Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2152604_0001.png
Februar 2018
Puljemidler til sociale normeringer i 100 institutioner
–
hvad har de betydet?
I eftersommeren 2018 fik 100 daginstitutioner i 30 forskellige kommuner en ekstra pose penge til flere
pædagoger, fordi en stor del af børnene i institutionen er i en udsat position.
BUPL har sendt spørgeskemaer til pædagoger og ledere i disse 100 institutioner, for at samle op på,
om puljetildelingen er blevet omsat til flere personaleressourcer i hverdagen, og om det gør en forskel
for børnene.
I alt 479 ud af de 948, som undersøgelsen er sendt til, har svaret. Det giver en svarprocent på over 50
pct.
Hovedresultater:
•
Langt de fleste steder er der kommet flere pædagoger (personaleressourcer) som følge af pul-
jetildelingen (93 pct. oplever dette)
Både pædagoger og ledere oplever, at den ekstra normering har gjort en forskel for børnene
(76 pct. af pædagogerne - 94 pct. af lederne). Især ses en bedre trivsel i børnegruppen og
bedre udvikling hos socialt udsatte og sårbare børn
De ekstra pædagoger har styrket det pædagogiske arbejde, især muligheden for at arbejde
med børnene i mindre grupper (88 pct.), være nærværende med børnene (86 pct.) og arbejde
med børnenes sproglige udvikling (86 pct.)
Knapt hver tredje leder vurderer, at sygefraværet er faldet i perioden
•
•
•
Yderligere information
–
kontakt:
Lisbeth Raahauge Cramer: 41723922, [email protected]
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Materiale fra foretrædet med BUPL den 20. februar 2020
2152604_0002.png
Er puljemidlerne blevet til flere pædagoger til børnene?
93 pct. af pædagogerne (som har været ansat mere end et år, og uden de 59 pædagoger, som er ansat
for puljepengene) oplever, at der er kommet flere personaleressourcer, som følge af puljetildelingen.
Der er samtidig 9 ud af 10 ledere, der vurderer, at de alt i alt har haft flere personaleressourcer pr.
barn i perioden, hvor der er kommet puljemidler.
n=324
En del af pædagogerne kommenterer dog i de åbne besvarelser, at de nye pædagoger i højere eller
mindre grad er blevet brugt til at dække sygefravær eller dække vakante stillinger. Nogle har oplevet,
at kommunen sideløbende har gennemført besparelser, fx fjernet nogle særlige stillinger, som institu-
tionen ellers havde gavn af.
Andre steder oplever man, at det kan være svært at mærke forskel, fordi børnetallet er faldet i mel-
lemtiden. Det betyder, at antallet af personale er det samme som hele tiden
–
nu er der bare lidt fær-
re børn på stuen.
Ekstra pædagoger ansat - og pædagoger op på fuldtid.
Puljen udmøntede 254 mio. kr. til ekstra pædagoger i 100 institutioner. Pengene skulle imidlertid for-
deles over en periode på 3 år. Det svarer til, at hver institution/enhed i gennemsnit modtager ca.
800.000 kr. årligt, svarende til mindst 1�½ pædagogårsværk. Det burde i udgangspunktet kunne give en
mærkbar opnormering.
Lederne har i undersøgelsen svaret, at det altovervejende er pædagoger, der er blevet ansat. Nogle få
steder er der blevet a sat e PAU’er,
fordi institutionen i forvejen har en høj pædagogandel.
Flere steder har puljen desuden bevirket, at pædagoger ansat på deltid kunne gå op i tid.
Citat fra leder:
”Pulje idler e udløste e pædagog på fuldtid og at alle pædagoger gik op på fuldtid”
De fleste steder er de nye stillinger tidsbegrænsede og ophører efter de tre år med puljepenge (86
pct. af lederne har svaret dette). Tidsbegrænsede stillinger giver nogle udfordringer, fx risikerer man,
at de nye pædagoger forlader institutionen før udløbet af de tre år, for en fast stilling.
Fokus på pædagogisk arbejde i mindre børnegrupper
Lederne er blevet spurgt om de ekstra pædagoger, der er ansat for puljemidler, har særlige opgaver
–
eller indgår i personalegruppen med de andre pædagoger. Her svarer størstedelen af lederne (74
pct.), at de indgår i personalegruppen.
Yderligere information
–
kontakt:
Lisbeth Raahauge Cramer: 41723922, [email protected]
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Materiale fra foretrædet med BUPL den 20. februar 2020
2152604_0003.png
I de fleste institutioner bruges de ekstra personaleressourcer på at styrke alle medarbejderes mulig-
hed for at arbejde pædagogisk og i mindre grupper med børnene.
De ledere, der har svaret, at der er særlige opgaver knyttet til de nye pædagoger, nævner bla.: sprog,
motorik, inklusion, integration og forældresamarbejde. Nogle steder peges der på, at det ikke er de
ya satte, e de ’ga le’
pædagoger, der har fået en særlig opgave med fx at styrke forældresamar-
bejdet.
”Ressourcerne
er brugt til at frigive de fastansatte til særlige arbejdsopgaver i fht. udsatte børn. Det er
ikke kun de ekstra pædagoger, som er blevet brugt til specialopgaver, men de trygge, faste voksne,
so ke der bar et bedst”
Lederne er også blevet spurgt til, om der er bestemte arbejdsopgaver, som de ekstra ressourcer skal
bidrage til. Her svarer de især:
•
forældresamarbejde (nogle steder også hjemmebesøg)
•
styrket arbejde med sprog og personlige og sociale kompetencer (i mindre grupper)
Lederne nævner også: faglig refleksion for at kvalificere praksis og arbejdet med evalueringskultur.
Det daglige pædagogiske arbejde er styrket
Langt de fleste både pædagoger og ledere oplever, at de ekstra ressourcer har styrket det pædagogi-
ske arbejde. Det gælder især muligheden for at arbejde med børnene i mindre grupper, være nærvæ-
rende med børnene, arbejde med børnenes sproglige udvikling og inddrage udsatte børn i fællesska-
bet.
Det gælder også - men i knap så høj grad - for muligheden for at samarbejde med forældrene, plan-
lægge og evaluere det pædagogiske arbejde og styrke det tværfaglige samarbejde.
Helt overordnet er det altså det daglige pædagogiske arbejde med børnene, der især er styrket.
Yderligere information
–
kontakt:
Lisbeth Raahauge Cramer: 41723922, [email protected]
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Materiale fra foretrædet med BUPL den 20. februar 2020
2152604_0004.png
Mange af de åbne besvarelser i undersøgelsen peger på, at de ekstra ressourcer på ingen måde giver
en luksus-situation, men bare er absolut nødvendige.
”Vi har de or eri ger u, so alle i stitutio er burde have”
”Det er ødve digt tiltag ed ekstra
ressourcer, og det vil være frygteligt at skulle vende tilbage til
grundnormeringen,
år projektet slutter o 2 år”
”Jeg har KUN oget positivt at sige o de flere pædagoger til bør e e. Me […] på trods af de ’ekstra’
pædagoger i vores hus oplever vi stadig, at børnene har brug for mere. Vi har mange udfordringer i
forhold til at give børnene mulighed for at tilegne sig samme kompetencer som børn i ikke udsatte po-
sitio er”
Bedre trivsel og bedre udvikling blandt socialt udsatte og sårbare børn
Langt størsteparten af både pædagoger og ledere oplever, at de ekstra ressourcer har gjort en forskel
for børnene. Der opleves især bedre udvikling blandt sårbare børn, bedre trivsel i børnegruppen og
flere gode legerelationer.
n=404
”Børnene
leger mere sammen, konfliktniveauet er dalet”
”Børnene
har i højere grad øje for hinanden og hjælper hinanden”
”Det gør e kæ pe forskel. […]
et kæmpe stykke forebyggende arbejde, der har givet sig til udtryk ved,
at vi har lavet langt færre underretninger og vi ser børn og familier
i bedre trivsel”
Yderligere information
–
kontakt:
Lisbeth Raahauge Cramer: 41723922, [email protected]
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Materiale fra foretrædet med BUPL den 20. februar 2020
2152604_0005.png
Mindsket sygefravær og bedre mulighed for pædagogisk ledelse
Der er i undersøgelsen spurgt ind til, om de ekstra ressourcer har betydet noget for rollen som leder.
Her svarer lederne bla., at
•
Det har givet styrket mulighed for pædagogisk ledelse
•
Lettere at lave en mødeplan som hænger sammen, så pædagogikken er i højsædet hele dagen
•
Jeg behøver ikke springe ind og dække huller
•
Jeg har haft større opmærksomhed på, hvad jeg gerne vil se ændret i læringsmiljøerne
•
Kan inddrage forældrene mere i egne børns udvikling
Lederne er også blevet spurgt, om de vurderer at de ekstra personaleressourcer har påvirket sygefra-
været i personalegruppen. De fleste svarer, at sygefraværet er uændret, men knapt hver tredje leder
vurderer, at sygefraværet er faldet pga. de ekstra personaleressourcer.
n=33
I de åbne besvarelser er der både ledere, der peger på, at sygefraværet ikke er faldet, men at det nok
var blevet værre, hvis de ekstra ressourcer ikke var kommet, for
’ it personale
var ved at blive slidt
op’.
Der er også ledere, som siger, at sygefraværet er faldet, men at det er svært at afgøre, om det
præcist er de ekstra ressourcer, der er årsagen.
Uddybende om metoden:
BUPL’s lokale fagfore inger
har af kommunerne fået oplyst, hvilke institutioner eller enheder, der har
fået tildelt midler fra
pulje . Dette er blevet koblet til BUPL’s edle soplys i ger.
Her blev der fundet
948 medlemmer, som var registreret med disse institutioner/enheder som arbejdssted.
Ud af de 948 har i alt 479 svaret. 26 har dog svaret, at de ikke arbejder i den pågældende institution
(mere). 14 har svaret, at de arbejder i én af de 100 institutioner, men at deres institution ikke har fået
penge fra puljen. De har ikke fået yderligere spørgsmål.
Ud af de 479 respondenter har i alt 52 angivet at være daglig pædagogisk leder, område/distriktsleder
eller afdelingsleder/souschef. Kun daglige ledere og område/distriktsledere har fået de spørgsmål,
som var særligt rettet til ledere.
Ud af de 422, som har svaret ja til spørgsmålet, om deres institution har fået penge fra puljen
til ’flere
pædagoger’ har 59 a givet, at de er a sat for pe ge e fra pulje . Dette
har givet mulighed for i analy-
sen at tage højde for, at disse pædagoger ikke fuldt ud kan forventes at kunne vurdere, hvilken forskel
de ekstra ressourcer til normering har betydet i et før/efter-perspektiv. Det samme gælder for de 15
pædagoger, der har svaret, at de har været ansat i mindre end 1 år.
Yderligere information
–
kontakt:
Lisbeth Raahauge Cramer: 41723922, [email protected]