BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Analyse af

Landsbyggefondens

forvaltningspraksis

Transport- og Boligministeriet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Finansministeriet

Rapport | Efterår 2019

FORTROLIGT.

ALLE

RETTIGHEDER

Enhver

benyttelse

dette

materiale

tilladelse fra McKinsey & Company.

FORBEHOLDES

kræver

udtrykkelig

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Indholdsfortegnelse

Læsevejledning

1. Sammenfatning

1.1 Analysens formål

1.2 Hovedresultater

1.3 Primære anbefalinger

2. Introduktion til LBF

2.1 LBF’s formål og støtteområder

2.2 LBF’s organisering

2.3 LBF, boligorganisationen og kommunens rolle

3. Sagsopgørelse og ansøgningsflow

3.1 Sagsopgørelse

3.2 Ansøgningsflow og sagsbehandlingsprocesser

4. Lovgivningsmæssige rammer og skønsrum

4.1 Lovgivning og aftaler på området

4.2 LBF’s skønsrum

5. Analysemetode

5.1 Analysens formål

5.2 Kilder

6. Analyse: Håndtering af skønsrum

6.1 Hovedpointer

6.2 Operationalisering

7. Analyse: Politisk målopfyldelse

7.1 Hovedpointer

7.2 Operationalisering

7.3 Overordnet opfyldelse af politiske målsætninger

8. Anbefalinger vedr. LBF’s forvaltningspraksis

8.1 Bedre dokumentation og dataregistrering

8.2 Klarere kriterier for, hvad der er støtteberettiget

8.3 Mere systematisk og transparent vurdering af ansøgningerne

8.4 Mere brugervenlig skriftlig kommunikation

8.5 Mere transparens i vurderingsgrundlag over for ansøgerne

8.6 Yderligere inddragelse af kommuner

8.7 Optimering af venteliste

8.8 Styrkelse af kontrolmekanismer

8.9 Perspektivering

9. Bilag

9.1 Bilag til kapitel 2

9.2 Bilag til kapitel 3

9.3 Bilag til kapitel 4

9.4 Bilag til kapitel 5

9.5 Bilag til kapitel 6

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Læsevejledning

Afrapporteringen indledes med en sammenfatning af rapporten efterfulgt af en beskrivelse af

analysemetode, resultater og konklusioner samt anbefalinger for det videre arbejde.

Kapitel 1

–

Sammenfatter analysens formål. Resultaterne fra analysen af Landsbyggefondens

(herefter LBF’s)

forvaltningspraksis samt de anbefalinger, som gives på baggrund af disse.

Kapitel 2

–

Klargør

fondens formål og organisatoriske struktur samt beskriver LBF’s relation

til boligorganisationerne og kommunerne.

Kapitel 3

–

Opgør LBF’s sager samt kortlægger

ansøgningsflowet for de 4 støtteområder

Kapitel 4

–

Kortlægger de lovgivningsmæssige rammer, herunder skønsrum

Kapitel 5

–

Gennemgår analysemetoden med henblik på at give et indblik i rapportens

analytiske fremgangsmåde i form af indhentning og bearbejdning af data samt datakilder.

Kapital 6

–

LBF´s håndtering af skønsrum analyseres med henblik på at belyse de nuværende

processer og evalueringskriterier samt transparens og kontrolmekanismer i forbindelse

hermed.

Kapitel 7

–

LBF´s opfyldelse af de politiske mål analyseres med henblik på at afdække om

fonden lever op til de politiske rammer, der er på området.

Kapitel 8

–

18 anbefalinger præsenteres pba. de konklusioner, der er genereret via analyse af

den nuværende forvaltningspraksis.

Til afrapporteringen er der desuden tilknyttet en række bilag, som uddyber afrapporteringens

indhold og dermed udfolder baggrunden for afrapporteringens konklusioner og yderligere

indsigter.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

1. Sammenfatning

1.1 Analysens formål

Denne analyse er udarbejdet på opfordring af Transport- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen samt Finansministeriet med det formål at afdække

LBF’s

forvaltningspraksis

ved udmøntning af støtte til renovering, nedrivning, infrastruktur og boligsocial indsats.

Analysen har især fokuseret på at afdække

LBF’s sagsbehandlingspraksis,

herunder vurdere

hvorvidt LBF har en systematisk, transparent og konsistent sagsbehandling inden for de

nævnte støtteområder, samt hvorvidt fonden opfylder de politiske mål og rammer, der er sat

for den.

Analysen er baseret på en lang række kilder, inklusiv interviews med medarbejdere i LBF,

kommuner og boligorganisationer. Derudover er

LBF’s sagsværktøjer

og sagsmateriale

relateret til specifikke sagsforløb gennemgået.

Resultaterne er løbende kvalitetssikret i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra

Transport- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Finansministeriet.

1.2 Hovedresultater

Neden for opsummeres de primære resultater af analysen af

LBF’s

forvaltningspraksis.

1.2.1 Håndtering af skønsrum

LBF har et væsentligt skønsrum. Det skal ses i lyset af, at deres støtteområder er yderst tekniske

områder, der typisk kræver nogen grad af et fagligt skøn. Dertil kommer at LBF er underlagt

relativt vide politiske og lovgivningsmæssige rammer. I dag navigerer LBF i dette skønsrum ud

fra den høje faglighed, som deres sagsbehandlere besidder. Dog er der plads til, at deres

forvaltning, herunder skønsrum, kan blive mere transparent og veldokumenteret. Analysen af

fondens håndtering af skønsrummet er blevet operationaliseret i 3 dimensioner

–

neden for

opsummeres hovedkonklusionerne for disse 3 områder:

Systematiske evalueringsrammer:

LBF’s

sagsbehandling følger i dag en fast proces i

Driftstøtteportalen; men evalueringsrammerne for de byggetekniske områder virker generelt

relativt ustrukturerede. Fondens sagsbehandlere anvender i dag få systematiske

evalueringsskemaer til at styre og registrere deres vurdering af ansøgninger. Dette betyder

ikke, at der ikke ligger systematisk faglig viden til grund for beslutningerne, men blot at denne

faglige viden ikke er blevet kodificeret i faste interne evalueringsskemaer. Derudover

konkluderes det, at det boligsociale område forvaltes betydeligt mere systematisk end det

byggetekniske område, da der her anvendes faste datamodeller som grundlag for beslutninger,

og dokumentationskrav til ansøgerne er velstrukturerede, hvilket muliggør en mere

standardiseret evalueringsproces.

Transparens i processen:

Kommuner og boligorganisationer er overordnet set meget

tilfredse med LBF’s faglighed og hjælpsomhed i ansøgningsprocessen. Dog bemærkes det, at

ansøgere har svært ved at opnå fuldt indblik i

LBF’s støtte-

og vurderingsgrundlag (på trods af

tilgængelig data i Driftstøtteportalen), da området er meget teknisk, og der ikke forefindes

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

lettilgængelige forklaringer på, hvad der fx er støtteberettiget. Derudover påpeger kommuner,

at de sjældent bliver inddraget i løbet af processen.

Robuste kontrolmekanismer:

LBF har for beslutningskæden i både de boligsociale og

byggetekniske sager opsat kontrolmekanismer, der generelt virker robuste. Fagligt stærke

medarbejdere, eksperter og ledere deltager aktivt i processerne løbende, og det er sjældent

enkeltpersoner, der tager afgørende beslutninger om skelsættende ting i sagerne. Omvendt

står det klart, at der er plads til yderligere kontrolmekanismer (”checks and balances”) i både

sagsbehandlingen samt ved udarbejdelse af ventelisten.

1.2.2 Politisk målopfyldelse

Overordnet set vurderes det, at LBF tilstræber at opnå høj politisk målopfyldelse. LBF opretter

de relevante puljer rettidigt og udmønter alle midler i puljerne inden for de fastsatte

tidsrammer.

I forhold til reglerne og kriterierne for at tildele støtte til renovering, bemærkes det dog, at der

gælder en generel definition af, hvad, der er støtteberettiget renovering, og at

operationaliseringen af dette til dels fremkommer i den detaljerede sagsbehandling af de

enkelte sager, hvor der er stort forvaltningsmæssigt skønsrum. Samtidig pågår

sagsbehandlingen af de enkelte sager over længere tid og med mange iterationer og

udvekslinger af information mellem ansøgerne og LBF. Endeligt er det tidligere politiske

besluttede kvalitetsniveau af de ekstraordinære renoveringer ikke klart implementeret i LBF´s

forvaltning.

1.3 Primære anbefalinger

Neden for gennemgås rapportens overordnede 8 anbefalingskategorier, som tilsammen

indeholder 18 konkrete anbefalinger,

som bygger på forudgående analyser af LBF’s

forvaltningspraksis.

1.3.1 Bedre dokumentation og dataregistrering

I dag registreres alle LBF’s sager i Driftstøtteportalen, hvor dokumenter løbende uploades (e-

mails, notater, bilag, skemaer osv.). Driftstøtteportalen er en meget nyttig sagsplatform, men

det kan være vanskeligt at finde frem til ændringer i sagerne og begrundelserne herfor løbende,

da de som hovedregel findes i notater, e-mail korrespondancer mv. Det anbefales derfor at

tydeliggøre dette i systemet.

1.3.2 Klarere kriterier for, hvad der er støtteberettiget

Det anbefales, at tydeliggøre hvad der karakteriseres som støtteberettiget på de enkelte

områder ved at bryde dette ned i klare kriterier– og subkriterier. Dette gælder især for

renoveringsområdet, hvor flere boligorganisationer og kommuner udtrykker uklarhed

omkring ansøgningskriterierne. Derudover anbefales det, at Landsbyggefonden indenfor

renoveringsområdet implementerer de politiske besluttede kvalitetsniveauer i kommende

boligaftaler.

1.3.3 Mere systematisk og transparent vurdering af ansøgningerne

Det anbefales, at LBF indfører en mere systematisk vurdering af ansøgningerne. Dette gælder

for alle støtteområder, men er især påkrævet på det byggetekniske område, hvor der i dag er

nogen uklarhed omkring ansøgnings- og evalueringskriterierne. Derudover anbefales det, at

der udvikles evalueringsskemaer, der

–

med udgangspunkt i de definerede subkriterier

–

kan

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

bruges som et værktøj til systematisk at evaluere ansøgningerne samt til at registrere

begrundelserne for de valg og skøn, der bliver taget i sagsbehandlingen.

1.3.4 Mere brugervenlig skriftlig kommunikation

Det anbefales, at fonden tager skridt mod en mere brugervenlig skriftlig kommunikation. Det

skal ses i lyset af, at der i dag opleves stor usikkerhed blandt en del ansøgere om, hvordan

officielle breve skal tolkes. Det er bl.a. breve vedr. afsætning eller finansiering i forbindelse

med tilsagn. Derudover har en del ansøgere vanskeligt ved at forstå fondens officielle skemaer.

Det anbefales derfor, at der produceres letforståelige vejledninger (i et ikke-teknisk sprog) til

LBF’s ansøgningsskemaer.

1.3.5 Mere transparens i vurderingsgrundlag over for ansøgerne

Det anbefales, at der udgives en letforståelig vejledning til ansøgerne (fx et et- eller to siders

dokument per støtteområde), der klart definerer, hvad der er støtteberettiget samt hvilke

kriterier- og subkriterier, der ligger til grund for denne definition. Dette anbefales, da det især

ud fra interviews med boligorganisationerne er blevet klart, at en del ansøgere finder det svært

at forstå ansøgnings-

og evalueringsgrundlaget for LBF’s støtteområder,

specielt på

renoveringsområdet. Dette er især et problem blandt mindre boligorganisationer, der typisk

har færre ressourcer til at sætte sig ind i ansøgningskravene.

Derudover anbefales det, at LBF skaber yderligere transparens omkring deres datamodeller

(fx de boligsociale datamodeller), da nogle ansøgere nævner, at det er svært for dem at få

indsigt i disse og dermed svært for dem at forstå vurderingsgrundlaget for deres ansøgninger.

1.3.6 Yderligere inddragelse af kommuner

Da en del af de interviewede kommuner ikke føler sig tilfredsstillende inddraget i ansøgnings-

og evalueringsprocessen på det byggetekniske område anbefales det, at LBF udarbejder en

vejledning om

”god

proces for samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner”.

Udover dette er det også blevet klart ud fra interviews med kommuner, at mange ikke kender

til LBF’s årlige informationskurser. Det anbefales derfor, at LBF aktivt forsøger at udbrede

kendskabet til disse kurser blandt kommunerne.

1.3.7 Optimering af venteliste

Ud fra analysen af fondens forvaltningspraksis er det blevet tydeligt, at der er mulighed for at

øge transparensen i ventelisten. Flere kommuner og boligorganisationer udtrykker, at de ikke

forstår kriterierne for placeringen på ventelisten og ønsker flere opdateringer om placering

løbende. Det anbefales derfor, at LBF tydeliggør kriterier for placering på ventelisten (i fx en

vejledning) og løbende giver ansøgere adgang til oplysninger om deres placering på ventelisten

(fx gennem Driftstøtteportalen).

1.3.8 Styrkelse af kontrolmekanismer

Det anbefales, at LBF styrker sine kontrolmekanismer i sagsbehandlingen ved at nedsætte et

kvalitetsteam, der på halvårlig basis går i dybden med tilfældigt udvalgte sager og derigennem

kan være med til at sikre objektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen. I den sammenhæng

anbefales det, at der sættes klare kriterier for, hvilken sammensætning af faglige kompetencer

kvalitetsteamet skal besidde (fx både finansiel, byggeteknisk og juridisk viden).

2. Introduktion til LBF

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

2.1

LBF’s

formål og støtteområder

LBF er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved

lov. Fondens formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering, og den støtter og

udvikler landets almene boligbyggeri.

Fondens midler stammer fra de almene boligorganisationer

og fordeles mellem 3 fonde/konti:

Landsdispositionsfonden, Nybyggerifonden og egen trækningsret (som kan ses som en

opsparingskonto for den enkelte almene boligorganisation).

Fokus for denne analyse er de støttemuligheder, der forefindes under

Landsdispositionsfonden. Denne fond har overordnet set til formål at yde støtte til finansiering

af fysiske investeringer og inddækning af opsamlede driftsunderskud i afdelinger, hvor der er

konstateret så væsentlige problemer, at deres videreførelse som alment byggeri er truet.

Figur 1:

LBF’s

indskud og udbetalingsformer

Landsbyggefondens indskud og udbetalingsformer

Primære indskud/

indbetalinger

Fonde/konti i

Landsbyggefonden

Ikke fokus for analysen

Udbetalingsformer

▪

Landsbyggefonden betaler differencen

Ydelsesstøtte

(lånetilskud)

mellem den faktiske ydelse på det

optagne lån og en procentvis

beboerbetaling. Støtten gives til:

–

Renovering

projekter inden for:

–

Boligsociale aktiviteter

–

Infrastrukturændringer

–

Nedrivning

▪

Landsbyggefonden giver et tilskud til

Projekttilskud

Bidrag fra

boligorganisationer

Tre former for bidrag fra

boligorganisationerne:

▪

Pligtmæssigt bidrag

▪

Indbetalinger fra

boligafdelinger med

udamortiserede lån

▪

Indbetaling af

negativ støtte på

renoveringslån

Lands-

dispositions-

fonden

▪

Landsbyggefonden giver tilskud til

Huslejestøtte

boligorganisationen til nedsættelse af

beboernes huslejeydelse

▪

Landsbyggefonden giver kapitaltilskud

til boligafdelinger med så væsentlige

økonomiske problemer, at disse vil

kunne vanskeliggøre afdelingens

videreførelse. Støtten gives ud fra en 5-

dels ordning, hvor de involverede parter

betaler følgende andel:

–

Boligorganisation: 1/5

–

Realkreditinstitut: 1/5

–

Kommune: 1/5

–

Landsbyggefonden: 2/5

Kapitaltilskud

og driftsstøtte

Nybyggeri-

fonden

Egen

trækningsret

KILDE: Landsbyggefonden; Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

2.1.1 Støtteformål og udbetalingsformer

Inden for Landsdispositionsfonden findes der 4 forskellige udbetalingsformer, som kan

grupperes under 5 overordnede støtteformål, jf. nedenstående figur.

