BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 114
Offentligt

7il

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Dokumenttype

Rapport

December 2019

NETVÆRKSLOKOMOTIVET

EVALUERING

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

6.1

6.2

6.3

BILAG

EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Netværkslokomotivet: Organisering, aktiviteter mv.

I hvilket omfang når Netværkslokomotivet de fastsatte mål?

Anbefalinger og perspektivering

INDLEDNING OG METODE

Evalueringsdesign

Datagrundlag for evalueringen

Læsevejledning

NETVÆRKSLOKOMOTIVETS AKTIVITETER OG YDELSER

NVL som organisation

NVL’s

tre fokusområder

NVL’s prioritering af 2018-midler

NVL’s aktiviteter og ydelser opgjort

Delkonklusion

NVL’S ARBEJDE I EN KONTEKST

Sammenligning af observeret praksis med vidensopsamlingen

Sammenligning med indsatser i andre sektorer

Delkonklusion

RESULTATER AF NVL’S

ARBEJDE

Anvendelse af NVL’s ydelser og aktiviteter

Virksomhedsvendt arbejde

Vidensudvikling og vidensspredning

Facilitering af netværk

Delkonklusion

Relativ kvalitet og tilfredshed

ANBEFALINGER OG PERSPEKTIVERING

Indsatsanalyser

Anbefalinger

Perspektivering

A: METODE FOR VIRKSOMHEDSSURVEY

B: OPGØRELSE AF RELATIV AKTIVITET FOR FVU OG OBU

C: OPGØRELSE AF UDGIFTER TIL ADMINISTRATION

D: BESKRIVELSE AF TRE SOCIALFONDSPROJEKTER

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Rambøll Management Consulting (herefter evaluator) har på vegne af Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet (herefter STUK) evalueret Netværkslokomotivet (herefter NVL) i perioden september

til december 2019. Evalueringen er en udmøntning af sats-puljeaftalen fra 2017, hvor det blev

besluttet at evaluere NVL. I dette første kapitel præsenterer evaluator en række hovedkonklusio-

ner på baggrund af den samlede evaluering, samt anbefalinger til hvordan man kan styrke arbej-

det med at løfte de almene kompetencer blandt voksne på virksomheder i Danmark. Nedenfor

følger evaluators overordnede konklusioner. Konklusionerne udfoldes i resten af kapitel 1.

Evaluator konkluderer, at NVL igennem deres arbejde samlet set opnår en

blandet målopfyl-

delse.

Organisationens overordnede målsætning er, at flere ansatte på virksomhederne får løftet

deres almene kompetencer. Denne målsætning søger NVL at bidrage til ved at understøtte, at

virksomhederne får viden om kompetenceniveauet hos deres medarbejdere, samt at virksomhe-

derne får støtte til at løfte medarbejdernes almene kompetencer igennem f.eks. viden om Forbe-

redende voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU). Dernæst adresserer NVL

den overordnede målsætning ved, at uddannelsesinstitutionerne får viden, koncepter og redska-

ber til at styrke det virksomhedsvendte arbejde.

Evalueringen viser, at

NVL i et vist omfang lykkes

gennem virksomhedsvendt arbejde, videns-

spredning og netværksfacilitering med at

informere

målgruppen om mulighederne inden for FVU

og OBU. Uddannelsesinstitutionerne oplever, at NVL har en stærk viden om, hvordan man under-

støtter virksomheders strategi og drift med almen VEU. Uddannelsesinstitutionerne har også i va-

rierende grad inkorporeret NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde i deres egen praksis.

NVL

lykkes også med at motivere ledelse og medarbejdere på de virksomheder, som de har kontakt

med. Denne vurdering af målopfyldelsen er funderet både i den kvantitative og kvalitative data,

der er indsamlet som et led i evalueringen.

Det er evaluators vurdering, at

NVL i begrænset omfang lykkes

med at understøtte egentlig

igangsættelse af kursusaktivitet for medarbejderne på virksomhederne. Det er evaluators vurde-

ring, at der en række

konkrete udfordringer,

der medvirker til, at NVL i begrænset omfang

lykkes med at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for de ansatte på virksomhe-

derne. Organisationen har for det første

styringsmæssige dispositioner,

der gør det vanske-

ligt at sætte en klar strategisk retning med tydeligt fokus på resultatskabelse med løbende op-

følgning: NVL’s registreringspraksis understøtter i begrænset grad et resultatfokus, og konsulen-

ternes timeregistrering er ikke opgjort på konkrete opgaver eller temaer.

Fokuserer man for det andet på NVL’s konkrete

aktiviteter og ydelser,

vurderer evaluator, at

to væsentlige årsager er medvirkende til, at NVL ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at under-

støtte egentlig igangsættelse af kursusvirksomhed på virksomhederne.

For det første

prioriterer

NVL kun ca. 58 pct. af deres driftsbudget på virksomhedsvendt arbejde. Dette skal ses i forhold

til, at det er denne ydelse, som absolut flest af NVL’s interessenter gør brug af. Resten af drifts-

budgettet anvendes på administration samt vidensudvikling og facilitering af netværk.

For det

andet

stiller evalueringen skarpt på NVL’s koncept for det virksomhedsvendte arbejde. NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde kender de fleste uddannelsesinstitutioner i dag, og de an-

vender det også i større eller mindre udstrækning. Konceptet

har fokus på at ’matche’

virksom-

heder og uddannelsesinstitutioner. Konceptet har dog ikke tilstrækkelig fokus på den

handlings-

rettede

del af NVL’s målsætning, dvs. en understøttelse af,

at medarbejdere reelt bliver opkvalifi-

ceret.

Det er en væsentlig opgave, at de almene kompetencer for ansatte på virksomhederne i Dan-

mark løftes

. Den opgave adresserer NVL gennem virksomhedsvendt arbejde, vidensspredning og

netværksfacilitering. Evaluator har som et led i evalueringen lavet en tværgående kortlægning af

Jf. trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2017).

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

lignende initiativer og projekter

på tværs af andre offentlige aktører. NVL arbejder med virk-

somhedsvendt arbejde, vidensspredning og netværksfacilitering. Den kortlægning, som evaluator

har gennemført i regi af denne evaluering, viser, at der også er andre aktører, der løfter de

samme opgaver, som NVL gør. Jobcentrene gennemfører også virksomhedsvendt arbejde med

fokus på opkvalificering bredt set. Uddannelsesinstitutionerne på det almene område løfter i vid

udstrækning de samme opgaver. Uddannelsesinstitutionerne arbejder således i samarbejde og

individuelt med virksomhedsvendt arbejde, etablering og drift af netværksgrupper med virksom-

heder og udvikling af viden og redskaber på området. Inden for erhvervsfremmesystemet ser

man også interessante projekter, hvor aktører på tværs af det offentlige tænker alment VEU ind i

en samlet ambition om at løfte ufaglærte til faglærte. Det er

et kernefund

i denne evaluering, at

man også i denne evaluering finder eksempler blandt lignende initiativer og projekter på denne

måde at arbejde med et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem. Vidensopsam-

lingen viste også, at man ser denne måde at arbejde på andre steder, f.eks. i KUBE-samarbejde i

Ringkøbing-Skjern.

National vidensopsamling om almen VEU

blev der beskrevet en række eksempler på, at uddan-

nelsesinstitutionerne af egen drift samarbejdede om det virksomhedsvendte arbejde med det ud-

gangspunkt, at de skulle kunne præsentere virksomhederne for et sammenhængende voksen- og

efteruddannelsessystem. I projekterne inden for erhvervsfremmesystemet finansieret af social-

fondsprogrammet ser man også eksempler på denne tilgang. Almen VEU ses i disse projekter

ikke som en isoleret aktivitet målrettet ansatte med utilstrækkelige basale læse- og skrivefærdig-

heder. Almen VEU bliver i stedet én del i et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessy-

stem. Det bliver et skridt på vejen imod et løft af det formelle uddannelsesniveau. I denne evalu-

ering er der interviewpersoner, der har peget på, at NVL ikke altid lykkes med at arbejde med et

sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem i rådgivningen af virksomheder, som det

er beskrevet ovenfor. NVL’s fokus kan nogle gange i for høj grad være isoleret på almen VEU.

Det er evaluators

vurdering, at det bør være et fokuspunkt i NVL’s fremadrettede arbejde med at

styrke det virksomhedsvendte arbejde, at man fokuserer på at vejlede og rådgive virksomhe-

derne med udgangspunkt i hele VEU-systemet.

Samlet set

viser evalueringen, at NVL gennemfører aktiviteter, der er væsentlige

–

og i et vist

omfang virksomme

–

i arbejdet med at informere virksomheder om muligheden for at opkvalifi-

cere medarbejdere inden for almen VEU. Men evalueringen indikerer samtidig, at der er andre

aktører, der i store træk varetager de samme opgaver

–

særligt uddannelsesinstitutioner. Evalue-

ringen indikerer, at NVL kan styrke deres arbejde med et sammenhængende VEU-system i råd-

givningen af virksomheder. Evalueringen viser desuden, at NVL ikke i tilstrækkelig grad lykkes

med at understøtte igangsættelse af kursusaktivitet.

1.1

Netværkslokomotivet: Organisering, aktiviteter, styring og finansiering

NVL er en uafhængig organisation etableret i 1997, der planlægger og gennemfører aktiviteter,

der søger at øge uddannelsesaktivitet for målgruppen med udfordringer inden for basale læse-,

stave- og regnefærdigheder på voksen- og efteruddannelsesområdet. NVL har 18 medlemskom-

muner, hvor de modtager driftstilskud fra. Organisationens

overordnede målsætning

er, at

flere ansatte på virksomhederne får løftet deres almene kompetencer. Denne målsætning søger

NVL at bidrage til ved at understøtte, at virksomhederne får viden om kompetenceniveauet hos

deres medarbejdere, samt at virksomhederne får støtte til at løfte medarbejdernes almene kom-

petencer igennem f.eks. viden om FVU og OBU. Dernæst adresserer NVL den overordnede mål-

sætning ved, at uddannelsesinstitutionerne får viden, koncepter og redskaber til at styrke det

virksomhedsvendte arbejde.

NVL har en

decentral organisering.

Det giver sig for det første udslag i, at de ti konsulenter er

forankret tre steder rundt omkring i NVL’s virkeområde. For det andet er en konsekvens, at NVL

som organisation kun i begrænset grad har et tilgængeligt styringsgrundlag. Det første eksempel

Rambøll (2018):

National vidensopsamling om almen VEU

udarbejdet for STUK.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

herpå er, at konsulenterne ikke i NVL’s lønsystem registrerer, hvor mange timer de bruger på

forskellige opgavetyper. Det vil sige, at NVL som organisation ikke kan opgøre, hvor mange res-

sourcer man bruger på f.eks. at facilitere netværk eller opsøge nye virksomheder, som man ikke

har haft dialog med før. Disse udfordringer med styringsgrundlaget kan vanskeliggøre at sætte

retning og følge op på strategier.

NVL arbejder med

aktiviteter og ydelser

inden for tre spor: 1) Virksomhedsvendt arbejde, 2)

Vidensudvikling og spredning og 3) Facilitering af netværk. Sammenhængen mellem disse aktivi-

teter

og ydelser og den overordnede målsætning for NVL’s arbejde er præsenteret i forandrings-

teorien nedenfor, der er udviklet i forbindelse med nærværende evaluering. Vurderingen af

målopfyldelse tager udgangspunkt i denne forandringsteori.

Figur 1-1: Forandringsteori for NVL’s arbejde

Aktiviteter

Kortsigtede resultater

Resultater på mellemlang

sigt

Resultater på længere sigt

Virksomhedsvendt

arbejde

•

Opsøgende arbejde

•

Nøglepersonskurser

•

Kompetenceafklaring

mv.

Virksomhedsspor

•

Det opsøgende arbejde giver virksomhederne en viden om

mulighederne inden for OBU og FVU (fx økonomi og udbud)

•

Det bidrager til, at de lykkes med at løfte de almene

kompetencer blandt deres medarbejdere

•

Vidensudviklingen inspirerer virksomhederne til at løfte de

almene kompetencer blandt deres medarbejdere

•

Virksomhederne får den nødvendige viden, og det bidrager til, at

virksomheden lykkes med at løfte kompetencerne hos medarb.

•

Deltagelse i netværk giver virksomheden et kendskab til aktører

på det almene VEU-område, herunder særligt OBU og FVU

Spor for uddannelsesinstitutioner

•

Virksomhederne får den nødvendige viden, og de lykkes med at

løfte kompetencerne blandt medarbejderne

•

Det opsøgende arbejde bringer skolerne i kontakt med flere

virksomheder, end de ville under andre omstændigheder

•

Uddannelsesinstitutionerne får en stærkere viden om

virksomhederne og gode koncepter for opsøgende arbejde

•

Vidensudviklingen

at løfte de almene

•

Vidensudviklingen

nødvendige viden

kan benyttes til at inspirere virksomheder til

kompetencer blandt deres medarbejdere

hjælper til at give virksomhederne den

om udbud og økonomien på området

at uddannelsesinstitutionen får viden om,

efterspørger inden for almen VEU

at uddannelsesinstitutioner gennemfører

ellers ikke ville have gennemført

Virksomhederne får viden om

medarbejdernes

kompetenceniveau, og de får

viden og støtte til at

adressere udfordringer med

de almene kompetencer

Udvikling og spredning

af viden

•

Nyhedsbreve

•

Pjecer, videoer mv.

•

Online-medier

•

Ide- og

Formidlingscenter

Større kursusaktivitet på

uddannelsesinstitutioner for

virksomhedernes

medarbejdere

Flere ansatte på virksomhederne

får løftet deres almene

kompetencer

Facilitering af netværk

•

Kommunale netværk

•

Branchenetværk

•

Konferencer

•

Temadage mv.

•

Netværk bidrager til,

hvad virksomhederne

•

Netværk bidrager til,

kursusforløb, som de

Uddannelsesinstitutioner får

en bedre forståelse for det

gode virksomhedsopsøgende

arbejde, og de får viden til

at gennemføre målrettet

opsøgende arbejde

Spor for uddannelsesinstitutioner

NVL’s

aktiviteter og ydelser er primært orienteret imod virksomheder og uddannelsesinstitutio-

ner. På kort sigt er målsætningen for NVL’s arbejde –

som det fremgår af forandringsteorien

–

motivation, inspiration og matchning mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På den

længere bane er målsætningen større kursusaktivitet på uddannelsesinstitutionerne for virksom-

hedernes medarbejdere.

En gennemgang af

NVL’s

styringsgrundlag

viser, at der er et begrænset fokus på resultatska-

belse, og et tilsvarende større fokus på registrering af aktivitet. I alt foretager NVL registreringer

inden for 16 forskellige temaer. Heraf er de 13 registreringer knyttet til aktiviteter, og kun tre re-

gistreringer er knyttet helt eller delvist til resultater. Videre kan man konstatere, at de tre resul-

tatorienterede registreringer ikke foretages systematisk. Dette understøtter et billede af NVL som

en organisation, der har et større fokus på de kortsigtede mål frem for de egentlige resultater af

deres aktiviteter og ydelser.

En gennemgang af

NVL’s 2018-regnskab

viser, at NVL bruger 59 pct. af deres midler på virk-

somhedsvendt arbejde, ca. 13 pct. på vidensudvikling og spredning, ca. 9 pct. på netværksfacili-

tering og 19 pct. på generel administration. Som de senere analyser skal vise, er virksomhederne

og uddannelsesinstitutionerne særligt i tvivl om, hvorvidt netværksfacilitering og vidensudviklin-

gen og spredningen heraf bidrager til mere kursusaktivitet. Det vidner om et potentielt behov for

i højere grad at prioritere egentlig virksomhedsvendt arbejde. Det skal også bemærkes, at evalu-

ator som udgangspunkt vurderer, at udgifterne til administration ligger på et højt niveau.

NVL har 18

medlemskommuner.

17 af kommunerne er jyske, og én af kommunerne ligger på

Sjælland. Der er tale om kommuner, hvor brugen af FVU og OBU varierer væsentligt. I bilag B til

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

rapporten er aktiviteten opgjort på kommuner, og her kan man se, at 8 af kommunerne ligger

over medianen, imens 10 kommuner har et lavere aktivitetsniveau end medianen. Der synes så-

ledes ikke at være nogen systematik i hvilke kommuner NVL samarbejder med, når man fokuse-

rer på brugen af almen VEU. Fokuserer man eksempelvis på de fem kommuner i Danmark, hvor

man konstaterer den laveste VEU aktivitet i 2017, så er det kommuner, som NVL ikke samarbej-

der med.

1.2

I hvilket omfang når Netværkslokomotivet de fastsatte mål?

NVL

lykkes i et vist omfang

gennem virksomhedsvendt arbejde, vidensspredning og netværks-

facilitering med at informere særligt virksomhederne om mulighederne inden for FVU og OBU.

Det vil sige de kortsigtede resultater fra forandringsteorien ovenfor. NVL lykkes med at motivere

ledelse og medarbejdere på virksomhederne. Denne vurdering tager afsæt i både de kvalitative

og de kvantitative data. Evalueringen viser, at ca. 70 pct. af virksomhederne i den gennemførte

spørgeskemaundersøgelse

svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ oplever, at NVL’s virk-

somhedsvendte arbejde er relevant og giver virksomheden viden om mulighederne inden for al-

men voksen- og efteruddannelse. Blandt de deltagende uddannelsesinstitutioner svarer største-

delen,

at NVL ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ har en stærk viden om, hvordan kompetenceud-

vikling kan understøtte virksomhedernes forretningsudvikling og strategi.

Det samme billede fremgår af virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes besvarelser på

spørgsmål om NVL’s arbejde med vidensudvikling og vidensspredning samt netværksfacilitering.

Den viden og de redskaber, som NVL har udviklet i form af f.eks. branchefoldere og beskrivelser

af muligheder inden for almen VEU, opleves relevante, inspirerende og som noget, der motiverer

for at arbejde videre med almen VEU på virksomhederne.

Ovenstående understøttes af det kvalitative data. NVL bidrager til at udsøge og

’åbne

dørene’ på

virksomhederne. De har materialer og koncepter, som uddannelsesinstitutioner bruger og har in-

tegreret i deres egen praksis. De virksomheder, der har samarbejdet med NVL, oplever, at de

kan understøtte matchet mellem virksomhed og uddannelsesinstitutioner. Man kan således også

se, at 75 pct. af virksomhederne har svaret i spørgeskemaundersøgelsen, at de fremadrettet vil

samarbejde med NVL, hvis de skal arbejde med almen kompetenceudvikling. 41 pct. har svaret,

at de vil samarbejde direkte med udbydere af almen voksen- og efteruddannelse. Sidstnævnte

tyder på, at en vis andel af virksomhederne ønsker at gå direkte til kursusudbyderne.

I modsætning til ovenstående er det evaluators vurdering, at NVL

i begrænset omfang lykkes

med at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for medarbejderne på virksomhe-

derne. Det vil sige resultater på mellemlangt og langt sigt, jf. forandringsteorien ovenfor. Evalue-

ringen viser, at det kun er 37 pct. af virksomhederne, der vurderer,

at NVL’s

virksomhedsvendte

arbejde bidrager til mere effektiv og relevant kompetenceafdækning af medarbejderne. I forlæn-

gelse heraf viser virksomhedernes besvarelser, at det kun er 26 pct. af virksomhederne, der an-

giver,

at NVL’s virksomhedsvendte arbejde ’i

høj grad’

eller ’i meget høj grad’ bidrager til, at virk-

somheden lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt medarbejderne. Et lignende billede

viser sig, når man fokuserer på uddannelsesinstitutionernes besvarelser af værdien af den net-

værksfacilitering, som NVL står for. Her peger

kun 9 ud af 29 uddannelsesinstitutioner på, at de ’i

høj grad’ eller ’i meget høj grad’ vurderer, at NVL’s facilitering af netværk bidrager til, at de som

uddannelsesinstitution gennemfører kursusforløb på virksomheder, som de ellers ikke ville have

gennemført. Det tegner samlet set et billede af, at NVL har vanskeligt ved at opfylde den strate-

giske målsætning om at få flere opkvalificerede og motiverede medarbejdere via almen VEU.

Det er evaluators vurdering, at der er en række

udfordringer,

der medvirker til, at NVL ikke lyk-

kes med at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for de ansatte på virksomhe-

derne. Disse udfordringer knytter an til de styringsmæssige dispositioner, der blev præsenteret

indledningsvist i kapitlet. Foruden styringsmæssige udfordringer er det også evaluators vurde-

ring, at der er udfordringer i NVL’s konkrete

praksis,

der står i vejen for, at organisationen i hø-

jere grad end i dag vil kunne bidrage til at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

for de ansatte på virksomhederne.

Der er flere steder i NVL’s

praksis, hvor evalueringen kalder

på en styrkelse. Ét af disse er det virksomhedsvendte arbejde, som NVL gennemfører. Figur 1-2

illustrerer arbejdsgangen for NVL’s virksomhedsvendte

arbejde.

Figur 1-2:

Faser i NVL’s

virksomhedsvendte arbejde

Netværkslokomotivet udsøger

virksomhederne og etablerer den første

dialog.

Uddannelsesinstitutionerne FVU-screener

medarbejderne. Medarbejderne får en

individuel tilbagemelding, og

uddannelsesinstitutionerne laver

eventuelt en uddannelsesplan.

1) UDSØGNING

2) KLARGØRING

3) SCREENING

4) UDDANNELSE

IVÆRKSÆTTES

Hvis virksomhederne ønsker at gå ind i

en proces med at løfte de almene

kompetencer blandt deres

medarbejdere, hjælper

Netværkslokomotivet med klargøring af

organisationen.

Virksomheden iværksætter uddannelsen

for deres medarbejdere i samarbejde

med en uddannelsesinstitution.

Det indbefatter møder med nøgleaktører,

nøglepersonkursus og

informationsarrangement.

Uddannelsesinstitutioner inddrages i

denne fase.

Fase 1-3

er NVL’s fokusområder i det virksomhedsvendte arbejde.

NVL udsøger virksomheder.

Det gør de i vid udstrækning på samme måde som mange uddannelsesinstitutioner. Herfra påbe-

gynder NVL dialogen med virksomhederne og matcher dem med en uddannelsesinstitution. NVL

slipper typisk processen med at matche en uddannelsesinstitution og virksomhed mellem fase 3

og 4. Evaluators samlede dataindsamling i denne evaluering

–

samt i

National vidensopsamling

om almen VEU

- indikerer dog, at dette er tidligt at slippe processen, hvis ambitionen er at sikre,

at der rent faktisk iværksættes almen VEU for de ansatte på virksomhederne. Iværksættelse af

undervisning præsenterer også en række udfordringer, som kan kalde på et større fokus fra NVL

på fase 4. Årsagen hertil er, at virksomheder i mange situationer ikke følger op på den screening

og de uddannelsesplaner, der er blevet lagt. Når NVL slipper matchningsprocessen på dette kriti-

ske tidspunkt, kan det medvirke til, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder ikke oplever, at

NVL rent faktisk bidrager til at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for de an-

satte på virksomhederne. Det kalder på, at NVL udvider deres tilgang til virksomhedsvendt ar-

bejde, uden at de overtager driftsopgaver for uddannelsesinstitutioner.

1.3

Anbefalinger og perspektivering

På baggrund af den samlede evaluering præsenterer evaluator i rapporten en række

konkrete

anbefalinger

til, hvordan NVL kan adressere de udfordringer, der er påpeget i evalueringen.

Konkret indeholder evalueringen

seks anbefalinger, hvoraf to af disse er målrettet NVL’s styring,

og fire anbefalinger knytter sig til NVL’s praksis

(jf. kapitel 6). Foruden anbefalingerne specifikt

målrettet NVL’s praksis

perspektiverer

evaluator også resultaterne af evalueringen i bredere

forstand. I perspektiveringen forholder evaluator sig til, hvilke indsatsområder og praksisser der

kan udbredes til hele landet. Denne del har til formål at give inspiration til, hvordan sektoren

samlet set kan arbejde med at løfte de almene kompetencer blandt voksne i Danmark.

Anbefalinger

Figur 1-3 nedenfor indeholder evaluators anbefalinger til, hvordan NVL vil kunne adressere nogle

af de udfordringer, som organisationen har. De fire første anbefalinger er målrettet de aktiviteter

og ydelser, som NVL leverer målrettet uddannelsesinstitutioner og virksomheder. De sidste to an-

befalinger er knyttet til NVL’s styring og registreringspraksis.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

Figur 1-3:

Anbefalinger til NVL’s arbejde

og styring

Styrket fokus på

etablering af kurser

på

virksomheder

2) Bredere

virksomhedsvendt

arbejde og nye koncepter

NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde bidrager ikke i tilstrækkelig grad til etablering af kursusaktivitet. Evaluator

anbefaler

på den baggrund, at NVL styrker sit koncept for virksomhedsvendt arbejde, så det i højere grad understøtter, at

kurser rent faktisk afvikles.

Evalueringen viser, at

NVL’s

aktiviteter i for høj grad er orienteret imod visse brancher samt de større virksomheder. Evaluator

anbefaler

derfor, at NVL har et større fokus på at opsøge små virksomheder (5-19 ansatte). Dernæst skal man diversificere

det branchefokus, man arbejder ud fra, man bør styrke et tværgående fokus på VEU i rådgivningen af virksomhederne.

Evalueringen peger på, at NVL ikke i vid udstrækning lykkes med at rekruttere små- og mellemstore virksomheder til de

netværk, som de faciliterer. Uddannelsesinstitutioner efterspørger dette. Evaluator

anbefaler,

at NVL har et større fokus på at

rekruttere små- og mellemstore virksomheder til de netværk, som NVL faciliterer.

Evalueringen viser, at den viden, som NVL udvikler og spreder, ikke i tilstrækkelig udstrækning understøtter handling. Evaluator

anbefaler

derfor, at NVL fremadrettet har fokus på at understøtte handling i den viden, som man producerer. I forlængelse

heraf bør man gentænke Ide- og Formidlingscentret. Evalueringen indikerer et meget lavt kendskab hertil.

NVL lykkes ikke med at understøtte egentlig resultatskabelse forstået som igangsættelse af kurser på virksomheder. Det kan

blandt andet forklares med udgangspunkt i det datagrundlag, som man styrer på baggrund af. Evaluator

anbefaler

en revision

af registreringer og dermed styringsgrundlaget for NVL, så der er fokus på resultatskabelse og strategisk ressourceforbrug.

Der er en relativ lav tilfredshed med NVL samlet set blandt uddannelsesinstitutionerne. Evalueringen peger på, at dette bland t

andet er, fordi det for uddannelsesinstitutionerne er uklart, hvordan NVL tildeler den aktivitet, som det virksomhedsvendte

arbejde kaster af sig. Evaluator

anbefaler

derfor, at NVL gør det gennemsigtigt, hvem de tildeler aktiviteten.

Revision af aktiviteter

inden for

netværksfacilitering

Handlingsorienteret

fokus på

formidling og

viden

Revision af

styringsgrundlag

6) Større

gennemsigtighed

tildeling af aktiviteter

Alle anbefalingerne adresserer, som det skitseres i figuren,

konkrete udfordringer i NVL’s arbejde,

som evaluator har udpeget som et led i evalueringen. Anbefalingerne er således ikke orienteret

mod de dele

af NVL’s praksis, der fungerer i dag.

Perspektivering

Perspektiveringen står på den samlede dataindsamling, der ligger til grund for denne evaluering,

samt på erfaringsgrundlaget fra

National vidensopsamling om almen VEU

(jf. fodnote 1). I per-

spektiveringen forholder evaluator sig til, om der er erfaringer og eksempler på virksom praksis,

som med fordel kan udbredes til resten af landet til gavn for virksomhederne og deres ansatte.

Perspektiveringen omfatter tre centrale temaer:

•

Potentiale for udbredelse af NVL’s praksis og erfaringer til

andre aktører

Udbredelse af generel virksom praksis for motivation af virksomheder og ansatte

Styrkelse af et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem.

For det første

er det ikke evaluators vurdering, at det vil være relevant at arbejde aktivt for at

udbrede erfaringer og praksis fra NVL til landets øvrige uddannelsesinstitutioner inden for almen

VEU. Kendskabet til

–

og brugen af -

NVL’s koncepter og redskaber blandt landets uddannelsesin-

stitutioner er der allerede. Det gælder både uddannelsesinstitutioner inden for

og uden for NVL’s

virkeområde. Uddannelsesinstitutionerne

kender således til NVL’s koncept for virksomhedsvendt

arbejde, og de anvender det i varierende udstrækning allerede i dag. Uddannelsesinstitutionerne

kender også til NVL’s branchefoldere,

som ligeledes anvendes i vid udstrækning i dag blandt ud-

dannelsesinstitutionerne.

For det andet

er det evaluators vurdering, at den virksomme praksis, der er afdækket i regi af

denne evaluering, i vid udstrækning bekræfter de fund, der blev lavet i forbindelse med

National

vidensopsamling om almen VEU

jf. figuren nedenfor. Det vidner om, at hvis uddannelsesinstituti-

onerne på det almene område har en intention og en ambition om at løfte deres arbejde med at

motivere virksomheder og ansatte til at investere i almen VEU, kan de relevante aktører med for-

del tage udgangspunkt i de velbeskrevne eksempler, der findes i vidensopsamlingen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

Figur 1-4: Virksom praksis, National vidensopsamling om almen VEU

Målrettet

indsats

Nøgleperson

bryder tabuet

Virksomheder

Voksne

Læse- og skrive-

vanskeligheder ses

som et tabu

Italesættelse

af værdien

Løbende

opfølgning

Manglende overblik

over udbud og

medarbejdernes

kompetence

Kan ikke se

værdien af almen

VEU

Screening ses som

forløber til fyring

Dårlige erfaringer

med uddannelse

Fokus på

fleksibilitet

Kursus til

nøglepersoner

Kan ikke undvære

medarbejdere i

driften

Papirarbejdet anses

som en barriere

Kan ikke se

værdien af almen

VEU

Medarbejdere

presser ikke på for

almen VEU

Skæve arbejdstider

nødvendiggør

fleksibilitet

Kompetence-

udvikling

Målrettet

indhold

Beslutter sig for at

iværksætte VEU

med kort varsel

Undervisningen

skal tage

udgangspunkt i

virksomhedens

materiale

Støtte til

papirarbejde

Undervisningen

skal være

praksisnær og

relevant

Overblik via

Uddannelses-

plan

Udnyttelse af

kortvarig

nedgang

Brug af fælles

screening

Brug af

ambassadører

Størstedelen af den virksomme praksis, der kort er nævnt i de grønne bokse ovenfor, blev såle-

des fremhævet af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og NVL som virksomme i regi af denne

evaluering.

National vidensopsamling om almen VEU

står både på en omfattende praksiskortlæg-

ning samt et omfattende litteraturreview af dansk og international litteratur om, hvordan man

motiverer virksomheder og voksne til at investere i almene kompetencer. At dataindsamlingen

bekræfter den virksomme praksis kortlagt i vidensopsamlingen understøtter, at der er et potenti-

ale forbundet med yderligere at udbrede denne virksomme praksis på tværs af særligt uddannel-

sesinstitutionerne i Danmark, der arbejder med almen VEU. Både denne evaluering og vidensop-

samlingen indikerede nemlig, at uddannelsesinstitutionerne i varierende grad benytter denne

virksomme praksis. Dette kan vidne om en bevidst prioritering, eller at man som uddannelsesin-

stitution ikke har kendskab til alle de virksomme praksisser. Dette kalder på en udbredelse, som

kan ske på forskellige måder. Uddannelsesinstitutionerne på det almene område er allerede i dag

i gang med en proces, hvor man konceptudvikler og udarbejder værktøjer, som kan understøtte

f.eks. det virksomhedsopsøgende arbejde. Det er der flere eksempler på i den førnævnte praksis-

kortlægning. Disse aktører kan med fordel arbejde videre med udgangspunkt i den kortlagte virk-

somme praksis i deres konceptudvikling.

For det tredje

peger dataindsamlingen foretaget i denne evaluering på konkrete eksempler,

hvor aktører på tværs af den offentlige sektor arbejder aktivt med at sikre et mere sammenhæn-

gende og stærkt voksen- og efteruddannelsessystem. I projekterne finansieret i regi af social-

fondsprogrammet ser man, hvordan aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og er-

hvervsfremmesystemerne arbejder koordineret med virksomhedsvendt arbejde. Formålet er ikke

alene at FVU-screene medarbejdere eller gennemføre OBU for de medarbejdere, der skulle vise

sig at være ordblinde. Formålet er at styrke virksomhedernes vækstmuligheder ved at sikre, at

medarbejderne har de rette faglige kvalifikationer. Ufaglærte på virksomhederne udpeges, vejle-

des og motiveres igennem en håndholdt tilgang til at løfte deres formelle kompetenceniveau. Har

de ufaglærte udfordringer med utilstrækkelige basale læse- og skrivefærdigheder, håndteres

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Evalueringens konklusioner og

anbefalinger

dette, men det ses i nogle tilfælde som en trædesten for, at de ansatte kan komme videre ind i

erhvervsuddannelsessystemet. På den måde bliver almen VEU tænkt ind i resten af voksen- og

efteruddannelsessystemet, og det bliver knyttet direkte sammen med virksomhedernes vækst-

strategier. Det er evaluators vurdering, at denne tilgang til brugen af almen VEU rummer et væ-

sentligt potentiale i et videre arbejde målrettet, at flere ansatte på virksomhederne får løftet de-

res almene kompetencer.

I denne evaluering er fem projekter finansieret i regi af socialfondsprogrammet identificeret, der

arbejder på den måde beskrevet ovenfor. Når man gennemfører en tværgående analyse af pro-

jekternes projektbeskrivelser og deres indsatsmodeller, finder man følgende fællestræk:

Figur 1-5: Arbejdsgange i de udvalgte socialfondsprojekter

Projekterne indbefatter ofte, at aktører fra

uddannelses-, erhvervsfremme- og

beskæftigelsessystemet lokalt eller

regionalt i samarbejdsfora koordinerer og

planlægger den virksomhedsopsøgende

indsats

I flere projekter vil der være en klargøring af

de potentielle kursister inden

uddannelsesstarten. Det kan indbefatte, at

man foretager en RKV, at man

gennemfører et AMU-forløb, eller at

kursister deltager i almen VEU

Opsøgende indsats

Klargøring til uddannelse

Afdækning af kompetencebehov

Overgang til uddannelse

I forbindelse med den

virksomhedsopsøgende indsats vil

konsulenterne afdække virksomhedens

kompetencebehov bredt set og i

forlængelse heraf vil man sammen med

virksomheden udpege medarbejdere, som

man ønsker at løfte kompetencerne hos

Afslutningsvist overgår kursisterne til en

uddannelse. I mange tilfælde er der her tale

om en EUV. Formålet i sidste er, at man

styrker konkurrenceevnen på

virksomhederne ved at løfte

medarbejdernes kompetenceniveau

De fleste af projekterne indbefatter således, at aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-

og erhvervsfremmesystemerne arbejder med at koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde.

Den virksomhedsopsøgende indsats har i de fleste projekter til formål bredt set at afdække virk-

somhedernes kompetencebehov og sammen med virksomhederne at udpege den eller de medar-

bejdere, som har behov for et kompetenceløft. Socialfondsprojekterne vil ofte have fokus på at få

ansatte på virksomhederne ind på EUV. For nogle voksne kan der være behov for trædesten ind i

en uddannelse. Det kan være relevant, at man foretager en RKV, eller at vedkommende deltager

på et AMU-kursus

inden overgang til EUV’en.

Derfor indeholder flere projekter også en klargø-

ringsfase. Heri kan også ligge, at medarbejderne får løftet deres almene kompetencer, hvis det

er nødvendigt, for at man kan gå videre i en EUV. Afslutningsvist overgår de ansatte til en ud-

dannelse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning og metode

INDLEDNING OG METODE

NVL er en uafhængig organisation etableret i 1997, der planlægger og gennemfører aktiviteter, der

søger at øge uddannelsesaktivitet for målgruppen med udfordringer inden for basale læse-, stave-

og regnefærdigheder på voksen- og efteruddannelsesområdet. NVL indgår etårige resultataftaler

med Undervisningsministeriet (UVM) ved STUK, som danner rammen om NVL’s aktiviteter. Med

satspuljeaftalen fra 2017 blev der afsat 32,5 mio. kr. i alt i perioden 2017-2020 (2017-pl) til tilskud

til NVL. En del af disse midler var også øremærket evaluering af NVL. Det er med dette udgangs-

punkt, at evaluator gennemfører en evaluering af NVL.

Formålet med evalueringen er at afdække NVL’s opgaveportefølje, organisering, incitamenter i

opsøgende arbejde og aktiviteternes virkning. Det har videre været formålet at anvende rapporten

som del af beslutningsgrundlaget for eventuel videreførelse af NVL.

NVL finansieres af satspuljen og en række medlemskommuner, der bidrager med 0,35 kroner pr.

indbygger i kommunen. Konkret drejer det sig om 17 kommuner i Jylland og én kommune på

Sjælland. Foruden medlemskommunerne servicerer NVL også kommunerne i Region Hovedstaden

på baggrund af satspuljefinansieringen.

Tabel 2-1: Medlemskommuner

Figur 2-1: Fordeling af kommuner

•

Randers

Mariagerfjord

Holstebro

Herning

Silkeborg

Aarhus

Skanderborg

Ikast-Brande

Middelfart

•

Samsø

Horsens

Hedensted

Odder

Vejle

Fredericia

Kolding

Vejen

Gribskov

Med henblik på at lykkes med den overordnede målsætning, der indbefatter, at flere ansatte på

virksomhederne får løftet deres almene kompetencer, arbejder NVL med en række aktiviteter.

Disse aktiviteter er forankret i medlemskommunerne, men er også som udgangspunkt tilgængelige

for uddannelsesinstitutioner og virksomheder uden for medlemskommunerne. I forandringsteorien

præsenteret i kapitel 1 er disse aktiviteter og ydelser præsenteret overordnet. I forbindelse med

denne evaluering er aktiviteterne og ydelserne grupperet inden for tre overordnede temaer:

Virk-

somhedsvendt arbejde, Udvikling og spredning af viden

Facilitering af netværk.

2.1

Evalueringsdesign

Evalueringen er struktureret i tre delanalyser, der fremgår af figuren nedenfor. Der er tale om

følgende delanalyser:

•

En gennemgang og analyse af NVL som organisation. Fokus i denne delanalyse er på or-

ganiseringen, NVL’s aktiviteter og ydelser, deres styring samt indtægter og udgifter.

•

NVL’s

arbejde sættes i en kontekst,

hvor det på baggrund af blandt andet desk research

afdækkes, om der er overlap mellem

NVL’s aktiviteter og ydelser og de initiativer og pro-

jekter, man ser andre steder i offentligt regi.

•

En forandringsteoridrevet evaluering

af NVL’s arbejde, hvor uddannelsesinstitutionernes og

virksomhedernes vurdering af NVL’s arbejde analyseres.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning og metode

Afslutningsvist præsenterer evaluator på baggrund af den samlede dataindsamling og analyse seks

anbefalinger til, hvordan NVL kan styrke deres arbejde samt en perspektivering af resultaterne fra

dataindsamlingen foretaget i regi af evalueringen. I figur 2-2 præsenteres det, hvilke datakilder

der indgår, og indholdet i de respektive delanalyser. I næste afsnit uddybes de konkrete datakilder.

Figur 2-2: Evalueringsdesign

Tre

delanalyser

Datakilder

Indhold

Aktiviteter og

organisering

•

Data om aktiviteter fra Netværkslokomotivets fagsystem

Data om indtægter og udgifter for Netværkslokomotivet

Fokusgruppeinterview med Netværkslokomotivet

Gennemgang af resultatkontrakter, tidligere evalueringer

mv.

Præsenterer Netværkslokomotivets

organisering,

hvilke

aktiviteter

og ydelser de tilbyder, deres

finansiering,

og hvordan de prioriterer deres midler

Kontekstanalyse

•

Screening af alle 234 projekter fra Socialfondens ramme i

perioden 2014-2020. Udpegning og kortlægning af fem

projekter, hvor almen VEU indgår

Gennemgang af lovgivning på beskæftigelsesområdet og

screening af relevante rapporter om jobcentres

virksomhedsservice de seneste 5 år

Seks deep dives

Bidrager med viden om, hvorvidt

indsatsen

på

uddannelsesinstitutioner uden for

Netværkslokomotivets virkeområde er anderledes

end inden for Netværkslokomotivets virkeområde.

Dernæst viser analyserne, om der er

andre

aktører,

der løfter de samme overordnede opgaver

som Netværkslokomotivet i andre dele af det

offentlige

Evaluering

•

Spørgeskemaundersøgelse blandt

uddannelsesinstitutioner inden for Netværkslokomotivets

område

Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i

Netværkslokomotivets database

Seks deep dives

Telefoninterviews med 15 interessenter

Anvendes til en

aktørorienteret

målopfyldelsesevaluering

Netværkslokomotivets aktiviteter. Evalueringen

giver svar på målopfyldelsen af

Netværkslokomotivets resultater, samt svar på

hvorfor man observerer de forskellige grader af

målopfyldelse

•

Anbefalinger

På baggrund af den samlede dataindsamling præsenterer evaluator

seks anbefalinger

til en

styrkelse af Netværkslokomotivets arbejde. I tillæg

perspektiverer

evaluator de data, der er

indsamlet i regi af evalueringen.

Evalueringsdesignet er en målopfyldelsesevaluering, der er forandringsteoridrevet og med et

klart aktørfokus. Der anvendes en mixed methods-tilgang, hvor evaluator både står på kvalitative

og kvantitative data.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning og metode

2.2

Datagrundlag for evalueringen

Det konkrete datagrundlag er præsenteret nedenfor. Under tabellen udfoldes brugen af data.

Tabel 2-2: Evalueringens datagrundlag

Kvantitative datakilder

1) Registerdata

UVM’s databank

2) Data

fra surveys, målrettet:

➢

Uddannelsesinstitutioner

Virksomheder

Kvalitative datakilder

5) Kvalitative data

fra deep dives i seks kommu-

ner. I forbindelse med de seks deep dives har eva-

luator sigtet imod at interviewe:

➢

Ledelse på en udvalgt uddannelsesinstitu-

tion

Konsulent med fokus på virksomheds-

vendt arbejde

Underviser

Virksomhed

Samarbejdspartner (eksempelvis fra kom-

munen)

6) Kvalitative data

fra interviews med 15 nøgle-

interessenter med særlig indsigt i NVL’s arbejde

ud-

valgt af NVL

7) Desk research

af socialfondsprojekter på Er-

hvervsstyrelsens hjemmeside

8) Desk research

af lovgivning og analyser på be-

skæftigelsesområdet om jobcentrenes virksom-

hedsservice

3) Registreringsdata

om aktiviteter

fra NVL’s

eget fagsystem

4) NVL’s regnskabstal

for 2018

Udvælgelse af de seks cases til deep dives er foretaget på baggrund af registerdata fra UVM’s VEU-

database. Evaluator har udvalgt

områder uden for og inden for NVL’s

virkeområde. I begge grupper

er der udvalgt områder, hvor der er en høj grad af almen VEU-aktivitet (FVU og OBU) for beskæf-

tigede. I forbindelse med de seks deep dives er der gennemført interviews med 18 personer. De

konkrete personer er udvalgt i dialog med nøgleinteressenter fra de konkrete cases. Tilgangen til

respondentudvælgelse har således være en snowball-metodik.

Der er gennemført to surveys målrettet virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De to surveys

har haft til formål at afdække, hvordan

brugere af NVL’s aktiviteter og ydelser vurderer disse.

Derfor er surveys målrettet virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som rent faktisk har eller

har haft et samarbejde med NVL. For så vidt angår uddannelsesinstitutionerne, er surveyen mål-

rettet uddannelsesinstitutionerne

inden for NVL’s virkeområde. For så vidt angår virksomhederne,

er surveyen rettet mod virksomheder i NVL’s register. Resultaterne fremgår af tabel 2-3.

Tabel 2-3: Svarprocent fra surveys

Inviterede

Besvarelser

Svarprocent

Uddannelsesinstitutioner

74,2 pct.

Virksomheder

227

133

58,6 pct.

For så vidt angår virksomheder, så er antallet af inviterede relativt lavt. Baggrunden herfor er, at

NVL tidligere ikke har registreret kontaktoplysninger på de virksomheder, de har været i kontakt

med. Det er således alene virksomheder, NVL har været i kontakt med i 2019, hvor der er kon-

taktoplysninger i form af e-mail, telefonnummer mv. I alt 465 virksomheder fremgik af listen med

virksomhedskontakter i 2019. En del af virksomhederne havde dog enten ikke fyldestgørende kon-

taktoplysninger, eller der var dubletter på kontaktoplysninger eller p-nummer. Disse virksomheder

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning og metode

var ikke mulige at berige med kontaktoplysninger uden en betydelig usikkerhed, som ville kom-

promittere dels kvaliteten i de indsamlede svar, dels en retvisende svarprocent.

264 unikke virksomheder med tilhørende kontaktoplysninger kunne udtrækkes fra den leverede

liste. I forbindelse med dataindsamlingen ringede evaluator virksomheder op og tilbød, at de kunne

gennemføre spørgeskemaet som telefoninterview. Af de virksomheder, evaluator var i kontakt

med, angav 38, at de ikke havde været i kontakt med NVL og derfor ikke kunne defineres som

værende målgruppe. Samlet giver dette en bruttomålgruppe på 223 virksomheder, hvoraf 133

svarede på surveyen.

For så vidt angår uddannelsesinstitutionerne, er svarprocenten høj, men antallet af besvarelser er

lavt. 46 uddannelsesinstitutioner har gennemført surveyen. I kapitel 5 afrapporteres svarene ind-

samlet i de to surveys. Flere steder er antallet af besvarelser relativt lavt, fordi der er filtre i de to

spørgeskemaer. Det betyder, at man enkelte steder i analysen skal tage visse forbehold i tolknin-

gen af surveyresultaterne. Evaluator har på den baggrund flere steder i rapporten valgt ikke at

lave opgørelser i procenter, men i stedet i antallet af besvarelser.

2.3

Læsevejledning

Rapporten består foruden en sammenfatning af hovedkonklusioner (kapitel 1) og en indledning

(kapitel 2) af fem kapitler:

•

Aktiviteter og organisering:

I kapitel 3 præsenteres en gennemgang og analyse af NVL som

organisation. Fokus her

er på organisering, NVL’s aktiviteter og ydelser, deres styring samt

indtægter og udgifter.

Kontekstualisering af NVL’s arbejde.

I kapitel 4 foretages en kontekstualisering af NVL’s

indsats, hvor det på baggrund af blandt andet desk research afdækkes, om der er overlap

mellem NVL’s aktiviteter og ydelser og de initiativer og projekter, man ser andre steder i det

offentlige.

Vurdering af

NVL’s

indsats.

I kapitel 5 præsenteres en forandringsteoridrevet målopfyldel-

sesevaluering

af NVL’s

arbejde, hvor uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes vurde-

ring af NVL’s arbejde analyseres.

Anbefalinger og perspektivering.

I kapitel 6 leverer evaluator på baggrund af den samlede

dataindsamling og analyserne seks anbefalinger til, hvordan NVL kan styrke deres arbejde.

Evaluator forholder sig også til, om der er erfaringer og eksempler på virksom praksis afdækket

som et led i evalueringen, som med fordel kan udbredes til resten af landet til gavn for virk-

somhederne og deres ansatte.

•

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

NETVÆRKSLOKOMOTIVETS AKTIVITETER OG YDELSER

I dette kapitel præsenteres NVL som organisation, og deres aktiviteter samt ydelser kortlægges og

analyseres. Dernæst indeholder kapitlet en gennemgang af, hvordan NVL har prioriteret deres

ressourcer. Organisationens finansiering og forbrug af midlerne i 2018 analyseres, og en gennem-

gang af NVL’s egne registerdata over aktiviteter præsenteres. Samlet er formålet

at give et billede

af NVL som organisation, herunder hvilke målsætninger de har, og hvordan de søger at indfri dem.

3.1

NVL som organisation

NVL har ti konsulenter ansat, der arbejder i hele NVL’s dækningsområde. Herudover er der ansat

to administrative medarbejdere. Organisationen er forankret i kontorer tre steder på tværs af dæk-

ningsområdet: Herning, Horsens og Frederiksberg. Det vidner om en decentral organisering, hvor

der i Jylland fokuseres på to mindre kontorer frem for ét samlet kontor.

NVL ledes af en styregruppe sammensat af udpegede og valgte medlemmer. De udpegede med-

lemmer repræsenterer arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, Ordblindeforeningen,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (AMK Midt-Nord), Vejle Kommune og Horsens Kom-

mune. Derudover er der medlemmer fra virksomheder, herunder fra både arbejdsgiver- og løn-

modtagersiden. Styregruppen mødes mindst fire gange årligt og skal blandt andet træffe overord-

nede beslutninger i relation til

NVL’s

formål udarbejde strategier og handlingsplaner, godkende

ansøgninger til fremtidig finansiering og drift af NVL samt fastlægge og følge op på budgetterne.

Organisationens

overordnede målsætning

er gennem motivering af ledelse og medarbejdere på

arbejdspladserne at implementere efter- og videreuddannelse, strategisk uddannelsesplanlægning

og skabe interesse for videreuddannelse i det hele taget. NVL har som sit specifikke indsatsområde

FVU- og OBU-motivation af både medarbejdere og ledelse samt igangsættelse af kursusvirksomhed

på virksomhederne med henblik på opkvalificering af specifikt de almene færdigheder.

3.2

NVL’s tre fokusområder

NVL har således både en overordnet målsætning, der knytter sig til generel motivation og videns-

spredning om efter- og videreuddannelse inden for særligt det almene område. Mere specifikt og

virksomhedsnært skal NVL også understøtte processen fra motivation til at benytte mulighederne

for FVU og OBU over den strategiske uddannelsesplanlægning og til den egentlige igangsættelse

af kurser på virksomhederne.

Den overordnede målsætning om information og vidensspredning om almen voksen- og efterud-

dannelse søger NVL at løfte gennem landsdækkende såvel som regionale og lokale aktiviteter.

Organisationen faciliterer kommunalt forankrede og branchespecifikke netværk. De planlægger og

afvikler temamøder og konferencer om f.eks. ordblindhed og de nye ordninger på områder, her-

under eksempelvis FVU-engelsk og FVU-digital. NVL arbejder også virksomhedsvendt. De rådgiver

og sparrer med virksomheder, der er interesseret i vide mere om, hvordan de kan løfte de almene

kompetencer blandt deres medarbejdere. Hvis virksomheden ønsker at tilbyde deres medarbejdere

kurser i grundlæggende færdigheder, f.eks. FVU, OBU, it-kurser og dansk for udlændinge, hjælper

NVL med kontakt til lokale uddannelsesinstitutioner efter virksomhedens behov og ønsker. Rådgiv-

ning i den sammenhæng er institutionsafhængig.

Sammenfattende iværksætter NVL en bred vifte af aktiviteter og ydelser. Med henblik på at under-

støtte en målrettet evaluering er disse aktiviteter og ydelser tematiseret i forandringsteorien (figur

3-1) nedenfor. Forandringsteorien præsenteres,

og NVL’s aktiviteter og ydelser udfoldes nedenfor.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Figur 3-1: Forandringsteori for NVL’s arbejde

Aktiviteter

Kortsigtede resultater

Resultater på mellemlang

sigt

Resultater på længere sigt

Virksomhedsvendt

arbejde

•

Opsøgende arbejde

•

Nøglepersonskurser

•

Kompetenceafklaring

mv.

Virksomhedsspor

•

Det opsøgende arbejde giver virksomhederne en viden om

mulighederne inden for OBU og FVU (fx økonomi og udbud)

•

Det bidrager til, at de lykkes med at løfte de almene

kompetencer blandt deres medarbejdere

•

Vidensudviklingen inspirerer virksomhederne til at løfte de

almene kompetencer blandt deres medarbejdere

•

Virksomhederne får den nødvendige viden, og det bidrager til, at

virksomheden lykkes med at løfte kompetencerne hos medarb.

•

Deltagelse i netværk giver virksomheden et kendskab til aktører

på det almene VEU-område, herunder særligt OBU og FVU

Spor for uddannelsesinstitutioner

•

Virksomhederne får den nødvendige viden, og de lykkes med at

løfte kompetencerne blandt medarbejderne

•

Det opsøgende arbejde bringer skolerne i kontakt med flere

virksomheder, end de ville under andre omstændigheder

•

Uddannelsesinstitutionerne får en stærkere viden om

virksomhederne og gode koncepter for opsøgende arbejde

•

Vidensudviklingen

at løfte de almene

•

Vidensudviklingen

nødvendige viden

kan benyttes til at inspirere virksomheder til

kompetencer blandt deres medarbejdere

hjælper til at give virksomhederne den

om udbud og økonomien på området

at uddannelsesinstitutionen får viden om,

efterspørger inden for almen VEU

at uddannelsesinstitutioner gennemfører

ellers ikke ville have gennemført

Virksomhederne får viden om

medarbejdernes

kompetenceniveau, og de får

viden og støtte til at

adressere udfordringer med

de almene kompetencer

Udvikling og spredning

af viden

•

Nyhedsbreve

•

Pjecer, videoer mv.

•

Online-medier

•

Ide- og

Formidlingscenter

Større kursusaktivitet på

uddannelsesinstitutioner for

virksomhedernes

medarbejdere

Flere ansatte på virksomhederne

får løftet deres almene

kompetencer

Facilitering af netværk

•

Kommunale netværk

•

Branchenetværk

•

Konferencer

•

Temadage mv.

•

Netværk bidrager til,

hvad virksomhederne

•

Netværk bidrager til,

kursusforløb, som de

Uddannelsesinstitutioner får

en bedre forståelse for det

gode virksomhedsopsøgende

arbejde, og de får viden til

at gennemføre målrettet

opsøgende arbejde

Spor for uddannelsesinstitutioner

Forandringsteorien ovenfor er udarbejdet i

samarbejde med NVL. I forandringsteorien er NVL’s

aktiviteter tematiseret til venstre. Dernæst er de kortsigtede resultater, som NVL ønsker at opnå

hos henholdsvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder, præsenteret. Afslutningsvist ser man

de resultater, organisationen ønsker at opnå på mellem og lang sigt.

Spor 1: Virksomhedsvendt arbejde

Under sporet

Virksomhedsvendt arbejde

hører de aktiviteter, som NVL iværksætter, når det kom-

mer til det virksomhedsopsøgende arbejde. Iværksættelse af almen VEU på virksomheder er visse

steder en udfordring. Der er en række barrierer, der skal nedbrydes for at gå fra det første møde

med en virksomhed, til at undervisningen rent faktisk er afviklet. Disse barrierer er kortlagt og

beskrevet i

National vidensopsamling om almen VEU.

Barriererne omfatter blandt andet:

•

Virksomhederne mangler overblik og viden om udbud og økonomi på det almen VEU-om-

råde.

•

Læse- og skrivevanskeligheder er i visse virksomheder et tabu.

•

Virksomhederne har svært ved at se værdien af almen VEU.

For at nedbryde disse barrierer har NVL udviklet en konkret og velkonceptualiseret tilgang til det

virksomhedsvendte arbejde. Denne tilgang er præsenteret nedenfor.

Figur 3-2: Arbejdsgang for virksomhedsvendt arbejde

Udvælgelse af virksomheder

Opstartsmøde med

nøglepersoner

Nøglepersonskursus

Opsøgende arbejde, der øger virksomhedernes efterspørgsel efter almen VEU

Kontakt til relevante fagforeninger

eller kontakt gennem lokalt netværk

Møde, hvor nøglepersonerne på

virksomheden fortæller om de

konkrete behov, virksomheden

har

Kursus, der går i dybden med

opkvalificeringsmulighederne

samt beskriver hvilke

udfordringer der er forbundet

hermed

Screening af medarbejdere

Informationsarrangement med pølsevogn og ambassadører

Afklaring af medarbejderens

kompetencer og uddannelsesplan

Medarbejderne screenes, og der udarbejdes en

uddannelsesplan.

Opsøgende arbejde, der øger medarbejderens

efterspørgsel efter almen VEU

Der afholdes et arrangement for medarbejderne med pølsevogn og

ambassadører for medarbejderne

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Figuren for NVL’s arbejdsgang er udarbejdet

med udgangspunkt i interviews med både NVL og

uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Indledningsvist sker der en udsøgning af virksomheder.

På linje med mange uddannelsesinstitutioner baserer NVL udsøgning af virksomheder på to greb:

Det første greb er phoner-kampagner med professionelle mødebooker-virksomheder. Her er der

mulighed for at målrette kampagnerne på baggrund af virksomhedernes størrelser, branche, geo-

grafi mv. Disse kampagner kaster møder med virksomheder af sig, som kan være en indgang til

et samarbejde. Det andet greb er gennem professionelle netværk og dialog med de relevante lokale

fagforeningsrepræsentanter. I vid udstrækning oplever NVL også, at virksomheder henvender sig

til dem. Når de har etableret en kontakt til en virksomhed, starter de med et eller flere opstarts-

møder med virksomheden. Formålet er, at NVL skal kortlægge virksomhedens udfordringer og

behov.

Når NVL har afklaret virksomhedens behov, vil de ofte tage kontakt til en uddannelsesinstitution,

inden de går videre i arbejdet på virksomheden. Denne proces er vigtig. Her peger NVL selv på, at

de er ”institutionsuafhængige, men partiske”. Det vil sige, at de tager virksomhedens parti i dialo-

gen med uddannelsesinstitutionerne. De vil forsøge at få en løsning med uddannelsesinstitutionen,

som er fleksibel for virksomheden. Fleksibiliteten kan i denne sammenhæng referere til holdstør-

relse, forlagt undervisning, undervisningsmateriale mv.

Næste skridt er et nøglepersonkursus. Dette refererer i alle praktiske henseender til et forlænget

møde med nøglepersoner i virksomheden. På dette møde fortæller NVL om udbud, økonomi og

proces forbundet med almen opkvalificering af medarbejdere. På denne måde kan deltagerne på

mødet fungere som ambassadører i resten af organisationen forud for screening og afvikling af

undervisning i virksomheden. Dernæst planlægger og afvikler NVL en aktivitet, der ofte refereres

til som ”Pølsevognsarrangementet”. Der er tale om et informationsarrangement, hvor medarbej-

dere på virksomheden inviteres for at høre nærmere om screening, FVU og OBU. Erfaringen viser,

at nogle medarbejdere er skeptiske ved at deltage i screening og almen VEU

. Informationsarran-

gementet har til formål at adressere de bekymringer eller spørgsmål blandt medarbejdere, der

måtte være. Både nøglepersonkursus og informationsarrangementet er praksis, der også genfindes

National vidensopsamling om almen VEU.

På den måde kan man sige, at NVL’s koncept for virk-

somhedsvendt arbejde flugter med, hvad vidensopsamlingen pegede på som værende virksom

praksis.

Efter informationsarrangementet gennemfører den valgte uddannelsesinstitution en screening af

medarbejderne på virksomhederne. NVL’s erfaring er, at det er hensigtsmæssigt at screene alle

medarbejdere såvel som ledelsen. Det er dog op til den enkelte virksomhed at bestemme. Til

screening tilbyder NVL at udlåne digitale værktøjer (iPads mv.).

Målsætningen med disse aktiviteter og ydelser er, at virksomhederne får styrket deres viden om

mulighederne inden for FVU og OBU. Indsatsen skal ideelt set klæde virksomhederne og medar-

bejderne på til at gennemføre en screening på en tryg måde. I sidste ende skal NVL’s virksom-

hedsvendte arbejde medføre, at virksomhederne gennemfører almen kompetenceudvikling for de

relevante medarbejdere. I forhold til uddannelsesinstitutionerne er det en målsætning, at uddan-

nelsesinstitutionerne sættes i forbindelse med virksomheder, som de ellers ikke ville have fået

etableret kontakt til. Det er i den sammenhæng også en målsætning, at uddannelsesinstitutionerne

får

inspiration til, hvordan man kan arbejde virksomhedsvendt, herunder kendskab til NVL’s ar-

bejdsgang herfor. I sidste ende skal det medføre en øget uddannelsesaktivitet hos uddannelsesin-

stitutionerne.

Figuren er udarbejdet af evaluator til brug for evalueringen på baggrund af interviews med NVL, øvrige interessenter og en gennem-

Når der i denne evaluering refereres til almen VEU, indbefatter dette FVU og OBU.

gang af materialer.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Spor 2: Udvikling og spredning af viden

Den overordnede

målsætning for NVL’s arbejde sigter mod, at ledelse

og medarbejdere på arbejds-

pladserne hjælpes til at iværksætte almen kompetenceudvikling. I den sammenhæng har NVL dra-

get den erfaring fra det virksomhedsvendte arbejde, at både ledelse og medarbejdere på virksom-

hederne ganske ofte har et begrænset kendskab til mulighederne inden for almen VEU. Der er

således hverken kendskab til udbud, finansieringsmuligheder eller indhold af undervisning. Dette

underbygges af

National vidensopsamling om almen VEU.

NVL arbejder derfor aktivt med at udvikle og sprede viden om mulighederne inden for almen VEU.

Ser man først på vidensudviklingen, så har NVL ud-

viklet en lang række konkrete produkter, som

adresserer vidensbehovet på virksomhederne. Kon-

kret drejer det sig blandt andet om:

•

Pjecer og foldere

Videoer med gode cases

Nyhedsbreve.

I de interviews, som evaluator har gennemført i regi

af denne evaluering, udpeger interviewpersoner

særligt de såkaldte branchefoldere som anvende-

lige. Indsat til højre er uddrag af indholdet fra en af

disse foldere illustreret. Det er en folder målrettet

basisfærdigheder i asfaltarbejderes arbejde. Med

denne folder kan uddannelsesinstitutioner gå i en

målrettet dialog med særligt ledere på virksomhe-

der. Lederne på virksomhederne vil ofte have et be-

grænset overblik over, hvorvidt der er medarbej-

dere med læse- og skrivevanskeligheder. De vil

også have svært ved at vurdere, hvornår disse van-

skeligheder giver udfordringer i medarbejdernes

jobfunktioner. Med disse branchefoldere kan uddan-

nelsesinstitutionerne anskueliggøre over for virk-

somhedslederne, i hvilke situationer deres medar-

bejderne kan have udfordringer, og dermed også

hvordan kompetenceudvikling inden for almen VEU

kan hjælpe virksomhedens drift. I

National videns-

opsamling om almen VEU

blev netop disse branche-

foldere udpeget af flere omgang som brugbare og

virkningsfulde, når det kommer til at motivere virksomheder og ansatte til at investere i almen

VEU.

Foruden disse branchefoldere kan de videoklip, NVL har udarbejdet og stiller til rådighed på f.eks.

YouTube, fremhæves. Det er redskaber, som flere uddannelsesinstitutioner i regi af denne evalu-

ering har peget på som vigtige. Flere af disse videoer indbefatter interviews med tidligere kursister,

der deler positive erfaringer. Uddannelsesinstitutionerne peger på, at det er et vigtigt redskab, når

man skal gå i dialog med medarbejderne på virksomhederne om almen VEU. Medarbejdere med

læse- og skrivevanskeligheder vil i mange tilfælde være tilbageholdende med at påbegynde ud-

dannelse. Det viste

National vidensopsamling om almen VEU.

Disse videoklip bidrager til at ned-

bryde denne tilbageholdenhed.

Vender vi os mod den måde, som NVL spreder den viden og de redskaber, de udvikler, så sker

dette blandt andet via

NVL’s Idé-

og Formidlingscenter. Dette refererer i alle praktiske henseender

til NVL’s hjemmeside, samt at man kan henvende sig til hver af NVL’s medarbejdere for at få uvildig

rådgivning og inspiration mv.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Målsætningen med disse aktiviteter og ydelser er, at virksomhederne skal inspireres til at løfte de

almene kompetencer blandt deres medarbejdere. Den viden, NVL udvikler og spreder, skal i den

sammenhæng ideelt set sikre, at virksomhederne får den nødvendige viden og redskaberne til at

lykkes, samt at de i sidste ende får løftet kompetencerne for de medarbejdere, for hvem det er

relevant. For så vidt angår uddannelsesinstitutionerne, så er målsætningen, at de oplever den

samme værdi, som virksomhederne gør, når de anvender den udviklede viden og redskaberne i

dialogen med virksomhederne.

Spor 3: Facilitering af netværk

De tidligere spor præsenteret indbefatter aktiviteter og ydelser, der er målrettede. Den virksom-

hedsvendte indsats understøtter, at konkrete virksomheder og uddannelsesinstitutioner bringes

sammen. Den udviklede viden kan benyttes som redskaber ind i det samarbejde, der er mellem

uddannelsesinstitutioner og virksomheder. I tillæg til disse to spor arbejder NVL også med et tredje

spor:

Facilitering af netværk.

Konkret indbefatter aktiviteterne og ydelserne i dette spor:

•

Ni kommunespecifikke netværk

–

enkelte steder dækker netværket flere kommuner

To branchenetværk

Konferencer

Temadage.

Faciliteringen af de kommunespecifikke netværk betyder, at NVL’s konsulenter mobiliserer delta-

gere til disse netværk, indkalder til møder, forbereder dagsorden og deltager på møderne. En nor-

mal mødekadence vil være kvartalsvise møder. På disse møder deltager kommuner, virksomheder

og uddannelsesinstitutioner. På programmet for møderne vil være udbud af almen VEU, virksom-

hedernes behov mv. Branchespecifikke netværk er netværk, der fokuserer på udvalgte brancher.

Disse netværk går således på tværs af kommunegrænser. Deltagerkreds, mødekadence og indhold,

og NVL’s rolle vil oftest ligne tilgangen i de kommunespecifikke netværk.

Foruden denne netværksaktivitet gennemfører NVL en række bredere aktiviteter, herunder konfe-

rencer og temadage. Et eksempel herpå kan være, at NVL afviklede FVU årsmøde i 2019 og un-

derstøttede Ordblinde-ugen.

Målsætningen med disse aktiviteter og ydelser er, at virksomhederne skal få et netværk blandt

aktører på det almene område. I tillæg skal virksomhederne få den nødvendige viden, så virksom-

hederne i sidste ende får løftet kompetencerne for de medarbejdere, for hvem det er relevant. For

så vidt angår uddannelsesinstitutionerne, så er målsætningen, at uddannelsesinstitutionerne får

viden om, hvad virksomhederne efterspørger. Uddannelsesinstitutionerne skal også opleve at gen-

nemføre kursusforløb, som de ellers ikke ville have gennemført.

3.3

NVL’s prioritering af 2018-midler

Ovenfor er de aktiviteter og ydelser, som NVL anvender, blevet præsenteret som en del af den

samlede redskabskasse

–

eller ydelseskatalog. Der er tale om en bred vifte af ydelser og aktiviteter,

der adresserer den overordnede

målsætning for NVL’s arbejde. I de to næste

afsnit

skal NVL’s

prioriteringer i dette arbejde præsenteres. Det vil give et billede af, hvordan NVL prioriterer de

økonomiske ressourcer, de har til rådighed. Dernæst vil det blive opgjort, hvilke aktiviteter NVL

har haft de senere år. Denne aktivitetsopgørelse

er foretaget på baggrund af NVL’s egne registre-

ringer.

Ressourceopgørelsen er foretaget på baggrund af en analyse af NVL’s regnskabstal for 2018.

benytter så nye tal som muligt for at få et opdateret

billede på NVL’s prioritering. Konkret har NVL

I samarbejde med NVL er organisationens udgiftsposter fordelt på de tre spor og administration i bred forstand. NVL fordeler ikke

selv deres udgiftsposter på disse spor i deres regnskab. Der er således tale om skøn. Da der er tale om et skøn, er det ikke hensigts-

mæssigt at udarbejde denne opgørelse længere tilbage end senest tilgængelige regnskabsår, da usikkerhederne vil blive for store.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

fordelt budgetposterne for 2018-regnskabet på de tre spor, som evalueringen er bygget op om-

kring. Foruden de tre spor er visse af udgifterne også tilført

en fjerde kategori, der hedder ”Generel

administration”.

Denne opgørelse tillader, at man præcist kan kortlægge, hvordan NVL prioriterer

de tilgængelige økonomiske ressourcer i 2018.

Det skal bemærkes, at denne opgørelse foretaget af NVL er behæftet med usikkerheder. Det beror

på, at NVL i deres egne lønsystemer ikke opgør, hvor mange ressourcer organisationen benytter

på hhv. virksomhedsvendt arbejde, vidensudvikling og spredning samt facilitering af netværk. NVL

har således til brug for denne analyse foretaget skøn af, hvordan deres ressourceforbrug kan for-

deles.

Nedenfor er der præsenteret fire opgørelser. Den samlede omkostningsbase er opgjort på tværs af

de tre spor og administration. Dernæst er ressourceforbruget inden for de tre spor præsenteret.

Udgifterne til administration er lagt i bilag. Ressourceforbruget inden for de tre spor og administra-

tion er opgjort med udgangspunkt i de budgetposter, der allerede indgår i NVL’s 2018 regnskab.

NVL har med andre ord fordelt de enkelte udgiftsposter på de tre spor og på administration. Der

er derfor ikke arbejdet med nye og anderledes budgetposter til analysen.

I tabel 3-3 nedenfor er den samlede udgiftsbase præsenteret. Tabellen viser, at den samlede om-

kostningsbase ligger på ca. 9,4 mio. kr. i 2018. Heraf benyttede NVL størstedelen af midlerne på

det virksomhedsvendte arbejde. Konkret gik ca. 5,5 mio. kr. til dette spor. Hernæst allokerede NVL

ca. 1,2 mio. kr. til vidensudvikling og spredning. Ca. 840.000 kr. gik til facilitering af netværk, og

afslutningsvist brugte organisationen ca. 1,8 mio. kr. til administration mv.

Tabel 3-3: Samlet omkostningsbase

1 .8 1 0.866

9.414.647

8 4 2 .113

1 .2 2 2.395

5 .5 3 9.273

Spor 1: Virksomhedsvendt

arbejde

Spor 2: Vidensudvikling

og vidensformidling

Spor 3: Facilitering af Netværk

Spor 4: Generel administration

Samlet udgiftsbase

Tallene vidner om, at det virksomhedsvendte arbejde er en kerneydelse for NVL. Det underbygges

også af surveydata, hvor man kan se, at det er denne ydelse, som flest blandt virksomheder og

uddannelsesinstitutioner benytter. Evaluator konstaterer dernæst, at NVL benytter 19 pct. af deres

budget på ’Generel administration’. Dette dækker over to store udgiftsposter til hhv. administrativt

personale og husleje. Evaluator har ikke foretaget en nærmere analyse til årsagerne til niveauet

for administrative udgifter. Som udgangspunkt er det dog vurderingen, at dette niveau for udgifter

til ’Generel administration’ ligger relativt højt.

Evaluator konstaterer endvidere

en udfordring forbundet med NVL’s registreringspraksis. I NVL’s

egne lønsystemer registrerer konsulenterne ikke, hvor mange ressourcer organisationen benytter

på f.eks. virksomhedsvendt arbejde, vidensudvikling og spredning samt facilitering af netværk.

Med dette datagrundlag kan det være en udfordring som organisation at etablere et strategisk

resultatbaseret fokus på sit arbejde og ikke mindst følge op på, om resultaterne udmøntes som

tiltænkt. Det bliver en udfordring løbende at følge op på, om man som organisation enkeltvis og

samlet allokerer ressourcerne på de målsætninger, som man har sat op for sig selv. Det er således

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

ikke muligt løbende at opgøre, hvor mange ressourcer organisationen bruger på f.eks. virksom-

hedsvendt arbejde og netværksfacilitering. Samlet kan evaluator konstatere, at der i denne sam-

menhæng bør være et ledelsesmæssigt opmærksomhedspunkt. Tilrettelægger man som organisa-

tion sin registreringspraksis med et større fokus på resultater med en større gennemsigtighed i

ressourceforbruget, vil man, alt andet lige, i højere grad kunne prioritere resultatskabelse og do-

kumentation heraf. Det vil give et større samlet ledelsesmæssigt prioriteringsrum.

I tabel 3-2 nedenfor fremgår et skøn over, hvordan NVL benytter de ca. 5,5 mio. kr., som man

benytter til det virksomhedsvendte arbejde.

Tabel 3-2 Udgiftsopgørelse for det virksomhedsvendte arbejde (spor 1)

Udgiftsposter i spor 1: Virksomhedsvendt arbejde

Opgaver under udgiftsposterne

Løn konsulenter, kommunikationsmedarbejder, konsulentbistand, honorar bl.a.

til styregruppemedlemmer, befordringsgodtgørelse.

Løn

3 .5 1 1.641

IT/EDB

1 7 1 .131

Bærbar udlåns-PC'er og iPads.

Kommunikation

og markedsføring

9 9 7 .149

Kommunikation og markedsføring, mødebooker, pølsevognsprojekt.

Idé og formidlings-

center (Videnscenter)

1 3 4 .417

Idé og formidlingscenter (Videnscenter).

Udviklingsmidler

2 5 .0 00

U dviklingsmidler.

Nøglepersonkurser

1 2 .5 62

Nøglepersonkurser.

Netværkslokomotivet

Øst

6 8 7 .373

Netværkslokomotivet Ø st, aktiviteter, booker.

Samlet

5 .5 3 9.273

Af de ca. 5,5 mio. kr., NVL benytter på det virksomhedsvendte arbejde, udgør størstedelen løn til

konsulenter mv. i organisation. Konkret udgør denne del ca. 3,5 mio. kr. Dernæst er der en stor

udgiftspost forbundet med kommunikation, markedsføring og mødebooker mv. Det udgør næsten

1 mio. kr. årligt af de 5,5 mio. kr. Afslutningsvist kan man også se, at NVL har haft et fokus på

Sjælland i deres arbejde i 2018. Konkret fremgår det således af tabel 3-2, at NVL har brugt ca.

690.000 kr. på NVL i Øst.

I Tabel 3-3 nedenfor er samme opgørelse for

NVL’s

udgifter til vidensudvikling og vidensspredning

opgjort. Den samlede omkostningsbase for aktiviteterne og ydelserne i dette spor er på ca. 1,2

mio. kr. i 2018.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Tabel 3-3 Udgiftsopgørelse for vidensudvikling og spredning (spor 2)

Udgiftsposter i spor 2: Vidensudvikling og -formidling

Opgaver under udgiftsposterne

Løn konsulenter, kommunikationsmedarbejder, konsulentbistand,

befordringsgodtgørelse.

Kommunikation og markedsføring, udvikling af brancherettede informations- og

undervisningsmateriale .

Løn

7 8 3 .565

Kommunikation

og markedsføring

Idé og formidlings-

center (Videnscenter)

1 8 1 .161

1 2 0 .975

Idé og formidlingscenter (Videnscenter).

Udviklingsmidler

2 5 .0 39

U dviklingsmidler.

Netværkslokomotivet

Øst

1 1 1 .654

Netværkslokomotivet Øst, aktiviteter.

Samlet

1 .2 2 2.395

Den største udgiftspost under dette spor er lønudgifter. Det udgør ca. 780.000 kr. årligt af den

samlede omkostningsbase på ca. 1,2 mio. kr. Den næste større udgiftspost i budgettet er på ca.

180.000 kr. årligt, som går til udvikling af kommunikationsmateriale, markedsføring og på anden

vis spredning af de materialer, der udvikles.

I den sidste tabel 3-4 nedenfor er det opgjort, hvor mange ressourcer NVL benytter i sporet facili-

tering af netværk. Den samlede omkostningsbase for aktiviteterne i dette spor er ca. 840.000 kr.

Tabel 3-4 Udgiftsopgørelse for facilitering af netværk (spor 3)

Udgiftsposter i spor 3: Facilitering af netværk

Opgaver under udgiftsposterne

Løn

2 2 0 .373

Løn konsulenter, konsulentbistand, befordringsgodtgørelse.

Kommunikation

og markedsføring

2 2 .2 17

Kommunikation og markedsføring.

Temadage/seminarer

5 6 2 .305

T emadage/seminarer.

Netværkslokomotivet

Øst

3 7 .2 18

Netværkslokomotivet Øst, aktiviteter.

Samlet

8 4 2 .113

Billedet her er, at løn udgør på ca. 220.000 kr. Dernæst er der en større udgift på afvikling af

temadage og seminarer på ca. 560.000 kr. Afslutningsvist kan man se af tabellen, at NVL under-

støtter aktiviteter og ydelser under dette spor med markedsføring mv.

Sammenfattende kan evaluator konstatere, at NVL (i 2018) har brugt 59 pct. af deres midler på

virksomhedsvendt arbejde, ca. 13 pct. på vidensudvikling og spredning, ca. 9 pct. på netværksfa-

cilitering og 19 pct. på generel administration. Det er dog uklart for evaluator, om denne priorite-

ring er udtryk for en strategisk retning for organisationen. Dette beror på, at NVL ikke løbende

opgør, hvor mange timer de bruger på f.eks. virksomhedsvendt arbejde, vidensudvikling og net-

værksfacilitering. Interviews med NVL peger dog på, at virksomhedsvendt arbejde ses som en

kerneydelse, som er prioriteret sammenholdt med de andre områder.

3.4

NVL’s aktiviteter og ydelser opgjort

I dette afsnit præsenterer evaluator analyser, der er foretaget på baggrund af en gennemgang af

NVL’s egne aktivitetsregistreringer. De registreringer, som NVL selv

foretager, knytter næsten ude-

lukkende an til NVL’s virksomhedsvendte arbejde.

Dernæst forholder evaluator

sig til NVL’s regi-

streringspraksis samlet set.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Resultater

Af hensyn til omfanget har evaluator prioriteret at gengive de opgørelser, NVL har foretaget af

antallet af aktiviteter. NVL registrerer også i vid udstrækning eksempelvis antallet af deltagere til

arrangementer. Et udvalg af disse opgørelser beskrives nedenfor, dog uden at der udarbejdes

egentlige tabeller.

Af tabel 3-5 nedenfor fremgår antallet af virksomhedsbesøg i perioden 2015-2019. Opgørelsen

viser, at der i perioden 2016-2018 har været en stigning i antallet af virksomhedsbesøg fra 324 i

2016 til 536 i 2018. Niveauet ligger lavere i 2019 end i 2018 med 430 virksomhedsbesøg. En

forklaring herpå kan være, at evaluator fik udleveret data i forbindelse med evalueringen i oktober

2019.

Tabel 3-5: Virksomhedsbesøg, 2015-2019

600

536

448

398

324

430

500

400

300

200

100

2015

2016

2017

2018

2019

En yderligere analyse af registreringsdata viser, at andelen af førstegangsbesøg i perioden 2015 til

2019 er steget væsentligt. I 2015 var andelen af førstegangsbesøg på ca. 26 pct., mens den i 2018

var på 56 pct.

Når man tager udgangspunkt i NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde, er

næste skridt i metodikken, at der afvikles nøglepersonkurser. Det gøres for at klargøre organisati-

onen til processen. Nøglemedarbejdere får en forståelse for processen, og de kan derefter svare

på spørgsmål fra kollegaer. NVL foretager ikke en særskilt registrering af, hvor mange nøgleper-

sonkurser de afholder. I stedet registrerer de, hvor mange deltagere der samlet har deltaget i

nøglepersonkurser fra 2009 til 2019. I den periode er der i gennemsnit ca. 230, der årligt har

deltaget. I 2017 deltog 194, og i 2018 deltog 294. Det vidner om relativt store udsving.

Tabel 3-6: Antal gennemførte FVU-screeninger, 2009-2019

8000

7000

6000

5000

4000

6500

5942

6884

6416

5857

5174

4642

4101

3207

3580

3614

3000

2000

1000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

I tabel 3-6 er antallet af FVU-screeninger opgjort for virksomheder, som NVL har arbejdet med. I

NVL’s registreringer er det ikke opgjort, hvor mange unikke virksomheder dette dækker over. Op-

gørelsen tæller fra 2009 til 2019. Over perioden har gennemsnittet ligget på ca. 5.080 screeninger.

I 2017 lå dette niveau gennemsnitligt på 5.174, og i 2018 lå det over gennemsnittet på 5.857

screeninger. Der har også her vært relativt store udsving.

Ser man på tværs

af NVL’s registreringer

og udviklingen heri, så er der ikke noget entydigt mønster

eller tendens at spore. Det væsentligste resultat for analysen er at fremhæve, at antallet af virk-

somhedsbesøg i 2017 og 2018 har været stigende. Dernæst har antallet og andelen af førstegangs-

besøg hos virksomheder været stigende. Dette indikerer et større fokus på virksomhedsvendt ar-

bejde.

Registreringspraksis og resultatfokus

NVL registrerer en række opgørelser om deres aktiviteter i deres interne fagsystem. Konkret drejer

det sig om registreringer, der er opgjort i tabel 3-7 nedenfor.

Tabel 3-7:

NVL’s registreringer

Registreringspraksis

Registreringstema

Systematisk

registrering

Sporadisk

registrering

Konsulenternes virksomhedsbesøg

P-nummer og kontaktoplysninger på virksomheder besøgt

Antal førstegangsbesøg

Antal deltagere på nøglepersonkursus

Antal deltagere på NVL’s egne temamøder og konferencer + NVL’s

deltagelse i andres arrangementer

–

med oplæg, messestand eller

lignende

Antal gennemførte tests

Antal arrangementer med pølsevogn

Antal deltagere ved arrangementer med pølsevogn

Antal virksomhedsarrangementer

Antal medarbejdere ved alle virksomhedsarrangementer

Tilfredsvurderinger fra medarbejdere, der har været på kursusforløb

–

og virksomhedspersonale, der har været til vores temadage

Fordeling af aktiviteter (screening) til uddannelsesinstitutioner, for-

delt på uddannelsesinstitutionernes navn

Antal kursusforløb, som udspringer af NVL’s virksomhedsvendte for-

arbejde

–

i den udstrækning de indberettes fra undervisningsinsti-

tutionerne

Virksomheder, der ønsker at komme på postliste/nyhedsmail

–

øn-

sker at være medlem af NVL

Konsulenternes deltagelse i planlægningsmøder

Udlån til uddannelsesinstitutionerne af pc’er og iPads til gennemfø-

relse af kurser på virksomhederne

✓

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

Tabellen er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af NVL’s registreringsdata samt en dialog

med NVL om systematik i registreringen. Tabellen giver således et overblik over, hvad NVL regi-

strerer, og hvorvidt denne registrering sker systematisk eller sporadisk. Det er vigtigt for driften

af en organisation, at man har et overblik over, hvilke aktiviteter man som organisation iværksæt-

ter. Det kan være knyttet an til resultatmål, og man kan opgøre, hvilken omkostningseffektivitet

man arbejder med. I alt foretager NVL registreringer inden for 16 forskellige temaer.

Umiddelbart vidner tabellen om en vis systematik i deres registreringspraksis. Men på en række

væsentlige områder er registreringspraksis sporadisk og ikke tilstrækkelig, hvilket skaber væsent-

lige udfordringer. Dette knytter sig eksplicit til registrering, der handler om resultatskabelse, dvs.

når det kommer til at gå fra aktiviteter til den faktiske handling ude på virksomhederne. Handling

refererer her til, at virksomhederne lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt deres med-

arbejdere.

Holder man dette billede op mod de registreringer, NVL foretager, kan man se, at NVL gør meget

ud af at registrere aktiviteter. Langt størstedelen af registreringerne dokumenterer således de ak-

tiviteter, som NVL foretager. Fokuseres der til gengæld på registreringer af egentlige resultater af

NVL’s arbejde, kan man med udgangspunkt i NVL’s egen

forandringsteori kun pege på tre registre-

ringer, der alle foretages på en ikke-systematisk vis. Det vidner om en organisation med styrings-

mæssige dispositioner, der gør det svært at sætte en klar resultatbaseret retning. De tre resultat-

orienterede registreringer er følgende:

•

Tilfredsvurderinger fra medarbejdere, der har været på kursusforløb

–

og virksomhedsper-

sonale, der har været til vores temadage.

Fordeling af aktiviteter (screening) til uddannelsesinstitutioner, fordelt på uddannelsesin-

stitutionernes navn.

Antal kursusforløb, som udspringer af NVL’s virksomhedsvendte forarbejde –

i den ud-

strækning, de indberettes fra undervisningsinstitutionerne.

Samlet giver det et billede af en organisation, hvor der er styringsmæssige dispositioner, der gør

det svært

at sætte en klar strategisk retning med løbende opfølgning: NVL’s registreringspraksis

understøtter i begrænset grad et resultatfokus og konsulenternes timeregistrering er ikke opgjort

på konkrete opgaver eller temaer. Med dette datagrundlag kan det være en udfordring som orga-

nisation at etablere et strategisk resultatbaseret fokus på sit arbejde og ikke mindst følge op på,

om resultaterne udmøntes som tiltænkt. Samlet kan evaluator konstatere, at der er et ledelses-

mæssigt opmærksomhedspunkt. Tilrettelægger man som organisation sin registreringspraksis med

et større fokus på resultater med en større gennemsigtighed i ressourceforbruget, vil man, alt

andet lige, i højere grad kunne prioritere resultatskabelse og dokumentation heraf. Det vil give et

større samlet ledelsesmæssigt prioriteringsrum.

3.5

Delkonklusion

I dette kapitel er der foretaget en kortlægning af NVL som organisation, herunder ydelser og akti-

viteter.

Dernæst er NVL’s

finansiering, prioriteringer og styring afdækket.

NVL er en uafhængig organisation, der arbejder for, at flere ansatte på virksomhederne får løftet

deres almene kompetencer. Denne målsætning søger NVL at bidrage til ved at understøtte, at

virksomhederne får viden om kompetenceniveauet hos deres medarbejdere, samt at virksomhe-

derne får støtte til at løfte medarbejdernes almene kompetencer igennem f.eks. viden om FVU og

OBU. Dernæst adresserer NVL den overordnede målsætning ved, at uddannelsesinstitutionerne får

viden, koncepter og redskaber til at styrke det virksomhedsvendte arbejde.

NVL finansierer i langt overvejende grad dette arbejde via statslig medfinansiering. I 2018 modtog

NVL 8,7 mio. kr. i statslig medfinansiering og ca. 500.000 kr. i medfinansiering fra medlemskom-

munerne. NVL har 18 medlemskommuner: 17 jyske kommuner og én kommune på Sjælland. I

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Netværkslokomotivets aktiviteter og

ydelser

disse områder har NVL tre kontorer fordelt på to kontorer i Jylland og ét kontor på Sjælland. Til at

løfte organisationens arbejde er der ansat 10 konsulenter og to administrative medarbejdere.

For så vidt organiseringen i NVL er det evaluators vurdering, at der er tale om en relativ decentral

organisering, hvor konsulenterne i organisationen i vid udstrækning planlægger og tilrettelægger

eget arbejde. Fokuseres der på de kommuner, som NVL har som medlemskommuner, så er det

ikke evaluators vurdering, at der er en tydelig systematik omkring, hvilke kommuner NVL har

spredt sig til. Dette beror for det første på, at medlemskommunerne anvender almen VEU i vid

forskellig udstrækning. I bilag B til rapporten er aktiviteten for brugen af FVU og OBU opgjort på

kommuner, og her kan man se, at 8 af kommunerne ligger over medianen, imens 10 kommuner

har et lavere aktivitetsniveau end medianen. Man kan således ikke konstatere et billede af, at NVL

primært samarbejder med kommuner, der i begrænset grad benytter almen VEU. Kommunerne,

NVL samarbejder med, er også væsentligt forskellige, når det kommer til deres socioøkonomiske

placering. Der er både medlemskommuner, der er har gode og udfordrede socioøkonomiske ram-

mevilkår. Fokuserer man på Social- og Indenrigsministeriets opgørelse af kommunernes socioøko-

nomiske rammevilkår i 2017, så ligger syv af medlemskommunerne i den øverst tredjedel med de

bedste rammevilkår, otte medlemskommuner er placeret i den midterste tredjedel og tre kommu-

ner ligger i den nederste tredjedel med de mest udfordrede rammevilkår.

I stedet kan man konstatere,

at NVL’s medlemskommuner rent geografisk er centreret i eller om-

kring Midt- og Østjylland. NVL gennemfører primært virksomhedsvendt arbejde og netværksfacili-

tering i eller omkring organisationens medlemskommuner. Det vil sige, at en stor del af organisa-

tionens arbejde reelt er fokuseret på Midt- og Østjylland. Virksomhedsvendt arbejde og netværks-

facilitering udgjorde i 2018 68 pct. af NVL’s forbrug.

Fokuseres der herefter på styringen af NVL, så er det evaluators vurdering, at NVL i begrænset

grad har et styringsgrundlag, der sikrer, at man som organisation kan etablere et strategisk resul-

tatbaseret fokus på sit arbejde og ikke mindst følge op på, om resultaterne udmøntes som tiltænkt.

Dette beror på, at der er et begrænset fokus på at registrere resultater

af særligt NVL’s arbejde.

Dernæst er det ikke muligt at knytte konsulenternes timeforbrug på konkrete indsatsområder.

Samlet betyder dette, at man har svært ved at prioritere ressourcer imod konkrete målsætninger

og følge op på, om disse målsætninger realiseres. I kapitel 5 beskrives det, hvordan NVL har ud-

fordringer i forhold til at understøtte, at der rent faktisk iværksættes uddannelse ude på virksom-

hederne. Det er evaluators vurdering, at denne udfordring blandt andet skal ses i lyset af dette

manglende resultatfokus i styringen af organisationen.

Fokuseres der afslutningsvist på NVL’s konkrete praksis, så er det evaluators vurdering, at en stor

del af denne praksis flugter med, hvad der i

National vidensopsamling om almen VEU

kan karak-

teriseres som virksom praksis. I

National vidensopsamling om almen VEU

bliver det eksempelvis

fremhævet, at afvikling af nøglepersonkurser forud for screening på virksomheder er en virksom

praksis, når det kommer til at klargøre virksomheden til at afdække kompetencer. Nøgleperson-

kurser indgår som et element i NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde. I vidensopsamlingen

blev det også udpeget som virksom praksis, at man forud for en screening af medarbejdernes

kompetencer afvikler et informationsarrangement, hvor medarbejderne har mulighed for at stille

spørgsmål om screeningsprocessen og kursusforløb. Ideelt set deltager der også uddannelsesam-

bassadører på disse arrangementer. Informationsarrangementer med uddannelsesambassadører

indgår også

som et element i NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde. Dog skal det bemærkes,

at analysen i kapitel 5 viser, at der er forbedringspotentialer i forhold til NVL’s praksis.

NVL har

oprettet et såkaldt Ide- og Formidlingscenter, hvor de gode erfaringer kan formidles til interesse-

rede aktører. Centret er i alle praktiske NVL’s hjemmeside. I

de interviews, evaluator har gennem-

ført, er kendskabet til Ide- og Formidlingscentret ganske begrænset. Det er således uklart, i hvilken

udstrækning Ide- og Formidlingscentret som initiativ fungerer som en strategisk platform for for-

midling til kommuner uden for NVL’s virkeområde.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

NVL’S ARBEJDE I EN KONTEKST

I nærværende kapitel sættes

NVL’s

aktiviteter og ydelser ind i en kontekst med andre aktørers

praksis samt lignende initiativer og projekter. Formålet med denne del af evalueringen er at un-

dersøge, om

NVL’s

arbejde differentierer sig fra andre indsatser og projekter, der adresserer den

overordnede problemstilling, forbundet med læse-, skrive- og regnevanskeligheder blandt voksne

beskæftigede i Danmark. Denne kontekstualisering vil blive gennemført på to måder, som beskri-

ves nærmere i det følgende.

For det første har evaluator som led i evalueringen gennemført

deep dives

i to kommuner uden for

og fire kommuner inden for

NVL’s

virkeområde. Det har vi først og fremmest gjort for at få forskel-

lige perspektiver på

NVL’s

praksis. I samme ombæring har vi også haft fokus på uddannelsesinsti-

tutionernes praksis og har sammenholdt uddannelsesinstitutionernes praksis med

National Videns-

opsamling om almen VEU.

Fokus her har været at afdække, om uddannelsesinstitutionerne inden

for

NVL’s

virkeområde har en praksis, der i højere grad flugter med god praksis, jf. vidensopsam-

lingen, sammenholdt med uddannelsesinstitutionerne udenfor.

For det andet har vi foretaget en afdækning af aktiviteter, projekter og initiativer på tværs af

uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemerne, der har samme formål som NVL /

arbejder inden for samme felt. Formålet har overordnet været at undersøge, om de aktiviteter og

ydelser, som NVL leverer inden for de tre spor, 1) Virksomhedsvendt arbejde 2) Vidensudvikling

og vidensspredning 3) Facilitering af Netværk, tilsvarende leveres af andre aktører.

Det er vigtigt for evaluator at understrege, at delanalysen foretages på et overordnet niveau. Eva-

luator tager udgangspunkt i de tre overordnede spor, NVL arbejder med. Med det udgangspunkt

afdækkes det, om andre aktører løfter lignende overordnede opgaver. Analysen i nærværende

kapitel er funderet i desk research og det kvalitative data. På den baggrund vurderer evaluator,

om initiativer og projekter på tværs af den offentlige sektor løfter lignende opgaver som NVL. Det

er dog ikke muligt at afdække inden for evalueringens ramme, om opgaverne løftes med samme

metodik og kvalitet. Det er dog muligt at sammenligne den observerede praksis med den praksis,

der er afdækket og beskrevet i vidensopsamlingen.

4.1

Sammenligning af observeret praksis med vidensopsamlingen

Som led i de gennemførte deep dives uden for og inden for

NVL’s

virkeområde har evaluator gen-

nemført interviews med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Her har vi haft fokus på uddan-

nelsesinstitutionernes praksis i forhold til at opsøge virksomheder og gennemføre undervisning.

Disse indtryk er sammenholdt med, hvad der er udpeget som virksom praksis i

National vidensop-

samling om almen VEU.

Resultaterne fra vidensopsamlingen er gengivet i figur 4-1 på næste side.

Evaluator har gennemført interviews hos to udbydere af almen VEU uden for

NVL’s

virkeområde.

Når man kortlægger de greb og den praksis, som disse uddannelsesinstitutioner anvender, og

sammenholder med tilgangen til at motivere ansatte og ledere på virksomhederne til at investere

tid og ressourcer i almen VEU inden for

NVL’s

virkeområde, kan der ikke konstateres betydelige

forskelle

i forhold til den praksis, der anvendes inden for NVL’s virkeområde.

De uddannelsesinstitutioner, hvor der er foretaget deep dives uden for

NVL’s

virkeområde, anven-

der i samme udstrækning virksom praksis, som uddannelsesinstitutioner inden for

NVL’s

område

gør. For så vidt angår den konkrete praksis for virksomhedsvendt arbejde, indikerer kortlægningen

f.eks., at uddannelsesinstitutionerne uden for området også benytter sig af kurser for nøgleperso-

ner, informationsarrangementer med uddannelsesambassadører samt fælles screening og indivi-

duel opfølgning. Derudover benytter uddannelsesinstitutionerne uden for

NVL’s

virkeområde sig

også af forskellige fleksibilitetsformer, herunder f.eks. forlagt undervisning og undervisning på for-

skellige tidspunkter af døgnet.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

Disse resultater vidner om, at uddannelsesinstitutionerne arbejder proaktivt af egen drift med at

styrke det virksomhedsvendte arbejde. Det gælder både i områder, hvor NVL arbejder og uden for

NVL’s virkeområde.

I den sammenhæng skal det imidlertid fremhæves, at de interviewede uddannelsesinstitutioner

alle refererer til NVL som inspirationskilde i forhold til den praksis, som de har oparbejdet. Konkret

henviser de til den arbejdsgang for virksomhedsvendt arbejde, som NVL arbejder med.

Figur 4-1: Virksom praksis, udpeget i vidensopsamling om almen VEU

Målrettet

indsats

Nøgleperson

bryder tabuet

Virksomheder

Voksne

Læse- og skrive-

vanskeligheder ses

som et tabu

Italesættelse

af værdien

Løbende

opfølgning

Manglende overblik

over udbud og

medarbejdernes

kompetence

Kan ikke se

værdien af almen

VEU

Screening ses som

forløber til fyring

Dårlige erfaringer

med uddannelse

Fokus på

fleksibilitet

Kursus til

nøglepersoner

Kan ikke undvære

medarbejdere i

driften

Papirarbejdet anses

som en barriere

Kan ikke se

værdien af almen

VEU

Medarbejdere

presser ikke på for

almen VEU

Skæve arbejdstider

nødvendiggør

fleksibilitet

Kompetence-

udvikling

Målrettet

indhold

Beslutter sig for at

iværksætte VEU

med kort varsel

Undervisningen

skal tage

udgangspunkt i

virksomhedens

materiale

Støtte til

papirarbejde

Undervisningen

skal være

praksisnær og

relevant

Overblik via

Uddannelses-

plan

Udnyttelse af

kortvarig

nedgang

Brug af fælles

screening

Brug af

ambassadører

Begge uddannelsesinstitutioner

uden for NVL’s virkeområde

understreger, at

NVL’s

tilgang til virk-

somhedsvendt arbejde er velkonceptualiseret, hvorfor de også anvender denne tilgang, når det er

meningsfuldt. Derudover fremhæver aktører på uddannelsesinstitutionerne uden for

NVL’s

område,

at NVL-konsulenter har god erfaring med, hvordan kompetenceudvikling kan understøtte virksom-

hedernes strategier og forretningsudvikling. I de sammenhænge, hvor de har haft dialoger med

NVL, fremhæver de, at denne indgående viden om, hvordan virksomheder tænker og agerer, er

inspirerende for deres egen praksis.

I forlængelse heraf rejser der sig spørgsmålet om, hvorfor kommunerne uden for NVL’s

virkeom-

råde ikke benytter NVL. De gennemførte interviews indikerer, at NVL er lykkes med at brede sig til

de kommuner, hvor man har været meget aktive, eller hvor man har kunnet trække på et profes-

sionelt netværk. Det er de respektive byråd, der skal træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker

at benytte NVL. Evalueringen peger på, at NVL er lykkedes med at brede sig de steder, hvor man

var aktiv og / eller de steder, hvor NVL har haft held til at få formuleret et behov til de respektive

byråd.

Sammenfattende peger sammenligningen af praksis på, at der ikke er betydelige forskelle i den

praksis, som uddannelsesinstitutionerne arbejder med uden for og inden for

NVL’s

virkeområde. I

stedet er det evaluators vurdering, at drivkraften for at uddannelsesinstitutionerne anvender den

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

praksis, der i vidensopsamlingen udpeges som virksom praksis, beror på ledelsesmæssige priori-

teringer på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Dette beror på, at flere af de greb og metoder,

der udpeges i vidensopsamlingen, i varierende udstrækning er udgiftsdrivende. Det er f.eks. ud-

giftsdrivende for en uddannelsesinstitution, at man prioriterer ressourcer til at opsøge virksomhe-

der og til at gennemføre nøglepersonkurser og informationsarrangementer. Om en uddannelsesin-

stitution prioriterer disse metoder, er en ledelsesprioritering i højere grad, end et produkt af om

NVL arbejder i den pågældende kommune.

4.2

Sammenligning med indsatser i andre sektorer

I dette afsnit foretages en afdækning af aktiviteter, projekter og initiativer på tværs af uddannel-

ses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemerne. Formålet er at undersøge, om de aktiviteter

og ydelser, som NVL leverer inden for de tre spor, 1) Virksomhedsvendt arbejde 2) Vidensudvikling

og vidensspredning, 3) Facilitering af Netværk, tilsvarende leveres af andre aktører.

Spor 1: Virksomhedsvendt arbejde

NVL gennemfører, som beskrevet i kapitel 3, virksomhedsvendt arbejde med det formål at styrke

virksomhedernes viden om mulighederne inden for FVU og OBU. Indsatsen skal klæde virksomhe-

derne og medarbejderne på til at gennemføre en screening på en tryg måde. I sidste ende skal

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde medføre, at virksomhederne gennemfører almen kompetence-

udvikling for de relevante medarbejdere.

Beskæftigelsessystemet,

herunder specifikt jobcentrene, er et eksempel på en aktør, der har et

stort fokus på virksomhedsopsøgende arbejde, hvor almen VEU også spiller en rolle. Det er ikke

muligt at kvantificere, hvilket fokus jobcentrene specifikt har i forhold til at understøtte kompeten-

ceafklaring og opkvalificering af medarbejdere på virksomhederne inden for FVU og OBU. En gen-

nemgang af lovgivning, tilgængelige rapporter, gennemført i regi af dette projekt, indikerer imid-

lertid, at jobcentrene generelt har fokus på at understøtte alle typer af opkvalificering på virksom-

hederne.

Overordnet er jobcentrene pålagt at gennemføre virksomhedsservice med fokus på tre forskellige

spor: 1) Rekruttering 2) Uddannelse og opkvalificering og 3) Fastholdelse af sygemeldte medar-

bejdere. Jobcentrene har som led i denne virksomhedsservice og den generelle opgave, de løfter,

et omfattende samarbejde med virksomhederne. Det illustreres ved, at jobcentrene i 2018 gen-

nemførte 230.000 placeringer i virksomhedsrettede forløb, herunder virksomhedspraktik og løntil-

skud. Det er forløb, der er etableret i dialog med virksomhederne og illustrerer graden af det

opsøgende arbejde, som jobcentrene gennemfører årligt.

For så vidt angår spor 2 i jobcentrenes virksomhedsservice nævnt ovenfor, indbefatter det konkret,

at landets 94 jobcentre er pålagt at tilbyde virksomhederne information og hjælp til at oprette

målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb til en nyansat medarbejder, der kommer fra ar-

bejdsløshed. Det er ikke muligt at afdække i de tilgængelige registre, hvor stort et fokus jobcen-

trene har i forhold til at informere om mulighederne for almen VEU, når de er i dialog med virk-

somhederne. Evaluator har derfor gennemgået

”Lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats” samt til-

gængelige rapporter om jobcentrenes virksomhedsservice og fokus på opkvalificering.

Derudover

er der som led i denne evaluering gennemført interviews med repræsentanter fra beskæftigelses-

systemet. Der er dog alene tale om nedslag.

En gennemgang af de rapporter og håndbøger, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

udgivet om jobcentrenes fokus på uddannelse og opkvalificering i deres virksomhedsservice, viser,

at STAR påpeger nødvendigheden af et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og et

bredt fokus på tværs af alle typer af uddannelse, herunder både almen og erhvervsrettet VEU, når

Rambøll (2017)

Survey af jobcentrenes virksomhedsservice.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Højbjerre, Brauer

og Schultz (2018)

Survey af jobcentrenes virksomhedsservice.

STAR. Mploy (2015)

God virksomhedsservice.

STAR. STAR (2017)

Me-

todehåndbog for virksomhedsservice

–

inspiration til ledere i jobcentret.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

jobcentrene gennemfører den virksomhedsopsøgende indsats. Det er dog tydeligt fra det gennem-

førte arbejde, at jobcentrene i størst udstrækning har fokus på servicespor 1, der blandt andet

indbefatter etablering af virksomhedsrettede forløb.

Den gennemførte desk research indikerer imidlertid, at jobcentrene lokalt samarbejder med både

erhvervsrettede og almene uddannelsesinstitutioner om det virksomhedsopsøgende arbejde. Et

eksempel herpå er KUBE-samarbejdet i Ringkøbing-Skjern. KUBE er et tværorganisatorisk samar-

bejde mellem erhvervskonsulenterne fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, uddannelseskonsulen-

terne fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

og virksomhedskonsulenter fra jobcentret. I

dette forum koordinerer repræsentanter fra de forskellige aktører løbende den virksomhedsopsø-

gende indsats. Det indbefatter blandt andet, at virksomhedskonsulenterne tænker hinanden ind i

de virksomhedsbesøg, som de gennemfører. En virksomhedskonsulent fra jobcentret vil således

også være opmærksom på, om virksomheden kan være interesseret i en screening af medarbej-

dernes almene kompetencer. Ser man ydermere isoleret på måden, konsulenter fra Uddannelses-

center Ringkøbing-Skjern arbejder med virksomhedsvendt arbejde, så illustrerer dette også en

interessant case. Deres konsulenter er organiseret i Kompetencegruppen, der er en tværgående

enhed. Deres metodik for virksomhedsvendt arbejde blev afdækket i forbindelse med

National

vidensopsamling om almen VEU.

Når deres konsulenter laver virksomhedsvendt arbejde, repræ-

senterer de alle uddannelsesområder i uddannelsescentret. Det betyder, at de både tænker i er-

hvervsrettet uddannelse, almen uddannelse og efteruddannelse rettet imod ledelsen på virksom-

hederne. Denne måde at arbejde med voksen- og efteruddannelse på en sammenhængende

måde blev udpeget som god praksis i vidensopsamlingen.

Erhvervsfremmesystemet

er et andet område, hvor man fra Erhvervsstyrelsens side i vid ud-

strækning arbejder med at understøtte virksomhedsopsøgende arbejde med fokus på at løfte ufag-

lærte på virksomhederne til faglært

–

via blandt andet almen VEU. I regi af socialfondsprogrammet

understøtter Erhvervsstyrelsen en lang række projekter, der på forskellige måder styrker den re-

gionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark. En del af de midler, der bevilliges, tilgår

projekter, hvor aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemer

samarbejder om at opsøge virksomheder. Formålet er i denne sammenhæng typisk at afdække

kompetencebehovet blandt medarbejdere og understøtte, at virksomhedernes medarbejdere bliver

opkvalificeret. Fokus er særligt på erhvervsrettede uddannelser, herunder både AMU og Erhvervs-

uddannelse for voksne (EUV). I den opsøgende indsats tænkes imidlertid også almen VEU ind, hvis

det er nødvendigt for virksomhederne og deres medarbejdere.

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern indbefatter også VUC Ringkøbing-Skjern.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

Boks 4-1: Et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem

Et væsentligt fund i

National vidensopsamling om almen VEU

(2018) var, at virksomheder

som oftest ikke blot ønsker at iværksætte almen VEU. Deres behov for opkvalificering er man-

gefacetterede. Der kan være medarbejdere, der har behov for at løfte deres basale læse- og

skrivefærdigheder, men derudover kan virksomheden også være interesseret i et erhvervsret-

tet forløb på AMU, samt kurser i ledelse inden for videregående voksen- og efteruddannelse.

God praksis i den sammenhæng er, at den opsøgende aktør ikke kun tænker på sit egen insti-

tutionsspecifikke udbud. Den opsøgende aktør bør præsentere udbuddet på tværs af flere in-

stitutioner. Dernæst fremhævede vidensopsamlingen også, at man skal arbejde i et sammen-

hængende voksen- og efteruddannelsessystem, når f.eks. uddannelsesinstitutionerne hjælper

virksomheder med en strategisk uddannelsesplanlægning. Det betyder konkret, at uddannel-

sesinstitutionerne skal hjælpe virksomhederne med at sammentænke uddannelsesforløb, hvor

almen VEU bliver set som en trædesten videre i uddannelsessystemet og ind i f.eks. et AMU-

forløb eller i sidste ende en EUV.

Denne måde at arbejde med et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem er

projekterne under socialfondsprogrammet et godt eksempel på. Vidensopsamlingen viste

også, at man ser denne måde at arbejde på andre steder, f.eks. i KUBE-samarbejde i Ringkø-

bing-Skjern. I denne evaluering er der interviewpersoner, der har peget på, at NVL ikke altid

lykkes med at arbejde med et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem, som

det er beskrevet ovenfor. Deres fokus kan nogle gange i for høj grad være isoleret på almen

VEU.

I regi af denne evaluering har evaluator screenet de 234 projekter under Erhvervsstyrelsens soci-

alfondsprogram for perioden 2014-2020. På den baggrund har vi udpeget fire projekter, hvor der

er fokus på opsøgende virksomhedsvendt arbejde og opkvalificering af særligt ufaglærte til fag-

lærte. Derudover har vi medtaget et projekt, der er blevet tildelt midler i regi af det kommende

socialfondsprogram. Det er gjort for at illustrere sammenhængen i det fokus, Erhvervsstyrelsens

har, på at løfte kompetencer blandt ansatte på de danske virksomheder.

Evaluator har i regi af denne evaluering været i telefonisk dialog med projektledelsen på alle fem

projekter. De har bekræftet, at almen VEU er tænkt ind i det virksomhedsopsøgende arbejde.

Projekterne er netværksbaserede. Det vil sige, at de fleste projekter har nogle overordnede part-

nere, men derudover organiserer uddannelsesinstitutioner sig i netværk sammen med aktører fra

jobcentre, de faglige organisationer og erhvervsfremmesystemerne. Disse netværk bliver udgangs-

punktet for en dialog om særligt det virksomhedsopsøgende arbejde. Med det udgangspunkt er

tilgangen, at hvis virksomhedskonsulenterne i dialogen med virksomhederne konstaterer et behov

for screening af medarbejderne for læse- og skrivevanskeligheder, vil de inddrage en relevant

udbyder af almen VEU. Formålet med de udpegede projekter er at løfte særligt ufaglært til faglært

via EUV, og hvis læse- og skrivevanskeligheder står i vejen herfor, skal virksomhedskonsulenterne

med andre ord som udgangspunkt løse dette.

Nedenfor er to af de fem projekter illustreret på Danmarkskort. De resterende tre projekter kan

findes i bilag, hvor de ligeledes er gengivet med Danmarkskort og med korte beskrivelser. Part-

nerne i projekter er fremhævet for at vise den geografiske spredning og dækningsgrad af projekter.

Projekternes arbejdsmetoder er kort beskrevet i boksene ved de indsatte Danmarkskort nedenfor.

Derudover har evaluator lavet en tværgående syntese af, hvordan de udvalgte projekters arbejds-

metoder er, når man ser dem på tværs. Denne syntese af deres arbejdsgange er præsenteret med

beskrivelse i figur 4-2 nedenfor.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

Figur 4-2: Partnere i projektet

”Vejen

til varige job gennem kompetenceløft”

EUC Nord

EUC Nordvest

AMU Nordjylland

Aalborg TECH

Erhvervsskolerne Aars

BESKRIVELSE:

Projektet gennemføres

fra 2015 til 2019. De samlede støttebe-

rettigede udgifter er ca. 40,5 mio. kr.

Målsætningen er blandt andet at løfte

et større antal ufaglærte på virksomhe-

der til faglært. Dette gøres gennem en

konkret indsatsmodel, der overordnet

indbefatter: 1) Virksomhedsvendt ar-

bejde, 2) Kompetenceafdækning på

virksomhederne, 3) Klargøring til ud-

dannelse, herunder RKV og evt. almen

VEU samt 4) Overgang til EUV.

Projektet udgøres af fem partnere. For-

uden partnerne bidrager en lang række

lokale aktører særligt i det virksom-

hedsvendte arbejde. Repræsentanter

fra uddannelsesinstitutioner, jobcen-

trene, kommunal erhvervsservice, er-

hvervsfremmesystemet og de faglige

organisationer indgår i disse tværgå-

ende samarbejdskonstellationer. Man

mødes som udgangspunkt fire gange

årligt, hvor erfaringer fra gennemførte

virksomhedsbesøg drøftes, der deles

viden, og virksomhedsbesøg planlæg-

ges.

Almen VEU indgår i projektet, hvis

kompetenceafdækningen og dialogen

med den enkelte ansatte viser, at ved-

kommende har læse- og/eller skrive-

vanskeligheder. I disse situationer vil

koordinatorer på en af de fem partner-

institutioner understøtte, at vedkom-

mende bliver koblet med en udbyder af

almen VEU.

Figur 4-3: Partnere i projektet

”Vejen

til erhvervsfaglig uddan-

nelse og vækst”

BESKRIVELSE:

Projektet gennemføres

fra 2019 til 2022. De samlede støttebe-

rettigede udgifter er ca. 19,5 mio. kr.

Målsætningen er på linje med projektet

ovenfor, herunder at løfte et større an-

tal ufaglærte på virksomheder til fag-

lærte. Dette gøres gennem en konkret

indsatsmodel, der overordnet indbefat-

ter: 1) Virksomhedsvendt arbejde, 2)

Kompetenceafdækning på virksomhe-

derne, 3) Klargøring til uddannelse,

herunder RKV og evt. almen VEU samt

4) Overgang til EUV. I dette projekt er

der derudover inkluderet et stort fokus

på udvikling af kommunikationsmateri-

ale om muligheder og veje ind i EUV.

Projektet udgøres af en lang række

partnere på tværs af sektorer. Foruden

de partnere, der er illustreret, arbejdes

der i projektet på at tilknytte 4-6

VUC’er.

Almen VEU indgår i projektet på linje

med projektet ovenfor, hvis kompeten-

ceafdækningen og dialogen med den

enkelte ansatte viser, at vedkommende

har læse- og/eller skrivevanskelighe-

der. I disse situationer vil koordinatorer

på en af de fem partnerinstitutioner un-

derstøtte, at vedkommende bliver kob-

let med en udbyder af almen VEU.

Nedenfor vil vi kort udfolde en tværgående betragtning for, hvordan projekterne arbejder. Disse

socialfondsprojekter er store, når man gør de støtteberettigede udgifter op; det vil sige midler fra

Erhvervsstyrelsen og medfinansiering fra partnerne i projektet. Sammenlagt indbefatter de fem

projekter støtteberettigede udgifter for i alt ca. 124 mio. kr. Det er ca. 124 mio. kr., der over

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

projektperioderne understøtter flere forhold, men det primære formål med midlerne er at under-

støtte det virksomhedsopsøgende arbejde med fokus på opkvalificering af voksne på virksomhe-

derne.

Når man gennemfører en tværgående analyse af projekternes projektbeskrivelser og deres ind-

satsmodeller, finder man følgende fællestræk:

Figur 4-4: Arbejdsgange i de udvalgte socialfondsprojekter

Projekterne indbefatter ofte, at aktører fra

uddannelses-, erhvervsfremme- og

beskæftigelsessystemet lokalt eller

regionalt i samarbejdsfora koordinerer og

planlægger den virksomhedsopsøgende

indsats

I flere projekter vil der være en klargøring af

de potentielle kursister inden

uddannelsesstarten. Det kan indbefatte, at

man foretager en RKV, at man

gennemfører et AMU-forløb, eller at

kursister deltager i almen VEU

Opsøgende indsats

Klargøring til uddannelse

Afdækning af kompetencebehov

Overgang til uddannelse

I forbindelse med den

virksomhedsopsøgende indsats vil

konsulenterne afdække virksomhedens

kompetencebehov bredt set og i

forlængelse heraf vil man sammen med

virksomheden udpege medarbejdere, som

man ønsker at løfte kompetencerne hos

Afslutningsvist overgår kursisterne til en

uddannelse. I mange tilfælde er der her tale

om en EUV. Formålet i sidste er, at man

styrker konkurrenceevnen på

virksomhederne ved at løfte

medarbejdernes kompetenceniveau

De fleste af projekterne indbefatter således, at aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-

og erhvervsfremmesystemerne arbejder med at koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde.

Det vil ofte være lokalt eller regionalt forankret. I projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt arbejder

man således med Lokale Koordineringssamarbejder

(LKS’er), der koordinerer

den virksomheds-

vendte indsats. På linje med KUBE-samarbejdet beskrevet tidligere, vil det ofte være repræsen-

tanter fra uddannelsesinstitutioner og til dels jobcentret, der løbende mødes og koordinerer den

virksomhedsopsøgende indsats og de kompetenceudviklingsforløb, der følger af den opsøgende

indsats.

Den virksomhedsopsøgende indsats har i de fleste projekter til formål bredt set at afdække virk-

somhedernes kompetencebehov og sammen med virksomhederne at udpege den eller de medar-

bejdere, som har behov for et kompetenceløft. Socialfondsprojekterne vil ofte have fokus på at få

ansatte på virksomhederne ind på EUV. For nogle voksne kan der være behov for trædesten ind i

en uddannelse. Det kan være relevant, at man foretager en RKV, eller at vedkommende deltager

på et AMU-kursus inden

overgang til EUV’en. Derfor indeholder flere projekter også en klargørings-

fase. Heri kan også ligge, at medarbejderne får løftet deres almene kompetencer, hvis det er nød-

vendigt, for at man kan gå videre i en EUV. Afslutningsvist overgår de ansatte til en uddannelse.

Spor 2: Vidensudvikling og spredning

NVL udarbejder løbende en række koncepter og værktøjer, som skal inspirere virksomhederne til

at løfte de almene kompetencer blandt deres medarbejdere. Et eksempel herpå er de branchefol-

dere, som NVL har udarbejdet. Dernæst understøtter NVL også uddannelsesinstitutionerne i deres

virksomhedsvendte arbejde. Det gør de gennem f.eks. branchefolderne og videoklip af gode cases;

begge redskaber, som uddannelsesinstitutionerne bruger i det virksomhedsvendte arbejde. Der-

udover har NVL også udarbejdet egentlige koncepter for arbejdsgange, som uddannelsesinstituti-

onerne benytter sig af. Der er således mange uddannelsesinstitutioner (jf. kapitel 3), der peger på,

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

at de følger

NVL’s

model for virksomhedsvendt arbejde, når de opsøger og går i dialog med virk-

somheder. Evaluators tværgående screening peger på, at der også er andre aktører på området,

som arbejder med at udvikle ny viden og koncepter samt spredning heraf.

De projekter, som finansieres i regi af

erhvervsfremmesystemet,

arbejder også i forskellig ud-

strækning med at udvikle viden, værktøjer og koncepter, der styrker særligt det virksomheds-

vendte arbejde. Et eksempel herpå er projektet

Vejen til varige job gennem kompetenceløft,

illu-

streret tidligere. I dette projekt havde de en udfordring med at udsøge virksomheder til besøg.

Man oplevede, at mange virksomheder afviste et møde om opkvalificering. Med det udgangspunkt

har man i dette projekt sammen med en række samarbejdspartnere udviklet en platform for data-

drevet virksomhedsopsøgende arbejde. Systemet er præsenteret i nedenstående figur:

Figur 4-5: Værktøj, udviklet i regi af socialfondsprogrammet

Til virksomheder, som afdækker hvor

interesserede virksomhederne er i at

samarbejde/indgå i dialog med

uddannelsesinstitutionen, samt hvad de er

interesserede i at samarbejde om

Til virksomhederne efter virksomheds-

konsulenternes besøg på/dialog med virk-

somheden, som afdækker deres tilfredshed

med dialogen, og hvilket potentiale de ser

for at samarbejde med

uddannelsesinstitutionen

Virksomheds-survey

Tilfredsheds-survey

Logbog

Ledelsesinformation

Til virksomhedskonsulenterne efter besøg

på/dialog med virksomheden, som lagrer

relevant viden om virksomheden, dialogen

samt dato for næste opfølgning. Disse

opfølgninger for hver virksomhed danner

en historik af viden, som understøtter et

fremtidigt samarbejde

Informationen fra logbogen og de to

surveys samles i et analysemodul, hvorfra

man hele tiden kan tilgå et opdateret

dashboard eller rapporter om bl.a., hvor

mange virksomheder man besøger, hvor

mange der indgås aftale med og andet

Den konkrete platform ovenfor er en onlineplatform, som alle uddannelsesinstitutioner i projektet

har adgang til. På denne platform ligger der en liste med alle virksomheder i institutionernes om-

råde. Uddannelsesinstitutionerne vælger de virksomheder, de vil i kontakt med, og fra platformen

udsendes surveys til virksomhederne, hvor der er mulighed for at tilkendegive, om man vil have

besøg. På baggrund af svarene kan uddannelsesinstitutionerne i samarbejde målrette den virk-

somhedsopsøgende indsats. Dernæst indeholder platformen blandt andet mulighed for at indføre

relevante oplysninger fra kontakten med virksomheder (aftaler mv.).

Inden for den

almene uddannelsessektor

er der også andre end NVL, der er begyndt at arbejde

aktivt med at udvikle viden, redskaber og koncepter til gavn for uddannelsesinstitutionerne. Et

konkret eksempel herpå er VUC Erhverv. VUC Erhverv består af et sekretariat med en leder og to

erhvervskonsulenter. Derudover indebærer VUC Erhverv,

at hvert af de 29 VUC’er har forpligtet på

at udpege én VEU ansvarlig. Sekretariatet koordinerer med udgangspunkt i dialog med disse er-

hvervskonsulenter henvendelser fra virksomhederne. Foruden koordinerende funktion udvikler se-

kretariatet også redskaber og viden, der blandt andet skal understøtte det virksomhedsvendte

arbejde. Konkret arbejder de med

at producere korte videoklip, hvor man beskriver VUC’ernes

tilgang til almen VEU på virksomhederne. Dernæst har de produceret klip med tidligere kursister,

der fortæller deres historier.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

VUC Erhverv arbejder også med konceptudvikling og understøttelse af arbejdsgangene på

VUC’erne. Formålet er, at når

en landsdækkende virksomhed vælger VUC som leverandør af kurser,

vil den opleve en ensartet og genkendelig tilgang på tværs af sine afdelinger. Som et bidrag til

dette har VUC Erhverv udviklet arbejdsgangskoncepter for afvikling af almen VEU på virksomhe-

derne. Det skal fungere som redskaber for

særligt VUC’ernes virksomhedsvendte arbejde.

Dette delafsnit illustrerer den metode- og redskabsudvikling, der foretages på tværs af offentlige

institutioner og organisationer. NVL har udviklet en række koncepter og redskaber, som de har

været eksponenter for. Det er koncepter og redskaber, som uddannelsesinstitutionerne kender og

anvender. Men afsnittet ovenfor illustrerer, at NVL ikke er de eneste, der udvikler og spreder nye

koncepter og redskaber, der kan benyttes til at understøtte arbejdet med at sikre, at virksomhe-

dernes almene kompetencer løftes. Denne udvikling ser man også i vid udstrækning hos andre

aktører.

Spor 3: Facilitering af netværk

Facilitering af netværk indbefatter det arbejde, NVL laver med at koordinere og afvikle kommune-

og branchespecifikke netværk. Dernæst står de for at planlægge og afvikle temadage og konferen-

cer. I modsætning til de andre spor i

NVL’s

arbejde behandlet ovenfor, er det mindre tydeligt i

denne kortlægning, at der er andre organisationer og institutioner på tværs af den offentlige sektor,

der arbejder med aktiviteter under dette spor.

På tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmesystemerne afvikles der i vid ud-

strækning temadage, der også har fokus på almene kompetencer blandt virksomhedernes medar-

bejdere. Arbejdsmarkedskontorene under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, placeret i

henholdsvis Aalborg, Odense og Roskilde, afvikler løbende temadage. Fokus her er også på uddan-

nelsesordninger for beskæftigede, herunder også på det almene område. Derudover har de gen-

nemførte interviews med uddannelsesinstitutioner uden for og inden for

NVL’s

virkeområde vist, at

uddannelsesinstitutioner i en vis udstrækning selv arbejder med at etablere virksomhedsnetværk.

Uddannelsesinstitutioner og repræsentanter herfra indgår også på forskellige måder i netværk med

virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner mv. For eksempel består de gamle VEU-centre del-

vist forskellige steder i landet. Det indebærer, at alle eller nogle af de uddannelsesinstitutioner,

der indgik i VEU-centrene, stadig mødes og koordinerer blandt andet virksomhedsopsøgende ar-

bejde, har drøftelser om udbud og indhold af undervisningen.

4.3

Delkonklusion

I nærværende kapitel er

NVL’s aktiviteter og ydelser

blevet sat ind i en kontekst med andre aktørers

praksis samt lignende initiativer og projekter. Formålet med delanalysen har været at undersøge,

om NVL’s arbejde differentierer sig fra andre indsatser og projekter,

der adresserer den overord-

nede problemstilling, forbundet med læse-, skrive- og regnevanskeligheder blandt voksne beskæf-

tigede i Danmark.

Først og fremmest konkluderer evaluator, at der ikke synes at være grundlæggende forskel på den

praksis, evaluator

ser på uddannelsesinstitutioner indenfor og udenfor NVL’s virkeområde. På tværs

af de uddannelsesinstitutioner, som evaluator har interviewet, er der et stort kendskab til virksom

praksis, som det er kortlagt i vidensopsamlingen fra 2018. De uddannelsesinstitutioner, som ligger

inden for NVL’s virkeområde,

har således i lige så høj grad en praksis, som flugter med virksom

praksis, sammenlignet med uddannelsesinstitutioner uden for NVL’s virkeområde.

Evaluator vur-

derer, at uddannelsesinstitutionernes praksis og prioritering af arbejdet med at motivere virksom-

heder og ansatte til at investere i almen VEU er i højere grad en konsekvens af prioriteringen hos

ledelsen på de enkelte institutioner, end det er et produkt af, at NVL virker i kommunen.

Dernæst er det evaluators vurdering, at NVL ikke løfter opgaver, der er væsentligt anderledes end

de opgaver, som aktører inden for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemerne

løfter. De opgaver, som NVL løfter i relation til 1) Virksomhedsvendt arbejde, 2) Vidensudvikling

og vidensspredning og 3) Netværksfacilitering, er opgaver, som de andre aktører også løfter.

NVL’s

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

NVL’s arbejde i

en kontekst

arbejde kan således siges at være en indsats, der

’ligger

ovenpå’ det arbejde, som aktører på tværs

af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemerne løfter i forvejen. Dette underbyg-

ges af surveydata, der ligger til grund for denne evaluering. Her svarer næsten alle uddannelses-

institutioner, at NVL’s virksomhedsvendte arbejde ikke har indflydelse på, hvor mange ressourcer

de allokerer til det virksomhedsvendte arbejde. Uddannelsesinstitutionerne arbejder med andre

ord virksomhedsvendt

–

upåagtet om NVL arbejder i uddannelsesinstitutionernes virkeområde eller

ej.

Datagrundlaget for evalueringen muliggør ikke en dybdegående sammenligning af kvaliteten af

den praksis som

NVL’s

og aktører inden for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesy-

stemerne udfører. Det er dog muligt at sammenholde praksis med erfaringerne fra

National vi-

densopsamling om almen VEU.

I denne vidensopsamling blev virksom praksis beskrevet via prak-

siskortlægninger og et omfattende litteraturreview. Det giver således et referencepunkt for, hvad

der kan karakteriseres som virksom praksis, når man forsøger at motivere virksomheder og ansatte

til at investere i almen VEU.

Konklusionen er i denne sammenhæng, at der er indikationer på, at både NVL og aktørerne inden

for uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemerne arbejder i tråd med den virk-

somme praksis, der blev kortlagt i

National vidensopsamling om almen VEU.

Det giver sig udslag

i, at

NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde

indeholder praksis, der i vid udstrækning flugter

med virksom praksis, som det blev kortlagt i vidensopsamlingen. I vidensopsamlingen blev det

f.eks. fremhævet som virksomt, at man afvikler nøglepersonkurser og informationsarrangementer,

når man forsøger at motivere virksomheder og ansatte til at benytte mulighederne inden for almen

VEU.

NVL benytter således virksom praksis, men det gør aktører inden for uddannelses-, beskæftigelses-

og erhvervsfremmesystemerne også. Tager man til en start uddannelsesinstitutionerne, så er de

alle hver især bekendt med virksom praksis. De anvender også disse greb i varierende grad, her-

under f.eks. forlagt undervisning, fleksibilitet i forhold til tidspunkt for afvikling af undervisning,

fleksibilitet i antallet af kursister, informationsarrangementer mv. Det er dog også vurderingen, at

der er aktører, der udvikler nye metoder for særligt virksomhedsvendt arbejde. Her kan man frem-

hæve socialfondsprojektet Vejen til varige job gennem kompetenceløft forankret i Nordjylland. Her

har man udviklet en platform for datadrevet virksomhedsopsøgende arbejde, hvor parterne sam-

arbejdede om at sende målrettede surveys til virksomheder, som de vil i kontakt med. Virksom-

hederne svarer i den sammenhæng, om de vil kontaktes af en uddannelsesinstitution, og i så fald,

hvad de vil i dialog med dem om. Som det er i dag, udsøger langt de fleste aktører virksomheder

igennem netværk og via phoner-kampagner. Den platform er således en ny tilføjelse til de eksiste-

rende værktøjer for virksomhedsudsøgning.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

RESULTATER AF

NVL’S

ARBEJDE

I dette kapitel præsenterer evaluator analyser, der afdækker resultaterne af

NVL’s

arbejde, herun-

der hvordan interessenterne vurderer

NVL’s

indsats. Evaluator anvender løbende forandringsteo-

rien som referencepunkt for vurdering af graden af målopfyldelse.

Datagrundlaget er to surveys, besvaret af henholdsvis virksomheder og uddannelsesinstitutioner,

samt kvalitative interviews fra seks deep dives og 15 telefoninterviews med relevante interessen-

ter. Spørgeskemaet er for både virksomheder og uddannelsesinstitutioner udformet sådan, at de

først skulle tilkendegive, hvilke af de tre spor, de har gjort brug af: 1) Virksomhedsvendt arbejde,

2) Vidensudvikling og spredning eller 3) Facilitering af netværk. Hvis de tilkendegav, at de gjorde

brug af et af de tre spor, blev de efterfølgende spurgt ind til kvaliteten af det pågældende fokus-

område, og derfor vil antallet af respondenter variere inden for de tre spor. Det bidrager til, at der

i nogle af opgørelserne er et relativt lavt antal respondenter.

Indledningsvist beskrives uddannelsesinstitutionernes samt virksomhedernes brug af

NVL’s

aktivi-

teter og ydelser. Efterfølgende er kapitlet struktureret med udgangspunkt i

NVL’s

tre spor, som

nærmere beskrevet i kapitel 3. Dernæst følger en opsummering og vurdering af, hvorvidt målsæt-

ningerne for

NVL’s

arbejde, der fremgår af forandringsteorien, synes at være opfyldt. Slutteligt

indeholder kapitlet interessenternes tilfredshed med

NVL’s

aktiviteter og ydelser.

5.1

Anvendelse af

NVL’s

ydelser og aktiviteter

Tabel 5-1 viser andelen af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der har modtaget surveyen,

og som har gjort brug af

NVL’s

ydelser inden for de seneste tre år.

Tabel 5-1: Brug af

NVL’s

ydelser og aktiviteter

Uddannelsesinstitutioner

Virksomheder

22%

Nej

98%

78%

Nej

Note: N=46.

Note: N=133.

Af figuren fremgår det, at 98 pct. af uddannelsesinstitutionerne og 78 pct. af virksomhederne har

gjort brug af

NVL’s

ydelser og aktiviteter. I surveyen er de 28

virksomheder, som har svaret ”nej”

til, at de gør brug af

NVL’s

ydelser, blevet spurgt til, hvorfor ud fra nogle faste svarkategorier i

surveyen. Her kan vi se følgende:

•

Otte

virksomheder har krydset af i svaret: ”Vi har ikke arbejdet

med at løfte kompeten-

cerne blandt vores medarbejdere, så vi har ikke behov for Netværkslokomotivets ydelser

og aktiviteter”.

Syv

virksomheder har krydset af i svaret: ”Netværkslokomotivet tilbyder ikke aktiviteter

eller ydelser, som var relevante for vores arbejde med at løfte de almene kompetencer

blandt vores medarbejdere”.

Fire

virksomheder har krydset af i svaret: ”Vi har arbejdet med at løfte de almene kompe-

tencer blandt vores medarbejdere i samarbejde med andre aktører (f.eks. uddannelsesin-

stitutioner, de faglige organisationer mv.).

•

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

•

virksomheder har krydset af i svaret: ” Vi mangler kendskab og viden om Netværkslo-

komotivets

ydelser og aktiviteter til at gøre brug af dem i vores arbejde”.

Syv

virksomheder har krydset af i ”Andet”.

Der er kun én

uddannelsesinstitution, som har svaret ”nej” til, at de bruger NVL’s ydelser, og de

har yderligere

svaret, at: ”Vi har som uddannelsesinstitution

selv løftet de opgaver, som NVL ar-

bejder med”.

Det er vanskeligt at vurdere, om virksomhedernes svar er udtryk for, at man finder

NVL’s

aktivi-

teter og ydelser brugbare. Når to virksomheder svarer, at de arbejder med at løfte de almene

kompetencer blandt medarbejdere i samarbejde med andre aktører, kan det godt være udtryk for,

at NVL tidligere har skabt et match mellem f.eks. en virksomhed og en uddannelsesinstitution. Det

kan også være udtryk for, at man ikke vurderer, at

NVL’s

arbejde med at matche virksomheder og

uddannelsesinstitutioner er nødvendig.

Tabel 5-2 beskriver fordelingen af de adspurgte uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der gør

brug af NVL inden for de tre spor:

Virksomhedsvendt arbejde, Vidensudvikling og spredning

samt

Facilitering af netværk.

Tabel 5-2: Brug af aktiviteter og ydelser inden for

NVL’s

tre spor

Virksomheds-

vendt arbejde

Information

og viden

Facilitering

af netværk

83,9%

26,8%

26,2%

Virksomheder

Uddannelsesinstitutioner

Note: Datagrundlaget består både af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som er stillet de samme multiple choice

spørgsmål. N=149.

Det generelle billede er, at det er forskelligt, hvad henholdsvis virksomheder og uddannelsesinsti-

tutioner bruger NVL til. Det generelle billede er dog, at

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde er det

spor, som den største andel af interessenter benytter sig af. Sammenlagt benytter ca. 84 pct. af

respondenterne ydelser og aktiviteter inden for det virksomhedsvendte arbejde. Det gør sig særligt

gældende for virksomhederne. Til forskel fra virksomhederne gør uddannelsesinstitutionerne brug

af alle tre fokusområder. Samlet set er der færrest, som gør brug af ydelser og aktiviteter under

facilitering af netværk.

5.2

Virksomhedsvendt arbejde

Tabel 5-3 på næste side viser uddannelsesinstitutionernes vurdering af kvaliteten af det virksom-

hedsvendte arbejde med fokus på

NVL’s

viden, hjælp med kontakt til virksomheder, koncept og

ressourcer.

Det overordnede billede er, at NVL har en stærk viden relateret til, hvordan almen VEU kan under-

støtte virksomhedernes strategier, som uddannelsesinstitutionerne inspireres af. Det fremgår sam-

tidig, at kun cirka halvdelen af uddannelsesinstitutionerne (14 ud af 31) vurderer, at NVL har gode

koncepter for det virksomhedsvendte arbejde, og 16 oplever, at

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde

bringer uddannelsesinstitutionerne i kontakt med flere virksomheder, end de ellers selv ville have

fået kontakt til.

Der er kun 31 uddannelsesinstitutioner, der har svaret på disse spørgsmål, så svarene opgøres ikke i procenter.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Tabel 5-3: Uddannelsesinstitutionernes vurdering af det virksomhedsvendte arbejde

NVL har stærk viden om,

hvordan

kompetenceudvikling kan

understøtte virksomheders

strategier og

forretningsudvikling,…

NVL bringer jer i kontakt

med virksomheder, I ellers

ikke ville have fået kontakt til

NVL har gode koncepter

til at lykkes med det

virksomhedsvendte arbejde

NVL's virksomhedsvendte

arbejde betyder, at vi kan

bruge færre ressourcer

på området

Ved ikke

Slet ikke

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=31.

Tabel 5-3 viser, at den mest positive vurdering relaterer sig til NVL’s viden om, hvordan kompe-

tenceudvikling kan understøtte virksomheders strategier og forretningsudvikling. De kvalitative

interviews bakker op om dette fund. Særligt de mindre uddannelsesinstitutioner finder inspiration

NVL’s

viden om virksomhedernes behov.

På de mindre uddannelsesinstitutioner har de

ofte få konsulenter ansat til at varetage opga-

ven med det virksomhedsvendte arbejde.

Disse konsulenter efterspørger sparringspart-

nere til det virksomhedsvendte arbejde. Det

bidrager

NVL’s

konsulenter med. Derudover

påpeger flere af interviewpersonerne også, at

NVL er dygtige til projektledelse og projektko-

ordinering (se boks for uddybende beskri-

velse).

En uddannelsesinstitution beskriver, hvordan de i

samarbejde med NVL har arbejdet med opkvalifi-

cering af medarbejdere i Forsvarets hovedværk-

steder. NVL varetog projektledelsen og havde en

koordinerende rolle, hvor de benyttede deres

koncept for virksomhedsvendt arbejde. Projektet

foregik på tværs af forskellige uddannelsesinstitu-

tioner i hele landet, hvilket muliggjorde en hel-

hedsorienteret indsats.

På den anden side viser tabel 5-3 imidlertid også, at NVL i mindre grad tilfører uddannelsesinstitu-

tionerne værdi i forhold til, om uddannelsesinstitutionerne vurderer, at NVL bringer uddannelses-

institutionerne i kontakt med virksomheder, de ellers ikke ville have fået kontakt med. Det vidner

om en udfordring i

NVL’s

arbejde, der går igen i både de kvalitative og kvantitative data; NVL

lykkes med at sprede viden og har koncepter for virksomhedsvendt arbejde mv., men de har ud-

fordringer med at understøtte, at de ansatte rent faktisk får løftet deres almene kompetencer. Det

er evaluators vurdering, at denne udfordring skal ses i sammenhæng

med NVL’s praksis for virk-

somhedsvendt arbejde og NVL’s styringsgrundlag.

Denne sammenhæng udfoldes yderligere ne-

denfor i dette kapitel.

I tabel 5-3 kan det konstateres, at det kun er 14 af de 31 uddannelsesinstitutioner, der vurderer,

at NVL har et godt koncept til at lykkes med det virksomhedsvendte arbejde. Det står i kontrast til

de kvalitative data. I de kvalitative data tegner der sig generelt et billede af, at

NVL’s

koncept er

anvendeligt og virkningsfuldt.

NVL’s

koncept opfattes som velafprøvet, og konceptet danner også

udgangspunkt for det opsøgende arbejde hos flere af de interviewede uddannelsesinstitutioner. En

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

tolkning på resultaterne i tabel 5-3 kan findes i interviews, gennemført med nogle af uddannelses-

institutionerne og interessenterne, som påpeger, at

NVL’s

koncept primært er brugbart på de store

virksomheder. Det skyldes ifølge respondenterne, at konceptet med kurser for nøglepersoner, in-

formationsarrangement, fællesscreening osv. er forholdsvis ressourcekrævende. Det betyder, at

virksomheden skal have en betydelig medarbejdervolumen og ideelt set en HR-afdeling. Denne

betragtning underbygges af tabel 5-4 nedenfor.

Tabel 5-4:

Virksomheder i NVL’s register,

sammenholdt med hele populationen og opdelt på størrelse

Virksomhedsstørrelse

5-9 ansatte

10 til 19 ansatte

20 til 49 ansatte

50 til 99 ansatte

100 til 199 ansatte

200 ansatte eller derover

Total

Population i NVL’s register

antal (pct.)

16 (8,9 pct.)

41 (22,9 pct.)

45 (25,1 pct.)

20 (11,2 pct.)

12 (6,7 pct.)

179 (100 pct.)

Alle danske virksomheder*

antal (pct.)

36.424 (39,3 pct.)

26.305 (28,4 pct.)

19.575 (21,1 pct.)

6.251 (6,7 pct.)

2.717 (2,9 pct.)

1.412 (1,5 pct.)

92.684 (100 pct.)

Sammenligningen på virksomhedsstørrelse er kun foretaget for virksomheder med flere end 5 ansatte.

Tabellen indeholder virksomhederne i

NVL’s

at finde virksomhedernes baggrundsoplysninger i de offentligt tilgængelige registre. I tabellen er

fordelingen af virksomheder på størrelse opgjort og sammenholdt med fordelingen på størrelsen

blandt alle danske virksomheder. Af tabellen fremgår det, at de mindre virksomheder i denne op-

gørelse (5-19 ansatte) er markant underrepræsenteret, sammenlignet med alle danske virksom-

heder. Modsat illustrerer de mørkeblå rækker, at virksomheder med mere end 20 ansatte alle er

overrepræsenteret i

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde

primært er målrettet de mellemstore og store virksomheder. Det kan have flere forklaringer. En af

disse kan være, som nævnt ovenfor, at

NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde fungerer

bedre i forhold til større virksomheder. Konceptet er relativt ressourcekrævende for virksomhe-

derne, og det er typisk de store virksomheder, som har en uddannelsesansvarlig og/eller en HR-

afdeling, der kan understøtte processen og

NVL’s

koncept.

Det sidste spørgsmål i tabel 5-3 afdækker, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne vurderer, at det

virksomhedsvendte arbejde, NVL udfører, betyder, at de som organisation bruger færre ressourcer

på virksomhedsvendt arbejde. Ser man på uddannelsesinstitutionernes svar er dette ikke tilfældet.

I tabellen nedenfor er fokus på virksomhedernes vurderinger af

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde.

Her fremgår virksomhedernes vurdering af kvaliteten af det virksomhedsvendte arbejde, opgjort

på tre parametre: 1) Om det virksomhedsvendte arbejde tilfører relevant viden, 2) Om det bidrager

til en mere effektiv og relevant kompetenceafdækning og 3) Om det virksomhedsvendte arbejde

bidrager til at løfte de almene kompetencer blandt virksomhedens medarbejdere.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Tabel 5-5: Virksomhedernes vurdering af kvaliteten af det virksomhedsvendte arbejde

NVL's virksomhedsvendte arbejde er

relevant og giver jeres virksomhed

viden om mulighederne inden for

almen voksen- og efteruddannelse

5% 15%

46%

26%

NVL's virksomhedsvendte arbejde

bidrager til mere effektiv og

relevant kompetenceafdækning

af medarbejderne

NVL's virksomhedsvendte arbejde

bidrager til at jeres virksomhed

lykkes med at løfte de almene

kompetencer blandt jeres

medarbejdere

Ved ikke

Slet ikke

44%

5% 12%

26%

11%

53%

13%

19%

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=94.

Som ovenfor viser der sig i svarene et billede af, at NVL lykkes med at tilføre viden i det virksom-

hedsvendte arbejde mv. Til gengæld har de udfordringer med at understøtte, at ansatte rent faktisk

får løftet deres almene kompetencer.

Af tabellen fremgår det således, at virksomhederne generelt er mest positive over for det virksom-

hedsvendte arbejde i forhold til, at det bidrager med viden om mulighederne inden for almen VEU.

Dette billede er også det, der gør sig gældende i forhold til de kvalitative interviews, hvor virksom-

hederne påpeger, at de oftest ikke kender til voksen- og efteruddannelse på det almene område,

men at NVL bidrager til et øget kendskab hos disse virksomheder. I forlængelse heraf påpeger flere

af virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, at de oplever, at NVL har en god tilgang til det

virksomhedsvendte arbejde, hvor de har fokus på

”kundens

behov”. Dog skal det bemærkes, at

der er interviewpersoner, der har peget på, at NVL ikke altid lykkes med at arbejde med et sam-

menhængende voksen- og efteruddannelsessystem i rådgivningen af virksomheder, som det er

beskrevet ovenfor. NVL’s fokus kan nogle gange i for høj grad være isoleret på almen VEU.

Større fokus på resultater

De sidste to spørgsmål i tabel 5-5 handler om, hvorvidt NVL lykkes med kompetenceafdækning

samt med at løfte de almene kompetencer blandt medarbejderne. Her fremgår det, at hovedparten

af de adspurgte virksomheder ikke ved, hvorvidt NVL lykkes med denne målsætning. Blandt de

øvrige virksomheder viser billedet det samme som blandt uddannelsesinstitutionerne, nemlig at

NVL kan styrke den måde, de understøtter handling på. I den sammenhæng skal det understreges,

at det i sidste ende er en driftsopgave for uddannelsesinstitutionerne at få det virksomhedsopsø-

gende arbejde til at virke, samt at NVL kun skal understøtte denne opgave gennem deres arbejde.

Det samlede datagrundlag indhentet fra både uddannelsesinstitutioner og virksomheder viser, at

NVL kan styrke deres fokus på at understøtte handling. En forklaring på, at der et potentiale for,

at NVL kan understøtte handling kan ligge i, at NVL kobler sig forholdsvist tidligt ud af processen.

Figur 5-1 nedenfor skal hjælpe til at illustrere denne pointe ved hjælp af tre identificerede faser i

forbindelse med det virksomhedsvendte arbejde.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Figur 5-1: Centrale udfordringer opdelt på faser i værdikæden

Note: Figur fra

National vidensopsamling om almen VEU

(2018)

Figur 5-1 indeholder en gengivelse af en figur fra

National vidensopsamling om almen VEU.

Heri

blev der udpeget tre kritiske faser i værdikæden fra det virksomhedsopsøgende arbejde, og indtil

undervisningen for de ansatte på virksomhederne er afsluttet. I hver af disse faser er der udpeget

udfordringer, der kan hindre, at man får afviklet undervisningen for de ansatte. I figuren er der

indsat en streg mellem fase et og to. Det er her, hvor NVL typisk forlader det virksomhedsopsø-

gende arbejde. Men som figuren illustrerer, er der stadig mange forhold, der kan stå i vejen for, at

man lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt de ansatte på virksomhederne.

Ifølge uddannelsesinstitutionerne kan det være problematisk, at NVL forlader processen relativt

tidligt, fordi der er langt fra screening i fase et og til afvikling af undervisning, som først finder sted

i fase tre. For eksempel er der mange, der fremhæver udfordringer i fase to. Det er særligt i de

små og mellemstore uddannelsesinstitutioner, at de mangler understøttelse fra NVL i fase to, uden

at NVL dog skal overtage en driftsopgave fra uddannelsesinstitutionerne. Konkret peger uddannel-

sesinstitutionerne blandt andet på, at virksomhederne har svært ved at frigøre deres medarbejdere

til undervisning, virksomhederne har udfordringer med det administrative arbejde, forbundet med

at afvikle almen VEU mv. De efterspørger i den sammenhæng, at NVL også bidrager til at løse

denne sidste del. Et sidste væsentligt resultat i forhold til det virksomhedsvendte arbejde handler

om typen af brancher, som NVL arbejder inden for. Af tabel 5-6 fremgår virksomhederne i

NVL’s

Tabel 5-6:

Virksomheder i NVL’s register,

sammenholdt med hele populationen og opdelt på branche

Branche

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Erhvervsservice

Kultur, fritid og anden service

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Ejendomshandel og udlejning

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Total

Population antal (pct.)

82 (40,4 pct.)

34 (16,7 pct.)

46 (22,7 pct.)

10 (4,9 pct.)

18 (8,9 pct.)

7 (3,4 pct.)

4 (2,0 pct.)

1 (0,5 pct.)

0 (0,0 pct.)

203 (100 pct.)

Alle danske virksomheder an-

tal (pct.)

7.601 (8,2 pct.)

7.555 (8,2 pct.)

30.877 (33,3 pct.)

19.790 (21,4 pct.)

9.239 (10,0 pct.)

6.626 (7,2 pct.)

2.865 (3,1 pct.)

2.586 (2,8 pct.)

3.162 (3,4 pct.)

2.367 (2,6 pct.)

92.668 (100 pct.)

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Af tabel 5-6 fremgår det, at virksomheder inden for bygge og anlæg samt industri er overrepræ-

senteret i

NVL’s register.

Modsat fremgår det, at en række brancher er underrepræsenteret her-

under. Disse er markeret med mørkeblå ovenfor. En undersøgelse lavet af EVA

viser, at der er

flest ufaglærte og faglærte med behov for bedre læsefærdigheder inden for industri, råstof og

forsyning. I den optik giver det god mening, at NVL har meget af sin aktivitet inden for denne

branche.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at der særligt er behov for at styrke de almene kompetencer,

målt som læse- og skrivekompetencer for de ufaglærte inden for brancher som erhvervsservice

samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Dette indikerer, at NVL også med fordel kan udvide sine akti-

viteter til nogle af de brancher, hvor de er underrepræsenteret, da der også i disse brancher er et

behov for opkvalificering af almene kompetencer.

Opsummerende viser analysen af både de kvantitative og de kvalitative resultater i forhold til det

virksomhedsvendte arbejde, at NVL udgør en sparringspartner særligt for de mindre uddannelses-

institutioner. Uddannelsesinstitutionerne

kender og benytter selv NVL’s koncept for særligt virk-

somhedsvendt arbejde.

Analysen viser dog også, at NVL har udfordringer med at understøtte, at ansatte ude på virksom-

hederne rent faktisk får løftet deres almene kompetencer. Dette kan bero på, at NVL i det virk-

somhedsvendte i nogle sammenhænge forlader arbejdet med at matche virksomheder og uddan-

nelsesinstitutioner for tidligt. Dernæst viser analysen ovenfor også, at NVL’s arbejde i vid udstræk-

ning er målrettet mellemstore og store virksomheder, samt at NVL i høj grad fokuserer på udvalgte

industrier. Dette skal sandsynligvis ses i sammenhæng med NVL’s koncept for virksomhedsvendt

arbejde måske fungerer bedst på større virksomheder inden for udvalgte brancher. Dernæst skal

det ses i forlængelse af, at NVL indtil for nyligt ikke registrerede p-nummer (produktionsenheds-

nummer) for de virksomheder de samarbejder. P-nummer kan benyttes til i offentligt tilgængelige

registre at opgøre virksomheders størrelse og branche.

5.3

Vidensudvikling og vidensspredning

NVL arbejder også med udvikling og spredning af viden, redskaber og metoder mv. Et eksempel

herpå er branchefolderne. En målsætning hermed er, at virksomhederne skal inspireres til at løfte

de almene kompetencer blandt deres medarbejdere. For så vidt angår uddannelsesinstitutionerne,

sigter NVL mod, at de oplever den samme værdi som virksomhederne, når de anvender den ud-

viklede viden og redskaberne i dialogen med virksomhederne.

Tabel 5-7 og 5-8 viser henholdsvis uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes vurdering af

NVL’s

vidensudvikling og spredning i forhold til at skabe viden, inspirere og i sidste ende potentielt

lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt medarbejderne.

Tabel 5-7: Uddannelsesinstitutionernes vurdering af

NVL’s

vidensudvikling og spredning

NVL's udvikling og spredning af viden

giver viden om mulighederne inden for

almen voksen- og efteruddannelse

NVL's udvikling og spredning af viden

bidrager til inspirere og motivere

virksomhederne til at løfte de almene

kompetencer blandt medarbejderne

NVL's udvikling og spredning af viden

bidrager til at virksomhederne lykkes

med at løfte de almene kompetencer

blandt deres medarbejdere

Ved ikke

Slet ikke

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=24.

EVA: Virksomhedernes behov for basale færdigheder, 2017.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater

af NVL’s

arbejde

Tabel 5-8: Virksomhedernes vurdering af

NVL’s

formidling

NVL's udvikling og spredning af viden

giver viden om mulighederne inden for

almen voksen- og efteruddannelse

NVL's udvikling og spredning af viden

bidrager til inspirere og motivere

jer til at løfte de almene

kompetencer blandt medarbejderne

NVL's udvikling og spredning af viden

bidrager til at jeres virksomhed lykkes

med at løfte de almene kompetencer

blandt jeres medarbejdere

Ved ikke

Slet ikke

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=16.

Af tabellerne fremgår det, at både uddannelsesinstitutionerne (17 ud af 24) og virksomhederne

(14 ud af 16) generelt er positive omkring NVL’s udvikling og spredning af viden. Derudover vur-

derer særligt virksomhederne (12 ud af 16) også, at

NVL’s

udvikling og spredning af viden inspi-

rerer og motiverer til at løfte de almene kompetencer. Disse resultater bakkes op af de kvalitative

data, hvor størstedelen af informanterne tilkendegiver, at de er meget tilfredse med det materiale,

som NVL har udviklet. Informanterne fremhæver særligt branchefolderne og videoerne som et godt

værktøj til at skabe motivation hos både virksomhederne og medarbejderne.

Det sidste spørgsmål i tabel 5-7 og 5-8 handler om, hvorvidt

NVL’s

udvikling og spredning af viden

i sidste ende bidrager til, at interessenterne lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt

medarbejderne. På samme måde som resultaterne, omhandlende det virksomhedsvendte arbejde,

tegner der sig her et billede af, at både uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i begrænset

grad vurderer, at NVL bidrager til, at de lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt de

voksne på virksomhederne.

Opsummerende viser resultaterne i forhold til formidlingsaktiviteterne, at uddannelsesinstitutio-

ner og virksomheder generelt er tilfredse med kvaliteten af den viden, som NVL producerer. Det

er særligt branchefolderne, videoerne og uddannelsesambassadørerne, som fremhæves som et

godt værktøj. Dette er også gengivet i de kvalitative resultater. Uddannelsesinstitutionerne og

virksomhederne vurderer i begrænset grad, at

NVL’s udvikling og spredning af viden

i sidste ende

bidrager til at løfte de almene kompetencer. Dette kalder på, at NVL i deres arbejde med at ud-

vikle viden og redskaber i højere grad understøtter handling.

5.4

Facilitering af netværk

Det sidste spor, som NVL arbejder indenfor, er facilitering af netværk.

NVL’s

målsætning med

aktiviteterne og ydelserne herunder er først og fremmest, at virksomhederne skal få et netværk

blandt aktører på det almene område. I tillæg skal virksomhederne få den nødvendige viden til at

lykkes med at lykkes, samt at de i sidste ende får løftet kompetencerne for de medarbejdere, for

hvem det er relevant. For så vidt angår uddannelsesinstitutionerne, sigter NVL mod, at får viden

om, hvad virksomhederne efterspørger. Uddannelsesinstitutionerne skal også opleve, at de gen-

nemfører kursusforløb, som de ellers ikke ville have gennemført.

Ser vi på uddannelsesinstitutionernes svar i tabel 5-9, bekræftes billedet igen fra de tidligere del-

analyser. 13 af de 29 uddannelsesinstitutioner, der har svaret på disse spørgsmål, vurderer, at

NVL’s

facilitering af netværk giver dem viden om, hvad virksomhederne efterspørger inden for

almen VEU. Ni uddannelsesinstitutioner vurderer, at de gennemfører kursusforløb, som de ellers

ikke ville have gjort.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Tabel 5-9: Uddannelsesinstitutionernes vurdering af netværksfacilitering

NVL's facilitering af netværk

giver jeres uddannelsesinstitution

viden om, hvad virksomhederne

efterspørger inden for almen VEU

NVL's facilitering af netværk

bidrager til at jeres

uddannelsesinstitution

gennemfører kursusforløb på

virksomheder,

som I ellers ikke ville have gennemført

Ved ikke

Slet ikke

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=29.

Til sammenligning er virksomhederne i højere grad end uddannelsesinstitutionerne positive over

for NVL’s facilitering af netværk, hvilket fremgår af

tabel 5-10. Ni af de 10 virksomheder, der har

svaret på disse spørgsmål, vurderer, at de får et relevant netværk, som hjælper dem med at løfte

medarbejdernes almene kompetencer, og otte virksomheder oplever, at netværket bidrager med

viden om almen VEU.

Tabel 5-10: Virksomhedernes vurdering af netværksfacilitering

NVL's facilitering af netværk

giver jeres virksomhed et vigtigt

netværk blandt aktører, der kan

hjælpe med at løfte medarbejdernes

almene kompetencer

NVL's facilitering af netværk

giver jeres virksomhed viden

om mulighederne inden for

almen voksen- og efteruddannelse

NVL's facilitering af netværk

bidrager til at jeres virksomhed

lykkes med at løfte de almene

kompetencer blandt medarbejderne

Ved ikke

Slet ikke

I lav grad

Hverken i lav eller i høj grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N=10.

De kvalitative betragtninger vidner også om, at særligt virksomhederne har stor gavn af de bran-

chespecifikke netværk, fordi de her får mulighed for sparring med andre virksomheder, der har

gode erfaringer med opkvalificering af medarbejdernes almene kompetencer. I den forbindelse er

der flere af interviewpersonerne, som fremhæver, at det særligt er de små virksomheder, der

drager nytte af de branchespecifikke netværk, fordi de typisk ikke har en uddannelsesansvarlig,

der kender området for almen VEU. Derudover har de små virksomheder typisk kun få medarbej-

dere i målgruppen for den almene opkvalificering.

Branchenetværkene kan derfor være en god platform til at inddele medarbejderne i målgruppen i

puljer og koordinere undervisningen på tværs af de mindre virksomheder, så der er nok kursister

til at oprette et hold. I forhold til, om netværkene bidrager til at løfte de almene kompetencer

blandt medarbejderne, er der kun 50 pct. af virksomhederne, der tilkendegiver, at dette er tilfæl-

det.

Sammenholdt med uddannelsesinstitutionernes besvarelser er det generelle billede, ligesom med

det virksomhedsvendte arbejde og formidlingsområdet, at

NVL’s

facilitering af netværk ikke bidra-

ger til, at uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne lykkes med at løfte kompetencerne blandt

medarbejderen i målgruppen for almen VEU.

Opsummerende viser resultaterne, omhandlende netværksfacilitering, at det hovedsageligt er virk-

somhederne, som udtrykker tilfredshed med netværksfacilitering. På linje med de tidligere temaer

er der udfordringer i forhold til at omsætte netværksfaciliteringen til afvikling af kurser for ansatte

på virksomhederne. Analysen indikerer også, at det særligt er de mindre virksomheder, der har

stor gavn af de branchespecifikke netværk.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

5.5

Delkonklusion

Det er evaluators samlede konklusion, at NVL igennem deres arbejde samlet set opnår en

blan-

det målopfyldelse.

Jf. forandringsteorien er organisationens langsigtede målsætning, at flere

ansatte på virksomhederne får løftet deres almene kompetencer. Denne målsætning søger NVL

ved på kort sigt at give virksomhederne viden om kompetenceniveauet hos deres medarbejdere,

samt at virksomhederne får støtte til at løfte medarbejdernes almene kompetencer igennem

f.eks. viden om forberedende voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU). Der-

næst adresserer NVL den overordnede målsætning ved, at uddannelsesinstitutionerne får viden,

koncepter og redskaber til at styrke det virksomhedsvendte arbejde.

Evalueringen viser, at NVL i et vist omfang lykkes gennem virksomhedsvendt arbejde, videns-

spredning og netværksfacilitering med at informere målgruppen om mulighederne inden for FVU

og OBU. Uddannelsesinstitutionerne oplever, at NVL har en stærk viden om, hvordan man under-

støtter virksomheders strategi og drift med almen VEU. Uddannelsesinstitutionerne har også i va-

rierende grad inkorporeret

NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde i deres egen praksis. NVL

lykkes også med at motivere ledelse og medarbejdere på de virksomheder, som de har kontakt

med. Denne vurdering af målopfyldelsen er funderet både i den kvantitative og kvalitative data,

der er indsamlet som et led i evalueringen.

Det er samtidig evaluators vurdering, at NVL i begrænset omfang lykkes med at understøtte egent-

lig igangsættelse af kursusaktivitet for medarbejderne på virksomhederne. Det er et gennemgå-

ende tema i nærværende kapitel, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder i begrænset grad

vurderer, at NVL bidrager til at iværksætte kursusforløb for de ansatte på virksomhederne. For så

vidt angår den langsigtede og overordnede målsætning for NVL, er der således tale om begrænset

målopfyldelse.

Den samlede konklusion er udfoldet i figur 5-2 og 5-3 nedenfor.

Figur 5-2:

Målopfyldelsesvurdering for NVL’s arbejde rettet imod virksomheder

Spor

Målsætninger

➢

Det opsøgende arbejde giver virksomhederne en viden

om mulighederne inden for OBU og FVU (fx økonomi og

udbud)

➢

Det bidrager til, at de lykkes med at løfte de almene

kompetencer blandt deres medarbejdere

➢

Vidensudviklingen inspirerer virksomhederne til at løfte

de almene kompetencer blandt deres medarbejdere

➢

Virksomhederne får den nødvendige viden, og det

bidrager til, at virksomheden lykkes med at løfte

kompetencerne hos medarbejderne

➢

Deltagelse i netværk giver virksomheden et kendskab til

aktører på det almene VEU-område, herunder særligt

OBU og FVU

Målopfyldelsesvurdering

Det er evaluators vurdering, at der er tale om en

blandet

målopfyldelse,

når man ser på NVLs målsætning med det samlede

arbejde man målretter imod virksomhederne.

Ser man på tværs af resultaterne fra analysen i evalueringen ovenfor,

så

lykkes NVL i et vist omfang

med de kortsigtede målsætninger med

deres ydelser og aktiviteter. Virksomhederne vurderer, at de får viden

om mulighederne inden for OBU og FVU, når NVL gennemfører forløb på

virksomhederne. De redskaber og den viden NVL udvikler og spreder

oplever virksomhederne motiverer og inspirerer deres arbejde.

Afslutningsvist giver deltagelse i aktiviteter såsom netværks og

temadage kendskab til aktører på det almene område.

Virksomheds

vendt

arbejde

Videns-

udvikling og

spredning

Facilitering

af netværk

➢

Virksomhederne får den nødvendige viden, og de lykkes

med at løfte kompetencerne blandt medarbejderne

Til gengæld

lykkes NVL i begrænset omfang

med at understøtte, at

virksomhederne rent faktisk får løftet de almene kompetencer blandt

dem af deres medarbejdere, der må have dette behov. Det vidner

overordnet om, at NVL lykkes med at inspirere, motivere og arbejde på

et strategisk niveau på virksomhederne. Når det kommer til at

understøtte eksekvering og handling, så er målsætningerne for

organisationens aktiviteter og ydelser i mindre grad opfyldt.

Figur 5-3: Målopfyldelsesvurdering for

NVL’s

arbejde rettet imod uddannelsesinstitutioner

Spor

Målsætninger

➢

Det opsøgende arbejde bringer skolerne i kontakt med

flere virksomheder, end de ville under andre

omstændigheder

Målopfyldelsesvurdering

Det er evaluators vurdering, at der er tale om en

blandet

målopfyldelse,

når man ser på NVLs målsætning med det samlede

arbejde man målretter imod uddannelsesinstitutionerne.

Ser man på tværs af resultaterne fra analysen i evalueringen ovenfor,

så

lykkes NVL i et vist omfang

med de kortsigtede målsætninger med

deres ydelser og aktiviteter. Uddannelsesinstitutionerne vurderer, at de

får en stærkere viden om virksomhederne, og måden almen VEU kan

understøtte driften. De redskaber og den viden NVL udvikler og spreder

opleves desuden som brugbare og anvendelige.

Til gengæld

lykkes NVL i begrænset omfang

med at understøtte, at

uddannelsesinstitutionerne rent faktisk får en større kursusaktivitet, end

de ellers ville have fået. Det vidner overordnet om, at NVL lykkes med

at fungere som inspirator, en organisation der faciliterer et match

mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder og en

sparringspartner. Når det kommer til at understøtte at egentlig

kursusaktivitet finder sted, så er målsætningerne for organisationens

aktiviteter og ydelser i mindre grad opfyldt

Virksomheds

vendt

arbejde

➢

Uddannelsesinstitutionerne får en stærkere viden om

virksomhederne og gode koncepter for opsøgende

arbejde

➢

Vidensudviklingen kan benyttes til at inspirere

virksomheder til at løfte de almene kompetencer blandt

deres medarbejdere

➢

Vidensudviklingen hjælper til at give virksomhederne

den nødvendige viden om udbud og økonomien på

området

➢

Netværk bidrager til, at uddannelsesinstitutionen får

viden om, hvad virksomhederne efterspørger inden for

almen VEU

➢

Netværk bidrager til, at uddannelsesinstitutioner

gennemfører kursusforløb, som de ellers ikke ville have

gennemført

Videns-

udvikling og

spredning

Facilitering

af netværk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Den samlede evaluering har peget på en række forskellige årsager til, at NVL i nogle henseender i

begrænset omfang lykkes med at indfri deres målsætninger. De væsentligste årsager at fremhæve

i denne sammenhæng er:

•

Organisationen har for det første styringsmæssige dispositioner, der gør det svært at

sætte en klar strategisk retning med løbende opfølgning: NVL’s registreringspraksis un-

derstøtter i begrænset grad et resultatfokus, og konsulenternes timeregistrering er ikke

opgjort på konkrete opgaver eller temaer.

Foruden styringsmæssige udfordringer er det også evaluators vurdering, at der er udfor-

dringer i NVL’s konkrete praksis, der står i vejen for, at organisationen i højere grad end i

dag vil kunne bidrage til at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for de

ansatte på virksomhederne. Her kan man særligt pege på, at NVL i nogle situationer for-

lader matchningsprocessen for tidligt. Dernæst kan man fremhæve, at der er noget der

indikerer, at

NVL’s koncept for virksomhedsvendt arbejde passer bedst på større virk-

somheder inden for konkrete brancher. Dette kan være med til at forklare vægtningen på

branche og størrelse af de virksomheder, som NVL samarbejder med.

Analyserne ovenfor kalder også på en revision af den viden, NVL udvikler og spreder, så

det i højere grad understøtter praksis. Analyserne kalder også på en revision af tilgangen

til facilitering af netværk, så der er et større fokus på at rekruttere mindre virksomheder

end i dag.

•

I kapitel 6 giver evaluator seks målrettede anbefalinger til, hvordan NVL potentielt kan styrke deres

indsats i forhold til at leve op til organisationens formål. Inden kapitel 6 præsenteres kort de sam-

lede tilfredshedsvurderinger fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

5.6

Relativ kvalitet og tilfredshed

Ovenfor har vi analyseret interessenternes vurderinger af

NVL’s

aktiviteter og ydelser. Afslutnings-

vist ser vi på interessenternes tilfredshed med

NVL’s

indsats samlet set.

Virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne er blevet spurgt om, hvorvidt de oplever, at NVL

arbejder uafhængigt af uddannelsesinstitutioner, så der sikres det rette match mellem den enkelte

virksomhed og uddannelsesinstitutionen. Resultaterne heraf fremgår af tabel 5-11.

Tabel 5-11: Uafhængighed i

NVL’s

arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Hverken i lav eller

i høj grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

18,8%

36,9%

10,1%

8,7%

0,0%

Uddannelsesinstitutioner

25,5%

Virksomheder

Note: Datagrundlaget består både af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som er stillet det samme spørgsmål.

N=149.

55 pct. af respondenterne angiver, at de oplever, at NVL er uafhængig i deres arbejde. Denne

samlede opgørelse indbefatter dog en forskellighed i svarene fra uddannelsesinstitutionerne og

virksomhederne. Her kan vi se, at virksomhederne i langt højere grad end uddannelsesinstitutio-

nerne vurderer, at NVL arbejder uafhængigt. Dette flugter med de kvalitative fund og udspringer

fra, at NVL i deres virksomhedsvendte arbejde

er ”institutionsuafhængige,

men

partiske”. Det vil

sige, at de tager virksomhedens parti i dialogen med uddannelsesinstitutionerne. De vil forsøge at

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

få en løsning med uddannelsesinstitutionen, som er fleksibel for virksomheden. Fleksibiliteten kan

i denne sammenhæng referere til holdstørrelse, forlagt undervisning, undervisningsmateriale mv.

Holdt op mod de kvalitative data kan svarene fra uddannelsesinstitutionerne bunde i, at det opleves

uklart, hvordan NVL tildeler de kursusaktiviteter, der opstår i forbindelse med deres virksomheds-

vendte arbejde. Uklarheden kan på uddannelsesinstitutionerne skabe en følelse af frustration og

frygt for favorisering af bestemte uddannelsesinstitutioner. Dette kan muligvis være en forklaring

på, hvorfor uddannelsesinstitutionerne i mindre grad end virksomhederne oplever en uafhængig-

hed i

NVL’s

arbejde.

Tabel 5-12 beskriver den relative kvalitet i

NVL’s

arbejde. Her svarer 57 pct., at de vil anbefale

NVL til andre uddannelsesinstitutioner/virksomheder. Dog svarer kun 25 pct., at kvaliteten og ka-

rakteren af

NVL’s

ydelser og aktiviteter overgår det, som man finder andre steder. I forhold til det

sidste spørgsmål skal det dog bemærkes, at der er en relativt stor andel, der svarer

”Ved

ikke”.

Blandt disse er mange virksomheder. Deres svar her kan være udtryk for, at mange virksomheder

generelt har en lav indsigt i udbud og aktører inden for det almene VEU.

Tabel 5-12:

Den relative kvalitet i NVL’s aktiviteter og ydelser

NVL kan anbefales til

andre uddannelses-

institutioner/virksomheder

Kvaliteten og karakteren af

NVL's ydelser og aktiviteter

overgår det, man finder andre

steder

Ved ikke

Slet ikke

15%

41%

I lav grad

27%

20%

I høj grad

I meget høj grad

15%

37%

20%

Hverken i lav eller i høj grad

Note: Datagrundlaget består både af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som er stillet de samme spørgsmål.

N=149.

Ud over spørgsmålet ovenfor er virksomhederne

blevet spurgt ind til, hvem de vil samarbejde

med, hvis de fremadrettet skal have bistand til at lykkes med at løfte de almene kompetencer

blandt deres medarbejdere. Resultatet fremgår af tabel 5-13 nedenfor.

Tabel 5-13: Samarbejdspartnere

Netværkslokomotivet

Direkte samarbejde med

udbydere af almen voksen-

og efteruddannelse (fx

VUC’er, AOF’er mv.)

De faglige organisationer

(fx 3F, DI mv.)

17%

75%

41%

Jobcentre

15%

Note: Multiple choice spørgsmål. N=104.

Figuren viser entydigt, at NVL er en foretrukken samarbejdspartner for virksomhederne. 75 pct.

svarer således, at de vil samarbejde med NVL. Kun 15 pct. af virksomhederne vil samarbejde med

jobcenteret. Den sidste tabel 5-14 viser fordelingen af uddannelsesinstitutioner og virksomheder i

forhold til den overordnede tilfredshed med NVL’s viden, aktiviteter og ydelser.

Virksomhederne refererer her til de virksomheder, der modtog en survey i regi af denne evaluering. Det er virksomheder, som NVL

havde i deres register som virksomheder, de tidligere havde haft kontakt med.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater af NVL’s

arbejde

Tabel 5-14: Overordnet tilfredshed

I meget høj

grad

I høj grad

Hverken i lav

eller i høj

grad

I lav grad

16,1%

44,3%

24,2%

6,7%

Slet ikke

1,3%

7,4%

Ved ikke 1

Uddannelsesinstitutioner

Virksomheder

Note: Datagrundlaget består både af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som er stillet

det samme spørgsmål. N=149.

Overordnet er flertallet af respondenterne tilfredse med NVL’s arbejde, dog tegner der sig et billede

af, at virksomhederne er mere tilfredse end uddannelsesinstitutionerne. Opsummerende viser re-

sultaterne i forhold til den relative kvalitet og tilfredshed, at virksomhederne oplever, at NVL er

uafhængige i deres arbejde, mens uddannelsesinstitutionerne i mindre grad oplever, at dette er

tilfældet. Analysen peger på, at denne utilfredshed blandt nogle uddannelsesinstitutioner bunder i,

at det opleves som uklart, på hvilke kriterier NVL tildeler aktiviteten. Dette kalder på en større grad

af gennemsigtighed i tildelingen af aktivitet.

Både uddannelsesinstitutioner og virksomheder vil anbefale NVL til andre. Her er det særligt virk-

somheder, der er tilfredse med

NVL’s arbejde.

Sammenholdt med andre aktører er NVL således en

foretrukken samarbejdspartner blandt de virksomheder, som NVL tidligere har haft kontakt til.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

ANBEFALINGER OG PERSPEKTIVERING

I følgende kapitel præsenterer evaluator seks anbefalinger til, hvordan NVL kan styrke resultaterne

af deres aktiviteter og ydelser, målrettet virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Anbefalingerne

er baseret på den samlede evaluering. De står således både på de kvalitative og de kvantitative

analyser. Inden anbefalingerne præsenteres redegør evaluator for en række indsatsanalyser. Kon-

kret indebærer det, at der er gennemført en række regressionsanalyser for at afdække sammen-

hængen mellem kvalitet i

NVL’s

aktiviteter og ydelser samt interessenternes overordnede tilfreds-

hed. Det giver et billede af, hvilke spor NVL særligt kan styrke for at øge tilfredsheden med deres

arbejde.

Afslutningsvist præsenteres en perspektivering, hvor evaluator forholder sig til, om der er erfa-

ringer og eksempler på virksom praksis, som med fordel kan udbredes til resten af landet til gavn

for virksomhederne og deres ansatte.

6.1

Indsatsanalyser

Nedenstående tabel 6-1 viser resultaterne af en række regressionsanalyser, som evaluator har

foretaget på de indsamlede data. Den afhængige variabel i regressionsanalyserne er interessen-

ternes overordnede tilfredshed med

NVL’s

aktiviteter og ydelser. De afhængige variable er interes-

senternes kvalitetsvurderinger af

NVL’s

arbejde inden for de tre spor. Man får således et billede af,

hvilke aktiviteter og ydelser der særligt medfører en høj grad af tilfredshed. Effekterne heraf kan

man se af X-aksen. X-aksen går fra 0 til 1. Tommelfingerreglen er, at en effektstørrelse på 0,2-0,5

er lille, 0,5-0,8 er moderat, mens >0,8 er stor. På Y-aksen ser man kvaliteten af de ydelser og

aktiviteter, der rent faktisk leveres. Jo højere sporene er placeret, jo mere tilfredse af interessen-

terne rent faktisk med de aktiviteter og ydelser, NVL leverer. Med det udgangspunkt er læsningen

af figur 6-1, at hvis sporet er placeret i nederste kvadrant i højre hjørne, er der et særligt potenti-

ale, fordi kvaliteten af er lav, mens effekten på tilfredsheden er høj, når det lykkes.

Tabel 6-1: Indsatskort

Note:

I opstillingen af regres-

sionerne er svarene fra

uddannelsesinstitutio-

ner og virksomheder

lagt sammen. Det er

gjort for at øge mulig-

hederne for at få resul-

tater, der er statistisk

signifikante.

Ved læsning af indsat-

skortet skal man tage

en nogle forbehold: To

af estimaterne bygger

på hhv. 37 og 39 ob-

servationer (facilitering

af netværk og formid-

ling og viden). Det be-

tyder, at usikkerheden

er betragtelig. Derfor

skal man tage forbe-

hold for disse resulta-

ter.

Dernæst skal man være

opmærksom på, at re-

sultaterne ligger tæt på

hinanden. Eksempelvis

er der kun en lille for-

skel på effektstørrel-

serne: Effekten for faci-

litering af netværk lig-

ger på 0,71. På formid-

ling og viden er den

0,78.

Kvalitet i ydelserne og aktiviteterne

Virksomheds-

vendt arbejde

Formidling

og viden

Facilitering

0,2

0,4

0,6

0,8

Effekt på tilfredshed

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

Den første læsning af tabel 6-1 er, at der samlet set er en signifikant positiv effekt på tilfredsheden,

når vi ser på tværs af de tre spor. Vi ser således følgende effektstørrelser: 0,54 for virksomheds-

vendt arbejde, 0,78 for formidling og viden og 0,71 for facilitering af netværk. Tolkningen er, at

når NVL lykkes med at levere høj kvalitet inden for de tre spor, er der en moderat til stærk effekt

på interessenternes tilfredshed. Det gælder særligt for formidling og viden. Ydermere viser indsat-

skortet, at der er et særligt potentiale i forhold til at styrke arbejdet med facilitering af netværk.

Her ser vi, at interessenterne vurderer kvaliteten relativt lav, men når det lykkes, er der en stærk

effekt på tilfredsheden.

6.2

Anbefalinger

I det følgende præsenterer evaluator seks anbefalinger til, hvordan NVL kan styrke resultaterne

af deres aktiviteter og ydelser, målrettet virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

1) Styrket fokus på etablering af kurser på virksomheder

NVL anvender en ganske betragtelig del af deres ressourcer på at gennemføre virksomhedsvendt

arbejde. Det er også det spor af aktiviteter og ydelser, som flest af interessenterne benytter. Man

kan således tale om, at det er et kerneområde i

NVL’s

organisation. Jf.

NVL’s

forandringsteori, er

målsætningen med det virksomhedsvendte arbejde i sidste ende handling. Virksomhederne skal

opleve, at medarbejdernes almene kompetencer løftes, og uddannelsesinstitutionerne skal opleve,

at der kommer flere kursister, end der ellers ville have gjort. Der er generel tilfredshed med

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde, når man ser på tværs af de kvantitative og kvalitative data.

Billedet viser dog også, at NVL har udfordringer med at understøtte egentlig handling på baggrund

af det virksomhedsvendte arbejde. Kun ca. 53 pct. af uddannelsesinstitutionerne oplever, at

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde bringer uddannelsesinstitutionerne i kontakt med flere virksomheder,

end de ellers ville have gjort. 26 pct. af virksomhederne vurderer, at

NVL’s

virksomhedsvendte

arbejde bidrager til at lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt deres medarbejdere. Det

er evaluators vurdering, at denne udfordring blandt andet beror på, at NVL slipper det at matche

en uddannelsesinstitution og virksomhed tidligt. Dette er illustreret i figur 6-1 nedenfor:

Figur 6-1:

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde

Netværkslokomotivet udsøger

virksomhederne og etablerer den første

dialog

Uddannelsesinstitutionerne FVU-screener

medarbejderne. Medarbejderne får en

individuel tilbagemelding, og

uddannelsesinstitutionerne laver

eventuelt en uddannelsesplan

1) UDSØGNING

2) KLAGØRING

3) SCREENING

4) UDDANNELSE

IVÆRKSÆTTES

Hvis virksomhederne ønsker at gå ind i

en proces med at løfte de almene

kompetencer blandt deres

medarbejdere, hjælper

Netværkslokomotivet med klargøring af

organisationen

Virksomheden iværksætter uddannelsen

for deres medarbejdere i samarbejde

med en uddannelsesinstitution

Det indbefatter møder med nøgleaktører,

nøglepersonkursus og

informationsarrangement.

uddannelsesinstitutioner inddrages i

denne fase.

Figur 6-1 ovenfor illustrerer arbejdsgangen for

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde. Fase 1-3 er

NVL’s

fokusområder i det virksomhedsvendte arbejde. NVL slipper processen med at matche en

uddannelsesinstitution og virksomhed mellem fase 3 og 4. Evaluators samlede dataindsamling i

denne evaluering samt i

National vidensopsamling om almen VEU

indikerer dog, at dette er tidligt

at slippe processen. Iværksættelse af undervisning præsenterer også en række udfordringer, som

kan kalde på et større fokus fra NVL på fase 4.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

I mange situationer følger virksomhederne ikke op på den screening og de uddannelsesplaner, der

er blevet lagt. Barriererne indbefatter fra virksomhedernes side, at de har svært ved at undvære

medarbejdere i både opgangs- og nedgangstider. Virksomhederne peger også på, at de kan have

svært ved at håndtere administrationen.

National vidensopsamling om almen VEU

pegede også på,

at medarbejderne/TR ofte ikke holder virksomheden op på de planer, der er lagt.

Evaluator

anbefaler

på den baggrund, at NVL arbejder med at udvide sit koncept for virksom-

hedsvendt arbejde. Det bør også indbefatte en understøttelse af, at uddannelsen rent faktisk iværk-

sættes, når der er lavet screeninger. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve to pointer:

For det første bør NVL’s arbejde med fase 4 i de enkelte forløb ske på uddannelsesinstitutionernes

præmisser. Evaluators evaluering har således indikereret, at det er forskelligt, i hvilken udstræk-

ning uddannelsesinstitutionerne ønsker, at NVL er involveret i arbejdet med rent faktisk at gå fra

screening til iværksættelse af undervisning. Det billede, der tegner sig, er, at særligt de større

uddannelsesinstitutioner selv vil stå for det opfølgende arbejde overfor virksomhederne. NVL’s ar-

bejde med at understøtte overgangen fra fase 3 til fase 4 kan med fordel rettes mod de små og

mellemstore uddannelsesinstitutioner, der i regi af denne evaluering har peget på, at det vil kunne

give dem stor værdi.

Desuden bør NVL’s arbejde med at understøtte overgangen fra fase 3 til 4 have fokus på at under-

støtte uddannelsesinstitutionernes eget arbejde. NVL må ikke løfte en driftsopgave af uddannel-

sesinstitutionerne.

NVL’s

arbejde kan således med fordel tage udgangspunkt i at udvikle egentlige

koncepter, arbejdsgange og redskaber som uddannelsesinstitutionerne kan benytte og lære af i

deres eget arbejde.

2) Bredere virksomhedsvendt arbejde og udvikling af nye koncepter

Virksomhedsvendt arbejde er en central bestanddel af

NVL’s

arbejde. I den sammenhæng har NVL

en målsætning om, at de også skal understøtte udvikling af almene kompetencer blandt virksom-

heder på hele det danske arbejdsmarked. Evaluators kvantitative og kvalitative analyser viser, at

denne ambition ikke indfries. Tabel 5-4 og 5-6 i kapitel 5 viste, at

NVL’s

virksomhedsvendte akti-

viteter er fokuseret på visse brancher og virksomheder af en vis størrelse.

Konkret kan man se af tabel 5-4, at virksomheder inden for bygge- og anlæg samt industri er

overrepræsenteret i

NVL’s

ministration er stærkt underrepræsenteret. En undersøgelse lavet af EVA

viser, at der er flest

ufaglærte og faglærte med behov for bedre læsefærdigheder inden for industri, råstof og forsyning,

hvorfor det giver god mening, at NVL har meget af sin aktivitet inden for denne branche. Dog viser

undersøgelsen også, at der er behov for at styrke de almene kompetencer, målt som læse- og

skrivekompetencer, for de ufaglærte inden for særligt brancher som erhvervsservice samt land-

brug, skovbrug og fiskeri.

Tabel 5-6 indeholder populationen af virksomheder i

NVL’s

relse og sammenholdt med populationen af alle danske virksomheder. Af tabellen fremgår det, at

de mindste virksomheder i denne opgørelse (5-9 ansatte) er underrepræsenteret sammenlignet

med alle danske virksomheder. Modsat kan man se, at virksomheder med mere end 20 ansatte

alle er overrepræsenteret i

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde er således primært

målrettet de større virksomheder.

Den kvalitative dataindsamling indikerer, at

NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde virker

særlig godt for virksomheder af en vis størrelse og virksomheder inden for udvalgte brancher.

Eksempelvis er

NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde med kurser for nøglepersoner og in-

formationsarrangementer succesfuldt, men ressourcekrævende. Det kan gøre det mindre relevant

for mindre virksomheder.

EVA: Virksomhedernes behov for basale færdigheder, 2017.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

Samlet har evaluator to

anbefalinger

til NVL under dette punkt:

For det første skal NVL arbejde bredere i deres virksomhedsvendte arbejde. Man bør have et større

fokus på at opsøge små virksomheder (5-19 ansatte). Dernæst skal man diversificere det bran-

chefokus, man arbejder ud fra. Særligt relevante brancher i den sammenhæng kan være erhvervs-

service, landbrug, skovbrug og fiskeri.

For det andet bør NVL arbejde med konceptudvikling af deres tilgang til virksomhedsvendt arbejde.

Evalueringen indikerer at

NVL’s

koncept for virksomhedsvendt arbejde er virkningsfuldt. Det illu-

streres også ved, at konceptet i vid udstrækning flugter med de principper for virkningsfuld praksis,

som evaluator afdækkede i

National vidensopsamling om almen VEU.

Evalueringen indikerer dog også, at

NVL’s

koncept virker særligt godt, når man arbejder med visser

typer af virksomheder, herunder større virksomheder inden for industri og bygge- og anlæg. Om-

vendt virker konceptet mindre godt, når man arbejder målrettet imod mindre virksomheder i andre

brancher. Der er også indikationer på, at NVL i højere grad kan rådgive virksomheder med ud-

gangspunkt i hele VEU systemet. Det kan være en udviklingsbane for NVL. Man bør arbejde med,

om konceptet for virksomhedsvendt arbejde kan justeres, så det også understøtter succesfuld

virksomhedsvendt arbejde, målrettet andre typer af virksomheder med et fokus på et sammen-

hængende VEU system.

3) Revision af aktiviteter inden for Netværksfacilitering

Aktiviteterne og ydelserne inden for sporet

Netværksfacilitering

er det spor, hvor resultaterne fra

de afviklede surveys viser det største forbedringspotentiale, når man ser på tværs af de tre spor.

Det gælder særligt i forhold til uddannelsesinstitutioner, hvor vi kan se, at det kun er 45 pct. af

uddannelsesinstitutionerne, der vurderer, at deltagelse i netværk, faciliteret af NVL, giver viden

om, hvad virksomhederne efterspørger inden for almen VEU. I tillæg er det kun 31 pct., der vur-

derer at

NVL’s

facilitering af netværk bidrager til, at der gennemføres kursusforløb på virksomhe-

der, som uddannelsesinstitutionerne ellers ikke ville have gennemført. Resultaterne fra indsatskor-

tet i tabel 6-1 kalder dog på, at NVL styrker arbejdet med facilitering af netværk. Vi ser således,

at der er en stærk effekt på interessenternes tilfredshed med

NVL’s

arbejde, hvis NVL lykkes med

at styrke arbejdet med facilitering af netværk.

De kvalitative data, indhentet i regi af denne evaluering, peger på forklaringer på den lavere til-

fredshed blandt interessenterne, når det kommer til facilitering af netværk. En væsentlig forklaring,

som særligt uddannelsesinstitutionerne peger på, er, at NVL i for høj grad har fokus på at rekruttere

større virksomheder til de netværk, de faciliterer. Anken i den sammenhæng er, at det ofte er

virksomheder, som uddannelsesinstitutionerne allerede har en tidligere eller en igangværende di-

alog med. Derfor oplever de i mindre grad, at de bliver sat i kontakt med virksomheder, som de

ellers ikke vil have haft mulighed for at starte en dialog med.

Evaluator

anbefaler

på den baggrund, at NVL gennemfører en revision af aktiviteterne inden for

facilitering af netværk. Konkret bør NVL have fokus på i større udstrækning at rekruttere små- og

mellemstore virksomheder til de netværk, NVL faciliterer.

4) Handlingsorienteret fokus på formidling og viden

Analyserne i denne evaluering indikerer, at der er et forbedringspotentiale, når det kommer til

NVL’s

arbejde med at udvikle og sprede viden, redskaber og metoder. Ser man nærmere på ana-

lyserne i kapitel 5, bør dette fokus særligt rettes mod to temaer: Fokus på handling og spredning.

For så vidt angår handling, er interessenterne tilfredse med den viden, som NVL udvikler og spre-

der. Man kan dog se, at der er en udfordring, når det kommer til at understøtte handling gennem

den viden, NVL udvikler. På den baggrund

anbefaler

evaluator, at NVL i vidensudviklingen frem-

adrettet anlægger et større fokus på handling. Dette kalder på en mere redskabsorienteret tilgang

til vidensudvikling.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

Evaluators samlede evaluering peger også på, at NVL bør revidere arbejdet med spredning af viden.

Konkret indikerer evaluators kvalitative dataindsamling, at der er ganske få interessenter, der er

bekendte med Ide- og Formidlingscentret som kanal for spredning af viden. Evaluator

anbefaler

derfor, at NVL reviderer Idé- og Formidlingscentret som formidlingsplatform med henblik på at

skabe mere synlighed. Status er i dag, at Ide- og Formidlingscentret i alle praktiske henseender

refererer

til NVL’s hjemmeside, samt at man kan henvende sig til hver af NVL’s medarbejdere for

at få uvildig rådgivning og inspiration mv. I de interviews, evaluator har gennemført, er kendskabet

til Ide- og Formidlingscentret som selvstændigt initiativ er ganske begrænset. Det er således uklart,

i hvilken udstrækning hjemmesiden fungerer som en strategisk platform for formidling til kommu-

ner uden for NVL’s virkeområde.

5) Revision af registreringer

NVL registrerer en række opgørelser om deres aktiviteter i deres interne fagsystem. Konkret drejer

det sig om de registreringer, der er opgjort i tabel 6-2 nedenfor.

Tabel 6-2:

NVL’s

registreringer

Registreringspraksis

Registreringstema

Systematisk

registrering

✓

Sporadisk

registrering

Konsulenternes virksomhedsbesøg

P-nummer og kontaktoplysninger på virksomheder besøgt

Antal førstegangsbesøg

Antal deltagere på nøglepersonkursus

Antal deltagere på

NVL’s

egne temamøder og konferencer +

NVL’s

delta-

gelse i andres arrangementer

–

med oplæg, messestand eller lignende

Antal gennemførte tests

Antal arrangementer med pølsevogn

Antal deltagere ved arrangementer med pølsevogn

Antal virksomhedsarrangementer

Antal medarbejdere ved alle virksomhedsarrangementer

Tilfredsvurderinger fra medarbejdere, der har været på kursusforløb

–

virksomhedspersonale, der har været til vores temadage

Fordeling af aktiviteter (screening) til uddannelsesinstitutioner, fordelt på

uddannelsesinstitutionernes navn

Antal kursusforløb, som udspringer af

NVL’s

virksomhedsvendte forarbejde

–

i den udstrækning de indberettes fra undervisningsinstitutionerne

Virksomheder, der ønsker at komme på postliste/nyhedsmail

–

ønsker at

være medlem af NVL

Konsulenternes deltagelse i planlægningsmøder

Udlån til uddannelsesinstitutionerne

af pc’er og iPads til gennemførelse af

kurser på virksomhederne

Tabellen er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af

NVL’s

registreringsdata samt en dialog

med NVL om systematik i registreringen. Tabellen giver således et overblik over, hvad NVL regi-

strerer, og hvorvidt denne registrering sker systematisk eller sporadisk. Det er vigtigt for driften

af en organisation, at man har et overblik over, hvilke aktiviteter man som organisation iværksæt-

ter. Det kan være knyttet an til resultatmål, og man kan opgøre, hvilken omkostningseffektivitet

man arbejder med.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

I alt foretager NVL registreringer inden for 16 forskellige temaer. Sammenholder man

NVL’s

regi-

streringer med de øvrige resultater i denne evaluering, kan man problematisere de registreringer,

NVL foretager. Ser man på tværs af resultaterne fra den samlede evaluering, ligger der en kerne-

udfordring for NVL, når det kommer til at gå fra aktiviteter (virksomhedsbesøg, vidensspredning,

afvikling af netværks mv.) til den faktiske handling ude på virksomhederne. Handling refererer her

til, at virksomhederne lykkes med at løfte de almene kompetencer blandt deres medarbejdere.

Holder man dette billede op mod de registreringer, NVL foretager, konstaterer evaluator, at NVL

gør meget ud af at registrere aktiviteter. Langt størstedelen af registreringerne dokumenterer så-

ledes de aktiviteter, NVL foretager. Ser man på registreringer af egentlige resultater af

NVL’s

ar-

bejde, kan man med udgangspunkt i

NVL’s

egen forandringsteori kun pege på tre registreringer:

•

Tilfredsvurderinger fra medarbejdere, der har været på kursusforløb

–

og virksomhedsper-

sonale, der har været til vores temadage.

Antal kursusforløb, som udspringer af

NVL’s

virksomhedsvendte forarbejde

–

i den ud-

strækning, de indberettes fra undervisningsinstitutionerne.

Evaluator

anbefaler

på den baggrund, at NVL foretager en revision af de registreringer, som man

i dag foretager. I revisionsarbejdet kan man med fordel tage udgangspunkt i en såkaldt

”sales

pipeline”-tilgang. I figur 6-2 nedenfor har evaluator udfoldet, hvordan en sales pipeline-tilgang kan

se ud for

NVL’s

virksomhedsvendte arbejde.

Figur 6-2: Sales pipeline-tilgang til registrering

Netværkslokomotivet udsøger

virksomhederne og etablerer den første

dialog.

Uddannelsesinstitutionerne FVU-screener

medarbejderne. Medarbejderne får en

individuel tilbagemelding, og

uddannelsesinstitutionerne laver

eventuelt en uddannelsesplan.

1) UDSØGNING

2) KLARGØRING

3) SCREENING

4) UDDANNELSE

IVÆRKSÆTTES

Hvis virksomhederne ønsker at gå ind i

en proces med at løfte de almene

kompetencer blandt deres

medarbejdere, hjælper

Netværkslokomotivet med klargøring af

organisationen.

Virksomheden iværksætter uddannelsen

for deres medarbejdere i samarbejde

med en uddannelsesinstitution.

Det indbefatter møder med nøgleaktører,

nøglepersonkursus og

informationsarrangement.

Uddannelsesinstitutioner inddrages i

denne fase.

Sætter man sin registrering op på den måde, giver det brugeren et løbende billede af en række

kritiske forhold:

•

Ved at registrere virksomhederne med p-nummer, kan man via offentligt tilgængelige re-

gistre løbende følge med i, hvilken branche og størrelse virksomhederne har.

Man får en resultatfokuseret tilgang til sit arbejde, fordi al registrering er målrettet den

samlede målsætning, hvilket i dette tilfælde er iværksættelse af undervisning.

Man får som organisation et billede af, hvor man har udfordringer i det virksomhedsvendte

arbejde. Det gør man, fordi man løbende kan følge med i

”konverteringsraten”,

det vil sige,

hvor mange virksomheder man løfter fra fase 1 til 2 og fra fase 2 til 3 osv. Det viser, hvis

der er udfordringer i den sales pipeline, man arbejder med.

Eksemplet ovenfor skal ses som inspiration til arbejdet med en revision af de registreringer, man

arbejder med i NVL.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

6) Større gennemsigtighed i tildeling af aktiviteter

Fokuserer man alene på uddannelsesinstitutionernes tilfredshed med

NVL’s

samlede arbejde, ligger

den forholdsvist lavt. Konkret kan man se, at det er under halvdelen (45 pct.) af uddannelsesinsti-

tutionerne, der svarer

”I

høj grad” eller

”I

meget høj grad” til spørgsmålet:

”Hvor

tilfreds er din

virksomhed/uddannelsesinstitution

–

alt i alt

–

med den viden og de ydelser samt aktiviteter, som

NVL leverer?”.

Det niveau knytter an til mange forskellige årsager. Den kvalitative dataindsamling indikerer dog,

at en væsentlig drivkraft for manglende tilfredshed blandt uddannelsesinstitutionerne skal findes i

den tildeling, som NVL foretager af aktivitet til uddannelsesinstitutioner. Når NVL gennemfører

virksomhedsopsøgende arbejde, vil de på et tidspunkt tilknytte en uddannelsesinstitution til en

virksomhed. Denne uddannelsesinstitution får dernæst til opgave at foretage screening. I forlæn-

gelse heraf kan uddannelsesinstitutionen potentielt få muligheden for at afvikle undervisningen og

tage indtægten herfor. De kvalitative data indikerer dog, at flere uddannelsesinstitutioner finder

denne proces frustrerende. Frustrationen bunder i, at nogle uddannelsesinstitutioner oplever, at

tildelingskriterierne som NVL lægger til grund for tildelingen, er uklare. Evaluator finder processen

for tildelingen gennemskuelig. Det er dog heller ikke helt klart for evaluator, hvilke kriterier NVL

lægger til grund for tildelingen. Uddannelsesinstitutionerne finder det desuden frustrerende, at det

ikke offentliggøres hvilke uddannelsesinstitutioner der tildeles aktiviteten.

NVL foretager i dag allerede en sporadisk registrering af, hvilke konkrete uddannelsesinstitutioner

de fordeler aktivitet (screening) til. Evaluator

anbefaler,

at denne registrering foretages systema-

tisk. I forlængelse heraf bør NVL med en fast kadence, eksempelvis kvartalsvist, præsentere på

deres hjemmeside, hvilke uddannelsesinstitutioner de har fordelt aktivitet til, fordelt på kommuner.

På den måde åbner processen op for uddannelsesinstitutionerne, og tildelingen gøres gennemsig-

tig.

6.3

Perspektivering

Det er en samfundskritisk opgave at løfte de almene kompetencer blandt voksne på de danske

virksomheder. Almene kompetencer er for mange en forudsætning for, at man kan gribe de mu-

ligheder, som forandringerne på arbejdsmarkedet kaster af sig. PIAAC-undersøgelsen (OECD) fra

2013 viste dog, at knap 600.000 voksne danskere har utilstrækkelige basale læse- og skrivefær-

digheder. Det til trods kan man se i den opgørelse, som evaluator har lavet nedenfor i bilag B, at

der er meget store forskelle på, hvor stor aktivitet i OBU og FVU for beskæftigede på tværs af de

danske kommuner. Dette vidner om, at der er store forskelle på, i hvilken udstrækning nøgleak-

tører prioriterer at bidrage til, at virksomheder og ansatte bliver motiveret til at løfte de almene

kompetencer. Det er dog også udtryk for, at nogle af disse aktører finder det virksomhedsvendte

motivationsarbejde svært og som noget, der i sidste ende kan være en dårlig investering af tid

og ressourcer.

I perspektiveringen forholder evaluator sig således til, om der er erfaringer og eksempler på virk-

som praksis, som med fordel kan udbredes til resten af landet til gavn for de virksomhederne og

deres ansatte. Perspektiveringen omfatter tre centrale temaer:

Potentiale for udbredelse af NVL’s praksis og erfaringer til andre aktører

2. Udbredelse af generel virksom praksis for motivation af virksomheder og ansatte

3. Styrkelse af et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem.

For det første

er det ikke evaluators vurdering, at det vil være relevant at arbejde aktivt for at

udbrede erfaringer og praksis fra NVL til landets øvrige uddannelsesinstitutioner inden for almen

VEU. Kendskabet til

–

og brugen af -

NVL’s koncepter og redskaber blandt

landets uddannelsesin-

stitutioner er der allerede. Det gælder både uddannelsesinstitutioner inden for og uden for NVL’s

virkeområde. Uddannelsesinstitutioner kender således til NVL’s koncept

for virksomhedsvendt ar-

bejde, og de anvender det i varierende udstrækning allerede i dag. Uddannelsesinstitutionerne

kender også til NVL’s branchefoldere, som ligeledes anvendes i vid udstrækning i dag blandt ud-

dannelsesinstitutionerne. Dette resultat blev også bekræftet i forbindelse med dataindsamlingen

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

til brug for vidensopsamlingen.

Her kunne man se, at NVL’s koncepter og redskaber var kendt

blandt flere af de uddannelsesinstitutioner, hvor der blev foretaget deep dives i forbindelse med

vidensopsamlingen. Det var både uddannelsesinstitutioner uden for- og inden for NVL’s

virkeom-

råde. For så vidt angår NVL’s arbejde kan denne perspektivering indikere behovet for at nytænke

de koncepter og redskaber, som NVL allerede har spredt.

For det andet

er det evaluators vurdering, at den virksomme praksis, der er afdækket i regi af

denne evaluering, i vid udstrækning bekræfter de fund, der blev opsamlet i forbindelse med

Nati-

onal vidensopsamling om almen VEU.

Det vidner om, at hvis uddannelsesinstitutionerne på det

almene område har en intention og en ambition om at løfte deres arbejde med at motivere virk-

somheder og ansatte til at investere i almen VEU, så kan man godt tage udgangspunkt i de vel-

beskrevne eksempler, der findes i vidensopsamlingen.

Et overblik over den virksomme praksis, som i høj grad er italesat i regi af denne evaluering

blandt uddannelsesinstitutionerne, findes i figur 6-3 nedenfor.

Figur 6-3: Virksom praksis fra evalueringen

Virksom

praksis

Nøgleperson

bryder tabuet

Aktivitet

Nøgleperson (eks. TR eller en mellemleder) går foran og

italesætter åbent i virksomheden, at ordblindhed ikke er

noget unormalt, og at det er okay, at man ønsker at gøre

noget ved det igennem almen VEU.

VEU-aktørerne målretter den opsøgende indsats ved brug af

eksempelvis CRM-systemer, virksomhedsnetværk,

samarbejde med jobcentre og erhvervsfremmesystemet,

samt ved brug af phonerfirmaer.

VEU-institutionerne udfylder ansøgninger / formularer for

virksomhederne. Alternativt kan ressourcepersoner på

virksomheden (fx. TR) modtage instruktion i, hvordan

administrationen håndteres.

Medarbejdere og VEU-institutioner har særligt fokus på, om

der er virksomheder, der har kortvarige nedgange i driften.

Her kan virksomhedernes investeringsvillighed være særligt

stor, sammenlignet med tidspunkter med høj og permanent

faldende produktion.

Resultater på kort sigt

De ansatte oplever, at tabuet brydes, og at man

kan tage en fælles dialog om mulighederne

inden for almen VEU. Virksomhederne får

nemmere ved at foreslå almen VEU.

VEU-aktørerne kan målrette den opsøgende

indsats til virksomheder med et faktisk

behov og interesse i at prioritere almen VEU.

Det øger effektiviteten af indsatsen.

Beslutningen forbundet med at iværksætte

almen VEU bliver lettere for særligt små og

mellemstore virksomheder. TR understøttes i

deres fokus på almen VEU.

Virksomhederne får lettere ved at prioritere

almen VEU med løn, da de alligevel skal

betale løn i en kortvarig nedgangsperiode.

Når almen VEU er med fuld løn, stiger de

voksnes motivation.

Virksomhederne får nemmere ved at passe

almen VEU ind i driften. Medarbejderne får

nemmere ved at kombinere VEU, arbejde og

fritid.

Målrettet

indsats

Støtte til

papirarbejde

Udnyttelse af

kortvarig

nedgang

Fokus på

fleksibilitet

VEU-institutionerne udviser fleksibilitet, herunder ift.

geografi (forlagt undervisning), tidspunkt på døgnet,

responsivitet (hvor hurtigt et kursus kan oprettes),

planlægning (halve dage frem for hele dage).

VEU-institutionerne benytter undervisningsmateriale

målrettet den enkelte borger, branchen eller virksomheden.

Eksempelvis via samarbejde med erhvervsrettede

institutioner, faglige organisationer eller virksomheden.

Målrettet

indhold

Virksomheden får nemmere ved at se

værdien forbundet med almen VEU.

Kursisterne bliver mere trygge i

undervisningssituationen.

Størstedelen af den virksomme praksis, der kort er nævnt i figuren ovenfor, blev således frem-

hævet af uddannelsesinstitutioner og virksomheder som virksomme i regi af denne evaluering.

National vidensopsamling om almen VEU

står både på en omfattende praksiskortlægning, samt

et omfattende litteraturreview af danske og international litteratur om, hvordan man motiverer

virksomheder og voksne til at investere i almene kompetencer. At dataindsamlingen bekræfter

den virksomme praksis kortlagt i vidensopsamlingen understøtter, at der er et potentiale forbun-

det med yderligere at udbrede denne virksomme praksis på tværs af særligt uddannelsesinstituti-

onerne i Danmark, der arbejder med almen VEU.

Denne udbredelse kan ske på forskellige måder. Uddannelsesinstitutionerne på det almene om-

råde er allerede i dag i gang med en proces, hvor man konceptudvikler og udarbejder værktøjer,

som kan understøtte f.eks. det virksomhedsopsøgende arbejde. Det er VUC Erhverv initiativet et

eksempel på. VUC Erhverv består af et sekretariat med en leder og to erhvervskonsulenter. Der-

udover indebærer VUC

Erhverv, at hvert af de 29 VUC’er har forpligtet

sig til at udpege én VEU-

ansvarlig. Sekretariatet koordinerer med udgangspunkt i dialog med disse erhvervskonsulenter

henvendelser fra virksomhederne. Foruden koordinerende funktion udvikler sekretariatet også

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

anbefalinger og perspektivering

redskaber og viden, der blandt andet skal understøtte det virksomhedsvendte arbejde. Konkret

arbejder de med at producere korte videoklip, hvor man dels beskriver VUC’ernes tilgang til al-

men VEU på virksomhederne. Dernæst har de produceret klip med tidligere kursister, der fortæl-

ler deres historier.

VUC Erhverv illustrerer, at uddannelsesinstitutionerne allerede i dag løfter opgaven med at kon-

ceptudvikle og udvikle nye tilgange og redskaber til brug at styrke deres praksis. VUC Erhverv er

et samarbejde

mellem VUC’erne. Det er dog evaluators vurdering, at der

er et potentiale for at

styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne på det almene område, når det kommer

til at benytte og videreudvikle virksom praksis. I denne evaluering og i forbindelse med

National

vidensopsamling om almen VEU

så man flere eksempler på uddannelsesinstitutioner, der indivi-

duelt bruger ressourcer på at udvikle formidlingsmateriale, CRM-systemer mv. VUC Erhverv illu-

strerer dog, at der er vilje i sektoren til at styrke samarbejdet om udvikling og udbredelse af virk-

som praksis.

For det tredje

peger dataindsamlingen foretaget i denne evaluering på konkrete eksempler,

hvor aktører på tværs af den offentlige sektor arbejder aktivt med at sikre et mere sammenhæn-

gende og stærkt voksen- og efteruddannelsessystemet. I projekterne finansieret i regi af social-

fondsprogrammet ser man, hvordan aktører på tværs af uddannelses- beskæftigelses- og er-

hvervsfremmesystemerne arbejder koordineret med virksomhedsvendt arbejde. Formålet er ikke

alene at FVU-screene medarbejdere eller gennemføre OBU for de medarbejdere, der skulle vise

sig at være ordblinde. Formålet er at styrke virksomhedernes vækstmuligheder ved at sikre, at

medarbejderne har de rette faglige kvalifikationer. Ufaglærte på virksomhederne udpeges, vejle-

des og motiveres igennem en håndholdt tilgang til at løfte deres formelle kompetenceniveau. Har

de ufaglærte udfordringer med utilstrækkelige basale læse- og skrivefærdigheder, håndteres

dette, men det ses som en trædesten for, at de ansatte kan komme videre ind i erhvervsuddan-

nelsessystemet. På den måde bliver almen VEU tænkt ind i resten af voksen- og efteruddannel-

sessystemet, og det bliver knyttet direkte sammen med virksomhedernes vækststrategier. Det er

evaluators vurdering, at denne tilgang til brugen af almen VEU rummer et væsentligt potentiale i

et videre arbejde, målrettet at flere ansatte på virksomhederne får løftet deres almene kompe-

tencer.

Denne måde at arbejde på tværs af både de almene-, erhvervsrettede og videregående VEU-sy-

stemer i det virksomhedsopsøgende arbejde ser man også eksempler på, at uddannelsesinstituti-

oner gør af egen drift uden om socialfondsprojekter. Et eksempel herpå er KUBE-samarbejdet i

Ringkøbing-Skjern. Deres metodik for virksomhedsvendt arbejde blev afdækket i forbindelse med

National vidensopsamling om almen VEU.

Når deres konsulenter laver virksomhedsvendt arbejde,

repræsenterer de alle uddannelsesområder i uddannelsescentret. Det betyder, at de både tænker

i erhvervsrettet uddannelse, almen uddannelse og efteruddannelse rettet imod ledelsen på virk-

somhederne. Denne måde at arbejde med voksen- og efteruddannelse på en sammenhængende

måde blev udpeget som god praksis i vidensopsamlingen.

Til trods for at nogle almene uddannelsesinstitutioner samarbejder med andre dele af VEU-syste-

met, som KUBE-eksemplet ovenfor illustrerer, så er det dog evaluators vurdering, at der ligger et

væsentligt potentiale for at styrke samarbejdet mellem særligt de almene uddannelsesinstitutio-

ner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne i det virksomhedsopsøgende arbejde. En åbenlys

ramme for dette samarbejde kan være projekterne finansieret under socialfondsprogrammerne. I

de udbud, der omhandler løft fra ufaglærte til faglærte, vil det ofte være erhvervsskoler, der er

partnere. Det ser man i de projekter, som evaluator beskriver ovenfor og i bilag. Almene uddan-

nelsesinstitutioner er i mindre grad involveret i direkte i disse projekter som f.eks. medansøgere.

Denne ramme vil kunne styrke samarbejdet mellem almene uddannelsesinstitutioner og de er-

hvervsrettede- samt de videregående uddannelsesinstitutioner.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag A:

Metode for virksomhedssurvey

BILAG A: METODE FOR VIRKSOMHEDSSURVEY

Dette bilag har til formål at skabe gennemsigtighed i den kvantitative dataindsamling, som Eva-

luator har foretaget i forbindelse med den virksomhedssurvey, der er gennemført.

Population og stikprøve

Undersøgelsens formål er en evaluering af

NVL’s

arbejde. Populationen for undersøgelsen er der-

for virksomheder, som har været i kontakt med NVL. NVL har leveret lister med virksomheder,

som de har været i kontakt med i 2017, 2018 og 2019. Listerne fra 2017 og 2018 indeholder

kontakttidspunkt, virksomhedsnavn, kommune og kontaktform. Der er ingen kontaktoplysninger,

CVR- eller p-nummer på virksomhederne, som ville muliggøre en direkte kobling til oplysninger

fra CVR-registret. Det betyder, at virksomhederne fra 2019 alene benyttes som grundlag for un-

dersøgelsen. Oplysningerne fra 2019 indeholder både e-mailadresse på kontaktperson hos virk-

somhederne samt telefonnummer og p-nummer på virksomheden. Disse oplysninger var til-

strækkelige til at gennemføre en spørgeskemabaseret undersøgelse.

I alt 465 virksomheder fremgik af listen med virksomhedskontakter i 2019. En del af virksomhe-

derne havde enten ikke fyldestgørende kontaktoplysninger eller var dubletter på kontaktoplysnin-

ger eller p-nummer. Disse virksomheder var ikke mulige at berige med kontaktoplysninger uden

en betydelig usikkerhed, som ville kompromittere dels kvaliteten i de indsamlede svar, dels en

retvisende svarprocent. 264 unikke virksomheder med tilhørende kontaktoplysninger kunne ud-

trækkes fra den leverede liste.

Dataindsamling og svarprocent

Dataindsamlingen foregik som en kombineret CATI- og CAWI-indsamling. I alt 224 virksomheder

fik tilsendt en invitationsmail til deltagelse i undersøgelsen den 15/10-2019. E-mailadresserne

var dels leveret af NVL, dels opsøgt af evaluator Management Consulting på baggrund af virk-

somhedens navn, placering og p-nummer. Den 24/10 modtog 195 virksomheder en rykkermail,

og den 29/10 modtog 175 virksomheder en sidste rykkermail. I sidste del af dataindsamlingen

blev virksomheder, som ikke havde svaret på undersøgelsen, ringet op og tilbudt at gennemføre

undersøgelsen via telefon. Den telefoniske indsats forløb fra 30/10 til 04/11.Den 04/11-2019 blev

undersøgelsen lukket.

I alt 133 virksomheder gennemførte undersøgelsen ud af 264 udtrukne virksomheder. Den umid-

delbare svarprocent lander derfor på 50 pct. Tre virksomheder påbegyndte spørgeskemaet uden

af færdiggøre det. Evaluator var i kontakt med 103 af de virksomheder, som ikke gennemførte

undersøgelsen. Af disse angav 38, at de ikke havde været i kontakt med NVL og kan derfor defi-

neres som værende uden for målgruppen.

Den rensede svarprocent lander derfor på 59 pct.

Tabel A-1: Opgørelse af svarprocent

Antal (%)

Total antal virksomheder

Svar

Renset antal virksomheder

Svar

264 (100%)

133 (50%)

227 (100%)

133 (59%)

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag B:

Opgørelse af relativ aktivitet for FVU og OBU

BILAG B: OPGØRELSE AF RELATIV AKTIVITET FOR FVU OG OBU

Tabel B-1: Opgørelse af relativ aktivitet inden for FVU og OBU, danske kommuner, 2017

8,00

7,00

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

Til baggrund for den samlede evaluering har evaluator

på baggrund af data fra UVM’s databank opgjort den relative aktivitet inden for FVU og OBU i de danske kom-

muner. Tabellen er lavet med udgangspunkt i 2017-tal, der er de senest tilgængelige. Den konkrete opgørelse indbefatter, at vi i alle kommuner i landet har opgjort,

hvor mange kursister kommunerne har haft i henholdsvis OBU og FVU. Dernæst har vi opgjort, hvor stor en andel af disse kursister udgøres af lønmodtagere i kommu-

nen. I figuren er der indsat en median. Det er den grønne søjle. Søjlerne indeholder en lyseblå og en mørkeblå opgørelse. Den lyseblå refererer til opgørelsen af FVU.

Den mørkeblå refererer til OBU-aktivitet. Hos nogle af kommunerne er den lyseblå del af søjlerne rød. Det refererer til de kommuner, som NVL arbejder i. Det fremgår

af tabellen, at ti af de kommuner, som NVL arbejder i, ligger under medianen. 8 kommuner ligger over medianen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag C:

Opgørelse af udgifter til administration

BILAG C: OPGØRELSE AF UDGIFTER TIL ADMINISTRA-

TION

Tabel C-1 Nedenfor er en opgørelse

af udgifterne til ’generel administration’ i NVL opgjort.

Udgiftsposter i spor 4: Generel administration

Opgaver under udgiftsposterne

Løn konsulenter, løn administrative medarbejdere, kommunikations-

medarbejder, konsulentbistand, honorar bl.a. til styregruppemedlemmer,

befordringsgodtgørelse, efteruddannelse, arbejdsskadeforsikring.

8 8 3 .940

Løn

8 5 4 .049

Administration

Kontorholdsudgifter (inkl. husleje), telefon, administrationsbidrag.

Kommunikation

og markedsføring

2 2 .2 17

Kommunikation og markedsføring.

Idé og formidlings-

center (Videnscenter)

Netværkslokomotivet

Øst

1 3 .4 42

Idé og formidlingscenter (Videnscenter).

3 7 .2 18

Netværkslokomotivet Øst, aktiviteter.

Samlet

1 .8 1 0.866

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag D:

Beskrivelse af tre socialfondsprojekter

BILAG D: BESKRIVELSE AF TRE SOCIALFONDSPROJEK-

TER

Figur D-1: Partnere i projektet: KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0

–

Erhvervsfaglige kompetencer

Projektet

KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0

kører i perioden 2016-2021. Projektet har fokus på

fire hovedaktiviteter: 1) Opsøgende arbejde, 2) Strategiudvikling for virksomheder, 3) Kompe-

tenceudvikling af medarbejdere samt 4) Kompetenceudvikling af efterspurgt arbejdskraft (herun-

der ledige). De samlede støtteberettigede udgifter er ca. 14 mio. kr.

På samme vis som projektet beskrevet i kapitel fire indgår der reelt set væsentligt flere samar-

bejdspartnere i projektet her. Konkret er der nedsat en lang række Lokale Koordineringssamar-

bejder (LKS). Her drøfter aktører på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremme-

systemerne virksomhedsopsøgende arbejde. Almen VEU indgår i det omfang, dialogen med virk-

somhederne og medarbejderne viser, at udfordringer med læse- og skrivevanskeligheder står i

vejen for EUV.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag D:

Beskrivelse af tre socialfondsprojekter

Figur D-2: Fremtidens Arbejdskraft

–

en styrkelse af det reelle uddannelsesniveau

Projektet illustreret ovenfor kører i perioden 2015-2020. Projektets formål er blandt andet at

sikre kompetencegivende uddannelse for ufaglærte på de opsøgte SMV-virksomheder - eksem-

pelvis i en jobrotationsordning. Dette betyder, at virksomhederne har mulighed for at investere i

uddannelse og dermed råder over de rette kompetencer og derved styrkes konkurrencemæssigt.

Projektet vil screene 280 - 350 SMV-virksomheder gennem hele projektperioden. Der vil sammen

med projektets partnere blive udviklet en aktivitetsmodel, der via de konkrete kompetenceforløb

skal være med til at øge 145 SMV-virksomheders reelle kompetenceniveau og dermed øge virk-

somhedernes mulighed for vækst og indtjening gennem målrettet kompetenceudvikling. Modellen

vil fremover blive videreført af projektets partnere. De samlede støtteberettigede udgifter er ca.

15,1 mio. kr.

Projektet indbefatter således en lignende tilgang som de øvrige med fokus på virksomhedsopsø-

gende arbejde og opkvalificering via eksempelvis almen VEU.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Evaluering af Netværkslokomotivet, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag D:

Beskrivelse af tre socialfondsprojekter

Figur D-3: Uddannelsesvejen til Vækst

Projektet kører i perioden 2016-2019. Det primære mål med projektet

Uddannelsesvejen til

Vækst

er at opkvalificere en gruppe af ufaglærte til faglært. På linje med de andre projekter er

der fokus på virksomhedsopsøgende arbejde, kompetenceafdækning og kompetenceløft. I dette

projekt er der dog et særligt indsatsområde, der specifikt sigter på at afprøve EUV-modeller i for-

hold til 25-30-årige. Inden opstart på et erhvervsuddannelsesforløb gennemfører deltagerne et

afklarings- og visiteringsforløb, som ruster dem i forhold til det efterfølgende uddannelsesforløb.

Under erhvervsuddannelsesforløbet tilbydes deltagerne støtte efter behov via en personlig men-

tor. I denne sammenhæng kan det indgå, at de deltagende ufaglærte får løftet deres almene

kompetencer, hvis det er nødvendigt. De samlede støtteberettigede udgifter er ca. 34,3 mio. kr.