BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Det gode samarbejde mellem

privat- og friskoler og den

kommunale forvaltning

Inspiration til samarbejdet

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Hvorfor denne udgivelse?

Fem kendetegn ved det gode samarbejde

Syv eksempler på det gode samarbejde fra praksis

Synlighed skaber fundamentet for det tætte samarbejde

En opsøgende tilgang er vejen til et bedre lokalt samarbejde

Faste møder mellem skoler og forvaltning styrker kommunikationen

Inspirationsmøder fører til gensidig læring og forståelse

Katalog over tilbud skaber klarhed og ensretning

Det gode SSP-samarbejde er skabt gennem prioritering og inddragelse

Kommunale projekter styrker tværfaglige relationer

Publikationen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for

Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening

og de frie grundskolers foreninger

Grafisk tilrettelæggelse: Mette Gregersen

Februar 2020

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Hvorfor denne udgivelse?

Dette inspirationskatalog er henvendt til både den politi-

ske og daglige ledelse på privat- og friskoler og de kommu-

nale forvaltninger. Kataloget består af en række artikler,

der hver især belyser eksempler på forskellige typer af

gode samarbejder mellem privat- og friskoler og den

kommunale forvaltning, som er indsamlet i 10 kommuner

landet over. Håbet er, at kataloget vil skabe grobund for at

udvikle gode, konstruktive samarbejder til gavn for børn

og unge på alle grundskoler i kommunerne.

Grundskolen har stor betydning for børn og unges liv, ud-

vikling og trivsel. Både folkeskoler, privat- og friskoler

skal styrke elevernes læring, alsidige udvikling, demokra-

tiske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund

med frihed og folkestyre. Det er derfor afgørende, at der

både nationalt og lokalt gives gode rammer for grund-

skolerne, så det er muligt for forældre, ledere, lærere og

pædagoger at samarbejde om børn og unges skolegang.

For sårbare børn og unge, elever i overgangen fra dagtilbud

til skole eller ved skoleskift kan et velfungerende samar-

bejde mellem grundskoler og den kommunale forvaltning

bidrage til at sikre, at alle elever får de bedst mulige forud-

sætninger for at lære og trives.

I Danmark er der en stærk tradition for privat- og friskoler.

I skoleåret 2018/19 gik ca. 18 pct. af eleverne i grundsko-

len således i en privat- eller friskole. Privat- og friskoler har

på samme måde som folkeskoler et ansvar for at sikre det

enkelte barns trivsel, udvikling og læring, ligesom privat-

og friskoler skal gennemføre en undervisning, der står mål

med undervisningen i folkeskolen. Kommunerne har stadig

en rolle og et ansvar i forhold til at understøtte, at alle børn

og unge trives og lærer i det skoletilbud, de er indskrevet i.

Samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger og privat-

og friskoler er derfor væsentligt. Der er lokale forskelle på

samarbejdets form, indhold og kvalitet på tværs af kommu-

ner og privat- og friskoler. Derfor har Børne- og Undervis-

ningsministeriet, KL og de frie grundskolers foreninger

(Danmarks Private Skoler, Friskolerne og Foreningen af

Kristne Friskoler) i fællesskab udarbejdet et inspirations-

katalog med det formål at styrke samarbejdet mellem

privat- og friskoler ogkommunale forvaltninger gennem

inspirerende og motiverende eksempler fra praksis. Kata-

loget indledes med fem tværgående kendetegn på det

gode samarbejde, hvorefter eksemplerne præsenteres i

form af syv artikler.

Ud over inspirationskataloget er der også udarbejdet en

vejledning om gældende regler for samarbejdet. Materia-

let skal bidrage til at styrke samarbejdet gennem øget

kendskab til krav og lovgivning. Både inspirationskataloget

og vejledningen har særligt fokus på samarbejdet om de

sårbare elever.

Sådan er eksemplerne

udvalgt

Kataloget er udarbejdet på baggrund af 30 dybde-

gående telefoninterviews med skoleledere fra

privat- og friskoler, skolechefer, PPR-ledere, skole-

konsulenter, SSP-konsulenter og lignede kommuna-

le ressourcepersoner fra 10 forskellige kommuner.

De medvirkende kommuner er udvalgt på baggrund

af indledende research samt input fra KL og de frie

grundskolers foreninger med henblik på at identifi-

cere gode eksempler på praksis. Desuden er der

foretaget korte indledende telefoninterviews med

en til tre privat- og friskoleledere og kommunale

aktører fra de udvalgte kommuner samt yderligere

seks kommuner for at sikre spredning på karakte-

ristika for de medvirkende kommuner og typer af

samarbejdsrelationer. Enkelte eksempler beskriver

samarbejdsrelationer, som er særlige for én eller

flere kommuner, mens andre eksempler trækker

erfaringer på tværs af de medvirkende kommuner

inden for relevante tværgående tematikker.

Det skal understreges, at inspirationskataloget

afspejler de medvirkende interviewpersoners

oplevelser af samarbejdsrelationerne. Inspirations-

kataloget illustrerer på denne måde de medvirken-

des erfaringer, perspektiver, anbefalinger og gode

råd, men er ikke nødvendigvis repræsentative for

det samlede område, den enkelte kommune eller

den enkelte skole.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Fem kendetegn ved det gode samarbejde

De medvirkende skoleledere og

kommunale aktører peger overordnet

set på nedenstående fem kendetegn

i forhold til at etablere og opretholde

det gode samarbejde mellem privat-

og friskoler grundskoler og kommu-

nale forvaltninger.

Trygt samarbejde medfører godt

samarbejde i de specifikke relationer

Helt overordnet giver de interviewede aktører udtryk

for, at det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

og kommunale forvaltninger, særligt om sårbare børn og

unge, er funderet i et generelt godt forhold kendetegnet

ved imødekommenhed og åbenhed fra alle parter. På tværs

af de deltagende kommuner hersker en oplevelse af, at når

samarbejdet er godt, åbent og konstruktivt, afspejler dette

sig i alle samarbejdsflader og ikke kun i enkelttilfælde.

Møder mellem den kommunale

forvaltning og privat- og friskoler er

essentielt i det gode samarbejde

I alle de deltagende kommuner afholdes der med jævne

mellemrum kommunikationsmøder mellem privat- og

friskoler og den kommunale forvaltning. Dette fremhæves

på tværs af de medvirkende aktører som helt essentielt

i forhold til at skabe gode samarbejdsrelationer. At have

et rum, hvor man kan se hinanden i øjnene og få sat ansigt

på de forskellige aktører, mindske distancen og gøre det

lettere at tage kontakt, fx i forhold til tvivlsspørgsmål eller

bekymringer om de enkelte børn. Tilrettelæggelse af mø-

der, hvor fx repræsentanter fra politiske udvalg deltager,

sender desuden for flere aktører et signal om, at forvalt-

ningen prioriterer det gode samarbejde. Dette skaber et

godt udgangspunkt for gensidig forståelse, fordi skolerne

føler sig hørt og taget alvorligt.

Vi er samarbejdspartnere – ikke

konkurrenter

På tværs af de deltagende kommuner giver aktørerne ud-

tryk for, at det er vigtigt ikke at se hinanden som konkur-

renter, der konkurrerer om de samme børn. Der peges på,

at der i højere grad er brug for at understøtte fortællingen

om privat- og friskoler, kommunale grundskoler samt kom-

munale forvaltninger som samarbejdspartnere, der arbej-

der sammen om, at alle kommunens børn har de bedste

forudsætninger for læring og trivsel. Desuden peger flere

på værdien for kommunen som helhed i at kunne tilbyde

et differentieret skolevæsen, som kan være attraktivt for

tilflyttere til kommunen.

Det handler for aktørerne også om at arbejde på at aflive

de forestillinger og narrativer, der kan herske, både hos

privat- og friskoler samt i forvaltningen. Der skal arbejdes

på, hvordan der tales om hinanden og undlades at lade

herskende fortællinger og forforståelser være definerende

for den måde, de møder hinanden på.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Det prioriteres at have gode kommuni-

kations- og informationsveje

Mange aktører understreger værdien i at have gode

kommunikations- og informationsveje mellem skoler og

forvaltning. Dette kan fx gøres gennem etablering af én

indgang til kommunerne for skolerne, hvor en fast tilknyt-

tet kommunal konsulent varetager skolernes henvendel-

ser. Det kan også gøres ved at tænke skolerne ind i infor-

mationsprocedurer, fx ved at e-mails med information om

nye procedurer/regler, invitationer til fyraftensmøder og

lignende, som sendes til de kommunale grundskoler, også

sendes til privat- og friskoler. Dette tiltag kræver i de fleste

tilfælde meget få ekstra ressourcer fra forvaltningens side,

men kan i mange tilfælde gøre en forskel for skolerne, som

i højere grad vil opleve sig inkluderet i det kommunale

samarbejde. Det kan også medføre, at skolerne i højere

grad inddrager kommunen og andre skoler i deres lokale

arbejde, fx ved at invitere til oplæg, aktivitetsdage eller

lignende.

Der er synlighed, åbenhed og afklaring

af roller og ansvar

På tværs af de medvirkende aktører understreges det, at

det er vigtigt, at både skoler og forvaltning husker hinan-

den og byder sig til, når det giver mening. Det fremhæ-

ves af flere skoleledere og kommunale aktører, at deres

relation er god, fordi de altid føler sig godt taget imod, hørt

og taget alvorligt. Åbenhed og imødekommenhed danner

på denne måde grundlaget for et ligeværdigt og frugtbart

samarbejde for mange af de medvirkende aktører. Derud-

over mener flere kommunale aktører, at det er vigtigt at

gøre sig bevidst om sin egen rolle i samarbejdet, herunder

ansvarsområder, og hvilke områder der samarbejdes om.

En tydelig kommunikation og forventningsafstemning er

på denne måde et vigtigt element i etablering og vedlige-

holdelse af det gode samarbejde.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Synlighed skaber fundamentet for

det tætte samarbejde

Gennem et fokus på at skabe synlig-

hed har flere af de medvirkende

kommuner opbygget en tryg og tæt

relation til privat- og friskoler.

Det styrkede samarbejde kommer

særligt børnene til gode.

Gør op med fordomme

Det tættere samarbejde mellem aktører gør, at det blandt

andet er nemmere for skolerne at kontakte de rette per-

soner ”på kommunen”. Også i sager med bekymringer, der

endnu ikke er vokset sig store, men hvor det forebyggende

arbejde kan understøttes af råd og vejledning fra kommu-

nale tværfaglige ressourcepersoner. Den gode relation er

med til at nedbryde gensidige fordomme og i stedet skabe

nære og tætte samarbejdsrelationer mellem skolerne og

de kommunale ressourcepersoner, som gør det nemmere

for begge parter at henvende sig.

Flere skoler oplever, at når man har et ansigt på personer

i forvaltningen, bliver det mindre skræmmende at skulle

ringe op – især i samarbejdsrelationer til instanser, som

skolerne ikke nødvendigvis har hyppig kontakt til.

”Skolerne har fint samarbejde med sundhedsplejerske og

psykolog, men socialforvaltningen har ikke den samme po-

sitive klang af hjælp”, lyder oplevelsen fra en medvirkende

kommunal konsulent.

Nedbrydelsen af barrierer kan også være vigtig i forhold

til PPR-arbejdet. Her er det afgørende, at skolerne og

PPR har mødt hinanden – og ikke kun over telefonen,

men ansigt til ansigt. Det skaber en bedre relation mellem

parterne, hvilket styrker samarbejdet.

”Det er meget på relationsniveau. Når man har mødt folk,

hedder man pludselig ikke PPR, men Klara”, forklarer en

friskoleleder.

”Det betyder meget at opbygge relationer, så man ved,

hvem man kan kontakte og bede om gode råd. Vi har en

fælles mission om at gøre noget godt for kommunens

borgere.”

Sådan lyder det indledningsvist fra en privatskoleleder i en

af de medvirkende kommuner. Og det er ikke kun vigtigt

for skoler og forvaltningen at have et godt samarbejde, det

er også vigtigt af hensyn til børnene – særligt i tilfælde,

hvor der er bekymring om et barn i kommunen.

”Det er voldsomt problematisk, hvis børn kommer i klem-

me på grund af en opdeling i vores arbejde”, bliver der

tilføjet.

Mange skoleledere og kommunale aktører anser det som

helt afgørende med et godt samarbejde, hvis der skal

skabes det bedste fundament for, at børnene kan få den

rigtige og rettidige støtte. Det gælder særligt, når det

handler om udsatte og sårbare børn.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

TRE MÅDER

at understøtte synlighed og

tilstedeværelse på

Ifølge privat- og friskoler og kommunale aktører

kan disse tre greb understøtte synlighed og til-

stedeværelse i samarbejdet mellem kommunal-

forvaltning og privat- og friskoler:

Hav kaffen klar

Et godt samarbejde mellem fx PPR-psykolog, SSP-konsu-

lent eller socialrådgiver i forvaltningen, lærere og skole-

ledere kræver en investering fra alle parter.

Her kan det være en fordel at vise sin samarbejdsvillighed

fra skolens side ved fx at stille lokaler og ressourcer til

rådighed for eksterne tværfaglige ressourcepersoner, der

kommer på skolerne, så de føler sig velkomne og som en

del af skolen. På den måde kan de integreres på arbejds-

pladsen, og personalet ved, hvor de kan finde dem.

”Vi har et rigtig godt samarbejde på det personlige og rela-

tionsmæssige niveau. Vores sundhedsplejerske er her en

dag om ugen på skolen, og vi stiller et lokale til rådighed til

hende, som PPR også bruger, når de kommer hver anden

uge […]. Det betyder noget for dem”, siger en af de med-

virkende friskoleledere.

Det er også vigtigt, at man som udefrakommende ressour-

ceperson lærer kulturen på skolen at kende. Nogle skoler

kan nemlig have et særligt udgangspunkt. Det kan fx dreje

sig om elevtal på en skole i et lokalsamfund, hvor skolen er

byens afgørende puls. Eller på skoler, der er grundlagt ud

fra et specifikt værdigrundlag.

”Hvad er det, der er på spil på skolen? I en del tilfælde er

der andre ting på spil end bare det at drive skole. På fri-

skolerne kan der være lokale ting på spil, som man kan

være tjent med at være bevidst om”, lyder det fra en

UU-vejleder.

”Man er nødt til at investere tid og kræfter i en god sam-

arbejdsrelation. Det gælder både for friskolen, lærerne

og forvaltningen. Det ville bekymre mig, hvis kommunen

kom med deres kuffert ud på friskolen, løste problemet og

så gik igen. Så løser man ikke opgaven så godt, som man

kunne. Man skal ikke kun have kufferten med, men også

en kop kaffe med”, bliver der tilføjet.

Fast mødekadence

Fast mødekadence kan understøtte begge parter

i det gode samarbejde ude på skolen, som kan

være sværere at vedligeholde, hvis man ikke op-

retholder en jævnlig kontakt. ”Det er vigtigt med

den daglige kontakt. Jeg ved, hun (PPR-psykolo-

gen, red.) kommer, og så får vi taget samtalerne

løbende”, lyder budskabet fra en friskoleleder.

Åben vejledning

Tilrettelæggelse af åben vejledning på skolerne

med de eksterne aktører kan også være en god

måde for begge parter at lære hinanden at kende

på. Samtidig giver det personalet mulighed for at

få indblik i, hvad ressourcepersonerne kan bidra-

ge og hjælpe med.

Årlig rundtur

En årlig rundtur med besøg på skolerne kan skabe

stor synlighed og en følelse af tilstedeværelse.

Der kunne fx etableres et samarbejde om rund-

turen mellem PPR, socialforvaltningen, SSP-kon-

sulent eller lignende, hvor de kommer ud på sko-

lerne og præsenterer sig for lærere og pædagoger.

Metoden er god til at få sat ansigt på hinanden:

”At tage en årlig rundtur på alle distriktets privat-

skoler og sige; ”hej, vi er socialforvaltningen. Nu

skal I høre, hvis I bliver bekymrede, så kan I ringe

til mig, jeg hedder i øvrigt Katrine”, gør samarbej-

det mere nærværende. Jeg tror, at mange privat-

skoler anser kommunen som en fjern størrelse.

Men hvis man har fået et ansigt på og fået at

vide, at man bare kan ringe, så er min erfaring, at

folk bliver tryggere ved det”, siger en kommunal

konsulent.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

FEM GODE RÅD

Faste kontakt- og ressourcepersoner

Desuden er en fast kontakt- og ressourceperson på den

enkelte skole en afgørende faktor for, at samarbejds-

projektet lykkes.

”Det betyder alt, at det er de samme personer, man møder.

Vi er en lille skole, så vi tager meget imod og knytter

hurtigt kontakt til de her personer, så vores samarbejde

fungerer. De (sundhedsplejerske og PPR-psykolog, red.)

er på vores intranet, så vi nemt kan kommunikere med

dem. Det er fedt, at de gider at få post endnu et sted fra.

Det er altså flot”, lyder det fra en skoleleder fra en friskole.

Eksterne ressourcepersoner arbejder også på at blive en

del af hverdagen på de skoler, de er tilknyttet. Formålet

med at have faste ressourcepersoner til at være på skoler-

ne er, at de lærer kulturen og personalet at kende, når de

tilbringer tid på lærerværelset og er synlige for personalet.

De faste ressourcepersoner kan desuden være med til at

sikre et godt informationsflow fra forvaltning til skole.

Det gælder fx i forbindelse med ny information eller proce-

durer om sårbare og udsatte børn og unge.

”Der er koblet [ressource]personer til vores skole, så når

der sker forandringer, får jeg den information fra fx vores

skolepsykolog. Det er via den nære, tætte kontakt”, lyder

det afsluttende fra en friskoleleder.

fra kommunale konsulenter og

privat- og friskoleledere til at

skabe det tætte samarbejde

Invester din tid

Invester tid i at være til stede på de enkelte skoler.

Hav så vidt muligt fast tilknyttede tværfaglige res-

sourcepersoner på de enkelte skoler. Sørg for at

skabe gode betingelser for, at skolens personale og

ressourcepersoner kan lære hinanden at kende, fx

via faste mødekadencer, åben vejledning eller

lignende.

Forstå konteksten

Vær tilstede på lærerværelset og forsøg at forstå

den kontekst, du er trådt ind i. Det gælder også

i forhold til baggrunden for skolen. Er der nogle

særlige ting på spil her, som er væsentlige at være

opmærksom på? Det kan fx være i forhold til

elevtal, forældre- og elevsammensætning, lokale

forhold, værdigrundlag for skolen eller lignende.

Send positive signaler

Stil så vidt muligt lokaler til rådighed for de eks-

terne tværfaglige ressourcepersoner. Det er med

til at signalere, at der fra skolens side sættes pris

på samarbejdet, og at der er et ønske om at skabe

de bedste rammer for det.

Vær samarbejdsvillig

Fra skolens side er det også vigtigt at investere tid

og kræfter i at etablere den gode relation. Her er

det vigtigt, at ledelsen går forrest og sætter ret-

ningslinjer for samarbejdet, fx ved at italesætte de

eksternes rolle på personalemøder eller lignende.

Det, at kunne tale sammen over en kop kaffe, er

også et godt udgangspunkt for en god relation.

Gør jer synlige

Tag en rundtur på skolerne og præsenter jer for fx

socialforvaltning, PPR eller andre relevante sam-

arbejdsparter, så I på den måde skaber synlighed.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

En opsøgende tilgang er vejen til et bedre

lokalt samarbejde

En tilgang fra en friskoles side om at

åbne sig og byde sig til har vist sig

at være gavnlig. Resultatet har været

flere samarbejdsmuligheder og

etablering af nye samarbejder med

kommunen.

At åbne sig og være opsøgende.

Det er grundlæggende opskriften på den tilgang, som en

medvirkende friskole har brugt til at skabe et godt lokalt

samarbejde med en kommunal grundskole. Men gensidig

opmærksomhed og en kommune, der også er åben, har

ligeledes været vigtige ingredienser.

Det gode indbyrdes samarbejde har inspireret kommunen

til at tænke mere på meningsfulde samarbejder.

Det er skolens opfattelse, at det gode lokale samarbejde

bedst etableres ved en fælles opmærksomhed på at inklu-

dere hinandens børn i aktiviteter, når det giver mening.

Skolelederen fortæller desuden, at kommunen i nogle

tilfælde har lagt mærke til skolernes interne samarbejde

og taget over og formaliseret samarbejdet, fordi de kunne

se, at det var en god idé.

”

Det er vigtigt, når man er proaktiv,

at man også bliver hørt og opnår et

gensidigt og ligeværdigt samarbejde.

Det er en forudsætning, ellers kan

man godt komme til at lukke sig lidt.

”

Skoleleder fra en privat grundskole

Fælles opmærksomhed

En skoleleder fra en medvirkende privatskole fortæller, at

skolen oplever stor villighed til samarbejde fra de øvrige

skoler omkring dem. Blandt andet bliver skolen rutine-

mæssigt inviteret til arrangementer som fx idrætsdage

og lignende.

”Skolerne rundt omkring er gode til at huske på at invitere

os, når der er idrætsdage – især hvis vi lige selv spørger

ind til det. Fx til mesterskaber i atletik for skoleelever i

5. klasse, der er det naturligt, at vi er med som en del af

kommunens børn”, siger skolelederen og fortsætter:

”Udviklingen er noget, der er sket over de seneste år. Men

vi gør også selv noget ind i mellem ved fx at invitere elever

fra en anden skole, så vi også selv bidrager til fællesskabet”,

lyder det fra skolelederen.

Initiativ og inspiration

Men for at samarbejdet kan lykkes, er det vigtigt, at privat-

og friskoler åbner sig op over for lokalsamfundet og andre

skoler.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi som friskole også er en åben

skole, og at vi går ind i det samarbejde, som kan være rele-

vant for os og for byen”, siger en skoleleder fra en friskole.

Det, at skolerne byder sig til og leder efter mulige samar-

bejdsflader rundt omkring, skaber inspiration. Initiativerne

kan være med til generelt at gøre eksisterende samarbej-

der bedre eller etablere af nye samarbejder med forvalt-

ningen.

Det kan også være skolerne, der tager initiativ til at invi-

tere gæster i forbindelse med afholdelse af kurser eller

foredrag, som kan være relevante for andre, fx kommu-

nens PPR-enhed eller andre privat- og friskoler i kommu-

nen. Men også arrangementer, som skolerne får stablet på

benene i samarbejde med lokale aktører, andre skoler eller

lignende.

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

”Vi er jo en lille skole, så det er svært at invitere en fancy

oplægsholder. Men vi har haft nogle elever med spisefor-

styrrelser. Der bookede vi en konsulent fra et sygehus, som

kom og fortalte om, hvad man kunne gøre som personale.

Her inviterede vi kommunens PPR og øvrige interessere-

de, og hele PRR dukkede op og var med. De var glade for at

være blevet inviteret. Det er jo tåbeligt at holde to møder

om spiseforstyrrelser, hvis man kan nøjes med ét, hvor alle

er inviteret”, siger en anden skoleleder fra en friskole.

TRE GODE RÅD

til den opsøgende tilgang

Se samarbejdsmulighederne – led efter dem både

fra kommunal og skolens side.

Et godt censorsamarbejde

Et andet eksempel på, at skolerne er opsøgende, er lokale

censorsamarbejder. Her indgår privat- og friskoler i flere af

de medvirkende kommuner i censorsamarbejde med både

andre privat- og friskoler og kommunale grundskoler.

Skolelederen på en friskole fremhæver, at skolen vælger

at være en del af det, fordi de ikke ønsker at lukke sig om

sig selv.

”Vi dækker halvdelen sammen med kommuneskolerne

(i censorsamarbejde, red.). Det har noget med samarbej-

det at gøre, men det har også noget at gøre med, at vi er

et fællesskab. Vurderingen af børnene skal vi være fælles

om, så der er konsensus om, hvad der er en god og dårlig

præstation”, siger skolelederen.

Et andet argument fra skolelederen er, at det er godt for

skolens personale at se livet på en folkeskole. Dette gælder

særligt for de lærere, der kun har arbejdet på privat- eller

friskole, som måske kan have en bestemt forestilling om,

hvad der sker på folkeskolerne – og omvendt.

Flere skoleledere fra privat- og friskoler fremhæver cen-

sorsamarbejdet som en fordel for dem som skole og for

deres lærere. Det er godt for lærere, både fra privat- og fri-

skoler og fra kommunale grundskoler, at de kan mødes, in-

spirere hinanden og få indblik i hinandens verdener. Dette

kan være med til at nedbryde forestillinger og fordomme

om hinanden. Dette giver i sidste ende et bedre fundament

for at arbejde sammen som samlet skolevæsen.

Åben skolen op mod lokalsamfund og andre skoler

– også de kommunale, fx ved idrætsarrangemen-

ter eller via censornetværk. Dette kan medføre

kommunal opmærksomhed.

Kommunen skal også være opsøgende over for

de gode samarbejder, som kan inspirere. Det kan

være med til at etablere et generelt grundlag for

at ”få øje på” hinanden.

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Faste møder mellem skoler og forvaltning

styrker kommunikationen

Faste mødestrukturer er et godt greb

til at skabe og opretholde den gode

kommunikation mellem privat- og

friskoler og kommuner. Det er bud-

skabet fra flere medvirkende aktører,

der har erfaring med faste møder.

Kvartalsvist, to gange årligt eller løbende.

Flere medvirkende kommuner afholder faste møder med

ledere fra alle kommunens privat- og friskoler. Og selvom

antallet af møder varierer blandt de deltagende kommu-

ner, er der ingen tvivl om udbyttet af ordningen: Bedre

kommunikation og et styrket samarbejde.

For en medvirkende kommunal konsulent er de regelmæs-

sige møder medvirkende til at skabe den gode kommunika-

tion generelt: ”Der er kvartalsvise møder og stormøder –

det gør, at der bliver bygget relationer op. Det kan være et

virvar i kommunen, men nu ved de, at de skal ringe til mig

og er løbende i kontakt med os. Det oplever jeg, de er glade

for, og det er vi også”, lyder det fra konsulenten.

”Vi har en stor andel af kommunens børn på de frie skoler,

og dem har vi også et ansvar for. Der er en interesse i at

holde dem tæt på os, også når vi taler om underretning.

Der er velvilje fra alle skoler til at deltage i samarbejdet.

Det er stærkt”, tilføjes der.

at tage røret og høre, hvad der foregår i andre sammen-

hænge.

Parterne informerer hinanden

Møderne er understøttende for en god kommunikation

helt generelt, fordi de giver anledning til, at parterne kan

informere hinanden om, hvad der rører sig hos dem hver

især.

”Forvaltningen, skolechef og skoleledere fra de frie grund-

skoler mødes to gange om året hos forvaltningen. Her bli-

ver vi orienteret om, hvad der sker på kommuneskolerne,

og samtidig får vi lejlighed til at fortælle, hvad vi går og

laver og om vores behov”, siger en friskoleleder.

FAKTA

OM MØDERNE

• Skoler og kommuner mødes efter faste

mødekadencer.

• Antallet af møder varierer. Nogle mødes seks

gange årligt, andre kvartalsvist og andre igen

en til to gange årligt.

• Deltagerne er de samme hver gang, så de

kan lære hinanden at kende.

• Møderne fungerer i mange tilfælde både som

kommunikations-, informations- og drøftelses-

møder, hvor både privat- og friskolerne samt

den kommunale forvaltning har mulighed for

at informere hinanden om tiltag og opmærk-

somhedspunkter samt at drøfte fremadret-

tede initiativer og/eller strategier.

Fysiske møder er afgørende

Det, at mødes og tale sammen og se hinanden i øjnene,

fremhæves som essentielt for det gode samarbejde. Mø-

derne kan være med til at skabe følelsen af et kommunalt

fællesskab, hvor man sammen løfter opgaven om kommu-

nens børn.

”Vi får set forvaltningen i øjnene. Vi føler os mere som en

del af et kommunalt fællesskab, når vi har lejlighed til at

drøfte de problemstillinger, vi ser. Samtidig har vi mulig-

hed for at lytte til problemstillinger, som forvaltningen

eller kommuneskolerne ser”, siger en privatskoleleder og

tilføjer, at de fysiske møder er med til at gøre det nemmere

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Møderne kan både være generelle eller være mere præ-

ventive og dreje sig om aktuelle eller kommende problem-

stillinger som fx PPR, underretninger eller lignende.

”Vi har seks møder med friskolerne om året. Der snakker

vi om det lovgivningsmæssige og politiske, som vi fra for-

valtningen kan se. Samtidig hører vi, hvad friskolerne er

optagede af og deres position og udfordringer. Det handler

meget om forebyggelse og myndighedsområdet”, fortæller

en kommunal konsulent.

FORDELE

VED MØDERNE

• Møderne giver kendskab til hinanden og

understøtter en god kommunikation.

• Møderne inviterer til dialog og et tættere

samarbejde.

• Møderne er med til at aflive myter og

negative historier.

Aflivning af myter

Udover at understøtte en god kommunikation er de faste

møder med til at aflive myter og narrativer om ”de andre”.

Det gælder både for privat- og friskoler, de kommunale

skoler og for kommunen.

”Der går historier om private skoler og om kommuneskoler,

og dem kan man få talt om – det er sundt både for kommu-

nen og for os som skolevæsen”, siger en privatskoleleder.

”Møderne har gjort en forskel. Der er helt sikkert initiati-

ver, som har fået en helt anden plads på min skole, end de

ville have fået ellers. Det er vigtigt”, siger en anden skole-

leder fra en friskole.

skoler sidder med for at rejse spørgsmål, kritik, ris og ros.

Kommunens repræsentanter er med til at forklare om

initiativer”, fortæller en skoleleder fra en privatskole.

I kommuner med mange privat- og friskoler kan det være

vanskeligt at arrangere og afholde de gode kommunikati-

onsmøder med en fornuftig kadence, hvor alle skoleledere

har mulighed for at samles. I én kommune med et betrag-

teligt antal privat- og friskoler har de imødekommet den

udfordring ved at have en ”talerørs-ordning”. På kvartals-

vise møder er fire til fem ledere fra kommunens privat- og

friskoler blevet udvalgt til at repræsentere og tage input og

perspektiver med på møder fra de resterende skoleledere.

Efterfølgende mødes skolelederne fra privat- og friskoler-

ne indbyrdes, hvor de diskuterer og drøfter det, de gerne

vil have repræsentantgruppen til at tage med til kommu-

nens ressourcepersoner til næste møde.

Fast mødekadence

I størstedelen af de medvirkende kommuner afholdes

kommunikationsmøder med fast kadence mellem ledere

af friskoler ogprivate grundskoler og repræsentanter fra

den kommunale forvaltning.

Møderne afholdes på forskellige måder i de deltagende

kommuner. I nogle kommuner afholdes der møder fire til

seks gange om året, mens andre mødes en til to gange om

året – det varierer fra kommune til kommune. Fælles for

de fleste kommuner er, at møderne afholdes som stor-

møder, hvor lederne fra alle kommunens privat- og fri-

skoler mødes med repræsentanter fra kommunen.

”Vi har møder på et lidt mere sporadisk plan en eller to

gange om året. Mødet sker mellem skolechef og direktør

på skole- og børneområdet. Skoleledere fra de frie grund

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

De samme repræsentanter

Flere af de medvirkende kommuner arbejder med de

samme repræsentanter, både fra skolers og kommunens

side, så aktørerne kan lære hinanden at kende og opbygge

en god relation. Derudover arbejder flere kommuner også

med faste strukturer for møderne, så det rammesættes, at

både kommune og skoler får mulighed for at byde ind og

sammen kan drøfte, hvordan de opnår det, de gerne vil.

”Vi har et samarbejde med kommunen på børne- og unge-

området – det er helt unikt. Vi (ledere fra privat- og fri-

skoler, red.) holder selv et antal møder, hvor vi snakker om

det, der kommer fra kommunen og fra ministeriet. Vi har

valgt 4-5 repræsentanter, som samarbejder med kommu-

nen. Det er helt særligt at blive modtaget af interesserede

folk, som vi er i rigtig god dialog med. Vi beriger hinanden”,

siger en privatskoleleder.

TRE GODE RÅD

til at komme godt i gang

med møderne

Skab gode og konstruktive samarbejdsflader til

at mødes og drøfte, hvad der rører sig. Møderne

må gerne tage udgangspunkt i den information,

kommunen skal give til privat- og friskoler, men

der skal stadig være tale om en dialog og ikke blot

en envejskommunikation.

Brug faste mødekadencer. Antallet af møder

per år kan variere, da det kan være forskelligt,

hvad der er behov for.

Brug møderne til at italesætte konkrete ud-

fordringer eller udviklingstiltag, og hvordan I

kan arbejde med området fremover, fx ved at

nedsætte en arbejdsgruppe eller et udvalg,

hvor relevante ressource- eller kontaktpersoner

inddrages.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Inspirationsmøder fører til gensidig

læring og forståelse

På inspirationsmøder mellem kom-

munen, privat- og friskoler og i

nogle tilfælde kommunale grund-

skoler opstår der gensidig udveksling

og forståelse. Aktørerne bliver

bekræftet i, at alle vil samarbejdet,

lyder budskabet.

Det startede med, at en kommune ønskede et bedre sam-

arbejde om underretning i forhold til tegn på radikalise-

ring. Derfor indkaldte kommunen repræsentanter fra

kommunens privat- og friskoler til et møde om emnet.

Men der skulle ikke gå lang tid, før både kommunen og

skolerne fik øjnene op for fordelene ved at mødes og

drøfte flere og andre ting.

I dag er samarbejdet formaliseret med årlige inspirations-

møder – til stor glæde for begge parter.

interessant at se hinanden, og vi var enige om, at det kun-

ne være fint at blive ved med at mødes”, tilføjes det.

Kommunen lagde i mødet med privat- og friskolerne vægt

på, at det ikke kun skulle blive et oplæg om de ting, der bli-

ver lavet i kommunerne. Derfor valgte de at tage udgangs-

punkt i frihed- og folkestyrekravet, for på mødet at tage en

snak med skolerne om, hvordan de helt praksisnært griber

det arbejde an på privat- og friskoler kontra på en folkesko-

le – og om man kan inspirere hinanden.

Derudover gjorde kommunen meget ud af at gøre mødet

praksisnært ved blandt andet at invitere oplægsholdere

fra de frie skolers foreninger.

Det konkrete samarbejde om

inspirationsmøderne

Ledere fra kommunens privat- og friskoler indgår i et fæl-

les ledernetværk. Inspirationsmøderne planlægges i fæl-

lesskab mellem en lille styregruppe fra dette ledernetværk,

som i samarbejde med kommunale repræsentanter vælger

to emner til hvert møde. Emnerne kan fx være demokra-

tisk dannelse, frihed- og folkestyrekravet, radikalisering,

digitalisering og teknologiforståelse, ligestilling eller andre

temaer, der går på tværs af skoletyper.

”Det sidste møde handlede om underretninger, men der

har også været noget om radikalisering og om forskellige

instanser inden for kommunen”, siger en skoleleder fra en

friskole.

Én gang om året inviterer kommunen til inspirationsmøde,

hvor alle ledere og relevante medarbejdere fra privat- og

friskoler deltager. Der er typisk 30-50 deltagere på mødet.

Ud over skole- og kommunerepræsentanter deltager fag-

personer, som kommer med oplæg, som derefter drøftes af

deltagerne. I nogle tilfælde inviteres relevante faglærere

fra skolerne med til møderne, fx naturfagslærere i forbin-

delse med møder om teknologiforståelse.

Formaliserede møder

Det er kommunen, der i samarbejde med ledelsesrepræ-

sentanter fra kommunens privat- og friskoler tilrettelæg-

ger de årlige inspirationsmøder, hvor lederne fra alle kom-

munens privat- og friskoler deltager.

”Vi havde et ønske om at få talt om underretninger, og så

havde vi et ønske om internt at få klarhed over det. Vi op-

levede at, skolerne ringede til alle mulige kontorer, fordi de

ikke kunne finde rundt. Det ville vi gerne ændre på”, siger

en kommunal konsulent.

Den vigtigste drivkraft fra starten af samarbejdet var dog,

at Undervisningsministeriet udsendte et hyrdebrev, hvor

kommunerne blev opfordret til at indgå i samarbejde i

forhold til tegn på radikalisering.

”Vi svarede, at vi gerne vil orientere STUK, hvis vi fik

mistanke om, at der foregik radikaliserende begivenheder

på skolerne. Og der syntes vi, at det var ordentligt at vende

det mundtligt med skolerne. Og så var det interessant at

mødes med dem. Der var en fed energi i mødet. Det var

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Både skoler og kommuner føler, de får et stort udbytte af

inspirationsmøderne, som fx netværk på tværs af skolerne

og ny viden. ”Vi er rigtig glade for mødet, som giver os kon-

kret viden og kendskab til hinanden”, siger en kommunal

konsulent.

”Ud af møderne springer muligheden for netværk på kryds

og tværs. Vi har folkeskoler omkring os, som gør et godt

stykke arbejde, og vi kan samarbejde på tværs – fx hvis vi

mangler faciliteter eller ekspertise. Man bliver selv klogere,

når man deler med andre – det har vi haft gavn af”, siger en

skoleleder fra en privatskole.

Aktørerne peger også på, at fordi de er vant til at holde

mange møder, bliver inspirationsmøderne en endnu større

succes – de kan se hinandens ressourcer og forstår, at det

virkelig kan betale sig at samarbejde om kommunens børn.

”Vi har fået stablet inspirationsmøderne på benene, og

det er en stor succes. Vi har i længere tid holdt mange

møder, og når man begynder at få rigtig tillid til hinanden,

begynder man at kunne se hinandens ressourcer, siger

en skoleleder fra en privatskole.

SKAB ET GODT

MØDE-SET-UP

med disse tre elementer

Find et tema

Find noget konkret og relevant at tage udgangs-

punkt i – med et konkret tema for mødet er det

nemmere for parterne at komme i gang med en

dialog og sparre om oplevelser og erfaringer

inden for temaet.

Inviter folk udefra

Inviter nogen ind udefra til at deltage i mødet,

fx forskere, praktikere eller andre eksperter.

Det kan give inspiration til samtalerne at inddrage

folk med forskellige kompetencer og kan sætte

gang i drøftelserne.

Meningsfulde relationer

Selvom andre kommuner ikke nødvendigvis arbejder på

samme måde med formelle rammer i forhold til vidensde-

ling og inspiration, er mange aktører på tværs af de delta-

gende skoler og kommuner enige om, at der er potentiale i

at skabe platforme for at mødes, når det giver mening –

også mellem privat- og friskoler og kommunale grundskoler,

hvor man kan inspirere hinanden på tværs af skoletyper.

”Vi har særligt fokus på specialundervisningsområdet.

Vi har tretten børn med SPS-behov. Der føler vi, at vi kan

byde ind med, hvordan man kan løse de opgaver. Så der

ville det være godt med et mere formaliseret samarbejde”,

siger en skoleleder på en friskole.

Det fremhæves derudover, at det er en god idé at mødes

om faglighed, fremfor altid at mødes om økonomi eller

struktur.

”Det, folkeskolerne og friskolerne kan blive enige om, er

pædagogik. Det kan være ret fint for inspirationen, at man

kører sådanne mødefora”, siger en kommunal konsulent.

”Jeg oplever, at friskolerne er gode til at tage initiativ. Jeg

oplever også den forskel, at tingene oftere gror nedefra

på de frie grundskoler. På folkeskolerne bliver mange ting

præsenteret ovenfra fra forvaltningen – det er sundt, at

initiativer kommer nedefra”, mener en UU-vejleder.

Velvilje fra kommunen

Et godt samarbejde kræver velvilje fra kommunen

til fx at invitere privat- og friskoler ind til arrange-

menter, hvor der normalt kun er kommunale

skoler.

Inddragelsen kan gradueres afhængigt af kommu-

nen. Er der fx tale om en kommune med mange

privat- og friskoler, kan det være meningsfuldt

at holde møder udelukkende for ledere og evt.

medarbejdere fra friskolerne og de private grund-

skoler. Hvis der omvendt ikke er så mange privat-

og friskoler i kommunen, kan det i nogle tilfælde

være meningsfuldt at invitere dem med på møder

med de kommunale grundskoler.

Samtidig er de fælles mødeplatforme på tværs

af skoletyper en god måde at udfordre både

privat- og friskoler og kommunale grundskoler

og give dem mulighed for at få øje på og inspirere

hinanden.

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Katalog over tilbud skaber klarhed

og ensretning

Et katalog over kommunale tilbud er

en god idé, hvis ønsket er at skabe

styrket gennemsigtighed og et tættere

samarbejde mellem kommunen og

privat- og friskolerne.

”Vi opdagede, at der var en risiko for, at serviceniveauet

ikke var det samme på alle områder. Vi oplevede også en

usikkerhed i forhold til, hvad de (privat- og friskolerne,

red.) har ret til.”

Det fortæller en kommunal konsulent fra en medvirkende

kommune, som for at skabe gennemsigtighed og styrke

samarbejdet mellem kommunen, privat- og friskoler har

udviklet et katalog over de tilbud, som kommunen tilbyder

privat- og friskoler. Kataloget indeholder beskrivelser af

både de tilbud, kommunen yder vederlagsfrit, de tilbud,

hvor kommunens privat- og friskoler deltager på lige fod

med de kommunale skoler, og de tilbud, som kan tilkøbes.

Ensretning og faste rammer

Inden katalogets udarbejdelse oplevede flere medvirkende

aktører, at der var en risiko for, at der ikke blev givet samme

service alle steder i kommunen. Derudover herskede der

tvivl på de enkelte skoler om, hvad de havde ret til af tilbud

og ydelser fra kommunens side. Det blev årsagen til, at man

valgte at udvikle kataloget.

Det er nemlig væsentligt, at samarbejdet ikke er individ-

båret. Ved at lave faste rammer for samarbejdet, som

forventningsafstemmer parternes rolle, skabes der større

sikkerhed for, at samarbejdet hviler på en organisatorisk

forankring og ikke på særlige individer.

”Det må ikke være individbåret. Viden skal være organisa-

torisk forankret, og det er virkelig vigtigt i det her felt, hvor

der er stor udskiftning af medarbejdere. Struktur, tydelig-

hed og faste rammer er en måde at imødegå det”, siger en

PPR-medarbejder.

Årligt fællesmøde

Bedre overblik

Med kataloget er forventningsafstemningen mellem

kommunen og privat- og friskoler blevet bedre. Kataloget

skaber klare linjer og er med til at give privat- og friskoler

et overblik. Samtidig er kataloget med til at sikre en ens-

retning i kommunens behandling af de enkelte skoler.

”Ydelseskataloger liner alle de ting op, som ikke er almin-

delig skoledrift. Det giver et overblik over, hvad de har ret

til, hvad de kan tilkøbe. Det er et redskab, som de er glade

for, og vi er glade for det – for det giver klarhed for begge

parter,” forklarer en kommunal konsulent og forsætter:

”Det er meget basalt, men det er et godt værktøj til at

formalisere samarbejdet. Der er nogen tilbud, der ikke

er tvivl om, som fx PPR og sundhedspleje, for det kører

over CPR-nummeret. Men så er der nogen ting, de (privat-

og friskoler, red.) ikke er en del af. Det har været et stort

arbejde at få udredt, men det er det bedste værktøj.

Det er et produkt, man kan bruge.”

Tilbudskataloget er udarbejdet af kommunen, som laver en

samlet oversigt over alle de ting, der foregår på skoleom-

rådet.

Kataloget indeholder både de mere formelle relationer

og projekter, som man fra kommunal side skal inkludere

privat- og friskoler i. Derudover nævner kataloget også

arrangementer af mere social karakter som fx sports-

arrangementer og lignende.

Indholdet af kataloget tages op på et fællesmøde med

ledere fra privat- og friskoler en gang om året. Møderne

skaber udgangspunkt for, at alle skoleledere er klar over,

hvor de står i forhold de forskellige tilbud, og får mulighed

for at stille spørgsmål og komme med forespørgsler på

eventuelle ændringer i kataloget.

