Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
Spørgsmål til ministeren angående optagelsesregler i 2020 og kapacitetsbegrænsninger på de almene
gymnasier
København, d.10/3-2020
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil
Vi skriver til dig, da vi mener, at der er akut behov for handling i forhold til STX-optag i 2020. Vi har ventet i
mange år med lade-stå-til politik med en passiv minister og et aktivt uddannelsesudvalg. Ventetiden har i den
grad forstærket mistilliden og de eksisterende problemer med fordeling af STX-elever frem for ganske simpelt
at løse disse problemer. Problemerne er afgrænsede og kan hurtigt løses, men der er behov for myndighed og
rettidig omhu - bedre sent end aldrig - for at sikre at unge lokalt kan møde hinanden på kryds og tværs.
Derfor spørger vi dig som ansvarlig minister for området:
1) Hvilke regler for optagelse vil gælde i 2020? Vil de midlertidige regler for 2020 følges op af handling i
form af permanente regler for optagelse?
2) Vil du følge indstillingerne fra regionerne i forhold til kapacitetsstyring på gymnasierne?
3) Vil du benytte dig af muligheden for på eget initiativ at nedskrive kapaciteten de steder, hvor der er
kendte problemer og/eller behov for økonomisk kompensation?
Vi har oplevet,
at diskri i atio o tales so ”frit valg”, hvor elever
vælger og udvælges på baggrund af
studierejser, ventelister, profiler og proformaadresser. Vi er glade for de politiske signaler, der taler imod
denne praksis, og for samarbejdet mellem minister og uddannelsesudvalg. Men vi er fortsat oppe imod
kræfter, der stigmatiserer vores elever og gymnasier, og som er uden for vores kontrol. Det drejer sig om
kræfter, der vedrører elevernes søgemønstre og rektorernes manglende vilje til at udvise samfundsansvar
samt regionernes manglende koordinering/myndighed. Vi er som bekendt underlagt selvsegregering og en
medielogik, der gør, at de etnisk danske elever naturligt nok mangler selvtillid til individuelt at vælge de lokale
gymnasier, der rent faktisk løfter eleverne bedst. Taberne er fortsat de unge, der skal rejse længere end
nødvendigt og særligt de mønsterbrydere, der i stigende grad tager en ungdomsuddannelse på trods af
indvandrerbaggrund eller ufaglærte forældre. Man skal være klar over, at hvis gymnasierne med en høj andel
af elever fra ikke-boglige hjem herunder mange to-sprogede lukker, mister man årelang pædagogisk erfaring
og viden med denne målgruppe.
Regionsrådsformændene i Region Sjælland og Region Hovedstaden er enige med os i, at de ikke selv kan løse
problemerne med elevfordeling. Deres enighed afspejles dog ikke i indstillingerne fra de to regioner, hvor de
forskellige gymnasier fortsat får lov til at spekulere i frafald med opskrevne tekniske klassekvotienter frem for
fælles løsninger for at løfte eleverne.
Der er ingen tid at spilde. Uanset om reglerne fra 2021 vil bygge på en fleksibel distriktsmodel eller en lukket
klyngemodel, så kan denne model kun sikre en hurtig løsning, hvis du benytter alle muligheder i LBK nr. 596 af
16/05/2019 (§8 stk. 2) og kraftigt styrer gymnasiernes kapacitet. Vi mener i den grad, at sagen er oplyst, og at
der er behov for, at du handler ud fra indstillingerne fra regionerne og af egen drift, da en række særlige
hensyn taler herfor.
Vi uddyber naturligvis gerne ovenstående og kan mødes med kort frist.
Med venlig hilsen
Christer Rovang Jakobsen, TR ved Hvidovre Gymnasium
René Esbjørnsen, TR ved Herlev Gymnasium
Morten Sørensen, TR ved Høje-Taastrup Gymnasium
CC til Børne- og Undervisningsudvalget