BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

TALIS 2018 – 2. rapport

Samarbejde, skoleklima og skoleledelse

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

TALIS 2018 – 2. rapport

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Formålet

Analyser på tværs af lande, uddannelsesniveauer og tid

Metode

Fortolkning af resultaterne

3.1

3.2

Lærersamarbejde og feedback

Lærersamarbejde

Feedback til lærere

4.1

4.2

Skoleklima og jobtilfredshed

Skoleklima

Lærernes jobtilfredshed

5.1

5.2

5.3

5.4

Skoleledelse

Uddannelsesniveau og formelle lederkvalifikationer

Kompetenceudvikling af lederne

Ledelsesorganisering

Ledelsesopgaver

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Metode

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

1 Resumé

Denne rapport analyserer de danske resultater fra OECD’s (Organisation for Economic Co-opera-

tion and Development) internationale undersøgelse, TALIS 2018 (Teaching and Learning Internati-

onal Survey), hvor i alt 48 lande har deltaget. Undersøgelsen afdækker lærere og skolelederes ople-

velse af deres professionelle virke, læringsmiljøet samt rammerne for undervisning på grundskoler

og ungdomsuddannelser. Med gennemførelsen af undersøgelsen i foråret 2018 er det tredje gang,

Danmark deltager i TALIS, som første gang blev gennemført i 2008 og senest derefter i 2013.

Der udarbejdes to nationale rapporter på baggrund af resultaterne fra TALIS 2018. Den første rap-

port blev offentliggjort i november 2019, og dette er således den anden nationale rapport. I rappor-

ten analyseres de danske lærere og skolelederes besvarelser inden for tre hovedtemaer:

• Lærersamarbejde og feedback

• Skoleklima og jobtilfredshed

• Skoleledelse.

I analysen er der fokus på at belyse forholdet mellem resultaterne fra Danmark og resultaterne fra

de øvrige nordiske lande (Norge, Sverige, Island og Finland) samt gennemsnittet for de i alt 31

OECD-lande, som har bidraget til undersøgelsen. På grundskolens 0.-6. klassetrin og ungdomsud-

dannelsesområdet er de danske resultater imidlertid udelukkende sammenlignet med resulta-

terne fra Sverige, da det er det eneste nordiske land ud over Danmark, som har deltaget i denne del

af undersøgelsen. Derudover ses der i analysen på udviklingen i de danske resultater siden TALIS

2013.

En række af resultaterne på grundskoleområdet er opdelt på henholdsvis 0.-6. klassetrin (indsko-

ling og mellemtrin) og på 7.-10. klassetrin (udskoling). Som udgangspunkt fremstilles resultater fra

grundskolens 7.-10. klasse (udskolingen). Når der blot står ”grundskolen”, ”grundskolelærere” eller

”grundskoleledere”, menes der således resultater for grundskolens 7.-10. klassetrin. Der fremstilles

kun resultater fra grundskolens 0.-6. klassetrin (indskoling og mellemtrin), hvis der er interessante

forskelle mellem de to niveauer. I de tilfælde vil begge resultater fremgå eksplicit. På ungdomsud-

dannelsesområdet skelnes der ved væsentlige forskelle mellem lærere på henholdsvis gymnasiale

uddannelser og erhvervsuddannelser.

Undersøgelsens resultater bygger på lærere og lederes egne vurderinger af og holdninger til under-

søgelsens tre temaer. Derfor kan resultaterne i rapporten afvige fra fx nationalt opgjorte register-

data. Den internationale sammenligning må ligeledes foretages med forbehold for, at kulturelle

forskelle kan have indflydelse på opfattelsen af undersøgelsens temaer og spørgsmål og dermed i

sidste ende på lærere og lederes besvarelser. Resultater, der beskriver forskelle mellem 2013 og

2018, skal endvidere tolkes med det forbehold, at der i nogle tilfælde er mindre forskelle i formule-

ringerne af spørgsmålene i de to runder. I de tilfælde, hvor der er større forskelle i formuleringerne,

er det undladt at sammenligne resultaterne for de to år.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Resumé

Resultater

Lærersamarbejde og feedback

Danske lærere samarbejder mindre hyppigt end svenske og norske lærere

Det gælder med hensyn til at deltage i teammøder, deltage i fælles faglige uddannelsesaktiviteter,

samarbejde med lærere på skolen om fælles standarder samt drøftelse af konkrete elevers læring.

Fx angiver 41 % af de danske grundskolelærere, at de deltager i teammøder én gang om ugen eller

mere, hvilket er henholdsvis 38 og 39 procentpoint lavere end i Sverige og Norge. De danske lærere

ligger i den forbindelse på niveau med de islandske lærere og henholdsvis 18 og 19 procentpoint

højere end de finske lærere og OECD-gennemsnittet. På ungdomsuddannelsesområdet er der for

samtlige samarbejdsområder i TALIS en større andel af svenske lærere, der har angivet, at de delta-

ger i disse én gang om ugen eller mere.

Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne ikke siger noget om kvaliteten af samarbejdet eller den

tid, der bruges på at samarbejde i det hele taget. Angående tiden brugt på samarbejde viser første

rapport

fra TALIS-undersøgelsen i

2018, at danske grundskolelærere angiver at bruge 3,1 time om

ugen på team-samarbejde og dialog med kolleger på skolen, mens de svenske og norske lærere

angiver, at de bruger henholdsvis 3,4 og 3,5 timer om ugen.

Blandet udvikling i samarbejdet blandt de danske lærere siden 2013

Blandt grundskolelærere er der på den ene side en større andel, der deltager i teammøder én gang

om ugen eller mere (fra 31 % til 41 %), ligesom en større andel af lærerne drøfter udviklingen af

konkrete elevers læring én gang om ugen eller mere (fra 32 % til 39 %). På den anden side er ande-

len af lærere, der aldrig overværer andre læreres undervisning og giver feedback steget (fra 45 % til

52 %). Blandt ungdomsuddannelseslærerne er der modsat grundskoleområdet en mindre andel af

lærerne, som deltager i teammøder én gang om ugen eller mere (fra 10 % til 6 %).

En større andel af de danske lærere modtager generelt feedback end lærere i de

øvrige nordiske lande

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der generelt en større andel af danske lærere, der

har modtaget feedback med afsæt i de forskellige typer af information, der spørges ind til i TALIS.

Billedet er dog komplekst, og det varierer, hvor mange af de øvrige nordiske lande der placerer sig

henholdsvis over og under Danmark. Eksempelvis har 60 % af de danske grundskolelærere modta-

get feedback på baggrund af resultater for skolen og for de enkelte klasser (fx målresultater, pro-

jektresultater og testresultater). Danmark ligger her 3-31 procentpoint over de øvrige nordiske

lande og 9 procentpoint under OECD-gennemsnittet. På ungdomsuddannelsesområdet ligger

Danmark 5 procentpoint over Sverige.

Danske lærere oplever i mindre grad end lærere i de øvrige nordiske lande, at

feedback har positiv indflydelse på deres undervisning

Både blandt grundskole- og ungdomsuddannelseslærere angiver over halvdelen, at den feedback,

de har fået inden for det seneste år, har haft positiv indflydelse på deres undervisning (henholdsvis

59 % og 55 %). For grundskolelærerne er dette lavere end OECD-gennemsnittet (12 procentpoint)

og de øvrige nordiske lande (5-10 procentpoint), dog med undtagelse af Finland, der ligger på ni-

veau med Danmark. På ungdomsuddannelsesområdet er billedet det samme. Her ligger Danmark

6 procentpoint lavere end Sverige.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Resumé

Skoleklima og jobtilfredshed

Danske lærere oplever i højere grad, at samarbejdet er kendetegnet ved gensidig

støtte

85 % af de danske grundskolelærere og 81 % af ungdomsuddannelseslærerne er meget enige eller

enige i, at skolen har en samarbejdskultur kendetegnet ved gensidig støtte. På grundskoleområdet

er der sket en stigning fra 82 % til 85 % siden 2013, mens der på ungdomsuddannelsesområdet er

sket en stigning fra 72 % til 81 %. På grundskoleområdet ligger Danmark i den forbindelse over Fin-

land (79 %) og Sverige (80 %), mens Danmark er på niveau med Island (86 %) og under Norge (95

%). På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark ligeledes over Sverige (77 %).

Danske lærere oplever i mindre grad end lærere i de øvrige nordiske lande, at

eleverne har mulighed for at bidrage til beslutninger

64 % af de danske grundskolelærere er meget enige eller enige i, at eleverne har mulighed for ak-

tivt at bidrage til de beslutninger, der træffes vedrørende skolen. Dette er en mindre andel end i de

øvrige nordiske lande (9-20 procentpoint under), ligesom Danmark ligger under OECD-gennemsnit-

tet (7 procentpoint under). Samtidig ses en positiv udvikling, da en større andel af de danske

grundskolelærere oplever, at eleverne har mulighed for at bidrage til beslutningerne, end det var

tilfældet i 2013 (fra 56 % til 64 %). Det er endvidere fælles for grundskole- og ungdomsuddannel-

sesområdet, at Danmark ligger under flere af de øvrige nordiske lande med hensyn til inddragelsen

af henholdsvis medarbejdere og forældre.

Danske grundskolelærere oplever i mindre grad end lærere i de øvrige nordiske

lande, at skolen sikrer ekstra støtte til elever med særlige behov

76 % af de danske grundskolelærere angiver, at deres skole sikrer ekstra støtte til en elev, hvis der

er behov for det. Dette er lavere (8-21 procentpoint) end for de øvrige nordiske lande samt OECD-

gennemsnittet, med undtagelse af de svenske lærere, der ligger på niveau med Danmark.

Danske lærere oplever i højere grad end lærere i de øvrige nordiske lande stress i

arbejdet

54 % af de danske grundskolelærere oplever i høj eller nogen grad stress i deres arbejde. Det er en

højere andel sammenlignet med OECD-gennemsnittet (5 procentpoint over) og lærere i de øvrige

nordiske lande (9-11 procentpoint over) med undtagelse af Island, som ligger på niveau med Dan-

mark. På ungdomsuddannelsesområdet er det 59 % af lærerne, der oplever stress i deres arbejde,

hvilket er 17 procentpoint mere end i Sverige.

Ser man på, hvilke kilder der ifølge lærerne forårsager stress i arbejdet, er det for meget undervis-

ning at forberede (61 % af grundskolelærerne og 59 % af ungdomsuddannelseslærerne) og for

mange undervisningstimer (58 % af grundskolelærerne og 55 % af ungdomsuddannelseslærerne).

60 % af ungdomsuddannelseslærerne angiver desuden, at for meget rettearbejde/opgaveevalue-

ring er en kilde til stress, mens det samme er tilfældet for 53 % af lærerne på grundskoleområdet.

Danske lærere oplever i højere grad end lærere i de øvrige nordiske lande, at jobbet

efterlader tid til deres privatliv

83 % af de danske grundskolelærere oplever, at deres job i høj eller nogen grad efterlader tid til de-

res privatliv. Det er en markant højere andel sammenlignet med de øvrige nordiske lande (14-59

procentpoint højere) samt OECD-gennemsnittet (48 %). Blandt ungdomsuddannelseslærere er det

76 % af de danske lærere og 46 % af de svenske lærere, der har samme oplevelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Resumé

Danske grundskolelærere oplever i mindre grad end lærere i Finland og Norge, at

lærerjobbet er respekteret

Knap hver femte danske grundskolelærer oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet (18

%). Det er mindre end i Finland og Norge (henholdsvis 40 og 17 procentpoint lavere). Blandt ung-

domsuddannelseslærere er tendensen imidlertid omvendt. Her oplever 38 % af de danske lærere,

at lærerjobbet er respekteret i samfundet, mens det er 14 % af de svenske ungdomsuddannelses-

lærere. Andelen af danske lærere, som oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet, ligger på

samme niveau som i 2013.

Skoleledelse

En større andel af de danske grundskoler og ungdomsuddannelser har et

ledelsesteam sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Langt størstedelen af de danske skoleledere angiver, at de har et ledelsesteam på skolen. På

grundskoleområdet er det 94 % af lederne, mens det er 99 % af lederne på ungdomsuddannelses-

området. Sammenlignes der med de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet, er der en

større andel af skolerne i Danmark, som har et ledelsesteam. Resultatet understøtter billedet fra

2013, hvor Danmark ligeledes var et af de lande, hvor andelen af grundskoler og ungdomsuddan-

nelser med et ledelsesteam var størst.

Danske skoleledere angiver, at ledelsesansvaret er mere delt sammenlignet med

skoleledere i de øvrige nordiske lande

Sammenlignet med resultaterne fra de øvrige nordiske lande angiver danske skoleledere, at ansva-

ret for ledelsen af skolen generelt er mere delt mellem skolelederen, andre medlemmer af ledelses-

teamet, lærere og skolens bestyrelse. Det gælder fx med hensyn til ansættelsen af lærere, optagel-

sen af elever og beslutninger vedrørende skolens budget. Samme billede tegnede sig i 2013, hvor

resultaterne ligeledes viste, at danske ledere i højere grad end ledere i andre lande deler ansvaret

for en række beslutninger.

Danske skoleledere angiver, at de bruger en mindre andel af deres tid på

administration og en større andel af deres tid på ledelse sammenlignet med

skoleledere i flere af de øvrige nordiske lande

Danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere skønner, at de bruger henholdsvis 28 % og 27

% af deres tid på administrative opgaver samt henholdsvis 26 % og 29 % af deres tid på ledelses-

mæssige opgaver. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande bruger danske grundskoleledere

en mindre andel af deres tid på administrative opgaver (5-11 procentpoint, dog er Island på niveau

med Danmark) og en større andel af deres tid på ledelsesmæssige opgaver (2-6 procentpoint, dog

er Finland på niveau med Danmark). På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark 8 procent-

point under Sverige, hvad angår tid brugt på administrative opgaver, og 6 procentpoint over Sve-

rige, hvad angår tid brugt på ledelsesmæssige opgaver.

Datagrundlaget

Denne rapport baserer sig på data fra spørgeskemaundersøgelserne fra TALIS 2013 og TALIS 2018.

Der er i begge TALIS-runder udsendt spørgeskemaer til et repræsentativt udvalg af lærere og ledere

på i alt tre uddannelsesniveauer: grundskolens indskoling og mellemtrin (0.-6. klasse), grundsko-

lens udskoling (7.-10. klasse) samt gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Resumé

I TALIS 2018 har Danmarks Statistik gennemført de danske spørgeskemaundersøgelser. Hovedpar-

ten af dataindsamlingen er sket i marts-april 2018. De danske data fra TALIS 2013 er indsamlet af

Styrelsen for It og Læring, og her er hovedparten af dataindsamlingen sket i februar-marts 2013.

I TALIS 2018 er der på grundskoleområdet i alt 4.593 lærerbesvarelser og 285 lederbesvarelser,

mens der på ungdomsuddannelsesområdet er 1.670 lærerbesvarelser og 96 lederbesvarelser. Da-

taindsamlingen lever op til de høje kvalitetskrav, der er fastsat af OECD.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

2 Indledning

Undervisningsministeriet besluttede i 2005, at Danmark skulle deltage i OECD’s (Organisation for

Economic Co-operation and Development) undersøgelse af undervisning og læring, der har fået

navnet TALIS. TALIS står for Teaching and Learning International Survey og er den første internatio-

nale undersøgelse, der har fokus på lærernes professionelle udvikling, læringsmiljøet på skolerne

og skoleledelse på både grundskoler og ungdomsuddannelser. TALIS imødekommer både et inter-

nationalt og et nationalt behov for viden om, hvordan man sikrer grundlaget for god undervisning.

Danmark har deltaget i de to foregående runder af TALIS i årene 2008 og 2013. I TALIS 2018 delta-

ger 48 lande, hvilket er en udvidelse på 14 lande i forhold til TALIS 2013. I denne og

seneste

runde

deltog Danmark med samtlige af de tre mulige uddannelsesniveauer: grundskolens 0.-6. klasse,

grundskolens 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser. For hvert uddannelsesniveau deltager et

repræsentativt udsnit af lærere og ledere. I denne runde deltager Danmark desuden i det, der kal-

des TALIS-PISA link, som gør det muligt at koble resultater fra TALIS og PISA.

OECD udarbejder to internationale TALIS-rapporter. Første rapport blev offentliggjort i juni 2019 og

omhandler overordnet set emnerne: ændrede forhold for lærerprofessionen, undervisningspraksis,

nye læreres start i professionen samt ledere og læreres kompetenceudvikling. Anden udgivelse of-

fentliggøres i marts 2020 og omhandler overordnet set emnerne: lærersamarbejde og feedback,

skoleklima og jobtilfredshed samt skoleledelse.

De internationale rapporter giver et samlet overblik over landenes praksis og udpeger lande, der

adskiller sig fra hinanden. De fleste lande, der deltager i TALIS, udarbejder derudover nationale

rapporter, der fokuserer på det enkelte lands resultater. Børne- og Undervisningsministeriet har

bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde to nationale rapporter. Den første natio-

nale rapport blev offentliggjort november 2019, mens nærværende rapport er den anden nationale

rapport.

2.1 Formålet

OECD har gennem godt 20 år arbejdet med at udvikle indikatorer til måling af kvalitet inden for ud-

dannelsesområdet. Mens PISA-undersøgelserne måler elevpræstationer, måler TALIS i stedet læ-

rernes pædagogiske praksis og professionelle udvikling samt skoleledelsens rolle og funktioner. I

TALIS er der lagt vægt på at måle den praksis på skoler og institutioner, som forskningen peger på

har betydning for øgede elevpræstationer. Det overordnede formål med at udarbejde en dansk TA-

LIS-rapport er at identificere forhold på grundskoler og ungdomsuddannelser, der i en internatio-

nal sammenligning er langt fremme, samt identificere forhold, hvor der er behov for et øget fokus.

Desuden er det formålet at sammenligne og analysere forskelle og ligheder på tværs af uddannel-

sesniveauer samt undersøge udviklingen siden TALIS 2013.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Indledning

Denne rapport vil overordnet set sætte fokus på nedenstående tre temaer med dertilhørende un-

dersøgelsesspørgsmål:

Lærersamarbejde og feedback

• Hvilke samarbejdsaktiviteter indgår lærerne i, og hvor ofte sker det?

• Hvem giver feedback, og hvilke informationer ligger til grund for feedback?

• Hvilken betydning har feedback?

Skoleklima og jobtilfredshed

• Hvordan vurderer lærerne miljøet på skolen?

• Hvordan vurderer lærerne deres relationer?

• Hvordan vurderer lærerne stress og fysiske/psykiske påvirkninger?

• Hvilke kilder til stress oplever lærerne?

• Hvordan opfatter lærerne arbejdet som lærer?

Skoleledelse

• Hvilket uddannelsesniveau og hvilke formelle lederkvalifikationer har skolelederne?

• Hvilke faglige kompetenceudviklingsaktiviteter har lederne deltaget i?

• Hvilke behov for kompetenceudvikling oplever lederne?

• Hvilke hindringer for kompetenceudvikling oplever lederne?

• Hvilke personer indgår i skolernes ledelsesteam?

• Hvilken indflydelse har skolerne?

• Hvordan fordeler skolelederens tid sig på forskellige opgaver?

• Hvor ofte beskæftiger skolelederen sig med forskellige aktiviteter?

Rapportens kapitler er struktureret efter ovenstående tre temaer.

2.2 Analyser på tværs af lande, uddannelsesniveauer og tid

Deltagerlande kan deltage med følgende tre uddannelsesniveauer:

• Grundskolens 0.-6. klasse (frivillig deltagelse)

• Grundskolens 7.-10. klasse (obligatorisk deltagelse)

• Ungdomsuddannelser (frivillig deltagelse).

Alle lande, der deltager i TALIS 2018, skal deltage med grundskolens 7.-10. klasse og kan derudover

vælge, om de deltager med de to andre uddannelsesniveauer. Det betyder, at alle 48 lande delta-

ger med grundskolens 7.-10. klasse, mens 15 lande deltager med grundskolens 0.-6. klasse, og 11

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Indledning

lande deltager med ungdomsuddannelser. Danmark deltager med alle tre uddannelsesniveauer. I

kapitel 1 i den internationale tekniske rapport (OECD, 2019) kan man se en komplet liste over de

deltagende lande.

2.2.1

Analyse på tværs af lande

For at fokusere og afgrænse analyserne i rapporten sammenlignes de danske resultater med resul-

taterne for de øvrige nordiske lande. Skolevæsnerne i de nordiske lande er relativt ens, hvilket gør

det oplagt at sammenligne med de nordiske lande. For grundskolens 7.-10. klasse sammenlignes

med: Finland, Island, Norge og Sverige. For de to andre uddannelsesniveauer, dvs. grundskolens 0.-

6. klasse samt ungdomsuddannelsesniveauet, sammenlignes de danske resultater udelukkende

med resultaterne for Sverige. Det skyldes, at de tre øvrige nordiske lande ikke deltager med disse to

uddannelsesniveauer.

Resultaterne for grundskolens 7.-10. klasse sammenlignes også med gennemsnittet forde 31 delta-

gende OECD-lande. Denne sammenligning foretages for at vurdere, hvordan de danske resultater

placeres sig internationalt set. For grundskolens 0.-6. klasse og ungdomsuddannelsesniveauet

sammenlignes ikke med gennemsnittet for deltagende OECD-lande. Det skyldes, at der kun er hen-

holdsvis 15 og 11 lande, der deltager med de to niveauer. Gennemsnittet er derfor ikke udtryk for et

bredt udsnit af OECD-landenes resultater. I nedenstående tabel ses en oversigt over de lande, der

sammenlignes med på de tre niveauer.

