BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Invitation til besøg i Tingbjerg, fra De almene boligorganisationer KAB og fsb og ejendomsudviklingsfonden NREP

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Bilag 2

Luftfoto af lokalplanområdet set mod nord. Lokalplanområdet er indtegnet med hvid linje og de vigtigste gader og bygninger samt lokalplaner inden for lokal-

planområdet er navngivet. Området ligger naturligt afgrænset af naturområderne Vestvolden, Gyngemosen, Tingbjerg Idrætspark og Utterslev Mose. Luft-

foto: Kortforsyningen, 2017.

STARTREDEGØRELSE

TINGBJERG

PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF

FORSLAG TIL LOKALPLAN

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Invitation til besøg i Tingbjerg, fra De almene boligorganisationer KAB og fsb og ejendomsudviklingsfonden NREP

Projektet

Bygherre:

Arkitekt:

Formål:

NREP, fsb og SAB

Vandkunsten og SLA

Fastsætte rammerne for byudvikling i Tingbjerg. Herunder

muliggøres opførelse af boligbebyggelse, daginstitutioner,

butikker og erhverv. Der fastlægges krav til bevaringsværdige

bygninger

150.000 m

og en højde op til 20 meter for nybyggeri

Op til 110 %

Boliger:

Erhverv:

Butikker:

Ungdoms- og kollegieboliger:

Daginstitutioner:

Boliger:

Ungdomsboliger:

Butikker:

Daginstitutioner:

1:175

1:150

1:100

1:600

1:200

3:100

4:100

2,5:100

Etageareal og højde:

Bebyggelsesprocent:

Parkeringsnormen i

forslag til

Kommuneplan 2019

- biler:

Parkeringsnormen i

forslag til

Kommuneplan 2019

- cykler:

- pladskrævende cykler:

Boliger, ungdomsboliger,

arbejdspladser og butikker:

Daginstitutioner:

1:500

1:250

Almene boliger

Planloven muliggør, at der kan stilles krav om, at 25 % af de

nye boliger skal være almene. Da Tingbjerg/Utterslevhuse er

udpeget som hård ghetto efter den nye lovgivning om paral-

lelsamfund fra 2018, skal andelen af almene familieboliger

reduceres fra 96 % til 40 %. Der vil i overensstemmelse med

forvaltningens retningslinjer ikke blive stillet krav om nye al-

mene boliger

Bolig:

Erhverv:

Daginstitution:

50 %

15 %

100 %

Friareal

B3*

Arkitektur

Nybyggeriet indpasses i Tingbjergs nuværende bebyggelsesplan. De nye byg-

ningers placering fremhæver de eksisterende bygningers rytmer og rumlighe-

der, og højder, proportioner og materialer afpasses dette. Der vil i det videre ar-

bejde med lokalplanen være særligt fokus på, at de nye bygninger er tilpasset

Tingbjergs bevaringsværdige bebyggelse og bebyggelsesstruktur.

Baggrund

De almene boligorganisationer i Tingbjerg, SAB og fsb, har sammen med Køben-

havns Kommune i en årrække arbejdet med udviklingen af Tingbjerg, i overens-

stemmelse med Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi, som blev vedtaget af

Borgerrepræsentationen i 2015. Visionen er, at Tingbjerg-Husum i fremtiden skal

være en grøn, aktiv og åben boligby. Med lokalplanerne for Lille Torv og Store

Torv er der taget de første skridt i retningen af en forandring i Tingbjerg. Ting-

bjerg/Utterslevhuse er udpeget som hård ghetto og derfor skal boligorganisatio-

nerne sammen med Københavns Kommune i en Udviklingsplan redegøre for,

hvordan andelen af almene familieboliger reduceres fra 96 % til 40 %. Dette øn-

skes løst ved hovedsageligt at fortætte området med private boliger og ved om-

mærkning af eksisterende boliger. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

og Borgerrepræsentationen vedtog Udviklingsplanen i maj/juni 2019.

En privat bygherre ønsker sammen med boligorganisationerne SAB og fsb at ud-

vikle Tingbjerg med nye private boliger samt en mindre andel butikker og ser-

viceerhverv samt børneinstitutioner. Der ønskes muliggjort ny bebyggelse på op

mod ca. 150.000 m

, svarende til en bebyggelsesprocent på 70-110 %. Bygher-

rerne ønsker hovedsageligt at fortætte med familieboliger i to-tre etager, der

etableres som rækkehuse eller etageboliger. I Tingbjergs nordlige del foreslås

Visualisering, der viser et eksempel på nybyggeri

(grå bebyggelse) i den sydlige ende af Tingbjerg.

Illustration: Vandkunsten og SLA.

Visualisering, der viser et eksempel på nybyggeri

(grå bebyggelse) mellem Tingbjergs nordlige ek-

sisterende bygninger.

Illustration: Vandkunsten og SLA.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Invitation til besøg i Tingbjerg, fra De almene boligorganisationer KAB og fsb og ejendomsudviklingsfonden NREP

etageboliger. Børne- og Ungeforvaltningen ønsker i alt fem daginstitutioner gen-

etableret/nybygget jævnt fordelt i området og med tæt adgang til naturen. Ting-

bjerg Skoles fritidsordning og klubpladser ønskes ligeledes genetableret. Der er

desuden et ønske om at tilbygge Tingbjerg Kollegiet med flere ungdomsboliger.

En af visionerne for byudviklingen er fra bygherrernes side at danne ramme om

gode fællesskaber mellem de nuværende og de kommende beboere. Gennem

indretningen af de nye boliger, etablering af fælles mødesteder ved fx cykelpar-

kering, værksteder, fælleshuse og renovation skabes grundlag for at møde sin

nabo. De grønne haverum bliver også et fælles sted for nye og nuværende bebo-

ere til rekreative udfoldelser.

Bebyggelsen Tingbjerg har høj bevaringsværdi, og der vil i det videre arbejde

med lokalplanen blive udpeget bygninger, som gøres bevaringsværdige i kraft af

både deres kulturhistoriske, miljømæssige og arkitektoniske værdier.

Arkaderne set mod vest

Stedet

Lokalplanområdet ligger i bydelen Brønshøj-Husum, og bebyggelsen er opført

på en lav bakke, der omkranses af store, grønne områder. Området er omkranset

af fredede arealer: mod nord af grønne arealer langs Hillerødmotorvejen, mod

vest af Gyngemosen, mod syd af Vestvolden og mod sydøst af Utterslev Mose.

Øst for området er Tingbjerg Idrætspark placeret.

Tingbjerg er tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med havearki-

tekt C. Th. Sørensen og opført mellem 1956-1975. Tingbjerg er fra starten tænkt

til at være en bydel, der kunne dække beboernes behov med butikscenter, børne-

institutioner, kollegium, plejehjem, fritidscenter, skole, kirke m.m. Boligbebyggel-

sen er domineret af tre etages blokke med lave saddeltage. Herudover er der

rækkehusbebyggelse i én etage langs den vestlige afgrænsning og i den nordlige

del af området. Boligblokkene er placeret i et vinkelformet mønster, der skaber

25 store haverum med markant og varieret beplantning af træer, krat og skov.

Området er i Kommuneplan 2015 og i forslag til Kommuneplan 2019 udpeget

som værdifuldt kulturmiljø og bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig.

Bebyggelsen er i 1995 SAVE-registreret med en generel bevaringsværdi for hele

bebyggelsen på 3 (høj bevaringsværdi). Da SAVE-registreringen ikke er fore-

taget for de enkelte bygninger, fremgår bygningerne ikke separat i Kulturministe-

riets database, FBB (fredede og bevaringsværdige bygninger). Bygningerne vil i

forbindelse med lokalplanprocessen blive SAVE-registreret separat i FBB. Cen-

terbebyggelsen ved Store Torv er tilladt nedrevet i lokalplanen for Store Torv.

Haverum ved Bygårdstræde set mod nord

Egenart

Områdets egenart er defineret af den karakteristiske byplan med krumme vejfor-

løb og den klare afgrænsning mod de nære grønne omgivelser. Bygningernes

placering langs gaden understreger det krumme vejforløb og giver oplevelses-

rige kig. Byplanens stærke rytmer og gentagelser opblødes af karaktergivende

beplantning og træer. På trods af Tingbjergs varierede og oplevelsesrige gade-

rum, opleves flere gader som tomme, utrygge og nærmest boulevard lignende i

størrelse. Dette skyldes placeringen af bygningerne og at det er de private rum

som soveværelser der vender mod gaden. Tingbjergs grønne haverum er kende-

tegnet af varieret beplantning med store træer og kuperet terræn, ofte formet af

overskudsjord fra anlæggelsen af Tingbjerg og afgrænset af kantbeplantning. De

fleste steder i Tingbjerg er der ikke udgang til haverummene fra de eksisterende

blokkes opgange. Dette kan evt. indarbejdes i de kommende helhedsplaner, som

boligselskaberne og Teknik- og Miljøforvaltningen skal lave. Bebyggelsen er som

helhed homogen og er menneskelig i sin skala og bygningstyper. Bygningerne er

domineret af gule sten med detaljer i beton, tagpap-tage, hvide vinduer, skodder,

franske altaner og gavle, der fremstår som væsentlige arkitektoniske elementer.

Mobilitet

Området er kollektivt betjent af busrute 132 og busrute 2A som kører hvert 5. mi-

nut. Nærmeste S-togsstation, Husum Station, ligger ca. 1,7 km væk. Den foreslå-

ede letbane mellem Nørrebro Station og Gladsaxe er foreløbigt planlagt med

linjeføring og stop i Tingbjerg. Der er ikke truffet beslutning eller fundet finansie-

ring til letbanen endnu. Eneste adgang til området for biler er fra sydøst via

Diagram over nye og eksisterende trafikforbindelser.

Linjeføring for letbanen er foreløbig og forbindelsen til

Bystævneparken er ikke politisk besluttet.

Illustration: Vandkunsten og SLA.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Invitation til besøg i Tingbjerg, fra De almene boligorganisationer KAB og fsb og ejendomsudviklingsfonden NREP

krydset Åkandevej/Ruten, hvor der er forbindelse til Brønshøj-Husum samt

Hillerødmotorvejen. Den interne vejbetjening består af et net af lokalgader, der er

koblet til et ringvejssystem af bydelsgaderne (Ruten, Langhusvej, Gavlhusvej og

Terrasserne). Det er planlagt at forbinde de to blinde nord-sydgående gader

Midtfløjene til Ruten som en del af lokalplanen for Store Torv. Herudover spiller

en ønsket vejforbindelse over voldanlægget mellem Bystævneparken og Ting-

bjerg en væsentlig rolle i at skabe en bedre forbindelse til de omkringliggende

bydele. Der planlægges yderligere finansierede tiltag for cyklister langs ring-

gaden og cykelforbindelsen Husumforbindelsen, som forbinder Voldparken med

Tingbjerg og kobler sig til supercykelstien langs Hillerødmotorvejen.

Bygherrerne har et ønske om, at parkering til den nye bebyggelse primært place-

res på terræn og enkelte steder i p-hus/konstruktion. Udviklingen af lokalplanom-

rådet vil påvirke de eksisterende gader trafikalt, og det vil derfor i det videre ar-

bejde være nødvendigt at foretage analyser, der belyser trafikale konsekvenser.

Kommuneplan 2015

Gældende rammer i Kommuneplan

2015

Rammeområde

Maks. bebyggelses-

procent

Maks. bygningshøjde

Friarealprocent bolig

Friarealprocent er-

hverv

60 %

14 m

100 %

20 %

Kommuneplan 2019

Sol, vind og skygge

I den videre planlægning arbejdes med skyggediagrammer, der viser konsekven-

ser af nybyggeriet for de tilgrænsende bygninger og friarealer.

Foreslået fremtidig kommuneplan-

rammer

Rammeområde

Maks. Bebyggelses-

procent

Maks. bygningshøjde

Friarealprocent bolig

Friarealprocent erhverv

B3*

110 %

20 m

50 %

15 %

Mål, planer og politikker

Kommuneplan

I Kommuneplan 2015 er lokalplanområdet fastlagt til boligformål (B2-område)

med en maksimal bebyggelsesprocent på 60 og en maksimal bygningshøjde på

14 m samt institutions- og fritidsområder (O1, O1*- og O2-område).

I forslag til Kommuneplan 2019 foreslås hovedparten af de nuværende B2-områ-

der ændret til B3*-områder, med en særlig bestemmelse om, at området er om-

fattet af rækkefølgebestemmelser. Den mulige bebyggelsesprocent hæves til

110 % og bygningshøjden hæves til 20 m. Friarealet ændres til mindst 50 % af eta-

gearealet for boliger og mindst 15 % for erhverv. Herudover bliver de offentlige

veje til et T*-område (tekniske anlæg). Såfremt lokalplanen muliggør byggeri i

O1-områder, vil det kræve en ændring af kommuneplanens ramme.

Fællesskab København

Fællesskab København er en vision med pejlemærker for teknik- og miljøområdet

frem til 2025. Pejlemærkerne

–

en levende by, en by med kant og en ansvarlig by

–

skal realiseres på basis af kommuneplanen. Med opførelse af boliger med nye

boformer i Tingbjerg understøttes pejlemærket ´en by med kant´, da der skabes

mulighed for, at alle typer mennesker kan bo i København.

Byliv

Ved at placere de nye boliger i tilknytning til eksisterende veje og haverum vil ga-

derum og friarealer kunne aktiveres. Haverummene skal via nye adgange og at-

traktive opholdsarealer invitere nuværende og kommende beboere til at bruge

haverummerene mere, end de gør i dag.

Miljø og Klima

Den nordlige del af Tingbjerg er belastet af trafikstøj fra Hillerødmotorvejen som

overskrider de vejledende grænseværdier. Der skal derfor udarbejdes en støjana-

lyse, der nærmere beskriver problematikkerne og forslag til løsninger. For så vidt

angår arealer, der skal fungere som primære opholdsarealer, må det forventes, at

der skal stilles krav om støjskærme eller lignende tiltag. Gaderne Ruten, Langhus-

vej og Gavlhusvej er udpeget som grøn vej i Københavns Kommunes Skybruds-

plan, og Terrasserne er udpeget til skybrudsvej. Vandet vil i en skybrudssituation

blive ført via skybrudsveje og ledninger til Vestvolden og Utterslev Mose.

Gældende rammer i

Kommuneplan

2015

Bynatur og træpolitik

Der er omkring 1.600 enkeltstående træer i Tingbjerg og en væsentlig andel af

trægrupper og anden beplantning bl.a. mange selvsåede træer. En del af be-

plantningen stammer fra den originale landskabsplan tegnet af C. Th. Sørensen.

Landskabsplanen rummer lange træbælter, vejtræer og terrænbearbejdning. Der

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 7: Invitation til besøg i Tingbjerg, fra De almene boligorganisationer KAB og fsb og ejendomsudviklingsfonden NREP

er foretaget en registrering af de 1.600 træer, hvoraf ca. 800 opfylder kriterierne

for at blive udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen. Det forventes, at ca. 200

træer ikke bliver berørt af byggeriet og kan fastlægges som bevaringsværdige.

Op til 600 af træerne kan blive fældet for at give plads til de nye bygninger og ter-

rænbearbejdning i forbindelse hermed. Der skal til lokalplanen udarbejdes en

plan for den fremtidige grønne struktur, som bl.a. skal indeholde plantning af nye

træer. Det er bygherrernes vision, at Tingbjerg fortsat skal fremstå som en grøn

bydel, der efter byudviklingen vil fremstå med en mere varieret natur og en større

biodiversitet end i dag. Krav til den fremtidige, grønne struktur og plantning af

forventeligt mindst 600 nye træer vil blive indarbejdet i lokalplanen.

Anbefalinger til den videre planlægning

Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et lokalplanforslag, idet der i det vi-

dere forløb bl.a. skal være særlig fokus på følgende forhold:

•

Nybyggeri skal ved indpasning respektere de eksisterende kulturværdier

og den bevaringsværdige bebyggelse.

•

Nybyggeri tilpasses Tingbjergs skala og højder i maks. 11 m - mod nord

dog maks. 20 m. Materialer og proportioner skal afstemmes Tingbjergs

egenart, så bebyggelsen også i fremtiden vil fremstå som en helstøbt by-

del.

•

Størstedelen af de eksisterende bygninger udpeges som bevaringsvær-

dige i lokalplanforslaget. I lokalplanprocessen vurderes det, hvorvidt be-

varingsværdige bygninger kan tilbygges med eksempelvis tagboliger.

•

Tingbjerg skal forblive en grøn bydel med fokus på bevaringsværdige

træer og beplantning. Der skal udarbejdes en plan for den fremtidige

grønne struktur.

•

Haverummene skal indrettes, så det sikres, at de nuværende og de kom-

mende beboere får ligeværdig adgang til de grønne områder.

Kort over fredninger og beskyttelseslinjer i områ-

det.

Signaturforklaring

Sort: byggeri i fase 1

Rød: byggeri i fase 2.

Grå: eksisterende

byggeri

Blå: lokalplan Lille

Torv og Store Torv

Illustreret situationsplan. Planen viser ét eksempel på indplacering af ny bebyggelse og dette kan ændre sig i

kommende lokalplanforslag. Illustration Vandkunsten og SLA.

Tidsplan

Samlet lokalplanproces: Aftalt tid

MILEPÆL

11. marts 2019

august 2019

maj/juni 2020

august

–

september 2020

januar 2021

Intern høring inkl. lokaludvalg

Startdato

Startredegørelse

i TMU

Forslag til lokalplan

i TMU

Offentlig høring

Endelig vedtagelse af

lokalplanen i TMU, ØU, BR

Endelig

bekendtgørelse

LEVERANCER