BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Bliv skarp på lovgivning i

samarbejdet mellem privat- og

friskoler og den kommunale

forvaltning

Vejledning til ledelse på privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Hvorfor denne vejledning?

Bliv klogere på lovgivning inden for 15 områder

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Specialundervisning

SSP-samarbejde

Underretningspligt

Anbringelse uden for hjemmet

Modersmålsundervisning

Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

Barnets sundhed

Skolens forpligtelser i forhold til videregivelse af oplysninger

om undervisningspligtige elever

Overgang fra daginstitution til skole

Overgang i forbindelse med skoleskift

Overgang fra skole til ungdomsuddannelse

Skoletransport og buskørsel

Kommunale tilskud

Forældrenes tilsynspligt, herunder kommunal udpegning af tilsynsførende

Publikationen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for

Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening

og de frie grundskolers foreninger

Grafisk tilrettelæggelse: Mette Gregersen

Februar 2020

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Hvorfor denne vejledning?

Denne vejledning er målrettet kommunalt ansatte på bør-

ne- og ungeområdet samt ledelse på privat- og friskoler.

Denne vejledning er tænkt som et opslagsværk, der giver

indblik i eksisterende lovgivning, ansvar og forpligtelser

i forhold til samarbejdet mellem privat- og friskoler og

kommunale forvaltninger på en række områder, særligt i

forhold til samarbejdet om sårbare børn og unge.

Grundskolen har stor betydning for børn og unges liv, ud-

vikling og trivsel. Både folkeskoler, privatskoler og friskoler

skal styrke elevernes læring, alsidige udvikling, demokrati-

ske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund med

frihed og folkestyre. Det er derfor afgørende, at der både

nationalt og lokalt gives gode rammer for grundskolerne,

så det er muligt for forældre, ledere, lærere og pædagoger

at samarbejde om børn og unges skolegang.

For sårbare børn og unge, elever i overgangen fra dag-

tilbud til skole eller ved skoleskift kan et velfungerende

samarbejde mellem grundskoler og den kommunale

forvaltning bidrage til at sikre, at alle elever får de bedst

mulige forudsætninger for at lære og trives.

I Danmark er der en stærk tradition for privat- og friskoler.

I skoleåret 2018/19 gik ca. 18 pct. af eleverne i grund-

skolen således i en privat- eller friskole. Privatskoler og

friskoler har på samme måde som folkeskoler et ansvar

for at sikre det enkelte barns trivsel, udvikling og læring,

ligesom friskoler og private grundskoler skal gennemføre

en undervisning, der står mål med undervisningen i folke-

skolen. Kommunerne har stadig en rolle og et ansvar i for-

hold til at understøtte, at alle børn og unge trives og lærer

i det skoletilbud, de er indskrevet i.

Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form,

indhold og kvalitet på tværs af kommuner og privat- og

friskoler. Samtidig har parterne ikke altid et tilstrækkeligt

kendskab til deres forpligtelser i forhold til deres sam-

arbejde om elevers læring og trivsel. Den eksisterende

lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser i

samarbejdet, mens der i praksis er mulighed for, at kom-

muner og privat- og friskoler finder egne lokale løsninger

på det gode samarbejde.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, KL og de

frie grundskolers foreninger (Danmarks Private Skoler,

Friskolerne og Foreningen af Kristne Friskoler) ønsket, at

der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for

samarbejdet. Vejledningen skal bidrage til at styrke samar-

bejdet mellem privat- og friskoler og kommunal forvaltning

gennem øget kendskab til krav og lovgivning.

Ud over vejledningen er der også udarbejdet et inspirati-

onskatalog med det formål at styrke samarbejdet mellem

privat- og friskoler og kommunale forvaltninger gennem

inspirerende og motiverende eksempler fra praksis.

Vidste du, at…

Der findes godt 550 friskoler og private grundsko-

ler i Danmark. 18 pct. af eleverne i grundskolen går

i dag i en privat- eller friskole. Det er forældrenes

valg, om barnet skal indskrives på en privat- eller

friskole, og her kan undervisningspligten opfyldes.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bliv klogere på lovgivning inden for

15 områder

Vejledningen sætter fokus på samarbejdet mellem privat-

og friskoler og den kommunale forvaltning i forhold til krav,

lovgivning og regler inden for 15 områder, som er særligt

relevante i forhold til samarbejdet om sårbare børn og

unge, overgange samt rammer og vilkår. Vejledningen er

derfor ikke en udtømmende liste i forhold til al lovgivning

af betydning for samarbejdet mellem privat- og friskoler

og kommunale forvaltninger.

Vejledningen er udarbejdet som et opslagsværk, hvor

du kort og præcist kan få afklaret, hvilke krav og hvilken

lovgivning der gælder for henholdsvis privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning inden for følgende

15 områder:

• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

• Specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, støtte og hjælpemidler

• SSP-samarbejde

• Underretningspligt

• Anbringelse uden for hjemmet

• Barnets sundhed

• Skolens forpligtelser i forhold til videregivelse af

oplysninger om undervisningspligtige elever

• Modersmålsundervisning

• Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse

tosprogede elever

• Overgang fra daginstitution til skole

• Overgang i forbindelse med skoleskift

• Overgang fra skole til ungdomsuddannelse

• Skoletransport og buskørsel

• Kommunale tilskud

• Forældrenes tilsynspligt, herunder kommunal

udpegning af tilsynsførende.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Pædagogisk psykologisk

rådgivning (PPR)

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde pædagogisk psy-

kologisk rådgivning (PPR) i forbindelse med afgørelser om

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

PPR er ansvarlig for at rådgive kommuner og skoler, når

de skal træffe afgørelser om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, og når der skal tilrettelægges

undervisning for elever med særlige behov.

I mange kommuner varetager PPR derudover flere andre

og mere varierede opgaver i forhold til børn og unge mel-

lem 0 og 18 år. PPR samarbejder med kommunernes dag-

tilbud og skoler om at skabe læring, udvikling og trivsel for

alle børn og unge i inkluderende fællesskaber og lærings-

miljøer og varetager opgaver i forlængelse af opgaverne i

dagtilbud og grundskolen i snitfladen mellem undervisning,

social-/familieområdet og sundhedsområdet.

Folkeskolelovgivningen indeholder ikke bestemmelser om

den nærmere organisering af den pædagogiske psykolo-

giske rådgivning.

Vidste du, at…

Elever på en privat- eller friskole kan få adgang til

Ordblindetesten via UNI-Login. Hvis skolelede-

ren vurderer, at elevens læsevanskeligheder kan

skyldes ordblindhed hos eleven, og privat- eller fri-

skolen har en uddannet læsevejleder eller en lærer

med tilsvarende kompetencer, kan skolen selv teste

elever med Børne- og Undervisningsministeriets

Ordblindetest. Testen skal vedlægges, når der ansø-

ges om it-hjælpemidler til en ordblind elev.

Hvis privat- eller friskolen ikke har en lærer med

kompetencer til at teste elever, har skolen mulig-

hed for at indgå aftale med skolekommunen om at

udrede eleven for ordblindhed. Dette kan kommu-

nen gøre ved fx at stille en læsekonsulent fra PPR til

rådighed til at udføre testen eller henvise eleven til

at tage Ordblindetesten på en anden skole.

Privat- og friskoler er ikke forpligtet til selv at

have en læsevejleder. Hvis en elev er testet med

Ordblindetesten på en tidligere skole, kan den nye

skole se resultatet af Ordblindetesten, når eleven

bliver optaget på skolen. Resultatet af testen følger

eleven op gennem uddannelsessystemet.

Kommunen skal yde vederlagsfri

pædagogisk psykologisk rådgivning for

alle kommunens grundskoleelever

Hvis et barn eller en ung er indskrevet på en privat- eller

friskole og har brug for pædagogisk psykologisk rådgiv-

ning, skal den kommunale forvaltning yde rådgivningen

uden at kræve betaling for den. Kommunen har ansvar

for at sikre, at alle kommunens grundskoleelever har

adgang til pædagogisk psykologisk rådgivning. Alle elever

på privat- og friskoler har ret til pædagogisk psykologisk

rådgivning fra den kommune, skolen ligger i, også selvom

eleverne bor i en anden kommune.

pædagogisk bistand. En indstilling afgives som regel af

skolens leder, men kan også foretages af forældrene eller

af eleven selv.

En pædagogisk psykologisk vurdering skal så vidt muligt

foretages i tæt samarbejde med forældre og den pågæl-

dende elev. Hvis forældrene modsætter sig iværksættelse

af PPV, kan skolelederen indstille uden forældrenes sam-

tykke, hvis ledelsen finder det absolut påkrævet, at elevens

behov for specialpædagogisk bistand skal vurderes.

Skoleledelsen har ansvar for at indstille

en elev til pædagogisk psykologisk

vurdering (PPV)

Det er skolelederens ansvar at indstille en elev på en pri-

vat- eller friskole til en pædagogisk psykologisk vurdering

(PPV), hvis det vurderes, at eleven har behov for special

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Tre trin for at iværksætte special-

pædagogisk bistand

Henvisning til specialundervisning eller anden specialpæ-

dagogisk bistand sker på grundlag af en skriftlig pædago-

gisk psykologisk vurdering. Denne vil som oftest være

udarbejdet af kommunens PPR-funktion. PPV’en iværk-

sættes efter pædagogisk psykologisk rådgivning i samråd

med eleven og forældrene.

Iværksættelse af specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et for-

løb på tre trin:

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om PPR

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. § 3, stk. 4

§ 3.

Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk

psykologisk rådgivning.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand

Lovgivningsgrundlaget for PPR-området findes i

bekendtgørelse om folkeskolens specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af § 26 i

Bekendtgørelse om tilskud til

friskoler og private grundskoler m.v.,

at reglerne for

specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand til elever på privat- og friskoler følger oven-

stående bekendtgørelse med de modifikationer,

der følger af folkeskolens styrelsesforhold.

Elevens sag indstilles til kommunens PPR. Det er skolens

leder, der indstiller eleven. Klasselæreren, den kommuna-

le sundhedstjeneste, forældrene eller eleven selv kan

også indstille til PPR. Dette gøres gennem skolens leder.

Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af årsagen til,

at barnets behov for specialpædagogisk bistand ønskes

vurderet. Derudover skal indstillingen indeholde en be-

skrivelse af, hvilken støtte eleven allerede har modtaget.

Dernæst udføres en PPV. Denne udføres af kommunens

PPR. Formålet med vurderingen er at undersøge elevens

faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder.

Igennem PPV’en bliver det muligt for PPR at rådgive sko-

len, eleven og forældrene og understøtte elevens fortsatte

undervisning i relation til elevens særlige behov og forud-

sætninger.

Endelig skal det besluttes, om der skal igangsættes special-

pædagogisk bistand. Denne beslutning skal træffes på bag-

grund af PPV’en. Derudover skal forældrene involveres,

og de skal oplyses om beslutningen af enten skolelederen

(hvis der er tale om tilbud på elevens egen skole) eller

kommunen (hvis der er tale om henvisningstilbud uden for

elevens egen skole).

Se desuden afsnittet om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, personlig assistance og hjæl-

pemidler for at finde mere information om området.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand, støtte og hjælpemidler

Privat- og friskoler skal give specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning og

anden faglig støtte, som ikke kan understøttes alene ved

brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse,

samt yde personlig assistance til elever, der har brug for

den nævnte støtte.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

på privat- og friskoler følger bekendtgørelse for folke-

skolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand med de modifikationer, der følger af, at privat- og

friskoler ikke er omfattet af folkeskolens styrelsesregler.

skoler samarbejder om at få afsendt ansøgning om tilskud.

Privat- og friskoler kan henvise elever til specialundervis-

ning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden

privat- eller friskole eller i folkeskolen, hvis skolen ikke selv

kan tilbyde den relevante støtte.

Skolekommunen eller elevens bopælskommune kan yde

tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand.

Kommunerne har forskellige procedurer

ved overgang til specialskole

Når et barn visiteres fra en privat- eller friskole til en spe-

cialskole, herunder en kommunal specialskole eller en

privat- eller friskole med specialundervisningsprofil, har

kommunerne forskellige procedurer. Udredning og over-

flytning kan foregå på forskellig vis, når skolen og PPR har

vurderet, at barnet skal gå på specialskole. Derfor er det

væsentligt, at både kommuner og privat- og friskoler er

særligt opmærksomme på og er i dialog om de procedurer,

der omgiver en sådan overflytning, så det sikres, at barnets

proces gøres så smidig som muligt. Det kan fx gøres via

samarbejdsmøder og/eller procedurebeskrivelser, der nøje

beskriver og angiver baggrunden for praksis i den enkelte

kommune.

Specialpædagogisk indsats kræver en

pædagogisk psykologisk vurdering (PPV)

Før en specialpædagogisk indsats kan iværksættes, skal

den pågældende elev indstilles til en pædagogisk psyko-

logisk vurdering (PPV). Vurderingen foretages af kommu-

nens PPR (se afsnit om PPR). På baggrund af PPV’en vur-

deres det, om eleven har behov for specialpædagogisk

bistand og i så fald hvilken. Herefter vil en eventuel ind-

sats kunne iværksættes.

Indsatsen vurderes og vælges ud fra det konkrete barns

situation og behov. Privat- og friskoler kan få tilskud fra

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til elever, der har

behov for støtte i den almene undervisning, i mindst ni

undervisningstimer ugentlig. Hvis privat- og friskoler har

elever med behov for støtte i den almene undervisning

under ni undervisningstimer ugentligt, skal skolen sørge

for at give eleverne denne støtte. Specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand gives fortrinsvist i den

almene klasse. Det udelukker dog ikke, at der på nogle

privat- og friskoler undervises i klasser eller på hold, hvor

der er mange eller måske udelukkende elever med spe-

cialundervisningsbehov. Privat- og friskoler træffer selv

beslutning om klasse- og holddannelse. Hvis det vurderes,

at eleven skal have støtte i den almene klasse, skal det

vægtes, om eleven kan have gavn af undervisningen og kan

deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almene klasse.

Det er muligt for privat- og friskoler at søge om tilskud til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

samt tilskud til personlig assistance og hjælpemidler. Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) administrerer

tildelingen af tilskud. Kommunen (PPR) og privat- og fri-

Husk, når I ansøger om

tilskud til hjælpemidler

• Der skal vedlægges en udtalelse fra pædagogisk

psykologisk rådgivning i skolekommunen.

• Ved hjælpemidler til svagsynede eller blinde

elever kan udtalelsen fra pædagogisk psykolo-

gisk rådgivning erstattes af en udtalelse fra en

synsfaglig person med viden om kompenserende

hjælpemidler i undervisningssammenhæng,

fx en synskonsulent.

• Ved hjælpemidler til elever med læse-stave-

vanskeligheder kan udtalelsen fra pædagogisk

psykologisk rådgivning erstattes af Ordblinde-

testen fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Husk, når I ansøger om

personlig assistance

• Der skal vedlægges dokumentation for behovet

om personlig assistance i form af udtalelse fra

pædagogisk psykologisk rådgivning i skolekom-

munen eller fra anden sagkyndig person.

• Der skal vedlægges en udtalelse fra skolen, der

redegør for, hvordan den personlige assistance

tænkes anvendt.

Vidste du, at…

Der er ikke lovhjemmel til at oprette en privat- eller

friskole som en specialskole. Dog er det muligt for

privat- og friskoler at have en særlig specialunder-

visningsprofil.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der

står for certificering af privat- og friskoler med en

særlig specialundervisningsprofil.

Husk, når I indberetter specialundervisningsaktivitet

• For at få tilskud til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand skal skolen opfylde tre

betingelser:

• Eleven har behov for og modtager støtte i mindst

ni undervisningstimer ugentligt (svarende til 12

lektioner på 45 minutter).

• Skolen har en aktuel skriftlig udtalelse fra pæda-

gogisk psykologisk rådgivning (PPR) i skolens kom-

mune om, at elevens støttebehov er på mindst ni

ugentlige undervisningstimer. For de tyske mindre-

talsskoler kan udtalelsen fra PPR erstattes af en

udtalelse fra Deutscher Schul-und Sprachverein

(DSSV).

• Skolen har en skriftlig plan for indsatsen for eleven.

PPR-udtalelsen og den skriftlige plan skal ikke ind-

sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Planen opbevarer skolen, så en revisor kan tjekke ak-

tivitetsindberetningen. Skolen skal til enhver tid kunne

fremvise dokumentationen, hvis der bliver gennem-

ført tilsyn på området.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om specialundervisning

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.

§ 3.

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af

børne- og undervisningsministeren,

1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om

folkeskolen, jf. dog stk. 2,

2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig

støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke

kan understøttes alene ved brug af undervisningsdif-

ferentiering og holddannelse, med henblik på elevens

inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt.,

i lov om folkeskolen,

Stk. 2.

Skolen kan henvise elever til specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri

grundskole eller i folkeskolen.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 11, pkt. 1, 2 og 4

§ 11.

Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på

finansloven:

1) Et særligt tilskud

a) til specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1,

b) til personlig assistance, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og

c) til hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er

et særligt behov herfor.

2) Et særligt tilskud til ekstraudgifter til befordring af

elever med svære handicap.

4) Et særligt tilskud til supplerende undervisning eller

anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte,

og som ikke kan understøttes alene ved brug af under-

visningsdifferentiering og holddannelse, med henblik

på elevens inklusion i den almindelige undervisning,

jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

Bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler

m.v. § 12, stk. 2-3

Stk. 2.

Til ansøgning om tilskud til personlig assistance ved-

lægges dokumentation for behovet for personlig assistance

i form af udtalelse fra pædagogisk psykologisk rådgivning

i skolekommunen eller fra anden faglig sagkyndig person.

Desuden vedlægges der en udtalelse fra skolen, der rede-

gør nærmere for, hvordan den personlige assistance

tænkes anvendt.

Stk. 3.

Til ansøgning om tilskud til hjælpemidler vedlægges

en udtalelse fra pædagogisk psykologisk rådgivning i skole-

kommunen. Ved ansøgning om tilskud til hjælpemidler til

svagsynede eller blinde elever kan udtalelsen fra pædago-

gisk psykologisk rådgivning erstattes af en udtalelse fra en

synsfaglig person med viden om kompenserende hjælpe-

midler i undervisningssammenhæng, fx en synskonsulent.

Ved ansøgning om tilskud til hjælpemidler til elever med

læse-stavevanskeligheder kan udtalelsen fra pædagogisk

psykologisk rådgivning erstattes af ordblindetesten fra

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 23, nr. 3

§ 23.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers

bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

3) Tilskud til specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i

dansk af tosprogede elever

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

Her kan du læse om reglerne for specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand. Det fremgår af § 26 i

Bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler

m.v.,

at reglerne for specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand til elever på frie grundskoler følger

ovenstående bekendtgørelse med de modifikationer, der

følger af folkeskolens styrelsesforhold.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 11 b, stk. 3

Stk. 3.

Til skoler, der har en særlig specialundervisnings-

profil, ydes der herudover et særskilt tilskud til special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand efter

§ 11, stk. 1, nr. 1, litra a, når skolen opfylder følgende

betingelser:

1) Det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen

har en særlig specialundervisningsprofil.

2) Skolen har i gennemsnit pr. 5. september de 3 forud-

gående år før finansåret haft mindst 13 elever, der

opfylder betingelserne i stk. 2.

3) Skolen opfylder særlige krav fastsat af børne- og

undervisningsministeren til kvalitetssikring af skolens

specialundervisning, jf. stk. 8.

Bekendtgørelse om certificering af frie grundskoler, der har

en særlig specialundervisningsprofil

Her kan du læse om reglerne for certificering af privat- og

friskoler med specialundervisningsprofil

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

SSP-samarbejde

SSP står for Skole, Socialforvaltning og Politi. Samarbejdet

mellem de tre aktører kaldes SSP-samarbejdet og eksiste-

rer i de fleste danske kommuner. SSP-samarbejdet arbej-

der med kriminalpræventive indsatser og har til formål at

forebygge børn og unge i at begå kriminalitet. Derudover

søger SSP-samarbejdet at forebygge brugen af rusmidler

blandt børn og unge.

Samarbejdet vil typisk være kommunens udgangspunkt for

al kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge.

Mens skole, sociale myndigheder og politi er de centrale

aktører i samarbejdet, vil samarbejdet som oftest også

inkludere andre aktører som fx klubber, jobcentre, den

kommunale ungeindsats, idrætsorganisationer, boligfor-

eninger m.v.

De fleste kommuner har ansat en eller flere SSP-konsulen-

ter, som står for koordinering af samarbejdet. For at skabe

sammenhæng i den kriminalitetsforebyggende indsats

anbefaler Det Kriminalpræventive Råd, at den enkelte

kommune involverer SSP-konsulenter både på det politi-

ske niveau, det ledelsesmæssige niveau og på det udføren-

de praksisniveau.

Kommunen og en privat- eller friskole

kan vælge at indgå samarbejde om SSP

Kommunen kan vælge at inkludere privat- og friskoler i

det SSP-samarbejde, der er etableret omkring de kommu-

nale folkeskoler. I sådanne tilfælde kan privat- og friskoler

i kommunen vælge, om og i hvilket omfang de ønsker at

indgå i et SSP-samarbejde. Det aftales lokalt mellem den

kommunale forvaltning og privat- eller friskolen, hvad sam-

arbejdet indebærer, og hvilke forpligtelser hhv. privat- eller

friskolen og den kommunale forvaltning har i SSP-samar-

bejdet.

De fleste indsatser iværksættes gennem

kommunens SSP-konsulenter

I de fleste kommuner vil en indsats i relation til kriminali-

tetsforebyggende arbejde kunne iværksættes gennem

kommunens SSP-konsulenter. Indsatser kan variere meget,

men kan fx være foredrag på skolerne om konsekvenserne

ved kriminalitet, brug af rusmidler eller lignende. SSP-med-

arbejdere kan også inddrages i tværfaglige møder i kom-

munen vedrørende sager om enkelte elever, der vækker

bekymring eller ved mere overordnede problemer i kom-

munen, fx øget brug af rusmidler blandt unge.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om SSP

Bekendtgørelse af lov om social service § 146

§ 146.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de for-

hold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende

forældre i kommunen lever.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1

på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan

få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov

for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller

hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig

støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje § 115

§ 115.

Politiet kan videregive oplysninger om enkeltper-

soners rent private forhold til andre myndigheder, hvis

videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-

samarbejdet)

2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder

og social- og behandlingspsykiatrien som led i

indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-

samarbejdet) eller

3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale

myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som

led i indsatsen over for

a) dømte, der løslades fra institutioner under

kriminalforsorgen,

b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v.

uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i

henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., og

c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller

anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel

70, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i

risiko for at blive det.

Stk. 2.

I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndig-

hed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet

og andre myndigheder, der indgår i de former for samar-

bejde, som er nævnt i stk. 1.

Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former

for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforsk-

ning af straffesager.

Stk. 3.

Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver

for det offentlige inden for social-, undervisnings- og

beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsyki-

atrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1,

kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles

oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.

Stk. 4.

De myndigheder og institutioner, der indgår i de for-

mer for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet

til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Underretningspligt

Alle almindelige borgere har underretningspligt, hvilket

betyder, at man ved bekymring for et barn eller en ungs

trivsel som udgangspunkt skal underrette barnet eller

den unges kommune om bekymringen. Alle borgere har på

denne måde pligt til at reagere, hvis man får mistanke om,

at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedvær-

digende behandling fra forældres eller andre opdrageres

side, eller hvis barnet eller den unge lever under forhold,

der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling

i fare.

Alle fagpersoner med kontakt til børn og unge, herunder

ansatte på privat- og friskoler, har en skærpet underret-

ningspligt i forhold til de børn og unge, vedkommende

arbejder med. Det betyder, at man som ansat på en privat-

eller friskole er forpligtet til at underrette kommunen, hvis

man har grund til at antage eller har kendskab til, at et barn

eller en ung mistrives og har behov for særlig støtte.

Den skærpede underretningspligt er personlig, og det

er den enkelte fagpersons personlige ansvar at foretage

en underretning. Det er som hovedregel god praksis at

inddrage skolens leder i underretningen, så underretnin-

gen sker i et samarbejde mellem fagpersonen og skolens

leder, men underretningspligten opfyldes ikke ved blot at

opfordre nærmeste leder til at informere kommunen.

Med særlig støtte sigtes primært til støtte efter service-

lovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Det er

således først, når barnet eller den unge antages at have

et behov for særlig støtte efter servicelovens regler, at

underretningspligten indtræder, dvs. i de tilfælde, hvor

almensystemets redskaber ikke er tilstrækkelige. Hvis der

er tale om vold og overgreb, skal der altid underrettes.

Følgende regler gælder også på tværs af folkeskole og

privat- og friskoler:

• Den, der underretter, er ikke part i sagen.

• Kommunen skal senest seks hverdage efter modtagelse

af en underretning sende en kvittering for modtagelsen

af underretningen.

• Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal

kommunen som udgangspunkt orientere fagpersoner,

der har underrettet, om, hvorvidt der igangsættes en

børnefaglig undersøgelse eller foranstaltninger for

barnet eller den unge.

• Hvis oplysninger om, hvilken hjælp/støtte der er sat i

værk for barnet, har væsentlig betydning for den støtte,

som underretter kan yde barnet, kan kommunen oplyse

dette.

Ansatte på privat- og friskoler har

skærpet underretningspligt over for

kommunen

Ansatte ved privat- og friskoler og andre fagpersoner, som

er i kontakt med elever fra privat- og friskoler, har derud-

over skærpet underretningspligt, som betyder, at de har

pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, der giver

formodning om, at et barn eller ung under 18 år:

• Har behov for særlig støtte.

• Har været udsat for overgreb.

Derudover kan skolefravær give anledning til at overveje,

om et barn eller ung har brug for særlig støtte, og om der i

den forbindelse skal foretages en underretning.

Underretningen skal ske til elevens

bopælskommune

Underretningen skal indgives til den kommunale forvalt-

ning i barnets bopælskommune. Hvis man er i tvivl om

barnets bopælskommune, er det altid bedre at underrette

’den forkerte’ kommune eller to kommuner, end ikke at

underrette.

Kommunen har 24 timer til at vurdere, hvorvidt barnet

eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der

på baggrund af dette skal iværksættes akutte foranstalt-

ninger.

Underretningen kan også gives direkte til Ankestyrelsen.

Det kan fx ske i tilfælde, hvor personen, der underretter,

oplever, at der i kommunen ikke iværksættes tilstrække-

lige foranstaltninger for at hjælpe barnet eller den unge.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Vidste du, at…

De frie grundskolers foreninger, daværende Social-,

Børne- og Integrationsministeriet, KL og daværen-

de Undervisningsministeriet lancerede i september

2013 vejledningen ”Den professionelle bekymring”

til privat- og friskoler. Vejledningen vedrører ind-

satser for børn og unge, der mistrives og har behov

for særlig støtte. Indholdet i vejledningen handler

om underretningspligt og samarbejde med kommu-

nerne om børn og unge.

Find vejledningen på www.friskoler.dk

En ny og opdateret vejledning er i øjeblikket under

udarbejdelse.

for tavshedspligten. Som ansat på en privat- eller friskole

skal du derfor altid underrette, hvis du er bekymret for,

at et barn ikke trives og kan have behov for særlig støtte.

Du tilsidesætter dermed ikke din tavshedspligt ved at

underrette kommunen om et barns private forhold. På

samme måde forhindrer databeskyttelsesloven eller data-

beskyttelsesforordningen heller ikke ansatte på privat-

og friskoler i at overholde deres underretningspligt over

for kommunen.

Tavshedspligt over for forældre afhæn-

ger af hensynet til barnet

Er der tale om en person under 18 år, har ansatte på privat-

og friskoler som udgangspunkt ikke tavshedspligt i forhold

til forældrene. Tavshedspligt over for forældrene kan imid-

lertid være nødvendig, hvis det er afgørende af hensyn til

barnets forhold. Det kan fx være tilfældet, hvis videre-

givelse af fortrolige oplysninger til forældrene kan give

anledning til alvorlige konflikter mellem barnet og foræl-

drene.

Endelig skal ansatte på privat- og friskoler være opmærk-

somme på, at der er en række tilfælde, hvor skolen ikke

har pligt til at drøfte en eventuel underretning til kommu-

nen med forældrene. Det gælder i tilfælde, hvor en mistan-

ke om overgreb retter sig mod barnets eller den unges for-

ældre, eller hvor der er mistanke om en æresrelateret

konflikt, fx tvangsægteskab, genopdragelsesrejser eller

social kontrol.

Underretningspligt går forud for

tavshedspligt

Bestyrelse, ledere og ansatte ved privat- og friskoler er

normalvis omfattet af tavshedspligt. Det betyder, at du

som ansat ved privat- og friskoler har pligt til ikke at ud-

nytte, videregive eller viderefortælle fortrolige oplys-

ninger om børn, unge og deres familier, som du er blevet

bekendt med gennem dit arbejde.

Det er dog muligt at lempe tavshedspligten, når udvekslin-

gen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller

forebyggende samarbejde om børn og unge, der mistrives,

eller hvis det er nødvendigt for det kriminalitetsforebyg-

gende samarbejde. Underretningspligten går altid forud

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bekendtgørelse af lov om social service kapitel 11

Dette kapitel af serviceloven handler om særlig støtte til

børn og unge.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om underretningspligt

Bekendtgørelse af lov om social service § 153, nr. 1, 2 og 4

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offent-

ligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de

under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til

eller grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for

særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for

særlig støtte på grund af de vordende forældres

forhold,

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for

overgreb.

Bekendtgørelse af lov om social service § 154

§ 154.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung un-

der 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsæt-

tes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever

under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i

fare, har pligt til at underrette kommunen.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 5, stk. 10

Stk. 10.

Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om

inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for

bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt

de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1.

Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

efter lov om social service § 1, stk. 1, nr. 2 og stk. 2

Følgende personer har underretningspligt over for

kommunen efter stk. 2:

2) Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler

Stk. 2.

Underretningspligten foreligger, når personerne

under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller

grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for

særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund

af de vordende forældres forhold, eller

3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat

for vold eller andre overgreb.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Anbringelse uden for hjemmet

Kommunen kan anbringe et barn eller ung uden for hjem-

met, hvis det vurderes, at barnet har brug for særlig støtte.

Anbringelse uden for hjemmet betyder, at barnet ikke læn-

gere skal bo hos forældre eller anden primær omsorgsgi-

ver. En anbringelse er en indgribende foranstaltning, der

sker på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. Anbrin-

gelsen kan ske både med eller uden forældrenes samtykke.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om underretningspligt

Bekendtgørelse af lov om social service § 66,

stk. 1, nr. 8

§ 66.

Anbringelsessteder for børn og unge

kan være:

8) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie

grundskoler med kostafdeling.

Bekendtgørelse af lov om social service § 68 b, stk. 1

§ 68 b.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse

om valg af konkret anbringelsessted i overensstem-

melse med handleplanen, jf. § 140, eller forbed-

ringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Samtidig med valg af an-

bringelsessted skal der tages stilling til barnets eller

den unges skolegang. Er anbringelsesstedet belig-

gende i en anden kommune end barnets eller den

unges opholdskommune, har opholdskommunen

pligt til at underrette den stedlige kommune forud

for anbringelsen.

Kommunen skal tage stilling til barnets

skolegang, når de vælger anbringelses-

sted

Når et barn anbringes uden for hjemmet, skal kommunen

tage stilling til barnets eller den unges skolegang, når den

skal vælge anbringelsesstedet. Det er kommunens ansvar

at overveje barnets skolegang og indtænke den i anbringel-

sesprocessen.

Hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune, bliver

denne kommune til barnets bopælskommune og dermed

overgår ansvaret for barnets skolegang til denne kommu-

ne. Den anbringende kommune skal dog huske at informe-

re den nye bopælskommune om barnets skolegang.

Vidste du, at…

En privat- eller friskole med kostafdeling kan

anvendes som anbringelsessted uden for hjemmet

for børn og unge, hvis skolen er godkendt til det.

Ophold på privat- og friskoler med kostafdeling kan

også iværksættes som en forebyggende foranstalt-

ning. I sådanne tilfælde skal skolen ikke nødvendig-

vis være godkendt som anbringelsessted, men skal

kunne give den støtte, som barnet eller den unge

har brug for.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning skal i visse tilfælde tilbydes til

tosprogede børn i Danmark, hvis børnene er fra et hjem,

hvor der fortrinsvist tales et andet sprog end dansk.

og som er tilskudsberettigede og tosprogede elever, som

har behov for støtteundervisning. For elever, der indmel-

des efter 5. september, kan der ansøges om tilskud efter-

følgende.

Privat- og friskoler kan selv tilbyde

modersmålsundervisning

Hvis privat- og friskoler ikke selv tilbyder undervisning i

modersmålet, skal de henvise elever til modersmålsunder-

visning, som tilbydes til folkeskoleelever.

En privat- eller friskole kan alene henvise elever til mo-

dersmålsundervisning i folkeskolen i de tilfælde, hvor kom-

munen er forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning.

Kommunen har pligt til at tilbyde undervisningspligtige

børn, som forsørges af en person, der er bosiddende i Dan-

mark og er statsborger i en anden EU- medlemsstat eller i

en stat, der er omfattet af EØS-aftalen (Island, Norge, og

Liechtenstein), undervisning i den pågældende stats offi-

cielle sprog. Forpligtigelsen gælder desuden for børn, hvor

færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog i hjemmet.

I tilfælde, hvor ovenstående parametre gør sig gældende,

er det et krav til kommunen, at den skal tilbyde moders-

målsundervisning, hvis der i kommunen er minimum 12

elever, der skal have undervisning i samme sprog, og kom-

munen har mulighed for at tilknytte en lærer med de rette

kompetencer.

Hvis det ikke er muligt for kommunen at tilknytte en lærer

med de rette kompetencer, skal kommunen henvise til en

nabokommune, som udbyder undervisning i modersmålet.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til vedrørende

modersmålsundervisning

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. § 3, stk. 3

Skolen henviser tosprogede elever til den under-

visning i deres modersmål, som skal etableres for

folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder

denne undervisning.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. § 23, nr. 3

§ 23.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller

elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende

tilskud:

3) Tilskud til specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand samt til særlig støtteunder-

visning i dansk af tosprogede elever

Bekendtgørelse af folkeskolens modersmålsundervis-

ning § 1

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde undervisnings-

pligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosid-

dende person, der er statsborger i en anden med-

lemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der

er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde, undervisning i den pågæl-

dende stats officielle sprog, jf. dog § 3, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde

undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller

grønlandsk benyttes som talesprog, undervisning

i færøsk henholdsvis grønlandsk, jf. dog § 3,

stk. 1, 2. pkt.

Privat- og friskoler kan søge tilskud til

støtteundervisning i dansk

Det er muligt for privat- og friskoler at ansøge kommunen

om tilskud til støtteundervisning i dansk.

Ifølge kapitel 4 i friskoleloven kan privat- og friskoler også

søge tilskud til støtteundervisning i dansk hos Fordelings-

sekretariatet for Friskoler og Private Grundskoler. Ansøg-

ningen om tilskud skal sendes til Fordelingssekretariatet

inden den 1. oktober.

Der ansøges om tilskud for de elever, der er indmeldt på

privat- og friskoler, pr. 5. september i det pågældende år,

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Særlige tilbud om

grundskoleunder-

visning til visse

tosprogede elever

Privat- og friskoler kan optage elever i et særligt tilbud om

grundskoleundervisning for tosprogede elever i den under-

visningspligtige alder. Det særlige tilbud gives, når elevens

bopælskommune vurderer, at eleven har et væsentligt

behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som

andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for eleven

at deltage i tilbuddet. I et sådant tilbud optager privat- og

friskoler også elever, der er henvist efter folkeskolelovens

§ 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4.

Hvis en skole – det gælder både privat- og friskoler og

folkeskoler – vurderer, at en elev har brug for en særlig

indsats, skal skolen rette henvendelse til PPR (se afsnit om

PPR). Det er PPR, der foretager en vurdering af, hvilken

type indsats eleven har brug for. Hvis PPR vurderer, at

eleven vil have gavn af støtteundervisning i dansk, kan

privat- eller friskolen oprette et tilbud, hvor de udbyder

grundskoleundervisning for tosprogede elever.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til vedrørende særlige

tilbud om grundskoleundervisning

til visse tosprogede elever

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. §§ 36 g – 36 h

§ 36 g.

En fri grundskole kan optage elever i et sær-

ligt tilbud om grundskoleundervisning for tosproge-

de elever i den undervisningspligtige alder. I sådan

et tilbud optager skolen tillige elever, der er henvist

efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og

som er omfattet af stk. 2.

Stk. 2.

Skolen giver tilbud efter stk. 1 til elever, når

elevens bopælskommune vurderer, at eleven har

et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af

undervisning i dansk som andetsprog, og at det er

pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud

efter stk. 1.

Stk. 3.

En elevs deltagelse i et tilbud efter stk. 1

ophører, når elevens bopælskommune vurderer, at

eleven kan deltage i almindelig grundskoleunder-

visning, dog senest efter 2 års forløb.

§ 36 h.

Skolen og kommunalbestyrelsen indgår

overenskomst om rammer for optagelse af elever

med bopæl i kommunen i tilbud efter § 36 g og om

kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter

hermed.

Stk. 2.

Skolens udgifter ved tilbud efter § 36 g

dækkes af kommunale tilskud eller andre indtæg-

ter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og

forældrebetaling. Skolen fører et særskilt regnskab

for ordningen. Dette er en del af skolens samlede

regnskab, jf. § 24.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen m.v. § 22, nr. 3

og stk. 4

§ 22.

En kommunalbestyrelse kan efter overens-

komst med en anden kommune eller den pågælden-

de skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning,

jf. § 20, stk. 1 og 2, i3) en anmeldt fri grundskole.

Stk. 4.

Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte sko-

ler af børn og unge kan kun ske med forældrenes

samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i

henhold til stk. 5.

Privat- og friskoler kan søge midler

gennem kommunen

Privat- og friskoler og kommunen indgår overenskomst om

rammerne for at optage elever i tilbuddet om støtteunder-

visning i dansk og om kommunens tilskud til privat- eller

friskolens udgifter i forbindelse med tilbuddet. Privat- og

friskoler skal føre et særskilt regnskab for tilbuddet, som

dog er en del af skolens samlede regnskab.

Skolens udgifter ved særlige tilbud om grundskoleunder-

visning til tosprogede elever skal dækkes fuldt ud af kom-

munale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige

tilskud efter kapitel 4 i friskoleloven og forældrebetaling.

Det indebærer, at de særlige tilbud om grundskoleunder-

visning til tosprogede elever skal finansieres fuldt ud ved

de kommunale tilskud og andre indtægter. Der må ikke op-

kræves forældrebetaling af forældre til børn, der deltager

i undervisning i tilbuddene. Skolen skal føre et særskilt

regnskab for indtægter og udgifter for de særlige tilbud.

Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Barnets sundhed og helbred

Det er en pligt for alle kommuner at tilbyde gratis sund-

hedsvejledning til alle børn og unge uanset skoleform.

For børn og unge i den undervisningspligtige alder tilbydes

to forebyggende helbredsundersøgelser ved læge eller

sundhedsplejerske. Desuden skal alle børn og unge under

18 år tilbydes gratis forebyggende og behandlende tand-

pleje i den kommune, hvor de er bosat.

Det er kommunen, der har ansvar for, at alle børn og unge

under 18 med bopæl i kommunen bliver tilbudt denne

gratis sundhedsvejledning og tandpleje.

Det er op til kommunen, hvordan indsatsen koordineres.

I nogle kommuner opfyldes forpligtelsen om sundhedsvej-

ledning og forebyggende helbredsundersøgelser fx ved,

at en sundhedsplejerske er fysisk til stede på privat- og

friskoler 2-4 gange om måneden.

Kommunen skal tilbyde børn med særlige behov en ud-

videt indsats. En udvidet indsats kan bestå af øget rådgiv-

ning eller yderligere forebyggende undersøgelser ved læge

eller sundhedsplejerske.

Bekendtgørelse af sundhedsloven § 127

Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18

år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og

behandlende tandpleje.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om barnets sundhed og helbred

Bekendtgørelse af sundhedsloven § 121

Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlags-

fri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse

ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i

den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyg-

gende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundheds-

plejerske.

Bekendtgørelse af sundhedsloven § 122

Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn

og unge med særlige behov en øget indsats indtil under-

visningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt

yderligere forebyggende undersøgelser ved sundheds-

plejerske eller læge.

Bekendtgørelse af lov om social service § 49 a, stk. 1 - 3

§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-

hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i

den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem,

Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden

for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes ud-

veksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et

barns eller en ung persons personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødven-

dig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om

udsatte børn og unge.

Stk. 2.

Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en

eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller

en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan

der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndighe-

der og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende

møde.

Stk. 3.

Selvejende eller private institutioner, private klinik-

ker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder,

der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndig-

heder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplys-

ninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Privat- og friskolers forpligtelser i forhold

til videregivelse af oplysninger om under-

visningspligtige elever

Privat- og friskoler er forpligtede til at reagere over for en

elevs udeblivelse fra undervisning eller udmeldelse af sko-

len. I sådanne tilfælde skal privat- og friskoler dele relevant

information med kommunen.

Udeblivelse

Det er ledelsen på den enkelte privat- eller friskole, der

har ansvar for at påse, at de undervisningspligtige elever

deltager i undervisningen. Hvis en elev udebliver fra un-

dervisningen, kan privat- eller friskolens ledelse forlange,

at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden

til elevens udeblivelse.

Skolelederen skal skride ind, hvis en elevs fravær er be-

kymrende højt, eller hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt

eleven opfylder undervisningspligten – dvs. modtager

undervisning, der står mål med kravene i folkeskolen.

Sygdom

Sygdom er en lovlig udeblivelsesgrund fra undervisningen.

Hvis udeblivelsen skyldes, at eleven har været syg i mere

end to uger, kan privat- eller friskolens ledelse forlange

at se en gyldig lægeattest. Det er derudover privat- og fri-

skolens ansvar at sørge for undervisning af elever, der

gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til

deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Udmeldelse

Skolen skal snarest muligt oplyse elevens bopælskommu-

ne, hvis en undervisningspligtig elev udmeldes af skolen i

løbet af skoleåret.

Manglende opfyldelse af undervisningspligten

Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, skal sko-

lens leder indberette det til kommunen i elevens bopæls-

kommune.

udveksles de oplysninger, der er nødvendige og relevante i

forhold til en elevs manglende opfyldelse af undervisnings-

pligten eller udmeldelse af skolen. Udvekslingen skal ske

inden for de gældende regler om behandling af person-

data. Særligt med hensyn til videregivelse af oplysninger

om en elevs udeblivelse fra undervisningen eller mang-

lende opfyldelse af undervisningspligten skal skolen være

opmærksom på, at der er retlige forpligtelser, der påhviler

skolen, hvor der ikke kræves samtykke ved sådan videre-

givelse af personoplysninger fra den unge eller, for unge

under 18 år, forældremyndighedsindehaveren.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der stilles en række krav til

privat- og friskoler, som registrerer, opbevarer og behand-

ler personoplysninger, herunder om oplysningspligt over-

for den registrerede. Du kan læse mere om disse krav i

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Vidste du, at…

De frie skoleforeninger har udarbejdet en vejled-

ning til privat- og friskoler, herunder efterskoler

og højskoler, om beskyttelse af persondata.

Find vejledningen på www.friskoler.dk

Husk årlig oversigt til kommunerne

Privat- og friskoler skal hvert år sende elevernes bopæls-

kommuner en oversigt over alle børn i kommunen, som pr.

5. september det pågældende år er tilmeldt deres privat-

eller friskole. Derudover skal de oplyse, om børnene sam-

tidig er tilmeldt fritidsordning ved privat- og friskolerne.

Oversigten skal indeholde elevernes personnumre, og

hvorvidt de er undervisningspligtige.

Vær påpasselig med personoplysninger

Det vil i forbindelse med videregivelse af oplysninger om

en elevs manglende opfyldelse af undervisningspligten

eller udmeldelse af skolen være nødvendigt at udveksle

personoplysninger om eleven mellem privat- og friskoler

og de kommunale forvaltninger. Det er vigtigt, at der kun

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets

løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens

bopælskommune.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om privat- og friskolers forpligtelser

i forhold til videregivelse af

oplysninger om undervisnings-

pligtige elever

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. § 3, stk. 1, nr. 4

§ 3.

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af

børne- og undervisningsministeren,

4) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid

på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller

velfærd ikke kan undervises i skolen.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 6, stk. 2.

Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever

deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene

giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs ude-

blivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom

af mere end to ugers varighed, kan skolens leder forlange

lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningsplig-

ten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen

i elevens bopælskommune.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 37, stk. 1-2

§ 37.

Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskom-

muner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som

pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der

samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne.

Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes

personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisnings-

pligtige.

Bekendtgørelse af lov om folkeskole § 32-33

§ 32.

Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisnings-

pligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes

af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning.

Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i

mindst 6 måneder.

§ 33.

Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i

undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en under-

visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves

i folkeskolen.

Databeskyttelsesloven § 6, stk. 3

§ 6.

Behandling af personoplysninger må finde sted, hvis

mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Stk. 3.

Er barnet under 13 år, er behandling kun lovlig, hvis

og i det omfang samtykke gives eller godkendes af inde-

haveren af forældremyndigheden over barnet.

Databeskyttelsesforordningen

Der henvises i forbindelse med videregivelse af oplysnin-

ger om undervisningspligtige elever til følgende artikler og

kapitler i Databeskyttelsesforordningen:

Artikel 4, nr. 7 og 8; 5; 24; 25 og 32.

Kravene til hhv. data-

ansvarlig og databehandler.

Artikel 5.

Databeskyttelsesforordningens overordnede

principper for behandling af personoplysninger, herunder

dataminimering.

Artikel 6.

Reglerne for behandling af almindelige person-

oplysninger.

Artikel 7.

Betingelser for samtykke.

Artikel 9.

Reglerne for behandling af følsomme person-

oplysninger.

Kapitel 3.

De registreredes rettigheder, herunder artikel 13

og 14 om den obligatoriske oplysningspligt ved behandling

af personoplysninger og artikel 15 om den registreredes

indsigtsret.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Overgang fra daginstitution

til skole

Overgangen fra daginstitution til skole er vigtig i sam-

arbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale

forvaltning. Her kan fx opstå spørgsmål om overdragelse af

information, herunder personoplysninger, fra børnehave til

skole, spørgsmål om pasningsgaranti for de elever, der skal

starte på en privat- eller friskole, der ikke tilbyder fritids-

ordning op til skolestart, og/eller spørgsmål om procedu-

rer, når et barns skolegang skal udsættes.

Vær påpasselig med personoplysninger

ved overgang fra daginstitution til skole

Som led i samarbejdet om overgangen mellem daginstitu-

tion og skole vil der ofte opstå situationer om håndtering

af personoplysninger vedrørende (kommende) elever.

Personoplysninger er enhver form for information om en

identificeret eller identificerbar fysisk person, fx et navn,

et identifikationsnummer, en adresse m.v.

Hvis daginstitutionen, kommunen eller privat- eller frisko-

len ønsker at behandle personoplysninger, skal det sikres,

at det sker til et sagligt og lovligt formål. Ved behandling

forstås i denne sammenhæng fx indsamling, registrering,

systematisering, opbevaring eller videregivelse.

Ud over formålet skal det også sikres, at der er et hjem-

melsgrundlag, et såkaldt retsligt grundlag for behand-

lingen. Kravet om hjemmelsgrundlag gælder også, hvis

en daginstitution skal videregive oplysninger om en kom-

mende elev og elevens forhold til privat- eller friskolen,

og når der indmeldes og registreres en ny elev på en

privat- eller friskole.

Kravene til hjemmelsgrundlag varierer med karakteren af

personoplysningerne. Kravene til behandling af personop-

lysninger er således mere strikse, hvis de personoplysnin-

ger, der skal behandles og/eller videregives, er følsomme

personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforord-

ningen. Kravene til hjemmelsgrundlag er omvendt mindre,

hvis der er tale om behandling af almindelige personoplys-

ninger.

Der er obligatorisk oplysningspligt over for den person,

som privat- eller friskolen behandler personoplysninger

om, både når der indsamles oplysninger hos personen selv,

eller hvis personoplysningerne er indsamlet på anden vis.

Det betyder, at privat- og friskoler skal oplyse eleven og

elevens forældre om en række forhold, der knytter sig til

behandlingen af personoplysninger.

Findes der ikke et andet hjemmelsgrundlag til at behandle

personoplysningerne, kan der anvendes samtykke. Der

skal normalvis gives samtykke fra den person, oplysninger-

ne relaterer sig til, ved videregivelse af personoplysninger.

Hvis der er tale om en elev under 18 år, er det elevens

forældre, der skal give samtykke. Et samtykke kan tilbage-

kaldes.

Kommunen har ansvaret for at skabe

sammenhæng for barnet i overgangen

mellem dagtilbud og skole

For at leve op til kravet i dagtilbudsloven om at skabe sam-

menhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem

dagtilbud og skole, er kommunen ansvarlig for at fastsætte

retningslinjer for videregivelse af relevante oplysninger i

forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole.

For at skabe den bedste overgang for børnene kan den

modtagende privat- eller friskole og den afgivende dagin-

stitution med fordel indgå i et forpligtende samarbejde. Fx

kan skolen selv kontakte den pågældende daginstitution

og bede om at få overdraget information om eleven. Ligele-

des kan daginstitutionen med fordel selv kontakte og indgå

samarbejde med den modtagende skole i forhold til fx at

overdrage relevante oplysninger. Det kræver forældrenes

samtykke, samt at skole og daginstitution er opmærk-

somme på og følger reglerne for forsvarlig behandling af

personoplysninger – læs mere i afsnittet nedenfor.

Relevante oplysninger kan fx indbefatte information fra

sprogvurderingstesten. Der skal foretages sprogvurdering

af børn i dagtilbud omkring 3-årsalderen, hvis der er en

formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimu-

lering (tidligere var det obligatorisk for alle børn, men det

er det ikke længere). For børn, der ikke går i dagtilbud, skal

der gennemføres en sprogvurdering i 3-årsalderen.

Derudover anvender mange kommuner og daginstitutio-

ner forskellige strukturerede og systematiske metoder, fx

SMTTE-modellen, til dialoger i forbindelse med overgang

fra dagtilbud til skole. Sådanne metoder kan i forbindelse

med overgangen give privat- og friskoler et indblik i børne-

nes sociale, kognitive og motoriske kompetencer.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Oversigten over mulige behandlingsgrundlag ved såvel

almindelige ikke-følsomme personoplysninger som føl-

somme personoplysninger nævner også samtykke som et

muligt behandlingsgrundlag.

Som offentlig myndighed er det dog vigtigt at notere sig,

at databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning

nr. 43 fastslår, at samtykke ikke bør udgøre et gyldigt

behandlingsgrundlag ved behandling af personoplysninger,

hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede og

den dataansvarlige – og at dette navnlig gælder, hvis den

dataansvarlige er en offentlig myndighed, og det derfor er

usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensyn-

tagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den

specifikke situation.

Kommuner bør derfor som udgangspunkt tage afsæt i

andre behandlingsgrundlag end samtykke, når de ønsker

at behandle, herunder videregive, børns personoplysnin-

ger, medmindre behandlingen sker på et område, hvor der

gælder særlige regler, som fastsætter krav til behandling

af oplysninger med samtykke (som fx i sundhedsloven).

Forældrene har ligeledes en række rettigheder, herunder

bl.a. retten til at anmode privat- eller friskolen om indsigt,

berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af

personoplysninger, der omhandler forældrene selv og

barnet. De har også ret til at gøre indsigelse mod behand-

lingen, herunder videregivelsen.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der stilles en række krav til

privat- og friskoler, som registrerer, opbevarer og behandler

personoplysninger

Det betyder, at den dataansvarlige part – privat- og

friskoler – skal sikre:

1. At personoplysningerne behandles lovligt,

rimeligt og gennemsigtigt.

2. At personoplysningerne behandles til det

formål, de oprindeligt er tiltænkt.

3. At der ikke behandles flere oplysningerne

end nødvendigt.

4. At de personoplysninger, der behandles, er

korrekte.

5. At de ikke behandles længere end nødvendigt.

6. At personoplysningerne behandles på en

sådan måde, at deres integritet og fortrolig-

hed bevares.

7. At ovenstående kan påvises gennem

dokumentation.

Samtidig skal det kunne påvises, at privat- og fri-

skoler har efterlevet databeskyttelsesforordningen.

Der skal sikres dokumentation for behandlingen

af personoplysningerne.

Det skal desuden sikres, at personoplysningerne

er beskyttet med passende tekniske og organisato-

riske sikkerhedsforanstaltninger, således dataenes

fortrolighed, integritet og tilgængelighed bevares.

Det betyder, at der skal foretages en risikovurde-

ring, der kan identificere, hvilket niveau af beskyt-

telse der er passende. Det gøres gennem teknisk

sikkerhed (fx firewalls, kryptering, passwordbeskyt-

telse på klienter, systemer og dokumenter, privacy-

filtre mm.) og organisatorisk sikkerhed (fx politik-

ker, oplæring, instrukser mm.).

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Vidste du, at…

De frie skoleforeninger har udarbejdet en vejled-

ning til privat- og friskoler, herunder efterskoler og

højskoler, til skolerne om beskyttelse af person-

data. Find vejledningen på www.friskoler.dk

Kommunen skal tilbyde pasning til

kommende elever på privat- og friskoler,

der ikke har fritidsordning før skolestart

Det er kommunen, der har ansvar for at tilbyde alders-

svarende tilbud under den kommunale forsyning til alle

børn i kommunen, herunder elever, der skal starte på en

privat- eller friskole, som ikke tilbyder fritidsordning op til

skolestart i privat- eller friskolen. Kommunen kan derfor

tilbyde, at barnet bliver i den pågældende daginstitution

indtil skolestart i privat- eller friskolen.

Privat- og friskoler kan også etablere daginstitutioner,

private daginstitutioner og heltidsfritidsordninger til børn,

der ikke er begyndt i børnehaveklasse eller i perioden op til

start i børnehaveklasse, hvor bopælskommunen begynder

overflytning fra kommunale børnehaver til folkeskolens

skolefritidsordninger. Perioden kan for det enkelte barn

højest løbe fra det tidspunkt, hvor barnets bopælskommu-

ne begynder overflytning af barnets kommunale dagtilbud

til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet

begynder i privat- eller friskolens børnehaveklasse.

Det er skolens bestyrelse, der har den overordnede ledelse

af pasningsordningen. I forbindelse med ordningen gælder

en række økonomiske regler:

• Kommunen kan yde tilskud til dette. Tilskuddet betales

direkte til skolen.

Udveksling af oplysninger i det fore-

byggende arbejde

Ved overgange kan der videndeles om private forhold ved-

rørende et barn eller en ungs personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis informationen anses som nødvendig

i forhold til det forebyggende og tidlige arbejde om udsatte

børn og unge. Udveksling af oplysninger om et konkret

barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige

tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem

de myndigheder og institutioner, der løser opgaver inden

for området for udsatte børn og unge, ved et opfølgende

møde.

Når et barns skolegang

skal udsættes

Kommunen kan efter forældrenes anmodning

eller med deres samtykke godkende, at et barns

skolegang udsættes til et år efter undervisnings-

pligtens indtræden, når det er begrundet i barnets

udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet

går i børnehave. Der er ikke fra central side fastsat

retningslinjer for, hvordan vurderingen skal fore-

tages, og det kan derfor variere fra kommune til

kommune, hvordan procedurer for skoleudsættelse

er fastlagt.

• Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommu-

nale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter

ved ordningen.

• Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen.

Regnskabet skal være en del af skolens samlede

regnskab.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

LOVE OG REGLER,

I bør kende

i forbindelse med overgang fra

daginstitution til skole

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 36 a og § 36 b, stk. 1, 2 og 4

§ 36 a.

Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i

børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og

private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler.

Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatin-

stitution eller private pasningsordning påhviler skolens

bestyrelse.

Stk. 2.

Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle

private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgif-

ter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebe-

taling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle

direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter

stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstituti-

on eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt

budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet

skal være en del af skolens samlede regnskab.

§ 36 b.

En fri grundskole kan optage børn i en heltidssko-

lefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens

børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst

løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i bar-

nets bopælskommune begynder overflytning af børn fra

barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritids-

ordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles

børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede

ledelse af ordningen.

Stk. 2.

Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne

i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen.

Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal

sammen med eventuelle kommunale og private tilskud

dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen

skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet

skal være en del af skolens samlede regnskab.

Stk. 4.

Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne

i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen.

Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommu-

nale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter

til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for

ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede

regnskab, jf. § 24.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 34 stk. 1 og 2

§ 34.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i

det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den

31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i

det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet

uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33,

stk. 2-9.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes

anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende,

at et barns undervisning udsættes til et år efter undervis-

ningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets

udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages

i en børnehave.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

til børn og unge § 3 a stk. 3, nr. 3

§ 3 a, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsæt-

telsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe

sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen

mellem tilbud fastsætte retningslinjer om:

3) videregivelse af relevante oplysninger ved børns over-

gange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud

til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

til børn og unge § 11

Kommunen har ansvaret for, at der gennemføres en sprog-

vurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i

et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller

andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan

have behov for sprogstimulering.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der

gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen

omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk.

3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre

en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til

barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og

som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen,

jf. 1. pkt., eller 2-årsalderen, jf. stk. 4.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud Bekendt-

gørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

unge § 23

§ 23.

Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud

indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten

begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud

for undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning

eller starter i børnehaveklasse.

Stk. 3.

Selvejende eller private institutioner, private klinik-

ker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder,

der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndig-

heder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplys-

ninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Databeskyttelsesloven § 6, stk. 3

§ 6.

Behandling af personoplysninger må finde sted, hvis

mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Stk. 3.

Er barnet under 13 år, er behandling kun lovlig, hvis

og i det omfang samtykke gives eller godkendes af inde-

haveren af forældremyndigheden over barnet.

Databeskyttelsesforordningen

Der henvises i forbindelse med overgang fra daginstitution

til skole til følgende artikler og kapitler i Databeskyttelses-

forordningen:

Artikel 4, nr. 7 og 8; 5; 24; 25 og 32.

Kravene til hhv.

dataansvarlig og databehandler.

Artikel 5.

Databeskyttelsesforordningens overordnede

principper for behandling af personoplysninger,

herunder dataminimering.

Artikel 6.

Reglerne for behandling af almindelige

personoplysninger.

Artikel 7.

Betingelser for samtykke.

Artikel 9.

Reglerne for behandling af følsomme person-

oplysninger.

Kapitel 3.

De registreredes rettigheder, herunder artikel 13

og 14 om den obligatoriske oplysningspligt ved behandling

af personoplysninger og artikel 15 om den registreredes

indsigtsret.

Bekendtgørelse af lov om social service § 49 a, stk. 1 - 3

§ 49 a.

Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-

hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i

den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem,

Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden

for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes

udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende

et barns eller en ung persons personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødven-

dig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om

udsatte børn og unge.

Stk. 2.

Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en

eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller

en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan

der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndighe-

der og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende

møde.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Overgange i forbindelse med

skoleskift

Overgange mellem skoler kan ske i forbindelse med skole-

skift, fx mellem privat- og friskole og folkeskole, mellem

privat- og friskoler eller mellem en privat- eller friskole og

folkeskole eller anden kommunal grundskole i forbindelse

med start i 10. klasse.

I den forbindelse er der en række opmærksomhedspunk-

ter, som privat- og friskoler, kommunale forvaltninger samt

evt. modtagende eller afgivende kommunale folkeskoler

skal huske på.

elever. Personoplysninger er enhver form for information

om en identificeret eller identificerbar fysisk person, fx et

navn, et identifikationsnummer, en adresse, m.v.

Hvis skolen ønsker at behandle personoplysninger, skal

det sikres, at det sker til et sagligt og lovligt formål. Ved

behandling forstås i denne sammenhæng fx indsamling,

registrering, systematisering, opbevaring eller videre-

givelse af personoplysninger. Du kan læse mere om formål

i Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.

Ud over formålet skal det også sikres, at der er et hjem-

melsgrundlag, et såkaldt retsligt grundlag for behand-

lingen. Kravet om hjemmelsgrundlag gælder også, hvis

en skole skal videregive oplysninger om en elev og

elevens forhold

Vær opmærksom på personoplysninger

ved skoleskift

Som led i samarbejdet om skoleskift vil der ofte opstå situ-

ationer om håndtering af personoplysninger vedrørende

Vær i øvrigt opmærksom på, at der stilles en række krav til

privat- og friskoler, som registrerer, opbevarer og behandler

personoplysninger

Det betyder, at den dataansvarlige part – privat- og

friskoler – skal sikre:

1. At personoplysningerne behandles lovligt,

rimeligt og gennemsigtigt.

2. At personoplysningerne behandles til det for-

mål, de oprindeligt er tiltænkt.

3. At der ikke behandles flere oplysningerne end

nødvendigt.

4. At de personoplysninger, der behandles, er

korrekte.

5. At de ikke behandles længere end nødvendigt.

6. At personoplysningerne behandles på en sådan

måde, at deres integritet og fortrolighed beva-

res.

7. At ovenstående kan påvises gennem dokumen-

tation.

Det skal ligeledes sikres, at personoplysningerne

er beskyttet med passende tekniske og organisa-

toriske sikkerhedsforanstaltninger, således datas

fortrolighed, integritet og tilgængelighed bevares.

Det betyder, at der skal foretages en risikovurde-

ring, der kan identificere, hvilket niveau af beskyt-

telse der er passende. Det gøres gennem teknisk

sikkerhed (fx firewalls, kryptering, passwordbeskyt-

telse på klienter, systemer og dokumenter, privacy-

filtre mm.) og organisatorisk sikkerhed (fx politik-

ker, oplæring, instrukser mm.)

Sidst men ikke mindst skal efterlevelsen af

Databeskyttelsesforordningen kunne påvises.

Det betyder, at der skal sikres dokumentation for

behandlingen af personoplysningerne.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

til en anden skole, og når der indmeldes og registreres en

ny elev på en privat- eller friskole.

Kravene til hjemmelsgrundlag varierer med karakteren

af personoplysningerne. Kravene til behandling af person-

oplysninger er således mere strikse, hvis de personoplys-

ninger, der skal behandles og/eller videregives, er følsom-

me personoplysninger i henhold til Databeskyttelses-

forordningen. Kravene til hjemmelsgrundlag er omvendt

mindre, hvis der er tale om behandling af almindelige

personoplysninger.

Der er obligatorisk oplysningspligt over for den person,

som privat- eller friskolen behandler personoplysninger

om, både når der indsamles oplysningerne hos personen

selv, eller hvis personoplysningerne er indsamlet på anden

vis. Det betyder, at privat- og friskoler skal oplyse eleven

og elevens forældre om en række forhold, der knytter sig

til behandlingen af personoplysninger.

Findes der ikke et andet hjemmelsgrundlag til at behandle

personoplysningerne, kan der anvendes samtykke. Der

skal normalvis gives samtykke fra den person, oplysninger-

ne relaterer sig til, ved videregivelse af personoplysninger.

Hvis der er tale om en elev under 18 år, er det elevens for-

ældre, der skal give samtykket. Samtykket kan tilbagekal-

des.

Forældre og større børn har desuden en række rettigheder,

herunder bl.a. retten til at anmode skolen om indsigt,

berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af

personoplysninger, der omhandler forældrene selv eller og

barnet. De har også ret til at gøre indsigelse mod behand-

lingen, herunder videregivelsen.

Vidste du, at…

De frie skoleforeninger har udarbejdet en vejled-

ning til privat- og friskoler, herunder efterskoler

og højskoler, om beskyttelse af persondata.

Find vejledningen på www.friskoler.dk

Udveksling af oplysninger i det fore-

byggende arbejde

Ved skoleskift kan der videndeles både fra afgivende og

modtagendes skoles side om private forhold vedrørende

et barn eller en ungs personlige og familiemæssige om-

stændigheder, hvis informationen anses som nødvendig i

forhold til det forebyggende og tidlige arbejde om udsatte

børn og unge. Udveksling af oplysninger om et konkret

barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige

tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem

de myndigheder og institutioner, der løser opgaver inden

for området for udsatte børn og unge, ved et opfølgende

møde.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i

folkeskolen

Fraværsbekendtgørelsen, som gælder for elever i folke-

skolen

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

i forbindelse med skoleskift

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. § 5, stk. 10

Stk. 10.

Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om

inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for

bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de

tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1.

Databeskyttelsesloven § 6, stk. 3

§ 6.

Behandling af personoplysninger må finde sted, hvis

mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Stk. 3.

Er barnet under 13 år, er behandling kun lovlig, hvis

og i det omfang samtykke gives eller godkendes af inde-

haveren af forældremyndigheden over barnet.

Databeskyttelsesforordningen

Der henvises i forbindelse med overgange i forbindelse

med skoleskift til følgende artikler og kapitler i Data-

beskyttelsesforordningen:

Artikel 4, nr. 7 og 8; 5; 24; 25 og 32.

Kravene til hhv. data-

ansvarlig og databehandler.

Artikel 5.

Databeskyttelsesforordningens overordnede

principper for behandling af personoplysninger, herunder

dataminimering.

Artikel 6.

Reglerne for behandling af almindelige person-

oplysninger.

Artikel 7.

Betingelser for samtykke.

Artikel 9.

Reglerne for behandling af følsomme person-

oplysninger.

Kapitel 3.

De registreredes rettigheder, herunder artikel 13

og 14 om den obligatoriske oplysningspligt ved behandling

af personoplysninger og artikel 15 om den registreredes

indsigtsret.

Bekendtgørelse af lov om social service § 49 a, stk. 1 - 3

§ 49 a.

Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-

hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i

den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem,

Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden

for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes

udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende

et barns eller en ung persons personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødven-

dig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om

udsatte børn og unge.

Stk. 2.

Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en

eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller

en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan

der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndighe-

der og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende

møde.

Stk. 3.

Selvejende eller private institutioner, private klinik-

ker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder,

der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndig-

heder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplys-

ninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Overgang fra skole til

ungdomsuddannelse

Elever i folkeskolens 7.-10. klasse modtager vejledning om

valg af uddannelse og erhverv. Vejledningen skal sikre, at

unges valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle

unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse. Elever i folkeskolen skal desuden deltage i introduk-

tionskurser i 8. klasse, mens det er op til ledelsen på privat-

og friskoler, hvorvidt og i hvilken udstrækning deres elever

skal deltage i introduktionskurser.

Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud

fra elevernes faglige, personlige, sociale og praksisfaglige

forudsætninger. Uddannelsesparathedsvurderingen fore-

tages og indberettes af skolen, og den omfatter alle elever

i folkeskolen, herunder private- og friskoler. Vurderings-

processen starter i 8. klasse, og der følges op på vurderin-

gen i 9. og 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen

skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes

med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen

af 9. eller 10. klasse.

Privat- og friskoler kan tilbyde sine

elever vejledning selv eller gennem den

kommunale ungeindsats

Kommunen har ansvaret for at forestå vejledningen gen-

nem den kommunale ungeindsats.

En privat- eller friskole kan tilbyde sine elever vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Det kan gøres

via kommunens ungeindsats. Skolen kan også vælge at

forestå vejledningen selv. I sådanne tilfælde har skolens

leder ansvaret.

Privat- og friskoler bestemmer selv i, hvilket omfang elever-

ne deltager i introduktionskurser i 8. klasse og brobygning

i 9. og 10. klasse. Skolen arbejder sammen med kommunen

om koordinering og tilrettelæggelse af disse forløb.

Kommunen skal imødekomme et ønske

om vejledning fra privat- og friskoler

Hvis en privat- eller friskole ønsker, at eleverne skal mod-

tage vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

samt introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 9. og

10. klasse, kan skolen anmode kommunen om vejledning

og deltagelse i kurser og brobygning. Kommunen, hvor

skolen har adresse, skal imødekomme en anmodning fra

en privat- eller friskole og sørge for vejledning til skolens

elever fra og med 7. klasse. Kommunen skal indgå en aftale

med skolen om vejledning af skolens elever og deltagelse i

kurser og brobygning. Indsatsen koordineres i samarbejde

mellem kommunen og privat- eller friskolen.

Kommunen har mulighed for at lave forskellige ’vejlednings-

pakker’ for at leve op til forpligtelsen om at yde vejledning

til en privat- eller friskoles elever om valg af ungdomsud-

dannelse og erhverv. Vejledningen kan dække over flere

forskellige aktiviteter såsom individuel vejledning, kollek-

tiv vejledning, undervisningsforløb, proces om uddannel-

sesparathedsvurdering m.v. Der er ikke fastsat nærmere

bestemmelser om de specifikke vejledningsaktiviteter.

Tilbud til ikke-uddannelsesparate

elever

Elever, der i 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparate til

en eller flere kategorier af ungdomsuddannelser, som de

ønsker, skal have en målrettet vejlednings- og skoleindsats

for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat

til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse.

For elever, der ikke er uddannelsesparate til den ønskede

uddannelse i 9. klasse, og som ønsker at gå i 10. klasse,

skal det tilsvarende vurderes, hvad der skal sættes i gang

i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddan-

nelsesparat i løbet af 10. klasse.

Eleverne kan derudover tilbydes at deltage i brobygning til

ungdomsuddannelserne i 2-10 dage. Det er skolens leder,

der i samarbejde med kommunen fastsætter omfanget af

brobygningen. Hvis skolens leder i samråd med kommunen

vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat

uddannelse, kan eleven undtages fra brobygning. Elever i

9. klasse på privat- og friskoler kan også tilbydes brobyg-

ning under tilsvarende omstændigheder.

Kommunen er ansvarlig for den unges

uddannelsesplan

Det er kommunens ungeindsats, der er ansvarlig for den

unges uddannelsesplan, uanset hvilken skole/skoletype

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

eleven går i. Det er særligt relevant i tilfælde af, at den

unge ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller anden

aktivitet efter grundskolens afslutning, eller i tilfælde af, at

den unge falder fra en uddannelse.

Alle unge skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have

en uddannelsesplan. Indtil den unge er fyldt 25 år og har

afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller

har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelses-

planen revideres, når det er påkrævet. Dette skal gøres for

at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk forløb, der

forankrer den unge i uddannelse eller job.

indberette oplysninger på individniveau om den unges ud-

dannelses- og beskæftigelsesmæssige status til det fælles

datagrundlag (Ungedatabasen) i Styrelsen for It og Læring.

Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på

individniveau om unge op til 25 år, der er nødvendige for

tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den

uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Videregivelse af oplysninger fra ud-

dannelsesplanen

Oplysninger kan kun videregives til:

• Kommunerne, hvis oplysningerne er relevante for den

kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet

indsats.

• Uddannelsesinstitutionen, hvor den unge er elev eller

kursist, hvis den pågældende har givet samtykke. Hvis

eleven er under 18 år, skal der indhentes samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren. Oplysninger om

uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om

den unges kontaktperson i forhold til den kommunale

ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug

for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den

unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydel-

se af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes

videregives uden samtykke til brug for institutionens

dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter.

Det skal uddannelsesplanen,

og det må den indeholde

Det er forskelligt, hvad uddannelsesplanen skal

indeholde, idet det afhænger af den unges konkrete

situation, behov, ønsker og prioriteringer.

Uddannelsesplanen er et centralt værktøj i den

kommunale ungeindsats og skal understøtte et

realistisk og sammenhængende forløb for den

unge med udgangspunkt i den unges behov. Derfor

skal den også være fleksibel, så den kan justeres i

takt med, at den unge får nye erfaringer, ønsker og

behov.

Se også vejledningen

”Bliv skarp på uddannelsesplanen”

Vidste du, at…

De frie skoleforeninger har udarbejdet en vejled-

ning til privat- og friskoler, herunder efterskoler

og højskoler, om beskyttelse af persondata.

Find vejledningen på www.friskoler.dk

Indsamling af oplysninger til uddannel-

sesplanen

Til udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges ud-

dannelsesplan skal kommunen, uddannelsesinstitutioner

og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddan-

nelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år § 2 l

§ 2 l.

Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående

kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af

personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra

flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til op-

gave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse

på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktper-

soner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede

er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med

tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller

andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3.

En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan

tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin.

Stk. 4.

Kontaktpersonordningen ophører, når den unge

er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast til-

knytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke

sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte

25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om overgang til ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 3, stk. 5

Stk. 5.

Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af

ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledning af elever fra

og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter § 4, stk. 1,

i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år § 2 j, stk. 5, nr. 2

§ 2, stk. 5.

Kommunalbestyrelsens funktioner og opgave-

varetagelse vedrørende den kommunale ungeindsats

omfatter bl.a.:

2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og

erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse,

herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsespa-

rathedsvurderinger og brobygning samt udarbejdelse af

en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klas-

se om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og 2 a

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år § 4, stk. 1

§ 4, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes

derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger

i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af

ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og

med 7. klasse eller tilsvarende.

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år § 2 j, stk. 6

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr.

2, omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private

grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler,

der ligger i kommunen

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år kap. 4 b

Kapitel 4 b.

Her er fastsat bestemmelser om det fælles

datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse samt

bestemmelser om, hvad det fælles grundlag må omfatte

og om videregivelse af oplysninger fra datagrundlaget.

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under

25 år, kap. 1 b

Her kan du læse mere om udarbejdelse, indhold og

revidering af uddannelsesplanen.

Bekendtgørelse nr. 1015 af 4. oktober 2019 om introduktions-

kurser og brobygning til ungdomsuddannelserne § 1, stk. 2

§ 1, stk. 2.

Elever i folkeskolen og den kommunale ung-

domsskoles heltidsundervisning skal deltage i introdukti-

onskurser i 8. klasse. For elever i frie grundskoler (friskoler

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

og private grundskoler) og efterskoler og frie fagskoler

bestemmer skolen, i hvilken udstrækning eleverne skal

deltage i introduktionskurser.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse

og erhverv, kap. 3 og 4

Her kan du læse mere om indholdet af vejledningen samt

uddannelsesplanens form og indhold

Bekendtgørelse nr. 1015 af 4. oktober 2019 om introduktions-

kurser og brobygning til ungdomsuddannelserne § 5, stk. 1

§ 5.

Elever i folkeskolen samt i den kommunale ungdoms-

skoles heltidsundervisning, som i 8. klasse er vurderet

ikke-uddannelsesparate, og elever, som er uddannelsespa-

rate, men har behov for afklaring, kan tilbydes at deltage i

brobygning til ungdomsuddannelserne i 2-10 dage. Skolens

leder fastsætter omfanget af brobygningen i samarbejde

med kommunalbestyrelsen. Hvis skolens leder i samråd

med kommunalbestyrelsen vurderer, at det ikke vil gavne

elevens mulighed for fortsat uddannelse, kan eleven und-

tages fra brobygning. Brobygning kan under tilsvarende

omstændigheder tilbydes elever i 9. klasse på frie grund-

skoler, efterskoler og frie fagskoler.

Bekendtgørelse nr. 1017 af 4. oktober 2019 om Uddannelses-

parathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-

nelse

§ 1.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at forestå vej-

ledningen gennem den kommunale ungeindsats. På skoler,

der selv forestår vejledningen, har skolens leder ansvaret.

Databeskyttelsesforordningen

Der henvises i forbindelse med overgange fra grundskole

til ungdomsuddannelse til følgende artikler og kapitler i

Databeskyttelsesforordningen:

Artikel 4, nr. 7 og 8; 5; 24; 25 og 32.

Kravene til hhv. data-

ansvarlig og databehandler.

Artikel 5.

Databeskyttelsesforordningens overordnede

principper for behandling af personoplysninger, herunder

dataminimering.

Artikel 6.

Reglerne for behandling af almindelige personop-

lysninger.

Artikel 7.

Betingelser for samtykke.

Artikel 9.

Reglerne for behandling af følsomme personop-

lysninger.

Kapitel 3.

De registreredes rettigheder, herunder artikel 13

og 14 om den obligatoriske oplysningspligt ved behandling

af personoplysninger og artikel 15 om den registreredes

indsigtsret.

Bliv skarp på lovgivning

i samarbejdet mellem privat- og friskoler

og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Skoletransport og buskørsel

Privat- og friskoler kan selv bruge midler på befordrings-

tilskud til en skolebusrute. Det kan være en fælles ordning,

som skolen opretter til sine egne elever samt til elever på

andre privat- og friskoler.

i kommunen.

Kommunen kan give privat- og friskoler

mulighed for at benytte kommunale

skolebusser

Har kommunen oprettet befordring for folkeskoleelever

med skolebus, kan kommunen beslutte, at elever ved

privat- og friskoler kan benytte denne. Kommunen må ikke

opkræve betaling for eleverne.

En kommune kan yde gratis buskort til elever på privat-

og friskoler på linje med andre elever i kommunen efter

kommunalfuldmagtsreglerne. Det afgørende vil være, at

der er tale om en ordning i kommunen, som generelt er

afgrænset på en måde, så privat- og friskolers elever også

kan komme i betragtning dertil på linje med andre borgere.

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om skoletransport og buskørsel

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. § 17, stk. 4-5

Stk. 4.

Skolen kan af egne midler yde befordrings-

tilskud, herunder til ordninger, der er fælles for

skolens elever og andre frie grundskolers elever,

f.eks. i form af en busrute.

Stk. 5.

En kommunalbestyrelse, der i henhold til §

26 i lov om folkeskolen har etableret befordring

for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at

elever ved frie grundskoler kan benytte den.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Kommunale tilskud

Kommunen kan yde følgende tilskud til privat- og friskoler:

• Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder ned-

bringelse af betaling af skolefritidsordninger og for

ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under

hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold.

• Tilskud til driften af skolefritidsordninger.

• Tilskud til specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i

dansk af tosprogede elever.

• Tilskud til anlægsudgifter eller lignende investerings-

udgifter.

Tilskud kan gives som fast tilskud pr. elev for at nedbringe

skolepengene. Det gælder nedbringelse af betalingen for

skolefritidsordninger og for ophold på kostafdeling eller

som et indtægtsbestemt tilskud til nedsættelse af skole-

pengene. Hvis en kommune vælger at graduere tilskuddet

efter indtægt, kan kommunen selv bestemme, hvorledes

grænserne for indtægt skal fastsættes. Tilskud til at ned-

bringe skolepenge må ikke ske for bestemte elever, men

skal være generelle tilskud til skolen. Det er også muligt

at give enkeltstående tilskud til anlægs- og bygningsfor-

bedringer, der ydes til skolen.

Desuden kan der ydes kommunale tilskud til særlige tilbud

om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, frie

grundskoler med skoletilbud på visse småøer, dagtilbud,

heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om kommunale tilskud

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. § 23

§ 23.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers

bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til

nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og

for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes

under hensyn til elevernes og forældrenes indtægts-

forhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i

dansk af tosprogede elever og

4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investerings-

udgifter.

§ 36 b.

En fri grundskole kan optage børn i en heltidssko-

lefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens

børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst

løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i bar-

nets bopælskommune begynder overflytning af børn fra

barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritids-

ordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles

børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede

ledelse af ordningen.

Stk. 2.

Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne

i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen.

Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling

skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud

dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen

skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet

skal være en del af skolens samlede regnskab.

Stk. 3.

Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin etab-

lere og drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den

overordnede ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for

børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse.

Stk. 4.

Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i

børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. For-

ældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og

private tilskud dække alle direkte driftsudgifter til ordnin-

gen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen.

Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab,

jf. § 24.

§ 36 g.

En fri grundskole kan optage elever i et særligt

tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i

den undervisningspligtige alder. I sådan et tilbud optager

skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens

§ 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 2.

§ 36 h.

Skolen og kommunalbestyrelsen indgår overens-

komst om rammer for optagelse af elever med bopæl i

kommunen i tilbud efter § 36 g og om kommunens tilskud

til dækning af skolens udgifter hermed.

Stk. 2.

Skolens udgifter ved tilbud efter § 36 g dækkes af

kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra stats-

lige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Skolen

fører et særskilt regnskab for ordningen. Dette er en del

af skolens samlede regnskab, jf. § 24.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 36 a, § 36 b, § 36 g og § 36 h

§ 36 a.

Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i

børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og

private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler.

Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatin-

stitution eller private pasningsordning påhviler skolens

bestyrelse.

Stk. 2.

Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle

private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgif-

ter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebe-

taling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle

direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter

stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstituti-

on eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt

budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet

skal være en del af skolens samlede regnskab.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Forældrenes tilsynspligt, herunder

kommunal udpegning af tilsynsførende

Forældre til børn i en privat- eller friskole skal føre tilsyn

med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen

beslutter selv, hvordan dette tilsyn skal føres på den på-

gældende skole. Desuden skal forældrekredsen vælge en

eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn med skolen. Den

tilsynsførende skal være certificeret af Børne- og Under-

visningsministeriet.

Den tilsynsførende skal føre tilsyn med:

• Elevernes kundskab i dansk, matematik, engelsk, og

hvis skolen afholder 9.-klasseprøve i dette fag,

historie.

• Skolens samlede undervisningstilbud skal ud fra en

helhedsvurdering svare til det, der almindeligvis

kræves i folkeskolen (Stå mål med-kravet).

• At skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund

som det danske med frihed og folkestyre og samtidig

udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse

og deres kendskab til og respekt for grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling

mellem kønnene (frihed- og folkestyrekravet).

• At undervisningssproget i privat- og friskoler skal

være dansk, dog med undtagelse af de skoler, der er

godkendt til andet undervisningssprog, herunder de

tyske mindretalsskoler samt skoler med international

afdeling. Det er børne- og undervisningsministeren,

der i særlige tilfælde kan godkende, at undervisnings-

sproget er et andet end dansk.

• Donationer til skolen.

Forældrekredsen kan i stedet for at vælge en tilsyns-

førende anmode kommunen om at udpege den eller de

tilsynsførende. Kommunalt udpegede tilsynsførende skal

også være certificerede. De certificerede tilsynsførende

fremgår af et register i Tilsynsportalen, som skolerne har

adgang til. Listen over alle certificerede tilsynsførende

er desuden offentligt tilgængelig på Børne- og Under-

visningsministeriets hjemmeside. Forældrekredsen og

bestyrelsen kan i stedet beslutte, at tilsynet med skolen

skal ske ved selvevaluering efter en model, der er godkendt

af Børne- og Undervisningsministeriet.

Statens tilsyn

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et overord-

net statsligt tilsyn med, at privat- og friskoler lever op

til kravene i lov om friskoler og private skoler. Styrelsen

fører – i lighed med det forældrevalgte tilsyn – tilsyn med,

at undervisningen står mål med den undervisning, der

almindeligvis kræves i folkeskolen, at skolen overholder

frihed- og folkestyrekravet i lov om friskoler og private

grundskoler, og at undervisningssproget er dansk. Styrel-

sen fører desuden et økonomisk administrativt tilsyn med

skolerne og tilsyn med, at skolerne er uafhængige.

Skærpet tilsyn

Styrelsen kan føre et skærpet tilsyn med en skole ved al-

vorlige bekymringer om, hvorvidt skolen lever op til frihed-

og folkestyrekravet eller stå mål med-kravet. Børne- og

undervisningsministeren kan i den forbindelse beslutte,

at kommunen skal føre tilsynet eller dele af tilsynet. Dette

kan fx bestå i, at kommunen tilvejebringer det faglige og

pædagogiske oplysningsgrundlag, observation af undervis-

ning eller faglige test.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

LOVE OG REGLER,

I bør kende til

om tilsynspligt og skærpet tilsyn

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. § 9 b, stk. 1

§ 9 b.

Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a,

stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 2 år ad gangen.

Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunal-

bestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de

tilsynsførende. Skolen skal underrette Børne- og Undervis-

ningsministeriet om, hvem der er valgt eller udpeget til

at føre tilsyn.

Stk. 3.

Videregiver børne- og undervisningsministeren til

brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov

om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er

interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne

ikke som følge heraf deres interne karakter. Dokumenter,

der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til uden-

forstående, anses i henhold til lov om offentlighed i forvalt-

ningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv

om de er videregivet fra observatøren til ministeren, hvis

dette sker som led i udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-

ler om skærpet tilsyn, herunder om tilsynsprocessen, og

hvilke redskaber der kan anvendes, herunder test.

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets

skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

§ 2, stk. 1 - 2

§ 2.

Styrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor skolen er beliggende, skal føre det skær-

pede tilsyn eller dele heraf, jf. lovens § 9 g, stk. 1, 2. pkt. i

henhold til bekendtgørelsen og efter retningslinjer fastlagt

af styrelsen.

Stk. 2.

Dele af et skærpet tilsyn efter stk. 1 kan bestå i, at

kommunalbestyrelsen tilvejebringer det faglige og pæda-

gogiske oplysningsgrundlag, herunder skriftligt materiale

fra skolen, observation af undervisning og afholdelse af

faglige test.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. § 9 g

§ 9 g.

Børne- og undervisningsministeren kan føre et skær-

pet tilsyn med en skole. Børne- og undervisningsministe-

ren kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrel-

sen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele

deraf.

Stk. 2.

Som led i et skærpet tilsyn med fokus på, hvorvidt

en skole lever op til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., deltager

Børne- og Undervisningsministeriet som observatør ved

skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsam-

linger og forældremøder. Børne- og Undervisningsmini-

steriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte

møder på ministeriets vegne.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Vejlednings- og inspirationsmateriale om samarbejde mellem kommuner og privat- og friskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Udover denne vejledning er der også udgivet et inspirationskatalog, der giver indsigt i det gode

samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning. Denne vejledning

sætter fokus på lovgivning i forhold til samarbejdet mellem privat- og friskoler og den

kommunale forvaltning.

Du kan læse mere om samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning

på

emu.dk.

Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning