BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
8. april
Dato 2020
2020-2636
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering om bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af bygge-
loven som led i håndtering af COVID-19
Vedlagt sender jeg til orientering bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af
byggeloven som led i håndtering af COVID-19. Bekendtgørelsen er udstedt den
7. april 2020.
Bekendtgørelsen skal løse et akut indkvarteringsbehov i kommunerne og regi-
onerne som følge af COVID-19. Der er af flere kommuner meldt om akut behov
for at anvende bl.a. kontorer, skoler, haller mv., der ikke er godkendt til over-
natning og lignende ophold, til bl.a. COVID-19 nødhusning af karantæneramte,
ældre patienter, der udskrives fra sygehuse og ikke kan komme på plejehjem,
nødherberger til hjemløse, respiratorpatienter m.fl. Det akutte behov vil i de
fleste tilfælde kræve, at byggeloven fraviges.
For at løse problemet gives der mulighed for, at kommuner og regioner med
kort varsel kan tage eksisterende bygninger og transportable konstruktioner i
brug i tilfælde af akut indkvarteringsbehov som følge af COVID-19 uden at
skulle søge om byggetilladelse hertil. Derudover gives der mulighed for, at disse
bygninger kan undtages fra byggelovgivningens tekniske bestemmelser.
Fravigelsen fra byggeloven er forudsat, at bygningen frembyder tilfredsstillende
tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig henseende, hvilket vurderes af kommu-
nerne. Forud for ibrugtagning skal der således indhentes en udtalelse fra den
relevante kommunalbestyrelse, hvor kommunen som bygningsmyndighed fx vil
kunne udtale, hvilke brandsikringstiltag der er relevante for den konkrete an-
vendelse.
Bekendtgørelsen regulerer med tilbagevirkende kraft for det tilfælde, at der
allerede er taget bygninger i brug, der brand- og sikkerhedsmæssigt ikke er
godkendt til den pågældende anvendelse efter reglerne i byggelovgivningen.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek