Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2180652_0001.png
Kære folketing: Lad os nu vende hjem
Bjørk Bjerre, Aarhus Efterskole
23/04-2020
Hele Danmark - nej. -Hele verden sidder
hjemme lige nu, og hungrer efter at komme til-
bage til dagligdagen. De fleste er i pengenød,
og hvor har jeg ondt af alle dem, som har mistet
deres job. Efterskolerne derimod, er ikke i pen-
genød. Vi er sikret, økonomisk, af den gene-
røse hjælpepakke, vi har modtaget.
Forskellen er, at vores problem ikke er økono-
misk. Og det har aldrig været økonomisk, i
hvert fald ikke fra vores, elevernes, side. Vi vil
med glæde betale hele året, og mere til, med
det lille håb om, at vi måske ser hinanden igen.
Et efterskoleår er ikke ’bare’ et andet skoleår,
eller et år, hvor vi krammer, og moser os op ad
hinanden. Et efterskoleår, er et år, hvor vi fin-
der os selv, og vi finder hinanden. For mange
af os, er det første gang vi mærker et fælles-
skab, som et fællesskab skal mærkes. Det er
også her, vi finder venner for livet, som måske
kommer fra den anden side af landet. Men vig-
tigst af alt, har alle efterskoleelever den fælles
følelse af, at vi har fundet hjem.
-Vi ved godt, at vi har en anden adresse, og at
vi har en -for mit vedkommende- dejlig familie
dertil.
Men jeg længes stadig efter mit hjem, og min
familie, og her snakker jeg om efterskolen, og
ikke om min hjemmeadresse.
Udgangspunktet for et efterskoleophold, er ét
år. Mange tidligere elever siger, at det år, går
alt for hurtigt, og man tænker ”Jaja,
hvor hur-
tigt kan det gå”.
Men sandheden er, at det går
så hurtigt, at man næsten ikke når at se sig om,
før det er jul. Heldigvis, har man en lang som-
mer at se frem til, som rummer masser af bålaf-
tener, udlandsture, lege og samvær.
En, af mange sangaftener, foran bålet.
Den sommer blev delvist spoleret d. 11. marts,
hvor vi blev sendt hjem med tårer i øjnene. Vi
tog det dog med oprejst pande, selv med vishe-
den om, at vores udlandstur, halvdelen af vores
elevfester, og glæden man fyldes af hver dag
på en efterskole, blev aflyst, eller skulle sættes
på pause i to uger - det var jo bare på gensyn,
vi ville se hinanden igen. Vi vidste godt, at det
var nødvendigt.
Senere blev vores tilbagevending udskudt til d.
11. Maj. Okay… Mange brød sammen, og
følte ingen medgang, eller medfølelse. Jeg har
det på samme måde. Vi sidder dog stadig med
følelsen og realiteten af, at det er, hvad der skal
til, og at vi skal respektere myndighedernes an-
befalinger.
Nu nærmer vi os d. 11. Maj, hvor vi håber uen-
deligt meget på, at vi kan vende hjem igen. Vi
har været samarbejdsvillige, og vi har udvist
samfundssind. Det vil vi meget gerne fortsat
gøre. Vi vil tage alle de forholdsregler, man
kan finde på, hvis det betyder, at vi kan se hin-
anden igen d. 11. Maj.
En efterskole er et lukket samfund, der ikke er
del af den offentlige trafik, såsom, offentlig
transport, shopping ture, byture mm. Alle ef-
terskoler er også udstyret med et stort udeareal
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 145: Henvendelse af 23/4-20 fra Bjørk Bjerre om genåbning af efterskoler
rundt om skolen, så der er rig mulighed for at
sprede elever ud, og holde afstand. Vi kan også
isolere os på skolen i flere uger. Det ville også
hjælpe de børn, der kommer fra problematiske
familier, med at trives i denne tid.
Vores eneste, brændende ønske, er bare den
lille tid, vi har tilbage. Der er ikke snak om
mere end halvanden måned, cirka.
Lad os nu afslutte det eventyr, vi har startet
sammen.