Hvad vælger eleverne, når de forlader grundsko-
len efter 9. og 10. klasse i 2020?
Årets tal for tilmelding til ungdomsuddannelserne for elever, som forlader
grundskolen, er:
Andelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse (EUD), er i år 20
procent. Det er på niveau med sidste år.
Region Nordjylland har som den eneste region nået målsætningen fra
erhvervsuddannelsesreformen i 2014 om, at 25 procent af en ungdoms-
årgang vælger en erhvervsuddannelse, når de forlader grundskolen.
32 procent af de elever, der søger en erhvervsuddannelse, har i 2020
ønsket at tage den med eux. Det er på niveau med 2019.
Størstedelen af eleverne, 72 pct., søger en gymnasial uddannelse. Det
svarer til niveauet i 2019.
Det almene gymnasium, stx, er mest populært blandt de gymnasiale ud-
dannelser. 58,4 procent af de elever, der søger en gymnasial ungdoms-
uddannelse, søger en stx. Det er et lille fald siden sidste år på omkring 1
procentpoint. Søgningen til hf har i forlængelse af dette oplevet en til-
svarende stigning på 1 procentpoint.
82 procent af de elever, der søger en EUD, er vurderet parate til uddan-
nelsen. Det er et fald på 3 procentpoint siden sidste år og et fald på 8
procentpoint siden 2018. 90 procent af de elever, der søger en gymna-
sial uddannelse, er vurderet parate til uddannelsen. Det er et fald på 2
procentpoint siden sidste år og et fald på 6 procentpoint siden 2018.
1.302 elever har ansøgt om at starte på en forberedende grunduddan-
nelse (FGU). Dette er på niveau med sidste år.
FAKTA: Hvilke elever indgår i opgørelserne?
I notatet indgår kun de tilmeldinger, som eleverne har givet 1. prioritet.
Det er elevernes tilmeldinger pr. 15. marts 2020, der indgår.
Der indgår kun elever, som søger en ungdomsuddannelse eller lignende direkte
fra 9. eller 10. klasse. Det betyder, at ældre elever, der fx søger en erhvervsud-
dannelse eller hf,
ikke
er med her. Det betyder også, at elever, der efter 9. klasse
ønsker at fortsætte i 10. klasse,
ikke
indgår i opgørelsen. Der er sket en stigning
på 1 procentpoint i andelen af elever, der efter 9. klasse ønsker at starte i 10.
klasse i 2020. Det betyder, at i år vælger 48 procent af eleverne i 9. klasse at an-
søge om 10. klasse.
I alt indgår oplysninger om 68.150 elevers tilmeldinger.