Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2222550_0001.png
BOLIGMINISTEREN
3. juli 2020
2020-5843
Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Skriftlig orientering af Folketingets Boligudvalg
Til udvalgets orientering oplyser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følgende om
LOV nr. 919 af den 20. juni 2020 om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalise-
ring af det almene byggeri):
”I
lovforslaget til ovennævnte lov er der fejlagtigt ikke medtaget oplysninger om
de økonomiske konsekvenser for staten vedrørende den differensrente, som
Landsbyggefonden betaler til staten som følge af, at finansieringen af renove-
ringer af almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden sker med statsgaran-
terede realkreditlån.
Den 19. maj 2020 indgik regeringen en Grøn boligaftale med Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) om Landsbygge-
fondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020.
Aftalen indebærer, at der skal investeres i renoveringer for ca. 30 mia. kr. i den
almene boligsektor gennem støtte fra Landsbyggefonden frem til 2026.
Aftalen udmøntes i to separate lovforslag for at anvendelsen af forøgelsen af
renoveringsrammen for 2020 kan blive iværksat hurtigst muligt. Det første
lovforslag blev gennemført som et hastelovforslag, der blev vedtaget den 20.
juni 2020 i lov nr. 919. Den øvrige del af udmøntningen af aftalen sker ved en
ændring af lov om almene boliger m.v., hvor der forventes fremsat et lovforslag
i oktober 2020.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er blevet opmærksom på, at de økonomiske
konsekvenser for staten af Landsbyggefondens betaling af differensrente bekla-
geligvis ikke er medtaget i lovforslaget til lov nr. 919. Den forøgede renove-
ringsramme på 12,1 mia. kr. medfører en større låneportefølje af statsgarante-
rede realkreditlån, hvoraf Landsbyggefonden skal betale en differensrente, da
staten har påtaget sig risikoen ved at stille en statsgaranti for disse lån.
Der burde i de økonomiske bemærkninger til lovforslaget også have stået føl-
gende:
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Orientering om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalisering af det almene byggeri), fra boligministeren
2222550_0002.png
Side 2/2
” Da almene renoveringer skal finansieres med lån med statsgaranti, ventes
lovforslaget at medføre statslige merindtægter fra Landsbyggefondens indbe-
talinger af differensrente vedrørende renoveringslån. De statslige indtægter
som følge af differensrente fra den foreslåede renoveringsramme i 2020
skønnes at udgøre 61 mio. kr. i 2022, 59 mio. kr. i 2023, 57 mio. kr. i 2024 og
54 mio. kr. i 2025. Differensrenten vil fortsætte det jævne fald og vil ophøre i
første halvdel af 2050'erne. De anførte beløb er i 2020-prisniveau.”
I det sammenfattende skema til lovforslaget burde have været tilføjet følgende:
” Renoveringerne medfører, at der vil være indbetalinger af differensrente til
staten i perioden fra 2022 til første halvdel af 2050'erne. Indbetalingerne
skønnes at udgøre 61 mio. kr. i 2022, 59 mio. kr. i 2023, 57 mio. kr. i 2024 og
54 mio. kr. i 2025. Indbetalingerne vil være jævnt faldende til ophøret i første
halvdel af 2050'erne.
” ”
Jeg beklager, at oplysningerne om de økonomiske konsekvenser ikke har været
fyldestgørende, da lovforslaget blev fremsat.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek