BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 92
Offentligt

-- AKT 649013 -- BILAG 1 -- [ Lov om boligforhold almindelige bemærkninger om Indledning og baggrund ] --

UDKAST

Til

Forslag

Til

Lov om boligforhold

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Benyttelse af boliger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. …………….

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. ……………………….

2.2. Beboermaksimum

2.3. Kommunal sikring af forsyning med vand, varme og el

2.4. Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

2.5. Tvangsadministration

2.6. Genhusning ved ekspropriation

2.7. Kommunal anvisningsret

2.8. Grundejernes Investeringsfond

2.9. Huslejenævn

2.10. Boligretten

2.11. Regulering af beløb og beløbsgrænser

2.12. Ikrafttræden

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

1.Indledning og baggrund

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

1.1. Baggrund for lovforslaget

Den 11. juni 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et forlig om forenkling og

modernisering af lejelovgivningen m.v. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance tiltrådte

forliget, da de i 2016 indtrådte i daværende regering. De to partier er efterfølgende udtrådt af

forliget.

Baggrunden for forliget var, at man fandt lejelovgivningen kompliceret og præget af mange års

løbende justeringer og tilføjelser. Det har derfor

–

både politisk og blandt brugerne

–

været et

ønske at forenkle lovgivningen.

Forliget omfatter overordnet et to-faset forløb for forenkling og modernisering af lejelovgivnin-

gen.

Første fase indebar en ændring af lejeloven og boligreguleringsloven på et bredt udsnit af om-

råder. Ændringerne bestod i en bred vifte af konkrete forslag, der ifølge forligsteksten, samlet

set ikke forrykker den retlige og økonomiske grænse mellem udlejere og lejere. Denne fase af

forliget er blevet udmøntet ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om forenkling og modernisering

af lejelovgivningen.

Anden fase omfatter en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven.

Det fremgik endvidere af forliget af 11. juni 2014, at der to år efter den i 2015 gennemførte

forenkling og modernisering af lejelovgivningen skulle foretages en evaluering af disse lovæn-

dringer. Evalueringen havde til formål at belyse, om den gennemførte forenkling og moderni-

sering har haft den tilsigtede effekt. Det fremgik af forligsaftalen, hvilke temaer der skulle væ-

re genstand for evalueringen. Det fremgik endelig af forliget, at de ændringsbehov, der måtte

fremgå af evalueringen, og som der er enighed om mellem forligsparterne, skal indarbejdes i

sammenskrivningen af de to love.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemførte i 2017 en evaluering af lovændringerne fra

2015. Konklusionen af evalueringen var, at der ikke i forbindelse med denne blev afdækket

forhold, som indikerer behov for lovændringer eller andre initiativer.

På den baggrund og med henblik på at udmønte det i forligsaftalen anførte om en sammen-

skrivning af lejeloven og boligreguleringsloven er udarbejdet to forslag til nye love. Det ene

lovforslag omhandler udkast til en ny lov om leje (lejeloven) og det andet udkast til en ny lov

med titlen lov om boligforhold. De to lovforslag fremsættes sideløbende.

Den ene lov, lejeloven, indeholder udelukkende regler vedrørende det direkte lejeforhold, så

lejerne og udlejerne i modsætning til i dag kan nøjes med at orientere sig i denne lov. Den

anden lov har lov karakter af en offentligretlig lov, der blandt andet regulerer bopælspligt, hus-

lejenævnenes virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige forhold af offentligretlig

karakter. I denne lov indarbejdes, ud over bestemmelser fra den gældende lejelov og boligre-

guleringslov, også reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af

6. november 2009, og lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, jf. bekendtgø-

relse nr. 226 af 9. marts 2016, og senere ændringer til disse love.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelovgivningen. Der

er således som det klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om en teknisk

sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes i hhv. lejeloven og bolig-

reguleringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte indholdsmæssige

ændringer som fortrinsvist har til formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i dag

er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og boligreguleringsloven. Der for disse æn-

dringer vedkommende tale om ændringer af meget begrænset betydning, som medtages for at

fremme forenklingen. Disse ændringer er fremhævet i lovforslagets bemærkninger.

1.2. Strukturen i den foreslåede lov

Lovforslaget indeholder en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven for så vidt

angår de bestemmelser, som har karakter af offentligretlige bestemmelser, der blandt andet

regulerer bopælspligt, huslejenævnenes virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige

forhold af offentligretlig karakter. I loven indarbejdes, ud over bestemmelser fra den gældende

lejelov og boligreguleringslov, også reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1045 af 6. november 2009, og lov om tvungen administration af udlejningsejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, og senere ændringer til disse love.

Formålet med denne nye systematik er at opnå den forenkling, som ligger i, at brugeren frem-

over kan finde det samlede regelsæt vedrørende lejelovgivningens offentligretlige regler i én

lov. Da formålet med sammenskrivningen af de offentligretlige regler har været at forenkle

lovgivningen, indeholder lovforslaget som udgangspunkt en videreførelse af de hidtil gældende

regler. Der er som udgangspunkt kun foreslået sproglige og redaktionelle ændringer i lov-

forslaget. Det er udtrykkelig nævnt i lovforslaget, om den enkelte bestemmelse foreslås æn-

dret og i givet fald, om der er tale om en sproglig eller redaktionel ændring.

Der foreslås dog en enkelt generel strukturel ændring, som også foreslås i forslaget til en ny

lejelov. Der foreslås indsat et særskilt kapitel i loven, som omhandler regulering af de beløb og

beløbsgrænser i loven, som én gang årligt reguleres efter nettoprisindeks. I gældende lejelov-

givning er angivet en række beløb og beløbsgrænser, som er opgjort i mange forskellige ni-

veauer, herunder i 2009-niveau, 2014-niveau osv. I alle disse bestemmelser er endvidere re-

degjort for, hvordan beløbet eller beløbsgrænsen kan eller skal reguleres én gang om året ef-

ter nettoprisindeks. Alle de nævnte beløb og beløbsgrænser foreslås i loven opgjort til 2020-

niveau med en henvisning til den bestemmelse, hvor der redegøres nærmere for, hvordan den

årlige regulering skal ske, således at dette ikke skal gengives i hver eneste af de omhandlede

bestemmelser.

Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov bemyndigelser til, at boligministeren i

bekendtgørelse fastsætter regler om den nærmere indholdsmæssige regulering på et område.

Intentionen bag og de nærmere rammer for brugen af bemyndigelserne er beskrevet nærmere

i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det er hensigten, at der i forlængelse af lov-

forslagets vedtagelse udstedes nye bekendtgørelser i det omfang, lovforslaget rejser behov for

dette.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

2. Lovforslagets indhold

…………………

3-4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Udgangspunktet for sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven har været, at

den ikke skulle have huslejemæssige konsekvenser og dermed heller ikke afledte konsekven-

ser for de offentlige udgifter til individuel boligstøtte.

Forslaget omfatter endvidere en forenklet opbygning af loven, hvilket vil trække i retning af en

billigere administration for udlejerne. Der vurderes dog at være omstillingsbyrder for erhvervs-

livet forbundet med lovforslaget.

[Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsen til måling af de administrative byrder ved

lovforslaget.]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der er ingen EU-retlige aspekter forbundet med lovforslaget.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring fra den 19. juni 2020 til den 20. august 2020 hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL

–

Danmarks

Almene Boliger, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerfor-

eninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Lejere, Danske Udlejere,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark, Finans Dan-

mark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævns-

foreningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, P+, Realkreditfor-

eningen, Realkreditrådet, SAPU, Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Byggeforskningsinsti-

tut/Aalborg Universitet.

9.Sammenfattende skema

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser

Evt.

FFL

2020

2021

Mer-/mindreudgifter i Stat

forhold til den hidti-

dige

ordning

Kommu- 0

(mio. kr.)

ner

og regio-

ner

Kompenserende be-

Stat

sparelser/forbrug af

reserver/merindtægter Kommu-

(mio. kr.)

ner og

regioner

Ændret statsligt personale-

forbrug (netto årsværk)

2022

2023

2024

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

-- AKT 649013 -- BILAG 2 -- [ Lov om boligforhold kapitel 01 om Benyttelse af boliger ] --

Kapitel 1

Benyttelse af boliger

Reglernes anvendelsesområde m.v.

§ 1.1.

Reglerne i dette kapitel gælder i de kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering

m.v., jf. lejelovens § xx, er gældende.

Stk. 2.

I kommuner, hvor bestemmelserne om huslejeregulering m.v., jf. lejelovens § xx, ikke

finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i kommunen

træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i dette kapitel skal gælde.

Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan

træffes for højst 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Hvis reglerne om huslejeregulering m.v., jf. lejelovens § xx, ophører med at gælde i en

kommune, ophører bestemmelserne i dette kapitel at gælde efter 1 års forløb, medmindre

kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.

Stk. 4.

De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 2 og 3, skal

bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet

ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af

Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

§ 1.2.

Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er eller har været benyttet

til helårsbeboelse i de i § 1.1, stk. 1-3, anførte kommuner, jf. dog § 1.3, stk. 1, 3. pkt., § 1.5,

stk. 1, 3. pkt., § 1.7, stk. 1, 2. pkt. og § 2.1, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.

Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.

§ 1.3.

Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller

delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis

sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til

andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser,

der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens

beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende

betingelser er opfyldt:

1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,

2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter lejelovens

§ 82 eller § 83, litra a-b,

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2 eller beboet af brugere, der

ønsker at overtage den udvidede bolig.

§ 1.4.

Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til samme

husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region

Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og

Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Stk. 2.

En bolig, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, må ikke udlejes som

enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Ledige boliger

§ 1.5.

Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig,

skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke

er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder

tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er

en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren

bebor.

Stk. 2.

Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den

ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise

lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som

kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5.

Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende

måde godtgjort, at ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at

boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen

indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som

uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

Kommunens ophævelse af lejeaftale

§ 1.6.

Er en bolig som omhandlet i § 1.5. udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen

ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af

sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.

Stk. 2.

Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde

oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Stk. 3.

Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen

er kommet frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den

ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens

udløb.

Stk. 4.

Har ejeren ikke en måned efter, at ejeren fra kommunalbestyrelsen har modtaget

meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er

taget i brug til beboelse, finder § 1.5, stk. 3 og 4, anvendelse.

Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.

1.7.

En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden

kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el. lign. midlertidig

benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende

gælder de i § 1.5, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser.

Stk. 2.

Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 1.5, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i

§ 1.5, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.

Stk. 3.

Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan

kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 1.5. En af ejeren indgået lejeaftale om

benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter

reglerne i § 1.6.

Stk. 4.

Udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til

ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., kræver ikke kommunalbestyrelsens samtykke

efter stk. 1.

Stk. 5.

Samtykke efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål

i henhold til en tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.

Kommunalbestyrelsens samtykke

§ 1.8.

Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 1.3, 1.4 og

1.7 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller

den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Stk. 2.

Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens

fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Stk. 3.

Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen

om i medfør af § 1.5, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke

senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for

meddelt.

§ 1.9.

Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til

andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. iværksættes

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i

strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.

Stk. 2.

Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på

anden måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i

§ 1.3, § 1.4 eller § 1.7, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.

Tilsyn med reglernes overholdelse

§ 1.10.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale

Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale

Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 1.4-

1.9 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af

en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 1.11.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om

overtrædelse af § 1.5, stk. 1, og § 1.7, stk. 1, om bopælspligt:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en

afgrænset periode på mindst 1 måned.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens

dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i boligen.

Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et

fællesareal.

Straf

§ 1.12.

Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:

a) i strid med reglerne i § 1.3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,

b) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for

personer, der tilhører samme husstand,

c) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,

d) i strid med reglerne i § 1.7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.

midlertidig benyttelse,

e) i strid med reglerne i § 1.9 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på

sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 1.5, stk. 2, foreskrevne

anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Almindelige bemærkninger

2.1. Benyttelse af boliger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Reglernes anvendelsesområde

Kommunerne har en interesse i, at den forhåndenværende boligbestand udnyttes på en

effektiv måde og ikke formindskes. Kommunerne har med disse regler mulighed for at

modvirke dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der er udlagt til helårsbeboelse, at

forhindre spekulation i boligmarkedet

–

og heraf følgende boligmangel

–

og at undgå ikke

godkendt erhvervsudøvelse i boligområder.

Det er endvidere kommunalbestyrelsen, som i henhold til sociallovgivningen har ansvaret for

at anvise boliger til borgere i kommunen, som har et akut boligbehov.

Under hensyn hertil er der i den gældende boligreguleringslovs kapitel VII fastsat en række

bestemmelser, som giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at hindre, at helårsboliger

nedlægges, henstår ubeboet eller anvendes til sommerbolig el. lign.

I den gældende boligreguleringslovs § 2 er fastsat nærmere regler for, hvornår reglerne om

benyttelse af boliger finder anvendelse.

Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet.

Af den gældende § 2, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår, at reglerne i lovens kapitel VII

om benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor reglerne i lovens kapitler II-V om

huslejeregulering m.v. er gældende.

Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne om regulering af anvendelsen af

beboelseslejligheder automatisk i de kommuner, der har huslejeregulering.

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., i boligreguleringsloven, at i

kommuner, hvor bestemmelserne om huslejeregulering ikke finder anvendelse, kan

kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om,

at enkelte eller samtlige regler i kapitel VII skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver

virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.

Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne i lovens kapitel VII i de kommuner, hvor der

ikke er huslejeregulering, kun når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal

gælde.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Træffes en sådan beslutning, gælder den højst for 4 år ad gangen. På den måde sikres det, at

der mindst én gang i en kommunalbestyrelses valgperiode bliver anledning til at overveje, om

reglerne fortsat skal gælde.

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 3, i boligreguleringsloven, at såfremt reglerne i kapitel

II-V om huslejeregulering m.v. ophører med at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne

i kapitel VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet

bestemmelse efter stk. 2.

Det fremgår af den gældende § 3 i boligreguleringsloven, at de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på

den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får

den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

Med denne bestemmelse stilles der krav til, hvordan kommunalbestyrelsens beslutning om,

hvorvidt reglerne i kapitel VII om benyttelse af boliger skal gælde eller ikke længere skal

gælde, skal offentliggøres.

Beslutningerne skal bekendtgøres i Statstidende. Derudover skal beslutningerne bekendtgøres

på den i kommunen almindeligt brugte måde.

Bekendtgørelse i Statstidende er en betingelse for beslutningens gyldighed.

Endelig fremgår det af den gældende § 45, stk. 1, i boligreguleringsloven, at reglerne i kapitel

VII om benyttelse af boliger gælder for boliger med køkken, der er eller har været benyttet til

helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner. Der er i bestemmelsen henvist til bestemte regler

i kapitlet, hvorefter de pågældende regler også finder anvendelse på enkeltværelser.

Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i kapitel VII, som har til formål at sikre en rimelig

udnyttelse af den forhåndenværende boligmasse, gælder for alle former for

beboelseslejligheder, hvad enten de benyttes af ejeren selv eller en lejer. Det vil sige, at

reglerne gælder for benyttelse af alle boliger, herunder lejeboliger både i privat og i alment

byggeri, andelsboliger og ejerboliger.

Det forudsættes endvidere, at der er tale om boliger eller lejligheder, som benyttes til

helårsbeboelse. Lejligheder i nyopførte ejendomme, som aldrig har været taget i brug til

helårsbeboelse, falder uden for kapitel VII. Disse lejligheder vil derfor i henhold til disse regler

kunne sammenlægges eller tages i brug til fx sommerbeboelse eller andet end beboelse uden

samtykke fra kommunalbestyrelsen.

Endelig henvises der i bestemmelsen til flere regler i kapitlet, hvilket indebærer, at visse regler

også gælder for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, og som ikke er en

del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren

bebor. Dette gælder reglerne om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke er tilladt

at nedlægge en bolig helt eller delvist, samt reglerne om, at boliger, der hidtil har været

benyttet helt eller delvist til helårsbeboelse, i tilfælde af lejeledighed fortsat skal benyttes til

helårsbeboelse.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår af den gældende § 45, stk. 2, i boligreguleringsloven, at kommunalbestyrelsens

afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.

Det vil sige, at kommunalbestyrelsens afgørelser for så vidt angår skønsspørgsmål er endelige.

De kan derfor ikke påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Det er således overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skønne over, om samtykke til hel

eller delvis nedlæggelse af boliger bør gives. Kommunalbestyrelsen bør udøve dette skøn på

baggrund af en vurdering af, om der er en mærkbar boligmangel i kommunen eller ej.

Kommunalbestyrelsens afgørelse er kun endelig i forhold til selve skønsspørgsmålet om,

hvorvidt samtykke bør meddeles eller ej, hvorimod spørgsmålet om, om samtykke er

nødvendigt efter reglerne, eller om kommunalbestyrelsen har overskredet sine beføjelser efter

loven, kan prøves for domstolene.

2.1.1.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.

Efter den gældende § 46, stk. 1, i boligreguleringsloven er det ikke tilladt at nedlægge en bolig

helt eller delvis uden kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder, hvad enten

nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger

eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Efter den gældende § 46, stk. 2, i boligreguleringsloven kan kommunalbestyrelsen ikke nægte

samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:

a. Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130

m²,

b. Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter

lejelovens § 82 eller § 83, litra a-b,

c. Boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der

ønsker at overtage den udvidede bolig.

Som det fremgår, er det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt ikke at anvende en

bolig til beboelse, når denne bolig er eller har været benyttet til helårsbeboelse.

Den typiske indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i

CPR på boligen. Dette er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske

udnyttelse af boligen, der er afgørende.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne over, om samtykke bør meddeles.

Kommunalbestyrelsens afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de

grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, og på den anden side hensynet til

boligudnyttelsen i kommunen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det kræver kommunalbestyrelsens samtykke, hvis man ønsker at nedrive en bolig.

Kommunalbestyrelsen kan nægte tilladelse til nedrivning under hensyn til den almindelige

boligsituation i kommunen.

Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor nedrivning kan ske på andet grundlag og derfor

ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke, fx nedrivning som følge af kondemnering eller

bygninger opført i strid med bygge- eller planlovgivningen.

Det er endvidere ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt at nedlægge en bolig ved

helt eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger. Forbuddet mod sammenlægning

gælder alle beboelseslejligheder, hvad enten de er udlejede eller ej, uanset om det er ejeren

selv eller andre, der foretager sammenlægningen, og uanset hvem der benytter vedkommende

lejlighed. Kontorlokaler og andre lokaler kan frit sammenlægges. Hvis lokaler hidtil har været

benyttede både til beboelse og erhverv, er de omfattet af forbuddet.

I nogle tilfælde kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at give samtykke til en sammenlægning

af lejligheder. Dette er fx tilfældet, hvis ingen af de boliger, der tilvejebringes, får et

bruttoetageareal på mere end 130 m². Der stilles endvidere krav om, at boligerne skal være

ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejerens side, eller at boligerne, hvis areal

forøges, er beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.

Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger indeholdt et forbud mod at anvende en

beboelseslejlighed, som anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil sige til

erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder sommerbeboelse eller beboelse fx et par

dage om ugen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan

kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign, jf.

den foreslåede § 1.7.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 1, er det uden kommunalbestyrelsens

samtykke ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i

samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt

Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som

én kommune.

Reglen forbyder personer, der hører til samme husstand, at benytte mere en én bolig i samme

kommune.

Hovedstadsområdet anses i den sammenhæng for at være én kommune. Det geografiske

område, som er omfattet af bestemmelsen, udgjorde før den 1. januar 2007, hvor

kommunalreformen blev gennemført, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt

kommunerne i Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Roskilde Amt.

Da det var hensigten, at status quo på området skulle opretholdes, blev bestemmelsen efter

kommunalreformen ændret til den nuværende formulering.

Afgørende for, om dette forbud er overtrådt, er, om der foreligger en husstand. Afgørelsen

heraf henhører under domstolene.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved en husstand. Der er tale om

et begreb, som i praksis må afgrænses i lyset af den almindelige samfundsudvikling.

Husstanden kan omfatte både slægtninge og ikke-slægtninge. Voksne børn, forældre,

svigerforældre og samlevere vil almindeligvis være omfattet af husstanden.

Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den pågældende person har til det lejede,

men dette alene er ikke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme brugsret til

hele lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægtefælle og hjemmeboende børn har. Har en

person kun brugsret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller uden adgang til

køkken og bad, må forholdet anses for at være fremleje.

Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller husstandsmedlemmer, må der lægges

vægt på blandt andet opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende personer har

ændret deres folkeregisteradresse.

Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes vederlag for benyttelsen. Et medlem af

husstanden kan således godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at forholdet af

den grund må anses for fremleje. Fx kan hjemmeboende børn eller samlevere bidrage til

husholdningen gennem betaling af et beløb.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 2, må en bolig, der hidtil har været udlejet

som beboelseslejlighed, ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens

samtykke.

Det er således ikke muligt uden kommunalbestyrelsens samtykke at udleje en lejlighed, der

hidtil har været udlejet som en samlet beboelseslejlighed, som enkeltværelser.

2.1.1.3. Ledige boliger

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1, at bliver en bolig, der hidtil har

været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat

benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller benyttes til

beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har

været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 2, at har en bolig været ledig i

mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til

kommunalbestyrelsen.

Efter § 48, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov kan kommunalbestyrelsen efter udløbet

af den angivne frist anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje

boligen, jf. dog stk. 6.

Efter § 48, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov er kommunalbestyrelsen berettiget til

ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i

lejligheden, jf. dog stk. 6.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår af § 48, stk. 5, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren i sin anmeldelse

på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået

aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som

følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3

finder anvendelse.

Endelig fremgår det af § 48, stk. 6, i den gældende boligreguleringslov, at stk. 3 og 4 ikke

gælder for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå

ikke har kunnet afhænde den.

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at ejere af ejendomme ikke afstår fra at udleje en

lejlighed, selv om ejeren ikke for tiden har brug for lejligheden. I de kommuner, hvor der er

stor efterspørgsel på boliger, har man fundet det hensigtsmæssigt at forlange, at lejligheder

ikke må stå ubenyttede hen, men skal søges udlejet.

En bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, kan være ledig, fordi

den ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse.

Bestemmelsen omfatter også enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens

beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Dette

indebærer, at klubværelser er omfattet af kravet om at sikre, at boliger ikke står ledige og

ubenyttede hen.

Hvis en bolig ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse, påhviler det ejeren at sørge for, at

boligen bliver beboet. Bestemmelsen omfatter også blandede lejemål. Det vil bero på en

konkret vurdering, om en bolig kan anses for at blive benyttet til helårsbeboelse.

Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje

boligen, men er dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet

ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Kommunen kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig straks at udleje boligen.

Hvis ejeren modsætter sig dette, kan den anviste lejer indsættes i boligen med bistand fra

fogeden.

Sker der udleje af en bolig efter disse regler, fastsættes leje og øvrige lejevilkår inden for

lovens rammer af udlejeren.

Fristen på 6 uger for anmeldelse af en ledig bolig kan forlænges af kommunalbestyrelsen, når

ejeren godtgør, at boligen er ubeboelig som følge af ombygning, eller at ejeren har aftalt, at

brugsretten overtages på et senere tidspunkt.

Anmeldelsespligten gælder også for ejere og andelshavere. Kan ejeren eller andelshaveren

godtgøre, at der udfoldes rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske vilkår, vil

boligen imidlertid ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens ret efter stk. 3 til at anvise en

lejer.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

2.1.1.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen

Det fremgår af § 49, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov, at er en bolig som omhandlet i

§ 48 udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den

hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,

militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.

Det fremgår af § 49, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at ophævelse efter stk. 1 sker

ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre

indsigelse, jf. stk. 3.

Det fremgår af § 49, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at vil lejeren ikke anerkende

ophævelsen, skal han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte

skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt,

anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.

Det fremgår af § 49, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren ikke en måned

efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af

lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48,

stk. 3 og 4, anvendelse.

Hvis en lejlighed er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen hæve lejeaftalen. Dette

gælder dog ikke, hvis lejeren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse,

ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.

Lejeren skal have skriftlig meddelelse om ophævelse af lejemålet og samtidig meddelelse om,

at lejeren inden 6 uger efter, at meddelelsen om ophævelsen er kommet frem til denne, kan

fremsætte skriftlig indsigelse mod ophævelsen. Kommunalbestyrelsen må, såfremt den trods

lejerens protest ønsker at fastholde ophævelsen, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger

efter, at lejerens protestfrist er udløbet.

Når lejemålet er ophævet, og ejeren har fået meddelelse herom, påhviler det ejeren inden 1

måned at sørge for, at boligen på ny bliver taget i brug til beboelse. Sker det ikke, kan

kommunen anvise en lejer, til hvem udlejer er forpligtet til at udleje lejligheden.

2.1.1.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 1, må en bolig, der inden for de sidste 5 år

har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug

til sommerbeboelse, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen

fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum,

omhandlede enkeltværelser.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 2, at meddeles afslag på

samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra

kommunalbestyrelsens afslag.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 3, at har ejeren i strid med

reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver

tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som

sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 4, at udlejning i medfør af § 5 og

§ 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og

campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 5, at samtykke efter stk. 1 ikke er

påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af

§ 41 a i lov om planlægning.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tage en lejlighed i brug som sommerbeboelse, hvis

boligen har været benyttet til helårsbeboelse inden for de sidste 5 år.

Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgives ansøgning om, at en bolig

fremover må anvendes til sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lejlighedens

fortsatte anvendelse som helårsbolig er påkrævet af hensyn til boligsøgende.

Hvis en beboelseslejlighed eller anden form for bolig ikke på noget tidspunkt inden for de

sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, kan ejeren frit, det vil sige uden

kommunalbestyrelsens samtykke, fortsætte en sådan anden anvendelse.

Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse, vil den på ny være omfattet af

reglerne om benyttelse til beboelse.

Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene anvendes til midlertidigt ophold, må

den reagere over for ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor

den midlertidige benyttelse begyndte, da lokalerne ellers mister status som helårsbolig.

Hvis kommunalbestyrelsen giver afslag på ansøgning om midlertidig benyttelse m.v., finder

reglerne i den gældende lovs § 48 anvendelse.

Efter disse regler gælder, at hvis en bolig ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse,

påhviler det ejeren at sørge for, at boligen bliver beboet. Det vil bero på en konkret vurdering,

om en bolig kan anses for at blive benyttet til helårsbeboelse.

Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje

boligen, men er dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet

ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Kommunen kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig straks at udleje boligen.

Har en ejer i strid med reglerne undladt at indhente fornødent samtykke,

kommunalbestyrelsen pålægge ejeren at træffe foranstaltninger til at udleje boligen.

kan

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har udlejet boligen til sommerbeboelse eller

lignende, kan kommunalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.

Efter bestemmelsen i stk. 4 kræver udlejning efter sommerhuslovens § 5 og § 5, jf. § 6, stk.

1, ikke kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1. Det er dermed sikret, at ejere og

brugere, som følger reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål

m.v., ikke skal indhente kommunalbestyrelsens samtykke. Herefter reguleres udlejning af en

ejers eller en brugers egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. alene af reglerne i

sommerhusloven og ikke af begge regelsæt i kombination.

Stk. 5 henviser til reglerne om planlovens regler om flexboliger. Bestemmelsen indebærer, at

anvendelse af en helårsbolig til fritidsformål i henhold til en flexboligtilladelse i medfør af

planlovens § 41 a ikke tillige kræver samtykke efter ovennævnte stk. 1.

2.1.1.6. Kommunalbestyrelsens samtykke

Efter den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 1, skal kommunalbestyrelsens svar på en

ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som

kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 2, at er boligen ledig, kan

kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til

helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 3, at har kommunalbestyrelsen

nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at

anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter

anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skønne over, om der i det enkelte tilfælde

bør gives samtykke. Afgørende for kommunalbestyrelsens skøn må være, om der er

boligmangel i kommunen, og på hvilken måde fx sammenlægning af lejligheder m.v. vil

påvirke boligudnyttelsen i kommunen. Er der på den anden side ikke mærkbar boligmangel i

den pågældende kommune, vil det være en naturlig følge heraf, at kommunalbestyrelsen

meddeler samtykke.

Kommunalbestyrelsen kan således kun nægte samtykke, hvis lejlighedens fortsatte anvendelse

til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Kommunalbestyrelsens svar på ansøgninger om samtykke til at nedlægge en bolig, at

sammenlægge lejligheder, at en husstand må benytte mere end én bolig i Region Hovedstaden

m.fl. og til at anvende en helårsbolig til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse

skal foreligge inden for en frist på 6 uger.

Det fremgår af § 52, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov, at forinden

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. Iværksættes med henblik på

sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan

kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.

Det følger af § 52, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at fremgår det af den

begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er

afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det

en betingelse for opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved

opsigelsens afgivelse.

Indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til modtagerens kundskab, må der ikke

tages skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning eller foranstaltning til anden brug end

beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand

genoprettet. Overtrædelse af forbuddet er endvidere sanktioneret ved straf, jf. § 1.2.

Som følge af bestemmelsen må enhver forandring af en bygning, der tilsigter formindskelse af

antallet af beboelseslejligheder ved nedlæggelse af beboelseslejligheder eller ved omdannelse

til anden brug end beboelse, ikke godkendes af bygningsmyndigheden uden forudgående

forhandling med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får på den måde mulighed for

at påse overholdelsen af reglerne om samtykke m.v.

Afgives der en opsigelse af en lejer, som har til formål at tilvejebringe en tilstand, der kun kan

opnås ved kommunalbestyrelsens samtykke, er den ugyldig, hvis samtykke ikke foreligger.

Kommunalbestyrelsens samtykke skal foreligge ved opsigelsens afgivelse. Herudover skal

lejelovens almindelige betingelser for opsigelse være opfyldt.

2.1.1.7. Tilsyn med reglernes overholdelse

Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kommunalbestyrelsen som led i sin

tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret

(BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe

oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan

ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for

kontrol.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne har mulighed for at påse, om

helårsboliger i kommunen faktisk anvendes til helårsbeboelse.

Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet. Den typiske

indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i CPR på

boligen. Dette er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske udnyttelse af

boligen, der er afgørende.

I tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en adresse i CPR, eller hvor der ofte

sker ændring af bopælsregistreringen af personer i CPR på en adresse, vil ejeren kunne findes

via en samkøring af de 3 registre

–

CPR-, BBR- og ESR-registret. Det vil kunne konstateres,

om der tidligere har været personer bopælsregistreret på en adresse i CPR, hvor der ikke

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

aktuelt er personer bopælsregistreret, eller om der aldrig har været personer bopælsregistreret

i CPR på adressen, hvilket kan være relevant i relation til boliger opført uden bopælspligt, men

hvor bopælspligten indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbeboelse.

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må

viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne

formål. Databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, angiver, hvad der skal til for at afgøre, om

behandling af personoplysninger er foreneligt med det formål, som personoplysningerne

oprindeligt er indsamlet til.

Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om det retlige grundlag for samkøring af CPR-,

BBR- og ESR-registrene, er der i bestemmelsen skabt en udtrykkelig hjemmel til samkøring af

de tre nævnte registre med det formål at håndhæve reglerne om helårsbeboelse. De

oplysninger, der vil indgå i samkøringen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne

omfatter identifikation af ejendomme, adresser og navne på ejendomsejere.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kommunalbestyrelsen til brug for

undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om

bopælspligt:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en

afgrænset periode på mindst 1 måned.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til

husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme

indenfor i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller

beboer betræde et fællesareal.

Som et led i at sikre, at kommunerne har mulighed for at påse, om helårsboliger i kommunen

faktisk anvendes til helårsbeboelse, er der i loven givet mulighed for, at kommunen har

adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug, og at

kommunen kan opsøge udvalgte husstande på bopælen.

Kommunen kan benytte sig af disse muligheder for kontrol, hvis den har begrundet mistanke

om overtrædelse af lovens § 1.5, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at hvis ejeren

eller en lejer i strid med reglerne i dette kapitel har taget boligen i brug til sommerbeboelse

eller anden form for midlertidig benyttelse, betragtes boligen som ledig, og ejeren har pligt til

at sørge for, at den fortsat benyttes til helårsbeboelse.

Det samme gælder, hvis kommunen har begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 1.7,

stk. 1. Efter denne bestemmelse må en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet

til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse

eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat kan benyttes til

helårsbeboelse.

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal

konstateres, om en bolig benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan

være indikator for, om der er tale om helårsbeboelse, eller om boligen står tom.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må

viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne

formål. Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke kan videregives til

kommunerne med henblik på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel.

Der er derfor i loven givet hjemmel til, at kommunen som led i kontrollen med boligernes

benyttelse har adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug

af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er

ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af navne, adresser og

forbrug af el, vand, varme og gas.

Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere eventuel ulovlig brug af boliger. Det

gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der ikke er registreret en person

i CPR-registret på adressen, men også boliger, hvor der er en formodning om, at boligen ikke

benyttes til helårsbeboelse på trods af, at der er bopælsregistreret en person i CPR på

adressen.

På den baggrund har kommunalbestyrelsen som led i kontrol af ulovlig brug af boligen som

udgangspunkt samme adgang til kontrolbesøg, som gælder for fx medielicenskontrol. Det

indebærer, at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande er afgrænset,

således at den alene strækker sig hen til boligens dør.

Kontrolbesøg på adressen er et meget vidtgående skridt i forhold til grundlæggende regler om

boligens ukrænkelighed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72, at adgangen til at

foretage husundersøgelse kræver enten lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at

bestemmelsen særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som anvendes til beboelse. Lokaler

og arealer, der er almindeligt tilgængelige for almenheden, falder derimod uden for

bestemmelsen. En offentlig myndighed har derfor adgang hertil og vil i den forbindelse kunne

foretage undersøgelser, for så vidt den offentlige myndighed ikke går videre, end hvad der er

tilladt andre.

2.1.1.8. Straf

Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 1, straffes den med bøde, som

uden

kommunalbestyrelsens samtykke:

a) i strid med reglerne i § 1.3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,

b) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for

personer, der tilhører samme husstand,

c) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,

d) i strid med reglerne i § 1.7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.

midlertidig benyttelse,

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

e) i strid med reglerne i § 1.9 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på

sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 2, straffes den med bøde, som undlader at

indgive den i § 1.5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af

den angivne frist.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 4, kan der pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes med bøde. Dette gælder, når der uden

kommunalbestyrelsens samtykke sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og

sammenlægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af

helårsbolig som sommerbolig og benyttelse af flere boliger.

Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig inden 6 uger efter,

at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Reglernes anvendelsesområde

Reglerne om anvendelsesområdet for reglerne om benyttelse af boliger foreslås med

redaktionelle og sproglige ændringer videreført.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.2. Nedlæggelse af boliger m.v.

Reglerne om nedlæggelse af boliger foreslås med redaktionelle ændringer videreført.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.3. Ledige boliger

Reglerne om, at boliger ikke må stå ledige og ubenyttede hen, foreslås med en sproglig

ændring videreført.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen

Reglerne om, at kommunen kan hæve lejeaftalen, hvis boligen er udlejet, men ubeboet,

foreslås med sproglige og redaktionelle ændringer videreført.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Reglerne om, at det kræver kommunalbestyrelsens samtykke at tage en bolig i brug til

midlertidig benyttelse m.v., foreslås med sproglige og redaktionelle ændringer videreført.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.6. Kommunalbestyrelsens samtykke

Reglerne om

ændringer.

kommunalbestyrelsens

samtykke

foreslås

videreført

med

redaktionelle

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.7. Tilsyn med reglernes overholdelse

Reglerne om kommunens kontrolmuligheder foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

2.1.2.8. Straf

Reglerne om bødestraf ved at handle i strid med en række af reglerne om benyttelse af boliger

foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.1.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1. pkt., gælder reglerne i lovens kapitel

VII om benyttelse af boliger i de kommuner, hvor reglerne i kapitel II-V er gældende.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen i

kommuner, hvor bestemmelserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, under hensyn til

boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i kap. VII

skal gælde.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 3. pkt. og 5. pkt., angiver

kommunalbestyrelsen virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan træffes for

højst 4 år ad gangen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 3, at såfremt reglerne i kap. II-V

ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i kapitel VII at gælde efter 1 års

forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.

Endelig fremgår det af den gældende boligreguleringslovs § 3, at de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på

den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får

den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

§ 1.1., stk. 1,

foreslås, at reglerne i dette kapitel om benyttelse af boliger gælder i de

kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering m.v., jf. lejelovens § xx, er gældende.

Reglen fastsætter, at reglerne om regulering af anvendelsen af boliger gælder umiddelbart i de

kommuner, der har huslejeregulering. Det er således ikke muligt at sætte reglerne om

benyttelse af boliger ud af kraft, hvis reglerne om huslejeregulering er gældende i kommunen.

Det er kommunalbestyrelsen, som administrerer reglerne om benyttelse af boliger.

Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade det til fx huslejenævnet at udøve de beføjelser,

bestemmelserne tillægger kommunalbestyrelsen.

stk. 2

foreslås, at i kommuner, hvor bestemmelserne om huslejeregulering m.v., jf.

lejelovens § xx, ikke finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til

boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i dette

kapitel skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen.

Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.

For så vidt angår de kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering ikke gælder, er der

mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om benyttelse af boliger skal

gælde.

Beslutning om, at reglerne om benyttelse af boliger skal gælde i kommunen, træffes for en

periode på 4 år ad gangen. Derved vil kommunalbestyrelsen i dennes valgperiode skulle

overveje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsiger, at reglerne skal gælde i kommunen.

stk. 3

foreslås, at hvis reglerne om huslejeregulering m.v., jf. lejelovens § xx, ophører med

at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i dette kapitel at gælde efter 1 års forløb,

medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne om huslejeregulering ikke længere skal

gælde i kommunen, ophører bestemmelserne om benyttelse af boliger ligeledes. Gyldigheden

af disse regler bortfalder dog først 1 år efter, at reglerne om huslejeregulering er ophørt med

at gælde i kommunen.

Som det fremgår af stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at reglerne om benyttelse

af boliger skal gælde, uanset reglerne om huslejeregulering ikke længere skal gælde i

kommunen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

stk. 4

foreslås, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 2 og 3, skal

bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet

ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af

Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes kommunale beslutninger efter dette kapitel i loven skal

bekendtgøres.

Bekendtgørelse i Statstidende er således en gyldighedsbetingelse. Dette gælder, uanset at

beslutningen i øvrigt bekendtgøres i de lokale blade.

Forslaget er med sproglige og redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende

boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., § 2, stk. 3, og § 3. Der er

ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.2.1.

§ 1.2.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 1, gælder reglerne i dette kapitel for boliger

med køkken, der er eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf.

dog § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., § 50, stk. 1, 2. pkt., og § 52 a, stk. 1, 3. pkt.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 2, er kommunalbestyrelsens afgørelser i

medfør af reglerne i dette kapitel endelige.

§ 1.2, stk. 1,

foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er eller

har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 1.1., stk. 1-3, anførte kommuner, jf. dog § 1.3.,

stk. 1, 3. pkt., § 1.5, stk. 1, 3. pkt., § 1.7, stk. 1, 2. pkt., og § 2.1., stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i dette kapitel gælder for alle former for

beboelseslejligheder, hvad enten de benyttes af ejeren selv eller af en lejer. Reglerne gælder

endvidere for lejligheder både i etageejendomme og parcelhuse. Endelig gælder reglerne for

alle boligformer, herunder privat og alment udlejningsbyggeri, andelsboliger og ejerboliger.

Der antages at foreligge en beboelseslejlighed, hvis lejeren har den udelukkende brugsret til

beboelse af lokaler med tilhørende køkken med indlagt vand og afløb, jf. lejelovens § xx.

stk. 2

foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er

endelige.

Afgørelserne er endelige og kan ikke påklages til højere administrativ myndighed eller

indbringes

for

domstolene.

Dog

kan

domstolene

påkende

spørgsmål

kommunalbestyrelsens kompetence og gyldighed af dens beslutninger efter almindelige

forvaltningsretlige regler. Domstolene vil navnlig kunne efterprøve, om forholdet overhovedet

er omfattet af reglerne i dette kapitel om benyttelse af boliger, og om kommunalbestyrelsen

måtte have overskredet sine beføjelser.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Forslaget er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende

boligreguleringslovs § 45. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.2.1.

Til § 1.3.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 1, er det uden kommunalbestyrelsens

samtykke ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder hvad enten

nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger

eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i

1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse,

når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller

tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen bortset fra de

i stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til

sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:

a) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,

b) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side, efter lejelovens

§ 82 eller § 83, litra a-b,

c) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der

ønsker at overtage den udvidede bolig.

§ 1.3, stk. 1,

foreslås, at uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at

nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved

nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt

eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder

tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke

er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor.

Ejeren af en bolig må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke opgive at udleje boligen

samlet.

Samtykke til nedrivning kan nægtes dels under hensyn til boligsituationen i kommunen og dels

under hensyn til ejendommens lejere, herunder disses muligheder for at opnå anden passende

bolig.

Hvis en bygning er opført i strid med bygge- eller planlovgivningen, kan nedrivning dog ske

uden særlig tilladelse.

Giver kommunalbestyrelsen samtykke til nedrivning, vil opsigelse af lejerne kunne ske efter

lejelovens § 83, stk. 1, litra b.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Sammenlægning af beboelseslejligheder, hvorved der sker fuldstændig nedlæggelse af en eller

flere boliger eller delvis sammenlægning, hvor der alene sker overførsel af et eller flere

værelser fra en lejlighed til en anden kræver efter bestemmelsen som udgangspunkt

kommunalbestyrelsens samtykke.

Hvis der fx sker hel eller delvis sammenlægning ved, at en bestående beboelseslejlighed

lægges sammen med erhvervslokaler, kræves ikke kommunalbestyrelsens samtykke. Omvendt

vil

afgivelse

dele

beboelseslejlighed

til

erhvervslejemål

kræve

kommunalbestyrelsens samtykke.

Der findes nogle situationer, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at meddele samtykke

til sammenlægning, jf. stk. 2.

Det fremgår af sidste pkt. i den foreslåede bestemmelse, at forbuddet mod at nedlægge en

bolig helt eller delvis finder tilsvarende anvendelse på enkeltværelser, der hidtil har været

benyttet til beboelse. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at der af hensyn til de unges

boligsituation ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke sker nedlæggelse af værelser.

Bestemmelsen er rettet mod klubværelser og omfatter ikke enkeltværelser, der hidtil har

været benyttet til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del

af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

stk. 2

foreslås, at kommunalbestyrelsen bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser ikke kan nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,

2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter lejelovens

§ 82 eller § 83, litra a-b,

3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2 eller beboet af brugere, der

ønsker at overtage den udvidede bolig.

Sammenlægning af beboelseslejligheder kræver normalt kommunalbestyrelsens samtykke.

Dette gælder både, hvor der sker nedlæggelse af en eller flere boliger, og hvor der alene sker

overførsel af et eller flere værelser fra en lejlighed til en anden.

I det foreslåede stk. 2 er angivet nogle betingelser, som, hvis de er opfyldt, indebærer, at

kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at meddele samtykke til sammenlægning.

I andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen nægte samtykke til sammenlægning af lejligheder.

Der gælder dog den begrænsning, at hvis boligerne er ledige, kan kommunalbestyrelsen kun

nægte samtykke til sammenlægning, hvis boligernes fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er

påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår indledningsvist af bestemmelsen, at reglerne om retten til at sammenlægge

boliger, når visse krav er opfyldt, ikke omfatter enkeltværelser.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer den gældende

boligreguleringslovs § 46. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og 2.1.2.2.

Til § 1.4.

Efter den gældende § 47, stk. 1, i boligreguleringsloven er det uden kommunalbestyrelsens

samtykke ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i

samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt

Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som

én kommune.

Efter den gældende § 47, stk. 2, i boligreguleringsloven må en bolig, der hidtil har været

udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens

samtykke.

§ 1.4, stk. 1,

foreslås, at uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer,

der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne

i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde,

Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Reglen forbyder, at personer, der hører til samme husstand, benytter mere end én bolig i

samme kommune. Hovedstadsområdet anses i denne sammenhæng for at være én kommune.

Det afgørende for, om forbuddet mod at benytte mere end en bolig til helårsbeboelse er

overtrådt, er, om der foreligger en husstand. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene.

En husstand kan omfatte både slægtninge og ikke-slægtninge. Voksne børn, forældre,

svigerforældre og samlevere vil almindeligvis være omfattet af husstanden.

Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den pågældende person har til det lejede,

men dette alene er ikke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme brugsret til

hele lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægtefælle og hjemmeboende børn har. Har en

person kun brugsret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller uden adgang til

køkken og bad, må forholdet anses for at være fremleje.

Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller husstandsmedlemmer, må der lægges

vægt på blandt andet opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende personer har

ændret deres folkeregisteradresse.

Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes vederlag for benyttelsen. Et medlem af

husstanden kan således godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at forholdet af

den grund må anses for fremleje. Fx kan hjemmeboende børn eller samlevere bidrage til

husholdningen gennem betaling af et beløb.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at 2 personer, som indgår ægteskab, opretholder hver sin

bolig, hvis de ikke i øvrigt etablerer fælles husstand.

I stk.

foreslås, at en bolig, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke må

udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Hvis en lejlighed hidtil har været udlejet som én samlet beboelseslejlighed, eller hvis udlejeren

selv har anvendt lejligheden således, må udlejeren ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke

gå over til at leje lejligheden ud som en række enkeltværelser.

Reglen er derimod ikke til hinder for, at en beboer udlejer et eller flere enkeltværelser fra en

beboelseslejlighed.

Forslaget er uden ændringer en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs § 47.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og 2.1.2.2.

Til § 1.5

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1, at bliver en bolig, der hidtil har

været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat

benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til

beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har

været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Det fremgår af den gældende boligreguleringsloves § 48, stk. 2, at har en bolig været ledig i

mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til

kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 3, at efter udløbet af den angivne

frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at

udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 4, er kommunalbestyrelsen berettiget til

ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i

lejligheden, jf. dog stk. 6.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 5, at har ejeren i sin anmeldelse

på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået

aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som

følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3

finder anvendelse.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 6, at stk. 3 og 4 ikke gælder for

ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har

kunnet afhænde den.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

§ 1.5, stk. 1,

foreslås, at bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til

helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses

for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og

2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når

værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller

tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Bestemmelsen indebærer en pligt for ejeren af en bolig, som har været benyttet til

helårsbeboelse, også fremover benyttes til helårsbeboelse. Nyopførte boliger, der endnu ikke

er taget i brug til helårsbeboelse, er ikke omfattet af bestemmelsen, som pålægger ejeren at

anmelde ledige lejligheder, jf. stk. 2.

En beboelseslejlighed anses for ledig, når den hverken er udlejet til beboelse eller benyttes til

beboelse. Der må i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, om en bolig kan siges at

blive benyttet til helårsbeboelse.

Afgørelsen af, om en bolig benyttes til helårsbeboelse, vil således bero på en konkret

vurdering. For en nærmere afgrænsning af rækkevidden af bestemmelsen kan blandt andet

henvises til bemærkningerne til lejelovens § 93, stk. 1, litra d, hvorefter udlejeren kan hæve

lejeaftalen, når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

Der må foretages en vurdering af, om det lejede reelt og permanent må antages at være

fraflyttet. En ændring af adresse i folkeregisteret kan indikere, at lejeren er fraflyttet. Det

samme gælder, hvis lejeren kun opholder sig i lejemålet i begrænset omfang. Hvis lejeren

alene opbevarer sine ejendele i lejemålet, men ikke opholder sig der, vil det også kunne være

tegn på, at lejemålet anvendes til andet end beboelse. Omfattet af bestemmelsen vil også

kunne være tilfælde, hvor lejeren aldrig flytter ind i lejemålet.

Enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, er omfattet af bestemmelsen. Dette

gælder dog ikke, hvis værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en-

eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Rene erhvervslejemål falder uden for bestemmelsen.

stk. 2

foreslås, at har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage

anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Ejeren af en lejlighed skal sørge for, at dennes lejligheder til stadighed bliver benyttet til

beboelse, og har pligt til at anmelde ledige lejligheder, når der er gået 6 uger, fra den blev

ledig, uden at lejligheden på ny er taget i brug til beboelse.

Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så fald kan anvise en boligsøgende, med

hvem ejeren er pligtig at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke

kommunalbestyrelsen, som bliver lejer.

Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade lejeren indsætte i lejligheden med

fogedens bistand ved en umiddelbar fogedforretning, jf. stk. 4.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Hvis udlejeren ved sin anmeldelse af den ledige lejlighed dokumenterer, at denne har indgået

aftale om senere udleje af lejligheden ved fremsendelse af lejekontrakt, eller hvis der er tale

om en ejerlejlighed eller andelsbolig, medsender slutseddel, skøde eller overdragelsesaftale,

hvorefter lejligheden er overdraget til en køber.

I så fald kan kommunalbestyrelsen undlade at anvise en ny lejer ved at give ejeren en ny frist

til at sørge for, at lejligheden bliver beboet.

Undladelse af at overholde anmeldelsespligten er sanktioneret ved bøde, jf. § 1.11.

stk. 3

foreslås, at efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en

lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Når anmeldelsesfristen på 6 uger er udløbet, har kommunen ret til at anvise en

lejlighedssøgende.

Når udlejning sker efter disse regler, vil lejen og lejevilkårene skulle fastsættes af udlejeren.

Udlejerens krav skal være fastsat inden for lovens rammer. Det vil blandt andet sige, at

lejeaftalen ikke kan indgås på mere byrdefulde vilkår end de, der i øvrigt er gældende i

ejendommen. Finder lejeren, at de er det, kan lejeren indbringe spørgsmålet for

huslejenævnet.

stk. 4

foreslås, at kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende,

som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Det må som altid ved foretagelse af umiddelbare fogedforretninger være en betingelse for

sagens fremme, at der foreligger den fornødne klarhed med hensyn til grundlaget for

fogedforretningen og om de faktiske forhold i sagen.

stk. 5

foreslås, at har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn

tilfredsstillende måde godtgjort, at ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af

brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan

kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Fristen på 6 uger kan således forlænges af kommunalbestyrelsen, når ejeren godtgør, at

lejligheden er ubeboelig som følge af ombygning, eller at ejeren har aftalt, at brugsretten

overtages på et senere tidspunkt.

stk. 6

foreslås, at stk. 3 og 4 ikke gælder for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres

bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

Ejere og andelshavere, der fraflytter deres bolig, skal fortsat foretage anmeldelse til

kommunalbestyrelsen, når boligen har været ledig i mere end 6 uger.

På kommunalbestyrelsens forlangende må ejeren eller andelshaveren dokumentere, at der

udfoldes rimelige bestræbelser for at få solgt boligen på realistiske vilkår.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Den foreslåede bestemmelse

boligreguleringslovs § 48.

viderefører

med

sproglig

ændring

den

gældende

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.4. og 2.1.2.4.

Til § 1.6.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ophæve

lejeaftalen, hvis en bolig som omhandlet i § 48 er udlejet, men ubeboet, medmindre den

hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,

militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 2, sker ophævelse efter stk. 1 ved skriftlig

meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse,

jf. stk. 3.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 3, skal lejeren, hvis han ikke vil anerkende

ophævelsen, senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig

indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag

ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 4, at har ejeren ikke en måned

efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af

lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48,

stk. 3 og 4, anvendelse.

§ 1.6, stk. 1,

foreslås, at er en bolig, som omhandlet i § 1.5. udlejet, men ubeboet, kan

kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt

fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig

forflyttelse el. lign.

Bestemmelsen omfatter de samme lejligheder som de, der er omfattet af den foreslåede § 1.5,

det vil sige beboelseslejligheder, der helt eller delvist har været anvendt til helårsbeboelse.

Bestemmelsen vedrører udlejede lejligheder, som rent faktisk står ubenyttede hen ved ikke at

være beboede. En lejlighed må anses for ubeboet, hvis hverken lejeren, lejerens husstand eller

lejerens lovlige fremlejetager bebor lejligheden.

Hvis en lejlighed er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen hæve lejeaftalen.

Ved bedømmelsen af, om en lejer eller dennes husstand bebor lejligheden, må der foretages

en konkret vurdering på baggrund af lejerens arbejdsforhold, forretningsrejser, ægteskab,

hjemmeboende børn m.v.

Der er ikke tale om en udtømmende angivelse af lovlige fraværsgrunde, men alene en

angivelse af eksempler herpå. Bestemmelsen omhandler midlertidigt fravær og svarer langt

hen ad vejen til anvendelsesområdet for lejelovens § 70, stk. 1, hvor der er sat rammer for

lejerens ret til i en periode på op til 2 år at fremleje boligen. Af andre fraværsårsager, der kan

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

komme på tale, kan nævnes afsoning af fængselsstraf, rekreationsophold og midlertidigt

arbejde andetsteds for at undgå arbejdsløshed. Der vil herudover kunne findes vejledning for

forståelsen af bestemmelsen i praksis vedrørende lejelovens § 70.

Udlån af en lejlighed ved vederlagsfri overdragelse af brugsretten eller fremleje, hvor

betingelserne for lovlig fremleje ikke er opfyldt, kan ikke anses for beboelse i denne

sammenhæng.

Bevisbyrden for, at en lejlighed, som er udlejet, er ubeboet, påhviler kommunalbestyrelsen,

hvis den vil hæve lejeaftalen.

Henstår en lejlighed ubeboet på grund af, at den er omfattet af bobehandling, vil den som

udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne om anmeldelsespligt og pligt til udlejning. Boet

bør således gives en rimelig tid til at tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med

lejligheden.

stk. 2

foreslås, at ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal

indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Kommunalbestyrelsen har beføjelsen til at hæve lejeaftalen. Ophævelse sker ved skriftlig

meddelelse til lejeren. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen sender en kopi af

ophævelsesskrivelsen til udlejeren, jf. stk. 4, hvoraf fremgår, at ejeren inden en måned efter,

at denne fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen

er gennemført, har sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse.

Ophævelsesskrivelsen skal indeholde vejledning til lejeren om lejerens adgang til inden 6 uger

at gøre indsigelse.

Har kommunalbestyrelsen ophævet lejeaftalen, men uden at overholde de formelle regler

herom, herunder oplyse lejeren om dennes adgang til at gøre opsigelse, må

kommunalbestyrelsen afgive en ny ophævelsesskrivelse. Ved bedømmelsen af, om kravene til

ophævelsen er opfyldt, er det forholdene på ophævelsestidspunktet, der er afgørende. Hvis

lejeren i mellemtiden flytter tilbage til lejligheden, kan ophævelse ikke gennemføres.

stk. 3

foreslås, at vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at

ophævelsen er kommet frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen

må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb.

Hvis lejeren inden 6 uger efter, at kommunalbestyrelsens ophævelsesskrivelse er kommet

frem til lejeren, fremsætter en skriftlig indsigelse imod ophævelsen, skal kommunalbestyrelsen

inden 6 uger fra lejerfristens udløb anlægge sag ved boligretten, hvis ophævelseskravet

fastholdes.

stk. 4

foreslås, at har ejeren ikke en måned efter, at ejeren fra kommunalbestyrelsen har

modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen

på ny er taget i brug til beboelse, finder § 1.5, stk. 3 og 4, anvendelse.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Kommunalbestyrelsen skal underrette ejeren af ejendommen, det vil sige udlejeren, om

ophævelsen af lejeaftalen. Det må endvidere forventes, at kommunalbestyrelsen underretter

udlejeren om det nærmere indhold af ophævelsen, om lejerens eventuelle indsigelse,

sagsanlæg og om boligretssagens udfald. Hvis kommunalbestyrelsen får medhold i

ophævelsen, må en rømning af lokalerne ske på kommunalbestyrelsens og ikke på udlejerens

initiativ.

Ejeren af ejendommen har pligt til at sørge for, at boligen på ny tages i brug til beboelse.

Dette skal være sket inden for en måned efter, at ejeren har modtaget kommunalbestyrelsens

meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen er gennemført. Ophævelsen kan anses for

gennemført, når det kan konstateres, at ophævelsen er sket med rette, og når det kan

konstateres, at lokalerne er tomme, herunder tømt for lejerens eventuelle efterladte effekter.

Kommunen kan anvise en lejer og om fornødent indsætte denne i lejligheden ved fogedens

hjælp, hvis ikke ejeren selv har sørget for genudlejning af lejligheden.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer den

gældende boligreguleringslovs § 49. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer af den gældende

retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.4. og 2.1.2.4.

Til § 1.7.

Efter § 50, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov må en bolig, der inden for de sidste 5 år

har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug

til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat

benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser.

Det fremgår af § 50, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at hvis der meddeles afslag på

samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra

kommunalbestyrelsens afslag.

Det fremgår af § 50, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren i strid med

reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver

tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som

sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.

Det fremgår af § 50, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov, at udlejning i medfør af § 5 og

§ 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og

campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1.

Det fremgår af § 50, stk. 5, i den gældende boligreguleringslov, at samtykke efter stk. 1 ikke

er påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør

af § 41 a i lov om planlægning.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

§ 1.7, stk. 1,

foreslås, at en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til

helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til

sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat

benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 1.5, stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod uden kommunalbestyrelsens samtykke at tage en

bolig i brug som sommerbeboelse, hvis boligen har været benyttet til helårsbeboelse inden for

de sidste 5 år. Det er ikke kun benyttelse til sommerbeboelse m.v., som kræver

kommunalbestyrelsens samtykke. Efter omstændighederne kan også anden midlertidig

benyttelse, som hindrer helårsbeboelse, kræve kommunalbestyrelsens samtykke.

Det vil bero på en vurdering af den konkrete anvendelse af boligen, om den må anses for

midlertidig eller ej. Det er således ikke alene afgørende, om den pågældende beboer er

tilmeldt folkeregistret i kommunen.

Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgives ansøgning om, at en bolig

fremover må anvendes til sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lejlighedens

fortsatte anvendelse som helårsbolig er påkrævet af hensyn til boligsøgende.

Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan kommunalbestyrelsen pålægge

ejeren at træffe foranstaltninger til at udleje boligen, jf. stk. 3.

Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen

ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign. Såfremt en

kommunalbestyrelse bliver opmærksom på, at en helårsbolig ikke anvendes som sådan, og

kommunalbestyrelsen ønsker boligens status opretholdt, må der reageres over for ejeren

inden 5 år fra tidspunktet for den ændrede benyttelse.

Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse, vil den på ny være omfattet af

reglerne om benyttelse til beboelse.

Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene anvendes til midlertidigt ophold, må

den reagere over for ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor

den midlertidige benyttelse begyndte, da lokalerne ellers mister status som helårsbolig.

Udlejning af en del af en bolig til feriegæster er, hvor udlejeren selv bebor resten af

ejendomme, ikke omfattet af bestemmelsen. Ligeledes falder udlejerens udleje af egen bolig,

mens udlejeren selv holder ferie andetsteds, uden for bestemmelsen.

Bestemmelsen gælder også for enkeltværelser, som fx klubværelser.

stk. 2

foreslås, at meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 1.5, stk. 2-5, anvendelse,

idet fristen i § 1.5, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Har ejeren fået afslag på ansøgning om midlertidig benyttelse m.v. skal ejeren sørge for, at

den pågældende bolig fortsat bliver benyttet til beboelse, og har pligt til at anmelde boligen,

hvis den er ledig, når der er gået 6 uger, fra kommunalbestyrelsens afslag.

Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så fald kan anvise en boligsøgende, med

hvem ejeren er pligtig at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke

kommunalbestyrelsen, som bliver lejer.

Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade lejeren indsætte i lejligheden med

fogedens bistand ved en umiddelbar fogedforretning.

stk. 3

foreslås, at har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til

sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 1.5. En af

ejeren

indgået

lejeaftale om

benyttelsen

som

sommerbeboelse m.v.

kan

kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 1.6.

Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan kommunalbestyrelsen pålægge

ejeren at træffe foranstaltninger til at udleje boligen.

Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har udlejet boligen til sommerbeboelse eller

lignende, kan kommunalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.

stk. 4

foreslås, at udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens

samtykke efter stk. 1.

Det fremgår af stk. 1, at en bolig, der inden for de sidste fem år har været benyttet til

helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til ferie- og

fritidsformål, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat

benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder for de enkeltværelser, der hidtil har været

benyttet til helårsbeboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et én- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Efter bestemmelsen i stk. 4 gælder dette ikke ved udlejning efter § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i

lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. En sådan

udlejning kræver ikke kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1. Med forslaget sikres det,

at personer, der udlejer deres helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i overensstemmelse

med reglerne i § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, ikke skal indhente kommunalbestyrelsens samtykke

til denne benyttelse.

stk. 5

foreslås, at samtykke efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til

fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.

Bestemmelsen vedrører flexboliger og indebærer, at anvendelse af en helårsbolig til

fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af planlovens § 41 a ikke tillige kræver

samtykke efter stk. 1.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Af planlovens § 41 a fremgår, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at en

helårsbolig tages i brug til fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbolig uden

yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området.

Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer den

gældende boligreguleringslovs § 50. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer af den gældende

retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.5. og 2.1.2.5.

Til § 1.8.

Efter § 51, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov skal kommunalbestyrelsens svar på en

ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som

kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Det fremgår af § 51, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at er boligen ledig, kan

kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til

helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Det fremgår af § 51, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at har kommunalbestyrelsen

nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at

anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter

anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

§ 1.8, stk. 1,

foreslås, at kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i

henhold til §§ 1.3, 1.4 og 1.7 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har

modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Svar på ansøgninger om samtykke i henhold til §§ 1.3, 1.4 og 1.7 skal foreligge senest 6 uger

efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen. Bestemmelsen omfatter ansøgning

om samtykke til at nedlægge en bolig, at sammenlægge boliger, at benytte mere end én bolig

i Region Hovedstaden m.v. samt til at benytte en helårsbolig til sommerbeboelse m.v.

Hvis kommunalbestyrelsen udbeder sig supplerende oplysninger eller nærmere dokumentation,

regnes svarfristen fra det tidspunkt, hvor dette materiale er modtaget af

kommunalbestyrelsen.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne over, om samtykke bør meddeles.

