BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

6. marts 2020

Sags nr.:20/02252

Svar på spørgsmål stillet ved teknisk gennemgang af

Børne- og Undervisningsministeriets område

Spørgsmål 1: Er det muligt at lave en oversigt over andelen af

PAU/PGU i dagtilbud fordelt på et Danmarkskort?

Svar:

Se venligst oversigt over andelen af PAU/PGU i hhv. daginstitutioner og

dagplejer i bilag 1. Der er vedlagt danmarkskort samt tabeller, der illu-

strerer fordelingen af PAU/PGU sammenlignet med pædagogandelen på

kommuneniveau.

Spørgsmål 2: Hvordan er de nationale test fordelt på klassetrin og

fag?

Svar:

Det fremgår af boks 1 nedenfor i hvilke fag og på hvilke klassetrin, de

nationale test er placeret. Der er tale om test i syv forskellige fag. Der

gennemføres i alt ti obligatoriske test fra 2. til 8. klassetrin. Alle obligato-

riske test kan desuden gennemføres på frivillig basis på det klassetrin, de

er målrettet og på klassetrinnet under og over.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 111: Orientering om svar på spørgsmål stillet af Børne- og Undervisningsudvalget ved den tekniske gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets områder den 28. januar 2020.

Boks 1. Nationale test i folkeskolen

De obligatoriske nationale test skal gennemføres i perioden 1. marts til

30. april. Oplysning om, i hvilke perioder af skoleåret der kan ske frivillig

anvendelse af test, offentliggøres på uvm.dk. I skoleåret 2019/2020

kunne de frivillige test gennemføres fra den 7. oktober til den 29. no-

vember og igen i den obligatoriske testperiode.

Spørgsmål 3: Hvilke regler gælder for elevplanen, og hvad vi ved

om brugen af elevplaner?

Svar:

Gældende regler

Ifølge folkeskolens § 13 skal lærere som led i undervisningen i

folkeskolen løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen.

Evalueringen skal danne grundlag for:



vejledning af den enkelte elev,



den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen,



regelmæssig orientering af forældrene om elevernes udbytte af

undervisning.

Som led i den løbende evaluering skal der for alle elever i børnehaveklas-

sen til og med 9. klasse udarbejdes en elevplan, som skal opdateres

mindst en gang hvert skoleår,

jf. folkeskolelovens § 13 b.

Elevplanen skal

bruges til den systematiske evaluering og opfølgning på den enkelte elevs

udbytte af undervisningen.

Elevplanen skal være et enkelt og dynamisk redskab, der giver mulighed

for at følge en elevs udvikling fra børnehaveklassen og frem til 9. klasse-

trin, således at lærere, elev og forældre kan se udviklingen i mål, status og

opfølgning gennem hele skoleforløbet.

Elevplanen skal være digital og gøres tilgængelig for elevens forældre.

For elever i børnehaveklassen til og med 8. klasse skal elevplanen for ud-

valgte fag,

jf. boks 2,

indeholde individuelle mål, status for elevens læring

og en beskrivelse af den opfølgning, der skal ske.

For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til

brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed,

jf. lov om vejledning

om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v.

For hver

elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om:



hvilken ungdomsuddannelse, eleven planlægger at søge efter 9.

eller 10. klasse.

en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og person-

lige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse efter

9. klasse og for at gennemføre uddannelsen.

for de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse

eller senere, skal elevplanen indeholde oplysninger om den ind-

sats, det er besluttet at gennemføre for eleven.

Boks 2 Oversigt over elevplaner fordelt på klassetrin

Kommunal- og skolebestyrelsens rolle

Folkeskolelovens krav til elevplanen er minimumskrav. Kommunalbesty-

relsen kan herudover fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af

elevplaner. Kommunerne kan således vælge at stille yderligere krav end

de, der følger af folkeskoleloven.

Skolebestyrelsen kan hertil fastsætte principper for skolens anvendelse af

elevplaner. Principperne kan for eksempel handle om, hvornår og hvor

ofte elevplanerne opdateres, hvem der koordinerer udarbejdelsen af pla-

nerne, eller hvordan forældrene er med i samarbejdet.

Den enkelte skoleleder eller lærer kan inden for kommunalbestyrelsens

mål og rammer og skolebestyrelsens principper selv bestemme, at elev-

planen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger i forhold til an-

dre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væ-

sentlige at medtage i elevplanen.

Viden om elevplaner

Det fremgår af følgeforskningsrapporter til folkeskolereformen udgivet i

2018, at:



59,4 % af lærerne

ikke

mener, at elevplanen understøtter elevernes

læring.



56,7 % af lærerne mener, at elevplanen i nogen, høj eller meget høj

grad understøtter dialog med forældrene.



26,7 % af skolelederne har været i dialog med lærerne om brugen af

elevplanen.



81 % af forældrene vurderer elevplan som godt udgangspunkt for

dialog med skolen.

Som led i rådgivningsgruppens arbejde er Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) desuden i gang med en afdækning af elever, lærere, forældre og

forvaltningsmedarbejderes brug af og holdninger til elevplaner. Analysen

forventes at foreligge i foråret 2020.

Folkeskoleforligskredsen besluttede med

Aftale om Folkets skole: Faglighed,

dannelse og frihed

–

justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole

fra 30. januar 2019 at nedsætte en rådgivningsgruppe om forenkling af

elevplanen. Rådgivningsgruppen skal komme med forslag til forenkling

af elevplanen og forventes at aflevere sine anbefalinger i maj 2020.

Spørgsmål 4: Er det forbudt at give individuel vejledning bredt set?

Svar:

Der er ikke noget lovgivningsmæssigt, der hindrer, at kommunen giver

individuel vejledning ud over dét, som ungeindsatsen er forpligtet til ef-

ter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Kravene til den vejledning, som kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

der gives, varierer afhængig af, om det drejer sig om grundskoleelever el-

ler unge, der allerede har gennemført grundskolen. Der skal gives vejled-

ning om valg af uddannelse og erhverv til:

a) Elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkesko-

lens 10. klasse

b) Unge under 25 år, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang

med eller har fuldført en ungdoms- eller videregående uddan-

nelse, efter at have forladt grundskolen, 10. klasse eller FGU.

Ad a) For denne gruppe har kommunalbestyrelsen en

pligt

til at sørge for,

at der gives kollektiv vejledning fra 7. klasse. Desuden har kommunens

ungeindsats (KUI) i samarbejde med skolens leder,

pligt

til at iværksætte

en målrettet vejlednings- og skoleindsats

–

dvs. individuel vejledning - til

elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparate i hhv. 8. eller 9. klasse til

en eller flere kategorier af ungdomsuddannelser, som den unge ønsker

optagelse på. I tilrettelæggelsen vurderer KUI konkret, hvordan gruppe-

vejledning og individuel vejledning kan supplere hinanden.

Ad b) Vejledningen for denne gruppe omfatter gruppevejledning og indi-

viduel vejledning i forbindelse med den unges bestræbelser på at påbe-

gynde en uddannelse eller komme i beskæftigelse. KUI har

pligt

til at give

unge i denne kategori vejledning. Hvis det ikke er muligt at komme i

kontakt med den unge skriftligt, elektronisk eller telefonisk, skal KUI

sørge for, at der rettes personlig henvendelse til den unge. Der er derud-

over en

pligt

til at vejlede andre unge under 25 år, som fx er i fuldtidsbe-

skæftigelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, hvis de selv

henvender sig.

Spørgsmål 5: Hvor længe er studenter i gennemsnit ikke i uddan-

nelse eller job efter deres studentereksamen.

Svar:

Børne- og Undervisningsministeriet opgør, hvor studenterne er henne i

uddannelsessystemet på givne statustidspunkter efter, at de har fuldført

deres gymnasiale uddannelse. Ministeriet har derimod ikke data for stu-

denters overgang til beskæftigelse. Det bemærkes, at studenters overgang

til beskæftigelse ikke nødvendigvis er et retvisende mål for kvaliteten af

uddannelsen, da studentereksamen ikke er erhvervskompetencegivende.

Dertil kommer, at studenternes overgang til ufaglært beskæftigelse i

eventuelle ”sabbatår” kan give et

skævt billede af, hvordan studenter kla-

rer sig.

Besvarelsen af spørgsmålet vedrører derfor alene, hvor studenterne er

henne i uddannelsessystemet på givne statustidspunkter, efter de har

fuldført deres gymnasiale uddannelse.

Tabel 1 viser, at efter 63 måneder (5 år plus en sommerferie) er ca. 10

pct. af studenterne stadig ikke overgået til anden uddannelse.

Størstedelen af eleverne er under 15 måneder om at påbegynde ny ud-

dannelse. For perioden 2010-2017 er i gennemsnit 44 pct. af eleverne, og

dermed under halvdelen, ikke overgået til uddannelse efter 15 måneder.

Denne andel er dog stigende og er steget til 54 pct. for studenterårgan-

gen 2017.

Af tabel 1 fremgår desuden tal fra ministeriets profilmodel, der viser en

fremskrivning af det forventede uddannelsesforløb for 9. klasseårgange

25 år efter 9. klasse. Det fremgår af tabellen, at omkring 7 pct. af studen-

terne aldrig opnår højere uddannelse end studentereksamen.

Tabel 1. Andel studenter, der ikke er overgået til, eller har gennemført, anden uddannelse

efter de fuldførte deres gy asiale udda else sa t oplys i ger fra BUVM’s profil odel

Forven-

tet an-

del, der

kun har

en stu-

diekom-

peten-

Statustidspunkt

cegi-

vende

uddan-

nelse 25

år efter,

de gik i

klasse*

År for

fuldfø-

relse

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Genms.

77%

75%

76%

78%

81%

83%

78%

77%

75%

74%

76%

78%

81%

83%

77%

73%

70%

72%

74%

77%

80%

73%

40%

38%

39%

40%

43%

46%

50%

54%

44%

21%

14%

10%

19%

18%

19%

21%

22%

24%

26%

13%

14%

15%

16%

17%

10%

3 mdr 6 mdr 9 mdr 15 mdr 27 mdr 39 mdr 63 mdr

Anm.: *Den forventede andel elever, der kun har opnået studiekompetencegivende uddan-

nelse 25 år efter, de gik i 9. klasse, baserer sig på BUVMs profilmodel. Her præsenteres 9.

klassesårgangene 2006, 2007, 2008 og 2009, da de mere eller mindre svarer til studenterår-

gangene 2010-2013. Da profilmodeltallene er en fremskrivning og ikke de faktiske tal, kan de

ikke direkte sammenlignes med resten af tabellen, men give en indikation på en længere op-

følgning.

Spørgsmål 6: Hvordan er den generelle udvikling i antallet af prak-

tikpladser i Danmark, herunder udviklingen i forhold til at nå mål-

sætningen fra Trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret ar-

bejdskraft og praktikpladser, august 2016?

Svar:

Af vedlagte bilag 2 (årsstatistik for praktikpladsområdet 2018) fremgår, at

der i 2018 blev indgået 45.197 uddannelsesaftaler på erhvervsuddannel-

serne. Det er en stigning på 3 pct. fra 2014. I 2018 blev der indgået 2.993

flere aftaler end i 2016.

Målet for

Trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktik-

pladser

er, at der i 2025 skal indgås 8.000-10.000 flere uddannelsesaftaler

for erhvervsuddannelserne sammenlignet med niveauet i 2016. SOSU-

og PAU-uddannelser indgår ikke, da de er dimensioneret gennem sær-

skilte aftaler.

De nyeste offentliggjorte tal for praktikpladser er for november 2019.

Der blev i de første 11 måneder af 2019 indgået 1.750 færre aftaler end i

samme periode året før. På den baggrund forventes samlet set, at der vil

være et fald i aftaler fra 2018 til 2019 set over hele året.

Tabel 2 Indgåede aftaler ift. trepartsmålsætningen per november

2019

Kilde:

Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio december 2019.

2016

Hele året

Antal flere end 2016

–

hele

året

Januar til november

Antal flere end 2016

–

januar

til november

34.247

32.057

2017

34.638

391

32.258

201

2018

37.240

2.993

34.721

2.664

2019

32.971

914

Vedlagt, som bilag 3, er det seneste månedsnotat for praktikpladser for

november 2019

Spørgsmål 7: Er det muligt at få en opgørelse over elevtilgangen til

AMU fordelt på hhv. offentlige og private AMU-udbydere gerne

fremskrevet til 2020?

Svar:

Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antal kursister fra 2008 og frem

til 2018.

Figur 1. Udvikling i antal af AMU-kursister

Anm.: 2019 indeholder kun aktivitet for 1.-3. kvartal, hvor 2019 ikke er medtaget.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk og egne beregninger

Spørgsmål 8: Er det muligt at få en opgørelse over antal faglærte

og ufaglærte på det danske arbejdsmarked?

Svar:

I forbindelse med den tekniske gennemgang blev præsenteret en oversigt

over

alle

ufaglærte og faglærte i befolkningen i alderen 15-69 år sammen-

holdt med AMU-kursister. Tabellen er gengivet nedenfor som figur 2.

Der var i 2018 tale om i alt ca. 2,6 mio. personer. Unge under uddannelse

og personer på førtidspension (som er enten faglærte eller ufaglærte) tæl-

ler med i opgørelsen.

Figur 2 AMU-aktivitet og AMU-målgruppe i befolkningen

Kilde: Danmarks Statistik (HFUDD10) samt BUVM’s databank (2004-2007)

og uddan-

nelsesstatistik.dk (2008-2018)

Supplerende kan det oplyses, at tages der i stedet udgangspunkt i antallet

af beskæftigede og ledige på

arbejdsmarkedet

(dvs. beskæftigede plus ledige

der står til rådighed for arbejdsmarkedet) i alderen 16-66 år, så er ni-

veauet samlet set ca. 1,8 mio. personer jf. tabel 3.

Tabel 3. 16-66-årige ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Beskæftigede

og arbejdsløse

Ufaglærte

Faglærte

Ufaglærte

Faglærte

2017

789.010

897.523

823.378

927.948

2018

799.197

895.915

Anm.: *Ufaglærte er personer med grundskole, gymnasiale uddannelser, adgangsgi-

vende uddannelsesforløb eller uoplyst uddannelse som højest fuldførte uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RAS209 og egne beregninger

Spørgsmål 9: Er det muligt at få et overblik over hvilke ansvarsom-

råder, der ligger i hhv. BM og BUVM i forbindelse med overgan-

gen fra STU?

Svar:

Unge under 25 år er omfattet af den kommunale ungeindsats (KUI), som

trådte i kraft 1. august 2019, og som hører under Børne- og Under-

visningsministeriets lovgivning.

KUI’s funktioner og opgavevaretagelse

for de unge under 25 år omfatter jobcentrenes opgaver, og beskæftigel-

sesindsatser efter beskæftigelseslovgivningen

–

som hører under Beskæf-

tigelsesministeriets ressort

–

gives som led i den samlede og koordine-

rede ungeindsats, jf. KUI-loven, og ikke som en isoleret beskæftigelses-

mæssig indsats.

Den sammenhængende ungeindsats koordinerer indsatser for den unge

på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområderne. Med KUI

har kommunerne således fået et særligt ansvar for de unge i overgangen

mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er

på vej mod uddannelse og job. KUI skal bl.a. tildele unge, som af per-

sonlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kom-

munen, en gennemgående kontaktperson. Kontaktpersonordningen op-

hører, når den unge er forankret i en traditionel ungdomsuddannelse el-

ler har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. STU-målgruppen er ofte in-

volveret i flere kommunale indsatser på tværs af forvaltninger, hvor

kommunerne før den gældende forpligtigelse om et tværgående sigte ikke

nødvendigvis koordinerede de indsatser, der fandt sted i det forskellige

forvaltninger. Med den kommunale ungeindsats skal de forskellige faglig-

heder i kommunerne spille sammen, ligesom der skal være en klar an-

svarsfordeling.

Hvis den unge er over 25 år, når vedkommende har gennemført STU, er

vedkommende ikke omfattet af KUI. Beskæftigelsesministeriet har an-

svaret for beskæftigelsesrettede indsatser. For mange vil der desuden

være behov for sociale indsatser under Social- og Indenrigsministeriet

mhp. at de få unge godt videre.

Såfremt den unge tilkendes førtidspension før, under eller umiddelbart

efter gennemførelse af STU, vil der typiske ikke finde en indsats sted i

jobcentret men i regi af bl.a. socialforvaltningen.

Spørgsmål 10: Kan ministeriet sende et overblik over politiske afta-

ler på Børne- og Undervisningsministeriets område?

Svar:

Af vedlagte bilag 4 fremgår oversigt over politiske forlig og aftaler på

Børne- og Undervisningsministeriets område.