BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 96
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Indførelse af hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at udstede på-

bud til redningsberedskaberne ved brandsyn og præcisering af hjemmel til krav om driftsmæssige

foranstaltninger i bestående bebyggelse)

§ 1.

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734

af 8. juni 2018, § 35 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 368 af 9. april 2019 og i lov

nr. 1590 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, litra j,

affattes således:

»j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, såvel i

bestående som i ny bebyggelse, og«

§ 16 C,

indsættes efter stk. 7 som nyt stk.:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 6 og 7 henlægge beføjelse til beredskabskommissio-

nen eller til den fælles beredskabskommission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud ved

overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets enkelte hovedpunkter

2.1 Driftsmæssige foranstaltninger i bestående bebyggelse

2.1.1 Gældende ret

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den forslåede ændring

2.2 Udvidelse af kommunalbestyrelsens delegationshjemmel til redningsberedskaberne

2.2.1 Gældende ret

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den forslåede ændring

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

1. Indledning

Med lovforslaget forenkles det kommunale myndighedsarbejde på brandområdet ved at udvide

kommunalbestyrelsens delegationshjemmel til redningsberedskaberne.

Efter de gældende regler skal ulovlige byggetekniske forhold efter byggelovgivningen, som konsta-

teres i forbindelse med brandsyn, indberettes af redningsberedskaberne til kommunerne, som heref-

ter skal udstede påbud. Dette er en tidskrævende og administrativ tung proces.

Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at

udstede påbud om overholdelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger i

forbindelse med brandsyn, så redningsberedskaberne i stedet kan udstede påbud uden kommunal

afgørelse.

Derudover foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om driftsmæssige forhold i bestående be-

byggelse præciseres.

2. Lovforslagets enkelte hovedpunkter

2.1 Driftsmæssige foranstaltninger i bestående bebyggelse

2.1.1 Gældende ret

Der kan med hjemmel i byggelovens § 6 (bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af bygge-

loven) fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse

blandt andet med det formål at fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, jf. byggelovens § 6,

stk. 1, litra j.

Byggeloven finder efter § 2, stk. 1, anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, ved væsentlige om-

bygninger, ved væsentlige anvendelsesændringer af bebyggelse og ved nedrivning af bebyggelse.

Loven finder efter § 2, stk. 5, alene anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for be-

byggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.

Driftsmæssige foranstaltninger skal sikre, at brandsikkerheden er tilstrækkelig, når bygninger og

lokaler anvendes. Driftsmæssige foranstaltninger kan f.eks. være ordensregler, som sikrer, at vars-

lingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer, samt at flugtvejene er tilgængelige.

Bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger finder per definition anvendelse for

såvel ny som eksisterende bebyggelse, da de driftsmæssige foranstaltninger vedrører den nuværende

og fremadrettede brug af en bygning. Selvom dette ikke fremgår af bestemmelsen, er det

således

hensigten, at § 6, stk. 1, litra j, skal omfatte såvel bestående som ny bebyggelse.

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser

og den foreslåede ændring

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Beredskabsstyrelsen har gjort opmærksom på, at det ikke fremgår klart, at byggelovens § 6, stk. 1,

litra j, både gælder for bestående og ny bebyggelse. Uklarheden om bestemmelsens anvendelsesom-

råde skyldes, at det udtrykkeligt fremgår af andre dele i byggelovens § 6, at de både gælder for be-

stående og ny bebyggelse. Når § 6 læses i denne sammenhæng, fremgår det ikke tydeligt, at § 6, stk.

1, litra j, både gælder bestående og ny bebyggelse, da det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmel-

sen.

Det forslås derfor, at det præciseres, at bestemmelsen både omfatter bestående og ny bebyggelse, så

der ikke er tvivl om anvendelsesområdet. Præciseringen medfører ikke en ændring i praksis,

da hen-

sigten bag den foreslåede præcisering allerede efterleves i dag.

2.2 Udvidelse af kommunalbestyrelsens delegationshjemmel til redningsberedskaberne

2.2.1 Gældende ret

I 2015 foreslog den daværende regering en række vækstinitiativer til fremme af et mere effektivt

byggeri, herunder en mere sammenhængende brandregulering. Forslaget blev vedtaget i 2016, jf.

lov nr.

386 af 27. april 2016.

I den forbindelse blev det vedtaget, at de driftsmæssige forskrifter

skulle overføres fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen pr. 1. januar 2018. Herefter

skulle al drift af bygninger således udelukkende reguleres i byggelovgivningen, hvorefter de drifts-

mæssige forskrifter efter en overgangsperiode skulle fjernes i beredskabslovgivningen.

Driftsmæssige forskrifter

skal sikre, at brandsikkerheden er tilstrækkelig, når bygninger og lokaler

anvendes. Driftsmæssige forskrifter kan f.eks. være ordensregler, som sikrer, at varslingsanlæg og

belysning af flugtveje fungerer, samt at flugtvejene er tilgængelige.

De driftsmæssige forskrifter er

imidlertid endnu ikke fjernet fra beredskabslovgivningen, da nærværende ændring af byggeloven

vedrørende påbudshjemlen udestår.

Efter beredskabslovgivningen har redningsberedskaberne hjemmel til at udstede påbud, hvis de i

forbindelse med brandsyn f.eks. konstaterer, at beredskabslovens krav om driftsmæssige foranstalt-

ninger er overtrådt. Det kan f.eks. være, hvis brandbelastningen i en bygnings flugtveje er for stor,

eller hvis

en branddør i en bygning ikke fungerer efter hensigten, fordi den f.eks. ikke kan lukkes

helt i.

Efter byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og det er

kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed udsteder byggetilladelser, jf. byggelovens § 16,

stk. 1. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der påser, at byggelovgivningen overholdes, og som

udsteder påbud eller forbud ved ulovlige forhold efter byggeloven, jf. byggelovens § 16 C, stk. 2.

Et redningsberedskab kan i henhold til beredskabsloven oprettes på flere forskellige måder. Et red-

ningsberedskab kan f.eks. oprettes som en del af den kommunale enhedsforvaltning som en bered-

skabskommission, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017.

Når redningsberedskabet er en del af den kommunale enhedsforvaltning, har redningsberedskabet

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

hjemmel til at udøve myndighedskompetence på samme måde som kommunalbestyrelsen. Det vil

sige, at redningsberedskabet f.eks. kan udstede påbud i forbindelse med brandsyn på samme måde

som kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde er der ikke behov for at udnytte lovforslagets foreslåede

bestemmelse.

Et redningsberedskab kan også oprettes som en fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens

§ 10, stk. 2. Som led i strukturreformen for redningsberedskaberne i 2015 er der oprettet fælles

kommunale enheder efter kommunestyrelseslovens § 60, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar

2019, som betyder, at de fleste lokale beredskaber i dag er organiseret i såkaldte § 60-selskaber. Et

§ 60-selskab er et samarbejde mellem kommuner, som medfører en indskrænkning i de deltagende

kommunalbestyrelsers beføjelser. Beredskaber, der er organiseret i § 60-selskaber, er ikke en inte-

greret del af kommunen, selvom de er ejet af de tilhørende kommuner, og selvom der er indgået

konkrete aftaler vedrørende beredskabets arbejdsopgaver.

Når redningsberedskaberne er organiseret som § 60-selskaber, kan kommunalbestyrelsen ikke hen-

lægge myndighedsopgaver til beredskaberne på områder, hvor der ikke findes en eksplicit hjemmel

hertil i lovgivningen.

Det er

i dag muligt at henlægge myndighedsopgaver, som efter byggeloven

tilfalder kommunalbestyrelsen, til de redningsberedskaber, der er organiseret som § 60-selskaber,

inden for rammerne af byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7. Efter § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrel-

sen henlægge beføjelser og pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskom-

mission til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en

bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der er en konkret risiko for personskade.

Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter er endvidere betinget af byggelovens §

16 C, stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen alene kan henlægge beføjelser og pligter, hvis den på

henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimelig tidsrum vil kunne træffe af-

gørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Af bemærkninger til byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7, jf. lov nr. 734 af 8. juni 2018, fremgår det, at

Transport- og Boligministeriet vurderede, at der var et behov for at indføre en hjemmel i byggelo-

ven, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen formelt at henlægge afgørelseskompetencer, der

efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de lokale beredskaber. Behovet for ændringen

blev påpeget af KL og Danske Beredskaber, som anførte, at behovet for hjemlen udsprang af sam-

menlægningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført ultimo 2015

som et led i redningsberedskabernes strukturreform. Behovet blev endvidere forstærket ved over-

flytningen af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygninger fra beredskabslovgivnin-

gen, hvor en mulighed for henlæggelse af myndighedskompetence er hjemlet, jf. beredskabslovens

§ 10, stk. 2, til byggeloven.

I de tilfælde, hvor redningsberedskabet er oprettet som et § 60-selskab, har redningsberedskabet

ikke hjemmel til at udstede påbud, da byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7, ikke giver hjemmel til, at

disse § 60-selskaber kan udstede påbud om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brand-

syn, når der ikke er en konkret risiko for personfare.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

§ 60-selskabernes manglende hjemmel til at udstede påbud om ulovlige forhold efter byggeloven

betyder, at når redningsberedskaberne under deres brandsyn vurderer, at der er behov for at udstede

et påbud om efterlevelse af de driftsmæssige foranstaltninger, som er byggetekniske krav efter byg-

geloven, skal det ulovlige forhold indberettes til kommunalbestyrelsen, som herefter kan udstede

påbuddet.

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser

og den foreslåede ændring

Med de gældende regler er der tale om regulering, der indebærer dobbeltarbejde for kommuner og

beredskaber, der således udgør en administrativ tung byrde for både kommunalbestyrelser og for

redningsberedskaber. Derfor er der behov for at udvide kommunernes delegationshjemmel til red-

ningsberedskaberne, så kommunerne herefter kan vælge at delegere deres kompetence til at udstede

påbud vedrørende driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn til de redningsberedskaber, der

er oprettet som et § 60-selskab. Med delegationen kan redningsberedskaberne udstede påbud om

driftsmæssige forhold, herunder også om byggetekniske fejl, der er driftsmæssige.

De kommunale fællesskaber er selvstændige, offentligretlige organer og er en del af den offentlige

forvaltning. Det betyder bl.a., at de forvaltningsretlige regler og principper, herunder forvaltnings-

loven og offentlighedsloven, finder direkte anvendelse på fællesskaberne og deres virksomhed,

Det vil sige, at redningsberedskabernes afgørelse om udstedelse af påbud vedrørende driftsmæssige

forhold i forbindelse med brandsyn vil være underlagt de samme forvaltningsretlige regler og prin-

cipper, som kommunen er underlagt, når denne træffer afgørelse. Redningsberedskaberne vil derfor,

på samme måde som kommunalbestyrelsen i dag, ved udnyttelse af den foreslåede hjemmel f.eks.

skulle foretage parthøring af bygningsejeren, inden redningsberedskabet kan træffe afgørelse og

udstede påbuddet. Klage over redningsberedskabets afgørelse efter den foreslåede hjemmel vil følge

af byggelovens §§ 23, 24 og 25 på samme måde som ved klager over kommunalbestyrelsens afgø-

relser.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen som bygnings-

myndighed efter byggeloven kan delegere kompetencen til at udstede påbud om driftsmæssige for-

anstaltninger i forbindelse med brandsyn til redningsberedskaberne.

Henlæggelse af kompetencen til at udstede påbud er en frivillig mulighed. Kommunalbestyrelsen

vælger således selv, om den vil delegere kompetencen til redningsberedskabet. Såfremt kommunen

væger at udnytte denne mulighed for at henlægge myndighedskompetencen, skal henlæggelsen fast-

lægges i en skriftlig aftale parterne imellem. Aftalen skal tilføjes til beredskabernes vedtægter til

den indgåede aftale om § 60-samarbejdet, hvilket er almindelig praksis ved oprettelse af § 60-

selskaber.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Der er som udgangspunkt ingen formkrav til en sådan aftale, men som minimum bør aftalen inde-

holde dato, en angivelse af aftaleparterne og en ansvarsfordeling aftaleparterne imellem samt en

klar angivelse af, hvilke myndighedskompetencer der henlægges med aftalen.

Formålet med, at kommunalbestyrelsen og beredskabet nedskriver henlæggelsen af myndigheds-

kompetencen i en skriftlig aftale, er blandt andet, at der i tilfælde af tvivlsspørgsmål kan findes en

løsning ud fra fortolkning af den indgåede aftale. Der kan eksempelvis i konkrete tilfælde opstå

tvivl om, hvad den henlagte myndighedskompetence omfatter, hvem der kan holdes ansvarlig ved

udstedelse af en forkert afgørelse, foranstaltninger ved aftalens eventuelle ophør mv.

Derudover vil en skriftlig aftale om henlæggelse af den afgrænsede myndighedskompetence tjene et

retssikkerhedsmæssigt hensyn i tilfælde, hvor modtageren af en konkret afgørelse måtte være i tvivl

om, hvorvidt beredskabet overskrider en henlagt myndighedskompetence.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om udvidelse af kommunernes delegationshjemmel til redningsberedskaberne vurderes at

medføre en administrativ og økonomisk besparelse for de kommuner, der vælger at delegere kom-

petencen til at udstede af påbud til beredskaberne i forbindelse med brandsyn.

I dag indberetter redningsberedskaberne ulovlige byggetekniske forhold til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen sagsbehandler herefter det ulovlige forhold, hvorefter et evt. påbud udstedes

til bygningsejeren. Kommunalbestyrelsen følger herefter op på, om påbuddet efterleves.

Såfremt kommunerne efter ophævelsen af beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter vælger at

uddelegere kompetencen til at give påbud vedrørende de driftsmæssige forhold til beredskaberne,

vil det således medføre en ændring af sagsgangen ved udstedelse af påbud, som kan betyde en ad-

ministrativ lettelse for kommunen.

Med forslaget vil sagsgangene i kommunen kunne fjernes, da redningsberedskaberne med forslaget

kan få delegeret kompetence til at udstede påbud i forbindelse med brandsyn, uden at kommunalbe-

styrelsen skal involveres. Kommunernes opgave, for så vidt angår opfølgning af et påbud, vil lige-

ledes bortfalde, hvis kompetencen delegeres til beredskaberne. Der er således tale om, at kommu-

nerne fremover ikke længere skal løse en opgave, hvis kompetencen delegeres til redningsbered-

skabet.

Delegationen af påbudskompetencen forventes at medføre øget ressourceanvendelse for redningsbe-

redskaberne, da beredskaberne overtager de opgaver, der er i kommunen i dag i forbindelse med

udstedelse af påbud om ulovlige byggetekniske forhold ved brandsyn. Da redningsberedskaberne er

finansieret af kommunerne, forventes delegationen således at have begrænset betydning for den

kommunale økonomi i praksis.

Hvis kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen, vil den nuværende sagsgang ved, at redningsbe-

redskabet indberetter det ulovlige forhold til kommunen med henblik på udstedelse af påbud, ikke

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

længere være til stede. Det samme gælder en eventuel yderligere løbende dialog og koordinering af

sagerne mellem beredskabet og kommunen.

Det er vurderingen, at der for redningsberedskabernes indberetning til kommunerne og for red-

ningsberedskabernes dialog med kommunen i forbindelse med kommunens sagsbehandling af på-

buddet i gennemsnit bruges ca. 2 timer med en anslået omkostning pr. time på 600 kr. Det vil sige,

at kommunen i gennemsnit vil kunne spare ca. 1.200 kr. pr. påbud i forbindelse med brandsyn.

Ifølge en rapport fra Beredskabsstyrelsen (Beredskabsstyrelsen 2018: ”Brandsyn praksisundersøgel-

se”) udstedte redningsberedskaberne 9.315

påbud i forbindelse med brandsyn i 2017. Påbuddene

bliver opgjort pr. ejendom, og der kan derfor være givet mere end ét påbud pr. ejendom.

Der foreligger ikke konkret data, der kan belyse, hvor stor en andel af påbuddene der vedrører ulov-

lige byggetekniske forhold. Det er vurderingen, at de ulovlige byggetekniske forhold udgør ca. 10

% af samtlige påbud, der bliver givet i forbindelse med brandsyn.

Ved at lægge 10 % af de 9.315 påbud, der blev givet i 2017 til grund, er det vurderingen, at der bli-

ver årligt gives ca. 931 påbud, der vedrører ulovlige byggetekniske forhold i forbindelse med brand-

syn. Det vil sige, at der potentielt kan opnås en besparelse på op mod ca. 1,1 mio. kr. for kommu-

nerne,

Forslaget om udvidelse af kommunernes delegationshjemmel til redningsberedskaberne vurderes at

have positive implementeringskonsekvenser for kommunerne, da udnyttelsen af muligheden for

delegeringen kan skabe mindre tidskrævende sagsgange hos kommunen.

Forslaget om udvidelse af kommunernes delegationshjemmel til redningsberedskaberne vurderes

ikke at have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for staten eller regio-

nerne.

Forslaget om præcisering af hjemlen til at fastsætte regler om driftsmæssige foranstaltninger i be-

stående bebyggelse vurderes ikke at have hverken offentlige økonomiske konsekvenser eller im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige, da præciseringen ikke medfører en ændring i praksis,

eftersom hensigten bag den foreslåede præcisering allerede efterleves i dag.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2020 til den 14. august 2020 været sendt i offent-

lig høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Tekniq In-

stallatørernes, Organisation, Aalborg Universitet, Bygherreforeningen, Danske Kloakmestre, Miljø-

styrelsen, SKAT, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil

Denmark A/S, Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationsteknologi,

Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM

–

Boligforeningernes

Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Byg-

ningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Byggefa-

genes

Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeska-

defonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietet, Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Center

for Indeklima og Sundhed i Boliger, Dabyfo

–

Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DANAK,

Dancert

–

Teknologisk Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg,

Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for Automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk

Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening, Dansk

Standard, Dansk Varme Service, DVS, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Beredskaber,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Debra - Energi-

branchen,

Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økolo-

giske Råd, DI Digital, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, DONG

Energy, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum

Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark

A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Arkitekter og

Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Dan-

ske Kraftvarmemærker, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension, FSR Danske

Revisorer, Glasindustrien, God Adgang, Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Hofor, Hore-

sta, Hovedstadens Beredskab, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Konstruktørforenin-

gen, KTC

–

Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødeva-

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

rer, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskin-

mestrenes Foreningen, Molio

–

Byggeriets Videncenter, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes

Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania,

Rørforeningen, SBS Byfornyelsesselskabet, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfejerlauget, Sta-

tens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudvalget Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk

Universitet, Teknologisk Institut, Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikon-

sulenter, Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien,

Aarhus Universitet, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslaget om udvidelse af

kommunernes delegations-

hjemmel til redningsbered-

skaberne vurderes at kunne

medføre en lille økonomisk

besparelse for de kommuner,

der vælger at delegere kom-

petence til at udstede påbud

til redningsberedskaberne i

forbindelse med brandsyn.

Ingen

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om udvidelse af

Ingen

kommunernes delegations-

hjemmel til redningsbered-

skaberne vurderes at medføre

en administrativ lettelse for

de kommuner, der vælger at

delegere kompetence til at

udstede påbud til redningsbe-

redskaberne i forbindelse med

brandsyn som følge af de

ændrede sagsgange.

Ingen

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Forholdet til EU-retten

Ikke relevant.

NEJ

[Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU- regule-

ring]/[Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering]

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Byggeloven har efter byggelovens § 1 blandt andet til formål at sikre, at bebyggelse udføres, indret-

tes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundheds-

mæssig henseende.

Byggeloven finder efter byggelovens § 2, stk. 1, anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, ved

væsentlige ombygninger, ved væsentlige anvendelsesændringer af bebyggelse og ved nedrivning af

bebyggelse. Loven finder efter § 2, stk. 5, alene anvendelse på bestående bebyggelse uanset tids-

punktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel

herfor.

Ved bestående bebyggelse forstås der eksisterende bygninger.

Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra j, fastsættes regler i bygningsregle-

mentet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til driftsmæssige foranstaltnin-

ger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau. Fastsatte bestemmelser herom i byg-

ningsreglementet skal sikre, at bebyggelse, som opføres i overensstemmelse hermed, frembyder

tilfredsstillende tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.

Sådanne regler er senest udstedt i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreg-

lement 2018 (BR18).

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Ved driftsmæssige foranstaltninger forstås der bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 5,

som f.eks. vedrører

ordensregler, som sikrer, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer,

samt at flugtvejene er tilgængelige.

Det er hensigten, at byggelovens § 6, stk. 1, litra j, skal finde anvendelse på bestående bebyggelse,

da det

af hensyn til personsikkerhed

er relevant at fastsætte regler om udførelse, indretning og brug

af bebyggelse med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brand-

sikkerhedsniveau i

såvel bestående som i ny bebyggelse. Bygningsreglementets krav om driftsmæs-

sige foranstaltninger finder per definition anvendelse for såvel ny som eksisterende bebyggelse, da

driftsmæssige foranstaltninger vedrører den nuværende og fremadrettede brug af en bygning.

Ved brug af en bygning forstås der, hvilken anvendelse bygningen har, f.eks. en skole, et forsam-

lingslokale eller en plejebolig. Hvilken anvendelse en bygning har, har betydning for, hvilke af

bygningsreglementets krav, bygningen skal leve op til.

I den forbindelse er der

i dag fastsat regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug

af bebyggelse med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brand-

sikkerhedsniveau i både bestående og ny bebyggelse.

Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt, at hjemmelen i byggeloven til de nævnte krav om drifts-

mæssige foranstaltninger i bygningsreglementet både finder anvendelse på bestående bebyggelse

såvel som nybyggeri.

Det foreslås derfor i nr. 1, at det i

§ 6, stk. 1, litra j,

præciseres, at bestemmelsen også finder anven-

delse på bestående bebyggelse.

Da der er tale om en præcisering, vil forslaget ikke indebære nogen ændringer i forhold til gældende

ret.

Til nr. 2

I henhold til byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed.

Det betyder, at det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse og til at

udstede påbud i byggesager.

Efter § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen i et vist omfang delegere visse nærmere afgrænsede

myndighedsbeføjelser til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission,

hvorefter redningsberedskaberne kan træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold under

brandsyn.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Med henlæggelse af visse beføjelser og pligter som bygningsmyndighed til beredskabskommissio-

nen eller til den fælles beredskabskommission henvises der til beredskabskommissionen eller den

fælles beredskabskommission som defineret i henholdsvis §§ 9, stk. 2, og 10, stk. 2, i beredskabslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017.

Et redningsberedskab kan således oprettes på flere forskellige måder. I det tilfælde, at redningsbe-

redskabet er oprettet som en beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, er redningsbe-

redskabet en del af den kommunale enhedsforvaltning, og redningsberedskabet har hjemmel til at

udøve myndighedskompetence på samme måde som kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at red-

ningsberedskabet f.eks. kan udstede påbud i forbindelse med brandsyn på samme måde som kom-

munalbestyrelsen.

Efter § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen henlægge beføjelser og pligter til redningsberedska-

berne til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en byg-

ning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der er en konkret risiko for personskade.

Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter er endvidere betinget af § 16 C, stk. 7,

hvorefter kommunalbestyrelsen alene kan henlægge beføjelser og pligter, hvis den på henlæggelses-

tidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimelig tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de

ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Byggelovens § 16, stk. 6 og 7, blev indført ved ændringen af byggeloven i 2018, jf. lov nr. 734 af 8.

juni 2018. Det fremgår, af lovens bemærkninger, at formålet med at indføre bestemmelserne i byg-

geloven var at gøre det muligt for kommunalbestyrelsen formelt at henlægge afgørelseskompeten-

cer, der efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de lokale beredskaber. Behovet for æn-

dringen er blevet påpeget af KL og Danske Beredskaber. De anførte, at behovet for hjemlen ud-

springer af sammenlægningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført

ultimo 2015 som et led i redningsberedskabernes strukturreform. Behovet er endvidere blevet for-

stærket ved overflytningen af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygninger til bygge-

lovgivningen fra beredskabslovgivningen, hvor en mulighed for henlæggelse er hjemlet, jf. bered-

skabslovens § 10, stk. 2, til byggeloven.

I de tilfælde, hvor redningsberedskabet er oprettet som § 60-selskaber, har redningsberedskabet ikke

hjemmel til at udstede påbud. § 16 C, stk. 6 og 7, giver ikke hjemmel til, at disse § 60-selskaber kan

udstede påbud om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn. Da de fleste red-

ningsberedskaber i dag er oprettet som et § 60-selskab, er det således de fleste redningsberedskaber,

der ikke kan udstede påbud i forbindelse med brandsyn.

§ 60-selskabernes manglende påbudshjemmel efter byggeloven betyder, at når redningsberedska-

berne vurderer, at der i forbindelse med brandsyn er behov for at udstede et påbud om driftsmæssi-

ge foranstaltninger, som er byggetekniske, skal det ulovlige forhold indberettes til kommunalbesty-

relsen, som herefter kan udstede påbud.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Det foreslås derfor i nr. 2, at der i

§ 16 C, stk. 8,

gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen uanset

stk. 6 og 7 kan henlægge beføjelse til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskom-

mission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud ved overtrædelse af bygningsreglementets

regler om driftsmæssige foranstaltninger.

Med forslaget kan de redningsberedskaber, som er oprettet som et § 60-selskab, dermed få kompe-

tence til at udstede påbud om berigtigelse af overtrædelse af bygningsreglementets krav om drifts-

mæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsynet uden kommunal afgørelse.

Forslaget ændrer ikke kommunalbestyrelsens delegationshjemmel til redningsberedskaberne efter §

16 C, stk. 6 og 7.

Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen mulighed for at delegere beføjelse til at udstede på-

bud til redningsberedskaberne

i forbindelse med brandsyn,

hvor

bygningsreglementets krav om

driftsmæssige foranstaltninger ikke efterleves.

Ved kommunalbestyrelsens delegation af beføjelser eller pligter til redningsberedskaberne i øvrigt,

finder § 16 C, stk. 6 og 7, fortsat anvendelse. Det vil sige, at foruden delegation af kompetence til at

udstede påbud i forbindelse med brandsyn har den foreslåede hjemmel i dette lovforslag ikke nogen

betydning for de delegationsmuligheder, som kommunen allerede har i dag efter byggeloven.

Den nugældende § 16 C, stk. 8, som med lovforslaget bliver til stk. 9, gælder også for forslagets

nyaffattede stk. 8. Det betyder, at kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelse

til at udstede

påbud ved overtrædelse af krav om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn,

skal

fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller i et bilag hertil, samt at ansvarsfordelingen mellem

aftaleparterne, og hvilke beføjelser og pligter der henlægges, skal fremgå af vedtægterne. Reglerne

for kommunernes vedtægter fremgår af kommunestyrelsesloven.

Som det også gælder for § 16 C, stk. 6, kan denne aftale om henlæggelse af kompetence enten gøres

til en del af vedtægterne for samarbejdet for det pågældende § 60-selskab, dvs. udgøre en ved-

tægtsændring for samarbejdet, der skal godkendes af de deltagende kommunalbestyrelser, eller væ-

re et bilag til vedtægterne, hvis henlæggelsen af de pågældende opgaver allerede er hjemlet i ved-

tægterne for samarbejdet.

Formålet med, at kommunalbestyrelsen og beredskabet nedskriver henlæggelsen af myndigheds-

kompetencen i en skriftlig aftale, er blandt andet, at der i tilfælde af tvivlsspørgsmål kan findes en

løsning ud fra fortolkning af den indgåede aftale. Der kan eksempelvis i konkrete tilfælde opstå

tvivl om, hvad den henlagte myndighedskompetence omfatter, hvem der kan holdes ansvarlig ved

udstedelse af en forkert afgørelse, foranstaltninger ved aftalens eventuelle ophør mv.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

Derudover vil en skriftlig aftale om henlæggelse af den afgrænsede myndighedskompetence tjene et

retssikkerhedsmæssigt hensyn i tilfælde, hvor modtageren af en konkret afgørelse måtte være i tvivl

om, hvorvidt beredskabet overskrider en henlagt myndighedskompetence.

Med forslaget forenkles det kommunale myndighedsarbejde på brandområdet ved, at redningsbe-

redskaberne udøver myndighedsudøvelse i form af afgørelsesvirksomhed på kommunalbestyrelsens

vegne. Kommunalbestyrelsens delegation af myndighedskompetencen til at udstede påbud i forbin-

delse med brandsyn til redningsberedskabet betyder, at det er redningsberedskabet

–

og ikke kom-

munalbestyrelsen

–

der efter delegationen har denne kompetence. Redningsberedskabernes afgørel-

se om udstedelse af påbud om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn er under-

lagt de samme forvaltningsretlige regler og principper, som kommunalbestyrelsen er underlagt, når

denne træffer afgørelse. Det betyder, at redningsberedskabet for eksempel skal foretage parthøring

af bygningsejeren, forinden redningsberedskabet kan træffe afgørelse og udstede påbuddet.

Klage over redningsberedskabets afgørelse følger af byggelovens §§ 23, 24 og 25 på samme måde

som ved klager over kommunalbestyrelsens afgørelser. Forslaget påvirker ikke kommunalbestyrel-

sens tilsynsforpligtigelse som bygningsmyndighed i øvrigt efter byggeloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Da byggeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder ændringsforslaget

heller ikke for Færøerne og Grønland,.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af

23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734

af 8. juni 2018, § 35 i lov nr. 1711 af 27. de-

cember 2018, § 3 i lov nr. 368 af 9. april 2019

og i lov nr. 1590 af 27. december 2019, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler

om udførelse, indretning og brug af bebyggelse

med hensyn til:

a-i)

…

j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fast-

holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, og

§ 6, stk. 1, litra j,

affattes således:

»driftsmæssige

foranstaltninger, der kan fast-

holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, så-

vel i bestående som i ny bebyggelse, og«

k) …

Stk. 2-3.

…

§ 16 C.

…

Stk. 2-7.

…

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsens henlæggelse af

beføjelser og pligter skal fastsættes i vedtægter-

ne for samarbejdet eller i et bilag hertil. An-

svarsfordelingen mellem aftaleparterne, og hvil-

ke beføjelser og pligter der henlægges, skal

fremgå af vedtægterne.

§ 16 C,

indsættes efter stk. 7 som nyt stk.:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 6

og 7 henlægge beføjelse til beredskabskommis-

sionen eller til den fælles beredskabskommissi-

on til i forbindelse med brandsyn at udstede

påbud ved overtrædelse af bygningsreglemen-

tets regler om driftsmæssige foranstaltninger.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

Stk. 9.

…

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (påbud vedr. driftsmæssige forhold i forbindelse med brandsyn), fra boligministeren

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.