faglige læringsmål
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer,
for både klassen og den enkelte elev,
undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt
undervisningsplanlægning herunder
planlægning af
læringsmålsstyret undervisning, undervisning med
udgangspunkt i fagenes faglige mål,
anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder,
undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers
herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til
anvendelsesorienterede undervisningsformer,
elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og
indhold,
anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske
ressourcer,
anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens
etik, formål, mål og indhold,
systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i
og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for forbindelse med undervisning og læring,
feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af
undervisning,
differentiere undervisningen i henhold til elevernes
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer,
forudsætninger og potentialer,
lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i
og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i
undervisningen og undervisningens etik,
komplicerede situationer,
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som
kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens
udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante
alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og
kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation udvikling af pædagogisk praksis,
for at handle,
udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt
forældre og elever om undervisningen og udvikling af
samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og
undervisning,
skoleudvikling,
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og
vedrørende undervisning og læring og
udviklingsresultater og
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og mediekompetencer.
it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere
kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og
kreativ producent og ansvarlig deltager.
Kompetenceområde 3:
Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt
tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt
inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det
specialpædagogiske arbejde,
begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer,
organisering og udvikling,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i
komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af
normalitetsbegrebet,
internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt
bekendtgørelser og udmøntning og organisering af
specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt
niveau,
metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af
elevens deltagelses- og læringsprofil,
metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner,
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug
af it og andre læremidler i den daglige undervisning og
kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt
samarbejde og forældresamarbejde.
foretage strukturerede observationer af enkeltelever og
grupper af elever,
udarbejde elev- og handlingsplaner,
begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende
indsatser og
samarbejde med skolens interne og eksterne
ressourcepersoner.
Kompetenceområde 4:
Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer
i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt
mangfoldige klasserum.
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Kopi af orientering til folkeskoleforligskredsen om reviderede kompetencemål for læreruddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren
2202146_0003.png
Kompetencemål:
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede
elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og
andres praksis,
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling,
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers
faglige og fagsproglige udvikling,
inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i
undervisningen,
identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for
undervisningen og
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens
øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og
fagsproglige udvikling.
Vidensmål:
Den studerende har viden om
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling,
intersprog,
sprog og literacy i fagundervisningen i et
andetsprogsperspektiv,
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for
identitetsdannelsen,
andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde og
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget
dansk som andetsprog i folkeskolen.
Almen dannelse:
Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)
Kompetenceområde:
Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt
håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs
mangfoldighed.
Kompetencemål:
Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse
udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Færdighedsmål:
Den studerende kan
vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom,
sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning,
Vidensmål:
Den studerende har viden om
kristendommens fortællinger, grundbegreber og
virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders
menneske- og dannelsessyn,
gå i dialog med og reflektere over møder med elever og
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel
forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn,
kontekst,
håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk
tradition og dagligdag,
kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og
deres konsekvenser for skolens dagligdag,
anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske
baggrund,
organisere professionelt samarbejde omkring komplekse
ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse
etiske og religiøse udfordringer i skolen,
traditioner,
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske
kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer
ligeværd og demokratisk dannelse,
mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,
vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle
forskellige former for borgerskab, medborgerskab og
sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og
verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt
kulturelle dannelsesopgave og
perspektiv og
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for
mellem individ og fællesskab.
begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og
solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i
skolen.