Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 88
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene
boliger m.v.
(Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse,
samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)
§1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1322 af 27. november 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 80 stk. 3, 2. pkt.,
ophæves »eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger«.
2.
Efter
§ 151 d
indsættes:
Ȥ
151 e.
Ud over de byggerier, der er nævnt i §§ 151 og 151 a, omfatter fonden tillige
ombygninger, renoveringer m.v., der har modtaget kommunalt tilsagn om støtte i henhold til
lov om byfornyelse og udvikling af byer, inden den 1. januar 2021 eller er omfattet af kapitel
10 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Denne del af fonden
benævnes Afdeling C.
Stk. 2.
Afdeling C er økonomisk uafhængig af fondens Afdeling A og B. Afdelingens midler skal
holdes adskilt fra Afdeling A og Afdeling B, og der må ikke overføres midler fra Afdeling A eller
Afdeling B til Afdeling C.
Stk. 3.
Afdeling C nedlægges, når afdelingens forsikringsforpligtelser er ophørt.«.
3.
§ 152
affattes således:
»Fonden ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer. KL vælger 2 medlemmer, BL vælger 3
medlemmer og boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer
skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og
ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, et medlem skal have særlig sagkundskab
inden for fondens virksomhedsområde og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for
byfornyede ejendomme. Ved stemmelighed, er formandens stemme afgørende.
Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan
finde sted.
Stk. 2.
Ved nedlæggelse af Afdeling C, jf. § 151 e, stk. 3, udtræder medlemmet med særlig
sagkundskab inden for byfornyede ejendomme af fondens bestyrelse.«.
4.
I
§ 153, stk. 2,
ændres: »to afdelinger, jf. § 151 d« til: »tre afdelinger, jf. § 151 d og e«.
5.
I
§ 160
efter § 151 d, indsættes: »§ 151 e,«.
§2
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020,
foretages følgende ændringer:
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
1.
Kapitel 6 a
ophæves.
2.
Kapitel 7
ophæves.
§3
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 25 A, stk. 2, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Byggeskadefonden overtager ansvaret for Byggeskadefonden vedrørende
Bygningsfornyelses sager, opgaver, forpligtelser, aktiver og passiver mv. pr. 1. januar 2021.
Stk. 3.
Kapitel 7, undtagen §§ 51 og 52, i lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020 vil
fortsat være gældende for ombygninger, renoveringer mv., der har fået kommunalt tilsagn om
støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer inden den 1. januar 2021.
Stk. 4.
Aftaler om energibesparende arbejder efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og
udvikling af byer, som er indgået før den 1. januar 2020, gennemføres efter de hidtil gældende
regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse varetager en forsikringsordning, der yder
støtte til udbedring af byggeskader, der skyldes forhold ved ombygning, renovering, mv. i
forbindelse med bygningsfornyelsessager med støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af
byer (byfornyelsesloven). Forsikringen finansieres gennem et bidrag på 1,5 pct. af de samlede
ombygningsudgifter til de støttede arbejder, der gennemføres efter byfornyelsesloven.
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse gennemfører eftersyn af de bygningsfornyede
bygninger samt opsamler og formidler viden om ombygninger, renoveringer og andre forhold
af byggeteknisk karakter.
Den årlige bevilling på finansloven til byfornyelse er gennem de senere år kraftigt beskåret,
hvilket har resulteret i både få og små sager. Byfornyelsesrammen er i 2019-2022 blevet
omprioriteret til en ny landsbyfornyelsesramme, der uddeles til 56 kommuner, og kan kun
anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Da
landsbyfornyelsesrammen typisk anvendes til nedrivning, hvilket ikke er omfattet af
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, forventes der fremadrettet at være meget få
sager, og dermed færre midler i form af indbetalinger til Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse. Dette presser fondens økonomi yderligere.
Da antallet af bygningsfornyelsessager, der fremadrettet vil blive gennemført og som vil være
omfattet af fonden, forventes at være af et ganske lille omfang, foreslås det at ophæve
forsikringsordningen fremadrettet, således at der ikke oprettes flere forsikringssager. De
eksisterende forsikringssager fortsætter efter de gældende regler i byfornyelsesloven. Da der
efter gældende regler er ganske få sager, der er omfattet af Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, vurderes der at være ganske få sager, der fremadrettet vil være uden
denne forsikringsordning
En bygningsfornyelsessag tager typisk under 3 år fra tilsagnet er givet og til endeligt regnskab,
hvorefter sagen indberettes til fonden. Fondens forsikringsordning dækker derefter i 20 år. Der
vil således være et langt afløb af de eksisterende sager, hvor der forventes at være
forholdsvist lidt aktivitet.
Det vurderes, at der med det begrænsede antal bygningsfornyelsessager ikke er basis for at
opretholde Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse som en selvstændig organisation. Det
forslås derfor, at Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, forsikringsordningen og de
eksisterende sager, overdrages til Byggeskadefonden (BSF), der varetager
byggeskadeforsikring af renoveringer, ombygninger og nybyggeri i forhold til almene boliger
mv. Byggeskadefonden har en væsentlig større portefølje af sager end Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse, og ved at lægge Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager
ind under Byggeskadefonden kan fordelen ved stordriften udnyttes til at spare på bl.a. de
administrative udgifter, der vil være, hvis Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
opretholdes som selvstændig fond.
Overdragelsen foreslås gennemført ved oprettelsen af en ny Afdeling C i Byggeskadefonden,
som vil være separat og uafhængig af fondens eksisterende Afdeling A og B. Den nye
afdelingen foreslås nedlagt, når forsikringsdækningen af alle bygningsfornyelsessagerne er
udløbet.
De to fonde besidder mange af de samme typer af ekspertiser, idet ordningerne, som de to
fonde varetager, har mange lighedspunkter, bl.a. sørger begge fonde for eftersyn af
byggearbejder, udbedring af skader opstået ved ombygning og renovering, samt opsamler og
formidler viden af byggeteknisk karakter. Det vurderes, at der kan opnås en effektiv
administration af ordningen i Byggeskadefonden.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ophævelse af ordningen om aftalt grøn
byfornyelse i kapitel 6 a i byfornyelsesloven. Aftalt grøn byfornyelse blev indført i 2014 som
led i udmøntningen af Energiaftalen 2012-2020 mellem daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti, som en del af en energisparepakke til fremme af
energibesparelser i private lejeboliger. Ordningen blev evalueret i 2017. Evalueringen viste, at
aftalt grøn byfornyelse ikke blev anvendt. Ophævelsen er en udmøntning af aftalepartiernes
beslutning af 7. november 2018.
2. Lovforslagets hovedpunkter.
2.1. Sammenlægning af byggeskadefondene.
2.1.1. Gældende ret.
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Byggeskadefonden er en selvejende institution, hvis formål er at yde støtte til udbedring af
byggeskader i forskellige former for byggeri opført eller renoveret med støtte efter lov om
almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 5. februar 2019 (almenboligloven), eller
støtte efter lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som
ændret ved lov nr. 1567 af 18. december 2018. Fonden har yderligere til formål at foretage
eftersyn af byggeriet samt opsamle og formidle erfaringer af byggeteknisk karakter, der skal
bidrage til at begrænse byggeskader og fremme byggekvaliteten. Rammerne for
Byggeskadefonden er fastsat i almenboliglovens kapitel 11.
Byggeskadefonden er opdelt i to afdelinger, en Afdeling A og en Afdeling B, jf.
almenboliglovens § 151 d, stk. 3, som er økonomisk uafhængige. Afdeling A varetager
nybyggeri, og Afdeling B varetager almene renoveringer.
Byggeskadefonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af udgifterne til byggeskader.
Fonden gennemfører to tilsyn med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere
eventuelle skader inden for 5 år fra aflevering af byggeriet.
Der indbetales bidrag til Byggeskadefonden, der udgør 1 pct. af anskaffelsessummen i Afdeling
A og 1 pct. af de dokumenterede udgifter til renovering i Afdeling B.
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse er en selvejende institution, der yder støtte til
udbedring af skader i forbindelse med bygningsfornyelse efter byfornyelsesloven, dog ikke
mindre ombygninger. Mindre ombygninger skal forstås i overensstemmelse med
bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder og må i 2019-priser ikke overstige
720.000-840.000 kr. Derudover sørger fonden for opsamling og formidling af erfaringer om
byggetekniske forhold.
Fonden udfører 1-års og 5-års eftersyn af byfornyede bygninger og dækker skader, der
anmeldes inden for 20 år efter arbejdernes levering, med op til 95 pct. af omkostningerne til
udbedring af skaderne.
Byggeskadefondsbidraget udgør 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til den
omhandlede bygningsfornyelse, hvoraf fonden hensætter en-tredjedel af de indbetalte bidrag
til skadedækning og to-tredjedele til eftersyn. Kommunalbestyrelsen indbetaler bidraget til
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, når ombygningsregnskabet er godkendt.
De indbetalte bidrag til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse udgjorde ifølge fondens
årsregnskaber 5,2 mio. kr. i 2017 og 6,7 mio. kr. i 2018. Bidragene kan komme fra
bygningsfornyelsessager finansieret med ordinær og ekstraordinær byfornyelsesramme,
landsbyfornyelsesrammen samt bygningsfornyelse uden statslig refusion. Den ekstraordinære
byfornyelsesramme var en ramme afsat til bygningsfornyelse i forbindelse med gennemførelse
af områdefornyelse. Rammen udmeldes ikke længere, men der er kommunalbestyrelser, der
stadig kan anvende tidligere udmeldte rammer.
Den ordinære ramme er i 2019-2022 omprioriteret til landsbyfornyelsesrammen, men den
ordinære ramme fra 2018 kan anvendes i op til 3 år.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Baggrunden for dette forslag er, at der er få og primært små bygningsfornyelsessager, der
ikke generer midler til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse. Dette skyldes primært, at
rammerne til byfornyelse de seneste år er blevet kraftigt beskåret, og med finansloven fra
2019 blev byfornyelsesrammen omprioriteret til landsbyfornyelsesrammen, der på nuværende
4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
tidspunkt er den eneste statslige ramme, der uddeles til byfornyelse. Der er dermed ikke den
samme volumen i bygningsfornyelsessager som tidligere. Derudover har landsbyfornyelse
hidtil primært været anvendt til nedrivning af faldefærdige bygninger, og da nedrivninger ikke
dækkes af bygningsskadeforsikringen, genererer disse sager ikke bidrag til fonden.
Bygningsfornyelse uden statslig refusion efter byfornyelseslovens § 98 har hidtil udgjort en
meget beskeden del af de samlede bygningsfornyelser. Der har kun været ganske få sager om
året, hvilket forventes forsat at være tilfældet. Ligeledes forventes det, at der med de færre
midler overvejende vil blive gennemført mindre ombygninger, der ikke er omfattet af fonden.
Der er således ikke umiddelbart udsigt til en ændring af den nuværende situation, hvor
bygningsfornyelse primært gennemføres som få og små sager, med et beskedent bidrag til
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.
Derfor foreslås det, at Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses aktiver, passiver, og
samtlige sager og opgaver i fonden overdrages til Byggeskadefonden på det almene område.
Det foreslås ligeledes, at forsikringsordningen ophører fremadrettet ved overdragelsen, således
at fremtidige bygningsfornyelser ikke vil være omfattet af forsikringsordningen.
Sammenlægningen af de to byggeskadefonde skal sikre en glidende afvikling af
forsikringsordningen for bygningsfornyelsessager efter byfornyelsesloven i takt med, at
forsikringsdækningen for de enkelte sager ophører.
De eksisterende sager vil blive færdigbehandlet efter de gældende regler. Der vil være en lang
årrække, hvor aktiviteten på sagerne er meget lav, især når 1 og 5 års eftersynene er udført.
Det vurderes, at det i denne periode med meget lav aktivitet ikke vil være meningsfuldt at
opretholde Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse som en selvstændig fond til at bestyre
sagerne.
Da forsikringsordningerne i de to byggeskadefonde er nært beslægtede, vurderes det
hensigtsmæssigt at samle fondene, hvilket forventes at give stordriftsfordele i form af bl.a.
fælles administrationsomkostninger, HR, IT og formidling af byggefaglige erfaringer. Dette kan
opnås fordi der er et væsentligt overlap mellem de to fondes fagområder. Fondene udfører
således de samme typer af opgaver, bl.a. eftersyn, skadesdækning, samt opsamling og
formidling af byggetekniske erfaringer. Derudover er det den samme ekspertise inden for
byggeri og renovering, fondene råder over. Der kan således spares udgifter ved en samling af
disse opgaver.
Forslaget gennemføres ved, at der i Byggeskadefonden etableres en ny afdeling, kaldet
Afdeling C, hvor aktiver, passiver og forsikringssager fra Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse placeres. Derudover overdrages de ansatte fra Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse til Byggeskadefonden i overensstemmelse med
virksomhedsoverdragelsesloven. På denne måde sikres det, at ekspertisen vedrørende
bygningsfornyelsessagerne overdrages til Byggeskadefonden.
De samlede aktiver i den overdragede fond (Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse)
udgjorde i størrelsesordenen 175 mio. kr. ved udgangen af 2018. Det ventes, at et
etableringslån på 30 mio. kr., som Grundejernes Investeringsfond har ydet Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse, vil skulle tilbagebetales i forbindelse med ophøret af
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse. Dette vil reducere fondens aktiver tilsvarende.
Eftersom der ved lovforslagets ikrafttræden ikke vil tilkomme nye sager, tilføres der ikke
yderligere midler til fonden, ud over afkast i forbindelse med fondens formuepleje.
Byggeskadefondens nye Afdeling C vil få adgang til at placere midler i samme typer af aktiver
som Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse nu har adgang til at placere midler i. Fondens
5
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
passiver består helt overvejende af hensættelser til eftersyn og skadesdækning samt af en
egenkapital, og det er forudsat, at fondens egenkapital går til finansiering af fondens drift.
Det foreslås, at der fra lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt ikke vil blive optaget nye
bygningsfornyelsessager i forsikringsordningen. De eksisterende sager vil blive
færdigbehandlet efter de gældende regler i byfornyelseslovens kapitel 7, hvormed
forsikringsordningen vedrørende skader ved bygningsfornyelse over en årrække bliver udfaset.
Afdeling C vil herefter kunne nedlægges.
Den nye Afdeling C vil være økonomisk uafhængig af Byggeskadefondens øvrige to afdelinger
A og B, og der vil ikke kunne ydes lån mellem disse afdelinger og Afdeling C.
For sager i Afdeling C vil fondens dækning løbe i 20 år fra arbejdernes aflevering, jf.
byfornyelseslovens § 53.
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse har mulighed for at finansiere sine udgifter til
udbedring af skader ved et realkreditlån. Lånet kan maksimalt løbe i 30 år.
Byggeskadefondens bestyrelse bliver ansvarlig for driften af Afdeling C på linje med de to
øvrige afdelinger i fonden, og bestyrelsen skal sikre, at Afdeling C optages i fondens
vedtægter.
Da Byggeskadefonden vil komme til at omfatte bygningsfornyelsessager, foreslås det, at
bestyrelsen for Byggeskadefonden forøges med ét medlem, der kan repræsentere
bygningsfornyelsessagerne, til i alt 10 medlemmer i den periode, hvor Afdeling C eksisterer i
fonden. Medlemmet træder således ud af bestyrelsen igen, når Afdeling C nedlægges. Det 10.
medlem og en stedfortræder skal have særlig sagkundskab inden for byfornyede ejendomme
og udpeges af boligministeren.
Ved stemmelighed, vil det være formandens stemme, der er afgørende.
2.2. Ophævelse af aftalt grøn byfornyelse
2.2.1. Gældende ret
Ordningen aftalt grøn byfornyelse blev indført ved lov nr. 439 af 6. maj 2014 (Energisparepakke
omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse), som trådte i
kraft den 1. juli 2014.
Baggrunden for ordningen var aftale af 12. november 2013 mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om en energisparepakke, som skulle implementeres i lejeloven,
boligreguleringsloven og byfornyelsesloven i form af ordningen ”totaløkonomisk rentable
energiforbedringer” og ”aftalt grøn byfornyelse”. Ordningen aftalt grøn byfornyelse var således et af
flere led i energieffektivisering gennem energibesparelser i eksisterende boliger og bygninger.
Hensigten med ordningen er at øge de private udlejeres interesse i at igangsætte
energirenovering i det private udlejningsbyggeri gennem en aftale- og tilskudsmodel for
energirenoveringer i privat udlejningsbyggeri. Ordningen er baseret på allerede eksisterende
tilskudsmuligheder på energiområdet og i byfornyelsesloven.
De grundlæggende elementer i aftalt grøn byfornyelse er dels en aftale mellem
ejendomsejeren og et flertal af lejerne om gennemførelse af energibesparende arbejder i
ejendommen, dels en aftale mellem energiselskab og ejendomsejer om tilskud m.v.
6
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Ordningen bygger på, at der etableres et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden
parterne tilslutter sig et projekt. Udlejer og lejere får mulighed for at forhandle om, hvilke
arbejder der ønskes gennemført, og får i den forbindelse også mulighed for at stille krav og
betingelser til det samlede projekt.
For at sikre både udlejere og lejere det bedst mulige beslutningsgrundlag for at indgå en aftale
om grøn byfornyelse skal udlejeren, inden aftale indgås, indhente en forhåndsgodkendelse af
huslejestigningen fra huslejenævnet, hvis ikke alle lejere er enige i projektet. Herudover skal
udlejeren fremlægge en erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de
energimæssige konsekvenser af de påtænkte arbejder.
Som led i ordningen kan de enkelte kommuner øge ejernes og lejernes incitament til at indgå
aftaler om energibesparende arbejder ved at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af
lejeforhøjelsen som følge af arbejderne. Endelig kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
genhusning i ombygningsperioden efter de gældende bestemmelser herom i
byfornyelsesloven. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at støtte projekter om aftalt grøn
byfornyelse med indfasningsstøtte eller genhusning, indgår dette som en almindelig del af
kommunens prioritering af kommunens andel af byfornyelsesmidlerne.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Ordningerne, som blev indført med energisparepakken, blev evalueret i 2017.
Evalueringen viste, at aftalt grøn byfornyelse ikke anvendes.
Det fremgår af evalueringen, at ordningen opfattes som vanskelig tilgængelig og
bureaukratisk, ligesom der mangler økonomisk incitament. Ønskerne til en mere attraktiv
ordning vedrører ændring af reglerne for huslejenævnets behandling af forhåndsgodkendelse
af huslejen samt øget informationsindsats og rådgivning.
Transport- og Boligministeriet har vurderet, at de ovennævnte ændringer af ordningen
vedrørende aftalt grøn byfornyelse ikke vil have afgørende betydning for ordningens
anvendelse fremadrettet. Denne vurdering baseres på den omstændighed, at ændringerne
ikke vil have effekt dér, hvor der ikke eksisterer det fornødne lejeoverskud, idet
huslejereguleringen i visse dele af landet ikke overstiger den regulerede husleje. Det betyder,
at udlejeren i praksis ikke kan hæve huslejen, selv om der er lovgrundlag for det. I de større
byer, hvor et sådant lejeoverskud som følge af stor efterspørgsel antages at være til stede, må
det lægges til grund, at de store, professionelle udlejere har kalkuleret, at en aftalebaseret
lejefastsættelsesordning som denne ikke medfører en tilstrækkelig forøgelse af afkastet til at
opveje de udgifter, som er forbundet med den forhandlingsproces, der vil være nødvendig.
Evalueringen har været forelagt aftalepartierne, som på den baggrund og ud fra et
forenklingssynspunkt har besluttet, at ordningen skal ophæves.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget ventes ikke at medføre offentlige merudgifter.
De eksisterende hensættelser i Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til eftersyn og
skadesdækning samt fondens egenkapital vurderes at være af tilstrækkelig størrelse til, at de
eksisterende sager under forsikringsordningen kan køre færdig frem mod midten af 2040'erne
uden at midlerne slipper op undervejs. Det forventes således, at afviklingen af
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse ikke kommer til at medføre underskud.
7
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Byggeskadeforsikringen for bygningsfornyelse fortsætter uændret for allerede eksisterende
sager. Den eneste ændring er, at sagerne bliver overført til en ny administrativ enhed
(Byggeskadefonden), men sagerne vil blive behandlet efter de gældende regler.
Lovændringen vil medføre, at byfornyede ejendomme, der får tilsagn om støtte efter
lovændringens ikrafttrædelse, kommer til at stå uden den byggeskadeforsikring og det
eftersyn, som Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse hidtil har ydet. I tilfælde af en
byggeskade vil de pågældende ejendommes ejere ikke have mulighed for at få dækket
skaderne af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse. Ligeledes vil byfornyede ejendomme,
med tilsagn efter lovændringens ikrafttrædelse i tilfælde af en byggeskade, selv skulle rejse
krav mod en ansvarlig entreprenør eller rådgiver.
Det vurderes dog, at der er tale om meget få ejendomme, der ville have været omfattet af
forsikringen, som får tilsagn efter forsikringsordningens ophævelse. Derfor forventes det, at få
ejendomme vil miste muligheden for at få forsikringsdækning og juridisk bistand fra fonden i
forbindelse med eventuelle skadessager. Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt, kun er
ganske få sager om året, der er omfattet af forsikringsordningen. I 2019 var der registeret 22
uafsluttede sager i BOSSINF.
Da det er kommunen, der indbetaler bidraget til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
vil en ophævelse af forsikringsordningen ikke indebære hverken meromkostninger eller mere
administration for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. juni 2020 til den 10. juli 2020 været sendt i
høring hos følgende organisationer m.v.:
8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
2208236_0009.png
Advokatsamfundet,
Andelsboligernes
Fællesrepræsentation,
Arkitektforeningen,
ATP
Ejendomme,
BAT-Kartellet,
BIPS,
Boligselskabernes
Landsforening,
BOSAM,
BygningsFredningsForeningen,
Byggeriets
Evaluerings
Center,
Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Center for
Boligsocial Udvikling, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske ARK
(Praktiserende
Arkitekters
Råd),
Dansk
Byggeri,
Dansk
Erhverv,
Danske
Handicaporganisationer, DI, Dansk Iværksætterforening, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Boligadvokater, Danmarks Lejerforeninger, Danske Regioner, Danske Udlejere, Det Centrale
Handicapråd,
EjendomDanmark,
Ejerlejlighedernes
Landsforening,
Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre og
Enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Grundejernes
Investeringsfond,
Husleje-
og
Beboerklagenævnsforeningen,
Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen Danmark, InvesteringsForeningsRådet, Konstruktørforeningen, Kuben,
Kommunekredit, KL, Kommunernes Revision
–
BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
OK-Fonden,
Realdania,
Rådet
for
Socialt
Udsatte,
Selveje
Danmark,
Statens
Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning A/S, Søren Garde Rådgivning og
VIVE
-
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forsikringen for byfornyede
ejendomme ophæves
fremadrettet. Bygningsejerne
skal herefter selv dække
byggeskader og søge juridisk
bistand mod ansvarlige
skadevoldere.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end
minimumskrav i EUregulering
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
9
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende almenboliglovs § 80, stk. 3, kan Landsbyggefondens bestyrelse, hvis det
er nødvendigt til dækning af fondens udgifter, beslutte at opkræve et løbende bidrag fra
afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug fra den 1. januar 1970. Der kan dog
ikke opkræves bidrag for afdelinger, der indeholder boliger, som er omfattet af
Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger.
Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger er fra lov om byfornyelse og
boligforbedringer, som med senere byfornyelseslove er ændret til Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse.
Som en konsekvens af forslaget om at fusionere Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
med Byggeskadefonden, ophæves henvisningen til Byggeskadefonden for
byfornyelsesforanstaltninger i almenboliglovens
§ 80, stk. 3.
Se bemærkninger til forslaget §
2, nr. 1.
Til nr. 2
Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af
skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renovering af alment byggeri, jf.
almenboliglovens § 150, stk. 1, 1. pkt. Fondens formål er yderligere at forestå eftersyn af
byggearbejder, og bidrage til erfaringer om byggeprocessen. Derudover fokuseres der på at
begrænse byggeskader og medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet, jf.
almenboliglovens § 150, stk. 1, 2. pkt.
Fonden omfatter nybyggeri og ombygning af almene boliger m.v. samt selvejende
ungdomsboliger, hvor kommunalbestyrelsen, på statens vegne, giver tilsagn om ydelsesstøtte,
jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 1. Endvidere omfatter fonden nybyggerier, der opføres
af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger i henhold til lov om byfornyelse,
jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 4. Endelig omfatter fonden byggeri, som har modtaget
tilsagn om offentlig støtte efter tidligere gældende regler i lov om boligbyggeri eller lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr.
2, 3, 5 og 6, og friplejeboliger, som har modtaget tilsagn om ydelsesstøtte efter lov om
friplejeboliger, jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 7 og 8.
For disse byggerier omfatter fonden tillige udbedring, der er udført med støtte fra fonden efter
almenboliglovens regler for fonden, jf. almenboliglovens § 151, stk. 2, og ligeledes omfatter
fonden familieboliger, som er solgt efter bestemmelserne i kapitel 5 a, jf. almenboliglovens §
151, stk. 1, nr. 9, og stk. 3.
Udover de byggerier, der er nævnt i almenboliglovens § 151, omfatter fonden renoveringer af
boligbyggerier, der efter almenboligloven, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller den tidligere kollegiestøttelovgivning ydes
eller er ydet offentlig støtte til etablering, og hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at føre
tilsyn med driften af byggeriet, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1, nr. 1. Desuden omfatter
fonden renovering af almene boligorganisationers boligbyggerier, der efter den tidligere
10
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
byggestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig støtte til opførelsen eller er opført uden
offentlig støtte, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1, nr. 2. Endelig omfatter fonden
renoveringer af de i § 151 nævnte friplejeboligbyggerier, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1,
nr. 3.
Fonden omfatter tillige udbedring af skader i forbindelse med renoveringer, der er udført med
støtte fra fonden efter reglerne i almenboligloven, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 2, samt
renoveringer af familieboliger solgt efter bestemmelserne i kapitel 5 a, dog kun hvis
renoveringen er påbegyndt inden købsaftalens indgåelse, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 3.
De byggerier og udbedringer der er beskrevet i almenboliglovens § 151, stk. 1, udgør en
særlig afdeling i fonden, der benævnes Afdeling A, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 1. De
renoveringer og udbedringer der er beskrevet i almenboliglovens § 151 a, udgør tilsvarende en
særlig afdeling i fonden, der benævnes Afdeling B, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 2. De to
afdelinger er økonomisk uafhængige af hinanden, men kan dog yde lån til hinanden på
markedsvilkår, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 3.
Det foreslås i almenboligloven at indsætte en ny
§ 151 e.
Det foreslås i
§ 151 e, stk. 1, 1. pkt.,
at Byggeskadefonden, ud over de byggerier, der er
nævnt i §§ 151 og 151 a, tillige vil omfatte ombygninger, renoveringer mv., der har modtaget
kommunalt tilsagn om støtte i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer, inden den 1.
januar 2021, eller er omfattet af kapitel 10 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003.
Med forslaget vil Byggeskadefonden komme til at omfatte ombygninger, renoveringer mv.,
hvor ejeren har modtaget tilsagn om støtte efter reglerne i byfornyelsesloven inden den 1.
januar 2021. De omfattede bygningsfornyelsessager vil både være efter den gældende lov om
byfornyelse og udvikling af byer, og lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.
april 2003. Dermed sikres det, at samtlige af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses
sager overdrages til Byggeskadefonden. Der skal være modtaget tilsagn om kommunal støtte
inden den 1. januar 2021, men selve byggeskadebidraget kan godt indbetales efter denne
dato. Dette skyldes at bidraget udgør 1,5 pct. af de samlede udgifter, der først kan opgøres
ved det endelige byggeregnskab.
I
§ 151 e, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at denne del af fonden benævnes Afdeling C.
De overdragede sager, opgaver, aktiver og passiver placeres i denne nye afdeling af
Byggeskadefonden, som foreslås benævnt Afdeling C. Forslaget indebærer, at der oprettes en
ny Afdeling C i Byggeskadefonden, der overtager de forpligtelser og sager Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse har efter kapitel 7 i byfornyelsesloven. Det følger heraf, at
fondsmidlerne fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse og samtlige sager i fonden
overdrages til den oprettede Afdeling C, og endelig overdrages de ansatte fra
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til Byggeskadefonden i overensstemmelse med
virksomhedsoverdragelsesloven.
Ved overførslen til den nye Afdeling C i Byggeskadefonden, nedlægges Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse. Tilsagn givet til ejere den 1. januar 2021 og senere vil ikke være
omfattet af byggeskadeforsikringen i den nye Afdeling C. Forsikringsordningen for
bygningsfornyelsessager udfases i takt med, at de eksisterende sagers skadesdækning
udløber.
11
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Det foreslås i
§ 151 e, stk. 2,
at den nye Afdeling C er økonomisk uafhængig af
Byggeskadefondens Afdeling A og B. Afdelingens midler skal holdes adskilt fra Afdeling A og
Afdeling B, og der må ikke overføres midler fra Afdeling A eller Afdeling B til Afdeling C.
Byggeskadefondens eksisterende Afdelinger A og B kan således ikke komme til at hæfte for de
økonomiske forpligtelser i Afdeling C, og der vil ikke kunne overføres midler imellem Afdeling C
og de øvrige afdelinger. Det betyder, at der heller ikke kan ydes lån fra Afdeling A og B til den
nye Afdeling C.
I byfornyelseslovens § 55, stk. 3, er det fastsat, at Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
kan opkræve ekstraordinært bidrag fra ejerne af samtlige ejendomme omfattet af fondens
dækningsområde, hvis det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter, og boligministeren
godkender dette. Bestemmelsen vurderes ikke anvendelig i praksis, da det må anses for at
være en væsentlig byrde at pålægge ejendomsejere, som for op til 20 år siden har fået støtte
til byfornyelse, at være med til mange år senere at betale skader på andre ejendomme, som
er byfornyet. Ejerne er ikke specielt blevet gjort opmærksom på denne risiko f.eks. ved, at der
er lyst en deklaration på ejendommen. Hertil kommer, at det er kommunerne, der betaler
bidraget til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse som en del af byggesagen.
Det vil endvidere være teknisk og administrativt vanskeligt at efterfinansiere beløbet enten
ved at påligne de pågældende ejere (subsidiært lejere, idet bidraget kan lægges på huslejen)
ved ekstra indbetaling til fonden, eller ved at få kommunen og stat til at finde samtlige
afsluttede sager frem med henblik på den nødvendige efterbetaling.
Krav på Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, som fonden ikke kan dække, vurderes
umiddelbart at ville falde tilbage på det offentlige. Da der ikke er tiltænkt en ændring i forhold
til de gældende regler på dette område, vurderes det samme at gøre sig gældende, hvis
Afdeling C ikke kan opfylde krav mod afdelingen. Bestyrelsen har dog også et ansvar for
afdelingens økonomiske forhold.
I
§ 151 e, stk. 3,
foreslås det, at Afdeling C nedlægges, når afdelingens forsikringsforpligtelser
er ophørt.
Når forsikringsforpligtelsen er udløbet, og der derfor ikke er flere sager inden for Afdeling C,
kan afdelingen nedlægges.
Byfornyede ejendomme er forsikrede i 20 år efter arbejdernes aflevering, jf.
byfornyelseslovens § 53, stk. 4. Ifølge forarbejderne til denne paragraf, kan der opnås
dækning af skader, der er anmeldt til fonden inden 20 år regnet fra ombygningsarbejdernes
aflevering. Hvis der sker skade på gennemførte udbedringsarbejder inden for de 20 år, vil der
også være dækning af denne, jf. § 53, stk. 1, nr. 2. Når de 20 år er gået, er der ikke længere
dækning af opståede skader.
Da der ikke vil komme nye sager ind, vil der løbende blive færre sager i Afdeling C, og når
samtlige sager dermed er ophørt, kan afdelingen nedlægges.
Til nr. 3
Det fremgår af almenboliglovens § 152, at Byggeskadefonden skal ledes af en bestyrelse på 9
medlemmer, hvor KL vælger 2 medlemmer, BL vælger 3 medlemmer og hvor boligministeren
vælger de øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der
indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med
12
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
offentlig støtte. Det sidste medlem skal have særlige kundskaber inden for fondens
virksomhedsområde. Endvidere vælges stedfortrædere efter samme regler. Alle valg sker for 4
år ad gangen, og genvalg kan finde sted.
Det foreslås at nyaffatte
§ 152, stk. 1,
således at Byggeskadefonden ledes af en bestyrelsen
på 10 medlemmer. Det foreslås, at KL vælger 2 medlemmer, BL vælger 3 medlemmer og
boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal
repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og
ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, et medlem skal have særlig sagkundskab
inden for fondens virksomhedsområde og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for
byfornyede ejendomme. Ved stemmelighed, er formandens stemme afgørende.
Stedfortrædere vælges efter samme regler og alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan
finde sted.
Medlemmet med særlig viden om byfornyede ejendomme, vil repræsentere
bygningsfornyelsessagerne, der ved overdragelsen bliver en del af Byggeskadefondens
ansvarsområde.
Boligministeren vil vælge bestyrelsens 4 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere
byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er
opført med offentlig støtte, et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens
virksomhedsområde og et medlem skal have særlig viden om byfornyede ejendomme. KL
vælger fortsat 2 medlemmer og BL fortsat 3 medlemmer. Der er ikke tilsigtet en ændring i
retstilstanden i denne henseende.
Der vælges stedfortrædere efter de samme regler, og der kan som tidligere ske genvalg.
Med forslaget vil der være 10 medlemmer af bestyrelsen. Derfor foreslås der indsat en
bestemmelse om, at det ved stemmelighed vil være bestyrelsesformandens stemme, der er
afgørende.
Det foreslås i
§ 152, stk. 2,
at ved nedlæggelse af Afdeling C efter den foreslåede § 151 e, stk.
3, udtræder medlemmet med særlig sagkundskab inden for byfornyede ejendomme af fondens
bestyrelse.
Når Afdeling C nedlægges udtræder bestyrelsesmedlemmet med særlig kundskab om
byfornyede ejendomme.
Til nr. 4
Byggeskadefonden er forpligtet til at udarbejde en årsrapport, som indeholder et regnskab for
hver af de to eksisterende afdelinger, jf. almenboliglovens § 153, stk. 2.
Det foreslås i almenboliglovens
§ 153, stk. 2,
at Byggeskadefondens årsregnskab udvides til,
at omfatte tre afdelinger af fonden. Forslaget er en konsekvens af forslaget om at etablere en
ny Afdeling C i Byggeskadefonden. Fondens årsrapport vil skulle udvides til også at omfatte
Afdeling C, således at der stilles krav om, at der i årsrapporten skal fremlægges et regnskab
for den foreslåede Afdeling C. Kravene til årsrapporten og regnskabet vil være de samme for
alle tre afdelinger.
Til nr. 5
13
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Efter almenboliglovens § 160, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om de forhold,
der er nævnt i lovens § 150, stk. 1, § 151, stk. 2, § 151 a, stk. 2, § 151 c, § 151 d, § 153, stk.
2-5, § 153 a, § 154, stk. 1, § 155, § 156 a, stk. 2, og § 156 b, stk. 2 og 3.
Det foreslås at udvide boligministerens bemyndigelse i
§ 160,
således at ministeren ligeledes
skal kunne fastsætte nærmere regler i forhold til den foreslåede § 151 e.
Dermed får boligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende
organiseringen m.v. af Afdeling C. Forslaget er en konsekvens af forslaget om at oprette en ny
Afdeling C i Byggeskadefonden.
Til § 2
Til nr. 1
Aftalt grøn byfornyelse er beskrevet i byfornyelseslovens kapitel 6 a. Aftalt grøn byfornyelse er
dels en aftale mellem ejendomsejeren og et flertal af lejerne om gennemførelse af
energibesparende arbejder i ejendommen, dels en aftale mellem energiselskab og
ejendomsejer om tilskud m.v.
Der etableres et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden parterne tilslutter sig et
projekt. Udlejer og lejere har mulighed for at forhandle om, hvilke arbejder der ønskes
gennemført, og stille krav og betingelser til det samlede projekt.
Det er et krav at udlejeren, inden aftalen indgås, indhenter en forhåndsgodkendelse af
huslejestigningen fra huslejenævnet, hvis ikke alle lejere er enige i projektet. Herudover skal
udlejeren fremlægge en erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de
energimæssige konsekvenser af de påtænkte arbejder.
Kommuneren kan indgå aftale med ejerne og lejerne om at yde indfasningsstøtte til
nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af de energiforbedrende arbejder. Endelig kan
kommunalbestyrelsen give tilbud om genhusning i ombygningsperioden efter de gældende
bestemmelser herom i byfornyelsesloven. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at støtte
projekter om aftalt grøn byfornyelse med indfasningsstøtte eller genhusning, indgår dette som
en almindelig del af kommunens prioritering af kommunens andel af byfornyelsesmidlerne.
Det foreslås, at kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse ophæves, idet evalueringen af
ordeningen har vist, at denne ikke anvendes.
Der henvises til 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Aftaler om energibesparende arbejder, som er indgået før den 1. januar 2021, gennemføres
efter de hidtil gældende regler, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 4, stk. 4, hvortil der
henvises.
Til nr. 2
Byfornyelseslovens kapitel 7 fastsætter reglerne for Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse.
I § 51 er fonden og fondens bestyrelsen reguleret. Fonden er en selvejende institution, der
yder støtte til udbedring af skader i forbindelse med ombygning mv., når det vedrører
bygningsfornyelse efter byfornyelsesloven. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der udpeges af
14
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
boligministeren på baggrund af indstillinger fra KL, landsomfattende sammenslutninger af
grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger, samt København og
Frederiksberg kommune.
Efter § 52 har Grundejernes Investeringsfond (GI) mulighed for at yde lån til
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til opstartsfasen og kan stille garanti for udgifter til
dækning af skader på baggrund af en aftale mellem GI og Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, der skal godkendes af boligministeren.
§ 53 fastsætter fondens dækningsområde. Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse dækker
ombygningsarbejder efter byfornyelsesloven undtagen kapitel 6 om friarealforbedringer og
mindre ombygninger. Der ydes støtte til dækning af skader med op til 95 pct. af ejerens
udgifter til udbedringen, og støtten kan opnås i indtil 20 år fra arbejdernes aflevering. § 54
fastsætter reglerne om registrering af bygningen, kvalitetssikring samt drifts- og
vedligeholdelsesplaner. Det er et krav for at få støtte, at der foretages en registrering af
bygningens tilstand, inden der sker ombygning, og at der stilles krav til byggeriets parter om
kvalitetssikring af ombygningen. Derudover er det et krav for at få støtte, at der udarbejdes en
drifts- og vedligeholdelsesplan, der skal revideres hver 5. år.
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse forestår og afholder udgifterne til gennemførelse af
eftersyn af bygningen med henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere evt.
byggeskader. Eftersynet kan opdeles i henholdsvis 1 års og 5 års eftersyn.
§ 55 fastsætter bidraget, der skal betales til fonden, som 1,5 pct. af de samlede
ombygningsudgifter til arbejder gennemført efter byfornyelsesloven, bortset fra kapitel 6 om
friarealforbedringer. Bidraget indbetales af kommunen, når regnskabet er godkendt. § 56 giver
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse mulighed for at finansiere udgiften til udbedring af
byggeskader helt eller delvist gennem et realkreditlån ydet af et pengeinstitut med pant i den
pågældende ejendom. Lånet kan maksimalt løbe i 30 år, og fonden afholder alle ydelser på
lånet.
Efter § 57 kan kommunalbestyrelsen få refunderet 50 pct. af sine udgifter til
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.
Det foreslås, at hele
kapitel 7
ophæves i byfornyelsesloven. Forslaget er en del af forslaget om
at overdrage Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, aktiver og passiver
til en ny Afdeling C i Byggeskadefonden, og ophæve forsikringsordningen for bygningsfornyede
ejendomme fremadrettet.
Med forslaget vil der ikke komme nye forsikringssager, når der udføres bygningsfornyelse. Det
er derfor nødvendigt at ophæve kapitlet om Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.
Reglerne i byfornyelseslovens kapitel 7, om bl.a. bidrag, dækningsområde og eftersyn, vil dog
fortsat være gældende for bygningsfornyelsessager med tilsagn om støtte, der er givet inden
den 1. januar 2021. Der henvises til bemærkningerne til forslaget § 4, stk. 2.
Det foreslås, at reglerne om, at der kræves kvalitetssikring, førregistrering og drifts- og
vedligeholdelsesplaner for at opnå støtte efter byfornyelsesloven, videreføres for
bygningsfornyelsessager med tilsagn efter 1. januar 2021. Det foreslås, at disse regler, som
udgangspunkt overføres til bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse
og udbud af bygge- og anlægsarbejder under generelle vilkår for at opnå støtte.
Til § 3
15
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
Til nr. 1
§ 25 A, stk. 2, nr. 3, i byggeloven henviser til at ombygninger mv., der er omfattet af
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, ikke er omfattet af kravet om
byggeskadeforsikring i § 25 A.
Det foreslås at ophæve
§ 25 A, stk. 2, nr. 3,
i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af
23. september 2016, som konsekvens af forslaget om at fusionere Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse med Byggeskadefonden, og overføre sager mv. til Byggeskadefonden.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
I
§ 4, stk. 2,
foreslås det, at Byggeskadefonden overtager ansvaret for Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, forpligtelser, aktiver og passiver mv. pr. 1. januar
2021. Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse vil med forslaget ophører pr. 31. december
2020.
Med forslaget vil Byggeskadefonden pr. 1. januar 2021 overtage alle Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelses sager, opgaver, forpligtelser, aktiver og passiver mv. Det vil dermed være
Byggeskadefonden, der udfører eftersyn, behandler skadesanmeldelser og yder dækning af
evt. byggeskader. Byggeskadefonden overtager ligeledes ansvaret for at forvalte den formue,
der overdrages fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til den nye Afdeling C.
Byggeskadefonden vil som udgangspunkt kunne forvalte formuen på samme måde som
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse kan efter de gældende regler. Med forslagets § 1,
nr. 4, vil boligministeren få mulighed for at fastsætte nærmere regler om den nye Afdeling C,
herunder formueforvaltningen.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
at kapitel 7, undtagen §§ 51 og 52, i lovbekendtgørelse nr. 144 af
21. februar 2020 fortsat vil være gældende for ombygninger, renoveringer mv., der har fået
kommunalt tilsagn om støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer inden den 1. januar
2021.
Byfornyelseslovens kapitel 7 fastsætter reglerne om bl.a. tilsyn, byggeskadefondsbidrag,
forsikringens dækningsområde og mulighed for refusion af udgifter til bidraget. Disse regler vil
fortsat være gældende for de bygningsfornyelsessager, der har fået kommunalt tilsagn om
støtte inden, dette lovforslag træder i kraft. Dette sikrer, at de nuværende forsikringssager
mod byggeskader ved bygningsfornyelser, behandles færdig efter de regler, der var gældende
på tilsagnstidspunktet.
Dog er den gældende byfornyelseslovs §§ 51 og 52 undtaget fra denne videreførelse af kapitel
7. § 51 omhandler oprettelse af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, og fastsætter
dens bestyrelsen. § 52 giver GI mulighed for af sine renteindtægter at yde lån til etablerings-
og opbygningsfasen af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse og mulighed for at stille
garanti for Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses udgifter til skadesdækning.
Undtagelsen af §§ 51 og 52, er en konsekvens af forslaget om at sammenlægge
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse med Byggeskadefonden i den foreslåede Afdeling
C.
16
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse m.v.)., fra boligministeren
I
stk. 4
foreslås, at aftaler om energibesparende arbejder efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse
og udvikling af byer, som er indgået før den 1. januar 2021, gennemføres efter de hidtil
gældende regler. Med forslaget sikres det, at energirenoveringssager, hvor der inden
ophævelse af kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer, som affattet ved dette
forslags § 1, nr. 1, er indgået aftale mellem en ejendomsejer og et flertal af lejerne i en privat
udlejningsejendom om gennemførelse af energirenovering i henhold kapitel 6 a i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan færdiggøres efter de hidtil gældende regler.
Da lov om almene boliger m.v., lov om byfornyelse og udvikling af byer og byggeloven, der
ændres med dette lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovbekendtgørelse 119
af 1. februar 2019, lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020 og lovbekendtgørelse nr.
1178 af 23. september 2016, vil de foreslåede ændringer heller ikke finde anvendelse for
Færøerne og Grønland.
17