TABEL 1

Sammenligningslande

Grundskole 0.-6. klasse

Tom celle

Sverige

Tom celle

Grundskole 7.-10. klasse

Finland

Island

Norge

Sverige

OECD-gennemsnit

Ungdomsuddannelser

Tom celle

Sverige

Tom celle

2.2.2

Analyse af de tre uddannelsesniveauer

I rapporten vil resultaterne for hvert uddannelsesniveau blive fremstillet og dertil forskelle og lighe-

der mellem uddannelsesniveauerne. Analysen vil også have fokus på forskelle i resultaterne for er-

hvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Der er to centrale forhold, der er væsentlige for

analysen og formidlingen af resultaterne:

• I rapporten fremstilles som udgangspunkt resultater for grundskolens 7.-10. klasse samt ung-

domsuddannelserne. Resultater fra grundskolens 0.-6. klasse fremgår kun, hvis der er interes-

sante forskelle mellem de to grundskoleniveauer. Denne prioritering skyldes to ting. For det før-

ste er der meget få forskelle i besvarelserne fra de to grundskoleniveauer, og for det andet er der

langt flere sammenligningslande for det højeste grundskoleniveau. Når der i rapporten henvises

til ”grundskolen”, ”grundskolelærere” eller ”grundskoleledere”, menes der resultater for grund-

skolens 7.-10. klasse. De steder, hvor der er interessante forskelle mellem de to niveauer, vil de to

niveauers resultater eksplicit fremgå.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Indledning

• I rapporten fremstilles signifikante og væsentlige forskelle mellem resultaterne for erhvervsud-

dannelser og gymnasiale uddannelser. I denne analyse skal man være opmærksom på to for-

hold: For det første er det ikke muligt at sammenligne de to uddannelsestyper med andre lande,

da det kun er muligt at sammenligne det samlede ungdomsuddannelsesniveau med andre

lande. Forskelle mellem erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser vil derfor udeluk-

kende basere sig på danske resultater. For det andet vil analysen kun basere sig på lærerbesva-

relser, da der er for få lederbesvarelser til at gennemføre analysen.

2.2.3

Udviklinger siden TALIS 2013

I rapporten analyseres udviklingen siden TALIS 2013. Der er dog foretaget mange ændringer i spør-

geskemaerne siden TALIS 2013, hvilket betyder, at det ikke er alle besvarelser på spørgsmålene fra

henholdsvis 2013 og indeværende rapport, der er direkte sammenlignelige. Hvor der ikke kan fore-

tages en direkte sammenligning på spørgsmålsniveau, sammenholdes de nye resultater fra 2018

så vidt muligt med hovedkonklusionerne i den danske TALIS-rapport fra 2013. I indledningen til

hvert kapitel i denne rapport fremgår, under hvilke emner det er muligt at analysere udviklingen fra

2013 til 2018.

For grundskolens 0.-6. klasse og ungdomsuddannelsesniveauet er det ikke muligt at sammenligne

de danske udviklinger med de svenske. Det skyldes, at Sverige udelukkende deltog med grundsko-

lens 7.-10. klasse i TALIS 2013. Det er heller ikke muligt at sammenligne gennemsnittet for delta-

gende OECD-lande i 2018 med OECD-gennemsnittet i 2013, da det ikke er de samme OECD-lande,

der har deltaget i de to runder.

2.3 Metode

Datamaterialet for TALIS baserer sig udelukkende på surveydata. Denne rapport baserer sig på

data for TALIS 2013 og TALIS 2018. Der er i begge TALIS-runder udsendt spørgeskemaer til seks re-

spondentgrupper. Der er udsendt to spørgeskemaer for hvert af de tre uddannelsesniveauer, hen-

holdsvis ét til lærere og ét til ledere. De tre spørgeskemaer til ledere er identiske bortset fra enkelte

varierende spørgsmål og hjælpetekster. Det samme gælder for de tre udsendte spørgeskemaer til

lærere. Som tidligere beskrevet er der dog ændret i relativt mange spørgsmål fra 2013 til 2018.

I grundskolen er spørgeskemaerne til lederne besvaret af skolens øverste daglige leder, dvs. skole-

lederen. Skolelederen har besvaret spørgeskemaet på baggrund af praksis i relation til henholdsvis

0.-6. klassetrin eller 7.-10. klassetrin, afhængigt af hvilket niveau skolen er udtrukket til at repræ-

sentere i TALIS. På ungdomsuddannelsesområdet er spørgeskemaet besvaret af rektor på de gym-

nasiale uddannelser, mens det på erhvervsuddannelsesområdet er besvaret af en leder for én eller

flere uddannelser under det hovedområde, som erhvervsskolen er udtrukket til at repræsentere.

OECD har sammen med et internationalt projektkonsortium og en række eksperter udfærdiget

spørgeskemaerne. Spørgsmålene er stillet med udgangspunkt i den nyeste viden om, hvilke for-

hold der er af betydning for undervisning og læring, herunder forhold af ledelsesmæssig betydning

i undervisningssektoren. Spørgsmålene er så vidt muligt stillet, så de har samme betydning i de for-

skellige deltagende lande. De udsendte spørgeskemaer kan ses på

www.uvm.dk.

Under hver tabel

og figur i indeværende rapport står opført, hvilket spørgsmålsnummer den pågældende tabel eller

figur tager afsæt i. Spørgsmålsnummeret henviser til spørgeskemaet for grundskolens 7.-10 klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Indledning

2.3.1

Danske data lever op til kvalitetskrav

Danmarks Statistik har indsamlet data i perioden marts-maj 2018. Dataindsamlingen lever op til de

kvalitetskrav til deltagere i TALIS 2018, der er fastsat af OECD:

• Skolerne skal vælges, så de er repræsentative for hvert lands skoler, og lærerne skal udgøre et

tilfældigt udvalg af skolernes lærere. Mindst 50 % af de udvalgte skoler skal indvilge i at deltage.

• Mindst 50 % af de udvalgte lærere på den enkelte skole skal deltage, og samlet set skal der være

mere end 75 % af lærerne, der besvarer skemaet på de deltagende skoler.

• Mindst 50 % af de udvalgte ledere skal besvare skemaet.

EVA har gennemført en bortfaldsanalyse, der indikerer, at de deltagende skoler er repræsentative

med hensyn til skolernes geografiske placering, type og størrelse. I appendiks til rapporten beskri-

ves de danske spørgeskemaundersøgelser med hensyn til: gennemførelse, bortfaldsanalyse samt

svarprocenter. Se desuden den internationale tekniske rapport for flere detaljer om gennemførelse

af TALIS (OECD, 2019).

2.3.2

Vægte og usikkerhed

OECD har lavet vægte for besvarelser for alle seks spørgeskemaundersøgelser i begge TALIS-run-

der. Vægtene tager højde for stikprøvedesignet samt eventuelle skævheder i de enkelte landes

data. OECD har desuden udviklet et statistikprogram, IDB Analyzer, der er beregnet til at tage højde

for komplicerede stikprøvedesign. IDB Analyzer kan for hver TALIS-runde og hvert land og uddan-

nelsesniveau udregne, hvor stor usikkerhed der er for det enkelte estimat. For alle de resultater, der

er nævnt i rapporten, har EVA undersøgt, om forskelle mellem TALIS-runder, lande og uddannel-

sesniveauer er signifikant forskellige ved et konfidensniveau på 95 %. Hvad enten der i rapporten

nævnes markante eller mindre forskelle, er disse signifikant forskellige. Hvis et lands resultater ikke

er signifikant forskellige fra de danske resultater, vil det fremgå af indeværende rapport, at landets

besvarelser er på niveau med de danske besvarelser.

2.4 Fortolkning af resultaterne

Der er flere aspekter, man skal være opmærksom på, når man fortolker rapportens resultater:

• Resultaterne bygger på lærernes og ledernes egne vurderinger af og holdninger til undersøgel-

sens temaer. Resultaterne i rapporten kan derfor afvige fra fx nationalt opgjorte registerdata.

• Den internationale sammenligning må foretages med forbehold for, at kulturelle forskelle kan

have indflydelse på, hvordan lærere og ledere opfatter undersøgelsens temaer og spørgsmål,

hvilket i sidste ende kan have indflydelse på deres besvarelse.

• Der er foretaget ændringer i spørgeskemaerne fra 2013 til 2018. Når vi sammenligner besvarel-

serne fra de to år, fremhæver vi væsentlige ændringer i spørgeskemaerne. Det er vanskeligt at

vurdere, hvilken betydning ændringerne har, og der skal derfor tages forbehold for disse ændrin-

ger.

• På grundskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet er der, siden TALIS 2013, både gen-

nemført større politiske reformer samt gennemført nye arbejdstidsregler. Resultater i rapporten,

der baserer sig på ændringer fra 2013 til 2018, kan være relevante at tolke i sammenhæng med

disse ændringer. I indledningen til hvert kapitel uddybes nogle af de ændringer, der er vigtige at

holde sig for øje, når man fortolker resultaterne i det enkelte kapitel.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Indledning

Med disse forbehold in mente styrker TALIS dog klart sammenligningen af lærere og lederes vilkår

og praksis over tid i forskellige skolesystemer.

Læsevejledning

Når du læser rapporten, er det vigtigt, at du er opmærksom på følgende forhold:

•

Resultater med udgangspunkt i grundskolens 7.-10. klasse:

Som udgangspunkt fremstil-

les resultater fra grundskolens 7.-10. klasse. Der fremstilles kun resultater fra grundskolens

0.-6. klasse, hvis der er interessante forskelle mellem de to uddannelsesniveauer. Når der i

rapporten henvises til grundskolen, grundskolelærere eller grundskoleledere, menes der re-

sultater for grundskolens 7.-10. klasse. De steder, hvor der er interessante forskelle mellem

de to niveauer, vil de to niveauers resultater eksplicit fremgå.

•

Ikke alle spørgsmål kan sammenlignes fra 2013 til 2018:

I rapporten analyseres udviklin-

gen siden TALIS 2013. Der er dog foretaget mange ændringer i skemaerne siden TALIS 2013,

hvilket betyder, at det ikke er alle besvarelser på spørgsmålene fra henholdsvis 2013 og inde-

værende rapport, der er direkte sammenlignelige. Hvor der ikke kan foretages en direkte

sammenligning på spørgsmålsniveau, sammenholdes de nye resultater fra 2018 så vidt mu-

ligt med hovedkonklusionerne i den danske TALIS-rapport fra 2013.

•

Grundskolens 7.-10. klasse sammenlignes med flere nordiske lande:

Grundskolens 7.-10.

klasse sammenlignes med Finland, Island, Norge og Sverige, mens grundskolens 0.-6. klasse

og ungdomsuddannelsesniveauet udelukkende sammenlignes med Sverige. Det skyldes, at

det kun er Danmark og Sverige, der deltager med alle tre uddannelsesniveauer.

•

Kun grundskolens 7.-10. klasse sammenlignes med OECD-gennemsnit:

For grundskoleni-

veauet (0.-6. klasse) og ungdomsuddannelsesniveauet sammenlignes ikke med gennemsnit-

tet for alle OECD-lande. Det skyldes, at der kun er henholdsvis 15 og 11 lande, der deltager på

de to niveauer. Gennemsnittet er derfor ikke udtryk for et bredt udsnit af OECD-landenes re-

sultater.

•

Væsentlige forskelle mellem erhvervsuddannelseslærere og gymnasielærere vil fremgå:

I rapporten fremstilles alle signifikante og væsentlige forskelle i besvarelser fra danske er-

hvervsuddannelseslærere og gymnasielærere. Når forskelle mellem de to typer af ungdoms-

uddannelser visse steder i rapporten ikke fremstilles, skyldes det, at der ikke er væsentlige

forskelle mellem svarene fra de to grupper af lærere. Det er kun muligt at sammenligne det

samlede resultat for begge typer af ungdomsuddannelser med resultaterne fra de andre

lande.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

3 Lærersamarbejde og feedback

Samarbejde mellem lærere og feedback til lærere er vigtige elementer i lærernes muligheder for at

udvikle sig fagligt. I dette kapitel belyses en række aspekter vedrørende lærersamarbejde og feed-

back. I kapitlet præsenteres resultater for, hvordan lærerne samarbejder, og hvor ofte de gør det.

Derudover præsenteres resultater for, hvem der giver feedback til lærerne, grundlaget for feed-

backen, og hvilke aspekter i undervisningen feedbacken har betydning for.

Definition på feedback i TALIS

I spørgeskemaerne til lærerne defineres feedback som følger:

Feedback er alle de former for tilbagemeldinger, du får på din undervisning baseret på en eller

anden form for engagement i dit arbejde (fx overværelse af din undervisning, drøftelse af dine

undervisningsplaner eller elevresultater).

Feedback kan gives gennem uformelle drøftelser mellem dig og din leder eller andre, eller den

kan være del af et mere formelt og struktureret evalueringssystem.

I den udstrækning det er muligt, sammenholdes lærernes besvarelser fra 2013 og 2018. Dette er til-

fældet for spørgsmålet, der omhandler samarbejde. Herudover sammenlignes der med besvarel-

ser fra de øvrige nordiske lande og med gennemsnittet for OECD-landene.

Resultaterne i dette kapitel skal forstås i sammenhæng med de forskellige indsatser, reformer og

lignende, der er gennemført på uddannelsesområdet. For forståelsen af resultaterne i dette kapitel

kan følgende forhold være relevante:

• På grundskoleområdet trådte der i august 2014 en reform i kraft, som blandt andet fokuserede

på kompetenceudvikling af det pædagogiske personale samt samarbejdet mellem og på tværs

af medarbejdergrupper. Med aftalen om reformen har regeringen afsat i alt 1 mia. kr. i perioden

2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Desuden har A.P.

Møller Fonden fra sommeren 2014 til sommeren 2018 bevilliget godt halvdelen af den milliard

kroner, som Fonden donerede i 2013 til at styrke den danske folkeskole. Fonden har blandt an-

det tilgodeset projekter med fokus på at udvikle de professionelles samarbejde (www.apmoller-

fonden.dk).

• På gymnasieområdet trådte der i 2017 en reform i kraft, og i forlængelse heraf er der afholdt en

række kurser med henblik på at understøtte reformimplementeringen, herunder fx

Fagudvikling i

Praksis

(FiP) og

Skoleudvikling i Praksis

(SiP). Børne- og Undervisningsministeriet administrerer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

desuden en pulje til efteruddannelse, som gymnasierne kan ansøge om at få del i, hvis de gen-

nemfører ekstraordinære kompetenceløft af lærere og ledere i perioden 2017-2024. Disse kom-

petenceudviklingsaktiviteter er relevante for temaet lærersamarbejde og feedback, fordi refor-

men på flere områder lægger op til, at lærerne skal samarbejde på nye måder, ligesom lederne

skal styrke deres arbejde med kvalitetsudvikling. Fx skal lærerne samarbejde på nye måder om

flerfagligt samspil og et nyt grundforløb, mens lederne i højere grad kan inddrage data om, hvor-

dan skolen styrker sit arbejde med centrale kvalitetsmål, fx øget elevtrivsel.

• På erhvervsuddannelsesområdet er der gennemført en reform i 2015, som blandt andet betyder,

at der skal foretages et løft af undervisernes erhvervspædagogiske kompetencer. For lærere fast-

ansat i 2010 eller senere er det et krav, at de senest fire år efter ansættelsen skal have kompeten-

cer fra en pædagogisk uddannelse, der som minimum svarer til en gennemført pædagogisk di-

plomuddannelse. For lærere fastansat i 2009 eller tidligere har kompetenceløftet et omfang, der

svarer til mindst 10 ECTS-point. For mere viden om status på lærernes pædagogiske kompeten-

ceudvikling i 2019 henvises til EVA (2019a). Disse kompetenceudviklingsaktiviteter er relevante

for temaet lærersamarbejde og feedback, fordi kompetenceløftet kan forventes at påvirke lære-

renes samarbejde om den pædagogiske praksis.

Derudover kan der være yderligere, nationale forhold af betydning, ligesom der kan være forhold i

andre lande, som kan være relevante at inddrage i det videre arbejde med undersøgelsens resulta-

ter. Endvidere kan der være foretaget undersøgelser, der ikke refereres i denne rapport, som kan

være med til at kontekstualisere undersøgelsens resultater

Sammenfatning – Lærersamarbejde og feedback

Lærersamarbejde

•

De danske grundskolelærere samarbejder mindre hyppigt end svenske og norske lærere. Det

gælder med hensyn til at deltage i teammøder, deltage i fælles faglige uddannelsesaktivite-

ter, samarbejde med lærere på skolen om fælles standarder samt drøftelse af konkrete ele-

vers læring. Fx angiver 41 % af de danske grundskolelærere, at de deltager i teammøder én

gang om ugen eller mere, hvilket er henholdsvis 38 og 39 procentpoint mindre end i Sverige

og Norge. De danske lærere ligger i den forbindelse på niveau med de islandske lærere og

henholdsvis 18 og 19 procentpoint højere end de finske lærere og OECD-gennemsnittet. På

ungdomsuddannelsesområdet er der for samtlige samarbejdsområder i TALIS en større an-

del af svenske lærere, der har angivet, at de deltager i disse én gang om ugen eller mere. Det

er vigtigt at bemærke, at resultaterne ikke siger noget om kvaliteten af samarbejdet eller den

tid, der bruges på at samarbejde i det hele taget. Angående tiden brugt på samarbejde viser

første TALIS-rapport fra 2018, at danske grundskolelærere angiver at bruge 3,1 time om ugen

på teamsamarbejde og dialog med kolleger på skolen, mens de svenske og norske lærere an-

giver, at de bruger henholdsvis 3,4 og 3,5 timer om ugen.

1 Når der i rapporten henvises til grundskolen, grundskolelærere eller grundskoleledere, menes der resultater for grundskolens 7.-10.

klasse. De steder, hvor der er interessante forskelle mellem grundskolens 0.-6. klasse og grundskolens 7.-10. klasse, vil de to niveau-

ers resultater eksplicit fremgå.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

•

Der er en blandet udvikling i samarbejdet blandt de danske lærere siden 2013. Blandt grund-

skolelærere er der på den ene side en større andel, der deltager i teammøder én gang om

ugen eller mere (fra 31 % til 41 %), ligesom en større andel af lærerne drøfter udviklingen af

konkrete elevers læring én gang om ugen eller mere (fra 32 % fra 39 %). På den anden side er

andelen af lærere, der aldrig overværer andre læreres undervisning og giver feedback, også

steget (fra 45 % til 52 %). Blandt ungdomsuddannelseslærerne er der modsat grundskoleom-

rådet en mindre andel af lærerne, som deltager i teammøder én gang om ugen eller mere (fra

10 % til 6 %).

•

De danske lærere samarbejder generelt mindre hyppigt, jo ældre eleverne er. Lærere på 0.-6.

klassetrin samarbejder oftere end lærere på 7.-10. klassetrin, mens lærerne på 7.-10. klasse-

trin samarbejder oftere end ungdomsuddannelseslærerne. På ungdomsuddannelsesområ-

det samarbejder lærerne på erhvervsuddannelserne oftere end lærerne på de gymnasiale ud-

dannelser.

Feedback til lærere

•

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der generelt en større andel af danske læ-

rere, der har modtaget feedback med afsæt i de forskellige typer af information, der spørges

ind til i TALIS. Billedet er dog komplekst, og det varierer, hvor mange af de øvrige nordiske

lande der placerer sig henholdsvis over og under Danmark. Eksempelvis har 60 % af de dan-

ske grundskolelærere modtaget feedback på baggrund af resultater for skolen og for de en-

kelte klasser (fx målresultater, projektresultater, testresultater). Danmark ligger her 3-31 pro-

centpoint over de øvrige nordiske lande og 9 procentpoint under OECD-gennemsnittet. På

ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark 5 procentpoint over Sverige.

•

59 % af de danske grundskolelærere og 55 % af ungdomsuddannelseslærerne angiver, at den

feedback, de har fået inden for de seneste 12 måneder, har haft en positiv indflydelse på de-

res undervisning. Dette er lavere end OECD-gennemsnittet (12 procentpoint) og de nordiske

lande (5-10 procentpoint) med undtagelse af Finland, der ligger på niveau med Danmark. På

ungdomsuddannelsesområdet gentager billedet sig, hvor Danmark ligger 6 procentpoint la-

vere end Sverige.

•

Henholdsvis 74 % og 79 % af de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere, der an-

giver, at feedback har haft en positiv indflydelse på deres undervisning, angiver desuden, at

feedbacken har ført til en positiv ændring inden for deres pædagogiske/didaktiske kompe-

tencer. På grundskoleområdet placerer de danske lærere sig over samtlige af de øvrige nordi-

ske landes lærere (5-13 procentpoint) og på niveau med OECD-gennemsnittet. De danske læ-

rere på ungdomsuddannelserne ligger ligeledes 10 procentpoint højere end de svenske læ-

rere.

•

Henholdsvis 38 % og 16 % af de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere, der an-

giver, at feedback har haft en positiv indflydelse på deres undervisning, angiver desuden, at

feedbacken har ført til en positiv ændring vedrørende deres metoder til undervisning af ele-

ver med særlige behov. Sammenligner man med de andre lande, ligger Danmark 8-19 pro-

centpoint under disse på grundskoleområdet og 11 procentpoint lavere end OECD-gennem-

snittet. På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark 32 procentpoint under Sverige.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

3.1 Lærersamarbejde

De danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere bruger henholdsvis 3,1 time og 2,5 time

om ugen på teamsamarbejde og dialog med kolleger. Det peger rapporten

TALIS 2018 – 1. rapport

(EVA, 2019b) på. Men TALIS 2018 indeholder også spørgsmål om, hvilke samarbejdsaktiviteter læ-

rernes samarbejde indeholder. Spørgsmålene spænder bredt og fokuserer både på koordinering,

såsom fx udveksling af undervisningsmaterialer med kolleger, og den del af det professionelle sam-

arbejde, som handler om gennemførelse af konkret undervisning med én eller flere kolleger. I dette

afsnit præsenteres de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslæreres besvarelser.

3.1.1

Hvilke samarbejdsaktiviteter indgår lærerne i, og hvor ofte sker det?

I TALIS 2018 er lærerne blevet spurgt, hvor ofte de gennemfører en række samarbejdsaktiviteter.

Tabellen nedenfor viser de danske læreres svar:

TABEL 3.1

Hvor ofte gennemfører lærerne i gennemsnit følgende

samarbejdsaktiviteter på skolen?

Grundskole 7.-10. klasse

1 gang

om ugen

eller

mere

Deltager i teammøder

Drøfter udviklingen af konkrete elevers læring

Gennemfører konkret undervisning som et team med én

eller flere kolleger i den samme klasse

Udveksler undervisningsmaterialer med kolleger

Samarbejder med lærere på denne skole for at sikre fæl-

les standarder for evaluering og bedømmelse af elevernes

faglige udvikling

Overværer andre læreres undervisning og giver feedback

Deltager i fælles aktiviteter på tværs af forskellige klasser

og aldersgrupper (fx projekter)

Deltager i fælles faglige uddannelsesaktiviteter

1-3

gange

om må-

neden

5-10

gange

året

1-4

gange

året

Aldrig

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

Ungdomsuddannelser

1 gang

om ugen

eller

mere

Drøfter udviklingen af konkrete elevers læring

Udveksler undervisningsmaterialer med kolleger

Samarbejder med lærere på denne skole for at sikre fæl-

les standarder for evaluering og bedømmelse af elevernes

faglige udvikling

Deltager i teammøder

Gennemfører konkret undervisning som et team med én

eller flere kolleger i den samme klasse

Overværer andre læreres undervisning og giver feedback

Deltager i fælles aktiviteter på tværs af forskellige klasser

og aldersgrupper (fx projekter)

Deltager i fælles faglige uddannelsesaktiviteter

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 33).

