Mit nav er Minna Maribel Ipsen, jeg er 20 år gammel og går i 3. g på Det Kristne Gymnasium i
Ringkøbing. Jeg skriver på vegne af min årgang og hele skolens elevflok, da vi oplever nogle
problematikker ved de resterende elevers tilbagevenden.
Da vi fik lov at komme tilbage på skolen for nogle uger siden var vi alle ovenud lykkelige og
samtidig
overraskede. Ser I vor skole er meget lille areal mæssigt og det var svært at se
hvordan vi skulle kunne overholde afstand- og sikkerhedsreglerne med de 52 elever der går
på 3.g årgangen. Men vi vendte tilbage og skolen sammen med eleverne gjorde det bedste de
kunne. Vask hænder som det første når man ankommer, sprite af hver anden time, afstand
mellem bordene og restriktioner på hvor vi måtte opholde os på kollegiet. Alt var taget højde
for og alle kunne med et skyldfrit hjerte sige at reglerne var sikkert overholdt.
Vi ved som elever at vi var heldige at komme tilbage, det gjorde skolen også klart for os, og var
derfor også ekstra strikse med reglerne. For eksempel kunne 2 meters afstand i klasserne kun lade
sig gøre fordi vi er den eneste årgang med 2 klasser og da der ikke var nogle konventionelle
klasselokaler der var stor nok til at møde kraget om 2m afstand, blev den ene klasse undervist i
skolens auditorie og den anden klasse blev undervist i skolens hal. Møder mellem begge klasser,
blev afholdt i spisesalen, der ligepræcist ikke kunne rumme 52 elever med 2 meters afstand, men
det var tæt på.
Det er ikke kun vores 3.g årgang, det er også de andre, mange er bekymrede og utrygge ved at
vende tilbage især fordi at eleverne rejser fra hele Danmark. Vi som 3.g'ere var heldige da vi
vendte tilbage, ingen blev smittet og alle har været påpasselige med hvor de færdes og kun rejst
væk hvis det var absolut nødvendigt, og det, sammen med retningslinjerne har betalt sig. Selvom
vi ankom fra alle hele Danmark - tilmed også Tyskland og USA - har ingen været smittet siden
3.g'erne er vendt tilbage, og det på trods af at mange endda også bor sammen. Vi har været så
glade, ingen er blevet smittet og prøvet at få det bedste ud af situationerne, men det er ikke
længere en mulighed nu da 1. og 2.g'erne vender tilbage, det er svært at genvinde den tryghed vi
lige havde fundet og mange er forfærdede ved tanken om at de nu igen kan være skyld i at deres
kære bliver syge. Skolen mener at det er retfærdiggjort ved at de har brugt en blanding af Efter- og
Højskole retningslinjerne til at lave reglerne 1. og 2.g'ernes tilbagevending, men det virker
nærmere som noget de fortæller sig selv for at kunne sove en en regel sandhed. Mange
efterskoler råder over store arealer, ofte til de mange ekstra aktiviteter de tilbyder. Mange
højskoler er få i antal, hvilket gør det meget nemmere at administrere og i begge tilfælde er der
næppe tale om at elevernes fremtid er på spil. Højskole elever har ingen eksamener, efterskole
elever har jeg hørt får særlige forhold til deres optagelsesprøver og 1. og 2.g'erne har år til at
forbedre deres karakter og eksamener, men det har vi ikke, vi har denne sidste dyrebare tid og
hvis vi misser bare en dag på grund af sygdom kan det have store konsekvenser for vores snit og
dermed også vores fremtid. Det har været stressende nok at skulle leve op til de ekstra timer vi
har fået tildelt, men nu med deres tilbagekommen er det ikke til at holde ud, tanken om at faren
for sygdom er steget helt ekstrem ved deres tilbagevenden.Vi
forstår at regeringen har lavet
særregler med hensyn til eksamen, og det er vi taknemmelige for, men problemet ligger i at
hvis en bliver smittet under de nye omstændigheder vil ALLE 200 bliver smittet, da vi på
ingen måde har mulighed for at hverken holde afstand eller tage andre forbehold end vaske
være hænder.
Jeg ved det er regeringens opfordring til alle gymnasier og med det har de naturligvist haft
flertallet i tankerne, de almene gymnasier. Jeg har hørt forskellige løsninger, nogle lader deres 1.