Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 177
Offentligt
Evaluering af socialt taxameter
Børne- og Undervisningsministeriet
1
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
Indholdsfortegnelse
Evaluering af socialt taxameter ............................................................................................................................. 1
Børne- og Undervisningsministeriet .................................................................................................................... 1
1. Indledning ............................................................................................................................................................ 3
1.1. Hovedkonklusioner..................................................................................................................................... 3
1.2. Baggrund ...................................................................................................................................................... 3
1.3. Indhold ......................................................................................................................................................... 5
2. Analyse af aktivitetsudviklingen, skolestørrelse og geografisk analyse ....................................................... 6
2.1 Aktivitetsanalyse ........................................................................................................................................... 7
2.2. Analyse af institutionernes geografiske placering og udkantstilskud ................................................... 8
2.3 Skolestørrelse .............................................................................................................................................. 10
2.4 Opsamling ................................................................................................................................................... 11
3. Udvikling i frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne ............................................................................... 11
3.1 Frafaldsprocenter på erhvervsuddannelserne fordelt på grundforløb................................................ 12
3.1.1 Merkantilt grundforløb....................................................................................................................... 12
3.1.2 Teknisk grundforløb ........................................................................................................................... 12
4.1 Frafaldsprocenter på gymnasiale uddannelser fordelt på type uddannelse ........................................ 13
4.1.1. Stx......................................................................................................................................................... 14
4.1.2 Hf .......................................................................................................................................................... 14
4.1.3 Hhx ....................................................................................................................................................... 15
4.1.4 Htx ........................................................................................................................................................ 15
5. Sammenhæng mellem omkostning til undervisning og socialt taxameter ............................................... 16
6. Genberegning af socialt taxameter ................................................................................................................. 17
7. Konklusion ........................................................................................................................................................ 18
Bilag 1
–
Institutioner, der modtager socialt taxameter .................................................................................. 19
Bilag 2
–
Modellen for socialt taxameter kort fortalt ...................................................................................... 22
Bilag 3
–
Genberegning af socialt taxameter .................................................................................................... 24
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
1. Indledning
1.1. Hovedkonklusioner
Evalueringen af socialt taxameter finder overordnet tre delkonklusioner. Den første delkonklusion er,
at en stor del af de institutioner, der modtager socialt taxameter, også modtager udkantstilskud.
Derudover er det de to regioner med de største byer, som har den laveste andel af institutioner, der
modtager socialt taxameter. Analysen viser ikke noget entydigt billede af, om det primært er store eller
små institutioner, der modtager socialt taxameter.
Anden delkonklusion er, at institutioner, der har modtaget socialt taxameter, ikke har reduceret frafaldet
mere end andre skoler. Det kan dog ikke på den baggrund afvises, at socialt taxameter har haft en
betydning for frafaldet, da en række andre faktorer ligeledes kan have haft en indvirkning på frafaldet i
den observerede periode, og der i analysen ikke er korrigeret for forhold som socioøkonomiske
forudsætninger, ændringer i elevsammensætning, konjunkturer og reformeffekter.
Tredje delkonklusion er, at de institutioner, som modtager socialt taxameter, i gennemsnit bruger flere
midler på undervisningens gennemførelse pr. årselev end de institutioner, som ikke modtager socialt
taxameter. Dertil kommer, at forskellen er vokset siden indførelsen af socialt taxameter. Det peger alt
andet lige på, at socialt taxameter bruges efter hensigten til trods for, at investeringen ikke umiddelbart
har ført til en reduktion i frafaldet.
Både analysen af aktivitetsudviklingen, analysen af frafaldsudviklingen og analysen af sammenhæng
mellem omkostning til undervisning og socialt tilskud er lavet på hovedinstitutionsniveau, idet socialt
taxameter tildeles til hovedinstitutioner.
1.2. Baggrund
Socialt taxameter blev indført under den daværende S-RV regering med finansloven for 2015 med det
formål at give institutioner med en høj andel af frafaldstruede elever midler til at iværksætte en ekstra
indsats mod frafald.
Socialt taxameter omfatter alle kompetencegivende ungdomsuddannelser, dvs. stx, hf, hhx, htx,
erhvervsuddannelsernes grundforløb og studierettet påbygning og eux. Det udmøntes som et
tillægstaxameter med tre forskellige takststørrelser afhængigt af institutionens andel af frafaldstruede
elever på de enkelte uddannelsesområder.
Institutionen modtager socialt taxameter på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på det
pågældende uddannelsesudbud på institutionen. Beregningsmetoden og baggrund herfor fremgår af
boks 1.
Socialt taxameter er således ikke knyttet til institutionen, men til hvert enkelt uddannelsesudbud.
Såfremt en institution har flere forskellige udbud, kan ét udbud således godt udløse socialt taxameter,
mens et andet ikke udløser socialt taxameter.
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0004.png
Boks 1
Metode for beregning af socialt taxameter
Socialt taxameter er udmøntet gennem tre tillægstaxametre. Takststørrelsen afhænger af andelen af frafaldstruende elever på det pågældende
udbud. Institutioner der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever modtager den laveste takst, institutioner der har mellem 51 og 60 pct.
frafaldstruede elever modtager den mellem takst og institutioner hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruende modtager
den høje takst.
Karakterer som udmøntningsgrundlag
I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel socialt taxameter baseres på, er der lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at
forudsige frafald. Modellen for socialt taxameter baseres på elevernes grundskolekarakterer. Valget af karakterer som udmøntningsgrundlag er
truffet, idet analyser viser, at der er en stor sammenhæng mellem en elevs afgangskarakterer
1
fra grundskolen og samme elevs sandsynlighed for
at fuldføre en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at analyser foretaget af Styrelsen for It og Læring (STIL) viser, at afgangskarakterer i vid
udstrækning opfanger betydningen af bagvedliggende sociale karakteristika som fx forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. Man bliver med
andre ord ikke meget bedre til at forudsige, om en elev har en høj risiko for at falde fra ved at tilføje viden om sociale karakteristika, når man
allerede kender afgangskaraktererne.
Definitionen af en frafaldtruet elev
I den statistiske model, der ligger til grund for beregning af socialt taxameter, defineres en elev som frafaldstruet, hvis elevens
fuldførelsessandsynlighed ligger under landsgennemsnittet på den pågældende uddannelse. Beregningen er foretaget for hver uddannelse og
blev ved indførelsen foretaget på individniveau med udgangspunkt i det seneste tilgængelige elevregister fra Danmarks Statistik.
2
På den
baggrund er der for hver uddannelse beregnet en samlet fuldførelsesprocent og et karakterniveau under hvilket, en elev defineres som
frafaldstruet.
3
Fuldførelsessandsynligheden opgøres separat for de enkelte uddannelsesområder (fx stx og merkantilt grundforløb). Det sikrer, at
alle uddannelsesområder får del i socialt taxameter.
Ved indførelsen blev socialt taxameter finansieret ved at omlægge ca. 2 pct. af undervisningstaxametret
på de berørte uddannelser. Der blev med omlægningen omfordelt ca. 200 mio. kr. til institutioner med
mange frafaldstruede elever fra skoler med færre frafaldstruede elever. Dertil skete en omfordeling på
ca. 60 mio. kr. fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne, da erhvervsuddannelserne ud
fra en gennemsnitsbetragtning har flere frafaldstruede elever end de gymnasiale uddannelser. Af
bilag 2
fremgår en uddybning af modellen for socialt taxameter.
Andelen af frafaldstruede elever og dermed hvilken takst, som den enkelte skoler modtager, opgøres på
baggrund af elevernes grundskolekarakterer. Ved indførelsen blev på den baggrund 102 institutioner
berettiget til at modtage socialt taxameter, heraf var 50 erhvervsskoler, 34 gymnasier, 16 VUC'er, en
privat udbyder af AMU og en professionshøjskole, som udbyder hf.
En genberegning af socialt taxameter blev gennemført på finansloven for 2019. Da der ikke foreligger
data, der kan belyse perioden efter genberegningen, fokuserer indeværende analyse på perioden 2014-
2018 før genberegningen trådte i kraft. Af
bilag 3
fremgår en uddybning af genberegningen af socialt
taxameter.
1
Grundskolekarakterer er et gennemsnit af standpunktskarakterer og afgangskarakterer (Folkeskolens Afgangsprøver). De
to karaktertyper er næsten identiske for den enkelte elev.
2
Seneste elevregister er afsluttet september 2013. Der er taget udgangspunkt i elever, der starter uddannelsen ’normeret tid’
+ 1 år før september 2013. For Stx er det således de elever, der starter i tællingsåret 1/10- 2008
–
30/9-2009. For merkantilt
grundforløb er der taget udgangspunkt i de elever, der starter i tællingsåret 1/10-2009
–
30/9-2010.
Bemærk, at der for EUD kan være forskel på længden af uddannelserne, der er indeholdt. Merkantilt grundforløb er i
hovedreglen på 76 uger, men der er undtagelser på langt færre uger. Eleverne vil således have forskellig mulighed for at nå at
fuldføre.
Unge over 25 indgår ikke i beregningerne.
I de tilfælde, hvor elevernes grundskolekarakter er ukendt, indgår eleverne i beregningerne, som frafaldstruede.
3
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0005.png
1.3. Indhold
Formålet med denne evaluering er at belyse, hvilken betydning socialt taxameter har haft for skoler og
elever på erhvervsuddannelserne og det gymnasiale område siden indførelsen i 2015 og frem til 2018.
Evalueringen har bl.a. fokus på sammenhængen mellem tildelingen af socialt taxameter og udviklingen i
frafaldet. Det bemærkes i den forbindelse, at socialt taxameter på nuværende tidspunkt kun har
eksisteret i 4 kalenderår, hvorfor det kan være vanskeligt at konkludere entydigt, om socialt taxameter
har haft en betydning for frafaldet på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Særligt
taget i betragtning, at en lang række andre faktorer har haft betydning for frafaldet i perioden efter
indførelsen af taxameteret.
Evalueringen sigter således efter at afdække tendenser med henblik på at sandsynliggøre de foreløbige
betydninger af socialt taxameter. Dette gøres tredelt,
jf. figur 1.1.
Evalueringens første afsnit (afsnit 2)
indeholder en analyse af
aktivitetsudviklingen, geografi og
udkantstilskud, samt skolestørrelse af de
institutioner, der modtager socialt
taxameter.
Figur 1.1
Analysestrukturen i evalueringen af socialt taxameter
Del 1
–
Analyse
af aktivitet,
geografi og
skolestørrelse
Del 2
–
Analyse
af frafald
Del 3 -
Omkostning til
undervisning
I evalueringens 3. og 4. afsnit undersøges
Erhvervsuddan-
Aktivitetsanalyse
nelserne
det, om der er en sammenhæng mellem
udviklingen i frafaldet, og hvorvidt
gymnasier og erhvervsskoler har modtaget
Geografi og
De gymnasiale
udkantstilskud
uddannelser
socialt taxameter. Den beskrivende analyse
finder ikke tendenser til, at skoler, som har
modtaget socialt taxameter, har reduceret
Skolestørrelse
frafaldet mere end øvrige skoler. Det
vurderes på den baggrund, at der ikke er
noget klart afsæt for at forsøge at lave en egentlig effektevaluering, som søger at tage højde for om en
lang række faktorer, så som socioøkonomiske forhold, ændringer i elevsammensætning og konjunktur-
og reformeffekter, kan have påvirket frafaldet forskelligt på institutionerne i samme periode.
Tredje del er en analyse af sammenhængen mellem socialt tilskud og omkostninger til undervisningens
gennemførelse i alt (afsnit 5).
I afsnit 6 nævnes genberegningen af socialt taxameter, der blev foretaget på finansloven for 2019.
Afsnit 7 samler op, mens bilag 1 præsenterer socialt taxameters andel af det samlede tilskud til de
enkelte institutioner.
Bilag 2 beskriver modellen for socialt taxameter mens bilag 3 beskriver genberegningen der blev
fortaget på finansloven for 2019 og konsekvenserne som følge heraf.
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0006.png
2. Analyse af aktivitetsudviklingen, skolestørrelse og geografisk analyse
Det samlede tilskud til socialt taxameter udgjorde i 2018 ca. 158,6 mio. kr., hvilket er ca. 70,5 mio. kr.
mindre end i 2015 kr., hvilket skal ses i sammenhæng med faldet i årselever i samme periode,
jf. tabel
2.1.
Erhvervsskolerne modtog den største del af socialt taxameter på ca. 70 pct., hvilket ligger på et
stabilt niveau over hele perioden fra 2015 til 2018.
Tabel 2.1
Udvikling i statslige tilskud til socialt taxameter 2015-2018 på institutionstype
Mio. kr. 2019-pl (andele i parentes)
Samlede statslige tilskud til socialt taxameter
-Heraf erhvervsskoler mv.
-Heraf gymnasier
-Heraf private udbydere af AMU og EUD
-Heraf professionshøjskoler
-Heraf voksenuddannelsescentre
Årselever som modtager socialt tilskud
-Heraf erhvervsskoler mv.
-Heraf gymnasier
-Heraf private udbydere af AMU og EUD
-Heraf professionshøjskoler
-Heraf voksenuddannelsescentre
Kilde: Undervisningsministeriet
Anm.: Grundet afrundinger stemmer summen ikke nødvendigvis med totalen.
2015
218,9 (100 pct.)
160,2 (73 pct.)
39,6 (18 pct.)
0,7 (0 pct.)
0,8 (0 pct.)
17,6 (8 pct.)
44.703 (100 pct.)
32.628 (73 pct.)
8.297 (19 pct.)
150 (0 pct.)
162 (0 pct.)
3.467 (8 pct.)
2016
201,5 (100 pct.)
147,2 (73 pct.)
36,4 (18 pct.)
0,6 (0 pct.)
0,7 (0 pct.)
16,5 (8 pct.)
42.109 (100 pct.)
30.683 (73 pct.)
7.816 (19 pct.)
142 (0 pct.)
153 (0 pct.)
3.315 (8 pct.)
2017
168,3 (100 pct.)
117,5 (70 pct.)
34,2 (20 pct.)
0,4 (0 pct.)
0,6 (0 pct.)
15,6 (9 pct.)
36.030 (100 pct.)
25.089 (70 pct.)
7.515 (21 pct.)
79 (0 pct.)
145 (0 pct.)
3.202 (9 pct.)
2018
158,6 (100 pct.)
109,4 (69 pct.)
33,5 (21 pct.)
0,2 (0 pct.)
0,6 (0 pct.)
14,9 (9 pct.)
34.411 (100 pct.)
23.705 (69 pct.)
7.417 (22 pct.)
55 (0 pct.)
137 (0 pct.)
3.096 (9 pct.)
Tabel 2.2
viser udviklingen i socialt taxameter fordelt på uddannelser. Generelt har alle uddannelser,
bortset fra eux, oplevet et fald i statsligt tilskud til socialt taxameter fra 2015 til 2018. Dette kan primært
forklares ved, at der generelt har været en aktivitetsnedgang på de omfattede uddannelser. Stigningen i
socialt taxameter for eux kan forklares ved, at uddannelsen blev indført i 2015, og derfor har oplevet en
aktivitetsstigning som følge af indfasning af uddannelsen.
Tabel 2.2
Udvikling i statslige tilskud til socialt taxameter 2015-2018 på uddannelsesniveau
Mio. kr. 2019-pl (andele i parentes)
Samlede statslige tilskud til socialt taxameter
-Heraf eux
-Heraf eud, merkantilt grundforløb
-Heraf eud, teknisk grundforløb
-Heraf SOSU
-Heraf hhx
-Heraf htx
-Heraf hf
-Heraf stx
Årselever som modtager socialt tilskud
-Heraf eux
-Heraf eud, merkantilt grundforløb
2015
218,9 (100 pct.)
0,4 (0 pct.)
53,0 (24 pct.)
63,7 (29 pct.)
1,1 (1 pct.)
21,7 (10 pct.)
16,9 (8 pct.)
37,5 (17 pct.)
24,5 (11 pct.)
44.703 (100 pct.)
80 (0 pct.)
10.818 (24 pct.)
2016
201,5 (100 pct.)
1,7 (1 pct.)
44,1 (22 pct.)
59,9 (30 pct.)
1,4 (1 pct.)
20,6 (10 pct.)
16,8 (8 pct.)
34,4 (17 pct.)
22,6 (11 pct.)
42.109 (100 pct.)
365 (1 pct.)
9.210 (22 pct.)
2017
168,3 (100 pct.)
8,0 (5 pct.)
27,2 (16 pct.)
41,6 (25 pct.)
1,9 (1 pct.)
20,3 (12 pct.)
15,7 (9 pct.)
32,2 (19 pct.)
21,4 (13 pct.)
36.030 (100 pct.)
1.713 (5 pct.)
5.816 (16 pct.)
2018
158,6 (100 pct.)
10,9 (7 pct.)
18,4 (12 pct.)
40,9 (26 pct.)
1,6 (1 pct.)
20,6 (13 pct.)
14,2 (9 pct.)
31,3 (20 pct.)
20,7 (13 pct.)
34.411 (100 pct.)
2.373 (7 pct.)
3.996 (12 pct.)
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0007.png
-Heraf eud, teknisk grundforløb
-Heraf SOSU
-Heraf hhx
-Heraf htx
-Heraf hf
-Heraf stx
Kilde: Undervisningsministeriet
12.931 (29 pct.)
237 (1 pct.)
4.475 (10 pct.)