Kommunalbestyrelsens afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de

grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, og på den anden side hensynet til

boligudnyttelsen i kommunen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Kommunalbestyrelsens afgørelse er for så vidt angår den skønsmæssige del endelig og kan

således ikke indbringes for domstolene eller for højere administrativ myndighed, jf. den

foreslåede § 1.2, stk. 2.

stk. 2

foreslås, at er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis

boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i

kommunen.

Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om samtykke til anden anvendelse end

helårsbeboelse skal meddeles, må kommunalbestyrelsen alene lægge vægt på, om boligens

fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er nødvendig af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Det er kun behovet for og efterspørgslen efter boliger, som må indgå i overvejelserne. Hensyn

til fx miljø, byplan, fredning, beskatning og andre samfundsmæssige interesser må ikke indgå i

kommunalbestyrelsens overvejelser, når den skal tage stilling til en ansøgning om samtykke

efter stk. 1.

Det vil sige, at kommunalbestyrelsen, hvis boligen er ledig, kun kan nægte samtykke i de i stk.

1 nævnte situationer, hvis det af hensyn til de boligsøgende i kommunen er nødvendigt at

opretholde boligen som helårsbolig. Ejeren kan i den situation anmode kommunalbestyrelsen

om at anvise en lejer, jf. stk. 3.

stk. 3

foreslås, at har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode

kommunalbestyrelsen om i medfør af § 1.5, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses

kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har givet afslag på samtykke,

og hvor kommunalbestyrelsen efter at være opfordret hertil af ejeren, ikke er i stand til inden

6 uger at anvise en lejer.

Hvis kommunalbestyrelsen således har nægtet samtykke, og ejeren anmoder om at få en lejer

anvist, og dette ikke sker inden 6 uger fra anmodningens modtagelse, anses samtykke for

meddelt.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer den gældende

boligreguleringslovs § 51. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.6. og2.1.2.6.

Til § 1.9

Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 52, stk. 1, at forinden

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end

helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. iværksættes med henblik på

sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan

kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 52, stk. 2, at fremgår det af den

begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er

afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det

en betingelse for opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved

opsigelsens afgivelse.

§ 1.9, stk. 1,

foreslås, at forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen

ikke tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring

el. lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet brug end

beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand

genoprettet.

Det følger af bestemmelsen, at indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til

modtagerens kundskab, må der ikke tages skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning

eller foranstaltning til anden brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan

kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand genoprettet. Den, der har gjort sig skyldig

i overtrædelsen, kan straffes, jf. § 1.12.

stk. 2

foreslås, at fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres

det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som

angivet i § 1.3, § 1.4 eller § 1.7, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.

Der er tale om en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for en opsigelses gyldighed.

En opsigelse skal også være gyldig efter almindelige regler i lejeloven. Kommunalbestyrelsens

samtykke skal, som det fremgår af bestemmelsen, foreligge ved opsigelsens afgivelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer § 52 i den gældende

boligreguleringslov. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.6. og 2.1.2.6.

Til § 1.10

Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kommunalbestyrelsen som led i sin

tilsynsforpligtelse samkøre

Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret

(BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe

oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan

ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for

kontrol.

§ 1.10

foreslås, at kommunalbestyrelsen

som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre Det

Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale

Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 1.4-

1.9 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af

en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten er der i loven en udtrykkelig hjemmel til

samkøring af Det centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det

Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

Dette sikrer, at kommunerne har de fornødne instrumenter til at identificere ejere af boliger,

der står tomme eller benyttes til ulovlige formål.

CPR benyttes til at kontrollere, om der er bopælsregistreret en person på en given adresse i

CPR. CPR indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I tilfælde, hvor

der ikke er bopælsregistreret personer på en given adresse i CPR, eller hvor der hyppigt sker

ændring af bopælsregistreringen af personer på en adresse i CPR, vil det være formålstjenligt

at kunne holde de pågældende adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplysninger

i ESR-registret, således at ejeren kan findes og kontaktes med henblik på udredning af sagen.

Er der for tiden ikke bopælsregistreret en person i CPR på en given adresse, vil det tillige

kunne konstateres, om der tidligere har været en person bopælsregistreret i CPR med adresse

i denne bolig, eller om der aldrig har været en person bopælsregisteret i CPR med adresse i

boligen.

Den konkrete samkøringsproces vil bestå i, at der genereres en liste fra BBR-registret over

boliger i kommunen. Denne liste holdes op mod CPR-registret, som indeholder oplysninger om

personers bopælsregistrering i CPR med den hensigt at fremfinde de boliger, hvor der ikke er

bopælsregistreret personer i CPR. Med henblik på at kunne kontakte ejeren af de relevante

boliger holdes denne liste op mod oplysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne

af boligerne. De oplysninger, der indgår i processen, er personnummer samt ikke følsomme

personoplysninger i form af ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendomsejere.

Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det

Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra Datatilsynet, men

er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse).

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for det register, der dannes ved samkøringen og dermed for

opfyldelsen af forpligtelserne i de databeskyttelsesretlige regler, herunder ansvar for

oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og urigtige oplysninger samt regler om

behandlingssikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer § 52 d i den gældende

boligreguleringslov. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.7. og 2.1.2.7.

Til § 1.11

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kommunalbestyrelsen til brug for

undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om

bopælspligt:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en

afgrænset periode på mindst 1 måned.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til

husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme

indenfor i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller

beboer betræde et fællesareal.

§ 1.11, nr. 1,

foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet

mistanke om overtrædelse af § 1.5, stk. 1, og § 1.7, stk. 1, om bopælspligt kan indhente

oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset

periode på mindst 1 måned.

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal

konstateres, om en bolig benyttes til helårsbolig.

Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen adgang til forbrugsoplysninger på boliger

uafhængigt af, om der er bopælsregistreret en person i CPR med adresse på bopælen.

De oplysninger, der kan indhentes fra forsyningsselskaberne, er ikke-følsomme

personoplysninger i form af navne, adresser og oplysninger om et samlet forbrug af el, vand,

varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset periode, der skal have en længde på

mindst en måned. Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at følge med i en husstands

aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage løbende forbrugsaflæsninger. Det er med

bestemmelsen sikret, at der ikke vil kunne tegnes en direkte adfærdsmæssig profil af

husstandens forbrug og vaner.

Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager, hvor der er begrundet mistanke

om, at bopælspligten ikke opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer eller

andre.

Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger, der indhentes, er nødvendige for at

opfylde formålet. Det betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i

kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig. Oplysningerne kan ikke

videregives til andre dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet formål.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at betingelserne for at indhente forbrugsoplysninger i

konkrete sager er opfyldt. Forsyningsselskabet har pligt til at udlevere oplysningerne.

Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af forbrugsoplysninger skal leve op til de

almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af

databeskyttelsesforordningens artikel 5.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Principperne indebærer blandt andet, at databehandlingen skal være både nødvendig og stå i

rimeligt

forhold

til

formålet

kontrol

med

overholdelse

bopælspligten.

Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være opmærksom på, at der alene

må indhentes og behandles oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om

bopælspligten i den konkrete sag overholdes. Kommunalbestyrelsen er samtidig forpligtet til at

sikre, at forbrugsoplysningerne er korrekte og ajourførte.

Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplysningerne ikke længere er relevante,

og opbevaring af oplysningerne ikke tjener et lovligt formål, skal oplysningerne slettes eller

gøres anonyme.

Kommunalbestyrelsen samt den enkelte databehandler skal endvidere iagttage princippet om

behandlingssikkerhed, som følger af forordningens art. 5, stk. 1, litra f. Princippet er videre

uddybet i artikel 32, stk. 1. Der skal etableres et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der

er forbundet med databehandlingen. Risiciene må i den forbindelse afdækkes i en

risikoanalyse. Den enkelte kommune skal herefter kunne påvise og dokumentere, at

forbrugsoplysningerne behandles på en tilstrækkelig sikker måde.

Endelig skal kommunalbestyrelsen som dataansvarlig behandle oplysningerne lovligt, rimeligt

og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Dette indebærer, at

kommunalbestyrelsen ud over at overholde forordningens behandlingsprincipper også skal

sikre, at øvrige regler om databehandling overholdes.

§ 11.1., nr. 2,

foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet

mistanke om overtrædelse af § 1.5, stk. 1, og § 1.7, stk. 1, om bopælspligt kan opsøge

udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens dør.

Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i boligen.

Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et

fællesareal.

Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der

ikke i CPR er en person, som er bopælsregistreret med adresse i boligen og boliger, hvor der

er formodning om, at boligen reelt står tom, selv om der faktisk er bopælsregistreret en

person i CPR med adresse i boligen.

Adgangen for kommunalbestyrelsens kontrolbesøg strækker sig alene hen til husstandens dør.

Kommunalbestyrelsen kan ikke som led i kontrolbesøget gå inden for i boligen.

Kontrolmuligheden omfatter tillige udvalgte husstande, hvortil adgang sker gennem en

fællesopgang eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen kan således få adgang til at

kunne betræde et fællesareal, for eksempel en kollegiegang eller en fælles opgang i en

ejendom med flere lejligheder eller værelser, med henblik på at kunne besøge udvalgte

husstande. Dette forudsætter dog, at der foreligger en tilladelse fra ejendommens ejer, lejer

eller andelshaver. Der vil bl.a. foreligge tilladelse, hvis der er uhindret adgang til den udvalgte

husstands dør.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Både den borger, som besøget er rettet imod, og andre personer, som har adgang til et

fællesareal i kraft af deres egenskab som ejendommens ejer, lejer eller andelshaver kan give

tilladelse til færden på fællesareal. Hvis adgangen nægtes, skal ejendommen forlades.

Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil der kræves

adgang gennem en fælles opgang eller lignende, må kommunalbestyrelsen således ringe på

dørtelefonen til den pågældende bolig og

–

hvis opkaldet besvares

–

legitimere sig og oplyse

om besøgets formål samt anmode om, at døren til opgangen åbnes. Såfremt den pågældende

beboer ikke ønsker at åbne døren til opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed

for at tiltvinge sig adgang.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer § 52 e i den gældende

boligreguleringslov. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.7. og 2.1.2.7.

Til § 1.12

Efter § 53, stk. 1, straffes den med bøde, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:

a) i strid med reglerne i § 1.3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,

b) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for

personer, der tilhører samme husstand,

c) i strid med reglerne i § 1.4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,

d) i strid med reglerne i § 1.7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.

midlertidig benyttelse,

e) i strid med reglerne i § 1.9 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på

sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 1.5, stk. 2, foreskrevne

anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes med bøde. Dette gælder, når der uden

kommunalbestyrelsens samtykke sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og

sammenlægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af

helårsbolig som sommerbolig og benyttelse af flere boliger.

Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig inden 6 uger efter,

at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Den foreslåede bestemmelse viderefører med redaktionelle ændringer § 53, stk. 1, 2 og 4, i

den gældende boligreguleringslov. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende

retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.8. og 2.1.2.8.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

-- AKT 649013 -- BILAG 3 -- [ Lov om boligforhold kapitel 02 om Beboermaksimum ] --

Dato

J. nr.

Kapitel 2

Beboermaksimum

Reglernes anvendelsesområde m.v.

§ 2.1.

Reglerne i §§ 2.2–2.5 kan bringes i anvendelse i kommuner, hvor

kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at reglerne skal kunne

gælde. §§ 2.2-2.5 kan kun sættes i kraft samlet. Kommunalbestyrelsen

angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning efter 1. pkt.

kan træffes for højst 4 år ad gangen.

Stk. 2.

For kommuner, hvor der er truffet beslutning efter stk. 1, gælder

§§ 2.2-2.5 kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kom-

munalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.

Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejen-

dommen. Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbe-

styrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.

Udlejerens meddelelse efter 1. og 3. pkt. kan alene gives for §§ 2.2-2.5

samlet.

Stk. 3.

De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1,

skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sæd-

vanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får

den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori

den er bekendtgjort.

Maksimum for husstandens størrelse

§ 2.2.

Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere end 2 personer

pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved for-

øgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen

skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller

kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter § 2.3, stk. 1. Ved et le-

jemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.

Stk. 2.

Lejeren har ved lejeaftalens indgåelse pligt til at oplyse udlejeren

om husstandens størrelse. Lejeren har endvidere pligt til at meddele

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

udlejeren, når lejerens husstand i lejeperioden forøges, således at det

samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.

beboelsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, leje-

rens ægtefælle eller samlever eller disses børn.

Stk. 3.

Bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer i

lejemålet, jf. stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til kommunalbestyrel-

sen.

§ 2.3.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer,

der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis

1) husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende

slægtninge,

2) andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens

konkrete vurdering taler herfor, eller

3) boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen

vil være et areal på 20 m

eller mere pr. person.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse senest

1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed.

Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn

§ 2.4.

I ejendomme, hvor §§ 2.2-2.5 er gældende, jf. § 2.1, stk. 1 og 2,

skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at kom-

munalbestyrelsen har modtaget meddelelse efter § 2.1, stk. 2, 1. pkt.,

eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms

adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om

udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte efter

lejelovens §

69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 5,

og almenlejelovens § 64, stk. 2,

§ 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for lejemålet. Kommunalbestyrelsen

skal endvidere meddele, at dette indebærer, at kommunalbestyrelsen

som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at

påse, om beboermaksimum overskrides.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der

er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboer-

maksimum overskrides, jf. § 2.2, stk. 1.

Stk. 3.

Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende

et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis over-

skridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger ef-

ter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke

Side 2/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at søge om

tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter § 2.3, stk. 1, eller

har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren meddelelse efter denne be-

stemmelses stk. 1, 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes overskridelsen af

beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i

henhold til lejelovens § 69 eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbe-

styrelsen forlænge den i 1. pkt. nævnte frist.

Stk. 4.

Bringes overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3 nævnte

frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet op-

hold. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Lejelovens §§

94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Udlejeren kan i et fremlejeforhold i henhold til lejelovens § 69

eller almenlejelovens § 64 hæve lejeaftalen, når lejerens husstand for-

øges, således at det samlede antal personer, der bor i lejligheden, over-

skrider beboermaksimum, jf. § 2.2, stk. 1, og lejeren trods udlejerens

påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 2.5.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. §

2.4, stk. 2, samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings-

og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om,

hvorvidt § 2.2, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen

kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en gene-

rel søgning til brug for kontrol heraf.

Straf

§ 2.6.

Med bøde straffes den udlejer,

1) som i strid med reglerne i § 2.2, stk. 1, udlejer en bolig, således

at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelses-

rum,

2) som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 2.2, stk. 1,

uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. §

2.2, stk. 3.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-

svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Side 3/28

Almindelige bemærkninger

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

3.2. Beboermaksimum

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.

Af den gældende § 2 i boligreguleringsloven fremgår, at reglerne om

beboermaksimum i de gældende §§ 52 a-c i boligreguleringsloven kun

gælder, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal

kunne gælde, og udlejeren af en ejendom skriftligt har meddelt kommu-

nalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.

Endvidere fremgår af den gældende § 2 i boligreguleringsloven, at reg-

lerne i de gældende §§ 52 a-c i boligreguleringsloven alene kan sættes i

kraft samlet. Kommunalbestyrelsens beslutning omfatter kommunen

som helhed, og kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med beslutnin-

gen angive, hvornår beslutningen har virkning fra. Kommunalbestyrel-

sens beslutning gælder for højst 4 år ad gangen.

Efter den gældende § 3 i boligreguleringsloven skal kommunalbestyrel-

sens beslutning bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde,

der er sædvanlig i kommunen.

Bekendtgørelsen i Statstidende anses for at være en gyldighedsbetingel-

se, og virkningstidspunktet for beslutningen kan tidligst være datoen på

det nummer af Statstidende, hvori beslutningen er bekendtgjort.

Når kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om beboermaksi-

mum skal kunne gælde i kommunen, så er det frivilligt for den enkelte

udlejer at træffe beslutning om, hvorvidt reglerne om beboermaksimum

skal gælde i udlejerens ejendomme. Udlejerens meddelelse omfatter alle

udlejerens ejendomme i kommunen og får virkning fra det tidspunkt,

hvor den er kommet frem til kommunalbestyrelsen.

Da kommunalbestyrelsens beslutning højst kan gælde for 4 år ad gan-

gen, må kommunalbestyrelsens desuden med mellemrum overveje, om

der fortsat synes behov for at have reglerne gældende i kommunen.

Hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne

skal gælde i udlejerens ejendomme, skal kommunalbestyrelsen lade

udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen, og kommunen afholder

i den forbindelse udgifterne til tinglysning. Udlejerens meddelelse kan

alene gives for det samlede regelsæt i de gældende §§ 52 a-c i boligre-

guleringsloven. Tinglysningen sikrer, at ejendommen også efter en

overdragelse er omfattet af reglerne. En erhverver af en ejendom, der

Side 4/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

er omfattet af reglerne om beboermaksimum, vil dog kunne bringe

ejendommen ud af reglernes anvendelse som beskrevet nedenfor.

Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen,

at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal sørge for aflysning af den tinglyste meddelel-

se om, at reglerne gælder for ejendommen, og kommunen afholder lige-

ledes udgifterne til dette. Hvis kommunalbestyrelsen ikke fornyer sin

beslutning om at lade reglerne om beboermaksimum gælde i kommu-

nen, så vil kommunalbestyrelsen efter virkningsperiodens udløb tilsva-

rende skulle sørge for aflysning af eventuelle tinglyste meddelelser.

3.2.1.2. Maksimum for husstandens størrelse

Reglerne om beboermaksimum i den gældende § 52 a, stk. 1, i boligre-

guleringsloven finder kun anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i en

kommune har besluttet, at de gældende §§ 52 a-c i boligreguleringslo-

ven skal kunne gælde i kommunen, og en udlejer herudover har med-

delt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde for udlejerens ejen-

domme i kommunen.

Af den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår, at et

lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr. bebo-

elsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i

lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle

eller samlever eller disses børn. Ligeledes gælder dette ikke, hvis kom-

munalbestyrelsen har givet tilladelse efter den gældende § 52 b, stk. 1, i

boligreguleringsloven.

Ved opgørelse af antallet af beboelsesrum lægges de oplysninger til

grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår end-

videre, at der ved et lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltvæ-

relse. Enkeltværelser omfatter både separate enkeltværelser, samt en-

keltværelser, som er en del af udlejerens beboelseslejlighed.

Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven er det ikke

tilladt at leje en bolig ud, hvis boligen vil blive beboet af flere end 2 per-

soner pr. beboelsesrum. Reglen indebærer, at det i udlejningssituatio-

nen er uden betydning, hvordan husstandens sammensætning er; det

vil sige, hvilke relationer de kommende husstandsmedlemmer har til

lejeren af boligen, idet reglen om højst 2 personer pr. beboelsesrum

altid er den absolutte overgrænse. Undtagelsen i 2. pkt. skal sikre, at

lejeren ikke forhindres i at forøge husstanden i lejeperioden med børn,

ægtefælle, samlever samt disses børn. Afgrænsningen er udtømmende

og betyder f.eks., at lejerens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever

Side 5/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

ikke omfattes af undtagelsen. Adgangen til at forøge husstanden gælder

kun for den, der er lejer i henhold til lejeaftalen.

Af de gældende § 69, stk. 2, og § 70, stk. 2, i lejeloven fremgår, at ud-

lejeren skal modsætte sig fremleje i strid med beboermaksimum, og

udlejeren kan straffes for at undlade dette.

Af den gældende § 52 a, stk. 2, i boligreguleringsloven fremgår, at leje-

ren ved lejeaftalens indgåelse får en pligt til at oplyse udlejeren om hus-

standens størrelse, og dermed hvor mange der skal bo i lejligheden.

Udlejeren kan herved sikre sig, at boligen ikke vil blive beboet af flere

end 2 personer pr. beboelsesrum. Af hensyn til at undgå et eventuelt

efterfølgende strafansvar vil det være hensigtsmæssigt, at udlejeren

sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange personer, der vil bo i

lejemålet, fremgår af lejekontrakten.

Lejeren får endvidere med bestemmelsen pligt til at meddele udlejeren,

når lejerens husstand forøges i løbet af lejeperioden, således at det

samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.

beboelsesrum. Lejeren skal dog ikke oplyse om husstandsforøgelse, der

skyldes, at lejeren har fået flere børn, eller at husstanden er blevet for-

øget med lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.

I den gældende § 52 a, stk. 3, i boligreguleringsloven beskrives, hvad

udlejeren skal gøre, hvis udlejeren bliver bekendt med, at der bor for

mange personer i et lejemål. Udlejeren må anses for at være bekendt

med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Det-

te kan f.eks. være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller

får besked om overtrædelsen af viceværten. Er der tale om beboerkla-

ger, vil det bero på udlejerens konkrete vurdering, om klagen er til-

strækkeligt underbygget. Udlejeren skal, når denne bliver bekendt med

en overskridelse af beboermaksimum, anmelde til kommunalbestyrel-

sen, at der bor for mange personer i lejemålet. Udlejeren er dog i intet

tilfælde forpligtet til at foretage selvstændige undersøgelser af, om be-

boermaksimum er overskredet.

Efter den gældende § 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven kan kommu-

nalbestyrelsen i visse tilfælde dispensere fra reglen om beboermaksi-

mum i § 52 a, stk. 1. Det er hensigten med bestemmelsen, at kommu-

nalbestyrelsen skal meddele tilladelsen efter § 52 b, stk. 1, i tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er

tale om et af de tre tilfælde, der er beskrevet i bestemmelsen.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at det samlede antal

personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum,

hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende

Side 6/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

slægtninge. Det er hensigten hermed, at beslutningen om beboermak-

simum ikke skal afskære muligheden for, at lejeren lader en slægtning,

der enten er syg eller er gammel og har brug for hjælp eller omsorg,

flytte ind hos sig. Ved vurderingen af, om der skal dispenseres fra bebo-

ermaksimum, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på, om slægtnin-

genes omsorgsbehov bedst tilgodeses hos lejeren. Kommunalbestyrel-

sen kan herunder lægge vægt på, om boligforholdene efter modtagelse

af den syge eller gamle, plejekrævende slægtning muliggør, at der,

eventuelt med bistand fra det offentlige, kan ydes bistand på en forsvar-

lig måde. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke afslå at dispensere

under henvisning til beboersammensætningen i boligområdet.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele tilladelse til, at det sam-

lede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. bebo-

elsesrum i tilfælde, hvor tvingende sociale hensyn efter kommunalbesty-

relsens konkrete vurdering taler for det.

Endelig kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til overskridelse af

beboermaksimum, hvis boligen er af en sådan størrelse, at der efter

husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m

eller mere pr. person.

Dette indebærer, at f.eks. en lejlighed med 2 rum vil kunne blive beboet

af flere end 4 personer, hvis lejligheden er så stor, at der vil være

mindst 20 m

pr. person, selv om der flytter en ekstra person eller

eventuelt flere ind i lejligheden. Det forudsættes, at kommunalbestyrel-

sen som udgangspunkt meddeler dispensation, hvis betingelsen er op-

fyldt. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at dispensere, hvis boligen

efter en konkret vurdering ikke er velegnet for flere personer end det

antal, der følger af beboermaksimum.

Af den gældende § 51 b, stk. 2, i boligreguleringsloven gælder en kort

frist på 1 uge, som kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal overholde

ved stillingtagen til, om der skal gives tilladelse til overskridelse af be-

boermaksimum. Det er ikke hensigten, at lejeforholdet skal kunne op-

hæves, så længe kommunalbestyrelsen er ved at behandle en dispensa-

tionsansøgning fra lejeren. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter den

gældende § 51 b, stk. 1, i boligreguleringsloven kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Spørgsmål i forbindelse med kommu-

nalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan dog indbringes for Ankestyrel-

sen og Folketingets Ombudsmand.

3.2.1.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn

Det fremgår af den gældende § 52 b, stk. 3, i boligreguleringsloven, at

kommunalbestyrelsen, i ejendomme, hvor §§ 52 a-c er gældende, jf. §

2, stk. 1, så vidt muligt senest 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen

har modtaget meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er til-

meldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms adresse, skal med-

Side 7/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

dele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne den gældende le-

jelovs § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 5, og almenlejelovens §

64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for lejemålet. Kommu-

nalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med

det formål at påse, om beboermaksimum overskrides. Kommunalbesty-

relsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregi-

steret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskri-

des, jf. § 52 a, stk. 1.

Når udlejeren har givet meddelelse til kommunalbestyrelsen, skal kom-

munalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at meddelelsen er

kommet frem, meddele alle beboelseslejerne i de berørte ejendomme,

at reglerne er gældende i ejendommene, og at dette indebærer, at

kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre regi-

stre med det formål at påse, om beboermaksimum overskrides. Kom-

munalbestyrelsens meddelelse skal indeholde oplysning om indholdet og

rækkevidden af såvel reglerne om beboermaksimum i boligregulerings-

lovens §§ 52 a-c som reglerne i lejelovens § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og

§ 73, stk. 5, eller almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69,

stk. 3, hvorefter udlejeren skal modsætte sig henholdsvis fremleje og

bytte, som indebærer overskridelse af beboermaksimum. Endvidere skal

kommunalbestyrelsen sende en tilsvarende meddelelse til nye lejere så

vidt muligt senest 2 uger efter, at en ny lejer er tilmeldt folkeregisteret

på ejendommens adresse. Det påhviler således kommunalbestyrelsen at

føre løbende tilsyn med, hvornår der ifølge folkeregisteret flytter nye

lejere ind i de ejendomme, hvor reglerne om beboermaksimum gælder.

Det fremgår herudover af den gældende § 52 b, stk. 3, i boligregule-

ringsloven, at overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen

sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis

overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger

efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke

disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at søge om

tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter stk. 1, eller har

kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren meddelelse efter 1. pkt., er det

ugyldigt. Skyldes overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed an-

tallet af beboere i et fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs

§ 69 eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbestyrelsen forlænge den

i 4. pkt. nævnte frist.

Kommunalbestyrelsen skal altså påse, at beboermaksimum hverken er

overskredet i det primære lejeforhold eller i fremlejeforholdet. Denne

tilsynsforpligtelse indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende må føre

tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den

pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides. Endvidere

Side 8/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

må kommunalbestyrelsen, på det tidspunkt hvor beboermaksimum træ-

der i kraft, skaffe sig viden om, hvilke husstande som på dette tidspunkt

overskrider beboermaksimum. Endelig skal kommunalbestyrelsen følge

op på anmeldelser fra udlejeren efter den gældende boligreguleringslovs

§ 52 a, stk. 3, om overskridelser af beboermaksimum. Herudover fører

kommunalbestyrelsen det sædvanlige tilsyn med driften i støttet bygge-

ri.

Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at håndhæve reglen om

beboermaksimum over for lejeren, og det påhviler kommunalbestyrelsen

at holde udlejeren løbende orienteret herom. Kommunalbestyrelsen skal

sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis

overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger

efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Er kommunalbestyrelsen

ikke bekendt med, hvem der er lejeren, må påkravet sendes til alle be-

boere i lejemålet. Hvis en del af en lejlighed er fremlejet, er der tale om

to (eller flere) lejemål, det vil sige såvel det primære oprindelige leje-

mål, som det lejemål, som er opstået ved fremlejeaftalen. Påkrav fra

kommunalbestyrelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at

ophæve, om 4-ugers fristen for at lovliggøre forholdene, og om lejerens

mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum

efter den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1. Indeholder på-

kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

I de særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efterfølgende bliver

bekendt med, at overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed ikke

skyldes forholdene i det primære lejeforhold, men forholdene i fremleje-

forholdet, kan kommunalbestyrelsen forlænge 4-ugers fristen for lovlig-

gørelse af forholdene. Fristen kan efter kommunalbestyrelsens skøn for-

længes, så udlejeren har mulighed for at lovliggøre forholdene, eventu-

elt ved at ophæve fremlejeaftalen, jf. stk. 5.

Efter den gældende § 52 b, stk. 4, i boligreguleringsloven skal kommu-

nalbestyrelsen, når overskridelsen ikke bringes til ophør inden den i stk.

3 nævnte frist på 4 uger, ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold.

Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den gældende leje-

lovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsvarende an-

vendelse.

Ved ophævelse skal alle personer i det lejede fraflytte lejemålet. Ophæ-

velsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Ved ophævelsen finder

reglerne i den gældende lejelovs §§ 94 og 95, henholdsvis almenlejelo-

vens §§ 91 og 92, tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at kommunalbe-

styrelsen ikke kan hæve, hvis det forhold, der lægges lejeren til last,

skønnes at være af uvæsentlig betydning. Det bemærkes, at der ved

vurderingen af, om en overskridelse af bestemmelsen om beboermak-

Side 9/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

simum er væsentlig, ikke kan lægges vægt på antallet af personer, der

bor i lejemålet ud over beboermaksimum, idet det er hensigten, at en-

hver overskridelse af den tilladte grænse på 2 personer pr. beboelses-

rum i den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, skal føre til op-

hævelse under forudsætning af, at forholdet ikke er omfattet af undta-

gelserne i § 52 a, stk. 1, eller kommunalbestyrelsen har meddelt tilla-

delse efter den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1.

Ved væsentlighedsvurderingen kan der lægges vægt på andre forhold,

såsom hvor længe overskridelsen af bestemmelsen om beboermaksi-

mum har fundet sted. Såfremt overskridelsen er af en midlertidig og

kortvarig karakter, vil dette efter omstændighederne kunne tale for, at

overskridelsen er af uvæsentlig betydning, og kommunalbestyrelsen

dermed ikke kan hæve lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke

ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er bragt til ophør, inden op-

hævelsen sker. Derimod har det ingen betydning for gennemførelsen af

ophævelsen, om overskridelsen bringes til ophør, efter at lejeforholdet

er ophævet. Det er således hensigten, at en ophævelse skal gennemfø-

res.

Det er heller ikke hensigten, at ophævelse skal kunne ske, hvis lejeren

har ansøgt kommunalbestyrelsen om tilladelse efter stk. 1, uden at der

er truffet afgørelse herom. Der henvises til den gældende boligregule-

ringslovs § 52 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen så

vidt muligt skal træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af leje-

rens ansøgning.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse omfatter også tilsyn med, om

lejeren efter ophævelsen fraflytter det lejede. Sker dette ikke, skal

kommunalbestyrelsen gennemføre en ophævelsessag for fogedret og

eventuelt boligret. Kommunalbestyrelsens pligt til at gennemføre ophæ-

velsessagen for højere retsinstanser forudsætter, at sagen er af princi-

piel karakter. Kommunalbestyrelsens sager om ophævelse m.v. har ka-

rakter af afgørelsessager i forvaltningslovens forstand i relation til udle-

jeren. Udlejeren har derfor de beføjelser, der følger af denne lov, herun-

der ret til partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Efter den gældende § 52 b, stk. 5, i boligreguleringsloven kan udlejeren

i et fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69 eller almen-

lejelovens § 64 hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således

at det samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider bebo-

ermaksimum, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, og

lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til op-

hør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5 finder

anvendelse ved fremleje af værelser i henhold til den gældende lejelovs

§ 69 eller almenlejelovens § 64. Såfremt en overskridelse af beboer-

Side 10/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

maksimum i fremlejeforholdet indebærer, at beboermaksimum bliver

overskredet for hele lejligheden, gives der den lejer, som samtidig er

udlejer i fremlejeforholdet, en mulighed for at ophæve lejeaftalen i

fremlejeforholdet, og dermed lovliggøre forholdene i lejligheden. Udleje-

ren kan dog ikke ophæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges leje-

ren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning. Sørger udlejeren i

fremlejeforholdet ikke for at lovliggøre forholdene i lejligheden gennem

påkrav og eventuel ophævelse inden for den af kommunalbestyrelsen

fastsatte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve det primære lejefor-

hold.

Efter den gældende § 52 c i boligreguleringsloven kan kommunalbesty-

relsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. den gældende boligregule-

ringslovs § 52 b, stk. 3, samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med

Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe op-

lysning om, hvorvidt den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1,

om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske som led i be-

handlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug

for kontrol heraf.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse medfører et behov for samkø-

ring af oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælles-

kommunale Persondatasystem med henblik på at få oplyst, hvor mange

beboelsesrum der er i et lejemål, hvor mange personer der er tilmeldt

den pågældende adresse, og hvilke familiemæssige relationer disse per-

soner har til hinanden.

De til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler skal iagttages

af kommunalbestyrelsen og evt. øvrige databehandlere eller dataansvar-

lige, der behandler personoplysninger som led i samkøringen og tilsynet.

3.2.1.4.

Strafbestemmelse

Efter den gældende § 53, stk. 3, i boligreguleringsloven straffes den

udlejer, som i strid med reglerne i den gældende boligreguleringslovs §

52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet bliver beboet af flere

end 2 personer pr. beboelsesrum, som er bekendt med, at der sker

overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til kom-

munalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.

Den udlejer, der udlejer en bolig i strid med reglerne om beboermaksi-

mum i den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, således at le-

jemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, kan

straffes med bøde. Ved udlejer forstås også en lejer, der som fremleje-

giver udlejer en beboelseslejlighed efter den gældende lejelovs § 70

eller almenlejelovens § 65 eller en del af lejligheden efter den gældende

lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64.

Side 11/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Side 12/28

Endvidere kan den udlejer, som er bekendt med, at der sker overtræ-

delse af beboermaksimum, straffes med bøde, hvis udlejeren undlader

at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen i henhold til den

gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 3.

Udlejeren kan med fordel sikre sig, at lejeren oplyser i lejekontrakten,

hvor mange personer der skal bo i lejemålet af hensyn til at undgå et

eventuelt efterfølgende strafansvar. Det er som nævnt en forudsætning

for, at udlejeren kan straffes, at udlejeren er bekendt med, at der sker

overtrædelse af beboermaksimum. Udlejeren må anses for at være be-

kendt med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden her-

om. Udlejeren er dog i intet tilfælde er forpligtet til at foretage selv-

stændige undersøgelser af, om beboermaksimum er overskredet.

Efter den gældende § 53, stk. 4, i boligreguleringsloven kan der pålæg-

ges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Er udlejer en almen boligorganisation, forudsættes bødeudgiften afholdt

af arbejdskapitalen.

3.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2.2.1. Reglernes anvendelsesområde

Det foreslås, at de gældende regler om anvendelsesområdet for reglerne

om beboermaksimum indholdsmæssigt videreføres med enkelte sprogli-

ge og redaktionelle justeringer.

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de relevante dele af den

gældende boligreguleringslovs §§ 2 og 3. Af hensyn til forståelsen fore-

slås det tydeliggjort, at kommunalbestyrelsen alene kan beslutte, at

reglerne om beboermaksimum kan anvendes i kommunen. For at reg-

lerne om beboermaksimum skal gælde i en ejendom, kræver det, at

udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i

udlejerens ejendomme.

Endvidere foreslås det tydeliggjort, at hvor kommunalbestyrelsen har

besluttet, at reglerne om beboermaksimum kan anvendes i kommunen,

så kræver det for at bringe virkningen til ophør enten, at kommunalbe-

styrelsens beslutter, at reglerne ikke længere skal kunne gælde i kom-

munen eller, at den fastsatte virkningsperiode på op til 4 år udløber

uden at blive forlænget ved ny beslutning.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

3.2.2.2. Maksimum for husstandens størrelse

Det foreslås, at de gældende regler om maksimum for husstandens stør-

relse og kommunalbestyrelsens mulighed for at tillade, at beboermaksi-

mum overskrides, indholdsmæssigt videreføres med enkelte redaktionel-

le justeringer.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

3.2.2.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn

Det foreslås, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens pligt til

at give meddelelse til lejere omfattet af reglerne om beboermaksimum

samt pligt til tilsyn, herunder adgang til at samkøre registre, og hånd-

hævelse af reglerne indholdsmæssigt videreføres med enkelte sproglige

og redaktionelle justeringer.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

3.2.2.4. Strafbestemmelse

Det foreslås, at de gældende regler om straf for den udlejer, der udlejer

i strid med reglerne om beboermaksimum eller undlader at anmelde

overtrædelse, som udlejer er bekendt med, til kommunalbestyrelsen,

indholdsmæssigt videreføres med enkelte redaktionelle justeringer.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.

Side 13/28

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2.1

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.,

gælder reglerne om beboermaksimum i den gældende boligregulerings-

lovs §§ 52 a-c kun,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning

om, at de skal kunne gælde. Endvidere følger af den gældende regel i

boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at den gældende boligregule-

ringslovs §§ 52 a-c kun kan sættes i kraft samlet.

Det fremgår af den

gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 2, stk.

2, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for be-

slutningen, og efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2,

stk. 2, 5. pkt., kan beslutningen træffes for højst 4 år ad gangen.

Endvidere gælder efter

den gældende regel i boligreguleringslovens § 2,

stk. 1, 4. pkt., at

reglerne om beboermaksimum kun gælder i de tilfæl-

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

de, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reg-

lerne skal gælde i udlejerens ejendomme. Det fremgår af

den gældende

regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 5. pkt., at kommunalbestyrel-

sen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen. Efter

den

gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 6. pkt., kan udleje-

ren med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne

ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme. Det følger af

den gæl-

dende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 4. pkt., at udlejerens

meddelelser om, at reglerne skal gælde eller ikke længere skal gælde,

alene kan gives for

den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c samlet.

Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 3,

at såfremt reglerne i den gældende boligreguleringslovs kap. II-V ophø-

rer at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i den gældende

boligreguleringslovs kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre

kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter den gældende bo-

ligreguleringslovs § 2, stk. 2.

Endelig følger af den gældende regel i boligreguleringslovens § 3, at de

beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter den gældende

boligreguleringslovs §§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i

øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke ud-

trykkelig fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på

det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.1, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås, at reglerne i §§ 2.2–2.5 kan bringes i

anvendelse i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslut-

ning om, at reglerne skal kunne gælde.

Den særlige udskillelse af reglerne om beboermaksimum skyldes, at der

formentlig vil være kommuner, hvor der ikke synes behov for de fore-

slåede regler. Kommunalbestyrelsen vil på grundlag af de lokale forhold

og behov kunne træffe beslutning om, hvorvidt reglerne skal gælde.

Beslutningen omfatter kommunen som helhed. Det vil herefter være op

til udlejere at vurdere, om reglerne i §§ 2.2-2.5 skal gælde i deres ejen-

domme. Det foreslås i stk. 2, at reglerne kun gælder, hvor udlejeren har

givet skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, at reglerne skal

gælde i udlejerens ejendomme. Meddelelsen omfatter alle udlejerens

ejendomme i kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge kun at lade

reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommunen.

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås, at §§ 2.2-2.5 kun kan sættes i kraft samlet.

Side 14/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det foreslåede gælder for kommunalbestyrelsens beslutning. Udlejers

beslutning kan tilsvarende kun omfatte §§ 2.2-2.5 samlet, hvilket fore-

slås reguleret i stk. 2.

stk. 1, 3. pkt.,

foreslås, at kommunalbestyrelsen angiver virkningstids-

punktet for beslutningen.

Efter det foreslåede skal kommunalbestyrelsen således beslutte, fra

hvilket tidspunkt reglerne skal kunne gælde i kommunen, samt hvornår

denne periode udløber.

stk. 1, 4. pkt.,

foreslås, at beslutning efter 1. pkt. højst kan træffes for

4 år ad gangen.

Efter forslaget må kommunalbestyrelsen dermed med mellemrum over-

veje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsiger mulig anvendelse af

reglerne. Når virkningstidspunktet ophører og ikke er afløst af ny be-

slutning, skal kommunalbestyrelsen iagttage pligten til at aflyse evt.

tinglyste meddelelser på ejendomme i kommunen, som udlejere har

afgivet skriftlig meddelelse for i henhold til det foreslåede stk. 2.

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås, at for kommuner, hvor der er truffet beslut-

ning efter stk. 1, gælder §§ 2.2-2.5 kun i de tilfælde, hvor en udlejer

skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i

udlejerens ejendomme.

Efter det foreslåede omfatter meddelelsen alle udlejerens ejendomme i

kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge kun at lade reglerne gæl-

de i udvalgte ejendomme i kommunen. Udlejerens meddelelse får virk-

ning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til kommunalbestyrel-

sen. Forslaget indebærer, at det er frivilligt for den enkelte udlejer at

træffe beslutning om, hvorvidt reglerne om beboermaksimum skal gæl-

de i udlejerens ejendomme.

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens

meddelelse tinglyse på ejendommen.

En ret over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod afta-

ler og mod retsforfølgning. Med henblik på at sikre, at en ejendom efter

en overdragelse fortsat vil være omfattet af reglerne om beboermaksi-

mum, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tinglyse udlejerens

meddelelse om beboermaksimum til kommunalbestyrelsen på ejen-

dommen. En erhverver af ejendommen vil dog som nævnt nedenfor

med 6 måneders varsel kunne meddele kommunalbestyrelsen, at reg-

lerne om beboermaksimum ikke længere skal gælde i ejendommen.

Side 15/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

stk. 2, 3. pkt.,

foreslås, at udlejeren med 6 måneders varsel kan med-

dele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udleje-

rens ejendomme.

Efter det foreslåede skal kommunalbestyrelsen herefter sørge for aflys-

ning af den tinglyste meddelelse om, at reglerne gælder for ejendom-

men, og kommunen afholder udgifterne til dette. Endvidere skal kom-

munalbestyrelsen gennemføre en påbegyndt ophævelsessag som følge

af overskridelse af beboermaksimum, hvis en ophævelse er afgivet in-

den udløbet af 6-månedersfristen. Hvis der ikke er afgivet en ophævelse

inden dette tidspunkt, bortfalder et eventuelt påkrav, og kommunen er

ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.

stk. 2, 4. pkt.,

foreslås, at udlejerens meddelelse efter 1. og 3. pkt.

alene kan gives for §§ 2.2-2.5 samlet.

Efter forslaget kan udlejeren således alene aktivere og deaktivere det

samlede regelsæt for beboermaksimum for sine ejendomme i kommu-

nen.

stk. 3, 1. pkt.,

foreslås, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen

træffer efter stk. 1, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den

måde, der er sædvanlig i kommunen.

Efter det foreslåede anses bekendtgørelsen i Statstidende for at være en

gyldighedsbetingelse, også selvom beslutningen i øvrigt bekendtgøres i

f.eks. de lokale blade.

stk. 3, 2. pkt.,

foreslås, at er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslut-

ningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statsti-

dende, hvori den er bekendtgjort.

Efter forslaget bør en beslutning dog i medfør af det foreslåede stk. 1, 3.

pkt., fastsætte virkningstidspunktet for denne, som tidligst kan være

datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort, da

virkningen i mangel af særlig hjemmel ikke kan tillægges tilbagevirken-

de kraft.

Forslaget indebærer, at de gældende regler om anvendelsesområdet for

reglerne om beboermaksimum bliver videreført med sproglige og redak-

tionelle ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.1.

Side 16/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Til § 2.2

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 1, må et

lejemål ikke udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelses-

rum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved forøgelse af leje-

rens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens

børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunalbesty-

relsen har givet tilladelse efter den gældende regel i boligreguleringslo-

vens § 52 b, stk. 1. Ved et lejemål forstås såvel en lejlighed som et en-

keltværelse.

Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 2, fremgår,

at lejeren ved lejeaftalens indgåelse har pligt til at oplyse udlejeren om

husstandens størrelse. Lejeren har endvidere pligt til at meddele udleje-

ren, når lejerens husstand i lejeperioden forøges, således at det samlede

antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelses-

rum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, lejerens ægte-

fælle eller samlever eller disses børn.

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 3, skal

udlejeren, når denne bliver bekendt med, at der bor for mange personer

i lejemålet, jf. stk. 1, anmelde dette til kommunalbestyrelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.2, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås, at et lejemål ikke må udlejes til eller

bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum).

Efter det foreslåede lægges ved

opgørelse af antallet af beboelsesrum

de oplysninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregisteret

(BBR). Begrebet udleje omfatter også fremleje, hvilket vil sige, at en

fremlejegiver tilsvarende er omfattet af forbuddet mod at leje ud i strid

med beboermaksimum og kan straffes for at overtræde forbuddet. Dette

gælder såvel ved fremleje af beboelseslejligheder som enkeltværelser.

Efter forslaget er det i udlejningssituationen uden betydning, hvordan

husstandens sammensætning er; det vil sige, hvilke relationer de kom-

mende husstandsmedlemmer har til lejeren af boligen, idet reglen om

højst 2 personer pr. beboelsesrum altid er den absolutte overgrænse.

Efter det foreslåede bor en person på det sted, hvor personen regel-

mæssigt sover og har sine ejendele, og personen er i henhold til folke-

registerlovgivningen forpligtet til at tilmelde sig der.

Side 17/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås, at dette dog ikke gælder ved forøgelse af leje-

rens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens

børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunalbesty-

relsen har givet tilladelse efter § 2.3, stk. 1.

Efter det foreslåede skal undtagelsen

sikre, at lejeren ikke forhindres i at

forøge husstanden i lejeperioden med børn, ægtefælle, samlever samt

disses børn. Afgrænsningen er udtømmende og betyder f.eks., at leje-

rens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes af undta-

gelsen. Det bemærkes, at det med udtrykket samlever er hensigten at

ligestille en person, der lever i et ægteskabslignende forhold med leje-

ren, med en ægtefælle. Det bemærkes endvidere, at der ikke foreslås

fastsat en aldersgrænse for, hvornår der er tale om børn. Ved børn for-

stås også adoptivbørn.

Efter forslaget gælder adgangen til at forøge husstanden kun for den,

der er lejer i henhold til lejeaftalen.

stk. 1, 3. pkt.,

foreslås, at der ved et lejemål forstås såvel en lejlighed

som et enkeltværelse.

Efter det foreslåede omfatter enkeltværelser både separate enkeltværel-

ser, samt enkeltværelser, som er en del af udlejerens beboelseslejlig-

hed.

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås, at lejeren ved lejeaftalens indgåelse har pligt

til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse.

Efter det foreslåede skal lejeren

dermed oplyse, hvor mange der skal bo

i lejligheden, og udlejeren kan herved sikre sig, at boligen ikke vil blive

beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Af hensyn til at undgå

et eventuelt efterfølgende strafansvar vil det være hensigtsmæssigt, at

udlejeren sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange personer,

der vil bo i lejemålet, fremgår af lejekontrakten.

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås, at lejeren endvidere har pligt til at meddele

udlejeren, når lejerens husstand i lejeperioden forøges, således at det

samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.

beboelsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, leje-

rens ægtefælle eller samlever eller disses børn.

Efter forslaget skal lejeren

dog ikke oplyse om husstandsforøgelse, der

skyldes, at lejeren har fået flere børn, eller at husstanden er blevet for-

øget med lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.

Side 18/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

stk. 3

foreslås, at bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange

personer i lejemålet, jf. stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til kommu-

nalbestyrelsen.

Efter det foreslåede må udlejeren anses for at være bekendt med over-

trædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller får be-

sked om overtrædelsen af viceværten. Er der tale om beboerklager, vil

det bero på udlejerens konkrete vurdering, om klagen er tilstrækkeligt

underbygget.

Efter forslaget skal udlejeren, når denne bliver bekendt med en over-

skridelse af beboermaksimum, anmelde til kommunalbestyrelsen, at der

bor for mange personer i lejemålet. Udlejeren er dog i intet tilfælde for-

pligtet til at foretage selvstændige undersøgelser af, om beboermaksi-

mum er overskredet.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 52 a i boligregulerings-

loven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.2.

Til § 2.3

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen tillade, at det samlede antal personer, der bor i

lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis husstandsfor-

øgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge, andre

tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurde-

ring taler herfor, eller at boligen er af en sådan størrelse, at der efter

husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m

eller mere pr. person.

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 2, skal

kommunalbestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter

modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1. Kommunal-

bestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myn-

dighed.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.3, stk. 1,

foreslås, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at det sam-

lede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. bebo-

elsesrum.

Side 19/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Efter forslaget vil der være visse situationer, hvor det vil være urimeligt

at håndhæve reglen om, at der maksimalt må bo 2 personer pr. beboel-

sesrum, og det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal kunne di-

spensere fra reglen om beboermaksimum. Kommunalbestyrelsen skal

kunne meddele tilladelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter

en konkret vurdering finder, at der er tale om et af tre nedenfor be-

skrevne tilfælde.

stk. 1, nr. 1,

foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse,

hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende

slægtninge.

Efter det foreslåede skal reglerne om beboermaksimum ikke afskære

muligheden for, at lejeren lader en slægtning, der enten er syg eller er

gammel og har brug for hjælp eller omsorg, flytte ind hos sig. Ved vur-

deringen af, om der skal dispenseres fra beboermaksimum, kan kom-

munalbestyrelsen lægge vægt på, om slægtningenes omsorgsbehov

bedst tilgodeses hos lejeren. Kommunalbestyrelsen kan herunder lægge

vægt på, om boligforholdene efter modtagelse af den syge eller gamle,

plejekrævende slægtning muliggør, at der, eventuelt med bistand fra

det offentlige, kan ydes bistand på en forsvarlig måde. Derimod kan

kommunalbestyrelsen ikke afslå at dispensere under henvisning til be-

boersammensætningen i boligområdet.

stk. 1, nr. 2,

foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse,

hvis andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens kon-

krete vurdering taler herfor.

Efter forslaget kan en sådan situation f.eks. forekomme, hvor en dispen-

sation er påkrævet for, at husstanden kan modtage et barn til en afdød

slægtning i pleje. Det bemærkes i den forbindelse, at de sædvanlige

betingelser for modtagelse af børn i døgnpleje, jf. servicelovens be-

stemmelser herom, skal være opfyldte.

stk. 1, nr. 3,

foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse,

boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil

være et areal på 20 m

eller mere pr. person.

Det foreslåede indebærer, at f.eks. en lejlighed med 2 rum vil kunne

blive beboet af flere end 4 personer, hvis lejligheden er så stor, at der

vil være mindst 20 m

pr. person, selv om der flytter en ekstra person

eller eventuelt flere ind i lejligheden. Det forudsættes, at kommunalbe-

styrelsen som udgangspunkt meddeler dispensation, hvis betingelsen er

opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at dispensere, hvis boli-

gen efter en konkret vurdering ikke er velegnet for flere personer end

det antal, der følger af beboermaksimum. Ved opgørelse af arealet i bo-

Side 20/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

ligen lægges de oplysninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Bo-

ligregisteret (BBR).

stk. 2, 1. pkt,

foreslås, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal

træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om

tilladelse efter stk. 1.

Den efter forslaget korte frist skyldes, at det af hensyn til reglernes

håndhævelse er væsentligt hurtigt at få afklaret, om der er grundlag for

iværksættelse af ophævelsesprocedure over for lejeren, når 4-ugers

fristen efter § 2.4, stk. 3, er udløbet. Det er ikke hensigten, at lejefor-

holdet skal kunne ophæves, så længe kommunalbestyrelsen er ved at

behandle en dispensationsansøgning fra lejeren.

stk. 2, 2. pkt,

foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Efter det foreslåede kan spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrel-

sens afgørelse efter stk. 1 dog indbringes for Ankestyrelsen og Folketin-

gets Ombudsmand.

Forslaget indebærer, at de gældende regler i boligreguleringslovens § 52

b, stk. 1 og 2, om kommunalbestyrelsens mulighed for at tillade, at be-

boermaksimum overstiges, bliver videreført med redaktionelle ændrin-

ger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.2.

Til § 2.4

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, skal

kommunalbestyrelsen, i ejendomme, hvor reglerne om beboermaksi-

mum i den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c er gældende, jf.

den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, så vidt muligt senest 2

uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse fra udle-

jer efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en

lejer er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms adresse,

meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om udlejers

pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte i den gældende lejelovs §

69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 5, og almenlejelovens § 64, stk. 2,

§ 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for lejemålet. Kommunalbestyrelsen

skal endvidere meddele, at dette indebærer, at kommunalbestyrelsen

som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at

påse, om beboermaksimum overskrides.

Side 21/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, fremgår

endvidere, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange per-

soner der er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om

beboermaksimum overskrides, jf. den gældende boligreguleringslovs §

52 a, stk. 1. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen

sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis

overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger

efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke

disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at søge om

tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter den gældende bolig-

reguleringslovs § 52 b, stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet

lejeren meddelelse efter stk. 3, 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes over-

skridelsen af beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et

fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69 eller almenleje-

lovens § 64, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i stk. 3, 4. pkt.,

nævnte frist.

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 4, skal

kommunalbestyrelsen, når overskridelsen ikke bringes til ophør inden

den i stk. 3 nævnte frist på 4 uger, ophæve lejeaftalen uden ugrundet

ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den gæl-

dende lejelovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder til-

svarende anvendelse.

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 5, kan

udlejeren i et fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69

eller almenlejelovens § 64 hæve lejeaftalen, når lejerens husstand for-

øges, således at det samlede antal personer, der bor i lejligheden, over-

skrider beboermaksimum, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a,

stk. 1, og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskri-

delsen til ophør. Den gældende lejelovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens

§§ 91 og 92, finder også her tilsvarende anvendelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.4, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås, at i ejendomme, hvor §§ 2.2-2.5 er

gældende, jf. § 2.1, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen så vidt mu-

ligt senest 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget medde-

lelse efter § 2.1, stk. 2, 1. pkt., eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret

på den pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermak-

simum, herunder reglerne om udlejers pligt til at modsætte sig fremleje

eller bytte efter

lejelovens § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 5,

almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for

lejemålet.

Side 22/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger

efter, at udlejerens meddelelse efter § 2.1, stk. 2, er kommet frem,

meddele alle beboelseslejerne i de berørte ejendomme, at reglerne er

gældende i ejendommene. Kommunalbestyrelsens meddelelse skal in-

deholde oplysning om indholdet og rækkevidden af såvel reglerne om

beboermaksimum i §§ 2.2-2.5 som reglerne i lejelovens § 69, stk. 2, §

70, stk. 3, og § 73, stk. 5, eller almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk.

3, og § 69, stk. 3, hvorefter udlejeren skal modsætte sig henholdsvis

fremleje og bytte, som indebærer overskridelse af beboermaksimum.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen sende en tilsvarende meddelelse til

nye lejere så vidt muligt senest 2 uger efter, at en ny lejer er tilmeldt

folkeregisteret på ejendommens adresse.

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås, at kommunalbestyrelsen endvidere skal med-

dele, at det, at beboermaksimum gælder for lejemålet, indebærer, at

kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre regi-

stre med det formål at påse, om beboermaksimum overskrides.

Det foreslåede udtrykker en iagttagelse af databeskyttelsesreglerne.

Hjemlen til samkørsel af registre foreslås indført i § 2.5 og omfatter Det

Centrale Personregister (CPR) samt Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

stk. 2

foreslås, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange

personer der er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og

om beboermaksimum overskrides, jf. § 2.2, stk. 1.

Efter det foreslåede påhviler det således kommunalbestyrelsen at føre

løbende tilsyn med, hvornår der ifølge folkeregisteret flytter nye lejere

ind i de ejendomme, hvor reglerne om beboermaksimum gælder. Kom-

munalbestyrelsen skal altså påse, at beboermaksimum hverken er over-

skredet i det primære lejeforhold eller i fremlejeforholdet. Denne tilsyns-

forpligtelse indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende må føre tilsyn

med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den pågæl-

dende adresse, og om beboermaksimum overskrides.

Efter forslaget må kommunalbestyrelsen endvidere, på det tidspunkt

hvor beboermaksimum træder i kraft, skaffe sig viden om, hvilke hus-

stande som på dette tidspunkt overskrider beboermaksimum.

Efter det foreslåede skal kommunalbestyrelsen endelig følge op på an-

meldelser fra udlejeren efter § 2.2, stk. 3, om overskridelser af beboer-

maksimum. Ifølge hovedreglen i § 2.2, stk. 1, anses beboermaksimum

ikke for overskredet, hvis lejeren forøger sin husstand med børn, ægte-

fælle eller samlever eller disses børn. Det er med udtrykket samlever

hensigten at ligestille en person, der lever i et ægteskabslignende for-

Side 23/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

hold med lejeren, med en ægtefælle, men det er i øvrigt ikke hensigten,

at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med karakteren af dette samliv.

stk. 3, 1. pkt.,

foreslås, at overskrides beboermaksimum, skal kom-

munalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil bli-

ve ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til

ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til lejeren.

Efter det foreslåede har kommunalbestyrelsen således en pligt til at

håndhæve reglen om beboermaksimum over for lejeren, og det påhviler

kommunalbestyrelsen at holde udlejeren løbende orienteret herom. Er

kommunalbestyrelsen ikke bekendt med, hvem der er lejeren, må på-

kravet sendes til alle beboere i lejemålet. Hvis en del af en lejlighed er

fremlejet, er der tale om to (eller flere) lejemål, det vil sige såvel det

primære oprindelige lejemål, som det lejemål, som er opstået ved frem-

lejeaftalen.

stk. 3, 2. pkt.,

foreslås, at indeholder påkravet ikke disse oplysninger

samt oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til over-

skridelse af beboermaksimum efter § 2.3, stk. 1, eller har kommunalbe-

styrelsen ikke givet lejeren meddelelse efter denne bestemmelses stk.

1, 1. pkt., er det ugyldigt.

Efter det foreslåede betinges påkravets gyldighed dermed af, at kom-

munalbestyrelsen tidligere efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., har med-

delt lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om udlejers pligt til

at modsætte sig fremleje eller bytte, gælder for lejemålet. Ligeledes skal

påkravet indeholde oplysning om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis

overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger

efter, at påkravet er kommet frem til lejeren, samt at lejeren har mulig-

hed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum.

stk. 3, 3. pkt.,

foreslås, at skyldes overskridelsen af beboermaksimum

i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i henhold til lejelo-

vens § 69 eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbestyrelsen forlæn-

ge den i 1. pkt. nævnte frist.

Efter det foreslåede kan kommunalbestyrelsen i de særlige tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen efterfølgende bliver bekendt med, at overskridel-

sen af beboermaksimum i en lejlighed ikke skyldes forholdene i det pri-

mære lejeforhold, men forholdene i fremlejeforholdet, forlænge 4-ugers

fristen for lovliggørelse af forholdene. Fristen kan efter kommunalbesty-

relsens skøn forlænges, så udlejeren har mulighed for at lovliggøre for-

holdene, eventuelt ved at ophæve fremlejeaftalen, jf. stk. 5.

Side 24/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

stk. 4, 1. pkt.,

foreslås, at bringes overskridelsen ikke til ophør inden

den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen

uden ugrundet ophold.

Efter forslaget er det opfattelsen, at reglerne bør sanktioneres med op-

hævelse i forhold til lejeren, hvis de skal kunne håndhæves. Ophævel-

sen indebærer, at alle personer i det lejede skal fraflytte lejemålet.

stk. 4, 2. pkt.,

foreslås, at ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til

lejeren.

Det foreslåede er af sædvanlige dokumentationshensyn.

stk. 4, 3. pkt.,

foreslås, at lejelovens §§ 94 og 95 og almenlejelovens

§§ 91 og 92 tilsvarende finder anvendelse.

Efter det foreslåede kan kommunalbestyrelsen således ikke hæve, hvis

det forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig

betydning. Det bemærkes, at der ved vurderingen af, om en overskri-

delse af bestemmelsen om beboermaksimum er væsentlig, ikke kan

lægges vægt på antallet af personer, der bor i lejemålet ud over bebo-

ermaksimum, idet det er hensigten, at enhver overskridelse af den til-

ladte grænse på 2 personer pr. beboelsesrum i § 2.2, stk. 1, 1. pkt.,

skal føre til ophævelse under forudsætning af, at forholdet ikke er om-

fattet af undtagelserne i § 2.2, stk. 1, 2. pkt., eller kommunalbestyrel-

sen har meddelt tilladelse efter § 2.3.

Efter forslaget kan der ved væsentlighedsvurderingen lægges vægt på

andre forhold, såsom hvor længe overskridelsen af bestemmelsen om

beboermaksimum har fundet sted. Såfremt overskridelsen er af en mid-

lertidig og kortvarig karakter, vil dette efter omstændighederne kunne

tale for, at overskridelsen er af uvæsentlig betydning, og kommunalbe-

styrelsen dermed ikke kan hæve lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan

heller ikke ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er bragt til ophør,

inden ophævelsen sker. Derimod har det ingen betydning for gennemfø-

relsen af ophævelsen, om overskridelsen bringes til ophør, efter at leje-

forholdet er ophævet. Det er således hensigten, at en ophævelse skal

gennemføres.

Efter det foreslåede er det heller ikke hensigten, at ophævelse skal kun-

ne ske, hvis lejeren har ansøgt kommunalbestyrelsen om tilladelse efter

§ 2.3, uden at der er truffet afgørelse herom. Der henvises til § 2.3, stk.

2, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal træf-

fe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af lejerens ansøgning.

Side 25/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Efter forslaget omfatter kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse også

tilsyn med, om lejeren efter ophævelsen fraflytter det lejede. Sker dette

ikke, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en ophævelsessag for fo-

gedret og eventuelt boligret. Kommunalbestyrelsens pligt til at gennem-

føre ophævelsessagen for højere retsinstanser forudsætter, at sagen er

af principiel karakter. Kommunalbestyrelsens sager om ophævelse m.v.

har karakter af afgørelsessager i forvaltningslovens forstand i relation til

udlejeren. Udlejeren har derfor de beføjelser, der følger af denne lov,

herunder ret til partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

stk. 5, 1. pkt.,

foreslås, at udlejeren i et fremlejeforhold i henhold til

lejelovens § 69 eller almenlejelovens § 64 kan hæve lejeaftalen, når

lejerens husstand forøges, således at det samlede antal personer, der

bor i lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. § 2.2, stk. 1, og leje-

ren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør.

Efter det foreslåede er det sådan, at hvis en overskridelse af beboer-

maksimum i fremlejeforholdet indebærer, at beboermaksimum bliver

overskredet for hele lejligheden, gives der den lejer, som samtidig er

udlejer i fremlejeforholdet, en mulighed for at ophæve lejeaftalen i

fremlejeforholdet, og dermed lovliggøre forholdene i lejligheden.

Efter forslaget kan udlejeren kan dog ikke ophæve lejeaftalen, hvis det

forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig be-

tydning. Sørger udlejeren i fremlejeforholdet ikke for at lovliggøre for-

holdene i lejligheden gennem påkrav og eventuel ophævelse inden for

den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, skal kommunalbestyrelsen

ophæve det primære lejeforhold.

stk. 5, 2. pkt.,

foreslås, at stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende finder an-

vendelse.

Se hertil bemærkningerne til de foreslåede stk. 4, 2. og 3. pkt.

Forslaget indebærer, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens

pligt til at give meddelelse til lejere omfattet af reglerne om beboermak-

simum samt pligt til tilsyn og håndhævelse af reglerne om beboermak-

simum bliver videreført med visse sproglige og redaktionelle ændringer.

Der er ikke herved tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.3.

Til § 2.5

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 c, kan kommu-

nalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. den gældende regel i

Side 26/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, samkøre Det Centrale Personregi-

ster (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at

tilvejebringe oplysning om, hvorvidt den gældende regel i boligregule-

ringslovens § 52 a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkø-

ringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i

en generel søgning til brug for kontrol heraf.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.5

foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtel-

se, jf. § 2.4, stk. 2, kan samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med

Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe op-

lysning om, hvorvidt § 2.2, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt.

Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som

led i en generel søgning til brug for kontrol heraf.

Efter det foreslåede tilgodeses kommunalbestyrelsens behov som led i

sin tilsynsforpligtelse for samkøring af oplysninger i Bygnings- og Bolig-

registeret (BBR) og Det Fælleskommunale Persondatasystem med hen-

blik på at få oplyst, hvor mange beboelsesrum der er i et lejemål, hvor

mange personer der er tilmeldt den pågældende adresse, og hvilke fa-

miliemæssige relationer disse personer har til hinanden.

Efter forslaget skal de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige

regler iagttages af kommunalbestyrelsen og evt. øvrige databehandlere

eller dataansvarlige, der behandler personoplysninger som led i samkø-

ringen og tilsynet.

Forslaget er en videreførsel af den gældende § 52 c i boligreguleringslo-

ven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.3.

Til § 2.6

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53, stk. 3, straffes

den udlejer, som i strid med reglerne i § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig,

således at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelses-

rum, som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1,

uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk.

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53, stk. 4, kan der

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Side 27/28

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Side 28/28

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit

3.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 2.6, stk. 1,

foreslås, at den udlejer, som i strid med reglerne i § 2.2,

stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet bliver beboet af flere end 2

personer pr. beboelsesrum, eller som er bekendt med, at der sker over-

trædelse af § 2.2, stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til kommunal-

bestyrelsen, jf. § 2.2, stk. 3, straffes med bøde.

Efter det foreslåede kan den udlejer, der udlejer en bolig i strid med

reglerne om beboermaksimum i § 2.2, stk. 1, således at lejemålet bliver

beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, straffes med bøde.

Ved udlejer forstås også en lejer, der som fremlejegiver udlejer en be-

boelseslejlighed efter lejelovens § 70 eller almenlejelovens § 65 eller en

del af lejligheden efter lejelovens § 69 eller almenlejelovens § 64.

Efter forslaget kan den udlejer, som er bekendt med, at der sker over-

trædelse af beboermaksimum, endvidere straffes med bøde, hvis udleje-

ren undlader at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen i hen-

hold til § 2.2, stk. 3.

Efter det foreslåede kan udlejeren med fordel sikre sig, at lejeren oply-

ser i lejekontrakten, hvor mange personer der skal bo i lejemålet af

hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar.

Det er efter forslaget en forudsætning for, at udlejeren kan straffes, at

udlejeren er bekendt med, at der sker overtrædelse af beboermaksi-

mum. Udlejeren må anses for at være bekendt med overtrædelsen, når

udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette kan f.eks. være tilfæl-

det, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller får besked om overtræ-

delsen af viceværten. Er der tale om beboerklager, vil det bero på en

konkret vurdering, om klagen er tilstrækkeligt underbygget. Udlejeren

er dog i intet tilfælde er forpligtet til at foretage selvstændige undersø-

gelser af, om beboermaksimum er overskredet.

stk. 2

foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter det foreslåede forudsættes bødeudgiften afholdt af arbejdskapita-

len, hvis udlejer en almen boligorganisation.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 53, stk. 3 og 4 i bolig-

reguleringsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.4.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

-- AKT 649013 -- BILAG 4 -- [ Lov om boligforhold kapitel 03 om Kommunal sikring af forsyning med vand varme og … --

Kapitel 3

Kommunal sikring af forsyning med vand, varme og el

§ 3.1.

Undlader en udlejer, som skal levere varme og opvarmning af brugsvand, jf. lejelovens

§ 36, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper udlejeren ikke

straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af

en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for

udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er til hinder for fortsat

levering.

Stk. 2.

Bliver el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand,

afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks

manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en

lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el- og vandforsyningen

genoptages, eventuelt ved at indfri en restance, der er til hinder for fortsat levering.

Stk. 3.

Beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er

fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for

kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen af udlejeren kræve 156 kr. med tillæg af 2

pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er fastsat i 2020-niveau

og reguleres én gang årligt, jf. § 11.1.

Stk. 4.

Beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene

kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Almindelige bemærkninger

2.3. Kommunal sikring af forsyning af vand, varme og el

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at undlader en udlejer, som skal levere

varme og opvarmning af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til

opvarmning, og afhjælper han ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal

kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med

energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er

til hinder for fortsat levering.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at bliver el- eller vandforsyningen til en

ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand afbrudt på grund af manglende betaling fra

udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal

kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el-

og vandforsyningen genoptages.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Formålet med stk. 1 og 2 er at sikre, at udlejerens forsyning af varme, opvarmning af

brugsvand, vand og el til lejlighederne opretholdes i tilfælde, hvor den udlejer, som efter

lejeaftalen har forpligtet sig til at levere vand, varme og el, undlader at betale leverandøren af

de nævnte ydelser. Kommunen har pligt til at sørge for varme, el m.v. til beboerne, hvis

udlejeren forsømmer pligten hertil.

Kommunen har dermed adgang til efter henvendelse fra en lejer at lade ejendommen forsyne

med vand, varme, opvarmning af brugsvand og el for udlejerens regning.

I bestemmelserne er taget højde for, at der kan være situationer, hvor kommunen må indfri

en restance for at få genoptaget leveringen af el, vand og varme til ejendommen, hvis

forsyningen er blevet afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren.

Hvis lejerne eksempelvis ikke får varme, fordi det tekniske anlæg er defekt, kan kommunen

ikke med hjemmel i denne bestemmelse gå ind og reparere anlægget for udlejerens regning.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at beløb, som kommunen har lagt ud

efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter

ved forsinket betaling m.v. fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan

kommunen kræve et gebyr på 100 kr. med tillæg af 2 pct. Af det skyldige beløb ud over 1.000

kr. Beløbet på 100 kr. reguleres én gang om året efter nettoprisindeks og beløber sig i dag til

156 kr. (2020-niveau).

Det fremgår endvidere af § 46 b, stk. 4, i den gældende lejelov, at beløb efter stk. 3 har

samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de

regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Stk. 3 og 4 indeholder hjemmel til, at kommunen kan beregne sig et gebyr for at lade

ejendommen forsyne med el, vand, varme m.v. Kommunen kan endvidere forlange det beløb,

som kommunen har lagt ud, forrentet efter rentelovens bestemmelser.

Efter den gældende rentelovs § 5, stk. 1, fastsættes renten efter forfaldsdagen til en årlig

rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats

anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.

den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Som følge af, at kommunen er forpligtet til at opretholde varmeforsyningen, og at disse

ydelser har en væsentlig betydning for ejendommens værdi, er der samme fortrinsret i

ejendommen for de beløb, som kommunen har lagt ud, der gælder for krav på

ejendomsskatter.

Dette indebærer, at kravet hæfter på den faste ejendom uden tinglysning og forud for al anden

pantegæld.

Ud over selve de udlagte beløb vedrører fortrinsretten tillige kommunens krav på renter og

eventuelt gebyr.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i sammenskrivningen foreslås, at bestemmelserne om kommunens pligt til at lade

ejendommen forsyne med varme, el og vand flyttes fra lejeloven til lov om boligforhold, da

bestemmelserne ikke regulerer forholdet mellem lejeren og udlejeren.

Reglerne foreslås med sproglige og redaktionelle justeringer videreført i et selvstændigt kapitel

3 i lov om boligforhold. Som en sproglig præcisering foreslås i stk. 2, at det udtrykkeligt

fremgår af bestemmelsen, at kommunen på samme vis som efter stk. 1 kan indfri en restance,

der er til hinder for fortsat levering, hvis kommunen på begæring af en lejer for udlejerens

regning skal sikre, at el- og vandforsyningen genoptages. Dette var retstilstanden forud for de

ændringer af lejeloven, som blev gennemført ved lov nr. 310 af 30. marts 2015. I den

forbindelse blev bestemmelsen alene ændret redaktionelt, så det var ikke hensigten at ændre

retstilstanden for så vidt angår kommunens mulighed for at indfri en restance som

forudsætning for, at forsyningen med el og vand kan genoptages.

I stk. 3 foreslås som en sproglig præcisering tydeliggjort, at det er udlejeren og ikke lejeren,

som kommunalbestyrelsen kan afkræve et gebyr. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i den

gældende retstilstand.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3.1

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at undlader en udlejer, som skal levere

varme og opvarmning af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til

opvarmning, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1,

skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne

med energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer,

der er til hinder for fortsat levering.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at bliver el- eller vandforsyningen til en

ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand, afbrudt på grund af manglende betaling fra

udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal

kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el-

og vandforsyningen genoptages.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at beløb, som kommunen har lagt ud

efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter

ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan

kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998

og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.1) i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 4, at beløb efter stk. 3 har samme

fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der

gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

§ 3.1., stk. 1,

foreslås, at undlader en udlejer, som skal levere varme og opvarmning af

brugsvand, jf. lejelovens § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og

afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 11, stk. 1, skal

kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med

energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er

til hinder for fortsat levering.

Bestemmelsen giver kommunen adgang til efter henvendelse fra en lejer i ejendommen at lade

denne forsyne med varme m.v. for udlejerens regning.

Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at lejeren forud for henvendelse til

kommunen har fremsat påkrav over for udlejeren om udbedring af den manglende forsyning,

og at udlejeren ikke straks har afhjulpet manglen, lejelovens § 11, stk. 1. Udlejeren skal efter

denne bestemmelse straks afhjælpe manglen. Når det drejer sig om forsyning med varme,

betyder dette, at udlejeren omgående skal handle.

Dette indebærer, at reagerer udlejeren ikke, så bør kommunen handle inden for 1-2 dage

efter, at der er reklameret forgæves over for udlejeren.

Lejeren bør sikre sig dokumentation for, at kravet er fremsat over for udlejeren.

Det er endvidere en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at kommunen kun kan

indtræde i det omfang, kommunen af udlejeren får adgang til ejendommens installationer med

henblik på energiforsyningen. Det vil sige, at energiforsyningen lovligt skal kunne ske uden

fogedens bidtand.

Bestemmelsen hjemler således ikke gennemførelse af en umiddelbar fogedforretning, men

forudsætter, at kommunen og varmeforsyningsleverandøren lovligt kan skaffe sig adgang til at

levere, det vil sige med ejerens medvirken eller uden at denne modsætter sig dette.

Det er forudsat, at sikringen af energiforsyningen skal være en enkeltstående foranstaltning og

dermed ikke af permanent karakter. Det er dog ikke efter bestemmelsen udelukket, at

kommunen kan træde til mere end én gang i den samme ejendom med den samme udlejer.

Begæring kan fremsættes over for kommunen af såvel lejere af rene beboelseslejemål som af

blandede lejemål. Fremlejetagere er også omfattet af bestemmelsen. Dette gælder også lejere

af enkeltværelser, idet de har samme behov for varme m.v. som andre lejere.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Endelig gives der hjemmel til, at kommunen kan indfri en restance for at få genetableret

varmeforsyningen. En restance kan således være til hinder for, at ejendommens forsyning med

energi til opvarmning genoptages.

Hvis ejendommen opvarmes ved oliefyr, kan kommunen sikre genoptagelse af forsyningen

uden at indfri eventuelle restancer blot ved at rette henvendelse til et andet olieselskab. Denne

mulighed foreligger imidlertid ikke i forhold til eksempelvis forsyning fra et fjernvarmeværk,

hvor der ikke er mulighed for at skifte til en anden leverandør. Genoptagelsen af

varmeforsyningen vil derfor i denne situation kræve indfrielse af restancen, hvis leverandøren

ikke vil acceptere at genoptage forsyningen, medmindre dette sker.

stk. 2

foreslås, at bliver

el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere

el eller vand, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren

ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 11, stk. 1, skal kommunen på

begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el- og

vandforsyningen genoptages, eventuelt ved at indfri en restance, der er til hinder for fortsat

levering.

Efter bestemmelsen skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for

udlejerens regning sikre, at el- og vandforsyningen genoptages. Det er en betingelse herfor, at

udlejeren leverer el og vand til lejeren, at leverancen bliver afbrudt på grund af manglende

betaling fra udlejeren, og at udlejeren ikke straks har afhjulpet manglen efter lejerens påkrav

herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

stk. 3

foreslås, at beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes med den

rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra

tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen af udlejeren kræve 156 kr.

med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er

fastsat i 2020-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 11.1.

Det fremgår af bestemmelsen, at beløb, som kommunen har lagt ud forrentes efter

rentelovens bestemmelser fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan

kommunen kræve 156 kr. (2020-niveau) med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb over 1.000

kr.

stk. 4

foreslås, at beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen som

ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af

ejendomsskatter.

Bestemmelsen indebærer, at renter og gebyr efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen

som ejendomsskatter og kan inddrives efter samme regler som ejendomsskatter. Sidstnævnte

indebærer, at kommunerne varetager inddrivelsen af kravet, og at kommunale pantefogeder

herefter selv foretage udlæg i den faste ejendom og om nødvendigt begære ejendommen solgt

på tvangsauktion.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Forslaget er med sproglige og redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende

lejelovs § 46 b. Der er ikke med ændringerne tilsigtet en ændring af den hidtidige retstilstand.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

-- AKT 649013 -- BILAG 5 -- [ Lov om boligforhold kapitel 04 om Frakendelse af retten til at administrere udlejningse… --

Kapitel 4

Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

Dom om frakendelse

§ 4.1.

Ejere af udlejede beboelseslejligheder kan ved dom frakendes retten til at administrere

ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestemme, hvem der skal administrere

ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke for ejere af én

udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

Betingelser for frakendelse af administrationsretten

§ 4.2.

Frakendelse i medfør af § 4.1 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har

tilsidesat reglerne i denne lov eller i lov om leje.

Stk. 2.

Frakendelse i medfør af § 4.1 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer

1) to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om

leje, lov om byfornyelse og boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer,

2) to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage

vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en

bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler til

beboelse, som ikke efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse,

3) to gange har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme,

4) ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2

år,

5) tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år eller

6) inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovens§

6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Afgørelse om frakendelse af administrationsretten

§ 4.3.

Sager om rettighedsfrakendelse efter § 4.2, stk. 1 og 2, samt efter § 4.4 føres i

strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 4.2, stk. 2, nr. 4 og

6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejernes

Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når

Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser inden for 2 år,

som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 6 og

ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes

Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det eller de

involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse

er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for

en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.

Stk. 2.

Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 4.2, stk. 2, nr. 5, skal Grundejernes

Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre gange inden

for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om

betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed

om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der

politianmeldelse.

Stk. 3.

Sag om rettighedsfrakendelse efter § 4.2, stk. 1, og stk. 2, nr. 3-6, kan alene rejses,

hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges

påstand om straf.

Generhvervelse og strafudmåling

§ 4.4.

Er retten til at administrere udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal

administrere de pågældende ejendomme, efter § 4.1 frakendt for længere tid end 2 år, skal

spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring

indbringes for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af

frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun

generhverves, når ganske særlige omstændigheder foreligger.

Stk. 2.

Overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af § 4.1 straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Grundejernes Investeringsfonds

administration

mv.

§ 4.5.

Når en ejer er dømt efter §§ 4.1-4.4, skal Grundejernes Investeringsfond have

meddelelse herom ved rettens foranstaltning.

Stk. 2.

For ejers regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af

de af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode. Grundejernes

Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning overlades til en efter

fondens vurdering egnet administrator.

Stk. 3.

§ 60, stk. 3, og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende

anvendelse.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Stk. 4.

Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds

administration, jf. stk. 2.

Tvungen administration

§ 4.6.

Huslejenævnet kan efter reglerne i lov om tvungen administration

udlejningsejendomme beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.

Almindelige bemærkninger

2.4. Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Dom om frakendelse

I gældende lejelovs kapitel XVIII A reguleres frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme.

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af udlejede beboelseslejligheder ved

dom frakendes retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til

at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed.

Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

Ordningen kan bringes i anvendelse over for udlejere, som ejer mere end én udlejet lejlighed,

og har til formål at ramme de tilfælde, hvor en udlejer gentager en retsstridig handling. Et

afgørende moment for ordningen er, at den har en væsentlig præventiv virkning således, at

udlejere er klar over, at gentagelse af en retsstridig handling kan indebære, at udlejeren

mister retten til at administrere udlejningsejendomme. Det er med bestemmelserne om

frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme gjort klart, at det ikke kan

accepteres, at nogle udlejere ikke følger afgørelser fra huslejenævn og ankenævn.

For det første medfører en sådan adfærd, at forholdene for lejerne, som har deres bolig i

ejendommen, bliver uacceptable. Lejerne betaler for en løbende ydelse, som de ikke får i det

omfang, de efter retsforholdet har krav på.

For det andet medfører disse udlejeres adfærd stor skade for det store flertal af udlejere, som

samvittighedsfuldt opfylder deres forpligtelser over for lejerne.

Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at ejer mister både retten til at administrere og

retten til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme. Bestemmelsen

forhindrer, at en udlejer, der frakendes retten til at administrere, ikke omgår

rettighedsfrakendelsen ved eksempelvis at indsætte et familiemedlem som administrator.

Det er en grundlæggende betingelse for beslutningen om frakendelse af retten til at

administrere, at ejeren mindst ejer to udlejede beboelseslejligheder. Med udlejede

beboelseslejligheder menes også udlejede parcelhuse og ejerlejligheder. Det er således uden

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

betydning, om lejlighederne ligger i samme ejendom eller i hver sin ejendom. En ejer vil ikke

kunne frakendes retten til at administrere, hvis ejeren alene udlejer én beboelseslejlighed.

Udlejere af værelser, udlejere af en enkelt beboelseslejlighed og udlejere, der ikke ejer

ejendommen, er dermed ikke omfattet af ordlyden af § 113 a.

Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme efter lejelovens kapitel XVIII A

kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

2.4.1.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten

Betingelserne for frakendelse af administrationsretten, sigter efter et relativt højt niveau, da

det typisk er de groveste og gentagne forhold, som ønskes omfattet.

Efter den gældende lejelovs §§ 113 a, stk. 2, kan frakendelse i medfør af stk. 1 ske, såfremt

en ejer gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i lejeloven eller boligreguleringsloven.

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendelse i medfør af stk. 1 i øvrigt ske i

tilfælde, hvor en ejer

1. to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne af i lejeloven,

boligreguleringsloven og byfornyelsesloven.

2. to gange er idømt bødestraf efter byggelovens § 30 for at undlade at foretage

vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en

bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler

til beboelse, som ikke efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse.

3. to gange har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme.

4. ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode

på 2 år.

5. tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 60,

har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år eller

6. inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af

lejelovens § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Sager om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme kan deles op i to

typer, dels sager hvor ejeren tidligere er idømt bøde eller fængselsstraf, og dels sager hvor der

ikke foreligger tidligere straffedomme.

Som vilkår for rettighedsfrakendelse kan være, at ejeren to gange er idømt bøde eller

fængselsstraf efter leje- eller byfornyelseslovgivningen. Vilkåret skal forstås således, at ikke

alene to tilfælde af straf efter en af de i bestemmelsen nævnte love, men også to tilfælde af

straf efter to af de nævnte love opfylder vilkåret. Det vil sige, at frakendelse også kan ske,

hvis der fx er idømt straf en gang efter lejeloven og en gang efter boligreguleringsloven.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Rettighedsfrakendelse i sager, hvor der ikke foreligger straffedomme, er betinget af, at ejeren

har tilsidesat reglerne i lejeloven og i boligreguleringsloven gentagne gange, og at

tilsidesættelsen kan anses for at være grov.

De regler, bestemmelserne tager sigte på, er typisk reglerne om beregning af leje, beregning

af lejeforhøjelse og udførelse af vedligeholdelsesarbejder, men kan dog ligeledes anvendes ved

tilsidesættelse af de mere specielle regler i lovgivningen.

Vurderingen af, om tilsidesættelse er sket gentagne gange, og om tilsidesættelsen kan anses

for at være grov, beror på de konkrete omstændigheder.

Som bestemmelserne er formuleret, søges angivet et niveau for karakteren af de forhold, som

er omfattet af bestemmelsen. Der sigtes til et relativt højt niveau forstået således, at det er de

groveste og gentagne forhold, som ønskes omfattet.

I gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6, er frakendelsesreglerne skærpet i relation til

overtrædelser af dusørbestemmelsen i gældende lejelovs § 6 med det præventive sigte at

nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med denne bestemmelse.

2.4.1.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten

Afgørelse om frakendelse af administrationsretten reguleres i den gældende lejelovs § 113 a,

stk. 4.

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, føres sager om rettighedsfrakendelse efter stk. 2

og 3 samt efter stk. 5 i strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse,

jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til

Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har

efterlevet. Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser

inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har

fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller

fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser,

skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.

Det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for

rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter

loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse. Til brug

for sager om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes Investeringsfond give

meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre gange inden for 10 år har

påbegyndt arbejder for en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om

betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed

om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der

politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk. 3, nr. 3-6, kan alene rejses,

hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges

påstand om straf.

Sager om frakendelse og generhvervelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

føres i strafferetsplejens former. Dette betyder blandt andet, at sagerne føres ved

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

anklagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens fjerde

bog med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.

Sagerne kan dels op i to typer sager. Sager, hvor ejeren tidligere er idømt bøde eller

hæftestraf og sager, hvor der ikke foreligger tidligere straffedomme.

Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 4 og 6,

indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejernes

Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet.

Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om forhold nævnt i nr. 4 og 6, skal

Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.

Det eller de involverede huslejenævn foretager herefter en vurdering af, om betingelserne for

rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter

loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.

Sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 4, beror på

lejerens aktive medvirken. Den eller de lejere, der har været part i en endelig

huslejenævnssag, kan, hvis ejeren undlader at efterleve afgørelsen, foretage indberetning

heraf til det pågældende huslejenævn.

I forhold til sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6,

skærpes frakendelsesreglerne i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i lejelovens §

6. Det er Grundejernes Investeringsfond, der efter at have modtaget underretning fra

anklagemyndigheden orienterer huslejenævnet, når en ejer inden for en periode på 2 år både

er idømt både- og fængselsstraf efter dusørreglen og er registreret en eller flere gange for ikke

at have efterlevet huslejenævnets afgørelse.

Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 5, skal

Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn. Det eller de

involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse

er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for

en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.

Sager om rettighedsfrakendelse efter § 113 a, stk. 3, nr. 5, beror ikke på lejerens aktive

medvirken, som det er tilfældet med nr. 4. Grundejernes Investeringsfond råder selv over de

fornødne oplysninger om, hvilke ejere af boligudlejningsejendomme i hele landet, der har fået

udført arbejder efter boligreguleringslovens § 60, og på hvilke tidspunkter dette er sket.

Sag om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 3-6, kan

alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig

nedlægges påstand om straf.

2.4.1.4. Generhvervelse og strafudmåling

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 5, at er retten til at administrere

udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere de pågældende

ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal spørgsmålet om

generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring indbringes for

domstolene. Indbringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden.

Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske

særlige omstændigheder foreligger.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6, at overtrædelse af en kendelse afsagt i

medfør af stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 7, at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Både sager om frakendelse og generhvervelse føres i straffeplejens former. Det betyder blandt

andet, at sagerne føres ved anklagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med

bestemmelserne i retsplejelovens fjerde bog med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.

2.4.1.5. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.

Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 1, at når en ejer er dømt efter § 113 a, skal

Grundejernes Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.

Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 2, at for ejers regning forestår Grundejernes

Investeringsfond herefter administrationen af de af dommen omfattede ejendomme i den af

dommen omfattede periode. Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administrationen

for ejerens regning overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.

Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 3, finder § 60, stk. 3, og 4, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene tilsvarende anvendelse.

Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 4, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om

Grundejernes Investeringsfonds administration.

Udgangspunktet er således, at når en ejer af en udlejningsejendom er frakendt retten til at

administrere sin eller sine udlejningsejendomme, overgår administrationen af den eller disse

ejendomme til Grundejernes Investeringsfond.

Der er dog i bestemmelsen åbnet mulighed for, at Grundejernes Investeringsfond helt eller

delvist kan overlade administrationen til en efter fondens beslutning egnet administrator.

Formålet med denne bestemmelse er at give Grundejernes Investeringsfond mulighed for at

begrænse omfanget af fondens ejendomsadministration, hvis fx et større ejendomsfirma

frakendes administrationsretten.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

I bestemmelsen er endvidere givet boligministeren mulighed for i en bekendtgørelse at

fastsætte nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds administration af ejendomme,

hvor ejeren er frakendt retten til selv at administrere udlejningsejendomme.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 682 af 20. juni 2007 om administration

af private udlejningsejendomme efter lejelovens § 113 b.

I bekendtgørelsen er fastsat bestemmelser, som både finder anvendelse på Grundejernes

Investeringsfonds administration på ejerens vegne af private udlejningsejendomme og de

situationer, hvor Grundejernes Investeringsfond beslutter at overlade administrationen for

ejerens regning til en egnet administrator. I bekendtgørelsen er blandt andet fastsat nærmere

regler om administrationens grundlag, underretning af de berørte parter, administrators virke,

vederlag for administrationen og administrators regnskabsaflæggelse.

Administratoren, det vil sige Grundejernes Investeringsfond eller den, som Grundejernes

Investeringsfond har overladt administrationen til, indtræder i ejerens sted i forhold til lejerne

og oppebærer dermed ejendommens lejeindtægter, eventuelle á conto-betalinger til vand,

varme, el og lign.

Administrator skal administrere ejendommen eller ejendommene i overensstemmelse med

lovgivningen med henblik på at kunne levere de ydelser og stille det lejede til rådighed i den

stand, som lejerne efter lejeforholdet har krav på. Det følger af bekendtgørelsens § 8.

2.4.1.6. Tvungen administration

Det følger af gældende lejelovs § 113 c, at huslejenævnet efter reglerne i lov om tvungen

administration af udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal administreres på

ejerens vegne.

Bestemmelsen indebærer, at indgreb i retten til at administrere udlejningsejendomme både

kan ske efter lejeloven samt tvangsadministrationsloven.

2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Dom om frakendelse

Reglen om, at ejere af udlejningsejendomme kan frakendes retten til at administrere

ejendommen, foreslås videreført med en redaktionel ændring.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

2.4.2.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten

Reglerne om, hvornår en ejer kan frakendes retten til at administrere ejendomme, foreslås

videreført med redaktionelle ændringer.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

2.4.2.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten

Reglerne om, hvordan der træffes afgørelse om frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme, foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

2.4.2.4. Generhvervelse og strafudmåling

Reglerne om, hvordan ejeren kan generhverve retten til at administrere ejendomme m.v.,

foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

2.4.2.5. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.

Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds administration af ejendomme på ejerens vegne

foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Det er hensigten, at der i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden udstedes en ny

bekendtgørelse af samme indhold, som den gældende bekendtgørelse.

2.4.2.6. Tvungen administration

Reglen om, at huslejenævnet efter reglerne i kapitel 5 kan beslutte, at en ejendom skal

administreres på ejerens vegne, foreslås videreført med redaktionelle ændringer.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 4.1

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af udlejede beboelseslejligheder ved

dom frakendes retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til

at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder. Det gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed.

Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

§ 4.1

foreslås, at ejere af udlejede beboelseslejligheder ved dom kan frakendes retten til at

administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestemme, hvem der skal

administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke for

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra

endelig dom.

Formålet med bestemmelsen er at fratage ejere retten til at administrere deres

udlejningsejendomme i de sjældne og enkeltstående tilfælde, hvor der er brug for at bringe et

så vidtgående indgreb i anvendelse. Frakendelse kan både ske i forhold til fysiske personer og

virksomheder (juridiske personer).

Ejeren mister herefter både retten til at administrere og retten til at bestemme, hvem der skal

administrere ejerens ejendomme. Dette sidste har blandt andet til formål at forhindre, at en

ejer af en udlejningsejendom, som har mistet retten til at administrere denne, ikke indsætter

et familiemedlem som administrator i stedet.

Det er efter bestemmelsen en grundlæggende betingelse, at ejeren ejer mindst 2 udlejede

beboelseslejligheder. Med udlejede beboelseslejligheder menes ud over beboelseslejligheder i

udlejningsejendomme også udlejede parcelhuse og ejerlejligheder. Det er således uden

betydning, om lejlighederne ligger i samme ejendom eller i hver sin ejendom. Det vil sige, at

ordningen også omfatter ejere af mindst 2 ejendomme med et enkelt udlejet enfamilieshus på

hver ejendom. Dette gælder tillige ejere af rækkehuse og lignende, hvor hver enkelt bolig er

beliggende på en selvstændig matrikel. Uden for frakendelsesordningen er herefter alene de

ejere, som alene udlejer 1 beboelseslejlighed.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fradømme en administrator retten til fortsat at

administrere udlejningsejendomme.

Den omstændighed, at en ejendom ejes i sameje af flere ejere, har ingen betydning for

frakendelsen, idet alle de ejere, som ejer andele i ejendomme, hvor betingelserne for

frakendelse foreligger, vil kunne rammes af frakendelsen. Frakendelse forudsætter dog, at den

enkelte medejer, konkret er medejer af alle de ejendomme, som de overtrædelser, der

medfører frakendelsen, vedrører.

En frakendelse er i alle tilfælde tidsbegrænset og kan ikke overstige 5 år.

Forslaget er med en redaktionel ændring en videreførelse af den gældende lejelovs § 113 a,

stk. 1. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.1. og 2.4.2.1.

Til § 4.2

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2, kan frakendelse efter stk. 1 ske, såfremt en ejer

gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendelse i medfør af stk. 1 i øvrigt ske,

hvor en ejer:

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

1) to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og boligforbedring, og lov om

byfornyelse og udvikling af byer,

2) to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage

vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en

bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler til

beboelse, som ikke efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse,

3) to gange har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme,

4) ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2

år,

5) tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år eller

6) inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 6 og ikke

har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.

§ 4.2, stk. 1,

foreslås, at frakendelse i medfør af § 4.1 kan ske, såfremt en ejer gentagne

gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov eller i lov om leje.

Som bestemmelsen er formuleret, sigtes for de forhold, som det er hensigten, der skal være

omfattet af bestemmelsen, til et relativt højt niveau, således, at det er de groveste og

gentagne forhold, som kan omfattes af bestemmelsen.

I § 4.2, stk. 2 er foreslået en række tilfælde, hvor der ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

ske frakendelse efter § 4.1.

I stk. 2,

nr. 1,

foreslås, at frakendelse i medfør af § 4.1. i øvrigt kan ske, hvor en ejer to

gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om leje,

lov om byfornyelse og boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der er tale om en situation, hvor ejeren er idømt bøde- eller fængselsstraf to gange.

Bestemmelsen skal forstås således, at der ikke er noget krav om straf to gange efter én af de

nævnte love, men at også to tilfælde af straf efter to forskellige af de nævnte love, opfylder

betingelsen.

Det indebærer, at frakendelse kan ske, hvis en ejer eksempelvis er idømt straf én gang efter

lejeloven og én gang efter lov om boligforhold.

I stk. 2,

nr. 2,

foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange er idømt

bødestraf i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder,

som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke efter byggeloven

lovligt må anvendes til beboelse.

Bestemmelsen omhandler ligesom i nr. 1 en situation, hvor en ejer er idømt bødestraf to

gange efter byggeloven. Byggelovens § 30 vedrører undladelse af at foretage

vedligeholdelsesarbejder med deraf følgende farefremkaldelse.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Bestemmelsen finder desuden anvendelse, hvis en udlejer to eller flere gange er idømt

bødestraf for at udleje lokaler til beboelse, som ikke lovligt må bebos efter byggeloven.

I stk. 2,

nr. 3,

foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange har været under

tvungen administration, jf. reglerne i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor ejeren har været under tvungen administration to

gange. Det er huslejenævnet, der træffer beslutning om tvungen administration.

I stk. 2,

nr. 4,

foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer ikke har efterlevet tre eller

flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2 år.

Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes administrationsretten efter nr. 4, tages ejerens

handlinger og undladelser over en tidsperiode i betragtning.

Ejeren skal have undladt at efterleve 3 eller flere afgørelser fra huslejenævnet.

Huslejenævnssagerne kan vedrøre alle de forskellige forhold, der er omfattet af nævnenes

kompetence.

I forbindelse med én huslejenævnsafgørelse vil der efter omstændighederne kunne blive taget

stilling til flere forskellige materielle forhold. Der vil således kunne opstå situationer, hvor en

udlejer undlader fuldt ud at efterleve én huslejenævnsafgørelse omfattende flere forskellige

materielle forhold. Den omstændighed, at en udlejer kun delvist efterlever en afgørelse, vil

som udgangspunkt medføre, at afgørelsen ikke anses for efterlevet i sin helhed.

Det er blandt andet af denne grund af stor betydning, at huslejenævnene affatter deres

afgørelser så præcist som muligt for derved at skabe det bedst mulige grundlag for udlejeren

til at sikre sig, at denne har efterlevet en afgørelse. Præcise afgørelser medvirker endvidere til,

at afgørelsen af, hvorvidt udlejeren har efterlevet en afgørelse, kan træffes på et sikkert

grundlag. Det er i den forbindelse vigtigt, at huslejenævnene fastsætter frister for udlejerens

efterlevelse af en afgørelse, jf. lejelovens § 19, stk. 3, således at der i videst muligt omfang

tilvejebringes et objektivt grundlag for vurderingen af, om en afgørelse er efterlevet.

Som led i vurderingen af, hvornår der foreligger én afgørelse vil der i praksis kunne opstå

situationer, hvor eventuelt flere lejere i samme ejendom uafhængigt af hinanden indbringer en

sag for huslejenævnet vedrørende det samme materielle indhold, fx mangler ved

ejendommens tag eller opgang. Hvis klagepunkterne i lejernes enkelte sager i det væsentlige

vedrører det samme materielle indhold, og lejerne i realiteten kunne have indbragt forholdet

som en fællessag for nævnet mod kun at betale det påkrævede beløb i boligreguleringslovens

§ 39, stk. 1, én gang, bør de forskellige afgørelser kun tælle som én.

Der skal således reelt være tale om 3 forskellige afgørelser og ikke et mindre antal, som af

tekniske årsager fremtræder som flere afgørelser. Den endelige afgørelse af spørgsmålet

henhører under domstolene.

Sager om rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse beror på lejerens aktive medvirken.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Den eller de lejere, der har været part i en endelig huslejenævnssag, kan, hvis ejeren undlader

at efterleve afgørelsen, foretage indberetning til det pågældende huslejenævn. Det er ikke en

betingelse, at indberetningen sker fra en lejer, der har været i den sag, der ikke blev

efterlevet.

Kendskab til indholdet af den huslejenævnsafgørelse, der ikke er blevet efterlevet, må dog

almindeligvis forudsættes som grundlag for at kunne vurdere, om der foreligger manglende

efterlevelse fra udlejerens side. Et sådant indholdsmæssigt kenskab må almindeligvis i praksis

forudsættes at være til stede hos sagens parter.

Når et huslejenævn har modtaget underretning om en udlejers manglende efterlevelse af en

sag, som har været ført for det pågældende nævn, skal nævnet indberette dette til

Grundejernes Investeringsfond, jf. § 4.3., stk. 1.

Udlejerens manglende efterlevelse skal være sket inden for en periode på 2 år. For at en

afgørelse kan medregnes som ikke efterlevet i denne sammenhæng, skal den være endelig. En

afgørelse anses for endelig, når afgørelsen ikke er anket inden for de almindelige frister i

lejelovgivningen og retsplejeloven.

For at en udlejer kan fradømmes administrationsretten efter denne bestemmelse, skal der

endvidere højst være 2 år mellem udløbet af ankefristen for den første afgørelse, der ikke

efterleves, og udløbet af ankefristen for den tredje afgørelse, der ikke efterleves.

Har huslejenævnet givet udlejeren en længere frist end ankefristen til at rette op på det

forhold, som tvisten vedrører, vil udlejeren både skulle have siddet ankefristen og fristen for

arbejderne overhøring, for at udlejerens adfærd kan medregnes i en sag om

rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse.

Hvis en huslejenævnsafgørelse ankes, er det afgørelsen i ankesagen, som er den endelige

afgørelse. Det vil sige, at det er de vilkår for efterlevelse, som er fastsat heri og ikke vilkårene

i den oprindelige huslejenævnsafgørelse, der bliver afgørende for, om udlejeren har efterlevet

afgørelsen. Allerede fordi huslejenævnsafgørelsen ankes, vil betingelserne heri om frister for

arbejdernes udførelse af tidsmæssige årsager normalt ikke kunne overholdes, og den

omstændighed skal derfor ikke kunne føre til frakendelse.

De 3 eller flere endelige afgørelser, der udløser en frakendelse, kan vedrøre den samme

ejendom eller forskellige ejendomme.

I stk. 2,

nr. 5,

foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer tre eller flere gange af

Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, har

fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år.

Frakendelse kan ske, hvis Grundejernes Investeringsfond i 3 eller flere tilfælde over en 10-årig

periode har udført arbejder for den samme ejer efter reglerne i boligreguleringslovens § 60.

Det vil sige i situationer, hvor ejeren i 3 eller flere tilfælde har undladt at overholde et påbud

fra huslejenævnet om at udføre bestemte arbejder inden for nærmere fastsatte frister,

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

hvorefter Grundejernes Investeringsfond på begæring af en lejer har påbegyndt at udføre

arbejderne for ejerens regning.

Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes administrationsretten efter bestemmelsen,

skal der for det første forholdes til det antal gange Grundejernes Investeringsfond har udført

arbejder for ejeren, og for det andet den tidsperiode, som arbejderne er foretaget i.

De tre gange, hvor Grundejernes Investeringsfond i henhold til boligreguleringsloven § 60 har

udført arbejder for ejeren, og som udløser en frakendelse, kan vedrøre den samme ejendom

eller forskellige ejendomme, der tilhører den samme ejer. Der sondres ikke mellem typen af

det arbejde, som Grundejernes Investeringsfond har udført. Der kan således være tale om

arbejde af samme karakter eller af vidt forskellig karakter.

Grundlaget for rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse kræver desuden, at der ikke

må være mere end 10 år mellem det tidspunkt, hvor Grundejernes Investeringsfond for første

gang påbegyndte arbejder, og det tidspunkt, hvor der påbegyndes arbejder for tredje gang.

I stk. 2,

nr. 6,

foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer inden for en periode på 2

år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovens§ 6 og ikke har efterlevet en

eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Hensigten med bestemmelsen er at nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid

med lejelovens § 6. Efter lejelovens § 6, stk. 1, er det ved udlejning til beboelse, ved

formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder ikke tilladt at

modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden

retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af den her foreslåede bestemmelse, at hvis en ejer inden for en periode på 2 år er

dømt for overtrædelse af lejelovens § 6, og inden for samme periode ikke har overholdt én

eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, kan ejeren frakendes retten til at administrere

egne udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere dem.

Én dom for overtrædelse af lejelovens § 6 omfatter efter reglerne i lejelovgivningen ikke i sig

selv sanktioner, der forhindrer den dømte i at udleje til beboelse efterfølgende.

Dommen kan dog medvirke til, at ejeren efter den foreslåede stk. 2, nr. 1, frakendes retten til

at administrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere

dem. Det fremgår af stk. 2, nr. 1, at frakendelse kan ske, hvor en ejer to gange er idømt

bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovgivningen og byfornyelseslovgivningen.

Frakendelsesreglerne er således skærpet i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i

lejelovens § 6.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Lovudkast: Høring over lovforslag om ny lov om leje og ny lov om boligforhold, fra boligministeren

Såfremt en ejer er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovens § 6, skal

anklagemyndigheden indberette dette til Grundejernes Investeringsfond.

Forslaget er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 113 a,

stk. 2 og 3. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærk

Til § 4.3

Den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, hjemler sagsgangen for, hvordan der som grundlag for

sager om rettighedsfrakendelse tilvejebringes oplysninger om de enkelte forhold, der kan

begrunde rettighedsfrakendelse.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, at sager om rettighedsfrakendelse efter

stk. 2, stk. 3, og stk. 5, føres i straffeplejens former. Til brug for sager om

rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort

opmærksomme herpå, til Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser,

som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om

tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes

Investeringsfond har fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er

idømt bøde eller fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige

huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de

involverede huslejenævn. Det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om

betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed

om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der

politianmeldelse. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal

Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre

gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene. Det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af,

om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn

enighed om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der

politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk. 3, nr. 3-5, kan alene rejses,

hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges

påstand om straf.

§ 4.3, stk. 1,

foreslås, at sager om rettighedsfrakendelse efter § 4.2, stk. 1 og 2, samt efter

§ 4.4 føres i strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 4.2,

stk. 2, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til