1-3

gange

om må-

neden

5-10

gange

året

1-4

gange

året

Aldrig

På grundskoleniveau tegner der sig overordnet set et billede af, at lærerne oftest deltager i samar-

bejdsaktiviteter som fx at deltage i teammøder og drøfte udviklingen af konkrete elevers læring,

mens de mindre hyppigt deltager i de mere specifikt formulerede samarbejdsaktiviteter som fx at

overvære andre læreres undervisning og give feedback. Konkret er det i alt 41 % af grundskolelæ-

rerne, der svarer, at de deltager i teammøder én gang om ugen eller mere, og i alt 39 % drøfter ud-

viklingen af konkrete elevers læring én gang om ugen eller mere. Modsat svarer 52 % af grundsko-

lelærerne, at de aldrig overværer andre læreres undervisning og giver feedback.

De danske ungdomsuddannelseslærere samarbejder oftest om at drøfte udviklingen af konkrete

elevers læring (28 % én gang om ugen eller mere) og udveksle undervisningsmaterialer med kolle-

ger (17 % én gang om ugen eller mere). Samtidig svarer 43 % af lærerne på ungdomsuddannel-

serne, at de aldrig overværer andre læreres undervisning og giver feedback.

Blandt ungdomsuddannelseslærerne er samarbejdet mere udbredt blandt lærerne på erhvervsud-

dannelserne end lærerne på de gymnasiale uddannelser. Lærerne på erhvervsuddannelserne sam-

arbejder mere end lærerne på de gymnasiale uddannelser med hensyn til at:

• Deltage i teammøder

• Drøfte udviklingen af konkrete elevers læring

• Udveksle undervisningsmaterialer med kolleger

• Samarbejde med lærere på denne skole for at sikre fælles standarder for evaluering og bedøm-

melse af elevernes faglige udvikling

• Gennemføre konkret undervisning som et team med én eller flere kolleger i den samme klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

I forlængelse af ovennævnte punkter er det eksempelvis 21 % af lærerne på erhvervsuddannel-

serne, der deltager i teammøder én gang om ugen eller mere, sammenlignet med 2 % af lærerne

på de gymnasiale uddannelser. Derudover er der 39 % af lærerne på erhvervsuddannelserne, der

drøfter udviklingen af konkrete elevers læring én gang om ugen eller mere, sammenlignet med 25

% af lærerne på de gymnasiale uddannelser.

Sammenligner vi samarbejdet blandt lærere på henholdsvis 0.-6. klassetrin, 7.-10. klassetrin og

ungdomsuddannelserne, ser vi en tendens til, at lærere på 0.-6. klassetrin samarbejder oftere end

lærere på 7.-10. klassetrin, som igen samarbejder oftere end ungdomsuddannelseslærerne. Des

ældre eleverne er, des mindre hyppigt samarbejder lærerne altså.

Ser vi nærmere på forskellen mellem lærere på 0.-6. klassetrin og 7.-10. klassetrin, fremgår det ek-

sempelvis, at 58 % af lærerne på 0.-6. klassetrin deltager i teammøder én gang om ugen eller mere,

sammenlignet med 41 % af lærerne på 7.-10. klassetrin. Der ses ligeledes forskel, med hensyn til

hvor ofte lærerne gennemfører konkret undervisning som et team i den samme klasse. 35 % af læ-

rerne på 0.-6. klassetrin gennemfører således konkret undervisning som et team i den samme

klasse én gang om ugen eller mere, sammenlignet med 26 % af lærerne på 7.-10. klassetrin.

Ser man på udviklingen fra 2013 til 2018, tegner der sig et blandet billede:

På grundskoleområdet gælder det fx, at andelen af lærere, der deltager i teammøder én gang om

ugen eller mere, er steget fra 31 % til 41 %. Der ses ligeledes en positiv udvikling med hensyn ande-

len af lærere, som drøfter udviklingen af konkrete elevers læring én gang om ugen eller mere (fra 32

% til 39 %), ligesom der er en større andel af lærerne, der samarbejder om at sikre fælles standar-

der for evaluering og bedømmelse af elevernes faglige udvikling én gang om ugen eller mere (fra 12

% til 17 %). Samtidig er andelen af lærere, der aldrig overværer andre læreres undervisning og giver

feedback, steget fra 45 % til 52 %. Det samme er tilfældet med hensyn til andelen af lærere, der al-

drig gennemfører undervisning som et team med én eller flere kolleger i den samme klasse (fra 11

% til 16 %). På ungdomsuddannelsesområdet er der modsat grundskoleområdet en mindre andel

af lærerne, som deltager i teammøder én gang om ugen eller mere (fra 10 % til 6 %).

De danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere adskiller sig fra lærerne i de øvrige nordi-

ske lande og OECD-gennemsnittet ved blandt andet mindre hyppigt at deltage i fælles, faglige ud-

dannelsesaktiviteter. Desuden ses en tendens til, at lærere i Danmark generelt samarbejder mindre

hyppigt end de svenske og norske lærere. Dette er beskrevet nærmere nedenfor.

De danske lærere samarbejder mindre hyppigt sammenlignet med Sverige og Norge

Danske lærere samarbejder generelt set mindre hyppigt end svenske og norske lærere. Det er en

tendens, der gør sig gældende med hensyn til en række af de samarbejdsaktiviteter, som lærerne

er blevet spurgt om i TALIS.

Ser man på den samlede tid brugt på samarbejde, er der imidlertid ikke særlig stor forskel mellem

Danmark, Sverige og Norge, og det er vigtigt at have in mente, når nedenstående resultater fortol-

kes (EVA, 2019). Danske lærere angiver således at bruge 3,1 time om ugen på teamsamarbejde og

dialog med kolleger på skolen, mens de svenske og norske lærere angiver, at de bruger henholds-

vis 3,4 og 3,5 timer om ugen.

De danske lærere samarbejder mindre hyppigt end de svenske og norske lærere på 7.-10. klassetrin

med hensyn til at:

• Deltage i teammøder

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

• Deltage i fælles faglige uddannelsesaktiviteter

• Samarbejde med lærere på skolen for at sikre fælles standarder for evaluering og bedømmelse

af elevernes faglige udvikling

• Drøfte udviklingen af konkrete elevers læring.

Billedet er mere blandet, når man sammenholder samarbejdet blandt danske lærere med samar-

bejdet blandt henholdsvis de finske og islandske lærere og OECD-gennemsnittet.

Ser vi nærmere på de lærere, der underviser på henholdsvis 0.-6. klassetrin og på ungdomsuddan-

nelserne, er der ved samtlige samarbejdsområder, der er spurgt ind til i TALIS, en større andel af

svenske lærere, der har angivet, at de deltager i de forskellige samarbejdsaktiviteter én gang om

ugen eller mere.

Ét af de områder, hvor de danske lærere adskiller sig fra især de svenske og norske lærere, er med

hensyn til teamsamarbejdet. Figuren nedenfor viser, hvor ofte lærerne i de nordiske lande deltager

i teammøder på skolen:

FIGUR 3.1

Hvor ofte deltager lærerne i gennemsnit i teammøder på skolen?

Grundskole 7.-10. klasse

Norge

Sverige

Danmark

Island

Finland

OECD

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

1 gang om ugen eller mere

3 2

20 %

40 %

60 %

5-10 gange om året

80 %

1-4 gange om året

100 %

Aldrig

1-3 gange om måneden

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 33).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Det fremgår af figuren, at 80 % af de norske lærere og 79 % af de svenske lærere angiver, at de del-

tager i teammøder én gang om ugen eller mere. Til sammenligning er det 41 % af de danske læ-

rere, som angiver, at de deltager i teammøder én gang om ugen eller mere. De danske lærere ligger

på niveau med de islandske lærere, hvor 38 % svarer, at de deltager i teammøder én gang om ugen

eller mere. 23 % af de finske lærere svarer det samme, mens OECD-gennemsnittet er på 22 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

På ungdomsuddannelsesområdet er der også en markant forskel på Danmark og Sverige. 59 % af

de svenske ungdomsuddannelseslærere og 6 % af de danske ungdomsuddannelseslærere svarer

således, at de deltager i teammøder én gang om ugen eller mere, hvilket er en forskel på 53 pro-

centpoint.

I forlængelse af ovennævnte er det afslutningsvist vigtigt at bemærke, at hyppigheden af teammø-

der ikke siger noget om kvaliteten af det samarbejde, der foregår, ligesom den heller ikke siger no-

get om, hvor lange møderne er.

3.2 Feedback til lærere

I TALIS 2018 er lærerne blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de har fået feedback fra forskel-

lige personer, og hvilke informationer der i givet fald ligger til grund for feedbacken.

3.2.1

Hvem giver feedback, og hvilke informationer ligger til grund for

feedback?

Nedenstående tabel viser, hvilke personer på skolerne der giver lærerne feedback, og hvilke typer

af informationer der ligger til grund for feedbacken. I den forbindelse skal man være opmærksom

på, at tabellen ikke siger noget om hyppighed og varighed af feedbacken.

TABEL 3.2

Hvilke personer anvender nedenstående typer af information til at give

lærerne feedback?

Grundskole 7.-10. klasse

Eksterne per-

soner eller

myndigheder

Overværelse af min klasseundervisning

Elevers besvarelser af spørgeskemaer om

forhold relateret til min undervisning

Evaluering/vurdering af min faglige viden

Eksterne testresultater for de elever, jeg

underviser (fx nationale test, prøvekarakte-

rer)

Resultater for skolen og for de enkelte klas-

ser (fx målresultater, projektresultater,

testresultater)

Selvevaluering/-vurdering af mit arbejde (fx

præsentation af portfolio-evalueringer,

analyser af videooptagelser af min under-

visning)

Skoleleder eller

andre medlem-

mer af skolens

ledelsesteam

Kolleger på

skolen (ikke en

del af skolens

ledelsesteam)

Har aldrig

modtaget

denne type

feedback

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

Ungdomsuddannelser

Eksterne per-

soner eller

myndigheder

Overværelse af min klasseundervisning

Elevers besvarelser af spørgeskemaer om

forhold relateret til min undervisning

Evaluering/vurdering af min faglige viden

Eksterne testresultater for de elever, jeg

underviser (fx prøveresultater, prøvekarak-

terer)

Resultater for skolen og for de enkelte klas-

ser (fx målresultater, projektresultater,

testresultater)

Selvevaluering/-vurdering af mit arbejde (fx

præsentation af portfolio-evalueringer,

analyser af videooptagelser af min under-

visning)

Skoleleder eller

andre medlem-

mer af skolens

ledelsesteam

Kolleger på

skolen (ikke en

del af skolens

ledelsesteam)

Har aldrig

modtaget

denne type

feedback

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 29).

Note: Med eksterne personer eller myndigheder menes fx censorer, repræsentanter fra forvaltningen, fagkonsulenter

eller andre samarbejdsparter uden for skolen.

Tabellen viser, at når grundskolelærerne får feedback, er det hovedsageligt fra deres kolleger på

skolen eller fra skolelederen eller andre medlemmer af skolens ledelsesteam. Når grundskolelæ-

rerne får feedback fra kolleger, er det især på baggrund af overværelse af deres klasseundervisning

(37 %). Når det er skolelederen eller andre medlemmer af skolens ledelsesteam, der giver feed-

back, er det særligt på baggrund af resultater for skolen og for de enkelte klasser, fx målresultater,

projektresultater, testresultater (38 %), eksterne testresultater (35 %) og overværelse af deres klas-

seundervisning (33 %).

Det fremgår desuden, at 80 % af grundskolelærerne aldrig har fået feedback på baggrund af selv-

evaluering/-vurdering af deres arbejde. 67 % har aldrig modtaget feedback på baggrund af elevers

besvarelser af spørgeskemaer om forhold relateret til lærernes undervisning, og 66 % har aldrig

modtaget feedback på baggrund af evaluering/vurdering af deres faglige viden.

Når lærerne på ungdomsuddannelserne får feedback, er det især fra skolelederen eller andre med-

lemmer af skolens ledelsesteam på baggrund af overværelse af deres klasseundervisning (51 %) og

på baggrund af elevers besvarelser af spørgeskemaer om forhold relateret til deres undervisning

(51 %). 45 % af lærerne på ungdomsuddannelser får feedback fra deres kolleger på skolen på bag-

grund af overværelse af deres klasseundervisning.

På ungdomsuddannelsesområdet angiver 79 % af lærerne, at de aldrig har modtaget feedback på

baggrund af selvevaluering/-vurdering af deres arbejde, mens 66 % angiver, at de aldrig har modta-

get feedback på baggrund af evaluering/vurdering af deres faglige viden.

Ser man nærmere på ungdomsuddannelsesområdet, angiver en større andel af lærerne på gymna-

sierne sammenlignet med lærerne på erhvervsuddannelserne, at de får feedback fra skolelederen

eller andre medlemmer af skolens ledelse på baggrund af overværelse af deres klasseundervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

Det modsatte gør sig gældende med hensyn til feedback på baggrund af evaluering/vurdering af

deres faglige viden. Her angiver en større andel af lærerne på erhvervsuddannelserne, at de får

feedback fra skolelederen eller andre medlemmer af skolens ledelsesteam sammenlignet med læ-

rerne på de gymnasiale uddannelser.

Sammenligner vi de nordiske lande internt, tegner der sig generelt et billede af, at en større andel

af de danske lærere har modtaget feedback. Det gælder fx med hensyn til feedback på baggrund af

henholdsvis overværelse af klasseundervisning og resultater for skolen og for de enkelte klasser.

Billedet er dog komplekst, og det varierer, hvor mange af de øvrige nordiske lande der placerer sig

henholdsvis over og under Danmark. I det følgende er feedback på baggrund af overværelse af

klasseundervisning og resultater for skolen og de enkelte klasser beskrevet nærmere.

En større andel af danske lærere har modtaget feedback på baggrund af resultater

for skolen sammenlignet med de øvrige nordiske lande

Figuren nedenfor viser andelen af lærere, der har modtaget feedback på baggrund af resultater for

skolen og for de enkelte klasser.

FIGUR 3.2

Andel af lærere, der har modtaget feedback på baggrund af resultater for

skolen og for de enkelte klasser

Grundskole 7.-10. klasse

OECD

Danmark

Norge

Sverige

Island

Finland

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20 %

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 29).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at 60 % af de danske grundskolelærere har modtaget feedback på baggrund af resul-

tater for skolen og for de enkelte klasser (fx målresultater, projektresultater, testresultater). Dan-

mark ligger her under OECD-gennemsnittet på 69 %, men over de øvrige nordiske lande. I Finland

er andelen 29 %, og i Island er den 32 %. I Sverige og Norge svarer 47 % og 57 % af lærerne, at de

har modtaget feedback på baggrund af resultater for skolen og for de enkelte klasser.

På ungdomsuddannelsesområdet er der også en større andel af danske lærere (52 %), der har

modtaget feedback på baggrund af resultater for skolen og for de enkelte klasser, sammenlignet

med svenske lærere (47 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

En større andel af de danske lærere har modtaget feedback på baggrund af

overværelse af klasseundervisning sammenlignet med Finland og Island

Figuren nedenfor viser andelen af lærere, der har modtaget feedback på baggrund af overværelse

af deres klasseundervisning.

FIGUR 3.3

Andel af lærere, der har modtaget feedback på baggrund af overværelse

af deres klasseundervisning

Grundskole 7.-10. klasse

OECD

Norge

Sverige

Danmark

Island

Finland

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 29).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

64 % af de danske grundskolelærere angiver, at de har modtaget feedback på baggrund af overvæ-

relse af deres klasseundervisning. Danmark ligger her markant over Finland (40 %) og Island (44 %),

men også under Sverige (72 %) og Norge (72 %), ligesom Danmark ligger under OECD-gennemsnit-

tet (80 %).

På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark 7 procentpoint over Sverige. 79 % af de danske

lærere og 72 % af de svenske lærere angiver således, at de har modtaget feedback på baggrund af

overværelse af deres klasseundervisning.

3.2.2

Hvilken betydning har feedback?

I TALIS spørges lærerne endvidere ind til, om den feedback, de har modtaget, har haft en positiv

indflydelse på deres undervisning. Danmark placerer sig i den forbindelse lavt sammenlignet med

de øvrige nordiske lande (bortset fra Finland) og OECD-gennemsnittet. Figuren herunder viser for-

delingen af lærernes svar.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

FIGUR 3.4

Har noget af den feedback, du har fået, haft en positiv indflydelse på din

undervisning?

Grundskole 7.-10. klasse

OECD

Island

Norge

Sverige

Danmark

Finland

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20%

40%

Nej

60%

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 30).

Note: I spørgsmålet spørges der ind til den feedback, lærerne har fået inden for de seneste 12 måneder.

Note: Kun lærere, der har angivet, at de har modtaget feedback på deres nuværende skole, indgår i figuren.

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Blandt danske grundskolelærere og ungdomsuddannelseslærere svarer henholdsvis 59 % og 55 %,

at den feedback, de har fået inden for de seneste 12 måneder, har haft en positiv betydning for de-

res undervisning. På grundskoleområdet er Danmark på niveau med Finland (57 %), mens Sverige

(64 %), Norge (69 %), Island (69 %) og OECD-gennemsnittet (71 %) ligger højere. På ungdomsud-

dannelsesområdet gentager billedet sig, ved at Sverige (61 %) placerer sig højere end Danmark.

De lærere, der angiver, at feedbacken har haft en positiv indflydelse på deres undervisning, bliver

også bedt om at vurdere, om feedbacken har ført til en positiv ændring inden for forskellige aspek-

ter af deres undervisning, herunder fx viden om og forståelse af fag og fagområder og metoder til

undervisning af elever med særlige behov.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

FIGUR 3.5

I hvilke aspekter af lærernes undervisning har feedbacken ført til en

positiv ændring?

Pædagogiske/didaktiske kompetencer inden for undervisning

i mine fag/fagområder

Viden om og forståelse af mine fag/fagområder

Klasseledelse

Brug af elevvurderinger/-evalueringer til at styrke elevernes

læring

Metoder til undervisning af elever med særlige behov

Metoder til undervisning af elever med forskellige kulturelle

eller sproglige baggrunde

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

40 %

60 %

80 %

Ungdomsuddannelser

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 31).

Note: I spørgsmålet spørges der ind til den feedback, lærerne har fået inden for de seneste 12 måneder.

Note: Kun lærere, der har angivet, at de har modtaget feedback på deres nuværende skole, og at feedbacken har haft

en positiv indflydelse på deres undervisning, indgår i figuren.

Figuren viser overordnet set, at størstedelen af lærerne vurderer, at den feedback, de har fået inden

for de seneste 12 måneder, har medført en positiv ændring inden for deres pædagogiske/didakti-

ske kompetencer. Til sammenligning er det en noget mindre andel af lærerne, som vurderer, at

feedbacken har haft en positiv betydning for deres metoder til undervisning af elever med særlige

behov og elever med forskellige kulturelle eller sproglige baggrunde.

74 % af grundskolelærerne angiver, at feedbacken har ført til en positiv ændring med hensyn til

pædagogiske/didaktiske kompetencer inden for undervisningen i deres fag/fagområder. 55 % an-

giver, at feedbacken har ført til en positiv ændring med hensyn til viden om og forståelse af fag/fag-

områder, mens 38 % angiver, at feedbacken har ført til en positiv ændring med hensyn til metoder

til undervisning af elever med særlige behov. Derudover er der 17 %, som angiver, at det har ført til

en positiv ændring med hensyn til metoder til undervisningen af elever med forskellige kulturelle

eller sproglige baggrunde.

Blandt ungdomsuddannelseslærerne angiver 79 %, at feedbacken har ført til en positiv ændring

med hensyn til pædagogiske/didaktiske kompetencer. 57 % svarer, at feedbacken har ført til en

positiv ændring angående brug af elevvurderinger/-evalueringer til at styrke elevernes læring,

mens 16 % angiver, at feedbacken har ført til en positiv ændring med hensyn til metoder til under-

visning af elever med særlige behov. Endvidere er der 8 %, som angiver, at det har ført til en positiv

ændring inden for metoder til undervisningen af elever med forskellige kulturelle eller sproglige

baggrunde.

Ser man nærmere på besvarelserne for ungdomsuddannelseslærerne, er lærerne på erhvervsud-

dannelserne mere positive end gymnasielærerne inden for flere af de områder, der er spurgt ind til.

Det gælder især med hensyn til de områder, der handler om metoder til undervisning af elever

med særlige behov, samt viden om og forståelse af fag og fagområder. Angående metoder til un-

dervisning af elever med særlige behov svarer 30 % af erhvervsuddannelseslærerne, at feedbacken

har ført til en positiv ændring, mens det til sammenligning er 12 % af gymnasielærerne. Tilsvarende

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

er det 55 % af erhvervsuddannelseslærerne, som svarer, at feedbacken har ført til en positiv æn-

dring med hensyn til viden om og forståelse af fag og fagområder, mens det er 38 % af gymnasie-

lærerne.

Hvis blikket rettes mod de øvrige nordiske landes besvarelser og OECD-gennemsnittet, er de dan-

ske grundskole- og ungdomsuddannelseslæreres besvarelser mere positive med hensyn til pæda-

gogiske/didaktiske kompetencer og mindre positive med hensyn til deres vurdering af metoder til

undervisning af elever med særlige behov. Dette er uddybet i det følgende.

En større andel af de danske lærere oplever, at feedback fører til en positiv ændring

inden for pædagogiske/didaktiske kompetencer sammenlignet med de øvrige

nordiske lande

I TALIS bliver lærerne spurgt, om den feedback, de har modtaget, har ført til en positiv ændring

med hensyn til de pædagogiske/didaktiske kompetencer inden for undervisningen i deres fag/fag-

områder. Ved dette spørgsmål placerer de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere sig

i den høje ende sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

FIGUR 3.6

Har feedbacken ført til en positiv ændring i pædagogiske/didaktiske

kompetencer inden for undervisning i dine fag/fagområder?

Grundskole 7.-10.klasse

OECD

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Island

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20%

40%

Nej

60%

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 31).

Note: I spørgsmålet spørges der ind til den feedback, lærerne har fået inden for de seneste 12 måneder.

Note: Kun lærere, der har angivet, at de har modtaget feedback på deres nuværende skole, og at feedbacken har haft

en positiv indflydelse på deres undervisning, indgår i figuren.

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Henholdsvis 74 % og 79 % af danske grundskolelærere og lærere på ungdomsuddannelserne ople-

ver, at feedbacken har ført til en positiv ændring inden for deres pædagogiske/didaktiske kompe-

tencer. På grundskoleområdet placerer de danske lærere sig over samtlige af de øvrige nordiske

lande (61-69 %), mens de placerer sig på niveau med OECD-gennemsnittet (77 %). De danske læ-

rere på ungdomsuddannelserne ligger ligeledes højere end de svenske lærere (69 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

En mindre andel af de danske lærere oplever, at feedback fører til en positiv

ændring inden for metoder til undervisning af elever med særlige behov

sammenlignet med de øvrige nordiske lande

En mindre andel af de danske lærere oplever, at den feedback, de har fået inden for de sidste 12

måneder, har ført til en positiv ændring med hensyn til metoder til undervisning af elever med sær-

lige behov sammenlignet med lærerne i de øvrige nordiske lande såvel som OECD-gennemsnittet.

Dette resultat bør ses i sammenhæng med resultater fra rapporten

TALIS 2018 – 1. rapport

(EVA,

2019b), der peger på:

• At undervisning af elever med særlige behov er det område, den største andel af de danske

grundskolelærere angiver, at de i høj grad efterspørger kompetenceudvikling indenfor

• At der er sammenhæng mellem, hvor mange elever en lærer vurderer har henholdsvis særlige

behov, og hvor stort behov for kompetenceudvikling vedkommende har inden for undervisning

af elever med særlige behov

• At behovet for kompetenceudvikling inden for undervisning af elever med særlige behov er størst

blandt lærere, der underviser elever i indskolingen og på mellemtrinnet, og mindre blandt læ-

rere, der underviser i udskolingen.

FIGUR 3.7

Har feedbacken ført til en positiv ændring i metoder til undervisning af

elever med særlige behov?

Grundskole 7.-10.klasse

Sverige

OECD

Norge

Finland

Island

Danmark

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20%

40%

Nej

60%

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 31).

Note: I spørgsmålet spørges der ind til den feedback, lærerne har fået inden for de seneste 12 måneder.

Note: Kun lærere, der har angivet, at de har modtaget feedback på deres nuværende skole, og at feedbacken har haft

en positiv indflydelse på deres undervisning, indgår i figuren.

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at 38 % af de danske lærere på 7.-10. klassetrin angiver, at feedbacken har ført til en

positiv ændring inden for metoder til undervisning af elever med særlige behov. Ser vi på lærerne

på 0.-6. klassetrin, er andelen 47 %, mens den er på 16 % blandt ungdomsuddannelseslærerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Lærersamarbejde og feedback

Af resultaterne fra 2013 fremgår det i forlængelse af ovennævnte, at en større andel af lærerne på

0.-6. klassetrin vurderede, at undervisning af elever med særlige behov i høj eller nogen grad blev

tillagt betydning i den feedback, de modtog, sammenlignet med lærerne på 7.-10. klassetrin og på

ungdomsuddannelsesområdet (EVA, 2014).

Både de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere placerer sig noget lavere end lærerne

i de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet, med hensyn til hvorvidt feedbacken har ført til

en positiv ændring i metoder til undervisning af elever med særlige behov. I Sverige er det 67 % af

lærerne på 0.-6. klassetrin, som angiver, at feedbacken har en positiv betydning inden for dette

område. Ser vi på lærerne på 7.-10. klassetrin, ligger Sverige (57 %), Norge (48 %), Finland (47 %) og

Island (46 %) også alle højere end Danmark. De danske lærere på 7.-10. klassetrin placerer sig lige-

ledes noget lavere end OECD-gennemsnittet, som ligger på 49 %. Også på ungdomsuddannelses-

området angiver en mindre andel af de danske lærere, at feedbacken har en positiv betydning for

metoder til undervisning af elever med særlige behov, end det er tilfældet blandt svenske lærere

(48 %). Her er forskellen mellem Danmark og Sverige på 32 procentpoint.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

4 Skoleklima og jobtilfredshed

TALIS 2018 giver et indblik i, hvordan grundskole- og ungdomsuddannelseslærere vurderer deres

skoleklima og jobtilfredshed. I dette kapitel præsenteres først resultaterne vedrørende læreres vur-

dering af skoleklimaet på deres skole, herunder fx den overordnede kultur på skolen og relationen

mellem lærere og elever. Derefter præsenteres resultaterne vedrørende lærernes jobtilfredshed,

herunder fx jobbets fysiske og psykiske indvirkninger på læreren, kilder til stress på jobbet, samt

oplevelsen af respekt for lærerprofessionen i samfundet.

I den udstrækning det er muligt, sammenholdes lærernes besvarelser fra 2013 og 2018. Dette er til-

fældet for alle spørgsmål med hensyn til skoleklima samt ved det spørgsmål, der handler om læ-

rernes overordnede opfattelse af arbejdet som lærer. Herudover sammenlignes der med besvarel-

ser fra de øvrige nordiske lande og med gennemsnittet for OECD-landene.

Resultaterne i dette kapitel skal forstås i sammenhæng med de forskellige indsatser, reformer og

lignende, der er gennemført på uddannelsesområdet. For forståelsen af resultaterne i dette kapitel

kan følgende forhold være relevante:

• På ungdomsuddannelsesområdet er der indført besparelser i form af et omprioriteringsbidrag

siden TALIS 2013. Omprioriteringsbidraget blev indført i 2016 og består i, at den enkelte uddan-

nelsesinstitution hvert år skal reducere i deres budget med to procent. Det er forskelligt, hvordan

besparelser er gennemført på den enkelte institution, men det kan ikke udelukkes, at det har på-

virket såvel skoleklima som lærernes jobtilfredshed. Omprioriteringsbidraget blev ophævet i

2020.

• På både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet er der kommet nye arbejdstidsregler for

lærerne siden TALIS 2013. I august 2013 fik gymnasielærerne nye arbejdstidsregler, mens grund-

skole- og erhvervsuddannelseslærerne fik nye arbejdstidsregler i august 2014. Fælles for de tre

arbejdstidsregler er, at ledelsen har fået udvidet ledelsesrummet til i højere grad at kunne priori-

tere lærernes opgaver inden for den fastlagte arbejdstid. Lærernes arbejdstid er ved fuldtidsbe-

skæftigelse i gennemsnit 37 timer pr. uge, men arbejdstiden beregnes for en normperiode på et

år, og derfor kan timerne i praksis være ujævnt fordelt over året. Særligt for grundskoleområdet

betyder rammerne for arbejdstiden, at lærerne som udgangspunkt skal lægge deres arbejdstid

på skolen i dagtimerne og på hverdage, men loven giver samtidig mulighed for lokale aftaler,

hvor man kan supplere eller fravige bestemmelser.

• På gymnasieområdet trådte der i 2017 en reform i kraft, som bl.a. indebærer, at skolerne skal im-

plementere et nyt grundforløb, hvor eleverne skifter fra grundforløbsklasse til studieretnings-

klasse efter tre måneder. Det påvirker lærernes skemaer og arbejdsbelastning i løbet af året, lige-

som det har en betydning for lærersamarbejdet. Fx skal faggrupperne samarbejde om at ensarte

undervisningen på tværs af grundforløbsklasser. For mere viden om det nye grundforløb henvi-

ses til rapporten

Gymnasiereformen følgeforskningsprogram 3. delrapport

(EVA, 2018).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

Derudover kan der være yderligere, nationale forhold af betydning, ligesom der kan være forhold i

andre lande, som kan være relevante at inddrage i det videre arbejde med undersøgelsens resulta-

ter. Endvidere kan der være foretaget undersøgelser, som ikke refereres i denne rapport, som kan

være med til at kontekstualisere undersøgelsens resultater

Skoleklima

•

85 % af de danske grundskolelærere og 81 % af ungdomsuddannelseslærerne er meget enige

eller enige i, at skolen har en samarbejdskultur kendetegnet ved gensidig støtte. På grund-

skoleområdet er der sket en stigning fra 82 % til 85 % siden 2013, mens der på ungdomsud-

dannelsesområdet er sket en stigning fra 72 % til 81 %. På grundskoleområdet ligger Dan-

mark i den forbindelse over Finland (79 %) og Sverige (80 %), mens Danmark er på niveau

med Island (86 %) og under Norge (95 %). På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark

ligeledes over Sverige (77 %).

•

64 % af de danske grundskolelærere er meget enige eller enige i, at eleverne har mulighed for

aktivt at bidrage til de beslutninger, der træffes vedrørende skolen. Dette er en mindre andel

end i de øvrige nordiske lande (9-20 procentpoint under), ligesom Danmark ligger under

OECD-gennemsnittet (7 procentpoint under). Samtidig ses en positiv udvikling, da en større

andel af de danske grundskolelærere oplever, at eleverne har mulighed for bidrage til beslut-

ningerne, end det var tilfældet i 2013 (fra 56 % til 64 %). Det er endvidere fælles for grund-

skole- og ungdomsuddannelsesområdet, at Danmark ligger under flere af de øvrige nordiske

lande med hensyn til inddragelsen af henholdsvis medarbejdere og forældre.

•

99 % af de danske lærere oplever i høj eller nogen grad, at lærere og elever kommer godt ud

af det med hinanden. Ser man på de øvrige nordiske lande, ligger de på niveau med Danmark

(97-99 %).

•

76 % af de danske grundskolelærere angiver, at deres skole sikrer ekstra støtte til en elev,

hvis der er behov for det. Dette er lavere (8-21 procentpoint) end for de øvrige nordiske lande

samt OECD-gennemsnittet, med undtagelse af de svenske lærere, der ligger på niveau med

Danmark.

Jobtilfredshed

•

54 % af de danske grundskolelærere oplever i høj eller nogen grad stress i deres arbejde, hvil-

ket er en større andel end i de øvrige nordiske lande (9-11 procentpoint højere), med undta-

gelse af Island, der ligger på niveau med Danmark. Danmark ligger endvidere over gennem-

snittet for OECD-landene (5 procentpoint højere). Blandt ungdomsuddannelseslærerne er

det 59 %, der oplever stress i arbejdet, hvilket er 17 procentpoint mere end i Sverige.

•

Ser man på, hvilke kilder der ifølge lærerne forårsager stress i arbejdet, er det for meget un-

dervisning at forberede (61 % af grundskolelærerne og 59 % af ungdomsuddannelseslæ-

rerne) og for mange undervisningstimer (58 % af grundskolelærerne og 55 % af ungdomsud-

2 Når der i rapporten henvises til grundskolen, grundskolelærere eller grundskoleledere, menes der resultater for grundskolens 7.-10.

klasse. De steder, hvor der er interessante forskelle mellem grundskolens 0.-6. klasse og grundskolens 7.-10. klasse, vil de to niveau-

ers resultater eksplicit fremgå.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

dannelseslærerne). 60 % af ungdomsuddannelseslærerne angiver desuden, at for meget ret-

tearbejde/opgaveevaluering er en kilde til stress, mens det samme er tilfældet for 53 % af læ-

rerne på grundskoleområdet.

•

31% af de danske grundskolelærere angiver, at deres job har en negativ indvirkning på deres

mentale helbred, hvilket ligeledes er en større andel end i de øvrige nordiske lande samt

OECD-gennemsnittet (7-21 procentpoint højere). Blandt ungdomsuddannelseslærerne er det

32 %, der oplever, at deres job har en negativ indvirkning på helbredet, hvilket er 10 procent-

point mere end i Sverige. Det ses endvidere, at erhvervsuddannelseslærerne (39 %) i højere

grad end gymnasielærerne (31 %) oplever, at jobbet har en negativ indvirkning på helbredet.

•

83 % af de danske grundskolelærere angiver samtidig, at deres job efterlader tid til deres pri-

vatliv, hvilket er markant højere end i de øvrige nordiske lande samt OECD-gennemsnittet

(14-59 procentpoint højere). Blandt ungdomsuddannelseslærere er det 76 % af de danske læ-

rere, der oplever dette, hvilket er 30 procentpoint mere end i Sverige.

•

18 % af de danske grundskolelærere oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet.

Dette er en mindre andel af lærerne sammenlignet med Finland og Norge (henholdsvis 40 og

17 procentpoint lavere). Blandt ungdomsuddannelseslærerne er billedet modsat, idet 38 %

af de danske lærere oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet, mens det er 14 % af

de svenske lærere, der angiver dette. Andelen af danske lærere, som oplever, at lærerjobbet

er respekteret i samfundet, ligger på samme niveau som i 2013.

4.1 Skoleklima

I TALIS 2018 bliver lærerne bedt om at vurdere, i hvilken grad de er enige i en række udsagn, der

alle relaterer sig til skoleklimaet på den skole, de arbejder på. De forskellige udsagn om skolekli-

maet dækker over forhold såsom kvaliteten af hverdagslivet på skolen, fx uro og fravær, den over-

ordnede kultur på skolen såvel som relationer lærere og elever imellem.

I første del af afsnittet om skoleklimaet fokuseres på lærernes opfattelse af den samarbejdskultur

og det arbejdsfællesskab, der er på skolen. I anden del af afsnittet fokuseres på relationer både

mellem lærere og elever samt lærerne imellem.

4.1.1

Hvordan vurderer lærerne miljøet på skolen?

I TALIS 2018 er lærerne blevet spurgt, i hvilken grad de er enige i en række udsagn om skoleklimaet

på den skole, de arbejder på. Svarfordelingen fremgår af figuren nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

FIGUR 4.1

Andel af lærere, der er meget enige eller enige i nedenstående udsagn om

miljøet på deres skole

Grundskole 7.-10. klasse

Skolen har en samarbejdskultur kendetegnet ved gensidig

støtte

Skolen har en kultur, hvor der er fælles ansvarlighed for

skolens anliggender

Skolen opfordrer medarbejderne til at igangsætte nye

initiativer

Skolen involverer medarbejdere i de beslutninger, der

træffes vedrørende skolen

Skolens medarbejdere har en fælles opfattelse af

undervisning og læring

Skolen giver forældre mulighed for aktivt at bidrage til de

beslutninger, der træffes vedrørende skolen

Skolen giver eleverne mulighed for aktivt at bidrage til de

beslutninger, der træffes vedrørende skolen

Skolens medarbejdere håndhæver konsekvent de samme

regler for elevadfærd

20 %

40 %

60 %

80 %

Ungdomsuddannelser

Skolen opfordrer medarbejderne til at igangsætte nye

initiativer

Skolen har en samarbejdskultur kendetegnet ved gensidig

støtte

Skolen har en kultur, hvor der er fælles ansvarlighed for

skolens anliggender

Skolen giver eleverne mulighed for aktivt at bidrage til de

beslutninger, der træffes vedrørende skolen

Skolen involverer medarbejderne i de beslutninger, der

træffes vedrørende skolen

Skolens medarbejdere har en fælles opfattelse af

undervisning og læring

Skolens medarbejdere håndhæver konsekvent de samme

regler for elevadfærd

Skolen giver forældre mulighed for aktivt at bidrage til de

beslutninger, der træffes vedrørende skolen

2018

20 %

2013

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskema til lærerne TALIS, 2013 og 2018 (spørgsmål 44, 48).

Note: Tre udsagn var ikke med ved TALIS 2013 og fremgår derfor ikke af figuren.

Note: Tal markeret med gul viser, at der er sket en signifikant ændring fra 2013 til 2018 ved et signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at 85 % grundskolelærerne er meget enige eller enige i, at skolen har en samarbejds-

kultur kendetegnet ved gensidig støtte. Det samme gør sig gældende for 81 % af lærerne vedrø-

rende udsagnet om, at der er en kultur, hvor der er fælles ansvarlighed for skolens anliggender. På

ungdomsuddannelsesområdet er det 81% af lærerne, som er meget enige eller enige i, at skolen

har en samarbejdskultur kendetegnet ved gensidig støtte, mens 74% af lærerne oplever, at skolen

har en kultur, hvor der er fælles ansvarlighed for skolens anliggender.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

Sammenligner vi, hvordan henholdsvis gymnasie- og erhvervsuddannelseslærerne har svaret, er

erhvervsuddannelseslærernes besvarelser mindre positive end gymnasielærernes. Det gælder

blandt andet med hensyn til udsagnene om, at skolen har en kultur, hvor der er fælles ansvarlighed

for skolens anliggender, hvorvidt skolen involverer medarbejderne i de beslutninger, der træffes

vedrørende skolen, samt om skolen giver eleverne mulighed for aktivt at bidrage til disse beslut-

ninger.

Konkret er det med hensyn til oplevelsen af fælles ansvarlighed 46 % af erhvervsuddannelseslæ-

rerne og 69 % af gymnasielærerne, der angiver, at de er meget enige eller enige. Angående hvorvidt

medarbejderne involveres, er det 46 % af erhvervsuddannelseslærerne, som er meget enige eller

enige, mens det er 69 % blandt gymnasielærerne. Med hensyn til elevernes mulighed for aktivt at

bidrage til de beslutninger, der træffes vedrørende skolen, er det 46 % af erhvervsuddannelseslæ-

rerne, som er meget enige eller enige, mens det er 75 % af gymnasielærerne.

Ser man på resultaterne fra 2013, er der flere positive udviklinger at fremhæve:

På grundskoleområdet er der fx sket en stigning fra 82 % til 85 % med hensyn til andelen af lærere,

som er meget enige eller enige i, at samarbejdskulturen er kendetegnet ved gensidig støtte, mens

der på ungdomsuddannelsesområdet er sket en stigning fra 72 % til 81 %.

Herudover er det væsentligt at fremhæve, at der er sket en udvikling med hensyn til elevernes ind-

flydelse på beslutninger vedrørende skolen, hvor der ses en stigning på 8 procentpoint (fra 56 % til

64 %) på grundskoleområdet og 12 procentpoint (fra 57 % til 69 %) på ungdomsuddannelsesområ-

det fra 2013 til 2018.

Sammenligner man på tværs af de nordiske lande samt med OECD-gennemsnittet, er det et blan-

det billede, der tegner sig med hensyn til lærernes vurdering af skoleklimaet:

På den ene side ligger Danmark højt med hensyn til lærernes opfattelse af henholdsvis gensidig

støtte (85 % og 81 %) og fælles ansvarlighed for skolens anliggender (81 % og 74 %). Angående den

gensidige støtte er det fx kun Norge (95 %), der ligger over Danmark, mens Finland (79 %) og Sve-

rige ligger under (80 %). Island ligger med 86 % på niveau med Danmark. På ungdomsuddannel-

sesområdet ligger Danmark ligeledes over Sverige (77 %).

På den anden side ligger Danmark lavt, med hensyn til hvorvidt skolen involverer henholdsvis

medarbejdere, forældre og elever i de beslutninger, der træffes vedrørende skolen. Det samme

gælder, med hensyn til hvorvidt skolens medarbejdere har en fælles opfattelse af undervisning og

læring, samt om skolens medarbejdere håndhæver de samme regler for elevadfærd.

I det følgende belyses resultaterne vedrørende skolernes involvering af henholdsvis medarbejdere,

forældre og elever i forbindelse med de forskellige i beslutninger, der træffes vedrørende skolen.

En mindre andel af de danske lærere angiver, at medarbejdere, forældre og elever

involveres sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Ser man nærmere på besvarelserne vedrørende de udsagn, der handler om involvering af medar-

bejdere, elever og forældre, tegner sig et entydigt billede af, at de danske lærere ligger lavt sam-

menlignet med de øvrige nordiske lande.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

FIGUR 4.2

Hvem involveres i beslutninger, der træffes vedrørende skolen?

Grundskole 7.-10. klasse

Elever

Norge

Finland

Sverige

Island

OECD

Danmark

Forældre

Norge

OECD

Island

Finland

Danmark

Sverige

Medarbejdere

Norge

Island

Sverige

OECD

Finland

Danmark

20%

40%

60%

80%

100%

Ungdomsuddannelser

Elever

Sverige

Danmark

Forældre

Sverige

Danmark

Medarbejdere

Sverige

Danmark

20%

40%

Enig eller meget enig

60%

Uenig eller meget uenig

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til lærerne TALIS, 2018 (spørgsmål 48).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

75 % af de danske grundskolelærere er meget enige eller enige i, at medarbejdere involveres i de

beslutninger, der træffes vedrørende skolen. Dette er en lavere andel end i både Norge (86 %), Is-

land (80 %) og Sverige (79 %). Finland (77 %) ligger, som det eneste nordiske land, på niveau med

Danmark. OECD-gennemsnittet (77 %) ligger ligeledes på niveau med Danmark. På ungdomsud-

dannelsesområdet er det 65 % af de danske lærere, som er meget enige eller enige i, at de involve-

res, mens det er 71 % af de svenske lærere, som oplever dette.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

Ser man på forældrenes mulighed for aktivt at bidrage til de beslutninger, der træffes vedrørende

skolen, angiver 67 % af de danske grundskolelærere, at de er meget enige eller enige i, at foræl-

drene har mulighed for dette. Danmark ligger her under både Norge (83 %), Island (76 %) og OECD-

gennemsnittet (77 %), mens Finland (67 %) og Sverige (65 %) ligger på samme niveau som Dan-

mark. På ungdomsuddannelsesområdet er det 17 % af de danske lærere, som oplever, at forældre

har mulighed for aktivt at bidrage til beslutningerne, hvilket er 20 procentpoint under Sverige, hvor

det er 37 % af lærerne, som angiver, at forældrene har mulighed for dette.

Den største forskel ses dog, med hensyn til hvorvidt skolen giver eleverne mulighed for aktivt at bi-

drage til de beslutninger, der træffes vedrørende skolen. Her er det 64 % af de danske grundskole-

lærere, som angiver, at de er meget enige eller enige i, at eleverne får mulighed for dette, hvilket er

lavere end i samtlige af de øvrige nordiske lande (Norge 84 %, Finland 78 %, Sverige 77 % og Island

73 %) og OECD-gennemsnittet (71 %). På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark på niveau

med Sverige.

4.1.2

Hvordan vurderer lærerne deres relationer?

I forlængelse af spørgsmålene om skoleklimaet er lærerne blevet bedt om at tage stilling til en

række udsagn, der relaterer sig til relationen mellem lærere og elever, støtten fra skolen til elever

samt relationen lærerne imellem. Det skal bemærkes, at relationen mellem lærere og elever ude-

lukkende er set ud fra lærernes perspektiv, hvorfor vi ikke kan udtale os om, hvorledes relationen

ser ud fra elevernes perspektiv.

FIGUR 4.3

Andel af lærere, der er meget enige eller enige i følgende udsagn om

relationen mellem lærere og elever

Lærere og elever kommer normalt godt ud af det med

hinanden

De fleste lærere mener, at det er vigtigt, at eleverne trives

De fleste lærere er interesserede i, hvad eleverne mener

Lærerne kan stole på hinanden

Skolen sikrer ekstra støtte, hvis en elev har behov for det

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Ungdomsuddannelser

Kilde: Spørgeskema til lærerne TALIS, 2018 (spørgsmål 49).

