BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

UDKAST

Fremsat den X 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folke-

skolen)

§1

I lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap foretages følgende

ændringer:

§ 3

indsættes efter »tilgængelighed«: », jf. dog § 9 a«.

§ 7

indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 5,«: »og § 9 a,«.

Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Rimelig

individuel tilpasning

§ 9 a.

Børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folke-

skolen, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbehand-

ling, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en

uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Ved vurderingen af, hvad der anses for

rimelig individuel tilpasning, skal der særligt lægges vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne og

på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folkeskolens

ressourcer.«

§ 10, § 11, stk. 1, og § 12

ændres »§§ 5 og 6« til: »§§ 5, 6 og 9 a«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020. Det

fremgår af aftalens pkt. 4 om det specialiserede socialområde, at parterne er enige om, at retten til rimelig

individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen.

Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel til-

pasning i dagtilbud og folkeskolen med henblik på, at disse kan opnå samme muligheder for deltagelse som

andre børn og undgå forskelsbehandling og dermed få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i

samfundet.

Lovforslaget vil indebære, at der indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed for at få til-

kendt en godtgørelse.

Lovforslaget supplerer bestemmelsen om tilpasning i § 2 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, som bl.a. omfatter adgangen til uddan-

nelse for personer med handicap med henblik på lønnet beskæftigelse.

2. Baggrund

Under forhandlingerne forud for vedtagelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling

på grund af handicap var der fra både politisk hold og fra bruger- og interesseorganisationer ønske om, at

loven skulle indeholde en ret til rimelig individuel tilpasning af offentlige ydelser. Særligt har Institut for Men-

neskerettigheder peget på, at dagtilbudsområdet og undervisningsområdet er helt afgørende for at sikre

inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap.

Det var imidlertid vurderingen, at det ikke var muligt eksakt at opgøre, hvorvidt og i hvilket omfang en ret til

rimelig individuel tilpasning ville medføre økonomiske konsekvenser, herunder for det offentlige og samfun-

det generelt.

På baggrund heraf blev det skrevet ind i betænkningen over lovforslaget om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af handicap (L 221), jf. Folketingstidende 2017-17, tillæg B, at udvalget lægger vægt på, at re-

geringen undersøger frem mod næste folketingssamling, hvordan rimelig individuel tilpasning kan indar-

bejdes i lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap. Resultatet af denne undersøgelse skal

afrapporteres inden udgangen af september 2018. Herefter kan et eventuelt lovforslag tage højde for de

økonomiske konsekvenser og en overskuelig afgrænsning og implementering.

På baggrund af betænkningen blev der af den daværende regering nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe, som skulle undersøge, hvordan rimelig individuel tilpasning kan indarbejdes i lov om forbud mod

diskrimination på grund af handicap. Arbejdsgruppen nåede ikke at færdiggøre sit arbejde inden udskrivel-

sen af folketingsvalget den 5. juni 2019, idet det havde vist sig vanskeligere end forudsat at beregne de øko-

nomiske konsekvenser af indførelse af en ret til rimelig individuel tilpasning. Endvidere havde det vist sig

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

vanskeligt at vurdere arbejdets genstandsfelt, idet sektorlovgivningen på visse områder, herunder dagtil-

bud og folkeskole allerede indeholder en ret til rimelig individuel tilpasning.

Efterfølgende er regeringen og KL i forbindelse med kommuneøkonomiforhandlingerne for 2020 blevet enige

om, at retten til rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Parterne er endvidere enige om,

at en sådan tydeliggørelse kan ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette fremgår af pkt. 4 i

Aftale om kommunernes økonomi for 2020.

3. Rimelig individuel tilpasning

3.1 Gældende ret

3.1.1. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

§§ 5, 6 og 9 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indeholder regler om forbud mod

forskelsbehandling og repressalier på grund af handicap. Klager over overtrædelse af disse forbud kan ind-

bringes for Ligebehandlingsnævnet, jf. lovens § 12.

Ifølge lovens § 3 indebærer loven ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Det betyder, at kla-

geadgangen i § 12 ikke omfatter sager om dette. Det er således kun sager om overtrædelse af forbuddene i

lovens §§ 5, 6 og 9, der kan påklages til Ligebehandlingsnævnet efter loven.

Ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan be-

nytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som andre. Rimelig tilpasning er rettet mod enkelt-

personer, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper. Det betyder, at en vurde-

ring af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurde-

ring i forhold til tilgængelighed er forudgående, dvs. man er forpligtet til at sikre tilgængelighed, allerede

inden en person har fremsat et ønske om f.eks. at gøre brug af en service.

3.1.2. Dagtilbud

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn, der har behov for støtte i et dagtilbud for at kunne trives og udvikle

sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Dette følger af § 4, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til

børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 15. august 2019. Støtten skal medvirke til, at

børn kan rummes i de almene dagtilbud efter dagtilbudsloven, så den pædagogiske indsats over for børn i

vid udstrækning bygger på de almene dagtilbud.

Støtten kan f.eks. tildeles børn med motoriske vanskeligheder, børn med adfærdsproblemer, børn med fysisk

eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Støtte efter dagtilbudsloven kan antage flere forskellige former. Den kan eksempelvis tilrettelægges som

støtte fra en ekspert, støttepædagog eller ressourceperson, der er tilknyttet et barn i et dagtilbud i et antal

timer pr. uge. Støtten kan også etableres i form af særlig efteruddannelse af personale i dagtilbuddet som

følge af barnets behov.

Støtte efter dagtilbudsloven tildeles efter en konkret faglig vurdering ud fra det enkelte barns behov for

støtte. Ved tildeling af støtte skal barnets opholdskommune foretage en kvalificeret afdækning af barnets

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

behov for støtte, så den mest hensigtsmæssige og effektive form for støtte opnås i forhold til barnets behov

og barnets bedste.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde støtte efter dagtilbudsloven til børn, der er optaget i et dagtil-

bud, retter sig mod alle børn, der har et behov for støtte for at kunne trives, udvikles og lære i dagtilbuddene.

Det er barnets opholdskommune, der er forpligtet til at yde støtten efter dagtilbudsloven. Det er derfor bar-

nets opholdskommune, som skal afdække barnets behov for støtte, yde støtten i dagtilbuddet eller på anden

vis betale for støtten.

Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til at fastsætte et maksimum for det beløb, kommunen skal yde til

støtte til et barn inden for det enkelte budgetår. Hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det på grund af

barnets behov for støtte i dagtilbuddet ikke er muligt at optage barnet i dagtilbud på almindelige betingelser,

og at den nødvendige støtte på det pågældende tidspunkt ikke kan tilbydes, må kommunalbestyrelsen på

anden vis yde den nødvendige bistand, så barnets behov kan imødekommes.

Dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudslo-

ven, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 7. august 2019. Dette følger af § 4, stk. 3, i dagtilbudsloven.

Såfremt barnet har et særligt behov for støtte, der ikke kan imødekommes gennem et tilbud efter dagtilbuds-

loven, skal kommunalbestyrelsen tilbyde barnet en plads i et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32. Kom-

munalbestyrelsen kan også oprette et tilbud efter servicelovens § 32 i et almindeligt dagtilbud efter dagtil-

budsloven i form af eksempelvis en afdeling eller en gruppe i et almindeligt dagtilbud.

Derudover er der en række tilbud, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde:



Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, der skal sikre, at flere børn fra udsatte

boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og ge-

nerelle læringsparathed, jf. dagtilbudsloven §§ 44 a-44 g.



Sprogstimulering til børn, der på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov herfor. Dette

kan eksempelvis være tosprogede børn eller børn, hvis sprog af andre årsager ikke er alderssvarende, jf.

dagtilbudsloven §§ 11-12.



Økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud målrettet forældre med indkomst

under fripladsskalaens indkomstgrænser eller forældre til børn med betydelig og varigt nedsat funktions-

evne, der af behandlingsmæssige årsager har ophold i et dagtilbud, jf. dagtilbudsloven §§ 43-43 a.



Tilskud til privat pasning. Forældre har ret til at modtage et tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudsloven

§§ 80-85.

3.1.3. Folkeskolen

Alle børn har ret til et fyldestgørende undervisningstilbud. Derfor skal kommuner og skoler tilbyde alle elever,

herunder elever med særlige behov, et undervisningstilbud, der kan opfylde elevens undervisningsmæssige

behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og

behov for støtte. Dette følger særligt af §§ 3, 3 a, 3 b, 4, 5, 12, 13, 14 ,16 a, 16 b, 18, 19, 19 a, 19 c, 19 e, 19 f,

19 j, 20, 21, 22, 23, 25, 25 a, 26, 27, 32, 33, 34, 36, 37, 39, 40, 44, 45, 49, 51 og 52 i lov om folkeskolen

(herefter folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, med tilhørende bekendtgørelser.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almene under-

visning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på

måder, som kan understøtte alle elevers faglige progression og trivsel i den almene undervisning. Der kan

bl.a. anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anven-

des tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som

helhed. Dette følger bl.a. af folkeskolelovens §§ 3 a, 3 b, 18 og 25.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Det følger af § 3 a og § 5, stk.

5, i folkeskoleloven.

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at

følge undervisningen. Personlig assistance kan også efter en konkret vurdering af elevens behov være nød-

vendigt i forbindelse med deltagelse i lejrskoler og andre ekskursioner, der er en del af folkeskolens under-

visning. Det samme gælder i forhold til at sikre adgang for elever med handicap til f.eks. klasse- og faglokaler

og udearealer. Dette følger bl.a. af folkeskolelovens § 3 a.

Kommunen er i øvrigt forpligtet til at sørge for medicingivning i de tilfælde, hvor et barn eller en ung ikke kan

modtage undervisning, uden at der gives medicin i undervisningstiden. Dette følger af kommuner og skolers

pligt til at sikre undervisningspligten og skrivelse nr. 9575 af 10. oktober 2010 fra Sundhedsstyrelsen, som

vedrører skolelederens ansvar for medicingivning i undervisningstiden.

Eleverne skal endvidere have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til

rådighed. Dette følger af folkeskolelovens §§ 19 og 20 a samt § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni

2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant under-

visningstilbud i den almene klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme

elevens særlige behov inden for rammerne af den almene undervisning.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning i en special-

klasse eller specialskole eller støtte i den almene undervisning i mindst 9 ugentlige timer, jf. folkeskolelovens

§ 3, stk. 2. For elever i grundskolen og 10. klasse, der modtager specialundervisning, følger det af § 1, nr. 5, i

bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, at den specialpædagogiske bistand omfatter personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-

vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Skolen skal samarbejde med forældrene og vil eksempelvis efter almindelige forvaltningsretlige principper

være forpligtet til at give forældre vigtig information på anden måde end ved anvendelse af elektroniske

kommunikationsfora som f.eks. Aula og lignende, hvis forældrene ikke kan eller vil benytte sådanne elektro-

niske fora.

Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 3, at afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til special-

skoler og specialklasser, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2, kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervis-

ning. Det betyder, at forældre, der mener, at deres barn har behov for støtte i tilknytning til den almindelige

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

undervisning i mere end 9 ugentlige timer eller undervisning i en specialskole eller specialklasse, kan klage

over kommunens afgørelse om specialundervisning, hvis anmodningen ikke imødekommes.

Det følger videre af § 51, stk. 4, at afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler

eller i specialklasser kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

Af § 51, stk. 5, fremgår, at de nævnte bestemmelser i § 51, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for afgørelser

vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugent-

lig.

3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

På dagtilbudsområdet og på folkeskoleområdet findes allerede i dag krav om, at eksisterende ydelser og

tilbud skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at sikre, at børn og unge med handicap

kan opnå lige muligheder og ligebehandling. Det er bestemmelser, som i vidt omfang kan sammenlignes med

rimelig individuel tilpasning. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at træffe af-

gørelse om fortolkning af dagtilbudsloven og folkeskoleloven.

Det vurderes, at der i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap bør indføres en bestem-

melse om ret til rimelig tilpasning på disse områder, hvilket vil medføre klageadgang til Ligebehandlingsnæv-

net. Baggrunden herfor er bl.a. pkt. 4 i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020,

hvoraf fremgår, at retten til rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i loven på dagtilbuds- og folkesko-

leområdet.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilføjes en ny bestemmelse i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

om ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Dette vil med-

føre klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.

Ved dagtilbud forstås daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privat-

institutioner) og dagplejere (kommunal og privat dagpleje), som er omfattet af dagtilbudsloven.

Ved folkeskolen forstås kommunale folkeskoler og kommunale specialskoler og specialundervisningstilbud.

Det foreslås, at retten til individuel tilpasning kun skal gælde tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke

indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Det foreslås videre, at der ved

denne vurdering særligt skal lægges vægt på dels effekten i forhold til at fjerne barriererne for børn med

handicap, dels omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folke-

skolens ressourcer.

Bestemmelsen vil hverken udvide eller begrænse gældende ret efter sektorlovgivningen.

Bestemmelsen vil medføre klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed for nævnet til at tilkende den

forurettede en godtgørelse.

Indførelse af en bestemmelse om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal ske en skærpet

proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen. Der er således

alene tale om en tydeliggørelse af gældende ret.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Ligeledes medfører en sådan bestemmelse ikke, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at træffe af-

gørelser vedr. anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Nævnet vil alene kunne tage stilling til

spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af nævnets kompetence, jf. § 1 i

lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016. Nævnet vil således i rela-

tion til rimelig individuel tilpasning alene kunne tage stilling til, om den pågældende borgers ret til rimelig

individuel tilpasning er tilgodeset eller ej. Nævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om omfanget og

kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som leveres til barnet i det pågældende dagtilbud eller den på-

gældende folkeskole, er korrekt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 nedenfor.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

FN’s ko ve tio o rettigheder for personer

med handicap (herefter Handicapkonventionen) blev under-

tegnet af Danmark den 30. marts 2007 og trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 23. august 2009.

Det lovfæstede forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet og adgang

til at klage til et administrativt klagenævn, som blev gennemført i 2018, implementerede Handicapkonventi-

onens bestemmelser i art. 5, stk. 1 og 2, om lighed og ikke-diskrimination. Hermed sikredes en effektiv rets-

beskyttelse af personer med handicap. Lignende beskyttelse findes i art. 2, stk. 1,

i FN’s Bør eko ve tio .

Herudover beskytter Børnekonventionens art. 23 særskilt børn med handicap, og retten til uddannelse frem-

går af art. 23, stk. 3.

Med forslaget om indførelse af en ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud og folkeskolen

understøttes implementeringen (ift. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) af Handicapkonventionens

art. 5, stk. 3, om, at deltagerstaterne med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal tage

alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig individuel tilpasning. Derudover fremgår det af

art. 2, at rimelig tilpasning indebærer:



At tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller

have samme udbytte af ydelserne som personer uden handicap.



At der er et fokus på den enkelte person med handicap, da rimelig individuel tilpasning vil blive iværk-

sat med henblik på at afhjælpe barrierer for en given person, dvs. opfylde individuelle behov.



At den rimelige tilpasning ikke må medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden.

Med tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud og i forhold til folkeskolen

er det samlet set Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovforslaget understøtter Danmarks internati-

onale forpligtelser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Da der er tale om en tydeliggørelse af kommunernes eksisterende forpligtelser i dagtilbud og i kommunale

folkeskoler, vurderes lovforslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betyd-

ning for kommuner. Der henvises i den forbindelse til Aftale om kommunernes økonomi for 2020, hvoraf

fremgår, at regeringen og KL er enige om, at en tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i for-

hold til dagtilbud og folkeskolen ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer. De økonomiske kon-

sekvenser for kommunerne er forhandlet med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konse-

kvenser for det offentlige. Klage til Ligebehandlingsnævnet vil både kunne ske fysisk og digitalt.

Lovforslaget følger seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder lovforsla-

get forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt med Ligebe-

handlingsnævnet. Lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter tryg og sikker

datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med Ligebehandlings-

nævnet via sikker e-post. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da Ligebehandlingsnæv-

net vil skulle behandle hver klage individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn. Der kan således ikke sagsbe-

handles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at automatisere sagsgangene. Baggrunden

herfor er hensynet til at sikre fagligt korrekte beslutninger af hensyn til borgernes retssikkerhed.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da lov-

forslaget alene omfatter dagtilbud og folkeskolen.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for borgere med handicap i form af styrket retssikkerhed,

idet der indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed for at få tilkendt en godtgørelse i for-

hold til rimelig individuel tilpasning.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2020 til den 18. februar 2020 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for statens Uddannelsesstøtteordnin-

ger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva, ATP, Beskæftigelsesrådet, BL

–

Danmarks Al-

mene Boliger, BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bus & Tog-samarbejdet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærer-

forening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for

Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske Gym-

nasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Mu-

sik- og Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Uni-

versiteter, DDA (Danish Design Association), De private sociale tilbud (LOS), De Samvirkende Købmænd, Den

Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

DGI, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSB, Efterskoleforeningen, Familieretshuset,

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-

gen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningsfælles-

skabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL),

Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Kla-

genævnet for specialundervisning, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-

ternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Ungdoms-

skoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for

PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Ligebehandlingsnævnet, Lille-

skolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Lærernes Centralorganisation, Metroselskabet I/S, Passa-

gerpulsen, Politiforbundet i Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rek-

torkollegium, Rektorkollegiet Danske Universiteter, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddan-

nelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for de grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-

nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-

rådet), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialt lederforum, SOSU-Lederforenin-

gen, Team Danmark, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark (TiD),

Transporterhvervets Uddannelser, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU retten

[Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

Forslaget vurderes at have posi-

Ingen

tive konsekvenser for borgere

med handicap i form af styrket

retssikkerhed, idet der indføres

klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet og mulighed for at få til-

kendt en godtgørelse i forhold til

rimelig individuel tilpasning.

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

rettet EU-regulering] /[Går vi-

dere end minimumskrav i EU-re-

gulering] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke indebærer

en pligt til rimelig individuel tilpasning eller tilgængelighed.

Det foreslås, at der i bestemmelsen tilføjes et dog med en henvisning til den nye § 9 a, der foreslås tilføjet

med lovforslagets § 1, nr. 3.

Med ændringen gøres det tydeligt, at § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap ikke

gælder for det anvendelsesområde, der gælder for den foreslåede § 9 a. Der vil fortsat ikke være pligt til

rimelig individuel tilpasning efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap på andre sek-

torområder end dagtilbuds- og folkeskoleområdet, f.eks. på sundhedsområdet og transportområdet.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås indført en ny § 9 a, som

foreskriver, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i

folkeskolen. Da dette er i modstrid med § 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, er

det nødvendigt at ændre i § 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at forskelsbehandling ikke

er i strid med lovens forbud, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå for-

målet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er

for den eller dem, som bliver stillet ringere. Bestemmelsen er et udtryk for princippet om proportionalitet.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den foreslåede § 9 a efter den eksisterende

henvisning til lovens § 5, stk. 1 og 5.

Med ændringen slås det fast, at vurderingen af retten til rimelig individuel tilpasning vil være omfattet af

proportionalitetsprincippet i lovens § 7.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås indført en ny § 9 a, som

foreskriver, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i

folkeskolen, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbe-

handling. Denne form for forskelsbehandling bør

–

ligesom lovens øvrige former for forskelsbehandling

–

være omfattet af lovens proportionalitetsprincip.

Til nr. 3

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning, jf.

lovens § 3. Dette betyder, at lovens regler om klageadgang og ret til godtgørelse i hhv. §§ 11 og 12 ikke kan

benyttes i forhold til rimelig individuel tilpasning.

På dagtilbudsområdet og på folkeskoleområdet findes allerede i dag krav om, at eksisterende ydelser og

tilbud skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at sikre, at børn med handicap kan opnå

lige muligheder og ligebehandling. Det er bestemmelser, som i vidt omfang kan sammenlignes med rimelig

individuel tilpasning. Der henvises i øvrigt til beskrivelserne af gældende ret på dagtilbuds- og folkeskoleom-

rådet i afsnit 3.1.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse,

§ 9

a, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap om ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud og i forhold til folkeskolen.

Der vil fortsat ikke være pligt til rimelig individuel tilpasning efter lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap på andre sektorområder end dagtilbuds- og folkeskoleområdet, f.eks. på sundhedsområ-

det og transportområdet.

Det foreslås med

§ 9 a, stk. 1,

at børn og unge med handicap skal have ret til rimelig individuel tilpasning i

dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå

forskelsbehandling, jf. § 5, stk. 1.

Baggrunden for, at bestemmelsens anvendelsesområde er dagtilbuds- og folkeskoleområdet, er, at disse to

områder anses som særligt vigtige med hensyn til integration af personer med handicap i samfundslivet.

Rimelig individuel tilpasning efter bestemmelsen vil skulle ske, når der opstår et aktuelt konkret behov. Dette

står i modsætning til kravet om tilgængelighed, som retter sig mod grupper af personer med handicap, og

som skal sikres forudgående, dvs. allerede inden en person har fremsat et ønske om at gøre brug af f.eks. en

ydelse.

Det er det enkelte dagtilbud hhv. den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men

det er den pågældende kommunalbestyrelse, der har det overordnede ansvar, ligesom det er den pågæl-

dende kommunalbestyrelse, der skal betale en evt. godtgørelse til borgeren, jf. bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 5.

Formålet med den foreslåede ret til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbudsområdet og folkesko-

leområdet er at understrege, at der skal være lige muligheder for og ligebehandling af børn med handicap.

Derimod er formålet ikke at give særlige rettigheder eller at stille børn med handicap bedre end andre. Retten

til rimelig individuel tilpasning medfører således ikke en ret til at få en plads i et dagtilbud eller en plads i en

bestemt folkeskole. Dette reguleres i anden lovgivning.

Bestemmelsen vil ikke give rettigheder ud over, hvad der allerede gælder efter lovgivningen på børne- og

undervisningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil være omfattet af den gældende bestemmelse om proportionalitet i § 7 i lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, jf. også § 1, nr. 2, i dette lovforlag. Således vil

forskelsbehandling, som sker efter bestemmelsen om ret til rimelig individuel tilpasning, ikke være i strid

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

med lovens forbud, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og

der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller

dem, som bliver stillet ringere.

Individuel tilpasning forudsætter en dialog og et samarbejde mellem den, som tilpasser, og den, som tilpas-

ningen sker for. Det betyder, at den person med handicap, som skal have den individuelle tilpasning, skal

bidrage med information om, hvad der vil tilfredsstille behovet for individuel tilpasning. Ligeledes må det

forudsættes, at personen med handicap (eller dennes forældre)

–

evt. i samarbejde med kommunen

–

un-

dersøger mulighederne for kompensation for funktionsnedsættelsen på forskellige sektorområder. Det kan

også være aktuelt at indhente bistand fra andre, f.eks. personer eller organisationer, der besidder særlig

viden og ekspertise om det pågældende handicap, for at finde frem til en relevant individuel tilpasning.

Ved dagtilbud forstås daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privat-

institutioner) og dagplejere (kommunal og privat dagpleje), som er omfattet af dagtilbudsloven.

Ved folkeskolen forstås kommunale folkeskoler og kommunale specialskoler og specialundervisningstilbud.

Formålet med retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud er at sikre, at børn i almindelige

dagtilbud, som f.eks. får konstateret en sygdom, som medfører en funktionsnedsættelse, har mulighed for

at blive i det dagtilbud, som de kender, og hvor deres venner er, såfremt der sker rimelig individuel tilpasning.

Retten til rimelig individuel tilpasning medfører således, at dagtilbuddet skal foretage en individuel tilpasning

i den konkrete situation og i et rimeligt omfang for, at et konkret barn med handicap kan opnå lige muligheder

og ligebehandling.

At tilpasningen skal være individuel indebærer, at krav om konkret tilpasning vil skulle vurderes i forhold til

personen med handicap. Der vil skulle foretages en vurdering af tilpasningen i forhold til situationen samt

behovet og nytten for den, som har et tilpasningsbehov. Hvad der ligger i tilpasningsretten må derfor vurde-

res konkret og individuelt i hvert enkelt tilfælde.

Det foreslås med

§ 9 a, stk. 2,

at retten til individuel tilpasning kun skal gælde tilpasning, som er rimelig, og

som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Ved vurderin-

gen af, hvad der anses for rimelig individuel tilpasning, skal der særligt lægges vægt på effekten i forhold til

at fjerne barriererne og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets

eller folkeskolens ressourcer.

Rimeligheden af en tilpasning beror altid på en konkret vurdering, og muligheden for at få omkostninger

dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en tilpasning kan anses for rimelig. Ved vurderingen

vil der særligt skulle lægges vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne for personen med handicap og

omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folkeskolens ressour-

cer. Det bemærkes, at barrierer kan være såvel fysiske som ikke-fysiske.

Med hensyn til effekten i forhold til at fjerne barriererne for en person med handicap kan nytteværdien have

betydning. Et tiltag, som alene forbedrer situationen marginalt for den pågældende person med handicap,

vil lettere fremstå som en uforholdsmæssig byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen, end hvis det drejer sig

om tiltag, som har afgørende eller væsentlig betydning for, om personen med handicap kan drage nytte af

en ydelse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Ligeledes kan der lægges vægt på, om den individuelle tilpasning betyder, at tilpasningen fremover også vil

komme andre børn med handicap til gode. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der skal fjernes nogle

dørtrin på en folkeskole, for at en bestemt elev i kørestol kan komme uhindret rundt. Dette vil også kunne

komme andre til gode, herunder f.eks. også elever med synsnedsættelse, og vil således medføre en videre-

gående effekt i forhold til at fjerne barrierer for børn med handicap.

Hvad der forstås ved rimelig individuel tilpasning må først og fremmest skulle vurderes i forhold til det enkelte

barn med handicap og den konkrete situation. Eksempelvis kan varigheden af den situation, som kræver

individuel tilpasning, være af betydning. At barnet lige er startet i dagtilbuddet og skal være der i nogle år,

taler for, at den individuelle tilpasning kan være rimelig, modsat den situation, at barnet kun har kort tid

tilbage i dagtilbuddet inden folkeskolestart.

Omkostningerne forbundet med tilpasningen vil også skulle vurderes og sættes i forhold til dagtilbuddets

eller folkeskolens ressourcer. Det forudsættes, at Ligebehandlingsnævnet belyser sagen grundigt, herunder

ved at bede den indklagede om at forholde sig til, hvorvidt udgiften udgør en uforholdsmæssig stor byrde,

såfremt dette er relevant for beslutningen i den konkrete sag. En udgift er uforholdsmæssig stor, hvis den

ikke kan rummes inden for dagtilbuddets eller folkeskolens eksisterende årlige driftsbudget, eller hvis den

forårsager, at andre udgiftsposter inden for det årlige eksisterende budget vil skulle nedprioriteres væsent-

ligt. Der vil således både skulle foretages en proportionalitetsvurdering efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, og

efter den gældende overordnede proportionalitetsbestemmelse i § 7 i lov om forbud mod forskelsbehandling

på grund af handicap.

Indsættelsen af § 9 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vil betyde, at lovens regler

om klageadgang og ret til godtgørelse i hhv. §§ 11 og 12 vil kunne benyttes i forhold til retten til rimelig

individuel tilpasning i forhold til dagtilbud og folkeskolen.

Ligebehandlingsnævnet kan efter gældende ret alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning

af den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, jf. § 1 i lov om Lige-

behandlingsnævnet. Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over over-

trædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet. For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet

af den offentlige forvaltning, vil Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til, om klagen reelt vedrører rime-

lig individuel tilpasning og dermed forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og

fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager over overtrædelse af regler på dagtilbudsområdet og på fol-

keskoleområdet vil således skulle afvises af nævnet.

Baggrunden for indsættelsen af § 9 a er et ønske om at tydeliggøre, at børn og unge med handicap har ret til

rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskolen med henblik på, at disse kan opnå samme muligheder

for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbehandling og dermed få bedre muligheder for inklusion og

ligebehandling i samfundet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 10 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at såfremt en person, der

anser sig for krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. lovens §§ 5 og 6, påviser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler

det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Ifølge § 10 er der således delt bevis-

byrde ved klager efter loven.

Ifølge § 11, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kan en person, der er

krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling efter lovens §§ 5 og 6 eller forbuddet mod

repressalier efter lovens § 9, tilkendes en godtgørelse. Adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade

omfatter som udgangspunkt enhver overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling og forbuddet mod

repressalier. Ved den nærmere vurdering af, om der kan tilkendes godtgørelse, kan der særligt lægges vægt

på den krænkelse, som må antages at være påført den pågældende person, og på karakteren af krænke-

rens handling. Er der tale om en krænkelse af meget mild karakter, vil der efter omstændighederne ikke

være adgang til godtgørelse.

Ifølge § 12 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kan klager over overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling efter lovens §§ 5 og 6 eller forbuddet mod repressalier efter lovens § 9

indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Det foreslås, at der i

§ 10, § 11, stk. 1, og § 12

indsættes en henvisning til den foreslåede § 9 a.

Med ændringen i § 10 slås det fast, at den delte bevisbyrde også vil komme til at omfatte klager over for-

skelsbehandling i forhold til retten til rimelig individuel tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet efter

den foreslåede § 9 a. Heri ligger bl.a., at såfremt den person, der klager, påviser faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling i forhold til retten til rimelig individuel

tilpasning, påhviler det den indklagede at løfte bevisbyrden for, at dagtilbuddet eller folkeskolen har afprø-

vet eller overvejet andre konkrete og relevante tilpasningsforanstaltninger for at overholde reglerne i den

foreslåede § 9 a.

Med ændringen i § 11, stk. 1, slås det fast, at adgangen til at blive tilkendt en godtgørelse også vil gælde

ved forskelsbehandling, som sker i forhold til retten til rimelig individuel tilpasning efter den foreslåede § 9

a. Godtgørelsen vil skulle betales af den ansvarlige kommune. Der er ikke fastsat bestemmelser om godtgø-

relsens størrelse, idet denne skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i

den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den krænkelse, som må antages at være påført

den enkelte, skal også tillægges vægt ved udmålingen af godtgørelsen.

Med ændringen i § 12 slås det fast, at klageadgangen til Ligebehandlingsnævnet også vil foreligge ved for-

skelsbehandling, som sker i forhold til retten til rimelig individuel tilpasning efter den foreslåede § 9 a. Lige-

behandlingsnævnet vil, ligesom i dag, alene kunne tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning

af den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, jf. § 1 i lov om Li-

gebehandlingsnævnet. Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over

overtrædelse af regler i anden lovgivning skal afvises af nævnet. For så vidt angår klager over afgørelser,

som er truffet af den offentlige forvaltning, vil Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til, om klagen reelt

vedrører rimelig individuel tilpasning og dermed forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om

anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager over overtrædelse af regler på dagtilbudsom-

rådet og på folkeskoleområdet vil således skulle afvises af nævnet. Dette kunne f.eks. være en klage over

en afgørelse om supplerende undervisning eller anden faglig støtte, særlige prøvevilkår eller praktisk med-

hjælp.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Ændringerne skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås indført en ny § 9 a, som

foreskriver, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i

folkeskolen, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbe-

handling. Denne form for forskelsbehandling bør

–

ligesom lovens øvrige former for forskelsbehandling

–

være omfattet af lovens regler om bevisbyrde, godtgørelse og klageadgang.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Det vurderes, at der ikke er behov for en overgangsordning i kommunerne, da der er tale om en tydeliggø-

relse af kommunernes eksisterende forpligtelser på dagtilbuds- og folkeskoleområdet.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor

de med dette lovforslag foreslåede ændringer heller ikke vil gælde ikke for Færøerne og Grønland.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod for-

skelsbehandling på grund af handicap foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Loven indebærer ikke en pligt til rimelig til-

pasning eller tilgængelighed.

§ 3

indsættes efter »tilgængelighed«: », jf.

dog § 9 a«.

§ 7.

Forskelsbehandling er ikke i strid med for-

buddet i § 5, stk. 1 og 5, når den er objektivt be-

grundet i et sagligt formål, er nødvendig for at

opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem

det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbe-

handlingen er for den eller dem, som bliver stillet

ringere.

§ 7

indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 5,«: »og § 9

a,«.

Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Rimelig

individuel tilpasning

§ 9 a.

Børn og unge med handicap har ret til ri-

melig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i

folkeskolen, således at de kan opnå samme mulig-

heder for deltagelse som andre børn og undgå for-

skelsbehandling, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning,

som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en

uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller

folkeskolen. Ved vurderingen af, hvad der anses for

rimelig individuel tilpasning, skal der særligt lægges

vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne

og på omkostningerne forbundet med tilpasningen

under hensyntagen til dagtilbuddets eller folkesko-

lens ressourcer.«

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

§ 10.

Påviser en person, der anser sig for krænket

ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbe-

handling, jf. §§ 5 og 6, faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der er udø-

vet forskelsbehandling, påhviler det modparten at

bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehand-

ling.

§ 11.

En person, der er krænket ved overtrædelse

af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6,

kan tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2.

…

§ 12.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6, og klager over

overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 9,

kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

§ 10, § 11, stk. 1, og § 12

ændres »§§ 5 og 6«

til: »§§ 5, 6 og 9 a«.