”Vi tager det op en gang om året og ser på, om det er op-

dateret. Det gør, at de (privat- og friskoleledere, red.) ved,

hvor de står. De kan stille spørgsmål, og det giver også

anledning til at reflektere hos os”, siger en kommunal

konsulent.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

”Det er genialt”

Generelt er der opbakning til at udarbejde klare beskrivel-

ser i fysiske materialer. En anden kommune har udarbejdet

noget, der minder om tilbudskataloget – blot i mindre

skala. Materialet indeholder information om, hvem der

skal kontaktes i bestemte situationer, hvad skolerne skal

fremsende ved fx en underretning, ønske om udtalelse til

specialundervisning og hvilke frister der er i løbet af året.

”De (fri- og privatskolerne, red.) synes, det er nemt og

overskueligt at få materialer og retningslinjer for, hvad de

skal gøre. De ved, hvem de kan kontakte, hvem de skal

sende til og hvornår. Det kan de godt lide”, siger en PPR-

medarbejder.

Skoleledere og kommunale aktører fra de to kommuner

giver udtryk for, at de udarbejdede materialer virkelig gør

en forskel for at sikre klarhed og information om mulig-

heder.

Derudover er materialerne med til at skabe ensretning i

forskellige skoledistrikter og holde skolerne opdaterede

på, hvad der findes af tilbud i kommunen.

”Det er genialt. Vi sidder tit til møder med folk fra kom-

munen og tænker; ”gud, findes det også?” Nogle af tingene

koster penge for os og er indregnet i de kommunale bud-

getter for folkeskolerne – det er den eneste forskel”, siger

en skoleleder fra en privatskole.

TRE GODE RÅD

til at udvikle et tilbudskatalog

Overskueligt materiale

For det første er det vigtigt at skabe et overskue-

ligt og detaljeret fysisk materiale. Kataloget skal

fungere som skolernes ”opslagsværk” og holde

dem informeret.

Inkluder privat- og friskoler

Når kataloget skal udarbejdes, er det en god idé

at have en løbende dialog med privat- og friskoler-

ne i kommunen. Dette gælder også i en eventuel

opdatering af kataloget. På den måde skabes der

et bedre grundlag for, at alle aktører forstår bag-

grunden for, hvad kommunen kan tilbyde dem.

Fokus på særlige områder

Lav materiale eller katalog for særlige samar-

bejdsområder til en start. Det kan være, at det

ikke giver mening i den enkelte kommune at lave

et større katalog, som dækker alle områder.

Det gælder fx, hvis der ikke er historik for et tæt

samarbejde mellem kommunen og privat- og

friskoler. Derfor kan det være en fordel og mere

overskueligt at starte med ét særligt område,

fx fremhæves tilbud til børn, der har behov for

særlig støtte, som et område, hvor det kan være

særligt gavnligt med et overblik over tilbud og

ydelser.

Kræver indkøringsfase

For flere af aktørerne er oplevelsen, at arbejdet med et

tilbudskatalog gav udfordringer i starten og krævede

tilvænning. Der er dog enighed om, at det på sigt giver god

mening.

”Som alt nyt havde det en bumlet indkøringsfase, men jeg

synes, at de sidste tre år har kørt ret gnidningsfrit”, lyder

det fra en PPR-medarbejder.

”Man skal blive enige om de rammer, man arbejder inden-

for”, afslutter en skoleleder fra en friskole.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Det gode SSP-samarbejde er skabt gennem

prioritering og inddragelse

SSP-samarbejdet er et godt eksem-

pel på et velfungerende og integreret

samarbejde mellem privat- og fri-

skoler og kommunerne. Det handler

om at skabe relationer og være syn-

lig, lyder det fra en SSP-konsulent.

SSP-samarbejdet er i de fleste af de medvirkende kommu-

ner en helt naturlig samarbejdsflade mellem kommunen og

privat- og friskolerne – men hvordan er samarbejdet blevet

så godt?

Inddragelse og prioritering er en del af svaret, men en

formalisering af samarbejdet har også været medvirkende

til det succesfulde samarbejde.

Derudover er SSP-samarbejdet i nogen grad blevet

formaliseret, så skolerne nemmere ved, hvordan og hvor

de kan indgå. Formaliseringen har blandt andet resulteret

i, at kommunerne har en decideret medarbejdergruppe,

der arbejder med at understøtte alle kommunens skoler

i arbejdet. I langt de fleste af de medvirkende kommuner

er privat- og friskoler inkluderet i samarbejdet på lige fod

med de kommunale grundskoler.

”Vi har måttet oparbejde samarbejdet gennem tiden, men

jeg synes også, at kommunen har formaliseret det mere,

og det er bedre for os. Det er lækkert, at vi er blevet en

selvfølgelighed”, siger en medvirkende skoleleder på en

friskole. Ligeledes udtaler en SSP-leder:

”Samarbejdet er blevet så meget bedre end for 5-6 år

siden, hvor jeg blev SSP-leder. Dengang var det svært at få

adgang til skolerne (privat- og friskolerne, red.).”

Et naturligt samarbejde

Mange skoler og kommuner finder det helt naturligt, at

alle kommunens elever inkluderes i det kriminalitetsfore-

byggende arbejde. Dette gælder fx, fordi elever fra både

privat- og friskoler og kommunale skoler benytter de

kommunale ungdomsklubber.

”Vi er glade for, at de frie grundskoler indgår i netværket.

Deres børn kommer også i vores klubber, og deres skole-

gårde kan også blive brugt til hashrygning, så de har også

en interesse i samarbejdet”, lyder det fra en kommunal

skolekonsulent.

”Udgangspunktet er, at det er vores borgere. Vi har en in-

teresse i at tage os af dem. Hvis der er nogen, der kommer

ud i uføre, så vi har al interesse i at arbejde præventivt”,

siger en kommunal skolechef.

Vedholdenhed og synlighed

Nogle kommuner har større SSP-samarbejder med klubber

og andre lokale aktører, hvor det er helt naturligt, at de

lokale skoler, herunder privat- og friskoler, er med i samar-

bejdet.

For en SSP-konsulent er det derfor vigtigt at være

vedholdende.

”Vi har været vedholdende. Sendt mails, holdt møder med

ledelsen og været inde og lave undervisning for eleverne.

Vi har også inviteret lærere med til oplæg om, hvad det

giver at være med i samarbejdet”, lyder det.

Det bakkes op af en SSP-konsulent i en anden kommune,

der mener, at en ligelig prioritering af samarbejdet blandt

andet kan være med til at sikre et ensartet forebyggelses-

niveau.

”Mange af vores SSP-tilbud er forebyggelsestilbud og ikke

”skal-opgaver”. Der er skoler, der er gode til det, og skoler,

der ikke vælger at prioritere det. Så vi får ikke et ensartet

forebyggelsesniveau. Vi skal nå ud til alle. Uanset hvor man

er ansat – det nytter ikke at sige, at dem arbejder vi ikke

med”, siger SSP-konsulenten.

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

TRE GODE RÅD

til det gode SSP-samarbejde

Tilstedeværelse på skolerne

For det første er det vigtigt at skabe et overskue-

ligt og detaljeret fysisk materiale. Kataloget skal

fungere som skolernes ”opslagsværk” og holde

dem informeret.

”Som med så meget andet er samarbejdet relationsbåret.

For mit vedkommende handler det om, at jeg gør mig

synlig. Det ligger i min funktion, at jeg skal besøge skoler-

ne. Synlighed og den opsøgende del er afgørende. Ligesom

med børnene og de unge handler det om, at de ved, hvad

vi repræsenterer, og hvad de kan bruge os til”, bliver der

suppleret.

Forskellige tilgange til arbejdet

Men selvom samarbejdet i mange kommuner er formalise-

ret, er SSP et frivilligt samarbejde, der bliver gjort meget

forskelligt i kommunerne.

Kommunerne giver skolerne tilbud om SSP-samarbejde,

men det er forskelligt, hvordan privat- og friskoler byder

ind, og hvor meget tid de bruger på det. Det konkrete

arbejde kan derfor udmøntes på mange måder.

Et eksempel på et godt samarbejde kan fx starte med, at

privat- og friskoler har en repræsentant i kommunens SSP-

samarbejde. Herefter inviterer kommunen personale,

ledelse eller forældre fra privat- og friskoler til oplæg og

møder med SSP. Det fungerer også godt, når kommunens

SSP-medarbejder kommer fysisk ud på skolerne og taler

med både lærere og elever i de ældre klasser.

”Samarbejdet betyder, at jeg nemt kan ringe til en SSP-kon-

sulent om fx afholdelse af et oplæg. Det gælder nærmest

for alle samarbejder med den kommunale indsats, at

kontinuitet er sindssygt vigtigt”, siger en friskoleleder

afsluttende.

Byd ind med medarbejdere

For privat- og friskoler er det en god idé selv at

byde ind med medarbejdere, som kan være med

i netværk eller SSP-arbejdsgrupper. På den måde

viser skolerne interesse, og de kan samtidig bidra-

ge til at gøre tilbuddene mere relevante for dem

selv.

Fokus på særlige områder

Det er en fordel for samarbejdet, at kommunen

og skolerne samarbejder omkring faglige fyr-

tårne, som ved meget om fx misbrug. De kan

være med til at sikre en bedre videndeling på de

enkelte skoler.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

Det gode samarbejde mellem friskoler og private grundskoler og den kommunale

forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Kommunale projekter styrker tværfaglige

relationer

Når kommuner inddrager både

privat- og friskoler og kommunale

grundskoler i større kommunale

projekter, er det med til at styrke

tværfaglighed, sammenhold og

relationer. Den helhedsorienterede

tilgang gavner alle kommunens

børn, lyder budskabet.

I flere kommuner er privat- og friskoler blevet inkluderet i

større kommunale projekter om fx tværfaglige og kulturel-

le indsatser. Inddragelsen er et godt udgangspunkt for at

styrke samarbejdet mellem både de kommunale grund-

skoler, privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.

Inddragelsen af de kommunale grundskoler og privat- og

friskolerne sker både i specifikke projekter og mere gene-

relt. At kommuner indtænker skolerne i deres strategi på

de store linjer er med til at understøtte det gode samar-

bejde.

”Vores samarbejde med kommunens skoler er blevet

bedre, fordi det er startet oppefra”, lyder det fra en privat-

skoleleder.

En helhedsorienteret tilgang

To af de medvirkende kommuner arbejder med større

projekter eller indsatser med tværfagligt samarbejde i

kommunen omkring sårbare børn og unge. Her er kom-

munens privat- og friskoler inkluderet på lige fod med

de kommunale skoler. Inddragelsen kan helt konkret ske

ved at inkludere privat- og friskoler i arbejds- og styre-

grupper, som tilfældet er i én af de medvirkende kom-

muner.

”Når vi kører udviklingsforløb eller udvikler nye forløb,

har vi arbejdsgrupper, der inviterer repræsentanter ind

fra begge (skoletyper, red.). På den måde kan man se sig

som en del af projektet, ligegyldigt hvilken skole man kom-

mer fra. I styregruppen er begge skoleledelser repræsen-

teret, så inddragelsen er en del af hele den grundlæggende

struktur”, siger en kommunal konsulent.

Alle har ansvaret

Skolelederne peger på, at det at inkludere privat- og

friskoler i større projekter viser en velvilje og et ønske

fra kommunens side om at samarbejde med og inddrage

privat- og friskoler.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

FIRE GODE RÅD

til at styrke tværgående kommu-

nale projekter med deltagelse af

både folkeskoler, privat- og

friskoler

I forbindelse med en indsats målrettet sårbare børn og

unge fremhæver en friskoleleder, at en klar og tydelig

kommunikation er vigtig for samarbejdet.

”Når vi henvender os til kommunen, får vi inden for et par

dage svar på, om de har modtaget henvendelse, og at der

inden for 3-6 uger kommer første møde. Der kommunike-

rer de tydeligt og klart, og hvis de ændrer på rammerne,

så får vi det at vide. Kommunikation er uendeligt vigtigt,

så der ikke opstår komplikationer”, siger skolelederen.

Samtidig fremhæves det, at det også er vigtigt, at man

husker at sige højt, hvad der virker.

”Alle har ansvaret for det. Vi er en stor servicegruppe, der

skal få det hele til at fungere”, tilføjer skolelederen.

Hvis kommunen arrangerer større projekter eller

initiativer for kommunens skoler, er det afgøren-

de at vise åbenhed og eventuelt have en plan for,

hvordan privat- og friskoler kan inddrages. Uan-

set om det indebærer ’skal’- eller ’kan’-opgaver,

så udviser inddragelse og deltagelse en velvilje

og en forståelse af, at privat- og friskoler vareta-

ger en opgave i forhold til kommunens børn.

Privat- og friskoler kan med fordel banke på

kommunens dør og selv give udtryk for et ønske

om samarbejde – fx med særligt fokus på de po-

sitive effekter og synergier, som samarbejdet kan

bidrage med og til.

Kulturprojekt for alle børn og unge

En kommune arbejder med et større kulturelt projekt

med fokus på dannelse af børn og unge. Her er privat- og

friskoler også inkluderet.

Projektet er udtryk for et ønske om at danne alle kommu-

nens børn kulturelt. Med friskoler og private grundskolers

deltagelse er den eneste forskel, at de har skullet afholde

udgifter til fx transport.

Ambitionen med projektet er, at alle elever i kommunen

får et undervisningsforløb, som er bundet op på fagenes

formål. Kulturprojektet er obligatorisk for folkeskolerne

og frivilligt for friskoler, men alle friskoler i kommunen har

valgt at deltage, forklarer en kommunal konsulent.

”Inden for projektet er der et gensidigt forpligtende

forhold mellem skoler og mellem skoler og forvaltning.

Jeg kan kun opfordre til, at de byder hinanden op til dans,

og at man inviterer ind og byder sig til, selvom man ikke

er forpligtet til det. Man behøver ikke positionere sig væk

fra folkeskoler og forvaltning, men også finde steder, hvor

der er synergieffekter for begge parter. Hvis man altid

har travlt med at definere sig væk, er det ikke givtigt for

samarbejdet – og det gælder både friskoler og forvaltning”,

forklarer den kommunale konsulent.

I første omgang er det godt at fokusere på pro-

jektet og motivationen for at være med. Når til-

liden er opbygget, kan man derefter snakke om

økonomi og de praktiske spørgsmål.

Det kan være en god idé at skabe fora, hvor skole-

ledere fra kommunale skoler samt privat- og fri-

skoler er med til både at udvikle og evaluere på

kommunale projekter, så de oplever at have ind-

flydelse og skaber relevans for flere skoler.

Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Udover inspirationskataloget er der også udgivet en vejledning, der giver indsigt i

lovgivning i forhold til samarbejdet mellem privat- og friskoler og kommunal forvaltning.

Denne udgivelse sætter fokus på det gode samarbejde mellem privat- og friskoler

og kommunal forvaltning.

Du kan læse mere om samarbejdet mellem privat- og friskoler og

kommunal forvaltning på

emu.dk.