Figuren viser, at de danske lærere er mest enige i de udsagn, der handler om, at lærere og elever

kommer godt ud af det med hinanden. Ser man på grundskolelærerne, er det 99 %, som har svaret,

at de fleste lærere mener, at det er vigtigt, at eleverne trives. 96 % har svaret, at de fleste lærere er

interesserede i, hvad eleverne mener. De danske grundskolelærere er mindst enige i, at skolen sik-

rer ekstra støtte, hvis en elev har behov for det (76 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

Tilsvarende billede ses blandt lærerne på ungdomsuddannelserne, hvor 99 % angiver, at lærere og

elever normalt kommer godt ud af det med hinanden. Det er ligeledes 99 %, som angiver, at de fle-

ste lærere mener, at det er vigtigt, at eleverne trives, mens 97 % angiver, at de fleste lærere er inte-

resserede i, hvad eleverne mener. Blandt ungdomsuddannelseslærerne er det ligeledes udsagnet

om, at skolen sikrer ekstra støtte, hvis en elev har behov for det, der ligger lavest (94 %). Dog adskil-

ler ungdomsuddannelseslærerne sig ved at ligge 15 procentpoint højere end grundskolelærerne

(79 % og 94 %).

Herudover tegner der sig et billede af, at erhvervsuddannelseslærerne er mindre positive end gym-

nasielærerne ved de fleste udsagn vedrørende lærer-elev-relationen. Dette gør sig fx gældende ved

udsagnet om, at de fleste lærere er interesserede i, hvad eleverne mener, hvor erhvervsuddannel-

seslærerne (93 %) ligger 5 procentpoint lavere end gymnasielærerne (98 %), samt ved udsagnet

om, at skolen sikrer ekstra støtte, hvis en elev har behov for det. Her ligger erhvervsuddannelseslæ-

rerne på 88 %, mens gymnasielærerne ligger på 95 %. Ser man på, hvorvidt lærerne oplever at

kunne stole på hinanden, er det blandt erhvervsuddannelseslærerne 87 %, mens 96 % af gymna-

sielærerne er meget enige eller enige i dette udsagn.

Ser man på resultaterne for de øvrige nordiske lande (fra 97 % til 99 %), ligger de på begge uddan-

nelsesområder på niveau med Danmark (99 %) med hensyn til lærernes vurdering af, om lærere og

elever kommer godt ud af det med hinanden. På ungdomsuddannelsesområdet ligger de danske

lærere (94 %) højere end de svenske lærere (85 %) ved udsagnet om, at skolen sikrer ekstra støtte

til de elever, der har behov for det. På grundskoleområdet ligger Danmark imidlertid på niveau

med Sverige, og under de øvrige nordiske lande såvel som OECD-gennemsnittet. Grundskoleresul-

taterne er beskrevet nærmere i det følgende.

Danske grundskolelærere vurderer i mindre grad, at deres skole sikrer ekstra støtte,

hvis en elev har behov for det, sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Nedenstående figur viser, i hvilken grad grundskolelærere på 7.-10. klassetrin for de øvrige nordiske

lande samt OECD-gennemsnittet oplever, at deres skole sikrer ekstra støtte, hvis en elev har behov

for det.

FIGUR 4.4

Andel af lærere, der er meget enige eller enige i, at deres skole sikrer

ekstra støtte, hvis en elev har behov for det

Finland

OECD

Norge

Island

Sverige

Danmark

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (Spørgsmål 49).

Note: Tabellen viser svar fra lærere i 7.-10. klasse.

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

76 % af de danske grundskolelærere på 7.-10.klassetrin angiver, at skolen sikrer ekstra støtte, hvis

en elev har behov for det. Dette er lavere end i Finland (97 %), Norge (87 %) og Island (84 %). Sve-

rige (77 %) ligger på niveau med Danmark. Gennemsnittet for OECD-landene (92 %) ligger ligeledes

højere end de danske læreres vurdering af udsagnet.

Ovennævnte resultat relaterer sig i øvrigt til lærernes behov for kompetenceudvikling, som er be-

skrevet i den første nationale rapport. Det fremgår således af den første rapport, at 19 % af grund-

skolelærerne og 9 % af ungdomsuddannelseslærerne i høj grad er enige i, at de oplever et behov

for kompetenceudvikling inden for undervisning af elever med særlige behov (EVA, 2019b).

I det følgende ser vi nærmere på de spørgsmål i TALIS, der handler om lærernes jobtilfredshed.

4.2 Lærernes jobtilfredshed

I TALIS 2018 er lærerne blevet stillet over for en række udsagn om personlige påvirkninger såsom

stress og indvirkning på fysisk/mentalt helbred. Der spørges desuden til, hvilke kilder der forårsager

disse påvirkninger. Slutteligt bliver lærerne bedt om at tage stilling til en række udsagn om, hvor-

dan de generelt set har det med deres job.

4.2.1

Hvordan oplever lærerne stress og fysiske/psykiske påvirkninger?

Figuren viser andelen af grundskole- og ungdomsuddannelseslærere, der oplever en række fysiske

såvel som psykiske påvirkninger i deres arbejde.

FIGUR 4.5

Andel af lærere, der oplever følgende påvirkninger i deres arbejde

Grundskole 7.-10. klasse

Mit job efterlader tid til mit privatliv

Jeg oplever stress i mit arbejde

Mit job har negativ indvirkning på mit mentale helbred

Mit job har negativ indvirkning på mit fysiske helbred

Ungdomsuddannelser

Mit job efterlader tid til mit privatliv

Jeg oplever stress i mit arbejde

Mit job har negativ indvirkning på mit mentale helbred

Mit job har negativ indvirkning på mit fysiske helbred

I høj eller nogen grad

20%

40%

60%

80%

100%

I mindre grad eller slet ikke

Kilde: Spørgeskema til lærerne TALIS, 2018 (spørgsmål 51).

Figuren viser, at mere end halvdelen af de danske grundskolelærere på 7.-10. klassetrin oplever, at

de i høj eller nogen grad oplever stress i deres arbejde (54 %). For lærere, der underviser på 0.-6.

klassetrin, er andelen større, nemlig 62 %, mens den for ungdomsuddannelseslærere er på 59 %.

Ser man på, hvorvidt lærerne oplever, at deres job har en negativ indvirkning på deres mentale hel-

bred, er det 38 % af de danske lærere på 0.-6. klassetrin, som angiver, at dette er tilfældet. Blandt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

lærere på 7.-10. klassetrin er det 31 %, og blandt ungdomsuddannelseslærere 32 %. Med hensyn til

det fysiske helbred er andelen størst, når det gælder lærere på 0.-6. klassetrin (22 %) sammenlignet

med lærere på 7.-10. klassetrin (19 %). Endelig skal det nævnes, at 83 % af grundskolelærerne ople-

ver, at jobbet efterlader tid til privatlivet, mens det er 76 % af lærerne på ungdomsuddannelsesom-

rådet.

I forlængelse heraf ses en forskel mellem gymnasielærere og erhvervsuddannelseslærere, hvor

31 % af gymnasielærere og 39 % af erhvervsuddannelseslærerne oplever, at deres job har en nega-

tiv indvirkning på deres mentale helbred. For det fysiske helbred og oplevelsen af stress ses imid-

lertid ingen forskel mellem de to lærergrupper.

Oplevelsen af stress og påvirkning af mentalt helbred blandt de danske grundskolelærere er yder-

mere højt, når man sammenligner med resultaterne fra lærerne i de øvrige nordiske lande. I den

forbindelse skal det bemærkes, at stress ikke er defineret i TALIS, og at der kan være betydelige for-

skelle i forståelsen af stress blandt lærerne både nationalt og internationalt.

En større andel af de danske lærere oplever stress i deres arbejde og påvirkning af

deres mentale helbred sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Nedenstående figur viser andelen af grundskole- og ungdomsuddannelseslærere, der oplever

stress i deres arbejde.

FIGUR 4.6

Andel af lærere, der oplever stress i deres arbejde

Grundskole 7.-10. klasse

Island

Danmark

OECD

Sverige

Finland

Norge

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20%

I høj eller nogen grad

40%

60%

80%

100%

I mindre grad eller slet ikke

Kilde: Spørgeskema til lærerne TALIS, 2018 (spørgsmål 51).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Som ovenfor nævnt ligger de danske grundskolelærere højt (54 %) med hensyn til oplevelsen af

stress i arbejdet sammenlignet med Sverige (45 %), Finland (43 %), Norge (43 %) og OECD-gennem-

snittet (49 %). Island (55 %) ligger som det eneste land på niveau med Danmark. Samme tendens

ses blandt ungdomsuddannelseslærerne, hvor 59 % af de danske lærere angiver, at de i høj eller

nogen grad oplever stress i deres arbejde, mens det er 42 % af de svenske lærere. Der ses ikke no-

gen forskel på oplevelsen af stress i arbejdet mellem erhvervsuddannelseslærere og gymnasielæ-

rere.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

Tilsvarende billede tegner sig, med hensyn til om jobbet har en negativ indvirkning på lærernes

mentale helbred, hvor de danske lærere ligeledes angiver, at de i højere grad oplever en negativ

indvirkning, end det er tilfældet i de øvrige nordiske lande.

FIGUR 4.7

Andel af lærere, der oplever, at deres job har en negativ indvirkning på

deres mentale helbred

Grundskole 7.-10. klasse

Danmark

Sverige

OECD

Island

Finland

Norge

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20%

I høj eller nogen grad

40%

60%

80%

100%

I mindre grad eller slet ikke

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 51).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at 31 % af de danske lærere i høj eller nogen grad oplever, at deres job har en negativ

indvirkning på deres mentale helbred, mens det til sammenligning er 24 % af de svenske lærere,

23 % af de islandske, 13 % af de finske og 10 % af de norske lærere.

Samtidig med at de danske lærere oplever stress i arbejdet og en negativ indvirkning på deres

mentale helbred, adskiller de sig også fra de andre lande med hensyn til deres oplevelse af, om

jobbet efterlader tid til deres privatliv. Dette er beskrevet nærmere i det følgende.

Danske lærere oplever i højere grad, at deres job efterlader tid til deres privatliv

sammenlignet med de øvrige nordiske lande

De danske lærere ligger over samtlige øvrige nordiske lande med hensyn til deres vurdering af, om

jobbet efterlader tid til privatlivet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

FIGUR 4.8

Andel af lærere, der oplever, at deres job efterlader tid til deres privatliv

Grundskole 7.-10. klasse

Danmark

Norge

Finland

OECD

Sverige

Island

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20%

I høj eller nogen grad

40%

60%

80%

100%

I mindre grad eller slet ikke

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 51).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

83 % af de danske grundskolelærere oplever i høj eller nogen grad, at jobbet efterlader tid til pri-

vatlivet. Til sammenligning er det 69 % af de norske, 55 % af de finske, 45 % af de svenske og 24 %

af de islandske lærere, der oplever dette. OECD-gennemsnittet ligger med 48 % ligeledes under re-

sultatet for Danmark. Blandt ungdomsuddannelseslærerne er det 76 % af de danske lærere og

46 % af de svenske lærere, der oplever, at deres job efterlader tid til privatlivet.

4.2.2

Hvilke kilder til stress oplever lærerne?

I TALIS 2018 bedes lærerne forholde sig til en række potentielle kilder til stress i arbejdet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

FIGUR 4.9

Andel af lærere, der i høj eller nogen grad angiver, at nedenstående er

kilder til stress i deres arbejde

For meget undervisning at forberede

For mange undervisningstimer

For meget rettearbejde/opgaveevaluering

For meget administrativt arbejde (fx udfyldning af

formularer)

At holde mig opdateret med hensyn til ændrede krav fra

kommunale eller statslige myndigheder

Tilpasning af undervisningen til elever med særlige behov

At tage mig af henvendelser fra forældre

At blive holdt ansvarlig for elevers præsentationer

Ekstra opgaver på grund af fravær af andre lærere

Opretholdelse af ro og orden i klasselokalet

Trusler eller nedsættende tale fra elever

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

Ungdomsuddannelser

40 %

60 %

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 52).

Ser man på kilderne til stress i arbejdet, oplever grundskolelærerne, at det især er for meget under-

visning at forberede (61 %) og for mange undervisningstimer (58 %). På ungdomsuddannelsesom-

rådet oplever lærerne, at det er meget rettearbejde/opgaveevaluering (60 %), for meget undervis-

ning at forberede (59 %) samt for mange undervisningstimer (55 %).

Herudover ses en forskel på tværs af klassetrin. Det fremgår eksempelvis, at en større andel af læ-

rerne på 0.-6. klassetrin angiver, at opretholdelse af ro og orden i klasselokalet er en kilde til stress i

deres arbejde (45 %) sammenlignet med lærere på 7.-10. klassetrin (27 %) og lærere på ungdoms-

uddannelserne (18 %). Samme tendens viser sig med hensyn til at tage sig af henvendelser fra for-

ældre, hvor det blandt lærere på 0.-6. klassetrin er 53 %, på 7.-10. klassetrin 38 % og på ungdoms-

uddannelserne 4 %, der angiver, at det er en kilde til stress. Omvendt ses der også en tendens til, at

for meget rettearbejde/opgaveevaluering især opleves som en kilde til stress af lærere på ung-

domsuddannelser (60 %) og lærere på 7.-10. klassetrin (53 %) frem for lærere på 0.-6. klassetrin

(34 %).

Sammenholder man besvarelserne fra gymnasie- og erhvervsuddannelseslærere, fremgår det, at

en større andel af erhvervsuddannelseslærerne oplever, at ekstra opgaver på grund af fravær af an-

dre lærere (19 % og 48 %) og tilpasning af undervisningen til elever med særlige behov (14 % og 29

%) er kilder til stress i deres arbejde.

Andelen af danske lærere, der angiver, at der er for meget undervisning at forberede (61 %), er mar-

kant højere end i samtlige øvrige nordiske lande (Norge 33 %, Sverige 30 %, Island 24 % og Finland

20 %). Samme tendens ses ved andelen af lærere, der angiver, at for mange undervisningstimer er

en kilde til stress, for hvor 58 % af de danske lærere mener, at dette i høj eller nogen grad er en

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

kilde til stress, er det i de øvrige nordiske lande en mindre andel af lærerne (Sverige 39 %, Norge

26 %, Island 26 % og Finland 11 %).

I det følgende ser vi nærmere på lærernes opfattelse af arbejdet som lærer.

4.2.3

Hvordan opfatter lærerne arbejdet som lærer?

FIGUR 4.10

Lærernes oplevelse af arbejdet som lærer

Jeg er tilfreds med min egen indsats på denne skole

Jeg er glad for at arbejde på denne skole

Alt i alt er jeg godt tilfreds med mit arbejde

Jeg vil anbefale denne skole som et godt sted at arbejde

Fordelene ved lærerjobbet opvejer klart ulemperne

Hvis jeg skulle vælge igen, ville jeg stadig vælge at blive

lærer

Jeg spekulerer på, om det ville have været bedre at have

valgt en anden profession

Jeg synes, at lærerjobbet er respekteret i samfundet

Jeg ville gerne skifte til en anden skole, hvis det var muligt

Jeg fortryder, at jeg blev lærer

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Ungdomsuddannelser

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 53).

Størstedelen af de danske lærere er meget enige eller enige i, at fordelene ved lærerjobbet opvejer

ulemperne (79 % og 84 %), og at de alt i alt er godt tilfredse med deres arbejde (89 % for begge om-

råder). Ser man derimod på, hvorvidt de danske lærere angiver, at lærerjobbet er respekteret i

samfundet, er det en mindre andel, henholdsvis 18 % på grundskoleområdet og 38 % på ung-

domsuddannelsesområdet, der er meget enige eller enige i dette udsagn.

Ser man nærmere på ungdomsuddannelsesområdet, ses en række forskelle blandt gymnasie- og

erhvervsuddannelseslærere, idet gymnasielærerne i flere tilfælde har angivet svar, der er mere po-

sitive end erhvervsuddannelseslærernes. Dette gør sig blandt andet gældende, med hensyn til om

man ville blive lærer, hvis man skulle vælge igen (80 % og 69 %), hvorvidt man er glad for at arbejde

på denne skole (93 % og 85 %), samt om man alt i alt er godt tilfreds med sit arbejde (91 % og

84 %).

Sammenholder man med resultaterne fra 2013, er der særligt sket en udvikling på to områder:

For det første er der sket et fald på både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet med hen-

syn til andelen af lærere, der er meget enige eller enige i, at de alt i alt er godt tilfreds med deres

arbejde (fra 93 % til 89 % blandt grundskolelærerne og fra 95 % til 89 % blandt ungdomsuddannel-

seslærerne).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

For det andet er der sket en stigning på 9 procentpoint med hensyn til andelen af grundskolelæ-

rere, der spekulerer på, om det ville have været bedre at have valgt en anden profession (34 % til

43 %).

Sammenlignet med de øvrige lande adskiller de danske lærere på grundskoleområdet sig især fra

Finland og Norge med hensyn til vurderingen af, om lærerjobbet er respekteret i samfundet. Re-

spekten for lærerprofessionen er beskrevet nærmere i det efterfølgende.

Danske grundskolelærere oplever i mindre grad respekt over for lærerjobbet

sammenlignet med Finland og Norge

Figuren nedenfor viser andelen af lærere, der er enige eller uenige i, at lærerjobbet er respekteret i

samfundet:

FIGUR 4.11

Andel af lærere, der oplever at lærerjobbet er respekteret i samfundet

Grundskole 7.-10. klasse

Finland

Norge

OECD

Danmark

Sverige

Island

20%

40%

60%

80%

100%

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20%

40%

Meget enig eller enig

60%

Meget uenig eller uenig

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til lærere TALIS, 2018 (spørgsmål 53).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Det fremgår af figuren, at 18 % af de danske grundskolelærere er meget enige eller enige i, at lærer-

jobbet er respekteret i samfundet. De danske grundskolelærere adskiller sig derved markant fra

Norge (35 %) og især Finland (58 %), hvor det er en større andel af lærerne, som er meget enige el-

ler enige i, at lærerjobbet er respekteret. De islandske og svenske lærere oplever imidlertid respek-

ten endnu mindre positivt, idet 10 % og 11 % af grundskolelærerne i disse lande er meget enige el-

ler enige i, at lærerjobbet er respekteret i samfundet.

Ser man på ungdomsuddannelsesområdet, er de danske lærere ligeledes mere positive i deres vur-

dering end de svenske lærere. 38 % af de danske lærere er således meget enige eller enige i, at læ-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleklima og jobtilfredshed

rerjobbet er respekteret i samfundet, mens det er 14 % af de svenske lærere, som mener dette. An-

delen af danske lærere, som oplever, at lærerjobbet er respekteret i samfundet, ligger på samme

niveau som i 2013.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

5 Skoleledelse

Arbejdet som skoleleder er præget af stor opmærksomhed og krav fra forskellig side grundet den

centrale rolle, som skolelederen har med hensyn til elevernes læring og trivsel. Den internationale

rapport fra TALIS-undersøgelsen i 2013 peger således på, at ledelse er en vigtig del af at sikre og

forbedre elevernes præstationer. Dette hænger sammen med, at lederens beslutninger om skole-

klimaet og organisatoriske forhold sætter rammerne for lærernes arbejde og konkrete virke i un-

dervisningen (OECD, 2014).

Dette kapitel belyser forskellige aspekter af arbejdet som skoleleder. I kapitlet præsenteres resulta-

ter vedrørende ledernes uddannelsesniveau og formelle kvalifikationer såvel som deres kompeten-

ceudvikling. Derudover præsenteres der resultater vedrørende ledelsesorganiseringen og de for-

skellige opgaver, der varetages af ledelsen på skolerne.

I den udstrækning det er muligt, sammenholdes ledernes besvarelser fra 2013 og 2018. Dette er til-

fældet for samtlige spørgsmål, bortset fra de to spørgsmål vedrørende ledernes kompetenceudvik-

ling, som handler om ledernes deltagelse i faglige kompetenceudviklingsaktiviteter og deres behov

for kompetenceudvikling. Herudover sammenlignes der med besvarelser fra de øvrige nordiske

lande og med gennemsnittet for OECD-landene.

Resultaterne i dette kapitel skal forstås i sammenhæng med de forskellige indsatser, reformer og

lignende, der er gennemført på uddannelsesområdet. For forståelsen af resultaterne i dette kapitel

kan følgende forhold være relevante:

• På grundskoleområdet trådte der i august 2014 en reform i kraft, som blandt andet fokuserede

på kompetenceudvikling af ledere og det pædagogiske personale samt samarbejdet mellem og

på tværs af medarbejdergrupper. Med aftalen om reformen har regeringen afsat i alt 1 mia. kr. i

perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af ledere og medarbejdere i folkeskolen. Desuden

har A.P. Møller Fonden fra sommeren 2014 til sommeren 2018 bevilliget godt halvdelen af den

milliard kroner, som Fonden donerede i 2013 til at styrke den danske folkeskole. Fonden har

blandt andet tilgodeset projekter med fokus på at udvikle de professionelles samarbejde

(www.apmollerfonden.dk).

• På både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet er der indført besparelser i form af et

omprioriteringsbidrag siden TALIS 2013. Omprioriteringsbidraget blev indført i 2016 og består i,

at den enkelte uddannelsesinstitution hvert år skal reducere i deres budget med to procent. Det

er forskelligt, hvordan besparelserne gennemføres på den enkelte institution, og det er en vigtig

ledelsesmæssig opgave at beslutte, hvor der kan effektiviseres.

• På både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet er der kommet nye arbejdstidsregler for

lærerne siden TALIS 2013. I august 2013 fik gymnasielærerne nye arbejdstidsregler, mens grund-

skole- og erhvervsuddannelseslærerne fik nye arbejdstidsregler i august 2014. Fælles for de tre

arbejdstidsregler er, at ledelsen har fået udvidet ledelsesrummet til i højere grad at prioritere læ-

rernes opgaver inden for den fastlagte arbejdstid.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

• På gymnasieområdet trådte der i 2017 en reform i kraft, og i forlængelse heraf er der afholdt en

række netværksmøder og kurser med henblik på at understøtte reformimplementeringen, her-

under fx

Skoleudvikling i Praksis

(SiP).

• På erhvervsuddannelsesområdet er der gennemført en reform i 2015, som blandt andet betyder,

at der er gennemført et nationalt aktionslæringsprogram for ledere med det formål at styrke de-

res kompetencer i pædagogisk ledelse i 2017/18.

Derudover kan der være yderligere nationale forhold af betydning, ligesom der kan være forhold i

andre lande, som kan være relevante at inddrage i det videre arbejde med undersøgelsens resulta-

ter. Endvidere kan der være lavet undersøgelser, som ikke refereres i denne rapport, som kan være

med til at kontekstualisere undersøgelsens resultater

Sammenfatning – Skoleledelse

Uddannelsesniveau og formelle lederkvalifikationer

•

74 % af de danske grundskoleledere og 58 % af ungdomsuddannelseslederne har en diplom-

eller masteruddannelse i ledelse, hvilket på begge uddannelsesområder er 19 procentpoint

mere end i 2013.

Kompetenceudvikling af lederne

•

72 % af de danske grundskoleledere og 74 % af ungdomsuddannelseslederne har deltaget i

kurser/seminarer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller pædagogiske/didaktiske

emner. I Finland og Sverige er det en noget mindre andel af lederne (44-45 procentpoint un-

der), mens Danmark ligger på niveau med Island og under Norge (20 procentpoint under). På

ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark ligeledes noget over Sverige (47 procentpoint

over).

•

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det en mindre andel af de danske ledere, der

lige nu oplever et behov for kompetenceudvikling. Dette gælder fx med hensyn til udviklin-

gen af samarbejdet mellem lærere/mellem lærere og pædagoger samt arbejdet med ligestil-

ling og diversitet, hvor de danske grundskoleledere ligger 10-45 procentpoint under lederne i

de øvrige nordiske lande. På ungdomsuddannelsesområdet ligger de danske ledere ligeledes

34 procentpoint under de svenske.

Ledelsesorganisering

•

Langt størstedelen af de danske skoleledere angiver, at de har et ledelsesteam på skolen. På

grundskoleområdet er det 94 % af lederne, mens det er 99 % af lederne på ungdomsuddan-

nelsesområdet. Sammenlignes der med de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet, er

der en større andel af skolerne i Danmark, som har et ledelsesteam. Resultatet understøtter

3 Når der i rapporten henvises til grundskolen, grundskolelærere eller grundskoleledere, menes der resultater for grundskolens 7.-10.

klasse. De steder, hvor der er interessante forskelle mellem grundskolens 0.-6. klasse og grundskolens 7.-10. klasse, vil de to niveau-

ers resultater eksplicit fremgå.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

billedet fra 2013, hvor Danmark ligeledes var et af de lande, hvor andelen af grundskoler og

ungdomsuddannelser med et ledelsesteam var størst.

•

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det en mindre andel af de danske grundsko-

ler og ungdomsuddannelser, som har lærere repræsenteret i skoleledelsen. 6 % af de danske

grundskoler og 7 % af ungdomsuddannelserne har lærere repræsenteret i ledelsesteamet. På

grundskoleområdet er det 17-79 procentpoint mindre end i de øvrige nordiske lande, mens

det på ungdomsuddannelsesområdet er 28 procentpoint mindre end i Sverige.

•

Generelt set angiver lederne, at der er et mere delt ansvar i Danmark mellem skolelederen,

andre medlemmer af ledelsesteamet, lærere og skolens bestyrelse i forbindelse med vareta-

gelsen af forskellige opgaver, end det er tilfældet i de øvrige nordiske lande. Det gælder fx

med hensyn til ansættelsen af lærere, optagelsen af elever og beslutninger vedrørende sko-

lens budget. Resultatet ligner tallene fra 2013, hvor der ligeledes tegnede sig et billede af, at

danske ledere i højere grad end ledere i andre lande deler ansvaret for en række beslutnin-

ger.

Ledelsesopgaver

•

Danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere skønner at bruge henholdsvis 28 % og 27

% af deres tid på administrative opgaver og møder. På grundskoleområdet ligger Danmark

på niveau med Island, mens lederne i de øvrige nordiske lande skønner at bruge en større an-

del af deres tid på dette (5-11 procentpoint mere). På ungdomsuddannelsesområdet ligger

Danmark 8 procentpoint under Sverige.

•

Danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere skønner at bruge henholdsvis 26 % og 29

% af deres tid på ledelsesmæssige opgaver og møder. På grundskoleområdet ligger Danmark

på niveau med Finland, mens lederne i de øvrige nordiske lande skønner at bruge en mindre

andel af deres tid på denne del (2-6 procentpoint mindre). På ungdomsuddannelsesområdet

ligger Danmark 6 procentpoint over Sverige.

5.1 Uddannelsesniveau og formelle lederkvalifikationer

I dette afsnit belyses skoleledernes uddannelsesniveau og formelle lederkvalifikationer. Afsnittet

giver et indblik, i hvilke uddannelser og kurser lederne har gennemført, samt om det er sket før eller

efter, de er blevet ledere.

5.1.1

Hvilket uddannelsesniveau og hvilke formelle lederkvalifikationer har

skolelederne?

Figuren nedenfor viser, hvilke uddannelser/kurser de danske grundskole- og ungdomsuddannel-

sesledere har gennemført, og hvornår det i givet fald er sket.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.1

Har lederne gennemført nedenstående uddannelser eller kurser?

Grundskole 7.-10. klasse

Læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogikum

Diplom- eller masteruddannelse i ledelse

Anden lederuddannelse

Uddannelse/kurser i pædaogisk ledelse

Ungdomsuddannelser

Læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogikum

Anden lederuddannelse

Diplom- eller masteruddannelse i ledelse

Uddannelse/kurser i pædaogisk ledelse

Før

Efter

20%

Både før og efter

40%

Aldrig

60%

80%

100%

Kilde: Spørgeskema til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 6).

Note: Den fulde formulering af øverste svarmulighed i figuren er: ”Læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogi-

kum, pædagogisk grunduddannelse, diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller lignende”.

Figuren viser, at 96 % af lederne på grundskoleområdet har en læreruddannelse, pædagoguddan-

nelse, pædagogikum eller lignende, mens det er 89 % af lederne på ungdomsuddannelsesområ-

det, som har den uddannelsesbaggrund. Derudover gælder det for grundskoleområdet, at 74 % af

lederne har en diplom- eller masteruddannelse i ledelse, mens 89 % har uddannelse/kurser i pæ-

dagogisk ledelse. Til sammenligning er det henholdsvis 58 % af lederne på ungdomsuddannelses-

området, der har en diplom- eller masteruddannelse i ledelse, mens 85 % har uddannelse/kurser i

pædagogisk ledelse.

Ser man på udviklingen fra 2013 til 2018, gælder det for grundskoleområdet, at en større andel af

lederne i 2018 har en læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogikum eller lignende (fra 88

% til 96 %). Derudover er der en større andel af lederne, som har en diplom- eller masteruddan-

nelse i ledelse (fra 55 % til 74 %). I den forbindelse fremgår det endvidere, at en større andel af le-

derne har taget en diplom- eller masteruddannelse i ledelse, før de blev skoleledere (fra 3 % til 27

%).

På ungdomsuddannelsesområdet ses en tilsvarende udvikling. Der er således også en større andel

af lederne i 2018, som har en læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogikum eller lignende

(fra 78 % til 89 %), ligesom en større andel af lederne har en diplom- eller masteruddannelse i le-

delse (fra 39 % til 58 %). I den sammenhæng ses det ligeledes, at en større andel af lederne har ta-

get en diplom- eller masteruddannelse i ledelse, før de blev skoleledere (fra 13 % til 25 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Med hensyn til udviklingen i andelen af ledere, der har en læreruddannelse, pædagoguddannelse,

pædagogikum eller lignende, er det væsentligt at bemærke, at der er foretaget en ændring i svar-

kategorien fra 2013 til 2018, og at de præsenterede tal derfor skal forstås med forbehold for dette

Det samme er tilfældet med hensyn til andelen af ledere, der har en diplom- eller masteruddan-

nelse i ledelse, hvor der er ligeledes er foretaget en ændring i svarkategorien

5.2 Kompetenceudvikling af lederne

I dette afsnit præsenteres resultaterne vedrørende ledernes kompetenceudvikling. Først ser vi på,

hvilke faglige kompetenceudviklingsaktiviteter lederne har deltaget i. Dernæst ser vi på, hvilke be-

hov for kompetenceudvikling lederne oplever. Endelig belyses det, hvilke hindringer lederne ople-

ver for deres deltagelse i kompetenceudvikling.

5.2.1

Hvilke faglige kompetenceudviklingsaktiviteter har lederne deltaget i?

I TALIS spørges lederne om, hvilke faglige kompetenceudviklingsaktiviteter de har deltaget i inden

for de seneste 12 måneder. Faglig kompetenceudvikling defineres i den forbindelse som aktiviteter,

der har til formål at udvikle den enkeltes faglige færdigheder, viden og ekspertise. Figuren nedenfor

viser, hvilke faglige kompetenceudviklingsaktiviteter de danske grundskole- og ungdomsuddan-

nelsesledere har deltaget i inden for de seneste 12 måneder:

4 2018: ”Læreruddannelse, pædagoguddannelse, pædagogikum, pædagogisk grunduddannelse, diplomuddannelse i erhvervspædago-

gik eller lignende”. 2013: ”Læreruddannelse, cand.mag./cand.scient. med pædagogikum, diplomuddannelse i pædagogik eller lig-

nende”.

5 2018: ”Diplom- eller masteruddannelse i ledelse”. 2013: ”Diplom- eller masteruddannelse i ledelse af uddannelsesinstitutioner”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.2

Andel af ledere, der inden for de seneste 12 måneder har deltaget i faglig

kompetenceudvikling gennem følgende aktiviteter

Læsning af faglitteratur

Kurser/seminarer om ledelse

Konferencer hvor lærere, skoleledere og/eller forskere

præsenterer deres forskning eller drøfter faglige…

Kurser/seminarer om fagligt indhold, undervisningsmetoder

eller pædagogiske/didaktiske emner

Deltagelse i et netværk af skoleledere oprettet specifikt med

henblik på faglig kompetenceudvikling af skoleledere

Kurser/seminarer med fremmøde

Kollegial observation og/eller selvobservation og coaching

som led i en formel prakis på skolen

Andet

Efteruddannelse inden for det ordinære efter- og

videreuddannelsessystem (fx diplom- eller…

Onlinekurser/-seminarer

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Ungdomsuddannelser

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 7).

Note: Den fulde formulering af tredje svarmulighed i figuren er: ”Konferencer hvor lærere, skoleledere og/eller forskere

præsenterer deres forskning eller drøfter faglige problemstillinger”.

Note: Den fulde formulering af niende svarmulighed i figuren er: ”Efteruddannelse inden for det ordinære efter- og vide-

reuddannelsessystem (fx diplom- eller masteruddannelse)”.

Det fremgår af figuren, at henholdsvis 93 % af grundskolelederne og 97 % af ungdomsuddannel-

seslederne har deltaget i faglig kompetenceudvikling inden for de seneste 12 måneder gennem

læsning af faglitteratur. Derudover har 87 % af lederne på grundskoleområdet deltaget i kurser/se-

minarer om ledelse, mens det er 74 % af lederne, når man ser på ungdomsuddannelsesområdet.

Endvidere fremgår det af figuren, at 72 % af grundskolelederne og 74 % af ungdomsuddannelsesle-

derne har deltaget i kurser/seminarer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller pædagogi-

ske/didaktiske emner.

Sammenlignet med lederne i henholdsvis Finland og Sverige er der en noget større andel af de

danske ledere, som har deltaget i kurser/seminarer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller

pædagogiske/didaktiske emner. Det samme gælder med hensyn til de danske grundskolelederes

deltagelse i kurser/seminarer om ledelse. Resultatet vedrørende ledernes deltagelse i kurser/semi-

narer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller pædagogiske/didaktiske emner er beskrevet

nærmere i det følgende.

En større andel af de danske ledere har deltaget i kurser/seminarer om fagligt

indhold sammenlignet med Finland og Sverige

Nedenstående figur viser andelen af ledere, der har deltaget i kurser/seminarer om fagligt indhold,

undervisningsmetoder eller pædagogiske/didaktiske emner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.3

Andel af ledere, der inden for de seneste 12 måneder har deltaget i

kurser/seminarer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller

pædagogiske/didaktiske emner

Grundskole 7.-10. klasse

Norge

Island

Danmark

OECD

Finland

Sverige

Ungdomuddannelser

Danmark

Sverige

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 7).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Som tidligere nævnt er det 72 % af de danske grundskoleledere, som har deltaget i kurser/semina-

rer om fagligt indhold, undervisningsmetoder eller pædagogiske/didaktiske emner. Til sammenlig-

ning er det en væsentlig mindre andel af lederne i Finland (28 %) og Sverige (27 %), som har delta-

get i denne form for kompetenceudvikling. Andelen af danske ledere, der har deltaget i kompeten-

ceudviklingsaktiviteten, ligger endvidere på niveau med Island (77 %) og OECD-gennemsnittet (70

%). Endelig skal det nævnes, at der er en større andel af lederne i Norge, som har deltaget, nemlig

92 %.

På ungdomsuddannelsesområdet ses et lignende billede, da der også på dette område er en væ-

sentlig mindre andel af de svenske ledere, som har deltaget i kurser og seminarer om fagligt ind-

hold, undervisningsmetoder eller pædagogiske/didaktiske emner. På ungdomsuddannelsesområ-

det er det således 74 % af de danske ledere, som har deltaget i kurser/seminarer med det nævnte

fokus, mens det er tilfældet for 27 % af de svenske ledere.

5.2.2

Hvilke behov for kompetenceudvikling oplever lederne?

I TALIS er lederne også blevet spurgt til deres behov for kompetenceudvikling. Nedenstående figur

viser andelen af danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere, der mener, at de lige nu har

et behov for kompetenceudvikling inden for forskellige områder. Det drejer sig fx om feedback,

brug af data samt udformning af faglig kompetenceudvikling for/med lærere.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.4

Andel af ledere, der i høj eller nogen grad oplever et behov for

kompetenceudvikling inden for følgende områder

At give effektiv feedback

Brug af data til at forbedre skolens kvalitet

Udformning af faglig kompetenceudvikling for/med lærere

Viden om og forståelse af ny ledelsesforskning og -teori

Viden om og forståelse af aktuelle nationale/lokale politikker

på uddannelsesområdet

Udvikling af samarbejdet mellem lærere/mellem lærere og

pædagoger

Hvordan Fælles Mål/læreplaner/fagenes faglige mål

implementeres i skolens arbejde

Personaleledelse

Økonomistyring

Observation af klassundervisning

At fremme ligestilling og diversitet

Grundskole 7.-10. klasse

20 %

Ungdomsuddanelse

40 %

60 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 8).

Note: På grundskoleområdet er der spurgt til implementeringen af Fælles Mål, mens der på ungdomsuddannelsesom-

rådet er spurgt til læreplaner/fagenes faglige mål.

Figuren viser overordnet set, at der er mindre forskelle inden for henholdsvis grundskole- og ung-

domsuddannelsesområdet og på tværs af de to områder med hensyn til det oplevede behov for

kompetenceudvikling.

Ser man nærmere på grundskoleområdet, oplever lederne især et behov for kompetenceudvikling

inden for feedback. Mere konkret er det således 47 % af lederne, der har svaret, at de i høj eller no-

gen grad er enige i, at de lige nu har et behov for kompetenceudvikling med hensyn til at give effek-

tiv feedback. Derudover er der 41 % af lederne, der oplever et behov for kompetenceudvikling med

hensyn til henholdsvis arbejdet med data og udformning af faglig kompetenceudvikling for/med

lærere.

På ungdomsuddannelsesområdet er det 54 % af lederne, som lige nu oplever et behov for kompe-

tenceudvikling inden for arbejdet med data. Dertil kommer, at 37 % af lederne oplever et behov for

kompetenceudvikling med hensyn til udformning af faglig kompetenceudvikling for/med lærere,

mens 35 % af lederne oplever et behov inden for feedback. Derudover er der 38 % af lederne, som

oplever et behov for kompetenceudvikling inden for personaleledelse, og 36 % som oplever et be-

hov inden for økonomistyring.

Endvidere skal det nævnes, at det er fælles for lederne på grundskole- og ungdomsuddannelses-

området, at de i mindre omfang oplever et behov for kompetenceudvikling med henblik på at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

fremme ligestilling og diversitet (16 % på grundskoleområdet og 6 % på ungdomsuddannelsesom-

rådet).

Ser man på de internationale resultater, tegner der sig generelt et billede af, at en mindre andel af

de danske ledere oplever et behov for kompetenceudvikling sammenlignet med lederne i de andre

lande. Dette er beskrevet nærmere i det følgende.

En mindre andel af de danske ledere oplever et behov for kompetenceudvikling

sammenlignet med de øvrige nordiske lande

Uanset hvilket af de 11 kompetenceudviklingsområder, der er spurgt ind til, ligger besvarelserne fra

de danske ledere på grundskolens 7.-10. klassetrin under besvarelserne fra lederne i ét eller flere af

de andre lande. Dertil kommer, at de på intet tidspunkt ligger signifikant over lederne fra nogen af

de øvrige nordiske lande på samme klassetrin. Sammenlignet med lederne i de øvrige nordiske

lande tegner der sig således et billede af, at det er en mindre andel af de danske ledere, der lige nu

oplever et behov for kompetenceudvikling.

Nogenlunde tilsvarende resultater ses for lederne på 0.-6. klassetrin og for lederne på ungdomsud-

dannelsesområdet, dog ligger Danmark her på niveau med Sverige for flere af de kompetenceud-

viklingsområder, der er spurgt ind til. På 0.-6. klassetrin ligger Danmark således på niveau med Sve-

rige for fem spørgsmål, mens de to lande ligger på niveau for tre af spørgsmålene på ungdomsud-

dannelsesområdet. I Sverige er lederne i øvrigt kun blevet spurgt til 10 af de 11 spørgsmål, idet

spørgsmålet om implementeringen af Fælles Mål i skolens arbejde ikke er stillet i Sverige.

Ét af de kompetenceudviklingsområder, hvor de danske ledere især adskiller sig fra lederne i de

andre lande, er med hensyn til behovet for kompetenceudvikling inden for ligestilling og diversitet.

FIGUR 5.5

Andel af ledere, der er i høj eller nogen grad oplever et behov for

kompetenceudvikling inden for ligestilling og diversitet

Grundskole 7.-10. klasse

Island

OECD

Finland

Sverige

Norge

Danmark

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20 %

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 8).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Sammenligner man med de andre lande og OECD-gennemsnittet (46 %), er det en mindre andel af

de danske ledere, som oplever et behov for kompetenceudvikling inden for ligestilling og diversi-

tet. Hvor det i Danmark er 16 % af lederne på grundskoleområdet og 6 % af lederne på ungdoms-

uddannelsesområdet, som oplever et behov for kompetenceudvikling, er det således 61 % og 44 %

af grundskolelederne i Island og Finland, mens det er 35 % af de svenske ledere og 26 % af de nor-

ske ledere. På ungdomsuddannelsesområdet er det 40 % af de svenske ledere, som oplever et be-

hov for kompetenceudvikling med henblik på at fremme ligestilling og diversitet, og Danmark ad-

skiller sig dermed fra samtlige andre lande.

Et andet kompetenceudviklingsområde, hvor de danske ledere på grundskole- og ungdomsuddan-

nelsesområdet adskiller sig fra lederne i flere af de andre lande (alle lande bortset fra Sverige på

grundskoleområdet) og OECD-gennemsnittet (64 %), er med hensyn til udviklingen af samarbejdet

mellem lærere/mellem lærere og pædagoger.

FIGUR 5.6

Andel af ledere, der er i høj eller nogen grad oplever et behov for

kompetenceudvikling inden for udviklingen af samarbejdet mellem

lærere/mellem lærere og pædagoger

Grundskole 7.-10. klasse

Island

Finland

OECD

Norge

Sverige

Danmark

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20 %

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 8).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Hvor det i Danmark er 36 % af grundskolelederne, som oplever et behov for kompetenceudvikling

inden for udviklingen af samarbejdet mellem lærere/mellem lærere og pædagoger, er det eksem-

pelvis 76 % af lederne i Island og 75 % af lederne i Finland. På ungdomsuddannelsesområdet er

det 28 % af de danske ledere, som oplever et behov for kompetenceudvikling, og Danmark place-

rer sig dermed under Sverige, hvor det er 59 % af lederne, som oplever et behov for kompetence-

udvikling.

Ud over ovennævnte gælder det specifikt for lederne på 7.-10. klassetrin, at de i mindre grad ople-

ver et behov for kompetenceudvikling inden for personaleledelse (30 %) og økonomistyring (27 %),

sammenlignet med de finske (63 % for personaleledelse og 51 % for økonomistyring) og islandske

(72 % for personaleledelse og 49 % for økonomistyring) ledere. I den forbindelse ligger de danske

ledere ligeledes under OECD-gennemsnittet, som er på 59 % for personaleledelse og på 57 % for

økonomistyring.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Specifikt for lederne på ungdomsuddannelsesområdet gælder det, at de fx oplever et mindre be-

hov for kompetenceudvikling inden for det område, der handler om udformning af faglig kompe-

tenceudvikling for/med lærere (37 % i Danmark og 65 % i Sverige).

5.2.3

Hvilke hindringer for kompetenceudvikling oplever lederne?

I TALIS er skolelederne endvidere blevet bedt om at angive, hvor enige eller uenige de er i, at for-

skellige forhold udgør en hindring for deres deltagelse i faglig kompetenceudvikling. Nedenstå-

ende figur viser andelen af danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere, som oplever for-

skellige hindringer for kompetenceudvikling.

FIGUR 5.7

Andel af ledere, der er meget enige eller enige i, at der er følgende

hindringer for deres deltagelse i faglig kompetenceudvikling

Grundskole 7.-10. klasse

Efteruddannelse kolliderer med min skemalagte arbejdstid

Efteruddannelse er for dyrt

Manglende udbud af egnede kurser

Jeg har ikke tid på grund af familiære forpligtelser

Manglende tilskyndelse til deltagelse i faglig

kompetenceudvikling

Manglende støtte fra min nærmeste leder

Jeg har ikke forudsætningerne (fx kvalifikationer, erfaring,

anciennitet)

Ungdomsuddannelser

Efteruddannelse kolliderer med min skemalagte arbejdstid

Manglende udbud af egnede kurser

Manglende tilskyndelse til deltagelse i faglig

kompetenceudvikling

Efteruddannelse er for dyrt

Jeg har ikke tid på grund af familiære forpligtelser

Manglende støtte fra min nærmeste leder

Jeg har ikke forudsætningerne (fx kvalifikationer, erfaring,

anciennitet)

2018

2013

20 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2013 og 2018 (spørgsmål 8, 9).

Note: Tal markeret med gul viser, at der er sket en signifikant ændring fra 2013 til 2018 ved et signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at henholdsvis 30 % og 25 % af lederne på grundskole- og ungdomsuddannelsesom-

rådet er meget enige eller enige i, at det er en hindring for deres deltagelse i faglig kompetenceud-

vikling, at efteruddannelse kolliderer med den skemalagte arbejdstid. Derudover er der fx 28 % af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

lederne på grundskoleområdet og 12 % af lederne på ungdomsuddannelsesområdet, der oplever

det som en hindring, at efteruddannelse er for dyrt.

Angående udviklingen fra 2013 til 2018 er der i flere tilfælde en mindre andel af skolelederne på

grundskolens 7.-10. klassetrin og på ungdomsuddannelserne, som i 2018 oplever hindringer for de-

res deltagelse i kompetenceudvikling:

Det er fx fælles for skolelederne på grundskolens 7.-10. klassetrin og på ungdomsuddannelserne, at

en mindre andel af lederne oplever manglende støtte fra deres nærmeste leder som en hindring

for deres deltagelse i kompetenceudvikling (uændret på 0.-6. klassetrin). På grundskolens 7.-10.

klassetrin var det således 11 % af lederne i 2013, som oplevede manglende støtte fra den nærme-

ste leder som en hindring, mens andelen er 5 % i 2018. På ungdomsuddannelsesområdet var det

16 % af lederne i 2013, som oplevede manglende støtte som en hindring, hvor det er 1 % af lederne

i 2018.

Ud over ovennævnte gælder det specifikt for grundskolelederne på 7.-10. klassetrin, at andelen af

ledere, der oplever manglende tilskyndelse til faglig kompetenceudvikling som en hindring for de-

res deltagelse, er blevet mindre (fra 19 % til 11 %). Tilsvarende gælder det specifikt for ungdomsud-

dannelseslederne, at andelen af ledere, som oplever manglende forudsætninger for faglige kom-

petenceudvikling som en hindring, er blevet mindre (fra 13 % i til 0 %).

Angående ledernes oplevelse af manglende støtte

skal det bemærkes, at der er ændret i svarkate-

gorien fra 2013 til 2018, og det præsenterede resultat skal derfor tages med forbehold for dette. Det

samme er tilfældet med det resultat, der handler om manglende tilskyndelse til at deltage i faglig

kompetenceudvikling

Sammenholder man de danske resultater med resultaterne fra de øvrige nordiske lande, er der for

flere af de spørgsmål, der er stillet i TALIS, en mindre andel af de danske ledere, som oplever hin-

dringer for kompetenceudvikling. Dog gælder det for grundskolelederne på 0.-6. klassetrin, at de

som oftest ligger på niveau med de svenske ledere (for 6 ud af 7 spørgsmål).

Det er fælles for de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslederne, at der er en mindre an-

del, som oplever manglende støtte fra den nærmeste leder, sammenlignet med lederne i samtlige

af de øvrige nordiske lande. Derudover er der fx en mindre andel af ungdomsuddannelseslederne

og grundskolelederne på 7.-10. klassetrin, som oplever, at efteruddannelse kolliderer med den ske-

malagte arbejdstid. Også i dette tilfælde gælder det, uanset hvilket af de øvrige nordiske lande der

sammenlignes med.

5.3 Ledelsesorganisering

I det følgende præsenteres resultaterne vedrørende ledelsesorganisering. Først ser vi på, hvordan

ledelsen er organiseret på skolerne, herunder fx hvem der indgår i ledelsesteamet. Dernæst ser vi

på, hvilken autonomi der er på skolerne, og det belyses i den forbindelse, hvem der konkret har an-

svaret for at varetage forskellige opgaver.

6 2018: ”Manglende støtte fra min nærmeste leder”. 2013: ”Manglende støtte fra min leder”.

7 2018: ”Manglende tilskyndelse til deltagelse i faglig kompetenceudvikling”. 2013: ”Der er ingen tilskyndelse til at deltage i sådanne

aktiviteter”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

5.3.1

Hvordan er ledelsen organiseret på skolerne?

I TALIS er lederne blevet spurgt om deres ledelsesorganisering. I dette afsnit fokuserer vi på tilste-

deværelsen af ledelsesteams på skolerne samt på organiseringen af disse. I spørgeskemaet define-

res et ledelsesteam som en gruppe ansatte, der har ansvar for ledelse af skolen på områder som

undervisning, pædagogik/didaktik, ressourcefordeling, undervisningsindhold, karaktergivning og

evaluering og andre strategiske beslutninger relateret til hensigtsmæssig drift af skolen.

Figuren nedenfor viser andelen af skoler med et ledelsesteam i Danmark:

FIGUR 5.8

Andel af ledere, som angiver, at der er et ledelsesteam på skolen

Grundskole 7.-10. klasse

Ungdomsuddannelser

20 %

40 %

2018

60 %

80 %

100 %

2013

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 18).

Størstedelen af skolelederne angiver, at de har et ledelsesteam på skolen. Blandt grundskolele-

derne er det 94 %, som angiver, at der er et ledelsesteam, mens det på ungdomsuddannelsesom-

rådet er 99 % af lederne.

Sammenlignes der med de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet, er der en større andel af

skolerne i Danmark, som har et ledelsesteam. Resultatet understøtter billedet fra 2013, hvor tallene

ligeledes viste, at størstedelen af danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledelser havde et

ledelsesteam, og at Danmark var et af de lande, hvor andelen af grundskoler og ungdomsuddan-

nelser med et ledelsesteam var størst.

En større andel af de danske grundskoler og ungdomsuddannelser har et

ledelsesteam sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Figuren nedenfor viser andelen af grundskoler og ungdomsuddannelser i de nordiske lande, som

har et ledelsesteam.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.9

Andel af ledere, der angiver, at der er et ledelsesteam på skolen

Grundskole 7.-10. klasse

Danmark

Norge

OECD

Island

Sverige

Finland

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 18).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at andelen af grundskoler med et ledelsesteam er større i Danmark sammenlignet

med Island (81%) og Finland (71 %). Danmark ligger ligeledes over OECD-gennemsnittet, som er på

87 %, mens Danmark ligger på niveau med henholdsvis Norge (92 %) og Sverige (77 %). Andelen af

danske ungdomsuddannelser med et ledelsesteam er endvidere højere end i Sverige (84 %).

5.3.2

Hvilke personer indgår i skolernes ledelsesteam?

Foruden at blive spurgt om, hvorvidt der er et ledelsesteam på skolen, er lederne blevet spurgt om,

hvem der i givet fald er repræsenteret i skolens ledelsesteam. Nedenstående figur viser, hvem der

indgår i skolernes ledelsesteam:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.10

Hvem er repræsenteret i skolens ledelsesteam?

Grundskole 7.-10. klasse

Skoleleder

Viceskoleleder, viceforstander, viceinspektør, souschef

SFO-leder, SFO-souschef

Afdelingsleder, uddannelsesleder

Økonomichef/administrativ leder

Lærere

Ungdomsuddannelser

Uddannelseschef, afdelingsleder, uddannelsesleder

Direktør, rektor

Vicedirektør, vicerektor, viceforstander

Økonomichef/administrativ leder

Lærere

2018

100

20 %

2013

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2013 og 2018 (spørgsmål 16, 19).

Note: Det er udelukkende ledere, der har angivet, at der er et ledelsesteam på skolen, der har besvaret spørgsmålet.

Note: Tal markeret med gul viser, at der er sket en signifikant ændring fra 2013 til 2018 ved et signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at de stillingsbetegnelser der oftest er repræsenteret i ledelsesteamet på grundskole-

området, er henholdsvis skoleleder (98 %), viceskoleleder (87 %), SFO-leder (72 %) og afdelingsle-

der (62 %). På ungdomsuddannelsesområdet er det stillingsbetegnelserne uddannelseschef (96

%), direktør (93 %) og vicedirektør (70 %), som oftest er repræsenteret i ledelsesteamet.

Figuren viser endvidere, at 35 % af grundskolelederne angiver, at der er en økonomichef/en admi-

nistrativ leder i ledelsesteamet, mens det er 52 % af lederne på ungdomsuddannelsesområdet,

som angiver dette. Derudover gælder det for de danske grundskoler og ungdomsuddannelser, at

lærerne er dem, der sjældnest er repræsenteret i ledelsesteamet (6 % og 7 %).

Endelig skal det nævnes, at resultaterne vedrørende svarkategorien ”Andet” er udeladt grundet

ændringer i svarkategorien fra 2013 til 2018, samt at spørgsmålet vedrørende SFO-ledere udeluk-

kende er stillet i 2018

8 2018: ”Andet”. 2013: ”Andre, fx SFO-leder”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Sammenholder man resultaterne fra 2013 og 2018, er der sket flere ændringer i organiseringen af

skolernes ledelsesteams:

For det første er der sket et fald i andelen af viceskoleledere og vicedirektører, som er repræsente-

ret i ledelsesteamet. Faldet er på henholdsvis 13 procentpoint for de danske grundskoler (fra 100 %

til 87 %) og 21 procentpoint for ungdomsuddannelserne (fra 91 % til 70 %)

For det andet er der sket en stigning i andelen af afdelingsledere og uddannelseschefer, som er re-

præsenteret i ledelsesteamet. Stigningen er på 19 procentpoint for de danske grundskoler (fra 43

% til 62 %) og 3 procentpoint for de danske ungdomsuddannelser (fra 93 % til 96 %).

Når vi sammenligner de danske resultater med resultaterne fra de andre lande, ser vi, at andelen af

skoler med lærere repræsenteret i deres ledelsesteams er lavere i Danmark. Dette er beskrevet

nærmere nedenfor.

Andelen af skoler med lærere repræsenteret i deres ledelsesteams er lavere i

Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande

Nedenstående figur viser andelen af skoler i Danmark og i de øvrige nordiske lande, der har lærere

repræsenteret i deres ledelsesteam:

FIGUR 5.11

Andel af lærere, som er repræsenteret i skolens ledelsesteam

Grundskole 7.-10. klasse

Finland

OECD

Norge

Sverige

Island

Danmark

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20%

Lærere repræsenteret

40%

60%

80%

100%

Lærere ikke repræsenteret

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 19).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

9 2018: ”Viceskoleleder, viceforstander, viceinspektør, souschef”. 2013: ”Viceinspektør/vicerektor/vicedirektør/viceforstander/ledende

inspektor/souschef”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Figuren viser, at andelen af skoler i Danmark med lærere repræsenteret i ledelsesteamet er lavere

end i samtlige øvrige nordiske lande. Hvor det i Danmark er 6 % af skolerne, der har lærere i ledel-

sesteamet, er det til sammenligning 85 % af skolerne i Finland. I Norge er der lærere repræsenteret

i ledelsesteamet på 37 % af skolerne, mens det gælder 28 % og 23 % af skolerne i henholdsvis Sve-

rige og Island. Danmark ligger ligeledes under OECD-gennemsnittet på 56 %.

Andelen af danske ungdomsuddannelsesledere, der svarer, at der er lærere repræsenteret i ledel-

sesteamet på skolen, er også mindre end i Sverige. I Sverige er det således 35 % af skolerne, der har

lærere repræsenteret i ledelsesteamet, hvor det i Danmark er 7 % af skolerne.

5.3.3

Hvilken indflydelse har skolerne?

I TALIS spørges lederne om, hvem der har et væsentligt ansvar i forbindelse med varetagelsen af

forskellige opgaver. Med væsentligt ansvar menes i den forbindelse, at vedkommende spiller en

aktiv rolle i beslutningstagningen.

Overordnet set er det fælles for grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, at lederne har angi-

vet, at skolelederne/direktørerne har et væsentligt ansvar for varetagelsen af de forskellige opga-

ver. Det gælder fx med hensyn til ansættelsen og afskedigelsen af lærere, beslutninger vedrørende

skolens budget samt etableringen af politikker og procedurer for elevernes adfærd.

Derudover er det fælles for grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, at lederne har angivet,

at ansvaret generelt er fordelt bredt mellem de forskellige parter. For flere opgaver fremgår det så-

ledes, at eksempelvis andre medlemmer af skolens ledelsesteam, lærere og skolebestyrelsen lige-

ledes har et væsentligt ansvar. Det gælder fx med hensyn til ansættelsen af lærere og optagelsen af

elever, men også i forbindelse med beslutninger vedrørende prioriteringen af posterne på skolens

budget, er der flere parter, der har et væsentligt ansvar i Danmark. Nedenstående figur viser an-

svarsfordelingen ved ansættelsen af lærere.

FIGUR 5.12

Hvem har et væsentligt ansvar ved ansættelsen af lærere?

Grundskole 7.- 10. klasse

Skoleleder

Andre medlemmer af skolens ledelsesteam

Skolens bestyrelse

Lærere (ikke som medlemmer af skolens ledelsesteam)

Kommunale eller statslige myndigheder

Ungdomsuddannelser

Direktør, rektor

Andre medlemmer af skolens ledelsesteam

Lærere (ikke som medlemmer af skolens ledelsesteam)

Skolens bestyrelse

Kommunale eller statslige myndigheder

Har et væsentligt ansvar

20%

40%

100

60%

80%

100%

Har ikke et væsentligt ansvar

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 20).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Det fremgår af figuren, at 95 % af skolelederne på grundskoleområdet har et væsentligt ansvar ved

ansættelsen af lærere. Samtidig svarer 74 % af lederne, at andre medlemmer af skolens ledelses-

team har et væsentligt ansvar for denne opgave. Endvidere er der henholdsvis 46 % og 49 %, der

svarer, at lærere og skolens bestyrelse har et væsentligt ansvar i denne sammenhæng.

Ser man på udviklingen fra 2013 til 2018, er der særligt to udviklinger, der skal fremhæves:

For det første er der på ungdomsuddannelsesområdet en tendens til, at andre medlemmer af sko-

lens ledelsesteam har et større ansvar i 2018. Det gælder fx med hensyn til fastlæggelsen af indhol-

det i de fag, der tilbydes (fra 18 % til 37 %), og valg af undervisningsmaterialer (fra 23 % til 41 %).

For det andet er der på ungdomsuddannelsesområdet ligeledes en tendens til, at kommunale eller

statslige myndigheder har et mindre ansvar i 2018. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved fast-

sættelsen af lærernes startløn (fra 35 % til 13 %). Det skal dog bemærkes, at der er ændret i spørge-

skemaet fra 2013 og 2018, hvilket kan have betydning for den præsenterede udvikling

I det følgende ses der nærmere på, hvordan de danske resultater ser ud, når man sammenholder

dem med resultaterne fra de andre lande.

Danske skoleledere angiver, at ledelsesansvaret er mere delt sammenlignet med de

øvrige nordiske lande

Som tidligere nævnt er de danske resultater kendetegnet ved, at flere parter har et væsentligt an-

svar i forbindelse med de opgaver, der er spurgt ind til. Ud over skolelederen har andre medlem-

mer af skolens ledelsesteam, lærere og skolens bestyrelse således også i flere tilfælde et væsentligt

ansvar i forbindelse med varetagelsen af de forskellige opgaver.

Ser man i den forbindelse igen nærmere på ansættelsen af lærere, adskiller Danmark sig fra samt-

lige øvrige nordiske lande på grundskoleområdet. Danmark adskiller sig ligeledes fra Sverige på

ungdomsuddannelsesområdet. Tabellen nedenfor viser ansvarsfordelingen i forbindelse med an-

sættelsen af lærere:

10 2018: ”Kommunale eller statslige myndigheder”. 2013: ”Lokale eller statslige myndigheder”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

TABEL 5.1

Hvilke personer har et væsentligt ansvar ved ansættelsen af lærere?

Grundskole 7.-10. klasse

Skoleleder

Andre medlem-

mer af skolens

ledelsesteam

Lærere (ikke

som medlem-

mer af skolens

ledelsesteam)

Skolens bestyrelse

Kommunale el-

ler statslige

myndigheder

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

OECD

Ungdomsuddannelse

Direktør, rektor

Andre medlem-

mer af skolens

ledelsesteam

Lærere (ikke

som medlem-

mer af skolens

ledelsesteam)

Skolens bestyrelse

Kommunale el-

ler statslige

myndigheder

Danmark

Sverige

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 20).

Note: På grundskoleområdet er der brugt svarkategorien ”Skoleleder”, mens der på ungdomsuddannelsesområdet er

brugt svarkategorien ”Direktør/rektor”.

Note: Tal markeret med fed viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Det fremgår af tabellen, at Danmark især adskiller sig fra Finland med hensyn til ansvarsfordelin-

gen ved ansættelsen af lærere. I Danmark er det 74 %, der har svaret, at andre medlemmer af sko-

lens ledelsesteam har et væsentligt ansvar, mens det er 3 % i Finland. Dertil kommer, at henholds-

vis 46 % og 49 % af de danske ledere har svaret, at lærere og skolens bestyrelse har et væsentligt

ansvar, hvor det til sammenligning er 2 % og 4 % i Finland. Danmark adskiller sig ligeledes på sko-

lelederniveauet, hvor det i Danmark er 95 %, der har et væsentligt ansvar, mens andelen er 81 % i

Finland. Endelig skal det nævnes, at ingen af de danske ledere har svaret, at kommunale eller

startslige myndigheder har et væsentligt ansvar, mens det er 51 % i Finland.

Ovennævnte resultater viser, at de danske grundskolelærere har indflydelse på nogle af de opga-

ver, der er spurgt om i TALIS, selv om de ikke formelt er repræsenteret i skolens ledelsesteam, jf.

afsnit 5.2.3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

5.4 Ledelsesopgaver

I dette afsnit præsenteres resultaterne vedrørende ledernes opgaver. Først ser vi på, hvordan sko-

leledernes tid fordeler sig på forskellige opgaver, fx administrative opgaver og møder samt ledel-

sesmæssige opgaver og møder. Dernæst er det beskrevet, hvor ofte skolelederen har beskæftiget

sig med forskellige aktiviteter inden for de seneste 12 måneder, herunder fx overværelse af klasse-

undervisning og feedback til lærerne på baggrund af egne observationer.

5.4.1

Hvordan fordeler skolelederens tid sig på forskellige opgaver?

I TALIS spørges lederne om, hvor stor en procentdel af deres tid de bruger på forskellige opgaver i

løbet af et skoleår. I boksen herunder er det beskrevet, hvordan de forskellige opgaver er defineret i

TALIS.

Definition af ledelsesopgaver i TALIS

•

Administrative opgaver og møder:

Herunder samarbejde med forvaltningen, bekendtgørel-

ser, rapporter, skolens budget, skemalægning og klassesammensætning samt besvarelse af

henvendelser fra offentlige instanser.

•

Ledelsesmæssige opgaver og møder:

Herunder strategisk planlægning og ledelsesaktivite-

ter, såsom udarbejdelse af udviklingsplaner for skolen og personalespørgsmål som fx ansæt-

telse af nye medarbejdere.

•

Opgaver og møder relateret til indholdet i undervisningen og selve undervisningen:

Her-

under udvikling af undervisningsindhold, overværelse af undervisning, evaluering af elever,

vejledning af lærere, kompetenceudvikling af lærere.

•

Kontakt med elever:

Herunder disciplinære problemer, rådgivning og samtaler, der ikke

indgår i faste undervisningsaktiviteter.

•

Kontakt med forældre:

Herunder både formel og uformel kontakt.

•

Kontakt med det omgivende samfund og erhvervslivet i området:

Herunder samarbejde

med aftagerinstitutioner og samarbejde med andre skoler eller virksomheder om gennemfø-

relse af uddannelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Nedenstående figur viser, hvordan skoleledernes tid fordeler sig på de forskellige opgaver.

FIGUR 5.13

Ledernes tid fordelt procentvis på nedenstående opgaver

Grundskole 7.-10. klasse

Administrative opgaver og møder

Ledelsemæssige opgaver og møder

Opgaver og møder relateret til indholdet i undervisningen og

selve undervisningen

Kontakt med elever

Kontakt med forældre

Kontakt med det omgivende samfund og erhvervslivet i

området

Andet

Ungdomsuddannelser

Ledelsemæssige opgaver og møder

Administrative opgaver og møder

Opgaver og møder relateret til indholdet i undervisningen og

selve undervisningen

Kontakt med det omgivende samfund og erhvervslivet i

området

Kontakt med elever

Kontakt med forældre

Andet

2018

2013

20 %

40 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2013 og 2018 (spørgsmål 18, 21).

Note: Tal markeret med gul viser, at der er sket en signifikant ændring fra 2013 til 2018 ved et signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at de danske grundskoleledere skønner, at de bruger 28 % af deres tid på administra-

tive opgaver og møder og 26 % på ledelsesmæssige opgaver og møder. Derudover skønner grund-

skolelederne eksempelvis, at de bruger 14 % af deres tid på opgaver og møder relateret til indhol-

det i undervisningen og selve undervisningen, mens de angiver at bruge 7 % af deres tid på kontakt

med det omgivende samfund.

På ungdomsuddannelsesområdet ses lignende resultater. Her skønner lederne, at de bruger 27 %

af deres tid på administrative opgaver og 29 % på ledelsesmæssige opgaver og møder. Endvidere

skønner de, at de bruger 15 % af deres tid på opgaver og møder relateret til indholdet i undervis-

ningen og selve undervisningen og 13 % på kontakt med det omgivende samfund.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

I 2013 var der ét samlet spørgsmål for administrative og ledelsesmæssige opgaver og møder, mens

det i 2018 er delt op i to spørgsmål. Det har derfor ikke været muligt her at sammenligne med be-

svarelserne fra 2013

I et internationalt perspektiv skønner de danske ledere, at de bruger en mindre procentdel af deres

tid på administrative opgaver og møder end lederne i flere af de andre lande. Modsat skønner de

danske ledere at bruge en større procentdel af deres tid på ledelsesmæssige opgaver og møder,

opgaver relateret til undervisningen og selve undervisningen samt kontakten med det omgivende

samfund end lederne i flere af de andre lande. Resultaterne vedrørende administrative og ledelses-

mæssige opgaver samt møder er beskrevet nærmere i det følgende.

Danske ledere angiver at bruge en mindre andel af deres tid på administrative

opgaver og møder sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Nedenstående figur viser, hvilken procentdel af deres tid lederne bruger på administrative opgaver

og møder:

FIGUR 5.14

Procentdel af ledernes tid brugt på administrative opgaver og møder

Grundskole 7.-10. klasse

Norge

Sverige

Finland

OECD

Danmark

Island

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20 %

40 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 21).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

I Norge angiver lederne at bruge 39 % af deres tid på administrative opgaver, mens de svenske og

finske ledere skønner at bruge henholdsvis 34 % og 33 % af deres tid, og de tre lande ligger således

5-11 procentpoint over Danmark. Island ligger som det eneste land på niveau med Danmark med

25 %.

På ungdomsuddannelsesområdet skønner de svenske ledere at bruge 35 % af deres tid på denne

type opgaver, og de svenske ledere ligger dermed 8 procentpoint over de danske.

11 2013: ”Administrative og ledelsesmæssige opgaver og møder”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Danske ledere angiver at bruge en større andel af deres tid på ledelsesmæssige

opgaver og møder sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Hvor de danske ledere angiver at bruge en mindre del af deres tid på administrative opgaver og

møder, forholder det sig anderledes med de ledelsesmæssige opgaver og møder. Figuren nedenfor

viser, hvilken procentdel af deres tid lederne bruger på ledelsesmæssige opgaver og møder.

FIGUR 5.15

Procentdel af ledernes tid brugt på ledelsesmæssige opgaver og møder

Grundskole 7.-10. klasse

Danmark

Finland

Sverige

Norge

OECD

Island

Ungdomsuddannelser

Danmark

Sverige

20 %

40 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 21).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Figuren viser, at det udelukkende er Finland (24 %), som ligger på niveau med Danmark på grund-

skoleområdet. De øvrige lande ligger dog relativt tæt på Danmark. I Sverige bruger lederne således

også 24 % af deres tid på ledelsesmæssige opgaver og møder, mens de norske ledere bruger 23 %

af deres tid på denne del. I Island skønner lederne at bruge 20 % af deres tid på ledelsesmæssige

opgaver og møder.

På ungdomsuddannelsesområdet skønner de svenske ledere, at de bruger 23 % af deres tid på le-

delsesmæssige opgaver og møder, hvilket er 6 procentpoint under Danmark.

5.4.2

Hvor ofte beskæftiger skolelederen sig med forskellige aktiviteter?

I TALIS er skolelederne desuden blevet spurgt om, hvor ofte de har beskæftiget sig med forskellige

opgaver inden for de seneste 12 måneder, herunder fx overværelse af klasseundervisning og feed-

back til lærerne på baggrund af egne observationer. Nedenstående figur viser andelen af danske

grundskole- og ungdomsuddannelsesledere, der har angivet, at de meget ofte eller ofte har be-

skæftiget sig med de forskellige aktiviteter inden for de seneste 12 måneder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.16

Andel af ledere, der meget ofte eller ofte beskæftiger sig med

nedenstående aktiviteter

Grundskole 7.-10. klasse

Jeg har iværsat konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager

ansvar for at forbedre deres pædagogiske/didaktiske…

Jeg har iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager

ansvar for elevernes udbytte af undervisningen

Jeg har gennemgået administrative procedurer og

afrapporteringer

Jeg har samarbejdet med lærere om at løse disciplinære

problemer i klasserne

Jeg har arbejdet på en plan for faglig kompetenceudvikling

for denne skole

Jeg har taget initiativ til at støtte samarbejde mellem

lærerne om at udvikle nye undervisningsformer

Jeg har afklaret skemamæssige problemer på skolen

Jeg har samarbejdet med skoleledere fra andre skoler om

udfordrende arbejdsopgaver

Jeg har givet forældre information om skolens og elevernes

resultater

Jeg har overværet undervisning i klasserne

Jeg har givet feedback til lærere baseret på mine egne

observationer

Ungdomsuddannelser

Jeg har iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager

ansvar for at forbedre deres pædagogiske/didaktiske…

Jeg har iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager

ansvar for elevernes udbytte af undervisningen

Jeg har taget initiativ til at støtte samarbejde mellem

lærerne om at udvikle nye undervisningsformer

Jeg har gennemgået administrative procedurer og

afrapporteringer

Jeg har samarbejdet med skoleledere fra andre skoler om

udfordrende arbejdsopgaver

Jeg har arbejdet på en plan for faglig kompetenceudvikling

for denne skole

Jeg har afklaret skemamæssige problemer på skolen

Jeg har samarbejdet med lærere om at løse disciplinære

problemer i klasserne

Jeg har overværet undervisning i klasserne

Jeg har givet feedback til lærere baseret på mine egne

observationer

Jeg har givet forældre information om skolens og elevernes

resultater

2018

2013

20 %

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2013 og 2018 (spørgsmål 20, 22).

Note: Den fulde formulering af første svarmulighed for grundskole 7.-10. klasse og ungdomsuddannelser i figuren er:

”Jeg har iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager ansvar for at forbedre deres pædagogiske/didaktiske

kompetencer”.

Note: To udsagn var ikke med i TALIS 2013. Det drejer sig om ”Jeg har arbejdet på en plan for faglig kompetenceudvik-

ling for denne skole” og ”Jeg har givet feedback til lærere baseret på mine egne observationer”.

Note: Tal markeret med gul viser, at der er sket en signifikant ændring fra 2013 til 2018 ved et signifikansniveau på 5 %.

Note: I spørgsmålet spørges der ind til aktiviteter, lederne har beskæftiget sig med inden for de seneste 12 måneder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

Figuren viser, at lederne på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet især har beskæftiget sig

med at iværksætte konkrete tiltag for at sikre, at lærerne tager ansvar for at forbedre henholdsvis

deres pædagogiske/didaktiske kompetencer (59 % på grundskoleområdet og 58 % ungdomsud-

dannelsesområdet) og elevernes udbytte af undervisningen (55 % på grundskoleområdet og 57 %

på ungdomsuddannelsesområdet).

Ser vi på udviklingen fra 2013 til 2018 gælder det for begge områder, at en større andel af skolele-

derne i 2018 meget ofte eller ofte har beskæftiget sig med administrative procedurer og afrappor-

teringer. Konkret ses der på grundskoleområdet en stigning fra 24 % til 55 %, mens der på ung-

domsuddannelsesområdet ses en stigning fra 24 % til 46 %. Endvidere gælder det for begge områ-

der, at en mindre andel af skolelederne har samarbejdet med skoleledere fra andre skoler om ud-

fordrende arbejdsopgaver. På grundskoleområdet ses således et fald fra 58 % til 41 % og på ung-

domsuddannelsesområdet er det fra 65 % til 40 %.

Ovennævnte udvikling kan hænge sammen med, at der er foretaget formuleringsmæssige ændrin-

ger i spørgeskemaet fra 2013 til 2018, og ændringerne er derfor vigtige at have in mente i fortolk-

ningen af resultaterne. Angående de administrative procedurer og afrapporteringer

er der såle-

des kommet en lidt bredere formulering i 2018, mens formuleringen om samarbejdet med andre

skoleledere

er blevet mere snæver.

Sammenholder vi de danske resultater med resultaterne fra de øvrige nordiske lande, fremgår det

blandt andet, at der er en mindre andel af de danske lederne på grundskoleområdet, som har givet

feedback til lærerne baseret på egne observationer.

En mindre andel af danske grundskoleledere giver feedback til lærerne

sammenlignet med flere af de øvrige nordiske lande

Figuren nedenfor viser andelen af ledere, der meget ofte eller ofte giver feedback til lærerne.

12 2018: ”Jeg har gennemgået administrative procedurer og afrapporteringer”. 2013: ”Jeg har undersøgt administrative procedurer og

afrapporteringer for fejl”.

13 2018: ”Jeg har samarbejdet med skoleledere fra andre skoler om udfordrende arbejdsopgaver”. 2013: ”Jeg har samarbejdet med

ledere fra andre skoler”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Skoleledelse

FIGUR 5.17

Andel af ledere, der meget ofte eller ofte har givet feedback til lærere

baseret på egne observationer

Grundskole 7.-10. klasse

OECD

Sverige

Finland

Norge

Island

Danmark

Ungdomsuddannelser

Sverige

Danmark

20 %

40 %

60 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til ledere TALIS, 2018 (spørgsmål 22).

Note: Tal markeret med gul viser, hvilke landes besvarelser der er signifikant forskellige fra danske besvarelser ved et

signifikansniveau på 5 %.

Note: I spørgsmålet spørges der ind til aktiviteter, lederne har beskæftiget sig med inden for de seneste 12 måneder.

Hvor det i Danmark er 17 % af lederne, som giver feedback baseret på egne observationer, er det

38 % af lederne i Finland og Sverige. Andelen af ledere, som giver feedback i Norge (25 %) og Island

(19 %), ligger på samme niveau som i Danmark.

På ungdomsuddannelsesområdet ligger Danmark på niveau med Sverige (29 %), og det er således

udelukkende på grundskoleområdet, at de danske ledere adskiller sig.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Litteraturliste

Egelund, N. (2009).

TALIS: Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evalue-

ring – i et internationalt perspektiv.

Aarhus: Aarhus Universitet.

EVA. (2014).

TALIS 2013: OECD’s lærer- og lederundersøgelse.

København: Danmarks Evalueringsin-

stitut.

EVA. (2018).

Gymnasiereformen følgeforskningsprogram 3. delrapport.

København: Danmarks Evalu-

eringsinstitut.

EVA. (2019a).

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærere på EUD.

København:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2019b).

TALIS 2018 – 1. Rapport: OECD’s lærer- og lederundersøgelse.

København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

OECD. (2014).

TALIS 2013 Results: An International Perspective on Teaching and Learning.

Paris:

OECD Publishing.

OECD. (2019).

TALIS 2018 Technical Report (Volume I): Preliminary version.

Paris: OECD Publishing.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks B – Metode

Datagrundlag

Denne rapport baserer sig på spørgeskemadata fra TALIS 2013 og TALIS 2018. Der er i begge TALIS-

runder udsendt spørgeskemaer til et repræsentativt udvalg af lærere og ledere på i alt tre uddan-

nelsesniveauer: grundskolens 0.-6. klasse, grundskolens i 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser.

I TALIS 2018 har Danmarks Statistik gennemført de danske spørgeskemaundersøgelser, hvor ho-

veddelen af dataindsamlingen er sket i marts-april 2018. De danske data fra TALIS 2013 er indsam-

let af Styrelsen for It og Læring i februar-marts 2013. Dette appendiks fokuserer på, hvordan de

danske spørgeskemaundersøgelser i TALIS 2018 er gennemført. For en gennemgang af de danske

spørgeskemaundersøgelser fra TALIS 2013, se appendiks i rapporten

TALIS 2013: OECD’s lærer- og

lederundersøgelse

(EVA, 2014). Se desuden

Technical Report TALIS 2018

(www.oecd.org/talis) for

flere detaljer om gennemførelse af TALIS.

Spørgeskemaerne

Der er i begge TALIS-runder udsendt spørgeskemaer til seks respondentgrupper. Der er udsendt to

spørgeskemaer for hvert af de tre uddannelsesniveauer, henholdsvis ét til lærere og ét til ledere. De

tre spørgeskemaer til ledere på de tre forskellige uddannelsesniveauer, er, bortset fra enkelte

spørgsmål og hjælpetekster, identiske. Det samme gælder for de tre udsendte spørgeskemaer til

lærere.

OECD har sammen med et internationalt projektkonsortium og en række eksperter udfærdiget

spørgeskemaerne. Spørgsmålene er stillet med udgangspunkt i den nyeste viden om, hvilke for-

hold der er af betydning for undervisning og læring, herunder forhold af ledelsesmæssig betydning

i undervisningssektoren. Spørgsmålene er så vidt muligt stillet, så de har samme betydning i de for-

skellige deltagende lande. Alle deltagende lande har været involveret i processen og har haft mu-

lighed for at komme med forslag til nye spørgsmål samt for at komme med ændringsforslag til de

eksisterende spørgsmål. Desuden har det været muligt at tilføje nationale spørgsmål og udsagn,

som kun er stillet i det pågældende land. Temaer og spørgsmål i spørgeskemaerne tager i høj grad

udgangspunkt i spørgeskemaerne fra TALIS 2013. Der er dog lavet mange ændringer i spørgsmå-

lene fra 2013 til 2018, og der er derudover også fjernet spørgsmål, og nye er kommet til i 2018. Der

er foretaget en grundig analyse af, hvilke spørgsmål der kan sammenlignes på tværs af år. I indled-

ningen til kapitel 3, 4 og 5 beskrives, hvilke undertemaer der indeholder spørgsmål, hvor man kan

undersøge ændringer fra 2013 til 2018. De udsendte spørgeskemaer kan ses på

www.uvm.dk.

Un-

der hver tabel og figur i rapporten står, hvilket spørgsmålsnummer tabellen eller figuren tager af-

sæt i. Spørgsmålsnummeret henviser til spørgeskemaet for grundskolens 7.-10 klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Appendiks B – Metode

I TALIS 2018 bestod skemaet til lærere af 58 spørgsmål fordelt på 9 temaer:

Baggrund og kvalifikationer

Nuværende arbejde

Faglig kompetenceudvikling

Feedback

Undervisning generelt

Undervisning i denne klasse

Diversitet på skolen

Miljøet på skolen og jobtilfredshed

Lærermobilitet.

Skemaet til skolelederne i 2018 bestod af i alt 45 spørgsmål fordelt på 8 temaer:

Personlige baggrundsoplysninger

Baggrundsoplysninger om skolen

Skoleledelse

Formel evaluering af lærere

Miljøret på skolen

Introduktions- og mentorordninger

Diversitet på skolen

Jobtilfredshed.

Spørgeskemaerne var webbaserede og kunne besvares på forskellige elektroniske platforme. Alle

udtrukne skoleledere og lærere modtog en lukket invitationskonvolut indeholdende information

om TALIS 2018, link til det elektroniske skema og en personlig adgangskode.

Stikprøvedesign og udvælgelse af skoler

I TALIS dannes tre separate stikprøver, ét for hvert uddannelsesniveau. I TALIS anvendes et klynge-

stikprøvedesign, der foretages i to skridt. Først udvælges 200 skoler tilfældigt inden for det pågæl-

dende uddannelsesniveau, hvorefter 20 lærere på de udvalgte skoler tilfældigt udvælges. Skolerne

er udvalgt tilfældigt inden for fastlagte strata. På grundskoleområdet er de danske skoler blevet

stratificeret i forhold til: offentlig/privat skole, skolestørrelse, samt hvilken region skolen tilhører.

Stratificeringen sikrer, at stikprøven af de 200 skoler er repræsentativ for de nævnte forhold. Hvis

en skole nægter at deltage i undersøgelsen, udtrækkes erstatningsskoler blandt skoler fra samme

strata. I TALIS er der dog et krav om, at over 50 % af de oprindeligt udtrukne 200 skoler skal deltage

i undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Appendiks B – Metode

På ungdomsuddannelsesniveauet er det ikke muligt at udvælge 200 institutioner og samtidig

kunne udvælge erstatningsskoler, da antallet af ungdomsuddannelsesinstitutioner er for lille. Lige-

som i TALIS 2013 blev det i samråd med

OECD

besluttet at nedsætte antallet af udvalgte institutio-

ner til 150. Samtidig blev det besluttet at definere undersøgelsesenheden til at være en uddannel-

sesretning på en institution frem for en hel institution. Der blev i alt defineret syv uddannelsesret-

ninger. Erhvervsuddannelserne blev opdelt i fire uddannelsesretninger, der følger erhvervsuddan-

nelsernes fire hovedområder, mens de gymnasiale uddannelser blev inddelt i tre uddannelsesret-

ninger: hhx, htx og stx inklusiv hf. På denne baggrund bestod udvælgelsesgrundlaget af 397 under-

søgelsesenheder. Enhederne blev stratificeret efter uddannelsesretning, størrelse (antal elever),

samt hvilken region institutionen var placeret i. Der blev så vidt muligt tilfældigt udvalgt erstat-

ningsundersøgelsesenheder inden for samme strata.

Svarprocent

I følgende to tabeller fremgår antal besvarelser og svarprocenter, først fra de tre lederundersøgel-

ser, dernæst fra de tre lærerundersøgelser.

TABEL B.1

Antal besvarelser og svarprocenter for lederundersøgelser

Antal besvarelser

Svarprocent blandt

oprindeligt

udtrukne skoler

Svarprocenter efter brug

af erstatningsskoler

Grundskoleledere

(0.-6. klasse)

Grundskoleledere

(7.-10. klasse)

Ungdomsuddannelsesle-

dere

Kilde: Technical Report TALIS 2018.

145

140

Af tabellen ses to svarprocenter. Første svarprocent viser, hvor stor en andel af lederne der har be-

svaret skemaet på de skoler, der oprindeligt var udtrukket til at deltage. I TALIS er der et krav om, at

over 50 % af de oprindeligt udtrukne skoler skal have en lederbesvarelse, hvilket er et krav, der mø-

des for alle tre danske lederundersøgelser. Anden svarprocent viser andel lederbesvarelser, efter at

skoler, der nægter at deltage, erstattes af lignende skoler. Svarprocenten ligger her over 70 % for

alle tre undersøgelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Appendiks B – Metode

TABEL B.2

Antal besvarelser og svarprocenter for lærerundersøgelser

Antal skoler

Antal

lærerbesvarelser

Andel skoler, der

deltager, i forhold til

oprindeligt ud-

trukne skoler

Svarprocent blandt

lærere på de delta-

gende skoler

Grundskolelærere

(0.-6. klasse)

Grundskolelærere

(7.-10. klasse)

Ungdomsuddannel-

seslærere

Kilde: Technical Report TALIS 2018.

154

2.592

141

2.001

111

1.670

Ovenstående tabel beskriver, hvor mange lærerbesvarelser der er på de tre uddannelsesniveauer,

samt hvor mange skoler lærerbesvarelserne er fordelt på. Tredje kolonne beskriver, hvor mange af

de oprindeligt udtrukne skoler der deltager i undersøgelsen. For at en skole kan deltage i TALIS,

skal mindst 50 % af de udtrukne lærere på skolen besvare skemaet. I TALIS er det et krav, at mindst

50 % af de oprindeligt udtrukne skoler deltager. Som det ses af tabellen, bliver dette krav opnået

for alle tre lærerundersøgelser. Fjerde kolonne beskriver svarprocenten blandt de skoler, der delta-

ger i undersøgelsen. Af tabellen ses, at svarprocenterne er på 86-88 %.

Bortfaldsanalyse

EVA har gennemført bortfaldsanalyse af de skoler, der deltager på de tre uddannelsesniveauer.

Bortfaldsanalysen kan bruges til at indikere, om de skoler, der deltager i undersøgelsen, er repræ-

sentative for populationen af skolerne på de tre uddannelsesniveauer. Bortfaldsanalysen er gen-

nemført for de skoler, der deltager i de tre lederundersøgelser. Der er ikke gennemført en tilsva-

rende analyse for de skoler, der deltager i lærerundersøgelsen, da der kun er få flere skoler, der del-

tager i lærerundersøgelserne (1-9 flere skoler).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Appendiks B – Metode

I nedenstående tabel ses bortfaldsanalyse af grundskolens 0.-6. klasse samt grundskolens 7.-10.

klasse.

TABEL B.3

Bortfaldsanalyse af grundskolens 0.-6. klasse samt grundskolens 7.-10.

klasse

Grundskolens 0.6. klasse

Population af skoler

(n = 1.694)

Regioner

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstadsområdet

Sjælland

Skoletype 1

Folkeskole

Privatskole

Skoletype 2

Indeholder begge

grundskoleniveauer

(0.-6. klasse og 7.-

10. klasse)

Indeholder kun det

pågældende niveau

Skolestørrelse

(antal elever)

Op til 290

290-450

Over 450

33 %

34 %

24 %*

42 %*

35 %

30 %

36 %

34 %

30 %

39 %

31 %

81 %

80 %

81 %

80 %

71 %

29 %

79 %*

21 %*

64 %

36 %

64 %

36 %

12 %

25 %

24 %

22 %

16 %

8 %*

32 %*

21 %

17 %

11 %

24 %

23 %

26 %*

16 %

14 %

25 %

23 %

21 %

17 %

Deltagende skoler

(n = 145)

Grundskolens 7.-10. klasse

Population af skoler

(n = 1.470)

Deltagende skoler

(n = 140)

19 %

20 %

19 %

20 %

Kilde: Spørgeskema til ledere TALIS (2018) samt oplysninger fra Danmarks Statistiks sampleframe.

Note: *Andelen blandt deltagende skoler er signifikant forskellig fra andelen blandt populationen af skoler.

Blandt de deltagende grundskoler med 0.-6. klasse er der en underrepræsentation af små skoler og

en overrepræsentation af mellemstore skoler. Desuden er der en overrepræsentation af folkeskoler

og skoler placeret i region Midtjylland. Den største forskel mellem populationen af skoler og delta-

gende skoler for grundskolens 0.-6. klasse er dog kun på 9 procentpoint.

For grundskolens 7.-10. klasse er der kun signifikant forskel mellem deltagende skoler og populati-

onen af skoler for andel skoler placeret i hovedstaden. Der er en lille underrepræsentation af delta-

gende skoler i region Hovedstaden på 5 procentpoint.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Appendiks B – Metode

I nedenstående tabel ses bortfaldsanalyse for ungdomsuddannelsesniveauet.

TABEL B.4

Bortfaldsanalyse af ungdomsuddannelserne

Population af

undersøgelsesenheder

(n = 397)

Regioner

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstadsområdet

Sjælland

Uddannelsesretning

Erhvervsuddannelsernes hovedom-

råde 1

Erhvervsuddannelsernes hovedom-

råde 2

Erhvervsuddannelsernes hovedom-

råde 3

Erhvervsuddannelsernes hovedom-

råde 4

Stx/hf

Htx

Hhx

Undersøgelsesenhedens størrelse

(antal elever)

Op til 320

320-750

Over 750

33 %

34 %

33 %

23 %*

44 %*

12 %

28 %

24 %

22 %

15 %

13 %

29 %

23 %

21 %

15 %

Deltagende

undersøgelsesenheder

(n = 96)

12 %

11 %

10 %

43 %

11 %

44 %

11 %

Kilde: Spørgeskema til ledere TALIS (2018) samt oplysninger fra Danmarks Statistiks sampleframe.

Note: *Andelen blandt deltagende undersøgelsesenheder er signifikant forskellig fra andelen blandt populationen af

undersøgelsesenheder.

For ungdomsuddannelserne er der kun signifikant forskel mellem deltagende undersøgelsesenhe-

der og populationen af undersøgelsesenheder i forhold til størrelsen af enheden. Undersøgelses-

enheder, der har mellem 320 og 750 elever, er underrepræsenteret med 10 procentpoint, mens det

modsatte er gældende for undersøgelsesenheder med over 750 elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

TALIS 2018 – 2. rapport

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-391-2

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: OECD den internationale rapport om OECD’s Teaching and Learning International Survey (TALIS) 2018., fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

–

fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk