Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 111
Offentligt
2159397_0001.png
Praktikpladsområdet 2018
Årsstatistik
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0002.png
Indhold
Forord
1
2
2.1
3
4
6
6
8
Resumé af udvalgte resultater
Udviklingen i nøgletal 2014-2018
De seneste tendenser på praktikpladsområdet.
2.1.1 Indgåede uddannelsesaftaler og optag i skolepraktik
2.2
2.3
Krav om tidlig søgning ser ud til at have positiv effekt 8
Uddannelserne
12
14
14
18
20
23
24
26
29
29
29
2.3.1 Der er stor variation i aldersfordeling
på de enkelte uddannelser
2.3.2 Fordelsuddannelser
2.4
Aftaletyper
2.4.1 Korte uddannelsesaftaler
2.4.2 Delaftaler
2.4.3 Varighed af uddannelsesaftaler
2.6
Skolepraktik
2.6.1 Varighed af skolepraktik
2.6.2 Få elever er i skolepraktik hele uddannelsen
2.6.3 Markante fald i antallet af elever i skolepraktik
Bilag
Bilag 1: Anvendte metoder
Bilag 2: Nøglebegreber
Bilag 3: Supplerende tabeler
Bilag 4: Fordelsuddannelser 2018 og 2019
31
31
32
34
50
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0003.png
Forord
Årsstatistikken for praktikplads­
området i 2018 beskriver udvikling
og tendenser inden for praktikplads­
området. Hvor månedsstatistikkerne
viser udsving gennem året, giver
årsstatistikken mere dybdegående be­
skrivelser af den langsigtede udvikling
på praktikpladsområdet. Derudover
sættes der fokus på forhold, der var
af særlig vigtighed for praktikplads­
området i 2018.
Erhvervsuddannelserne er vekselud­
dannelser. Det betyder, at eleverne
veksler mellem ophold på skole og i
virksomhed. Hovedparten af uddan­
nelsen foregår typisk i en praktikvirk­
somhed, hvor eleven søger og indgår
en uddannelsesaftale – det vil sige
en praktikplads. Elever, der ikke kan
finde en praktikplads eller uforskyldt
mister sin praktikplads, har mulighed
for at blive optaget i skolepraktik på
de uddannelser, der bliver udbudt med
skolepraktik. Praktikpladsstatistikken
belyser, hvordan vekseluddannelses­
princippet fungerer set ud fra forskel­
lige parametre.
Erhvervsuddannelsesreformen
og trepartsaftalen 2016
Den 24. februar 2014 indgik et
flertal i Folketinget
”Aftale om Bedre
og mere attraktive erhvervsuddannelser”
(EUD­reformen). Reformen, der trådte
i kraft 1. august 2015, har til formål
at styrke tilgang, gennemførsel, fagligt
niveau samt elevers og virksomheders
tilfredshed med erhvervsuddannelser­
ne. For at fremme disse målsætninger
er der i reformen en række initiativer
rettet mod at gøre uddannelsesvalget
mere fleksibelt, styrke undervisningen
på grundforløbet og øge udbuddet af
praktikpladser.
Den 19. august 2016 blev der indgået
en trepartsaftale mellem regeringen
og arbejdsmarkedets parter, der inde­
holder en række initiativer, der skal
følge op på og sikre målsætningerne
fra EUD­reformen.
Aftalen indeholder en fælles mål­
sætning om, at arbejdsgiverne årligt
skaber flere praktikpladser – stigende
mod at der skal indgås mindst 8.000­
10.000 flere praktikpladser årligt end
i 2016. Som en delmålsætning, blev
det aftalt, at der i 2018 skulle skabes
2.100 flere praktikpladser end i 2016.
Målsætning blev nået med næsten
3.000 flere praktikpladser i 2018. Læs
mere i afsnit 2.1.
I trepartsaftalen blev der også lagt
begrænsninger på brugen af virksom­
hedsforlagt praktikundervisning (VFP),
delaftaler og korte uddannelsesaftaler
med samme virksomhed. Disse be­
grænsninger havde virkning fra 2018.
Årsstatistikken følger op på udviklin­
gen i antal korte aftaler med samme
virksomhed i afsnit 2.4.1 og antal
delaftaler med samme virksomhed i
afsnit 2.4.2.
Derudover er der udpeget en række
fordelsuddannelser inden for fag,
hvor arbejdsgiverne forventer et
særligt stort behov for arbejdskraft,
og hvor arbejdsgivere, der tegner
uddannelsesaftaler med elever på
fordelsuddannelserne, kan opnå en
økonomisk bonus. Læs mere om
Fordelsuddannelser i afsnit 2.3.2.
Fra folkeskole til Faglært
I november 2018 indgik partierne
bag eud­aftalen en aftale om ”Fra
folkeskole til Faglært”. De aftalte tiltag
vedrørende praktik er under imple­
mentering, og har ikke indflydelse på
årsstatistikken for 2018.
Find mere viden om
praktikpladser
Fra sommeren 2018 er praktik­
pladsstatistikken flyttet til
uddannelsesstatistik.dk, hvor der er
adgang til de tabeller og historiske
data, som hidtil har ligget i databan­
ken. Derudover er der mulighed for
at tilgå data gennem nøgletalsvisnin­
ger og excel­rapporter.
Rapporten er opbygget på følgende måde
Kapitel 1
indeholder et grafisk resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler.
Kapitel 2
beskriver tendenser på praktikpladsområdet i perioden 2014-2018
med udgangspunkt i de tre centrale nøgletal:
•
Elever i gang med et hovedforløb
•
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb
•
Indgåede uddannelsesaftaler
Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen på en række områder,
der var mål for initiativer i forbindelse med trepartsaftalen.
De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1.
Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2.
Praktikpladsområdet 2018
/ Årsstatistik
Forfatter: Center for Data og Analyse
© Styrelsen for It og Læring
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0004.png
1 Resumé
Trepartsmålsætning nået
Flere elever indgår en aftale i slutningen af deres grundforløb
I trepart II var målsætningen, at der i 2018
skulle indgå mindst 2.100 flere uddannelses-
aftaler end i 2016. Der blev næsten 3.000
flere aftaler end i 2016.
37.224
15%
32.170
29.664
34.247
34.638
2017
19%
2018
2014
Note: Figuren viser andelen af elever, der har indgået en uddannelses-
aftale indenfor de sidste 8 uger af deres grundforløb, i forhold til alle
elever, der afsluttede grundforløbets 2. del i hhv. 2017 og 2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
2015
2016
2017
2018
Note: Indgåede uddannelsesaftaler 2014-2018
eksklusiv Social- og sundhedsuddannelserne
og den pædagogiske assistentuddannelse
Kilde: Styrelsen for IT og Læring.
Læs mere i afsnit 2.1.3
Størstdelen var i praktik i en virksomhed
Kun 4 pct. af eleverne, der genemførte en erhvervs­
uddannelse i 2018, gjorde det udelukkende i skolepraktik.
Flere aftaler ultimo 2018
Der er flere elever i en uddannelsesaftale i 2018 i forhold til 2017.
Det er første gang der er en stigning siden 2014.
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
Fødevarer, jordbr
ug og oplevelser
Kontor, handel og fo
rretnin
gsservice
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kun aftale - 78%
Kombination af skolepraktik og aftale - 18%
Skolepraktik - 4%
Note: Figuren viser andelen af elever, som har gennemført deres
erhvervsuddannelse i 2018, fordelt på elever, som gennemførte
hovedforløbet udelukkende i uddannelsesaftale, udelukkende
skolepraktik eller en kombination af de to.
Læs mere i afsnit 2.7
Teknologi, byggeri og transport
2014
2015
2016
2017
2018
Note: Figuren viser igangværende aftaler ultimo året i perioden 2014 til 2018.
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
Læs mere i afsnit 2.1
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0005.png
Flere indgik en uddannelsesaftale frem for skolepraktik
I 2018 blev der indgået 6,4 uddannelsesaftaler, for hver elev, der blev optaget i skolepraktik. Det er næsten 2 aftaler mere end i 2016.
2018
2016
Note: Indgåede uddannelsesaftaler hele året 2014-2018
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
Læs mere i afsnit 2.1
Skolepraktik
Uddannelsesaftale
Der er siden 2016 sket et fald i antallet af praktikpladssøgende ultimo året
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2014
2015
2016
2017
2018
Praktikpladssøgende i gang med grundforløbet
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb
Igangværende elever i skolepraktik
Note: Figuren viser antal igangværende elever i skolepraktik, praktikplads-
søgende elever i gang med grundforløbet samt antal praktikpladssøgende
elever med afsluttet grundforløb ved udgangen af årene 2014-2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Læs mere i afsnit 2.2
Flere uddannelsesaftaler bliver indgået i den private sektor
En grund til udvikling er, at der i perioden har været et fald i antallet af indgåede aftaler på social­ og sundhedsuddannelserne.
60%
75%
2014
Note: Figuren viser andelen af indgåede aftaler fordelt på sektor i hhv. 2014 og 2018.
Udviklingen kan delvist tilskrives strukturel ændring på SOSU-uddannelserne fra 2017.
Kilde: Styrelsen for IT og Læring.
Læs mere i afsnit 2.5
2018
Privat sektor
Offentlig sektor
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0006.png
2 Udviklingen i nøgletal 2014-2018
Udviklingen på praktikpladsområdet
i perioden 2014­2018 bliver i det
følgende beskrevet på baggrund af
tre centrale nøgletal: Elever i gang
med et hovedforløb, praktikpladssø­
gende med afsluttet grundforløb og
indgåede uddannelsesaftaler.
2.1 De seneste tendenser på
praktikpladsområdet.
Ultimo 2018 var der 71.077 elever
i gang med et hovedforløb på en
erhvervsuddannelse, jf. tabel 2.1.
Det er et fald på 8 pct. i forhold til
2014. Omregnes elevernes aktivitet
til årselever, var der i 2018 74.407
årselever på hovedforløb på er­
hvervsuddannelserne, svarende til
et fald på 10 pct. i forhold til 2014.
Men udviklingen er forskellig inden
for de fire uddannelsesområder.
Det største fald i igangværende
aftaler ses på uddannelser inden for
omsorg, sundhed og pædagogik med
en nedgang på 5.233 aftaler. Det
svarer til et fald på 29 pct. fra 2014
til 2018. Det skal blandt andet ses i
sammenhæng med dimensionerin­
gen på uddannelsen til pædagogisk
assistent, men også et generelt fald
på SOSU­uddannelsen. Inden for
teknologi, byggeri og transport har
der i perioden været en stigning på
3.668 aftaler, svarende til 13 pct., jf.
figur 2.1.
Figur 2.1
Igangværende aftaler fordelt på uddannelsesområde
80.000
70.000
9.803
60.000
9.677
9.501
9.274
14.386
50.000
8.907
13.741
13.391
13.032
12.729
40.000
18.032
30.000
16.995
14.609
12.799
11.818
20.000
27.632
10.000
27.842
28.691
29.708
31.300
2014
2015
2016
2017
2018
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og forretningsservice
Teknologi, byggeri og transport
Note: Figuren viser igangværende uddannelsesaftaler ultimo året 2014­2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Elever i gang med et hovedforløb
er elever med en uddannelsesaftale, elever i skolepraktik
og elever på uddannelser uden virksomhedspraktik. Elever i gang med hovedforløb og
praktikpladssøgende elever er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort
som alle aftaler indgået i et givent år. Hvis en elev indgår flere korte aftaler, tælles kun én aftale
på én uddannelse. Det samme princip gælder kombinationsaftaler.
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0007.png
74.407
Der var i 2018 74.407
årselever på hovedforløb
på erhvervsuddannelserne.
Tabel 2.1
Der var ultimo 2018 en stigning i antallet af elever med en uddannelsesaftale efter flere års fald
2014
Elever med uddannelsesaftale
Elever i skolepraktik
Elever i EUD uden virksomhedspraktik
Elever i gang med hovedforløb
Ultimo året
Årselever
Ultimo året
Årselever
Ultimo året
Årselever
Ultimo året
Årselever
69.853
75.041
6.619
6.695
1175
1.349
77.647
83.085
2015
68.255
73.547
6.919
7.297
1126
1.350
76.300
82.194
2016
66.192
70.169
7.203
7.819
415
822
73.810
78.810
2017
63.832
68.154
6.447
7.339
289
402
70.568
75.895
2018
65.735
68.043
5.146
6.085
196
279
71.077
74.407
Ændring (pct.)
2014-2018
­6
­9
­22
­9
­83
­79
­8
­10
Note: Tabellen viser igangværende uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelse uden virksomhedspraktik samt skolepraktik ultimo året, samt årselever i uddannel­
sesaftale erhvervsuddannelse uden virksomhedspraktik samt skolepraktik 2014­2018.
Årselever er beregnet som antal dage alle elever på uddannelsen har været i gang i året/365
Kilde: Styrelsen for It og Læring
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0008.png
Skolepraktik
er et tilbud
til elever på erhvervs­
uddannelserne, der
enten ikke kan finde en
praktikplads efter endt
grundforløb, uforskyldt
har mistet en praktik­
plads i en virksomhed
eller som ikke har fået
en ny uddannelsesaftale
efter udløbet af en kort
uddannelsesaftale. Ord­
ningen giver mulighed
for, at denne gruppe af
elever kan gennemføre
en erhvervsuddannel­
se, selvom de ikke har
en uddannelsesaftale.
Skolepraktikordningen
indgår som en del af ud­
dannelsesgarantien på
erhvervsuddannelserne.
Antallet af elever i skolepraktik er
faldet markant fra 2014 til 2018. Ved
udgangen af 2014 var 9 pct. af alle
elever på hovedforløbet i skolepraktik,
mens det kun var 7 pct. ultimo 2018.
196 elever var i gang med en ud­
dannelse, der gennemføres uden
virksomhedspraktik ultimo 2018.
Det er et fald på 83 pct. siden 2014.
Faldet skyldes, at sundhedsservicese­
kretæruddannelsen blev nedlagt ved
reformens start i 2015, og at der sam­
tidig blev indført adgangsbegrænsning
på web­udvikleruddannelsen.
2.1.1 Indgåede uddannelsesaftaler
og optag i skolepraktik
I 2018 blev der indgået 45.197 nye
uddannelsesaftaler mellem virk­
somheder og elever på erhvervsud­
dannelserne. Det er en stigning på
3 pct. i forhold til 2014, hvor 43.900
aftaler blev indgået. Det er primært
en stigning i aftaler inden for tekno­
logi, byggeri og transport, der driver
udviklingen,
jf. tabel 2.2.
7.071 elever blev optaget i skole­
praktik i løbet af 2018. Det er
12 pct. færre end i 2014, hvor 8.068
elever blev optaget i skolepraktik.
241 elever blev optaget på en ud­
dannelse uden virksomhedspraktik
i 2018. Det er et fald på 83 pct. i
forhold til 2014.
2.2 Elever der mangler en
uddannelsesaftale
I dette afsnit undersøges udviklin­
gen i praktikpladssøgende herunder
elever i skolepraktik. I BUVM’s stati­
stikker indgår 3 forskellige former for
praktikpladssøgende:
Praktikpladssøgende elever i gang
med grundforløbet, er søgende, som
endnu ikke har afsluttet deres grund­
forløb. Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb er personer, der
har afsluttet deres grundforløb, og
hverken er i uddannelsesaftale eller
skolepraktik. De mangler derfor en
praktikplads for at kunne færdiggøre
deres uddannelse. Elever i skoleprak­
tik er i gang med deres hovedforløb,
men har ikke en uddannelsesaftale,
og skal derfor samtidig være praktik­
pladssøgende.
Ses de tre tal under ét, er antallet
af søgende faldet fra noget under
8
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0009.png
Tabel 2.2
Indgåede aftaler 2014-2018 fordelt på uddannelsesområde
2014
Indgåede uddannelsesaftaler
Fødevare, jordbrug og oplevelser
Kontor, handel og forretningsservice
Omsorg, sundhed og pædagogik
Teknologi, byggeri og transport
Elever optaget i EUD uden
virksomhedspraktik
Elever optager i skolepraktik
Note: Indgåede uddannelsesaftaler hele året 2014­2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
2015
2016
2017
2018
Ændring (pct.)
2014-2018
3
43.900
44.384
43.889
42.363
45.197
6.160
8.279
15.512
13.949
6.504
8.085
13.562
6.600
8.105
6.510
7.960
9.170
18.723
6.514
7.946
9.502
21.235
6
­4
­39
52
11.126
16.233
18.058
1.376
1.256
460
347
241
-82
8.068
8.950
9.640
8.318
7.071
-12
Figur 2.2
Indgåede uddannelsesaftaler trepart II
40.000
37.224
35.000
32.170
30.000
29.664
34.247
34.638
25.000
Delmålsætning fra
Trepart II er nået
I 2016 blev der indgået
en trepartsaftale, som skal
sikre tilstrækkelig og kvali­
ficeret arbejdskraft. Aftalen
indeholder blandt andet en
delmålsætning om, at der i
2018 skulle være 2.100 flere
praktikpladser end i 2016.
Målsætningen er nået, da
der i 2018 blev indgået
37.224 uddannelsesaftaler.
Det er 2.977 flere end de
34.247 uddannelsesaftaler,
der blev indgået i 2016 på
de samme uddannelser, jf.
figur 2.2. Trepartsmålsæt­
ningen omfatter ikke social­
og sundhedsuddannelserne
og pædagogisk assistentud­
dannelse.
20.000
15.000
10.000
5.000
2014
2015
2016
2017
2018
Note: Indgåede uddannelsesaftaler 2014­2018 eksklusiv Social­ og
sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse
Kilde: Styrelsen for It og Læring
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0010.png
12.800 ultimo 2014 til lige over
9.000 ultimo 2018, svarende til et
fald på 29 pct. Ses på udviklingen
fra 2017­2018 er antallet af elever
i skolepraktik faldet med 22 pct.
Antallet af elever i skolepraktik er
også faldet, hvis man kigger på hele
perioden fra 2014 til 2018,
jf. figur
2.3.
Læs mere om skolepraktik i
afsnit 2.6.
Fra 2017­2018 er antallet af prak­
tikpladssøgende elever med afsluttet
grundforløb, uden skolepraktikop­
hold faldet med 19 pct., mens an­
tallet af praktikpladssøgende elever,
som er i gang med deres grundfor­
løb, er steget med 11 pct.
Én grund til, at antallet af praktik­
pladssøgende elever er steget fra
2017 til 2018, er at der i starten
af 2018, blev indført et krav om, at
eleverne aktivt skal søge en praktik­
plads senest 8 uger før de afslutter
deres grundforløb. Det skete for
at sikre eleverne en god overgang
mellem grundforløb og hovedforløb.
Formålet er, at flere elever allerede
har fundet en praktikplads, når de
afslutter grundforløbet og derfor
kan starte direkte på hovedforløbet.
Reglen blev indført den 1. januar
2018 og ser ud til at have en positiv
effekt på, hvornår eleverne indgår
en praktikaftale. Andelen af elever,
der har indgået en aftale i løbet af
de otte uger umiddelbart før de
afslutter grundforløbet er steget fra
15 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018,
jf. figur 2.4.
At være praktikpladssøgende er en
midlertidig status. Elever, der i en
måned er praktikpladssøgende, vil
ikke nødvendigvis være det i næste
måned, og omvendt træder nye
elever hver måned ind i søgekøen.
Derfor er der flest søgende med
afsluttet grundforløb i juni og januar,
som er perioden lige efter de fleste
elever afslutter deres grundforløb,
jf. figur 2.5.
Figur 2.3
Der er siden 2016 sket et fald i antallet af praktikpladssøgende ultimo året
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2014
2015
2016
2017
2018
Praktikpladssøgende i gang med grundforløbet
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb
Igangværende elever i skolepraktik
Note: Figuren viser antal igangværende elever i skolepraktik, praktikplads­
søgende elever i gang med grundforløbet samt antal praktikplads­søgende
elever med afsluttet grundforløb ved udgangen af årene 2014­2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Figur 2.4
Flere elever indgår en aftale i slutningen af deres grundforløb
15%
2017
19%
2018
Note: Figuren viser andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale indenfor de sidste 8 uger af
deres grundforløb, i forhold til alle elever, der afsluttede grundforløbets 2. del i hhv. 2017 og 2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
10
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0011.png
Figur 2.5
Flest søgende med afsluttet grundforløb i januar og juni
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
2014
Note: Figuren viser antal igangværende elever i skole­
praktik samt antal praktikplads­søgende elever med
afsluttet grundforløb ved udgangen af årene 2014­2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
September
Oktober
2016
November
December
2018
11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0012.png
Sabina – Social og Sundheds-
assistentuddannelsen
Sabina er 29 år og har en uddan­
nelsesaftale med en kommune.
Hun er i praktik på et plejehjem,
hvor hun er glad for både de
gode kollegaer og arbejdet med
de ældre. Med et par års erfaring
på arbejdsmarkedet, startede
Sabina på grundforløbet på et
særligt tilrettelagt forløb for
voksne over 25 år.
Hun er af dansk herkomst, men
næsten en fjerdedel af hendes
medpraktikkanter er af anden
herkomst end dansk.
Note: For elever, der ultimo 2018 var i gang med
en uddannelsesaftale på social- og sundhedsas-
sistentuddannelsen var medianalderen 29 år, 74
pct. havde en uddannelsesaftale med en virksom-
hed i den kommunale sektor. 63 pct. af eleverne,
der var startet efter reformen, startede på et
uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne (EUV2
eller EUV3). 77 pct. var af dansk herkomst, mod
90 pct. på erhvervsuddannelserne generelt og 91
pct. var kvinder
2.3 Uddannelserne
Der var i 2018 omkring 100 er­
hvervsuddannelser. Antallet af
erhvervsuddannelser varierer efter­
hånden som uddannelser opdeles,
nedlægges og oprettes for at imø­
dekomme arbejdsmarkedets behov.
I dette afsnit beskrives forskelle og
ligheder mellem uddannelserne.
Du kan få flere oplysninger om de
enkelte uddannelser i bilag 3 eller på
uddannelsesstatistik.dk.
Der er meget stor forskel på, hvor
mange elever, der går på de for­
skellige uddannelser. På Social­ og
Sundhedsassistentuddannelsen er
der op til syv tusind elever, mens
andre, som fx glarmester og green­
keepere, har under 100 elever.
I 2018 var social­ og sundhedsassi­
stentuddannelsen den uddannelse
med flest elever i gang med en
uddannelsesaftale, svarende til lige
under 7.000, efterfulgt af kontor­
uddannelsen, detailhandel, og træ­
fagenes byggeuddannelse, der hver
havde 8 pct. af alle igangværende
uddannelsesaftaler. Uddannelsen som
social­ og sundhedsassistent var den
største uddannelse, selvom området
i januar 2017 blev ændret fra at være
én samlet social­ og sundhedsuddan­
nelse, til at være to opdelte uddan­
nelser: social­ og sundhedsassistent
og social­ og sundhedshjælper. De 10
største uddannelser er stort set de
samme som i 2014,
jf. figur 2.6.
12
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0013.png
Figur 2.6
Social- og sundhedsassistentuddannelsen
var den største uddannelse i 2018
18%
10%
8%
9%
8%
2014
9%
4%
3%
6%
4%
4% 4% 5%
2018
8%
7%
3% 3%
3% 4%
4%
Social­ og sundhedsassistent (se Note 2)
Træfagenes byggeuddannelse
Gastronom
Den pædagogiske assistentuddannelse
Kontoruddannelse med specialer
Elektriker
Landbrugsuddannelsen
Detailhandelsuddannelsen med specialer
Personvognsmekaniker
Smedeuddannelsen
Note 1: Figuren viser andel af alle igangværende aftaler ultimo 2014 og 2018 på de ti uddannelser med flest igangværende aftaler ultimo 2018.
Uddannelserne er sorteret efter andel af alle igangværende aftaler i 2018.
Note 2: I 2014 var social­ og sundhedsområdet samlet under én uddannelse som i 2018 er fordelt på to uddannelser, hvor social­ og sundhedsassistentuddannelsen
er den største. Tal for 2014 viser den samlede uddannelse, mens tal i 2018 kun viser social og sundhedsassistentuddannelsen.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Kamma – Kontoruddannelsen
med Specialer
Kamma har en uddannelsesaf­
tale på kontoruddannelsen i et
speditørfirma, hvor hun trives
med de spændende opgaver og
det hun lærer. Kamma er 25 år,
og startede på sit grundforløb et
par år efter hun havde afsluttet
grundskolen.
Note: For elever, der ultimo 2018 var i gang med
en uddannelsesaftale på kontoruddannelsen
med specialer var medianalderen 25 år, 54 pct.
havde en uddannelsesaftale med en virksomhed
i den private sektor, og de fleste af disse i spe-
ditørfirmaer. 55 pct. af eleverne, der var startet
efter reformen startede på et EU9+ forløb
(grundforløbets anden del), 76 pct. var kvinder
13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0014.png
2.3.1 Der er stor variation i alders-
fordeling på de enkelte uddannelser
I 2018 var 22 pct. af eleverne, der
var i gang med en uddannelses­
aftale på erhvervsuddannelsernes
hovedforløb, under 20 år, 39 pct.
var mellem 20 og 24 år, og 39 pct.
var 25 år eller derover. Det er stort
set det samme som i 2014, hvor
21 pct. af eleverne var under 20 år,
41 pct. var 20­24 år og 28 pct. var
25 år eller derover.
Men der er stor forskel på de enkel­
te uddannelser. Andelen af helt unge
elever er størst på landbrugsuddan­
nelsen, hvor 95 pct. af eleverne er
under 25 år, mod 92 pct. i 2014.
På detailuddannelsen er 63 pct. af
eleverne mellem 20 og 24 år, mod
69 pct. i 2014, en udvikling der især
er drevet af en stigning i andelen af
elever under 20 fra 17 pct. i 2014 til
20 pct. i 2018.
I den anden ende af skalaen ligger
industrioperatøruddannelsen, hvor
92 pct. af eleverne er i aldersgrup­
pen 25+, mod 94 pct. i 2014,
jf. figur
2.7.
Du kan se aldersfordelingen på
flere uddannelser i bilag 3.
2.3.2 Fordelsuddannelser
I 2018 var der 36 uddannelser, der
blev udpeget til fordelsuddannelser.
En liste over fordelsuddannelser i
2018 kan ses i bilag 4.
1
Figur 2.7
Aldersfordelingen på de enkelte uddannelser varierer betydeligt
Alle uddannelser
Kontoruddannelse
med specialer
Social­ og sundhedshjælper
22%
39%
39%
3%
41%
55%
11%
21%
68%
Industrioperatør
1%
7%
92%
Elektriker
Film­ og tv­
produktionsuddannelsen
Detailhandelsuddannelse
med specialer
Lastvognsmekaniker
Entreprenør­ og
landbrugsmaskinuddannelsen
Landbrugsuddannelsen
26%
40%
34%
3%
47%
49%
20%
63%
17%
45%
37%
18%
55%
37%
7%
64%
31%
5%
15­19 år
20­24 år
25+ år
Note: Figuren viser aldersfordelingen på uddannelser med over 200 igangværende elever med størst andel
elever i hver af aldersgrupperne, samt den samlede fordeling. Fordelt efter stigende andel elever på 25+ år.
Kilde: Styrelsen for IT og læring
Fordelsuddannelser
Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag,
hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov
for arbejdskraft. Fordelsuddannelserne er derfor et
attraktivt førstevalg for unge og voksne, der ønsker
en erhvervsuddannelse. Arbejdsgivere, der tegner ud­
dannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelser­
ne, kan opnå en ekstra økonomisk bonus. Målet er, at
unge og voksne, der skal vælge en erhvervsuddannel­
se, i særlig grad vil vælge en fordelsuddannelse. Det
er arbejdsgiverne, som hvert år udpeger uddannelser
til fordelsuddannelser.
14
1
En liste over uddannelser der er udpeget til at blive fordelsuddannelser i 2018 og 2019 kan
ses på buvm’s hjemmeside: uvm.dk/trepart/trepartsaftale­om­tilstraekkelig­og­kvalificeret­
arbejdskraft­og­praktikpladser/fordelsuddannelser
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0015.png
Theis – Træfagenes byggeuddannelse
Theis er 20 år og begyndte på grundfor­
løbets første del direkte efter grund­
skolen, selvom mange af hans klasse­
kammerater ventede et år eller to.
Efter anden del af grundforløbet fik Theis
uddannelsesaftale i et tømrerfirma, hvor
der er fem ansatte. Han har en hverdag
med mange alsidige tømreropgaver og
kontakt til både kollegaer og kunder.
Note: For elever der ultimo 2018 var i gang med en uddan-
nelsesaftale på træfagenes byggeuddannelse var medianal-
deren 20 år, næsten 100 pct. havde en uddannelsesaftale
med en virksomhed i den private sektor, og de fleste af
disse i en tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 55 pct.
startede på et EU9+ forløb (grundforløbets anden del). 99
pct. var mænd
15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0016.png
For at øge udbuddet af praktikpladser
til elever på fordelsuddannelser, skal
to kriterier være opfyldt for at virk­
somheder opnår økonomisk bonus:
1: Omfanget af den samlede tid, som
elever i gang med hovedforløbet på
uddannelsen bruger i skolepraktik, må
ikke overstige 15 pct., set over et år.
2: Overgangsfrekvensen, defineres
som andelen af uddannelsesaktive
elever, som får en aftale inden for tre
måneder efter fuldført grundforløb,
skal være mindst 90 pct.
Alle fordelsuddannelserne levede i
2018 op til kravet om højst 15 pct.
af elevernes tid måtte være brugt i
skolepraktik
jf. figur 2.8.
Det var også
tilfældet i 2017.
23 ud af de 36 fordelsuddannelser
levede op til kravet om, at overgangs­
frekvensen skal være mindst 90 pct.
Sidste år levede 20 ud af 33 uddan­
nelser, der i 2017 var udpeget til for­
delsuddannelser, op til dette krav. På
uddannelserne buschauffør i kollektiv
trafik, kranfører, mejerist, skorstensfe­
jer, slagter og teknisk isolatør fik alle
elever en uddannelsesaftale inden for
tre måneder efter gennemført grund­
forløb
jf. figur 2.9.
Figur 2.8
Alle fordelsuddannelser levede op til målsætningen om, at under 15 pct.
af elevernes tid skal tilbringes i skolepraktik
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger
Automatik­ og procesuddannelsen
Elektronik­ og svagstrømsuddannelsen
Entreprenør­ og landbrugsmaskinuddannelsen
Gastronom
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Handelsuddannelse med specialer
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Køletekniker
Lastvognsmekaniker
Maskinsnedker
Plastmager
Procesoperatør
Skibsmontør
Smed
0,9%
8,9%
10,7%
1,5%
3,6%
0,1%
1,9%
13,9%
9,3%
9,9%
5,5%
2,4%
0,0%
0,5%
5,4%
5,4%
6,0%
1,7%
5,1%
0,0%
0,0%
9,4%
2,1%
2,2%
99,1%
91,1%
89,3%
98,5%
96,4%
99,9%
98,1%
86,1%
90,7%
90,1%
94,5%
97,6%
100%
99,5%
94,6%
94,6%
94,0%
98,3%
94,9%
100,0%
100,0%
90,6%
97,9%
97,8%
23
ud af de 36
fordelsuddannelser
levede op til de
to kriterier for at
virksomhederne
opnår økonomisk
bonus.
Tagdækker
Teknisk isolatør
Træfagenes byggeuddannelse
VVS­energi
Værktøjsuddannelsen
Elever i skolepraktik
Elever i uddannelsesaftale
Note: Figuren viser andel af den samlede tid som alle elever er på hovedforløbet, som bruges i skolepraktik.
Figuren er afgrænset til fordelsuddannelser som udbydes med mulighed for skolepraktik
Kilde: Tal vedrørende trepart på uddannelsesstatistik.dk
16
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0017.png
Figur 2.9
På seks af fordelsuddannelser var alle elever i aftale
3 mdr. efter gennemført grundforløb
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager og konditor
Buschauffør i kollektiv trafik
Elektronik­ og svagstrømsuddannelsen
Entreprenør­ og landbrugsmaskinuddannelsen
Gastronom
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Handelsuddannelse med specialer
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kranfører
Køletekniker
Landbrugsuddannelsen
Lastvognsmekaniker
Maskinsnedker
Mejerist
Plastmager
Procesoperatør
Receptionist
Skibsmontør
Skorstensfejer
Slagter
Smed
Tagdækker
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Vejgodstransportuddannelsen
VVS­energi
Værktøjsuddannelsen
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Uddannelsesaktive
Skolepraktik
Søgekø efter 3 mdr.
Note: Tabellen viser elevernes uddannelsesstatus tre måneder efter gennemført grundforløb 2 i 2018
Note: Fordelsuddannelserne turistbuschauffør, farmakonom og erhvervsfisker indgår ikke i figuren, grundet diskretionering.
Kilde: Tal vedrørende trepart på uddannelsesstatistik.dk
17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0018.png
2.4 Aftaletyper
I perioden 2014­2018 steg antallet af
indgåede aftaler 3 pct., men forde­
lingen af aftaletyper har ændret sig
markant fra 2014 til 2018. Antallet
af indgåede ordinære aftaler er faldet
med 11 pct., mens antallet af korte ud­
dannelsesaftaler og mesterlæreaftaler
steg med henholdsvis 66 og 42 pct.
Ordinære uddannelsesaftaler er dog
den hyppigst forekommende form for
uddannelsesaftale i 2018, og antallet
af indgåede ordinære aftaler steg
6 pct. fra 2017­2018,
jf. tabel 2.3.
De ordinære uddannelsesaftaler
udgør knap to tredjedele af alle
indgåede uddannelsesaftaler,
jf. tabel
2.4.
Blandt de 20 største uddannel­
ser er ordinære uddannelsesaftaler
den mest almindelige aftale på 16
af uddannelserne. Undtagelserne
er træfagenes byggeuddannelse,
personvognsmekaniker, murer og
bygningsmaler, hvor de ordinære
aftaler udgør under 30 pct. Fælles for
disse uddannelser er, at det er korte
uddannelsesaftaler, der er den mest
almindelige aftaletype.
De forskellige varianter af uddannelsesaftaler:
•
Ordinære uddannelsesaftale, er den mest almindelige form
for uddannelsesaftale. Her har eleven indgået en aftale med
mester, der omfatter hele hovedforløbet.
•
Kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun
omfatter en del af uddannelsen nemlig en hel skoleperiode
og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.
•
Kombinationsaftale, er en uddannelsesaftale mellem en elev
og flere virksomheder.
•
Ny mesterlæreaftale omfatter som udgangspunkt hele
uddannelsen. Typisk foregår det første år af uddannelsen
som praktisk arbejde hos mester og erstatter grundforløbet.
Der kan godt være kortere skoleperioder fx ved erhvervelse
af certifikat.
•
En restaftale er en aftale, der indgås for den resterende del
af hovedforløbet efter skolepraktik (restaftale efter skole­
praktik), eller fordi eleven er startet hovedforløbet med en
kort uddannelsesaftale, et praktikophold i udlandet eller har
mistet sin første uddannelsesaftale fx hvis virksomheden er
gået konkurs (restaftale efter aftale).
Tabel 2.3
Antallet af ordinære uddannelsesaftaler er begyndt at stige for første gang siden 2014,
mens antallet af korte uddannelsesaftaler har været støt stigende i perioden
Antal
Aftaletype
Ordinære uddannelsesaftaler
Ordinære kombinationsaftaler
Restuddannelsesaftaler (efter aftale)
Restuddannelsesaftale (efter skolepraktik)
Korte uddannelsesaftaler
Ny mesterlæreaftaler
Ændring
i pct.
2017
2018
2014-2018
2014
2015
2016
32.439
53
2.918
2.452
3.934
2.104
31.145
29.381
27.147
39
3.442
3.329
5.785
28.718
54
3.836
3.062
6.545
2.982
­11 %
2%
31 %
25 %
66 %
42 %
62
63
3.222
3.454
3.234
5.215
2.542
2.835
4.785
2.335
2.621
I alt
43.900
44.384
43.889
42.363
45.197
3%
Note: Tabellen viser antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på aftaletype, 2014­2018.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
18
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0019.png
Der har på flere uddannelser siden
2014 været en betydelig udvikling i
hvilke aftaletyper, der bliver indgået.
Blandt de 20 største uddannelser er
det største fald i brugen af ordinære
aftaler sket på personvognsmeka­
nikeruddannelsen. Her ses et fald
på 23 procentpoint fra 2014, hvor
59 pct. af eleverne på uddannelsens
hovedforløb var i ordinær aftale til
2018, hvor det kun var tilfældet for
36 pct. af eleverne. Omvendt er der
på landbrugsuddannelsen sket en
tilsvarende stor stigning i anvendelsen
af ordinære aftaler. I 2018 var 75 pct.
af de indgåede uddannelsesaftaler på
landbrugsuddannelsens hovedforløb
ordinære aftaler, mod 52 pct. i 2014.
Tabel 2.4
Ordinære uddannelsesaftaler udgør ca. to tredjedele af alle indgåede aftaler
Ordinære
uddannelses-
aftaler
Uddannelse
Restaftale
efter aftale
Restaftale
efter skole­
praktik
Procent
Korte
uddannelses-
aftaler
Ny mester­
læreaftaler
I alt
Antal
Social- og sundhedsassistent
Træfagenes byggeuddannelse
Detailhandelsuddannelsen med specialer
Kontoruddannelse med specialer
Elektriker
Social- og sundhedshjælper
Landbrugsuddannelsen
Gastronom
Personvognsmekaniker
Den pædagogiske assistentuddannelse
Smed
Handelsuddannelse med specialer
VVS-energi
Data- og kommunikationsuddannelsen
Murer
Bygningsmaler
Serviceassistent
Vejgodstransportuddannelsen
Tandklinikassistent
Lager- og terminaluddannelsen
100%
22%
78%
89%
40%
98%
78%
43%
29%
99%
47%
82%
45%
47%
26%
28%
97%
81%
35%
72%
0%
18%
4%
2%
12%
2%
9%
21%
17%
1%
13%
1%
15%
6%
16%
17%
0%
7%
12%
2%
0%
6%
12%
7%
8%
0%
0%
8%
13%
0%
8%
9%
3%
36%
6%
8%
3%
0%
9%
11%
0%
47%
1%
0%
40%
0%
9%
2%
32%
0%
26%
2%
37%
10%
48%
44%
0%
3%
27%
2%
0%
6%
5%
1%
0%
0%
3%
25%
9%
0%
6%
6%
0%
1%
5%
3%
0%
10%
17%
12%
4.616
3.757
3.405
3.240
2.390
2.083
1.867
1.778
1.657
1.223
1.160
1.061
985
918
905
836
829
784
780
661
I alt, procent
I alt, antal
64%
28.772
8%
3.836
7%
3.062
14%
6.545
7%
2.982
100%
45.197
Note 1: Tabellen viser indgåede uddannelsesaftaler fordelt på aftaletype for de 20 største uddannelser (valgt efter antal uddannelsesaftaler indgået i 2018).
Note 2: Kombinationsaftaler er lagt ind under ordinære aftaler. Der er i alt godt 50 kombinationsaftaler.
Note 3: Uddannelserne til social­ og sundhedshjælper og social­ og sundhedsassistent og den pædagogiske assistentuddannelse udbydes ikke med mulighed for
skolepraktik. Langt de fleste aftaler indgås med kommuner og regioner, der benytter ordinære aftaler frem for korte uddannelsesaftaler og kun i begrænset omfang
benytter mesterlæreaftaler. Det betyder samtidig, at der ikke er restaftaler efter skolepraktik, og kun ganske få restaftaler efter afbrudte ordinære praktikforløb.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
19
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0020.png
Begrænsninger på brug af VFP, delaftaler og korte uddannelsesaftaler
I forbindelse med trepartsaftalen blev der med virkning fra 2018 lagt begrænsninger på brugen
af virksomhedsforlagt praktikundervisning (VFP), delaftaler og korte uddannelsesaftaler. Det
sker, da omfanget af anvendelsen af disse ordninger indikerer en afvigelse fra den grundlæggende
hovedregel om, at praktikuddannelse skal være omfattet af en længerevarende uddannelsesaftale
og dermed være lønnet beskæftigelse i uddannelsesøjemed.
•
VFP kan nu højst vare tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed, og højst vare seks uger
af elevens samlede praktikuddannelse.
•
Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang mellem elev og samme virksomhed.
•
Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til to gange mellem den enkelte elev og samme
virksomhed med undtagelsesvis mulighed for 3. gangs dispensation.
Omvendt indgås der på social­ og
sundhedsuddannelserne, stort set kun
ordinære uddannelsesaftaler, hvilket
skyldes, at virksomhederne næsten
udelukkende er kommuner og regio­
ner, som binder sig i hele hovedforlø­
bets varighed.
Fordelt på de fire uddannelsesområ­
der er ordinære uddannelsesaftaler
og kombinationsaftaler den mest
almindelige form for uddannelses­
aftale på alle områder, men andelen
af alle aftaler svinger fra 88 pct. på
uddannelser inden for omsorg, sund­
hed og pædagogik, til 47 pct. inden
for teknologi, transport og byggeri
jf. figur 2.10.
2.4.1 Korte uddannelsesaftaler
For at sikre, at korte aftaler ikke
indgås i stedet for ordinære aftaler,
blev der i trepartsaftalen fra 2016
indskrevet en bestemmelse om, at
det fra januar 2018 kun er muligt at
indgå den tredje aftale med samme
virksomhed efter dispensation.
Blandt færdiguddannede i 2018, som
i løbet af deres uddannelse havde
mindst én kort aftale, indgik 40 pct.
en ny kort aftale med samme virksom­
hed og 17 pct. havde i løbet af deres
uddannelse tre eller flere aftaler med
samme virksomhed.
Figur 2.10
På uddannelsesområderne omsorg, sundhed og pædagogik samt kontor,
handel og forretningsservice er mere end fire ud af fem indgåede aftaler en ordinær
uddannelsesaftale
489
Fødevarer, jordbrug
og oplevelser
3.686
899
328
227
Kontor, handel
og forretningsservice
6.648
724
294
254
350
Omsorg, sundhed
og pædagogik
8.361
122
415
2.456
Teknologi, byggeri
og transport
10.077
1.888
5.653
1.161
53
1.112
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler
Restudd.aft. (eft. ord. prakt./prakt. i udlandet)
Korte uddannelsesaftaler
Note: Figuren viser antallet og andelen af indgåede aftaler
fordelt på aftaletype og uddannelsesområder for 2018.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Restudd.aft. (efter skolepraktik)
Ny mesterlæreaftaler
20
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0021.png
Figur 2.11
40 pct. med korte aftaler indgår en ny kort aftale med samme virksomhed
6%
11%
24%
60%
Kun én kort aftale med samme virksomed
2 korte aftaler med samme virksomhed
3 korte aftaler med samme virksomhed
4 eller flere korte aftaler med samme virksomhed
Note 1: Figuren viser antal korte aftaler i pct. mellem samme elev og virk­
somhed for elever, der har gennemført en erhvervsuddannelse i 2018 med
mindst én kort aftale. De korte aftaler vil i mange tilfælde være indgået før
regelændringen trådte i kraft ved indgangen af 2018.
Note 2: Figuren inkluderer alle korte aftaler, som elever har taget på samme
uddannelse uanset år for indgåelsen af aftalen. Hvis eleven har været indskre­
vet på flere uddannelser tæller kun korte aftaler i forbindelse med den gen­
nemførte uddannelse. En elev, der har haft korte aftaler med flere forskellige
virksomheder, vil indgå flere gange. En tillægsaftale til en kort aftale tælles
som en selvstændig aftale. Virksomheder er identificeret ud fra CVR­nummer.
Note 3: Procenttallene er afrundet og summer derfor ikke til 100.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0022.png
Hvad er en delaftale?
En delaftale er en aftale om delvis praktikuddannelse for
elever i skolepraktik og omfatter én enkelt praktikperiode eller
en del af en praktikperiode i hovedforløbet. Efter delaftalens
ophør er eleven berettiget til at vende tilbage til skolepraktik­
ordningen. Praktikperioden foregår næsten altid på en virk­
somhed, men eleven er administrativt set i skolepraktik under
opholdet, idet det stadig er skolen, der har ansvaret for eleven.
22
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0023.png
Figur 2.12
I 2018 blev færre korte aftaler fulgt af en ny kort aftale
Restaftale 35%
Restaftale 39%
Korte aftaler afsluttet i 2017
Kort aftale 41%
Korte aftaler afsluttet i 2018
Kort aftale 34%
Skolepraktik 1
2%
Skolepraktik 1
3%
Tilstand ukendt 
13%
Tilstand ukendt 
14%
2017
2018
Note: Figuren viser andel af afsluttede korte aftaler 2017 og 2018, fordelt på den efterfølgende aftaletype. Korte aftaler, som ikke efterfølges
af en ny aftale indenfor 3 måneder, placeres under tilstand ukendt. Det inkluderer elever, der tager et praktikophold i udlandet, elever der har
afbrudt uddannelsen, elever der tager en pause i uddannelsen, og elever der har gennemført uddannelsen.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
De nye regler ser ud til at have den
ønskede effekt, da færre korte aftaler
efterfølges af en ny kort aftale. Ses der
isoleret på de korte aftaler, der blev
afsluttet i 2018, blev 34 pct. efterfulgt
af en ny kort aftale. Det er et fald i
forhold til 2017, hvor 41 pct. af de
korte aftaler blev efterfulgt af en ny
kort aftale. I stedet fortsætter eleverne
i restaftaler. 39 pct. af alle korte aftaler
blev efterfulgt af en restaftale i 2018
mod 35 pct. i 2017
jf. figur 2.12.
2.4.2 Delaftaler
Antallet af indgåede delaftaler steg år­
ligt indtil 2016, men faldt i 2017 og er
faldet yderligere i 2018, hvor der blev
indgået 1.809 delaftaler svarende til et
fald på 43 pct. siden 2017
jf. figur 2.13.
Der var ultimo 2018 234 igangværen­
de delaftaler, mens der ultimo 2017
var 359 igangværende delaftaler ultimo
året. Antallet af elever, der er i delaftale,
er lavt, hvis det holdes op mod bestan­
den af elever med uddannelsesaftale
og elever i skolepraktik. Ultimo 2018
udgjorde elever i delaftaler under 5 pct.
af alle elever i skolepraktik.
Figur 2.13
Både antallet af igangværende og afsluttede delaftaler
er faldet fra 2016-2018
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
2014
2015
2016
2017
2018
Indgåede delaftaler ultimo perioden (v. akse)
Igangværende delaftaler ultimo perioden (h. akse)
Note 1: Tabellen viser igangværende delaftaler ultimo året og indgåede delaftaler 2017­2018
Note 2: Antallet af indgåede delaftaler følger i grove træk udviklingen i antallet af igangværende delaftaler.
Antallet af indgåede delaftaler i et givent år, er højere end antallet af igangværende delaftaler ultimo året.
Det er fordi delaftaler ofte er korte forløb med en gennemsnitsvarighed på 2 måneder (se afsnit 2.4.)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0024.png
Som følge af trepartsaftalen, blev der
med virkning fra 1. januar 2018 ind­
ført bindning på virksomheders brug
af delaftaler, således at en elev ikke
kan indgå flere delaftaler med samme
virksomhed.
På figur 2.14 ses en mulig effekt af
denne binding. Hver fjerde delaftale
blev i 2017 efterfulgt af endnu en
delaftale, og dette er faldet til 10 pct.
i 2018. Dog er der i perioden kun en
lille stigning i andelen af restaftaler og
korte aftaler efter en delaftale, mens
de fleste vender tilbage til skolepraktik.
2.4.3 Varighed af uddannelsesaftaler
Der er betydelig forskel på længden
af de forskellige aftaletyper. Det er
helt naturligt, idet ordinære aftaler
per definition dækker hele hovedfor­
løbet, mesterlæreaftaler som oftest
også dækker hele uddannelsen, mens
korte aftaler, delaftaler og restaftaler
per definition kun dækker en del af
hovedforløbet.
234
elever var ved
udgangen af 2018
i gang med en
delaftale.
Figur 2.14
Markant færre delaftaler følges af en ny delaftale efter regelændringen om max én delaftale i samme virksomhed
Restaftale 16%
Kort aftale 12%
Delaftale under SKP 23%
2017
Delaftaler indgået i 2017
Fuldført indenfor 3 måneder 7%
Ingen efterfølgende aftale, herunder tilbagevendte til SKP 4
2%
Restaftale 17%
Kort aftale 14%
Delaftale under SKP 10%
2018
Delaftaler indgået i 2018
Fuldført indenfor 3 måneder 6%
Ingen efterfølgende aftale, herunder tilbagevendte til SKP 5
2%
Note 1: Figuren viser andel af indgåede delaftaler 2017 og 2018, fordelt på den efterfølgende aftaletype. For delaftaler, som ikke efterfølges af en ny aftale indenfor
3 måneder, undersøges om eleven er fuldført. Er eleven ikke fuldført placeres delaftalen under ingen efterfølgende aftale. Elever der ikke får en aftale efter en
delaftale er sikret mulighed for at vende tilbage i skolepraktik
Note 2: For aftaler startet efter 1. januar 2018 er det ikke længere muligt at indgå mere end én delaftale med samme virksomhed. Det er fortsat muligt at indgå en
delaftale med en anden virksomhed.
24
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0025.png
Den gennemsnitlige varighed af
indgåede ordinære uddannelsesaftaler
har været stigende siden 2015, og er
24 måneder i 2018, mod 20 måneder
i 2015. Meget af denne stigning kan
dog tilskrives ændringer på social og
sundhedsuddannelserne, hvor der dels
indgås færre aftaler, og en større andel
tager den længere uddannelse som so­
cial­ og sundhedsassistent. Ses der bort
fra disse uddannelser, er den gennem­
snitlige længde af de ordinære uddan­
nelsesaftaler steget fra 23 måneder i
2015 til 24 måneder i 2018, jf.
tabel 2.5.
2.5 Indgåede uddannelsesaftaler
fordelt på sektor
I 2018 er der indgået knap 1.300 flere
uddannelsesaftaler end i 2014 og
næsten 3.000 flere aftaler end i 2017.
Stigningen ligger primært i den private
sektor, hvor antallet af indgåede ud­
dannelsesaftaler er steget stødt siden
2014.
jf. figur 2.15.
Faldet i aktiviteten
i den offentlige sektor skyldes fald i
indgåede aftaler på den pædagogiske
assistentuddannelse, der er blevet
dimensioneret, og på social­ og sund­
hedsuddannelserne.
Figur 2.15
Siden 2014 indgås en stigende andel af alle uddannelsesaftaler
i den private sektor
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
2014
Offentlig sektor
2015
2016
2017
2018
Privat sektor
Note 1: Tabellen viser antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, 2014­2018
Note 2: Tabellen omfatter ikke tal for uddannelsesaftaler med uoplyst sektor
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Tabel 2.5
Varigheden (mdr.) af kort aftale og kombinationsaftale er i 2018 den samme som i det foregående år,
mens den er steget for de resterende aftaletyper
2014
Ordinær
Restaftale efter praktik
Restaftale efter skolepraktik
Kort aftale
Mesterlære
Kombinationsaftale
Delaftaler
21
17
22
2015
20
16
20
10
25
9
2
2016
21
2017
23
2018
24
17
20
11
27
12
16
19
11
25
10
2
16
19
11
11
29
12
26
12
2
2
3
Note 1: Tabellen viser den gennemsnitlige varighed for uddannelsesaftaler og delaftaler, målt i hele måneder, 2014­2018.
Note 2: Gennemsnitlig varighed er beregnet ud fra oprindelig slutdato. Opgørelsen af varigheden af korte aftaler er alene baseret på den første aftale, såfremt en
elev har flere korte aftaler. Elever, hvis elevtype er registreret som realkompetencevurdering udgår. Alle indgåede delaftaler i perioden tælles, dvs. hvis den samme
elev har indgået i flere delaftaler i perioden, vil alle aftaler indgå i opgørelsen.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0026.png
I den offentlige sektor har der sam­
let set været et fald i indgåede ud­
dannelsesaftaler på næsten 6.000
aftaler fra 2014 til 2018, trods en
lille stigning fra 2017 til 2018, som
skyldes en stigning i antallet af
indgåede aftaler i kommunerne,
jf. tabel 2.6.
Der er forskel på, hvordan aftalety­
perne anvendes i den offentlige og
den private sektor. I den offentlige
sektor er stort set alle aftaler ordi­
nære aftaler. I den private sektor
har der været et fald i andelen af
ordinære aftaler og en tilsvarende
stigning i anvendelsen af korte
aftaler,
jf. tabel 2.7.
Læs mere om
den stigende brug af korte aftaler i
afsnit 2.4.
2.6 Skolepraktik
Skolepraktik giver elever mulighed
for at gennemføre deres erhvervs­
uddannelse, også selvom de ikke
kan få en uddannelsesaftale med
en virksomhed.
Antallet af elever, der blev optaget
i skolepraktik, steg fra 2014 til
2016, og er derefter faldet mar­
kant til et niveau lavere end 2014.
Andelen af elever i skolepraktik
på hovedforløbet faldt i samme
periode fra 10 pct. til 7 pct.,
jf.
tabel 2.8.
Tabel 2.6
Antallet af indgåede uddannelsesaftaler steg både i den private og offentlige
sektor fra 2017 til 2018
2014
Privat sektor i alt
Offentlig sektor i alt
- Kommune
- Region
- Stat
I alt
26.313
17.287
13.056
3.070
1.161
43.900
2015
28.853
15.430
11.087
3.131
1.212
44.384
2016
30.983
12.900
8.655
3.036
1.209
43.889
2017
31.322
11.029
7.410
2.383
1.236
42.363
2018
33.775
11.394
7.952
2.214
1.228
45.197
Note 1: Tabellen viser antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, 2014­2018
Note 2: Tabellen omfatter ikke tal for uddannelsesaftaler med uoplyst sektor, hvorfor totaler ikke summer.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Tabel 2.7
Korte aftaler er mere brugt i den private sektor
2014
Aftaletype
Ordinære, Mesterlære
og kombinationsaftaler
Restaftaler
Kort aftale
Hovedtotal
Offentlig
96%
0%
3%
100%
Privat
62%
0%
10%
100%
Offentlig
96%
0%
2%
100%
2018
Privat
60%
0%
10%
100%
Note 1: Tabellen viser indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor og aftaletype, 2014­2018
Note 2: Tabellen omfatter ikke tal for uddannelsesaftaler med uoplyst sektor
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Tabel 2.8
Efter at være steget fra 2014-2016 er optaget på skolepraktik faldet fra 2016-2018
Antal
2014
Elever optaget i skolepraktik i året
Elever i skolepraktik ultimo året
Elever i uddannelsesaftale ultimo året
Andel i skolepraktik på hovedforløb ultimo året
8.068
6.619
69.853
9 pct.
2015
8.950
6.919
68.255
9 pct.
2016
9.640
7.203
66.192
10 pct.
2017
8.318
6.447
63.832
9 pct.
2018
7.071
5.146
65.735
7 pct.
Note1: Tabelen viser antal elever optaget i skolepraktik i året, antal elever i skolepraktik ultimo året, elever i
uddannelsesaftale ultimo året og elever i skolepraktisk som andel af alle elever på hovedforløb ultimo året.
Note2: Elever i hovedforløb er beregnet som elever i skolepraktik plus elever i uddannelsesaftale, og inkluderer
ikke elever i uddannelser uden mulighed for virksomhedspraktik eller elever i praktik i udlandet
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
26
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0027.png
33.775
aftaler blev i 2018
indgået mellem elever
og virksomheder i den
private sektor.
27
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0028.png
Figur 2.16
Under en femtedel af
alle skolepraktikophold
er over et år
2017
43
21
20
17
2016
39
17
24
19
2015
40
19
24
17
2014
36
19
25
20
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
3 måneder og derunder
7-12 måneder
4-6 måneder
Over 1 år
Note 1: Figuren viser andel i pct. af elever i skolepraktikforløb med start
i årene 2014­2017 fordelt på varighed.
Note 2: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestids­
punktet er varigheden beregnet ud fra den registrerede forventede
slutdato på opgørelsestidspunktet. Data for skolepraktikforløb, som er
påbegyndt i 2018, vil derfor være misvisende og er udeladt af opgørelsen.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
28
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0029.png
2.6.1 Varighed af skolepraktik
Under en femtedel af eleverne, der
startede i skolepraktik i 2017
2
, var i
skolepraktik i mere end ét år, mens
næsten to tredjedele af alle elever
var i skolepraktik i under et halvt år.
Det er omtrent samme niveau som
de forrige år,
jf. figur 2.16.
I perioden 2013­2017 har den gen­
nemsnitlige længde af skolepraktik
varieret mellem 8,3 måneder i 2014
og 7,4 måneder i 2015. I 2017 var
den gennemsnitlige tid i skolepraktik
7,8 måneder,
jf. figur 2.17.
2.6.2 Få elever er i skolepraktik
hele uddannelsen
Det er kun en lille andel af elever­
ne på erhvervsuddannelserne, der
gennemfører hele deres hovedforløb
i skolepraktik. Der er dog en tendens
til, at flere af de elever, der gennem­
fører en erhvervsuddannelse, har
kombineret en uddannelsesaftale
i en virksomhed med et ophold i
skolepraktik.
Knap 4 procent af de elever, der gen­
nemførte deres uddannelse i 2018
havde gennemført hele hovedforlø­
bet i skolepraktik, mod lidt over to
pct. i 2014. Tilsvarende var der lidt
over 18 pct., der gennemførte deres
uddannelse i 2018, der kombinerede
skolepraktik og en uddannelsesaftale,
mod 9 pct. i 2014,
jf. figur 2.18.
2.6.3 Markante fald i antallet
af elever i skolepraktik
I 2018 var 7 pct. i skolepraktik mod 9
pct. i 2017, hvilket reelt er en forskel
på 1.300 elever,
jf. tabel 2.9.
Denne
udvikling udmønter sig imidlertid
meget forskelligt på de enkelte
uddannelser. Du kan læse mere om
baggrunden for dette fald i afsnit 2.1.
Figur 2.17
Det gennemsnitlige skolepraktikophold er på omtrent 8 måneder
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
8,6
8,3
7,4
8,2
7,8
2013
Varighed i måneder
2014
2015
2016
2017
Note 1: Figuren viser den gennemsnitlige varighed af et skolepraktikforløb målt i måneder
Note 2: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet er varigheden beregnet
ud fra den registrerede forventede slutdato på opgørelsestidspunktet. Data for skolepraktikforløb,
som er påbegyndt i 2018, vil derfor være misvisende og er udeladt af opgørelsen.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Figur 2.18
Flere elever kombinerer en aftale med skolepraktik
2018
19.810
4.571
887
2017
23.188
4.248
875
2016
24.506
3.888
872
2015
24.621
3.166
770
2014
26.038
2.656
702
78 %
var i uddannelsesaftale
i hele uddannelsen.
2
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
Kun aftale
Kombination af skolepraktik og aftale
Kun skolepraktik
Note: Figuren viser antallet af elever som har gennemført deres erhvervsuddannelse
i årene 2014­2018 fordelt på elever, som gennemførte hovedforløbet udelukkende i
uddannelsesaftale, udelukkende i skolepraktik, og som kombinerede de to.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet er varigheden beregnet ud
fra den registrerede forventede slutdato på opgørelsestidspunktet. Data for skolepraktikforløb,
som er påbegyndt i 2018, vil derfor være misvisende og er udeladt af opgørelsen.
29
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0030.png
Data­ og kommunikationsuddannel­
sen har den højeste andel af elever i
skolepraktik, og det har kun ændret
sig lidt fra 2017­2018. 42 pct. var
i skolepraktik i 2018 mod 43 pct. i
2017. På andre uddannelser ses store
fald i anvendelsen af skolepraktik.
Bygningsmaler havde et fald på 9
procentpoint, fra 19 pct. i 2017 til
10 pct. i 2018. Træfagenes byggeud­
dannelse og personvognsmekaniker­
uddannelsen havde et fald på 4 pro­
centpoint i forhold til året før,
jf. tabel
2.9.
Enkelte uddannelser oplevede en
stigning i anvendelse af skolepraktik.
Tabel 2.9
På 12 ud af de 20 største uddannelser har der været et fald i andelen af skolepraktikaftaler
Igangværende aftaler
ultimo perioden
Uddannelsesområde
Social- og sundhedsassistent
Kontoruddannelse med specialer
Detailhandelsuddannelse med specialer
Træfagenes byggeuddannelse
Elektriker
Personvognsmekaniker
Gastronom
Landbrugsuddannelsen
Smedeuddannelsen
Pædagogiske assistentuddannelse
Social- og sundhedshjælper
Handelsuddannelse med specialer
VVS-energiuddannelsen
Data- og kommunikationsuddannelsen
Murer
Frisør
Industriteknikeruddannelsen
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Bygningsmaler
Øvrige
I alt
2017
3.415
5.566
5.496
4.883
4.146
2.503
2.451
2.422
2.118
2.310
1.458
1.572
1.512
1.428
1.152
1.067
918
906
898
17.611
63.832
2018
6.850
5.525
5.164
5.145
4.465
2.565
2.310
2.288
2.057
1.960
1.781
1.626
1.625
1.562
1.257
1.049
967
914
886
15.739
65.735
Igangværende elever i
SKP ultimo perioden
2017
­
434
662
699
300
441
93
­
129
­
­
144
28
1.059
103
69
57
14
208
2.007
6.447
2018
­
332
420
532
262
317
67
­
91
­
­
162
37
1.139
65
97
39
5
95
1.486
5.146
SKP andel af samtlige
aftaler, procent
2017
­
7%
11%
13%
7%
15%
4%
­
6%
­
­
8%
2%
43%
8%
6%
6%
2%
19%
10%
9%
2018
­
6%
8%
9%
6%
11%
3%
­
4%
­
­
9%
2%
42%
5%
8%
4%
1%
10%
9%
7%
Note 1: Tabellen viser forholdet fra 2017 til 2018 mellem igangværende aftaler i alt og udviklingen i skolepraktik
fordelt på uddannelsesområder og de 20 største uddannelser målt på antal igangværende aftaler ultimo 2018.
Note 2: Social­ og sundhedsassistentuddannelsen, Landbrugsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse,
samt social­ og sundhedshjælperuddannelsen tilbyder ikke skolepraktik, hvorfor andele heraf ikke er angivet.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
30
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0031.png
Bilag 1: Anvendte metoder
Metodeafsnittet redegør dels for
månedsstatikken på praktikplads­
området, og dels for baggrunden for
årsstatistikken samt den metodik og
de datakilder, der ligger bag denne. For
definitionerne af de anvendte centrale
begreber henvises til bilag 2.
Årsstatistikken
Årsstatistikken skal ses som et supple­
ment til de praktikpladsstatistikker, der
udgives månedligt. I årsstatistikken er
der blandt andet fokus på den langsig­
tede udvikling på praktikpladsområdet,
mens det centrale i månedsstatistik­
kerne er den kortsigtede udvikling.
Kapitel 2
I kapitel 2 ses på de overordnede ten­
denser inden for praktikpladsområdet
i perioden 2014­2018.
Fra 2010 omfatter praktikpladsstati­
stikken aftaler på Social­ og sundheds­
uddannelsen samt den Pædagogiske
assistentuddannelse. Aftalerne på den
del af den pædagogiske assistentud­
dannelse, som foregår på professions­
højskolerne, indgår dog endnu ikke i
fuldt omfang i praktikpladsstatistikken.
Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 pct.
af aktiviteten på denne uddannelse på
professionshøjskolerne.
der er gået over til andre administra­
tive systemer og ikke indberetter
via EASY­P, er oplysningerne hentet
via EUD­indberetningen. Hvis ikke
andet står angivet, er årsstatistikken
2018 udarbejdet på baggrund af et
udtræk foretaget medio april 2018. Et
eventuelt efterslæb af i oplysninger for
2018 har ikke nævneværdig effekt på
konklusionerne i årsstatistikken.
Til brug for fordeling på herkomst er
data fra EASY­systemerne sammen­
kørt med personbaggrundsoplysninger
på Styrelsen for It og Læring statistik­
beredskab hos Danmarks Statistik.
Pædagogisk assistentuddannelse på
professionshøjskolerne
Aftalerne på den del af den pædagogi­
ske assistentuddannelse, som foregår
på professionshøjskolerne, indgår
endnu ikke i praktikpladsstatistikken i
fuldt omfang. Erfaringsmæssigt fore­
går cirka 25 pct. af aktiviteten på den
pædagogiske assistentuddannelse på
professionshøjskolerne.
Månedsstatistikken
Praktikpladssituationen for erhvervs­
uddannelsesområdet beskrives må­
nedligt i et notat, som kan findes her:
https:/
/www.uvm.dk/statistik/
erhvervsuddannelserne/
praktikpladsstatistik
For mere detaljerede opgørelser af
praktikpladssituationen henvises til
datavarehuset, hvor nøgletallene
nu vises på en let tilgængelig måde i
dashboards og rapporter. I excel­vis­
ningerne kan nøgletallene desuden
let fordeles på uddannelser, faglige
udvalg, skoler, geografi (herunder ele­
vernes bopælsregion), brancher, ele­
vernes køn, alder og etnisk herkomst.
Udviklingen kan følges tilbage til 2003.
Datavarehuset kan tilgås her:
http:/
/uddannelsesstatistik.dk/
erhvervsuddannelser
Læs mere om nøgletallene i praktik­
statistikken her:
https:/
/www.uddannelsesstatistik.dk/
Documents/Erhvervsuddannelser/
Datadokumentation%20­%20
Erhvervsuddannelser.pdf
Datakilder
Årsstatistikken er udarbejdet på
baggrund af opgørelser anvendt til
den månedlige praktikpladsstatistik.
Databasen bliver opdateret månedligt
på basis af oplysninger i det centra­
le statistikregister (EASY­S), hvori
skolernes uddannelsesoplysninger i
EASY­A sammenkøres med de centrale
aftaleoplysninger i EASY­P. For skoler,
31
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0032.png
Bilag 2: Nøglebegreber
Nøglebegreber anvendt i rapporten
beskrives kort i tabel 1. Begreberne
er de samme som anvendes i den
almindelige månedsstatistik om
praktikpladssituationen på uvm.dk.
I datavarehuset på uvm.dk findes en
mere udførlig dokumentation.
Tabel 1.
Nøglebegreber anvendt i Årsstatistikken for praktikpladsområdet
Begreb
Antal indgåede aftaler
Definition
Antal indgåede aftaler i en given periode, typisk kalenderåret. Der medregnes ordinære
aftaler, herunder den første aftale i aftaleforløb (kombinationsaftaler, korte uddannelsesaf­
taler). Også restuddannelsesaftaler medtælles. Både restaftaler der følger efter et afbrudt
uddannelsesforløb med praktik i en virksomhed og afbrudt skolepraktik.
Delaftaler under skolepraktik samt virksomhedsforlagt undervisning medtælles ikke. Mulig­
heden for at indgå flexkombiaftaler ophørte ved udgangen af 2007. Fra 2007 og frem er disse
aftaler talt med under korte aftaler.
I opgørelserne accepteres det, at én og samme elev kan indgå mere end én aftale også inden
for det enkelte år.
Delaftale i skolepraktik
Elever i delaftale under skolepraktik er samtidig i skolepraktik, men modtager altså typisk i en
kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Forskellen til virksomhedsfor­
lagt undervisning er, at virksomheden ved en delaftale udbetaler eleven løn, og at eleven kan
deltage i virksomhedens produktion (samtidig med oplæringen).
Elever med kvalifikation til at påbegynde hovedforløb (grundforløbsbevis) samt elever afgang­
smeldt som fuldførte uden grundforløbsbevis.
Elever med igangværende uddannelsesaftale målt på et givent tidspunkt. I bestandsopgørelser
tælles hver elev kun en gang.
Elever i delaftale under skolepraktik eller i virksomhedsforlagt praktikundervisning (VFP – tidl.
VFU) tælles ikke med. Disse tælles i stedet med som igangværende under skolepraktik.
Begreberne aftale og uddannelsesaftale anvendes publikationen igennem synonymt.
Elever optaget i skolepraktik
Ny tilgang til skolepraktik i en given periode. Hvis en elev har flere skolepraktik forløb, er det
kun første forløb der tælles med.
Der benyttes Danmarks Statistiks almindelige definitioner:
Indvandrere
er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes
oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke
findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen
også som indvandrer.
Efterkommere
er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i
Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er uden­
landsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.
Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere personer af
udenlandsk herkomst.
Resten af befolkningen er af
dansk
oprindelse.
Elever med fuldført grundforløb
Elever med igangværende uddannelsesaftale
Herkomst
32
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0033.png
Tabel 1.
Nøglebegreber anvendt i Årsstatistikken for praktikpladsområdet
Begreb
Igangværende elever i skolepraktik
Praktikpladssøgende
Definition
Elever i skolepraktik målt på et givent tidspunkt, inkl. elever i delaftale under skolepraktik samt
elever i virksomhedsforlagt praktikundervisning.
Opgørelsen af praktikpladssøgende er i årsstatistikken for 2014 og 2015 ændret i forhold til
tidligere publikationer. Ved en gennemgang af ”praktikpladssøgende elever” har det vist sig,
at den hidtidige opgørelsesmetode ikke har været retvisende, idet elever, der er i gang med
et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor
revideret og omfatter:
•
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb,
der har gennemført et grundforløb og er ikke
i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale,
skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med
afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er
blevet søgende inden for de seneste tre måneder.
•
Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb,
der har bekræftet deres søgeønske inden for
de seneste tre måneder og har ikke kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et
grundforløb.
•
Praktikpladssøgende i alt:
er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet
deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de
seneste tre måneder.
Tallene for praktikpladssøgende i årsstatistikken for 2014 og 2015 adskiller sig derfor fra
tidligere årsstatistiker.
Virksomhedsforlagt praktikuddannelse (VFP)
Elever i virksomhedsforlagt undervisning er samtidig i skolepraktik, men modtager typisk i en
kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Uddannelsesformen har skiftet
navn i forbindelse med Trepartsaftalen, og var tidligere i årsstatistiker benævnt virksomheds­
forlagt.
33
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0034.png
Bilag 3: Supplerende tabeler
Tabel 1.
Igangværende aftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende, ultimo året, og indgåede aftaler 2014-2018
2014
Indgåede aftaler, i alt
Igangværende aftaler, i alt
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
2015
44.384
68.255
6.919
2.015
2016
43.889
66.192
7.203
1.900
2017
42.363
63.832
6.447
1.554
2018
45.197
65.735
5.146
43.900
69.853
6.619
2.711
1.261
Tabel 2.
Igangværende aftaler fordelt på uddannelser og aftaletype, ultimo 2018, pct.
Ordinære
kombinations­
aftaler
0%
0%
0%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
Restaftaler
efter aftaler
16%
13%
23%
6%
12%
0%
0%
10%
0%
18%
0%
0%
0%
9%
6%
2%
7%
14%
3%
Restaftaler
efter skole-
praktik
10%
1%
6%
14%
0%
13%
0%
0%
0%
6%
0%
22%
0%
13%
32%
10%
0%
0%
11%
Korte
uddannelses-
aftaler
20%
10%
27%
6%
0%
0%
0%
34%
0%
38%
48%
0%
0%
4%
7%
0%
7%
19%
0%
Ny mester-
læreaftaler
11%
12%
20%
4%
33%
13%
51%
36%
0%
6%
0%
22%
0%
51%
2%
7%
8%
9%
3%
Uddannelse
Ordinære
aftaler
43%
63%
24%
69%
54%
69%
41%
20%
100%
32%
37%
44%
100%
24%
52%
80%
78%
58%
83%
Anlægsgartner
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og
brolægger
Autolakerer
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager og konditoruddannelsen
Beklædningshåndværker
Beslagsmed
Boligmonteringsuddannelsen
Buschauffør i kollektiv trafik
Bygningsmaler
Bygningssnedker
Bådmekaniker
Cnc­teknikeruddannelsen
Cykel­ og motorcykeluddannelsen
Data­ og kommunikationsuddannelsen
Detailhandelsuddannelse med specialer
Digital media
Dyrepasser
Ejendomsservicetekniker
34
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0035.png
Tabel 2.
Igangværende aftaler fordelt på uddannelser og aftaletype, ultimo 2018, pct.
Ordinære
kombinations­
aftaler
1%
2%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
Restaftaler
efter aftaler
12%
5%
0%
8%
5%
0%
7%
0%
6%
0%
0%
13%
13%
12%
11%
19%
0%
19%
5%
6%
0%
7%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
Restaftaler
efter skole-
praktik
9%
21%
0%
7%
21%
0%
0%
0%
5%
0%
0%
0%
0%
8%
8%
9%
0%
0%
2%
22%
0%
0%
7%
0%
0%
0%
0%
0%
Korte
uddannelses-
aftaler
27%
0%
0%
6%
1%
0%
0%
0%
8%
0%
0%
0%
0%
13%
23%
1%
0%
21%
1%
0%
0%
7%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
(Fortsat)
Ny mester-
læreaftaler
0%
0%
0%
6%
5%
0%
0%
0%
36%
0%
0%
0%
0%
47%
4%
29%
0%
26%
65%
41%
25%
16%
7%
0%
0%
0%
0%
0%
Uddannelse
Ordinære
aftaler
51%
69%
83%
74%
69%
93%
92%
100%
45%
89%
95%
83%
86%
20%
54%
42%
100%
32%
27%
28%
70%
70%
84%
86%
98%
100%
100%
96%
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Elektronikoperatør
Entreprenør- og
landbrugsmaskinuddannelsen
Ernæringsassistent
Eventkoordinatoruddannelsen
Film­ og tv­produktionsuddannelsen
Finansuddannelsen
Finmekanikeruddannelsen
Fitnessinstruktør
Flymekaniker
Forsyningsoperatør
Fotograf
Frisør
Gartner
Gastronom
Generel kontoruddannelse
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Greenkeeper
Guld- og sølvsmedeuddannelsen
Handelsuddannelse med specialer
Havne- og terminaluddannelsen
Hospitalsteknisk assistent
Individuel EUD, Bygnings­ og brugerservice
Individuel EUD, Kontor,
handel og forretningsservice
Individuel EUD, Teknologi, byggeri
og transport
35
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0036.png
Tabel 2.
Igangværende aftaler fordelt på uddannelser og aftaletype, ultimo 2018, pct.
Ordinære
kombinations­
aftaler
0%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
Restaftaler
efter aftaler
0%
9%
10%
1%
10%
0%
3%
0%
2%
9%
14%
0%
0%
10%
8%
0%
0%
18%
0%
0%
17%
18%
0%
0%
0%
0%
3%
0%
0%
Restaftaler
efter skole-
praktik
4%
11%
6%
6%
0%
0%
0%
0%
13%
0%
2%
0%
0%
11%
39%
0%
0%
4%
0%
0%
0%
13%
0%
12%
0%
0%
0%
0%
4%
Korte
uddannelses-
aftaler
0%
10%
21%
0%
18%
0%
10%
0%
1%
13%
17%
0%
0%
16%
6%
0%
0%
34%
25%
0%
0%
25%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
(Fortsat)
Ny mester-
læreaftaler
2%
4%
37%
2%
4%
32%
11%
0%
17%
3%
22%
0%
13%
0%
11%
0%
0%
6%
0%
0%
0%
9%
0%
3%
0%
0%
38%
0%
0%
Uddannelse
Ordinære
aftaler
94%
66%
27%
91%
67%
68%
74%
75%
67%
75%
45%
94%
81%
62%
37%
100%
0%
37%
63%
80%
69%
36%
96%
84%
100%
99%
59%
100%
95%
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kontoruddannelse med specialer
Kosmetiker
Kranfører
Køleteknikuddannelsen
Laboratorietandtekniker
Lager- og terminaluddannelsen
Landbrugsuddannelsen
Lastvognsmekaniker
Lufthavnsuddannelsen
Maritime håndværksfag
Maskinsnedker
Mediegrafiker
Mejerist
Metalsmed
Murer
Møbelsnedker og orgelbygger
Ortopædist
Overfladebehandler
Personvognsmekaniker
Plastmager
Procesoperatør
Produktør
Pædagogiske assistentuddannelse
Receptionist
Redderuddannelsen
Serviceassistent
36
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0037.png
Tabel 2.
Igangværende aftaler fordelt på uddannelser og aftaletype, ultimo 2018, pct.
Ordinære
kombinations­
aftaler
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
Restaftaler
efter aftaler
0%
3%
13%
0%
19%
0%
12%
16%
0%
1%
0%
0%
0%
0%
3%
12%
0%
7%
5%
6%
10%
0%
20%
0%
7%
11%
0%
16%
3%
Restaftaler
efter skole-
praktik
0%
6%
37%
0%
35%
0%
10%
13%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
11%
0%
11%
26%
0%
0%
0%
4%
55%
1%
0%
0%
2%
8%
Korte
uddannelses-
aftaler
0%
20%
22%
0%
7%
0%
16%
33%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
6%
16%
0%
14%
5%
0%
1%
0%
41%
0%
3%
5%
0%
28%
0%
(Fortsat)
Ny mester-
læreaftaler
0%
0%
15%
0%
10%
0%
7%
2%
0%
1%
0%
0%
0%
0%
46%
16%
97%
6%
2%
22%
50%
78%
7%
0%
14%
0%
0%
0%
8%
Uddannelse
Ordinære
aftaler
100%
69%
13%
98%
28%
98%
55%
36%
100%
98%
97%
100%
0%
100%
44%
44%
0%
61%
62%
69%
39%
0%
28%
32%
75%
84%
98%
54%
78%
Sikkerhedsvagt
Skibsmontør
Skiltetekniker
Skorstensfejer
Skov- og naturtekniker
Slagter
Smedeuddannelsen
Snedkeruddannelsen
Social­ og sundhedsassistent
Social­ og sundhedshjælper
Social­ og sundhedsuddannelsen
Stenhugger
Stukkatør
Støberitekniker
Tagdækker
Tandklinikassistent
Tarmrenser
Teater­, udstillings­ og eventtekniker
Teknisk designer
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Vejgodstransportuddannelsen
Veterinærsygeplejerske
Vindmølleoperatør
VVS-energiuddannelsen
Værktøjsuddannelsen
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
37
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0038.png
Tabel 3.
Antal elever i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2018
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
30
5
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
11
Uddannelse
Igangværende aftaler
Anlægsgartner
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Autolakerer
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager og konditoruddannelsen
Beklædningshåndværker
Beslagsmed
Boligmonteringsuddannelsen
Buschauffør i kollektiv trafik
Bygningsmaler
Bygningssnedker
Bådmekaniker
Cnc­teknikeruddannelsen
Cykel­ og motorcykeluddannelsen
Data­ og kommunikationsuddannelsen
Detailhandelsuddannelse med specialer
Digital media
Dyrepasser
Ejendomsservicetekniker
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Elektronikoperatør
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Ernæringsassistent
Eventkoordinatoruddannelsen
Film­ og tv­produktionsuddannelsen
Finansuddannelsen
Finmekanikeruddannelsen
655
914
125
631
608
85
37
50
50
886
27
18
7
174
1.562
5.164
60
175
418
4.465
206
12
503
642
96
200
267
107
62
5
5
100
4
95
9
37
21
1.139
420
96
146
6
24
262
27
7
78
7
56
22
5
12
38
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0039.png
Tabel 3.
Antal elever i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2018
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
(Fortsat)
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
9
Uddannelse
Igangværende aftaler
Fitnessinstruktør
Flymekaniker
Forsyningsoperatør
Fotograf
Frisør
Gartner
Gastronom
Generel kontoruddannelse
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Greenkeeper
Guld- og sølvsmedeuddannelsen
Handelsuddannelse med specialer
Havne- og terminaluddannelsen
Hospitalsteknisk assistent
Individuel EUD, Bygnings­ og brugerservice
Individuel EUD, Kontor, handel og forretningsservice
Individuel EUD, Teknologi, byggeri og transport
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kontoruddannelse med specialer
Kosmetiker
Kranfører
Køleteknikuddannelsen
Laboratorietandtekniker
Lager- og terminaluddannelsen
27
64
30
107
1.049
191
2.310
6
72
686
86
79
69
1.626
7
49
16
45
78
509
967
199
5.525
110
25
134
16
828
38
70
332
18
47
39
162
11
11
97
51
67
9
28
16
66
4
58
7
14
204
7
20
39
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0040.png
Tabel 3.
Antal elever i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2018
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
(Fortsat)
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
8
Uddannelse
Igangværende aftaler
Landbrugsuddannelsen
Lastvognsmekaniker
Lufthavnsuddannelsen
Maritime håndværksfag
Maskinsnedker
Mediegrafiker
Mejerist
Metalsmed
Murer
Møbelsnedker og orgelbygger
Ortopædist
Overfladebehandler
Personvognsmekaniker
Plastmager
Procesoperatør
Produktør
Pædagogiske assistentuddannelse
Receptionist
Redderuddannelsen
Serviceassistent
Sikkerhedsvagt
Skibsmontør
Skiltetekniker
Skorstensfejer
Skov- og naturtekniker
Slagter
Smedeuddannelsen
Snedkeruddannelsen
2.288
447
35
53
240
368
206
4
1.257
16
5
36
2.565
188
458
9
1.960
128
331
352
12
161
78
66
124
90
2.057
421
91
194
93
53
62
23
317
65
11
169
5
6
14
16
57
25
8
22
6
16
6
15
8
40
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0041.png
Tabel 3.
Antal elever i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2018
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
(Fortsat)
Praktikpladssøgende med
afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
20
16
Uddannelse
Igangværende aftaler
Social­ og sundhedsassistent
Social­ og sundhedshjælper
Social­ og sundhedsuddannelsen
Stenhugger
Stukkatør
Støberitekniker
Tagdækker
Tandklinikassistent
Tarmrenser
Teater­, udstillings­ og eventtekniker
Teknisk designer
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Vejgodstransportuddannelsen
Veterinærsygeplejerske
Vindmølleoperatør
VVS-energiuddannelsen
Værktøjsuddannelsen
I alt
6.850
1.781
98
7
4
7
117
875
35
140
339
65
412
9
5.145
31
677
278
47
1.625
181
65.735
5.146
6
37
532
30
34
114
82
17
14
14
65
16
1.261
41
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0042.png
Tabel 4.
Antal elever i uddannelsesaftale, fordelt på alder, ultimo 2018
Uddannelse
Anlægsgartner
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Autolakerer
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager og konditoruddannelsen
Beklædningshåndværker
Beslagsmed
Boligmonteringsuddannelsen
Buschauffør i kollektiv trafik
Bygningsmaler
Bygningssnedker
Bådmekaniker
Cnc­teknikeruddannelsen
Cykel­ og motorcykeluddannelsen
Data­ og kommunikationsuddannelsen
Detailhandelsuddannelse med specialer
Digital media
Dyrepasser
Ejendomsservicetekniker
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Elektronikoperatør
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Ernæringsassistent
Eventkoordinatoruddannelsen
Film­ og tv­produktionsuddannelsen
Finansuddannelsen
Finmekanikeruddannelsen
Fitnessinstruktør
15-17 år
26
79
5
26
32
4
­
­
­
34
6
­
­
14
27
59
­
6
­
193
5
­
70
15
­
­
­
5
­
18-19 år
95
210
24
114
157
27
4
­
­
127
­
5
­
40
207
971
8
29
13
972
24
­
209
86
4
5
6
14
4
20-24 år
214
340
72
197
249
40
18
11
25
365
5
8
­
57
630
3.270
28
78
85
1.769
69
­
188
183
46
94
209
32
15
25 +
320
285
24
294
170
14
15
35
25
360
13
4
7
63
698
864
24
62
319
1.531
108
11
36
358
46
101
52
56
7
42
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0043.png
Tabel 4.
Antal elever i uddannelsesaftale, fordelt på alder, ultimo 2018
(Fortsat)
Uddannelse
Flymekaniker
Forsyningsoperatør
Fotograf
Frisør
Gartner
Gastronom
Generel kontoruddannelse
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Greenkeeper
Guld- og sølvsmedeuddannelsen
Handelsuddannelse med specialer
Havne- og terminaluddannelsen
Hospitalsteknisk assistent
Individuel EUD, Bygnings­ og brugerservice
Individuel EUD, Kontor, handel og forretningsservice
Individuel EUD, Teknologi, byggeri og transport
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kontoruddannelse med specialer
Kosmetiker
Kranfører
Køleteknikuddannelsen
Laboratorietandtekniker
Lager- og terminaluddannelsen
Landbrugsuddannelsen
Lastvognsmekaniker
15-17 år
­
­
­
46
18-19 år
4
­
­
233
11
20-24 år
29
­
32
582
72
1.036
­
33
273
34
27
27
874
­
6
4
28
30
36
342
77
2.281
66
10
37
4
300
699
164
25 +
31
27
73
188
106
853
5
26
243
45
42
42
538
­
40
12
14
40
469
399
61
3.051
31
12
75
9
457
128
83
67
­
­
43
­
­
­
5
­
­
­
­
­
­
46
13
­
5
­
­
­
9
443
45
354
­
12
127
7
9
­
209
­
­
­
­
6
­
180
48
193
8
­
19
­
62
1.018
155
43
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0044.png
Tabel 4.
Antal elever i uddannelsesaftale, fordelt på alder, ultimo 2018
(Fortsat)
Uddannelse
Lufthavnsuddannelsen
Maritime håndværksfag
Maskinsnedker
Mediegrafiker
Mejerist
Metalsmed
Murer
Møbelsnedker og orgelbygger
Ortopædist
Overfladebehandler
Personvognsmekaniker
Plastmager
Procesoperatør
Produktør
Pædagogiske assistentuddannelse
Receptionist
Redderuddannelsen
Serviceassistent
Sikkerhedsvagt
Skibsmontør
Skiltetekniker
Skorstensfejer
Skov- og naturtekniker
Slagter
Smedeuddannelsen
Snedkeruddannelsen
Social­ og sundhedsassistent
Social­ og sundhedshjælper
Social­ og sundhedsuddannelsen (Gammel ordning)
15-17 år
­
­
10
9
­
­
118
­
­
­
196
­
­
­
45
­
­
­
­
10
­
­
4
­
118
7
72
20
­
18-19 år
­
8
23
39
10
­
360
5
­
­
834
20
13
­
439
9
­
4
­
55
12
4
21
16
547
31
623
170
­
20-24 år
6
14
95
161
58
­
465
4
­
12
1.181
72
109
6
669
54
155
23
9
61
38
24
51
43
877
146
1.577
371
17
25 +
29
30
112
159
135
­
314
5
4
21
354
94
333
­
807
64
176
324
­
35
26
36
48
31
515
237
4.578
1.220
81
44
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0045.png
Tabel 4.
Antal elever i uddannelsesaftale, fordelt på alder, ultimo 2018
(Fortsat)
Uddannelse
Stenhugger
Stukkatør
Støberitekniker
Tagdækker
Tandklinikassistent
Tarmrenser
Teater­, udstillings­ og eventtekniker
Teknisk designer
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Vejgodstransportuddannelsen
Veterinærsygeplejerske
Vindmølleoperatør
VVS-energiuddannelsen
Værktøjsuddannelsen
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
15-17 år
­
­
­
4
8
­
4
4
5
12
­
477
­
16
­
­
86
4
18-19 år
­
­
­
16
78
4
28
21
5
65
­
1.744
­
112
6
­
280
41
20-24 år
­
­
­
43
365
22
68
95
19
233
­
1.899
19
302
152
­
602
80
25 +
­
­
7
54
424
7
40
219
36
102
5
1.025
11
247
120
43
657
56
45
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0046.png
Tabel 5.
Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb, med og uden skolepraktik ultimo 2017 og 2018
Søgende med afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
2017
Anlægsgartner
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Autolakerer
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager og konditoruddannelsen
Beklædningshåndværker
Boligmonteringsuddannelsen
Bygningsmaler
Bygningssnedker
Cykel­ og motorcykeluddannelsen
Data­ og kommunikationsuddannelsen
Detailhandelsuddannelse med specialer
Digital media
Dyrepasser
Ejendomsservicetekniker
Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Ernæringsassistent
Eventkoordinatoruddannelsen
Film­ og tv­produktionsuddannelsen
Finmekanikeruddannelsen
Fitnessinstruktør
Fotograf
Frisør
Gartner
Gastronom
Generel kontoruddannelse
10
14
23
63
28
16
66
69
62
93
57
97
51
67
9
9
28
18
10
13
12
22
5
105
243
7
13
7
81
6
7
78
30
300
28
8
146
24
262
27
7
56
96
146
25
1.059
662
49
4
37
208
95
9
21
1.139
420
8
17
5
5
128
100
16
2018
11
Søgende med afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
2017
52
14
28
50
62
2018
30
5
Uddannelse
46
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0047.png
Tabel 5.
Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb, med og uden skolepraktik ultimo 2017 og 2018
Søgende med afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
2017
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Handelsuddannelse med specialer
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kontoruddannelse med specialer
Kosmetiker
Laboratorietandtekniker
Lager- og terminaluddannelsen
Landbrugsuddannelsen
Lastvognsmekaniker
Lufthavnsuddannelsen
Maskinsnedker
Mediegrafiker
Murer
Personvognsmekaniker
Procesoperatør
Pædagogiske assistentuddannelse
Receptionist
Serviceassistent
Skibsmontør
Skiltetekniker
Skov- og naturtekniker
Smedeuddannelsen
Snedkeruddannelsen
Social­ og sundhedsassistent
25
29
14
14
15
14
57
5
29
16
5
25
8
22
6
16
6
15
8
20
67
4
129
116
129
262
8
5
6
14
16
57
19
181
103
441
23
47
20
8
217
10
204
7
83
90
5
78
5
18
58
7
14
2018
4
9
13
144
37
57
6
434
(Fortsat)
Uddannelse
Søgende med afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
2017
2018
11
11
162
47
39
332
18
38
70
11
169
65
317
23
62
53
93
91
194
47
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0048.png
Tabel 5.
Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb, med og uden skolepraktik ultimo 2017 og 2018
Søgende med afsluttet grundforløb,
ikke i skolepraktik
2017
Social­ og sundhedshjælper
Social­ og sundhedsuddannelsen
Tandklinikassistent
Teater­, udstillings­ og eventtekniker
Teknisk designer
Tjener
Træfagenes byggeuddannelse
Urmager
Vejgodstransportuddannelsen
Vindmølleoperatør
VVS-energiuddannelsen
Værktøjsuddannelsen
Note: Tabellen er afgrænset til uddannelser der ultimo mindst ét af årene 2017 eller 2018 har mindst
4 personer i skolepraktik eller har mindst 4 personer, der er søgende med afsluttet grundforløb.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
(Fortsat)
Uddannelse
Søgende med afsluttet grundforløb,
i skolepraktik
2017
2018
2018
16
5
34
21
17
14
125
36
127
82
34
114
28
9
91
14
65
699
42
532
30
4
6
17
16
28
4
37
48
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0049.png
71.077
Ved udgangen af 2018
var 71.077 elever i gang
med et hovedforløb på en
erhvervsuddannelse.
49
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0050.png
Bilag 4: Fordelsuddannelser 2018 og 2019
Tabel 1:
Uddannelser udpeget til fordelsuddannelser i 2018
Uddannelse
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager­ og konditor
Buschauffør i kollektiv trafik
Elektronik­ og svagstrømsuddannelsen
Entreprenør­ og landbrugsmaskinuddannelsen
Gastronom
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Handelsuddannelse med specialer
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kranfører
Køletekniker
Landbrugsuddannelsen
Lastvognmekaniker
Maskinsnedker
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Mejerist
Plastmager
Procesoperatør
Receptionist
Skibsmontør
Skorstensfejer
Slagter
Smed
Tagdækker
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
Turistbuschauffør
Vejgodstransportuddannelsen
VVS­energi
Værktøjsuddannelsen
Erhvervsfisker
(anvender fordelskonceptet, men er ikke en del af bonusordning)
50
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0051.png
Tabel 2:
Uddannelser udpeget til fordelsuddannelser i 2019
Uddannelse
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
Automatik­ og procesuddannelsen
Bager­ og konditor
Buschauffør i kollektiv trafik
Entreprenør­ og landbrugsmaskinuddannelsen
Gastronom
Glarmester
Gourmetslagter
Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen
Karrosseriuddannelsen
Kranfører
Køletekniker
Landbrugsuddannelsen
Lastvognmekaniker
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Maskinsnedker
Mejerist
Plastmager
Receptionist
Skorstensfejer
Slagter
Tagdækker
Teknisk isolatør
Tjener
Togklargøringsuddannelsen
Turistbuschauffør
Vejgodstransportuddannelsen
VVS­energi
Værktøjsuddannelsen
Erhvervsfisker
(anvender fordelskonceptet, men er ikke en del af bonusordning)
51
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.
2159397_0052.png
Praktikpladsområdet 2018
/ Årsstatistik
Forfatter: Center for Data og Analyse
© Styrelsen for It og Læring