Figur 2: Udbetalingsformer fordelt på støtteformål

1 Herunder indgår der betydelige støttemidler fra staten

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Udbetalingsformerne fordeles på 5 overordnede tøtteformål

Støtteformål

Beskrivelse af støtteformål

Udbetalingsformer

▪

Renoveringsstøtte gives til

ekstraordinære renoveringsprojekter,

(fx udbedring,

Renovering

vedligeholdelse, forbedring, ombygning for at opnå bedre tilgængelighed)

–

den gives ikke til

almindelig drift, vedligeholdelse, modernisering, mv.

Ydelsesstøtte

(lånetilskud)

▪

Nedrivningsstøtte gives til

nedrivning af byggerier,

primært ved

afvandring,

i udsatte

Nedrivning

▪

Kan eksempelvis ske ved nedrivning af hele blokke eller ved nedrivning af de øverste etager

▪

Alle projekter skal

godkendes i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

boligområder samt ved alvorlige bygningskonstruktive problemer

▪

Infrastrukturstøtte er støtte til

nedbrydning af udsatte boligområders fysiske isolation

▪

Involverer typisk betydelig

kommuneinvolvering,

da der sideløbende skal findes andre midler

Infrastruktur

Projekttilskud

▪

Alle projekter skal

godkendes i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

til offentlige veje, kollektiv trafik, byforandring, mm.

Boligsocial

indsats

▪

Boligsocial støtte gives til

2 hovedområder:

–

Huslejestøtte,

dvs. tilskud til husleje for beboerne i boligorganisationen

–

Støtte til boligsociale aktiviteter

i op til 4-årige planer, dvs. fx støtte til jobfremmende

initiativer eller lektiecaféer

Huslejestøtte

Særlig

driftsstøtte

▪

Støtte til videreførelse af boligafdelingen i tilfælde af særligt dårlige økonomiske

omstændigheder

Kapitaltilskud

1 Defineret som alle renoveringssager der ikke indeholder et element af nedrivning

2 Der er krav om lokal medfinansiering fra kommune og/eller boligorganisation

KILDE: Landsbyggefonden

I figuren ses de 5 støtteformål med tilhørende udbetalingsformer samt en uddybende

beskrivelses af støtteformålene. Renovering udbetales som ydelsesstøtte, nedrivning og

infrastruktur som projekttilskud, boligsocial som projekttilskud og huslejestøtte mens særlig

driftsstøtte udbetales som kapitalstilskud og lån.

2.1.2 Byggetekniske støtteområder vs boligsociale støtteområder

Renovering, nedrivning og infrastruktur betragtes alle som byggetekniske områder, hvorimod

det boligsociale område er særskilt herfra. Disse betragtes som separate fagområder, og

LBF’s

konsulenter er fordelt på hhv. byggetekniske og boligsociale konsulenter. Figuren neden for

illustrerer

fordelingen af LBF’s sager under de byggetekniske og boligsociale sager.

Figur 3: Byggetekniske- og boligsociale støtteområder

Byggetekniske støtteområder

Boligsociale

støtteområder

Byggetekni

er us boligsocial

Renovering

Nedrivning

Infrastruktur

Boligsocial

indsats

2.2

LBF’s

organisering

Afsnittet kommer

ind på LBF’s overordnede organisering, bestyrelse samt direktion.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

2.2.1 Overordnet organisering

LBF er organiseret som en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer.

Den har en selvstændig administration, der dagligt ledes af en direktion, og er desuden

organiseret i 3 faglige centre, jf. figur 4.

Landsbyggefondens

Figur 4:

LBF’s

organisering

Bestyrelse

organi ering

Christian Høgsbro

(Formand)

Adm. Direktør, AAB

Jens Elmelund

(Næst Formand)

Adm. Direktør, KAB

▪

Fonden lede a

▪

Anja Lagoni

Hoved-

bestyrelses-

medlem, LLO

Heidi

Rasmussen

Hoved-

bestyrelses-

medlem, LLO

Morten

Mandøe

Cheføkonom,

Kommunernes

Landsforening

Lillian Rasch

Madsen

Afdelingschef,

Frederiksberg

Rådhus

Erling Nielsen

Formand, Fyns

almennyttige

Boligselskab

Kaare

Vestermann

Direktør, VIBO

Ulla K. Holm

Direktør,

Bomiva

▪

en be tyrel e på

i alt 9 personer

1-5 er algt af

Bolig-

el kaberne

Land forening

6-7 er algt af

Lejerne Lands-

organi ation i

Danmark

8 er algt af

Københa n og

Frederi berg

kommuner i

fælle kab

9 er algt af

Kommunerne

Land forening

Direktion og

administration

▪

Fonden daglig

Bent Madsen

Adm. Direktør

Birger R. Kristensen

Sekretariatschef

ledel e

aretage af en

direktion

be tående af

direktør og

ekretariat chef

Organisering i tre

centre

▪

Fonden er

Det Administrative

Center

Centret for Særlig

Driftsstøtte

Center for Almen

Analyse

organi eret i tre

centre med

underliggende

funktion -

områder

Boligregistrering

Økonomi og

Regnskab

Byggeteknik og

boligstruktur

Boligsocial

Driftsøkonomi/

huslejestøtte

2.2.2 Bestyrelse

Bestyrelsen udvælges af 4 forskellige parter:



1-5 er valgt af Boligselskabernes Landsforening



6-7 er valgt af Lejernes Landsorganisation i Danmark



8 er valgt af Kommunernes Landsforening



9 er valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab

2.2.3 Direktion

Direktionen består af Bent Madsen, adm. Direktør, og Birger R. Kristensen, Sekretariatschef.

2.2.4 Organisering i 3 centre

LBF er organiseret i 3 centre: Det Administrative Center, Center for Særlig Driftsstøtte og

Center for Almen Analyse.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren



Det Administrative Center

består af en gruppe på 10 personer og forestår

grundkapitalforvaltning, opkrævning af pligtmæssige bidrag og nye indbetalinger

til Landsdispositionsfonden, trækningsretssager, ekspedition af låne- og garantisager

vedrørende særlig driftsstøtte og renovering m.v., boligportal/huslejeregister,

kapitalforvaltning, bogføring, regnskabsaflæggelse samt personaleadministration.

Centret for Særlig Driftsstøtte

består af en gruppe på 22 personer og forestår

sagsbehandling vedrørende renovering m.v., kapitaltilførsel, huslejestøtte, mv.,

boligsocial indsats og yder sekretariatsmæssig bistand til bestyrelse og direktion.

Center for Almen Analyse

består af en gruppe på 11 personer og forestår

garantiordning

for

afdelingsmidler,

regnskabsindberetning

på

edb,

regnskabsdatabasen, almen styringsdialog, benchmarking, temaundersøgelser og

analyser samt foretager regnskabsgennemgang og yder vejledning i

regnskabsspørgsmål m.m.

2.3 LBF, boligorganisationen og kommunens rolle

LBF, boligorganisationen og kommunen har distinkte roller i ansøgningsprocessen, hvilket

opsummeres neden for.

Landsbyggefonden, boligorgani ationen og ommunens rolle

Figur 6: LBF, boligorganisationen og kommunens rolle

Landsbyggefonden

Boligorganisationen

Er ansøgeren

–

har ansvar

for at fremføre ansøgningen

og bidrage med den

nødvendige dokumentation

Modtager støtten og er

ansvarlig for gennemførslen

af projektet

Kommunen

Er sagsbehandler

–

ansvarlig for at behandle

ansøgningen lokalt og anbefale

ansøgningen til støtte hos

Landsbyggefonden

Er desuden på det boligsociale

område en del af den

bestyrelse, der administrerer

de boligsociale initiativer

Kommunen vurderer om

huslejestigninger, som følger af

renoveringsarbejderne, matcher

boligbehovene i kommunen

Kommunen skal tage stilling til,

om den vil stille garanti for de

lån, som finansierer

renoveringsarbejderne.

Er sagsbehandler og

udmønter af tilsagn

–

behandler ansøgningen og

tager beslutning vedr. tilsagn

eller afslag

Vejleder ansøgeren og

bidrager med specialviden

vedr. byggetekniske og

boligsociale forhold

Figuren illustrerer, at LBF i dag har en todelt rolle; de er på den ene side sagsbehandlere og på

den anden side faglige eksperter, der vejleder ansøgerne hen mod den bedst mulige ansøgning

og bedst mulige løsning.

2 https://lbf.dk/om-lbf/medarbejder-og-kontakt/ & https://www.lbf.dk/om-lbf/organisationen/

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

3. Sagsopgørelse og ansøgningsflow

I dette afsnit beskrives (1) LBF´s udmøntning på de forskellige støtteområder samt (2) en

beskrivelse af ansøgningsflow for de forskellige sagstyper.

3.1 Sagsopgørelse

Blandt de 4 støtteområder

–

renovering, nedrivning, infrastruktur og boligsocial

–

fordeler

sagerne sig på følgende

på de 4 hovedområder:

Fordeling af ager

vis:

Figur 7: Fordeling af sager på de 4 støtteområder

Fordeling på antal tilsagn 2013-17,

antal sager

% af total

Renovering, infrastruktur, nedri ning og boligsocial indsats

Fordeling på værdi af tilsagn 2013-17,

DKK mia

Tilskud

Lånetilskud

Renovering

278

47%

19,3

Nedrivning

0,5

Infrastruktur

1,0

Boligsocial

indsats

213

36%

1,4

Total

590

22,2

1 Defineret som alle renoveringssager der ikke indeholder et element af nedrivning

KILDE: Landsbyggefonden

Det noteres, at værdien af infrastrukturtilsagn, nedrivningstilsagn og boligsociale tilsagn

repræsenterer reelt tilskud givet (pengestrøm), mens værdien af renovering repræsenterer en

investeringsramme som der ydes lånetilskud

til (den faktiske pengestrøm er betydeligt

mindre end den fulde investeringsramme). Det bemærkes derudover, at alle almene

boligafdelinger kan ansøge om renoverings- og nedrivningsstøtte, mens kun afdelinger

beliggende i udsatte områder kan søge om infrastrukturstøtte og boligsocial støtte.

3 Lånetilskud: Landsbyggefonden betaler differencen mellem den faktiske ydelse på det optagne lån og en

procentvis beboerbetaling

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

3.1.1 Antal sager og tilsagn

Kigges der på årlige opgørelser, ses det, at den gennemsnitlige tilsagnsprocent varierer

væsentligt mellem de forskellige sagstyper fra 24% for boligsociale aktiviteter til 100% for

infrastrukturansøgninger. Den lave tilsagnsprocent for det boligsociale område er især drevet

af et meget højt antal huslejestøtteansøgninger.

Det noteres, at antal ansøgninger angiver antal

prækvalificerede

ansøgninger, men derimod

ikke ansøgninger før prækvalifikation, da en opgørelse før prækvalifikationen vil kræve en

manuel optælling. I figuren neden for følger en opgørelse af sager fra 2013

–

2017 fordelt på

de 4 støtteområder.

Opgørel e af ager 2013-17

Figur 8: Opgørelse af sager fra 2013 - 2017

Boligsocial

Infrastruktur

Nedrivning

Renovering

Opgørelse af antal ansøgninger, antal tilsagn og tilsagnsprocent for perioden 2013-17

Opgørelse af antal ansøgninger 2013-17,

antal sager

330

236

210

101

2013

101

2017

219

261

166

350

303

Antal ansøgninger

angiver

antal

prækvalificerede

ansøgninger

Opgørelse af antal tilsagn 2013-17,

antal sager

161

122

2013

108

2017

104

Gennemsnitlig

tilsagnsprocent

(2013-17)

24%

~100%

70%

69%

1 Udregnet som antal tilsagn i perioden 2013-17/antal ansøgninger i perioden 2013-17

–

denne udregning er ikke fuldt ud repræsentativ, da ansøgninger og tilsagnsrammen fluktuerer, og

ansøgninger sjældent modtager tilsagn i samme år, de er blevet prækvalificerede

2 Der findes ikke eksempler på infrastruktursager, der har fået afslag

KILDE: Landsbyggefonden

3.1.2 Værdi af støttetilsagn

Totale støttetilsagn fluktuerer væsentligt fra år til år, da bevillingsrammen bliver fastsat fra

politisk hold, og denne fluktuerer årligt. Dette har en indflydelse på LBF's sagsbehandling og

sagsprioritering, da der skal tages hensyn til bevillingsrammeudsving.

Neden for ses fordelingen af tilskud på de 4 støtteområder i perioden 2013

–

2017.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Værdi af til agn 2013-17

Figur 9: Fordeling af tilskud på støtteområder:

Boligsocial

Nedrivning

Renovering

Totale tilskud for de 4 støtteområder for perioden 2013-17

Totale tilskud givet 2013-17

DKK mio

907

Infrastruktur

Totale investeringsrammer for 2013-17,

DKK mio

5.958

4.210

896

856

4.234

2.901

375

442

512

564

693

556

197

368

433

220

217

2013

153

123

114

2017

2013

1.978

2017

1 Huslejestøtten er opgivet baseret på nutidsværdien af tilsagnet

KILDE: Landsbyggefonden

Under bilag, afsnit 9.2.1 til afsnit 9.2.4, findes der en detaljeret opgørelse af sager inden for

hvert støtteområde.

3.1.3 Ændringer i ansøgningerne

For at skabe et indtryk af eventuelle støtteforskelle inden for renovering, infrastruktur og

boligsocial, er der lavet en sammenligning af prækvalsbeløbet og den endelige bevilling inden

for hvert af de 3 områder.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 10: Gennemsnit fra 2011

–

2017 af støttebeløb fra prækvalifikation til endeligt tilsagn

Forskel på prækval støttebeløb og tilsagn

DKK mio, gennemsnit 2011-2017

% af prækval

støttebeløb

Den tør te for el på tøttebeløb fra præ alifi ation til endeligt til agn

på 3 ud af de 4 hovedområder es hos renovering

Renovering

-21,9%

Infrastruktur

-10,1%

Boligsocial

indsats

-11,9%

1 Defineret som alle renoveringssager der ikke indeholder et element af nedrivning 2 Infrastruktursager løber kun 2013-2017

KILDE: Landsbyggefonden

Den største forskel på prækvalsbeløbet og det endelige tilsagn ses hos renovering, hvilket

skyldes et generelt højere ansøgnings- og tilsagnsbeløb, som muliggør større udsving. Opdeling

på udsatte- og ikke-udsatte områder inkluderes ikke, da disse ikke bidrager til en mere

granulær indsigt grundet minimale forskelle. Den årlige fordeling af renoveringsstøtte fra 2011

til 2017 følger det samme mønster, som ses i afsnit 3.1.2 vedr. støtterammer, hvilket også er

tilfældet for boligsocial støtte. Der forekommer ikke den store sammenhæng mellem

infrastrukturstøtte og tilhørende støtteramme.

3.2 Ansøgningsflow og sagsbehandlingsprocesser

Ansøgninger til LBF følger overordnet set 4 processtep:

Modtagelse af ansøgninger:

Dette inkluderer både aktiviteter, der ligger inden

selve ansøgningen foretages (fx kommunikation af støttemuligheder og -kriterier over

for ansøgerne), og modtagelse af den indledende ansøgning

ii.

Indledende evaluering og frasortering:

Dette inkluderer sagsbehandlingen til og

med prækvalificeringen af ansøgningerne

iii.

Justering og dialog:

Dette inkluderer den løbende dialog og sagsbehandling, der

foregår efter prækvalifikationen, samt andre sagsbehandlingsaktiviteter til og med det

endelige tilsagn

iv.

Detailplanlægning og gennemførsel:

Dette inkluderer alle aktiviteter, der ligger

efter tilsagnet (fx skema B og C for byggetekniske ansøgninger og etårseftersynet for

boligsociale ansøgninger)

LBF’s

aktiviteter er beskrevet overordnet neden for, hvilket efterfølges af en detaljeret

sammenligning af de 4 sagsgange:

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 11: Overordnet ansøgningsflow

Processtep

Modtagelse af

ansøgninger

LBF’s

aktiviteter

Ansøgninger følger overordnet et 4 procestrin

▪

For at sikre modtagelse af de rigtige ansøgninger afholder LBF årligt 6-8 konferencer, hvor de

▪

Deltagere er fx nyansatte i de relevante kommunale afdelinger såvel som boligorganisations-

ansatte

uddanner og informerer ~300 deltagere pr. gang om

LBF’s

ydelser og ansøgningsproces

▪

Når LBF har modtaget ansøgningen, begynder frasorteringsprocessen; denne proces munder

Indledende

evaluering og

frasortering

▪

ud i en prækvalifikation, hvor LBF tager beslutning om, hvorvidt sagen skal have lov til at

fortsætte

For de byggetekniske områder involverer dette også en besigtigelse af bygningerne

▪

Efter prækvalificeringen begynder en tæt dialog mellem LBF, boligorganisationen og

▪

iii

Justering og dialog

kommunen; parterne ”forhandler” ansøgningselementerne for at justere den til de krav LBF

sætter, fx krav om at renovering skal være ”ekstraordinær”

Der laves en overordnet projektplan (for byggetekniske ansøgninger: Skema A)

Boligorganisationen udarbejder i samarbejde med kommunen en helhedsplan

Dette munder ud i endeligt tilsagn eller afslag

Denne proces er langvarig, da sagerne bliver prioriteret løbende; dvs. en sag får først

endeligt tilsagn, når der kan blive afsat midlerne til den, hvilket afhænger af, hvilke andre

ansøgninger LBF har på venteliste

▪

For byggetekniske ansøgninger: Efter tilsagn er givet, begynder en detaljeret

Detailplanlægning og

gennemførsel

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

▪

projektplanlægning, som typisk involverer et tæt samarbejde mellem boligorganisationen,

kommunen og Landsbyggefonden, hvorigennem skema B udfyldes; derefter gennemføres

projektet, hvorefter skema C udfyldes

For boligsociale initiativer: Projektet går direkte i drift

Kigges der på de konkrete aktiviteter, der foretages i forbindelse med ansøgningen, ses det, at

ansøgninger overordnet set følger de samme procestrin

–

se neden for:

Ansøgninger følger lignende teps

Figur 12: Sammenligning af sagsgange

på tvær af ag typer

Renovering

Indledende ansøgning

Besigtigelse

Kommunal anbefaling

Prækvalificering

Ministeriel godkendelse

Dialog og prioritering

Endelig helhedsplan

Skema A

Godkendelse af skema A

/helhedsplan

Tilsagn

Skema B og C

Projekt gennemføres/

går i drift

Årlig indberetning

Etårseftersyn

1 Besigtigelse finder kun sted, hvis området ikke tidligere har modtaget boligsocial støtte

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

Nedrivning

Infrastruktur

Boligsocial

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Under bilag, afsnit 9.2.5, findes der en detaljeret redegørelse for ansøgningsflow for hvert af

støtteområderne.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

4. Lovgivningsmæssige rammer og skønsrum

I dette kapitel (1) kortlægges

LBF’s primære politiske og lovningsmæssige rammer og (2) LBF’s

skønsrum kortlægges inden for sagsområderne.

4.1 Lovgivning og aftaler på området

LBF’s

arbejde for perioden 2011-2017 er drevet af 2 primære politiske aftaler: Boligaftale 2010

og Boligaftale 2014. Til dette skal lægges 3 tillægsaftaler i perioden 2011-2015.

Fonden er ydermere reguleret af en række love og reguleringer, der har været relativt stabile

over tid.

4.1.1 Overordnet aftale for 2011-2014

Boligaftalen fra 2010 vedr. aftale om styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den

almene boligsektors midler har overordnet set følgende fokus:



Antallet af ghettoområder skal reduceres med min. 25% inden aftalens udløb i 2016 og

min 50% i de næste 10 år



Offentlige myndigheder samt almindelige borgere skal uden frygt for chikane kunne

færdes i alle byområder



I ghettoområderne skal der være rum for levende byliv og blandede boligformer



Som led i indsatsen mod ghettoisering er der fortsat behov for at prioritere et fysisk og

socialt løft både i ghettoområderne og i de udsatte boligområder generelt

4.1.2 Tillægsaftaler for 2011-2014

For periode 2011-2014 er der 3 yderligere relevante politiske aftaler:



12. november 2011: Tillæg til boligaftalen af 8. november 2010 om en styrket indsats i

ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler mellem regeringen

om fremrykning af

LBF’s

investeringsramme til renovering



10. maj 2012: Aftale om forhøjelse af

LBF’s

investeringsramme for 2012 til renovering



10. juni 2013: Aftale om nye kriterier for særligt udsatte boligområder

4.1.3 Aftale for 2015-2018

Boligaftalen for perioden 2015-2018 vedr. aftale om anvendelsen af

LBF’s

midler og

effektivisering af den almene boligsektor har overordnet set følgende fokus:



Fokus på renovering og modernisering af de almene boliger for at tiltrække en bredere

beboersammensætning



Forbedring af udsatte almene boligområder fysisk, socialt og økonomisk; det er vigtigt

i forhold til at understøtte gode rammer for et trygt liv for beboerne



Tryghed og trivsel skal være centrale og gennemgående temaer i den samlede indsats i

de boligområder, der står på listen over udsatte boligområder samt i de øvrige

boligområder, hvor der er problemer



Kravene til helhedsplanerne skærpes, således at helhedsplanen bl.a. eksplicit skal

forholde sig til indsatsen over for akut opståede situationer med uro og kriminalitet



Der etableres et rejsehold, som kan vejlede og sparre om best-practice og anvendelse af

ministeriets værktøjskasse

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

De primære ændringer sammenlignet med 2011-2014 aftalen er følgende:



Fokus er på udsatte boligområder (tidligere særligt ghettoområder)



Renoveringsrammen forhøjes væsentligt med 2,2 mia. kr. årligt til en total årlig ramme

på 4,2 mia. kr. i hvert af årene 2015 og 2016. Rammen fastsættes til 2,6 mia. kr. i 2017,

2,5 mia. kr. i 2018 og 2,3 mia. kr. årligt i 2019 og 2020



Tidligere støttede LBF udelukkende nedrivninger med henblik på en afdelings

videreførelse; for at imødegå udlejningsvanskelighederne i blandt andet

landdistrikterne foreslås det, at LBF, hvor boligerne ikke kan sælges til anden side,

gives mulighed for at støtte nedrivning af hele almene afdelinger

En detaljeret opgørelse af aftalernes konsekvenser for LBF samt en opsummering af de

relevante love og regulativer kan findes under bilag, afsnit 9.3.1.

4.2

LBF’s

skønsrum

LBF’s

skønsrum inden for både det boligsociale- og byggetekniske område er blevet kortlagt.

Med skønsrum menes det rum, hvor det er nødvendigt, at LBF og dens sagsbehandlere

foretager et skøn/vurdering. Skønsrummet er blevet brudt ned i 2 overordnede dimensioner:

Dimension 1:

Graden af rammelovgivning samt politiske aftaler bestemmer i hvor høj grad

LBF bliver nødt til at fortolke lovgivningen, og selv står for at oversætte denne til praksis.

Figur 13: Rammer for LBF

Lovgivning

(Udarbejdet af

ressortministeriet)

Regulativer

(Udarbejdet af

Landsbyggefonden og

godkendt af

ressortministeren)

Politiske aftaler

Vejledninger

(udarbejdet

af LBF)

Praksis

(LBF i daglig praksis)

Dimension 2:

Graden af faglig kompleksitet på de individuelle sagsområder, da en stor faglig

kompleksitet betyder, at hver sagsbehandler må foretage en faglig vurdering i hver individuel

sag.

Skønsrummet er blevet vurderet ud fra interviews med LBF, hvorigennem det kan

konkluderes, at LBF har et betydeligt skønsrum både på det boligsociale- og byggetekniske

område, da begge er underlagt relativt vide politiske og lovgivningsmæssige rammer.

Derudover vurderes det, at det byggetekniske område generelt har en endnu højere faglig

kompleksitet end det boligsociale område, og at der derfor ofte er et større skønsrum for den

individuelle sagsbehandler på det byggetekniske område. Dette opsummeres neden for:

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 14: Estimering af skønsrum

Graden af skønsrum kan estimeres ud fra 2 overordnede dimensioner

Lille skønsrum

Grad af rammelovgivning samt

politiske aftaler

Stort skønsrum

Grad af faglig kompleksitet

▪

Beskrivelse af

dimension

Graden af rammelovgivning,

herunder regulativerne og de

politiske aftaler, betyder en højere

grad af skønsrum for LBF

▪

En større faglig kompleksitet betyder, at

der er behov for en højere grad af faglig

tolkning i de enkelte sager, hvilket ofte

medfører et større skønsrum for den

individuelle sagsbehandler

▪

Bygge-

teknisk

▪

Vurdering

Bolig-

social

▪

Loven og de politiske aftaler

definerer et klart rum for

Landsbyggefondens

arbejde; men tillader

samtidig et betydeligt fagligt

skøn

Eksempelvis er det

Landsbyggefondens skøn,

hvad der specifikt er

støtteberettiget inden for de

individuelle støttepuljer

Det vurderes, at

skønsrummet inden for både

det boligsociale- og

byggetekniske område er af

lignende størrelse

▪

Stor faglig kompleksitet, der

kræver en løbende faglig

videreudvikling baseret på fx nye

SBi anvisninger, og hvor hver

sag typisk kan være ret forskellig

og kræve en individuel vurdering

Mellemstor faglig kompleksitet,

der i højere grad end det

byggetekniske område er bundet

op på generaliserbare,

kvantitative indikatorer, hvilket

medfører, at det i mindre grad er

nødvendigt med et individuelt

skøn

▪

4.2.1 Grad af skønsrum i politiske aftaler og lovgivning

LBF er oprettet ved lov, og en række love og regulativer fastlægger fondens nærmere arbejde

på bl.a. de byggetekniske- og boligsociale områder. Regulativerne

udarbejdes af

LBF’s

bestyrelse med godkendelse af ministeren. På baggrund af love og regulativer udarbejder LBF

vejledninger for en række af fondens arbejdsområder. I vejledningerne uddyber LBF deres

tolkning af reglerne, der er fastsat i regulativerne. Både regulativer og vejledninger tager højde

for de politiske boligaftaler med henblik på at sikre politisk målopfyldelse.

Det bemærkes, at både loven og de politiske aftaler definerer et klart rum for

LBF’s

arbejde,

men samtidig tillader et betydeligt fagligt skøn inden for dette, hvor der fx er plads til

fortolkning af, hvad der er støtteberettiget inden for de individuelle støttepuljer. Det vurderes,

at skønsrummet

inden for både det boligsociale- og byggetekniske område er af

sammenlignelig størrelse.

4.2.2 Grad af faglig kompleksitet

Både det boligsociale- og det byggetekniske sagsområde er fagligt komplekse områder, og det

medfører ofte en betydelig grad af skønsrum i sagsbehandlingen. Neden for er en overordnet

beskrivelse af den faglige kompleksitet inden for hvert område:

Byggeteknisk

På det byggetekniske område skal hver sagsbehandler have en dyb byggeteknisk viden, hvilket

bl.a. medfører, at hver sagsbehandler løbende holder sig opdateret i fx bygningsreglementet,

SBi anvisninger

, byggeskadefondens praksis og andre faglige udviklinger på området.

4 SBi anvisninger anviser, hvordan man bygger inden for et givent område i overensstemmelse med god praksis

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Derudover kræver det en inddragelse af medarbejdere med specifikke fagkompetencer, fx

inden for økonomi eller arkitektur.

Boligsocial

På det boligsociale område skal hver medarbejder have en forståelse af boligsociale forhold og

løsningsmodeller samt en forståelse af, hvordan boligsociale problemstillinger kan tolkes ud

fra kvantitative indikatorer. Ligesom på det byggetekniske område kræver dette, at

sagsbehandlerne holder sig løbende opdateret ift. udviklingen inden for området bl.a. ift.

udgivelser fra Center for Boligsocial Udvikling. Dog er det boligsociale område på nogle

punkter lettere at navigere i end det byggetekniske, da vurderinger på dette områder typisk

beror på mere eller mindre generaliserede statistiske data, mens vurderingerne på det

byggetekniske område ofte beror på konkrete skøn af specifikke bygningsskade mv.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

5. Analysemetode

I dette afsnit beskrives analysens formål, og de anvendte datakilder gennemgås.

5.1 Analysens formål

Formålet med analysen af

LBF’s

forvaltningspraksis er at afdække

LBF’s håndtering af

skønsrummet samt LBF’s politiske målopfyldelse,

der sammen kan lede til en vurdering af

deres nuværende praksis:

Anal

Afdækning af

er 2 primære områder

Figur 15:

efasen afdæ

skønsrum og politisk målopfyldelse

Beskrivelse

Operationalisering

3 dimensioner evalueres:

▪

Hvor faste og systematiske rammer LBF anvender

til at evaluere ansøgningerne

▪

Hvor transparent processen er for ansøgerne

▪

Hvor robuste kontrolmekanismer LBF har i sine

beslutningsprocesser

▪

Analysen af LBF’s håndtering af sit

skønsrum er fokuseret på at afdække,

hvordan LBF forvaltningsmæssigt

håndterer de dele af den praktiske

sagsbehandling, der ikke er defineret

direkte af lovgivningsmæssige rammer

LBF’s

1 håndtering af

skønsrummet

▪

Dette sker med henblik på at afdække, om

LBF følger en stringent og transparent

forvaltningsproces, der sikrer en objektiv

og konsistent sagsbehandling af høj

kvalitet

▪

Analysen af LBF’s opfyldelse af politiske

målsætninger tager udgangspunkt i de

relevante boligaftaler for perioden 2011-18,

og hver politisk aftale brydes ned i de

relevante mål,

der er opsat for LBF’s

udmøntning af midler/behandling af

ansøgninger

LBF’s

2 politiske

målopfyldelse

For hvert politisk mål vurderes det, om de er opfyldt ud

fra 2 dimensioner af politisk målopfyldelse:

▪

Er puljen/kriteriet oprettet?

▪

Er midlerne udmøntet/kriteriet opfyldt?

▪

Formålet er at afdække, om

Landsbyggefonden opfylder de politiske

målsætninger, der er sat for dem

5.2 Kilder

Analysen er baseret på en lang række datakilder. De primære datakilder uddybes neden for.

5.2.1 Analyse af kvantitative sagsopgørelser

For hvert af

LBF’s

støtteområder (renovering, nedrivning, infrastruktur og boligsocial) er de

kvantitative sagsopgørelser for perioden 2011-2017 blevet analyseret, især med henblik på

kortlægning af overordnede tendenser inden for de forskellige støtteområder.

5.2.2 Analyse af udvalgte sager

Der er udvalgt 18 konkrete sager til mere dybdegående analyse med henblik på at afdække

eksempler på, hvordan forvaltningspraksissen ser ud i specifikke sagsforløb.

Sagerne er udvalgt ud fra en betragtning om at opnå den størst mulige spredning ift. sagstype,

geografi, størrelse, mv. samt at opnå den størst mulige relevans (fx vælge nedrivningssager,

men ikke infrastruktursager for landkommuner, da nedrivningssager er langt mere udbredte

her, eller opnå relevante sammenligninger ved at vælge 2 lignende sager, hvor én fik afslag, og

den anden fik tilsagn).

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

De 18 sager

er udvalgt af McKinsey & Company og testet med LBF for at sikre, at et

repræsentativt udsnit er udvalgt. Sagerne er udvalgt ud fra en 3-trins udvælgelsesmetode, som

er illustreret neden for:

Beskrivelse af udvælgelsesmetode:

18 ager blev algt til anal e

baseret på 3 udvælgel estrin

Figur 16: Udvælgelsesmetode

Filtre

Specifikke kombinationer

18 konkrete

sager

Alle afsluttede sager

blev filtreret på

baggrund af

5 overordnede filtre:

Sagerne blev fordelt blandt

de 4 sagstyper (renovering,

infrastruktur, boligsocial og

nedrivning)

Sagerne blev fordelt på 3

kommunetyper (de 4 største

byer, bykommuner og

landkommuner)

Sager blev fordelt blandt

udsatte og ikke-udsatte

boligområder

Sagerne blev fordel blandt

tilsagn og afslag

Sagerne blev fordelt på

ansøgningsstørrelsen

▪

18 unikke kombinationer

(specifikke udfaldsrum) af de 5

filtre blev prioriteret

Prioriteringen foregik ud fra en

betragtning om at opnå

størst

mulig spredning,

fx ift.

kommuner, samt at

maksimere

relevans

(fx vælge 2 lignende

sager, hvor én fik afslag, og den

anden fik tilsagn for at opnå et

relevant

sammenligningsgrundlag)

Denne prioritering foregik i

samarbejde mellem McKinsey &

Company, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet,

Finansministeriet, Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen samt LBF

▪

a Sagstype

18 konkrete sager

blev udvalgt

–

1 ud

fra hver af de 18

kombinationer

udvalgt i step 2

Sagerne blev først og

fremmest udvalgt af

McKinsey

De udvalgte sager

blev testet med LBF

for at sikre, at et

repræsentativt

udsnit af sager

blev

udvalgt

▪

Kommune-

type

Udsat /

ikke-udsat

▪

d Afgørelse

Sags-

størrelse

1 Med afslag menes sager, der har fået afslag før eller under prækvalificeringen

2 For sager, der har fået afslag, udvælges et repræsentativt udsnit af sager af LBF, og blandt disse udvælges konkrete sager til analyse af McKinsey

3 Denne klassificering er baseret på "Infrastrukturlisten" for 2015, der er en betegnelse over udsatte områder berettiget til at modtage infrastrukturstøtte

Se en mere detaljeret beskrivelse af udvælgelsesmetoden under bilag, afsnit 9.4.1. Under bilag,

afsnit 9.4.2, findes der desuden en liste over de sager, der blev udvalgt til analyse.

