Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2185121_0001.png
Analyse af renoveringsbehov i
den almene boligsektor
Delrapport II
5. marts 2020
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0002.png
Delrapport II:
Analyse af
renoveringsbehovet i
den almene
boligsektor
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
Indledning
Analysens afsæt
Renoveringstemaer og -indsatser
Definition af renoveringsbehov
Tilgang til estimering af renoveringsbehov
Centrale metodiske valg og antagelser
Generelle usikkerheder ved analysen
Læsevejledning
4
5
7
9
11
13
16
16
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
Udbedring af byggeskader
Definition af renoveringstema og -indsatser
Historisk renoveringsniveau
Drivere af renoveringsbehovet
Fremtidigt renoveringsbehov
Opmærksomhedspunkter
Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
18
18
18
19
22
24
24
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
Sunde boliger
Definition af renoveringstema og -indsatser
Historisk renoveringsniveau
Drivere af renoveringsbehovet
Fremtidigt renoveringsbehov
Opmærksomhedspunkter
Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
26
26
26
27
28
30
31
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud
Definition af renoveringstema og -indsatser
Historisk renoveringsniveau
Drivere af renoveringsbehovet
Fremtidigt renoveringsbehov
Opmærksomhedspunkter
Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
32
32
33
34
49
51
52
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
Velfungerende boligområder
Definition af renoveringstema og -indsatser
Historisk renoveringsniveau
Drivere af renoveringsbehovet
Fremtidigt renoveringsbehov
Opmærksomhedspunkter
Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
58
58
58
59
66
68
68
6
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
Energireduktion og klimatilpasning
Definition af renoveringstema og -indsatser
Historisk renoveringsniveau
Drivere af renoveringsbehovet
Fremtidigt renoveringsbehov
Opmærksomhedspunkter
Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
71
71
72
72
80
82
83
7
7.1
7.2
Grundlag for opstilling af scenarier for det samlede
renoveringsbehov
86
Fundament for scenarieudvikling
Opstilling af scenarier for samlet renoveringsbehov
86
88
8
Bilag
92
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0004.png
1
Indledning
Formålet med analysen er at etablere et grundlag for en mere databaseret tilgang til
estimering af renoveringsbehovet i den almene boligsektor i de kommende 20 år.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen igangsatte medio 2019 en
analyse af renoveringsbehovet i den almene boligsektor. Det
skete på baggrund af ”Aftale om finansiering af indsatser for
at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om
Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de
udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026”
1
.
Analysen har til formål at etablere et grundlag for en mere
databaseret tilgang til estimering af renoveringsbehovet i den
almene boligsektor, som kan anvendes i forbindelse med
opstilling af scenarier for det samlede renoveringsbehov, og
som løbende kan opdateres og videreudvikles. Analysen er
gennemført af Deloitte i andet halvår af 2019 for en
styregruppe bestående af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Transport- og Boligministeriet, Finansministeriet samt
Landsbyggefonden.
Aftale om parallelsamfund og
udsatte boligområder
I ”Aftale om parallelsamfund og
udsatte boligområder”
1
blev det
aftalt, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skulle igangsætte en
analyse af renoveringsbehovet i den
almene boligsektor frem mod
indgåelsen af en ny boligaftale i
2020.
Endvidere blev der afsat 10 mia. kr.
til renovering i udsatte boligområder
og 760 mio. kr. til nedrivning i
almene boligområder i perioden
2019-2026.
Analysen har for det første resulteret i en datamodel, der kan anvendes til at foretage
konsekvensberegninger af forskellige scenarier for det fremtidige renoveringsbehov, givet forskellige
antagelser og politiske prioriteringer. Datamodellen er baseret på et omfattende datagrundlag bestående
af en række forskellige registerdata og kan løbende opdateres, udvikles og anvendes til at estimere
renoveringsbehovet i takt med tilvejebringelsen af yderligere data på området samt ændrede antagelser
og politiske prioriteringer.
For det andet har analysen resulteret i denne delrapport, som beskriver grundlaget for datamodellen og
en samlet tilgang til estimering af renoveringsbehovet i den almene boligsektor. Konkret indeholder
rapporten: i) en opdeling af renoveringsbehovet i renoveringstemaer og
-indsatser, ii) analyser af faktorer, der driver renoveringsbehovet, med udgangspunkt i blandt andet
registerdata, iii) beskrivelser af antagelser om det fremtidige renoveringsbehov, som ligger til grund for
etablering af en model til estimering af behovet og iv) tilgangen til opstilling af scenarier for det samlede
renoveringsbehov i den almene boligsektor.
Analysens resultater bør generelt ses i lyset af den usikkerhed, der vil være forbundet med at estimere
renoveringsbehovet 20 år frem i tiden. Særligt tre forhold medvirker til usikkerheden. For det første er
renoveringsbehovet i den almene sektor dynamisk i forhold til for eksempel demografiske ændringer i
samfundet, beboernes krav og forventninger samt politiske prioriteringer. For det andet er analyserne af,
hvad der driver renoveringsbehovet, delvis baseret på eksisterende registerdata. Konsekvensen heraf er,
at udledning af driverne af renoveringsbehovet i et vist omfang er præget af en grad af cirkularitet. For
det tredje er modellen til estimering af renoveringsbehovet baseret på en række antagelser om den
almene boligsektors nuværende tilstand samt om fremtiden. For så vidt muligt er antagelserne baseret
på prognoser eller fremskrivninger af objektive forhold. Der er imidlertid forhold, hvor der på nuværende
tidspunkt ikke eksisterer data, samt potentielle datakilder, som det ikke har været muligt at inddrage i
analysen, herunder boligafdelingernes vedligeholds- og fornyelsesplaner.
1
Aftalen omtales herefter
”Aftale om parallelsamfund og udsatte boligområder”.
4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0005.png
Denne rapport består af syv kapitler. I kapitel 1 introduceres analysens renoveringstemaer og
-indsatser samt den analytiske og metodiske tilgang til analysen. I kapitel 2-6 præsenteres analyserne af
de fem renoveringstemaer og deres underliggende renoveringsindsatser, som danner grundlag for
etablering af modellen til estimering af renoveringsbehovet. På baggrund af analyserne af de fem
renoveringstemaer beskrives i kapitel 7 grundlaget for scenarieudviklingen samt tilgangen til
sammensætningen af scenarier for det fremtidige renoveringsbehov
2
.
Tidligere analyser af renoveringsbehovet i den almene boligsektor
Tidligere estimeringer af renoveringsbehovet i den almene boligsektor bygger på Landsbyggefondens
analyse ”Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger” fra 2001. Analysen er senere blevet
suppleret med Landsbyggefondens publikationer ”Almene boliger med fremtid” fra 2006 og ”Nye
udfordringer for det almene boligbyggeri” fra 2014. Renoveringsbehovet er endelig opdateret fra 2014 til
2017.
I de tidligere analyser af renoveringsbehovet er behovet opgjort på baggrund af en segmentering af den
almene boligmasse i syv segmenter på baggrund af opførelsesperiode og byggeriets art (tæt-lavt byggeri
eller etagebyggeri). For hvert segment er der foretaget en vurdering af investeringsbehovets karakter og
omfang i et 20-årigt perspektiv. På baggrund heraf opstilles tre hovedscenarier for renoveringsbehovet.
Scenarierne afspejler forskellige ambitionsniveauer for renoveringsindsatsen og benævnes A (lille), B
(mellemstort) og C (stort). Der er ikke foretaget en estimering af renoveringsbehovet med udgangspunkt
i alle tre scenarier i analyserne fra 2006 og 2014, hvor der udelukkende er taget udgangspunkt i scenarie
C. Scenarie A og B er således ikke opdateret siden 2001.
Den anvendte metode i de hidtidige opgørelser har nogle svagheder, blandt andet i forhold til det
anvendte datagrundlag. Denne analyse skal ses i sammenhæng med et ønske om at styrke den hidtidige
beregningsmetode gennem anvendelse af supplerende datakilder samt udvikling af det metodiske
grundlag, og den skal således danne grundlag for en mere databaseret tilgang til estimering af
renoveringsbehovet, som i fremtiden kan suppleres og forbedres med nye tilgængelige datakilder.
1.1 Analysens afsæt
Den almene boligsektor og Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning
Den almene boligsektor huser i dag cirka 980.000 beboere, svarende til en cirka en sjettedel af
Danmarks befolkning, og består af cirka 580.000 boliger fordelt på 7.154 boligafdelinger og 559
boligorganisationer.
3,4
Beboersammensætningen i den almene boligsektor afviger generelt fra beboersammensætningen i
Danmark. Der bor flere unge og ældre i almene boliger sammenlignet med hele befolkningen. Endvidere
er andelen af ikkevestlige indvandrere større i de almene boliger end i resten af befolkningen, og
uddannelses- og beskæftigelsesniveauet er generelt lavere.
5
Den almene boligsektor udgør en femtedel af alle boliger i Danmark og dermed en væsentlig del af det
danske boligmarked. I forlængelse heraf er det væsentligt, at den almene sektors bygninger og boliger
løbende vedligeholdes og moderniseres ud fra passende økonomiske og sociale hensyn.
De almene boligafdelinger er selvstændige økonomiske enheder, hvor der som udgangspunkt skal være
balance mellem indtægter og udgifter. Boligafdelingerne foretager således selv løbende vedligehold og
forbedringer. Samtidig har afdelingerne mulighed for at få støtte til forbedringer og vedligehold gennem
forskellige tilskuds- og støtteordninger, herunder Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning.
Renoveringsstøtteordningens økonomiske rammer reguleres politisk gennem gældende boligaftaler, og
2
3
Definitionen af renoveringsbehov uddybes i afsnit 1.4.
Populationen er defineret gennem et udtræk af Huslejeregistret per 1. juni 2019. Kun boligorganisationer og -afdelinger med boliger
er inkluderet i opgørelsen. Kommunalt ejede boliger, friplejeboliger samt boliger i selvejende institutioner indgår ikke i populationen.
4
Se bilag 1, bilag 2, bilag 3,
bilag
4
, bilag 5, bilag 6, bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10.
5
Se bilag 11, bilag 12, bilag 13 og bilag 14.
5
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0006.png
det økonomiske niveau for de støttede renoveringer fastsættes i sammenhæng med øvrige boligpolitiske
initiativer. Det estimeres, at der i gennemsnit anvendes cirka 20 mia. kr. årligt på renovering i
boligafdelingerne, hvoraf cirka 4 mia. kr. kommer fra renoveringsstøtteordningen.
Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning har til formål at støtte renoveringer, som boligafdelingerne
ikke selv kan håndtere, eller som understøtter sektorens formål om at stille passende boliger til rådighed
for personer med behov. I den nuværende renoveringsstøtteordning kan afdelingerne søge om støtte
indenfor fem kategorier: Opretning, Ombygning, Tilgængelighed, Miljøarbejder og Infrastruktur.
Støttekategorierne har løbende udviklet sig, og nye er kommet til. Støttekategorien infrastruktur blev for
eksempel introduceret i 2011.
Gennem de seneste 20 år har Landsbyggefonden givet tilsagn om støtte til renovering svarende til cirka
84 mia. kr. eller cirka 4 mia. kr. om året.
6
Størrelsen på de støttede renoveringer har været forholdsvis
stabil over perioden på nær i årene fra 2011 til 2013, hvor niveauet steg betragteligt som følge af en
stigning i investeringsrammen efter finanskrisen i 2008. Hvis der ses bort fra perioden fra 2011 til 2013,
har investeringsrammen per år været cirka 2-3 mia. kr.
Figur 1. Tilsagn fordelt på støttekategorier over tid (mio. kr.)
9.000
8.000
7.000
6.000
Opretning
Miljø
Ombygning
Tilgængelighed
Infrastruktur
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Note:
Figuren angiver summen af tilsagn om støttede renoveringer fordelt på støttekategorier per år for perioden
1999-2018. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem.
Støtte indenfor kategorien opretning har historisk udgjort størstedelen af de støttede renoveringer.
Opretning omfatter blandt andet
Udbedring af byggeskader.
I 2018 udgjorde opretning således 45
procent af de støttede renoveringer.
Opretnings
andel af de støttede renoveringer har imidlertid været
faldende over de seneste 20 år. Samtidig har blandt andet
Ombygning
og
Tilgængelighed
udgjort en
stigende andel af de støttede renoveringer.
6
Priserne er reguleret til 2018-niveau med udgangspunkt i byggeomkostningsindekset.
6
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0007.png
Landsbyggefondens venteliste
Det historiske niveau for støttede renoveringer kan ses i sammenhæng med Landsbyggefondens venteliste.
Landsbyggefonden oplyser, at der ved udgangen af 2019 er 451 renoveringssager på venteliste, svarende til 17
mia. kr. Heraf er 16 mia. kr. besigtiget og prækvalificeret af Landsbyggefonden og disse sager har været forelagt
kommunerne. Sagerne kan omfatte alle fem støttekategorier. Landsbyggefonden estimerer, at der på nuværende
tidspunkt er sager på ventelisten indenfor kategorien opretning for 9 mia. kr. Det forventes, at sagerne på
ventelisten vil skulle tildeles støtte indenfor de kommende år.
Ventelisten i Landsbyggefonden udgøres som nævnt hovedsagelig af sager, som er besigtiget og prækvalificeret af
Landsbyggefonden, men hvor igangsætning af renoveringssagen afventer endelige tilpasninger og vedtagelse i
afdelingerne samt endeligt tilsagn, når Landsbyggefondens investeringsramme giver mulighed herfor.
Landsbyggefonden oplyser, at en del af disse sager har stået på ventelisten i en længere årrække.
Afdelinger med renoveringsbehov, herunder afdelinger med sager på ventelisten, indgår i analysen, da de
anvendte antagelser er fastlagt under hensyntagen til de behov for renovering, der kendes i dag eller forventes at
opstå i de kommende 20 år. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at der rimeligvis må kunne forventes altid
at være en vis mængde sager på ventelisten som følge af Landsbyggefondens sagsbehandlingsproces.
Analysens sammenhæng med
”Aftale om parallelsamfund
og
udsatte boligområder”
Cirka 2 procent af de almene boligafdelinger er i dag på listen over ghettoer og udsatte boligområder.
Som tidligere beskrevet er der med ”Aftale om parallelsamfund
og
udsatte boligområder” afsat 10 mia.
kr. til renovering i udsatte boligområder og 760 mio. kr. til nedrivning i almene boligområder i perioden
2019-2026.
7
Ovenstående beløb indgår i princippet i det estimerede renoveringsbehov i denne analyse, og den afsatte
finansiering til renovering i udsatte boligområder vil dermed kunne indgå som en del af finansieringen af
det renoveringsbehov, der estimeres i denne analyse.
Det bemærkes endvidere, at beboersammensætningen i afdelingerne indgår i estimeringen af
renoveringsbehovet for flere renoveringsindsatser. Baggrunden herfor er, at beboersammensætningen vil
være en driver af renoveringsbehovet både under og efter aftaleperioden, såfremt der er et politisk ønske
om at gennemføre indsatser i udsatte boligområder.
1.2 Renoveringstemaer og -indsatser
Renoveringsbehovet i de almene boliger udvikler sig over tid som følge af nye tendenser og udfordringer
for den almene boligsektor. Renoveringsstøtteordningen har derfor inkluderet forskellige støttekategorier
over tid.
I denne analyse er der opstillet fem overordnede renoveringstemaer, som vurderes at være aktuelle i dag
og i de kommende 20 år:
Udbedring af byggeskader
Sunde boliger
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud
Velfungerende boligområder
Energireduktion og klimatilpasning
7
https://www.regeringen.dk/media/5199/aftale-om-finansiering-af-indsatser-for-at-forebygge-og-nedbryde-parallelsamfund-mv.pdf.
7
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0008.png
De fem renoveringstemaer er for det første udvalgt med henblik på at sikre et relevant og dækkende
grundlag for at udvikle scenarier for det fremtidige renoveringsbehov, herunder i forhold til relevante
politiske prioriteringer, gældende regulering, tidligere analyser samt nye tendenser og udfordringer for
den almene boligsektor. I forlængelse heraf er renoveringstemaet
Energireduktion og klimatilpasning
introduceret som et selvstændigt tema, der ikke tidligere har eksisteret som en selvstændig
støttekategori. Det skyldes en forventning om, at energi- og klimaudviklingen vil få stigende betydning i
de kommende år.
For det andet er temaerne sammensat med henblik på i højere grad at markere formålet med
renoveringerne, dvs. de mål, der søges opnået. Dette kan blandt andet muliggøre et øget fokus på
effektmålinger af de igangsatte indsatser.
De fem temaer er beskrevet nærmere i nedenstående figur.
Figur 2. Analysens fem renoveringstemaer
Udbedring af byggeskader:
Renoveringer relateret til udbedring af byggeskader som følge af svigt i byggeriet med en
konkret skade som følge
Sunde boliger:
Renoveringer som har til formål at sikre, at boliger ikke er sundhedsskadelige som følge af
skimmelsvamp eller sundhedsskadelige stoffer
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud:
Renoveringer som har til formål at tilpasse boligudbuddet til efterspørgslen så, der stilles
passende boliger til rådighed for alle med behov og det lokale boligudbud er konkurrencedygtigt
Velfungerende boligområder:
Renoveringer af fællesarealerne i en afdeling med henblik på at gøre boligområdet mere
attraktivt og velfungerende
Energireduktion og klimatilpasning:
Renoveringer som har til formål at reducere energiforbruget samt sikrer, at almene boliger i
fremtiden er tilpasset klimaforandringer
Hvert af de fem renoveringstemaer er nedbrudt i underliggende renoveringsindsatser. Renoverings-
indsatserne svarer til konkrete behov, der kan opfyldes i de almene boliger. Renoveringsindsatserne
overlapper i et vist omfang med renoveringsindsatserne i tidligere analyser. I denne analyse er nogle
renoveringsindsatser imidlertid sammenlagt, og der er tilføjet andre.
8
De enkelte renoveringsindsatser
fremgår af nedenstående tabel.
8
Se bilag 15 for sammenhæng til tidligere renoveringsindsatser.
8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0009.png
Tabel 1. Analysens tolv renoveringsindsatser
Renoveringstema
Renoveringsindsats
Beskrivelse
Udbedring af
byggeskader
Byggeskader
•
Renoveringer relateret til udbedring af byggeskader som følge af svigt i byggeriet
med en konkret skade som følge.
Skimmelsvamp
•
Forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvamp.
Sunde boliger
Sundhedsskadelige
stoffer
•
•
Forebyggelse og bekæmpelse af sundhedsskadelige stoffer såsom pcb, asbest mv.
Tilgængelighed
Renovering af eksisterende boliger med henblik på at gøre dem tilgængelige for
personer med fysisk funktionsnedsættelse, dvs. fx kørestolsbrugere.
Ombygning
•
Sammenlægninger, opdeling, ombygning og tilbygning af boliger.
Passende og
Konkurrence-
dygtigt
boligudbud
Nedrivning
•
Nedrivning af boliger.
Boligkvalitet
•
Forøgelse af boligens kvalitet, i form af etablering og renovering af køkkener og
badeværelser.
Trafikstøj
•
Renoveringer med henblik på at reducere støjgener fra trafik.
Fællesarealer
Velfungerende
boligområder
Infrastruktur
•
Forbedringer af udearealer, beboerfaciliteter, indgangspartier, stier mm.
•
Infrastrukturelle forandringer i form af etablering, ændring eller nedlæggelse af fx
torve, pladser, sti- eller vejsystemer.
Klimaskærm, installationer og forsyning med henblik på at reducere energiforbruget.
Energireduktion
og
klimatilpasning
Energireduktion
•
Klimatilpasning
•
Skybrudssikring, lokal afledning af regnvand (LAR) samt renoveringer som følge af,
eller til forebyggelse af, opstigende grundfugt.
1.3
Definition af renoveringsbehov
Analysen af renoveringsbehovet omfatter alle udgifter forbundet med at gennemføre de tolv
renoveringsindsatser, som er beskrevet i foregående afsnit. Analysen omfatter således både
vedligeholdelse og forbedringer, som indgår i renoveringsindsatserne. Vedligeholdelse og forbedringer
forstås som følgende:
•
Vedligeholdelse:
Byggearbejder, der medfører, at den omfattede bygningsdel efter
byggearbejdets gennemførelse, har et uændret kvalitets- og funktionsniveau i forhold til ved
bygningens opførelse eller ved seneste forbedring af bygningsdelen.
Forbedringer:
Byggearbejder, der medfører, at den omfattede bygningsdel efter byggearbejdets
gennemførelse, har et forbedret kvalitets- og funktionsniveau i forhold til ved bygningens
opførelse eller ved seneste forbedring af bygningsdelen.
•
I forlængelse af ovenstående er der to typer renoveringer, som ikke indgår i analysen af
renoveringsbehovet:
•
Vedligeholdelse, der ikke udføres som en integreret del af de opgjorte renoveringsindsatser:
Alle boligafdelinger vedligeholder løbende deres bygninger og udearealer. Dette vedligehold
indgår ikke i analysen, medmindre det sker som en nødvendig del af de beskrevne
renoveringsindsatser. For eksempel vil vedligehold af installationer, der alene udføres som led i
det løbende vedligehold i en afdeling, ikke indgå, mens vedligehold af installationer som følge af
etablering af tilgængelighed i en bolig indgår.
9
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0010.png
•
Renoveringer, der ligger udover de tolv renoveringsindsatser:
Boligafdelingerne kan nu og i
fremtiden gennemføre andre renoveringsindsatser, som ikke indgår i denne analyse. Dette
inkluderer blandt andet renoveringer, der reducerer støj- og røggener mellem boliger, etablering
af altaner, særlige teknologiske forbedringer mv. I den udarbejdede datamodel er det dog muligt
løbende at tilføje nye renoveringsindsatser til estimeringen af renoveringsbehovet.
For hver renoveringsindsats fremgår det af rapportens kapitler, hvor stor en andel af renoveringsbehovet,
der antages at være henholdsvis vedligehold og forbedringer. Fordelingen mellem vedligehold og
forbedringer er antagelsesbaseret og behæftet med en vis usikkerhed, da en enkelt renovering ofte vil
omfatte både vedligeholdelse og forbedringer.
Endvidere fremgår det af rapportens kapitler, hvorvidt
renoveringsindsatsen er støtteberettiget eller
ikkestøtteberettiget ud fra Landsbyggefondens nuværende
støttekategorier og praksis. Opgørelsen er således ikke et
udtryk for forventninger eller anbefalinger til en fremadrettet
indretning af renoveringsstøtteordningen.
Endelig er det i hvert kapitel opgjort, hvor stor en andel af det
støtteberettigede renoveringsbehov indenfor hvert
renoveringstema, der antages at udgøres af fordelte arbejder.
Opgørelsen er baseret på data over fordelingen mellem
fordelte og ikkefordelte arbejder.
9
Fordelte arbejder
Fordelte arbejder er de dele af en
renovering, som udføres samtidig
med den egentlige
renoveringsindsats, men som ikke i
sig selv er støtteberettigede.
Fordelte arbejder
omfatter ”opbrugt
levetid” for bygningsdele, der
udskiftes, dvs. det
vedligeholdelseselement som en
afdeling selv bør finansiere med
henlæggelser. Herudover kan
fordelte arbejder omfatte visse
forbedringer, der udføres sammen
med de støtteberettigede
elementer.
9
I bilag 16 og bilag 17 fremgår en oversigt over, hvor stor en andel af renoveringsbehovet der for hver renoveringsindsats antages at
være støtteberettiget vedligehold, ikkestøtteberettiget vedligehold, støtteberettigede forbedringer og ikkestøtteberettigede
forbedringer. Hertil fremgår det, hvor stor en andel af renoveringsbehovet, der udgøres af fordelte arbejder
.
10
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0011.png
Typer renoveringer
Nedenfor beskrives de oftest anvendte begreber om renoveringer i den almene sektor. En række af
begreberne, herunder særligt hvordan de finansieres er beskrevet nærmere i delrapport III.
Overordnet anvendes begrebet
støttet renovering
i den almene sektor om en renoveringssag, hvor
Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til hele eller en del af renoveringen i henhold til Almenboliglovens § 91
og Landsbyggefondens regulativ om renoveringsstøtte. En støttet renovering vil typisk omfatte både
støtteberettigede
og
ikke-støtteberettigede
arbejder opdelt i gruppe 1-, 2- og 3-arbejder. Gruppe 1 er de
støtteberettigede arbejder, som Landsbyggefonden i henhold til sit regulativ og praksis yder ydelsesstøtte til
med hjemmel i Almenboliglovens § 91. Det kan både omfatte vedligeholdelse og forbedringer. Gruppe 2 og 3
omfatter de ikke-støtteberettigede arbejder.
En
ustøttet renovering
omfatter vedligeholdelse og forbedringer, som udføres i afdelingerne uden støtte fra
Landsbyggefonden i henhold til § 91. En ustøttet renovering omfatter typisk ikke-støtteberettigede arbejder,
men kan i princippet også omfatte indsatser, som ville være støtteberettigede, hvis de blev udført i
forbindelse med en støttet renovering, men som afdelingen vælger eller er nødt til at udføre uden støtte fra
Landsbyggefonden i henhold til § 91.
Begrebet
ekstraordinære renoveringer
dækker juridisk dels gruppe 1-arbejder i en støttet renovering, dels
renoveringsarbejder, hvor en kommune i henhold Almenboliglovens § 98 stiller garanti for lån til finansiering
af arbejderne.
Det følger således af Landsbyggefondens regulativ for renoveringsstøtte, at gruppe 1-arbejderne, dvs. de
støtteberettigede arbejder, skal være
ekstraordinære,
for at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til
dem. I en støttet renovering stiller kommunen ofte også garanti for lån til finansiering af de ikke-
støtteberettigede arbejder (gruppe 2 og/eller 3). En sådan garanti for lån til de ikke-støtteberettigede
indsatser kan stilles med hjemmel i Almenboliglovens § 98, der beskriver, at en kommune kan stille garanti
for lån til finansiering af ekstraordinære renoveringer. På den baggrund anvendes begrebet ekstraordinære
renoveringer ofte generelt om støttede renoveringer, men det er op til kommunen at afgøre, om de ikke-
støtteberettigede dele af den støttede renovering (gruppe 2 og/eller 3) skal anses for ekstraordinære, og om
kommunen vil stille garanti for lånene hertil.
En kommune kan også stille garanti for lån til finansiering af en ustøttet renovering med hjemmel i
Almenboliglovens § 98. Det kan både være i forbindelse med lån til finansiering af vedligeholdelse, fx
fornyelse af kloakker, eller forbedringer, fx etablering af et ventilationsanlæg eller nye badeværelser og
køkkener. Der er forskellig praksis i kommunerne for, hvornår en ustøttet renovering betragtes som
ekstraordinær, og kommunen dermed vil stille garanti for lånefinansieringen.
Formelt er en ekstraordinær renovering derfor en renovering enten med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden
i henhold til § 91 eller en garanti fra en kommune i henhold til § 98. I praksis betyder det, at det vil være op
til Landsbyggefonden eller en kommune konkret at vurdere, hvornår en renovering kan betragtes som
ekstraordinær, og det kan
–
afhængigt af om Landsbyggefonden eller en kommune træffer afgørelsen
–
omfatte både støttede og ustøttede renoveringer samt støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arbejder.
1.4 Tilgang til estimering af renoveringsbehov
Renoveringsbehovet har tidligere været opgjort på baggrund af en inddeling af de almene boliger i syv
segmenter samt en vurdering af renoveringsbehovet per segment. I denne analyse etableres grundlaget
for en estimering af renoveringsbehovet, som i højere grad end tidligere er baseret på data vedrørende
de enkelte afdelingers karakteristika, tidligere gennemførte renoveringer samt eksplicitte antagelser om
det fremtidige behov. Den anvendte analysetilgang er illustreret i figur 3 og uddybes i de følgende afsnit.
11
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0012.png
Figur 3. Analysetilgang
Renove-
rings-
temaer-
og -indsatser
Opsætning af model
for renoverings-
behovet
Identifikation af
drivere af
renoveringsbehov
Omfang
Pris
Analytisk grundlag
Eksisterende
viden og
historisk data
Antagelser om
fremtidigt behov
Renoveringstemaer og -indsatser
Som beskrevet i afsnit 1.2 er renoveringsbehovet opdelt i fem renoveringstemaer og 12
renoveringsindsatser. De fem temaer og 12 indsatser er, som beskrevet, udvalgt med henblik på at sikre
et dækkende og relevant grundlag for at udvikle scenarier for det fremtidige renoveringsbehov.
Temaerne og indsatserne er strukturerende for analyserne og etableringen af modellen til estimering af
renoveringsbehovet.
Identifikation af drivere af renoveringsbehovet
For hver renoveringsindsats er en eller flere drivere af renoveringsbehovet identificeret. En driver er en
forklarende variabel eller et bestemt forhold, der vurderes at have betydning for det fremtidige behov. En
driver af
byggeskader
kan eksempelvis være bygningens opførelsesår og materialer, da for eksempel
etagebyggeri opført i 1960’erne i højere
grad har været udsat for
byggeskader
sammenlignet med andre
typer bygninger.
Driverne er udledt på baggrund af tilgængelige registerdata og den nuværende viden om hver
renoveringsindsats, herunder eksisterende undersøgelser og praktiske erfaringer fra sektoren. De
identificerede drivere udgør ikke nødvendigvis samtlige teoretisk mulige drivere af renoveringsbehovet.
I forbindelse med analysen er det fx observeret, at de anvendte byggesystemer kan påvirke
renoveringsbehovet for
Udbedring af byggeskader,
og at jordbundsforholdene forventeligt påvirker
renoveringsbehovet for
klimatilpasning.
Disse oplysninger findes dog ikke i struktureret form i dag og kan
derfor ikke inddrages som drivere i analysen. I takt med at der fremover kan indsamles strukturerede
data om disse forhold, vil datamodellen kunne udbygges. Endvidere bemærkes det, at udvælgelsen af
drivere er foretaget af hensyn til modellens gennemsigtighed og praktiske anvendelighed.
Registeranalyserne er baseret på data fra flere forskellige dataejere, herunder Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, Landsbyggefonden, Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen mv. Analysen inddrager og
kombinerer således flere datakilder, der ikke tidligere har været anvendt til analyser af den almene
boligsektor. Analysen bygger dermed på et omfattende og opdateret datagrundlag, som vurderes at
udgøre et robust fundament for analysens resultater. En samlet oversigt over de anvendte datakilder
fremgår af bilag 17, og fremgangsmåden for koblingen af de anvendte datakilder er beskrevet i bilag 18.
Der er samlet set identificeret 14 drivere af renoveringsbehovet. Driverne kan kategoriseres i tre
grupper: i) bygningernes karakteristika, ii) afdelingernes karakteristika og iii) strukturelle forhold. Der
fremgår en oversigt over driverne i bilag 19, og driverne er desuden beskrevet i de enkelte kapitler.
12
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0013.png
Model for renoveringsbehov
Med afsæt i de identificerede drivere er der opstillet en model for estimering af renoveringsbehovet. Der
er variationer i de konkrete beregningsmetoder på tværs af de forskellige indsatsområder, men de følger
alle samme grundlæggende logik:
•
Omfang:
Det estimeres, hvor stor en del af den samlede boligmasse der potentielt kan blive
berørt af en given indsats. For nogle indsatser (for eksempel byggeskader) er det hele
boligmassen, mens det for andre indsatser (for eksempel klimatilpasning) kun er den del af
boligmassen, som er i risiko for skader som følge af klimapåvirkninger. Endvidere estimeres det,
hvor stor en andel af den berørte boligmasse der kan forventes at have behov for renovering over
de kommende 20 år, givet antagelser og mulige politiske prioriteringer.
Pris:
Enhedsprisen for den pågældende renovering estimeres.
Renoveringsbehov opgjort i kroner:
Det estimerede omfang ganges med den estimerede pris,
hvorved det samlede renoveringsbehov målt i kroner fremkommer.
•
•
For hver renoveringsindsats indeholder modellen en række antagelser vedrørende det fremtidige omfang
og pris. Antagelserne er så vidt muligt baseret på dataanalyser som for eksempel prognosemodellen for
den demografiske udvikling. Hvor det ikke er muligt, er forventningerne baseret på historiske data samt
antagelser og faglige vurderinger. Det er eksempelvis tilfældet med renoveringsbehovet for
Udbedring af
byggeskader
for en given bygningstype. Endvidere indeholder modellen for flere renoveringsindsatser en
række politiske prioriteringsmuligheder. Disse antagelser og prioriteringer er beskrevet i de kommende
kapitler.
I delrapporten er renoveringsbehovet endvidere estimeret med forskellige typer spænd. For temaerne
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
angives ét estimat baseret på en række antagelser, som er
suppleret med to følsomhedsberegninger. For temaerne
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud,
Velfungerende boligområder
samt
Energireduktion og klimatilpasning
er renoveringsbehovet illustreret
ved tre eksempler på politiske prioriteringer. De anvendte antagelser og politiske prioriteringer kan alle
justeres i datamodellen, og det skal bemærkes, at det politiske prioriteringsrum ikke er begrænset til de
opstillede spænd.
1.5 Centrale metodiske valg og antagelser
Analyserne er baseret på en række metodiske valg og antagelser. De væsentligste metodiske valg er
beskrevet nedenfor.
Afgræsning af population og periode
Analysen omfatter alle eksisterende almene boligafdelinger, der indgår i Huslejeregistret. Analysen
omfatter således 7.154 boligafdelinger med i alt 581.303 boliger fordelt på 559 boligorganisationer.
Friplejeboliger, kommunalt og regionalt ejede ældreboliger samt ældreboliger i selvejende institutioner er
således ikke inkluderet i analysen.
10
Analyserne foretages som udgangspunkt på afdelingsniveau. Hvis en
afdeling er heterogen og for eksempel består af forskellige bygningstyper, defineres afdelingen ved
majoriteten; består en afdeling for eksempel af 95 procent etageboliger og 5 procent tæt-lavt byggeri,
defineres afdelingen som etagebyggeri. Endelig er nogle analyser foretaget på bygnings- eller
kommuneniveau, da det i disse tilfælde giver anledning til mere retvisende resultater.
Det bemærkes, at afdelingernes sammensætning kan have ændret sig over tid som følge af for eksempel
sammenlægninger af afdelinger. Der tages højde for dette forhold i analyserne, da byggeafsnit kobles til
de nuværende afdelinger bagud i tid. Tilsvarende kan afdelingernes karakteristika, som for eksempel
beboersammensætningen, have ændret sig over tid. Der tages højde for dette forhold, idet der så vidt
muligt anvendes et paneldatasæt med boligafdeling for et givent år som enhed. Organisations- og
afdelingsnummer samt årstal anvendes til at identificere en given afdeling i et givent år.
10
Populationen er defineret gennem et udtræk af Huslejeregistret per 1. juni 2019. Kun boligorganisationer og -afdelinger med boliger
er inkluderet i opgørelsen. Kommunalt ejede boliger, friplejeboliger samt boliger i selvejende institutioner indgår ikke i populationen.
13
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0014.png
For de forskellige registre er der desuden forskel på, hvilke perioder der er data fra. Eksempelvis har en
række af de anvendte registre kun data fra 2007 og frem, herunder det register, der anvendes til at
udlede navneændringer for boligafdelingerne samt afdelingssammenlægninger. En række analyser
gennemføres derfor for perioden 2007-2018. Det reducerer datagrundlaget for de specifikke analyser,
men vurderes ikke at skabe bias i resultaterne. For de analyser, hvor det er muligt, anvendes en periode
på 20 år fra 1999 til 2018. Denne periode er valgt, da den afspejler perspektivet for estimeringen af det
fremtidige renoveringsbehov på 20 år.
Priser
Priserne omfatter de samlede udgifter til at udføre de pågældende renoveringer, dvs. håndværkerudgifter
samt udgifter til rådgivning, administration og finansiering mv. Det svarer til de udgifter, der vil blive
givet tilsagn om støtte til i en støttet renoveringssag.
11
I de tilfælde, hvor priserne er estimeret med udgangspunkt i historiske data over støttesager, anvendes
højest tilgængelige version af Landsbyggefondens skemaer for renoveringsstøtte (skema C).
12
Hvis der
ikke foreligger et skema C for en given renovering, anvendes skema A eller B. For skema A og B er der
foretaget en opregning af udgifterne, så de svarer til skema C.
13
Det bemærkes, at Landsbyggefondens
investeringsramme traditionelt er opgjort med udgangspunkt i Skema A, hvor udgifterne gennemsnitligt
er 16 procent lavere end i skema C.
I forlængelse heraf bemærkes det, at det ikke er muligt at opgøre præcist, hvilke kvadratmeter, boliger
eller bygninger i en afdeling der har været omfattet af en given renoveringssag. Der findes for eksempel
ikke data for, præcis hvilke boliger der er blevet ombygget, eller præcis hvor stor en del af bygningerne,
der har fået udskiftet vinduer i forbindelse med en byggeskade. I de tilfælde, hvor priserne er estimeret
med udgangspunkt i historiske data over støttesager fra 1999 til 2018, beregnes priserne således på
baggrund af afdelingernes samlede støtte henover en 20-årig periode og afdelingernes samlede
kvadratmeter. Dette medfører en vis usikkerhed i beregningerne, men vurderes at være den mest
retvisende metode grundet det eksisterende datagrundlag.
For at sikre sammenlignelighed over tid er renoveringsudgifterne i alle analyser reguleret til 2018-priser.
Udgangspunktet er i alle tilfælde tilsagnsåret for støtten. Reguleringen er baseret på Danmarks Statistiks
byggeomkostningsindeks for boliger, som belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig i
Danmark.
14
Der korrigeres ikke for eventuelle geografiske prisforskelle eller stordriftsfordele. Priserne er
opgjort inklusive moms.
Beboersammensætning og udsatte boligområder
Som beskrevet i afsnit 0 indgår beboersammensætning som driver i analysen. Der anvendes fem variable
til at beskrive beboersammensætningen i de almene boligafdelinger. Disse fem variable svarer til de
variable, som anvendes i udarbejdelsen af ghettolisterne.
15
Med udgangspunkt i de fem variable konstrueres et indeks over afdelingernes udsathed.
16
Indekset
anvendes fremfor listen over ghettoer og udsatte områder, da det tillader større analytisk
For priser opgjort på baggrund af håndværkerudgifter er der tillagt 25 procent baseret på håndværkerudgifternes andel af de
samlede udgifter i renoveringssager fra 1999 til 2018.
12
Skema A, B og C opgør renoveringsstøtten i forskellige trin i processen for beslutning af en helhedsplan. Skema C opgøres på
baggrund af byggeregnskabet, som revideres af boligorganisationens revisor.
13
Cirka 10 procent af de anvendte skemaer udgøres af skema A og 24 procent af skema B. De resterende 66 procent udgøres af skema
C. Opregning fra skema A og B til skema C er sket på baggrund af den forholdsmæssige forskel mellem de tre typer skemaer i de
sager, hvor alle tre skemaer foreligger.
14
Byggeomkostningsindekset anvendes i øvrige analyser som den bedste indikator for udviklingen i byggepriserne, for eksempel i
”Den
almene boligsektors finansiering”
(Velfærdsministeriet
2009) (https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/bou/bilag/71/658881.pdf).
15
Disse variable er: andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande; andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden
tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse; andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer; andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse; og den gennemsnitlige bruttoindkomst
for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende).
16
Indekset konstrueres ved at standardisere de fem variable på en skala fra 0 til 100 ud fra de observerede minimum- og
maksimumværdier. De standardiserede værdier adderes til ét samlet indeks, der omregnes til en skala fra 0 til 100. Antallet af
11
14
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0015.png
detaljeringsniveau og præcision. Boligafdelingerne inddeles med udgangspunkt i indekset i fire
kategorier, som angiver graden af udsathed.
17
Der er foretaget en analyse af sammenhængen mellem det konstruerede indeks og ghettolisterne, og der
fremgår i vidt omfang at være sammenfald mellem afdelingernes placering på ghettolisterne og deres
score på indekset.
18
Der er dog et større antal afdelinger, der vurderes at være udsatte ved anvendelse
af beboerindekset i forhold til listen over ghettoer og udsatte områder. Dette skyldes, at en afdeling skal
ligge i et boligområde med mindst 1.000 beboere for at være på listen over ghettoer og udsatte områder.
En række mindre afdelinger opgøres derfor som udsatte i beboerindekset, men figurerer ikke på listen
over ghettoer og udsatte områder.
I de følgende kapitler referer udsatte afdelinger til kategoriseringen af afdelinger foretaget på baggrund
af beboerindekset, medmindre der eksplicit refereres til afdelinger på listen over ghettoer og udsatte
områder.
Segmentering af afdelingerne
I analysen anvendes en segmentering af boligafdelingerne ud fra opførelsesår. Der anvendes fire
segmenter: før 1961, 1961-1978, 1979-2008 og efter 2008. Segmenteringen af afdelinger adskiller sig
fra segmenteringer anvendt i tidligere analyser, da denne segmentering i højere grad er baseret på
dataanalyser og afspejler forskelle i bygningstyper og materialer samt bygningsreglementer mv.
19
Boligerne i hver af de fire opførelsesperioder har en række typiske kendetegn:
1.
Boliger fra før 1961:
Almene boliger opført før 1961 udgør cirka 29 procent af den samlede
almene boligmasse og er kendetegnet ved i høj grad at være muret etagebyggeri (77 procent af
periodens boliger). Boligerne er endvidere kendetegnet ved at være små, have begrænset
energiisolering, ofte en høj bevaringsværdi og mulige udfordringer med fugt og skimmelsvamp.
Boligerne ligger i dag ofte attraktivt placeret i byerne.
2. Boliger fra 1961-1978:
Boliger opført i perioden 1961-78 udgør cirka 33 procent af den samlede
almene boligmasse og er kendetegnet ved primært at være etagebyggeri (83 procent af
periodens boliger), hvoraf cirka halvdelen er muret byggeri, og halvdelen er betonbyggeri.
Boligerne er større end den foregående periodes boliger og har ofte gode planløsninger.
Bygningerne har mulige udfordringer med sundhedsskadelige stoffer og er opført med begrænset
energiisolering og, hvis det er betonbyggeri, med byggeskader i klimaskærmen. En del af
boligerne er placeret i store boligområder, som har oplevet voksende udfordringer med
beboersammensætningen.
3.
Boliger fra 1979-2008:
Boliger fra 1979-2008 udgør cirka 33 procent af den samlede boligmasse
og er kendetegnet ved at være muret byggeri (85 procent af periodens boliger), hvoraf cirka
halvdelen er tæt-lavt byggeri, og den anden halvdel er etagebyggeri. Perioden er kendetegnet
ved, at tæt-lavt byggeri blev meget udbredt.
4.
Boliger fra efter 2008:
Boliger opført efter 2008 udgør cirka 5 procent af den samlede boligmasse
og er kendetegnet ved at være mere blandet byggeri end i de foregående perioder.
Etagebyggeriet dominerer dog og udgør 75 procent af periodens byggeri, mens
facadematerialerne varierer mellem mursten, beton og andre materialer
20
.
afdelinger i hver kategori er fastsat med udgangspunkt i fastlagte andele af det samlede antal afdelinger. Meget udsatte afdelinger
udgør således per definition 1 procent af afdelingerne.
17
Kategorierne er som følger: ikke udsat, lidt udsat, udsat og meget udsat.
18
Se bilag 20 og bilag 21.
19
Se bilag 22 og bilag 23.
20
Materialer
henviser i denne analyse til facadematerialer.
15
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0016.png
1.6 Generelle usikkerheder ved analysen
Analysens resultater bør ses i lyset af den generelle usikkerhed, der vil være forbundet med at estimere
renoveringsbehovet 20 år frem i tiden. Herunder kan der især peges på følgende forhold:
1. Renoveringsbehovet i den almene boligsektor er dynamisk i forhold til for eksempel demografiske
ændringer i samfundet, nye byggematerialer, gennemførte renoveringer og politiske
prioriteringer.
Som følge heraf er analyserne baseret på en række antagelser om den fremtidige
udvikling, som kan være vanskelige at fastlægge, og som vil have væsentlig betydning for
beregningerne. Endvidere indeholder analyserne et politisk prioriteringsrum, og
renoveringsbehovet vil afhænge af de politiske prioriteringer af renoveringstemaer og
-indsatser. Hvor det er tilfældet, er der angivet tre eksempler på mulige politiske prioriteringer og
tre estimater som følge heraf. Det politiske prioriteringsrum er ikke begrænset til disse eksempler
og estimater.
2. Identifikationen af drivere af renoveringsbehovet er delvis baseret på eksisterende registerdata.
Konsekvensen heraf er, at analyserne af driverne af renoveringsbehovet i et vist omfang er
præget af en grad af cirkularitet. Der er i analysen taget højde for risikoen for cirkularitet, da de
historiske data hovedsagelig er anvendt til at udlede drivere, mens selve beregningerne af
renoveringsbehovet så vidt muligt er baseret på data, der beskriver forventninger til fremtiden,
samt antagelser vedrørende fremtidige renoveringsbehov. Der foretages således ikke
fremskrivninger direkte på baggrund af det historiske renoveringsbehov. Enkelte prisestimater er
dog undtagelsesvis opgjort på baggrund af historiske støttesager.
3. Modellen til estimering af renoveringsbehovet er baseret på en række antagelser om den almene
boligsektors nuværende tilstand samt om fremtiden.
For så vidt muligt er antagelserne baseret
på prognoser eller fremskrivninger af objektive forhold. Der er imidlertid forhold, som der ikke
eksisterer data for, samt potentielle datakilder, som det ikke har været muligt at inddrage i
analysen, herunder boligafdelingernes vedligeholds- og fornyelsesplaner. I de tilfælde er
antagelserne baseret på faglige vurderinger, der er søgt kvalificeret gennem eksisterende
faglitteratur, inddragelse af fagpersoner samt dialog med Landsbyggefonden.
1.7 Læsevejledning
I de følgende fem kapitler, kapitel 2-6, analyseres de fem renoveringstemaer og underliggende
renoveringsindsatser. Hvert kapitel består af fem afsnit.
I afsnit 1 defineres og beskrives renoveringstemaet og de underliggende renoveringsindsatser.
I afsnit 2 beskrives det historiske renoveringsniveau for hver renoveringsindsats.
I afsnit 3 udledes drivere af renoveringsbehovet, herunder omfang og pris. De identificerede drivere af
renoveringsomfang og renoveringspris markeres som nedenfor. Desuden gennemgås de variable, som
ikke indgår i modellen til estimering af det fremtidige renoveringsbehov, samt en begrundelse herfor.
X
Driver af renoveringsomfang
X
Driver af renoveringspris
I afsnit 4 præsenteres estimater for renoveringsbehovet i de kommende 20 år. For temaerne
Udbedring
af byggeskader
og
Sunde boliger
præsenteres ét estimat samt to følsomhedsberegninger. For temaerne
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud, Velfungerende boligområder
samt
Energireduktion og
klimatilpasning
præsenteres tre eksempler på politiske prioriteringer, som afspejler antagelser, samt et
16
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
politisk prioriteringsrum. Endvidere fremgår en oversigt over finansieringstyperne for det opgjorte
renoveringsbehov.