3.478 (8 pct.)
7.609 (17 pct.)
5.076 (11 pct.)
12.429 (30 pct.)
280 (1 pct.)
4.354 (10 pct.)
3.521 (8 pct.)
7.133 (17 pct.)
4.816 (11 pct.)
8.851 (25 pct.)
379 (1 pct.)
4.390 (12 pct.)
3.377 (9 pct.)
6.836 (20 pct.)
4.667 (13 pct.)
8.810 (26 pct.)
312 (1 pct.)
4.508 (13 pct.)
3.126 (9 pct.)
6.713 (20 pct.)
4.572 (13 pct.)
Anm.: Grundet afrundinger stemmer summen ikke nødvendigvis med totalen.
Udviklingen i de samlede niveauer og fordelingen af det statslige tilskud til socialt taxameter følger
aktiviteten på både de forskellige udbud og de forskellige institutionstyper. Det skyldes, at tilskuddet til
socialt taxameter afhænger af aktiviteten på de pågældende udbud på de enkelte institutioner. Faldet i
det samlede statslige tilskud til socialt taxameter kan dermed delvist forklares ved, at der generelt har
været en aktivitetsnedgang på tværs af institutionstyper og uddannelsesudbud. Dette belyses i næste
afsnit.
Derudover har socialt taxameter været underlagt det statslige omprioriteringsbidrag siden 2016, hvilket
også kan forklare en del af faldet i det samlede statslige tilskud til socialt taxameter.
2.1 Aktivitetsanalyse
I dette afsnit ses på den relative aktivitetsudvikling på de institutioner, der modtager socialt taxameter,
sammenlignet med de institutioner der ikke gør, i perioden 2014 til 2018.
Tabel 2.3
viser, at institutionerne samlet set har haft en aktivitetsnedgang. Institutioner, der modtager
socialt taxameter, har dog haft en mindre aktivitetsnedgang (ca. 5 pct.) end institutioner, der ikke
modtager socialt taxameter (ca. 8 pct.).
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0008.png
Tabel 2.3
Aktivitetsudvikling og socialt taxameter 2014-2018
Institutionstype
Erhvervsskoler
Institutioner med socialt taxameter
Institutioner uden socialt taxameter
Procentvis udvikling 2014-2018 ift. samlede aktivitetsudvikling
-6,4 pct.
-3,2 pct.
-9,4 pct.
Gymnasier
Institutioner med socialt taxameter
Institutioner uden socialt taxameter
-1,0 pct.
-2,9 pct.
0,8 pct.
Voksenuddannelsescentre
Institutioner med socialt taxameter
Institutioner uden socialt taxameter
0,8 pct.
1,2 pct.
0,6 pct.
Samlet
Institutioner med socialt taxameter
Institutioner uden socialt taxameter
Kilde: Undervisningsministeriet
-6,5 pct.
-5,0 pct.
-8,0 pct.
Anm.: Institutionstyperne ’Private udbydere af AMU og EUD’ og ’Professionshøjskoler’ indgår ikke i denne oversigt, idet kun
hhv. 4 og 2 institutioner af
pågældende type modtager socialt taxameter.
Det bemærkes, at det primært er aktiviteten på erhvervsskolerne, der driver den negative
aktivitetsudvikling. Erhvervsskoler, som ikke modtager socialt taxameter, har således haft den relativt
største aktivitetsnedgang, svarende til en aktivitetsnedgang på ca. 9,4 pct. fra 2014 til 2018, mens
erhvervsskoler der modtager socialt taxameter har haft en aktivitetsnedgang på ca. 3,2 pct.
For gymnasierne er tendensen omvendt, hvor gymnasier, der ikke modtager socialt taxameter, har haft
en relativt lille aktivitetsfremgang på 0,8 pct., har gymnasier der modtager socialt taxameter haft en
aktivitetsnedgang på ca. 2,9 pct.
VUC har derimod som den eneste institutionstype haft en aktivitetsfremgang samlet set. VUC'er, der
modtager socialt taxameter, har således haft en aktivitetsfremgang på 1,8 pct., mens VUC'er, der ikke
modtager socialt taxameter, har haft en relativt mindre aktivitetsfremgang på 0,6 pct.
Det er generelt vanskeligt præcist at vurdere, om denne tendens skyldes indførelsen af socialt
taxameter, da mange forhold påvirker aktivitetsudviklingen på skolerne, herunder bl.a. den
demografiske udvikling i området, hvor skolen er placeret, erhvervsuddannelsesreformens krav om 02 i
dansk og matematik ved de afsluttende standpunktskarakterer i grundskolen mv.
2.2. Analyse af institutionernes geografiske placering og udkantstilskud
I 2018 modtog i alt 95 institutioner socialt taxameter fordelt på 47 erhvervsskoler, 33 gymnasier, én
professionshøjskole, én privat AMU-udbyder og 15 VUC'er.
Tabel 2.4
viser andelen af institutioner, der modtager socialt taxameter fordelt på regioner. Andelen er
højest i region Sjælland, hvor 68 pct. af institutionerne modtager socialt taxameter, Region Nordjylland,
hvor 56 pct. af institutionerne modtager socialt taxameter og Region Syddanmark, hvor 47 pct. af
8
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0009.png
institutionerne modtager socialt taxameter,
jf. tabel 2.4.
Andelen er lavest i Region Midtjylland, hvor 28
pct. af institutionerne modtager socialt taxameter, og Region Hovedstaden, hvor 27 pct. af
institutionerne modtager socialt taxameter.
Tabel 2.4
Andel af institutioner der modtager socialt taxameter fordelt på regioner.
Region
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Kilde: Undervisningsministeriet
Anm.: Opgørelsen bygger på hovedinstitutionens placering, og der er ikke taget højde for afdelinger og udbudsplaceringer.
Andel institutioner der modtager socialt taxameter
68 pct.
56 pct.
47 pct.
28 pct.
27 Pct.
Tabel 2.4
viser dermed, at regionerne med de største byer har en lavere andel af institutioner, som
modtager socialt taxameter. Dette kan tyde på
,
at det er institutioner i provinsen og udkantskommuner,
som i høj grad modtager socialt taxameter.
Der viser sig desuden en tendens til, at de institutioner, der modtager socialt taxameter, også modtager
udkantstilskud. Undervisningsministeriet yder udkantstilskud til gymnasier og erhvervsskoler, hvis de
opfylder bestemte kriterier. VUC'erne modtager ikke udkantstilskud og indgår således ikke i
figur 2.1.
neden for.
I alt modtager ca. 40 pct. af erhvervsskolerne udkantstilskud, mens ca. 16 pct. af gymnasierne modtager
udkantstilskud.
Figur 2.1
nedenfor viser, at en større del af de skoler, som modtager udkantstilskud,
ligeledes modtager socialt taxameter end de institutioner, der ikke modtager udkantstilskud. Det gør sig
gældende for både erhvervsskoler og gymnasier.
Figur 2.1
viser således, at ca. 50 pct. af de
gymnasier, som modtager udkantstilskud,
også modtager socialt taxameter. Dette er
kun gældende for ca. 22 pct. af de
gymnasier, som ikke modtager
udkantstilskud. For erhvervsskolerne er det
ca. 68 pct. af de institutioner, som
modtager udkantstilskud, der ligeledes
modtager socialt taxameter, mens det er ca.
49 pct. af de institutioner, som ikke
modtager udkantstilskud.
Institutioner, som modtager udkantstilskud,
modtager dermed i højere grad også socialt
taxameter.
Figur 2.1
Andel institutioner som modtager socialt taxameter og udkantstilskud
100
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Udkantstilskud
Ej udkantstilskud
Udkantstilskud
Ej udkantstilskud
Gymnasier
Kilde: Undervisningsministeriet
Erhvervsskoler
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0010.png
2.3 Skolestørrelse
I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem skolestørrelse og hvorvidt en institution modtager
socialt taxameter. Det vil sige, om små skoler i højere grad end store institutioner modtager socialt
taxameter.
Skolestørrelsen defineres ud fra, at den tredjedel af institutionerne, der er mindst, defineres som små,
den mellemste tredjedel er mellemstørrelses skoler og de store skoler defineres som den tredjedel af
skolerne, som er størst inden for de givne institutionstyper. Der indgår 84 erhvervsskoler, 123
gymnasier og 24 voksenuddannelsescentre i analysen,
jf. tabel 2.5.
Tabel 2.5
Skolestørrelse og socialt taxameter 2018
Institutionstype
Erhvervsskoler
Lille
Mellem
Stor
Antal
84
28
28
28
Andel med socialt taxameter
56 pct.
32 pct.
54 pct.
82 pct.
Gymnasier
Lille
Mellem
Stor
123
41
41
41
27 pct.
39 pct.
24 pct.
17 pct.
Voksenuddannelsescentre
Lille
Mellem
Stor
Kilde: Undervisningsministeriet
24
8
8
8
63 pct.
50 pct.
75 pct.
63 pct.
På erhvervsskolerne modtager 56 pct. af skolerne socialt taxameter, svarende til 47 institutioner, mens
det tilsvarende tal for gymnasierne er 27 pct., svarende til 33 institutioner. For VUC'er modtager ca. 63
pct. af institutionerne socialt taxameter, svarende til 15 institutioner.
For erhvervsskolerne synes der at være en sammenhæng mellem skolestørrelse, og hvorvidt
erhvervsskolerne modtager socialt taxameter, således at det primært er de store skoler, der modtager
socialt taxameter. På gymnasierne er der derimod en tendens til, at de små skoler i højere grad end de
store og mellemstore skoler modtager socialt taxameter. På VUC’erne
er billedet mere blandet, hvor de
mellemstore skoler i højest grad modtager socialt taxameter. Der indgår dog få VUC’er
i analysen i
forhold til erhvervsskoler og gymnasier, og konklusionen for VUC’er
kan derfor være tvetydig.
En sandsynlig forklaring på de modsatrettede tendenser for erhvervsskoler og gymnasier kan være, at
flere erhvervsskoler modtager socialt taxameter på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på
mange udbud (hhx, htx, det merkantile grundforløb, sosu grundforløbet, det tekniske grundforløb samt
studierettet påbygning og eux). Jo større en erhvervsskole er, jo større er sandsynligheden således for, at
erhvervsskolen modtager socialt taxameter for ét af ovenstående udbud, da store skoler oftest har flere
10
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
udbud. Dette gør sig ikke gældende for VUC'er og gymnasier, da disse institutionstyper generelt har
færre udbud.
2.4 Opsamling
Ovenstående afsnit 2 viser, at både institutioner, der modtager socialt taxameter og institutioner, der
ikke modtager socialt taxameter, har haft en negativ aktivitetsudvikling i perioden 2014-2018. Det er
særligt drevet af erhvervsskolerne, men også gymnasierne har haft en negativ aktivitetsudvikling, mens
VUC'erne har haft en positiv aktivitetsudvikling.
Analysen viser desuden, at der er en relativt mere positiv aktivitetsudvikling på erhvervsskoler og
voksenuddannelsescentre, der modtager socialt taxameter, end på erhvervsskoler og VUC'er, der ikke
modtager socialt taxameter. For gymnasier er tendensen dog omvendt.
Den geografiske analyse viser, at den hhv. mindste og største andel af institutioner, der modtager socialt
taxameter, findes i hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden. Desuden viser analysen, at
institutioner, der modtager udkantstilskud, i højere grad også modtager socialt taxameter i forhold til
institutioner, der ikke modtager udkantstilskud.
Analysen viser ikke noget entydigt billede af, om det primært er store eller små institutioner der
modtager socialt taxameter. Derimod kan antallet af udbud drive om en institution modtager socialt
taxameter eller ej.
Den næste del af analysen vil se nærmere på udviklingen i frafaldet på hhv. erhvervsuddannelserne og
de gymnasiale uddannelser for at undersøge sammenhængen mellem frafald, og om skoler har modtaget
socialt taxameter.
3. Udvikling i frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne
Anden del af evalueringen er en deskriptiv analyse af sammenhængen mellem socialt taxameter og
udviklingen i frafaldet på hhv. erhvervsuddannelserne (afsnit 3) og de gymnasiale uddannelser (afsnit 4).
Analysen af frafaldet på erhvervsuddannelserne indeholder frafaldsdata fra perioden 2013-2018. Denne
periode dækkes for at sammenligne frafaldsdata for institutionerne før og efter indførelsen af socialt
taxameter. Da socialt taxameter tildeles til skolerne på baggrund af elever på erhvervsuddannelsernes
grundforløb, ses alene på frafaldet på grundforløbet.
Analysen giver ikke et entydigt billede af, at frafaldet er blevet reduceret mere på institutioner, som har
modtaget socialt taxameter end øvrige institutioner. På nogle uddannelsesområder har skoler, som har
modtaget socialt taxameter, reduceret frafaldet mere end øvrige skoler, men på andre
uddannelsesområder er billedet det modsatte. Det kan på den baggrund ikke afvises, at socialt
taxameter har haft en betydning for frafaldet. Det vil imidlertid kræve betydelig yderligere analyse at
søge at belyse dette, da en række andre faktorer vurderes at have påvirket udviklingen i frafaldet i
samme periode. Disse faktorer kan endvidere potentielt påvirke institutionerne forskelligt. Det gælder
særligt erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne, men også forhold som socioøkonomiske
forudsætninger, ændringer i elevsammensætning, konjunkturer mv.
11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0012.png
3.1 Frafaldsprocenter på erhvervsuddannelserne fordelt på grundforløb
På erhvervsuddannelsernes grundforløb skelnes der mellem teknisk grundforløb, merkantilt
grundforløb og grundforløb på SOSU. Udviklingen i frafaldsprocenten på grundforløbet på SOSU
fremgår ikke særskilt i de kommende afsnit, da kun to institutioner modtager socialt taxameter og
datagrundlaget er således ikke tilstrækkeligt til at lave en retvisende analyse. Frafaldsprocenten på
grundforløbet for SOSU indgår dog i den samlede opgørelse af frafaldsprocenten for eud.
I
tabel 3.1
ses udviklingen i frafaldsprocenten i årene før og efter indførelsen af socialt taxameter.
Opgørelsen indeholder elever, der er startet på eud i perioden 2013-2018. På det tekniske område og på
eud samlet ses en klar reduktion i frafaldet i årene efter 2015, hvor socialt taxameter blev indført og
erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft. Faldet ses både for institutioner med og uden tilskud. På
det merkantile område er frafaldsmønsteret et andet, idet der har været en mindre stigning i frafaldet i
senere år.
Tabel 3.1
Frafaldsprocent på EUD fordelt på grundforløb
Ændring
i pct.
point
2,2
1,9
2,1
2013
Pct.
Merkantilt m/ tilskud
Merkantilt u/ tilskud
Merkantilt samlet
12,7
11,7
12,3
2014
13,5
12,7
13,2
2015
14,5
14,6
14,6
2016
13,5
14,8
14,0
2017
13,4
14,2
13,7
2018
14,9
13,6
14,4
Teknisk m/ tilskud
Teknisk u/ tilskud
Teknisk samlet
19,7
17,6
18,7
22,0
19,0
20,6
18,3
15,8
17,1
13,9
13,0
13,4
13,1
12,7
12,9
12,4
12,0
12,2
-7,3
-5,6
-6,5
EUD m/ tilskud
EUD u/ tilskud
EUD i alt
17,5
15,7
16,6
19,6
12,2
15,9
17,1
15,6
16,3
13,7
13,4
13,6
13,2
13,1
13,2
13,4
11,7
12,5
-4,1
-4,0
-4,1
Anm. Frafaldet er målt 3 måneder efter påbegyndelsen af grundforløbet.
Kilde: Børne
–
og Undervisningsministeriets datavarehus
I det følgende beskrives udviklingen i frafaldsprocenten på hhv. det merkantile grundforløb og det
tekniske grundforløb.
3.1.1 Merkantilt grundforløb
Frafaldet på det merkantile grundforløb er samlet set steget med 2,1 pct. point i perioden fra 2013 til
2018. Frafaldsprocenten på institutioner, der modtager socialt taxameter er steget en lille smule mere på
institutioner, som modtager socialt taxameter,
jf. figur 3.2.
Frafaldet på skoler, som modtager socialt
taxameter har ellers i enkelte år i perioden ligget på et lavere niveau end frafaldet på øvrige institutioner,
men grundet udviklingen fra 2017 til 2018 er billedet vendt
.
3.1.2 Teknisk grundforløb
Frafaldet på det tekniske grundforløb er samlet set faldet med 6,5 pct. point i perioden fra 2013 til
2018. Reduktionen ses i særlig grad på institutioner, der modtager socialt taxameter, og frafaldet er i
12
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0013.png
2018 næsten på niveau med frafaldet på øvrige institutioner. Reduktionen i forskellen mellem frafaldet
på de to grupper af institutioner ses særligt i perioden fra 2015 og frem,
jf. figur 3.3
På det tekniske område er der derfor indikationer af, at frafaldet er blevet reduceret mere på skoler,
som har modtaget socialt taxameter, end på øvrige skole.
Figur 3.2
Frafaldsprocent merkantile grundforløb
Figur 3.3
Frafaldsprocent tekniske grundforløb
Procent
25
20
15
10
5
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Procent
25
20
15
10
5
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
4. Udvikling i frafaldsprocent på gymnasiale uddannelser
I dette afsnit undersøges socialt taxameters betydning for frafaldet på de gymnasiale uddannelser ved en
kvantitativ beskrivende analyse af frafaldsdata. Der benyttes samme fremgangsmåde som i analysen af
frafaldet på erhvervsuddannelser i afsnit 3 ovenfor. Analysen af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
indeholder frafaldsdata fra perioden 2013-2017.
4.1 Frafaldsprocenter på gymnasiale uddannelser fordelt på type uddannelse
Inden for de gymnasiale uddannelser skelnes der mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, (hhx og
htx) og de almengymnasiale uddannelser (stx og hf).
Tabel 4.1
viser frafaldsudviklingen på de forskellige gymnasiale uddannelser i perioden 2013-2017
4
.
Frafaldsprocenterne på de fire typer af gymnasiale uddannelser ligger på relativt forskellige niveauer,
hvilket skyldes forskelle på de enkelte uddannelsers opbygning og elevgrupper. Eksempelvis er frafaldet
på hf-uddannelsen mere end dobbelt så højt som på stx.
Frafaldsopgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks elevregister, som senest er opgjort den 30. september 2018. Det er af
den grund ikke meningsfuldt at medtage elever, som er påbegyndt uddannelsen i sommeren 2018, da de ikke har haft
tilstrækkelig tid til at afbryde uddannelsen.
4
13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0014.png
Tabel 4.1
Frafaldsprocent på gymnasiale uddannelser fordelt på type uddannelse
2013
8,1
5,2
5,4
2014
7,5
5,3
5,4
2015
9,3
5,4
5,6
2016
8,3
5,5
5,7
2017
11,4
7,3
7,5
Ændring i
pct. point
3,3
2,1
2,1
Pct.
Stx m/ tilskud
Stx u/ tilskud
Stx samlet
Hf m/ tilskud
Hf u/ tilskud
Hf samlet
14,8
12,2
13,4
16,1
13,5
14,7
18,1
15,1
16,5
18,4
14,8
16,5
23,4
19,9
21,5
8,6
7,7
8,1
Hhx m/ tilskud
Hhx u/ tilskud
Hhx i alt
12,4
10,9
11,2
12,7
9,8
10,3
11,0
9,5
9,7
11,7
9,8
10,1
8,6
7,3
7,5
-3,8
-3,6
-3,7
Htx m/ tilskud
Htx u/ tilskud
Htx i alt
11,6
14,2
13,3
14,3
13,1
13,5
16,0
13,6
14,5
13,5
12,0
12,6
10,0
11,1
10,7
-1,6
-3,1
-1,6
Gymnasiale m/ tilskud
Gymnasiale u/ tilskud
Gymnasiale i alt
12,5
7,5
8,4
13,6
7,6
8,6
14,8
7,7
8,9
14,2
7,7
8,9
16,0
9,0
10,2
0,6
0,1
0,2
Anm.: Frafaldet er mål efter 1. år på den gymnasiale uddannelse.
Kilde: Børne
–
og Undervisningsministeriet pba. Danmarks Statistiks elevregister
I det følgende sammenholdes udviklingen i frafaldet på det gymnasiale område på institutioner, der har
modtaget socialt taxameter, med frafaldet på øvrige institutioner.
4.1.1. Stx
Frafaldsprocenten på stx er samlet set steget over perioden fra 5,4 pct. i skoleåret 2013 til 7,3 pct. i
skoleåret 2017. Stigningen i frafaldet har været lidt højere på institutioner, der modtager socialt
taxameter end på øvrige institutioner,
jf. figur 4.1
4.1.2 Hf
Frafaldsprocenten på hf er i perioden steget fra 13,4 pct. Til 21,5 pct
5
. Frafaldet er steget mere på
institutioner, der modtager socialt taxameter end på øvrige institutioner,
jf. figur 4.2.
5
Stigningen i frafaldet kan hænge sammen med, at optaget af elever med svage faglige forudsætninger på hf er stigende,
jf.
Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2017/18.
14
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0015.png
Figur 4.1
Frafaldsprocent stx
Figur 4.2
Frafaldsprocent hf
Procent
25
20
15
10
5
0
2013
2014
2015
2016
2017
Procent
25
20
15
10
5
0
2013
2014
2015
2016
2017
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
4.1.3 Hhx
Frafaldsprocenten på hhx er samlet set faldet en i perioden fra 11,2 pct. i 2013 til 7,5 pct. i skoleåret
2017. Frafaldet er faldet en lille smule mere på institutioner, der har modtaget socialt taxameter end på
øvrige institutioner.
4.1.4 Htx
Frafaldsprocenten på htx er samlet set faldet fra 13,3 procent i 2013 til 10,7 procent i 2017.
Frafaldet er faldet mindre på institutioner, som har modtaget socialt taxameter. Det kan imidlertid
forklares med, at frafaldet var på et meget lavt niveau i 2013, og ses i stedet på perioden 2014-2017 er
frafaldet faldet mere blandt institutioner, som har modtaget socialt taxameter. Htx er det eneste
uddannelsesområde, hvor frafaldet i 2017 er lavere på institutioner, der har modtaget socialt taxameter
end på øvrige institutioner.
Figur 4.3
Frafaldsprocent hhx
Figur 4.4
Frafaldsprocent htx
Procent
25
20
15
10
5
0
2013
2014
2015
2016
2017
Procent
25
20
15
10
5
0
2013
2014
2015
2016
2017
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Frafald m/ tilskud
Frafald u/ tilskud
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0016.png
5. Sammenhæng mellem omkostning til undervisning og socialt taxameter
Tredje del er en analyse af sammenhængen mellem socialt taxameter og omkostninger til
undervisningens gennemførelse i alt. Formålet hermed er at undersøge, hvorvidt de skoler, som fra
2015 har modtaget socialt taxameter, har brugt dem til at iværksætte en ekstra indsats mod frafald.
Det følger af bloktilskudsprincippet, at institutionerne disponerer frit over de samlede statslige tilskud
under forudsætning af, at de opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelser og gennemfører den
aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Det betyder, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har
oplysninger om, hvad netop socialt taxameter er brugt til ude på skolerne. I skolernes regnskaber
fremgår det imidlertid, hvor meget den enkelte skole har brugt til undervisningens gennemførelse i alt,
hvilket kan give en indikation af, om institutionerne har brugt socialt taxameter til en indsats mod
frafald.
Analysen tager udgangspunkt i skolernes regnskaber i årene 2014-2018.
Tabel 5.1
Omkostninger til undervisningens gennemførelse i pct. af omkostninger i alt
Difference
(pct.point)
0,6
0,8
-0,4
I pct. af omkostninger
Erhvervsskoler i alt
Modtager socialt taxameter
Modtager ikke socialt taxameter
2014
63,6
64,7
61,7
2015
64,5
65,8
62,1
2016
64,7
66,1
61,5
2017
63,9
65,2
60,7
2018
64,2
65,5
61,3
Gymnasier i alt
Modtager socialt tilskud
Modtager ikke socialt tilskud
73,6
73,9
73,5
74,3
74,6
74,2
74,4
74,5
74,4
75,4
75,7
75,2
75,4
75,4
75,4
1,8
1,5
1,9
Voksenuddannelsescentre i alt
Modtager socialt tilskud
Modtager ikke socialt tilskud
Kilde: Undervisningsministeriet
71,4
72,1
70,4
72,2
73,0
71,2
72,2
73,5
70,4
73,8
74,5
72,9
74,1
74,6
73,5
2,7
2,5
3,1
Både erhvervsskoler, gymnasier og VUC'er har fra 2014-2018 øget deres udgifter til undervisningens
gennemførelse i pct. af de samlede omkostninger. Erhvervsskolerne bruger således 0,6 pct. point mere
på undervisningens gennemførelse i 2018 sammenlignet med 2014. For gymnasierne og VUC'erne er
der tale om et øget forbrug på hhv. 1,8 pct. point og 2,7 pct. point.
På erhvervsskolerne er det særligt de institutioner, som modtager socialt taxameter, der forklarer
udviklingen, da erhvervsskoler, der modtager socialt taxameter, i 2018 bruger 0,8 pct. point mere på
undervisningens gennemførelse i pct. af omkostningerne i alt end i 2014. Erhvervsskoler, som ikke
modtager socialt taxameter, bruger derimod 0,4 pct. point mindre.
For gymnasierne har både skoler, der modtager socialt taxameter, og skoler, der ikke modtager socialt
taxameter, øget deres forbrug med hhv. 1,5 pct. og 1,9 pct. Det er således de skoler, som ikke modtager
socialt taxameter, som har øget deres forbrug mest. Forskellen er dog relativt marginal og kan skyldes
tilfældigheder.
16
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0017.png
På VUC ses det ligesom på gymnasierne, at det er skolerne, der ikke modtager socialt taxameter, som
har øget deres forbrug på undervisningens gennemførelse i pct. af omkostninger i højere grad end
skoler, som modtager socialt taxameter. De skoler, som modtager socialt taxameter, bruger således 2,5
pct. point mere i 2018 end i 2014, mens skoler, der ikke modtager socialt taxameter, bruger 3,1 pct.
point mere over perioden.
Ovenstående viser således, at de skoler, der modtager socialt taxameter, også har øget deres forbrug på
undervisningens gennemførelse. Det indikerer, at socialt taxameter bliver brugt efter hensigten.
Figur 5.1 viser samme tendens, når
der ses på udviklingen i
omkostninger til undervisningens
gennemførelse pr. årselev.
Institutioner, der modtager socialt
taxameter, bruger generelt flere
penge pr. årselev på undervisningens
gennemførelse end skoler, der ikke
modtager socialt taxameter.
Niveauforskellen bliver endvidere
større efter indførelsen af socialt
taxameter, hvilket indikerer, at
skolerne, der modtager socialt
taxameter, i høj grad bruger dem
efter hensigten.
Figur 5.1
Udviklingen i omkostninger til undervisningens gennemførelse pr. årselev
74.000
72.000
70.000
68.000
66.000
64.000
62.000
60.000
2014
2015
2016
2017
2018
Modtager socialt taxameter
Modtager ikke socialt taxameter
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
6. Genberegning af socialt taxameter
Socialt taxameter skal genberegnes hvert tredje år. Det fremgår af lovforslaget
2014/1 LF 78,
der blev
fremsat i forbindelse med indførelsen. Kadencen for genberegning afspejler en afvejning af at skabe
budgetsikkerhed for institutionerne i den mellemliggende periode og samtidig basere
tilskudsudbetalingen på et opdateret grundlag gennem en reberegning af modellen på opdaterede og
forholdsvist tidstro data.
Socialt taxameter blev første gang genberegnet på finansloven for 2019. Genberegningen blev foretaget
ud fra samme princip som den oprindelige model, men med afsæt i seneste kendte data for frafald på
de enkelte uddannelser sammenholdt med elevernes karakterer fra grundskolen. På institutionsniveau
anvendes i genberegningen desuden senest kendte tilgang på de enkelte uddannelsesudbud.
Genberegningen var udelukkende en opdatering af nyeste data og gav ikke anledning til justering af
taksterne for socialt taxameter på finansloven for 2019 eller til en ændring af de skæringspunkter, der
fremgår af finansloven, som definerer, hvornår en institution er berettiget til socialt taxameter for et
uddannelsesudbud.
17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og undervisningsministeriet modtager mange henvendelser og spørgsmål til social taxameter og
genberegningen. Modellen og genberegningen vurderes vanskelig at formidle, hvilket vurderes at
udgøre en udfordring for institutionerne ift. at kunne forudsige og forstå deres evt. indtægter herfra. I
forbindelse med genberegningen af socialt taxameter var der en del kritik fra sektoren. Kritikken gik
bl.a. på, at modellens knækpunkter gør, at der skal ganske lidt til for at det kan have stor betydning for
en institutions berettigelse til socialt taxameter, og at genberegningens konsekvenser kom bag på en
række institutioner. Kritikken kom særligt fra de institutioner, der som følge af genberegningen ikke
længere var berettiget til at modtage socialt taxameter for et eller flere af deres udbud og dermed
mistede statsligt tilskud. Børne- og undervisningsministeriet har på den baggrund erkendt, at der er
behov for en større informationsindsats før og om konsekvenserne for de enkelte institutioner ved
genberegning. I
bilag 3
er genberegningen og konsekvenserne heraf beskrevet.
7. Konklusion
Evalueringen viser overordnet set, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem socialt taxameter
og frafald på erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser. Denne konklusion baserer sig på,
at der ikke deskriptivt kan ses en tendens til, at skoler, der modtager socialt taxameter, har reduceret
frafaldet mere end skoler, der ikke modtager socialt taxameter. Det vurderes derfor usandsynligt, at en
egentlig effektevaluering vil give en anden konklusion. Da en række andre faktorer vurderes at have
påvirket udviklingen i frafaldet i samme periode, herunder potentielt forskelligt for forskellige
institutioner, vil en egentlig effektevaluering imidlertid kræve, at der forsøges taget højde for effekterne
af bl.a. erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne, forskellige i socioøkonomiske forudsætninger,
ændringer i elevsammensætning, konjunkturer mv.
Den geografiske analyse viser, at de institutioner, der modtager socialt taxameter, i høj grad også
modtager udkantstilskud. Det understøttes af, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland har den
laveste andel af institutioner, der modtager socialt taxameter, hvilket kan indikere, at institutioner, der
modtager socialt taxameter, i højere grad ligger uden for de store byer.
Samtidig viser evalueringen, at institutioner, der modtager socialt taxameter, generelt bruger flere penge
på undervisningens gennemførelse end skoler, der ikke modtager socialt taxameter. Niveauforskellen er
øget efter indførelsen af socialt taxameter, hvilket indikerer, at de skoler, der modtager socialt
taxameter, bruger dem efter hensigten.
18
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0019.png
Bilag 1
–
Institutioner, der modtager socialt taxameter
Nedenstående tabeller viser de institutioner, der modtog socialt taxameter i 2018, fordelt på
institutionstype, samt socialt taxameters andel af det samlede tilskud til den enkelte institution.
Udregningerne er lavet på baggrund af data fra 2018 og dermed før genberegningen af socialt taxameter
på finansloven for 2019.
Tabel 7.1
Gymnasier som modtager socialt taxameter 2018, samt socialt taxameters andel af det samlede statslige tilskud
Socialt taxameter
(mio. kr.)
33,0
0,4
0,5
0,2
0,4
0,3
0,5
2,8
0,5
2,0
0,4
1,0
0,5
3,1
2,8
0,6
0,5
3,1
1,6
0,4
0,8
1,8
0,5
1,0
0,4
1,0
0,8
0,5
0,3
0,4
0,4
0,5
0,4
2,7
Socialt taxameter pr.
årselev (kr.)
59.617
970
561
773
1.023
685
530
4.944
687
5.093
845
5.084
662
4.344
3.657
1.497
698
4.370
4.314
619
994
4.673
1.358
762
661
730
1.295
452
583
996
641
530
436
4.152
Socialt taxameters andel
af samlet tilskud (pct.)
2,0
1,2
0,7
1,0
1,3
0,9
0,7
5,8
0,9
6,1
1,0
5,6
0,9
5,5
4,6
2,0
0,9
5,5
5,3
0,8
1,3
5,8
1,6
1,0
0,9
0,9
1,6
0,6
0,7
1,2
0,8
0,7
0,6
4,9
Institution
Gymnasier
Brønderslev Gymnasium og HF
Egedal Gymnasium og HF
Fjerritslev Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium og HF
Grindsted Gymnasium og HF
Haderslev Katedralskole
Herlev Gymnasium og HF
Himmelev Gymnasium
Hvidovre Gymnasium og HF
Høje-Taastrup Gymnasium
Høng Gymnasium og HF
Ikast-Brande Gymnasium
Kalundborg Gymnasium og HF
København Åbne Gymnasium
Lemvig Gymnasium
Middelfart Gymnasium og HF-Kursus
Midtsjællands Gymnasium
Nakskov Gymnasium og HF
Nykøbing Katedralskole
Nørresundby Gymnasium og HF
Odsherred Gymnasium
Ribe Katedralskole
Slagelse Gymnasium
Solrød Gymnasium
Stenhus Gymnasium
Stuer Statsgymnasium
Svendborg Gymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Vestjysk Gymnasium Tarm
Vordingborg Gymnasium og HF
Aabenraa Statsskole
Aalborghus Gymnasium
Aarhus Gymnasium, Tilst
Kilde: BUVM
Anm: Det samlede statslige tilskud udgør de samlede tilskud udbetalt fra § 20.31.01, § 20.31.02, § 20.41.01, § 20.42.02 og § 20.74.02.
19
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0020.png
Tabel 7.2
Erhvervsskoler, som modtager socialt taxameter 2018, samt socialt taxameters andel af det samlede statslige tilskud
Socialt taxameter
(mio. kr.)
107,8
0,3
1,8
0,5
7,4
5,5
2,5
0,1
3,3
1,7
0,8
4,0
4,1
3,7
2,6
4,5
0,5
0,2
0,3
1,1
0,8
0,5
1,8
0,2
3,2
1,2
1,0
3,6
0,8
9,4
0,3
1,2
2,8
0,4
1,5
2,9
6,4
4,8
2,3
1,3
0,2
2,1
2,1
0,1
1,1
Socialt taxameter pr.
årselev (kr.)
90.197
931
2.709
480
3.528
4.272
3.205
510
1.751
2.352
1.410
2.483
3.648
2.069
2.075
3.338
1.020
2.698
579
9.352
4.329
212
646
2.842
1.156
2.097
748
2.305
437
1.681
2.077
859
1.011
564
2.224
2.576
1.724
1.376
1.109
620
607
1.234
1.716
258
3.830
Socialt taxameters andel
af samlet tilskud (pct.)
1,7
0,6
3,4
0,5
4,5
4,3
1,9
0,7
1,7
2,3
1,2
2,5
4,1
2,3
2,0
2,9
1,5
2,2
0,8
11,6
6,2
0,2
0,9
2,3
1,6
1,6
1,1
2,6
0,4
1,7
1,9
1,2
1,1
0,7
1,8
2,9
1,5
1,2
1,5
0,7
0,9
1,3
2,1
0,4
5,5
Institution
Erhvervsskoler
AMU Nordjylland
Business College Syd Mommark HkS
Campus Bornholm
Campus Vejle
CELF
–
Center for erhvervsrettede udd. Lolland-Falster
College360
Erhvervsgymnasiet Grindsted
Erhvervsskolen Nordsjælland
Erhvervsskolerne Aars
EUC Lillebælt
EUC Nord
EUC Nordvest
EUC Nordvestsjælland
EUC Sjælland
EUC Syd
Frederikshavn Handelsskole
Grindsted Landbrugsskole
Haderslev Handelsskole
Handelsgymnasiet Ribe
Handelsgymnasiet Vestfyn
Herningsholm Erhvervsskole
IBC International Business College
Kjærgård Landbrugsskole
Knord
Kold College
Køge Handelsskole
Learnmark Horsens
Mercantec
NEXT Uddannelse København
Nordjyllands Landbrugsskole
Roskilde Handelsskole
Rybners
Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Skive College
Svendborg Erhvervsskole
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
TEC, Technical Education Copenhagen
Tietgenskolen
Tradium
Tønder Handelsskole
Uddannelsescenter Holstebro
Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium
Vejen Business College
20
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0021.png
Viden Djurs
Zealand Business College
Aalborg Handelsskole
Kilde: BUVM
1,6
7,0
2,4
1.159
1.384
1.009
1,3
1,4
1,4
Anm: Det samlede statslige tilskud udgør de samlede tilskud udbetalt fra § 20.31.01, § 20.31.02, § 20.41.01, § 20.42.02 og § 20.74.02.
Tabel 7.3
VUC’er
som
modtager socialt taxameter 2018, samt socialt taxameters andel af det samlede statslige tilskud
Socialt taxameter (mio.
kr.)
14,7
1,7
0,7
0,6
1,4
0,3
0,8
0,7
0,5
1,4
0,6
1,1
1,8
0,9
1,2
1,0
Socialt taxameter pr.
årselev (kr.)
13.608
1.255
1.249
835
1.635
550
1.702
565
547
436
476
641
921
1.032
1.259
506
Socialt taxameters andel
af samlet tilskud (pct.)
0,9
1,5
1,4
0,9
1,8
0,6
1,8
0,7
0,6
0,5
0,5
0,7
1,1
1,1
1,4
0,6
Institution
Voksenuddannelsescentre
HF og VUC København Syd
Kolding HF og VUC
Nordvestsjællands HF og VUC
Randers HF og VUC
Skive-Viborg HF og VUC
Thy-Mors HF og VUC
Vestegnen HF og VUC
VUC Lyngby
VUC og HF Nordjylland
VUC Roskilde
VUC Storstrøm
VUC Syd
VUC Vest
VUC Vestsjælland Syd
Aarhus HF og VUC
Kilde: BUVM
Anm: Det samlede statslige tilskud udgør de samlede tilskud udbetalt fra § 20.31.01, § 20.31.02, § 20.41.01, § 20.42.02 og § 20.74.02.
21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0022.png
Bilag 2
–
Modellen for socialt taxameter kort fortalt
Formålet med socialt taxameter er, at give institutioner med mange elever med en svag social baggrund
og et højt frafald flere ressourcer til at iværksætte en målrettet indsats for at reducere frafaldet. Det kan
fx være via en styrket undervisningsdifferentiering, mentorordninger eller lignende, der systematisk
retter sig mod at reducere frafaldet.
Omfattede uddannelser
Socialt taxameter omfatter alle kompetencegivende ungdomsuddannelser, dvs. stx, hf, hhx, htx,
erhvervsuddannelsernes grundforløb og studierettet påbygning og eux, og udmøntes som et
tillægstaxameter med tre forskellige takststørrelser afhængigt af institutionens andel af frafaldstruede
elever på de enkelte uddannelsesområder.
Omfang og udmøntning
Med indførelse af socialt taxameter blev der omfordelt 200 mio. kr. til skoler med forholdsvis mange
frafaldstruede elever. På de berørte uddannelser blev undervisningstaxameteret omlagt med ca. 2 pct.
årligt.
Socialt taxameter er udmøntet gennem tre tillægstaxametre der ved indførelsen lå imellem ca. 4.000 og
6.000 kr. pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på den enkelte institution.
Takststørrelsen afhænger af andelen af frafaldstruende elever på det pågældende udbud. Institutioner
der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever modtager den laveste takst, institutioner der har
mellem 51 og 60 pct. frafaldstruede elever modtager den mellem takst og institutioner hvor 61 pct. eller
derover af eleverne vurderes at være frafaldstruende modtager den høje takst.
Karakterer som udmøntningsgrundlag
I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel socialt taxameter baseres på, er der lagt vægt på, at
der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald. Herudover er det et selvstændigt hensyn, at
modellen er gennemskuelig for skolerne og administrativ enkel.
En række undersøgelser dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem sociale karakteristika og
elevers frafald på ungdomsuddannelser. Det gælder fx forældres uddannelse og indkomst samt
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Modellen for socialt taxameter baseres på elevernes grundskolekarakterer. Valget af karakterer som
udmøntningsgrundlag er truffet, idet analyser viser, at der er en stor sammenhæng mellem en elevs
afgangskarakterer
6
fra grundskolen og samme elevs sandsynlighed for at fuldføre en
ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at analyser foretaget af Styrelsen for It og Læring (STIL) viser, at
afgangskarakterer i vid udstrækning opfanger betydningen af bagvedliggende sociale karakteristika som
fx forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. Man bliver med andre ord ikke meget bedre til at
forudsige, om en elev har en høj risiko for at falde fra ved at tilføje viden om sociale karakteristika, når
man allerede kender afgangskaraktererne.
Definitionen af en frafaldtruet elev
I den statistiske model, der ligger til grund for beregning af socialt taxameter, defineres en elev som
frafaldstruet, hvis elevens fuldførelsessandsynlighed ligger under landsgennemsnittet på den
pågældende uddannelse.
6
Grundskolekarakterer er et gennemsnit af standpunktskarakterer og afgangskarakterer (Folkeskolens Afgangsprøver). De
to karaktertyper er næsten identiske for den enkelte elev.
22
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0023.png
Beregningen er foretaget for hver uddannelse og blev ved indførelsen foretaget på individniveau med
udgangspunkt i det seneste tilgængelige elevregister fra Danmarks Statistik.
7
På den baggrund er der for hver uddannelse beregnet en samlet fuldførelsesprocent og et
karakterniveau under hvilket, en elev defineres som frafaldstruet.
8
På stx var der ved indførelsen eksempelvis en samlet fuldførelsesprocent på 85,3 pct. På baggrund af
den enkelte elevs grundskolekarakterer kan det estimeres, om elevens sandsynlighed for fuldførelse er
større eller mindre end 85,3 pct. En stx-elev, hvis fuldførelsessandsynlighed fx er på 80 pct., vurderes
således at være frafaldstruet.
Grundskolekarakterer fremstår dermed som den bedste enkeltstående indikator til at forudsige frafald
på ungdomsuddannelserne. Dertil kommer, at grundskolekarakterer udgør et administrativt enklere og
mere gennemskueligt udmøntningsgrundlag. Det skyldes dels, at Børne- og Undervisningsministeriet
selv råder over data og derfor ikke vil være afhængig af særlige dataleverancer fra Danmarks Statistik
eller ekstra indberetninger fra institutionerne, dels at den enkelte institution i højere grad vil kunne
genkende sig selv i den endelige model, idet institutionerne i almindelighed har et vist kendskab til deres
elevers afgangskarakter.
Ansøgere via optagelse.dk har således pligt til i forbindelse med ansøgningen at vedhæfte deres
standpunktskarakterer fra grundskolen. Det foregår automatisk, da det er grundskolen, der sikrer, at
karakterne overføres. De institutioner, som ansøgerne søger om optagelse på, kan hente
standpunktskaraktererne ned fra optagelse.dk, men har ikke pligt til at gøre det eller til at etablere en
database med oplysningerne.
Fuldførelsessandsynligheden opgøres separat for de enkelte uddannelsesområder (fx stx og merkantilt
grundforløb). Det sikrer, at alle uddannelsesområder får del i socialt taxameter. På merkantilt
grundforløb var der ved indførelsen eksempelvis en samlet fuldførelsesprocent på 70,7 pct. og et
dertilhørende karakterniveau på 4,0.
7
Seneste elevregister er afsluttet september 2013. Der er taget udgangspunkt
i elever, der starter uddannelsen ’normeret tid’
+ 1 år før september 2013. For Stx er det således de elever, der starter i tællingsåret 1/10- 2008
–
30/9-2009. For merkantilt
grundforløb er der taget udgangspunkt i de elever, der starter i tællingsåret 1/10-2009
–
30/9-2010.
Bemærk, at der for EUD kan være forskel på længden af uddannelserne, der er indeholdt. Merkantilt grundforløb er i
hovedreglen på 76 uger, men der er undtagelser på langt færre uger. Eleverne vil således have forskellig mulighed for at nå at
fuldføre.
Unge over 25 indgår ikke i beregningerne.
I de tilfælde, hvor elevernes grundskolekarakter er ukendt, indgår eleverne i beregningerne, som frafaldstruede.
8
23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
Bilag 3
–
Genberegning af socialt taxameter
På finansloven for 2019 blev der foretaget en genberegning af socialt taxameter. Genberegningen blev
foretaget ud fra samme princip som den oprindelige model men med afsæt i seneste kendte data for
frafald på de enkelte uddannelser sammenholdt med elevernes karakterer fra grundskolen. På
institutionsniveau blev i genberegningen desuden anvendt senest kendte tilgang på de enkelte
uddannelsesudbud.
Genberegningen gav ikke anledning til justering af taksterne for socialt taxameter på FL19. Derudover
førte genberegningen heller ikke til en ændring af de skæringspunkter der fremgår af finansloven, som
definerer hvornår en institution er berettiget til socialt taxameter for et uddannelsesudbud.
Samlet set indebar genberegningen, at der i 2019 blev udmøntet ca. 190 mio. kr. til socialt taxameter,
hvilket er en stigning på godt 30 mio. kr. i forhold til 2018, hvor der blev udmøntet 159 mio. kr.
Genberegningen bygger på seneste kende aktivitetsdata til og med 3. kvartal 2018. Det endelig tilskud
til socialt taxameter for 2019 afhænger af den faktiske aktivitet i 2019.
Udfaldet af genberegning havde omfordelingsmæssige konsekvenser på tværs af institutionstyper og
uddannelsesområder samt mellem de enkelte institutioner, hvilket er uddybet nedenfor.
Årsager til forskydninger
Når der ses en stigning i tildeling af socialt taxameter fra 2018 til 2019, så kan det ikke på den baggrund
konkluderes, at elevgrundlaget under et er blevet svagere. Stigningen vurderes i højere grad at være et
udtryk for, at den underliggende variation skolerne imellem er blevet større. Dvs. at den relative forskel
mellem de enkelte skolers elevgrundlag bliver større. Med andre ord kan man tale om, at ’stærke’ elever
i højere grad søger en gruppe af skoler og ’svage’ elever i højere grad
søger en anden gruppe af skoler
inden for den enkelte uddannelse. Den øgede forskellighed blandt skolerne skaber således øget basis for
omfordeling.
Når voksenuddannelsescentrene, som det fremgår nedenfor, står til at opleve et fald i socialt taxameter,
så kan det omvendt begrundes med at elevgrundlaget på de enkelte udbud af to-årig hf er blevet mere
homogent. Derved er basis for omfordeling mindre.
Endvidere sker der forskydninger i tilskud på tværs af uddannelses- og institutionstyper når
institutioner med lille volumen i et udbud forlader modellen, mens institutioner med stort udbud tilgår
modellen og vice versa.
Det bemærkes, at det samlede tilskud via socialt taxameter til institutionen dels afhænger af elevtallet på
de enkelte udbud, dels af den takst institutionen modtager for det enkelte udbud. Det betyder, at et fald
i det samlede tilskud, både kan skyldes ændring i elevtal og evt. ændring i takststørrelsen.
Konsekvenser per institutionstype
Genberegningen af socialt taxameter betød, at både erhvervsskoler og gymnasier modtog et større
tilskud i socialt taxameter i 2019 end i 2018 på hhv. ca. 20 mio. kr. og ca. 25 mio. kr. Modsat mistede
voksenuddannelsescentrene ca. 10 mio. kr.,
jf. tabel 1.
24
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0025.png
Tabel 1:
Konsekvens af genberegning af socialttaxameter per institutionstype
Mio. kr.
Erhvervsskoler m.v.
Gymnasier og HF-kurser
Voksenuddannelsescentre
Private udbydere af AMU og EUD
Professionshøjskoler
Studenterkurser
2018
109
31
15
-
1
-
2019
128
57
5
-
-
-
Ændring
19
26
-10
-
-1
-
Samlet
156
190
34
Kilde: BUVM
Anm.: Tilskud i 2019 beregnet ifm. genberegning kan afvige fra det faktiske tilskud i 2019, da det afhænger af aktiviteten i 2019.
Konsekvenser per uddannelse
Genberegningen førte til en omfordeling inden for de gymnasiale uddannelser, således at stx og htx
modtog et større tilskud i socialt taxameter i 2019 end i 2018, mens hf og hhx mistede tilskud i 2019 i
forhold til i 2018. For erhvervsuddannelserne betød genberegningen, at de tekniske grundforløb
modtog et større tilskud i 2019 i forhold til i 2018, mens konsekvenserne for de andre
erhvervsuddannelser er relativt små,
jf. tabel 2.
Tabel 2:
Konsekvens af genberegning af socialttaxameter per uddannelse
Mio. kr.
stx
hf
hhx
htx
tekniske grundforløb
merkantil grundforløb
SOSU grundforløb
Merkantil eux
Teknisk eux
Samlet
2018
21
31
20
14
40
18
2
10
1
157
2019
62
7
6
21
62
20
-
10
3
191
Ændring
41
-24
-14
7
22
2
-2
-
2
34
Kilde: BUVM
Anm.: Tilskud i 2019 beregnet ifm. genberegning kan afvige fra det faktiske tilskud i 2019, da det afhænger af aktiviteten i 2019.
Konsekvenser for de enkelte institutioner
For de enkelte institutioner betød genberegningen en omfordeling mellem institutionerne. Nogle
institutioner, som ikke var berettiget til socialt taxameter i 2018, blev efter genberegningen berettiget.
Omvendt var andre institutioner ikke længere berettiget til at modtage socialt taxameter. For andre
institutioner betød genberegningen, at de fik et større eller mindre tilskud end før genberegningen.
Tabel 3
viser et overblik over hvor mange institutioner der blev berettiget til socialt taxameter i 2019
efter genberegningen i forhold til i 2018.
25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Afsluttede evaluering af socialt taxameter, fra børne- og undervisningsministeren
2192929_0026.png
Blandt erhvervsskolerne er der flest institutioner, der ikke var berettiget til socialt taxameter i 2018, men
blev berettiget i 2019 efter genberegningen. Til sammenligning er der blandt
voksenuddannelsescentrene ingen institutioner, der blev berettiget i 2019, som ikke også var berettiget i
2018,
jf. tabel 3.
Tabel 3:
Ændring i antallet af institutioner der er berettiget til socialt taxameter
Erhvervsskoler
Fik i 2018
46
Fik ikke i 2018
31
Får i 2019
44
Får ikke i 2019
2
Får i 2019
14
Får ikke i 2019
17
Almene gymnasier
Fik i 2018
33
Fik ikke i 2018
89
Får i 2019
20
Får ikke i 2019
13
Får i 2019
9
Får ikke i 2019
80
Voksenuddannelsescentre
Fik i 2018
15
Fik ikke i 2018
6
Får i 2019
4
Kilde: BUVM
Får ikke i 2019
11
Får i 2019
-
Får ikke i 2019
6
Ser man på ændringen som følge af genberegningen socialt taxameter relativt til institutionernes
samlede statstilskud, betød genberegningen, at alle erhvervsskoler i top 10 oplevede en relativ ændring i
forhold til deres samlede statstilskud på over 1 pct. Til sammenligningen var der kun 6 institutioner, der
mistede mere end 1 pct.
For de almene gymnasier opnåede alle institutioner i top 10 en relativ ændring i forhold til deres
samlede statstilskud på mellem 4 og 5 pct. Mens de 10 institutioner der mister mest, mister mellem 1 og
2 pct. af deres samlede statstilskud.
For både erhvervsskolerne og de almene gymnasier føret genberegningen af socialt taxameter således til
større gevinster i toppen end de førte til tab i bunden.
Voksenuddannelsescentrene er de institutioner, der oplede de største tab sfa. genberegningen. Her
mistede 14 institutioner tilskud som følge af genberegningen, dog mistede de relativt lidt i forhold til de
erhvervsskoler og gymnasier der mister mest.
26