5.2.3 Interviews med kommuner og boligorganisationer

Der er blevet foretaget interviews med 10 boligorganisationer og 10 kommuner for at afdække

2 primære områder:

1. Kommentarer til specifikke sagsforløb som de respektive boligorganisationer og

kommuner har været ansvarlige for

2. Boligorganisationer og kommuners opfattelse af

LBF’s

forvaltningspraksis, især ift.

hvor transparent og formaliseret den er.

I relation til punkt 1 er der udvalgt kommuner og boligorganisationer, der kan kommentere på

de specifikke sager udvalgt til dybdegående analyse (som nævnt oven for).

For punkt 2 er der anvendt en fast spørgeramme for at sikre konsistens på tværs af

interviewdeltagerne. Spørgerammen kan ses neden for. For hvert spørgsmål er

interviewdeltagerne blevet bedt om både at give deres kvalitative kommentarer samt at give

parameteret en score på en skala fra 1-5 ift., hvor transparent og formaliseret det opleves:

5 Foruden de 18 sager blev der udvalgt fire yderligere sager via interviews med kommuner og boligforeninger, der

skulle analyseres mhp. identificering af subjektiv sagsbehandling. Interviews med nøglepersoner fra kommuner,

boligorganisationer og LBF viste hurtigt, at der var tale om misforståelser

–

og ikke subjektiv sagsbehandling.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 17: Spørgeramme for interviews med boligorganisationer og kommuner

Analyseemne

Modtagelse af

ansøgninger

Analysespørgsmål

Spørgerammen anvendt i inter iew med boligorgani ationer og kommuner

▪

Omfang af oplysning om

ansøgningsmuligheder

▪

I hvilken grad offentliggøres og formidles information om LBF´s støttepuljer?

I hvilken grad bliver det gjort klart, hvad ansøgningskriterierne er?

▪

Faste procesværktøjer,

vurderingskriterier, m.v.

▪

I hvor høj grad foreligger faste procesværktøjer (nedskrevne retningslinjer,

▪

skemaer mv.)? I hvor høj grad foreligger objektive vurderingskriterier (fx

faste tærskelværdier ift. beboerindekset)?

I hvor høj grad beror de indledende processer som helhed på anvendelse af

procesværktøjer og vurderingskriterier? Hvor ofte bliver disse værktøjer og

kriterier tilsidesat for andre hensyn?

I hvilken grad anvendes der faste procesværktøjer i

Landsbyggefondens/kommunens besigtigelse?

I hvilken grad står Landsbyggefonden til rådighed med vejledning i

processen?

I hvor høje grad foreligger der klare og konsistente kriterier for tilpasning af

ansøgningen?

I hvor høj grad foreligger der klare og konsistente vurderingskriterier for

afslag?

I hvilken grad formuleres der tydelige begrundelser for afslag?

skemaer, mv.)?

▪

Anvendelse af

Indledende

ii evaluering og

frasortering

▪

procesværktøjer,

vurderingskriterier, m.v.

Systematisk besigtigelse

▪

Ansøgningsvejledning

▪

Tilpasning af ansøgning

▪

Kriterier for afslag

▪

Begrundelse for afslag

▪

Faste procesværktøjer (fx

▪

I hvor høj grad foreligger faste procesværktøjer (nedskrevne retningslinjer,

▪

I hvilken grad anvendes der faste kriterier for hvilke elementer af

▪

iii

Justering og

dialog

▪

Kriterier for tilpasning

▪

Kriterier og transparens for

venteliste/prioritering

skemaer)

ansøgningen, der skal tilpasses eller skæres ud?

I hvilken grad er der klare og konsistente kriterier for ventelisteprioriteringen?

I hvilken grad er kriterierne for ventelisteprioriteringen gjort transparente over

for kommunerne og boligorganisationer?

skemaer mv.)?

Detail-

iv planlægning og

gennemførsel

▪

Faste procesværktøjer (fx

▪

skemaer)

Kriterier for tilpasning

▪

I hvor høj grad foreligger faste procesværktøjer (nedskrevne retningslinjer,

▪

I hvilken grad anvendes der faste kriterier (fx faste tærskelværdier for

procentvis afvigelse) for tilpasning af ansøgningen?

Interviewsene blev foretaget af McKinsey & Company med lejlighedsvis deltagelse af

repræsentanter fra Finansministeriet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Under bilag, afsnit

9.4.3, er der en oversigt over hvert enkelt interview, som gengiver pointer fremhævet af

kommunen eller boligorganisationen i løbet af det enkelte interview.

5.2.4 Interviews med LBF

Der er foretaget interviews med en række personer fra LBF, inkl.:



Medlemmer af direktionen og ledelsesteamet



Byggetekniske konsulenter



Boligsociale konsulenter

Disse interviews er især blevet anvendt til at afdække fondens nuværende forvaltningspraksis

samt til at forstå detaljer i specifikke sagsforløb.

5.2.5 Analyse af

LBF’s

værktøjer

Der er foretaget en analyse af

LBF’s

konkrete sagsbehandlingsværktøjer.

Driftsstøttesystemet er kernen i Landsbyggefondens sagsbehandling af alle typer af

støttesager. Foruden Landsbyggefondens medarbejdere har også medarbejdere i kommuner

og boligselskaber adgang til systemet via NemId og kan løbende følge udviklingen hhv.

kommunens eller boligselskabets sager i Landsbyggefonden, herunder alle data, tekniske

rapporter m.v. omkring den enkelte sag. Driftstøttesystemet er således med til at sikre en fast

og systematisk proces i sagsbehandlingen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Driftsstøttesystemet er indrettet sådan, at boligselskaberne selv arbejder med deres

renoveringssag i systemet. Systemet er integreret med regnskabsdatabasen og databasen over

realkreditlån i de almene boligafdelinger, således at allerede indberettede data ikke skal

indberettes igen med risiko for fejl osv.

I Driftsstøttesystemet er blandt andet samlet følgende data:



Opdateret statistik om det enkelte boligområde.



Aktuelle regnskabstal og låneopgørelser



Relevante vejledninger til boligselskaber og kommuner



Ansøgning om fx renoveringsstøtte:

I systemet samles både mailvekslinger, rapporter om byggeteknisk dokumentation,

helhedsplaner.



Arbejdsprocessen:

Dato for besigtigelse (alle projekter besigtiges af fondens personale).

Yderligere opfølgningsmateriale

–

herunder angivelse af, om det er komplet.

Materiale om budget og finansiering

–

herunder angivelse af, om det er komplet.

Stade for LBF’s behandling



Information

behandling

beboerdemokratiet

kommunen

Renoveringer er underlagt den sædvanlige skematik i den almene sektor, hvilket også

registreres i systemet, herunder:



Skema A (kommunes tilsagn):

Her registres i Driftsstøttesystemet al korrespondance omkring tilsagnsgivning,

herunder de præcise kommunale godkendelse af skema A og helhedsplan, ydelsesark

osv.



Skema B:

Redegørelser for totaløkonomi.

Redegørelse for budget efter licitation

Kommunal godkendelse af skema B (forudsætning for renoveringen kan igangsættes).

Evt. yderligere forhold omkring lokalplan, jura etc. specifikt for den enkelte sag

Skema C:

Kommunens godkendelse af det endelig budget for renoveringen.



I Driftsstøttesystemet er også løbende en oversigt over nøglepersoner og nøgleparter, så alle

interessenter omkring en sag hurtigt kan kontaktes, hvis der skulle opstå behov for det.



Driftsstøttesystemet giver løbende et fuldstændigt overblik over sagsforløbet for

parterne.

Driftsstøttesystemet sikrer en fuldstændig registrering af alle sager og deres stade.

Driftsstøttesystemet sikrer, at der i alle faser af en renoveringssag sker en evaluering,

og sagen kan kun komme til næste stade, hvis alle evalueringer i forrige stade er i orden.



Det skal tilføjes, at der i Driftsstøttesystemet er en fuldstændig sagshistorik med alle relevante

bilag, mails, rapporter, arbejdsdokumenter, fotos m.v.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Yderligere eksempler på værktøjer, der er blevet analyseret, (ikke udtømmende liste) er:



Byggeteknisk:

Skabelon for budgetark

Skema A, B og C

Skabeloner for breve sendt til ansøgere ifm. den årlige afsætning samt tilsagn



Boligsocial:

Boligsociale nøgletal

Boligsociale ansøgningsskematikker

Tilsammen har disse datakilder lagt grundlaget for analysen af LBF’s forvaltningspraksis.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

6. Analyse: Håndtering af skønsrum

I dette kapitel analyseres LBF’s

håndtering af skønsrum. Kapitlet indledes med et afsnit om

hovedpointerne i analysen efterfulgt af et afsnit, der beskriver metoden for analysen

(operationalisering). Følgende afsnit analyserer skønsrummet baseret på tre dimensioner: 1)

hvor faste og systematiske rammer LBF anvender til at evaluere ansøgningerne, 2) hvor

transparent processen er for ansøgerne og 3) hvor robuste kontrolmekanismer LBF har i sine

beslutningsprocesser.

6.1 Hovedpointer

LBF har et betydeligt skønsrum i sin forvaltning givet kompleksiteten af deres støtteområder

(især de byggetekniske områder). I dag navigerer LBF i dette skønsrum ud fra den høje

faglighed, som deres sagsbehandlere besidder. Dog er der plads til, at deres forvaltning kan

blive endnu mere transparent og veldokumenteret. Dette vil ikke fjerne skønsrummet, men vil

gøre det mere transparent og sikre, at fonden i alle situationer sagsbehandler ud fra stringente,

konsistente og objektive kriterier. Neden for uddybes de 2 pointer.

6.1.1 Stor faglighed

Det er tydeligt igennem dialog både med ansøgere og med LBF selv, at fondens konsulenter

har en stor faglighed, som ansøgerne sætter stor pris på at have adgang til. Denne faglighed,

både på det byggetekniske- og det boligsociale område, er baseret på en løbende orientering i

den nyeste faglige viden inden for de relevante områder, som guider LBF’s sagsbehandling og

beslutninger.

6.1.2 Yderligere transparens og dokumentation anbefales

Både det boligsociale- og det byggetekniske område er komplekse sagsområder, hvor der ofte

kræves en faglig vurdering i de specifikke sagstilfælde

– her er LBF’s stærke faglighed central.

Det er dog også blevet klart igennem analysen, at LBF’s sagsbehandling, især på det

byggetekniske område, har plads til at blive endnu mere struktureret og stringent, og at det

ville være relevant at sætte værktøjer og processer op, der kan sikre at sagsbehandlingen bliver

mere veldokumenteret end den er i dag. Fx forefindes der i dag ikke nogen detaljeret definition

af, hvad ”ekstraordinær

renovering”

betyder

til frustration for ansøgerne.

McKinsey har i samarbejde med LBF gennem interviews forsøgt, at lave en overordnet

definition af ekstraordinær renovering på de individuelle støtteområder som ses nedenfor:

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 18: Definition af ekstraordinær renovering

Definition af ekstraordinær renovering:

Definitionen arierer afhængigt af

tøtteområde

Overordnet definition af ekstraordinær renovering på de individuelle støtteområder

Opretning

Inden for opretning

defineres ekstraordinær

renovering ud fra 3

overordnede kriterier:

Miljø

Inden for miljø defineres

ekstraordinær renovering ud

fra følgende 3 kriterier:

Om- eller sammenbygning

per definition

ekstraordinært,

da der ikke

må bruges opsparet husleje

til at lave ombygning. Det

primære kriterie for støtte

er:

Tilgængelighed

Tilgængelighedsrenovering

per definition

ekstraordinært,

da der ikke

må bruges opsparet husleje

til at ombygge lejligheder.

De primære kriterier for

støtte er:

▪

Levetid:

Bygningsdelen

må ikke have udlevet sin

levetid. Til vurdering af

dette bruges en officiel

tabel, der viser

vejledningsmæssige

levetider per bygningsdel

▪

Løsning på problem:

Der skal påvises et

konkret problem, som

miljøarbejdet løser; fx for

opsætning af

videokameraer skal der

være et påvist problem

med tryghed

▪

Lokalt behov:

For at få

støtte skal der

dokumenteres et lokalt

behov, fx påvist

udlejningsbesvær eller

problemer med

beboersammensætning,

som kan løses gennem

om- eller

sammenbygning

▪

Max 1/4:

Der kan

maksimalt gives støtte til

at 1/4 af en afdelings

lejligheder bliver lavet til

tilgængelighedsboliger

▪

Svigt og skade:

Der

skal være sket et svigt

med en skade som følge

–

dvs. der skal være en

konkret skade, der skal

udredes

▪

Nye faciliteter:

Der kan

fås støtte til etablering af

nye faciliteter men ikke til

renovering af

eksisterende faciliteter

▪

Lokalt behov:

For at få

støtte skal der

dokumenteres et lokalt

behov for tilgængelige

boliger

▪

Bagatelgrænse:

Summen af de

ekstraordinære forhold

skal løbe op i min. 10%

af bygningens værdi

▪

Bebyggelsestype:

Tæt/lav bebyggelse kan

per definition ikke få

støtte til miljøarbejder, da

de typisk har meget

velfungerende

udearealer

M Kin e & Compan

Anm.:

Interview med Land b ggefonden

KILDE:

Der

forefindes i dag ikke nogen definition af hvad ”ekstraordinær renovering” betyder. Ovenstående figur er udarbejdet af

McKinsey i samarbejde med LBF i et forsøg på at lave en overordnet definition af ekstraordinær renovering på de individuelle

støtteområder.

Her ville det bidrage til yderligere transparens i forvaltningsprocessen at lave en klarere og

letoverskuelig

definition af dette til ansøgerne samt lave interne vejledninger til LBF’s

sagsbehandlere ift.,

hvordan ”ekstraordinær” skal fortolkes mere specifikt for fortsat at sikre

en konsistent sagsbehandling, og at der udelukkende gives støtte til ekstraordinær renovering.

Det bør understreges, at ovenstående blot er et bud på en overordnet definition baseret på

interviews med LBF og en mere præcis definition vil kræve yderlige arbejde.

6.2 Operationalisering

LBF’s skønsrum inden for både det boligsociale-

og byggetekniske område blev kortlagt i afsnit

3.4. Følgende afsnit vurderer LBF’s arbejde inden for skønsrummet baseret på

3 dimensioner:

1) Hvor faste og systematiske rammer LBF anvender til at evaluere ansøgningerne, 2) hvor

transparent processen er for ansøgerne og 3) hvor robuste kontrolmekanismer LBF har i sine

beslutningsprocesser.

De 3 dimensioner er illustreret i nedenstående figur, hvor skønsrummet vurderes. Dette er på

baggrund af interviews med LBF, kommuner og boligorganisationer.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

3 dimensioner anvendes til at evaluere

LBF’s

håndtering af it

Figur 19: Rammen for evaluering af skønsrum

Vurdering af

LBF’s

håndtering af skønsrummet

Ikke transparent/

systematisk

Nogen grad af

transparens/systematik

ønsrum

Dimension

Meget transparent/

systematisk

Kilde til vurdering

▪

LBF anvender

Hvor faste og systematiske

rammer LBF anvender til at

evaluere ansøgningerne

kun i

lille grad

faste og

systematiske

værktøjer

evalueringen af

ansøgningerne

▪

LBF anvender

nogen

faste og systematiske

værktøjer

evalueringen af

ansøgningerne

▪

LBF anvender

helt faste og

systematiske

rammer og

værktøjer

evalueringen af

ansøgningerne

▪

Interviews med

LBF’s

▪

Gennemgang af

LBF’s

skemaer og modeller

sagsbehandlere

▪

Processen og

Hvor transparent processen

er for ansøgerne

begrundelserne

for beslutninger i

processen er

kun

i ringe grad

transparente

for

ansøgerne

▪

Processen og

begrundelser for

beslutninger er i

nogen

grad transparente

for

ansøgerne og/eller

fuldt

ud transparente

for

nogen ansøgerparter

▪

Processen og

begrundelser for

beslutninger er

fuldt ud

transparente

for

ansøgerne

▪

Interviews med

kommuner og

boligorganisationer

▪

Der er

få kontrol-

▪

Der foreligger

en del

Hvor robuste

kontrolmekanismer LBF har i

sine beslutningsprocesser

mekanismer,

kun én

sagsbehandler

involveret i en

sag

kontrolmekanismer;

er flere personer

involveret i den løbende

sagsbehandling

▪

Der forekommer

mange og

stærke kontrol-

mekanismer,

fx 2

personer

behandler en sag

uafhængigt

▪

Interviews med LBF

ledelse og LBF

sagsbehandlere

Disse dimensioner fører tilsammen til en vurdering af hvordan fonden håndterer

skønsrummet. I det nedenstående følger en overordnet vurdering af dimensionerne:

Dimension 1: Hvor systematiske rammer LBF anvender til at evaluere ansøgningerne:

LBF anvender kun i

mindre grad faste og systematiske værktøjer

til at

evaluere

ansøgningerne,

hvilket giver plads til et

signifikant skønsrum

i evalueringsprocessen; fx

anvendes der ikke en fast checkliste i forbindelse med evaluering af budgetter, helhedsplaner,

mv..

Dimension 2: Hvor transparent processen er for ansøgerne:

LBF roses af kommuner og boligorganisationer for deres

store behjælpelighed

i processen,

hvilket hjælper til at skabe transparens i processen for ansøgerne. Dog kan

beslutningsprocessen

godt

gøres mere transparent,

især

over for kommunerne,

der gerne vil inddrages yderligere; fx vil flere kommuner gerne have en opdatering, når der

sker store ændringer i ansøgningen

–

de bliver ofte først inddraget af boligorganisationerne,

når beslutninger er afklaret mellem boligorganisationen og LBF. Derudover nævner både

kommuner og boligorganisationer, at

kommunikationen bør gøres klarere,

fx ved at

opdatere sproget i de officielle breve og vedlægge letforståelige vejledninger til skemaerne.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Dimension 3: Hvor robuste kontrolmekanismer LBF har i sine beslutningsprocesser:

LBF har for beslutningskæden i både de boligsociale og byggetekniske sager generelt opsat

robuste kontrolmekanismer;

bl.a. foretages sagsbehandling for alle sager af et team af

fagligt stærke medarbejdere, eksperter og ledere,

der aktivt deltager i processerne

løbende. Det bemærkes dog, at der ikke er etableret eksterne kvalitetsteams/eksperter med

henblik på at sikre objektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen.

Nedenstående figur viser de 3 dimensioner placeret

transparent/systematisk til meget transparent/systematisk.

Figur 20: Håndtering af skønsrum

Skønsrummet er

operationaliseret i 3

dimensioner

Hvor faste og

systematiske

rammer LBF

anvender til at

evaluere

ansøgningerne

Hvor transparent

2 processen er for

ansøgerne

Hvor robuste

kontrol-mekanismer

3 LBF har i sine

beslutnings-

processer

på

skala

fra

ikke

Landsbyggefondens håndtering af

ønsrum

Evaluering af håndtering af skønsrum i hver dimension

Ikke

transparent/

systematisk

Nogen grad af

transparens/

systematik

Meget

transparent/

systematisk

Neden for gennemgås de mere detaljerede resultater fra hver dimension.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

6.2.1 Dimension 1: Evalueringsrammer

Beskrivelse af metode

For at afdække hvor faste og systematiske rammer LBF anvender til at evaluere ansøgningerne,

er der foretaget følgende analyse:



For hvert procestrin er der

blevet udarbejdet en liste over mulige kriterier, fx ”Krav til

Helhedsplanen”



For hvert af disse kriterier er det blevet kortlagt, om der i dag findes kriterier og

strukturerede evalueringsmekanismer både

(i) over for ansøgerne

(ii) internt i LBF i form af kriterier for evaluering af ansøgningerne



Derudover er der for hvert af LBF’s interne evalueringskriterier blevet vurderet

følgende:

Kriteriets karakter: I hvilken grad kriteriet er kvantitativt eller kvalitativt

Evaluering af kriteriet: I hvilket grad evalueringen af kriteriet foregår på en

struktureret eller ustruktureret måde

Resultater af analysen

Det fremgår af analysen og interviews med kommuner og boligorganisationer, at det

boligsociale område er betydeligt mere struktureret end det byggetekniske område. For det

boligsociale område er der opsat kriterier for opfyldelse ved 15 ud af 19 steps i

ansøgningsprocessen, dog er det

begrænset med opsætning af kriterier for LBF’s evaluering,

hvor kun 7 ud af 19 processteps er underlagt kriterier. Ses der på det byggetekniske område, er

kun 6 ud af 19 processteps underlagt kriterier i forbindelse med opfyldelse og kun 4 ud af 19 i

forbindelse med LBF’s evaluering

(se bilag 9.5.2 og 9.5.3 for detaljeret gennemgang).

Boligsociale ansøgninger

Evalueringsprocessen for boligsociale ansøgninger gennemgås og er brudt ned i i) modtagelse

af ansøgninger, ii) indledende evaluering og frasortering samt iii) justering og dialog. Disse

brydes yderligere ned i underkategorier, som belyser, hvorvidt der er faste kriterier for

opfyldelse samt for

LBF’s evaluering,

hvor begge gives en score på 1-5.

Resultaterne af analysen på det boligsociale område opsummeres neden for.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 21: Evaluering af boligsociale ansøgninger

Kriteriets karakter

Kvalitativ

Kriterie

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgningskriterier

Klare guidelines for hvad der kan søges støtte om

Klare guidelines for hvilke boligforeninger der kan søge støtte

Krav til projektbeskrivelsen

Krav til ansøgnings-

materialet

Indledende

ii evaluering og

frasortering

Proceskrav til ansøgere

Krav til hvilke parter der skal høres, guidelines til processen

N/A

Standardiseret ansøgningsskema

Skema for budgetforslag

Statistiske nøgletal

Faste deadlines for ansøgning/dokumentation

N/A

Er der kriterier for opfyldelse

(over for ansøgere)?

Er der kriterier

for LBF’s evaluering?

N/A

Evaluering af kriteriet

Struktureret

N/A

Kvantitativ Ustruktureret

N/A

iii Justering og dialog

Besigtigelse

Vurderingskriterier for besigtigelsen

Faste deadlines for ansøgning/dokumentation

Proceskrav til ansøgere

Krav til hvilke parter der skal høres, guidelines til processen

Kriterier for tilpasning

af ansøgningerne

Skema for hvilke elementer der skal inkluderes

Skema for forventede omkostninger per element

Strategisk samarbejdsaftale

Delaftaler

Vurderingskriterier af

endelige ansøgninger

Budget

Beredskabsplan

Milepælsplan

Anden dokumentation

1 Et kvantitativt kriterie er i høj grad kvantificerbart og kan vurderes uden et subjektivt skøn (fx demografisk sammensætning)

standardiserede evalueringskriterier for subjektive kriterier

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

N/A

2 En struktureret evaluering involverer faste tærskelværdier for objektive kriterier og anvendelse af strukturerede og

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

LBF har de sidste 5-10 år gjort en stor indsats for at strukturere og systematisere kravene til

ansøgerne på det boligsociale område. Dette har medført, at der i dag på det boligsociale

område, som hovedregel, forefindes klare kriterier over for ansøgerne.

Ift. LBF’s interne evalueringskriterier

er dette datadrevet på flere måder. Beslutninger træffes

i høj grad ud fra boligsociale indikatorer ift. fx kriminalitet, uddannelse, beskæftigelse, mv. og

der anvendes en liste over boligsociale initiativer med påvist effekt i evaluering af ansøgernes

projektforslag. Dette gør, at evalueringsprocessen er forholdsvis struktureret. Der er dog

stadigvæk plads til, at fondens interne evaluering kan gøres endnu mere struktureret, da der

fx ikke anvendes klare grænseværdier for de boligsociale indikatorer eller faste

evalueringsskemaer til at vurdere de individuelle ansøgningselementer. Der er i dag fx ikke

opstillet klare parametre for, hvordan Helhedsplanen skal vurderes.

For en mere detaljeret gennemgang, se bilag, afsnit 9.5.2.

Byggetekniske ansøgninger

Evalueringsprocessen for byggetekniske ansøgninger gennemgås og er brudt ned i i)

modtagelse af ansøgninger, ii) indledende evaluering og frasortering samt iii) justering og

dialog. Disse brydes yderligere ned i underkategorier, som belyser, hvorvidt der er faste

kriterier for opfyldelse samt for LBF’s evaluering, hvor begge gives en score på 1-5.

Neden for opsummeres resultaterne af analysen for det byggetekniske område.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 22: Evaluering af byggetekniske ansøgninger

Kriteriets karakter

Kvalitativ

Kriterie

Klare guidelines for hvad der kan søges støtte om

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgningskriterier

Klare guidelines for hvilke boligforeninger der kan søge støtte

Er der kriterier for opfyldelse

(over for ansøgere)?

Er der kriterier

for LBF’s evaluering?

N/A

Kvanti-tativ

Evaluering af kriteriet

Ustruktureret

N/A

Struktureret

Krav til følgebrev

N/A

Standardiseret ansøgningsskema

Krav til ansøgnings-

materialet

Skema og vejledning for byggeteknisk dokumentation

Indledende

ii evaluering og

frasortering

N/A

Krav til Helhedsplanen

Faste deadlines for ansøgning / dokumentation

Proceskrav til ansøgere

Krav til hvilke parter der skal høres, guidelines til processen

Vurderingskriterier for besigtigelsen

Faste deadlines for ansøgning / dokumentation

Proceskrav til ansøgere

Krav til hvilke parter der skal høres, guidelines til processen

Kriterier for tilpasning

af ansøgningerne

Skema for hvilke elementer der skal inkluderes

Skema for forventede omkostninger per element

Fast definition af trang

Faste krav til modenhed af sager på ventelisten

Krav til Helhedsplanen

Vurderingskriterier af

endelige ansøgninger

Krav til den endelige ansøgning

Budgetforslag

N/A

Krav til ansøgnings-

materialet

iii Justering og dialog

Kriterier for venteliste-

prioriteringen

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

N/A

1 Et kvantitativt kriterie er i høj grad kvantificerbart og kan vurderes uden et subjektivt skøn (fx demografisk sammensætning)

2 En struktureret evaluering involverer faste tærskelværdier for objektive kriterier og anvendelse af strukturerede og standardiserede evalueringskriterier for subjektive kriterier 3

(i) Levetidsvurdering: LBF støtter ikke ting der blot er ved enden af deres levetid. Anvender et skema for standard levetid for fx tegltag, vinduer, osv. (ii) Svigt vs skade: Støtter ikke svigt uden skade - fx hvis teglstenene ikke ligger ordentligt, men der ikke er nogen medfølgende skade (såsom fugt og vand) gives der

ikke støtte (iii) Bagatelgrænsen: Den samlede udgift skal være på mere end 10% af bygningens værdi

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Evalueringsrammerne på det byggetekniske område er betydeligt mere ustrukturerede end på

det boligsociale område. Det noteres, at dette ikke betyder, at der ikke ligger systematisk faglig

viden til grund for beslutningerne, men blot at denne faglige viden ikke er blevet kodificeret i

faste interne evalueringsskemaer.

Der foreligger betydelige dokumentationskrav til ansøgerne. På visse områder er disse krav i

høj grad klarlagt over for ansøgerne. Der findes i) faste ansøgningsskemaer, både ift. den

indledende ansøgning og ift. de senere procestrin (i form af skema A, B og C) ii) fast skema for

budgetplanlægning samt iii) dokumentationen følger i mange tilfælde industristandarder, fx

industristandarder for tilstandsrapporter og er i den forstand struktureret.

Dog mangler klare guidelines over for ansøgerne på flere områder, bl.a. i) udformning af

Helhedsplanen

–

der er ingen formelle krav eller guidelines for Helhedsplanerne på de

byggetekniske områder og ii) kriterier for de ændringer der laves undervejs i

ansøgningsprocessen.

Driftstøtteportalen understøtter en systematisk sagsgang; men der anvendes kun i begrænset

omfang faste skemaer og kriterier for evaluering af ansøgningerne. Sagsbehandlingen foregår

på baggrund af sagsbehandlernes faglige viden og uden strukturerede værktøjer, der kan sikre

en ufravigelig systematik i sagsbehandlingen.

For en mere detaljeret gennemgang, se bilag, afsnit 9.5.3.

6.2.2

Dimension

2: Transparens i processen

Beskrivelse af metode

For at afdække transparensen af LBF’s

forvaltningspraksis blandt ansøgere, er der foretaget en

række interviews med boligorganisationer og kommuner (se bilag, afsnit 9.4.3) samt en

gennemgang af nuværende it-systemer (herunder Driftstøtteportalen). Interviewsne har fulgt

en fast spørgeramme, som beskrevet i afsnit 5.2.3.

Formålet med dette har været at analysere transparensen af LBF’s forvaltningspraksis inden

for de 4 primære procestrin i ansøgningsprocessen, dvs. (i) modtagelse af ansøgninger, (ii)

indledende evaluering og frasortering, (iii) justering og dialog og (iv) detailplanlægning og

gennemførsel

Resultater af analysen

Ud fra interviews med kommuner og boligorganisationer samt en systemgennemgang står

følgende hovedpointer frem:

Stor tilfredshed med LBF’s faglighed og hjælpsomhed:

Både kommuner og

boligorganisationer er generelt tilfredse med LBF’s store faglighed og deres tilgængelighed –

de nævner, at det er en stor hjælp altid at kunne ringe direkte til sagsbehandlerne for en

uformel snak.

Manglende inddragelse og registrering:

Boligorganisationerne er generelt væsentligt

mere tilfredse med processen end kommunerne. Dette skyldes især at kommunerne føler, at

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

de ikke bliver inddraget i processen på trods af at de har adgang til Driftstøtteportalen, hvor

samtlige dokumenter i processen løbende uploades til. De synes først rigtigt at blive inddraget

på et tidspunkt, hvor de fleste beslutninger allerede uformelt ligger fast mellem

boligorganisationen og LBF, og de bliver heller ikke automatisk informeret, når der sker store

ændringer i projektet, eftersom de kun formelt bliver inddraget i forbindelse med

prækvalifikationen og skema A, B og C (se bilag 9.2.5 for nærmere beskrivelse). Yderligere

udtrykker kommunerne, at der er manglende registrering af begrundelser for de ændringer,

der bliver lavet undervejs i sagsbehandlingen, hvilket medfører, at det er svært for

kommunerne at følge hvilke ændringer, der bliver lavet

Flere lettilgængelige vejledninger:

Både boligorganisationer og kommuner mener, der vil

komme øget transparens på området af at lave flere lettilgængelige vejledninger, der kan

bruges af ansøgere og sagsbehandlere, der er nye på området eller kommer fra en mindre

teknisk baggrund

Overformaliseret boligsocialt område:

Nogle boligorganisationer og kommuner

bemærker, at den boligsociale proces er for formaliseret; dette medfører ikke nødvendigvis en

manglende transparens, men dog risikeres det, at

”problemet bliver designet til løsningen”, når

området er meget stringent defineret

Neden for ses de overordnede resultater af interviewsene. De detaljerede resultater for hvert

interview kan findes under bilag, afsnit 9.4.3.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Ansøgere har overordnet et en positi oplevel

Figur 23: Ansøgeres oplevelse af LBF’s forvaltningspraksis

Baseret på gennemsnit af scorer givet af

kommuner og boligorganisationer på tværs af

udvalgte sager

Ikke transparent

Processtep

LBF’s

for altningsprak i

–

dog mindre positi blandt ommuner

FORELØBIG

Kommuner

Boligorganisationer

Kommuner og boligorganisationers oplevelse af LBF’s

forvaltningspraksis

Meget transparent

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

evaluering og

frasortering

iii

Justering og

dialog

Detail-

iv planlægning og

gennemførsel

1 Lav transparens på forvaltningspraksis og/eller lav grad af strukturerede værktøjer til rådighed

2 Høj transparens på forvaltningspraksis og/eller høj grad af strukturerede værktøjer til rådighed

KILDE: Interviews med kommuner og boligorganisationer

6.2.3 Dimension 3: Robuste kontrolmekanismer

Beskrivelse af metode

For at afdække, hvor robuste kontrolmekanismer LBF har i sine beslutningsprocesser, er der

foretaget følgende analyse:

Kortlægning af sagsgange i LBF:

For hver sagstype (byggetekniske og boligsociale sager) samt for ”ventelisten” er

der udarbejdet beslutningsflow

For hvert beslutningstrin er det beskrevet, hvem der er ansvarlig for processen samt

et kort oprids af aktiviteter

LBF’s ledelse;

herunder direktionen er interviewet ift. kvalitetssikring og forståelse

af kontrolmekanismer

Identificering af bedste praksis:

Gennemgang af McKinsey databaser

Interviews med relevante personer mhp. kvalitetssikring og forståelse

Resultater af analysen

Kortlægning af sagsgange i LBF:

LBF har for beslutningskæden i både de boligsociale og

byggetekniske sager opsat kontrolmekanismer, der generelt virker robuste. Fagligt stærke

medarbejdere, eksperter og ledere deltager aktivt i processerne løbende

–

og det er sjældent

enkeltpersoner, der tager afgørende beslutninger om skelsættende ting i sagerne. Omvendt

står det klart, at der er plads til yderligere

kontrolmekanismer (”checks and balances”).

Beslutningsprocessen er forskellig afhængig af sag samt ved udarbejdelse af ”ventelisten”.

Neden for skitseres beslutningsprocesserne fordelt på byggetekniske- og boligsociale sager

samt ved udarbejdelse

af ”ventelisten”. For mere detaljeret gennemgang af

beslutningsprocesserne se bilag, afsnit 9.5.4.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Byggetekniske sager:

Forberedelsesmøde:

Starter med indledende møde, hvor teamet (sagsbehandler,

ledelsesmedlem og specialister) drøfter ansøgningsmaterialet og beslutter, om de mener,

ansøgningen kan prækvalificeres (givet at besigtigelsen understøtter deres analyse)

Besigtigelse og prækvalifikation:

Herefter besigtiger LBF ejendommen sammen med

kommunen og boligorganisationen. LBF giver herefter meddelelse om prækvalifikation i

slutningen af besigtigelsen (med forbehold om kommunens indstilling)

Løbende sagsbehandling:

Sagsbehandlingsteamet indgår i løbende dialog med

boligorganisationen og tilpasser ansøgningen

Ministeriel godkendelse:

Transport- og Boligministeriet er ansvarlige for den ministerielle

godkendelse ved nedrivnings- og infrastruktursager

Direktionsmøde og tilsagn:

Når sagen er ved at være færdigbehandlet tages den op på et

direktionsmøde. Sagsbehandleren fremlægger sagen, og der drøftes potentielle ændringer. Der

tages beslutning om tilsagn (med forbehold om kommunens tilsagn)

Det bemærkes, at direktionen yderligere inddrages løbende i arbejdet efter behov og ved

godkendelse af både skema A, B og C.

Figur 24: Beslutningsproces for byggetekniske sager

Forberedelses-

møde

Besigtigelse og

prækvalifikation

Kommunal

indstilling

Løbende

sagsbehandling

Ministeriel

godkendelse

Direktionsmøde

og tilsagn

Beslutningsproces: Byggetekniske sager

Boligsociale sager:

Løbende registrering af

ansøgninger

Prækvalifikation:

(sagsbehandler,

ledelsesmedlem og eventulle specialister) drøfter ansøgningsmaterialet og beslutter, om

ansøgningen kan prækvalificeres. I særlige tilfælde vil en besigtigelse være påkrævet, før en

Beslutningsproces: Ventelisten

endelig beslutning om prækvalificering kan tages

Løbende sagsbehandling:

Teamet indgår i løbende dialog med boligorganisationen og

kommunen og tilpasser ansøgningen (boligsociale helhedsplaner skal godkendes af

kommunalbestyrelsen)

Direktionsmøde og

Prækvalifikation

Løbende sagsbehandling

Direktionsmøde og tilsagn:

Når der foreligger en endelig

tilsagn

ansøgning (endelig

Helhedsplan), fremlægger sagsbehandlingsteamet sagen på et direktionsmøde, hvor der tages

beslutning om tilsagn (med forbehold om kommunens tilsagn)

Beslutningsproces: Boligsociale ansøgninger

Det bemærkes, at direktionen yderligere inddrages løbende i sagsbehandlingen efter behov

Løbende prioritering af

ansøgninger

Sagsbehandlingsteamet

Årlig hovedrevision

Direktionsmøde og

godkendelse

faglig funktionsleder,

6 Renoveringssager kræver ikke ministeriel godkendelse

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Løbende registrering af

ansøgninger

Løbende prioritering af

ansøgninger

Årlig hovedrevision

Direktionsmøde og

godkendelse

Beslutningsproces: Ventelisten

Figur 25: Beslutningsproces for boligsociale ansøgninger

Prækvalifikation

Løbende sagsbehandling

Direktionsmøde og

tilsagn

Beslutningsproces: Boligsociale ansøgninger

Ventelisten:

Løbende registrering af ansøgninger:

Sagsbehandlingsteamet (sagsbehandler, faglig

funktionsleder og ledelsesmedlem) på de individuelle sager registrerer løbende de

ansøgninger, de er ansvarlige for samt ændringer, der sker i disse (fx ift. beløb eller trang)

Løbende prioritering af ansøgninger:

Løbende dialogmøder, hvor ventelisten opdateres

ud fra ny viden om beløb og trang i de individuelle sager

Årlig hovedrevision:

Sagsbehandlingsteamet laver en årlig gennemgribende revision af

ventelisten

Direktionsmøde og godkendelse:

Direktionen bliver forelagt ventelisten og tager stilling

til godkendelse. Når ventelisten er godkendt, sendes der breve ud til alle boligorganisationer

og kommuner vedr. relevante ansøgningers position på ventelisten

Forberedelses-

Besigtigelse og

Kommunal

Løbende

Ministeriel

Direktionsmøde

møde

prækvalifikation

indstilling

sagsbehandling

godkendelse

og tilsagn

Det bemærkes, at direktionen yderligere inddrages løbende i prioriteringen af ventelisten, når

denne opdateres i driftstøtteportalen efter behov

Beslutningsproces: Byggetekniske sager

Figur 26: Beslutningsproces for ”ventelisten”

Løbende registrering af

ansøgninger

Løbende prioritering af

ansøgninger

Årlig hovedrevision

Direktionsmøde og

godkendelse

Beslutningsproces: Ventelisten

Identificering af bedste praksis

McKinsey har tidligere været med til både at anbefale og

organisationer både i den private- og offentlige sektor. Der findes i dag ikke et kvalitetsteam i

LBF, der

Beslutningsproces: Boligsociale ansøgninger

målrettet og løbende sikrer kvaliteten (herunder objektiviteten) i sagsbehandlingen.

Et sådan team vil øge robustheden (yderligere

”checks and balances”),

og det bør derfor

overvejes at nedsætte et sådan team.

Kvalitetsteamet kunne fx nedsættes en gang hvert halve år eller en gang om året.

Kvalitetsteamet kan derpå udvælge en håndfuld sager om året inden for et udvalgt

støtteområde eller sagsområde, og gennemgå disse ud fra en række nedskrevne kriterier med

henblik på både at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.

Sagsgennemgangen kan således anvendes til dels at vurdere, om sagsbehandlingen har fulgt

den rette proces, dels til at angive fremadrettede anbefalinger om både sagsbehandling,

fremstilling af argumentation og begrundelse, formidling

–

samt eventuelt udarbejde

eksplicitte kriterier og skabeloner for den fremadrettede sagsbehandling. Fokus er således

Prækvalifikation

Løbende sagsbehandling

Direktionsmøde og

tilsagn

implementere kvalitetsteams

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

både at forfine proces

–

men i lige så høj grad fremme af kvalitet gennem læring i

organisationen.

Ved nedsættelse af et kvalitetsteamet bør det bl.a. overvejes, hvorvidt det skal være interne

(LBF ansatte) eller eksterne der skal udgøre teamet. Et eksternt team vil sikre en større

objektivitet; men vil tilsvarende være mere omkostningsfuldt, og det forudsættes, at der kan

identificeres eksterne, der har tilstrækkeligt kendskab til regelsættet og sagerne. Idet der

allerede anvendes eksterne rådgivere på en række områder i forbindelse med

sagsbehandlingen, vurderes det at være realistisk at identificere eksterne rådgivere på netop

disse områder.

Et internt team vil have den fordel at kende sagsgangene (og sagerne) og vil kun påføre LBF en

mindre omkostning. Ved nedsættelse af et internt kvalitetsteam vil der dog være en risiko for

bias og subjektivitet, men til gengæld vil processen klarere fremstå som en læringsproces med

henblik på at styrke organisationens kompetencer og kvalitet i sagsbehandlingen.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

7. Analyse: Politisk målopfyldelse

Følgende kapitel analyserer LBF’s politiske målopfyldelse. Indledende afsnit beskriver

hovedpointerne efterfulgt af operationaliseringen (anvendte metode). I afsnittet undersøges

det, hvorvidt i) puljen/kriteriet er oprettet og ii) om midlerne er udmøntet/kriteriet opfyldt.

7.1 Hovedpointer

Analysen af LBF’s

politiske målopfyldelse sker med henblik på at afdække, om fonden lever op

til de politiske rammer, der er sat på området, dvs., hvorvidt LBF følger de retningslinjer, der

er udstukket i boligaftalerne. Overordnet set vurderes det, at LBF er særdeles lydhør over for

politiske retningslinjer; de opretter de relevante puljer rettidigt og udmønter alle midler i

puljerne inden for de fastsatte tidsrammer.

Dog er det, som skildret i analysen, uklart

hvordan ”ekstraordinær” skal fortolkes mere

specifikt for at sikre en konsistent sagsbehandling og for at sikre, at der udelukkende tildeles

støtte til ekstraordinær renoveringer. Der er således ikke en nærmere definition udover hvad

der er beskrevet i almenboliglovens § 91 og de overordnede LBF beskrivelser i kategorisering

af renoveringstyper (opretning, miljø, sammenlægning og tilgængelighed). Derfor er der en

meget lav grad af gennemsigtighed for eksterne og politiske beslutningstagere, når det skal

efterprøves, om de udmøntede midler fra LBF rammer alene går til ekstraordinære

renoveringer. Således er der, som beskrevet i anbefalingerne, behov for en yderligere

operationalisering af begrebet for at skabe sikkerhed om den politiske målopfyldelse.

Det bemærkes, at der i de seneste boligaftaler har været en politisk prioritering af

kvalitetsniveauet for kommende renoveringer i den almene sektor, hvilket afspejles i de

fastsatte renoveringsrammer. I analyser, der lavet i forbindelse med boligaftalerne, opereres

der med 3 scenarier: i) minimumsscenariet, ii) mellemscenariet og iii) det store scenarie. Kort

beskrevet fastholdes der

i ”minimumscenariet” boligernes kvalitet, men uden afgørende

forbedringer af konkurrenceevne. I ”mellemscenariet” sker der en række afgørende

kvalitetsforbedringer, som styrker de almene boligers

attraktionsværdi. I det ”store scenarie”

får de almene boliger et mere markant kvalitetsløft. Af forarbejderne til boligaftalen fra 2014

fremgår det, at der fra politisk side blev sigtet på et mellemscenarie. Landsbyggefonden har

oplyst, at fonden bestræber sig på at følge et stort scenarie. I forbindelse med de politiske

aftalers implementering bør der derfor fremadrettet være fokus på at sikre, at politisk

besluttede kvalitetsniveauer kommunikeres klart til og implementeres af fonden.

Samlet set bør derfor sikres at, i) der sker en yderligere operationalisering af definitionen af

ekstraordinære renoveringer, så det sikres at rammerne alene anvendes til ekstraordinære

renoveringer og ii), at udmøntningen af en kommende boligaftale sker i henhold til de valgte

renoveringsscenarie.

7.2 Operationalisering

Den politiske målopfyldelse kan brydes ned i en række underdimensioner, hvilket det er

forsøgt gjort neden for.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 28: Beslutningsproces for byggetekniske sager

Inkluderet i analysen

Ikke inkluderet i analysen

Er puljen/kriteriet

oprettet?

Er midlerne udmøntet

/kriteriet opfyldt?

Er effekten af puljen

målt?

Er den ønskede effekt

opnået?

Analysen har ikke haft fokus på at måle effekten af puljerne i boligafdelingerne, men har

derimod fokuseret på LBF’s forvaltningspraksis ift. at oprette og udmønte de givne politiske

målsætninger.

For at afdække dette er hver politiske aftale blevet brudt ned i de relevante mål, den opsætter

for LBF’s udmøntning af midler/behandling af ansøgninger. For hvert politiske

mål vurderes

det, om målet er opfyldt.

Analysen er baseret på interviews med LBF og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt

sagsgennemgang.

7.3 Overordnet opfyldelse af politiske målsætninger

Da LBF er en selvejende institution

–

og ikke fx en styrelse

–

er der lagt en vis grad af

selvstændighed til grund for LBF’s beslutningskompetence. Selvejende institutioner er således

ikke underlagt instruktion af ministeren, men selvejende institutioner ledes af en bestyrelse

med selvstændig beslutningskompetence, og styringsrelationen for selvejende institutioner går

således primært gennem resultatkontrakter, tilsyn, mv. Det vurderes dog ud fra analysen, at

LBF i særdeles høj grad er lydhør over for de politiske beslutninger og udstukne retninger samt

til hver en tid opretter de givne puljer eller kriterier og udmønter puljerne fuldt ud inden for

den fastsatte tidsramme/rettidigt implementerer nye kriterier (fx vedr. hvilke boligafdelinger

der kan få støtte) i deres forvaltningspraksis.

Neden for ses hvilke politiske mål, LBF er blevet vurderet på samt deres opfyldelse af disse

(politiske mål fra Boligaftale 2010, Boligaftale 2014, samt de 3 relevante tillægsaftaler i

perioden 2011-2015).

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Vurdering af politisk målopfyldelse:

Aftale for 2011-14 om tyr et ind ats

Figur 29: Vurdering af politisk målopfyldelse (2011

–

2014)

boligsektors midler

i ghettoområderne og anvendelsen af den almene

Politisk mål

Investeringsramme til renovering i de udsatte boligområder videreføres med 2.640 mio. kr.

årligt i perioden 2013-16

200 mio. kr. af den afsatte årlige investeringsramme fra 2011-16 øremærkes til

tilgængelighed

Forhøjelse af investeringsrammen med 2.500 mio. kr. i 2011, 1.500 mio. kr. i 2012 og med

1.000 mio. kr. i 2013

LBF skal afsætte en ramme på 500 mio. kr. i alt i perioden 2011-14 til finansiering af

fondens andel af kapitaltilførslen ved nedrivninger i udsatte almene boligområder

Nedrivning

LBF skal have adgang til at overtage en større andel af kapitaltilførslen ved nedrivning, så

fonden fremover kan dække op til 3/5 heraf

Er puljen/

kriteriet

oprettet?

Er midlerne

udmøntet/

kriteriet opfyldt?

Renovering

Infrastruktur

LBF skal etablere en pulje på 150 mio. kr. årligt i 2011-16, hvorfra der med

socialministerens godkendelse kan ydes støtte til infrastrukturændringer som led i en

godkendt helhedsplan for ghettoområderne

Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats i de udsatte boligområder videreføres

med 440 mio. kr. årligt i perioden 2011-14.

Boligsocial

indsats

Af de afsatte midler kan der anvendes op til 220 mio. kr. årligt til nedsættelse af lejen i

problemramte boligafdelinger

KILDE: Boligaftale 2010

Vurdering af politisk målopfyldelse:

Aftale for 2011-14

–

derligere aftaler

i perioden amt

af politisk målopfyldelse

–

yderligere aftaler (2011

–

2014)

Figur 30: Vurdering

tillæg

Politisk mål

Tillæg af 12.

november 2011

vedr. fremrykning

LBF’s

investerings-

ramme til

renovering

Reno-

vering

Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes således,

at det ekstraordinære løft på i alt 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i

2011

Herudover fremrykkes yderligere 3.000 mio. kr. i alt fra årene 2013-16,

således at LBF’s samlede venteliste på 8 mia. kr. kan udmøntes allerede i

2011

Investeringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640

mio. kr. i 2012 og i perioden 2013-16 1.890 mio. kr. årligt

Landsbyggefondens investeringsramme i 2012 til renovering øges med

4.100 mio. kr., således at den i alt i 2012 udgør 6.803 mio. kr.

