Fra:
Sendt:
17. maj 2020 19:07
Emne:
Fortræde for Boligudvalget
Til Boligudvalget
Jeg tillader mig at skrive til udvalget fordi, jeg ønsker at fortræde for Boligudvalget.
Min udfordring er i forbindelse med genåbningen af Danmark, hvor jeg mener at vi, den store
gruppe mennesker som bor alment, ca. 1 million borgere, er blevet frataget vores demokratiske ret
til at få vores budgetter godkendt, på vores beboermøder.
For min afdeling drejer det sig om et budget på 15 millioner kr. som ikke kan godkendes, og
dermed er der også en stor økonomi som kan omsættes til arbejdspladser, via de arbejder som vi så
ikke kan sætte igang.
Vi kunne jo selvfølgelig påberåbe os retten til at holde et politisk møde, og dermed omgå reglerne
vedrørende Covid-19, som f.eks. forsamlingsforbudet.
Men det kan desværre, være en nødvendighed hvis vi skal have godkendt vores budget.
Det ville dog også være en risikabel måde at gøre det på, og vi har da også bemærket os, at
Folketinget har overholdt stort set alle begrænsninger, selvom Folketinget, på linie med andre
politiske forsamlinger, er undtaget fra forsamlingsforbudet, og afstandsregler, og det er derfor også
vores indstilling, at vi skal gøre mest muligt for at efterkomme de anbefalinger, forbud og påbud,
der er udstedt for at bekæmpe smittespredning.
Det er derfor mit håb, at jeg med denne henvendelse, kan formå boligudvalget, til at arbejde for, at
vi i den almene boligsektor, kan få afholdt vores beboermøder, og for min afdelings vedkommende,
og 23 andre afdelinger i under AAB Vejle, helst inden før 1. juli 2020, for at vi kan varsle en
huslejestigning inden den 1. oktober 2020, hvor vores forskudte regnskabsperiode starter, eller at
der dispenseres fra den 2% regel som organisationsbestyrelsen er bundet af.
Det er mit håb at jeg kan få fortræde for udvalget, og der svare på eventuelle spørgsmål fra
udvalget.
Med venlig hilsen
René Vilstrup-Bie
Formand
AAB Afdeling 41 Grønvang i Vejle
+45 93600216