Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2223660_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. juli 2020
2020-5305
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
Til Boligudvalgets orientering sendes vedlagt udkast til lovforslag om ændring
af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. Lovforslaget er
samtidig sendt i høring. Høringsfristen udløber d. 23. august 2020.
Lovforslaget består af tre dele.
Den første del skaber hjemmel for en kommune til, at kommunen kan etablere
og drive en ordning, som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt
sted at bo, hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.
Den anden del vedrører digitalisering af den almene boligsektor, således at
meddelelser fra udlejer, der hidtil kun har kunnet afgives gyldigt med fysisk
post, nu vil kunne afgives gennem en Digital Post-løsning. Forslaget udspringer
af den politiske aftale af 2. juni 2017 mellem daværende regering (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
om øget digital kommunikation på lejeområdet.
Den tredje del indfører en forsøgsbestemmelse, der i helt særlige situationer
giver mulighed for at opsige lejere af almene ældre- eller plejeboliger, eksem-
pelvis ved et ændret plejebehov hos lejeren. Forslaget udspringer af udfor-
dringsretten, som har til formål at bidrage til at udvikle nye løsninger ved, at
der gives blandt andet kommuner mulighed for at gøre opmærksom på uhen-
sigtsmæssigheder eller begrænsninger i lovgivningen, og på baggrund heraf
foreslås indsat en hjemmel i almenlejeloven til at gennemføre forsøg, som in-
debærer en fravigelse af lovens bestemmelser om opsigelse af lejere af almene
ældre- og plejeboliger.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek