BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Laura Brogaard

Poulsen

Koordineret med

Børne- og Under-

visningsministeriet

Sagsnr.

2019 - 6379

Doknr.

206764

Dato

26-03-2020

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

over

forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til

dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 20. januar 2020 med svarfrist den 18. februar 2020

sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for statens Ud-

dannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva,

ATP, Beskæftigelsesrådet, BL

–

Danmarks Almene Boliger, BUPL - Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Privatskoleforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Transport

og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd,

Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske Gymna-

sier, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsar-

kitekter, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske

Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, De private sociale tilbud (LOS),

De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulent-

ordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DGI, Djøf, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hoved-

organisation (FH), Familieretshuset, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Dan-

ske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i

Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening

(HL), Horesta, Institut for Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Klagenævnet for

specialundervisning, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Ligebehandlingsnævnet, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grund-

skoler, Lærernes Centralorganisation, Passagerpulsen, Politiforbundet i Danmark, Pri-

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

vate Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rek-

torkollegiet Danske Universiteter, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle ud-

dannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakade-

miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sjældne

Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Socialt lederfo-

rum, SOSU-Lederforeningen, Team Danmark, Tog og Metro, Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark (TiD), Transporterhvervets

Uddannelser, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og orga-

nisationer:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerå-

det, Danmarks Private Skoler, Dansk Psykologforening, Danske Døves Landsforbund,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske

SOSU-skoler, De private sociale tilbud (LOS), Fagligt Fælles Forbund (3F), Familie-

retshuset, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forældreorganisationen

Skole og Forældre, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Ligebehandlingsnævnet, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet, Rådet for Erhvervs-

akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Rådet for Etniske Minori-

teter.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-

gende ændringer efter høringsrunden og på baggrund af Justitsministeriets lovtekni-

ske gennemgang:



Der er indsat en henvisning til den foreslåede § 9 a i den gældende § 7 i lov om

forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Den foreslåede § 9 a, stk. 3, er erstattet af en henvisning til hovedlovens § 5,

stk. 1, i § 9 a, stk. 1.

Den foreslåede § 10, stk. 2, er udgået, og i stedet er der indsat en henvisning til

den foreslåede § 9 a i den gældende § 10 i lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af handicap.

Den foreslåede § 11, stk. 2, er udgået, og i stedet er der indsat en henvisning til

den foreslåede § 9 a i den gældende § 11 i lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af handicap.

Den foreslåede ændring af § 12 i lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap er ændret, således at der alene indsættes en henvisning til

den foreslåede § 9 a.

Den foreslåede konsekvensændring af lov om Ligebehandlingsnævnet er ud-

gået, da den vurderes overflødig som følge af de ovenfor nævnte ændringer.

Lovforslagets bemærkninger er ændret, således at det fremgår, at Ligebehand-

lingsnævnet træffer afgørelse i sager efter lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af handicap.



BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren



Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er det enkelte dagtilbud

hhv. den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning,

men at det er den kommune, der er driftsherre for det pågældende dagtil-

bud/den pågældende folkeskole, der har det overordnede ansvar, og som der-

for skal betale en evt. godtgørelse til borgeren.

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at barrierer for personer med han-

dicap kan være såvel fysiske som ikke-fysiske.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at undersøgelsen af mulighe-

derne for kompensation for funktionsnedsættelsen på forskellige sektorområ-

der, også kan varetages af barnets forældre og evt. i samarbejde med kommu-

nen.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at rimeligheden af en tilpas-

ning altid beror på en konkret vurdering, og at muligheden for at få omkost-

ninger dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en tilpasning kan

anses for rimelig.

3. Høringssvarene

Advokatsamfundet, Danmarks Private Skoler, Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske SOSU-skoler, De private sociale tilbud (LOS), Fagligt Fælles Forbund (3F), Fa-

milieretshuset, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Politiforbundet i

Danmark, Rigspolitiet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbache-

loruddannelser og Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børnerådet, Dansk Psykologforening, Danske Handicaporganisationer,

Forældreorganisationen Skole og Forældre

Frie Skolers Lærerforening

finder det positivt, at retten til rimelig individuel tilpasning tydeliggøres med lov-

forslaget.

Dansk Psykologforening

mener, at det bør præciseres yderligere i lovforslaget,

hvad der menes med rimelig individuel tilpasning og manglende iagttagelse.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Under forhandlingerne forud for vedtagelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap var der fra både politisk hold og fra bru-

ger- og interesseorganisationer ønske om, at loven skulle indeholde en ret til rimelig

individuel tilpasning af offentlige ydelser. I forbindelse med kommuneøkonomifor-

handlingerne for 2020 blev regeringen og KL enige om, at retten til rimelig individuel

tilpasning skal tydeliggøres i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han-

dicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Lovforslaget udmønter

denne aftale mellem regeringen og KL. Med lovforslaget føjes en ny bestemmelse om

rimelig individuel tilpasning til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap. Med den nye bestemmelse og de medfølgende konsekvensrettelser i hoved-

lovens andre bestemmelser indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet samt mu-

lighed for tilkendelse af godtgørelse.

For så vidt angår

bemærkningen om præcisering af begrebet ”rimelig

individuel tilpas-

ning”,

kan det oplyses, at det beror på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt

sag, hvornår en tilpasning er rimelig. I forhold til bemærkningen om præcisering af

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

begrebet

”manglende iagttagelse”, kan det oplyses,

at begrebet er udgået af lovforsla-

get.

3.2. Lovforslagets anvendelsesområde

Børne- og Kulturchefforeningen

stiller sig undrende overfor, at lovforslaget alene

omfatter offentlige dagtilbud og folkeskoler.

Børnerådet, Danske Handicaporganisationer

Institut for Menneskeret-

tigheder

mener, at anvendelsesområdet er for snævert, og at lovforslaget som mini-

mum bør udvides til at omfatte private dagtilbud og skoler.

Frie Skolers Lærerforening

finder det rimeligt, at friskoler ikke er omfattet af lov-

forslaget, men bemærker, at lovforslaget sandsynligvis vil have en afsmittende effekt

for disse i form af øget opmærksomhed på rettighederne for elever med handicap.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2020, at lovforslaget omhandler

folkeskolen.

Af aftalen følger det desuden, at lovforslaget omhandler dagtilbud til børn.

Ministeriet er enigt i, at udtrykket ”offentlige dagtilbud” er misvisende, og at lovforsla-

get er gældende for alle typer af dagtilbud. Dagtilbudslovens bestemmelser om støtte

efter dagtilbudsloven retter sig mod alle børn, der er optaget i et dagtilbud efter dagtil-

budsloven, og som har et behov for støtte for at kunne trives, udvikles og lære i dagtil-

buddene.

Det præciseres derfor i lovforslaget, at anvendelsesområdet er dagtilbud efter dagtil-

budsloven dvs. daginstitutioner efter § 19 (kommunale, selvejende og udliciterede dag-

institutioner samt privatinstitutioner) og dagpleje efter § 21 (kommunal og privat dag-

pleje). Dette er ikke en udvidelse af anvendelsesområdet, men blot en præcisering. Ty-

deliggørelsen af anvendelsesområdet i forhold til rimelig individuel tilpasning ligger

derfor inden for Aftale om kommunernes økonomi for 2020.

3.3. Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling

Børnerådet, Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskeret-

tigheder

Ligebehandlingsnævnet

skriver, at Ligebehandlingsnævnets afgørel-

ser i disse sager vil være afgørelser i forvaltningsretlig forstand. De foreslår, at de spe-

cielle bemærkninger ændres i overensstemmelse hermed.

Børnerådet

ønsker tilføjet i lovforslaget bemærkninger, at Ligebehandlingsnævnet er

forpligtet til at gøre sig grundige bestræbelser på at indhente barnets perspektiv.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovbemærkningerne er ændret, således at det fremgår, at Ligebehandlingsnævnet

træffer afgørelse i sager efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han-

dicap.

For så vidt angår bemærkningen om indhentelse af barnets perspektiv, kan det oply-

ses, at Ligebehandlingsnævnets procedurer for sagsbehandlingen er reguleret i lov om

ligebehandlingsnævnet og i forvaltningsloven. Formålet med nærværende lovforslag er

ikke at regulere disse procedurer.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

3.4. Klageadgang og godtgørelse

Børne- og Kulturchefforeningen

er bekymrede for, at den foreslåede kla-

geadgang vil have udgiftsdrivende effekt for kommunerne pga. øget dokumentation og

sagsbehandling.

Dansk Psykologforening

skriver, at en klageadgang vil kunne skabe konflikter og

dermed ringere samarbejde mellem forældre og dagtilbud/folkeskole.

Børnerådet

Danske Handicaporganisationer

mener, at det bør tydeliggøres,

hvem pligten til rimelig individuel tilpasning påhviler samt hvem, der skal betale en

evt. godtgørelse. Ifølge høringssvarene bør begge dele påhvile kommunen og ikke det

enkelte dagtilbud/den enkelte folkeskole.

bemærker også, at det ikke fremgår af

lovforslaget, hvem der skal betale en evt. godtgørelse.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår bemærkningerne om den foreslåede klageadgangs udgiftsdrivende og

konfliktskabende effekt, kan det oplyses, at der allerede eksisterer en klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet efter lov om forskelsbehandling på grund af handicap, og at

tydeliggørelsen af retten til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskoler i

denne lov

–

og dermed klageadgang og mulighed for godtgørelse

–

er kernen i det på-

gældende punkt i kommuneøkonomiaftalen for 2020.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er det enkelte dagtilbud hhv.

den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men at det er

den kommune, der er driftsherre for det pågældende dagtilbud/den pågældende folke-

skole, der har det overordnede ansvar, og som derfor skal betale en evt. godtgørelse til

borgeren.

3.5. Ankestyrelsens habilitet

Ankestyrelsen

opfordrer Social- og Indenrigsministeriet til at afklare, om Ankesty-

relsen vil være myndighedsinhabil i forhold til at yde sekretariatsbistand til Ligebe-

handlingsnævnet i sager, hvor Ankestyrelsen tidligere har været involveret.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Indledningsvist skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at ministeriet har note-

ret sig, at Ligebehandlingsnævnet i sit høringssvar af 11. februar 2020 bl.a. har oplyst,

at nævnet forventer, at man vil være nødt til at afvise mange klager over overtrædelse

af den foreslåede § 9 a, fordi klagerne ofte vil vedrøre anvendelse og fortolkning af

dagtilbudsloven og folkeskoleloven, hvilket nævnet ikke har kompetence til at tage stil-

ling til. Forældre kan ikke klage over beslutninger vedrørende støtte efter dagtilbuds-

loven. Hvis der er tvivl om, hvorvidt kommunen lever op til reglerne, kan der rettes

henvendelse til Tilsynet i Ankestyrelsen. Forældre kan klage over afgørelser om speci-

alundervisning og afgørelser om specialpædagogisk bistand ved en regional foranstalt-

ning til Klagenævnet for Specialundervisning.

Herefter skal ministeriet bemærke, at det ikke kan afvises, at der i forbindelse med Li-

gebehandlingsnævnets behandling af sager om manglende overholdelse af reglerne om

ret til rimelig individuel behandling i visse tilfælde kan være en risiko for myndigheds-

inhabilitet i Ankestyrelsen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

Det er samtidig Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er vanskeligt på for-

hånd at estimere, i hvilket omfang det kan blive nødvendigt konkret at afhjælpe en

eventuel myndighedsinhabilitet. Først efter lovens ikrafttræden, hvor Ankestyrelsen

må vurdere sin habilitet i hver enkelt sag, er det muligt at foretage en vurdering af i

hvilket omfang, det kan blive nødvendigt at afhjælpe myndighedsinhabilitet.

3.6. Øvrige bemærkninger

Danske Døves Landsforbund

ønsker præciseret i lovforslaget, om dansk tegn-

sprog er omfattet af begrebet ”sprogstimulering til børn” på lovforslagets s. 5.

Danske Døves Landsforbund

mener, at den foreslåede § 10, stk. 2, om bevisbe-

dømmelse er uklar og stiller en række spørgsmål til bestemmelsen. Ifølge

Institut for

Menneskerettigheder

bør den foreslåede § 10, stk. 2, helt udgå, og der bør i stedet

indsættes en henvisning til den foreslåede § 9 a i den eksisterende § 10.

Danske Handicaporganisationer

ønsker det tydeliggjort i bemærkningerne, at

barrierer ikke behøver at være fysiske. Endvidere mener

Danske Handicaporgani-

sationer,

at formuleringen i bemærkningerne om, at personen med handicap har

pligt til at undersøge mulighederne for kompensation for funktionsnedsættelsen på

forskellige sektorområder, bør ændres.

Børne- og Kulturchefforeningen

ønsker, at formuleringen i lovforslagets §

9 a, stk. 1, ændres fra ”samme udbytte af ydelser” til ”samme muligheder for delta-

gelse”.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, at rimeligheden af en tilpasning altid beror på en konkret vurdering, og

at muligheden for at få omkostninger dækket via offentlig støtte har betydning for,

hvorvidt en tilpasning kan anses for rimelig.

ønsker, at det skrives direkte ind i lovteksten, at individuel tilpasning forudsætter

en dialog og et samarbejde mellem den, som tilpasser, og den, som tilpasningen sker

for.

Ligebehandlingsnævnet

foreslår, at det præciseres, om reglen om tilknytningshan-

dicap i § 6 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap finder anven-

delse i relation til den foreslåede § 9 a.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår bemærkningen om fortolkningen af begrebet ”sprogstimulering til

børn”, kan det oplyses, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage sådanne for-

tolkninger af gældende sektorlovgivning i dette lovforslag. Børne- og Undervisnings-

ministeriet har dog oplyst, at dansk tegnsprog også er omfattet af begrebet.

I forhold til bemærkningerne om den foreslåede § 10, stk. 2, om bevisbedømmelse be-

mærkes det, at ministeriet har besluttet at lade bestemmelsen udgå og i stedet ind-

sætte en henvisning til den foreslåede § 9 a i den eksisterende § 10.

De tekstnære bemærkninger om barrierer og pligten for personen med handicap til at

undersøge mulighederne for kompensation er taget til efterretning, og lovforslagets

bemærkninger er på den baggrund justeret.

Den foreslåede ændring af formuleringen i lovforslagets § 9 a, stk. 1, er taget til efter-

retning, og bestemmelsens ordlyd er rettet i overensstemmelse hermed.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Lovudkast til lovforslag om rimelig individuel tilpasning efter ekstern høring, fra social- og indenrigsministeren

På baggrund af bemærkningen herom er det præciseret i lovforslagets bemærkninger,

at rimeligheden af en tilpasning altid beror på en konkret vurdering, og at muligheden

for at få omkostninger dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en tilpas-

ning kan anses for rimelig.

Til bemærkningen om, at teksten vedr. dialog og samarbejde bør skrives direkte ind i

lovteksten, kan det oplyses, at teksten har lovbemærkningskarakter, hvorfor den af

lovtekniske årsager ikke bør fremgå af lovteksten. Teksten vil således blive stående i

bemærkningerne til lovforslaget og vil være en del af gældende ret.

For så vidt angår bemærkningen om reglen om tilknytningshandicap i § 6 i lov om for-

bud mod forskelsbehandling på grund af handicap, kan det oplyses, at § 6 ikke finder

anvendelse i relation til den foreslåede § 9 a. Det vurderes ikke nødvendigt at tilføje

dette i lovforslagets bemærkninger, da lovforslaget ikke indeholder et forslag om at

indsætte en henvisning til § 9 a i § 6.