Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 91
Offentligt
2210721_0001.png
DEPARTEMENTET
Til samtlige kommuner, almene boligorganisationer m.v.
Dato 16. juni 2020
J. nr. 2020-2400
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om fravigelse af regler på
boligområdet som følge af coronavirussygdom (COVID-19)
Bekendtgørelse nr. 361 af 4. april 2020 om fravigelse af regler på boligområdet
som følge af coronavirussygdom (COVID-19) indeholder fravigelser af gælden-
de regler for almene boligorganisationer m.v. for at tage højde for konsekven-
serne af forsamlingsforbuddet for mere end 10 personer. I det følgende benæv-
nes denne bekendtgørelse ”coronabekendtgørelsen
på boligområdet”.
Sundheds- og ældreministeren har lempet reglerne om forsamlingsforbud ved
udstedelse bekendtgørelse nr. 795 af 8. juni 2020 om forbud mod større for-
samlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbin-
delse med håndtering af covid-19.
Lempelsen indebærer, at der kan tillades forsamlinger på op til 50 personer i
stedet for de hidtidige 10 personer. Der er endvidere indført en undtagelse,
sådan at arrangementer mv., hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned, er
undtaget fra grænsen på 50 personer, hvis arrangøren er omfattet af sektor-
partnerskabsretningslinjer. Der kan fx være tale om konferencecentre, hoteller
eller kursuscentre. Disse arrangører vil ved arrangementer, hvor deltagerne i
det væsentlige sidder ned, være omfattet af en begrænsning på højst 1 person
pr. 2 m
2
eller 500 personer i alt.
Der er samtidig fremlagt en etapeplan for en gradvis og kontrolleret lempelse af
forsamlingsforbuddet, som de kommende måneder hæver grænsen for forsam-
lingsforbuddet, hvis ikke smittespredningen udvikler sig i for negativ retning.
Ændring af coronabekendtgørelsen på boligområdet
Lempelsen af forsamlingsforbuddet gør det i vidt omfang muligt at afholde
repræsentantskabsmøder, generalforsamlinger og afdelingsmøder m.v. i hen-
hold til de almindeligt gældende regler. Boligorganisationer m.v. må derfor
vurdere, om det kan lade sig gøre at gennemføre de nævnte møder, som forud-
sat i lovgivningen, herunder ved inddragelse af de ændringer af coronabe-
kendtgørelsen på boligområdet, som beskrives nedenfor.
Det vurderes dog, at der fortsat vil være boligorganisationer m.v., som ikke
vurderer, at de kan afholde møder som forudsat i lovgivningen. Derfor forlæn-
Bank
EAN
CVR
Danske Bank
reg. 0216 kt. 4069 065880
5798000893429
43265717
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 91: Ændring af coronabekendtgørelsen på boligområdet, fra boligministeren
2210721_0002.png
Side 2/3
ges coronabekendtgørelsen på boligområdet frem til 1. oktober 2020 ved be-
kendtgørelse nr. 845 af 12. juni 2020 om ændring af bekendtgørelse om fravi-
gelse af regler på boligområdet som følge af coronavirussygdom (COVID-19) (i
det følgende
benævnt ”ændringsbekendtgørelsen”).
Gradvis og kontrolleret lempelse af forsamlingsforbuddet
Forsamlingsforbuddet vil blive lempet gradvist. For at tage højde for dette æn-
dres formuleringen af bestemmelserne, som giver hjemmel til at udskyde eller
aflyse møder, så forsamlingsforbuddet skal
forhindre
afholdelse af det pågæl-
dende møde. Boligorganisationen m.v. må således vurdere, om det - med det til
enhver tid gældende forsamlingsforbud - er muligt at gennemføre mødet. Er
det ikke muligt, kan mødet henholdsvis udskydes eller aflyses efter reglerne i
coronabekendtgørelsen på boligområdet. Der henvises til ændringsbekendtgø-
relsens § 1, nr. 1, 3 og 6.
Forhåndstilmelding til de relevante møder
For en række møder, fx afdelingsmøder, kan der være en stor diskrepans mel-
lem det potentielle antal deltagere og det antal, der sædvanligvis møder op. Det
kan vanskeliggøre boligorganisationen m.v.’s vurdering af, om et møde kan
afholdes. Der indføres derfor en udtrykkelig hjemmel til, at boligorganisationer
m.v. kan forlange forhåndstilmelding til møderne. Det vil gøre det muligt på en
ordnet måde at udskyde eller aflyse mødet, hvis der er større interesse for at
deltage i mødet end forudset, og hvad der er muligt inden for forsamlingsfor-
buddet. Ved en udtrykkelig hjemmel om forhåndstilmelding undgås tvivl om
gyldigheden af møder, hvis man har måttet afvise personer uden forhåndstil-
melding, som i øvrigt har lovlig adgang til mødet. Der henvises til ændringsbe-
kendtgørelsens § 1, nr. 2, 4 og 7.
Pligt til at acceptere stemmer afgivet ved fuldmagt
Den gradvise og kontrollerede lempelse af forsamlingsforbuddet vil gøre det
muligt at afholde en lang række af de møder, som indtil nu har været udskudt.
Der vil være beboere, som er sårbare over for smitterisikoen, og som ikke er
trygge ved at deltage i større forsamlinger, uanset det er tilladt af afholde mø-
derne. For at tage hensyn til, at disse beboere kan udøve deres indflydelse som
andre beboere, indføres en udtrykkelig pligt for boligorganisationen m.v. til at
acceptere stemmer afgivet ved fuldmagt på henholdsvis afdelingsmøder og
beboermøder. Pligten til at acceptere fuldmagter gælder uanset, om det frem-
går af vedtægten, at man ikke kan stemme ved fuldmagt. Der henvises til æn-
dringsbekendtgørelsens § 1, nr. 4 og 7.
Urafstemning i boligorganisationers øverste myndighed
Der indføres med ændringsbekendtgørelsen mulighed for, at beslutninger i
øverste myndighed (boligorganisationers repræsentantskaber eller generalfor-
samlinger) kan sendes til urafstemning blandt de stemmeberettigede. Denne
mulighed kan anvendes, hvis det ikke er muligt at afholde repræsentantskabs-
møde eller generalforsamling.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 91: Ændring af coronabekendtgørelsen på boligområdet, fra boligministeren
2210721_0003.png
Side 3/3
Beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt afgivne stemmer. Dog
skal beslutning om vedtægtsændring og opløsning af boligorganisationen ved-
tages med 2/3 flertal og mindst 2/3 af de stemmeberettiget i repræsentantska-
ber og �½ af de stemmeberettigede ved generalforsamlinger skal have afgivet
stemme. Der henvises til ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2.
Med venlig hilsen
Mikael Lynnerup Kristensen
Chefkonsulent