Fra:
Sendt:
9. juni 2020 23:16
Til:
Emne:
Suspender ghettoloven i 3 år
Giv os en COVID-relateret suspension af
ghettoloven i tre år
Et åbent brev fra beboere i Lundtoftegade (AKB, København), til ministre og
ordførere fra Bolig-, Social- og Integrationsministeriet.
Covid-19 pandemien har haft en voldsom indvirkning på alle sektorer i det danske samfund. Både
høj og lav, ung og gammel, og rig og fattig har følt effekterne af den store nedlukning.
For os, der bor i det, der ifølge skiftende regeringers kriterier
er blevet defineret som en “ghetto”, er
den nuværende situation uholdbar. Vi var allerhelst fri for overhovedet at tale med på præmissen
om, at der reelt skulle være noget i vejen med os: at vi skulle bære på en udsathed, der smitter
alle, der bor her, og Jer i det øvrige samfund. At vi skulle være et parallelsamfund. Om de rent
juridiske forhold i henhold til hvorvidt parallelsamfundspakken er i strid med helt basale
menneskerettigheder, må domstolene afgøre.
Både COVID-19 og parallelsamfundspakken har en social slagside. Regeringen har suspenderet
stramninger på andre sociale områder; 225-timersreglen er suspenderet og dagpengeretten er
forlænget med tre måneder. Det har stor betydning for manges livsomstændigheder - også for
nogle af vores naboers. Regeringen gør, hvad den kan for at bremse COVID-19, men tøver med at
suspendere parallelsamfundspakken og ghettoloven og lader dermed de almene boliger, og os der
bor i dem, i frit fald. Nogle boligområder er allerede i frit fald, men flere vil utvivlsomt blive skubbet
ud over kanten, hvis ikke der handles
nu.
Her i Lundtoftegade risikerer vi at ryge på den hårde ghettoliste. På grund af en økonomisk krise,
der har rejst sig i kølvandet på COVID-19. Det rammer skævt. Det viser analysen som Det
Økonomiske Råd har lavet for BL - Danmarks Almene Boliger.
Det er både absurd og bindegalt hvis dette får lov at ske.
Vi er medicinen
Lundtoftegade er på andet år på ghettolisten. Det synes vi beboere på mange måder er grotesk. Vi
har historisk kæmpet for at få lov til at tage mange kommunale anvisninger, og vi har etableret
særlige bo- og levefunktioner for at skabe plads til mangfoldigheden og give de mest udsatte en
chance for at komme på fode. Det har vi gjort, fordi vi mener, det er nødvendigt at være
solidariske. Her kan
alle
bo og udvikle sig som hele mennesker. De almene boligområder er små
øer, hvor håndværkere, studerende, folk på understøttelse, sygeplejersker, ældre og alt imellem
kan bo sammen. Vi spreder en sund smittekæde og indtil for nylig, har det været tydeligt i
statistikkerne. Mennesker flytter ind og kommer på fode, nogen bliver boende, og andre flytter