Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2218879_0001.png
Maj 2020
Vejledning om
den frivillige
bæredygtigheds-
klasse
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0002.png
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
Indhold
Forord �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 5
4. Bygningseksempler med ........................................................... 34
tilknyttede omkostninger
Enfamiliehus �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 39
Etageboligbyggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 43
Kontorbyggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 47
Daginstitution �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 5 1
Renovering af etageboligbyggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 55
1. Bæredygtighedsklassen skal ...................................................... 6
fremme bæredygtigt byggeri
Ambition og målsætning med �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 8
bæredygtighedsklassen
De bærende principper for en samlet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 10
bæredygtighedsklasse
2. Introduktion til kravene .................................................................. 12
i bæredygtighedsklassen
Bæredygtighedsklassen set i forhold �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 15
til bygningsreglementet
Livscyklusvurdering – bygningens �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 18
samlede klimapåvirkning
Ressourceanvendelse på byggepladsen �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 20
Totaløkonomisk analyse – omkostninger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 21
til opførelse, drift og vedligehold
Drifts- og vedligeholdelsesplan �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 22
for opretholdelse af indeklimaet
Dokumentation af problematiske stoffer �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 23
Afgasninger til indeklimaet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 25
Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 26
Støj fra ventilationssystemer i boliger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 26
Rumakustik i boliger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 27
5. Krav og vejledning ......................................................................... 58
Livscyklusvurdering – bygningens �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 60
samlede klimapåvirkning
Ressourceanvendelse på byggepladsen �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 66
Totaløkonomisk analyse – omkostninger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 68
til opførelse, drift og vedligehold
Drifts- og vedligeholdelsesplan for �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 72
opretholdelse af indeklimaet
Dokumentation af problematiske stoffer �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 74
Afgasninger til indeklimaet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 75
Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 76
Støj fra ventilationssystemer i boliger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 78
Rumakustik i boliger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 79
Bilag til krav om livscyklusvurdering ......................................... 80
Bilag 1: Emissionsfaktorer �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 82
3. Test af den frivillige ....................................................................... 28
bæredygtighedsklasse
Toårig testfase �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 30
Bygherres rolle og deltagelse i testfasen �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 30
Casebank �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 30
Test og dokumentation af klassen �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 31
Testpanel og evaluering �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 32
Bilag 2: Bygningsmodellen �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 90
Bilag 3: Dokumentationskrav �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 92
Bilag 4: Resultatrapport �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 95
Referencer
............................................................................................
98
Kolofon
....................................................................................................
99
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0004.png
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0005.png
Forord
Som minister for byggeriet har jeg en ambition om at fremme
bæredygtigt byggeri�½ Min vision er sunde og sikre bygninger af
høj kvalitet, som begrænser klimapåvirkningen og kan bygges
på en måde, der er økonomisk bæredygtig�½
Vi skal finde de rette løsninger, som på den ene side kan udvikle
byggeriet i en bæredygtig retning og på den anden side kan
sikre, at vi fortsat har en stærk og konkurrencedygtig bygge-
branche�½ I et marked med stigende råvarepriser og global kon-
kurrence har den danske byggebranche en oplagt mulighed for
at markere sig med ekspertise og konkrete løsninger inden for
bæredygtigt byggeri�½
Med klimaloven har regeringen, sammen med et bredt flertal i
Folketinget, sat et ambitiøst klimamål: Danmark skal reducere
sine samlede udledninger af drivhusgasser med 70 procent i
2030 sammenlignet med niveauet i 1990�½ Det kræver en markant
indsats og en omstilling, som vil kunne mærkes og ses på tværs
af alle sektorer i det danske samfund�½
Byggebranchen har et stort ansvar for, at Danmarks ambitiøse
klimalov efterleves, og regeringen vil med den kommende natio-
nale strategi for bæredygtigt byggeri sætte rammerne herfor�½
Den frivillige bæredygtighedsklasse er et centralt element i
omstillingen af byggeriet og vil være et konkret praktisk værk-
tøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre på vej mod et mere
bæredygtigt byggeri�½
Bæredygtighedsklassen skal således hjælpe byggebranchen
med at opbygge solide erfaringer med det bæredygtige byg-
geri�½ Samtidig skal der indsamles erfaringer med henblik på
tilrettelæggelse af kontrol med efterlevelse af kravene i den
frivillige bæredygtighedsklasse�½ For det er mit klare mål, at brug
af den frivillige bæredygtighedsklasse skal blive obligatorisk
i 2023�½
God læselyst�½
Kaare Dybvad Bek
Boligminister
5
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0006.png
Bæredygtigheds-
klassen skal fremme
bæredygtigt byggeri
Målsætningen er på sigt at indføre krav til bæredygtighed
i bygningsreglementet på et velafprøvet og dokumenteret
grundlag og med bred inddragelse af byggebranchen.
6
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0007.png
1
7
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0008.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Ambition og målsætning
med bæredygtigheds-
klassen
Ambitionen med bæredygtighedsklassen er at definere og
tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæ-
redygtigt byggeri efter�½
Byggeloven stiller i dag krav til, at byggeriet udføres og ind-
rettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende og samtidigt har lavt energifor-
brug�½ I bygningsreglementet rækker en væsentlig del af de
eksisterende bestemmelser ind i begrebet bæredygtighed,
herunder fx kravene til indeklima og bygningers energibehov�½
Desuden bidrager bl�½a�½ holdbarhed af konstruktioner og byg-
ningsdele, kvalitet og bygningers tilgængelighed også til byg-
ningers bæredygtighed�½
Målsætningen med bæredygtighedsklassen er at favne de tre
dimensioner i bæredygtigt byggeri:
Ambitionen med bæredygtigheds-
klassen er at definere og tilbyde
et lettilgængeligt og ensartet
grundlag at opføre bæredygtigt
byggeri efter.
Den miljø- og klimamæssige kvalitet,
som har påvirkning på natur, miljø,
klima og ressourcer.
Den sociale kvalitet, som i et bredt
perspektiv vedrører menneskers
sundhed og trivsel.
Den økonomiske kvalitet, som inde-
bærer, at der er balance mellem de
samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0009.png
Bæredygtighedsklassen skal fremme bæredygtigt byggeri
9
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0010.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Bæredygtighedsklassens overordnede fokus er drøftet i et tid-
ligere udviklingsforløb med byggebranchen�½ Nu skal kravene i
bæredygtighedsklassen og niveauerne heri drøftes og testes
sammen med byggebranchen i en toårig periode�½ I denne peri-
ode skal det afklares, hvordan fremtidens bæredygtige byggeri
skal reguleres i bygningsreglementet�½
Målsætningen er på sigt at indføre krav til bæredygtighed i byg-
ningsreglementet på et velafprøvet og dokumenteret grundlag
og med bred inddragelse af byggebranchen�½
Det europæiske arbejde omkring bæredygtighed i byggeriet
samt det nordiske samarbejde om bygningers klimapåvirk-
ning i et livscyklusperspektiv vil i samme periode blive fulgt
tæt�½ Implementeringen af byggevareforordningens krav om
bæredygtighed og videreudvikling af Kommissionens bære-
dygtighedsværktøj Level(s) vil indgå i det danske arbejde med
udvikling af kommende krav til bæredygtighed i bygningsreg-
lementet�½
De bærende principper for en samlet bæredygtighedsklasse
Principperne for bæredygtighedsklassen er, at den er enkel og
omkostningslet at anvende og kan anvendes på alle bygnings-
typer og af alle bygherrer�½ Bæredygtighedsklassen er udviklet
med udgangspunkt i nybyggeri, men vil også kunne anvendes
og testes på større ombygninger�½
Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæ-
redygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligehol-
delse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genan-
vendelse ud fra et livscyklusperspektiv�½ Der ses således på alle
faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de
miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold�½
Der er i alt ni konkrete krav, hvoraf to alene retter sig mod boli-
ger�½ Således skal boliger opfylde ni krav, mens øvrigt byggeri
skal opfylde syv krav for, at den frivillige bæredygtighedsklas-
se er efterlevet�½
Med det helhedsorienterede fokus på byggeriet kan bæredyg-
tighedsklassen give værdi for bygherre, bygningsejer og bruger
ved, at der i det enkelte byggeri sættes fokus på at minimere
miljø- og klimapåvirkning fra byggeriet, at sikre et sundt inde-
klima i hele byggeriets levetid og samtidig skabe en holdbar
økonomi omkring både opførelse og drift, bl�½a ved at vælge de
over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger�½
Målsætningen er på sigt at indføre
krav til bæredygtighed i bygnings-
reglementet på et velafprøvet og
dokumenteret grundlag og med bred
inddragelse af byggebranchen.
10
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0011.png
Bæredygtighedsklassen skal fremme bæredygtigt byggeri
Livscyklusvurdering – bygningens
samlede klimapåvirkning
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Totaløkonomisk analyse – omkostninger
til opførelse, drift og vedligehold
Drifts- og vedligeholdelsesplan
for opretholdelse af indeklimaet
Dokumentation af
problematiske stoffer
Afgasninger til indeklimaet
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Støj fra ventilationssystemer
i boliger
Rumakustik i boliger
11
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0012.png
Introduktion til
kravene i bæredygtig-
hedsklassen
Dette kapitel introducerer først bæredygtighedsklassen set
i forhold til bygningsreglementet og derefter introduceres
bæredygtighedsklassens enkelte krav og deres betydning
for bæredygtigt byggeri. I slutningen af beskrivelsen af hvert
krav henvises der til selve vejledningsteksten, som beskriver,
hvordan kravet opfyldes.
12
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0013.png
2
13
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0014.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Bæredygtighedsklassen
har i et bredt perspektiv
fokus på bæredygtighed,
både på byggematerialer,
opførelse, vedligeholdelse,
drift og indeklima samt
potentialet for genbrug
og genanvendelse
ud fra
et livscyklusperspektiv.
14
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Bæredygtighedsklassen
set i forhold til bygnings-
reglementet
En væsentlig del af de eksisterende bestemmelser i bygnings-
reglementet regulerer bæredygtighed, herunder fx bestemmel-
ser om tilgængelighed, indeklima, holdbarhed, sikkerhed og
bygningers energibehov�½
Vejledningen om den frivillige bæredygtighedsklasse er et selv-
stændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bære-
dygtigt end det, der følger af kravene i bygningsreglementet�½
Når de enkelte elementer i den frivillige bæredygtighedsklasse
omtales som krav, skal det ses i lyset af, at hensigten med klas-
sen er, at samtlige krav anvendes for et byggeri�½ Det er således
frivilligt at indgå i klassen, men det forudsættes, at samtlige krav
følges�½ Hvor en bygherre ikke har mulighed for at efterleve en-
kelte krav, bør dokumentationen for de enkelte krav suppleres
af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen�½
Dokumentationen skal indsendes selvstændigt via temasiden
Bæredygtighedsklasse�½dk og har ikke sammenhæng med den
kommunale byggesag�½ Der er derfor ikke pligt til at dokumente-
re, at kravene i bæredygtighedsklassen er overholdt i den kom-
munale byggesagsbehandling, hvis man som bygherre ønsker
at teste bæredygtighedsklassen�½
Læs mere om indsendelse af dokumentation for opfyldelse af
bæredygtighedsklassens krav under kapitel 3, Test af den fri-
villige bæredygtighedsklasse�½
På næste side er de ni krav fra den frivillige bæredygtigheds-
klasse sammenholdt med bygningsreglementet�½ Derefter in-
troduceres bæredygtighedsklassens enkelte krav og deres
betydning for bæredygtigt byggeri�½
15
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0016.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Tabel 1.
Overblik over klassens krav sammenholdt med bygningsreglementet
Krav i
bæredygtig­
hedsklassen
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Totaløkonomisk
analyse – omkostninger
til opførelse, drift og
vedligehold
Ved færdigmelding af
en bygning skal der
foreligge beregninger af
totaløkonomi (LCC**)
for mindst tre væsentlige
valg, hvor to eller flere
alternativer sammenlig-
nes for hvert af de tre
valg�½
De totaløkonomisk
væsentlige valg, der
foretages af bygherre,
kan fx være det bærende
system i bygningen,
vinduer og facadebe-
klædning�½
Drifts- og vedligehold-
elsesplan for opret-
holdelse af indeklimaet
Ved ansøgning om
byggetilladelse og
ved færdigmelding
af en bygning skal
der foreligge en hhv�½
indledende og endelig
livscyklusvurdering
(LCA*), som vurderer
bygningens samlede
klimapåvirkning�½
Transport, energi-
og vandforbrug på
byggepladsen samt
mængden af bygge-
affald skal måles,
registreres og
dokumenteres�½
Transport, energiforbru-
get og byggeaffald
opgøres og benyttes
i den endelige LCA-
beregning ved færdig-
melding af byggeriet�½
Vandforbruget på
byggepladsen
afrapporteres separat�½
Inden ibrugtagning
af en bygning skal der
foreligge en drifts- og
vedligeholdelsesplan
for indeklimaet�½
Drifts- og vedligeholdel-
sesplanen skal forholde
sig til indeklimaet ud fra
rummene og brugernes
behov, sekundært hertil
skal et lavt energiforbrug
sikres�½
Krav i
bygnings­
reglementet
(BR)
BR indeholder ikke krav
om livscyklusvurdering�½
Formålet med bygge-
loven er dog blandt
andet at fremme
foranstaltninger, der
modvirker unødvendigt
ressourceforbrug i
bebyggelser�½
BR indeholder ikke krav
om ressourceforbrug på
byggepladsen�½
Der er krav om bl�½a�½
sikkerhed for personer
og bygninger på og
omkring byggepladsen,
brandværnsforanstalt-
ninger, gener på anden
grund og beskyttelse af
fugtfølsomme byggema-
terialer�½
BR indeholder ikke
krav om beregning af
totaløkonomi, men blandt
andet energikravene i
bygningsreglementet er
fastlagt ud fra, hvad der
er totaløkonomisk
fordelagtigt�½
BR indeholder krav om
rensning, drift og ved-
ligehold af ventilations-
systemer�½ For tekniske
installationer gælder, at
kravene i bygningsregle-
mentet skal opretholdes
i hele bygningens levetid,
og at der skal foreligge
en drifts- og vedlige-
holdelsesmanual�½
BR indeholder derudover
krav om funktionsafprøv-
ning af de tekniske
installationer med
henblik på at efterprøve
og dokumentere, at
de ved ibrugtagning
fungerer efter hensigten
og opfylder de relevante
minimumskrav�½
* Life Cycle Assessment (LCA)
** Life Cycle Costing (LCC)
16
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0017.png
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Dokumentation af
problematiske stoffer
Afgasninger
til indeklimaet
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Støj fra ventilations-
systemer i boliger
Rumakustik i boliger
Ved færdigmelding
af en bygning skal der
foreligge en komplet
samling sikkerheds-
datablade for alle de
materialer, hvor der
er krav om sikkerheds-
datablad i kemikalie-
og arbejdsmiljølovgiv-
ningen med flere�½
Sikkerhedsdatablade
indsamles digitalt og
indeholder en entydig
reference til, hvor i
bygningen materialerne
er anvendt�½
Inden ibrugtagning af
en bygning må formalde-
hydindholdet i indeluften
højst være 100 μg/m
3
,
og TVOC*** i indeluften
må højst være 1�½500 μg/
m
3
�½ Kravet skal dokumen-
teres ved måling�½
I arbejdsrum og
beboelsesrum
(soveværelser og
børneværelser undtag-
et), skal dagslyskravet
i bygningsreglementet
dokumenteres ved
brug af en timebaseret
metode for simulering
af dagslysniveauet�½
I boligers opholdsrum
må støjniveauet
LAeq**** fra ventilations-
systemer højst være
25 dB�½
For boliger må efter-
klangstiden T i opholds-
rum med gulvareal
på mindst 20 m
2
højst
være 0,6 s�½
BR indeholder krav, der
retter sig mod forurening-
er fra byggematerialer,
dog alene rettet mod for-
ureninger af indeklimaet�½
Regulering vedrørende
byggematerialers
egenskaber og indhold
af problematiske stoffer
er relateret til byggevare-
forordningen og REACH-
forordningen, som er
EU’s kemikalielovgivning�½
BR indeholder ikke
specifikke krav til ind-
holdet af VOC’er, dog
henviser i vejlednings-
teksten til BR til WHO’s
anbefalinger om, at det
samlede formaldehyd-
niveau i indeluften ikke
overstiger 100
μg/m
3
�½
BR indeholder generelle
bestemmelser om
forureninger fra bygge-
materialer samt under-
grunden�½ Der indgår
desuden et specifikt
krav om træbaserede
pladers afgasning
af formaldehyd og et
specifikt krav vedrøren-
de indhold af den
radioaktive gasart
radon i indeluften�½
BR indeholder krav
om, at rum skal have en
sådan tilgang af dags-
lys, at de er tilstrækkelig
belyste�½ I den forbindelse
henviser BR til to metoder
for dokumentation�½
Den ene metode baserer
sig på glasarealet ift�½
gulvarealet med korrek-
tion for skyggende
omgivelser mv�½, mens
den anden metode er en
timebaseret simulering
af dagslysforholdene�½
BR indeholder krav om,
at boliger generelt skal
opfylde klasse C i DS 490,
svarende til 30 dB�½
BR indeholder et
generelt funktionskrav
om, at bygninger skal
have sundheds- og
komfortmæssigt tilfreds-
stillende lydforhold�½
Der er ikke specifikke
krav til efterklangstiden
indvendigt i boliger, dog
nævnes en efterklangs-
tid på 0,6 sek�½ som
forslag til projekterings-
værdi for større opholds-
rum i vejledningsteksten
til BR�½
*** Formaldehyd er den hyppigst forekommende flygtige organiske
forbindelse, som byggevarer udleder�½ VOC’er er en samlebetegnelse
for alle flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds)�½
TVOC er den samlede mængde af flygtige organiske forbindelser
(Total Volatile Organic Compounds)�½
**** LAeq er det A-vægtede, ækvivalente lydtrykniveau�½ At lydtrykniveauet
er A-vægtet og ækvivalent betyder, at der ved lydmålingen bliver taget
højde for den måde, hvorpå det menneskelige øre opfatter lyd, og at
målingen er foretaget over et tidsinterval�½
17
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0018.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Livscyklusvurdering – bygningens
samlede klimapåvirkning
Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af
en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig
livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede
klimapåvirkning.
De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering,
omfatter i hovedtræk:
•
•
•
•
Fremskaffelse af råmaterialer
Fremstilling af byggematerialer
Byggeproces – opførelse og transport
Brug – energi- og ressourceforbrug til drift og udskiftning
af byggematerialer
• Endt levetid – nedrivning, affaldsbehandling og
bortskaffelse
• Eventuel genbrug og genanvendelse af bygningsdele og
byggematerialer�½
Alt afhængig af, hvordan bygningen udformes, og hvilke ma-
terialer der anvendes, kan der således være stor forskel på
bygningers klimapåvirkning�½ Dette synliggøres ved hjælp af
en livscyklusvurdering�½
Kravet om livscyklusvurdering skal dokumenteres efterlevet to
gange i løbet af et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning
om byggetilladelse og ved færdigmelding af byggeriet�½
Driftsenergiforbruget i nybyggeriet er reduceret markant siden
1961, hvor de første energikrav blev implementeret i Danmark�½
Siden da er den relative betydning af klimapåvirkningen fra pro-
duktionen af byggematerialer, opførelsen af byggeriet, vedli-
gehold og udskiftning af bygningsdele blevet betydeligt større�½
Kravet indføres for at synliggøre bygningens klimapåvirkning i
et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg
og drift�½ Det er gennem en livscyklusvurdering, at bygningens
samlede klimapåvirkning bliver udregnet�½ Det giver bygherren
mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsnin-
ger, som minimerer udledningen af drivhusgasser og andre
miljøpåvirkninger fra byggeriet�½
En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at
træffe beslutninger på et oplyst grundlag�½ Tidligt i processen vil
en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser�½ Derfor
bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sik-
re den mest korrekte livscyklusvurdering af den opførte bygning�½
18
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0019.png
Livscyklusvurdering (LCA)
Råmaterialer
Fremstilling
Byggeproces
Genbrug
Genanvendelse
Brug
Endt levetid
19
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0020.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse er en
del af livscyklusvurderingen og er medtaget i kravet om LCA-
beregningen�½ Formålet er at sætte fokus på potentielle klima-
mæssige fordele ved cirkulær anvendelse af ressourcer i byg-
geriet og indsamle data, som kan anvendes i det videre arbejde
med udviklingen af livscyklusvurderinger�½
Med kravet om livscyklusvurdering sættes der desuden fokus
på at opnå så præcise beregninger som muligt, og der bør der-
for så vidt muligt anvendes specifikke miljødata (EPD’er) for de
anvendte byggematerialer�½ Brug af generiske data er en mulig-
hed, men bør holdes til et minimum, da det øger usikkerheden
omkring LCA-beregningens resultat�½
Se krav og vejledning her
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Transport, energi­ og vandforbrug på byggepladsen samt
mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumen­
teres.
Kravet indføres for at kortlægge den faktiske ressourceanvendel-
se og dermed give mulighed for at reducere dette på byggeplad-
sen�½ De primære ressourceanvendelser på byggepladsen er:
• Transport af byggematerialer og jord til og fra
byggepladsen
• Transport på byggepladsen
• Energiforbruget til bl�½a�½ opførelse og udtørring af byggeriet
• Vandforbruget
• Mængden af byggeaffald�½
Ressourceanvendelse på byggepladsen er et område, der hid-
til har været begrænset fokus på, men som kan have væsentlig
betydning for en bygnings miljø- og klimapåvirkning under opfø-
relsen�½ Hensigten er at skabe øget bevidsthed om dette forbrug
hos bl�½a�½ entreprenør og bygherre og dermed opnå konkrete
ressource- og energibesparelser�½ Mindre ressourceforbrug og
ikke mindst mindre spild af ressourcer mindsker klimapåvirknin-
gen og medfører en økonomisk besparelse�½
Der skal i forvejen være energi- og vandmålere på bygge-
pladsen, og alt byggeaffald skal kildesorteres�½ Alligevel kan
ressourceforbruget variere betydeligt byggepladserne imel-
lem�½ Desuden kan der ske direkte spild af nye byggematerialer�½
20
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0021.png
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Det sker primært, fordi der er bestilt for mange byggematerialer
hjem, materialerne bliver opbevaret uhensigtsmæssigt, eller de
beskadiges i forbindelse med eller efter indbygningen�½
Registrering af ressourceanvendelse på byggepladsen bidra-
ger til dataindsamling, som anvendes i krav om livscyklusvur-
dering�½
Se krav og vejledning her
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregnin­
ger af totaløkonomi (LCC) for mindst tre væsentlige valg, hvor
to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg.
Totaløkonomisk væsentlige valg kan fx være det bærende sy-
stem i bygningen, vinduer eller facadebeklædning�½
Kravet indføres for at muliggøre en optimering af bygningens to-
taløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed�½ Det
forudsætter, at der skabes balance mellem omkostninger og
opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på
den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne�½
Totaløkonomisk analyse hviler på et princip, hvor alle relevante
omkostninger inkluderes�½ Dette sikrer, at kvaliteten og de lang-
sigtede konsekvenser af valg af løsninger indgår i analysen�½
Anvendelsen af totaløkonomiske analyser kan sikre, at både
drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt konsekvensen
af materialers og byggetekniske løsningers levetider belyses�½
Totaløkonomiske beregninger skaber grundlag for at vælge de
over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger�½ Beregningerne
kan desuden danne grundlag for en bedre prioritering mellem
anlæg og drift�½
Ved væsentlige valg forstås valg i projekterings- eller udførel-
sesfasen, der har betydning for totaløkonomien�½ Det kan fx være
valg af bærende konstruktion eller valg af bygningsdele�½ Det er
vigtigt, at beregningerne foretages til understøttelse af både
projektering og udførelse, fx ved projektoptimering i forbindel-
se med sparerunder ved licitation�½ Totaløkonomien omfatter fx
byggeomkostninger, drift, udgifter til forsyning, rengøring, ved-
ligeholdelse og renovering eller udskiftning�½
21
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0022.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
De gennemførte beregninger eller overslag på tre betydende
valg kan gennemføres på forskellige tidspunkter i projektfor-
løbet , fx idefase, forslagsfase og hovedprojekteringsfase, og
med forskellige mål for øje�½
Se krav og vejledning her
Drifts­ og vedligeholdelsesplan
for opretholdelse af indeklimaet
Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en drifts­ og
vedligeholdelsesplan for indeklimaet.
En drifts- og vedligeholdelsesplan omfatter beskrivelse af:
•
•
•
•
•
•
•
Opvarmning af rummene om vinteren
Ventilation og udluftning om vinteren
Ventilation og udluftning om sommeren
Brug af solafskærmning på alle årstider
Køling af rummene på alle årstider
Brug af belysningen
Brug af emhætte (kun boliger)
Kravet indføres for at sikre, at det planlagte indeklima fasthol-
des i hele bygningens levetid�½ Dette bør over tid give et bedre
indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne�½
I mange bygninger bliver indeklimaet dårligere med tiden�½ Det
skyldes som regel manglende kontrol og vedligeholdelse af de
tekniske anlæg, fx ventilation og varmesystemer�½
En samlet drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet vil bi-
drage til et større fokus på driften og vedligeholdelsen af hele
bygningen samt skabe grundlag for, at der løbende bliver fulgt
op på indeklimaet�½
Fokus på bygningens drift og vedligehold vil ud over oprethol-
delse af indeklimaet i bygningen ligeledes i mange tilfælde
bevirke, at energiforbruget mindskes eller fastholdes på det
niveau, som bygningen er opført til�½
Se krav og vejledning her
22
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0023.png
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Dokumentation af
problematiske stoffer
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet
samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der
er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie­ og arbejdsmiljølov­
givningen med flere. Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt
og indeholder en entydig reference til, hvor i bygningen mate­
rialerne er anvendt.
Kravet indføres for at opnå et bedre vidensgrundlag, når byg-
ningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt levetid�½
Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indehol-
der problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug
eller genanvendelse af materialerne�½ På sigt kan det derfor
bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet�½
Større fokus på sikkerhedsdatabladene vil yderligere skabe en
øget bevidsthed om materialevalget i forbindelse med projekte-
ring og udførelse af bygningen�½ Der dannes et bedre grundlag
for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer til
gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt
brugerne�½
Sikkerhedsdatabladene for byggematerialerne skal i forvejen
være tilgængelige på byggepladsen, når byggeriet opføres�½
Efter ibrugtagning er der dog ofte kun begrænset tilgængelig
viden om, hvilke produkter og materialer der indgår i byggeriet
samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer�½
Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACH-
forordningens* krav om sikkerhedsdatablade, skal dette frem-
gå af sikkerhedsdatabladet�½ Et sikkerhedsdatablad er et doku-
ment, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige
forhold for det specifikke produkt, herunder bl�½a�½ oplysning om
indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger�½
Se krav og vejledning her
* REACH-forordningen er EU’s grundlæggende kemikalielovgivning, der skal
bidrage til at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod
de risici, som kemikalier kan udgøre�½
23
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0024.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
24
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0025.png
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Afgasninger til indeklimaet
Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i
indeluften højst være 100 μg/m
3
, og TVOC i indeluften må højst
være 1.500 μg/m
3
. Kravet skal dokumenteres ved måling.
Målingerne gennemføres i et antal rum, som afhænger af byg-
ningstype og -størrelse�½
Det er særligt formaldehyd og andre lignende flygtige orga-
niske forbindelser (VOC’er), herunder opløsningsmidler i byg-
gematerialer, som kan påvirke brugernes sundhed og deres
oplevelse af bygningen negativt�½
Kravet indføres for at dokumentere bygningens luftkvalitet i inde-
klimaet og for at sikre, at bygningen ved indflytning har en god
luftkvalitet til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og
trivsel blandt brugerne�½
De byggematerialer, som en bygning er opført med, vil særligt i
begyndelsen af bygningens levetid kunne medføre en forringet
luftkvalitet pga�½ afgasning�½
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne kon-
centrationen af formaldehyd eller andre VOC’er i det færdige
byggeri, fx i forbindelse med projekteringen�½ Mængden af pro-
blematiske stoffer i indeklimaet kan alene måles i det færdige
byggeri�½
Materialer, som i betydende omfang afgiver formaldehyd eller
andre VOC’er bør derfor undgås, hvis ikke materialet er absolut
nødvendigt for bygningsdelens funktion�½
Et større fokus på formaldehyd og andre flygtige organiske
forbindelser i forbindelse med projektering og indkøb af byg-
gevarer vil ofte medføre et bedre indeklima ved ibrugtagning�½
Se krav og vejledning her
25
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0026.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Detaljeret eftervisning af
dagslysniveauet
I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser eller børnevæ­
relser undtaget) skal dagslyskravet i bygningsreglementet do­
kumenteres ved brug af en timebaseret metode for simulering
af dagslysniveauet.
Kravet indføres for at sikre gode dagslysforhold og et bedre
beslutningsgrundlag for indretning og vinduesvalg�½ Gode dags-
lysforhold vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed
og trivsel blandt brugerne�½
Bygningsreglementet henviser til to metoder for dokumentati-
on af det generelle funktionskrav om dagslys�½ Den ene metode
baserer sig på glasarealet ift�½ gulvarealet med korrektion for
skyggende omgivelser mv�½, mens den anden metode er en ti-
mebaseret simulering af dagslysforholdene�½ Det er metoden
med timebaseret simulering, som skal anvendes i den frivillige
bæredygtighedsklasse�½
Se krav og vejledning her
Støj fra ventilationssystemer
i boliger
I boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq fra ventilationssy­
stemer højst være 25 dB.
Kravet indføres for at opnå et lavere støjniveau fra ventilations-
anlæg i boliger�½ Mange beboere er generet af støj i boligen, og
særligt om natten kan det være en gene, hvis støjen overstiger
25 dB�½ Et lavere støjniveau vil understøtte et bedre indeklima og
øget sundhed og trivsel blandt brugerne�½
Se krav og vejledning her
26
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0027.png
Introduktion til kravene i bæredygtighedsklassen
Rumakustik i boliger
For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med gulvareal
på mindst 20 m
2
højst være 0,6 s.
Kravet indføres for at sikre en bedre akustik og et generelt lavere
støjniveau i boligen, da mange beboere er generet af støj i de-
res bolig�½ En kort efterklangstid vil medføre en bedre akustik og
et lavere støjniveau og vil således bidrage til et bedre indeklima,
sundhed og trivsel blandt brugerne�½
Dårlig akustik kan opleves som et problem i nye boliger�½ De
opføres i højere grad med store åbne planløsninger og hårde
indvendige overflader, der tilsammen kan skabe lang efter-
klangstid og dårlig taleforståelse�½ Boligindretningen ændrer
sig også, og det er i dag mindre almindeligt at have stofmøb-
ler, gardiner og væg-til-væg-tæpper, som ellers kan dæmpe
efterklangstiden�½
Se krav og vejledning her
27
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0028.png
3210)('&%$#"!g ˜
©¨r§ ¦¥¤ £¢ ¡ e
Alle bygherrer inviteres til at deltage i testen af klassen i den toårige
testfase, og den samlede byggebranche opfordres til at tage den
frivillige bæredygtighedsklasse til sig, så der i fællesskab kan blive
opbygget et solidt grundlag for at fremme og modne udviklingen af
bæredygtigt byggeri i Danmark.
28
T
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0029.png
3
29
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0030.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Toårig testfase
Den frivillige bæredygtighedsklasse vil i en periode fra lancerin-
gen og frem til sommeren 2022 gennemgå en testfase�½ I denne
periode inviteres branchen til at teste bæredygtighedsklassen
på konkrete nybyggerier og ombygninger for at indsamle erfa-
ringer, der kan danne grundlag for at indføre krav om bæredyg-
tighed i bygningsreglementet�½
Formålet med den toårige testfase er løbende at indsamle er-
faringer og evaluere branchens anvendelse af klassen, så det
sikres, at der fremadrettet bliver mulighed for at stille krav om
bæredygtighed på en miljø- og klimamæssig, social og økono-
misk hensigtsmæssig måde�½
Bygherres rolle og deltagelse i testfasen
For nogle bygherrer kan det være en udfordring at vælge bære-
dygtigt byggeri til�½ Der er mange holdninger til, hvad det vil sige
at bygge bæredygtigt, og det kan være svært at balancere de
miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske hensyn�½
Formålet med den frivillige bæredygtighedsklasse er derfor
at skabe en lettilgængeligt og ressourceeffektivt grundlag for
arbejdet med bæredygtigt byggeri�½ For at kunne skabe et solidt
grundlag er der i høj grad brug for, at den frivillige bæredyg-
tighedsklasse testes�½ Gennem praktiske erfaringer med de
enkelte krav kan bygherrer opnå vigtige indsigter og dermed
bidrage til at sætte ambitionsniveauet for kommende krav til
bæredygtighed i bygningsreglementet�½
For at testfasen skal give et retvisende og solidt grundlag for
det videre arbejde med bæredygtigt byggeri er der behov for, at
bygherrer af forskellige typer af byggeri deltager�½ Den frivillige
bæredygtighedsklasse er derfor målrettet alle bygningstyper
og både nybyggeri, ombygninger og renoveringer�½
Alle bygherrer inviteres til at deltage i testen af klassen i den
toårige testfase og den samlede byggebranche opfordres til
at tage den frivillige bæredygtighedsklasse til sig, så der i fæl-
lesskab kan blive opbygget et solidt grundlag for at fremme og
modne udviklingen af bæredygtigt byggeri i Danmark�½
For at testfasen skal give et
retvisende og solidt grundlag
for det videre arbejde med bære-
dygtigt byggeri, er der behov for,
at bygherrer af forskellige typer
af byggeri deltager.
30
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0031.png
Test af den frivillige bæredygtighedsklasse
Det er muligt som bygherre at tilmelde sit byggeri på temasiden
’Bæredygtighedsklasse�½dk’ på hvilket som helst tidspunkt i løbet
af den toårige testfase�½
På temasiden vil der være yderligere information om, hvad det
vil sige at deltage i testen, hvordan dokumentationen for efterle-
velse af kravene indleveres, samt hvilken yderligere information
der kan indsendes for det enkelte byggeri�½
Casebank
De deltagende bygherrer får mulighed for at præsentere
deres byggeprojekt i en casebank på temasiden’Bæredyg-
tighedsklasse�½dk’�½ Formålet med casebanken er at opsamle
erfaringerne fra de deltagende byggeprojekter og dele viden
på tværs af byggebranchen�½
Alle tilmeldte byggeprojekter har mulighed for at blive oplistet
og få et udstillingsvindue på ’Bæredygtighedsklasse�½dk’�½ Her
kan den enkelte bygherre præsentere sit byggeprojekt som
case og i en række artikler beskrive projektets erfaringer med
kravene�½ Casebanken er et valgfrit tilbud�½
For bygherren er det løbende muligt at tilføje og ændre casen�½
Fx kan bygherren ved tilmelding indledningsvist vælge at be-
skrive byggeprojektet og motivationen for at deltage i testen af
bæredygtighedsklassen�½ Herefter kan casen opdateres løben-
de med nye informationer, efterhånden som erfaringer opnås
og klassens krav opfyldes�½
Læs mere om rammerne for cases på temasiden
Bæredygtighedsklasse�½dk
Læs mere på temasiden Bæredygtighedsklasse.dk
• Krav og vejledning
• Tilmeld byggeprojekt
• Casebank og tilmeldte byggeprojekter
• Indsend dokumentation
• Arrangementer og materialer
31
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0032.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Test og dokumentation af klassen
Hvis en bygherre vælger at deltage i testfasen, skal det doku-
menteres, at byggeriet enten helt eller delvist opfylder den fri-
villige bæredygtighedsklasse�½ Det betyder, at det er muligt at
deltage, selvom byggeriet ikke når helt i mål i testfasen med alle
krav i klassen�½ Det forudsættes som udgangspunkt, at samtlige
krav følges�½ Hvor en bygherre ikke har mulighed for at efterleve
enkelte krav, bør dokumentationen for byggeriet suppleres af en
forklaring herfor, der kan indgå i evalueringen af klassen�½
Når bygherren har indsendt dokumentation for opfyldelse af et
eller flere krav i den frivillige bæredygtighedsklasse, vil bygge-
projektets case på ’Bæredygtighedsklasse�½dk’ blive opdateret
med en oversigt, som viser, hvilke krav byggeriet opfylder�½ Den
bagvedliggende dokumentation for det konkrete byggeri vil ikke
blive gjort offentlig tilgængelig, men alene indgå i evalueringen
af den frivillige bæredygtighedsklasse�½
Et væsentligt supplement til dokumentationen er gennemførel-
sen af en spørgeskemaundersøgelse og interviews af udvalgte
personer, der arbejder med efterlevelsen af den frivillige bære-
dygtighedsklasse�½ Formålet er, at evalueringen kommer helt tæt
på de aktører, som konkret arbejder med opfyldelsen af krave-
ne�½ Det skal bidrage til at belyse, om indhold i krav, udførelse og
dokumentation bør tilpasses ved en senere eventuel indførelse
i bygningsreglementet�½
Læs mere om kravet til dokumentation, og hvordan den
skal indsendes på temasiden Bæredygtighedsklasse�½dk
Testpanel og evaluering
Evalueringen af den frivillige bæredygtighedsklasse foretages
på baggrund af den indberettede dokumentation for opfyldelse
af klassens krav, samt via spørgeskemaer og interviews�½
For at understøtte den løbende test og evaluering af den frivilli-
ge bæredygtighedsklasse vil der blive nedsat et testpanel med
repræsentanter på tværs af byggeriets værdikæde�½
Testpanelet har til formål at dele, drøfte og evaluere erfaringer
med anvendelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse og de
enkelte krav�½ Testpanelet kan endvidere komme med anbefa-
linger til den senere implementering af krav til bæredygtighed
i bygningsreglementet�½
Formålet med den toårige testfase
er løbende at indsamle erfaringer
og evaluere branchens anvendelse
af klassen, så det sikres, at der
fremadrettet bliver mulighed for
at stille krav om bæredygtighed.
32
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0033.png
Tilmelding, casebank
og dokumentation
Tilmeld dit projekt
Bæredygtighedsklasse�½dk
Casebank
Frivilligt
Dokumentation
Obligatorisk
Indsaml informationer
og foto/illustration
Indsaml
dokumentation
Indsend casen
Indsend
dokumentation
Casen bliver
publiceret
Kontrol af
dokumentation
Del din viden
og erfaringer
Vurdering af
efterlevelse af krav
Opdater
løbende
Spørgeskema
og evt�½ interview
Tak for din
deltagelse
33
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0034.png
rqpihgedcbao
`YXWVyUTSRQ PIm
HGFEDCsBA@987654f
34
Da den frivillige bæredygtighedsklasse er ny, og der ingen
direkte erfaring er med at anvende den, indeholder vejledningen
fem bygningseksempler, hvor den frivillige bæredygtigheds-
klasse er anvendt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0035.png
4
35
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0036.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
De fem bygningseksempler
Formålet med bygningseksemplerne er at give bygherre indsigt
i tiltag, der kan gennemføres, for at bygningen opfylder krave-
ne i den frivillige bæredygtighedsklasse og de omkostninger,
der er forbundet med beregninger, dokumentation og måling
af krav samt byggetekniske løsninger, der er nødvendige for at
efterleve kravene�½ Nogle af tiltagene går igen i de forskellige
bygningseksempler�½
Eksemplerne er realistiske, teoretiske bud på den frivillige bæ-
redygtighedsklasses forventede indflydelse på byggerierne,
når de nødvendige bæredygtighedstiltag er på plads i bran-
chen�½ De beregnede omkostninger er afrundet�½
Den samlede langsigtede værdi i form af bl�½a�½ bedre indeklima
og bedre totaløkonomi forventes i bygningens levetid at over-
stige omkostningerne til opfyldelse af klassen�½
Omkostningen ved at opføre et byggeri efter den frivillige bæ-
redygtighedsklasse i forhold til overholdelse af bygningsregle-
mentets krav vil variere fra sag til sag�½ Omkostningen vil blandt
andet særligt afhænge af projektorganisationens erfaring med
brug af klassen samt byggeriets kompleksitet og størrelse�½
Tabel 2.
Omtrentlige omkostninger ved de fem bygningseksempler
Bygningseksempler
Enfamiliehus
Etageboligbyggeri
Kontorbyggeri
Daginstitution
Renovering af et etageboligbyggeri
Omtrentlige omkostninger i kr.
*
60-100.000 kr.
200-300.000 kr.
100-150.000 kr.
100-150.000 kr.
450-550.000 kr.
Heraf ca�½ 5-10�½000 kr�½ til byggetekniske løsninger
Heraf ca�½ 100-150�½000 kr�½ til byggetekniske løsninger
Heraf ingen omkostninger til byggetekniske løsninger
Heraf ingen omkostninger til byggetekniske løsninger
Heraf ca�½ 350-400�½000 kr�½ til byggetekniske løsninger
• Omkostningerne er ekstraomkostninger til opfyldelse af kravene i den frivillige
bæredygtighedsklasse�½ Andre BR-krav forudsættes opfyldt�½
• Omkostningerne er opgjort som de direkte følger af kravene�½ De steder, hvor der
er valgt andre løsninger i kraft af en LCA eller en LCC, er de evt�½ merudgifter til
disse løsninger ikke medtaget�½
• Afledte økonomiske effekter af kravene, fx mindre materialeforbrug og
energibesparelser, er ikke medtaget i beregningerne af omkostninger�½
• Timeforbrug er baseret på personer med forudgående erfaring�½
• Priser er ekskl�½ moms�½
* beregning, dokumentation, måling og nødvendige byggetekniske løsninger
36
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0037.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
37
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0038.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
38
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0039.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Enfamiliehus
Enfamiliehuset er på 160 m² og
tegnet til den konkrete placering�½
CO2
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Forbruget af el, fjernvarme og vand aflæses fra målerne på
byggepladsen og noteres, og der indsamles kvitteringer for det
håndterede byggeaffald�½ Spild af byggematerialer på bygge-
pladsen registreres ved at dokumentere byggematerialernes
type og mængde�½ Opmærksomheden på materialespildet gør,
at nye leveringstidspunkter og -størrelser aftales med leveran-
dørerne�½ Det betyder, at der ikke leveres flere materialer, end der
umiddelbart kan indbygges, og følsomme materialer leveres, så
de kan komme under tag med det samme�½
Transport til og fra byggepladsen af byggevarer, jord samt
byggeaffald noteres mht�½ transportform, afstand, og hvad der
bliver transporteret�½ Transporten på byggepladsen noteres ved
at registrere brændstofforbruget i hele opførelsesfasen�½
Dokumentationen af energiforbrug, spild af byggematerialer og
transport afleveres og anvendes i den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for transport, byggeaffald, spild af bygge-
materialer, vand- og energiforbruget afleveres for efterlevelse
af kravet�½
Ved projektering af huset indtastes data for bygningsdelene i
LCA-beregningsværktøjet�½
Vurdering af LCA medfører skift af nogle overfladematerialer til
en mere robust løsning med en længere levetid�½
Dokumentationen for den indledende LCA afleveres sam-
tidig med ansøgning om byggetilladelse�½ Efter opførelsen
af huset kvalificeres de anvendte data for bygningsdelene i
LCA-beregningsværktøjet, så de stemmer overens med den
opførte bygning�½ Den registrerede ressourceanvendelse
på byggepladsen indtastes i forbindelse med den endelige
LCA-beregning�½
Dokumentationen for den endelige LCA afleveres samtidig med
færdigmelding af byggeriet�½
39
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0040.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
KR
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Dokumentation af
problematiske stoffer
I forbindelse med opførelsen af huset samles sikkerhedsdata-
bladene i en mappe for de materialer, der kræver et sikkerheds-
datablad, og det noteres, hvor i huset materialerne er anvendt�½
Sikkerhedsdatabladene skal i forvejen være på byggepladsen�½
Den øgede opmærksomhed på sikkerhedsdatabladene gør,
at bygherren i flere tilfælde fravælger indkøb af materialer med
indhold af problematiske stoffer�½
Ved afslutningen af byggeriet indsamles sikkerhedsdatabla-
dene elektronisk og afleveres sammen med anvendelseslisten
som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
I forbindelse med projektering af huset indlægges data for tre
udvalgte bygningsdele i LCC-beregningsværktøjet: tag, facade
og fast inventar i køkken og bad�½
Vurdering af LCC ændrer inventarvalget i badeværelset og
køkkenet til mere robuste løsninger, der har en længere levetid�½
Ved færdigmelding af bygningen afleveres LCC-beregningerne
digitalt som dokumentation�½
Drifts­ og vedligeholdelses­
plan for opretholdelse af
indeklimaet
Der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for indekli-
maet inden ibrugtagning af huset, der beskriver, hvordan de tek-
niske installationer skal driftes og vedligeholdes for at sikre op-
retholdelse af indeklimaet�½ Drifts- og vedligeholdelsesplanen
udarbejdes i samråd med entreprenøren og leverandørerne�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen omfatter gulvvarmen, ven-
tilationsanlægget og de højtsiddende udluftningsvinduer�½ For
at sikre et godt indeklima etableres der automatisk styring af
udluftningsvinduerne�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen kan i vid udstrækning base-
res på de brugsvejledninger, der er leveret sammen med de
anvendte installationer�½ For udluftningsvinduerne er der brug
for yderligere vejledning om samspillet mellem opvarmning,
ventilation og udluftning�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være forståelig og til-
gængelig for brugerne af huset og afleveres som dokumenta-
tion for efterlevelse af kravet�½
Afgasninger
til indeklimaet
Opmærksomheden på afgasningerne til indeklimaet gør, at
bygherren vælger en overfladebehandling af gulvet uden ind-
hold af formaldehyd�½
Ugen efter færdiggørelsen af huset måles formaldehyd og
TVOC i stuen og i et soveværelse�½ Målingerne udføres af eks-
ternt analyselaboratorie�½
Resultaterne afleveres som dokumentation for efterlevelse af
kravet�½
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Der gennemføres en beregning af dagslysforholdene i stuen i
forbindelse med projekteringen�½
Beregningen medfører, at den ene af de tre havedøre i stuen
ændres til et vindue med samme areal, men hvor glasarealet
bedre bidrager til dagslyset�½ Det giver en bedre fordeling af
dagslys og mere dagslys bagerst i stuen�½
Beregningen af dagslysforholdene i stuen afleveres som doku-
mentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er iden-
tisk med den dokumentation, der afleveres for overholdelse af
bygningsreglementets krav�½
40
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0041.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Støj fra ventilations­
systemer i boliger
Støjen i husets opholdsrum vil primært komme fra ventilati-
onsanlægget�½ For at få støjen ned under 25 dB forøges lyd-
dæmperne i indblæsningen og udsugningen med 0,5 m i
ventilationsanlægget�½
Beregning af støj fra installationerne afleveres som dokumen-
tation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentation er identisk med
den dokumentation, der afleveres for overholdelse af bygnings-
reglementets krav�½
Rumakustik
i boliger
I stuen monteres der lydgips i loftet i stedet for almindelige gips-
plader, hvilket forbedrer rumakustikken i stuen�½
Det samlede loftareal med lydgips er 35 m²�½
Beregninger, der efterviser efterklangstiden i stuen, afleveres
som dokumentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen
er identisk med den dokumentation, der afleveres for overhol-
delse af bygningsreglementets krav�½
Vurdering af omkostningsniveau for dokumentation
• Det vurderes, at håndteringen af den nødvendige
dokumentation kan foretages på omkring 60-100 timer
for personer med erfaring�½
• Derudover kommer udgiften til måling af afgasninger
til indeklimaet, der udgør i størrelsesordenen 10�½000 kr�½
ekskl�½ moms�½
• De byggetekniske løsninger udgør ca�½ 5-10�½000 kr�½
• De samlede omtrentlige omkostninger udgør derfor
ca�½ 60-100�½000 kr�½
41
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0042.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
42
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0043.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Etageboligbyggeri
Etageboligbyggeriet er på 1�½800 m² i fem
etager med to opgange og i alt 20 lejligheder�½
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
I forbindelse med projektering af etageboligbyggeriet indtastes
data for bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet�½
Vurdering af LCA medfører valg af en anden udvendig over-
flade på de lette facader og skift af nogle de indvendige over-
fladematerialer til en mere robust løsning, der har en længere
levetid�½
Dokumentationen for den indledende LCA afleveres samtidig
med ansøgning om byggetilladelse�½
Efter opførelsen af bygningen kvalificeres de anvendte data
for bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet, så de stemmer
overens med den opførte bygning�½ Den registrerede ressource-
anvendelse på byggepladsen indtastes i forbindelse med den
endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for den endelige LCA afleveres samtidig med
færdigmelding af byggeriet�½
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Forbruget af el, fjernvarme og vand aflæses fra målerne på
byggepladsen og noteres, og der indsamles kvitteringer for det
håndterede byggeaffald�½ Spild af byggematerialer på bygge-
pladsen registreres ved at dokumentere byggematerialernes
type og mængde�½ Opmærksomheden på materialespildet gør,
at nye leveringstidspunkter og -størrelser aftales med leveran-
dørerne�½ Det betyder, at der ikke leveres flere materialer, end der
umiddelbart kan indbygges, og følsomme materialer leveres,
så de kan komme under tag med det samme�½
Transport til og fra byggepladsen af byggevarer, jord samt
byggeaffald noteres mht�½ transportform, afstand, og hvad der
bliver transporteret�½ Transporten på byggepladsen noteres ved
at registrere brændstofforbruget i hele opførelsesfasen�½
Dokumentationen af energiforbrug, spild af byggematerialer og
transport afleveres og anvendes i den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for transport, byggeaffald, spild af bygge-
materialer, vand- og energiforbruget afleveres for efterlevelse
af kravet�½
43
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0044.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
KR
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Dokumentation af
problematiske stoffer
I forbindelse med opførelsen af bygningen samles sikkerheds-
databladene i en mappe for de materialer, der kræver et sikker-
hedsdatablad, og det noteres, hvor i bygningen materialerne
er anvendt�½ Sikkerhedsdatabladene skal i forvejen være på
byggepladsen�½
Den øgede opmærksomhed på sikkerhedsdatabladene gør,
at bygherren i flere tilfælde fravælger indkøb af materialer med
indhold af problematiske stoffer�½
Ved afslutningen af byggeriet indsamles sikkerhedsdatablade-
ne digitalt og afleveres sammen med anvendelseslisten som
dokumentation for efterlevelse af kravet�½
I forbindelse med projektering af bygningen indlægges data
for tre udvalgte bygningsdele i LCC-beregningsværktøjet: tag,
facade og ventilationsanlæg�½
Vurdering af LCC giver anledning til ændring af de udvendige
overflader på de lette facader�½ LCC giver desuden anledning
til, at der vælges en ventilationsløsning med ét centralaggregat
og ikke alternativerne med et aggregat pr�½ trappeopgang eller
et individuelt aggregat pr�½ lejlighed�½
Ved færdigmelding af bygningen afleveres LCC-beregningerne
digitalt som dokumentation�½
Drifts­ og vedligeholdelses­
plan for opretholdelse af
indeklimaet
Der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for indekli-
maet inden ibrugtagning af bygningen, der beskriver, hvordan
de tekniske installationer skal driftes og vedligeholdes for at
sikre opretholdelse af indeklimaet�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen er overvejende baseret på
de brugsvejledninger, der er leveret sammen med de anvendte
installationer�½
Da der er tale om etageboliger, omfatter drifts- og vedligehol-
delsesplanen en beskrivelse af den årlige kontrol af ventilati-
onssystemets drift, funktion og vedligehold, herunder kontrol
af luftstrømme og indregulering i anlægget�½ Da bygningen har
solafskærmning, indgår også den årlige kontrol af den i drifts-
og vedligeholdelsesplanen�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være forståelig og til-
gængelig for brugerne og driftspersonale af bygningen og
afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
Afgasninger
til indeklimaet
Opmærksomheden på afgasningerne til indeklimaet gør, at
bygherren vælger en overfladebehandling af gulvet uden ind-
hold af formaldehyd�½
Ugen efter færdiggørelsen af byggeriet måles formaldehyd
og TVOC i stuen og i soveværelset i de tre sidst færdiggjorte
lejligheder�½ Målingerne udføres af eksternt analyselaboratorie�½
Resultaterne afleveres som dokumentation for efterlevelse af
kravet�½
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Der gennemføres en beregning af dagslysforholdene i stuen
i lejligheden i den nederste etage, hvor dagslystilgangen er
mindst�½
Beregningen medfører, at det lodrette lyshul i stuen ændres til et
vindue med samme areal, men med et større glasareal�½
Beregningen af dagslysforholdene i stuen afleveres som doku-
mentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er iden-
tisk med den dokumentation, der afleveres for overholdelse af
bygningsreglementets krav�½
44
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0045.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Støj fra ventilations­
systemer i boliger
Installationsstøj i byggeriets opholdsrum vil primært komme fra
ventilationen�½
Lyddæmperne i indblæsningen og udsugningen ved aggre-
gatet i fællesventilationsanlægget forøges derfor med 1,0 m�½
Forøgelsen af lyddæmpningen er medtaget i LCC�½
Beregning af støj fra installationerne afleveres som dokumenta-
tion for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er identisk med
den dokumentation, der afleveres for overholdelse af bygnings-
reglementets krav�½
Rumakustik
i boliger
I stuerne monteres der træbeton i loftet�½ Forskellen i akustikken
kan umiddelbart registreres i de tomme rum�½
Det samlede loftareal med træbeton er 20 x 32 m² = 640 m²
Beregninger, der efterviser efterklangstiden i stuen, afleveres
som dokumentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen
er identisk med den dokumentation, der afleveres for overhol-
delse af bygningsreglementets krav�½
Vurdering af omkostningsniveau for dokumentation
• Det vurderes, at en gennemførelse af den nødvendige
dokumentation kan foretages på omkring 100-150 timer
for personer med erfaring�½
• Derudover kommer udgiften til måling af afgasninger
til indeklimaet, der udgør i størrelsesordenen 20�½000 kr�½
ekskl�½ moms�½
• De byggetekniske løsninger udgør
ca�½ 100-150�½000 kr�½
• De samlede omtrentlige omkostninger udgør derfor
ca�½ 200-300�½000 kr�½
45
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0046.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
46
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0047.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Kontorbyggeri
Kontorbyggeriet er på 2�½000 m²
i tre etager samt kælder�½
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
I forbindelse med projektering af byggeriet indtastes data for
bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet�½
Vurdering af LCA medfører, at bygningens modul ændres, og
at fundament- og kælderkonstruktion optimeres�½ Vurderingen
medfører endvidere, at der anvendes flere danske byggepro-
dukter for at opnå en kortere transportafstand�½
Vurdering af LCA medfører endvidere, at der vælges armerings-
stål produceret af genbrugsskrot�½ For den valgte armering var
der miljøvaredeklarationer (EPD) tilgængelige, som blev an-
vendt i LCA�½
Dokumentationen for den indledende LCA afleveres samtidig
med ansøgning om byggetilladelse�½
Efter opførelsen af kontorbyggeriet kvalificeres de anvendte
data for bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet, så de
stemmer overens med den opførte bygning�½ Den registrerede
ressourceanvendelse på byggepladsen indtastes i forbindelse
med den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for den endelige LCA afleveres samtidig med
færdigmelding af byggeriet�½
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Forbruget af el, fjernvarme og vand aflæses fra målerne på
byggepladsen og noteres, og der indsamles kvitteringer for det
håndterede byggeaffald�½ Spild af byggematerialer på bygge-
pladsen registreres ved at dokumentere byggematerialernes
type og mængde�½ Opmærksomheden på materialespildet gør,
at nye leveringstidspunkter og -størrelser aftales med leveran-
dørerne�½ Det betyder, at der ikke leveres flere materialer, end der
umiddelbart kan indbygges, og følsomme materialer leveres, så
de kan komme under tag med det samme�½
Transport til og fra byggepladsen af byggevarer, jord samt
byggeaffald noteres mht�½ transportform, afstand, og hvad der
bliver transporteret�½ Transporten på byggepladsen noteres ved
at registrere brændstofforbruget i hele opførelsesfasen�½
Dokumentationen af energiforbrug, spild af byggematerialer og
transport afleveres og anvendes i den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for transport, byggeaffald, spild af bygge-
materialer, vand- og energiforbruget afleveres for efterlevelse
af kravet�½
47
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0048.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
KR
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Dokumentation af
problematiske stoffer
I forbindelse med opførelsen af bygningen samles sikkerheds-
databladene i en mappe for de materialer, der kræver et sikker-
hedsdatablad, og det noteres, hvor i bygningen materialerne
er anvendt�½ Sikkerhedsdatabladene skal i forvejen være på
byggepladsen�½
Den øgede opmærksomhed på sikkerhedsdatabladene gør,
at bygherren i flere tilfælde fravælger indkøb af materialer med
indhold af problematiske stoffer og bl�½a�½ vælger andre klæbere
og fugematerialer�½
Ved afslutningen af byggeriet indsamles sikkerhedsdatablade-
ne digitalt og afleveres sammen med anvendelseslisten som
dokumentation for efterlevelse af kravet�½
I forbindelse med projektering af bygningen indlægges data for
tre udvalgte bygningsdele i LCC-beregningsværktøjet: funda-
ment, bærende hovedkonstruktion og skillevægge�½
LCC viser, at ændringen af bygningens modul og optimerin-
gen af fundament- og kælderkonstruktionen er udgiftsneu-
tral�½ LCC giver desuden anledning til, at der vælges en anden
skillevægsløsning�½
Ved færdigmelding af bygningen afleveres LCC-beregningerne
digitalt som dokumentation�½
Drifts­ og vedligeholdelses­
plan for opretholdelse af
indeklimaet
Der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for inde-
klimaet inden ibrugtagning af huset, der beskriver, hvordan de
tekniske installationer skal driftes og vedligeholdes for at sikre
opretholdelse af indeklimaet�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen er i overvejende grad ba-
seret på de brugsvejledninger, der er leveret sammen med de
anvendte installationer�½
Da der er tale om et kontorbyggeri, omfatter drifts- og vedlige-
holdelsesplanen en beskrivelse af den årlige kontrol af venti-
lationssystemets drift, funktion og vedligehold, herunder kon-
trol af luftstrømme og indregulering i anlægget�½ Da bygningen
har solafskærmning, indgår også den årlige kontrol af denne i
drifts- og vedligeholdelsesplanen�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være forståelig og til-
gængelig for brugerne og driftspersonale af bygningen og
afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
Afgasninger
til indeklimaet
Opmærksomheden på afgasningerne til indeklimaet gør, at
bygherren vælger andre overfladebehandlinger og overfla-
dematerialer flere steder i byggeriet�½
Ugen efter færdiggørelsen af byggeriet måles formaldehyd og
TVOC i de to mindste møderum og samt i det mindste kontor�½
Målingerne udføres af eksternt analyselaboratorie�½
Resultaterne afleveres som dokumentation for efterlevelse af
kravet�½
48
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0049.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Der gennemføres en beregning af dagslysforholdene i det store
tværgående kontor på nederste etage�½
Beregningen medfører, at der etableres brystninger, som også
kan anvendes til fremføring af installationer, og vinduernes over-
kant rykkes 10 cm op�½ Indeklimaberegningen viser, at solbelast-
ningen om sommeren er reducereret mærkbart og dagslysfor-
holdene er forbedret�½
Beregningen af dagslysforholdene i det store tværgående
kontor afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
Dokumentationen er identisk med den dokumentation, der afle-
veres for overholdelse af bygningsreglementets krav�½
Vurdering af omkostningsniveau for dokumentation
• Det vurderes, at en gennemførelse af den nødvendige
dokumentation kan foretages på omkring 100-150 timer
for personer med erfaring�½
• Derudover kommer udgiften til måling af afgasninger
til indeklimaet, der udgør i størrelsesordenen 20�½000 kr�½
ekskl�½ moms�½
• Der er ingen umiddelbare omkostninger til ekstra
byggetekniske løsninger�½
• De samlede omtrentlige omkostninger udgør derfor
ca�½ 100-150�½000 kr�½
49
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0050.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
50
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0051.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Daginstitution
Daginstitutionen er på 800 m² i én etage�½
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
I forbindelse med projektering af institutionen indtastes data for
bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet�½
Vurdering af LCA medfører valg af en anden udvendig overfla-
de på de lette facader og skift af nogle indvendige overflade-
materialer til en mere robust løsning, der har en længere levetid�½
Dokumentationen for den indledende LCA afleveres samtidig
med ansøgning om byggetilladelse�½
Efter opførelsen af institutionen kvalificeres de anvendte data
for bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet, så de stemmer
overens med den opførte bygning�½ Den registrerede ressource-
anvendelse på byggepladsen indtastes i forbindelse med den
endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for den endelige LCA afleveres samtidig med
færdigmelding af byggeriet�½
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Forbruget af el, fjernvarme og vand aflæses fra målerne på
byggepladsen og noteres, og der indsamles kvitteringer for det
håndterede byggeaffald�½ Spild af byggematerialer på bygge-
pladsen registreres ved at dokumentere byggematerialernes
type og mængde�½ Opmærksomheden på materialespildet gør,
at nye leveringstidspunkter og -størrelser aftales med leveran-
dørerne�½ Det betyder, at der ikke leveres flere materialer, end der
umiddelbart kan indbygges, og følsomme materialer leveres, så
de kan komme under tag med det samme�½
Transport til og fra byggepladsen af byggevarer, jord samt
byggeaffald noteres mht�½ transportform, afstand, og hvad der
bliver transporteret�½ Transporten på byggepladsen noteres ved
at registrere brændstofforbruget i hele opførelsesfasen�½
Dokumentationen af energiforbrug, spild af byggematerialer og
transport afleveres og anvendes i den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for transport, byggeaffald, spild af bygge-
materialer, vand- og energiforbruget afleveres for efterlevelse
af kravet�½
51
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0052.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
KR
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Dokumentation af
problematiske stoffer
I forbindelse med opførelsen af bygningen samles sikkerheds-
databladene i en mappe for de materialer, der kræver et sikker-
hedsdatablad, og det noteres, hvor i bygningen materialerne
er anvendt�½ Sikkerhedsdatabladene skal i forvejen være på
byggepladsen�½
Den øgede opmærksomhed på sikkerhedsdatabladene gør,
at bygherren i flere tilfælde fravælger indkøb af materialer med
indhold af problematiske stoffer og bl�½a�½ vælger andre klæbere
og fugematerialer�½
Ved afslutningen af byggeriet indsamles sikkerhedsdatablade-
ne digitalt og afleveres sammen med anvendelseslisten som
dokumentation for efterlevelse af kravet�½
I forbindelse med projektering af bygningen indlægges data for
tre udvalgte bygningsdele i LCC-beregningsværktøjet: gulve,
facade og skillevægge�½
Vurdering af LCC giver anledning til ændringer�½
To mulige alternativer til gulvene bliver undersøgt, og den to-
taløkonomisk billigste variant vælges, som dog har en højere
anlægssum�½ LCC giver endvidere anledning til ændring af val-
get af skillevægsløsning�½ Den udvendige overflade på de lette
facader ændres ligeledes�½
Ved færdigmelding af bygningen afleveres LCC-beregningerne
digitalt som dokumentation�½
Drifts­ og vedligeholdelses­
plan for opretholdelse af
indeklimaet
Der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for inde-
klimaet inden ibrugtagning af huset, der beskriver, hvordan de
tekniske installationer skal driftes og vedligeholdes for at sikre
opretholdelse af indeklimaet�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen er overvejende baseret på
de brugsvejledninger, der er leveret sammen med de anvendte
installationer�½
Da der er tale om en institution, omfatter drifts- og vedligehol-
delsesplan en beskrivelse af den årlige kontrol af ventilations-
systemets drift, funktion og vedligehold, herunder kontrol af
luftstrømme og indregulering i anlægget�½ Da bygningen har
solafskærmning, indgår også den årlige kontrol af denne i
drifts- og vedligeholdelsesplanen�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være forståelig og til-
gængelig for brugerne og driftspersonale af bygningen og
afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
Afgasninger
til indeklimaet
Opmærksomheden på afgasningerne til indeklimaet gør, at
bygherren vælger andre overfladebehandlinger og overfla-
dematerialer flere steder i byggeriet�½
Ugen efter færdiggørelsen af byggeriet måles formaldehyd og
TVOC i to puslerum og en stue�½ Målingerne udføres af eksternt
analyselaboratorie�½
Resultaterne afleveres som dokumentation for efterlevelse af
kravet�½
52
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0053.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Der gennemføres en beregning af dagslysforholdene i institu-
tionens stuer ved at regne på den midterste stue, da stuerne
er ens�½
Beregningen medfører, at vinduernes udformning og placering i
facaden justeres, så bygningsreglementets krav til dagslys op-
fyldes, mens mindre børn stadig har mulighed for at se ud, og
der ikke kommer for stor solbelastning om sommeren�½
Beregningen af dagslysforholdene i stuerne afleveres som
dokumentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er
identisk med den dokumentation, der afleveres for overholdelse
af bygningsreglementets krav�½
Vurdering af omkostningsniveau for dokumentation
• Det vurderes, at en gennemførelse af den nødvendige
dokumentation kan foretages på omkring 100-150 timer
for personer med erfaring�½
• Derudover kommer udgiften til måling af afgasninger
til indeklimaet, der udgør i størrelsesordenen 20�½000 kr�½
ekskl�½ moms�½
• Der er ingen umiddelbare omkostninger til ekstra
byggetekniske løsninger�½
• De samlede omtrentlige omkostninger udgør derfor
ca�½ 100-150�½000 kr�½
53
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0054.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
54
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0055.png
Bygningseksempler med tilknyttede omkostninger
Renovering af
etageboligbyggeri
Etageboligbyggeriet er fra 1967, er på 5�½120 m² i otte etager med fire
opgange og i alt 64 lejligheder�½ Renoveringen omfatter tag-, facade-,
vinduesudskiftning, nyt køkken og bad med gulvvarme samt etable-
ring af mekanisk ventilation�½ Bygningen fraflyttes under renoveringen�½
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
I forbindelse med projektering af renoveringen indtastes
data for de renoverede og ikke renoverede bygningsdele i
LCA-beregningsværktøjet�½
Vurdering af LCA medfører valg af en anden type skillevægge
omkring badeværelset�½
Dokumentationen for den indledende LCA afleveres samtidig
med ansøgning om byggetilladelse�½
Efter renoveringen er gennemført, kvalificeres de anvendte data
for bygningsdelene i LCA-beregningsværktøjet, så de stemmer
overens med den renoverede bygning�½ Den registrerede res-
sourceanvendelse på byggepladsen indtastes i forbindelse
med den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for den endelige LCA afleveres samtidig med
færdigmelding af byggeriet�½
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Forbruget af el, fjernvarme og vand aflæses fra målerne på
byggepladsen og noteres, og der indsamles kvitteringer for det
håndterede byggeaffald�½ Spild af byggematerialer på bygge-
pladsen registreres ved at dokumentere byggematerialernes
type og mængde�½ Opmærksomheden på materialespildet gør,
at nye leveringstidspunkter og -størrelser aftales med leveran-
dørerne�½ Det betyder, at der ikke leveres flere materialer, end der
umiddelbart kan indbygges, og følsomme materialer leveres, så
de kan komme under tag med det samme�½
Transport til og fra byggepladsen af byggevarer, jord samt
byggeaffald noteres mht�½ transportform, afstand, og hvad der
bliver transporteret�½ Transporten på byggepladsen noteres ved
at registrere brændstofforbruget i hele opførelsesfasen�½
Dokumentationen af energiforbrug, spild af byggematerialer og
transport afleveres og anvendes i den endelige LCA-beregning�½
Dokumentationen for transport, byggeaffald, spild af bygge-
materialer, vand- og energiforbruget afleveres for efterlevelse
af kravet�½
55
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0056.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
KR
Totaløkonomisk analyse
– omkostninger til opførelse,
drift og vedligehold
Dokumentation af
problematiske stoffer
I forbindelse med renoveringen af etageboligbyggeriet sam-
les sikkerhedsdatabladene i en mappe for de materialer, der
kræver et sikkerhedsdatablad, og det noteres, hvor i bygningen
materialerne er anvendt�½ Sikkerhedsdatabladene skal i forve-
jen være på byggepladsen�½
Den øgede opmærksomhed på sikkerhedsdatabladene gør,
at bygherren i flere tilfælde fravælger indkøb af materialer med
indhold af problematiske stoffer�½
Ved afslutningen af byggeriet indsamles sikkerhedsdatablade-
ne digitalt og afleveres sammen med anvendelseslisten som
dokumentation for efterlevelse af kravet�½
I forbindelse med projektering af renoveringen indlæg-
ges data for tre af de renoverede bygningsdele i LCC-
beregningsværktøjet: tag, facade og skillevægge mod
badeværelser�½
Vurderingen af LCC for badeværelsesskillevæggene under-
støtter ændring af valget af skillevægstype�½
Ved færdigmelding af bygningen afleveres LCC-beregningerne
digitalt som dokumentation�½
Drifts­ og vedligeholdelses­
plan for opretholdelse af
indeklimaet
Der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for inde-
klimaet inden ibrugtagning af byggeriet efter endt renovering,
der beskriver, hvordan de tekniske installationer skal driftes og
vedligeholdes for at sikre opretholdelse af indeklimaet�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen er i vid udstrækning baseret
på de brugsvejledninger, der er leveret sammen med de an-
vendte installationer�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være forståelig og til-
gængelig for brugerne og driftspersonale af bygningen og
afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
Afgasninger
til indeklimaet
Opmærksomheden på afgasningerne til indeklimaet gør, at
bygherren vælger andre overfladebehandlinger og overfla-
dematerialer flere steder�½ Ugen efter færdiggørelsen af byg-
geriet måles formaldehyd og TVOC i stuen og i kammeret i de
tre sidst færdiggjorte lejligheder�½ Målingerne udføres af eksternt
analyselaboratorie�½
Resultaterne afleveres som dokumentation for efterlevelse af
kravet�½
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Der gennemføres beregning af dagslysforholdene i stuen i
lejligheden i den nederste etage, hvor dagslystilgangen er
mindst�½ Beregningen medfører, at vinduernes udformning og
placering i den nye facade justeres, så bygningsreglementets
krav til dagslys opfyldes�½
Beregningen af dagslysforholdene i stuen afleveres som doku-
mentation for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er iden-
tisk med den dokumentation, der afleveres for overholdelse af
bygningsreglementets krav�½
56
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0057.png
Støj fra ventilations­
systemer i boliger
Støjen i etageboligbyggeriets opholdsrum vil primært komme
fra ventilationen�½
Lyddæmperne i indblæsningen og udsugningen i fællesventi-
lationsanlægget forøges derfor med 1,0 m�½
Beregning for støj fra installationer afleveres som dokumentati-
on for efterlevelse af kravet�½ Dokumentationen er identisk med
den dokumentation, der afleveres for overholdelse af bygnings-
reglementets krav�½
Vurdering af omkostningsniveau for dokumentation
• Det vurderes, at en gennemførelse af den nødvendige
dokumentation kan foretages på omkring 90-130 timer
for personer med erfaring�½
• Derudover kommer udgiften til måling af afgasninger til
indeklimaet, der formodentlig udgør i størrelsesordenen
20�½000 kr�½ ekskl�½ moms�½
• De byggetekniske løsninger udgør ca�½ 350-400�½000 kr�½
• De samlede omtrentlige omkostninger udgør derfor
ca�½ 450-550�½000
Rumakustik
i boliger
Lejlighederne har haft dårlig rumakustik�½ I stuerne monteres
der træbeton i loftet�½ Forskellen i akustikken kan umiddelbart
registreres i de tomme rum�½
Det samlede loftareal med træbeton er 64 x 28 m² = 1�½792 m²
Beregninger, der efterviser efterklangstiden i stuen, afleveres
som dokumentation for efterlevelse af kravet�½
57
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0058.png
Krav og vejledning
I det følgende kapitel præsenteres de ni krav
i den frivillige bæredygtighedsklasse samt
den tilhørende vejledning til dokumentation
af de enkelte krav.
58
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0059.png
5
59
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0060.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Livscyklusvurdering
– bygningens samlede
klimapåvirkning
Krav
Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmel-
ding af en bygning skal der foreligge en hhv�½ indleden-
de og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer
bygningens samlede klimapåvirkning�½
Beregningerne skal udføres for en betragtningsperiode på
50 år�½ Bygningens reelle forventede levetid kan imidlertid være
forskellig fra betragtningsperioden�½
Systemafgrænsning for nybyggeri
Klimapåvirkninger beregnes i henhold til EN 15978, 15804 og
tilhørende standarder samt beregningsreglerne for produkt-
kategorierne (PCR), medmindre andet er nærmere defineret i
denne vejledning�½ Bygningers modulopdelte livscyklus (Tabel
3) afspejler processer fra udvinding af råstoffer eller genan-
vendelse af sekundære materialer og slutter med bygningens
nedrivning og bortskaffelse af materialer�½ Summen af alle mo-
dulers klimapåvirkning over betragtningsperioden udgør det
samlede resultat�½ Klimapåvirkninger fra en forudgående ned-
rivning indgår ikke i den nye bygnings livscyklus�½
Vejledning
Livscyklusvurderingen (LCA) skal gennemføres med den ne-
denstående metode til beregning af bygningens klimapåvirk-
ning�½ I beregningen skal alle livscyklusfaser og bygningsele-
menter, som er nævnt i vejledningen, indgå�½ Vejledningen kan
anvendes til nybyggeri eller til ombygninger/renoveringer�½
Kravet er overholdt, når dokumentationen for den indledende
LCA på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og den
endelige LCA ved færdigmelding af byggeriet er afleveret�½
Afgrænsning
Genstand for vurderingen er bygningen inklusive installationer,
fundering og fast inventar, derudover sekundære bygninger i til-
knytning til bygningen og terrænarbejder på bygningens grund
i henhold til Bilag 2: Bygningsmodellen , Tabel 12 og 13�½ I dette
krav omtales genstanden forenklende som bygning og sum-
men af de fysiske dele, der indgår i LCA, som bygningsmodel�½
60
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0061.png
Krav og vejledning
Tabel 3.
Livscyklusfaser i henhold til EN 15978. Moduler, der indgår i vurderingen, er markeret med farve.
Faser
Produkt
Moduler
A1
A2
A3
Råmaterialer
Transport
Fremstilling
Byggeproces
A4
A5
Transport
Opførelse / montering
Brug
B1
B2
B3
B4
B5
B6
B7
Brug
Vedligeholdelse
Reparation
Udskiftning
Renovering
Energiforbrug til drift
Vandforbrug til drift
Endt levetid
C1
C2
C3
C4
Nedtagning / nedrivning
Transport
Affaldsbehandling
Bortskaffelse
Udenfor projekt
D
Potentiale for genbrug, genanvendelse
og nyttiggørelse
61
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer
Der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkning
for ændringer i eksisterende bygninger, her kaldt ’ombyg-
ninger’�½ Bygningens betragtningsperiode skal svare til den for
nybyggeri�½
Alle nye byggevarer, som tilføres bygningen under ombyg-
ningen, beregnes på samme vis som ved nybyggeri, herunder
med hensyn til levetid�½
Eksisterende dele, som forbliver uændrede under ombyg-
ningen, skal vurderes med hensyn til affaldsprocesser og i for-
hold til eventuelle udskiftninger�½ Den første udskiftning sker, efter
restlevetiden er udløbet�½ Restlevetider skal estimeres specifikt
for det konkrete projekt�½ Fremtidige udskiftninger beregnes som
for nybyggeri�½
Eksisterende dele, som fjernes under ombygningen, indgår som
affaldsprocesser (C3-4) og potentialer udenfor projektet (D)�½
Bilag 2: Bygningsmodellen definerer omfanget og afgrænsning
af de omfattede bygningsdele�½ Bygningsmodellen skal doku-
menteres i den angivne struktur eller lignende klassifikation�½
Miljødata
Materialernes klimapåvirkning skal beregnes ved brug af mil-
jødata, som overholder følgende krav til kvalitet og repræsen-
tativitet�½ Miljødata skal som minimum være gyldige, udført efter
EN 15804 og verificeret af tredjepart�½ Derudover skal miljødata
repræsentere de pågældende byggevarer i den færdige byg-
ning bedst muligt�½ Vurdering af repræsentativitet foretages in-
denfor teknologi, geografi og tid og skal baseres på de i Tabel
4 angivne kriterier�½ Der skal redegøres for valg af miljødata, hvis
valget er truffet blandt flere lignende datasæt�½
Til byggevarer, hvor der ikke eksisterer repræsentative specifik-
ke miljødata, skal der benyttes generiske data fra Ökobaudat*�½
For disse datasæt gælder ligeledes, at der skal anvendes de
tilgængelige data, som er mest repræsentative i henhold til
Tabel 4�½
Dokumentation af vejledning ved ansøgning om byggetilladel-
se kan i stedet for baseres på generisk miljødata, og vurderin-
gen af repræsentativitet udelades�½
Beregningsmetode
Referenceenhed
Resultater for LCA angives som klimapåvirkning efter EN 15978�½
Klimapåvirkningen er en indikator for det globale opvarmnings-
potentiale af drivhusgasser ved ophobning i atmosfæren�½
Enheden for klimapåvirkningen er kg CO
2
eq og opgøres per
arealenhed og år�½ Påvirkninger fra driftsenergi (B6, evt�½ D) skal
referere til det opvarmede areal, mens materialernes påvirknin-
ger (A, B4, C, evt�½ D) skal referere til etagearealet�½ Etagearealet
og det opvarmede areal beregnes efter BR18, henholdsvis SBi-
anvisning 213�½
Den samlede referenceenhed for klimapåvirkning for betragt-
ningsperiode på 50 år er:
kg CO
2
eq pr�½ m
2
pr�½ år
Udover klimapåvirkningen skal resultatet desuden angives i de
øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer, som
er anført i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11�½
Bygningsmodel til beregning af materialemængder
Materialemængder skal beregnes som faktiske mængder i
den færdige bygning�½ Mængdeberegninger kan forenkles ved
samlinger, hvis materialemængder herved ikke forringes�½ Fx kan
hjørnesamlinger af vægge beregnes ud fra de ydre dimensio-
ner af væggene for at undgå mængdeberegning af hvert lag�½
Kun materialer, som indgår i den endelige bygning, er omfattet�½
Midlertidige foranstaltninger, herunder værn, trapper, stillads
eller lignende, er ikke omfattet�½
Dokumentation
Livscyklusvurderingen skal afrapporteres efter de krav, som er
stillet i Bilag 3: Dokumentationskrav�½ Beregning og dokumenta-
tion skal udføres i LCAbyg eller tilsvarende beregningsmetode
og beregningsforudsætninger�½ Ved brug af LCAbyg afleveres
LCA bygrapporten (pdf) og LCAbyg projektfilen�½ Alternativt af-
leveres Resultat rapport (tekst og fil), jf�½ Bilag 4�½
Den primære genstand for vurderingen kan bestå af flere byg-
ninger�½ I så tilfælde skal resultater og dokumentation både an-
gives for de enkelte bygninger og for den samlede genstand�½
* Ökobaudat er en fri tilgængelig tysk national database med gennemsnitlige
miljødata for forskellige byggevarer (www�½oekobaudat�½de)�½
62
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0063.png
Krav og vejledning
Tabel 4.
Vurdering af repræsentativitet af miljødata
Emne
Teknologi
Geografi
Tid
Kriterier for tilfredsstillende repræsentativitet mellem miljødata og den
anvendte byggevare�½
Bedst mulig overensstemmelse med hensyn til funktionalitet og ydeevne
i miljødata og byggevare�½
Overensstemmelse med byggevarens produktionsland�½
Miljødata skal være gældende ved dato for ibrugtagningstilladelse�½
Ved manglende alternativer bruges data fra den gældende Ökobaudat
eller LCAbyg version�½
Kravet om LCA skal dokumenteres efterlevet to gange i løbet af
et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning om byggetilladel-
se og ved færdigmelding af byggeriet�½ Dokumentationen i for-
bindelse med ansøgning om byggetilladelse skal ikke omfatte
modulerne A4-5, som først kan afrapporteres efter afsluttet byg-
geproces�½ Ligeledes er vurdering af miljødatas repræsentativi-
tet udeladt, da der i stedet for kan anvendes generisk miljødata�½
Definition af livscyklussen
A1-3 - Produkt
Modulerne indeholder alle processer fra udvinding af råstof-
fer og brug af sekundære materialer, transport til fabrikken og
fremstilling af den færdige byggevare eller det præfabrikerede
system�½ Metode til vurdering af miljøpåvirkninger er beskrevet
i EN 15804�½
A4 Transport til byggeplads
Modulet omfatter transport til byggeplads, herunder af bygge-
varer og jord�½ Transport af personer og materiel samt transport
af byggeaffald fra forudgående nedrivning er ikke omfattet�½
Transport på og fra byggepladsen hører under modul A5�½
Beregning af påvirkninger for transport beregnes på basis af
transportformernes klimapåvirkning, jf�½ Bilag 1: Emissionsfaktorer,
Tabel 7 og 8�½ Ved ukendt transportform skal der vælges trans-
portformen ”standard lastbil”�½ Det gælder også for transport
af jord�½ Ved ukendt transportafstand skal der antages en af-
stand på 500 km for byggevarer henholdsvis 200 km for jord�½
Transportform og -afstand skal dog dokumenteres detaljeret
for de fem byggevarer med den største samlede vægt�½ Den de-
taljerede dokumentation skal indeholde alle transportformer og
-afstande i leveringskæden, som er relateret til de fem bygge-
varer�½ Transport af de øvrige byggevarer og jord dokumenteres
som afstand mellem produktionssted og byggeplads og ved
brug af den dominerende transportform�½
Modulet udelades i den indledende dokumentation for LCA på
tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse�½
63
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0064.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
A5 – Opførelse / montering
Modul A5 omfatter klimapåvirkninger fra energiforbrug, trans-
port og materialespild i forbindelse med byggeprocessen�½
Energiforbrug i byggeperioden skal måles og registreres lø-
bende�½ Modulet omfatter også andre beliggenheder end den
egentlige byggeplads, som er relateret til byggeprocessen�½
Det kan fx være pladser til lagring, oparbejdning eller præfa-
brikation�½
Elforbrug skal måles og dokumenteres i separate delforbrug i
henhold til Tabel 5�½
På mindre byggepladser i skala af enfamiliehusbyggeri kan
elforbruget måles og dokumenteres med én måler�½ Målingen
skal starte på dato for anmeldelse af byggearbejde til kommu-
nen eller senest efter installation af måleren�½ Den sidste dag
for målingen er datoen for ibrugtagningstilladelse�½ Datoen
kan ligge tidligere, hvis måleren bliver afmonteret før det-
te tidspunkt, eller hvis byggeriet er blevet afleveret tidligere�½
Miljøbelastningen for energiforbruget beregnes med faktorerne
i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11�½ Datapunkterne mellem de
angivne værdier beregnes med lineær interpolation�½
Transport i byggeperioden omfatter transport af jord og byg-
geaffald væk fra byggepladsen samt transport af jord, byg-
geaffald og byggematerialer på byggepladsen inklusive
beliggenheder til lagring, oparbejdning, præfabrikation og
lignende�½ Beregning skal ske efter samme metode som i mo-
dul A4�½ Transport på byggepladsen, som ikke beregnes efter
metoden i A4, skal medtages som energiforbrug�½ Ved ukendt
transportafstand væk fra byggepladsen skal der antages en
afstand på 200 km for byggeaffald og jord�½
Brændstofforbrug fx til maskiner og køretøjer på byggepladsen
skal registreres�½ Hvis registrering af brændstofforbrug ikke kan
ske på en hensigtsmæssig måde, kan det alternativt estimeres
ved beregning�½ Klimapåvirkningen beregnes ved hjælp af fak-
torerne i bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 9�½
Alle materialer i bygningsmodellen skal tillægges 10 procent
spild, medmindre der påvises en anden mængde spild ved
dokumentation�½ Spild omfatter produktion, transport og af-
faldsbehandling af byggevaren svarende til summen af A1-3,
A4 og C3-4�½ Spild er materiale, som har til formål at indgå i byg-
ningsmodellen, og som ikke kan sælges som det oprindelige
produkt igen�½
Tabel 5.
Opdeling af elforbrug til måling og dokumentation
Delmåler
1. Maskiner
Eksempler på forbrug
Elværktøj
2. Skurby
Kontorskure, mandskabsskure, beboelsescontainere,
værkstedsvogne, opvarmede materialecontainere
3. Belysning
Orienteringslyskæde, orienteringsspots, arbejdslys,
natbelysning
4. Transport på pladsen
Orienteringslyskæde, orienteringssports, arbejdslys,
natbelysning
5. Opvarmning (råhus)
Elvarmeblæsere, el tracing, varmetråde (i beton)
6. Udtørring (råhus)
Affugter
7. Særlige forbrug
Dykpumper, grundvandspumper
64
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0065.png
Krav og vejledning
Ved beregning af påvirkninger i A5 skal metoden beskrevet
i dette afsnit anvendes�½ Der skal ikke anvendes eksterne mil-
jødata�½
Modulet udelades i den indledende dokumentation for LCA på
tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse�½
B4 – Udskiftninger
En udskiftning omfatter affaldsbehandling af den eksisterende
byggevare og produktionen af den nye byggevare svarende
til summen af modulerne A1-3 og C3-4�½ Udskiftninger forekom-
mer for bygningsdele med kortere levetid end betragtningspe-
rioden, og som derfor forventes udskiftet én eller flere gange�½
Udskiftninger af byggevarer regnes i henhold til EN 15978 som
hele udskiftninger�½ Det vil sige, at for en byggevare med en le-
vetid på 30 år udskiftes hele byggevaren efter 30 år�½ Det sker
også, selvom byggevaren ved en betragtningsperiode på 50
år kommer til at have en restlevetid på 10 år�½ Levetider skal rekvi-
reres fra SBi 2013:30, Appendiks G – Faktiske middellevetider
for bygningsdele�½
B6 – Energi til bygningsdrift
Modul B6 omfatter klimapåvirkninger fra produktion af energi
til bygningsdrift�½ Energi til bygningsdrift beregnes som ener-
gibehov uden energifaktorer efter BR18 og SBi-anvisning 213�½
Produktion fra vedvarende energianlæg fraregnes behovet
for den respektive energikilde i henhold til bygningsreglemen-
tet�½ Her kan der forekomme negative værdier, fx hvis solceller
producerer mere strøm, end der er behov for el til bygningsdrift�½
Vedvarende energiproduktion ud over mængden, der er ind-
regnet i energirammen, og som eksporteres til forsyningsnettet,
skal tilordnes modul D�½
De enkelte energiformers klimapåvirkninger beregnes separat
med de i Bilag 1: Emissionsfaktorer, Tabel 11, angivne faktorer�½
Dataene indeholder energikildernes miljøbelastninger frem-
skrevet efter den forventede udvikling af energisektoren (COWI,
2020)�½ Klimapåvirkninger af bygningsinstallationers materialer
indgår i modulerne A1-5, B4, C3-4 og D�½
C3-4 – Endt levetid
Processer ved enden af bygningens betragtningsperiode
omfatter affaldsbehandling, forberedelse til genbrug og even-
tuel bortskaffelse�½ Ved brug af miljøvaredeklarationer med
C-moduler, som er baseret på danske affaldsscenarier, skal
disse C-moduler anvendes�½ Ved brug af miljøvaredeklarationer
med C-moduler, som ikke er baseret på danske affaldsscena-
rier, skal erstatningsmodulerne fra Bilag 1: Emissionsfaktorer,
Tabel 10 anvendes�½ Ved brug af generiske data fra Ökobaudat
med manglende C-moduler skal der ligeledes anvendes disse
moduler�½
D – Potentialer uden for projektet
Modulet afspejler de potentielle gevinster eller belastninger fra
genbrug og genanvendelse af byggevarer efter endt levetid�½
Disse klimapåvirkninger opstår derfor efter endt levetid for de
materialer, der udskiftes i løbet af betragtningsperioden, samt
ved nedrivning af bygningen�½ Resultatet angives separat fra de
øvrige resultater�½
Valg af scenarier for D-moduler følger proceduren i C3-4 – endt
levetid�½ Hvis der fortsat mangler D-moduler efter denne proce-
dure, sættes klimapåvirkningen for D-modulet til nul�½
Bygningsrelateret vedvarende energiproduktion ud over be-
hov til bygningsdrift i henhold til energirammeberegning, som
eksporteres til det kollektive forsyningsnet, skal rapporteres i
dette modul�½
65
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0066.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Ressourceanvendelse
på byggepladsen
Krav
Transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen
samt mængden af byggeaffald skal måles, registre-
res og dokumenteres�½
Dokumentationen skal indeholde afstanden samt transportform
og type transporterede gode�½ Transport af byggevarer til byg-
gepladsen skal knyttes til byggevarerne�½
Transporten af byggevarer og jord til byggepladsen skal benyt-
tes i LCA-beregningen for modul A4 Transport til byggeplads�½
Transport af personer og materiel samt transport af byggeaf-
fald fra forudgående nedrivning er ikke omfattet�½
Brændstofforbrug fx til maskiner og køretøjer på byggeplad-
sen skal registreres�½ Forbrug, hvor dette ikke kan ske på en
hensigtsmæssig måde, kan alternativt estimeres ved bereg-
ning�½ Transport i forbindelse med byggeprocessen, dvs�½ på
byggepladsen og væk fra byggepladsen skal bruges i LCA-
beregningen for modul A5 Opførelse / montering�½
Ved ukendt transportform skal der vælges transportformen
standard lastbil�½ Det gælder også for transport af byggeaf-
fald og jord�½ Ved ukendt transportafstand skal der antages
en afstand på 500 km for byggevarer henholdsvis 200 km for
byggeaffald og jord�½ Transportform og -afstand skal dog do-
kumenteres detaljeret for de fem byggevarer med den største
samlede vægt�½ Den detaljerede dokumentation skal indeholde
alle transportformer og -afstande i leveringskæden, som er re-
lateret til de fem byggevarer�½ Transport af de øvrige byggevarer,
jord og byggeaffald dokumenteres som afstand mellem pro-
duktionssted og byggeplads, henholdsvis mellem byggeplads
og modtager, og ved brug af den dominerende transportform�½
Vejledning
Vandforbruget på byggepladsen afrapporteres separat, mens
transport, energiforbruget og byggeaffald opgøres og benyttes
i LCA-beregningen�½
Vandforbruget
Vandforbruget i byggeperioden på byggepladsen skal måles
og registreres løbende�½
Dokumentationen skal indeholde mængde af vand samt for-
mål med vandforbruget�½ Vand, som genbruges, skal kun måles
en gang�½
Transport
Transport i henhold til byggeprocessen for byggevarer, jord og
byggeaffald skal dokumenteres i henhold til LCA-kravet, Bilag
1: Emissionsfaktorer, Tabel 8�½ Transport mellem byggeplads og
øvrige beliggenheder i forbindelse med byggeprocessen, her-
under til oplagring, præfabrikation eller oparbejdning, er også
medtaget�½
66
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0067.png
Krav og vejledning
Energiforbruget
Forbrug af energi skal måles og registreres løbende�½ Også
forbrug af energi på andre lokationer end den egentlige byg-
geplads, som er relateret til byggeprocessen samt transport
mellem disse skal registreres�½ Det kan fx være pladser til lag-
ring, oparbejdning eller præfabrikation�½
Elforbrug skal måles og dokumenteres i separate delforbrug i
henhold til Tabel 5�½
På mindre byggepladser i skala af enfamiliehusbyggeri kan el-
forbruget måles og dokumenteres med én måler�½ Målingen skal
starte på dato for anmeldelse af byggearbejde til kommunen
eller senest efter installation af måleren�½ Den sidste dag for må-
lingen er datoen for ibrugtagningstilladelse�½ Datoen kan ligge
tidligere, hvis måleren bliver afmonteret før dette tidspunkt, eller
hvis byggeriet er blevet afleveret tidligere�½
Byggeaffald
Byggeaffald i byggeperioden på byggepladsen skal mæng-
deopgøres og dokumenteres�½ Også byggeaffald i andre be-
liggenheder end den egentlige byggeplads, som er relateret
til byggeprocessen, skal registreres�½ Det kan fx være pladser
til lagring, oparbejdning eller præfabrikation�½ Byggeaffald fra
forudgående nedrivning er ikke omfattet�½
Dokumentation af byggeaffald skal indeholde type af bygge-
affald og en mængdeopgørelse�½
Byggevarer, som blev beskadiget under byggeprocessen,
fx ved transport eller gennem forkert lagring, og dermed ikke
længere kan bruges til det egentlige formål, skal dokumente-
res som spild af materialer�½ Spild af materialer skal benyttes i
LCA-beregningen for modul A1-4 og C3-4�½ Ved ukendt mæng-
de spild skal alle materialer i bygningsmodellen tillægges 10
procent spild�½
Dokumentationen af spild af materialer skal indeholde type af
spildt byggevare og en mængdeopgørelse�½
67
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0068.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Totaløkonomisk
analyse – omkostninger
til opførelse, drift og
vedligehold
Krav
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge be-
regninger af totaløkonomi (LCC) for mindst tre væsentli-
ge valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for
hvert af de tre valg�½
Beregningsforudsætninger
Beregning af totaløkonomi (LCC) skal gennemføres på basis
af en række generelle beregningsforudsætninger jf�½ Tabel 6�½
Omfang og detaljeringsniveau
Beregning af totaløkonomi (LCC) skal ske for minimum tre to-
taløkonomisk betydende valg, hvor to eller flere alternativer
sammenlignes for hvert af de tre betydende valg�½
Valg eller fravalg af løsning skal begrundes og dokumenteres,
men det totaløkonomisk mest optimale alternativ behøver ikke
nødvendigvis at blive valgt, idet andre argumenter, fx klimapå-
virkningen, kan veje tungere�½
De gennemførte beregninger eller overslag på tre betydende
valg kan gennemføres på forskellige tidspunkter i projektforlø-
bet og med forskellige mål for øje fx:
• Idefase
Valg mellem at renovere eksisterende ejendom,
bygge nyt eller købe anden ejendom�½
• Forslagsfase
Valg mellem forskellige energiklasser eller
valg af råhus i forskellige materialer, fx træ, beton eller stål�½
• Hovedprojekteringsfase
Valg mellem konkrete bygnings-
dele, fx forskellige facade- eller vinduesløsninger�½
Vejledning
Totaløkonomiske beregninger skal gennemføres med den ned-
enstående metode og forudsætninger�½ I beregningerne skal
der gennemføres beregninger af tre valg, som er væsentlige
for totaløkonomien�½ Det kan fx være valg af beklædninger, der
kræver mindre vedligehold eller holder længere end andre
beklædninger�½
Valgene og vurderingerne af disse skal anlægges på bag-
grund af, at valget skal have betydning for totaløkonomien og
være realistisk at gennemføre�½ Det giver fx ikke mening at regne
på en ændring af en tagbeklædning, hvis tagbeklædningen er
bundet af krav i lokalplanen�½
Nutidsværdimetoden
Beregning af totaløkonomi (LCC) skal ske i henhold til nutids-
værdimetoden�½ Nutidsværdimetoden er nærmere beskrevet
i blandt andet ”Bekendtgørelse nr�½ 1179 af 04/10/2013 om kva-
litet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri” med tilhørende
vejledningsmateriale�½
68
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0069.png
Krav og vejledning
Tabel 6.
Beregningsforudsætninger ved LCC-beregning
Begreb
Kalkulationsperiode
Kategori
Værdi
50 år
Prisudvikling – energi (realt)
Fjernvarme
Gas
Flydende brændsel
Fast brændsel
El
1,0 %
-1,0 %
4,0 %
-0,5 %
1,5 %
Prisudvikling – øvrige omkostninger
(realt)
Vand
Vandafledningsafgift
2,0 %
5,0 %
Prisudvikling – reparation og vedligehol-
delse (realt)
Reparation og vedligeholdelse
0,5 %
Kalkulationsrente (realt)
Offentlige bygherrer
År 1 – 35: 4,0 %
År 36 – 50: 3,0 %
Kalkulationsrente (realt)
Private bygherrer
3,0 %
Genopretningsprocent
125 %
Levetider
Bygningsdele
SBi-rapport 2013: 30 eller nyere
Note
Offentlige bygherrer er forpligtet til at følge Finansministeriets
retningslinjer i Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente (2018),
som anviser en trappemodel for kalkulationsrenten i tre trin (år 1-35: 4,0
%; år 36-70: 3,0 %; og år 70-: 2,0 %)�½ Her er kun medtaget de relevante
dele, dvs�½ til beregningsperiodens udløb efter 50 år�½
69
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Omkostningstyper
Beregning af nutidsværdien skal som minimum indeholde en
opgørelse af alle relevante bygningsrelaterede omkostninger
og indtægter inklusive restværdi for at kunne foretage en lige-
værdig sammenligning af alternativer�½
For at sikre en ligeværdig sammenligning af alternativer skal
der redegøres for valg og fravalg af, hvilke omkostninger og
indtægter der anses for relevante�½
De typiske hovedomkostningsgrupper omfatter følgende:
• Anskaffelsesomkostninger, fx terræn og bygningsdele,
fast inventar, byggegrund, rådgiverhonorar og bygherre-
omkostninger�½
• Drift- og vedligeholdsomkostninger, fx løbende drift og
vedligehold af bygningsdele og genopretning/udskiftning�½
• Forvaltningsomkostninger, fx administration, skatter
og forsikring�½
• Forsyningsomkostninger, fx vand, varme, elektricitet
og affald�½
• Renholdelsesomkostninger, fx indvendig renhold, udven-
dig renhold, vinduespudsning og pasning af udearealer�½
Indtægter fra fx produktion af energi skal medtages, hvor disse
er relevante for at kunne foretage en ligeværdig sammenligning
af fx energibesparende versus energiproducerende alternati-
ver som fx øget isolering kontra solceller, solvarmeanlæg eller
jordvarmeanlæg�½ Den producerede energi opgøres i henhold
til energirammeberegning (SBi-anvisning 213, 2018)�½
Restværdi beregnes i henhold til principperne om lineær af-
skrivning over bygningsdelenes respektive levetider�½ Levetider
opgøres på basis af levetidstabellen i SBi 2013:30 eller nyere
udgave�½
Dokumentation
Beregningerne gennemføres ved hjælp af den senest tilgæn-
gelige version af LCCbyg eller tilsvarende beregningsmetode
og beregningsforudsætninger�½
Dokumentationen skal ud over selve beregningerne indeholde
følgende:
• Stamoplysninger om projektet�½
• En redegørelse for beregningsforudsætninger�½
• En begrundet redegørelse for valg af, hvilke omkostninger
og indtægter der er medtaget eller udeladt af beregningen
for at kunne lave en fyldestgørende sammenligning
af alternativer�½
• Beregningsresultater�½
• En begrundet redegørelse for valg eller fravalg af løsninger�½
Det totaløkonomisk mest optimale alternativ behøver ikke
nødvendigvis at blive valgt, idet andre argumenter, fx miljø-
hensyn, kan veje tungere�½
• En oversigt over de anvendte datakilder til beregningerne�½
Hvis der benyttes LCCbyg, skal al dokumentationen indeholdes
i LCCbyg-beregningen�½ Dokumentation skal foreligge digitalt i
et åbent læsbart format, fx i form af en projektfil i xml-format fra
LCCbyg�½ Desuden skal dokumentation omfatte en fuld rapport
i pdf-format fra beregningsprogrammet�½ Dokumentation kan
afleveres samlet eller for hver af de gennemførte beregninger�½
Dokumentation skal anvende bedst mulige data som grundlag
for beregningerne, dvs�½ brug af regnskabstal for byggeomkost-
ninger, hvor det er muligt, opgørelse af energiforbrug på basis
af bygningsreglementets sædvanlige bestemmelser vedr�½ ener-
girammeberegning mv�½
70
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0071.png
Krav og vejledning
71
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0072.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Drifts- og vedlige-
holdelsesplan
for opretholdelse
af indeklimaet
Krav
Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en
drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet�½
•
•
•
•
•
•
•
Opvarmning af rummene om vinteren
Ventilation og udluftning om vinteren
Ventilation og udluftning om sommeren
Brug af solafskærmning på alle årstider
Køling af rummene på alle årstider
Brug af belysningen
Brug af emhætte (kun boliger)
Vejledning
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal forholde sig til indekli-
maet ud fra rummene og brugernes behov, sekundært hertil skal
et lavt energiforbrug sikres�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være udformet til den
specifikke bygning og være skrevet, så den er forståelig og til-
gængelig for brugere og driftspersonale�½ Drifts- og vedligehol-
delsesplanen skal justeres, hvis der sker ændring i bygningen,
brugen eller installationerne�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal beskrive, hvordan der
samlet opnås et godt indeklima i bygningen med anvendelse
af de forskellige systemer sommer og vinter samt i overgangs-
perioderne forår og efterår�½ Drifts- og vedligeholdelsesplanen
skal både beskrive den daglige anvendelse af systemerne og
den årlige kontrol af deres funktion og samspil�½
En drifts- og vedligeholdelsesplan omfatter en beskrivelse af
og samspillet mellem følgende:
Omfanget af drifts- og vedligeholdelsesplanen udvides, hvis
der er yderligere funktioner i bygningen eller anlæggene�½
For etageboliger skal drifts- og vedligeholdelsesplanen des-
uden omfatte årlig kontrol af ventilationssystemets drift, funktion
og vedligehold, herunder kontrol af luftstrømme og indregule-
ring i anlægget�½ For etageboligbygninger med centralt venti-
lationsanlæg omfatter kontrollen både centralanlægget og
ventilationen i 3-5 tilfældigt valgte lejligheder�½ For etageboliger
med individuelle ventilationsanlæg omfatter kontrollen de indi-
viduelle anlæg i 3-5 tilfældigt valgte lejligheder�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal også omfatte årlig
kontrol af en eventuel solafskærmning, som er forudsat for at
opnå et godt indeklima�½ Tilsvarende gælder for et eventuelt
udluftningssystem�½ Hvis der er mekanisk køling, skal den også
kontrolleres årligt�½
For enfamiliehuse skal der udføres kontrol efter de samme prin-
cipper som i etageboliger, men i et fritliggende enfamiliehus
vil det fx kun dreje sig om et lille ventilationsanlæg, hvis der er
72
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0073.png
Krav og vejledning
mekanisk ventilation�½ Hvis der er fælles drift af en bebyggelse
med sammenbyggede enfamiliehuse, kan der udvælges boli-
ger til kontrol på samme måde som i etageboligerne�½
For andre bygninger end boliger skal drifts- og vedligeholdel-
sesplanen desuden omfatte:
• Årlig kontrol af ventilationssystemers drift,
funktion og vedligehold�½
• Årlig kontrol af luftstrømme og indregulering
i mekaniske ventilationsanlæg�½
• Årlig kontrol af udluftningssystemer�½
• Årlig kontrol af solafskærmninger�½
• Årlig kontrol af mekanisk køling�½
• Årlig kontrol af lysstyring�½
• Årlig kontrol af automatikkens indstilling�½
• Kontrol af luftkvalitet�½
Hvis der er mange systemer i bygningen, fx ventilationssyste-
mer, mekaniske ventilationsanlæg, solafskærmnings- eller
udluftningssystemer, udtages mindst 3 af hver type til kontrol
hvert år�½ Udvælgelsen af systemer til kontrol skal ske under
hensyn til deres betydning for bygningens samlede indeklima�½
Hvis der er samspil mellem systemerne, skal koblingen mellem
systemerne også kontrolleres�½ Der skiftes mellem, hvilke syste-
mer af hver type som udtages til den årlige kontrol�½ Hvis der
findes væsentlige fejl i de kontrollerede systemer eller anlæg,
skal kontrollen udvides, til der er opnået sikkerhed for et godt
indeklima i hele bygningen�½
Kontrol af luftkvalitet sker normalt ved måling af CO
2
i udvalgte
lokaler under maksimal belastning�½ Hvis der er installeret CO
2
-
sensorer, kan kontrollen ske med disse sensorer, forudsat at de
har tilstrækkelig præcision og er kalibrerede�½
Drifts- og vedligeholdelsesplanen og den årlige kontrol af in-
stallationerne er et supplement til de sædvanlige krav til drift
og vedligeholdelse i bygningsreglementet, installationsstan-
darderne DS 447 og DS 469 med flere�½
73
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0074.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Dokumentation af
problematiske stoffer
Krav
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge
en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de
materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad
i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere�½
Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt og indeholder
en entydig reference til, hvor i bygningen materialerne
er anvendt�½
Sikkerhedsdatabladene skal afleveres i filformat PDF/A i hen-
hold til ISO 19005-1:2005 eller alternativt i TIFF-format, og an-
vendelseslisten skal afleveres som et simpelt, ikke formateret
tekstdokument�½ De fleste tekstbehandlingsprogrammer kan
eksportere til disse filformater�½
Det er væsentligt, at samlingen af sikkerhedsblade og anven-
delseslisten opdateres ved alle typer byggearbejde, hvor der
anvendes materialer med krav om sikkerhedsdatablad, her-
under også fx mindre vedligeholdelsesarbejder som fugning
eller maling�½
Bygningsejeren skal opbevare sikkerhedsbladene og anven-
delseslisten samt eventuelle opdateringer sammen med de
øvrige dokumenter på bygningen�½
Vejledning
Kravet om indsamling og opbevaring af sikkerhedsdatablade
gælder for byggematerialet eller -produktet, som det indgår i
bygningen�½ Hvis der ved fremstilling af produkterne skal være
et selvstændigt sikkerhedsdatablad for nogle af de stoffer, som
indgår i produktet, vil det være hensigtsmæssigt at medtage
det i samlingen af sikkerhedsdatablade og på anvendelsesli-
sten, men der er ikke krav om det�½ Sikkerhedsdatabladene skal
opdeles i:
• Materialer, som ikke indeholder stoffer på kandidatlisten
• Materialer, som indeholder stoffer på kandidatlisten
Materialer, som indeholder stoffer på kandidatlisten, bør kun
anvendes, hvis materialet ikke kan substitueres af et andet
materiale, som ikke indeholder stoffer på kandidatlisten�½
Arbejdstilsynet har regler om dette�½
74
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0075.png
Krav og vejledning
Afgasninger
til indeklimaet
Krav
Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehyd-
indholdet i indeluften højst være 100 μg/m
3
, og TVOC i
indeluften må højst være 1�½500 μg/m
3
�½ Kravet skal doku-
menteres ved måling�½
er forskel på byggematerialer, ventilationen eller færdiggørel-
sestidspunkt i rummene i de forskellige boliger, måles der i to
boliger med hver slags byggematerialer, ventilation og færdig-
gørelsestidspunkt�½ For sammenbyggede enfamiliehuse, hvor de
enkelte huse bliver færdige på forskellige tidspunkter, kan der
måles i de huse, der er færdige først, forudsat at der fastholdes
mindst samme tid mellem færdiggørelse og indflytning i de øv-
rige huse, som i de huse, der er målt i�½
I andre bygninger end boliger gennemføres der måling af for-
maldehyd og TVOC i tre rum, hvor der ud fra størrelse, ventilati-
on, byggematerialer og færdiggørelsestidspunkt må forventes
de højeste koncentrationer�½ Hvis der kan være tvivl om, i hvilke
rum der er de højeste koncentrationer, må der måles i flere rum�½
I naturligt ventilerede rum luftes der først godt ud i 15 minutter,
hvorefter rummets vinduer, yderdøre og interne døre holdes luk-
ket i mindst 8 timer, inden målingen foretages i det lukkede rum�½
I rum med mekanisk ventilation holdes vinduer, yderdøre og
interne døre lukket i mindst 24 timer, inden målingen foretages
i det lukkede rum�½ Ventilationsanlægget sættes i gang højst 3
timer, før målingen udføres�½ Ventilationsanlægget køres med
minimums volumenstrømme for brugstiden om vinteren i hele
perioden�½
Målingerne udføres i henhold til DS/ISO 16000-6: Indendørsluft
- Del 6: Bestemmelse af flygtige organiske forbindelser i inden-
dørsluft og luft i prøvekammer ved hjælp af aktiv prøveopsam-
ling på Tenax TA®-sorbent og efterfølgende termisk desorption
og gaskromatografisk analyse udført med MS eller med MS-
FID�½ Målingerne foretages over 30 - 45 minutter�½
Vejledning
Rummene skal være klar til indflytning med alle byggearbej-
der inklusive, fx fugning og maling færdiggjorte, når målingen
foretages�½ Hvis der er inventar i rummene, gælder kravene inklu-
sive afgivelsen af formaldehyd og TVOC fra inventaret�½ Det er
dog tilladt at flytte inventaret ud af rummene, inden målingerne
foretages�½
I enfamiliehuse gennemføres der måling af formaldehyd og
TVOC i stuen og i det mindste soverum�½ Hvis der er forskel på
byggematerialer eller ventilationen i soverummene, måles der
i det soverum, hvor der ud fra størrelse, ventilation, byggema-
terialer og færdiggørelsestidspunkt må forventes de højeste
koncentrationer�½ Hvis der kan være tvivl om, hvilket rum det er,
må der måles i flere soverum�½
I etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse gennem-
føres der måling af formaldehyd og TVOC i tre boliger efter
de samme principper, som gælder for enfamiliehuse�½ I etage-
boliger og sammenbyggede enfamiliehuse med maksimalt ti
boliger er det dog tilstrækkeligt at måle i to boliger�½ Hvis der
75
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0076.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Detaljeret eftervisning
af dagslysniveauet
Krav
I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser og bør-
neværelser undtaget), skal dagslyskravet i bygnings-
reglementet dokumenteres ved brug af en timebaseret
metode for simulering af dagslysniveauet�½
Vejledning
Dagslysniveauet i arbejdsrum og beboelsesrum skal doku-
menteres ved at eftervise, at den indvendige belysningsstyr-
ke fra dagslys er 300 lux eller mere, ved mindst halvdelen af
det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne�½
Beregningerne af dagslyset skal udføres og dokumenteres som
angivet i § 379 i bygningsreglementet for metoden for indvendig
belysningsstyrke�½ Vejledningen til bygningsreglementets kapitel
om lys og udsyn giver ligeledes en anvisning på, hvordan be-
regningerne udføres, og hvordan kravet overholdes�½
76
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0077.png
Krav og vejledning
77
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0078.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Støj fra ventilations-
systemer i boliger
Krav
I boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq fra ventila-
tionssystemer højst være 25 dB�½
Vejledning
Kravet gælder for umøblerede beboelsesrum med ventilations-
systemet i drift med grundventilation og med emhætte i position
”kontrolventilation” (laveste indstilling)�½
Overholdelse af kravet dokumenteres enten via beregninger
eller via en teknisk rapport på baggrund af lydmålinger i de
relevante beboelsesrum�½
Målinger skal foretages i overensstemmelse med SBi-anvisning
217 ”Udførelse af bygningsakustiske målinger”, afsnit 6�½
Korrektion for baggrundsstøj foretages efter retningslinjerne i
DS/EN ISO 16032�½
Målinger foretages som stikprøver�½ Hvis flere boliger på den
samme byggesag er opført med akustisk ens konstruktioner
og ventilationssystemer, skal målingerne udføres i mindst 5 %
af de givne boliger�½
78
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0079.png
Krav og vejledning
Rumakustik
i boliger
Krav
For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med
gulvareal på mindst 20 m
2
højst være 0,6 s�½
For at sikre ensartethed på tværs af klassens krav skal der
være overensstemmelse mellem de møbler, der evt�½ måtte være
i lokalet under måling af afgasning og under en evt�½ måling af
akustiske forhold�½
Vejledning
Kravet gælder for møblerede opholdsrum og i frekvensområdet
250-4000 Hz�½
Møbler og andet inventar kan have stor indflydelse på efter-
klangstiden�½ Hvis rummene er umøblerede, kan kravet til efter-
klangstid efter en konkret vurdering justeres, fx med 0,3 s (dvs�½
op til 0,9 s)�½
Overholdelse af kravet dokumenteres enten via beregninger
ifølge DS/EN 12354-6 eller via en teknisk rapport på baggrund
af lydmålinger i de relevante opholdsrum�½
Målinger skal foretages i overensstemmelse med SBi-
anvisning 217 ”Udførelse af bygningsakustiske målinger”,
afsnit 5�½
Målinger af efterklangstid kan foretages som stikprøver�½
Såfremt flere boliger på den samme byggesag er opført med
akustisk ens konstruktioner, skal målingerne udføres i mindst 5
% af de givne boliger�½
79
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0080.png
Bilag til krav om
livscyklusvurdering
80
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0081.png
81
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0082.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Bilag 1: Emissionsfaktorer
Tabel 7.
Miljøbelastning af transport i modul A4.
Miljøbelastning
Ökobaudat kilde Klimapåvirkning
(GWP)
Klimapåvirkning
(GWP)
Transportform (TF)
TF1�½ Lastbil (standard)
Datasæt (link)
LKW
kg CO
2
-eq /
ton
km
8,97E-02
kg CO
2
-eq /
kg
km
8,97E+01
TF2�½ Lasttog
LKW-Zug
6,44E-02
6,44E+01
TF3�½ Containerskib
Containerschiff
9,01E-03
9,01E+00
TF4�½ Kystskib
Massengutfrachter Küste
1,53E-02
1,53E+01
TF5�½ Massegodsskib
Massengutfrachter Hochsee
4,68E-03
4,68E+00
TF6�½ Pram
Binnenschiff
1,90E-02
1,90E+01
TF7�½ Tog
Bahntransport
1,88E-02
1,88E+01
Note
Referencen er 1.000 kg last per kørt kilometer med en given transportform.
Kilde af miljødata: Ökobaudat 03-06-2020. Til dokumentation skal der benyttes den
gældende Ökobaudat eller den gældende LCAbyg version
82
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0083.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Tabel 8.
Eksempel på beregning og dokumentation af transport i modul A4
Transportafsnit Transportform
Km
TF1
GWP
Byggevare A
Byggevare B
Km
1 (fx producent
til grossist)
TF2
GWP
Km
TF(…)
GWP
Km
TF1
GWP
Km
2 (fx grossist
til byggeplads)
TF2
GWP
Km
TF(…)
GWP
Emissionsfaktor
Hele leveringskæde
GWP
pr�½ kg
eller ton
Note
Miljøbelastning for transportformer, jf�½ Tabel 7�½ Resultatet giver en emissionsfak-
tor, som skal multipliceres med byggevarernes vægt og dokumenteres i resultatrap-
porten�½ Alternativ beregningsmetode er mulig, hvis leveringskæden og transportform
kan henføres til byggevaren, affaldsfraktion og jord�½
83
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0084.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Tabel 9.
Miljøbelastning af dieseldrevne anlægsmaskiner i modul A5
Miljøbelastning
Reference for
anlægsmaskiner
Diesel (pr�½ 1 liter)
Ökobaudat kilde
Datasæt (link)
Klimapåvirkning (GWP)
kg CO
2
-eq
3,54E+00
(baseret på Gravemaskine)
Gravemaskine ( pr�½ 1m3 flyttet jord)
Bagger 100 kW Aushub
1,29E+00
Note
Datapunkterne mellem de angivne værdier beregnes med
lineær interpolation�½ Kilde af miljødata: Ökobaudat 13-03-2020�½
Til dokumentation skal der benyttes den gældende Ökobaudat
eller den gældende LCAbyg version�½
84
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0085.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
85
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0086.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Tabel 10.
Obligatoriske Ökobaudat C/D-moduler ved endt levetid
Materialer og
affaldsfraktioner
Erstatning for manglende C/D­
moduler
(Ökobaudat)
(datasæt links)
Glas
Bauschuttaufbereitung
PVC
Bauschuttaufbereitung
Beton
Bauschuttaufbereitung
Natursten
Bauschuttaufbereitung
Uglaseret tegl
Bauschuttaufbereitung
Blandinger af natursten,
uglaseret tegl og beton
Bauschuttaufbereitung
Gips
Bauschuttaufbereitung
Blandinger af beton og asfalt
Bauschuttaufbereitung
Metal (aluminium, rustfri stål, stål, galvaniseret stål)
End of Life von Aluminium
End of Life von Edelstahl
End of Life von Stahlprofilen
End of Life von verzinktem Stahl
Metal (befæstigelsesmidler i stål)
Gewindefurchende Schrauben aus Stahl
Kobber (samt zink, messing)
Blanke Kupfer-Hausinstallationsrohre
Blandet forbrændingsegnet affald (fx træ, plast, emballage, pap,
papir)
Verbrennung Hausmüll
Træ (også behandlet og imprægneret træ, men ikke limbundne
produkter)
Holz naturbelassen in MVA
Kilde af datasæt
Ökobaudat 13-03-2020�½ Til dokumentation
skal der benyttes den gældende Ökobaudat eller den
gældende LCAbyg version�½
86
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0087.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Materialer og
affaldsfraktioner
Erstatning for manglende
C/D­moduler
(Ökobaudat)
(datasæt links)
Træprodukter (limbundne produkter)
Holzwerkstoffe in MVA
Plast (ikke PVC)
Verbrennung Kunststoff in MVA inkl�½ Gutschrift
Plast (polystyrol, PS)
Verbrennung Polystyrol (PS) in MVA inkl�½ Gutschrift
Plast (tæppe)
Verbrennung Altteppich in MVA inkl�½ Gutschrift
Asfalt (tagpap)
Verbrennung Kunststoff in MVA inkl�½ Gutschrift
Asfalt (afretningslag i gulvkonstruktion)
Gussasphaltestrich
Asfalt (vejanlæg)
Splittmatrixasphalt SMA
Asphaltbinder
Asphalttragschicht / Tragdeckschicht
Glasuld
Mineralwolle
Stenuld
Steinwolle
87
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0088.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Tabel 11.
Miljøbelastning af energiformer til beregning af modul 6.
Udover klimabelastningen viser den også øvrige indikatorer for
miljøpåvirkning og ressourceforbrug, som LCA-resultaterne
skal dokumentere.
År
Energiform
Global
opvarmning
(GWP)
Ozon­
nedbrydning
(ODP)
Fotokemisk
ozon­
dannelse
(POPC)
kg CO
2
eq/kWh
kg R11eq/kWh
kg ethene-eq/kWh
El
1,65E-01
3,89E-15
2,93E-05
2020
Fjernvarme
1,93E-01
1,77E-15
6,95E-05
Naturgas
2,36E-01
1,35E-17
1,76E-05
El
7,31E-02
7,52E-15
1,93E-05
2025
Fjernvarme
1,47E-01
1,23E-14
6,55E-05
Naturgas
2,36E-01
1,35E-17
1,76E-05
El
2,35E-02
9,19E-15
1,23E-05
2030
Fjernvarme
1,24E-01
1,30E-14
6,30E-05
Naturgas
2,36E-01
1,35E-17
1,76E-05
El
2,09E-02
1,08E-14
1,09E-05
2035
Fjernvarme
1,20E-01
1,31E-14
6,26E-05
Naturgas
2,36E-01
1,35E-17
1,76E-05
El
2,03E-02
1,25E-14
1,04E-05
2040
Fjernvarme
1,20E-01
1,30E-14
6,16E-05
Naturgas
2,36E-01
1,35E-17
1,76E-05
Note
Faktorerne er baseret pa 1 kWh og er fremskrevet i henhold til den forventede
udvikling af energiforsyningen i Danmark�½ Datapunkterne mellem de angivne
værdier beregnes med lineær interpolation�½ Emissionsfaktorer fremadrettet efter
2040 holdes konstante�½ Emissionsfaktorer jf�½ kravene i EN 15804 fra 2019 kan findes
i COWI (2020)�½ Kilde: COWI (2020), Ökobaudat (2020)
88
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0089.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Forsuring
(AP)
Nærings­
saltsbelast­
ning
(EP)
Abiotisk
ressource­
udtømning,
grundstoffer
(ADPe)
Abiotisk
ressource­
udtømning,
fossil
(ADPf)
Total
primær­
energi
(PEtot)
kg SO
2
eq/kWh
kg PO
4
eq/kWh
kg Sb-eq/kWh
MJ/kWh
–
2,78E-04
5,88E-05
6,94E-08
1,60E+00
5,56E+00
6,08E-04
1,30E-02
4,25E-08
1,85E+00
6,12E+00
1,22E-04
2,06E-05
1,39E-08
3,93E+00
3,94E+00
1,79E-04
3,92E-05
9,42E-08
7,83E-01
4,97E+00
5,80E-04
1,24E-04
5,80E-08
1,16E+00
5,47E+00
1,22E-04
2,06E-05
1,39E-08
3,93E+00
3,94E+00
1,17E-04
2,62E-05
1,07E-07
2,59E-01
4,60E+00
5,54E-04
1,20E-04
6,08E-08
9,04E-01
5,14E+00
1,22E-04
2,06E-05
1,39E-08
3,93E+00
3,94E+00
1,04E-04
2,34E-05
1,16E-07
2,29E-01
4,54E+00
5,54E-04
1,20E-04
6,23E-08
8,42E-01
5,11E+00
1,22E-04
2,06E-05
1,39E-08
3,93E+00
3,94E+00
1,00E-04
2,23E-05
1,25E-07
2,27E-01
4,49E+00
5,47E-04
1,18E-04
7,24E-08
8,24E-01
5,02E+00
1,22E-04
2,06E-05
1,39E-08
3,93E+00
3,94E+00
89
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0090.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Bilag 2: Bygningsmodellen
Tabel 12.
Bygningsmodellens indhold og struktur
Bygningsdelsgrupper og -undergrupper
1.0
Fundamenter
1�½1
Randfundamenter
1�½2 Stribefundamenter under
bærende indervægge
1�½3
Punktfundamenter
1�½4 Pælefundering
Terrændæk
2�½1
Terrændæk
Ydervægge
3�½1
Kælderydervægge
3�½2 Ydervægge
Indervægge
4�½1
Ikke-bærende indervægge i
kælderen
4�½2 Bærende indervægge i
kælderen
4�½3 Ikke-bærende indervægge
4�½4 Bærende indervægge
Dæk
5�½1
Kælderdæk
5�½2 Etagedæk
Trapper og ramper
6�½1
Trapper og ramper
Søjler og bjælker
7�½1
Søjler
7�½2 Bjælker
7�½3 Beklædning
8.0
Altaner og altangange
8�½1
Altanbund
8�½2 Fastgørelse
8�½3 Rækværk
Tage
9�½1
Tage
15.
El- og mekaniske anlæg
15�½1 El-anlæg
15�½2 Transportanlæg
15�½3 Energiproduktion
15�½4 Belysning
Udearealet
20�½1 Sekundær bebyggelse
(fx skure, garager)
20�½2 Belægninger
20�½3 Terrænbefæstninger
(fx spunsvægge)
20�½4 Belysning
20�½5 Installationer over jord
20�½6 Installationer under jord
20�½7 Trapper og ramper
20�½8 Fast inventar
(fx møbler, legeredskaber)
20�½9 Øvrige konstruktioner
(fx mure, hegn)
9.0
20.
2.0
3.0
10.0 Vinduer, døre, glasfacader
10�½1 Vinduer
10�½2 Døre
10�½3 Glasfacader
11.0
Afløb
11�½1
Faldstammer
11�½2 Nedløb fra tag
4.0
12.0 Vand
12�½1 Varmtvandsbeholder
12�½2 Vandrør
13.0 Varme
13�½1 Forsyningsanlæg
13�½2 Varmerør
13�½3 Radiatorer
13�½4 Gulvvarme
14.0 Ventilation og køl
14�½1 Anlæg
14�½2 Kanaler
5.0
6.0
7.0
Note
Sekundære bygninger i gruppen 20�½0 Udearealet
bør anvende strukturen for hovedbygningen�½ Yderligere
afgrænsning er defineret i Tabel 13�½
90
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0091.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Tabel 13.
Bygningsmodellens supplerende afgrænsning
SfB-kode/Udeladte bygningsdele
(3.)
Alment, kompletterende bygningsdele
31)5
Gitre
(32)2 Luger, lemme
(32)3 Bevægelige indervægge
(33)3 Lemme, riste, måtterammer m�½m�½
(33)3 Riste
(33)4 Sokler til maskiner m�½m�½
(34)3 Riste, måtterammer m�½m�½
(37)2 Røglemme
(37)4 Snefang
(37)5 Inspektionslemme
(37)6 Vindskeder
(37)6 Sternbrædder
(37)6 Inddækninger
(37)5 Inspektionslemme
(4.)
Alment, overfladebygningsdele
(40)7 Arealer for beplantning
(6.)
Alment, el- og mekaniske anlæg
(64) Elektronik og svagstrømsanlæg
(64)1 Kommunikationsanlæg
(64)2 Dataanlæg
(64)3 Informationsanlæg
(64)4 Sikringsanlæg
(64)5 Proceskontrolanlæg
Øvrige afgrænsninger
Medtages i el- og mekaniske anlæg
• Transportanlæg som rulletrapper, elevatorer og kraner
• Derudover kabler, belysningsarmaturer og alle komponenter
til energiforsyningen, som indgår i energirammeberegningen
Udelades i el- og mekaniske anlæg
• Lyskilder
• Komponenter til styring, bygningsautomatik, kommunikation/data,
tavler, skilte, skærme, afbryder/ kontakter, nødstrømsgeneratorer,
kabelbakker
Udelades generelt
• Fugematerialer, som ikke er en del af et produkt eller system
• Hårde hvidevarer, køkkeninventar
• Vegetation og vandområder
91
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0092.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Bilag 3: Dokumentationskrav
Tabel 14.
Overblik over dokumentationskrav
Emne
Dokumentation
• Ansvarlig for livscyklusvurdering
Bilag
• Bygherre
• Byggetilladelse
• Adresse
Projekt
• Version af bygningsreglementet
• Dato for påbegyndelse af byggearbejdet
• Anmeldelse af byggearbejde
• Dato for ibrugtagning af byggeriet
• Ibrugtagningstilladelse
Inddata
• Bygningstype: Kontor, skole / institution,
hospital, enfamiliehus, rækkehus, etagebo-
ligbyggeri, andet (specificeres)
• Energiklasse (BR18 eller lavenergiklasse)
• Be18 resultat rapport
• Energibehov
Bygning
• Opvarmet areal
• Be18 model dokumentation
• Etageareal [m2]
• Etager over terræn [antal]
• Byggetilladelse
• Kælderetager [antal]
92
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0093.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Emne
Dokumentation
• Struktur jf�½ Bilag 2, Tabel 12 eller anden
klassifikation
• Levetider af byggevarer jf�½ SBi 2013:30
• Mængder af byggevarer jf�½ struktur i Resultat
rapport
• Spild: 10%, medmindre andet dokumenteres
Bilag
• Resultat rapport
• Eventuel dokumentation af faktisk
spildmængde
Bygningsmodel
• Visuel dokumentation af mængder og
materialevalg i det færdige byggeri
• Dokumentation på tidspunktet for ansøg-
ning om byggetilladelse: Tegninger i
myndighedsprojekt og eventuelt suppleren-
de materiale til dokumentation af mængder
og materialevalg
• Tegninger
Miljødata
(A1-3, B4, C3-4, D)
• Vurdering af kvalitet og repræsentativitet jf�½
Tabel 4, hvis der anvendes specifikke
miljødata
• Dokumentation på tidspunktet for ansøg-
ning om byggetilladelse: Ingen vurdering
Inddata
• Redegørelse
• Miljøvaredeklarationer
• Reference til de pågældende byggeva-
rers følgesedler
A4 Transport i
forbindelse med
opførelse /
montering
• Beregning
• Dokumentation på tidspunktet for ansøg-
ning om byggetilladelse: Ingen vurdering
• Redegørelse
• Følgesedler for alle leverancer til
byggeplads
• Dokumentation for transport af
byggeaffald
A5 Opførelse /
montering
• Opgørelse af netbaseret energiforbrug jf�½
Bilag 3: Tabel 15
• Aflæsning (alternativ beregning) af
brændstofforbrug
• Opgørelse af mængde og fraktioner af
byggeaffald
• Dokumentation ved byggeanddragende:
Ingen vurdering
• Måleraflæsninger, registrering (Bilag 3:
Tabel 15), slutregnskab
• Redegørelse for brændstofforbrug (kun
ved beregning)
• Dokumentation for mængde og
fraktioner af byggeaffald henholdsvis
genbrug / genanvendelse
Alle moduler
• Klimapåvirkning total [kgCO
2
-eq] og for
referenceenheden [kgCO
2
eq/m
2
/år]
• Referenceenheder: Opvarmet areal (energi
til bygningsdrift), etageareal (materialer)
• Resultater skal desuden opgøres i de miljø-
og ressourceindikatorer, som er inkluderet
i Bilag 1, Tabel 11�½ (gælder ikke for A4)
• Betragtningsperioden er 50 år�½
Resultater
• Ved brug af LCAbyg afleveres LCAbyg
rapporten (pdf) og LCAbyg projektfilen�½
• Alternativt: Resultat rapport (tekst og fil)
jf�½ Bilag 4�½
93
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0094.png
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse
Tabel 15.
Registrering og opgørelse af måleraflæsninger
Delforbrug
Aflæsning
1�½ måned
2�½ måned
(�½�½�½)
Slut-
aflæsning
Sum
1. Maskiner
El
2. Skurby
El
3. Belysning
El
4. Transport på
pladsen
El
5. Opvarming
(råhus)
El
6. Udtørring
(råhus)
El
7. Særlige
forbrug
El
Samlet energiforbrug
Målere
El (hovedmåler)
Måleraflæsning
Målerenhed
kWh
El (bimålere)
(sum af alle delforbrug)
kWh
Fjernvarme
kWh
Naturgas
m3
94
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0095.png
Bilag til krav om livscyklusvurdering
Bilag 4: Resultatrapport
Bilaget er Excel-fil med eksempel på en resultatrapport, som
angiver dokumentationens datastruktur�½ Eksemplet indeholder
et mindre beregningseksempel, der illustrerer hvordan
resultatrapporten kan udfyldes�½
Excel-filen kan hentes på temasiden
Bæredygtighedsklasse�½dk under
’Bilag 4: Resultat rapport’
95
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0096.png
Den frivillige bæredygtig-
hedsklasse er
et konkret
praktisk værktøj,
der
kan hjælpe den enkelte
bygherre på vej mod et
mere bæredygtigt byggeri.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0097.png
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
Referencer
Aggerholm S, Grau K, 2018�½ SBi-anvisning 213 Bygningers
energibehov�½ Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Universitet�½
Aagaard et al�½, 2013�½ SBi 2013:30 Levetider af bygningsdele
ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi�½ Statens
Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet�½
Bekendtgørelse nr�½ 1179 af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og
totaløkonomi i offentligt byggeri med tilhørende vejlednings-
materiale, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet�½
Birgisdottir H, Rasmussen F N, 2015�½ Introduktion til LCA
på bygninger�½ Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Universitet�½ Udgivet af Energistyrelsen�½
Bundesinstitut für Bau-, Stadt- und Raumforschung, 2020�½
Ökobaudat version 13-03-2020, Das Bundesministerium
des Innern, für Bau und Heimat (BMI), Tyskland,
www�½oekobaudat�½de�½
Bygningsreglementet, 2018�½ Udgivet af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen�½
COWI, 2020�½ Opdaterede emissionsfaktorer for el og
fjernvarme�½
Dansk Standard, 2004�½
DS/EN
ISO 16032 Akustik – Måling
af støj fra tekniske installationer i bygninger – Tekniker-
metode�½
Dansk Standard, 2004�½
DS/EN
12354-6 Bygningsakustik –
Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra
bygningselementers egenskaber
– Del 6: Lydabsorption i
lukkede rum.
Dansk Standard, 2005�½
DS/ISO
19005-1 Dokumentstyring –
Elektronisk dokumentformat til langtidssikring�½
Dansk Standard, 2012�½
DS/ISO
16000-6:2012 Indendørsluft –
Del 6�½
Dansk Standard, 2012�½
DS/EN
15978:2011 Bæredygtighed
inden for byggeri og anlæg – Vurdering af bygningers
miljømæssige kvalitet – Beregningsmetode�½
Dansk Standard, 2012�½
DS/EN
15804:2012 Bæredygtighed
inden for byggeri og anlæg – Miljøvaredeklarationer –
Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer�½
Dansk Standard, 2013�½ DS 447: 2013, 3�½ udgave Ventilation i
bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssy-
stemer�½
Dansk Standard, 2013�½ DS 469:2013, 2�½ udgave�½ Varme- og
køleanlæg i bygninger�½
Dansk Standard, 2019�½
DS/EN
15804:2019 Bæredygtighed
inden for byggeri og anlæg – Miljøvaredeklarationer –
Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer�½
Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente, 2018,
Finansministeriet�½
LCAbyg�½dk, Livscyklusvurdering for bygninger,
BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet�½
LCCbyg�½dk, Totaløkonomi og levetidsomkostninger,
BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet�½
Rasmussen B, Hoffmeyer D, Olesen HS, 2017. Udførelse af
bygningsakustiske målinger (2. udg.). SBi-anvisning 217.
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
98
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0099.png
Kolofon
Vejledning om den frivillige
bæredygtighedsklasse
1�½ udgave, maj 2020
Udgiver
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
TBST�½dk
Bæredygtighedsklasse�½dk
ISBN
978-87-90661-92-2
Design
e-Types
Der gøres opmærksom på,
at denne publikation er omfattet
af ophavsretsloven�½
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse, fra boligministeren
2218879_0100.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
TBST�½dk
Bæredygtighedsklasse�½dk