I afsnit 5 præsenteres en række opmærksomhedspunkter vedrørende datagrundlag, antagelser og
overlap, som der bør tages højde for i sammensætningen af scenarier.
I afsnit 6 præsenteres beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser for estimaterne for
renoveringsbehovet, som indgår i modellen.
I kapitel 7 etableres et grundlag for opstilling af scenarier for det samlede renoveringsbehov i den almene
boligsektor.
17
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0018.png
2
Udbedring af byggeskader
Analysen opstiller et grundlag for at estimere renoveringsbehovet for
Udbedring af byggeskader.
2.1 Definition af renoveringstema og -indsatser
I løbet af 1970’erne opstod der en række alvorlige byggeskader på betonbyggerier fra 1960’erne og
1970’erne.
Som følge heraf fik staten mulighed for at støtte
Udbedring af byggeskader
med finansiering
efter reglerne for nybyggeri.
Udbedring af byggeskader
er i dag omfattet af enten Byggeskadefonden
eller Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. Byggeskader, der skal udbedres i de første 20 år af
bygningens levetid, er som udgangspunkt omfattet af dækning fra Byggeskadefonden. Øvrige
byggeskader er omfattet af Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning, såfremt bygningsdelen ikke
har udtjent sin levetid, og såfremt summen af de ekstraordinære forhold udgør minimum 10 procent af
bygningens værdi.
Renoveringstemaet defineres som:
Renoveringer relateret til
Udbedring af byggeskader.
Byggeskaderne skal være defineret ved et
svigt i byggeriet med en skade til følge, som skal opstå indenfor den pågældende bygningsdels
levetid. Endvidere skal summen af de ekstraordinære forhold udgøre minimum 10 procent af
bygningens værdi, og byggeriet skal være ældre end 20 år.
2.2 Historisk renoveringsniveau
I perioden 1999-2018 blev der givet tilsagn om støtte til
Udbedring af byggeskader
svarende til 44 mia.
kr. eller cirka 2 mia. kr. årligt. Opgørelsen af tilsagn om støtte til
Udbedring af byggeskader
er baseret på
Landsbyggefondens støttekategori opretning. Der er foretaget en opdeling af kategorien i henholdsvis
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger.
21
Det fremgår heraf, at 87 procent af støttekategorien
opretning vedrører
Udbedring af byggeskader,
mens 13 procent vedrører sunde boliger i perioden 1999-
2018.
22
Udgifterne til
byggeskader
har været forholdsvis stabile i perioden 1999-2018 med undtagelse af
perioden 2011-2012, hvor investeringsrammen blev forøget.
Udbedring af byggeskader
har historisk
udgjort cirka 53 procent af de støttede renoveringer.
Støttekategorien omfatter også nogle nedrivninger og renoveringer med henblik på energireduktion som følge af
Udbedring af
byggeskader
eller
Sunde boliger.
Der er taget højde for disse overlap.
22
Se bilag 24 for fordelingen af forholdet mellem
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
over tid. Hvis en sag indeholder
renoveringer vedrørende både
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger,
er udgifter fordelt ligeligt (50/50) på hver kategori.
21
18
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0019.png
Figur 4. Sum af tilsagn om
Udbedring af byggeskader
over tid (mio. kr.)
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Note:
Figuren angiver summen af tilsagn om støttede renoveringer til
Udbedring af byggeskader
per år for perioden
1999-2018. Priser er opregnet til skema C-niveau og reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem.
2.3 Drivere af renoveringsbehovet
I det følgende afsnit præsenteres analyserne af driverne af renoveringsbehovet. Afsnittet inkluderer dels
en analyse af de identificerede drivere af renoveringsomfang og priser, dels en redegørelse for antagelser
om driverne, som udgør grundlaget i modellen til estimering af renoveringsbehovet. Endvidere redegøres
der for de variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehovet.
Omfang
Der er identificeret én primær driver af omfanget af renoveringsbehovet for
Udbedring af byggeskader:
i)
Kombinationen af bygningernes opførelsesår og materialer.
Bygningernes opførelsesår og materialer
Omfanget af
Udbedring af byggeskader
er drevet af kombinationen af bygningernes opførelsesår og
materialer. En bygnings opførelsesår har betydning for de anvendte byggemetoder i opførelsen af
bygningen.
23
Dette omfatter de anvendte materialer og byggeteknikker, og disse påvirker bygningens
tilstand og dermed forekomsten af
byggeskader.
I figur 5 fremgår andelen af støttede kvadratmeter i perioden 1999-2018 fordelt på bygningernes
opførelsesår og materialer. Det ses i nedenstående figur, at der i højere grad er
Udbedret byggeskader
i
betonbyggeri sammenlignet med murstensbyggeri.
Det fremgår endvidere, at der er udført
Udbedring af byggeskader
i en forholdsmæssig større andel
kvadratmeter i afdelinger med bygninger fra perioderne 1966-1970, 1971-1975 og 1976-1980 i forhold
til de øvrige perioder. Konkret er der udført
Udbedring af byggeskader
i 36 procent af kvadratmeterne i
afdelinger med bygninger fra perioden 1971-1975. Det bemærkes i forlængelse heraf, at bygningerne fra
perioden 1971-1975 er karakteriseret ved at være montagebyggeri, hvor der har været væsentlige
byggeskader
på særligt flade tage og betonfacader.
Der er foretaget
Udbedring af byggeskader
i en relativt mindre andel af boligmassen fra før 1961.
Årsagen kan blandt andet være, at bygningerne generelt har været bygget i sundere byggematerialer.
24
Der er imidlertid undtagelser som følge af ibrugtagning af nye industrielle metoder i slutningen af
perioden samt anvendelsen af dårlige byggematerialer i efterkrigsårene.
Dette inkluderer også de anvendte byggesystemer.
Landsbyggefonden beskriver i tidligere rapporter vedrørende boligerne fra før 1961,
at: ”[s]tyrken
ved boligerne fra denne periode er
den generelt særdeleshed gode håndværksmæssige kvalitet og de gode og sunde byggematerialer, der er anvendt”.
24
23
19
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0020.png
Endelig bemærkes det, at særligt bygninger fra efter 2000 har været omfattet af skadedækningen
forvaltet af Byggeskadefonden. Eventuelle udgifter til renoveringer vil derfor ikke fremgå nedenfor. Disse
bygninger vil i de kommende år blive omfattet af renoveringsstøtteordningen.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en positiv og
signifikant sammenhæng mellem bygningens opførelsesår og materialer samt sandsynligheden for, at en
given afdeling har fået støtte til
Udbedring af byggeskader.
25
Figur 5. Andel kvadratmeter, der har modtaget støtte til
Udbedring af byggeskader
Pct. støttede
100
80
60
40
20
Samlet
Mursten
Beton
0
1946-1950
Note:
Figuren viser andelen af kvadratmeter fordelt på opførelsesår, der har modtaget renoveringsstøtte til
Udbedring
af byggeskader
i perioden 1999-2018 for henholdsvis murstens- og betonbyggeri. Figuren viser kun afdelinger, hvis
primære byggemateriale til ydervægge er henholdsvis mursten eller beton. Kvadratmeterne er opdelt efter det
primære opførelsesår i afdelingen. Alle afdelingens kvadratmeter betragtes som støttet, hvis afdelingen har modtaget
støtte.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Givet en afdelings opførelsesår og materialer er sandsynligheden for behov for støtte til
Udbedring af
byggeskader
også påvirket af, om en afdeling tidligere har fået støtte til
Udbedring af byggeskader.
Det
fremgår således, at betonbyggeriers andel af de totale udgifter til opretning er overvejende faldende i
perioden 1999-2018.
26
Dette kan indikere, at byggeskaderne for dette segment i stigende grad er
udbedret.
Samtidig observeres det, at nogle afdelinger får støtte til
Udbedring af byggeskader
flere gange.
Støttebehovet kan være relateret til den første støttesag eller til en ny type byggeskade. Nedenfor
fremgår en overlevelseskurve for data over opretninger.
27
På baggrund af overlevelseskurven estimeres det, at cirka 30 procent af de afdelinger, der har fået støtte
til
byggeskader
fra 1999 til 2018, får behov for støtte igen inden 2040.
28
Det bemærkes, at
overlevelseskurven og opgørelsen af afdelinger med et behov for støtte igen er behæftet med en
betydelig usikkerhed.
29
-1945
1951-1955
1961-1965
1971-1975
1976-1980
1981-1985
1991-1995
2001-2005
2011-2015
2006-2010
1956-1960
1966-1970
1996-2000
2016-
Bygningernes opførelsesår
1986-1990
25
26
Se bilag 25.
Se bilag 26
.
27
For bedst muligt at identificere tendenser over tid anvendes den længst mulige dataserie med det tilgængelige datagrundlag.
28
Beregningen foretages ud fra, hvornår afdelingerne senest har fået støtte, samt sandsynligheden for at få støtte igen inden 2040 ud
fra hældningen på overlevelseskurven.
29
Der indgår en variation af denne antagelse i beregningen af renoveringsbehovet. Usikkerheden i beregningen skyldes et begrænset
antal støttesager samt en kort tidsperiode til at beregne en langsigtet overlevelseskurve.
20
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0021.png
Figur 6. Overlevelseskurve: sandsynligheden for endnu ikke at have fået støtte i en opfølgende renoveringssag
(procent)
100
80
60
40
20
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
38
40
Note:
Figuren viser overlevelseskurven for afdelinger, der har modtaget renoveringsstøtte
til Udbedring af
byggeskader
i perioden 1991-2018.
30
Grafen skal læses som andelen af afdelinger, der har modtaget støtte, og som
på et givent tidspunkt endnu ikke har modtaget yderligere støtte til
byggeskader.
Støttesager indenfor en femårig
periode antages at udgøre samme sag opdelt over flere år. Hældningen på overlevelseskurven er fremskrevet til en
40-årig periode baseret på hældningen for de første 15 år.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og BBR.
Driver 1. Bygningernes opførelsesår og materiale
1
Kombinationen af bygningernes opførelsesår og materiale har en væsentlig betydning for
renoveringsomfanget.
Prisfastsættelse
Der er identificeret én primær driver af prisen for
Udbedring af byggeskader,
som anvendes til at
estimere det fremtidige renoveringsbehov:
i)
Kombinationen af bygningernes opførelsesår og materialer.
Bygningernes opførelsesår og materialer
Priserne per kvadratmeter for
Udbedring af byggeskader
er baseret på støttesagerne fra 1999 til 2018.
Der er gennemført en regressionsanalyse for at identificere driverne af prisen, som viser, at priserne er
drevet af bygningernes opførelsesår og byggematerialerne.
31
Opførelsesåret har som tidligere anført
betydning for bygningens karakteristika, herunder indretning, installationer mv., hvilket har betydning
for, hvilke typer
byggeskader
der typisk opstår, og hermed for prisen. Hertil er prisen for
Udbedring af
byggeskader
betinget af, om der anvendes mursten, beton eller andre materialer.
På den baggrund anvendes forskellige priser afhængigt af bygningernes opførelsesår og materialer.
Bygningerne er opdelt i 12 segmenter, og der er beregnet en pris per kvadratmeter for hvert segment.
Den vægtede gennemsnitspris for segmenterne er 3.600 kr. per kvadratmeter, og priserne varierer fra
2.200 til 8.000 kr. per kvadratmeter.
32
Prisen opgøres per kvadratmeter i hele afdelingen, uanset at ikke
alle kvadratmeter er renoveret.
For afdelinger med behov for støtte mere end en gang justeres prisen således, at den afspejler prisen for
en enkelt sag fremfor den fulde pris for renoveringer over en 20-årig periode, som kan indeholde flere
sager. Dette resulterer i en nedjustering af prisen med 15 procent.
30
31
Der anvendes data tilbage til 1991 for at kunne estimere overlevelseskurven mere præcist.
Se
bilag
27
.
32
I prisfastsættelsen indregnes det, at afdelingernes renoveringsbehov kan håndteres gennem flere sager over en længere årrække
fremfor som en samlet støttesag.
21
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0022.png
Driver 2. Prisfastsættelse af
Udbedring af byggeskader
2
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
udbedring af byggeskader og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999-2018. Der
beregnes separate priser for hvert segment af opførelsesår og byggematerialer. For afdelinger
med behov for støtte igen justeres prisen således, at den afspejler prisen for en enkelt sag frem.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere er forekomsten af en faglig begrundelse samt en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over variable, som ikke er
inkluderet, er vist i bilag 28.
Det bemærkes, at variable vedrørende beboersammensætning ikke indgår i estimeringen af
renoveringsbehovet for
Udbedring af byggeskader
på trods af en statistisk sammenhæng. Det skyldes, at
den observerede statistiske sammenhæng antages at udtrykke en højere prioritering af udsatte
boligområder og ikke en direkte sammenhæng mellem beboersammensætning og byggeskaders opståen.
Den statistiske analyse indikerer endvidere, at afdelingernes vedligeholdelsesniveau har en vis effekt på
især prisen. Vedligeholdelsesniveauet inddrages imidlertid ikke som en variabel i modellen til estimering
af renoveringsbehovet. Dette skyldes, at analysen viser, at vedligeholdelsesniveauet ikke har ændret sig
væsentligt over tid, hvorfor betydning af vedligehold må antages at være indregnet i de anvendte
gennemsnitlige priser per kvadratmeter over tid. Hvis det samlede vedligeholdelsesniveau ændres
betragteligt fremadrettet, vil det potentielt kunne have en betydning for prisen, da der er indikationer på,
at øget vedligehold kan reducere prisen for en støttet renovering. Dette forhold undersøges nærmere i
delrapport III og IV, herunder hvordan det potentielt kan indarbejdes i modellen.
2.4 Fremtidigt renoveringsbehov
I dette afsnit opstilles et estimat for det fremtidige renoveringsbehov for
Udbedring af byggeskader.
Estimatet udarbejdes med udgangspunkt i de identificerede drivere, jf. afsnit 2.3, og dertilhørende
antagelser om behovet.
33
Estimat
Renoveringsbehovet for
Udbedring af byggeskader
estimeres til 35 mia. kr. over de kommende 20 år,
svarende til 1,75 mia. kr. om året. Det estimerede renoveringsbehov er illustreret i nedenstående figur.
Da estimatet er behæftet med en vis usikkerhed, er der foretaget to følsomhedsberegninger, som
ligeledes er illustreret i figuren nedenfor. Følsomhedsberegningerne afspejler en justering i de
bagvedliggende beregningsantagelser, som resulterer i henholdsvis en ned- og opjustering af
renoveringsbehovet med cirka 10 mia. kr. i forhold til estimatet.
33
Se afsnit 2.6.
22
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0023.png
Figur 7. Estimat for renoveringsbehov for
Udbedring af byggeskader
(mio. kr.)
45.294
34.917
24.601
Følsomhedsberegning
Estimat
Følsomhedsberegning
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
De konkrete beregningsmetoder og antagelser, som ligger til grund for estimatet for renoveringsbehovet,
fremgår af tabel 2 sidst i kapitlet og uddybes i bilag 29 og bilag 30.
Finansieringstyper
Estimatet for renoveringsbehovet til
Udbedring af byggeskader
inkluderer støtteberettiget og
ikkestøtteberettiget vedligehold samt støtteberettigede og ikkestøtteberettigede forbedringer. Endvidere
inkluderer estimatet fordelte arbejder. Estimatet inkluderer ikke byggeskader, der udbedres som del af
afdelingens eget vedligehold, med dækning fra Byggeskadefonden eller med anden støtte. Af det samlede
renoveringsbehov estimeres det, at støtteberettiget vedligehold udgør 70 procent, og at støtteberettigede
forbedringer udgør 30 procent. Det estimeres endvidere, at fordelte arbejder udgør 25,6 procent af det
samlede renoveringsbehov, og de fordelte arbejder angives i parentes i figuren nedenfor.
Estimaterne er baseret på antagelser om fordelingen mellem vedligehold og forbedringer samt data over
fordelingen mellem fordelte og ikkefordelte arbejder. Fordelinger og antagelser fremgår af bilag 16.
Figur 8. Estimat for renoveringsbehov fordelt på finansieringstyper (fordelte arbejder angives i parentes)
34.917
(8.939)
24.442
(6.257)
10.475
(2.682)
Samlet
renoveringsbehov
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget
vedligehold
Ikke-støtteberettigede
forbedringer
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er estimeret ud fra antagelser om fordelingen mellem støtteberettiget/ikkestøtteberettiget vedligehold
23
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0024.png
og forbedringer.
34
Fordelte arbejder er angivet i parentes. Beløb er angivet i mio. kr. i 2018-priser.
Kilde:
egne
beregninger.
2.5 Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter er relevante for estimeringen af renoveringsbehovet for
Udbedring af
byggeskader.
Datagrundlag
Estimeringen af, hvor mange afdelinger der modtager støtte mere end en gang, er præget af en vis
cirkularitet, idet den er baseret på historiske data fra perioden 1999-2018. Estimereingen af
renoveringsbehovet kommer dermed delvis til at afspejle den historiske praksis.
Følsomhedsberegningerne viser imidlertid, at ændringer i antagelsen har marginal betydning for det
samlede renoveringsbehov.
Antagelser
Det fremtidige renoveringsbehov for
Udbedring af byggeskader
er baseret på antagelser om det samlede
renoveringsbehov. Antagelserne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da bygningernes faktiske tilstand
er ukendt, og da der kan opstå nye typer byggeskader, som ikke tidligere har eksisteret, og som der
derfor ikke er taget højde for i udarbejdelsen af antagelser. Følsomhedsberegningen illustrerer, at
justeringer af det antagne behov resulterer i betydelige udsving i det samlede renoveringsbehov.
Endvidere er estimatet for renoveringsbehovet fordelt på finansieringstyper behæftet med en vis
usikkerhed, da fordelingen mellem forbedringer og vedligehold ikke kan opgøres og derfor baseres på
antagelser om fordelingen.
Overlap
For det første kan der være et overlap mellem renoveringstemaerne
Udbedring af byggeskader
og
Sunde
boliger.
Det skyldes, at den nuværende støttekategori opretning både omfatter
byggeskader
og
sunde
boliger,
og at opdelingen af udgifter er behæftet med en vis usikkerhed. Årsagen til overlappet er blandt
andet, at den samme sag kan omfatte både
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger,
samt at der kan
være usikkerhed forbundet med registreringspraksis af sagstypen. Såfremt opdelingen af de historiske
udgifter til
byggeskader
og
sunde boliger
ændres, vil en del af renoveringsbehovet for byggeskader i
stedet omfatte
sunde boliger
og omvendt.
For det andet er der overlap mellem
Udbedring af byggeskader
og
Energireduktion og klimatilpasning.
Årsagen til overlappet er, at der ofte gennemføres forbedringer af klimaskærmen i forbindelse med
Udbedring af byggeskader,
og derved gennemføres en del af de forbedringer, som indgår i
energireduktion,
som følge af at klimaskærmen forbedres. Det antages, at 20-30 procent af udgifterne til
byggeskader overlapper med udgifterne til
energireduktion,
baseret på indholdet i investeringsforslagene
til
energireduktion
og sammenhængen til klimaskærmarbejde.
2.6 Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
I nedenstående tabel vises beregningsmetoderne og de bagvedliggende antagelser for estimatet for
renoveringsbehovet.
34
Se bilag 16.
24
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0025.png
Tabel 2. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser for
Udbedring af byggeskader
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Følsomheds-
beregning
Estimat for
renoveringsbehov
Følsomheds-
beregning
1
Bygningernes opførelsesår og materialer
Afdelingerne segmenteres
efter opførelsesår og
materiale. For hvert segment
er der, på baggrund af
historiske data, foretaget en
faglig vurdering af det samlede
renoveringsbehov.
Det fremtidige
renoveringsbehov for hvert
segment udgøres af det
vurderede behov fratrukket de
allerede gennemførte
renoveringer i perioden 1999-
2018.
Vurderingen for
hvert segment er
nedjusteret med 10
procent
sammenlignet med
estimatet.
Vurderingen af
hvert segments
samlede
renoveringsbehov
fra 2020 til 2039
er opgjort som
andel af det
samlede antal
kvadratmeter.
Det samlede
renoveringsbehov
for hvert segment
til
Udbedring af
byggeskader
fremgår af bilag
30.
Andelen er
nedjusteret med 10
procentpoint
sammenlignet med
estimatet, svarende
til 20 procent.
30 procent af
bygninger, der
allerede har haft
byggeskader,
antages at få
byggeskader igen
over de næste 20
år.
Andelen er
nedjusteret med 10
procentpoint
sammenlignet med
estimatet, svarende
til 40 procent.
Vurderingen for
hvert segment er
øget med 10
procent
sammenlignet med
estimatet.
17.271-
30.633
mio. kr.
7.330-
14.660
mio. kr.
På baggrund af historiske data
estimeres det, hvor mange af
de afdelinger, der har fået
udbedret en byggeskade fra
1999 til 2018, der skal have
Udbedret en byggeskade
igen i
løbet af de næste 20 år.
2
Pris
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
Udbedring
af byggeskader
og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999-2018. Der beregnes
separate priser for hvert segment af opførelsesår og byggematerialer. For afdelinger med behov for
støtte igen justeres prisen således, at den afspejler prisen for en enkelt sag fremfor den fulde pris
for renoveringer over en 20-årig periode, som kan indeholde flere sager. Dette resulterer i en
nedjustering af prisen med 15 procent.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
25
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0026.png
3
Sunde boliger
Analysen opstiller et grundlag for at estimere behovet for renoveringer
relateret til at sikre, at boliger ikke er sundhedsfarlige som følge af
skimmelsvamp
og
sundhedsskadelige stoffer.
3.1 Definition af renoveringstema og -indsatser
Sunde boliger har historisk været et fokusområde i den almene boligsektor. Definitionen af, hvad der
udgør en sund bolig, har imidlertid udviklet sig med tiden. For eksempel har der tidligere været anvendt
forskellige kemiske stoffer i byggeriet, som først på et senere tidspunkt er blevet klassificeret som
sundhedsskadelige stoffer.
Som følge af skiftende definitioner af, hvad der udgør en sund bolig, er der
gennem tiden blevet stillet krav om kortlægning, udbedring eller særlige hensyn i forbindelse med
renoverings- og nedrivningsopgaver.
Renoveringstemaet defineres som:
Renoveringer relateret til at sikre, at en bolig ikke er sundhedsfarlig. Det sker ved at forbedre et
uacceptabelt indeklima. Forbedringer af indeklimaet omfatter typisk reduktion af betingelser for
skimmelvækst
samt fjernelse af
sundhedsskadelige stoffer.
Renoveringstemaet består af følgende to renoveringsindsatser:
Skimmelsvamp:
Renoveringsindsatsen omfatter renoveringer med henblik på at forebygge og
bekæmpe skimmelsvamp, som særligt er et problem i bygninger opført før 1978. Det omfatter
typisk implementering af ventilation og om nødvendigt forbedring af klimaskærmen. Samtidig
kan det være nødvendigt at fjerne skimmelsvamp, hvilket i nogle tilfælde er kostbart, især hvis
problemerne findes inde i konstruktionen i facader, gulve mv.
Sundhedsskadelige stoffer:
Renoveringsindsatsen omfatter renoveringer, som har til hensigt
at forebygge og fjerne
sundhedsskadelige stoffer
såsom asbest, PCB mv.
De to renoveringsindsatser behandles ikke selvstændigt, idet data ikke understøtter en opdeling.
3.2 Historisk renoveringsniveau
Som nævnt i afsnit 2.2 er udgifterne til
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
opgjort på baggrund
af en opdeling af Landsbyggefondens støttekategori opretning. Opdelingen er konkret baseret på de
søgeord, som er knyttet til sagsnummeret indenfor støttekategorien opretning.
Det fremgår af nedenstående figur, at der i perioden 1999-2018 er givet tilsagn om støtte til sunde
boliger svarende til 6,5 mia. kr. eller 0,3 mia. kr. om året. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der
registreret et lavt udgiftsniveau til sunde boliger før 2006.
35
Sunde boliger
har historisk udgjort cirka 7,5
procent af de støttede renoveringer, og der har været en stigende tendens.
35
Se afsnit 3.5 for uddybning af baggrunden for udgiftsniveauet før 2006.
26
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0027.png
Figur 9. Sum af tilsagn om sunde boliger over tid (mio. kr.)
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Note:
Figuren angiver summen om støttede renoveringer til sunde boliger per år for perioden 1999-2018. Priser er
opregnet til skema C-niveau og reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem.
3.3 Drivere af renoveringsbehovet
I det følgende afsnit præsenteres analyserne af driverne af renoveringsbehovet relateret til sunde boliger.
Afsnittet inkluderer dels en analyse af de identificerede drivere af renoveringsomfang og priser, dels en
redegørelse for antagelser om driverne, som lægges til grund i modellen til estimering af
renoveringsbehovet. Driverne udledes ud fra samme fremgangsmåde som for
Udbedring af byggeskader
beskrevet i afsnit 2.3. Endvidere redegøres for de variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering
af renoveringsbehovet.
Omfang
Der er identificeret én primær driver af omfanget af renoveringsbehovet:
i)
Kombinationen af bygningernes opførelsesår og materialer.
Bygningernes opførelsesår og materialer
Bygningens opførelsesår samt bygningens materialer driver omfanget af renoveringer indenfor sunde
boliger. Særligt opførelsesåret har betydning for anvendelsen af
sundhedsskadelige stoffer
samt
forekomsten af
skimmelsvamp,
som udgør et større problem i ældre bygninger.
Det understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en positiv og signifikant sammenhæng
mellem bygningens opførelsesår og sandsynligheden for, at en given afdeling har fået støtte til
Sunde
boliger.
36
Tilsvarende for
Udbedring af byggeskader
er sandsynligheden for behov for støtte til
Sunde boliger
også
påvirket af, om en afdeling tidligere har fået støtte til
Sunde boliger.
Det antages således også, at nogle
afdelinger, der tidligere har fået støtte til sunde boliger, skal have det igen. En del af bygningerne i en
afdeling kan for eksempel være udsat for skimmelsvamp, og senere kan andre bygninger i afdelingen
have behov for en renovering som følge af sundhedsskadelige stoffer.
Som beskrevet i afsnit 2.3 observeres det, at cirka 30 procent af afdelingerne har fået støtte til
Udbedring af byggeskader
mere end en gang. Det antages, at der kan laves samme forudsætning for
Sunde boliger
som for
Udbedring af byggeskader,
da datagrundlaget for støttesager vedrørende
Sunde
boliger
ikke gør det muligt at observere andelen af afdelinger, der har modtaget støtte mere end en gang
til
Sunde boliger.
36
Se bilag 32.
27
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0028.png
Driver 3. Bygningernes opførelsesår og materiale
3
Kombinationen af bygningernes opførelsesår og materiale har en væsentlig betydning for
renoveringsomfanget.
Prisfastsættelse
Priserne per kvadratmeter for sunde boliger er, som for
Udbedring af byggeskader,
baseret på
støttesagerne fra 1999 til 2018. Der er gennemført en regressionsanalyse for at identificere drivere af
prisen.
37
Analysen viser ikke en tydelig variation i prisen på tværs af de analyserede drivere, hvorfor den
vægtede kvadratmeterpris anvendes på tværs af segmenter. Prisen udgør 1.030 kr. per kvadratmeter.
38
For afdelinger med behov for støtte igen justeres prisen således, at den afspejler prisen for en enkelt sag
fremfor den fulde pris for renoveringer over en 20-årig periode, som kan indeholde flere sager. Dette
resulterer i en nedjustering af prisen med 15 procent.
Driver 4. Prisfastsættelse af
Sunde boliger
4
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om sunde
boliger og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999 til 2018. Den samme pris
anvendes for alle typer afdelinger. For afdelinger med behov for støtte igen justeres prisen
således, at den afspejler prisen for en enkelt sag.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere er forekomsten af en faglig begrundelse samt en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over variable, som ikke er
inkluderet, er vist i bilag 28.
Det bemærkes, at variable vedrørende beboersammensætning ikke indgår i modellen til estimeringen af
renoveringsbehovet for sunde boliger på trods af en statistisk sammenhæng. Det skyldes, at den
statistiske sammenhæng hovedsagelig antages at udtrykke en højere prioritering af udsatte
boligområder. Hvis beboersammensætningen i de almene boliger ændrer sig betydeligt i løbet af de
næste 20 år, vil det potentielt kunne påvirke renoveringsbehovet for
Sunde boliger.
Der findes dog ikke
et tilstrækkeligt datagrundlag på nuværende tidspunkt til at kunne inddrage dette som driver.
Den statistiske analyse indikerer endvidere, at afdelingernes vedligeholdelsesniveau har en vis effekt
særligt på prisen. Vedligeholdelsesniveauet inddrages imidlertid ikke som en variabel i modellen til
estimering af renoveringsbehovet. Se afsnit 2.3 for en nærmere beskrivelse af begrundelsen herfor.
3.4 Fremtidigt renoveringsbehov
I dette afsnit opstilles et estimat for det fremtidige renoveringsbehov for
Sunde boliger.
Estimatet
udarbejdes med udgangspunkt i de identificerede drivere og dertilhørende antagelser om behovet.
39
Renoveringsbehovet estimeres ikke separat for skimmelsvamp og sundhedsskadelige stoffer grundet
begrænsninger i data.
Estimat
Renoveringsbehovet til
Sunde boliger
estimeres til 14 mia. kr. i de kommende 20 år, svarende til 0,7
mia. kr. om året. Det estimerede renoveringsbehov er illustreret i nedenstående figur. Da estimatet er
37
Se bilag 33.
I prisfastsættelsen er indregnet, at afdelingernes renoveringsbehov kan håndteres gennem flere sager over en længere årrække
fremfor en samlet støttesag.
39
Se afsnit 3.6.
38
28
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0029.png
behæftet med en vis usikkerhed, er der foretaget to følsomhedsberegninger, som ligeledes er illustreret
nedenfor. Følsomhedsberegningerne afspejler en justering i de bagvedliggende beregningsantagelser,
som resulterer i henholdsvis en ned- og opjustering af renoveringsbehovet med cirka 2,5 mia. kr. i
forhold til estimatet.
Figur 10. Estimat for renoveringsbehovet for
Sunde boliger
(mio. kr.)
16.293
13.874
11.455
Følsomhedsberegning
Estimat
Følsomhedsberegning
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
De konkrete beregningsmetoder og antagelser, som ligger til grund for estimatet for renoveringsbehovet,
fremgår af tabel 3 sidst i dette kapitel. Beregningen er foretaget efter samme metode som for
Udbedring
af byggeskader.
Finansieringstyper
Estimatet for renoveringsbehovet til
Sunde boliger
inkluderer støtteberettiget og ikkestøtteberettiget
vedligehold samt støtteberettigede og ikkestøtteberettigede forbedringer. Endvidere inkluderer estimatet
fordelte arbejder. Estimatet inkluderer ikke
byggeskader,
der udbedres som del af afdelingens eget
vedligehold, med dækning fra Byggeskadefonden eller med anden støtte. Det estimeres, at
støtteberettigede forbedringer udgør 100 procent af det samlede renoveringsbehov. Det estimeres
endvidere, at fordelte arbejder udgør 25,6 procent af det samlede renoveringsbehov, og de fordelte
arbejder angives i figuren nedenfor.
Estimaterne er baseret på antagelser om fordelingen mellem vedligehold og forbedringer samt data over
fordelingen mellem fordelte og ikkefordelte arbejder. Fordelinger og antagelser fremgår af bilag 16.
29
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0030.png
Figur 11. Estimat for renoveringsbehov fordelt på finansieringstyper (fordelte arbejder angives i parentes)
13.874
(3.552)
13.874
(3.552)
Samlet
renoveringsbehov
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget
vedligehold
Ikke-støtteberettigede
forbedringer
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er estimeret ud fra antagelser om fordeling mellem støtteberettiget/ikkestøtteberettiget og
vedligehold/forbedringer.
40
Fordelte arbejder er angivet i parentes. Beløb er angivet i mio. kr. i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
3.5 Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter er relevante for estimeringen af renoveringsbehovet i relation til
Sunde boliger.
Datagrundlag
Som det fremgår af afsnit 3.2, er der registreret et lavt udgiftsniveau til
Sunde boliger
før 2006.
Landsbyggefonden oplyser, at det skyldes ændring i registreringspraksis af sagerne samt et øget fokus
på
Sunde boliger.
Det betyder, at datagrundlaget for analyserne af omfang og pris er begrænset, og
regressionsanalyserne giver derfor ikke selvstændigt et tilstrækkeligt fundament for entydige
konklusioner vedrørende drivere af behovet. Analysen af drivere af behovet understøttes derfor af
resultaterne fra
Udbedring af byggeskader,
da sagerne for byggeskader udgøres af samme støttekategori
som
Sunde boliger.
Analysens resultater er derfor behæftet med en vis usikkerhed som følge af
opdelingen i det historiske tilsagnsniveau mellem
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger.
Estimatet for renoveringsbehovet til
Sunde boliger
er derudover præget af samme usikkerhed vedrørende
cirkularitet som beskrevet i afsnit 2.5.
Antagelser
Det fremtidige renoveringsbehov er baseret på antagelser vedrørende det samlede renoveringsbehov.
Antagelserne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da bygningernes faktiske tilstand er ukendt, og da
der kan opstå nye typer sundhedsskadelige problemer, som ikke tidligere har eksisteret, og som der
derfor ikke er taget højde for i udarbejdelsen af antagelser. Følsomhedsberegningen illustrerer, at
justeringer af det antagne behov resulterer i betydelige udsving i det samlede renoveringsbehov.
40
Se bilag 16.
30
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0031.png
Endvidere er estimatet for renoveringsbehovet fordelt på finansieringstyper behæftet med en vis
usikkerhed, da fordelingen mellem forbedringer og vedligehold ikke kan opgøres og derfor baseres på
antagelser om fordelingen.
Overlap
Tilsvarende for
Udbedring af byggeskader
er der for det første et overlap med sunde boliger, jf. afsnit
2.5. For det andet er der overlap mellem
Sunde boliger
og
Energireduktion og klimatilpasning,
idet der
gennemføres forbedringer af klimaskærmen i forbindelse med renoveringer med henblik på
Sunde
boliger.
Det antages tilsvarende, at 20 til 30 procent af udgifterne til
Sunde boliger
overlapper med
udgifterne til
Energireduktion.
3.6 Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
I nedenstående tabel vises beregningsmetoderne og de bagvedliggende antagelser for estimatet for
renoveringsbehovet.
Tabel 3. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser for
Sunde boliger
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Følsomheds-
beregning
Estimat for
renoveringsbehov
Følsomheds-
beregning
3
Bygningernes opførelsesår og materialer
Afdelingerne segmenteres
efter opførelsesår og
materiale. For hvert segment
er der, på baggrund af
historiske data, foretaget en
faglig vurdering af det samlede
renoveringsbehov.
Det fremtidige
renoveringsbehov for hvert
segment udgøres af det
estimerede behov fratrukket
de allerede gennemførte
renoveringer i perioden 1999-
2018.
På baggrund af historiske data
estimeres det, hvor mange
afdelinger der har fået støtte
til sunde boliger fra 1999 til
2018, som skal have støtte
igen i løbet af de næste 20 år.
Andelen er
nedjusteret med 10
procentpoint
sammenlignet med
estimatet svarende
til 20 procent.
Vurderingen for
hvert segment er
nedjusteret med 10
procent
sammenlignet med
estimatet.
Vurdering af hvert
segments samlede
renoveringsbehov
fra 2020 til 2039
opgjort som andel
af det samlede
antal
kvadratmeter.
Det samlede
renoveringsbehov
fra 2020 til 2039
til
Sunde boliger
fremgår af bilag
34.
30 procent af
bygninger, der
allerede har fået
støtte til
Sunde
boliger,
antages
at få behov for
støtte igen de
næste 20 år.
Andelen er
nedjusteret med 10
procentpoint
sammenlignet med
estimatet, svarende
til 40 procent.
Vurderingen for
hvert segment er
øget med 10
procent
sammenlignet med
estimatet.
10.356-
14.097
mio. kr.
1.098-
2.196
mio. kr.
4
Pris
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
Sunde
boliger
og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999-2018. For afdelinger med behov for
støtte igen justeres prisen således, at den afspejler prisen for en enkelt sag.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
31
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0032.png
4
Passende og konkurrencedygtigt
boligudbud
Analysen opstiller et grundlag for at estimere behovet for renovering relateret
til at sikre et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud
gennem blandt andet
øget
tilgængelighed, ombygning og boligkvalitet.
4.1 Definition af renoveringstema og -indsatser
Den almene boligsektor har, i henhold til almenboliglovens formålsparagraf, til formål at stille passende
boliger til rådighed for alle med behov til en rimelig husleje. Det vil sige, at det lokale udbud af boliger
skal harmonere med efterspørgslen blandt de målgrupper, som har behov for en almen bolig.
Renoveringstemaet defineres som:
Renovering i form af forandring af den enkelte bolig og tilhørende installationer, som har til
formål at tilpasse boligen til en given efterspørgsel. Renovering kan eksempelvis vedrøre ændring
af boligens funktion, indretning eller størrelse. Temaet omfatter som udgangspunkt ikke ændring
af fællesarealer og øvrige foranstaltninger udenfor den enkelte bolig, da disse indsatser indgår i
renoveringstema 4. Undtagelsen er foranstaltninger udenfor boligen i forbindelse med at øge
boligens
tilgængelighed
eller reducere
trafikstøj.
Renoveringstemaet består af følgende fem renoveringsindsatser:
Tilgængelighed:
omfatter renovering af eksisterende boliger med henblik på at gøre dem bedre
egnet til ældre beboere og borgere med handicap. De konkrete renoveringstiltag omfatter blandt
andet etablering af niveaufri adgange og elevatorer og ombygning af badeværelser og køkkener,
så der er en større venderadius.
Tilgængelighed
blev omfattet af renoveringsstøtteordningen i
2003 i forbindelse med etableringen af den nuværende ordning.
Ombygning:
omfatter sammenlægning og opdeling af lejligheder samt tilbygninger.
Ombygning
kan også indebære fornyelse af eksempelvis toiletter og bad i tilfælde af særdeles utilstrækkelige
forhold.
Ombygning
blev omfattet af den statslige byggeskadeordning i 1984 som følge af
permanente udlejningsvanskeligheder i nogle afdelinger. Fokus har udviklet sig over tid fra
ombygning af større boliger til mindre boliger til et fokus på sammenlægning af små boliger til
større boliger og tilbygninger.
Nedrivning:
omfatter nedrivning af boliger.
Nedrivning
af boliger kan i nogle tilfælde være
nødvendigt for at tilpasse boligudbuddet til efterspørgslen, blandt andet som følge
af fraflytning fra dele af landet. Endvidere foretages nedrivning i udsatte boligområder.
Nedrivning
kan ikke betragtes som hverken vedligehold eller forbedring i traditionel forstand.
Nedrivning
finansieres i dag delvis efter særlige støtteregler. Det betyder, at det
renoveringsbehov, der er relateret til
nedrivning,
opgøres som en særskilt udgift.
Boligkvalitet:
omfatter en forøgelse af boligens kvalitet ved renovering af køkkener og
badeværelser. Det blev særlig relevant i 1990’erne, hvor der kom fokus på at skabe tidssvarende
boliger med eget bad og toilet, centralvarme mv. Der kan være mange andre forhold, der
påvirker en beboers subjektive opfattelse af kvaliteten af en bolig, for eksempel arkitektoniske
forhold ved bygningen, bygningens beliggenhed, altaner, elevatorer og indretningen af selve
32
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0033.png
boligen. Disse forhold indgår ikke i analysen. Forbedring af boligkvaliteten har typisk ikke været
støtteberettiget.
Trafikstøj:
omfatter renovering med henblik på at reducere støjgener fra trafik. Omfatter blandt
andet etablering af facadeisolering og støjskærme. Renovering vedrørende
trafikstøj
er historisk
kun blevet støttet, hvis det gennemføres samtidig med en anden støttet renovering, eksempelvis
Udbedring af byggeskader.
Renoveringsindsatserne omfatter ikke renovering som følge af gener fra lugt, røg, lys og støj mellem
boliger. Sidstnævnte fremhæves særligt af boligafdelingerne som en udfordring. Landsbyggefonden
støtter i dag enkelte renoveringer med henblik på støjreduktion mellem boliger, hvis renoveringen
foretages i forbindelse med
Udbedring af en byggeskade,
og hvis udgifterne ikke er betragtelige.
Landsbyggefonden gennemfører på nuværende tidspunkt en undersøgelse af, hvordan der kan foretages
omkostningseffektiv isolering mellem boliger i forhold til støj og røg.
4.2 Historisk renoveringsniveau
Det er kun muligt at opgøre det historiske renoveringsniveau for de indsatser, som historisk har været
støtteberettigede. Nedenfor fremgår således summen af tilsagn til støttede renoveringer vedrørende
tilgængelighed og ombygning fra 1999 til 2018. I perioden 1999-2018 er der samlet set givet tilsagn om
støtte for 10 mia. kr. til tilgængelighed og 13,3 mia. kr. til ombygning.
41
Det svarer til henholdsvis 628
mio. kr. og 663 mio. kr. årligt.
42
Udgifterne til de to renoveringsindsatser
ombygning
og
tilgængelighed
er steget i perioden fra 1999 til
2018. De to indsatser udgør således også en stigende andel af de støttede renoveringer og har
gennemsnitligt udgjort 28 procent.
Figur 12. Sum af tilsagn om støttede renoveringer over tid (mio. kr.)
3.000
2.500
Tilgængelighed
Ombygning
2.000
1.500
1.000
500
0
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Note:
Figuren angiver summen af tilsagn om at støtte renoveringer vedrørende støttekategorierne tilgængelighed og
ombygning per år.
Tilgængelighed
indgår som selvstændig kategori i 2003. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem.
De udgifter, der er forbundet med
nedrivning,
opgøres på en selvstændig renoveringsramme. I årene
2011-2014 blev der samlet set prioriteret 500 mio. kr. til nedrivning, og fra 2015 til 2018 udgjorde den
samlede ramme 600 mio. kr.
43,44
Dette svarer til omkring 137,5 mio. kr. om året fra 2011 til 2018. Ved
hjælp af et udtræk fra Landsbyggefonden kan antallet af
nedrivninger
identificeres. I perioden 2003-2019
har der således været 105 støttede nedrivningssager, og der er nedrevet 5.239 boliger, svarende til
391.569 kvadratmeter.
41
Dette er opgjort som summen af tilsagn om støtte til renovering i støttekategorierne
ombygning
og
tilgængelighed
reguleret til 2018-
niveau. De to renoveringsindsatser ombygning og tilgængelighed er udskilt som selvstændige støttekategorier i Landsbyggefondens
sagssystem, hvilket gør det muligt at opgøre de præcise renoveringsudgifter.
42
Tilgængelighed indgår først som en selvstændig støttekategori fra 2003. Gennemsnittet er derfor beregnet for perioden 2003-2018.
43
Beløbene er ikke prisregulerede.
44
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (februar 2018): Landsbyggefondens økonomi.
33
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0034.png
Det er ikke muligt at opgøre udgifter til forbedring af
boligkvaliteten,
da det ikke historisk har været en
støtteberettiget indsats. Tilsvarende gør sig gældende for renovering med henblik på reduktion af
trafikstøj.
4.3 Drivere af renoveringsbehovet
I det følgende afsnit præsenteres analyserne af driverne af det renoveringsbehov, der er relateret til et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud.
Afsnittet inkluderer dels en analyse af de identificerede
drivere af renoveringsomfang og priser, dels en redegørelse for antagelser om driverne, som lægges til
grund i modellen til estimering af renoveringsbehovet. Endvidere redegøres for de variable, som ikke
inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehovet ud fra politiske prioriteringer.
Tilgængelighed
Boligernes
tilgængelighed
kan være en forudsætning for at fastholde eller tiltrække ældre borgere og
borgere med handicap til de almene boliger. I analysen defineres en tilgængelig bolig som en bolig, der
er egnet til personer med fysiske funktionsnedsættelser, det vil sige svært gangbesværede borgere,
kørestolsbrugere og personer med andre former for handicap. Etablering af tilgængelige boliger kan
bestå af etablering af niveaufri adgange, elevatorer og badeværelser med forbedrede pladsforhold mv.
Indsatser, der skal øge de almene boligers
tilgængelighed,
har været omfattet af
renoveringsstøtteordningen siden 2003.
Det bemærkes indledningsvist, at analysen af behovet for tilgængelige boliger er behæftet med betydelig
usikkerhed på grund af begrænsede data vedrørende både udbud og efterspørgsel. Håndtering af dette
beskrives yderligere i afsnit 4.5.
Omfang
Der er identificeret én primær driver af omfanget af renoveringsbehovet:
i)
Forholdet mellem udbuddet af tilgængelige boliger og den nuværende og fremtidige
efterspørgsel efter tilgængelige boliger.
Forholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter tilgængelige boliger
Det nuværende udbud af tilgængelige boliger er med til at drive omfanget af det renoveringsbehov, der
er relateret til
tilgængelighed.
Jo flere tilgængelige boliger der findes i dag, jo flere beboere med behov
for en tilgængelig bolig vil kunne få opfyldt deres behov.
Omfanget af det renoveringsbehov, der er relateret til
tilgængelighed,
er drevet af det nuværende udbud
af tilgængelige boliger. Der eksisterer i dag følgende tre grupper tilgængelige boliger:
i)
Almene ældreboliger, som per definition antages at være tilgængelige
ii)
Øvrige boliger, som tidligere har modtaget støtte til opnåelse af øget tilgængelighed
iii)
Øvrige boliger, som er tilgængelige som følge af deres opførelse.
Der findes ikke egentlige opgørelser over, hvor mange tilgængelige boliger der findes i den almene
boligsektor. Danmarks Statistik opgør, at der per 2018 er cirka 32.000 almene ældreboliger.
45
Yderligere
vurderer Landsbyggefonden, at der er 15.000 boliger, som tidligere har modtaget støtte til opnåelse af
øget
tilgængelighed,
og 10.000 boliger, som har været tilgængelige fra opførelsen.
46
Antallet af
tilgængelige boliger antages således samlet set at være cirka 57.000.
Udover udbuddet af tilgængelige boliger er omfanget af det renoveringsbehov, der er relateret til
tilgængelighed, også drevet af den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter tilgængelige boliger. Som
tidligere beskrevet, er det hovedsagelig borgere med handicap og ældre borgere, der har behov for
45
Danmarks Statistisk anvendes som datakilde, da der i samme opgørelse også indgår antallet af borgere, der bor i disse boliger.
Herved sikres konsistens i opgørelserne af udbud og efterspørgsel.
46
Der eksisterer desuden en række kommunale pleje- og ældreboliger. Disse boliger er ikke en del af analysens population, jf. afsnit
1.5.
34
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0035.png
tilgængelige boliger. Der foreligger ikke præcise opgørelser over, hvor mange borgere med handicap og
ældre borgere der efterspørger en tilgængelig almen bolig.
Baseret på udtræk fra Danmarks Statistik kan beboersammensætningen i de almene ældreboliger dog
opgøres. Af figur 13 nedenfor fremgår det, at beboerne i de almene ældreboliger primært er personer
over 65 år. 36 procent er mellem 65 og 79 år, mens 44 procent er 80 år eller derover. Beboere under 65
år antages i overvejende grad at bo i en ældrebolig som følge af et handicap.
Figur 13. Beboersammensætning i almene ældreboliger (antal personer og procent af totalen)
0-64
6.167 (20%)
65-79
11.101 (36%)
80+
Note:
Figuren viser antal indskrevne personer i almene ældreboliger.
Kilde:
Danmarks Statistik.
13.745 (44%)
Det antages, at beboersammensætningen i de øvrige 25.000 tilgængelige boliger følger samme mønster i
forhold til beboernes alder. Det antages således, at der i alt bor cirka 11.000 borgere under 65 år, 20.000
borgere mellem 65 og 79 år og 25.000 borgere på 80 år eller derover i de 57.000 tilgængelige boliger i
dag.
47
Antallet af ældre borgere forventes at stige væsentligt over de næste 20 år, hvilket forventeligt vil
medføre et øget behov for tilgængelige boliger. Med afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose kan
befolkningsudviklingen for de tre anvendte aldersintervaller opgøres. Det fremgår af figur 14, at antallet
af borgere under 65 år vil stige med 1 procent, at antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige med 17
procent, og at antallet af borgere på 80 år eller derover vil stige med 83 procent.
48
Figur 14. Udvikling i antal borgere 2019-2038 (antal borgere og stigning i procent)
0-64
41.808 (1%)
65-79
152.022 (17%)
80+
219.906 (83%)
Note:
Figuren angiver den forventede befolkningsudvikling i antal borgere 2019-2038. Tallet i parentes angiver den
procentvise ændring i antal borgere mellem de to år.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Stigningen i det forventede fremtidige behov antages at udgøre summen af henholdsvis 1 procent af de
nuværende beboere på 0-64 år, 17 procent af de nuværende beboere på 65-79 år og 83 procent af de
nuværende beboere på 80 år eller derover. Det betyder, at efterspørgslen antages at stige med cirka
24.000 boliger.
49
I forlængelse heraf antages det dels, at efterspørgslen indenfor hvert alderssegment vil
47
Det kan bemærkes, at det dermed antages, at der i alt bor 56.000 borgere i de 57.000 boliger. Det skyldes, at antallet af borgere i
almene ældreboliger er lavere end antallet af almene ældreboliger i Danmarks Statistiks opgørelse. Dette forhold forventes ikke at
påvirke resultaterne.
48
Befolkningsprognose (Danmarks Statistik).
49
Efter inklusion af de forventede beboere i de øvrige almene tilgængelige boliger antages der på nuværende tidspunkt at bo 11.138
beboere i alderen 0-64 år, 20.050 beboere i alderen 65-79 år og 24.825 beboere på 80 år eller derover. Summen af henholdsvis 1, 17
og 83 procent af disse tal er 24.293.
35
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0036.png
være tilsvarende det nuværende niveau, dels at den almene boligsektor i fremtiden vil dække en andel af
efterspørgslen efter tilgængelige boliger tilsvarende det, den gør i dag.
Driver 5. Forholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter tilgængelige boliger
5
Forholdet mellem udbuddet af tilgængelige boliger i dag og efterspørgslen efter tilgængelige
boliger, både i dag og over de næste 20 år, har væsentlig betydning for renoveringsbehovet.
Prisfastsættelse
Der er gennemført en regressionsanalyse for at identificere prisdrivere.
50
Analysen viser ikke en tydelig
variation i prisen på tværs af de analyserede drivere, hvorfor der anvendes én gennemsnitlig pris. Denne
enhedspris per tilgængelig bolig estimeres ved at sammenholde de årlige tilsagn om
tilgængelighed
med
antallet af boliger, der er gjort tilgængelige. Priserne per tilgængelig bolig er baseret på støttesagerne fra
2012 til 2018, hvori der findes data vedrørende antal tilgængeliggjorte boliger.
Figur 15 viser de gennemsnitlige enhedspriser i tusind kroner fra 2012 til 2018. Gennemsnittet for årene i
perioden 2012-2018 er knap 600.000 kr. per bolig. Som det fremgår af figuren nedenfor, varierer
udgifterne i begrænset omfang hen over årene. Det antages derfor, at prisen på øget
tilgængelighed
kan
baseres på gennemsnittet for denne periode, svarende til cirka 600.000 kr. per bolig.
Estimatet for enhedsprisen antages at omfatte renovering inde i boligen og på indgangspartier, elevatorer
mv. Prisen er således ikke differentieret i forhold til at afspejle, at der i praksis vil være tilfælde, hvor der
ikke er behov for at gennemføre alle tiltag for at gøre boligen tilgængelig.
Figur 15. Gennemsnitlige udgifter per bolig relateret til
Tilgængelighed
(tusind kr.)
T. kr. / bolig
700
600
500
400
300
200
100
644
668
599
531
652
520
Antal boliger
3.000
2.500
396
2.000
1.500
1.000
500
0
2012
2013
2014
Enhedspris
2015
2016
2017
2018
0
Antal tilgængelige boliger
Note:
Søjlerne angiver udgifter til støttekategorien
Tilgængelighed
per år. Priser er reguleret til 2018-niveau. Linjen
(og den højre akse) angiver antal boliger, som er renoveret i forbindelse med
Tilgængelighed
per år.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem.
Driver 6. Prisfastsættelse af
Tilgængelighed
6
Enhedsprisen per bolig beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om tilgængelighed
og antallet af renoverede boliger i perioden 2012-2018. Der anvendes den samme pris for alle
typer afdelinger.
50
Se bilag 36.
36
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0037.png
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere, er forekomsten af en faglig begrundelse og en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over disse variable er vist i
bilag 37.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at regressionsanalysen har vist, at bygningstype, boligtype og
opførelsesår ikke har en signifikant betydning for renoveringsomfanget og -prisen i relation til
tilgængelighed.
Ombygning
Ombygning
er historisk set blevet gennemført med henblik på at opnå et boligudbud, der matcher en
nuværende, ønsket eller ændret efterspørgsel. Det har således varieret, om ombygning har bestået i
sammenlægning eller opdeling af lejligheder eller tilbygning til lejligheder.
Omfang
Der er identificeret tre primære drivere af omfanget af
ombygning:
i)
Beboersammensætning
ii)
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
iii)
Ændret opfattelse af tidssvarende boliger.
Beboersammensætning
Omfanget af
ombygning
er drevet af beboersammensætningen.
Ombygning
er historisk blevet brugt som
et redskab til at tiltrække ressourcestærke beboere som studerende eller familier med tilknytning til
arbejdsmarkedet til de udsatte afdelinger.
I figur 16 nedenfor fremgår andelen af det samlede boligareal, hvortil der hvert år er modtaget støtte,
afhængigt af graden af udsathed. 100 procent angiver, at der i den pågældende gruppe er modtaget
støtte til hele boligarealet hvert år. Det fremgår af figuren, at der er indikationer på en stærk positiv
sammenhæng mellem graden af udsathed og sandsynligheden for at modtage støtte til ombygning.
Figur 16. Andel kvadratmeter støttet hvert år baseret på afdelingens grad af udsathed (procent)
Ikke udsat
0,7%
Lidt udsat
1,6%
Udsat
2,8%
Meget udsat
3,8%
Note:
Figuren viser andelen af det samlede boligareal for hvert år, hvortil der er modtaget støtte til
ombygning
i
perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i gruppen har modtaget støtte hvert år. Det er ikke muligt
at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings boligareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er
hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og beregninger gennem forskerordningen i Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf fremgår det af figur 17, at afdelinger, som kan kategoriseres som meget udsatte, har
modtaget støtte til ombygning af op imod halvdelen af arealet indenfor de seneste 20 år, mens det
37
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0038.png
gælder for under en tiendedel af boligarealet i ikkeudsatte afdelinger. Opgørelsen er baseret på
afdelingernes grad af udsathed i 2017.
Figur 17. Andel kvadratmeter støttet indenfor de seneste 20 år (procent)
Ikke udsat
8,8%
Lidt udsat
24,2%
Udsat
37,0%
Meget udsat
48,3%
Note:
Figuren viser andelen af boligarealet i hver af de fire grupper, hvortil der i perioden 1999-2018 er modtaget
støtte til
ombygning
minimum én gang. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings
boligareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens
sagssystem og beregninger gennem forskerordningen i Danmarks Statistik.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en positiv og
signifikant sammenhæng mellem beboersammensætningen og sandsynligheden for, at en afdeling har
modtaget støtte til
ombygning.
51
Driver 7. Beboersammensætning
7
Beboersammensætning har væsentlig betydning for omfanget af ombygning.
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
Omfanget af
ombygning
er drevet af udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling.
Ombygning er historisk blevet anvendt til at afhjælpe udfordringer med udlejningsvanskeligheder i
afdelingerne. I figur 18 nedenfor fremgår andelen af det samlede boligareal, hvortil der hvert år er
modtaget støtte, afhængigt af om der er udlejningsvanskeligheder i afdelingen. 100 procent angiver, at
der i den pågældende gruppe er modtaget støtte til hele boligarealet hvert år. Det fremgår af figuren, at
der er indikationer på en positiv sammenhæng mellem udlejningsvanskeligheder og sandsynligheden for
at modtage støtte til ombygning.
51
Se bilag 38.
38
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0039.png
Figur 18. Andel kvadratmeter støttet hvert år, baseret på om afdelingen oplever udlejningsvanskeligheder
(procent)
Afdelinger uden
udlejningsvanskeligheder
0,8%
Afdelinger med
udlejningsvanskeligheder
6,8%
Note:
Figuren viser andelen af det samlede boligareal for hvert år, hvortil der er modtaget støtte til
ombygning
i
perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i hver gruppe har modtaget støtte hvert år.
Udlejningsvanskeligheder er defineret som over 3 procent tomme boliger i afdelingen om året. Udsatte og meget
udsatte afdelinger er ekskluderet fra figuren. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings
boligareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens
sagssystem og beregninger gennem forskerordningen i Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf fremgår det af figur 19, at andelen af støttet boligareal er knap fire gange højere i
afdelinger, der oplever udlejningsvanskeligheder, end i afdelinger, der ikke gør.
Figur 19. Andel kvadratmeter støttet indenfor de seneste 20 år, baseret på om afdelingen oplever
udlejningsvanskeligheder (procent)
Afdelinger uden
udlejningsvanskeligheder
15,7%
Afdelinger med
udlejningsvanskeligheder
57,4%
Note:
Figuren viser andelen af boligarealet, hvortil der i perioden 1999-2018 er modtaget støtte til
ombygning
minimum én gang. Figuren er opdelt efter, om afdelingen har oplevet udlejningsvanskeligheder svarende til over 3
procent tomme boliger i 2018. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings boligareal der er
modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og beregninger
gennem forskerordningen i Danmarks Statistik.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en positiv og
signifikant sammenhæng mellem andelen af tomme boliger og sandsynligheden for, at en afdeling har
modtaget støtte til
ombygning.
52
I forlængelse af ovenstående viser en regressionsanalyse af sammenhængen mellem
befolkningstilvæksten i kommunerne og andelen af tomme boliger i afdelingerne, at der er en stærk
signifikant negativ sammenhæng.
53
Faldende befolkningstal i kommuner som eksempelvis Sønderborg og
Lolland har således betydning for andelen af tomme boliger og således renoveringsomfanget.
54
Sammenhængen mellem befolkningstilvæksten og andelen af tomme boliger er også illustreret i
nedenstående figur. Det fremgår af figuren, at afdelinger i kommuner med en negativ
befolkningsudvikling generelt har en relativt højere andel ledige boliger.
52
53
Se bilag 38.
Se bilag 39.
54
Se bilag 40.
39
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0040.png
Figur 20. Alle landets kommuner fordelt på andel ledige boliger i de almene boligafdelinger og
befolkningstilvæksten i kommunen i perioden 2010-2019
25%
20%
15%
Befolkningstilvækst
10%
5%
0%
0%
-5%
1%
2%
3%
4%
-10%
-15%
R² = 0,3135
Andel ledige boliger
Note:
Andel ledige boliger er opgjort som et vægtet gennemsnit for afdelingerne i hver kommune.
Kilde:
Landsbyggefondens oversigt over antal ledige boliger og Danmarks Statistik.
Den negative befolkningstilvækst i dele af Danmark forventes at fortsætte i de kommende år, hvilket kan
afføde yderligere udlejningsvanskeligheder og heraf følgende behov for ombygning. Det fremgår af
nedenstående figur, at 20 kommuner forventes at opleve en negativ udvikling i befolkningstallet over de
kommende 20 år, særligt i Syd- og Vestjylland og dele af Sjælland.
40
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0041.png
Figur 21. Forventet befolkningsudvikling, 2019-2038 (procent)
Note:
Kortet angiver den forventede procentvise ændring i befolkningstallet i perioden 2019-2038.
Kilde:
Danmarks
Statistik.
Driver 8. Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
8
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling har væsentlig
betydning for omfanget af ombygning.
Ændret opfattelse af tidssvarende boliger
Omfanget af
ombygning
er drevet af ændringer i opfattelsen af tidssvarende boliger. Opfattelsen af en
tidssvarende bolig udvikler sig, i takt med at befolkningens behov udvikler sig. Opfattelsen af en
tidssvarende bolig er således ikke den samme i dag som for 20 år siden, og det har historisk affødt et
behov for
ombygning.
For eksempel er en del af boligerne fra før 1945 blevet sammenlagt, idet deres
størrelse har været et problem for boligernes konkurrencedygtighed.
41
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0042.png
I figur 22 nedenfor fremgår andelen af det samlede boligareal, hvortil der hvert år er modtaget støtte,
fordelt på opførelsesåret for afdelingens bygninger. Opgørelsen er udarbejdet eksklusive udsatte
afdelinger og afdelinger, der oplever udlejningsvanskeligheder. Det fremgår af figuren, at ældre
afdelinger i højere grad har modtaget støtte til ombygning. Det fremgår endvidere, at andelen af støttede
kvadratmeter er højere for afdelinger fra perioden 1961-1977 end for afdelinger fra perioden før 1961.
Det forhold kan forklares af en sammenhæng mellem ombygning og opretningssager.
55
Afdelinger fra
1961-1977 er karakteriseret ved relativt mange opretningssager, hvori der ofte indgår en mindre udgift
til
ombygning.
Sagerne for afdelinger fra perioden før 1961 er derimod oftere sager, hvor
støttekategorien
ombygning
udgør den primære udgift.
56
Figur 22. Andel kvadratmeter støttet hvert år baseret på opførelsesåret for afdelingens bygninger (procent)
f. 1961
0,8%
1961-1977
1,3%
1978-2008
0,4%
e. 2008
0,1%
Note:
Figuren viser andelen af det samlede boligareal for hvert år, hvortil der har modtaget støtte til
ombygning
i
perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i gruppen har modtaget støtte hvert år. Opgørelsen er
eksklusive udsatte og meget udsatte afdelinger samt afdelinger, der har minimum 3 procent tomme boliger. Det er
ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings boligareal der er modtaget støtte til. Det antages
derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og beregninger gennem forskerordningen i
Danmarks Statistik.
I forlængelse af ovenstående viser figur 23 andelen af det samlede boligareal, hvortil der er modtaget
støtte minimum én gang i de seneste 20 år. Andelen af støttet boligareal er 31 procent i afdelinger fra
perioden 1961-1977 og cirka 12 procent for afdelinger før 1961. Der er i mindre grad modtaget støtte til
nyere byggerier.
Figur 23. Andel kvadratmeter støttet i de seneste 20 år (procent)
f. 1961
12,0%
1961-1977
31,4%
1978-2008
6,5%
e. 2008
2,6%
Note:
Figuren viser andelen af boligarealet i hver af de fire kategorier for bygningernes opførelsesår, hvortil der i
perioden 1999-2018 er modtaget støtte til
ombygning
minimum én gang. Opgørelsen er eksklusive udsatte og meget
55
Opretningssager henviser til renoveringstemaerne
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger.
For perioden 2007-2018 er 64 pct. af ombygningssagerne for afdelinger med bygninger før 1961 primære ombygningssager. Det
samme gælder for 31 pct. af sagerne for afdelinger med bygninger fra 1961-1977.
56
42
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0043.png
udsatte afdelinger samt afdelinger, der har minimum 3 procent tomme boliger. Det er ikke muligt at tage højde for,
hvor stor en andel af en afdelings boligareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og beregninger gennem forskerordningen i Danmarks Statistik.
Driver 9. Ændret opfattelse af tidssvarende boliger
9
Ændret opfattelse af, hvad der udgør en tidssvarende bolig, har væsentlig betydning for
omfanget af ombygning.
Prisfastsættelse
Priserne per kvadratmeter for ombygning er baseret på støttesagerne fra 1999 til 2018. Der er
gennemført en regressionsanalyse for at identificere prisdriverne.
57
Analysen viser ikke en tydelig
variation i prisen på tværs af de analyserede drivere, og antallet af observationer i de testede modeller er
relativt lavt,
58
hvorfor der anvendes én gennemsnitlig pris for
ombygning.
Den gennemsnitlige pris for
ombygning udgør cirka 1.800 kr. per kvadratmeter.
59
Driver 10. Prisfastsættelse af
ombygning
10
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
ombygning og antallet af boliger i de renoverede afdelinger i perioden 1999-2018. Der anvendes
den samme pris for alle typer afdelinger.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere er forekomsten af en faglig begrundelse og en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over variable, som ikke er
inkluderet, er vist i bilag 42.
Det bemærkes, at eksempelvis bygningstype, materiale og tag ikke inkluderes, idet de ikke har en
statistisk signifikant betydning for renoveringsbehovet.
Nedrivning
Nedrivning af almene boliger kræver godkendelse fra Transport- og Boligministeriet. En godkendelse
kræver dokumentation af en eller flere af følgende problemstillinger:
•
Løft af socialt udsatte afdelinger med udgangspunkt i en godkendt boligsocial helhedsplan
•
Udlejningsvanskeligheder og deraf afledte økonomiske problemer
•
Byggetekniske problemer, som gør den enkelte bolig uegnet til beboelse.
60
Omfang
Der er identificeret to primære drivere af omfanget af
nedrivning:
i)
Beboersammensætning
ii)
Fremtidig negativ befolkningsudvikling.
Det bemærkes, at
nedrivning
også kan følge af byggetekniske problemer, for eksempel omfattende
byggeskader eller sundhedsskadelige forhold i bygningerne. Disse sager indgår i beregningerne af
Se
bilag
41
.
58
Der er tale om henholdsvis 333 og 383 observationer.
59
Prisfastsættelse indregner, at afdelingernes renoveringsbehov kan håndteres gennem flere sager over en længere årrække fremfor
gennem en samlet støttesag.
60
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Etablering-renovering-og-nedrivning-af-almene-boliger/Nedrivning-af-
almene-boliger.aspx.
57
43
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0044.png
behovet for henholdsvis
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger,
jf. kapitel 2 og 3, og der beregnes
derfor ikke et selvstændigt behov for nedrivning som følge heraf under dette renoveringstema.
Beboersammensætning
Omfanget af
nedrivning
er drevet af beboersammensætningen. Der er historisk gennemført nedrivning af
boliger i en række udsatte afdelinger. I alt er der blandt afdelinger, der per 2018 er på listen over udsatte
boligområder, nedrevet 940 boliger i perioden 2003-2018, heraf 399 i Aarhus, 188 i Høje-Taastrup, 170 i
Holstebro, 148 i Slagelse, 26 i Odense, seks i København og tre i Aalborg. Det svarer til 18 procent af de
samlede nedrevne boliger i perioden.
61
Udviklingsplanerne for boligområderne på ghettolisten beskriver endvidere en række planlagte
nedrivninger,
som har til hensigt at styrke beboersammensætningen i disse områder. Med de i alt 15
udviklingsplaner er der planlagt nedrivning i 12 boligområder, svarende til nedrivning af 3.745 boliger.
Boligerne er primært familieboliger.
Driver 11. Beboersammensætning
11
Beboersammensætning har væsentlig betydning for omfanget af nedrivning.
Fremtidig negativ befolkningsudvikling
Omfanget af
nedrivning
er drevet af fremtidig negativ befolkningsudvikling. Negativ befolkningsudvikling
og udlejningsvanskeligheder kan i yderste konsekvens medføre et behov for nedrivning af boliger, hvis
ombygning og anden renovering ikke kan afhjælpe udlejningsvanskelighederne.
Af figur 24 fremgår den geografiske fordeling af antallet af boliger, som er blevet nedrevet i perioden
2003-2009. Det fremgår af figuren, at antallet af nedrivninger per kommune generelt er højere i Nord-,
Vest- og Sydjylland samt på Lolland og Falster sammenlignet med resten af landet. Der har særligt været
mange nedrivninger i Sønderborg og på Lolland.
48 procent af de boliger, som er nedrevet, har været placeret i kommuner, der har oplevet en negativ
befolkningstilvækst i perioden. Den negative befolkningsudvikling er beskrevet yderligere i afsnittet om
ombygning.
61
Udtræk fra Landsbyggefonden og ghettolisten.
44
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0045.png
Figur 24. Antal boliger nedrevet per kommune, 2003-2019
Note:
Figuren opgør antallet af boliger nedrevet per kommune i perioden 2003-2019.
Kilde:
Landsbyggefonden.
Driver 12. Fremtidig negativ befolkningsudvikling
12
Fremtidig negativ befolkningsudvikling har væsentlig betydning for omfanget af nedrivninger.
Prisfastsættelse af nedrivning
Det er ikke muligt at beregne en enhedspris på baggrund af de tilgængelige data vedrørende
støttesagerne, da der ikke er et tilstrækkeligt antal nedrivningssager. Prisen for
nedrivning
er estimeret
af Landsbyggefonden til 700.000 kr. per bolig og inkluderer samtlige udgifter forbundet med
nedrivningen, inklusive genhusning og indfrielse af restgælden i de nedrevne boliger.
62
62
Renoveringsstøtteordningen dækker i gennemsnit cirka 300.000 kr./nedrevet bolig til fysisk nedrivning, genhusning, lejetab i
projektperioden. Nedrivningsrammen dækker låneindfrielse, beboerindskud mv., i gennemsnit cirka 400.000 kr./nedrevet bolig
fratrukket nettoprovenu ved arealsalg mv. Kilde: Landsbyggefondens nedrivningsoversigt 2015-2018.
45
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0046.png
Driver 13. Prisfastsættelse af
nedrivning
13
Enhedsprisen per nedrivning estimeres på baggrund af oplysninger fra Landsbyggefonden.
Der anvendes den samme pris for alle typer afdelinger.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. En samlet oversigt over de
variable, der ikke er inddraget, fremgår af bilag 43.
Det renoveringsbehov, der er relateret til
nedrivning,
er primært drevet af beboersammensætningen og
omfattende udlejningsvanskeligheder. Der er en række andre variable, som ikke inddrages som drivere,
for eksempel bygningernes opførelsesår, bygningstype, materiale mv. Det skyldes dels, at
datagrundlaget ikke tillader yderligere analyse af disse variable på grund af et relativt begrænset antal
nedrivningssager, dels at disse variable ikke vurderes at udgøre den primære årsag til de historiske
nedrivninger.
Boligkvalitet
Forbedring af boligkvaliteten, for eksempel renovering af køkkener og badeværelser, har historisk ikke
været støtteberettiget, medmindre det har været af så omfattende karakter, at det har indgået i
Landsbyggefondens støtte til ombygning. Kvaliteten af boligerne i den almene boligsektor må dog
forventes at have betydning for beboernes oplevelse af, om boligerne er passende og
konkurrencedygtige.
Omfang
Der er identificeret én driver af omfanget af renoveringsbehovet:
i)
Ændret opfattelse af tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet.
Det bemærkes, at der også kan være mange andre forhold, der påvirker en beboers subjektive opfattelse
af kvaliteten af en bolig, for eksempel arkitektoniske forhold ved bygningen, bygningens beliggenhed,
altaner, elevatorer og indretningen af selve boligen. Disse forhold indgår ikke i analysen.
Ændret opfattelse af tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet
Historisk har der været et behov for at etablere køkkener og/eller bad og toilet i de almene boliger, der
ikke har haft disse installationer. I dag forekommer der at være et begrænset behov for yderligere
etablering af køkkener og/eller bad og toilet i de almene boliger.
63
Der er imidlertid fortsat afdelinger, der
vurderer at have utidssvarende køkkener og/eller bad og toilet.
En opgørelse fra Almenstyringsdialog viser andelen af afdelinger, som angiver at have utidssvarende
køkkener og/eller bad og toilet. Det fremgår heraf, at henholdsvis 31 procent og 37 procent af de
afdelinger, der er opført før 1961, angiver at have utidssvarende køkkener og/eller bad og toilet.
Henholdsvis 27 procent og 30 procent af de afdelinger, der er opført mellem 1961 og 1977, angiver at
have utidssvarende køkkener og/eller bad og toilet. En mindre andel af de afdelinger, der er opført efter
1977, angiver at have utidssvarende køkkener og/eller bad og toilet. Bygningernes opførelsesår har
således betydning for vurderingen af behovet. Dette må forventes at skyldes, at opfattelsen af, hvad der
udgør et tidssvarende køkken samt bad og toilet har ændret sig over tid. Denne ændrede opfattelse af
tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet driver således det fremtidige behov for renovering i relation
til indsatsen
boligkvalitet.
Data fra BBR viser, at ud af de 577.241 almene boliger har 571.361 eget køkken, 3.340 har adgang til fælles køkken, og 939 har en
fast kogeinstallation. Der er således 1.601 boliger, der ikke har adgang til køkkenfaciliteter, svarende til 0,28 procent. Endvidere
fremgår det, at der i dag er 17 boliger uden vandskyllende toilet og 30 boliger uden badeforhold.
63
46
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0047.png
Figur 25. Andel afdelinger, der angiver at have utidssvarende køkken og/eller bad og toilet fordelt på
opførelsesår (procent), 2016
Utidssvarende køkkener
f. 1961
31%
Utidssvarende bad og toilet
f. 1961
37%
1961-1977
27%
1961-1977
30%
1978-2008
13%
1978-2008
9%
e. 2008
1%
e. 2008
1%
Note:
Der indgår 7.141 afdelinger i opgørelsen.
Kilde:
Almenstyringsdialog.
Driver 14. Ændret opfattelse af tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet
14
Ændret opfattelse af, hvad der udgør en tidssvarende bolig, har væsentlig betydning for
omfanget af renovering relateret til boligkvalitet.
Prisfastsættelse
På baggrund af det eksisterende datagrundlag er det ikke muligt at beregne en enhedspris for etablering
af tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet. Der anvendes derfor de gennemsnitlige enhedspriser fra
Landsbyggefondens tidligere rapport om renoveringsbehovet i den almene boligsektor. Priserne er
reguleret til 2018-niveau.
64
Driver 15. Prisfastsættelse af
boligkvaliltet
Enhedsprisen for etablering af tidssvarende køkken antages at være 125.000 kr. per bolig.
Enhedsprisen for etablering af tidssvarende bad og toilet antages at være 160.000 kr. per bolig.
15
55
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. En samlet oversigt over disse
variable er vist i bilag 43.
Trafikstøj
Renovering mod
trafikstøj
kan omfatte udskiftning af vinduer til lydisolerende vinduer, efterisolering af
facader og støjsikring af eksisterende gårdrum, legepladser eller grønne arealer ved hjælp af
støjskærme. Renoveringer vedrørende
trafikstøj
er historisk kun blevet støttet i begrænset omfang,
og kun i tilfælde hvor de er blevet gennemført samtidig med en anden støttet renovering.
Omfang
Der er identificeret én driver af omfanget af renoveringsbehovet:
i)
Bygningernes placering i forhold til veje, lufthavne og togskinner.
64
Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger (Landsbyggefonden, 2001). Pris for badeværelser er sat til cirka 100.000
kr., køkkener er sat til cirka 75.000 kr. Begge tal reguleres til 2018-niveau med byggeprisindekset. Hertil lægges 20 procent til øvrige
omkostninger udover de direkte håndværkerudgifter.
47
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0048.png
Bygningernes placering i forhold til veje, lufthavne og togskinner
Omfanget af støj, som beboerne i en bygning udsættes for, estimeres på baggrund af Miljøstyrelsens
støjkort, som angiver støjniveauet fra veje, lufthavne og togskinner baseret på en afdelings placering.
Støjkort fra Miljøstyrelsen opgør støjbelastningen i et område i støjintervaller på 5 dB. Den enkelte
bygning er knyttet til et støjinterval ud fra bygningens fysiske placering.
Tidligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved støjreducerende tiltag tager
udgangspunkt i stærkt støjbelastede boliger, svarende til boliger med en støjbelastning på over 65 dB.
65
Miljøstyrelsen har fastsat en grænse på 58 dB, som indikerer, hvad der er miljømæssigt og
sundhedsmæssigt acceptabelt.
66
Det fremgår af figur 26, hvor stor en andel af de almene boliger der ligger i de forskellige støjintervaller.
27 procent af de almene boliger er i dag placeret i områder med et støjinterval over 65 dB, mens 48
procent er placeret i områder med et støjinterval under 60 dB.
Figur 26. Andel almene boliger i støjintervaller
48%
24%
17%
6%
4%
>=75 dB
<60 dB
60-64 dB
65-69 dB
70-74 dB
Note:
Opgørelsen er baseret på 80.452 bygninger. I det samlede datasæt for alle bygninger (87.152) er der
bygninger uden geografiske koordinater. Hvis andre bygninger i afdelingen har et geografisk koordinat, er bygninger i
samme afdeling uden geografisk koordinat tildelt samme geografiske koordinat. Afdelinger, hvor ingen bygninger har
et geografisk koordinat, udgår (6.700). Støjintervallerne er opgjort ud fra støjens døgnvægtede middelværdi (L
den
).
For tæt-lavt byggeri er anvendt støjen målt i 1,5 meters højde, mens der for etagebyggeri er anvendt støjen målt i 4
meters højde.
Kilder:
Miljøstyrelsens GIS-database og BBR.
Det forventes imidlertid ikke, at der vil være behov for støjreducerende tiltag i alle bygninger i de givne
støjintervaller, idet der er gennemført initiativer og renoveringer med henblik på at reducere
støjniveauet. I bygningsreglementet fra 1984 fremgår krav til lydisolering af boliger, hvis vejtrafikstøj
ved facaden overstiger en given grænseværdi. Det kan derfor antages, at der ikke er behov for
renovering med henblik på støjreduktion i bygninger, der er bygget efter 1984.
Endvidere må det forventes, at nogle afdelinger allerede har gennemført renoveringer med henblik på at
reducere støjniveauet eller har været omfattet af kommunale eller statslige initiativer. Det er uvist, hvor
mange boliger det omfatter, men det antages at udgøre halvdelen af bygningerne fra før 1984.
65
66
Rapporter til Miljøstyrelsen: COWI (2003) og Rambøll (2010).
I de tilgængelige data udgør 60 dB den nærmeste grænseværdi for et støjniveau på 58 dB.
48
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0049.png
Driver 16. Bygningernes placering i forhold til veje, lufthavne og togskinner
16
Bygningernes placering i forhold til veje, lufthavne og togskinner har væsentlig betydning for
renoveringsomfanget.
Prisfastsættelse
Prisen for støjreduktion baseres på tidligere rapporter om støjreducerende virkemidler, som en almen
boligafdeling kan anvende.
67
Det vedrører primært støjskærme og facadeisolering. Andre virkemidler til
støjreduktion vedrører forhold for de kommunale og statslige veje, som den enkelte afdeling ikke selv
kan påvirke.
68
Den konkrete anvendelse af de støjreducerende virkemidler afhænger af de faktiske forhold for den
enkelte bygning og placeringen i forhold til støjkilden, og der anvendes derfor en samlet gennemsnitlig
pris per bolig for støjreduktion for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri, som er uafhængig af
valget af virkemiddel.
På baggrund af opgørelser af støjreducerende tiltag i to rapporter fra henholdsvis COWI og Rambøll
beregnes priser for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
69
Prisen for støjreduktion per bolig
beregnes til 35.000 kr. og 70.000 kr. for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
70
Driver 17. Prisfastsættelse af støjreduktion
17
Enhedsprisen per bolig estimeres på baggrund af tidligere rapporter om støjreducerende
virkemidler. Der anvendes forskellige priser for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. En samlet oversigt over de
variable, der ikke er inddraget, fremgår af bilag 46.
Det bemærkes, at renoveringsbehovet primært er drevet af bygningernes placering i forhold til støjkilder
såsom veje og togskinner samt tidligere gennemførte støjreducerende tiltag. Der er derfor en række
andre variable, som ikke inddrages som drivere, for eksempel bygningstype, materiale mv. Det skyldes,
at variablene ikke vurderes at udgøre den primære årsag til behovet for renovering i relation til
trafikstøj.
4.4 Fremtidigt renoveringsbehov
I dette afsnit opstilles eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det fremtidige renoveringsbehov
relateret til et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud.
Eksemplerne er udarbejdet med
udgangspunkt i de identificerede drivere, jf. afsnit 4.3, og dertilhørende antagelser og mulige politiske
prioriteringer vedrørende behovet.
71
Eksempler på politiske prioriteringer
Renoveringsbehovet i forhold til et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud
kan estimeres til 25-79
mia. kr. i de kommende 20 år, svarende til 1,2 til 3,8 mia. kr. om året. Eksemplerne på estimater og det
samlede spænd afspejler en række forskellige beregningsmæssige antagelser og et politisk
prioriteringsrum knyttet til blandt andet antallet af tilgængelige boliger og andelen af udsatte afdelinger,
67
Evaluering af vejstøjstrategien (Rambøll, 2010), Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj (COWI, 2003) og Støjisolering af boliger
mod trafikstøj (Vejdirektoratet, 2013).
68
Eksempler på disser er vejbelægning, dæktype, hastighed og forbud.
69
Evaluering af vejstøjstrategien (Rambøll, 2010), Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj (COWI, 2003).
70
Se
bilag
45
.
71
Se afsnit 4.6.
49
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0050.png
der modtager støtte. Antagelserne er behæftet med en vis usikkerhed, og det politiske prioriteringsrum
er ikke begrænset til nedenstående eksempler på politiske prioriteringer A til C.
Som det fremgår af figuren, er de viste eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det
renoveringsbehov, der er relateret
til tilgængelighed, ombygning og boligkvalitet,
relativt større end de
øvrige renoveringsindsatser i temaet. I eksempel på politisk prioritering B udgør disse tre indsatser
tilsammen cirka 45 mia. kr. Det bemærkes, at indsatsområdet
boligkvalitet
i dag ikke er støtteberettiget.
Tilsvarende gør sig gældende for renoveringsindsatsen
trafikstøj,
som udgør cirka 2 mia. kr. i eksempel
på politisk prioritering B. Fraregnes disse to indsatsområder, kan renoveringsbehovet estimeres til
mellem 13 og 43 mia. kr.
Figur 27. Eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det renoveringsbehov, der er relateret til et
Passende
og konkurrencedygtigt boligudbud
(mio. kr.)
78.836
Tilgængelighed
Ombygning
Nedrivning
Boligkvalitet (Ikke støtteberettiget)
Trafikstøj (ikke støtteberettiget)
14.451
51.366
10.839
23.598
4.559
13.024
24.971
7.288
2.703
3.501
21.220
3.904
31.830
10.610
868
2.379
4.398
Eksempel på politisk
prioritering C
Eksempel på politisk
prioritering A
Eksempel på politisk
prioritering B
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
Egne beregninger.
De konkrete beregningsmetoder og antagelser, som ligger til grund for eksemplerne på politiske
prioriteringer, fremgår af tabellerne sidst i kapitlet samt bilag 47.
Finansieringstyper
Eksemplerne på politiske prioriteringer i forhold til et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud
inkluderer støtteberettiget og ikkestøtteberettiget vedligehold samt støtteberettigede og
ikkestøtteberettigede forbedringer. Det estimeres, at støtteberettiget vedligehold udgør 0 kr.,
støtteberettigede forbedringer udgør 24 mia. kr. (46 procent), ikkestøtteberettiget vedligehold udgør 9
mia. kr. (17 procent), og at ikkestøtteberettigede forbedringer udgør 15 mia. kr. (29 procent), mens 4
mia. kr. (8 procent) til nedrivning opgøres særskilt. Det estimeres endvidere, at fordelte arbejder udgør
13 procent af det samlede renoveringsbehov. De fordelte arbejder angives i figuren nedenfor.
Estimaterne er baseret på antagelser om fordelingen mellem vedligehold og forbedringer samt data
vedrørende fordelingen mellem fordelte og ikkefordelte arbejder. Fordelinger og antagelser fremgår af
bilag 16.
50
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0051.png
Figur 28. Eksempel på politisk prioritering fordelt på finansieringstyper, eksempel på politisk prioritering B
(fordelte arbejder anføres i parentes)
51.366 (6.539)
10.839 (2.536)
23.862
Tilgængelighed
10.839 (2.536)
Ombygning
Nedrivning
Boligkvalitet
13.024 (4.025)
13.024 (4.025)
8.726
3.904 (0)
8.488 (0)
238 (0)
21.220 (0)
14.873
Trafikstøj
12.732 (0)
2.141 (0)
3.904
3.904 (0)
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget
vedligehold
Ikke-støtteberettigede
forbedringer
Særskilt opgørelse
2.379 (0)
Samlet
renoveringsbehov
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er estimeret for eksempel på politisk prioritering B ud fra antagelser om fordeling mellem
støtteberettiget/ikkestøtteberettiget og vedligehold/forbedringer.
72
Fordelte arbejder er angivet i parentes. Beløb er
angivet i mio. kr. i 2018-priser.
Kilde:
Egne beregninger.
4.5 Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter er relevante for estimeringen af renoveringsbehovet i relation til et
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud.
Datagrundlag
Datagrundlaget for både udbud og efterspørgsel vedrørende tilgængelighed er behæftet med betydelig
usikkerhed. Det skyldes, at der ikke findes egentlige opgørelser over antallet af tilgængelige boliger i
dag, ligesom der ikke findes samlede opgørelser over antallet af borgere i de almene boliger eller i hele
befolkningen, der har fysiske funktionsnedsættelser i en sådan grad, at de har behov for en tilgængelig
bolig. Denne usikkerhed er håndteret ved at anvende data, der vurderes at beskrive de ønskede forhold
bedst muligt, og ved at anvende eksplicitte antagelser, hvor det ikke har været muligt at identificere
relevante data.
Herudover er der en vis usikkerhed forbundet med anvendelsen af beboersammensætning som driver.
Beboersammensætningen i afdelingerne må forventes at ændre sig over de næste 20 år. Det er ikke
muligt at etablere et egentligt datagrundlag for den fremtidige beboersammensætning i afdelingerne, og
eksemplerne på politiske prioriteringer vedrørende renoveringsbehovet i dette tema er derfor opgjort på
baggrund af den nuværende beboersammensætning. Det bemærkes imidlertid, at udfordringen er mindre
ved anvendelse af beboerindekset end ved anvendelse af listen over ghettoer og udsatte områder. Det
skyldes, at beboerindekset, modsat listen over ghettoer og udsatte områder, eksempelvis giver mulighed
for at estimere et renoveringsbehov for afdelinger, som i mindre grad er udsatte, men potentielt bliver
det.
Eksemplerne på politiske prioriteringer vedrørende renoveringsbehovet i relation til indsatsen
boligkvalitet
er forbundet med væsentlig usikkerhed, da der kan være andre forhold, der påvirker en
beboers subjektive opfattelse af kvaliteten af en bolig, for eksempel arkitektoniske forhold ved
bygningen, bygningens beliggenhed, altaner, elevatorer og indretningen af selve boligen. Der foreligger
dog på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt datagrundlag for at inddrage sådanne forhold i forhold
til
boligkvalitet
i analysen og modellen.
72
Se bilag 16.
51
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
Der foreligger ikke strukturerede oplysninger om, for hvilke konkrete bygninger der allerede er etableret
støjreducerende tiltag, hvorfor estimatet af renoveringsbehovet som følge af
trafikstøj
er behæftet med
en vis usikkerhed.
Antagelser
Antagelserne er behæftet med en vis usikkerhed, da de i høj grad omhandler forventninger til fremtiden
eller andre forhold, som er vanskelige at fastsætte præcist. Som eksempel kan nævnes antagelserne
vedrørende den forventede befolkningsudvikling og grænsen for, hvornår en afdeling oplever
udlejningsvanskeligheder.
Overlap
Der er for det første et potentielt overlap mellem renoveringsindsatsen
boligkvalitet
og
renoveringsindsatserne
ombygning
og
tilgængelighed.
Det skyldes, at både
ombygning
og
tilgængelighed
ofte må forventes at involvere hel eller delvis udskiftning af eksisterende bad og toilet eller køkken,
hvorfor disse indsatser også vil have en positiv effekt på boligkvaliteten. Det bemærkes imidlertid, at
overlappet først vil opnå en betydelig størrelse, hvis omfanget af boliger, som renoveres i forhold til
boligkvalitet, forøges markant i forhold til de nuværende antagelser i eksemplerne på politiske
prioriteringer A til C.
For det andet kan der opstå et overlap mellem behovet for henholdsvis
ombygning
og
nedrivning
på
grund af fremtidige udlejningsvanskeligheder som følge af negativ befolkningstilvækst. Her antages det
dog, at
ombygning
og
nedrivning
gennemføres på forskellige bygninger.
4.6 Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
I nedenstående tabel vises beregningsmetoderne og de bagvedliggende antagelser for eksemplerne på
politiske prioriteringer vedrørende renoveringsbehovet.
52
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0053.png
Tabel 4. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
tilgængelighed
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering A
prioritering B
prioritering C
5
Forholdet mellem udbuddet af tilgængelige boliger og den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter tilgængelige boliger
Det samlede udbud
antages at være cirka
57.000 tilgængelige
boliger.
7.288-
14.451
mio. kr.
Antallet af beboere i
almene ældreboliger
opgøres indenfor
alderssegmenterne 0-64
år, 65-79 år og 80 år eller
derover.
Beboerne i de øvrige
tilgængelige almene
boliger antages at følge
samme aldersfordeling.
Den samlede efterspørgsel
efter tilgængelige boliger i
dag antages således at
være 56.000.
Den fremtidige
efterspørgsel efter en
almen bolig antages at
følge prognosen for den
procentvise andel personer
indenfor hvert af de tre
alderssegmenter.
Yderligere almene boliger
gøres tilgængelige for at
imødekomme en andel af
den øgede fremtidige
efterspørgsel.
Det nuværende
udbud af
tilgængelige almene
boliger antages at
bestå af 32.225
almene
ældreboliger,
15.000 renoverede
boliger og 10.000
øvrige boliger, der
var tilgængelige ved
opførelsen.
Efterspørgslen
antages at stige
med 1 procent af de
nuværende beboere
på 0-64 år, 17
procent af beboerne
på 65-79 år og 83
procent af beboerne
på 80 år eller
derover.
Efterspørgslen efter
en almen ældrebolig
stiger således med
24.293 boliger.
Der renoveres
boliger svarende til
50 procent af den
forventede øgede
efterspørgsel.
Det nuværende
udbud af
tilgængelige almene
boliger antages at
bestå af 32.225
almene
ældreboliger,
15.000 renoverede
boliger og 10.000
øvrige boliger, der
var tilgængelige ved
opførelsen.
Efterspørgslen
antages at stige
med 1 procent af de
nuværende beboere
på 0-64 år, 17
procent af beboerne
på 65-79 år og 83
procent af beboerne
på 80 år eller
derover.
Efterspørgslen efter
en almen ældrebolig
stiger således med
24.293 boliger.
Der renoveres
boliger svarende til
75 procent af den
forventede øgede
efterspørgsel.
Det nuværende
udbud af tilgængelige
almene boliger
antages at bestå af
32.225 almene
ældreboliger, 15.000
renoverede boliger
og 10.000 øvrige
boliger, der var
tilgængelige ved
opførelsen.
Efterspørgslen
antages at stige med
1 procent af de
nuværende beboere
på 0-64 år, 17
procent af beboerne
på 65-79 år og 83
procent af beboerne
på 80 år eller
derover.
Efterspørgslen efter
en almen ældrebolig
stiger således med
24.293 boliger.
Der renoveres boliger
svarende til 100
procent af den
forventede øgede
efterspørgsel.
6
Pris
Enhedsprisen per bolig beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
tilgængelighed
og
antallet af renoverede boliger i perioden 2012-2018. Der anvendes den samme pris for alle typer
afdelinger.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
53
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0054.png
Tabel 5. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
ombygning
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk
prioritering A
Eksempel på politisk
prioritering B
Eksempel på politisk
prioritering C
7
Beboersammensætning
En del af boligarealet i
udsatte afdelinger,
hvortil der ikke
tidligere er modtaget
støtte til ombygning,
antages af have behov
for ombygning.
En del af de udsatte
afdelinger, der allerede
har modtaget støtte til
ombygning én gang,
antages at have behov
for ombygning igen
indenfor 20 år.
Meget udsat: 50
procent af arealet, der
ikke tidligere har fået
støtte (cirka 75
procent vil have fået i
alt). 5 procent af dem,
der tidligere har fået,
får igen.
Noget udsat: 25
procent af arealet, der
ikke tidligere har fået
(cirka 50 procent vil
have fået i alt). 0
procent af arealet, der
tidligere har fået.
Lidt udsat: 0 procent
af arealet, der ikke
tidligere har fået
(cirka 25 procent vil
have fået i alt). 0
procent af arealet, der
tidligere har fået.
Meget udsat: 75
procent af arealet, der
ikke tidligere har fået
(cirka 90 procent vil
have fået i alt). 10
procent af arealet, der
tidligere har fået, får
igen.
Noget udsat: 50
procent af arealet, der
ikke tidligere har fået
(cirka 70 procent vil
have fået i alt). 5
procent af arealet, der
tidligere har fået.
Lidt udsat: 25 procent
af arealet, der ikke
tidligere har fået
(cirka 40 procent vil
have fået i alt). 0
procent af arealet, der
tidligere har fået.
Meget udsat: 100
procent af arealet,
der ikke tidligere har
fået (100 procent vil
have fået i alt). 15
procent af arealet,
der tidligere har fået,
får igen.
Noget udsat: 75
procent af arealet,
der ikke tidligere har
fået (cirka 85
procent vil have fået
i alt). 10 procent af
arealet, der tidligere
har fået.
Lidt udsat: 50
procent af arealet,
der ikke tidligere har
fået (cirka 60
procent vil have fået
i alt). 5 procent af
arealet, der tidligere
har fået.
1.689-
1.786-
13.174
mio. kr.
8
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
Der antages at være
behov for ombygning
af en del af
boligarealet i
boligafdelinger, der i
dag har udlejnings-
vanskeligheder.
Der antages at være
behov for ombygning
af en del af
boligarealet i
boligafdelinger, der
ligger i kommuner,
som forventes at
opleve en væsentlig
negativ
befolkningsudvikling
indenfor de næste 20
år.
Udlejningsvanskelighe
der: 25 procent af
afdelingerne med
minimum 3 procent
tomme boliger i 2019,
og som ikke tidligere
har fået støtte.
Befolkningsudvikling:
25 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningstilvækst
over de næste 20 år,
som ikke tidligere har
fået støtte (fraregnet
afdelinger med
nuværende
udlejningsvanskelighe
der).
Udlejningsvanskelighe
der: 50 procent af
afdelingerne med
minimum 3 procent
tomme boliger i 2019,
og som ikke tidligere
har fået støtte.
Befolkningsudvikling:
50 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningstilvækst
over de næste 20 år,
som ikke tidligere har
fået støtte (fraregnet
afdelinger med
nuværende
udlejningsvanskelighe
der).
Udlejningsvanskeligh
eder: 75 procent af
afdelingerne med
minimum 3 procent
tomme boliger i
2019, og som ikke
tidligere har fået
støtte.
Befolkningsudvikling:
75 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningstilvækst
over de næste 20 år,
som ikke tidligere
har fået støtte
(fraregnet afdelinger
med nuværende
udlejningsvanskeligh
eder).
917-2.752
mio. kr.
54
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0055.png
9
Ændret opfattelse af tidssvarende boliger
En del af de ældre
afdelinger (før 1978),
der ikke allerede er
bygget om, antages at
have behov for
ombygning.
Afdelinger fra før
1961, der ikke
allerede er bygget
om: 0 procent
Afdelinger fra 1961-
1978, der ikke
allerede er bygget
om: 0 procent
Afdelinger fra før
1961, der ikke
allerede er bygget
om: 15 procent
Afdelinger fra 1961-
1978, der ikke
allerede er bygget
om: 5 procent
Afdelinger fra før
1961, der ikke
allerede er bygget
om: 30 procent
Afdelinger fra 1961-
1978, der ikke
allerede er bygget
om: 10 procent
0-7.671 mio.
kr.
10
Pris
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
ombygning
og antallet af boliger i de renoverede afdelinger i perioden 2007-2018. Der anvendes den samme
pris for alle typer afdelinger.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
55
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0056.png
Tabel 6. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
nedrivning
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering A
prioritering B
prioritering C
11
Beboersammensætning
Der nedrives boliger
svarende til de planlagte
nedrivninger, der fremgår af
udviklingsplanerne for de
hårde ghettoområder.
2.706-
3.588
mio. kr.
Det antages, at der nedrives
en mindre andel boliger i de
øvrige udsatte afdelinger.
Der gennemføres
nedrivning af de
3.745 boliger, der er
angivet i
udviklingsplanerne.
Øvrige meget
udsatte afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer): 2,5
procent
Øvrige udsatte
afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer og meget
udsatte afdelinger):
0 procent
I alt nedrives 3.865
boliger.
Der gennemføres
nedrivning af de
3.745 boliger, der
er angivet i
udviklingsplanerne.
Øvrige meget
udsatte afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer): 5
procent
Øvrige udsatte
afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer og meget
udsatte afdelinger):
1 procent
I alt nedrives 4.435
boliger.
Der gennemføres
nedrivning af de
3.745 boliger, der
er angivet i
udviklingsplanerne.
Øvrige meget
udsatte afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer): 10
procent
Øvrige udsatte
afdelinger
(eksklusive hårde
ghettoer og meget
udsatte afdelinger):
2 procent
I alt nedrives 5.125
boliger.
12
Kommende negativ befolkningsudvikling
For hver kommune med
negativ befolkningsudvikling
(3 procent) beregnes antallet
af overskydende boliger ud
fra den forventede
befolkningsudvikling, de
almene boligers andel af
boligmassen i kommunen og
antallet af borgere per bolig.
Beregningsmetoden er
illustreret for en enkelt
kommune i bilag 47.
Andelen af de overskydende
boliger, som rives ned, udgør
et politisk prioriteringsrum.
90 procent af de
overskydende
boliger rives ned
(1.137 boliger).
100 procent af de
overskydende
boliger rives ned
(1.263 boliger).
110 procent af de
overskydende
boliger rives ned
(1.389 boliger).
796-973 mio.
kr.
13
Pris
Enhedsprisen per
nedrivning
estimeres på baggrund af oplysninger fra Landsbyggefonden. Der
anvendes den samme pris for alle typer afdelinger.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
56
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0057.png
Tabel 7. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
boligkvalitet
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering A
prioritering B
prioritering C
14
Ændret opfattelse af tidssvarende køkkener og/eller bad og toilet
Antallet af boliger med
utidssvarende køkkener
og/eller bad og toilet
beregnes på baggrund af
afdelingernes egen
vurdering af køkkeners
og/eller bad og toilets
stand baseret på
Almenstyringsdialog.
Der antages at være
behov for
renovering af
køkken og/eller bad
og toilet i 25
procent af det
beregnede antal
boliger.
Der antages at være
behov for
renovering af
køkken og/eller bad
og toilet i 50
procent af det
beregnede antal
boliger.
Der forventes at
være behov for
renovering af køkken
og/eller bad og toilet
i 75 procent af det
beregnede antal
boliger.
10.610-
31.830
mio. kr.
15
Pris
Enhedsprisen for renovering af køkken antages at være 125.000 kr. per bolig.
Enhedsprisen for renovering af bad og toilet antages at være 160.000 kr. per bolig.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
Tabel 8. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
trafikstøj
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering A
prioritering B
prioritering C
16
Bygningernes placering i forhold til veje, lufthavne og togskinner
Antallet af boliger, der får
gennemført støjreducerende
tiltag, opgøres ud fra et
fastlagt støjniveau.
868-4.398
mio. kr.
Boliger, som antages at være
opført med støjreducerende
tiltag, fratrækkes antallet af
boliger, der får gennemført
støjreducerende tiltag.
Andelen af boliger, som efter
opførelse antages at have
været omfattet af
støjreducerende initiativer,
fratrækkes antallet af boliger,
der får gennemført
støjreducerende tiltag.
Boliger med et
støjniveau over 70
dB får gennemført
støjreducerende
tiltag (59.224
boliger).
I bygninger opført
fra 1984 og frem er
der ikke behov for
renovering med
henblik på
støjreduktion.
50 procent af
bygningerne fra før
1984 antages at
være omfattet af
tidligere initiativer til
støjreduktion.
Boliger med et
støjniveau over 65
dB får gennemført
støjreducerende
tiltag (159.144
boliger).
I bygninger opført
fra 1984 og frem er
der ikke behov for
renovering med
henblik på
støjreduktion.
50 procent af
bygningerne fra før
1984 antages at
være omfattet af
tidligere initiativer
til støjreduktion.
Boliger med et
støjniveau over 60
dB får gennemført
støjreducerende
tiltag (297.449
boliger).
I bygninger opført
fra 1984 og frem er
der ikke behov for
renovering med
henblik på til
støjreduktion.
50 procent af
bygningerne fra før
1984 antages at
være omfattet af
tidligere initiativer
til støjreduktion.
17
Pris
Enhedsprisen per bolig estimeres på baggrund af tidligere rapporter om støjreducerende
virkemidler. Der beregnes forskellige priser for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
57
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0058.png
5
Velfungerende boligområder
Analysen opstiller et grundlag for at estimere behovet for renovering relateret
til at sikre
Velfungerende boligområder
gennem forbedring af
fællesarealer
og
infrastruktur.
5.1 Definition af renoveringstema og -indsatser
På baggrund af et ønske om at øge attraktiviteten i boligområder med udlejningsvanskeligheder blev
miljøarbejder indført i den statslige byggeskadeordning i 1984. Fokusset på at reducere
udlejningsvanskeligheder er blevet videreført, mens der samtidig er kommet et øget fokus på
tryghedsskabende og kriminalpræventive tiltag. Det følger af en stigende bevidsthed om, at det fysiske
miljø er med til at forme menneskers adfærd, og at tryghed er blevet et stigende fokusområde såvel
politisk som i den almene boligsektor.
73
Renoveringstemaet defineres som:
Renovering og forbedring af udearealer, fællesarealer og fællesfaciliteter i en afdeling med
henblik på at gøre afdelingen mere attraktiv og velfungerende. Det omfatter ikke ændring af
boligerne med henblik på at gøre dem mere passende og konkurrencedygtige (jf.
renoveringstema 3).
Renoveringstemaet består af følgende to renoveringsindsatser:
Fællesarealer:
omfatter forbedring af udearealer, beboerfaciliteter, indgangspartier, stier m.m.,
herunder tryghedsfremmende og kriminalpræventive projekter i socialt udsatte afdelinger.
Infrastruktur:
omfatter infrastrukturelle forandringer i form af etablering, ændring eller
nedlæggelse af torve, pladser, sti- og vejsystemer mv. Infrastrukturelle forandringer har til
formål at omdisponere områdets interne struktur, så det bryder boligområdets isolation fra den
omgivende by. Støtte til ændring af infrastruktur kan kun søges af afdelinger, der er medtaget på
ministeriets liste over udsatte afdelinger, jf. almenboliglovens § 61 a og § 92 b. Støtte til
infrastruktur reguleres på en særskilt investeringsramme.
5.2 Historisk renoveringsniveau
Der er i de seneste 20 år givet tilsagn om støtte til forbedring af
fællesarealer
74
og
infrastruktur
for 10,1
mia. kr., heraf 9 mia. kr. til
fællesarealer
og 1,1 mia. kr. til
infrastruktur,
årligt svarende til henholdsvis
505 mio. kr. og 182 mio. kr. i gennemsnit.
75,76
De årlige udgifter til forbedring af
fællesarealer
og
infrastruktur
har varieret over de seneste 20 år, jf.
figur 29.
Fællesarealer
har historisk udgjort cirka 11 procent af de støttede renoveringer, og der har
været en svagt faldende tendens. Den faldende tendens kan blandt andet tilskrives, at
infrastruktur
i
2003 blev indført som støttekategori.
Infrastruktur
har siden 2003 gennemsnitligt udgjort cirka 4 procent
af de støttede renoveringer.
73
74
75
76
Kilde: Evidensrapport, Københavns Kommune.
Dette er tidligere betegnet miljøarbejder.
Støttekategori har eksisteret siden 2013.
Kilde: Landsbyggefondens sagssystem.
58
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0059.png
Figur 29. Den årlige udvikling i støtten til
fællesarealer
og
infrastruktur
1.400
Miljøforbedringer
Infrastruktur
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Note:
Figuren viser den årlige udvikling for henholdsvis
fællesarealer
(miljøarbejder) og
infrastruktur
fra 1999 til
2018. Det bemærkes, at der generelt er stor variation i størrelsen på støtten fra år til år. Priser er reguleret til 2018-
niveau.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, BBR og Tvillingeværktøjet.
5.3 Drivere af renoveringsbehovet
I det følgende afsnit præsenteres analyserne af driverne af renoveringsbehovet relateret til
Velfungerende boligområder.
Afsnittet inkluderer dels en analyse af de identificerede drivere af
renoveringsomfang og -priser, dels en redegørelse for antagelser om driverne, som lægges til grund i
modellen til estimering af renoveringsbehovet. Endvidere redegøres for de variable, som ikke inkluderes i
modellen til estimering af renoveringsbehovet.
Fællesarealer
Renovering af fællesarealerne er historisk blevet gennemført med henblik på at opnå et boligudbud, der
matcher en nuværende, ønsket eller ændret efterspørgsel. Det har således varieret, om forbedring af
fællesarealerne har bestået i etablering af grønne arealer, mødesteder, bedre oversigtforhold,
tilstrækkelig belysning eller noget femte.
Omfang
Der er identificeret tre primære drivere af omfanget af renovering af
fællesarealer:
i) Beboersammensætning
ii) Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
iii) Ændret opfattelse af tidssvarende fællesarealer.
Driverne svarer til driverne af renoveringsomfanget for
ombygninger
i renoveringstema 3. Det er
imidlertid ikke nødvendigvis de samme afdelinger, som vil indgå i eksemplerne på politiske prioriteringer.
Det afhænger af, hvilke afdelinger der tidligere har fået støtte til den pågældende indsats.
Beboersammensætning
Omfanget af renovering af
fællesarealer
er drevet af beboersammensætningen. Renovering af
fællesarealerne har historisk været brugt som et redskab til at skabe tryghed og reducere kriminalitet i
særligt de udsatte boligområder. Renoveringerne har blandt andet omfattet etablering af mødesteder for
beboerne, bedre oversigtsforhold, når man færdes udenfor boligen, tilstrækkelig belysning af god kvalitet
og låsesystemer.
I figur 30 nedenfor fremgår andelen af det samlede udeareal, der hvert år er modtaget støtte til,
afhængigt af graden af udsathed. 100 procent angiver, at der er modtaget støtte til hele boligarealet i
den pågældende gruppe hvert år.
77
Det fremgår af figuren, at der er indikationer på en positiv
77
Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings udeareal der er blevet støttet. I analysen antages det derfor,
at det er hele arealet.
59
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0060.png
sammenhæng mellem graden af udsathed og sandsynligheden for at modtage støtte til renovering af
fællesarealer.
Figur 30. Andel kvadratmeter støttet hvert år baseret på afdelingens grad af udsathed (procent)
Ikke udsat
Lidt udsat
0,8 %
2,0 %
Udsat
3,4 %
Meget udsat
6,7 %
Note:
Figuren viser andelen af det samlede udeareal for hvert år, hvortil der er modtaget støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) i perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i gruppen har modtaget støtte hvert år.
Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det antages
derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf fremgår det af figur 31, at der indenfor de seneste 20 år er modtaget støtte til
fællesarealer til knap tre fjerdedele af arealet i afdelinger, som kan kategoriseres som meget udsatte. I
forlængelse heraf bemærkes det, at cirka 25 procent af sagerne for de seneste 20 år involverer
afdelinger, der har modtaget støtte minimum én gang før.
Figur 31. Andel kvadratmeter støttet indenfor de seneste 20 år (procent)
Ikke udsat
10,0%
Lidt udsat
35,8%
Udsat
62,8%
Meget udsat
72,6%
Note:
Figuren viser andelen af udearealet i hver af de fire grupper, hvortil der i perioden 1999-2018 er modtaget
støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) minimum én gang. Opgørelsen er baseret på afdelingernes grad af udsathed i
2017. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det
antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks
Statistik.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en signifikant
positiv sammenhæng mellem beboersammensætningen og sandsynligheden for, at en afdeling har
modtaget støtte til
fællesarealer.
Denne sammenhæng findes også, når der kontrolleres for afdelingens
fysiske karakteristika.
78
78
Se bilag 48.
60
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0061.png
Driver 18. Beboersammensætning
18
Beboersammensætning har væsentlig betydning for omfanget af renovering af fællesarealer.
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
Omfanget af renovering af fællesarealer er drevet af nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig
negativ befolkningstilvækst. Renovering af
fællesarealer
er historisk blevet anvendt til at afhjælpe
udfordringer med udlejningsvanskeligheder i afdelingerne. I figur 32 nedenfor fremgår andelen af det
samlede udeareal, hvortil der hvert år er modtaget støtte, afhængigt af om afdelingerne har
udlejningsvanskeligheder. 100 procent angiver, at alle afdelinger i den pågældende gruppe har modtaget
støtte hvert år. Det fremgår af figuren, at der er indikationer på en positiv sammenhæng mellem
udlejningsvanskeligheder og sandsynligheden for at modtage støtte til
fællesarealer.
Figur 32. Andel kvadratmeter støttet hvert år baseret på, om afdelingen oplever udlejningsvanskeligheder
(procent)
Afdelinger uden
udlejningsvanskeligheder
1,0%
Afdelinger med
udlejningsvanskeligheder
5,3%
Note:
Figuren viser andelen af det samlede udeareal for hvert år, hvortil der er modtaget støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) i perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i hver gruppe har modtaget støtte hvert
år. Figuren er opdelt efter, om afdelingen har oplevet udlejningsvanskeligheder svarende til 3 procent tomme boliger i
året. Udsatte og meget udsatte afdelinger er ekskluderet fra figuren. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en
andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf fremgår det af figur 33, at andelen af støttet udeareal er højere i afdelinger, der
oplever udlejningsvanskeligheder, end i afdelinger, der ikke gør.
Figur 33. Andel kvadratmeter støttet indenfor de seneste 20 år (procent)
Afdelinger uden
udlejningsvanskeligheder
19,9%
Afdelinger med
udlejningsvanskeligheder
50,2%
Note:
Figuren viser andelen af udearealet, hvortil der i perioden 1999-2018r er modtaget støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) minimum én gang. Figuren er opdelt efter, om afdelingen har oplevet udlejningsvanskeligheder
svarende til 3 procent tomme boliger i 2018. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings
udeareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens
sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks Statistik.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en positiv og
signifikant sammenhæng mellem andelen af tomme boliger og sandsynligheden for, at en afdeling har
modtaget støtte til
ombygning.
Denne sammenhæng findes også, når der kontrolleres for afdelingens
fysiske karakteristika og beboersammensætning.
79
79
Se bilag 48.
61
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0062.png
Som beskrevet i afsnit 4.3, er der identificeret en negativ signifikant sammenhæng mellem
befolkningstilvækst og udlejningsvanskeligheder. Som følge heraf antages det, at afdelinger i kommuner
med fremtidig negativ befolkningstilvækst kan få behov for renovering af
fællesarealer.
Driver 19. Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
19
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling har væsentlig
betydning for omfanget af renovering af fællesarealer.
Ændret opfattelse af tidssvarende fællesarealer
Omfanget af renovering af
fællesarealer
er drevet af ændringer i opfattelsen af tidssvarende
fællesarealer. Opfattelsen af et tidssvarende fællesareal udvikler sig, i takt med at befolkningens behov
udvikler sig. Det observeres således, at en del af fællesarealerne i boligafdelinger fra før 1945 tidligere er
blevet renoveret, da gårdene har været belagt med beton og asfalt og har været uden grønne arealer,
opholdsarealer og legearealer. Tilsvarende er
fællesarealer
i afdelinger fra 1960’erne og 1970’erne blevet
renoveret, fordi de er opført med store udearealer uden mange muligheder for aktiviteter. I nogle af de
store afdelinger fra perioden har der desuden manglet gode fællesfaciliteter som eksempelvis
beboerhuse.
I figur 34 nedenfor fremgår andelen af det samlede udeareal, der hvert år er blevet støttet, fordelt på
typetallet for afdelingens bygningers opførelsesår.
80
Det fremgår, at der er en sammenhæng mellem
bygningens opførelsesår og sandsynligheden for at modtage støtte til
fællesarealer.
Særligt afdelinger
med bygninger opført mellem 1961 og 1977 har modtaget støtte.
Figur 34. Andel kvadratmeter støttet hvert år baseret på opførelsesåret for afdelingens bygninger (procent)
f. 1961
0,8%
1961-1977
2,0%
1978-2008
0,4%
e. 2008
0,1%
Note:
Figuren viser andelen af det samlede udeareal for hvert år, hvortil der er modtaget støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) i perioden 2007-2018. 100 procent angiver, at alle afdelinger i segmentet har modtaget støtte hvert
år. Udsatte og meget udsatte afdelinger er ekskluderet fra figuren. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en
andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf fremgår det af figur 35, at der minimum én gang i de seneste 20 år er modtaget
støtte til over 40 procent af udearealet i afdelinger fra perioden 1961-1977, mens det tilsvarende er 12
procent for afdelinger fra før 1961. Nyere byggerier har i mindre grad modtaget støtte.
80
Det er ikke muligt at tage højde for, hvor stor en andel af en afdelings udeareal der er blevet støttet. I analysen antages det derfor,
at det er hele arealet.
62
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0063.png
Figur 35. Andel kvadratmeter støttet indenfor de seneste 20 år (procent)
f. 1961
12,0%
1961-1977
42,6%
1978-2008
7,1%
e. 2008
5,5%
Note:
Figuren viser andelen af udearealet i hver af de fire kategorier for bygningernes opførelsesår, hvortil der i
perioden 1999-2018 er modtaget støtte til
fællesarealer
(miljøarbejder) minimum én gang. Det er ikke muligt at tage
højde for, hvor stor en andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele
arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, Tvillingeværktøjet og Danmarks Statistik.
I forlængelse heraf viser en regressionsanalyse, at der er en signifikant sammenhæng mellem
afdelingens opførelsesår, og om boligafdelingen har fået tildelt støtte til renovering af
fællesarealer.
81
Driver 20. Ændret opfattelse af tidssvarende
fællesarealer
20
Ændret opfattelse af, hvad der udgør en tidssvarende bolig, har væsentlig betydning for
omfanget af renovering af fællesarealer.
Prisfastsættelse
Priserne per kvadratmeter for
fællesarealer
er baseret på støttesagerne fra 1999 til 2018. Der er
gennemført en regressionsanalyse for at identificere prisdrivere. Analysen viser, at der er en
sammenhæng mellem afdelingens bygningstype og støttekroner per kvadratmeter.
82
Øvrige variable er
ikke signifikante eller kun marginalt signifikante og ikke robuste ved inkludering af øvrige variable i
regressionsmodellen.
Som følge heraf differentieres der mellem prisen på henholdsvis etagebyggerier og tæt-lavt byggeri.
Enhedsprisen estimeres per kvadratmeter ved at sammenholde udgifterne til støttekategorien
miljøarbejder over de seneste 20 år med det samlede udeareal i de afdelinger, der har modtaget støtte.
Enhedsprisen estimeres således til cirka 500 kr. per kvadratmeter udeareal for afdelinger bestående af
etagebyggeri og cirka 150 kr. per kvadratmeter udeareal for tæt-lavt byggeri.
83
81
82
Se bilag 48.
Se bilag 49.
83
I prisfastsættelsen er det indregnet, at afdelingernes renoveringsbehov kan håndteres gennem flere sager over en længere årrække
fremfor gennem en samlet støttesag.
63
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0064.png
Figur 36. Gennemsnitlig pris for
fællesarealer
for henholdsvis etagebyggerier og tæt-lavt byggeri (kroner per
kvadratmeter udeareal)
Etage
499
Tæt/lavt
151
Note:
Figuren viser gennemsnitlige priser for
fællesarealer
for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri. Beløbene
er beregnet ved at dividere summen af det samlede støtteberettigede beløb for støttekategorien miljøarbejder med det
samlede antal støttede kvadratmeter udeareal. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilder:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR og Tvillingeværktøjet.
Driver 21. Prisfastsættelse af
fællesarealer
21
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
fællesarealer og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999-2018. Der beregnes
forskellige priser for henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere er forekomsten af en faglig begrundelse og en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over variable, som ikke er
inkluderet, er vist i bilag 50.
Infrastruktur
Infrastruktur
omfatter infrastrukturelle forandringer i form af etablering, ændring eller nedlæggelse af
torve, pladser, sti- og vejsystemer mv.
Infrastruktur
har til formål at gøre op med bebyggelsernes
isolation ved at nedbryde barrierer og bygge bro mellem almene bebyggelser og omgivende bykvarterer.
Der har været en selvstændig investeringsramme til infrastruktur siden 2011.
Omfang
Der er identificeret én primær driver af omfanget af infrastrukturprojekter:
i)
Beboersammensætning.
Beboersammensætning
Omfanget af renovering af
infrastruktur
er drevet af beboersammensætningen. Støtten til infrastruktur
har været målrettet afdelinger på ghettolisten eller listen over udsatte boligområder.
Det fremgår af figur 37, at 82 procent af støtten til
infrastruktur
er tildelt afdelinger, der i 2018 er på
ghettolisten eller listen over udsatte boligområder. I perioden 2013 til 2018 er der anvendt 717 mio. kr.
til de hårde ghettoer, 52 mio. kr. til de øvrige ghettoer og 54 mio. kr. til øvrige afdelinger på listen over
udsatte boligområder. Endelig er der anvendt 170 mio. kr. til øvrige afdelinger. Årsagen til, at
ikkeudsatte afdelinger har modtaget støtte, kan være, at en afdeling over tid kan have forladt listen over
udsatte boligområder.
64
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0065.png
Figur 37. Fordeling af støtte til
infrastruktur
2013-2018 (mio. kr.)
Total
991 (100%)
Hård ghetto
717 (72%)
Ghetto
52 (5%)
Udsatte områder
ikke på ghettolisten
Ikke udsatte
54 (5%)
167 (17%)
Note:
Figuren viser den samlede støtte til
infrastruktur
fra 2013 til 2018. Udgifterne er fordelt ud fra afdelingens
nuværende status på ghettolisten. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, BBR og
Tvillingeværktøjet.
I forlængelse af ovenstående fremgår det af figur 38, at der er modtaget støtte til 70 procent af
udearealet i de hårde ghettoer. Det samme gælder for 18 procent af arealet i de øvrige ghettoer, 14
procent i udsatte områder, som ikke er på ghettolisten, og 5 procent i afdelinger, der i dag ikke er
udsatte.
Figur 38. Fordeling af andelen af det støttede udeareal i afdelingerne
Hård ghetto
70%
30%
Ghetto
18%
82%
Udsatteområder
ikke på ghettoliste
14%
86%
Ikke udsatte
5%
95%
Støttet
Ikke støttet
Note:
Figuren viser, hvor stor en andel af det samlede udeareal der er modtaget støtte til, fordelt på om boligområdet
er en hård ghetto, en ghetto, et udsat område eller et ikkeudsat område. Det er ikke muligt at tage højde for, hvor
stor en andel af en afdelings udeareal der er modtaget støtte til. Det antages derfor, at det er hele arealet.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem, BBR og Tvillingeværktøjet.
Ovenstående observationer understøttes af en regressionsanalyse, som viser, at der er en signifikant
positiv sammenhæng mellem en afdelings beboersammensætning
84
og sandsynligheden for, at en
afdeling har modtaget støtte til
infrastruktur.
Omvendt er der ikke nogen fysiske karakteristika ved
afdelingerne, der påvirker sandsynligheden.
85
84
85
Her målt ved en afdelings tilstedeværelse på listen over ghettoer og udsatte områder.
Se
bilag
51
.
65
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0066.png
Det bemærkes endvidere, at afdelinger, der har modtaget støtte til
infrastruktur
én gang, potentielt vil få
behov igen indenfor de næste 20 år, enten som følge af, at det tidligere gennemførte infrastrukturprojekt
viser sig utilstrækkeligt i forhold til afdelingens behov, eller som følge af nyopståede behov i afdelingen.
Driver 22. Beboersammensætning
22
Beboersammensætning har væsentlig betydning for omfanget af renovering af infrastruktur.
Prisfastsættelse
Priserne per kvadratmeter for
infrastruktur
er baseret på støttesagerne fra 2013 til 2018. Der er
gennemført en regressionsanalyse for at identificere prisdriverne. Analysen viser ikke en tydelig variation
i prisen på tværs af de analyserede drivere, hvorfor den vægtede kvadratmeterpris anvendes på tværs af
segmenter.
86
Prisen udgør 311 kr. per kvadratmeter udeareal.
Driver 23. Prisfastsættelse af
infrastruktur
23
Enhedsprisen per kvadratmeter udeareal beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn
om infrastruktur og antallet af renoverede kvadratmeter areal i perioden 2013-2018. Der
anvendes den samme pris for alle typer afdelinger.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. Det overordnede princip for
udvælgelsen af variable som drivere er forekomsten af en faglig begrundelse og en statistisk
sammenhæng mellem variablen og renoveringsbehovet. En samlet oversigt over variable, som ikke er
inkluderet, er vist i bilag 53.
Overordnet set vurderes beboersammensætningen at være den primære driver, og afdelingernes fysiske
karakteristika vurderes ikke at påvirke renoveringsbehovet. De statistiske analyser understøtter denne
konklusion.
5.4 Fremtidigt renoveringsbehov
I dette afsnit opstilles eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det fremtidige renoveringsbehov
relateret til
Velfungerende boligområder.
Eksemplerne er udarbejdet med udgangspunkt i de
identificerede drivere og dertilhørende antagelser og mulige politiske prioriteringer vedrørende behovet
.
87
Eksempler på politiske prioriteringer
Renoveringsbehovet i forhold til
fællesarealer
og
infrastruktur
kan estimeres til mellem 2 og 10 mia. kr. i
de kommende 20 år, svarende til mellem 0,1 og 0,5 mia. kr. årligt. Eksemplerne på estimater og det
samlede spænd afspejler en række forskellige beregningsmæssige antagelser og et politisk
prioriteringsrum knyttet til blandt andet andelen af udsatte boligområder, der modtager støtte.
Antagelserne er behæftet med en vis usikkerhed, og det politiske prioriteringsrum er ikke begrænset til
nedenstående eksempler på politiske prioriteringer A til C.
Se bilag 52. Det skal bemærkes, at antallet af observationer i modellen er begrænset, hvorfor resultaterne skal betragtes med en vis
forsigtighed.
87
Se afsnit 5.3 og 5.6.
86
66
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0067.png
Figur 39. Eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det renoveringsbehov, der er relateret til
Velfungerende boligområder
(mio. kr.)
10.197
Fællesarealer
Infrastrukturelle forandringer
5.799
8.783
4.757
1.587
918
669
Eksempel på politisk
prioritering A
1.042
1.415
Eksempel på politisk
prioritering C
Eksempel på politisk
prioritering B
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
Egne beregninger.
De konkrete beregningsmetoder og antagelser, som ligger til grund for eksemplerne på politiske
prioriteringer, fremgår af tabel 9 og tabel 10 sidst i kapitlet.
Finansieringstyper
Eksemplerne på politiske prioriteringer i forhold til
fællesarealer
og
infrastruktur
er i nedenstående figur
fordelt på støtteberettiget og ikkestøtteberettiget vedligehold samt støtteberettigede og
ikkestøtteberettigede forbedringer. Det estimeres, at støtteberettiget vedligehold udgør 0 kr.,
støtteberettigede forbedringer udgør 4,8 mia. kr. (82 procent), ikkestøtteberettiget vedligehold og
støtteberettigede forbedringer udgør 0 mia. kr., mens infrastruktur opgøres særskilt (18 procent). Det
estimeres endvidere, at fordelte arbejder udgør 0,4 mia. kr., svarende til 6 procent af det samlede
renoveringsbehov. De fordelte arbejder angives i figuren nedenfor.
Estimaterne er baseret på antagelser om fordelingen mellem vedligehold og forbedringer samt data
vedrørende fordelingen mellem fordelte og ikkefordelte arbejder. Fordelinger og antagelser fremgår af
bilag 16.
67
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0068.png
Figur 40. Eksempel på politisk prioritering fordelt på finansieringstyper, eksempel på politisk prioritering B
(fordelte arbejder anføres i parentes)
5.799 (354)
4.757
Fællesarealer
Infrastruktur
4.757 (354)
4.757 (354)
1.042 (0)
1.042 (0)
Samlet
renoveringsbehov
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget Ikke-støtteberettigede
vedligehold
forbedringer
Særskilt opgørelse
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er estimeret for eksempel på politisk prioritering B ud fra antagelser om fordeling mellem
støtteberettiget/ikkestøtteberettiget og vedligehold/forbedringer.
88
Fordelte arbejder er angivet i parentes. Beløb er
angivet i mio. kr. i 2018-priser.
Kilde:
Egne beregninger.
5.5 Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter er relevante for estimeringen af renoveringsbehovet i relation til
Velfungerende boligområder.
Datagrundlag
Der er et forbehold forbundet med anvendelsen af beboersammensætning som driver.
Beboersammensætningen i afdelingerne må forventes at ændre sig over de næste 20 år. Det er ikke
muligt at etablere et egentligt datagrundlag for den fremtidige beboersammensætning i afdelingerne, og
estimaterne for renoveringsbehovet i dette tema er derfor opgjort på baggrund af den nuværende
beboersammensætning. Det bemærkes imidlertid, at udfordringen er mindre ved anvendelse af
beboerindekset end ved anvendelse af listen over ghettoer og udsatte områder. Det skyldes, at
beboerindekset, modsat listen over ghettoer og udsatte områder, eksempelvis giver mulighed for at
estimere et renoveringsbehov for afdelinger, som i mindre grad er udsatte, men potentielt bliver det.
Antagelser
Eksemplerne på politiske prioriteringer vedrørende
fællesarealer
er behæftet med en vis usikkerhed, da
det er usikkert, hvor store udlejningsvanskeligheder en afdeling skal have, før afdelingen har behov for
støtte til
fællesarealer.
Endvidere er det usikkert, hvordan kravene til et tidssvarende udeareal ændres,
og hvor stort behovet for renovering er som følge heraf.
Overlap
Der er intet eller kun meget begrænset overlap mellem de to indsatser internt i renoveringstemaet og
mellem renoveringstemaet og de andre temaer.
5.6 Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
I nedenstående tabel vises beregningsmetoderne og de bagvedliggende antagelser for eksemplerne på
politiske prioriteringer vedrørende renoveringsbehovet.
88
Se bilag 16.
68
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0069.png
Tabel 9. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
fællesarealer
89
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering A
prioritering
prioritering
B
C
18
Beboersammensætning
Der antages at være behov
for renovering af
fællesarealer
for en del af boligarealet i
udsatte afdelinger, der ikke
tidligere har modtaget støtte
til
fællesarealer.
En del af de udsatte
afdelinger, der allerede har
modtaget støtte til
fællesarealer
én gang,
antages at have behov for
renovering af
fællesarealer
igen indenfor 20 år.
Meget udsat: 50
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået støtte
(cirka 90 procent vil
have fået i alt). 5
procent af dem, der
tidligere har fået,
får igen.
Noget udsat: 25
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 70
procent vil have
fået i alt). 0 procent
af arealet, der
tidligere har fået.
Lidt udsat: 0
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået til (cirka 35
procent vil have
fået i alt). 0 procent
af arealet, der
tidligere har fået.
Meget udsat: 75
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 95
procent vil have
fået i alt). 10
procent af arealet,
der tidligere har
fået, får igen.
Noget udsat: 50
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 80
procent vil have
fået i alt). 5 procent
af arealet, der
tidligere har fået.
Lidt udsat: 25
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 50
procent vil have
fået i alt). 0 procent
af arealet, der
tidligere har fået.
Meget udsat: 100
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (100
procent vil have
fået i alt). 15
procent af arealet,
der tidligere har
fået, får igen.
Noget udsat: 75
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 90
procent vil have
fået i alt). 10
procent af arealet,
der tidligere har
fået.
Lidt udsat: 50
procent af arealet,
der ikke tidligere
har fået (cirka 70
procent vil have
fået i alt). 5 procent
af arealet, der
tidligere har fået.
445-4.343
493-4.602
mio. kr.
19
Nuværende udlejningsvanskeligheder og fremtidig negativ befolkningsudvikling
Der antages at være behov
for renovering af
fællesarealer
for en del af boligarealet i
boligafdelinger, der i dag har
udlejningsvanskeligheder.
425-1.274
mio. kr.
Der antages at være behov for
renovering af
fællesarealer
for
en del af boligarealet i
boligafdelinger, der ligger i
kommuner, som forventes at
opleve en væsentlig negativ
befolkningsudvikling indenfor
de næste 20 år (fraregnet
afdelinger med nuværende
udlejningsvanskeligheder).
Udlejningsvanskelig
heder: 25 procent
af afdelinger med
minimum 3 procent
tomme boliger i
2019, og som ikke
tidligere har fået
støtte.
Befolkningsudvikling
: 25 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningsudvikling
over de næste 20
år, som ikke
tidligere har fået
støtte.
Udlejningsvanskelig
heder: 50 procent
af afdelinger med
minimum 3 procent
tomme boliger i
2019, og som ikke
tidligere har fået
støtte.
Befolkningsudvikling
: 50 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningsudvikling
over de næste 20
år, som ikke
tidligere har fået
støtte.
Udlejningsvanskelig
heder: 75 procent af
afdelinger med
minimum 3 procent
tomme boliger i
2019, og som ikke
tidligere har fået
støtte.
Befolkningsudvikling
: 75 procent af
afdelingerne i
kommuner med
minimum 3 procent
negativ
befolkningsudvikling
over de næste 20
år, som ikke
tidligere har fået
støtte.
20
Ændret opfattelse af tidssvarende fællesarealer
Der antages at være behov
for støtte til renovering af
fællesarealer
for en del af
boligarealet i de ældre
afdelinger (før 1978), hvortil
der ikke allerede er modtaget
støtte.
0 procent af
afdelingerne opført
før 1961.
0 procent af
afdelingerne opført
fra 1961 til 1978.
10 procent af
afdelingerne opført
før 1961.
10 procent af
afdelingerne opført
fra 1961 til 1978.
20 procent af
afdelingerne opført
før 1961.
20 procent af
afdelingerne opført
fra 1961 til 1978.
0-2.907
mio. kr.
21
Pris
Enhedsprisen per kvadratmeter beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
fællesarealer
og antallet af renoverede kvadratmeter i perioden 1999-2018. Der beregnes forskellige priser for
henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
69
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0070.png
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
Tabel 10. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser vedrørende
infrastruktur
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk
Eksempel på
Eksempel på politisk
prioritering
politisk prioritering
prioritering
A
B
C
22
Beboersammensætning
En del af de hårde ghettoer,
ghettoer og udsatte afdelinger,
der ikke tidligere har modtaget
støtte til renovering af
fællesarealer,
antages at have
behov for renovering af
fællesarealer.
50 procent af
udearealerne i de
ikke tidligere
støttede afdelinger i
udsatte
boligområder
støttes. 10 procent
af de allerede
støttede får igen
(81 procent vil
have fået i alt).
75 procent af
udearealerne i de
ikke tidligere
støttede
afdelinger i
udsatte
boligområder
støttes. 20
procent af de
allerede støttede
får igen (90
procent vil have
fået i alt).
20 procent af
udearealerne i de
tidligere støttede
afdelinger i
udsatte
boligområder
støttes.
100 procent af
udearealerne i de
ikke tidligere
støttede afdelinger
i udsatte
boligområder
støttes. 30 procent
af de allerede
støttede får igen
(100 procent vil
have fået i alt).
30 procent af
udearealerne i de
tidligere støttede
afdelinger i udsatte
boligområder
støttes.
669-1.415
mio. kr.
En del af de hårde ghettoer,
ghettoer og udsatte afdelinger,
der tidligere har modtaget
støtte til renovering af
fællesarealer,
antages at have
behov for renovering af
fællesarealer
igen indenfor 20
år.
10 procent af
udearealerne i de
tidligere støttede
afdelinger i udsatte
boligområder
støttes.
23
Pris
Enhedsprisen per kvadratmeter udeareal beregnes på baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om
infrastruktur
og antallet af renoverede kvadratmeter areal i perioden 1999-2018. Der anvendes den
samme pris for alle typer afdelinger.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
89
Se bilag 54 for uddybning af beregningslogik.
70
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0071.png
6
Energireduktion og klimatilpasning
Analysen opstiller et grundlag for at estimere renoveringsbehovet forbundet
med
Energireduktion og klimatilpasning.
6.1 Definition af renoveringstema og -indsatser
Et højt energiforbrug medvirker til at skabe klimaforandringer og har samtidig væsentlig betydning for
beboernes samlede boligudgifter og dermed en afdelings attraktivitet. En uisoleret bygning kan samtidig
have betydning for komforten og sundheden i boligen. Forandringer i klimaet har allerede øget risikoen
for ekstrem nedbør og stigende grundvand, som kan skade bygningerne. Konsekvenserne af
klimaforandringerne forventes at blive flere i de kommende år. Energi, bæredygtighed og miljøforhold
samt regnvandshåndtering er tidligere indgået i estimeringen af renoveringsbehovet i den almene
boligsektor, men indsatserne er ikke i dag selvstændige støttekategorier.
Renoveringstemaet defineres som:
Renoveringstemaet defineres som renoveringer, der bidrager til at reducere energiforbruget i
bygningerne samt renoveringer som sikrer, at bygninger og udearealer er tilpasset
klimaforandringerne. Førstnævnte kan inkludere forbedring af klimaskærmen, mere
energieffektive installationer og nye energiforsyningsmåder. Sidstnævnte kan eksempelvis
inkludere skybrudssikring og lokal afledning af regnvand (LAR).
Temaet består af følgende to renoveringsindsatser:
Energireduktion
omfatter renovering af klimaskærm, installationer og forsyning med henblik på
at reducere energiforbruget i bygningerne. Klimaskærmen defineres som adskillelsen mellem ude
og inde. Renovering af klimaskærmen omfatter eksempelvis arbejde relateret til ydervægge, tag,
vinduer, hoveddør mv. Forsyning og installationer omfatter dels fordelingen af energi i
bygningen, dels nye forsyningsmetoder, såsom installering af solceller.
Energireduktion
er som
udgangspunkt ikke støtteberettiget i dag, men klimaskærmen forbedres ofte i forbindelse med
opretning.
90
Landsbyggefonden skønner således, at cirka en tredjedel af alle støttede
renoveringer indeholder energibesparende foranstaltninger som følge af klimaskærmarbejde.
91
Klimatilpasning
omfatter skybrudssikring, LAR og renoveringer med henblik på at forebygge
konsekvenserne ved opstigende grundfugt. Skybrudssikring indebærer at sikre bygningen mod
oversvømmelse ved store nedbørsmængder eksempelvis med sikring af kældernedgange og afløb
i kældre. LAR-anlæg etableres med henblik på at håndtere og bortskaffe regnvand så tæt på
kilden som muligt for eksempel med faskiner, regnbede eller græsplæner.
92
Forebyggelse af
konsekvenser ved opstigende grundfugt indebærer at sikre bygningen mod oversvømmelse i
kældre, sætningsskader, fugt i boligerne mv. for eksempel med omfangsdræn og
grundvandspumper.
Klimatilpasning
er som udgangspunkt ikke støtteberettiget i dag, medmindre
der er opstået deciderede byggeskader eller sundhedsproblemer i boligerne. Det bemærkes, at de
nævnte klimatilpasningstiltag alle er rettet mod at klimasikre en eller flere bygninger. Det er
imidlertid også muligt at gennemføre klimatilpasningstiltag for større by- eller landområder. Det
forhold er ikke inddraget i analysen.
Renoveringstemaerne
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger.
Landsbyggefondens årsberetning (2018), s. 8.
92
Teknologisk Institut:
”Kælderoversvømmelser sikring mod opstigende kloakvand” (2013), s. 32.
91
90
71
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0072.png
6.2 Historisk renoveringsniveau
Det er ikke muligt at opgøre det historiske renoveringsniveau i forhold til
Energireduktion og
klimatilpasning.
Det bemærkes imidlertid, at
energireduktion
i nogle tilfælde er en følge af arbejder
indenfor støttekategorien opretning og således historisk vil udgøre en andel af denne støttekategori.
6.3 Drivere af renoveringsbehovet
I det følgende afsnit præsenteres analyserne af driverne af renoveringsbehovet relateret til
Energireduktion
og
klimatilpasning.
Afsnittet inkluderer dels en analyse af de identificerede drivere af
renoveringsomfang og priser, dels en redegørelse for antagelser om driverne, som lægges til grund for
modellen til estimering af renoveringsbehovet. Endvidere redegøres for de variable, som ikke inkluderes i
modellen til estimering af renoveringsbehovet.
Energireduktion
Energireduktion
omfatter renovering af klimaskærm, installationer og forsyning med henblik på at
reducere energiforbruget i bygningerne.
Energireduktion
har historisk ikke været en selvstændig
støttekategori. I flere tilfælde er der imidlertid foretaget klimaskærmarbejde i forbindelse med blandt
andet
Udbedring af byggeskader.
Der er således indirekte givet støtte til
energireduktion.
Det bemærkes, at de følgende analyser er baseret på energimærkerapporterne, og at der er usikkerheder
forbundet hermed. Disse usikkerheder er beskrevet nærmere i afsnit 6.5. Det vurderes dog, at
energimærkerne er den bedst mulige datakilde til at beskrive behovet for
energireduktion
i de almene
boliger, der findes på nuværende tidspunkt.
Omfang
Der er identificeret én primær driver af omfanget af renoveringsbehovet:
i)
Bygningernes energimærke.
Bygningernes energimærke
En bygnings energimærke angiver bygningens energimæssige stand. Energimærket opgøres på en skala
fra A til G, hvor A angiver den bedste energimæssige stand. Siden ordningen blev etableret i 1998, er
nye bygningsklasser og lavenergihuse opstået, hvorfor energimærkningsskalaen har fået tre nye
kategorier: A2010, A2015 og A2020.
93
Af figur 41 nedenfor fremgår en fordeling af bygningerne i den almene boligsektor på energimærker.
94
Det fremgår, at 43 procent af bygningerne har energimærke C, 28 procent har energimærke D, 11
procent har energimærke E og 9 procent har energimærke B. Endelig har 4 procent energimærke F eller
G og 5 procent har energimærke A2010-A2020.
Det bemærkes, at kun 49.505 bygninger i den almene boligsektor har et oplyst energimærke, svarende
til 57 procent af den samlede bygningsmasse for den almene boligsektor. En analyse af bygninger med
og uden energimærke viser imidlertid, at de to grupper bygninger har en sammenlignelig fordeling, hvis
man betragter bygningernes opførelsesår, bygningstype og materialetype.
95
Eksempelvis udgør bygninger opført før 1961 23 procent af bygningerne med energimærker, mens den
tilsvarende andel for bygninger uden energimærke er 22 procent. Betonbyggeri udgør 7 procent af
bygningerne med energimærke, mens den tilsvarende andel for bygninger uden energimærk er 9
procent. På denne baggrund antages det, at de bygninger, der har et energimærke, er repræsentative for
den samlede bygningsmasse i den almene boligsektor.
Energimærkningen og energimærkningsrapporterne udarbejdes af en fagudlært energikonsulent fra certificerede virksomheder.
Kilde:
https://ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger/det-viser-energimaerket.
94
Opgørelsen er baseret på 49.505 bygninger med et oplyst energimærke.
95
Se bilag 55.
93
72
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0073.png
Figur 41. Fordelingen af bygninger (procent) i den almene boligsektor på energimærker
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1
​
A2020
9
43
28
11
3
2
​
A2015
2
​
A2010
0
​
A
​
B
​
C
​
D
​
E
1
​
G
​
F
Note:
49.505 bygninger med oplyste energimærker.
Kilde:
energimærkerapporterne.
Der er generelt en sammenhæng mellem bygningens opførelsesår og dens energimærke. Ældre
bygninger vil typisk være mindre energieffektive end nye, da kravene i bygningsreglementet har ændret
sig over tid.
Figur 42 nedenfor viser Energistyrelsens oversigt over sammenhængen mellem energimærker og
bygningernes opførelsesår. Som det fremgår af figuren, har en bygning fra før 1961 et relativt godt
energimærke, hvis bygningen har energimærke D. Samtidig har en bygning fra efter 2008 et relativt godt
energimærke, hvis bygningen har energimærke A eller derover. Det skal bemærkes, at en bygning godt
kan have et energimærke, der afviger fra angivelsen af energimærker i figuren. En bygning opført i
perioden 1979-1998 kan således godt have energimærke B, omend det må forventes at være sjældent.
Figur 42. Sammenhæng mellem opførelsesår og energimærke
2009-
1999-2008
1979-1998
1973-1978
1961-1972
-1960
A
B
C
D
E
F
G
Note:
”A” inkluderer A2010, A2015 og A2020.
Kilde:
Energistyrelsen.
73
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0074.png
Driver 24. Bygningernes energimærke
24
Bygningernes nuværende energimærkeniveau har væsentlig betydning for behovet for
energireduktion.
Prisfastsættelse
Da
energireduktion
ikke tidligere har eksisteret som en selvstændig støttekategori, er det ikke muligt at
anvende de historiske støtteberettigede beløb som grundlag for beregningen af priserne for
energireduktion. Udgangspunktet for prisfastsættelsen er derfor de investeringsforslag til forbedring af en
bygnings energiforbrug, som fremgår af energimærkerapporterne. I energimærkerapporterne skal
energikonsulenten vurdere mulige investeringer i energiforbedring i relation til en række forskellige
forhold.
96
Det angives i energimærkerapporten, hvad forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der
er lagt til grund for beregning af energibesparelse og eventuel tilbagebetalingstid.
Investeringsforslagene inkluderer både store arbejder, såsom klimaskærmarbejde og forsyninger, og
mindre arbejder, såsom skift til LED-pærer. Det antages, at de investeringsforslag, der er beskrevet i
energimærkerapporterne, som minimum vil medføre et løft af bygningernes energimærke til det højest
forventelige niveau for den specifikke bygning, jf. figur 42. Der er i alt udarbejdet investeringsforslag i
13.200 af energimærkerapporterne for de almene boliger. Disse energimærkerapporter dækker cirka
43.300 bygninger, og der er samlet set stillet investeringsforslag for cirka 37 mia. kr.
I energimærkerapporterne er investeringsforslagene opdelt i to kategorier.
1. Kategori 1-forslag (rentable investeringer): Disse investeringsforslag har en simpel
tilbagebetalingstid, som er mindre end eller lig med foranstaltningens levetid, når forslaget
gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag.
2. Kategori 2-forslag: Disse forslag har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de
gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation.
97
Der beregnes således differentierede enhedspriser for henholdsvis rentable og ikkerentable investeringer.
Endvidere er der en række karakteristika for bygningerne, der differentierer enhedspriserne:
i) Bygningens opførelsesår
ii) Bygningens type
iii) Bygningens materialer.
En regressionsanalyse af sammenhængen mellem priserne per kvadratmeter i investeringsforslagene og
ovenstående karakteristika for bygningerne viser blandt andet, at prisen per kvadratmeter i
investeringsforslagene for bygninger bygget i 1961-1978 er højere end kvadratmeterprisen for bygninger
bygget i resten af perioden, tæt-lavt byggeri har højere priser end etagebygninger, og bygninger med
betonfacader har højere priser end bygninger med mursten.
98
I bilag 57 og bilag 58 fremgår priserne for henholdsvis rentable og ikkerentable energireducerende
investeringer fordelt på bygningernes opførelsesår, type og materiale.
Dette inkluderer: i) alle dele af klimaskærmen, ii) alle installationer, som indgår i beregningen af energiforbruget, iii)
varmtvandsforbrug, iv) fælles/almindelig belysning, v) udskiftning af bygningsfaste, kraftigt elforbrugende komponenter og vi)
konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi (Kilde: Håndbog for Energikonsulenter (HB2019),
4.4.9., stk. 1).
97
Tilbagebetalingstiden (tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (eb) ved gennemførelsen af
foranstaltningen, dvs. tbt = l/eb. Levetiden er det antal år, som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne
fungere. (Kilde: Håndbog for Energikonsulenter (HB2019), 4.4.9.1., stk. 1). Der er samlet set stillet økonomisk rentable
investeringsforslag for cirka 8,6 mia. kr. De resterende investeringsforslag på 28,4 mia. kr. betragtes som økonomisk ikkerentable.
98
Se bilag 56.
96
74
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0075.png
Driver 25. Prisfastsættelse af
energireduktion
25
Enhedspriserne per kvadratmeter beregnes på baggrund af investeringsforslagene fra
energimærkerapporterne. Der beregnes separate enhedspriser for hvert segment indenfor
henholdsvis bygningernes opførelsesår, type og materiale, og priserne opgøres for både
økonomisk rentable og ikkerentable investeringer.
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. En samlet oversigt over
variable, som ikke er inkluderet, er vist i bilag 59.
En række oplysninger ville kunne kvalificere estimaterne for renoveringsbehovet yderligere. Det gælder
for eksempel kvalitative beskrivelser af bygningernes tilstand og investeringsforslag i
energimærkerapporterne samt bygningernes nuværende energiforbrug. Det er dog på nuværende
tidspunkt ikke muligt at etablere et struktureret datagrundlag for disse oplysninger, og de er derfor ikke
inddraget i analysen.
Klimatilpasning
Klimatilpasning
omfatter skybrudssikring, LAR samt renoveringer med henblik på at forebygge
konsekvenserne ved opstigende grundfugt.
Det bemærkes, at de følgende analyser er baseret på data, der er behæftet med betydelig usikkerhed.
Usikkerhederne ved det anvendte datagrundlag er beskrevet nærmere i afsnit 6.5.
Omfang
Der er identificeret tre primære drivere af omfanget af renoveringsbehovet:
i) Bygningernes placering i forhold til afstand til det nuværende grundvandsspejl
ii) Bygningernes placering i forhold til afstand til det fremtidige grundvandsspejl
iii) Bygningernes placering i forhold til konsekvenserne af fremtidig ekstrem nedbør.
Bygningernes placering i forhold til afstand til det nuværende grundvandsspejl
Flere steder i Danmark ligger grundvandsspejlet tæt på overfladen.
99
Et højtstående grundvandsspejl kan
potentielt forårsage skader på en bygning. Materialer og konstruktioner kan tage skade af at stå under
vand, og vandet kan trænge op gennem konstruktionen og påføre huset følgeskader og
sundhedsproblemer, såsom skimmelsvamp. Endvidere kan sænkning af grundvand medføre
sætningsskader på bygninger, hvis jorden synker sammen som følge af dræning.
På baggrund af GIS-data fra Miljøstyrelsen er det muligt at identificere de bygninger, der på nuværende
tidspunkt potentielt er i risikozonen i forhold til opstigende grundvand og derfor kan have behov for
renovering. Det skal bemærkes, at de anvendte GIS-data kan være behæftet med usikkerheder, og at
data bygger på perioden 1991-2010. Endelig vil der skulle tages forbehold for, at der kan være
varierende lokale jordbundsforhold, som også vil kunne have indvirkning på i hvor høj grad, en bygning
er i risiko for skader som følge af grundvand. GIS-data kan imidlertid give indikationer af, hvilke
bygninger der potentielt befinder sig i en risikozone på nuværende tidspunkt.
Figur 43 angiver fordelingen af bygningerne i den almene boligsektor i forhold til afstanden til
grundvandsspejlet.
99
https://www.dingeo.dk/data/grundvand/.
75
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0076.png
Figur 43. Bygninger fordelt på nuværende afstand i meter til grundvandsspejlet
22.213
21.266
12.986
9.017
12.454
<0,5
[0,5-1]
] 1-5]
] 5-10]
>10
Note:
Figuren er baseret på 77.936 bygninger. I det samlede datasæt for alle bygninger (87.138) er der bygninger
uden geografiske koordinater. Hvis andre bygninger i afdelingen har et geografisk koordinat, er bygninger i samme
afdeling uden geografisk koordinat tildelt samme geografiske koordinat. Afstanden til det nuværende grundvandsspejl
er opgjort for perioden 1991-2010. Der er 6.692 bygninger, som ikke har noget geografisk koordinat. Af de
tilbageværende 80.446 bygninger har 2.510 bygninger ingen data. Disse bygninger indgår ikke i denne opgørelse.
Kilde:
Miljøstyrelsens GIS-database og BBR.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke data for, hvor højt grundvandsspejlet må stå, før de enkelte
bygninger vil være i risiko for skader som følge af grundvand. Det antages imidlertid, at en bygning vil
være i risiko for grundvandsskader, hvis der er mindre end en halv meter til grundvandsspejlet.
Fastsættelsen af denne grænse er baseret på et pilotprojekt fra Odense.
100
Her vurderes et område at
være i ”høj risiko” ved en afstand på en halv meter.
På baggrund af den antagne grænse på en halv meter er 22.214 bygninger i risiko for grundvandsskader
som følge af afstanden til det nuværende grundvandsspejl, svarende til cirka 25 procent af den samlede
bygningsmasse i den almene boligsektor.
Det antages, at der vil være forskel på risikoen for grundvandsskader afhængig af bygningens
opførelsesår og materiale, samt hvorvidt bygningen har en kælder. Det er dog ikke muligt på det
foreliggende datagrundlag at analysere sammenhængene mellem bygningernes karakteristika og risikoen
for grundvandsskader. Det antages imidlertid, at ældre bygninger vil være mere udsatte end nyere, at
murstensbyggeri vil være mere udsat end betonbyggeri, og at bygninger med en kælder vil være mere
udsatte end bygninger uden.
Driver 26. Bygningernes placering i forhold til afstand til det nuværende grundvandsspejl
26
Bygningernes placering i forhold til afstanden til det nuværende grundvandsspejl vil have
væsentlig betydning for omfanget af behovet for klimatilpasning.
Bygningernes placering i forhold til afstand til det fremtidige grundvandsspejl
Der er en generel forventning om, at klimaforandringerne vil medføre, at det nuværende grundvandsspejl
vil ændre sig i fremtiden. Miljøstyrelsens grundvandskort for fremtidige grundvandsændringer er
beregnet ud fra IPCC’s såkaldte A1B-scenarie
101
og dækker perioden 2021-2050 i forhold til
referenceperioden 1961-1990.
102
Miljøstyrelsen opererer med tre scenarier for klimaforandringernes
påvirkning af grundvandet:
100
Se ”Klimabetingede
grundvandsstigninger i urbant område -
pilotområde Odense” (GEUS).
FN’s klimapanel, IPCC, opererer med flere forskellige scenarier for klimaets udvikling. Disse scenarier bygger hovedsagelig på
antagelser om: i) fremtidig udledning af drivhusgasser, ii) fremtidig udvikling i befolkningstallet, iii) fremtidig økonomisk vækst, iv)
fremtidig teknologisk udvikling. A1B-scenariet repræsenterer et såkaldt balanceret scenarie, hvilket betyder, at scenariet forudsætter
en fremtidig anvendelse af forskellige energityper, og at både fossile og ikkefossile brændstoffer forventes anvendt fremadrettet.
102
IPCC’s ”Special Report on Emission Scenarios” (s. 4).
101
76
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0077.png
i) Den såkaldte våde klimamodel indeholder den største stigning i grundvandet
ii) Medianklimamodellen
iii) Den såkaldte tørre klimamodel indeholder den mindste stigning i grundvandet.
Der tages udgangspunkt i medianscenariet i de efterfølgende analyser af renoveringsbehovet som følge
af fremtidig stigende grundvandsspejl.
Figur 44 angiver, hvor mange bygninger der vil være i risiko for grundvandsskader efter stigningen i
grundvandet ved medianscenariet på baggrund af en antaget grænseværdi for risiko for
grundvandsskader på en halv meter. Som det fremgår af figuren, vil yderligere 4.291 bygninger være i
risiko for grundvandsskader frem mod 2050 sammenlignet med i dag.
Figur 44. Yderligere bygninger i risikozonen ved opstigende grundvand ved medianscenariet
51.352
22.213
4.291
Risikozone v. medianscenarie
Risikozone v. nuværende
grundvandsspejl
Ikke i risikozone
Note:
Figuren er baseret på 77.856 bygninger. I det samlede datasæt for alle bygninger (87.138) er der bygninger
uden geografiske koordinater. Hvis andre bygninger i afdelingen har et geografisk koordinat, er bygninger i samme
afdeling uden geografisk koordinat tildelt samme geografiske koordinat. Der er 6.692 bygninger, som ikke har noget
geografisk koordinat. Af de tilbageværende 80.446 bygninger har 2.590 bygninger ingen data. Disse bygninger indgår
ikke i denne opgørelse. Bygninger, der allerede befinder sig i et udsat område, jf. figur 43, indgår også. Her indgår
yderligere 80 bygninger, da disse har data om afstanden til det nuværende grundvandsspejl, men ikke til det
fremtidige.
Kilde:
Miljøstyrelsens GIS-database og BBR.
Som det var tilfældet i det foregående afsnit, antages det, at der vil være forskel på risikoen for
grundvandsskader afhængig af bygningens opførelsesår, type og materiale, samt hvorvidt bygningen har
en kælder. Det antages således, at ældre bygninger vil være mere udsatte end nyere, at
murstensbyggeri vil være mere udsat end betonbyggeri, og at bygninger med en kælder vil være mere
udsatte end bygninger uden.
Driver 27. Bygningernes placering i forhold til afstand til fremtidigt grundvandsspejl
27
Bygningernes placering i forhold til afstanden til det fremtidige grundvandsspejl vil have
væsentlig betydning for omfanget af behovet for klimatilpasning.
Bygningernes placering i forhold til konsekvenserne af fremtidig ekstrem nedbør
Ved massive regnskyl fyldes kloakkerne med vand, så det ikke kan ledes væk, og kloakkerne løber over.
Det kan resultere i oversvømmelser af veje, haver, kældre og potentielt hele områder. Materialer og
konstruktioner kan tage skade af at stå under vand, og vandet kan påføre bygninger og inventar
77
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0078.png
følgeskader. Hvis vandet når så højt op, at det løber ind i selve bygningen, ødelægges alle indvendige
overflader, såsom gulve og indervægge, samt køkken- og bryggersskabe, hårde hvidevarer mv., ligesom
elinstallationer kan tage skade af vandet.
Til at identificere områder, som er særligt udsatte for fremtidig ekstrem nedbør, anvendes Danmarks
nyeste højdemodel, Bluespot 2016. Bluespot 2016 kan anvendes som screeningværktøj til at kortlægge
risikoen for oversvømmelse ved ekstrem regn.
103
Bluespot 2016 viser, hvor vandet vil løbe hen ved
skybrud, der er så tilpas voldsomme, at jorden ikke kan opsuge vandet, og afløbssystemerne ikke har
kapacitet til at lede vandet væk. Vandet vil først forsvinde, når kloakkerne igen fungerer, terrænet har
opsuget vandet, eller det er pumpet væk.
Figur 45 angiver fordelingen af bygninger i den almene boligsektor i forhold til, hvor meget regn der skal
falde for, at lavningen, som bygningerne ligger i, bliver fyldt med vand. Det fremgår, at 8.839 bygninger
er placeret i et område, hvor der vil være risiko for oversvømmelse, hvis der falder 25 mm nedbør, mens
yderligere 1.768 bygninger vil være i risiko, hvis der falder 75 mm. 66.784 bygninger er ifølge Bluespot
2016 ikke i risikozone i tilfælde af ekstrem nedbør, da de ikke ligger i en lavning.
Figur 45. Bygninger fordelt på, hvor meget regn der skal falde for, at lavningen, som bygningerne ligger i,
bliver fyldt med vand (millimeter)
[0-25]
8.839
1.118
650
1.978
66.784
]25-50]
]50-75]
>75
Ikke i risikozone
I alt
79.369
Note:
Figuren er baseret på 79.369 bygninger. I det samlede datasæt for alle bygninger i den almene boligsektor
(87.138) er der bygninger uden geografiske koordinater. Hvis andre bygninger i afdelingen har et geografisk
koordinat, er bygninger i samme afdeling uden geografisk koordinat tildelt samme geografiske koordinat. 66.784
bygninger har en negativ værdi (no_data_value), hvilket ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering betyder,
at de ikke er placeret i en risikozone.
Kilde:
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og BBR.
Data fra Bluespot 2016 kobles med data fra DMI’s klimaatlas med henblik på at vurdere, hvorvidt
bygningerne i de almene afdelinger potentielt er i risiko for skader som følge af fremtidig ekstrem
nedbør.
Klimaatlasset indeholder data om forventede fremtidige ændringer i de enkelte vejrtypers hyppighed og
voldsomhed i løbet af det 21. århundrede. I klimaatlasset opgøres blandt andet den maksimale mængde
døgnnedbør, der forventes at falde i hver kommune i perioden frem til 2040.
104
Det fremgår, at den
forventede maksimale døgnnedbør varierer fra 31,6 mm i Randers Kommune til 37,8 mm på
Bornholm.
105
103
104
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering: ”Danmarks Højdemodel, DHM/Bluespot_ekstremregn” (april
2017).
Der anvendes medianværdien for maksimal døgnnedbør i perioden ’Start
århundrede (2011-2040) i scenariet Middel CO2-niveau’
(RCP4.5).
105
Det bemærkes, at der i klimaatlasset er angivet betydelige usikkerhedsintervaller for de opgjorte nedbørsmængder. For Randers
Kommune er usikkerhedsintervallet således 30,3 til 35,3 mm.
78
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0079.png
På baggrund af klimaatlasset kan det således vurderes, hvorvidt bygningerne potentielt er i risiko som
følge af fremtidig ekstrem nedbør. Eksempelvis forventes en bygning, der ligger i Ringkøbing-Skjern
Kommune, at blive udsat for en maksimal døgnsum på 34,8 mm, og hvis Bluespot 2016 placerer denne
bygning indenfor intervallet 0-25 mm, vil bygningen antages at være i risiko for skader som følge af
ekstrem nedbør. Hvis bygningen i stedet ligger i intervallet 50-75 mm, vil den antages ikke være i risiko.
Som det er tilfældet i det foregående afsnit, antages det, at der vil være forskel på risikoen for
grundvandsskader afhængigt af bygningens opførelsesår, type og materiale, samt hvorvidt bygningen har
en kælder.
Driver 28. Bygningernes placering i forhold til konsekvenserne af fremtidig ekstrem nedbør
28
Bygningernes placering i forhold til konsekvenserne af fremtidig ekstrem nedbør vil have
væsentlig betydning for omfanget af behovet for klimatilpasning.
Prisfastsættelse
Da
klimatilpasninger
ikke tidligere er indgået som en støttekategori, er det ikke muligt at anvende de
historiske støttetilsagn som grundlag for beregningen af priserne for klimatilpasningstiltag. Priserne
beregnes i stedet på baggrund af teoretiske beregninger for to case-bygninger baseret på erfaringstal og
enhedspriser fra Molio.
106
Beregningerne tager udgangspunkt i 11 tiltag, der kan indføres for at klimasikre en bygning, eksempelvis
gennem etablering af dræn, grundvandspumpe, højvandslukke, sikring af facade samt
terrænregulering.
107
Der er foretaget en beregning af de samlede omkostninger forbundet med disse
tiltag for to arketyper af bygninger, et etagebyggeri
108
og et tæt-lavt byggeri
109
, baseret på enhedspriser
fra Molio. Priserne er omregnet til kroner per kvadratmeter for hver af de to bygningstyper. Der antages
en pris på 2.386 kr. per kvadratmeter for etagebyggeri og 3.492 kr. per kvadratmeter for tæt-lavt
byggeri.
110
Herudover tillægges for begge boligtyper en pris på 859 kr. per kvadratmeter udeareal, hvis
en bygning har et udeareal.
Det er ikke muligt at opdele ovennævnte klimatilpasningsarbejde i tiltag, der alene forebygger skader
som følge af opstigende grundvand, og tiltag, der alene forebygger skader som følge af fremtidig ekstrem
nedbør, da tiltagene overlapper hinanden væsentligt. Der anvendes derfor en samlet pris for
klimatilpasning, hvis en bygning er i risikozonen enten ved nuværende grundvandsstand, fremtidig
grundvandsstand eller fremtidig ekstrem nedbør.
Driver 29. Prisfastsættelse af
klimatilpasning
29
Enhedspriserne per kvadratmeter estimeres på baggrund af teoretiske beregninger for to case-
bygninger baseret på erfaringstal og enhedspriser fra Molio. Beregningen tager udgangspunkt i
11 tiltag, der kan indføres for at klimasikre en bygning. Der beregnes forskellige priser for
henholdsvis etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
106
107
Byggeriets Videnscenter.
De 11 tiltag er: større tagrender i stedet for større tagudhæng, dræn inklusiv retablering ved fast belægning, lufttætning fuger/døre
og vinduer etc., grundvandspumpe, højvandslukke, ventilation (kælder/stueetage), sikring af facade (fuger), fastgørelse af facade,
kloak, faskine og terrænregulering.
108
En ejendom, som er cirka 80 m i længden og med en husdybde på 11 m og i seks etager, inklusive 2.000 kvm udeareal.
109
En ejendom på to etager med fire boliger à 100 kvm, inklusive 2.000 kvm udeareal.
110
For bygninger opført efter år 2008 skelnes der ikke mellem tæt-lavt byggeri og etagebyggeri, hvorfor der anvendes et vægtet
gennemsnit svarende til 2.671 kr. per kvadratmeter for dette segment.
79
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0080.png
Variable, som ikke inkluderes i modellen til estimering af renoveringsbehov
En række øvrige variables betydning for renoveringsbehovet er undersøgt, og det er af forskellige årsager
vurderet, at de ikke skal inddrages i estimeringen af renoveringsbehovet. En samlet oversigt over
variable, som ikke er inkluderet, er vist i bilag 60.
Der er flere variable, der beskriver bygningernes lokale forhold, som kunne være relevante at inddrage i
estimeringen af, hvorvidt en given bygning har behov for
klimatilpasning.
Det kunne eksempelvis være
lokale jordbundsforhold og bygningernes kloakering og dræn. Begge er forhold, der ville kunne påvirke
en bygnings evne til at håndtere øgede vandmængder. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at
identificere strukturerede data for disse forhold, og de er derfor ikke inddraget i estimeringen af
renoveringsbehovet.
6.4 Fremtidigt renoveringsbehov
I dette afsnit opstilles eksempler på politiske prioriteringer vedrørende det fremtidige renoveringsbehov
for
Energireduktion og klimatilpasning.
Eksemplerne udarbejdes med udgangspunkt i de identificerede
drivere, jf. afsnit 5.3, og dertilhørende antagelser og mulige politiske prioriteringer vedrørende
behovet.
111
Eksempler på politiske prioriteringer
Renoveringsbehovet indenfor
Energireduktion og klimatilpasning
kan estimeres til mellem 39 og 47 mia.
kr. i de kommende 20 år, svarende til mellem 2 og 2,4 mia. kr. årligt. Eksemplerne på politiske
prioriteringer og det samlede spænd afspejler en række forskellige beregningsmæssige antagelser samt
et politisk prioriteringsrum knyttet til blandt andet ambitionsniveauet i forhold til
Energireduktion og
klimatilpasning.
Antagelserne er behæftet med en vis usikkerhed, og det politiske prioriteringsrum er ikke
begrænset til nedenstående eksempler på politiske prioriteringer A til C.
112
Figur 46
.
Eksempler på politiske prioriteringer vedrørende renoveringsbehovet indenfor
energireduktion og
klimatilpasning
(mio. kr.)
Energireduktion
Klimatilpasning
38.594
8.397
12.595
42.894
47.142
16.793
30.198
30.299
30.349
Eksempel på politisk
prioritering A
Eksempel på politisk
prioritering B
Eksempel på politisk
prioritering C
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
111
112
Se afsnit 6.6.
Effekterne af
energireduktionen,
for eksempel i form af CO2-reduktion eller besparelser i energiforbruget i afdelinger, beregnes ikke.
80
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0081.png
De konkrete beregningsmetoder og antagelser, som ligger til grund for eksemplerne på politiske
prioriteringer, fremgår af tabel 11 og tabel 12 sidst i kapitlet samt i bilag 61, bilag 62 og bilag 63.
Ikkerentable investeringsforslag
I ovenstående estimater er udelukkende indregnet de økonomisk rentable investeringsforslag fra
energimærkerapporterne. Hvis de økonomisk ikkerentable investeringsforslag medregnes efter
samme metode som de rentable, vil det medføre et øget renoveringsbehov på mellem 30 og 60
mia. kr.
En andel af de ikkerentable investeringsforslag relaterer sig til forbedring af tagkonstruktionen og
ydervæggen. Disse tiltag kan potentielt være hensigtsmæssige at gennemføre ud fra et
totaløkonomisk perspektiv i forbindelse med udbedring af byggeskader på tagkonstruktionen og
ydervæggen.
Finansieringstyper
Eksemplerne på politiske prioriteringer i forhold til
Energireduktion og klimatilpasning
er i nedenstående
figur fordelt på støtteberettiget og ikkestøtteberettiget vedligehold samt støtteberettigede og
ikkestøtteberettigede forbedringer. Det estimeres, at ikkestøtteberettiget vedligehold udgør 7 mia. kr.
(16 procent) og ikkestøtteberettigede forbedringer udgør cirka 36 mia. kr. (84 procent).
Estimaterne er baseret på antagelser om fordelingen mellem vedligehold og forbedringer samt data over
fordelingen mellem fordelte og ikkefordelte arbejder. Fordelinger og antagelser fremgår af bilag 16.
Figur 47. Eksempel på politisk prioritering fordelt på finansieringstyper; eksempel på politisk prioritering B
(fordelte arbejder anføres i parentes)
Energireduktion
42.894 (0)
0
0
6.808
3.778 (0)
12.595 (0)
Klimatilpasning
3.030 (0)
36.086
8.816 (0)
30.299 (0)
27.269 (0)
Samlet
renoveringsbehov
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget
vedligehold
Ikke-støtteberettigede
forbedringer
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Beløb er estimeret for eksempel på politisk prioritering B ud fra antagelser om fordeling mellem
støtteberettiget/ikkestøtteberettiget og vedligehold/forbedringer.
113
Fordelte arbejder er angivet i parentes. Beløb er
angivet i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
113
Se bilag 16.
81
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
6.5 Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter er relevante for estimeringen af renoveringsbehovet i relation til
Energireduktion og klimatilpasning.
Det bemærkes overordnet, at analyserne af renoveringsbehovet i relation til Energireduktion
og
klimatilpasning
er behæftet med betragtelige usikkerheder. Det skyldes, at Energireduktion
og
klimatilpasning
ikke tidligere er indgået som selvstændige støttekategorier i Landsbyggefondens
renoveringsstøtteordning, og det er derfor ikke muligt at anvende historiske data til at udlede drivere af
renoveringsbehovet. Dette er søgt håndteret ved at inddrage datakilder fra forskellige myndigheder,
herunder Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, samt ved at inddrage viden fra andre analyser, pilotprojekter
mv.
Datagrundlag
Datagrundlaget, der er anvendt til at estimere renoveringsbehovet i relation til
Energireduktion og
klimatilpasning,
er behæftet med følgende usikkerheder.
•
Energimærkerapporter:
Priserne for
energireduktion
bygger på investeringsforslag for omkring
43.300 bygninger, svarende til cirka halvdelen af den samlede bygningsmasse i den almene
boligsektor. Herudover har cirka 43 procent af bygningerne ikke et oplyst energimærke. Da disse
bygninger ligner bygningsmassen med energimærker, vurderes det, at de beregnede
segmentpriser kan anvendes til at beregne et behov for bygningsmassen uden energimærker.
Det skal ydermere bemærkes, at energimærkerapporterne er udtryk for energikonsulenternes
faglige vurderinger, samt at der kan være gennemført energireducerede tiltag eller investeringer i
bygningerne, siden de fik deres nuværende energimærkerapport. Sådanne gennemførte
investeringer kan der ikke tages højde for i eksemplerne på politiske prioriteringer. Samlet set er
der væsentlige usikkerheder forbundet med anvendelsen af energimærkerapporterne som
datakilde.
GIS-data angående grundvandsspejlet:
Miljøstyrelsen påpeger, at de anvendte data som
udgangspunkt er tiltænkt screeningmæssige formål. Styrelsen fremhæver ydermere, at der er
tale om en landsdækkende hydrologisk modelberegning med en opløselighed på 500x500 m, og
en lang række antagelser og simplificeringer. Det betyder eksempelvis, at hvis man betragter et
byområde, vil data ikke kunne anvendes til andet end en overordnet vurdering af om
grundvandsspejlet vil stige eller falde. Styrelsen vurderer dog også, at de anvendte data er det
bedste nationalt dækkende datagrundlag, der findes på nuværende tidspunkt. Samlet set er disse
data dog behæftet med en betydelig usikkerhed.
Bluespot 2016:
Der mangler blue spot-data for 1.083 bygninger. Ydermere er beregningen bag
Bluespot 2016 teoretisk, da der ikke tages højde for kloakering eller nedsivning. Et blue spot
betyder derfor ikke nødvendigvis, at der vil forekomme en oversvømmelse i et givent område.
Beregningen antager herudover en ensartet fordeling af regn i oplandet. Bluespot 2016 er
tiltænkt screeningformål og er derfor i mindre grad retvisende tæt på og indenfor enkelte
bygninger. Forståelse for konkrete blue spots kræver således viden om lokal kontekst (herunder
afløb og jordbundsforhold). Samlet set skal data fra Bluespot 2016 således betragtes med en
betydelig forsigtighed. Styrelsen for dataforsyning og effektivisering forventer at offentliggøre nye
data medio november 2019. I disse data tages der i højere grad højde for bygninger.
Der er flere variable, der beskriver bygningernes lokale forhold, som kunne være relevante at
inddrage i estimeringen af renoveringsbehovet. Det kunne eksempelvis være lokale
jordbundsforhold, bygningernes kloakering og dræn samt bygningernes nuværende
energiforbrug. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at identificere strukturerede data
over disse forhold, og de er derfor ikke inddraget i estimeringen af renoveringsbehovet.
•
•
•
82
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
Antagelser
Behovet for
klimatilpasning
er baseret på en række antagelser og prognoser for fremtiden. Det gælder
både forventning til, hvordan klimaet i Danmark samlet set forventes at udvikle sig, hvordan enkelte
bygninger må forventes at blive påvirket af eventuelle klimaforandringer, samt hvilke konkrete tiltag og
deraf følgende priser der skal til for at klimasikre en bygning. Disse antagelser er alle behæftet med en
betragtelig usikkerhed.
Særligt er antagelserne om, hvordan enkelte bygninger må forventes at blive påvirket af eventuelle
klimaforandringer forbundet med betydelige usikkerheder, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger
data til at kvalificere de faglige vurderinger.
Overlap
Det estimerede renoveringsbehov i tema 5 overlapper tema 1 og tema 2, særligt i relation til
klimaskærmarbejde, jf. afsnit 2.4 og 3.4.
6.6 Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser
I nedenstående tabel vises beregningsmetoderne og de bagvedliggende antagelser for eksemplerne på
politiske prioriteringer af renoveringsbehovet.
83
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0084.png
Tabel 11. Beregningsmetoder til og bagvedliggende antagelser om
energireduktion
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering
prioritering
prioritering
A
B
C
24
Bygningernes nuværende energimærke
Den samlede bygningsmasse
inddeles i otte segmenter ud
fra opførelsesår, type og
materiale.
13.801-
16.793
mio. kr.
På baggrund af de økonomisk
rentable investeringsforslag i
energimærkerapporterne
beregnes enhedspriser for
hvert segment.
En andel af de bygninger, der
hverken har et rentabelt eller
urentabelt investeringsforslag,
antages at have et
renoveringsbehov for
energireducerende tiltag
svarende til den beregnede
enhedspris for de rentable
investeringsforslag.
Bygninger, der har et
urentabelt investeringsforslag
men ikke et rentabelt
investeringsforslag, antages
ikke at have et
renoveringsbehov for
energireducerende tiltag.
Til bygninger, der har et
rentabelt investeringsforslag,
anvendes den faktiske pris
for investeringsforslaget.
50 procent af de
bygninger, der har
et rentabelt
investeringsforslag,
får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
den faktiske pris for
deres investerings-
forslag.
50 procent af de
bygninger, der
hverken har et
rentabelt eller
ikkerentabelt
investeringsforslag,
får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
enhedsprisen for
bygningens
segment.
75 procent af de
bygninger, der har
et rentabelt
investeringsforslag,
får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
den faktiske pris for
deres investerings-
forslag.
75 procent af de
bygninger, der
hverken har et
rentabelt eller
ikkerentabelt
investeringsforslag,
får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
enhedsprisen for
bygningens
segment.
100 procent af de
bygninger, der har
et rentabelt
investeringsforslag
, får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
den faktiske pris
for deres
investerings-
forslag.
100 procent af de
bygninger, der
hverken har et
rentabelt eller
ikkerentabelt
investeringsforslag,
får gennemført
energireducerende
tiltag svarende til
enhedsprisen for
bygningens
segment.
25
Pris
Enhedspriserne per kvm beregnes på baggrund af investeringsforslagene fra
energimærkerapporterne. Der beregnes separate enhedspriser for hvert segment inden for
henholdsvis bygningernes opførelsesår, type og materiale, og priserne opgøres for både rentable og
urentable investeringer.
Note.
:
Lav påvirkning/usikkerhed.
: Høj påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikke-udsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikke-finansierede
indsatser.
84
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0085.png
Tabel 12. Beregningsmetoder og bagvedliggende antagelser for
klimatilpasning
Påvirkning
Usikkerhed
Beregningsmetode
Eksempel på politisk Eksempel på politisk Eksempel på politisk
prioritering
prioritering
prioritering
A
B
C
26
27
28
Bygningernes placering i risikozoner ved nuværende grundvandsstand
Bygningernes placering i risikozoner ved fremtidig grundvandsstand
Bygningernes placering i forhold til konsekvenserne af fremtidig ekstrem nedbør
Den samlede bygningsmasse
inddeles i otte segmenter ud
fra opførelsesår, type og
materiale.
På baggrund af de antagne
grænseværdier og scenarier
for fremtidig ekstrem nedbør
identificeres de bygninger,
som er i risikozonen enten
ved den nuværende
grundvandsstand, ved den
fremtidige stigning i
grundvandet ved
medianscenariet eller ved
fremtidig ekstrem nedbør.
På baggrund af en faglig
vurdering identificeres en
andel af bygningerne i
risikozonen indenfor hvert
segment, som antages at
have behov for tiltag
målrettet
klimatilpasning.
Ud fra de opgjorte
enhedspriser per
kvadratmeter for tæt-lavt
byggeri og etagebebyggelse
kan det samlede behov
udregnes. Hvis en bygning i
riskozonen har en kælder,
tillægges en særskilt pris.
For bygninger uden
geografiske koordinater,
grundvandsdata eller blue
spot-data estimeres
renoveringsbehovet på
baggrund af et vægtet
gennemsnit for den
resterende bygningsmasse.
Grænseværdi for
risiko som følge af
grundvand: 0,5 m.
Den maksimale
døgnnedbør udgøres
af 90 procent af
medianværdien i
perioden
”Start
århundrede (2011-
2040)” i scenariet
’”Middel CO2-
niveau” (RCP4.5) i
DMI’s klimaatlas.
Andelen af de
bygninger indenfor
hvert segment, der
befinder sig i
risikozonen, som får
gennemført tiltag
målrettet
klimatilpasning
er
20 procent lavere
end i estimat B.
Grænseværdi for
risiko som følge af
grundvand: 0,5 m.
Den maksimale
døgnnedbør
udgøres af
medianværdien i
perioden ”Start
århundrede (2011-
2040)” i scenariet
’”Middel CO2-
niveau” (RCP4.5) i
DMI’s klimaatlas.
Andelen af de
bygninger indenfor
hvert segment, der
befinder sig i
risikozonen, som
får gennemført
tiltag målrettet
klimatilpasning,
fremgår af bilag 62.
Grænseværdi for
risiko som følge af
grundvand: 0,5 m.
Den maksimale
døgnnedbør
udgøres af 110
procent af
medianværdien i
perioden ”Start
århundrede (2011-
2040)” i scenariet
’”Middel CO2-
niveau” (RCP4.5) i
DMI’s klimaatlas.
Andelen af de
bygninger indenfor
hvert segment, der
befinder sig i
risikozonen, som får
gennemført tiltag
målrettet
klimatilpasning
er
20 procent højere
end i estimat B.
30.198-
30.349
mio. kr.
29
Pris
Enhedspriserne per kvadratmeter estimeres på baggrund af teoretiske beregninger for to case-
bygninger baseret på erfaringstal og enhedspriser fra Molio. Beregningen tager udgangspunkt i 11
tiltag, der kan indføres for at klimasikre en bygning. Der beregnes forskellige priser for henholdsvis
etagebyggeri og tæt-lavt byggeri.
Note:
:
lille påvirkning/usikkerhed.
: stor påvirkning/usikkerhed. Påvirkning angiver driverens påvirkning af det
estimerede renoveringsbehov. Usikkerhed angiver vurderingen af usikkerheden for den pågældende driver. Det
estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte). Renoveringsbehovet
er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede indsatser.
85
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0086.png
7
Grundlag for opstilling af scenarier
for det samlede renoveringsbehov
På baggrund af de fem renoveringstemaer etableres et grundlag for opstilling
af scenarier for det samlede renoveringsbehov i den almene boligsektor.
Med udgangspunkt i analyserne af de fem renoveringstemaer og 12 underliggende renoveringsindsatser
er det muligt at opstille scenarier for det samlede fremtidige renoveringsbehov i den almene boligsektor.
Scenarierne vil afspejle forskellige kombinationer af renoveringstemaer og -indsatser samt valg
vedrørende ambitionsniveau og støtteniveau for de enkelte renoveringsindsatser.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at nogle af analysens renoveringstemaer og -indsatser ikke er
støtteberettigede i dag. Som konsekvens heraf er det muligt at opstille scenarier, der indeholder flere
støtteberettigede indsatser, end der findes i dag og scenarier, der indeholder færre støtteberettigede
indsatser, end der findes i dag.
I de følgende afsnit præsenteres et fundament for scenarieudviklingen samt en beskrivelse af en tilgang
til sammensætning af scenarier. Sidstnævnte inkluderer en beskrivelse af mulige til- og fravalg samt
relevante opmærksomhedspunkter ved sammensætning af scenarier.
7.1 Fundament for scenarieudvikling
Der er opstillet et fundament for scenarieudvikling. Fundamentet består af renoveringstemaerne
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
samt de tre underliggende renoveringsindsatser,
byggeskader, skimmelsvamp og sundhedsskadelige stoffer.
Fundamentet fremgår af figur 48.
Figur 48. Fundament for scenarieudvikling
Fundament for scenarieudvikling
Udbedring af byggeskader
Sunde boliger
Byggeskader
Skimmelsvamp
Sundhedsskadelige
stoffer
Sammensætning af fundamentet er baseret på en vurdering af, at renoveringsbehovet for
Udbedring af
byggeskader
og Sunde
boliger
i højere grad kan estimeres ud fra objektivt givne forhold og således i
mindre grad end de øvrige temaer er påvirket af politiske prioriteringer. Fundamentet udgør ikke i sig
selv et scenarie for det fremtidige renoveringsbehov, men et grundlag for videre prioritering af de øvrige
renoveringstemaer og -indsatser.
Fundamentet inkluderer ikke alle renoveringstemaer og -indsatser, som i dag er støtteberettigede i
henhold til renoveringsstøtteordningen. Renoveringsindsatserne tilgængelighed, ombygning og nedrivning
samt renoveringstemaet velfungerende boligområder er i dag støtteberettigede. Det kan forklare, at de
86
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0087.png
opgjorte udgifter til renovering i fundamentet i de kommende 20 år er lavere end det historiske niveau
for renoveringsstøtteordningens investeringsramme i de foregående 20 år.
I figur 49 fremgår det samlede estimat for renoveringsbehovet i fundamentet med udgangspunkt i de
antagelser, der er beskrevet i afsnit 2.6 og 3.6. Renoveringsbehovet i fundamentet estimeres til cirka 49
mia. kr. i de kommende 20 år, svarende til cirka 2,5 mia. kr. årligt. Estimatet er suppleret med to
følsomhedsberegninger, som afspejler usikkerhed vedrørende de bagvedliggende antagelser, jf. afsnit 2.4
og 3.4
.
114
Renoveringsindsatserne i fundamentet er omfattet af Landsbyggefondens støttekategori opretning og er
således støtteberettigede efter de nuværende regler. Det estimeres, at støtteberettiget vedligehold udgør
70 procent og støtteberettigede forbedringer udgør 30 procent af det samlede renoveringsbehov. Det
estimeres endvidere, at fordelte arbejder udgør 25,6 procent af renoveringsbehovet, svarende til cirka
12,5 mia. kr.
Figur 49. Estimat for renoveringsbehovet i fundamentet fordelt på finansieringstyper (fordelte arbejder angives
i parentes)
48.791 (12.490)
24.442
Udbedring af byggeskader
Skimmelsvamp og Sundhedsskadelige stoffer
24.442 (6.257)
34.917 (8.939
24.349
10.475 (2.682)
13.874 (3.552)
13.874 (3.552)
0
0
Ikke-støtteberettigede
forbedringer
Samlet
renoveringsbehov
Støtteberettiget
vedligehold
Støtteberettigede
forbedringer
Ikke-støtteberettiget
vedligehold
Note:
Det estimerede renoveringsbehov omfatter alle almene boligafdelinger (både udsatte og ikkeudsatte).
Renoveringsbehovet er opgjort uafhængigt af finansiering og inkluderer således både finansierede og ikkefinansierede
indsatser. Baseret på estimatet for
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
i kapitel 2 og 3. Fordelte arbejder er
angivet i parentes. Beløb er angivet i 2018-priser.
Kilde:
egne beregninger.
Det bemærkes, at opdelingen mellem
Udbedring af byggeskader
og
Sunde boliger
er behæftet med
nogen usikkerhed. Det skyldes, at temaerne i dag er omfattet af samme støttekategori. Det vil ikke have
betydning for fundamentets total.
114
Følsomhedsberegningerne angiver et renoveringsbehov på henholdsvis 36,1 mia. kr. til 61,6 mia. kr.
87
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0088.png
7.2 Opstilling af scenarier for samlet renoveringsbehov
Med udgangspunkt i ovenstående fundament er det muligt at opstille scenarier for det samlede
renoveringsbehov i den almene boligsektor. Opstilling af scenarier kan ske i fem trin, som er illustreret i
figur 50.
Figur 50. Illustration af tilgangen til opstilling af scenarier
1
Valg af renoveringstemaer
•
Det er muligt at tilvælge op til tre renoveringstemaer i op
til syv kombinationer.
2
Valg af
renoveringsindsatser
•
Givet de valgte renoveringstemaer er det muligt at
til- og fravælge renoveringsindsatser.
Givet de valgte renoveringstemaer og
–indsatser
er det
muligt at tilpasse antagelser og ambitionsniveau og
hermed fastlægge et estimat for renoveringsbehovet.
Herefter er det muligt at definere, hvorvidt de valgte
renoveringsindsatser skal være støtteberettigede eller ej.
Endelig er det muligt at opgøre fordelingen af
renoveringsbehovet baseret på afdelingernes geografisk
placering, beboersammensætning mv.
3
Fastsættelse af antagelser
og ambitionsniveau
Støtteberettiget vs.
ikke-støtteberettiget
•
4
•
5
Opgørelse af
renoveringsbehov
•
Tilgangen er iterativ. Valg i trin fem kan således have betydning for valg i trin 1 og 2. I forlængelse heraf
bemærkes det, at en række tværgående opmærksomhedspunkter gør sig gældende i forbindelse med
valgene, blandt andet i forhold til at sikre en totaløkonomisk effektiv løsning. De enkelte trin gennemgås
nærmere i de følgende afsnit.
1
Valg af renoveringstemaer
I trin 1 udvælges renoveringstemaer til scenariet. Det er muligt at tilvælge tre renoveringstemaer udover
fundamentet. De tre renoveringstemaer er:
Passende og konkurrencedygtigt boligudbud, Velfungerende
boligområder
samt
Energireduktion og klimatilpasning.
Det er muligt at tilvælge henholdsvis et, to eller tre renoveringstemaer. Der er således syv mulige
kombinationer af de tre renoveringstemaer. Nedenfor i figur 51 fremgår samtlige mulige kombinationer af
de tre renoveringstemaer. Til- og fravalg af renoveringstemaer afspejler forskellige prioriteringer.
88
Tværgående
opmærksomhedspunkter
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0089.png
Figur 51. Mulige tilvalg af renoveringstemaer
Scenarie
1
Fundament
Scenarie
2
Scenarie
3
Scenarie
4
Scenarie
5
Scenarie
6
Scenarie
7
Passende og
konkurrencedygtigt
boligudbud
Velfungerende
boligområder
Energireduktion og
klimatilpasning
Ved valg af renoveringstemaerne er det relevant at være opmærksom på afhængigheder og overlap
mellem renoveringstemaerne. Eksempelvis vil der være afhængighed og overlap mellem fundamentet og
renoveringstemaet energireduktion og klimatilpasning. Der vil være afhængighed, fordi det kan være
totaløkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre energireducerende tiltag i forbindelse med udbedring af
byggeskader på tagkonstruktionen og ydervæggen. Her vil der være et overlap, fordi
Udbedring af
byggeskader
relateret til klimaskærmen også vil medføre en energireduktion og dermed reducere
behovet for renoveringer i tema 5.
2
Valg af renoveringsindsatser
I trin 2 udvælges renoveringsindsatser til scenariet. På baggrund af de valgte renoveringstemaer er det
muligt at tilvælge en til ni renoveringsindsatser. Vælges renoveringstemaet
Passende og
konkurrencedygtigt boligudbud
er det eksempelvis muligt at tilvælge renoveringsindsatserne
tilgængelighed, ombygning
og
nedrivning
og samtidig fravælge renoveringsindsatserne
boligkvalitet
og
trafikstøj.
Fravælges en indsats, indgår den ikke i estimatet for renoveringsbehovet for det pågældende
tema.
Ved valg af renoveringsindsatser er det tilsvarende relevant at være opmærksom på afhængigheder og
overlap mellem renoveringsindsatserne. Eksempelvis kan der opstå overlap og afhængighed mellem
renoveringsindsatserne
tilgængelighed, ombygning
og
boligkvalitet.
Årsagen er, at alle tre indsatser i
varierende omfang omfatter ombygning af boliger, herunder ofte etablering af nye køkkener og
badeværelser. Der er som udgangspunkt ikke overlap mellem indsatserne, da praksis i dag er, at det ikke
er de samme boliger, der bliver omfattet af støttekategorierne
tilgængelighed
og
ombygning.
De boliger,
der ombygges indenfor støttekategorien
tilgængelighed
er således ikke de samme som dem, der
sammenlægges eller opdeles.
Boligkvalitet,
der omfatter etablering af nye køkkener og badeværelser i
boliger, der ikke er omfattet af de to nævnte støttekategorier, er i dag ikke støtteberettiget. Så længe de
tre indsatser hver især og tilsammen kun vil omfatte en begrænset andel af det samlede antal boliger i
den almene boligsektor, som det er tilfældet med estimaterne i denne analyse, vil der således ikke være
et overlap mellem indsatserne. Det kan dog være relevant at være opmærksom på afhængigheder, for
eksempel om der kan være totaløkonomiske fordele ved at etablere tilgængelighed eller
tilgængelighedslignende foranstaltninger i boliger, der ombygges.
89
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0090.png
3
Fastsættelse af antagelser og ambitionsniveau
I trin 3 fastsættes antagelser og ambitionsniveau for hver renoveringsindsats. I kapitel 2-6 fremgår for
hver renoveringsindsats tre eksempler på politiske prioriteringer. Eksemplerne afspejler en række
antagelser samt eksempler på politiske prioriteringer, som for eksempel relaterer sig til, hvor stor en
andel af de udsatte boligafdelinger der skal have støtte til renovering af fællesarealer, og hvor mange
boliger der skal have gennemført tiltag målrettet klimatilpasning. Det politiske prioriteringsrum i forhold
til opstilling af scenarier er ikke begrænset til antagelserne og ambitionsniveauerne præsenteret i kapitel
2-6.
Ved fastlæggelse af antagelser og ambitionsniveau kan det være relevant at sammentænke
ambitionsniveau mellem renoveringstemaer og renoveringsindsatser med henblik på at sikre en
totaløkonomisk effektiv løsning. For det første kan der være behov for at sammentænke
ambitionsniveauet på tværs af renoveringstemaer. Som beskrevet er der eksempelvis en sammenhæng
mellem renoveringstemaet
Udbedring af byggeskader
og temaet
Energireduktion og klimatilpasning.
Det
skyldes, at det kan være effektivt at indføre tiltag med henblik på
energireduktion
i forbindelse med
udbedring af en byggeskade.
Det vil således kunne lede til en totaløkonomisk ineffektiv løsning, hvis der
opstilles et scenarie, hvor ambitionsniveauet for etablering af energireducerende tiltag ikke
sammentænkes med, og i praksis ikke indtænkes i, udbedring af byggeskader, hvor det er muligt.
For det andet kan der være behov for at sammentænke ambitionsniveauet mellem renoveringsindsatser
indenfor et renoveringstema. Der kan eksempelvis være flere forskellige afhængigheder mellem
renoveringsindsatserne
tilgængelighed, ombygning, nedrivning
og
boligkvalitet.
Hvis alle fire indsatser
prioriteres i tilstrækkelig høj grad, kan det blive en udfordring at undgå at skulle foretage ændringer i de
samme boliger flere gange, hvilket ville være totaløkonomisk ineffektivt. Det ville eksempelvis være
ineffektivt først at ombygge en bolig og derefter rive den ned. Der kan samtidig opstå en afhængighed
mellem disse renoveringsindsatser, hvis de prioriteres meget forskelligt. Som det er tilfældet med
behovet for sammentænkning af renoveringstemaerne
Energireduktion og klimatilpasning
og
Udbedring
af byggeskader,
vil der også være behov for sammentænkning af renoveringsindsatserne
tilgængelighed,
ombygning, nedrivning
og
boligkvalitet.
4
Støtteberettigede vs. ikkestøtteberettigede
Tabel 13. Oversigt over støtteberettigede
renoveringsindsatser
I trin 4 fastlægges det, om
renoveringsindsatserne skal være helt eller delvist
støtteberettigede eller ikkestøtteberettigede. Det
omfatter også, hvorvidt de fordelte arbejder skal
være omfattet af investeringsrammen for
renoveringsstøtteordningen. I
fremgår en oversigt over, hvilke af de 12
renoveringsindsatser der er støtteberettigede i dag.
Renoveringstema
Udbedring af byggeskader
Renoveringsindsats
Byggeskader
Støtteberettiget
Skimmelsvamp
Sunde boliger
Sundhedsskadelige stoffer
Tilgængelighed
Ombygning
Passende og
Konkurrencedygtigt
boligudbud
Nedrivning
Boligkvalitet
Trafikstøj
Fællesarealer
Infrastruktur
Hvorvidt en indsats er støtteberettiget vil have
betydning for incitamenterne i systemet og hermed,
hvilke renoveringer der gennemføres i praksis.
Definitionen af henholdsvis støtteberettigede og
ikkestøtteberettigede indsatser kan derfor have
betydning for valgene i trin 1-3. Der henvises til
delrapport III for en nærmere analyse af de
nuværende incitamenter i systemet samt
overvejelser om eventuelle ændringer af støtteordningen.
Velfungerende
boligområder
Energireduktion og
klimatilpasning
Energireduktion
Klimatilpasning
90
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0091.png
5
Estimering af renoveringsbehov
På baggrund af ovenstående valg kan der i trin 5 endelig udarbejdes et samlet estimat for
renoveringsbehovet i den almene boligsektor. I forlængelse heraf er det muligt at udarbejde fordelinger
af renoveringsbehovet på afdelinger og hermed geografisk placering, beboersammensætning,
bygningstype, opførelsesår mv. Hermed kan konsekvenserne af det valgte scenarie synliggøres.
Den detaljerede fordeling af renoveringsbehovet udtrykker, hvordan behovet for støtteberettigede og
ikkestøtteberettigede renoveringsindsatser forventes at fordele sig på baggrund af de fastlagte antagelser
og ambitionsniveauer.
91
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
8
Bilag
92
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
Introduktion til renoveringscases
I det følgende præsenteres i alt 12 renoveringscases. Disse er ment som supplement og understøttelse af
rapportens beskrivelser og konklusioner omkring renoveringsbehovet i den almene sektor i delrapport II.
De 12 renoveringscases er udarbejdet i samarbejde med sbs rådgivning a/s.
Renoveringscase 1-10 er udvalgt af Landsbyggefonden ud fra ønske om at have cases, der repræsenterer
alle almene boliger aldersmæssigt, typemæssigt (etagebyggeri eller tæt-lav) og byggematerialemæssigt
(muret eller beton). De sidste to cases, dvs. case 11 og 12, er udvalgt af Byggeskadefonden, og
repræsenterer byggeri opført efter 2009, som er omfattet af Byggeskadefonden, hvorfor de adskiller sig
fra de andre renoveringscases.
Renoveringscasene er alle opbygget med:
•
•
•
•
•
Boligafdelingens adresse, der angiver den konkrete afdelings geografiske placering
Beskrivelse af afdelingen inklusiv opførelsesår, byggeritype samt afdelingens primære
byggemateriale
Beskrivelse af renoveringer den pågældende afdeling har fået udført
Oversigtsskema, der viser Landsbyggefondens støttekategorier, skema C priser inden for den
enkelte støttekategori samt antal renoverede kvadratmeter
Beskrivelse af udfordringer og tiltag i renoveringscasen, der er struktureret efter
Landsbyggefondens støttekategorier, herunder også referencer til renoveringstemaerne, som de
fremgår af delrapport II
Læringspunkter der underbygger casens centrale indsigter
•
Denne opbygning har mindre afvigelser, hvad angår case 11 og 12, da økonomi ikke er medtaget. Dette
skyldes, at opretning af svigt og skader enten er sket gennem aftale med afdeling, rådgiver og
entreprenør eller gennem syn og skønsforretning. I casesamlingen indgår ikke afdelinger, der figurerer på
Statens liste over udsatte afdelinger, da disse repræsenterer forskellige særlige problemstillinger.
Indholdet i beskrivelsen af renoveringscasene udtrykker en udvælgelse og fremhævelse af de
væsentligste forhold i helhedsplan og det gennemførte projekt. I afsnittet om udfordringer og tiltag
udtrykker indholdet en forenklet fremstilling af helhedsplanens indhold og Landsbyggefondens
støttetilsagn.
Opdelingen efter støttekategori er foretaget ud fra Landsbyggefondens godkendelse sammenholdt med
delrapport II vedrørende drivere af renoveringsbehovet, hvorfor der er en relation mellem de
præsenterede støttekategorier i casesamlingen og dem, som fremgår af delrapport III.
Landsbyggefondens støttekategorier er yderligere defineret i afsnit 1.1 i delrapport II, og involverer
Opretning, Ombygning, Tilgængelighed, Miljøarbejder og Infrastruktur.
I oversigtsskemaet er udgifterne fra godkendelsen af skema C for gennemførelsen af renoveringen
støttet af Landsbyggefonden. Der kan parallelt hermed være udført ikke-støttede arbejder. Disse er alt
inklusiv, og er oprundet til nærmeste hele tusinde. Kvadratmeterpriserne er udregnet med udgangspunkt
i det fulde antal kvadratmeter, uanset at nogen af arbejderne ikke er udført i hele bebyggelsen. De
anvendte fotos og kort er enten udleveret af Landsbyggefonden eller af de enkelte afdelinger.
93
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0094.png
CASE 1. Etageboliger før 1960, muret
Adresse:
Postfunktionærernes Andels-Boligforening, afdeling 2, Brunevang 32-70 og 25-97,
Rødovre
Bebyggelsen før
Illustration af den nye (hvide) bebyggelse samt den eksisterende
Beskrivelse
Afdelingen er opført i 1954. Bebyggelsen er bygget med henholdsvis gule og røde teglsten og har helvalmet
tag, som er beklædt med røde vingetegl. Afdelingen er en del af bygningssegmentet
etageboliger før 1961,
muret.
Afdelingen har et samlet boligareal på oprindelig 21.524 kvm fordelt på 16 toetagesboligblokke.
Bebyggelsen er beliggende i et grønt, sammenhængende park-rum. En del af stueetagerne har i dag helt
eller delvis lukkede, små haver med direkte adgang til parkrummet. Øvrige boliger har altaner. I
afdelingen er en enkelt dagligvarebutik. Bebyggelsen ligger ud til Ring 3, som giver lydgener.
Afdelingen havde før renovering 284 lejligheder samt kælderetage. Afdelingen består overvejende af
trerumsfamilieboliger.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2008 identificeres en række problemer, som særligt vedrører
klimaskærmen, gavle og facader samt ikke støttede arbejder som vinduer, tage og tekniske
installationer. Desuden ønskes en fremtidssikring af afdelingen med blandt andet opgradering af
boligerne gennem lejlighedssammenlægning og forbedring af tilgængeligheden. Ligeledes opgraderes
udearealer med nye fællesarealer, beboerhaver samt fælleshus. Den støttede del af helhedsplanen udgør
298.416.667 kr. (skema C), svarende til cirka 1.051 kr. per bolig (antallet af boliger efter renovering er
272, hvilket er en reduktion på 12 boliger grundet lejlighedssammenlægninger). I forbindelse med
renoveringen blev der opført 110 boliger som nybyggeri henholdsvis ovenpå og mellem eksisterende
blokke ud mod Ring 3. Fortætningen og de høje blokke har været med til at forbedre lydforhold i resten
af bebyggelsen.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
121.204.747
93.533.737
48.433.812
35.244.371
-
298.416.667
Kr./kvm
115
5.631
4.236
2.250
1.637
-
13.864
115
Kvadratmeter: 21.524 kvm.
94
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0095.png
I helhedsplanen beskrives følgende udfordringer, og følgende tiltag er implementeret med støtte fra
Landsbyggefonden indenfor støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
passende og konkurrencedygtigt boligudbud), tilgængelighed (passende og konkurrencedygtigt
boligudbud) og Miljøarbejde (Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
•
•
•
•
•
•
•
Sætningsskader på facader.
Forekomster af fugt, træk og skimmel ved
facader og gavle Betonskader på altaner
Vandindtrængen til tagboliger pga.
manglende undertag
Indbyggede varmerør vanskeliggør
udskiftning
Kloakker er placeret meget dybt i terrænet
hvilket vanskeliggør udskiftning
Utilstrækkelig / ingen ventilation medfører
problemer med indeklima og skimmel.
Små og utidssvarende lejligheder, som giver
udlejningsudfordringer
Utidssvarende og små nedslidte køkkener og
badeværelser
•
•
•
•
•
•
Tiltag
Udbedring af skader på murværk samt isolering af gavle
og brystninger afsluttet med skalmur og puds.
Renovering af eksisterende altaner
Udskiftning af tag
–
som delvis er støttet
Varmerør og nye kloakker
–
som delvis er støttet
Mekanisk udsugning
I 4 af blokkene udvides 16 boliger op i tagetagen samt
ombygning. Boligerne udvides med 3 rum og bliver 126
m² efter ombygning
I andre 4 blokke sammenlægges 12. stk. 3-rums boliger
til 6 stk. 4-rums og 6 stk. 2- rumsboliger
I yderligere 2 blokke ombygges 42 eksisterende boliger.
•
•
Ombygning og Tilgængelighed
Udfordringer
•
•
•
Små og utidssvarende lejligheder, som giver
udlejningsudfordringer
Utidssvarende og små nedslidte
køkkener og badeværelser
Dårlig tilgængelighed i boligerne kombineret
med problemer med at fastholde
ressourcestærke beboere
•
Tiltag
I fire af blokkene udvides 16 boliger i tagetagen, og der
gennemføres ombygning. Boligerne udvides til tre rum og
bliver 126 kvm.
I fire andre blokke sammenlægges 12 trerumsboliger til
seks firrums- og seks torumsboliger.
I yderligere to blokke ombygges 42 boliger.
I fire af blokkene bygges tre etager med 106 nye boliger
(nybyggeri).
Der etableres elevatorer i de fire blokke og indrettes 32
tilgængelige boliger i eksisterende etager. Fire boliger
nedlægges. Boligerne bygges om med spisekøkken og
større badeværelser.
Alle tilgængelige boliger får elevatoradgang.
Der etableres niveaufri adgang til to af blokkene.
•
•
•
•
•
•
Velfungerende boligområder
Udfordringer
•
Utidssvarende grønne friarealer, som opleves
som store, grønne plæner uden brugsværdi
og oplevelser
Mangel på cykelparkering og belysning nær
opgangene
Nedslidte ankomstarealer
•
•
•
•
•
•
Tiltag
Forbedring af friarealer for ophold og nye aktiviteter
Ændring og forskønnelse af stiforbindelse med nye
belægninger, belysning og beplantning
Ny belægning, opholdsmuligheder og cykelparkering på
nye ankomstarealer til opgange
Etablering af baldakiner ved hoveddøre
Have via trappe fra altan for nogle stueboliger
Etablering af fælleshus på 246 kvm
•
•
95
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0096.png
Nyt tag med kviste og renoverede altaner på gårdsiden
Nye indgangspartier og opgradering af udearealer
Læringspunkter
•
Fremtidssikring af boligafdeling:
Renovering af lejligheder (ombygning og tilgængelighed) samt
udearealerne (miljøarbejde) i afdelingen følger af en diagnosticering af lejligheder og udearealer som
utidssvarende samt et ønske om at fremtidssikre afdelingen. Boligafdelingen har således ikke en skæv
beboersammensætning eller aktuelle udlejningsvanskeligheder, men har problemer med at fastholde
ressourcestærke beboere. I forlængelse heraf er utidssvarende lejligheder og fællesarealer identificeret som
en mulig driver af behovet for ombygning og renoveringsbehov for fællesarealer i delrapport II.
•
Sammenlægning og udvidelse af lejligheder:
Ombygning af lejligheder har i afdelingen bestået af både
sammenlægning og udvidelse af lejligheder. I forlængelse heraf består renoveringsindsatsen ombygning i
delrapport II af både sammenlægning, opdeling, ombygning og tilbygning af boliger.
•
Ombygning af køkkener og badeværelser i forbindelse med etablering af tilgængelighed:
I
forbindelse med etablering af tilgængelighed i boligerne er der dels etableret elevatorer og dels ombygget
køkkener og bade. Der er således tale om etablering af fuld tilgængelighed. Dette understøtter, at delrapport
I estimerer en pris på fuld tilgængelighed, da det er det hyppigst forekomne. Situationer med etablering af
delvis tilgængelighed kan dog også forekomme, hvilket understøtter delrapport IV’s
anbefaling om at
undersøge muligheder og priser for delvis tilgængelighed i boliger.
96
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0097.png
CASE 2. Etageboliger før 1960, beton
Adresse:
Haderslev Andels Boligforening, afdeling 18, Hjortebrovej 20-34 og 25-41, Haderslev
Bebyggelsen med fri-/udearealer før renovering
Plan før
renovering
Beskrivelse
renoveringen
Afdelingen er opført i perioden 1948-1955. Bebyggelsen har fladt tag med tagpap og en klimaskærm
udført i en blanding af beton og mursten. Det yderste af facaden er desuden beklædt af en
trækonstruktion og lakerede metalplader, som er gennemført i forbindelse med en facaderenovering i
1981. Afdelingen indgår således som en del af bygningssegmentet
boliger før 1961 etagebyggeri - beton.
Afdelingen har et samlet boligareal på 7.359 kvm, og består af otte treetagers boligblokke med 102
lejligheder varierende fra 57 kvm til 95 kvm. Desuden er der opført garageanlæg, fællesvaskeri samt
beboerhus. Der er i bebyggelsen mindre erhverv. Afdelingen har store, sammenhængende og grønne fri/-
udearealer.
I helhedsplanen beskrives beboersammensætningen som bestående af udsatte befolkningsgrupper. Der
har været få, i gennemsnit 0-3, ledige boliger per år i perioden 2006-2011. Der er venteliste til boligerne.
Afdelingen har tidligere fået fortaget en række renoveringer herunder en facaderenovering og ny
tagbeklædning samt isolering (1981), køkkenrenovering (1995) og badeværelsesrenovering (2001).
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2011 identificeres en række problemer, som særligt vedrører facader
herunder fugt, træk og skimmel. Desuden ønskes en fremtidssikring af afdelingen. Den støttede del af
helhedsplanen udgør 61.219.121 kr. (skema C), svarende til ca. 600.000 kr. per bolig.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
50.505.775
-
-
10.713.346
-
61.219.121
Kr./kvm
116
6.863
-
-
1.455
-
8.318
116
Kvadratmeter: 7.702 kvm.
97
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0098.png
I helhedsplanen beskrives følgende udfordringer, og følgende tiltag er implementeret med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader) og Miljøarbejde
(Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
Facade: Facaderenoveringen fra 1981 har medført en
•
kompliceret og problematisk facadekonstruktion med
svigt i opbygning og montage, som har medført kulde-
•
og fugtproblemer samt mulighed for røgspredning. Svigt
har udløst byggeskader på facaden og
•
kælderydervægge.
Tagbeklædning: Den nye tagbeklædning fra 1981 har
skader og er i dårlig stand.
•
Vinduer og døre: Alle sliddele er i dårlig stand og er af et
udgået fabrikat. Vinduerne er i øvrigt i en dårlig kvalitet
•
og dårlig tilstand og bør skiftes ud som følge af ny
facade.
Vand- og varmerør: Rørene fra kælder til lejligheder er
ikke isolerede, og der sker et stort varmetab.
Ventilation: Ventilationen i lejlighederne er meget dårlig
og forårsager undertryk i lejligheder, som skaber træk
fra utætheder ved vinduer og døre.
Tiltag
Facade: opretning af facade gennem ny skalmuret
facade med isolering
Tag: opretning af taget gennem ændring af
tagudhænget samt nye tagrender og nedløb
Vinduer og døre: udskiftning af nedslidte døre og
vinduer, hvormed træk i lejlighederne minimeres;
udføres som følgearbejde til facaderenovering
Vand-og varmerør: isolering af vand- og varmerør
fra kælder til lejlighederne, 25 procent støtte
Ventilation: etablering af et nyt mekanisk,
balanceret ventilationsanlæg med udsugning fra
køkken og bad samt varmegenvinding og
indblæsning i stue og værelser; sidstnævnte er
ikke støttet
•
•
•
•
Miljøarbejde
Udfordringer
•
•
•
Adgangen fra stuelejligheder til gårdanlægget er
utilstrækkelig, særligt for ældre og gangbesværede.
Udearealer er nedslidte.
Beboerne oplever utryghed og behov for
kriminalpræventive foranstaltninger især ved
indgangspartierne, hvor belægninger generelt er
nedslidte og ujævne. Beplantningen ved
indgangspartierne trænger også til fornyelse foran
indgange til blokkene.
•
•
•
•
•
Tiltag
Etablering af nedgang til haver fra stuelejligheder
for at øge tilgængeligheden for beboerne
Bedre adgang til friarealer via opgang og
kældertrappe
Forbedring af omgivelser i bebyggelsen, blandt
andet anlægges nye og mere tidssvarende lege-
og opholdsarealer
Ny belysning samt beplantning ved opgange for at
minimere utrygheden samt for at markere
opgangene
Nye indgangspartier
Læringspunkter
•
Gentagne byggeskader:
Afdelingen har over tid haft
flere byggeskader i samme bygningsdel. Der er taget
højde for dette i delrapport II, da det antages, at
afdelinger kan modtage støtte flere gange indenfor den
tyveårige periode.
•
Utryghed og behov for kriminalpræventive tiltag:
Afdelingen opleves som utryg og med behov for
kriminalpræventive tiltag, omend afdelingen ikke er på
listen over udsatte afdelinger. Der er taget højde for
dette i delrapport II, da der anvendes et beboerindeks.
•
Delvis tilgængelighed i boliger:
Afdelingen har
gennemført tiltag med henblik på øget tilgængelighed,
uden at der laves fuldt tilgængelige boliger. Afdelingens
udarbejdelse af tilgængelighed er foretaget under
støttekategorien miljøarbejde, da der er tale om
udvendig tilgængelighed. I delrapport II er kun
indarbejdet muligheden for fuld tilgængelighed, hvorfor
casen kan underbygge delrapport IV’s
anbefaling om en
undersøgelse af pris på delvis tilgængelighed.
Nye facader og altaner på gårdsiden, hvoraf
sidstnævnte er bekostet af afdelingen selv
Nye facader og indgangspartier samt nye
vinduer, hvoraf dele er bekostet af afdelingen
selv
98
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0099.png
CASE 3. Tæt-lavt byggeri før 1960, muret
Adresse:
Himmerland Boligforening, afdeling 15, Charlottehøj 1-43 og 2-112, Aalborg
Fritliggende parcelhuse, før
Bebyggelsen, der ligger som klynger i det grønne område
Beskrivelse
Afdelingen er opført i 1957. Bebyggelsen er opført i gule mursten og består af 78 rækkehuse og
fritliggende parcelhuse. Afdelingen er således en del af bygningssegmentet
tæt-lavt byggeri før
1960, muret.
Afdelingen har et samlet boligareal på 7.834 kvm beliggende i attraktivt område tæt på Vejgaard
bymidte. Området udgør 57.541 kvm.
Rækkehusene, som er i to plan, er indrettet som fir- og femrumsboliger. De 48 tre- og firrumshuse i
ét plan er oprindeligt indrettet uden tilgængelighed. Alle boliger har haver, som har orientering ud til
et større grønt, fælles friareal. Parcelhusene ligger som klynger omkring en adgangsvej, mens
rækkehusene ligger som facadebebyggelse ud til et kombineret vej- og parkeringsareal.
Ifølge helhedsplanen er ønsket at bringe afdelingen op på et kvalitetsniveau, der sikrer en fremtidig
konkurrenceevne og gør afdelingen attraktiv for socialt stærke beboere og for at opnå en mere
blandet beboersammensætning.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2008/2009 identificeres en række problemer, som særligt vedrører
facader, herunder sætningsskader, underdimensionerede tagkonstruktioner uden vindkryds samt råd
og fugt ved vinduer. Desuden ønskes en fremtidssikring af afdelingen. Den støttede del af
helhedsplanen udgør 95.655.000 kr. (skema C), svarende til cirka 1.226.000 kr. per bolig.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
85.520.003
-
7.631.456
2.503.541
-
95.655.000
Kr./kvm
117
10.917
-
974
319
-
12.210
117
Kvadratmeter: 7.934 kvm
99
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0100.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer, og der er udført tiltag med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader),
Tilgængelighed (Passende og konkurrencedygtigt boligudbud) og Miljøarbejde (Velfungerende
boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
•
•
•
•
•
•
•
Sætningsskader i facader i begge hustyper
Kuldebroer
Defekte vinduesoverliggere ved gavlværelser i begge
hustyper
Råd i lette facader, kun fritliggende huse
Råd og svigt i eksisterende trævinduer, kun
fritliggende huse
Dårlig tagbeklædning og manglende isolering i begge
hustyper
Utidssvarende ventilationsanlæg, kun rækkehuse
Defekte tagkonstruktioner
•
•
Tiltag
Udbedring af sætningsskader, både fritliggende
huse og rækkehuse
Udkrads af fuger og udskiftning af defekte sten,
nye murbindere, både fritliggende huse og
rækkehuse
Udbedring af kuldebroer mv., kun fritliggende huse
Udskiftning af vinduesoverliggere ved
gavlværelser, kun fritliggende huse
Udbedring af råd i lette facader, kun fritliggende
huse
Udskiftning af vinduer til træ/aluminium, kun
fritliggende huse
Renovering af tage inklusiv etablering af større
udhæng, opretning af lofter mv., både fritliggende
huse og rækkehuse
Ændring af betonbrystninger og vinduer til nye
lette partier, kun rækkehuse
Renovering af gavle
Opretning og udskiftning af tage samt etablering af
ovenlys i indeliggende køkkener, kun rækkehuse
Etablering af nyt ventilationsanlæg, kun
rækkehuse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Tilgængelighed
Udfordringer
•
•
•
Dårlig rumfordeling af bad og køkken, kun rækkehuse
Dårlig tilgængelighed ved bad, kun rækkehuse
Uhensigtsmæssig rumdeling og manglende
tilgængelighed, kun i rækkehuse
•
•
Tiltag
24 etplansboliger, som ombygges og indrettes
som tilgængelige boliger
Ændret rumfordeling af bad/køkken og øget
tilgængelighed, kun rækkehuse
Miljøarbejde
Udfordringer
•
Nedslidte friarealer ved parkering og ved
adgangsforhold samt manglende opholds- og
aktivitetsarealer
•
•
Tiltag
Opretning af vej samt belægninger ved garager
mv.
Forbedret belysning og nye opholds- og
aktivitetsmuligheder
100
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0101.png
Boliger, som har fået nyt tag og udbedredet facader
Nye facader og indgangspartier samt nye vinduer
Læringspunkter
•
Opretning i muret byggeri fra før 1961:
Det fremgår, at skaderne delvis kan tilskrives klimapåvirkninger,
som slider på bygningsdelene og dermed svækker deres levetid, for eksempel på grund af råd. Der er taget
højde for dette i delrapport II, hvor det er antaget at 30 procent af afdelinger i segmentet
byggeri før 1961,
muret
vil have minimum én byggeskade indenfor en 40-årig periode.
•
Tilgængelighed i etplansboliger:
24 etplansboliger er ombygget og indrettet som tilgængelige boliger. Der
er således lavet tilgængelighed i de boliger, som i forvejen er mere tilgængelige end toplansboliger. Det er
økonomisk efficient. Dette understøtter delrapport IV’s
anbefaling om at undersøge muligheden for at estimere
en pris for udarbejdelse af delvis tilgængelighed og ikke fuld tilgængelighed.
101
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0102.png
CASE 4. Etagebyggeri 1961- 78, beton
Adresse:
AL2bolig, afdeling 111, Langkærparken, Tilst, Aarhus
Bebyggelsen før renovering
Plan over bebyggelsen
Afdelingen er opført i perioden 1969-1971. Bebyggelsen består af ens blokke i tre etager med høj
kælder. Bebyggelsen har fladt tag og klimaskærm, er udført i beton og er hovedsageligt med
vandrette vinduesbånd afbrudt af lodrette opgangspartier. Afdelingen er således en del af
bygningssegmentet
etagebyggeri 1961-78, beton.
Afdelingen har et samlet areal på 73.227 kvm og består som nævnt af 35 ens blokke med 862
boliger i forskellige størrelser og med forskellig indretning. Alle lejligheder har altan. Den samlede
bebyggelse rummer også store sammenhængende grønne områder samt parkeringspladser. Mod de
grønne fællesarealer har alle stuelejlighederne en lukket privathave. Et stisystem knytter
bebyggelsen og de grønne områder sammen.
I helhedsplanen beskrives en beboersammensætning med mange forskellige aldersgrupper og
etniciteter. Aarhus kommune har registreret afdelingen som et risikoområde i kommunen.
Beskrivelse
Renoveringscase
I helhedsplanen fra 2008/2009 identificeres en række problemer med blandt andet ineffektiv
klimaskærm og skader på facaden. Helhedsplanen indeholder en fremtidssikring af afdelingen med
energioptimerede systemer og forbedring af fællesarealer. Den støttede del af renoveringen blev
udført i 2014-2016.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
216.562.692
22.206.472
79.688.472
84.329.890
-
402.787.651
Kr./kvm
118
2.957
303
1.088
1.151
-
5.500
118
Kvadratmeter: 73.227 kvm.
102
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0103.png
I helhedsplanen beskrives følgende udfordringer, og der er implementeret følgende tiltag med støtte
fra Landsbyggefonden inden støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
(Passende og konkurrencedygtigt boligudbud), Tilgængelighed (Passende og konkurrencedygtigt
boligudbud) og Miljøarbejde (Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
Facade: Ineffektiv klimaskærm i form af utilstrækkelig
•
isolering og skader på facadematerialer. Vindspærre bag
facadeplader var nedbrudt og uden tæthed.
Vinduer: Vinduerne har skader på grund af fugt.
•
Fugtskader pga. inddækning af facader,
•
inddækningsprofiler ikke tilsluttet korrekt.
Tiltag
Facade: Efterisolering af facader samt etablering
af ny facadebeklædning for at sikre en bedre
energioptimering af boligerne.
Afhjælpning af kulde- og trækproblemer.
Vinduer: Udskiftning af vinduer som led i en
samlet energirenovering af klimaskærmen, og
korrekt indbygning af inddækningsprofiler.
•
•
Ombygning og Tilgængelighed
Udfordringer
•
Forholdene for synshandicappede og
•
bevægelseshæmmede ønskes forbedret, blandt andet
ved hjælp af belægninger, belysning, velplacerede
•
parkeringspladser for invalidevogne, niveaufri adgang til
alle opgange, omlægning af ramper og trapper, skiltning
mv.
Tiltag
Ombygning af fire blokke til boliger med
tilgængelighed
Etablering af indeliggende elevatorer i de fire
blokke samt tilgængelige stier frem til opgangene
Miljøarbejde
Udfordringer
•
Nedslidte og utidssvarende fællesarealer samt
manglende samlingssteder. Generelt beskrives
eksisterende forhold på fri-/udearealerne som utrygge
særligt omkring indgange.
•
Tiltag
Etablering af nyt aktivitetshus, nye opholds- og
aktivitetsområder, samt tryghedsskabende
belysning ved stisystemerne og ved
indgangspartier.
Boliger som har fået ny klimaskærm
–
facade med nye
indgangspartier
Opgradering af fri-/udearealerne var også en del af
helhedsplanen
103
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0104.png
Læringspunkter
•
Overlap i renoveringstemaer:
Der er givet støtte til efterisolering af facader og ny facadebeklædning for at sikre
en bedre energioptimering af boligerne. Casen er således et eksempel på, at der er givet støtte til
energioptimering i forbindelse med opretning. Der er taget højde for forholdet i delrapport II, idet der er indregnet
et overlap mellem tema 1 og 5.
•
Fuldt tilgængelige boliger:
Der er givet støtte til etablering af fire blokke med fuldt tilgængelige boliger. Støtten
er givet som følge af, at afdelingen anses som et risikoområde, og man ønsker at fastholde ældre beboere. Casen
understøtter, at der er potentiale i at opnå øget indsigt i den faktiske efterspørgsel efter tilgængelige boliger.
•
Utidssvarende fællesarealer:
Der er givet støtte til forbedring af fællesarealerne i afdelingen som følge af, at
udearealerne er identificeret som utidssvarende samt utrygge, særligt i forbindelse med indgangene. Casen
underbygger, at delrapport II har identificeret beboersammensætning og utidssvarende udearealer som drivere for
renoveringsbehovet.
104
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0105.png
CASE 5. Etagebyggeri 1961-1978, beton
Adresse:
Farum Midtpunkt, Furesø Boligselskab ved KAB
Beskrivelse
Farum Midtpunkt − opført i perioden 1972-1975 − er tegnet af Fællestegnestuens arkitekter. Farum
Midtpunkt er et eksperimenterende montagebyggeri og er berømt for sin modernistisk inspirerede
terrassehusarkitektur. Ideen med Farum Midtpunkt var, helt i tidsånden, at komme hinanden ved
ved at kombinere familiehusets privathed med et ydre fællesskab. Bebyggelsen blev opført med
flade tage og med en klimaskærm af beton og metalplader. Afdelingen er en del af
bygningssegmentet
etagebyggeri fra 1961 til 1978 opført i beton.
Afdelingen har et samlet boligareal på 174.572 kvm og består af 27 treetagesboligblokke med 1.645
lejligheder varierende fra 24 kvm til 129 kvm opført som henholdsvis et- og toplanslejligheder.
Desuden er der et garageanlæg under hele bebyggelsen, fællesvaskeri samt beboerhus og
ejendomskontorer. Der er i bebyggelsen mindre serviceerhverv. Afdelingen har store,
sammenhængende, grønne friarealer, som er anlagt med stiforløb og grønne rum i bebyggelsen.
Der er som årsag for støtte blandt andet nævnt behovet for at omdanne nogle af de store lejligheder
til andre boformer afledt af udlejningsvanskeligheder.
Renoveringscase
Afdelingens samlede helhedsindsats dækker over otte delprojekter (helhedsplaner), som er
gennemført fra 2011 til 2016. Projekterne omfatter PCB-renovering i blok 41-46 (fordelt på to
etaper), renovering af tagene på lavhusene, boligombygninger generelt samt ombygninger af to
blokke til henholdsvis plejecenter og nye seniorbofællesskaber. På friarealerne er gennemført
miljøprojekter (over 2 etaper) omfattende nye gennemgående stier og nye grønne aktivitetsrum.
Den støttede del udgør 826.758.777 kr. (skema C), svarende til cirka 503.000 kr. per bolig.
Støttekategorier
Opretning
120
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
635.617.669
104.103.260
-
104.423.730
-
844.144.659
Kr./kvm
119
3.641
596
-
598
-
4.835
119
120
Kvadratmeter: 174.572 kvm.
Heraf 419.311.889 kr. for PCB-renovering.
105
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0106.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer og tiltag, der er udført med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
(Passende og konkurrencedygtigt boligudbud) og Miljøarbejde (Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
•
Lavhusene har grønne tage, hvor tagdugen er utæt og
skaber byggeskader. Dette gælder alle tage.
Der er konstateret PCB i alt inventar, gulve, køkkener
samt i fugemateriale og tilstødende materialer ved
vinduer. Det er kun i de nordligste fem blokke, der er
konstateret PCB.
•
Tiltag
På tag for terrassehusene fjernes den gamle
bevoksning og jord samt den gamle tagdug.
Der anlægges ny isolering, tagdug og nyt
ovenlysvindue samt ny bevoksning.
Afrensning og bortskæring af fuger, hvor der er
konstateret PCB; det drejer sig om de
nordligste boligblokke, blok 41-46.
•
Ombygning
Udfordringer
•
Udlejningsproblemer med uhensigtsmæssige boliger,
blandt andet toetagesboliger og visse etrumsboliger.
•
Ønske om et mere differentieret boligudbud.
•
Tiltag
Flere af de store boliger konverteres til mindre
boliger; dette giver 107 nye boligtyper med en
boligstørrelse på 61-99 kvm.
To boligblokke omdannes til plejecenter og
seniorbofællesskab.
•
Miljøarbejde
Udfordringer
•
Nedslidte og utidssvarende friarealer samt behov for
en tværgående
–
syd/nord
–
forbindelse i
bebyggelsen.
Manglende friarealer til aktiviteter.
•
•
Tiltag
Anlæggelse af aktivitetspark med boldbaner og
parkour samt nye opholdsarealer.
Anlæggelse af tværgående sti med koblinger til
aktivitetsrum ved kælderen.
•
Læringspunkter
•
PCB:
Der er blevet foretaget omfattende PCB-renovering i
afdelingen, som består af montagebyggeri fra 1972 til1975.
Det ligger i forlængelse af delrapport II, hvor det er
antaget, at en relativt større andel af netop betonbyggeri
fra denne periode vil have behov for renovering relateret til
renoveringstemaet sunde boliger. Desuden understøtter det
potentialet i at opsplitte støttekategorien opretning, så man
i højere grad kan skelne mellem udbedring af byggeskader
og sunde boliger, jf. delrapport II.
•
Ombygning som følge af udlejningsvanskeligheder:
Der er gennemført ombygning af lejligheder i form af
opsplitning og ombygning af lejligheder på grund af
udfordringer med udlejning af lejlighederne.
Læringspunktet om udlejningsvanskeligheder underbygger
delrapport II, hvor det netop er identificeret som en driver
af behovet for ombygninger.
Nye tage på lavhusene efter renovering
og isolering
Den nye tværgående sti - Gitterstien
106
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0107.png
CASE 6. Etagebyggeri 1961-1978, muret
Adresse:
Vordingborg Boligselskab, afdeling 424, Egelyparken, Egelyvej 1 A-15 C, Præstø
Beskrivelse
Afdelingen er opført i perioden 1973-1978. Bebyggelsen har saddeltage beklædt med bølgeeternit.
Bebyggelsen er opført med gule mursten. Bebyggelsen er opført med delvist indeliggende altaner.
Afdelingen er en del af bygningssegmentet
etagebyggeri fra 1961 til 1978 opført som muret byggeri.
Afdelingen har et samlet etageareal på 7.702 kvm og er opført som otte toetagesboligblokke, som
tilsammen består af 102 boliger. Lejlighedsstørrelserne består af fire varianter med to-fire rum og et
boligareal fra 56 kvm til 97 kvm. Afdelingen har store parkeringsarealer mod syd, mens de nordlige
arealer er store, sammenhængende, grønne aktivitets- og friarealer. Mellem bygningerne er
gangstier og små grønne haver.
Målsætningen for helhedsplanen er at sikre en attraktiv bebyggelse for de nuværende og fremtidige
beboere og sikre, at boligerne også i fremtiden kan udlejes til en konkurrencedygtig husleje.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2011 identificeres en række problemer med byggeskader. Herudover
ønskes en fremtidssikring af afdelingen. Den støttede del af helhedsplanen udgør 37.372.000kr.
(skema C).
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
26.284.000
3.460.000
4.490.000
3.138.000
-
37.372.000
Kr./kvm.
121
3.413
449
583
407
-
4.852
121
Kvadratmeter: 7.702 kvm.
107
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0108.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer og tiltag, der er udført med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
(Passende og konkurrencedygtigt boligudbud), Tilgængelighed (Passende og konkurrencedygtigt
boligudbud) og Miljøarbejde (Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
•
•
•
Skader på murværk
–
forvitret mursten især i gavlen og
manglende isolering i gavlpartierne.
Tegloverligger ved vinduer i 36 boliger skal udskiftes.
Betonskader på altaner.
Kulde og trækgener ved lette facadepartier under de
store stuevinduer har blandt andet forårsaget
skimmelsvamp og energitab.
Utætte rør i køkkener. Manglende isolering af varmerør
og indreguleringsventiler samt nedslidte
afløbsinstallationer.
•
•
•
•
Tiltag
Efterisolering og ny klimaskærm på murede
gavle.
Udskiftning af lette facadepartier samt udskiftning
af tegloverliggere.
Udskiftning af fugesamlinger ved betondragere.
Betonaltaner og -konsolbjælker renoveres og
overfladebehandles.
•
Ombygning og Tilgængelighed
Udfordringer
•
Manglende tilgængelighed i 12 lejligheder
–
køkkener og
•
badeværelser samt store niveauspring.
Tiltag
Indretning af 12 boliger med tilgængelighed i
stueetagen, hvor køkkener og badeværelser
ombygges.
Miljøarbejde
Udfordringer
•
•
Nedslidt belægning og uhensigtsmæssige terrænkoter,
som er dårlige til afvanding.
Ikke optimalt udnyttet udeareal.
•
•
Tiltag
Udførelse af tilgængelighedsarbejder i terræn i
form af ramper, niveauudligning mv.
Forbedring af friarealer med opholdspladser,
aktivitetsområder og belysning, inklusive
inventar.
Etablering af kriminalpræventive
foranstaltninger i opgange.
•
Læringspunkter
•
Byggeskader i muret byggeri:
Der er sket udbedring af
byggeskader i murværk, altaner mv. i afdelingen, som består af
murstensbyggeri fra 1973 til1978. Dette understætter delrapport
II’s
antagelse om, at 50 procent
af murstensbyggeriet fra 1961
til1977 indenfor en 40-årig periode vil få en byggeskade.
•
Fastholdelse af ældre beboere og præventive tiltag:
Støtten til tilgængelighed, ombygning og miljøarbejder følger i
vidt omfang af et ønske om at fastholde de ældre beboere i
afdelingen og forhindre potentielle udlejningsvanskeligheder i
afdelingen. Der er således tale om præventive tiltag, da
afdelingen endnu ikke havde udlejningsvanskeligheder eller en
udfordring med utryghed på det pågældende tidspunkt. Det
understøtter, at delrapport II omtaler fremtidige
udlejningsvanskeligheder som en driver for renoveringsbehov.
108
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0109.png
CASE 7. Tæt-lavt byggeri 1961- 1978, muret
Adresse:
Boligselskabet HJEM, afdeling 001, Jens Warmingsvej, Sundbyvester,
København.
Før renovering
Plan over bebyggelsen før
renovering
Beskrivelse
Afdelingen er opført mellem 1962 og 1963. Bebyggelsen er en rækkehusbebyggelse i gule mursten
med flade tage belagt med tagpap. Afdelingen er således en del af bygningssegmentet
tæt-lav
bebyggelse fra 1961 til 1978, muret.
Afdelingen har et samlet boligareal på 4.862 kvm, eksklusive
udhuse, og består af 62 boliger i gårdhavehuse opført i et plan. Bebyggelsen er organiseret som tre
eller fem rækkehuse i hver stok (se planen foroven). Bebyggelsen har to boligtyper fordelt på 55
firrumsboliger på 82 kvm og syv trerumsboliger på 62 kvm. Til bebyggelsen er der individuelle
gårdhaver. Mellem gårdhaverne er fælles tværgående stier, som alle fører ud til en større
adgangsvej til bebyggelsen. Bebyggelsens grundareal udgør cirka 23.000 kvm. På en mindre del af
grunden i den sydlige del er fællesparkering samt fælles varmecentral og fælleshus.
I helhedsplanen argumenteres for nødvendige byggetekniske tiltag kombineret med
lejlighedsomlægning samt nye boliger. Disse tiltag ønskes implementeret for at undgå høj
fraflytningsprocent, udlejningsproblemer og deraf afledte uhensigtsmæssige påvirkninger på
afdelingens økonomi. Desuden blev byggesagen økonomisk belastet af uforudset forurenet jord og af
miljøsanering, ligesom en del af de nyrenoverede boliger blev voldsomt opfugtede, hvilket medførte
væsentlige udgifter til udbedring, udtørring og forlænget genhusning.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2012 identificeres en række problemer, som særligt vedrører
bebyggelsens klimaskærm. Desuden ønskes en fremtidssikring af afdelingen med støtte til
forbedring af tilgængeligheden via ombygninger. Helhedsplanens tiltag med nye boliger og
omdannelse af fri-/udearealerne er ikke støttet af Landsbyggefonden. Den støttede del af
helhedsplanen udgør 67.285.526 kr. (skema C), svarende til cirka 1.085.000 kr. per bolig.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
50.398.237
13.681.299
4.833.716
-
-
68.913.252
123
Kr./kvm
122
10.366
2.814
994
-
-
13.839
124
122
123
124
Kvadratmeter: 4.862 kvm.
Egenfinansiering på 1.627.726. Den støttede del udgør 67.285.526 kr., som er baggrundstal for prisen per kvadratmeter.
Inklusive egenfinansiering.
109
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0110.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer, og der er udført tiltag med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
(Passende og konkurrencedygtigt boligudbud) og Tilgængelighed (Passende og konkurrencedygtigt
boligudbud).
Opretning
Udfordringer
•
•
•
•
Tagkonstruktion er ringe og mangler isolering.
Skader på facader og gavle, hvor der ligeledes
mangler isolering.
Skader på vinduer og udvendige døre.
Væsentlige indeklimaproblemer og problemer med
skimmelsvamp i boligerne primært fra fugt og
skimmelsvamp i krybekældre.
•
•
•
Tiltag
Tagkonstruktioner eftergås og -isoleres.
Facader og gavle efterisoleres og skalmures.
Vinduer og udvendige døre skiftes og monteres
i de nye skalmurede facader og gavle.
Ombygning og Tilgængelighed
Udfordringer
•
•
•
Utidssvarende køkkener og badeværelser.
Utidssvarende indretning af boligerne.
Manglende tilgængelighed i alle boliger.
•
•
•
Tiltag
Køkkener og badeværelser ombygges, eftersom
krybekælder lukkes og opfyldes.
Installationer skiftes.
29 boliger gøres tilgængelige med niveaufri
adgang. Her udvides og ombygges køkkener og
badeværelser, og boligerne gøres gennemlyste
og tidssvarende.
Den nye bebyggelsesplan rummer
en forøgelse af boliger fra 62 til
102 boliger. Ligeledes er udført et
nyt grønt layout på grunden.
Begge ting er som føromtalt ikke
støtte under Landsbyggefondens
støttekategorier.
Hel ny klimaskærm og terrasser er tilført den eksisterende bebyggelse.
110
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0111.png
Læringspunkter
•
Udfordringer med skimmelsvamp og indeklimaproblemer:
Afdelingen har haft skimmelsvamp og
indeklimaproblemer som følge af efterisolering i krybekældre, som har medført kulde, kondens og
skimmeldannelse. I forlængelse heraf er det antaget i delrapport I, at 50 procent af afdelingerne i segmentet
1961-1977, mursten, vil have behov for støtte til forbedring af sunde boliger over en 40-årig periode. Det er
den højeste andel for murstensbyggeri. Desuden anbefales det i delrapport I, at der laves en opdeling af
støttekategorien opretning i henholdsvis udbedring af byggeskader og sunde boliger (sundhedsskadelige
stoffer og skimmelsvamp).
•
Tilgængelighed via ombygninger:
I forbindelse med ombygning og udskiftning af indvendige vægge er der
blevet indrettet tilgængelige boliger. Således er indretning af tilgængelige boliger blevet mindre
omkostningstungt. I delrapport II er det antaget, at der typisk vil skulle gennemføres nogen ombygning for at
lave fuldt tilgængelige boliger, hvorfor det er indarbejdet i den estimerede pris.
•
Udlejningsvanskeligheder som årsag til ombygning og tilgængelighed:
Der er lavet ombygning og
tilgængelighed som følge af udfordringer med udlejning og for at undgå høj fraflytningsprocent. Det
understøtter, at delrapport II identificerer udlejningsvanskeligheder som en driver af renoveringsbehovet.
111
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0112.png
CASE 8. Etagebyggeri 1979- 2008, muret
Adresse:
Randers Boligforening af 1940, afdeling 43, Møllegården, Randers
Beskrivelse
Afdelingen er opført i 1984. Bebyggelsen har et saddeltag, som er beklædt med røde vingeteglsten,
og en klimaskærm, som på ydersiden er muret med røde teglsten. Afdelingen er således en del af
bygningssegmentet
muret etagebyggeri fra perioden 1979-2008.
Afdelingen har et samlet boligareal på 957 kvm og består af 14 boliger i varierende størrelser fra
etrumslejligheder på 50-52 kvm op til firrumslejligheder på 105 kvm. opført som randbebyggelse og
bestående af to fulde etager og udnyttede tage med zinkklædte kviste. Grunden har udover
boligbebyggelsen et udhus og et mindre indhegnet lege- og opholdsareal samt andel af et
parkeringsareal. Bebyggelsen indgår som en del af en større karre, hvoraf flere ejendomme har høje
bevaringsværdier.
Af helhedsplanen fremgår det, at der ikke er særlige sociale problemer. Derimod konstateres det, at
særligt de store lejligheder har været svære at udleje. Yderligere beskriver helhedsplanen, at ”den
gældende udlejningssituation i Randers og under henvisning til den forventede befolkningsudvikling
må det forventes, at der kan blive fuld udlejning, hvis boligernes standard, herunder planløsninger,
og pris svarer bedre til det niveau, der med rette kan forventes af boligsøgende”.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2015/2016 identificeres en række problemer, som særligt vedrører
skader på tagkonstruktion og facader i form af revner og andet samt uhensigtsmæssige
toetagesboliger med udlejningsvanskeligheder Desuden ønskes fremtidssikring af afdelingen. Den
støttede del af helhedsplanen udgør 9.868.232 kr. (skema C), svarende til cirka 705.000 per bolig.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
2.032.042
7.836.190
-
-
-
9.868.232
Kr./kvm.
125
2.038
7.860
-
-
-
9.898
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer og tiltag, der er udført med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader) og
Ombygning (Passende og konkurrencedygtigt boligudbud):
125
Kvadratmeter: 957 kvm.
112
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0113.png
Opretning
Udfordringer
•
•
•
Skader på tagbeklædning og konstruktion.
Revner i facader og skader i fundamenter samt
kælder.
Fugerevner ved overliggere og sålbænke ved
eksisterende vinduer og udvendige døre.
•
•
•
Tiltag
Udskiftning af tegltag, inklusive undertag og afstivning.
Udbedring af revner på facader, i kælder og
fundamenter.
Etablering af dilatationsfuger ved overliggere og
sålbænke.
Ombygning
Udfordringer
•
Udlejningsproblemer med de største lejligheder.
•
•
Tiltag
Ombygning af tre boliger i to etager til seks boliger
med tre boliger på hver etage.
De ombyggede lejligheder får nye badeværelser og
ombyggede installationer.
Bagsiden
–
med gårdanlæg
Nypudset facade samt nye teglsten på taget
Læringspunkter
•
Byggeskade i nyere byggeri:
Der er udbedret byggeskader i tag, facader og fuger i afdelingen, som er
muret og opført i 1984. Dette hænger sammen med, at delrapport II har antaget, at 25 procent af
afdelingerne i dette segment vil have en byggeskade indenfor en 40-årig periode.
•
Opdeling af lejligheder på grund af udlejningsvanskeligheder:
Der er givet støtte til ombygning af
lejligheder som følge af udlejningsvanskeligheder. Ombygning har bestået i både opdeling af store lejligheder
og sammenlægning af mindre lejligheder. I overensstemmelse med dette er udlejningsvanskeligheder
identificeret som en driver for ombygning i delrapport II.
113
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0114.png
CASE 9. Etagebyggeri 1979- 2008, beton
Adresse:
Boligselskabet Domea, København afdeling Gadekærvej, Gadekærvej 12 A-E og
14-32, Valby København.
Beskrivelse
Afdelingen er opført i perioden 1978-1980. Bebyggelsen består af en lang etageblok opført i to
etaper. Bebyggelsen har fladt tag og har en klimaskærm af beton. Afdelingen er således en del af
bygningssegmentet
etagebyggeri i perioden 1979–2008, beton.
Afdelingen har et samlet bruttoetageareal på 17.573 kvm og har tilsammen 203 boliger.
Bebyggelsen er i seks etager og har kun to- og treværelseslejligheder med en overvægt af
sidstnævnte. Den gennemsnitlige boligstørrelse er 84 kvm. Der er ikke erhverv i bebyggelsen.
Bygningen ligger delvist hævet på et in situ-støbt, hvidmalet betonplateau, der indeholder en kælder
med parkeringspladser. I helhedsplanen nævnes, at friarealerne fremstår som ikkeattraktive.
I helhedsplanen beskrives, at indretningen af boligerne ikke er tidssvarende, og der er risiko for
udfordringer med konkurrenceevnen, og at beboersammensætningen forskyder sig mod social
ubalance.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2012 identificeres en række udfordringer med byggeskader på tag og
facade samt utilstrækkelig isolering. Der påpeges også utilstrækkelig tilgængelighed i selve boligerne
og udlejningsvanskeligheder især for de små lejligheder. Endelig påpeges det, at udearealerne har
utryghedsskabende områder og utidssvarende opholdsarealer. Den støttede del af helhedsplanen
udgør 134.104.582 kr. (skema C), svarende til cirka 660.614 kr. per Bolig.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejder
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
24.569.046
58.285.454
41.678.238
9.571.844
-
134.104.582
Kr./kvm
126
1.398
3.317
2.372
545
-
7.631
126
Kvadratmeter: 17.573 kvm.
114
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0115.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer og tiltag, der er udført med støtte fra
Landsbyggefonden inden for støttekategorierne Opretning (Udbedring af byggeskader), Ombygning
(Passende og konkurrencedygtigt boligudbud), Tilgængelighed (Passende og konkurrencedygtigt
boligudbud) og Miljøarbejder (Velfungerende boligområder).
Opretning
Udfordringer
•
•
•
Tagskader især omkring alle gennemføringer.
Skader på beton og membran ved altangange.
Manglende isolering ved facadebeklædning på gavlene.
•
•
•
Tiltag
Udbedring af tagskader omkring gennemføringer.
Udbedring og sikring af membran og beton på
altangange.
Efterisolering og opsætning af ny beklædning på
gavle.
Ombygning og Tilgængelighed
Udfordringer
•
•
Manglende og utilstrækkelig tilgængelighed i boligerne.
Udfordringer med udlejning af de mindre lejligheder i
stueetagen.
•
•
Tiltag
116 boliger ombygges og gøres tilgængelige
gennem fornyelse.
Syv små lejligheder i stueetagen sammenlægges
og gøres tilgængelige.
Miljøarbejde
Udfordringer
•
•
Utryghedsskabende områder i udearealerne med
manglende belysning.
Manglende eller utidssvarende opholds- og
aktivitetsområder i bebyggelsen.
•
Tiltag
Omlægning af stiforløb på havesiden og
etablering af ny belysning samt nye mere
tidssvarende og attraktive opholds- og
aktivitetsområder.
Læringspunkter
•
Utidssvarende indretning af boliger:
Der
er givet støtte til ombygning af lejligheder,
da indretningen af boligerne ikke er blevet
opfattet som tidssvarende, og der menes at
være risiko for udfordringer med
udlejningsvanskeligheder samt forskydning
af beboersammensætningen. Dette
understøtter, at delrapport II har
identificeret, at utidssvarende indretning af
boliger kan være en driver for ombygninger.
•
Utidssvarende udearealer:
Der er givet
støtte til miljøarbejde, idet opholds- og
aktivitetsområder er identificeret som
utidssvarende. Blandt andet oplyses, at
udearealerne ligger i skyggen. Miljøarbejde
omtales i delrapport I som fællesarealer,
hvor det også identificeres, at utidssvarende
fællesarealer er en mulig driver for
renovering af fællesarealer.
Nye isolerede gavle
–
med citater om drømme. Foto fra
afdelingens hjemmeside.
Delvis ny facade med nye karnapper og nye opholds- og
aktivitetsområder. Foto er fra afdelingens hjemmeside.
115
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0116.png
CASE 10. Tæt-lavt byggeri 1979-2008, muret
Adresse:
CIVICA, Middelfart Boligselskab, afdeling 115, Lillebæltsvænget 8-204,
Middelfart.
Beskrivelse
Afdelingen er opført i perioden 1980-1982. Bebyggelsen er opført i en etage med gule mursten og
med saddeltag med 25 graders taghældning, udført med eternitbølgeplader. Afdelingen er således
en del af bygningssegmentet
tæt-lav bebyggelse fra 1979 til 2008 opført som muret byggeri.
Afdelingen er opført i to etaper og består af i alt 87 rækkehuse. Afdelingen har to-, tre- og
firrumslejligheder på mellem 65,5 og 102 kvm. Bebyggelsen udgør knap 7.000 etagemeter og har
ikke erhverv. Afdelingen har store sammenhængende friarealer, som omkranser bebyggelsen.
Bebyggelsen ligger tæt på et sammenhængende stisystem, som forbinder bygninger,
parkeringsområder og naboområder.
I helhedsplanen fremhæves bebyggelsen som et roligt og centralt beliggende boligkvarter.
Afdelingen har et velfungerende beboerdemokrati. Boligerne har en tidssvarende størrelse.
Renoveringscase
I afdelingens helhedsplan fra 2015/2016 identificeres en række problemer, som særligt vedrører
facader, herunder indvendige gasbetonvægge samt udvendigt murværk. Den støttede del af
helhedsplanen udgør 21.158.826 kr. (skema C), svarende til cirka 243.000 kr. per rækkehus.
Støttekategorier
Opretning
Ombygning
Tilgængelighed
Miljøarbejde
Infrastruktur
Samlet byggeudgift
Kr. (skema C)
21.158.826
-
-
-
-
21.158.826
Kr./kvm
127
3.035
-
-
-
-
3.035
127
Kvadratmeter: 6.972 kvm.
116
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0117.png
I helhedsplanen beskrives nedenstående udfordringer og tiltag, der er udført med støtte fra
Landsbyggefonden indenfor støttekategorien Opretning (Udbedring af byggeskader).
Opretning
Udfordringer
•
Facade: revnedannelser i indvendige gasbetonvægge,
•
stueplan samt revnedannelser i udvendigt murværk og
eternitbeklædning.
Tag: Konstateret fejkonstruktion af taget ved
•
opførelse. Tagbeklædning er nedslidt.
Ventilation: fugtindtrængning til isolering i hulmurene.
Afskalninger af mursten på facader og gavle pga.
•
stenkvalitet og opfugtning af murværk.
Tiltag
Facade: Udbedring af revner og
overfladebehandling af indvendige vægge.
Udskiftning af skadede mursten samt
omfugning af murværk på facader og gavle.
Tag: Udskiftning af eternittagbelægning. Delvis
støttet. Etablering af supplerende forankringer og
afstivninger af tagkonstruktionen.
Ventilation: Udtagning af mursten for
tvangsventilering af murværk i byggeperioden.
•
•
•
Læringspunkter
•
Byggeskader:
Afdelingen, der er opført som en blanding af gasbeton (indervægge) og murværk, har i
1980erne haft byggeskader primært i den oprindelige murfacade, men også i de indvendige gasbetonvægge i
stueplan og i tagrum, som har forårsaget fugtindtrængning gennem facaderne til isoleringen med risiko for
skimmelsvamp. Det er i overensstemmelse med antagelserne om betydningen af bygningernes opførelsesår
og facadematerialer for renoveringstemaet Udbedring af byggeskader i delrapport II.
117
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0118.png
CASE 11. Etagebyggeri og tæt-lavt byggeri fra 2009-, muret
Adresse:
Fyens Almene Boligselskab, Tankefuld I og II, Sofielund Skovvej 100-146, 5700
Svendborg.
Bebyggelsen i dag ved 1 års eftersyn
Beskrivelse
Afdelingen er opført mellem 2012 og 2013. Bebyggelsen er opført som en blanding af både
rækkehuse og etagebyggeri. Byggeriet er bygget med gule mursten og fladt tag udført med tagpap
eller tagpap i kombination med sedum. Afdelingen er således en del af bygningssegmentet
–
Etagebyggeri og Tæt/lavt byggeri fra 2009
–muret.
Afdelingen har et samlet boligareal på 6.920 m², og består af i alt 67 boliger fordelt på 17
rækkehuse samt 50 lejligheder fordelt på seks etagebygninger. Der er treboligtyper
‐
toplans
rækkehuse med eller uden tagterrasser, og boliger beliggende i etagebygninger. Der 56 3 rums
boliger og 11 4 rums boliger. Den samlede bebyggelse er udlagt som en tæt klyngebebyggelse i et
større grønt område, som grænser op til et naturområde. Der er P-arealer tæt på bebyggelsen. Der
er et fælleshus til afdelingen, som er centralt beliggende i den samlede bebyggelse.
Svigt konstateret ved eftersyn
–
1 års og 5 års eftersyn
Ved 1-års eftersyn er der generelt konstateret fugtindtrængning, som er forårsaget af svigt.
Forklaringen skal tilskrives dårlig disponering og dårligt udført håndværk. Svigt er konstateret ved
klimaskærmen
–
primært ydervægge, yderdøre, fundament, sokkel samt tag og tagterrasse.
Svigtene er blevet påpeget over for ejeren, og de fleste er udbedret ved 5-års eftersyn. Der er dog
fortsat svigt ved 5-års eftersyn, som især er konstateret ved belægninger, fundamenter og sokler.
Ligeledes er der konstateret nye svigt ved vinduer og ydervægge, som ligeledes er påpeget over for
ejeren. Udbedringen af de konstaterede svigt vil modvirke senere større byggeskader som følge
heraf.
Emner
Belægninger
Afløbsbrønde
Omfangsdræn
Svigt ved 1- og 5-års eftersyn
•
Belægning skubber sig, og der er konstateret
rottehuller.
•
Brønd på P-plads er fyldt med flamingo og kan
give forstoppelser.
•
Terræn omkring bygninger og haveanlæg er
oversvømmet, som kan give fugt til ydervægge
og sokkel og funktionelle udfordringer ifm.
færden.
Nedsivningsanlæg
•
Nedsivningsbassiner og vandbassiner for tæt på
sokkel og ydervæg
–
kan give fugtproblemerpå
sigt.
118
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0119.png
Yderdøre
•
Døre ved kældertrappe er flere steder utætte
–
risiko for, at der trænger vand ind igennem fuger
og ind i kælder.
•
I gavle er der etableret voldgrave med
beplantning, som er udført forkert, og der er
konstateret opsprøjt på facader
–
kan give fugt
på sokkel og yderfacade.
•
Vandrende langs facade kan på sigt give
udfordring med fugt til fundament/sokkel.
•
Flisebelægning for tæt på skalmur og tegn på
opsprøjt fra belægning til skalmur. Kan give
fugtproblemer på ryderfacade.
•
Manglende KS
–
ikke svigt.
•
Manglende KS
–
ikke svigt.
•
Vandindtrængen i rækkehuse og etagehus under
tagterrasser.
•
Fugtskader som følge af svigt i anden
bygningsdel.
•
Lunker i tagpaptag.
•
Tagterrasser er opført uden overløb eller også er
udført med skydeskår med en højde, som ikke
har nogen effekt.
•
Byggeaffald efterladenskaber, som kan give
stoppelse på tagnedløb o.a.
•
Lunker
–
se også under 10- tagdækning.
•
Samling mellem zinkinddækninger slutter ikke
tæt.
•
Tagnedløb og gennemføringer er flere steder ikke
udført korrekt
–
kan give fugtproblemer.
•
Tagnedløb på tagterrasser ved rækkeboliger for
flere steder placeret under varmepumper.
•
Afstand mellem trappevange og murværk er
udført som 12 cm. Denne afstand er for stor i
forhold til gældende regler.
•
Skinne for samling af glasværn er løs.
•
Der mangler at blive fuget mellem vægfliser og
loft i vådzone.
•
Der er tydelige tegn på, at murværk bliver
opfugtet i hjørner i tagterrasser.
•
Fuger er flere steder grønne af alger.
•
Ud for blok 10, er der registreret et område med
tegn på øget opfugtning på facaden og på
bagsiden her, kunne det konstateres, at der var
let grønne fuger.
•
Der er konstateret revner i murværket på
konsoller over carporte.
•
Der er konstateret lodrette revner i murværk over
carporte på etagebygninger.
•
Revner er konstateret i bjælke over carporte.
•
Der er konstateret vandrette revner i murværk i
ydervæg på tagterrasse ind mod trapperum.
•
Facader viser flere steder tegn på, at de er meget
vandpåvirkede.
Fundament
Gulv
–
etagedæk
Gulv
–
terrændæk
Loft
Tagdækning
Tagterrasse
Trappe
Indervæg/vådrum
Ydervæg
119
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0120.png
•
Der er konstateret revnedannelse over
vinduer/terrassedør i 4. skifte over og ved siden
af dør.
•
Træbeklædninger på overvægge og tagterrasser
på rækkehuse, er placeret for tæt på flisearealet i
forhold til projekteret, men som forventes
udbedret ved øget vedligeholdelse.
•
Revner under altan og sålbænk.
•
Fugt ved murkrone.
Tagnedløb
•
Tagnedløb fra tage på "taghat" over trapper til
tagterrasser på rækkehuse er ikke ført til afløb,
men slutter ovenpå fliser på tagterrassen.
Tagvand siver ned imellem fliser og videre ned på
tag.
•
Manglende KS/dokumentation.
•
Adgang til målere og øvrigt teknik er svært
tilgængelig, idet der foran teknikskakt desuden er
opsat bryggersarrangement.
•
Ventilationsanlæg er flere steder ikke i drift, idet
beboere selv har mulighed for at slukke for
anlægget, da styringer til ventilation er placeret i
teknikskabe, hvortil beboere har adgang.
•
Manglende fuge og vandindtrængning ved vindue.
•
Døre fra trapperum til teknikskakt i etageboliger
er udført som BD30 døre. Teknikskakt har direkte
forbindelse til teknikrum i kælder, hvorfor det
vurderes, at disse døre bør være BD60.
Elforsyning
Vandmåler
Ventilation
Vindue
Supplerende bemærkninger
Læringspunkter
•
Tildeling af ansvar:
Casen synliggør, at hvis svigt konstateres i tide afklares ansvaret for svigtene ved syn
og skønssager i forbindelse med et års gennemgangen. Ved fem års eftersyn forekommer ikke samme
afklaring af skønssager. Desuden viser casen, at nye svigt ved fem års eftersyn er minimale, hvor det i denne
case alene er nye svigt ved vinduer og gulve i etagerne, som er påpeget over for ejeren. Udbedringen af de
konstaterede svigt vil modvirke senere større byggeskader.
•
Svigt på nybyggeri:
Casen involverer nybyggeri, hvorfor den viser, at der kan forekomme svigt på
nybyggeri, hvilket hænger sammen med, at delrapport II i estimaterne af renoveringsbehovet også regner
med udgifter til byggeskader på nybyggeri. Omfanget af senere byggeskader er svært at estimere, herunder
hvorvidt dette kan hengå som en sag ved Landsbyggefonden, og dermed ikke dækkes af Byggeskadefonden,
hvorfor der fortsat er behov for en styrkelse af datagrundlaget i forhold til bygningernes tilstand, jf. delrapport
IV.
120
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0121.png
CASE 12. Tæt-lavt byggeri fra 2009-, beton
Adresse:
Boligforeningen Århus Omegn, Afd. 18- Fuglekærvænget, Kildeagervej 151-279
8361 Hasselager.
Bebyggelsen i dag ved 1 års eftersyn
Beskrivelse
Afdelingen er opført i 2013. Bebyggelsen er overvejende rækkehuse i et og to plan. Byggeriet er
opført på stribefundament funderet på sandpudeopbygning. Ydervægge er opført i pudset
isoleringssystem på træskeletkonstruktion fastmonteret på betonbagvæg. Byggeriet har fladt tag
med tagpap. Afdelingen er en del af bygningssegmentet
etagebyggeri og tæt-lav bebyggelse fra
2009
–
opført som betonbyggeri.
Afdelingen har et samlet boligareal på 6.957 kvm, inklusive et fælleshus og består af i alt 73 boliger
fordelt på 18 boliger på 75 kvm, 32 boliger på 93 kvm og 23 boliger på 114 kvm.
Den samlede bebyggelse er udlagt som en tæt rækkehusbebyggelse i et større grønt område, som
grænser op til et naturområde. Der er parkeringsarealer tæt på bebyggelsen. Der er fælleshus, som
er centralt beliggende i den samlede bebyggelse.
Svigt konstateret ved eftersyn
–
1- og 5-års eftersyn
Ved 1-års eftersyn er der generelt konstateret fugtindtrængning, som er forårsaget af svigt.
Forklaringen skal tilskrives dårlig disponering og dårligt udført håndværk.
Svigt er konstateret ved klimaskærmen
–
primært yderdøre, fundament, sokkel samt tagdækning,
tagkonstruktion og tagterrasse. Svigtene er blevet påpeget over for ejeren ved Byggeskadefondens
1års eftersyn.
Emner
Yderdøre
Svigt ved 1- og 5-års eftersyn
•
Hoveddøre er utætte ved bundstykke på grund af skæve dørplader, som forårsager
fugt i boliger.
•
Udvendigt dørbundstykke giver efter, når man træder på dette.
•
Sokkelpuds er ikke ført ind under dør, således at der kan fuges op mod bundstykke
med en elastisk fuge.
•
Der er observeret fugeslip ved de store glaspartier mod tilstødende bygningsdele.
•
Ved gennemgang af KS dokumentation fra udførelsen, kan det konstateres, at
lecablokke ved sokkel er fastholdt med stålbeslag, som ikke er korrosionsbehandlet.
•
Der er registreret fugtskjolder på lofter. Beboerne oplyser også, at der har været
vanddryp.
•
Ved sokkel er facadeisolering ved ralkasse er synlig.
•
Der er ikke indbygget trekantsliste ved tagets overgang til murkrone Jf. TOR´s
anvisninger. Der registreres slip i tagpapbelægningen på grund af manglende
Fundament
Loft
Overflader
Tagdækning
121
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0122.png
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Tagkonstruktion
trekantsliste. Den manglende udførelse af trekantsliste er dog iht. leverandørens
anvisninger Tagnedløb på tagterrasser ved rækkeboliger er flere steder placeret
under Varmepumper.
Gennemføring af mægler for altanværn i murkroneafdækning er ikke udført korrekt,
idet der er afsluttet med en fugeløsning.
Der er ikke anvendt nogen form for manchetter ved rørgennemføring.
Taginddækningshøjden ved murkrone væk fra skotrende/kasserende varierer fra 0
75 mm og ikke på 100 mm som anvist (Byg-Erfa blad).
Højde på murkroneinddækning er 60 mm jvf. detalje D06 i stedet for anbefaling på
150 mm. (Byg-Erfa blad).
Misfarvninger skyldes indefra kommende fugt, som sandsynligvis kommer ind ved
tagkrone. Denne er ikke udført korrekt iht. leverandørens anvisninger, der angiver
en min. højde på afdækning fra underkant krydsfiner på 150 mm.
Desuden er der udført en fugetætning med en elastisk fuge mellem puds og
krydsfiner
Endeafslutning af murkroneinddækninger er ikke aflukkede.
Samlinger i zinkafdækningen på murkrone var stødt helt tæt sammen uden
mulighed for udvidelse.
Inddækninger er udført med zink, hvor der er fuget mellem zink og facade dog
mangler den enkelte steder.
•
Krydsfinerplader er misfarvet på undersiden. Misfarvninger formodes at skyldes
byggefugt tilført under opførelse.
•
Ud fra KS materialet kan det konstateres, at der er indbygget stål med en ikke
korrekt korrosionsklasse.
•
Gennemføring af mægler for altanværn på tagterrasse gennem tagkonstruktionen er
ikke udført korrekt.
•
Ved tagterrasse afsluttes tagpap lodret mod facadepuds uden ind rillet løskant/fuge.
•
Iht. BygErfa blad 071229 er stålrist ved indgangsdør og parti ikke udført. Desuden
er inddækning for beskyttelse af membran udført i zink og ikke som en rustfri
stålkappe.
•
Vandskjolder på loft og væg i værelse placeret under tagterrasse.
•
Terrassedøre fra opholdsstue "hænger". Leverandøren har tidligere gennemgået
samtlige døre, men de fleste "hænger" igen.
•
Glasbånd som er eksponeret for sollys, er delvist nedbrudte.
•
Manglende tryk på Solvarmeanlæg.
•
Der foreligger ikke en trykprøvningsrapport i dokumentationsmaterialet.
•
Der blev registreret partielt nedbøjede/sunkne gulve langs vægge. Svigtet kan enten
udbedres eller imødegås ved øget vedligeholdelse.
•
Bruseskærmvægge er placeret inde i forsænkningen ved brusenichen. Svigtet kan
enten udbedres eller imødegås ved øget vedligeholdelse.
•
Ved terrassedør i stueplan er der ikke udført niveaufri adgang.
•
På tagflader mangler fastgørelsesmuligheder for sikkerhedsliner ved inspektion på
tagflader.
Tagterrasse
Vindue
Alternativ
Varmerør
Gulv
Supplerende
bemærk.
122
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0123.png
Læringspunkter
•
Tildeling af ansvar:
Casen synliggør, at når svigt konstateres i tide afklares ansvaret for svigtene ved syn og
skønssager i forbindelse med et års gennemgangen. Ved fem års eftersyn forekommer ikke samme afklaring
af skønssager. Udbedringen af de konstaterede svigt vil modvirke senere større byggeskader.
•
Svigt på nybyggeri:
Casen involverer nybyggeri, hvorfor den viser, at der kan forekomme svigt på
nybyggeri, hvilket hænger sammen med, at delrapport II i estimaterne af renoveringsbehovet også regner
med udgifter til byggeskader på nybyggeri. Omfanget af senere byggeskader er svært at estimere, herunder
hvorvidt dette kan hengå som en sag ved Landsbyggefonden, og dermed ikke dækkes af Byggeskadefonden,
hvorfor der fortsat er behov for en styrkelse af datagrundlaget i forhold til bygningernes tilstand, jf. delrapport
IV.
123
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0124.png
Bilag til kapitel 1
Bilag 1. Antal boliger fordelt på opførelsesår
168.695
(29%)
190.362
(33%)
191.871
(33%)
26.101
(5%)
f 1960
1961-1978
1979-2008
e 2008
Noter:
Antal boliger fordelt på opførelsesår er opgjort for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret
matches ikke med oplysninger om opførelsesår i BBR.
Kilde:
BBR.
Bilag 2. Antal boliger fordelt på bygningstyper
404.197
(70%)
151.813
(26%)
10.128
(2%)
Etagebolig
Række-, kæde-
eller dobbelthus
Fritliggende
énfamilieshus
11.127
(2%)
Andet
Noter:
Antal boliger fordelt på bygningstype er opgjort for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret
matches ikke med oplysninger om bygningstype i BBR
Kilde:
BBR.
Bilag 3. Antal boliger fordelt på bygningsmateriale
422.241
(73%)
119.169
(21%)
35.721
(6%)
Andet
Mursten
Beton
Noter:
Antal boliger fordelt på bygningsmateriale for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret matches
ikke med oplysninger om materiale i BBR
Kilde:
BBR.
Bilag 4. Antal boliger fordelt på tagtyper
144.066
(25%)
174.645
(30%)
72.876
(13%)
79.606
(14%)
68.786
(12%)
37.152
(6%)
Fladt tag
Tagpapmed
taghældning
Fibercement
Cementsten
Tegl
Andet
Noter:
Antal boliger fordelt på tagtype for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret matches ikke med
oplysninger om tagtype i BBR.
Kilde:
BBR.
124
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0125.png
Bilag 5. Antal boliger fordelt på boligareal, kvm
<11
>11>20
>21>30
>31>40
255
649
14.155
18.860
30.203
>41>50
>51>60
>61>70
>71>80
>81>90
>91>100
>101>110
>111>120
>121>130
>131>140
>141>150
>151
59.636
105.203
100.959
120.112
67.350
36.263
14.490
7.461
1.095
233
263
Noter:
Antal boliger fordelt på boligareal for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret matches ikke
med oplysninger om boligareal i BBR.
Kilde:
BBR.
Bilag 6. Antal boliger fordelt på opførelsesår, bygningstype og materiale
f. 1961 Etagebolig - mursten
f. 1961 Etagebolig - beton
f. 1961 Etagebolig - andet
f. 1961 Tæt/lavt - mursten
f. 1961 Tæt/lavt - beton
f. 1961 Tæt/lavt - andet
1961-1977 Etagebolig - mursten
1961-1977 Etagebolig - beton
1961-1977 Etagebolig - andet
1961-1977 Tæt/lavt - mursten
1961-1977 Tæt/lavt - beton
1961-1977 Tæt/lavt - andet
1978-2008 Etagebolig - mursten
1978-2008 Etagebolig - beton
1978-2008 Etagebolig - andet
1978-2008 Tæt/lavt - mursten
1978-2008 Tæt/lavt - beton
1978-2008 Tæt/lavt - andet
e. 2008 Etagebolig - mursten
e. 2008 Etagebolig - beton
e. 2008 Etagebolig - andet
e. 2008 Tæt/lavt - mursten
e. 2008 Tæt/lavt - beton
e. 2008 Tæt/lavt - andet
129.089
19.485
64.104
73.043
7.847
6.106
1.339
3.233
6.075
1.793
21.735
25.498
14.486
8.781
74.918
88.552
3.759
2.937
9.298
5.046
7.223
3.707
226
3.096
Noter:
Antal boliger fordelt på tagtype for 577.265 boliger. 4.371 boliger fra Huslejeregistret matches ikke med
oplysninger om tagtype i BBR.
Kilde:
BBR.
Bilag 7. Antal afdelinger i forhold til antal boliger
1.718 (24%)
1.542 (22%)
1.406 (20%)
896 (13%)
598 (8%)
341 (5%)
667 (9%)
1-12 boliger
13-25 boliger
26-50 boliger
51-100 boliger
101-150 boliger 151-200 boliger Over 200 boliger
Noter:
Antal afdelinger fordelt på antal boliger for 581.400 boliger.
Kilde:
BBR.
125
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0126.png
Bilag 8. Antal afdelinger i forhold til antal kvm boligareal
0-500
501-1000
1001-1500
1501-2000
2001-2500
2501-3000
3001-3500
3501-4000
4001-4500
4501-5000
5001-5500
5501-6000
6001-6500
6501-7000
7001-7500
7501-8000
8001-8500
8501-9000
9001-9500
9500-10000
10001-10500
10501-11000
11001-11500
11501-12000
12001-12500
12501-13000
13001-13500
13501-14000
14001-14500
14501-15000
Over 15000
236 (3%)
758 (10%)
1.046 (13%)
881 (11%)
601 (8%)
459 (6%)
444 (6%)
336 (4%)
286 (4%)
237 (3%)
185 (2%)
188 (2%)
163 (2%)
141 (2%)
132 (2%)
145 (2%)
121 (2%)
96 (1%)
83 (1%)
73 (1%)
56 (1%)
63 (1%)
52 (1%)
37 (0%)
50 (1%)
45 (1%)
44 (1%)
42 (1%)
36 (0%)
32 (0%)
683 (9%)
Noter:
Antal afdelinger fordelt på antal kvm til boligareal for 581.400 boliger.
Kilde:
BBR.
126
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0127.png
Bilag 9. Antal almene boliger per kommune
Note:
Figuren opgør antallet af almene boliger på kommuneniveau.
Kilde:
BBR og Statistikbanken (Danmarks
Statistik).
127
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0128.png
Bilag 10. Andel almene boliger per kommune
Note:
Figuren angiver på kommuneniveau andelen af boliger, der er ejet af almene boligselskaber.
Kilder:
BBR
og Statistikbanken (Danmarks Statistik).
Bilag 11. Aldersfordeling, 2017
Beboerne i den almene boligsektor
402.115
(41%)
Hele befolkningen
2.577.240
(45%)
190.898
(19%)
184.427
(19%)
204.309
(21%)
1.168.222
(20%)
908.135
(16%)
1.095.172
(19%)
Under 18 år
18-29 år
30-64 år
Over 65 år
Under 18 år
18-29 år
30-64 år
Over 65 år
Note:
Antal personer fordelt på aldersgrupper for henholdsvis 981.749 og 5.748.769 personer.
Kilder:
Danmarks Statistik og Huslejeregistret.
128
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0129.png
Bilag 12. Herkomst, 2017
Beboerne i den almene boligsektor
701.957
(72%)
Hele befolkningen
5.007.197
(87%)
191.801
(20%)
87.991
(9%)
Efterkommere
570.581
(10%)
Etniske danskere
Indvandrere
170.991
(3%)
Efterkommere
Etniske danskere
Indvandrere
Noter:
Antal personer fordelt på herkomst for henholdsvis 981.749 og 5.748.769 personer.
Kilde:
Danmarks
Statistik og Huslejeregistret.
Bilag 13. Uddannelsesniveau, 2017
30%
30%
Almen boligsektor
Hele landet
18%
17%
12%
9%
6%
6%
6%
3%
1%
6%
2%
4%
0%
Lange
videregående
2%
17%
2%
Uoplyst
Grundskole
Gymnasiale udd.
Erhvervsfaglige
udd.
Korte videregående
Mellemlange
videregående
Bachelor
Ph.d. og forsker
Noter:
Andel personer fordelt på uddannelsesniveau for henholdsvis 981.749 og 5.748.769 personer.
Kilde:
Danmarks Statistik og Huslejeregistret.
Bilag 14. Tilknytning til arbejdsmarkedet, 2017
68%
Almen boligsektor
55%
Hele landet
31%
18%
9%
11%
5%
3%
Udenfor arbejdsstyrken
Beskæftiget
Under uddannelse
Arbejdsløs
Noter:
Andel personer fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet for henholdsvis 981.749 og 5.748.769 personer.
Kilde:
Danmarks Statistik og Huslejeregistret.
129
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0130.png
Bilag 15. Oversigt over udvikling i renoveringstemaer og renoveringsindsatser fra 2014 til 2019
Udgået som selvstændigt indsatsområde
Sammenlagt
Ny
Temaer og renoveringsindsatser, 2014
Arkitektonisk kvalitet
Bevaringshensyn
Boligkvalitet
–
badeværelser er utidssvarende
Temaer og renoveringsindsatser, 2019
Udbedring af
byggeskader
Byggeskader
Fugt og skimmelsvamp
Arkitektur
–
bygninger og
boliger
Boligkvalitet
–
køkkener er utidssvarende
Struktur
–
for mange små lejligheder
Struktur
–
tomme boliger i udkantsområder
Tilgængelighed
–
adgangsforhold
Tilgængelighed
–
ombygning/modernisering
Klimaskærm
Sunde boliger
Sundhedsskadelige stoffer
Trafikstøj
Ombygninger
Fugtproblemer
Lydforhold
–
støj mellem boliger
Energiforbrug,
bæredygtighed
og miljøforhold
Lydforhold
–
udefra kommende støj
Installationer
Miljøfremmende stoffer
Passende og
konkurrence-
dygtigt
boligudbud
Øget tilgængelighed
Nedrivning
Boligkvalitet
Ventilation
Lokal afledning af regnvand
Trafik
Miljøforbedringe r
af udearealer og
beboerfaciliteter
Cirkulation
Tryghed
Velfungerende
boligområder
Fællesarealer
Infrastrukturelle forandringer
Aktivitetsmuligheder
Fælles faciliteter/aktiviteter
Energireduktion
og
klimatilpasning
Energioptimering
Klimatilpasning
Note:
En række renoveringsindsatser fra 2014 anses for bagvedliggende drivere af renoveringsbehov og
udgifter- snarere end renoveringsindsatser, for eksempel bevaringshensyn.
Kilder:
Nye udfordringer for det
almene boligbyggeri (2014) og egne analyser.
Bilag 16. Fordeling af opgjort renoveringsbehov
Renoverings-
indsatser
Byggeskader
Skimmelsvamp og
sundhedsskadelige
stoffer
Tilgængelighed
Ombygning
Nedrivning
Boligkvalitet
Trafikstøj
Fællesarealer
Infrastruktur
Energireduktion
Klimatilpasninger
Vedligehold
Forbedringer
Særskilt opgørelse Fordelte
Støtteberettiget Ikkestøtteberettiget Støtteberettiget Ikkestøtteberettiget
(støtteberettiget) arbejders
andel
70 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
40 pct.
10 pct.
0 pct.
0 pct.
30 pct.
10 pct.
30 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
100 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
60 pct.
90 pct.
0 pct.
0 pct.
70 pct.
90 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
100 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
100 pct.
0 pct.
0 pct.
25,6 pct.
25,6 pct.
23,2 pct.
30,9 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
7,4 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
Note:
Fordelingen inddrager data fra 2015-2017 vedrørende ikkefordelte og fordelte arbejders andel af
støttesager indenfor Opretning, Tilgængelighed, Ombygning og Miljøforbedringer.
130
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0131.png
Bilag 17. Anvendte datakilder
No
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Datakilde
BBR
BOSS-INF og Landsbyggefondens data for gennemførte renoveringer
Huslejeregistret
LBF-stamdata
DST-data over socioøkonomiske forhold for personer, som bor i almene boliger. Det
inkluderer etnicitet, indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdet og domme
Prognoser over befolkningsudviklingen på kommunalt niveau
Ghettolister
Udviklingsplaner for ghettoerne
Survey-besvarelser fra Almenstyringsdialog
Energimærkerapporter
GIS-data over støj, grundvand og nedbør
Afdelingsregnskaber
Tvillingeværktøjet
Statistik over antal tomme lejemål
Prisindekser
Statistik over det kommunale boligmarked
Bilag 18. Fremgangsmåde for kobling af datasæt
Modellen bygger på en række datakilder, der beskriver henholdsvis bygningernes karakteristika,
beboersammensætningen, afdelingens økonomi, udlejningsforhold og tidligere renoveringsarbejder
samt risikograden for påvirkning af klimaforandringer og støjniveau. Der er konstrueret to datasæt
til rapportens analyser: 1) Et paneldatasæt, der følger afdelingernes udvikling i perioden 2007-
2018
128
, og 2) Et tværsnitsdatasæt, der beskriver de nuværende afdelinger med data fra 2019 eller
senest tilgængelige.
Analyserne er primært gennemført på afdelingsniveau.
129
Udfordringen ved at følge afdelinger
tilbage i tid er dog, at id-variablene ændres ved eksempelvis sammenlægning af organisationer,
samt at selve analysepopulationen ændres ved sammenlægning af afdelinger. For at udlede
afdelingssammenlægninger og navneændringer i data observeres byggeafsnittenes placering over
tid. Analysepopulationen er derfor de nuværende afdelinger samt alle afdelings-id’er,
der tidligere
har været knyttet til denne afdelings byggeafsnit.
Analysepopulationen er afgrænset til almene boligafdelinger, det vil sige afdelinger med minimum én
tilknyttet bolig fra Huslejeregistret.
130
Ved sammenkobling af data frafalder en mindre andel observationer på grund af manglende kobling.
I Huslejeregistret observeres 582.302 boliger. Ved kobling med LBF stamdata for byggeafsnit
frafalder 989 boliger, som derfor ikke kan placeres i en boligafdeling. De frafalder fra analysen.
Populationen er derfor 581.313 boliger fordelt på 7.154 afdelinger og 558 organisationer. Ved
kobling af hvert datasæt frafalder typisk et mindre antal oplysninger. Frafald er opgjort i tabellen
nedenfor.
En række centrale datakilder er første tilgængelige fra 2007. Dette er derfor det mest hensigtsmæssige
starttidspunkt for analyseperioden.
129
Analyserne af Energireduktion og klimatilpasning er grundet datas format gennemført på bygningsniveau.
130
Huslejeregistret er den centrale database over almene boliger, hvor Udbetaling Danmark henter oplysninger til
af fastsætte og udbetale boligstøtte til lejerne i almene boliger.
128
131
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0132.png
Datasæt
LBF stamdata
(byggeafsnit)
LBF stamdata (afdeling)
BBR (enhed)
BBR (bygning)
Støjdata
Energimærke
Foreslåede investeringer
Grundvandsspejl
Andel koblet*
100,0 %
Koblingsenhed
Bolig
Anvendte variable
Organisations- og afdelingsnumre,
kommunenummer
Antal familie-, ungdoms- og ældreboliger
Bygningstype, boligareal samt toilet-,
bad- og køkkenforhold
Ydervægs- og tagmateriale, kælderareal
samt opførelsesår
Støjniveau fra trafik
Energimærke
Foreslåede rentable og totale
investeringer til energireduktion
Nuværende og fremtidigt
grundvandsspejl samt bluespot-data
Udeareal
Andel ledige boliger
Antal borgere per år (aldersfordelt på
kommuneniveau)
Prognose over antal borgere
(aldersfordelt på kommuneniveau)
Status som ghetto, hård ghetto eller
udsat boligområde
Driftsresultat, henlæggelser og
vedligehold
Spørgeskema om tidssvarende bad, toilet
og køkken
Andel dømte, andel ikkevestlige, andel
udenfor arbejdsmarkedet, andel
kortuddannede og gennemsnitlig
indkomst
Størrelse på tidligere støttede
renoveringssager (Opretning,
Miljøarbejder, Ombygning og
Tilgængelighed)
Størrelse på tidligere støttede
renoveringssager (infrastruktur)
100,0 %
99,3 %
100,0 %
99,2 %
57,0 %
8,0 %
92,0 %
Bolig
Bolig
Bolig
Bolig
Bygning
Bygning
Bygning
Tvillingeværktøjet
Ledige boliger
Befolkningsudvikling
Befolkningsprognose
Ghettolisten (2018)
Afdelingsregnskaber
Almenstyringsdialog
Forskningsservice
97,6 %
97,9 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
97,8 %
94,2 %
96,9 %
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Afdeling
Data om tidl. støttesager
99,8 %
Afdeling
BOSS-INF
100,0 %
Afdeling
*Kobling er baseret på de 581.303 boliger og 7.154 afdelinger, der udgør populationen.
132
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0133.png
Bilag 19. Oversigt over drivere i analysen
Gruppe
Driver
Beskrivelse
Har betydning for byggestil, kvaliteten af byggeri samt hvilket
bygningsreglement, der har været gældende ved opførelsen. Det har
typisk betydning for behovet for eksempelvis tilpasning af
boligudbuddet, udbedring af sundhedsproblemer og
energirenovering.
Har blandet andet betydning for prisen for at renovere bygningen.
For eksempel er arealet af klimaskærme i forhold til boligareal
betydeligt større i tæt-lavt byggeri end etagebyggeri.
Bygningernes
opførelsesår
Bygningernes
karakteristika
Bygningstype
(etagebyggeri og
tæt-lavt byggeri)
Har blandet andet betydning for, hvilke byggeskader der opstår i
Bygningens
byggeriet
–
og prisen for renoveringerne. Dette skyldes, at muret
materialer
byggeri ofte har en høj bevaringsværdi eller arkitektonisk værdi, der
(ydervægge og tag) ofte forudsætter dyrere løsninger ved for eksempel
energirenoveringer.
Boligtype (familie-,
ungdom- og
ældrebolig)
Afdelingens størrelse
Beboer-
sammensætning
Har blandt andet betydning for hvilke renoveringer, der er
nødvendige givet boligens formål.
Har blandt andet betydning for behovet for infrastruktur og
ændringer af boligudbuddet samt kan have betydning for prisen.
Har eksempelvis betydning for behovet for renoveringer i afdelingen,
for eksempel i form af ændret boligudbud, nedrivninger, renovering
af udearealer mv.
Har betydning for det fremtidige renoveringsbehov idet det angiver,
i hvilket omfang for eksempel forventede byggeskader er udbedret
eller behovet for renoveringer af fællesarealer er opfyldt.
Tidligere
Boligafdelingens gennemførte
renoveringer
karakteristika
Boligafdelingens egen vurdering af, hvorvidt køkken-, toilet- og
badeforhold samt boligstørrelse er tidssvarende. Kan have betydning
Tidssvarende forhold
for det fremtidige renoveringsbehov, da ikketidssvarende forhold
skal opdateres for at tiltrække beboere.
Henlæggelser
Vedligehold
Demografisk
udvikling
Kan være en indikation på, hvor veldrevet afdelingen er.
Kan være en indikation på, hvor veldrevet afdelingen er.
Udvikling i andelen af ældre, fraflytning og tilflytning har betydning
for behovet for at ændre afdelingens boligudbud, etablering af
tilgængelige boliger mv.
Forhøjet grundvang og stigende nedbør kan, afhængigt af
boligafdelingernes placering, have betydning for behovet for
klimatilpasninger som skybrudssikring.
Støj fra biler, tog og fly i et givent område kan have betydning for
behovet for at renovere bygningerne for at reducere trafikstøj.
Har betydning for behovet for renoveringer, herunder blandt andet i
forhold til fællesarealer, infrastruktur eller renoveringer for at
reducere energiforbruget. Kan ikke opgøres statistisk.
Strukturelle
forhold
Klimaforandringer
Trafikbelastning
Politiske
prioriteringer og
målsætninger
133
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0134.png
Bilag 20. Antal afdelinger fordelt på beboerindekset
7.168
72
(1%)
286
(4%)
1.434
(20%)
5.376
(75%)
Total
Meget udsat
Noget udsat
Lidt udsat
Ikke udsat
Noter:
Fordeling af afdelinger på baggrund af beboersammensætningen, herunder antal dømte, herkomst,
uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kilder:
DST og egne beregninger.
134
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0135.png
Bilag 21. Antal hårde ghettoer, ghettoer, udsatte områder, ikke udsatte områder og ikke boligområder
fordelt på beboerindekset
39
Hård ghetto
25
(64%)
11
(28%)
2
(5%)
Lidt udsat
1
(3%)
Ikke udsat
1.373.636
Hård ghetto
966.419
(70%)
346.056
(25%)
44.846
(3%)
Lidt udsat
16.315
(1%)
Ikke udsat
Total
33
Meget
udsat
6
(18%)
Noget
udsat
Total
Meget
udsat
139.221
(19%)
Noget
udsat
Ghetto (men ikke hård)
18
(55%)
7
(21%)
751.189
Ghetto (men ikke hård)
507.099
(68%)
33
(100%)
2
(6%)
Ikke udsat
751.189
(100%)
97.867
(13%)
Lidt udsat
7.002
(1%)
Ikke udsat
Total
Meget
udsat
1
(2%)
Noget
udsat
13
(23%)
Lidt udsat
Total
Meget
udsat
15.342
(2%)
Noget
udsat
57
Udsat (men ikke ghetto)
973.929
Udsat (men ikke ghetto)
319.305
(33%)
57
(100%)
30
(53%)
13
(23%)
973.929
(100%)
549.703
(56%)
89.579
(9%)
Total
Meget
udsat
1
(2%)
Noget
udsat
Lidt udsat
Ikke udsat
Total
Meget
udsat
23.137
(3%)
Noget
udsat
Lidt udsat
Ikke udsat
41
Ikke udsat boligområde
14
(34%)
18
(44%)
8
(20%)
885.036
Ikke udsat boligområde
477.995
(54%)
327.817
(37%)
56.087
(6%)
41
(100%)
885.036
(100%)
Total
Meget
udsat
39
(1%)
Noget
udsat
Lidt udsat
Ikke udsat
Total
6.998
230
(3%)
Ikke boligområde
1.377
(20%)
5.352
(76%)
Meget
udsat
206.511
(1%)
39.702.985
Ikke boligområde
2.259.354
10.665.688
(6%)
(27%)
26.571.432
(67%)
Noget
udsat
Lidt udsat
Ikke udsat
6.998
(100%)
39.702.985
(100%)
Total
Meget
udsat
Noget udsat Lidt udsat
Ikke udsat
Total
Meget
udsat
Noget udsat Lidt udsat
Ikke udsat
Noter:
Fordeling af afdelinger på baggrund af beboersammensætningen, herunder antal dømte, herkomst,
uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kilder:
Listen over udsatte og ghettoer, DST og
egne beregninger.
135
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0136.png
Bilag 22. Oversigt over segmentering
Nye segmenter:
Til 1960
1961-1977
1978-2008
Fra 2009
Byggeaktivitet (høj/lav)
1950
1961
1970
1979
1990
2009
2013
Boligtyper
Til 1977: Etagebyggeri
Til 1965: Mursten, men faldende andel
1966-1977:
Mursten og
beton
1978-2007: Tæt/lav og etage
1978-2011: Mursten
Fra 2008: Etage
2012-: Blandet
Facademateriale
Tidligere anvendte segmenter
Før 1945
1945-59
1960-74
1975-1985
1975-2000
1975-1998
Anvendte segmenter i SWECO
Før 1959
1960-74
BR: Isoleringskrav
Ingen krav
BR61 og BR72
BR77 m.fl
BR98 m.fl
BR08 m.fl
BR: Ventilationskrav
Ingen krav
Ingen krav
BR61 og BR72
BR77 m.fl
Fra 1984
BR08 m.fl
BR: Støjkrav
Miljø: Asbest
1927-1980
Miljø: PCB
1950-1977
Miljø: Bly
1900-2007
Miljø: Klorparaffiner
1970-2002
Miljø: PAH / Tjærestoffer
Fra 1900
1945
1960
1975
1990
2005
2020
Kilder:
Dataanalyser af BBR-data; Fysisk opretning og forbedringer af almene boligafdelinger (2001); Almene
boliger med fremtid (2006); Nye udfordringer for det almene boligbyggeri (2014); Sundere almene boliger
(2019).
Bilag 23. Bygningssegmenter anvendt i 2001-, 2006- og 2014-analyserne
Boligsegmenter
Segment 1
Segment 2
Segment 3
Segment 4
Segment 5
Segment 6
Segment 7
Segment 8
Segment 9
Opførelsesår
Før 1945
1945-1959
1945-1959
1960-1974
1960-1974
1975-2012
1975-2012
1975-2012
Boligtype
Tæt-lav bebyggelse og etagebyggeri
Tæt-lav bebyggelse
Etagebyggeri
Tæt-lav bebyggelse
Etagebyggeri (mindst 500 boligenheder)
Etagebyggeri (op til 500 boligenheder)
Tæt-lav bebyggelse
Etagebyggeri
Alle øvrige boliger herunder kollegier, institutioner mv.
Kilde:
Nye udfordringer for det almene boligbyggeri (2014).
136
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0137.png
Bilag til kapitel 2
Analyse af drivere
Bilag 24. Andel udgifter til Udbedring af byggeskader (pct. af samlede udgifter til støttekategorien
Etablering)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Note:
Pct. af de samlede udgifter til Opretning for hvert år. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem.
Bilag 25. Regression af afdelinger, der modtager støtte til byggeskader
Model 1
Opførelsesår
-1961
1961-1977
1978-2008
2008-
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
ref.
0,003
3,00E-04
-0,001
Model 2
ref.
0,006 ***
-2,00E-04
0,001 ***
***
ref.
-0,001
**
ref.
-0,001
0,004
0,003
ref.
**
0,005 **
0,003 *
ref.
0,003
0,000
0,003
0,005
0,001
ref.
***
ref.
0,002
0,001
0,002
0,005
*
***
ref.
-0,005
***
137
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0138.png
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
Model 1
-0,003
Model 2
***
5,97E-07
***
6,42E-07
***
4,28E-04
-2,71E-06
-1,32E-04
***
**
2,94E-05
-9,45E-06
***
4,60E-04
1,65E-04
3,46E-05
-3,02E-08
-1,22E-08
-4,86E-09
1,99E-03
-0,006
0,12
6.575
**
***
***
*
*
***
-0,004
0,1
7.037
*
Kilder:
Landsbyggefonens sagssystem, Ghettolisterne og BBR. * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Afhængig variabel: støtte (0/1) og Periode 1999-2018. Model 2 er identificeret via baglæns modelsøgning.
Regressionerne er testet for multikollinearitet, og der anvendes som udgangspunkt en Random Effects model
fremfor en Fixed Effects model. Der er foretaget nærmere analyse for at fastlægge den mest retvisende model
(Hausman test (Princeton University, 2007)).
Bilag 26. Betonbyggeriernes andel af det de samlede udgifter til opretning over tid
Pct.
100
80
60
40
20
0
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Note:
Den blå linje angiver andelen af tilsagnsårets udgifter til støttekategorien opretning, der er anvendt på
afdelinger, der primært omfatter betonboligbyggerier. Den stiplede grå linje angiver tendensen over perioden.
Kilder:
Landsbyggefondens sagssystem og BBR.
Bilag 27. Regression af pris for udbedring af byggeskader (kr./kvm)
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008-
ref.
0,016
-0,003
-0,010
Model 2
ref.
0,029 ***
0,008 ***
-0,191 ***
***
*
138
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0139.png
Model 1
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
2,20E-04
-2,23E-05
-9,34E-05
***
***
Model 2
ref.
-0,008
*
ref.
-0,003
0,046
0,024
ref.
***
***
0,010 ***
0,025 ***
ref.
0,014
-0,003
0,014
0,002
-0,002
ref.
***
ref.
0,003
-0,001
-0,003
0,012
*
ref.
-0,020
-0,012
***
***
1,20E-06
***
1,90E-04
-7,37E-05
***
***
2,38E-03
2,19E-04
1,34E-04
-4,26E-05
-2,99E-08
-1,85E-08
5,88E-03
-0,018
0,07
6.575
**
***
*
***
-0,020
0,05
7.034
*
Kilder:
Landsbyggefonens sagssystem, Ghettolisterne og BBR. * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Afhængig variabel: støtte (0/1) og Periode 1999-2018. Model 2 er identificeret via baglæns modelsøgning.
Regressionerne er testet for multikollinearitet, og der anvendes som udgangspunkt en Random Effects model
fremfor en Fixed Effects model. Der er foretaget nærmere analyse for at fastlægge den mest retvisende model
(Hausman test (Princeton University, 2007)). Priser er reguleret til 2018-niveau.
139
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0140.png
Bilag 28. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet til byggeskader og sunde boliger
Variable
Bygningstype
Tag
Kommunestørrelse
Beskrivelse
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Typen af tag
Størrelsen på afdelingens kommune målt i
antal indbyggere
Afdelingens region
Begrundelse
Ingen signifikant sammenhæng
Ingen signifikant sammenhæng
Ingen signifikant sammenhæng
Region
Ingen entydig signifikant sammenhæng, der
kan understøttes af en faglig begrundelse for
at behovet er større i specifikke regioner. Der
korrigeres ikke for eventuelle geografiske
prisforskelle jf. afsnit 1.5
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet jf. afsnit 2.3
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet, men kan omfattes af
politiske prioriteringer for renovering af
bestemte boligtyper
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Beboersammensætning
Socioøkonomiske faktorer vedrørende
afdelingens beboersammensætning
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Boligtype
Afdelingsstørrelse
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
Estimering af renoveringsbehov
Bilag 29. Uddybning af beregningslogik
Illustration af beregningslogik
Omfang (per segment):
(Andel af kvm der har behov for støtte - andel af kvm der har fået støtte) +
(andelen af kvm der har fået støtte * andelen af kvm der skal have støtte igen)
(25 pct. - 16 pct.) + (16 pct. * 30 pct.) -> 14 pct. af 7.000.000 kvm = 980.000
kvm
Pris (per segment):
Samlet støtte i kr. / Antal kvm der har fået støtte
2.500.000.000 kr. / 1.120.000 kvm = 2.232 kr. per kvm
Behov (per segment):
Omfang (kvm) * Pris (kr. per kvm) = renoveringsbehov (kr.)
980.000 kvm * 2.232 kr. per kvm = 2.187.500.000 kr.
140
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0141.png
Bilag 30. Andelen af kvadratmeter der forventes at have behov for støtte til udbedring af byggeskader
frem til 2039. Andelen af kvadratmeter som allerede har fået støtte angives i parentes.
Mursten
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
30 pct. (14 pct.)
50 pct. (36 pct.)
25 pct. (14 pct.)
10 pct. (3 pct.)
Beton
80 pct. (46 pct.)
90 pct. (60 pct.)
80 pct. (52 pct.)
10 pct. (0 pct.)
Øvrige
40 pct. (20 pct.)
60 pct. (49 pct.)
25 pct. (15 pct.)
10-15 pct. (5 pct.)
Note:
Angiver den andel af de samlede kvadratmeter indenfor segmentet, der forventes at få behov for støtte til
udbedring af byggeskader fra 2020-2039. Behovet for byggeri efter 2008 i øvrige materialer varierer afhængigt
af om det er tæt-lavt byggeri eller etagebyggeri.
Kilde:
Udarbejdet af Deloitte og SBS med inddragelse af
Landsbyggefonden samt det historiske støtteniveau fra 1999-2018.
141
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0142.png
Bilag 31. Begrundelse for andelen af kvadratmeter der forventes at have behov for støtte til udbedring af
byggeskader.
Mursten
Murstensbyggeri fra denne periode
antages at have lavt behov for
udbedring af byggeskader sfa.
anvendelsen af sunde materialer og
velafprøvede byggeteknikker. Sager
på ventelisten indikerer dog et
efterslæb for segmentet formentlig
pga. at skader dukker op senere end
i betonbyggeri sandsynligvis da en
del af skaderne skyldes
klimapåvirkninger, som slider på
bygningsdelen og svækker deres
levetid.
Beton
Øvrige
f. 1961
Ældre betonbyggeri forventes i
overvejende grad at få
byggeskader på et tidspunkt
pga. udfordringer med
byggetekniske løsninger fra
denne periode herunder
manglende erfaringer med
betonbyggeri. Dog vil der være
en mindre andel, som antages
ikke at få det.
Segmentet dækker over
forskellige
byggetekniske løsninger
hvor behovet forventes
at ligne
murstensbyggeri.
Hidtidige erfaringer
viser dog et større
behov set i forhold til
murstensbyggeri fra
samme periode.
1961-
1977
Samme forhold som ved
ovenstående segment samt
begyndende problemer med mere
eksperimenterende materiale og
byggeteknikker, som har vist sig at
medføre flere byggeskader.
Ældre betonbyggeri forventes i
overvejende grad at få
byggeskader på et tidspunkt
pga. udfordringer med
byggetekniske løsninger fra
denne periode. Dog vil der
være en mindre andel, som
antages ikke at få det, men
hidtidige erfaringer viser at
denne andel er lavere end for
betonbyggeri fra før 1961.
Forklaringen af
segmentet ligner
murstensbyggeri og
antages at have samme
behov. Hidtidige
erfaringer viser dog et
større behov set i
forhold til
murstensbyggeri fra
samme periode pga. en
større anvendelse af
ikke afprøvede
byggeteknikker og
materialer.
1978-
2008
Murstensbyggeri fra denne periode
antages at have færre skader end de
foregående perioder pga. en højere
grad af kvalitetssikring i byggeriet i
kraft af kvalitetssikringscirkulæret
fra 1985 som skærper kravene til
kvalitetssikring og anvendelse af
velafprøvede materialer.
Hidtidige skadesandel indikerer
samme skadefrekvens som
ovenstående segment, dog
antages nogle nyere byggerier
fra sent i perioden at have
færre skader pga. forbedringer
af byggeteknikker og
materialer i betonbyggeriet.
En betydelig del af
renoveringerne vil være
omfattet af støtte fra
Byggeskadefonden som
betyder indførelse af 1- og 5
års eftersyn som blandt andet
har medført faldende andel af
byggeskader i nyere byggeri,
hvilket indikerer et lavt behov.
Forklaringen af
segmentet ligner
murstensbyggeri og
antages at have samme
behov.
e. 2008
En betydelig del af renoveringerne
vil være omfattet af støtte fra
Byggeskadefonden som betyder
indførelse af 1- og 5 års eftersyn
som blandt andet har medført
faldende andel af byggeskader i
nyere byggeri, hvilket indikerer et
lavt behov.
Forklaringen af
segmentet ligner
murstensbyggeri og
antages at have samme
behov.
Kilde:
Udarbejdet af Deloitte og SBS med inddragelse af Landsbyggefonden samt det historiske støtteniveau fra
1999-2018
142
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0143.png
Bilag til kapitel 3
Analyse af drivere
Bilag 32. Regression af afdelinger, der modtager støtte til sunde boliger
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
2,47E-05
1,32E-06
-9,47E-06
**
-7,73E-06
**
***
1,59E-05
***
ref.
-5,04E-05
-2,10E-03
-2,97E-03
Model 2
ref.
1,89E-03 **
-2,05E-03 ***
-3,43E-03 ***
***
**
ref.
-3,12E-04
ref.
6,07E-04
-4,58E-04
-3,79E-04
ref.
9,25E-04
1,17E-04
ref.
3,99E-03
8,66E-04
1,43E-03
7,06E-05
1,31E-03
ref.
**
*
ref.
1,84E-03
7,90E-04
1,45E-03
2,93E-03
**
*
**
ref.
-4,52E-03
-1,04E-03
***
*
3,94E-07
***
4,41E-07
***
5,25E-05
1,19E-04
2,00E-05
-7,44E-06
-1,69E-08
-3,41E-09
1,71E-03
***
***
***
***
143
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0144.png
Konstant
R
2
N
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Model 1
9,00E-04
0,0836
6.575
Model 2
-2,60E-05
0,0642
7.037
Kilder:
Landsbyggefonens sagssystem, Ghettolisterne og BBR. * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Afhængig variabel: støtte (0/1) og Periode 1999-2018. Model 2 er identificeret via baglæns modelsøgning.
Regressionerne er testet for multikollinearitet, og der anvendes som udgangspunkt en Random Effects model
fremfor en Fixed Effects model. Der er foretaget nærmere analyse for at fastlægge den mest retvisende model
(Hausman test (Princeton University, 2007)).
Bilag 33. Regression af pris for sunde boliger (kr./kvm)
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008-
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
4,12E-05
1,64E-05
-1,27E-05
**
-1,62E-05
**
***
2,45E-05
ref.
-7,29E-04
-4,87E-03
-5,57E-03
Model 2
ref.
1,93E-03
-3,74E-03 **
-6,73E-03 *
***
ref.
-1,49E-03
ref.
1,30E-03
4,76E-04
2,40E-03
ref.
4,03E-03
1,93E-03
ref.
1,08E-02
2,51E-03
1,40E-03
-4,00E-04
5,73E-04
ref.
**
ref.
2,99E-03
2,10E-03
1,79E-03
2,56E-03
*
ref.
-7,00E-03
-2,11E-03
***
**
1,90E-07
**
2,93E-07
***
-1,15E-04
1,54E-04
1,66E-05
**
*
144
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0145.png
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Model 1
-5,53E-06
-2,08E-08
5,82E-09
1,04E-03
-1,15E-03
0,0276
6.575
Model 2
*
***
-1,13E-03
0,0
7.037
Kilder:
Landsbyggefonens sagssystem, Ghettolisterne og BBR. * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Afhængig variabel: kr./kvm og Periode 1999-2018. Model 2 er identificeret via baglæns modelsøgning.
Regressionerne er testet for multikollinearitet, og der anvendes som udgangspunkt en Random Effects model
frem for en Fixed Effects model. Der er foretaget nærmere analyse for at fastlægge den mest retvisende model
(Hausman test (Princeton University, 2007)). Priser er reguleret til 2018-niveau.
Estimering af renoveringsbehov
Bilag 34. Andelen af kvadratmeter der forventes at have behov for støtte frem til 2039 til sunde boliger.
Andelen af kvadratmeter som allerede har fået støtte angives i parentes.
Mursten
f.1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
50 pct. (11 pct.)
50 pct. (21 pct.)
25 pct. (6 pct.)
5 pct. (3 pct.)
Beton
60 pct. (30 pct.)
60 pct. (30 pct.)
30 pct. (15 pct.)
5 pct. (0 pct.)
Øvrige
50 pct. (15 pct.)
50 pct. (23 pct.)
25 pct. (5 pct.)
5-10 pct. (2 pct.)
Note:
Angiver den andel af de samlede kvadratmeter indenfor segmentet, der forventes at få behov for støtte til
udbedring af byggeskader fra 2020-2039. Behovet for byggeri efter 2009 i øvrige materialer varierer afhængigt
af om det er tæt-lavt byggeri eller etagebyggeri.
Kilde:
Udarbejdet af Deloitte og SBS med inddragelse af
Landsbyggefonden samt det historiske støtteniveau fra 1999-2018.
145
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0146.png
Bilag 35. Begrundelse for andelen af kvadratmeter, der forventes at have behov for støtte til sunde
boliger.
Mursten
Beton
For betonbyggeri fra denne
periode antages behovet at
være højere end for
murstensbyggeri, blandt andet
i kraft af sundhedsskadelige
stoffer som PCB i højere grad
forekommer i betonbyggeri.
Øvrige
f. 1961
For murstensbyggeri fra denne periode
antages halvdelen at have problemer
særligt med luftskifte og ventilation
samt tilhørende kuldebroer, der
medfører skimmelsvamp.
Forklaringen af
behovet i segmentet
ligner
murstensbyggeri og
antages at have
samme behov.
1961-
1977
Samme udfordringer som ved
ovenstående segment.
Samme udfordringer som ved
ovenstående segment.
Forklaringen af
behovet i segmentet
ligner
murstensbyggeri og
antages at have
samme behov.
1978-
2008
Der vurderes at være en andel med
problemer med luftskifte og kuldebroer
samt sundhedsskadelige stoffer, men
dog noget mindre end tidligere perioder
pga. lavere anvendelse af særligt Pcb og
asbest.
Der vurderes at være en andel
med problemer med luftskifte
og kuldebroer samt
sundhedsskadelige stoffer, men
dog noget mindre end tidligere
perioder pga. lavere
anvendelse af særligt Pcb og
asbest.
Det antages, at byggeri fra
efter 2009 generelt er opført
med tilstrækkeligt luftskifte,
isolering og uden brug af
sundhedsskadelige stoffer. Dog
vil der være en lille del af
byggeriet som antages at få
problemer.
Forklaringen af
behovet i segmentet
ligner
murstensbyggeri og
antages at have
samme behov.
e. 2008
Det antages, at byggeri fra efter 2009
generelt er opført med tilstrækkeligt
luftskifte, isolering og uden brug af
sundhedsskadelige stoffer. Dog vil der
være en lille del af byggeriet som
antages at få problemer.
Forklaringen af
segmentet ligner
murstensbyggeri og
antages at have
samme behov.
Note:
Pcb bliver forbudt i 1972 mens asbest i 2 tempi henholdsvis 1981 og 1986 bliver forbudt i byggeriet.
De sundhedsfarlige stoffer er baseret på kendte miljøfarlige stoffer
–
PCB, bly og asbest. Det antages, at
klimaforandringerne i et vist omfang vil skabe fugtsituationer, som vil kunne påvirke skimmelfremkaldelsen i
byggeriet.
Kilde:
Udarbejdet af Deloitte og SBS med inddragelse af Landsbyggefonden samt det historiske
støtteniveau fra 1999-2018.
146
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0147.png
Bilag til kapitel 4
Analyse af drivere
Bilag 36. Regression af pris for tilgængelighed (kr./kvm)
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
1
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
147
0,011
0,002
-0,001
**
ref.
-0,501
-1,455
-1,890
Model 2
ref.
-0,748
-1,163
118,533
ref.
0,301
ref.
0,065
-0,526
-0,679
ref.
0,871
-0,086
0,152
0,013
1,083
ref.
ref.
0,159
0,432
0,478
0,688
ref.
-3,497
-2,848
*
0,000
***
0,000 ***
0,179
-0,013
0,014
0,015
0,000
0,000
0,008
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0148.png
Model 1
Ændring andel ældre
Konstant
R
N
2
Model 2
-1,165
3,416
0,182
318
3,862 ***
0,433
360
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse af sammenhængen
mellem pris (kr. per kvm, korrigeret ved hjælp af byggeprisindekset) og diverse afdelingskarakteristika. Analysen
er foretaget som en OLS regression, da antallet af observationer ikke tillader en paneldataregression. Støtten er
dog matchet med afdelingens observationer for støtteåret. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per
kvm for de tre foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct.
Kommunestørrelse er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens
primære karakteristika. Perioden er 2007-2018. Regressionen indeholder desuden dummyvariable for
tilsagnsåret.
1)
Udeladt pga. kollinearitet. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik
over andel tomme boliger.
Bilag 37. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, tilgængelighed
Variable
Bygningstype
Materiale
Tag
Boligtype
Beskrivelse
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Bygningens materiale (beton, mursten)
Typen af tag
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Begrundelse
Ingen signifikant betydning
Ingen signifikant betydning
Ingen signifikant betydning
Ingen signifikant betydning
Afdelingsstørrelse
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
Bilag 38. Regression af afdelinger, der modtager støtte til ombygning
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
ref.
0,001
-0,002
-0,004
Model 2
ref.
0,001
-0,003 ***
-0,005 ***
***
***
ref.
0,001
0,003
0,001
ref.
**
-0,001
148
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0149.png
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
1
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
1
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
Model 1
0,001
0,001
0,001
0,001
ref.
Model 2
ref.
0,003
0,004
0,003
0,007
***
***
***
***
ref.
0,003
0,003
0,003
0,006
***
***
***
***
ref.
-0,002
0,000
*
4,2E-07
***
4,3E-07 ***
1,7E-05
-5,6E-06
***
*
3,9E-04
1,3E-04
3,3E-05
-1,6E-06
**
***
***
4,0E-04 ***
1,4E-04 **
3,4E-05 ***
-2,4E-09
0,001
-0,011
0,097
6.808
***
***
0,001 ***
-0,006
0,114
6.818
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse af sandsynligheden
for at modtage renoveringsstøtte til støttekategorien ombygning. Den afhængige variabel er en dummy for,
hvorvidt afdelingen har modtaget støtte. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per kvm for de tre
foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct. Kommunestørrelse
er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens primære karakteristika.
Perioden er 2007-2018. Regressionen indeholder desuden dummyvariable for tilsagnsåret. Region og boligareal
er inkluderet i model 2 som kontrolvariable.
1)
Udeladt pga. kollinearitet.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik
over andel tomme boliger.
149
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0150.png
Bilag 39. Procentvis befolkningsændring for perioden 2010-2019
Note:
Kortet angiver den procentvise ændring i befolkningstallet per kommune for perioden 2010-2019.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Bilag 40. Regression af befolkningstilvækst og udlejningsvanskeligheder i kommunerne
Model 1
Pct. befolkningsvækst
Konstant
R
N
2
-0,076 ***
0,765
0,306
98
Note:
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01. Periode 2010-2019.
Kilder:
Landsbyggefondens oversigt over antal
ledige boliger og Danmarks Statistik.
150
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0151.png
Bilag 41. Regression af pris for ombygning (kr./kvm)
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
1
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
1,25E-02
0,0044022
-0,0004363
***
ref.
-1,011698
-2,238379
-6,353224
Model 2
ref.
-0,4823762
-1,121247
57,95399
*
**
***
ref.
0,4187208
ref.
0,5603399
-0,3476026
-0,8449004
ref.
*
-3,419379 ***
-4,438926 **
ref.
0,7743
-1,966263
-0,3710757
-0,6720909
-0,4131705
ref.
**
ref.
-1,337378
-1,059575
-0,8503196
-0,1958738
*
ref.
1,436297
-2,947093
**
-0,0000462
***
0,0253576
-0,0158076
-0,0039367
0,0232116
-0,0000208
-6,80E-07
0,0078132
9,542901
**
8,810815 ***
151
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0152.png
R
N
2
Model 1
0,271
333
Model 2
0,296
383
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse sammenhængen
mellem pris (kr. per kvm, korrigeret ved hjælp af byggeprisindekset) og diverse afdelingskarakteristika. Analysen
er foretaget som en OLS-regression, da antallet af observationer ikke tillader en paneldataregression. Støtten er
dog matchet med afdelingens observationer for støtteåret. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per
kvm for de tre foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct.
Kommunestørrelse er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens
primære karakteristika. Perioden er 2007-2018. Regressionen indeholder desuden dummyvariable for
tilsagnsåret.
1)
Udeladt pga. kollinearitet. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik
over andel tomme boliger.
Bilag 42. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, Ombygning
Variable
Bygningstype
Beskrivelse
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Begrundelse
Antages i begrænset omfang at drive
renoveringsbehovet, når der er kontrolleret
for opførelsesår
Antages ikke at påvirke indretningen af
boligen og dermed renoveringsbehovet
Antages ikke at påvirke indretningen af
boligen og dermed renoveringsbehovet
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
eventuelle geografiske prisforskelle jf. afsnit
1.5
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Materiale
Bygningens materiale (beton, mursten)
Tag
Typen af tag
Region
Afdelingens region
Boligtype
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Afdelingsstørrelse
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
152
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0153.png
Bilag 43. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, nedrivninger
Variable
Opførelsesår
Beskrivelse
Bygningens opførelsesår
Begrundelse
Ikke tilstrækkeligt datagrundlag
(for få observationer)
Ikke tilstrækkeligt datagrundlag
(for få observationer)
Ikke tilstrækkeligt datagrundlag
(for få observationer)
Ikke tilstrækkeligt datagrundlag
(for få observationer)
Ikke tilstrækkeligt datagrundlag
(for få observationer)
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Bygningstype
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Materiale
Bygningens materiale (beton, mursten)
Tag
Typen af tag
Boligtype
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Afdelingsstørrelse
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
153
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0154.png
Bilag 44. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, boligkvalitet
Variable
Bygningstype
Beskrivelse
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Begrundelse
Antages i begrænset omfang at drive
tilstanden for køkken og bad, når der er
kontrolleret for opførelsesår
Antages ikke at påvirke indretningen af
køkken og bad og dermed
renoveringsbehovet
Antages ikke at påvirke indretningen af
køkken og bad og dermed
renoveringsbehovet
Antages ikke at have betydning for hvorvidt
køkken og bad er tidssvarende. Der
korrigeres ikke for eventuelle geografiske
prisforskelle jf. afsnit 1.5
Antages ikke at have betydning for hvorvidt
køkken og bad er tidssvarende
Antages ikke at have betydning for hvorvidt
køkken og bad er tidssvarende
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Materiale
Bygningens materiale (beton, mursten)
Tag
Typen af tag
Region
Afdelingens region
Beboersammensætning
Socioøkonomiske faktorer vedrørende
afdelingens beboersammensætning
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Boligtype
Afdelingsstørrelse
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
Bilag 45. Beregning af priser for støjreduktion
Beskrivelse
Facadeisolation, lejlighed
Facadeisolation, hus
Facadeisolation, lejlighed
Facadeisolation, hus
Støjreduktion, etagebyggeri
Støjreduktion, tæt-lav
Kilde
Rambøll 2010
Rambøll 2010
Cowi 2003
Cowi 2003
Pris
30.000
60.000
25.000
50.000
Korrigeret
Årstal Prisindeks pris
2009
2009
2002
2002
1,18
1,18
1,44
1,44
35.282
70.564
35.961
71.922
35.000
70.000
Anvendt
pris
154
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0155.png
Bilag 46. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, trafikstøj
Variable
Bygningstype
Beskrivelse
Bygningens type (etage, tæt-lav)
Begrundelse
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel. Der korrigeres ikke for
eventuelle geografiske prisforskelle jf. afsnit
1.5
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i at forklare renoveringsbehovet,
når bygningens placering i støjzoner allerede
indgår som variabel
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Materiale
Bygningens materiale (beton, mursten)
Tag
Typen af tag
Kommunestørrelse
Størrelsen på afdelingens kommune målt i
antal indbyggere
Region
Afdelingens region
Beboersammensætning
Socioøkonomiske faktorer vedrørende
afdelingens beboersammensætning
Boligtype
Boligens type (familiebolig, ungdomsbolig,
ældrebolig)
Afdelingsstørrelse
Størrelsen af afdelingen målt i boligareal
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat
Estimering af renoveringsbehov
Bilag 47. Illustration af beregningslogik
Befolkningsudvikling i
kommunen (2019-2038):
Antal indbyggere per
bolig i kommunen:
Andel almene boliger i
kommunen:
Antal overskydende
boliger som følge af
befolkningsudviklingen
Antal boliger, der rives
ned:
Renoveringsbehov:
42.206 indbyggere (2038)
–
43.660 indbyggere (2019) = -1.454 indbyggere
(svarende til -3,3 pct.)
42.206 indbyggere / 20.458 boliger = 2,13 indbyggere/bolig
1.961 almene boliger / 20.458 boliger = 9,6 pct.
1.454 indbyggere / 2,13
indbyggere/bolig * 9,6 pct. ≈ 66 boliger.
:
66 boliger * 75 pct. ≈ 50 boliger
50 boliger * 700.000 kr./bolig = 35 mio. kr.
155
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0156.png
Bilag til kapitel 5
Analyse af drivere
Bilag 48. Regression af afdelinger, der modtager støtte til fællesarealer
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
156
3,2E-05
2,5E-06
-1,2E-05
*
**
ref.
0,001
-0,001
-0,003
Model 2
ref.
0,001
-0,002 ***
-0,004 ***
**
ref.
0,002
***
ref.
0,003 ***
0,006
4,1E-04
ref.
***
0,006 ***
4,0E-04
ref.
0,001
0,002
0,002
0,001
0,001
ref.
**
ref.
0,003
0,004
0,003
0,006
***
***
***
***
ref.
0,002
0,002
0,002
0,005
**
**
***
***
ref.
-0,003
0,001
**
1,4E-07
1,6E-07
***
2,1E-07 ***
0,001
2,8E-04
1,9E-05
5,3E-06
Udeladt
-3,3E-10
0,001
***
***
***
0,001 ***
2,9E-04 ***
2,4E-05 ***
***
0,001 ***
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0157.png
Model 1
Konstant
R
N
2
Model 2
-0,008
0,167
6.775
-0,011
0,151
6.766
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01. Afhængig variabel: støtte (0/1) og Periode 1999-2018.
Note:
Tabellen viser
resultatet af en regressionsanalyse på sandsynligheden for at modtage renoveringsstøtte til støttekategorien
miljø. Den afhængige variabel er en dummy for, hvorvidt afdelingen har modtaget støtte. Henlæggelser og
driftsøkonomi er begge opgjort per kvm for de tre foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er
opgjort som andele angivet i pct. Kommunestørrelse er antal borgere i kommunen. De resterende variable er
dummyvariable for afdelingens primære karakteristika. Perioden er 2007-2018. Gennemsnitlig indkomst er
udeladt pga. kollinearitet. Regressionen indeholder desuden dummyvariable for tilsagnsåret. Der er anvendt
robuste standardfejl. Region og udeareal er inkluderet i model 2 som kontrolvariable.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik
over andel tomme boliger.
Bilag 49. Regression af pris for fællesarealer
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
2,5E-04
ref.
-0,108
-0,219
-0,393
Model 2
ref.
0,698 ***
-0,719 *
-0,471 ***
**
ref.
0,142
**
ref.
0,223 ***
0,194
0,139
ref.
***
2,323 ***
0,262
ref.
-0,249
-0,393
-0,165
0,081
-0,067
ref.
*
**
ref.
0,063
-0,134
-0,200
-0,204
**
ref.
0,144
0,138
3,3E-06
-2,9E-06
*
***
-2,0E-05 ***
157
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0158.png
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
Model 1
-2,6E-04
-0,001
**
Model 2
-0,042
0,001
-0,005
0,003
-3,6E-06
5,5E-07
-0,012
1,415
0,294
396
***
**
***
**
0,658 ***
0,142
444
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse sammenhængen
mellem pris (kr. per kvm, korrigeret ved hjælp af byggeprisindekset) og diverse afdelingskarakteristika. Analysen
er foretaget som en OLS-regression, da antallet af observationer ikke tillader en paneldataregression. Støtten er
dog matchet med afdelingens observationer for støtteåret. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per
kvm for de tre foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct.
Kommunestørrelse er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens
primære karakteristika. Perioden er 2007-2018. Regressionen indeholder desuden dummyvariable for
tilsagnsåret. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem, BBR, LBF-stamdata,
Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik over andel tomme boliger.
Bilag 50. Variable som ikke er inkluderet i modellen, fællesarelaer
Variable
Region
Beskrivelse
Afdelingens placering
Begrundelse
Begrænset signifikant sammenhæng og
manglende teoretisk argument for regions
betydning for fællesarealer. Der korrigeres
ikke for eventuelle geografiske prisforskelle jf.
afsnit 1.5
Ingen signifikant sammenhæng til omfanget.
Kommunestørrelse
Størrelsen på afdelingens kommune målt i
antal indbyggere
Det primære anvendte byggemateriale til
facader
Materiale
Bygningens materiale antages ikke at have
betydning for behovet for renovering af
fællesarealer
Tag
Det primære anvendte byggemateriale til tage Bygningens tag antages ikke at have
betydning for behovet for renovering af
fællesarealer
Størrelsen af afdelingen mål i henholdsvis
boligareal og udeareal
Antages ikke i sig selv at drive
renoveringsbehovet. Der korrigeres ikke for
stordriftsfordele i prisen jf. afsnit 1.5
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Afdelingsstørrelse
Afdelingens regnskaber
Afdelingens udgifter til vedligehold,
henlæggelser og driftsresultat.
158
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0159.png
Bilag 51. Regression af afdelinger, der modtager støtte til infrastruktur
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
2,83E-06
3,01E-06
-1,86E-06
**
**
ref.
0,0003754
0,0001717
-0,0017529
Model 2
ref.
0,001 ***
0,000 **
-0,001 ***
***
ref.
-0,0001616
ref.
0,0019983
-0,0001698
ref.
*
0,003 ***
0,000
ref.
0,0016465
0,0021732
-0,0001024
0,0002325
0,0001675
ref.
***
ref.
0,0010305
0,0015884
0,0013867
0,0011477
***
***
***
***
ref.
0,001
0,001
0,001
0,001
**
***
***
***
ref.
-0,0004235
0,0007576
ref.
**
***
1,07E-08
4,00E-08
*
-4,67E-06
0,0001334
2,79E-06
4,55E-06
Udeladt
1,03E-10
0,0000187
-0,003447
0,093
6.776
***
**
0,000 ***
0,000 **
0,000 ***
***
-0,003 ***
0,081
6.927
159
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0160.png
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse på sandsynligheden
for at modtage renoveringsstøtte til støttekategorien infrastruktur. Den afhængige variabel er en dummy for,
hvorvidt afdelingen har modtaget støtte. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per kvm for de tre
foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct. Kommunestørrelse
er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens primære karakteristika.
Perioden er 2013-2018. Gennemsnitlig indkomst er udeladt pga. kollinearitet. Regressionen indeholder desuden
dummyvariable for tilsagnsåret. Region er inkluderet i model 2 som kontrolvriable.
Kilde:
Landsbyggefondens
sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og LBF's statistik
over andel tomme boliger.
Bilag 52. Regression af pris for infrastruktur
Model 1
Opførelsesår
f. 1961
1961-1977
1978-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Beton
Andet/blandet
Mursten
Tag
Fladt tag
Tagpap
Fibercement
Tegl
Andet/uoplyst
Cementsten
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Boligtype
Familiebolig
Ungdomsbolig
Ældrebolig
Areal
Boligareal
Udeareal
Afdelingsøkonomi
Henlæggelser per kvm
Driftsresultat per kvm
Vedligehold per kvm
Beboersammensætning
Andel dømte
0,0856333
-0,4593126
-0,1073583
ref.
17,27016
153,2125
Model 2
ref.
90,0919
80,9058
Udeladt
**
ref.
-83,54906
15,16226
21,80697
ref.
ref.
-394,1801
-353,0013
-87,64638
-476,1247
**
**
**
ref.
-487,8494 **
-418,5386 *
-245,3215
-600,3429 ***
ref.
Udeladt
598,7452
***
ref.
Udeladt
992,0126 ***
Udeladt
0,000013
0,0008918
-0,1384947
160
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0161.png
Andel ikke vestlige
Andel kortuddannede
Andel udenfor arbejdsmarkedet
Gennemsnitlig indkomst
Kommunestørrelse
Andel tomme boliger
Konstant
R
2
N
Model 1
5,207359
-2,66967
0,2334272
-0,0037308
0,0007902
10,17387
471,7393
0,912
64
Model 2
**
*
**
54,29276
0,617
64
* p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.
Note:
Tabellen viser resultatet af en regressionsanalyse sammenhængen
mellem pris (kr. per kvm, korrigeret ved hjælp af byggeprisindekset) og diverse afdelingskarakteristika. Analysen
er foretaget som en OLS-regression, da antallet af observationer ikke tillader en paneldataregression. Støtten er
dog matchet med afdelingens observationer for støtteåret. Henlæggelser og driftsøkonomi er begge opgjort per
kvm for de tre foregående år. Beboersammensætning og tomme boliger er opgjort som andele angivet i pct.
Kommunestørrelse er antal borgere i kommunen. De resterende variable er dummyvariable for afdelingens
primære karakteristika. Perioden er 2013-2018. En række variable er udeladt af modellen pga. kollinearitet.
Regressionen indeholder desuden dummyvariable for tilsagnsåret. Priser er reguleret til 2018-niveau.
Kilde:
Landsbyggefondens sagssystem, BBR, LBF-stamdata, Regnstat, mikrodata fra Danmarks Statistik,
Statistikbanken og LBF's statistik over andel tomme boliger.
Bilag 53. Variable, som ikke er inkluderet i modellen, infrastruktur
Variable
Region
Beskrivelse
Afdelingens placering
Begrundelse
Regionen antages ikke at have betydning for
behovet for renovering af infrastruktur. Der
korrigeres ikke for eventuelle geografiske
prisforskelle jf. afsnit 1.5
Ingen signifikant sammenhæng.
Kommunestørrelse
Størrelsen på afdelingens kommune målt i
antal indbyggere
Størrelsen af boligafdelingens udeareal
Opførelsesår, bygningstype, materialer
Afdelingens størrelse
Bygningens karakteristika
Begrænset signifikant sammenhæng.
Bygningens karakteristika antages ikke at
have betydning for behovet for renovering af
infrastruktur
Ingen signifikant sammenhæng.
Antages implicit at være indregnet i de
anvendte gennemsnitlige priser per kvm over
tid. Hvis det samlede vedligeholdsniveau
ændres strukturelt fremadrettet, så vil det
forventelig have en betydning for prisen
Udlejningsvanskeligheder
Afdelingens regnskaber
Andel tomme lejligheder
Henlæggelser, vedligehold og driftsøkonomi
161
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0162.png
Estimering af renoveringsbehov
Bilag 54. Uddybning af beregningslogik
Illustration af beregningslogik
Omfang (per segment):
Udsathed:
75 pct. x udeareal
Nuværende udlejningsvanskeligheder:
50 pct. x udeareal
Fraflytning:
0 pct. x udeareal (sættes til 0, hvis afdelingen også har nuværende
udlejningsvanskeligheder)
Utidssvarende fællesareal:
5 pct. x udeareal
75 % * 1.000 + 50 % * 1.000 + 0 % * 1.000 + 5 % * 1.000 = 1.300 kvm
Pris (per segment):
Samlet støtte i kr. / Antal kvm i afdelinger, der har modtaget støtte
7.913.438.517 kr. / 16.561.338 kvm = 478 kr./kvm
Behov (per segment):
Omfang (kvm) * Pris (kr. per kvm) = renoveringsbehov (kr.)
1.300 * 478 = 621.400 kr.
162
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0163.png
Bilag til kapitel 6
Analyse af drivere
Bilag 55. Fordeling af bygninger på bygningstype, materiale og opførelsesår for alle bygninger (BBR) og
med energimærker (Energisstyrelsen) (pct.)
Uden energimærke
Etagebebyggelse
23
Med energimærke
Etagebebyggelse
30
Tæt/lav
77
Tæt/lav
70
Beton
9
Beton
7
Mursten + andet
91
Mursten + andet
93
f. 1960
22
f. 1960
23
1960-1972
17
1960-1972
13
1973-1998
51
1973-1998
51
1999-2008
7
1999-2008
8
e. 2008
4
e. 2008
4
Note:
49.521. bygninger med oplyste energimærker, 37.631 bygninger uden energimærke.
Kilder:
BBR og
Energistyrelsen (ENS).
163
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0164.png
Bilag 56. Drivere af enhedsprisen per kvadratmeter for energimærkerapporternes investeringsforslag
Model 1
Bygningens opførelsesår
f. 1961
1961-1978
1979-2008
e. 2008
Bygningstype
Tæt-lav
Etage
Materiale
Mursten + andet
Beton
Boligareal
Konstant
R
2
N
252,1 *
Ref.
-0,3 ***
960,1 ***
0,01
43.346
1.061,3 ***
Ref.
Ref.
-312,6 ***
-399,1 ***
-400,4 **
Bilag 57. Priser per kvadratmeter for rentable investeringer fordelt på bygningernes karakteristika
Etage
Mursten
f. 1961
1961-1978
1979-2008
e. 2008
406
197
142
631
311
Beton
Mursten
818
439
316
Tæt-lav
Beton
Note:
Bygninger med det højest mulige energimærke, jf. figur 42, indgår i beregningen. Priser er reguleret til
2018-niveau.
Kilder:
Bygningernes energimærkerapporter, BBR samt egne beregninger
164
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0165.png
Bilag 58. Priser per kvadratmeter for urentable investeringer fordelt på bygningernes karakteristika
Etage
Mursten
f. 1961
1961-1978
1979-2008
e. 2008
1.185
1.011
353
1.233
1.315
Beton
Mursten
2.385
2.799
1.674
Tæt-lav
Beton
Note:
Bygninger med det højest mulige energimærke, jf. figur 42, indgår ikke i beregningen. Priser er reguleret
til 2018-niveau.
Kilder:
Bygningernes energimærkerapporter, BBR samt egne beregninger
Bilag 59. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, Energireduktion
Variable
Kvalitative beskrivelser fra
energimærkerapporter
Beskrivelse
I energimærkerapporterne indgår kvalitative beskrivelser af både
bygningernes nuværende stand samt de enkelte forbedringsforslag. Disse
beskrivelser ville potentielt kunne kvalificere både vurderingen af
bygningernes tilstand samt det beregnede renoveringsbehov.
Begrundelse
Data er på
nuværende
tidspunkt ikke
tilstrækkelig
strukturerede
Manglende
data
Bygningernes nuværende
energiforbrug
Data for bygningernes energimærker vil blandt andet kunne være med til
yderligere at præcisere det estimerede behov, da det i højere grad vil være
muligt at identificere, om bygninger allerede har udført det i
energimærkerapporten anbefalet arbejde.
Bilag 60. Variable som ikke inkluderes som driver af renoveringsbehovet, klimatilpasning
Variable
Lokale jordbundsforhold
Beskrivelse
Inddragelse af lokale jordbundsforhold vil anvendes til at specificere, hvilke
bygninger der vil være mest udsat. Eksempelvis vil to identiske bygninger
med samme afstand til grundvandet kunne have et forskelligt behov for
klimatilpasningsrenoveringer grundet deres respektive lokale
jordbundsforhold og dens evne til opsuge vand.
Lokale forhold for kloakering og dræning vil være væsentlige for at
identificere, hvor udsat en bygning er.
Begrundelse
Manglende
data
Kloakering og dræning
Manglende
data
165
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0166.png
Estimering af renoveringsbehov
Bilag 61. Illustration af beregningslogik
Omfang (per segment):
For bygninger med registrerede investeringsforslag anvendes dette beløb.
For bygning uden registrerede investeringsforslag:
(Antal kvm boligareal * andel støttet)
400 kvm * 75 pct. = 300 kvm
Pris (per segment):
Prisen regnes for hvert segment som den gennemsnitlige sum af alle rentable
investeringsforslag divideret med antal kvm for bygninger med registrerede
investeringsforslag. Hertil lægges 25 pct. som forventede omkostninger udover
håndværkerudgifter.
(For hvert bygningssegment: Samlede rentable investeringer i kr. / antal kvm for
bygninger med investeringsforslag * 125 pct.)
3.537.249.981 kr. / 7.009.832 kvm * 125 pct. = 631 kr./kvm
Behov (per segment):
Regnes for hver bygning som behov gange pris. Dette summeres på
afdelingsniveau
(Sum af: Behov * pris)
120 kvm * 631 + 210 kvm * 631 = 208.230
Bilag 62. Antagelser vedrørende andele af bygninger i risikozonen, der har behov for klimatilpasning
Kælder
Nej
Etagebyggeri, f. 1961
Tæt-lavt byggeri, f. 1961
Etagebyggeri, 1961-1978 (beton)
Etagebyggeri, 1961-1978 (mursten)
Tæt-lavt byggeri, 1961-1978
Etagebyggeri, 1979-2008
Tæt-lavt byggeri, 1979-2008
Byggeri, e. 2008
0,4
0,4
0,25
0,35
0,3
0,2
0,2
0
Ja
0,6
0,6
0,45
0,55
0,5
0,4
0,4
0
166
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0167.png
Bilag 63. Illustration af beregningslogik
Omfang
(per segment):
Bygning:
Indenfor hvert segment skelnes der mellem om en bygning har en kælder eller
ej:
Kælder:
Samlet antal udsatte kvm med kælder * (segmentjusteret faktor + kælderfaktor)
2.787.655 kvm * (40 pct. + 20 pct.) = 1.672.593 kvm
Ikke kælder:
Samlet antal udsatte kvm uden kælder * (segmentjusteret faktor)
1.274.894 kvm * 40 pct. = 509.958 kvm
Udeareal:
Hvis en udsat bygning er tilknyttet en afdeling med udeareal, så er udearealet
fordelt jævnt mellem bygningerne, og dette indgår i samlet omfang og ligeledes
justeret med samme segmentfaktor og kælderfaktor
Samlet antal kvm (givet udeareal) for udsatte bygninger:
Kælder:
2.780.582 kvm* (40 pct. + 20 pct.) = 1.668.349 kvm
Ikke kælder:
1.274.427 kvm* 40 pct. = 509.771 kvm
Pris (per segment):
Der er antaget en pris baseret på standarder for tæt-lav etagebebyggelse og
udeareal:
Bygning:
Kælder og ikkekælder:
1.909 kr. per kvm
Udeareal:
Kælder og ikkekælder:
688 kr. per kvm
Behov (per segment):
Både bygning og udeareal beregnes ved:
Omfang (kvm) * Pris (kr. per kvm) = renoveringsbehov (kr.)
Bygning:
Kælder:
1.672.593 kvm * 1.909 kr. per kvm = 3.192.980.829 kr.
Ikke kælder:
509.958 kvm * 1.909 kr. per kvm = 973.509.300 kr.
Udeareal:
Kælder:
1.668.349 kvm * 688 kr. per kvm = 1.146.990.075 kr.
Ikke kælder:
509.771 * 688 kr. per kvm = 350.467.425 kr.
Total for segment = 3.192.980.829 kr. + 973.509.300 kr. + 1.146.990.075 kr. +
350.467.425 kr. = 5.663.947.629 kr.
167
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Offentliggørelse af renoveringsanalyser, fra boligministeren
2185121_0168.png
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat
og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher.
Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber,
Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150
lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at
håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere
om, hvordan Deloittes omkring 264.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så
besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (”DTTL”),
dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL (der også
omtales som ”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige
juridiske enheder. DTTL leverer ikke ydelser til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for nærmere oplysninger.
© 2020 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche
Tohmatsu Limited.
168