Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 115
Offentligt
2160264_0001.png
NOTAT
Invitation til rundbordssamtale om
ungdomsuddannelser
I KL mener vi, at der er behov for at drøfte, hvordan
ungdomsuddannelsessystemet bliver indrettet, så vi sikrer et
sammenhængende system, der skaber de bedst mulige rammer for, at unge
kommer godt i gang med uddannelse eller beskæftigelse.
Behovet bunder bl.a. i, at vi ser frem mod en årrække med mindre
ungeårgange, end tilfældet er i dag. Det skærper
ungdomsuddannelsesinstitutionernes konkurrence om de unge. Allerede i
dag er flere ungdomsuddannelsesinstitutioner udfordret i forhold til at
opretholde et bæredygtigt elevgrundlag. Vi ser derfor ind i en geografisk
udfordring, hvor der er behov for at sikre et relevant uddannelsesudbud i
hele landet. Samtidigt er der behov for at geare
ungdomsuddannelsessystemet, så det er gennemskueligt og i højere grad
understøtter de kompetencer, som vores samfund efterspørger.
KL inviterer derfor til rundbordssamtale om fremtidens
ungdomsuddannelsessystem, som del af aktuelle og løbende debat om
geografi, institutioner og indhold.
Formålet med rundbordssamtalen er at skabe et rum for fælles drøftelser på
politisk niveau om de udfordringer og muligheder, der er for fremtidens
ungdomsuddannelsessystem. Der er brug for perspektiver fra alle parter for
at finde fælles bæredygtige løsninger.
Tid:
Onsdag den 22. april 2020
kl.15.00-17.00
Sted:
KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S
I bedes melde tilbage vedr. deltagelse senest onsdag den 15. april.
Vi håber, at mange af jer har mulighed for at deltage, og vi ser frem til gode
drøftelser.
Dato: 6. marts 2020
Sags ID: SAG-2020-01013
Dok. ID: 2877807
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3693
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Thomas Gyldal Petersen,
På vegne af KL’s børne- og undervisningsudvalg