Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 147
Offentligt
Sags nr.: 20/03890
1.25 En styrket indsats i PPR
udvikling og implementering
Pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) har ofte en stor og vigtig kontaktflade til både børn og
unge samt deres familier, men også involverede fagpersoner på tværs af enheder og sektorer. PPR er
samtidig til stede i hele landet, men der er i dag variation i PPR´s opgaver og organisering landet over.
Fra flere fronter efterspørges det, at PPR’s potentiale til at observere og reagere
på børn og unge med
psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser/tegn herpå udnyttes bedre ved at styrke PPR’s mulighed for at
tilbyde lettere behandling. Men der mangler dog viden om, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR
mest hensigtsmæssigt indebærer, hvordan kvaliteten sikres, og PPR´s samspil med de involverede
parter styrkes.
Derudover mangler der et overblik over kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere
lettere behandlingsopgaver i PPR. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til, at der
først laves et fagligt arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR, herunder en kortlægning af viden og
praksis i dag. På baggrund af det faglige arbejde afsættes der en ramme til implementering af anbefa-
lingerne fra arbejdet. Det faglige arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR skal baseres på bedst mu-
lig evidens, viden og erfaringer på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet. Arbejdet skal
tage udgangspunkt i en kortlægning af kommunernes nuværende PPR og forskellige forudsætninger
forbundet hermed.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med arbejdet på børn og ungeområdet i forhold til at sikre en gradu-
eret indsats. Sundhedsstyrelsen har som led i satspuljeaftalen for 2017-2020 udarbejdet forløbspro-
grammer for børn og unge med psykiske lidelser, hvor en gradueret indsats anbefales. Dette kan an-
vendes i det faglige arbejde. Ligeledes kan der anvendes tankegangen fra Socialstyrelsens udviklings-
og investeringsprogram og erfaringerne fra puljen på i alt 133,2 mio. kr., som blev afsat til at styrke
den tidlige og forebyggende indsats i PPR i regi af satspuljeaftalen for 2017-2020 på socialområdet.
Målgruppen for arbejde og implementeringen heraf er børn og unge, der mistrives eller har/ er i risiko
for at udvikle en psykiske lidelse. Det faglige arbejde skal se på en nærmere målgruppeafgræsning,
som skal bidrage til et målrettet og fokuseret arbejde.
Det faglige arbejde skal beskrive, hvordan kommunerne implementerer lettere behandlingstilbud i
PPR. Det skal fagligt beskrives, hvordan lettere behandlingstilbud i PPR kan implementeres, herunder
indhold, kvalitet, behandlingsmekanismer, metode og relevante aktører samt deres ansvar og evt.
kompetenceudviklingsbehov, men også kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere
lettere behandlingstilbud i PPR. Behandlingstilbuddene skal gives i forlængelse af PPRs indsatser i
grundskolen i forhold til at rådgive skoler om at tilrettelægge et læringsmiljø, der fremmer alle elevers
læring og trivsel, når der er behov for intensiveret indsats. Det faglige arbejde skal også udvikle en
mere systematisk vidensoverførsel til lærere og pædagoger, så man både understøtter og sikrer lære-
res og pædagogers viden om mistrivsel og forebyggelse af psykiske lidelser. Det er også vigtigt, at
styrkelsen af PPR reflekteres i lærereres og pædagogers viden og handlekompetencer. Endvidere
skal arbejdet belyse, hvordan behandlingstilbuddene tilrettelægges i samarbejde med fx sundhedsple-
jen, skolen, familien, andre kommunale indsatser og børne- og ungdomspsykiatrien, dvs. på tværs af
undervisning- og social- og sundhedsområdet. Det faglige arbejde skal tage hensyn til kommunernes
forskellige forudsætninger vedr. størrelse, organisering, kompetencer mv. og skal dermed være reali-
stisk i implementering. Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til, at lettere be-
handlingstilbud i PPR implementeres i kommunerne på baggrund af anbefalingerne fra det faglige ar-
bejde. Midlerne til implementering gives på baggrund af det faglige arbejde men kan fx gå til kommu-
ner, som vurderes at have et eksisterende set-up for PPR, der umiddelbart er gearet til implemente-
ring af lettere behandlingstilbud, men også kommuner der har behov for en grundlæggende støtte til
implementering af anbefalingerne. Dette understøttes med implementeringsstøtte/rådgivning.
Satspuljepartierne er enige om, at målet er at styrke og ensarte PPRs tilstedeværelse i hverdagen for
alle børn og unge med mistrivsel, psykiske lidelser eller tegn herpå på tværs landet. Samtidig skal
kvaliteten højnes og ensartes. Satspuljepartierne er samtidig enige om, at målet på sigt er, at alle lan-
dets kommuner skal have en PPR, der tilbyder lettere behandling af høj kvalitet. Dermed er satspulje-
partierne enige om at genbesøge området ved kommende satspuljeforhandlinger.
Målet er at understøtte, at PPR kan bidrage til, at indsatserne for børn og unge i mistrivsel leveres på
rette tid, sted og niveau under hensynstagen til organisering, samarbejdsrelationer, de forskellige fag-
gruppers ansvarsområder, kompetencer mv. Dermed er det også formålet at undgå at sygeliggøre
1
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Kopi af brev til Ellen Trane Nørby som opfølgning på samråd og børn og unges mistrivsel den 27. februar 2020, fra børne- og undervisningsministeren
2181461_0002.png
Sags nr.: 20/03890
børn og unge unødigt med tilhørende unødvendig henvisning til behandlingspsykiatrien. Med et be-
handlingsmæssigt fokus får PPR et stærkere sundheds- og social- og undervisningsfagligt sigte.
Implementeringen skal evalueres bl.a. vedr. organisering og indhold af lettere behandlingstilbud med
henblik på vurdering af evt. national udbredelse. Samtidig skal implementeringen følges løbende med
henblik på at kvalificere satspuljepartiernes drøftelser på området.
Det faglige arbejde udarbejdes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet, som skal arbejde med en inddragende proces med andre relevante
organisationer og fagfolk på området. Det bemærkes, at implementeringen af anbefalingerne fra det
faglige arbejde skal holdes inden for den afsatte økonomiske ramme. De faglige anbefalinger skal så-
ledes være mulige at realisere inden for den afsatte ramme. Såfremt der måtte komme et krav om
DUT-kompensation fra kommunerne som følge af det aftalte initiativ, skal det finansieres inden for
satspuljens ramme.
På den baggrund afsættes der i 2019 i alt 3,5 mio. kr. til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i
samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen laver et fagligt arbejde for lettere behandlings-
tilbud i PPR, heraf afsættes 1,5 mio. kr. (løn) til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 1 mio. kr. (løn)
til Socialstyrelsen og 1 mio. kr. (løn) til Sundhedsstyrelsen. Derudover afsættes 2 mio. kr. til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet til en ekstern kortlægning af kommunernes udgangspunkt for implemente-
ring af lettere behandlingstilbud i PPR. Der afsættes derudover 19,3 mio. kr. i 2020, 39,3 mio. kr. i
2021 og 42,5 mio. kr. i 2022 til pulje til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR, som kommu-
ner kan søge på baggrund af det faglige arbejde. Puljen kan ansøges i 2020 og i 2021. Dermed for-
ventes flere kommuner at få tildelt midler i 2021 end i 2020. Endvidere afsættes der i alt 12,0 mio. kr. i
2020-2022 til implementeringsstøtte i kommunerne, som lægges under Sundheds- og Ældreministe-
riet departement med henblik på endelig afklaring af placering af midlerne, når de faglige anbefalinger
foreligger. Af de 12 mio. kr. afsættes 1 mio. kr. til løn i 2020 til, 2,0 mio. kr. i 2021 og 3,0 mio. kr. i
2022. Desuden afsættes der 1,5 mio. kr. til evaluering af implementeringen. Der afsættes 0,5 mio. kr. i
2019, 0,3 mio. kr. i 2020, 0,2 mio. kr. i 2021 og 0,3 mio. kr. i 2022 administration, som tillige lægges
under Sundheds- og Ældreministeriet departement med henblik på endelig afklaring af placering af
midlerne jf. punkt 3.
2