3 aktuelle cases: Sommeraktiviteter for børn og unge 2020
Børnehjælpsdagen:
Børnehjælpsdagen, der udelukkende arbejder med anbragte børn og udsatte unge, der
tidligere har været anbragt, har 5 planlagte sommercamps og 12 sommerarrangementer, der
har været planlagt længe. Lige nu afventer ca. 3.300 anbragte børn og unge på en afklaring
om, hvorvidt de kan komme af sted. Målgruppen er meget udfordrede og påvirkede af
corona nedlukningen. Det vil være EN KÆMPE GAVE, hvis vi kunne få samme retningslinjer
som efterskolerne, selvfølgelig i respekt af alle de rammer, der er udstukket af Børne- og
Undervisningsministeriet i forbindelse med genåbningens fase 2 og 3. Vi har 3-4 ugers
effektueringstid, så for hver dag, der går, må vi skuffe flere og flere anbragte børn og unge.
LøkkeFonden:
DrengeAkademiet har til formål at give +100 udfordrede drenge en bedre chance i livet ved
at fremme deres faglige, personlige og sociale kompetencer DrengeAkademiet består af 2
dele gennem hhv. en 14-dages camp i sommerferien samt et 1-årigt gruppe mentorforløb.
Drengene i målgruppen bærer på mange negative historier, hvor følelsen af nederlag og
fiasko er gennemgående. De har mistet troen på sig selv, motivation for skolen samt har få
eller ingen venner. For dem er det derfor helt afgørende at finde nøglen til at genstarte et liv,
de selv tror på, og som de vil kæmpe for at virkeliggøre i et fællesskab med ligesindede. I
øjeblikket venter mange forældre på besked om, hvorvidt deres dreng får deres livs chance
– og med de nuværende retningslinjer er vi dem desværre et svar skyldigt til stor frustration
for alle, men særligt drengene.
True North:
Camp True North har hvert år cirka 550 teenagere afsted på sommerferie camp med sjove
aktiviteter og et stærkt fællesskab der styrker og fokuserer på livsduelighed. I år må vi sige
nej til mere end 400 unge. Ventelisterne er lange da vi ikke ved hvor mange vi må være.
Lige nu bliver vi nødt til at planlægge efter at vi kun må være 30 eller 50 personer på
skoler/efterskoler hvor der lige nu i deres normale virke er over 200-300 personer. Vores
camps er kun i skoleferierne hvor mere end 700.000 grundskole elever og mere end 30.000
efterskoleelever har ferie. Derfor er vi ærgerlige over at må sige nej til så mange, og har
dagligt mange opkald fra bekymrede forældre der søger muligheder for deres unge. Særligt
til de unge som er bagud fagligt, mangler et fællesskab eller endnu ikke har fået lov at
komme tilbage i skole. Derfor håber vi på at kunne få samme vilkår som efterskolerne, vel og
mærket imens at efterskolerne har lukket og størstedelen af Danmark holder ferie.