Tillæg af 10. maj

2012 vedr.

renoverings-

rammen for 2012

Er puljen/

kriteriet

oprettet?

Er midlerne

udmøntet/

kriteriet opfyldt?

For at få en hurtigere registrering af stedfundne ændringer i områderne

ændres anvendelsen af 4-årige gennemsnit ved beregning af andel med

tilknytning til arbejdsmarked m.v. og antal dømte til 2-årige gennemsnit

Tillæg af 10. juni

2013 vedr. nye

kriterier for særligt

udsatte

boligområder

Med henblik på at supplere identifikationen af særligt udsatte boligområder

tilføjes 2 nye kriterier: i) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene

har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af

samtlige beboere i samme aldersgruppe ii) Den gennemsnitlige

bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive

uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme gruppe i regionen

Boligområdet skal opfylde 3 af de 5 kriterier for at komme på listen over

særligt udsatte boligområder mod førhen 2 af 3 kriterier

KILDE: Benævnte tillægsaftaler

Bolig-

social

indsats

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Som det fremgår oven for i figur 29 og 30 er alle afsatte rammer i perioden 2011 - 2014 opfyldte,

og målsætninger har været fulgt.

LBF beskriver, at aftaleperioden særligt har været præget af byudvikling. Dertil kommer

nedrivning i vandkantsområder og begyndende byudvikling, senere flere bystrategiske

foranstaltninger svarende til de politiske aftaler. Herudover har der været et betydeligt antal

skadesager i forhold til usunde boliger, indeklimaproblemer, skimmelsvamp samt pcb og

miljøgifte, som kræver opretning.

LBF har haft stor fokus på tilgængelighed, som også er et emne, der har været prioriteret højt

politisk. I de almene boligafdelinger er der tale om, at tilgængelighedsboliger stabiliserer

beboersammensætningen. Der er sket fordeling af disse boliger efter lokale ønsker - ingen

ombygning er sket uden kommunal indstilling herom. Tilgængelighedsombygning er søgt i de

relevante og mest prisbillige varianter mv.

LBF har fulgt de forhøjede renoveringsrammer efter formålet og har nedbragt ventelisten.

Nedrivningsrammen er også fuldt udnyttet i perioden - også op til LBF-andel på 60%

(kapitaltilførsel mv.).

Vurdering af politisk målopfyldelse:

Aftale for 2015-18

–

aftale om

Figur 31: Vurdering

LBF’s

midler og effektivisering af den almene boligsektor

anvendelsen af

af politisk målopfyldelse (2015

–

2018)

Politisk mål

Renoveringsrammen forhøjes med 2.200 mio. kr. årligt til i alt 4.200 mio. kr. i hvert af årene

2015 og 2016

Rammen fastsættes til 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og til 2.300 mio. kr. årligt

i 2019 og 2020

Mindst 400 mio. kr. årligt skal anvendes til forbedret tilgængelighed (alle beløb i 2015-

priser)

Af den samlede ramme frem til 2020 kan der anvendes op til 350 mio. kr. til gennemførelse

af vidtgående energieffektiviseringsprojekter

Nedrivningsrammen fastsættes til 600 mio. kr. samlet i perioden 2015-18

Nedrivning

Op til 200 mio. kr. af nedrivningsrammen kan anvendes til nedrivning af hele almene

boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, som er mere end 25 år gamle og

som efter LBF’s vurdering ikke kan videreføres

Infrastrukturrammen videreføres med 160 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020

Infrastruktur

Målgruppen for rammen udvides med områder, som opfylder 2 af kriterierne for at komme

på listen over særligt udsatte områder, således at der også her kan igangsættes en

forebyggende indsats.

Den boligsociale ramme fastsættes til 465 mio. kr. årligt i perioden 2015-18,

Op til halvdelen af rammen kan anvendes til huslejenedsættelser

Prioritering af indsatser, der i) øger trygheden og trivslen, ii) bryder den negative sociale arv

og iii) sikrer entydig ledelse

Boligsocial

indsats

Helhedsplanen skal eksplicit forholde sig til indsatsen over for akut opståede situationer

med uro og kriminalitet

Der gennemføres et obligatorisk eftersyn af helhedsplanerne ét år efter opstart med henblik

på at sikre effekt

Boligsociale indsatser, som kombineres med strukturelle fysiske forandringer med tilsagn

fra infrastrukturpuljen, får forrang, når de boligsociale midler prioriteres

KILDE: Boligaftale 2014

Er puljen/

kriteriet

oprettet?

Er midlerne

udmøntet/

kriteriet opfyldt?

Renovering

Som det fremgår oven for i figur 31, er alle afsatte rammer i perioden 2015 - 2018 opfyldte, og

målsætninger har været fulgt.

LBF beskriver, at de i begge perioder har søgt at kanalisere infrastrukturrammerne til de

udsatte boligområder.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Den boligsociale indsats i de to perioder er også udviklet som ønsket politisk, senest med

etablering af områdebestyrelser, sikring af entydig ledelse og et krav om, at størstedelen af

aktiviteterne i et område skal have dokumenteret effekt. Herudover gennemføres der i alle

områder et 1-årseftersyn, hvor det blandt andet vurderes, om der er den nødvendige fremdrift

i sagen. Alternativt aftales det hvilke tiltag, der skal foretages.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

8. Anbefalinger vedr.

LBF’s

forvaltningspraksis

Ud fra analysen af

LBF’s

forvaltningspraksis vurderes det, at der er plads til, at fondens

forvaltning kan blive mere transparent og veldokumenteret. Der fremsættes anbefalinger

inden for 8 kategorier:



Bedre dokumentation og dataregistrering



Klarere kriterier for, hvad der er støtteberettiget



Mere systematisk og transparent vurdering af ansøgningerne



Mere brugervenlig skriftlig kommunikation



Mere transparens i vurderingsgrundlag over for ansøgerne



Yderligere inddragelse af kommuner



Optimering af venteliste



Styrkelse af kontrolmekanismer.

Neden for er ligeledes lavet en oversigt over de 18 anbefalinger, som der er fundet frem til i

forbindelse med analyse af

LBF’s

forvaltningspraksis. Disse 18 anbefalinger er plottet på en

graf med ”Forventede fordele” på den vertikale akse og ”Forventede omkostninger” på den

horisontale akse, hvor det ses, at flere af anbefalingerne forventes at skabe større fordele og

ligeledes har mindre omkostninger forbundet med implementering. Fordele og omkostninger

er estimeret på baggrund af kendskab til LBF og erfaring med andre klienter inden for

sagsbehandling.

Figur 32: Oversigt over anbefalinger

Overblik over anbefalinger

Anbefaling

▪

Registrere alle sagsændringer

▪

Registrere begrundelser for alle sagsændringer

▪

Klare kriterier

▪

Sikre politisk ambitionsniveau

▪

Systematiske evalueringsskemaer

▪

Indsamling af statistik

▪

Simplificere sprog i officielle breve

▪

Letforståelige vejledninger til skemaer

▪

Simplificere budgetskemaet

▪

Vejledninger til forskellige finansieringsmuligheder

▪

Letforståelig vejledning vedr. støtteområder

▪

Transparens af datamodeller

▪

Dybdegående kurser vedr. ansøgning og evaluering

▪

Vejledning om ”god proces for samarbejde”

▪

Kommuners kendskab til infokurser

▪

Kriterier for placering på ventelisten

Adgang til placering på ventelisten

▪

Nedsættelse af kvalitetsteam

▪

Forventede fordele

Forventede omkostninger

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figuren oven for viser, at 3) Klare kriterier, 4) Sikre politisk ambitionsniveau 5) Systematiske

evalueringsskemaer samt 11) Letforståelig vejledning vedr. støtteområder vurderes at have

store fordele og mindre omkostninger.

Neden for beskrives de primære ændringsforslag inden for alle 8 kategorier. Gennemgangen

beskriver både i) den nuværende situation ii) anbefaling iii) forventet resultat iv) forventet

omkostning v) forventede fordele samt vi) implementeringsniveau. Implementeringsniveau

belyser hvad det kræver, at implementere anbefalingen (fx lov- eller systemændring).

8.1 Bedre dokumentation og dataregistrering

Det anbefales, at LBF implementerer en mere systematisk og omfattende

dokumentationsproces, end der forefindes i dag. I dag registreres alle

LBF’s

sager i deres

sagsportal (Driftstøtteportalen), hvor dokumenter løbende uploades (e-mails, notater, bilag,

skeamer osv.). Driftstøtteportalen er en meget nyttig sagsplatform; men det forekommer

vanskeligt at finde frem til ændringer i sagerne og begrundelserne hertil løbende (findes som

hovedregel i e-mail korrespondancer mv)

Konkret anbefales følgende: i) systematisk tydeliggøre ændringer i sagerne ii) systematisk

registrere begrundelser for ændringerne i sagerne.

Figur 33: Bedre dokumentation og dataregistrering

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Systematisk tydeligøre

ændringer i sagerne (så der

let kan dannes et overblik

over områder tilføjet/fjernet

samt budgetændringer)

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Vanskeligt at følge

hvilke ændringer, der er

lavet i sagerne

▪

Øget

transparens ift.

hvilke

ændringer, der

er foretaget i

sags-

behandlingen

▪

Praksis og

systemer

▪

Begrundelser for

ændringer ikke

systematisk registreret

Tilsvarende systematisk

registrere begrundelserne for

ændringerne i sagerne

▪

Øget

transparens ift.

rationale bag

sagsændringer

▪

Praksis og

systemer

8.2 Klarere kriterier for, hvad der er støtteberettiget

Det anbefales, at der klarere kommunikeres, hvad der karakteriseres som støtteberettiget på

de enkelte områder. Således bør der laves klare definitioner af hvad der er støtteberettiget;

herunder bryde dette ned i klare subkriterier. Dette er særligt relevant indenfor

renoveringsområdet, hvor flere boligorganisationer og kommuner udtrykker uklarhed

omkring ansøgningskriterier. Fx forefindes der i dag kun en generel definition af, hvad

”ekstraordinær renovering” betyder (se bilag,

afsnit 9.5.1).

Det bemærkes, at renovering for udbedring af fejl og mangler er støtteberettiget, hvis de

medfører bygningsskade og følger af fejl og mangler i selve bygge- og anlægsprocessen. Dette

medfører, at to bygninger med identiske byggetekniske problemer kan være henholdsvis

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

berettiget og ikke berettiget til støtte afhængig af årsagen og forløbet. Dette indebærer, at der i

sagens natur følger et større rum til faglig bedømmelse og vurdering. For at gøre dette faglige

rum mere eksplicit og udfoldet anbefales det,

at der udarbejdes ”logiske beslutningstræer”

(som en del af subkriterierne), der er logisk udtømmende og gensidigt udelukkende og er

baseret på veldefinerede faglige termer. Disse beslutningstræer vil således gøre det lettere og

mere eksplicit, dels hvilken fejl/mangel, der er tale om; dels hvordan det afdækkes konsistent

og transparent, at der er tale om den rette årsagskæde for, at det er støtteberettiget.

Dertil anbefales det, at Landsbyggefonden klart implementerer den politiske prioritering af

kvalitetsniveauet for kommende renoveringer af den almene sektor efter en boligaftale jf.

punkt 7.1.

Konkret anbefales følgende: i) Klarere definering af kriterier og ii) implementering af de

politisk besluttede kvalitetsniveauer.

Figur 34: Klargøre kriterier for, hvad der er støtteberettiget

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Definere klare kriterier (og

subkriterier) for, hvad der er

støtteberettiget

–

især

relevant på

renoveringsområdet ift.

ekstraordinær renovering

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Der forefindes ikke

klare og entydige

kriterier for, hvad der er

støtte-berettiget

▪

Mere

veldefineret

hvad der er

støtteberettiget

▪

Regulativ samt

vejledning

▪

Landsbyggefonden har

ikke tidligere arbejdet

aktivt med den politiske

forudsætning om

tildeling af

renoveringsmidler efter

”mellemscenariet”

Sikre at det politiske

ambitionsniveau for en

kommende

renoveringsindsats i højere

grad implementeres i

Landsbyggefondens

udmøntning

▪

Sikre politisk

målopfyldelse

▪

Praksis og

systemer

8.3 Mere systematisk

ansøgningerne

transparent

vurdering

Det anbefales, at LBF indfører en mere transparent vurdering af ansøgningerne. Dette gælder

for alle støtteområder, men er især påkrævet på det byggetekniske område, hvor flere

boligorganisationer og kommuner udtrykker uklarhed omkring evalueringskriterier. Det

anbefales, at fonden udvikler klare og transparente evalueringsskemaer, der

–

med

udgangspunkt i de definerede subkriterier foreslået ovenfor

–

kan bruges som et værktøj til

systematisk at evaluere ansøgningerne samt systematisk at registrere begrundelserne for de

valg og skøn, der bliver taget i sagsbehandlingen med henblik på at kunne give

boligorganisationer og kommuner helt klare begrundelser for afslag, ændringer o.l. i

forbindelse med ansøgningsprocessen.

Konkret anbefales følgende: i) Udvikle systematiske evalueringsskemaer og ii) indsamle

statistik.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Det bemærkes, at omkostningerne forventes at være lave, da LBF allerede arbejder ud fra

subkriterier, der bare skal systematiseres og kommunikeres tydeligere.

Figur 35: Mere systematisk og transparent vurdering af ansøgningerne

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Udvikle systematiske

evalueringsskemaer for hvert

af støtteområderne til

anvendelse internt i LBF

–

baseret på systematisk

evaluering af subkriterier

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Sagsbehandlernes

vurdering af

ansøgningerne

registreres ikke i

fastdefinerede skemaer

▪

Mere konsistent

sagsbehandling

▪

Praksis og

systemer

▪

Ingen systematisk

sammenligning af

sagsbehandlere

Indsamle og sammenligne

statistik på tværs af

sagsbehandlere ift., hvordan

der scores

▪

Mulighed for

kontrol af

potentiel

diskrepans

mellem

sagsbehandlere

▪

Praksis og

systemer

Neden for ses et eksempel på, hvordan et sådant evalueringsskema kunne se ud

–

eksemplet

er for opretning (under renoveringsstøttepuljen) og skal udelukkende ses som et illustrativt

eksempel.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 36: Eksempel på skema til renoveringsstøtte-oprettelse

Grunddata

Dato

Sags-

behandler

Vurdering af specifikt ansøgningselement

Kan ikke

vurderes

Levetid

Har udlevet sin levetid

Har delvist udlevet sin

levetid

Har ikke udlevet sin

levetid

Standard levetid:

Bygningsdels alder:

Andre kommentarer:

Entydigt ikke

støtteberettiget

Delvist

støtteberettiget

Entydigt

støtteberettiget

Bevis (kommentarer)

Støttepulje

Beslutnings-

trin

Renovering:

Oprettelse

Fx præ-

kvalificering

Sags-

nummer

Ansøgnings-

element

Fx ventilations-

system

Svigt

Der er ikke sket et svigt Der er sket et svigt for

i projektering,

dele af

materialer eller

ansøgningselementet

arbejdernes udførelse

Skade

Der er ingen skade

som følge

Der er en mindre, ikke- Der er en konkret og

akut skade

substantiel skade med

behov for udbedring

Der er sket et svigt i

projektering, materialer

eller arbejdernes

udførelse

Andre forhold og bemærkninger

Konklusion på støtteberettigelse for specifikt ansøgningselement

Ansøgningsbeløb, DKK

Støttebeløb, DKK

Begrundelse

for specifikt

støttebeløb

8.4 Mere brugervenlig skriftlig kommunikation

Igennem analyse af fondens forvaltningspraksis herunder interviews med boligorganisationer

og kommuner samt kortlægning af Driftstøtteportalen er det blevet klart, at der er et behov for

en mere brugervenlig skriftlig kommunikation fra fondens side.

Der er i dag blandt en del ansøgere stor usikkerhed omkring, hvordan officielle breve fx vedr.

afsætning eller finansiering i forbindelse med tilsagn skal tolkes, samt hvad forklaringen bag

de givne beløb er.

Derudover har en del ansøgere vanskeligt ved at forstå fondens officielle skemaer. Især volder

budgetarket (”pyjamasarket”) mange ansøgere problemer, da det er kompliceret og

uigennemskueligt ift. dets formler. Det anbefales derfor, at dette skema simplificeres.

Derudover anbefales det, at der generelt produceres lettilgængelige og anvendelsesorienterede

vejledninger med fokus på

korte

præcise

beskrivelser (i et ikke-teknisk sprog) som hjælp til

udfyldelse og forståelse af fondens forskellige ansøgningsskemaer.

Konkret anbefales følgende: i) Simplificere sproget, ii) udvikle lettilgængelige vejledninger til

skemaer, iii) simplificere layout og formelhenvisninger i budgetskema (pyjamasarket),

iv) udvikle vejledninger til forskellige finansieringsmuligheder og v) gøre skemaet

anvendelsesorienteret.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 37: Mere brugervenlig skriftlig kommunikation

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Teknisk og formaliseret

sprogbrug gør det svært

for kommuner og

boligorganisationer at

forstå skriftlig

kommunikation

De ringer til LBF for

uddybning

Simplificere sproget i

officielle breve (herunder

afsætningsbrevet,

tilsagnsbrevet, mv.)

▪

Mindre tvivl om

▪

budskab i

fremsendte

breve

Færre opkald til

LBF med

opklarende

spørgsmål

▪

Praksis og

systemer

▪

Manglende vejledning

til skemaer og

budgetter gør det svært

og tidskrævende at

udfylde skabeloner og

kan føre til forkerte

indtastninger

Udvikle letforståelige

vejledninger, der kan

vedlægges skemaer og

budgetskabeloner

▪

Skemaer mere

transparente og

lettere at udfylde

for ansøgerne

▪

Praksis og

systemer

▪

Budgetskema er

kompliceret at udfylde

korrekt, og formler er

svære at forstå

Simplificere layout og formel-

henvisninger i budgetskema

(pyjamasarket)

▪

Skemaet lettere

at udfylde,

hvilket fører til

færre

fejlindtastninger

▪

Praksis og

systemer

▪

Især mindre

Udvikle letforståelige

boligorganisationer

vejledninger til de forskellige

finder det svært at

finansieringsmuligheder og

navigere i

LBF’s

sammenhængen mellem

finansieringsmuligheder

disse (fx renoveringsstøtte,

driftsstøtte, kapitaltilførsel)

▪

Ansøgere har

mere lige vilkår

for forståelse af

finansierings-

muligheder

▪

Praksis og

systemer

8.5 Mere transparens i vurderingsgrundlag over for ansøgerne

Ud fra analysen, og især ud fra interviews med boligorganisationerne, er det blevet klart, at en

del ansøgere finder det svært at forstå ansøgnings-

og evalueringsgrundlaget for LBF’s

støtteområder, især på renoveringsområdet. Dette er især et problem blandt mindre

boligorganisationer, der typisk har færre ressourcer til at sætte sig ind i ansøgningskravene.

Derfor anbefales det, at når der er defineret helt klare subkriterier for, hvad der er

støtteberettiget, udgives der en

letforståelig

vejledning til ansøgerne (fx et 1 eller 2 siders

dokument per støtteområde for ikke at drukne ansøgerne i for mange informationer).

Derudover anbefales det

–

på opfordring af boligorganisationerne

–,

at der tilbydes flere

dybdegående kurser til at hjælpe alle boligorganisationer med at have adgang til samme viden

og kompetencer.

Ansøgere, især på det boligsociale område, nævner desuden, at det er svært for dem at få

indsigt i LBF’s datamodeller

(skemaer, bilag mm.) og dermed svært at forstå

vurderingsgrundlaget på det boligsociale område. Derfor anbefales det, at LBF skaber

yderligere transparens omkring dette, fx ved at lave letoverskuelige og simple vejledninger og

forklaringer af datamodellerne

på LBF’s hjemmeside.

Konkret anbefales følgende: i) Udgive letforståelig vejledning vedr. støtteområder, ii) øge

transparens af datamodeller og iii) tilbyde dybdegående kurser ift. ansøgning og evaluering.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 38: Mere transparens af vurderingsgrundlag over for ansøgerne

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Ansøgere har svært

ved at finde en klar

definition af, hvad der

er støtteberettiget

–

især på

renoveringsområdet

Udgive klar og letforståelig

vejledning til potentielle

11 ansøgere vedr.

støtteområder (der bygger på

de definerede subkriterier)

▪

Mere

transparent for

ansøgerne,

hvad der er

støtteberettiget

▪

Praksis og

systemer

▪

Ansøgere føler ikke, de

har indsigt ind i LBF’s

datamodeller

Skabe større transparens for

ansøgere vedr. LBF’s

12 datamodeller (fx ift.

vurderingskriterierne i de

boligsociale modeller)

▪

Ansøgere har

bedre

transparens af

datamodeller og

deres vurdering

▪

Praksis og

systemer

▪

Mindre

boligorganisationer har

svært ved at forstå

LBF’s ansøgnings-

evalueringsproces i

dybden

Tilbyde dybdegående kurser

især målrettet

boligorganisationer (evt. med

brugerbetaling)

▪

Færre opkald til

LBF med

opklarende

spørgsmål

▪

Praksis og

systemer

8.6 Yderligere inddragelse af kommuner

Ud fra interviews med kommuner er det blevet klart, at en del kommuner ønsker yderligere

muligheder for øget inddragelse i processen for de byggetekniske ansøgninger. På trods af

adgang til Driftstøtteportalen synes kommunerne først rigtigt at blive inddraget et sted i

processen, hvor størstedelen af projektet er aftalt mellem boligorganisationen og LBF, og hvor

det dermed bliver vanskeligt for kommunen at gøre indsigelser, uden at dette bliver

omkostningsfuldt for boligorganisationen. Derudover oplever kommunerne at det er svært at

følge udviklingen i sagerne (selvom sagsdokumenterne er tilgængelige i Driftstøtteportalen),

fx bliver de ikke informeret om større budgetændringer i projekterne undervejs i processen. På

nuværende tidspunkt varierer det, i hvor høj grad kommunen ønsker at blive yderligere

involveret grundet forskelle i ressourcer og prioritering. Det anbefales, at LBF laver en

vejledning om god proces for samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner.

Udover dette er det også blevet klart ud fra interviews med kommuner, at mange ikke kender

til LBF’s årlige informationskurser.

Det anbefales derfor, at LBF aktivt forsøger at udbrede

kendskabet til disse kurser blandt kommunerne.

Konkret anbefales følgende: i)

Anbefaler at LBF laver en vejledning om ”god proces for

samarbejde” og ii) Udbrede

kendskab

til LBF’s informationskurser

blandt kommunerne.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 39: Inddragelse af kommuner

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Kommunerne føler sig

ikke særligt inddraget i

de byggetekniske

ansøgningsforløb,

hvilket medfører

begrænset indsigt og

indsigelsesmulighed i

de enkelte sager

Anbefale at LBF laver en

vejledning om ”god proces

for samarbejde”

▪

Bedre

samarbejde og

større

tilfredshed bland

kommuner og

bolig-

organisationer

▪

Vejledning

▪

Mange kommuner

kender ikke til LBF’s

informationskurser,

hvilket medfører en

manglende indsigt i

området

▪

Kommunerne

Udbrede kendskab til LBF’s

15 informationskurser blandt

kommunerne

har bedre

mulighed for at

holde sig

informeret på

området

▪

Praksis og

systemer

8.7 Optimering af venteliste

Ud fra analysen af fondens forvaltningspraksis er det blevet tydeligt, at der er mulighed for at

øge transparensen i ventelisten. Flere kommuner og boligorganisationer udtrykker, at de ikke

forstår kriterierne for placeringen på ventelisten og ønsker flere opdateringer om placering

herpå.

Konkret anbefales følgende: i) Tydeliggøre kriterier for placering på ventelisten og ii) løbende

adgang til placering på ventelisten gennem Driftstøtteportalen.

Figur 40: Optimering af venteliste

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Tydeligøre kriterier for

placering på ventelisten

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Uklare principper for

placering på ventelisten

▪

Øget

transparens

blandt ansøgere

▪

Vejledning

▪

Placering på ventelisten

oplyses med fast

frekvens af

Landsbyggefonden

Løbende adgang til placering

17 på ventelisten i

Driftstøtteportalen

▪

Øget

transparens

blandt ansøgere

▪

Praksis og

systemer

8.8 Styrkelse af kontrolmekanismer

Kortlægningen af

LBF’s

organiseringen og beslutningsprocesserne viste, at fondens

kontrolmekanismer generelt virker robuste. Fagligt stærke medarbejdere, eksperter og ledere

deltager aktivt i processerne løbende, og det er sjældent enkeltpersoner, der tager afgørende

beslutninger om skelsættende ting i sagerne.

Det vurderes dog, at LBF kan styrke robustheden af deres kontrolmekanismer yderligere. Det

anbefales, at der nedsættes et kvalitetsteam. Teamet kan bestå af enten allerede ansatte, der

får en ekstra funktion, eller man kunne inddrage eksterne personer for at sikre nødvendig

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

objektivitet. I denne sammenhæng skal der sættes klare kriterier for, hvilken sammensætning

af faglige kompetencer kvalitetsteamet skal besidde (fx både finansiel, byggeteknisk,

boligsocial og juridisk viden). Det anbefales at kvalitetsteamet mødes på halvårlig basis og

gennemgår 2 til 4 udvalgte sager for at sikre, at de bliver behandlet ensartet og objektivt og

med anvendelse af den nyeste relevante viden.

Konkret anbefales det, at nedsætte et kvalitetsteam.

Figur 41:

Kontrolmekanismer i LBF’s beslutningsprocesser

Lille omkostning/fordel

Stor omkostning/fordel

Nuværende situation

Anbefaling

Nedsætte et kvalitetsteam

som kvalitetssikrer

18 sagsbehandling, fx med

fokus på objektiv og ensartet

håndtering af sager

Forventet resultat

af ændring

Forventede

omkostninger fordele

Implementerings-

niveau

▪

Der er i dag intet

kvalitetsteam til at

udføre kvalitetssikring

af sagsbehandling

▪

Kvalitetssikrer

arbejdet via

objektiv og

ensartet

sagsbehandling

▪

Praksis og

systemer

8.9 Perspektivering

Der ses en udvikling, hvor bestyrelser i højere grad bliver professionaliseret og yderligere

inddraget i det daglige arbejde.

Kortlægningen af beslutningsprocesserne i LBF viste, at bestyrelsen ikke inddrages i enkelte

sager samt ved udarbejdelse/prioritering af ventelisten. Man bør derfor overveje om

bestyrelsen fremadrettet skal involveres direkte i LBFs sagsbehandling. I overvejelsen bør man

dog være opmærksom på,

at LBF’s bestyrelse på nogle

punkter har en anderledes opgave i

forhold til flere af de bestyrelser, som er omtalt i figur 27, ligesom at det er væsentligt at en

ændring af LBFs bestyrelsesarbejde ikke indebærer, at der kan sås tvivl om objektiviteten i

LBFs sagsbehandling.

Såfremt bestyrelsen fremadrettet bruges mere aktivt i processerne for at styrke robustheden

(herunder også i fx bestyrelsesudvalg), kunne det overvejes, hvorvidt bestyrelsen besidder de

nødvendige faglige kompetencer.

LBF’s bestyrelse er i dag sammensat af bygningsejere og beboerrepræsentanter i form af

indskyderne, dvs. de almene boligorganisationer, de kommunalt ejede ældreboliger og

beboerrepræsentanter bosiddende i det almene byggeri (se også figur nedenfor).

Mhp. at identificere bedste praksis for moderne bestyrelser er der udvalgt 4 uafhængige,

offentlige fonde til benchmarking med LBF. Nedenstående figur viser kortlægningen af

Innovationsfonden, Eksportkredit Fond, Investeringsfonden for Udviklingslande,

Promillefonden for landbrug

samt LBF’s bestyrelses set-up

med tilhørende hovedpointer

neden for:

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 27: Oversigt over udvalgte bestyrelser

…

Innovationsfonden

Danmarks Eksportkredit Fond

Investeringsfonden for

Udviklingslande

Michael Rasmussen (Formand)

CEO, Nykredit

Lars Andersen

Administrerende direktør,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Jens Jørgen Kollerup

Administrerende direktør,

Ormholt A/S

Bjarne H. Sørensen

Tidl. ambassadør

Promilleafgiftsfonden for

landbrug

Michael Brocken-Schack (Formand)

Planteavler og bestyrelsesformand

Landsbyggefonden

Tina Fanø (Formand)

Koncerndirektør, Novozymes

Christian Frigast (Formand)

Professor, CBS

Christian Høgsbro (Formand)

Adm. Direktør, AAB

Flemming Besenbacher

Vice Chairman, Innovations Fonden

Dorrit Vanglo

Direktør, LD Fonde

Flemming Aaskov Jørgensen

Vice President, Danfoss

Asbjørn Børsting

Administrerende direktør, Dakofo

Jens Elmelund

Administrerende direktør, KAB

Erling Nielsen

Formand, Fyns almennyttige

Boligselskab

Kaare Vestermann

Direktør, VIBO

Anja Boisen

Vice Chairman, Innovationsfonden

Anne Skriver

Vice President i Innovation Dairy,

Christian Hansen A/S

Anne-Marie Engel

Head of Talent & Career Programmes,

Lundbeckfonden

Annette Toft

Head of The Danish Agriculture and

Food Council in Bruxelles

Stephen Alstrup

Professor ved Datalogisk Institut,

Københavns Universitet

Claus Jensen

Union President, Dansk Metal

Lars Frølund

Research Director, Massachusetts

Institute of Technology



Fonden ledes af bestyrelsen

Alle 9 bestyrelsesmedlemmer

udvælges af uddannelses- og

forskningsministeren

Udvælgelse af

bestyrelsesmedlemmer sker pba.

af relevant faglig viden og

erfaring, der er nedskrevet i lov



Flemming F. Jørgensen

Formand, Bæredygtigt Landbrug

Karen Nielsen

Partner, K. N. Consulting

Jesper Lund-Larsen

Konsulent, 3F

Knud Foldschack

Advokaterne Foldschack og

Forchhammer, Advokat

Jens Krogh

Økologisk Mælkeproducent

Jørgen Skeel

Godsejer

Poul Due Jensen

Group Executive Vice President,

Grundfoss

Jørgen Høholt

Rådgiver

Dorrit Vanglo

CEO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Ulla K. Holm

Direktør, Bomiva

Mads Kjær

Managing Director, Kjaer Group A/S

Charlotte Jepsen

Administrerende direktør, FSR

–

Danske Revisorer

Anne Broeng

Chairman and Board Member

Ole Thonke

Head of Department for Growth and

Employment, Udenrigsministeriet



Fonden ledes af bestyrelsen

Alle 9 bestyrelsesmedlemmer

udvælges af

udviklingsministeren

Udvælgelse af

bestyrelsesmedlemmer sker pba.

af relevant faglig viden og

erfaring, der er nedskrevet i lov

Bestyrelsesudvalg sikrer

yderligere aktiv inddragelse

Yderligere inddragelse af

eksterne rådgivere

Anja Lagoni

Hovedbestyrelsesmedlem, LLO

Niels Mikkelsen

Idagaardfonden, Formand

Heidi Rasmussen

Hovedbestyrelsesmedlem, LLO

Morten Mandøe

Cheføkonom,

Kommunernes Landsforening

Lillian Rasch Madsen

Afdelingschef,

Frederiksberg Rådhus



Fonden ledes af bestyrelsen

5 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer

udvælges af Boligselskabernes

Landsforening (erhvervet)

Anna Marie Owie

Chief Underwriter, EKF

Yasir Al-Gailany

Senior Financial & Investment

Controller

Fonden ledes af bestyrelsen

7 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer

udvælges af erhvervsministeren

Udvælgelse af

bestyrelsesmedlemmer sker pba.

af relevant faglig viden og

erfaring, der er nedskrevet i lov

Bestyrelsesudvalg sikrer

yderligere aktiv inddragelse

Ove Møberg

Tidl. mælkeproducent

Per Kudsk

Aarhus Universitet, Professor

Preben Dybdahl Thomsen

Københavns Universitet, Professor

Vagn Jelsøe

Forbrugerrådet TÆNK, Vicedirektør



Fonden ledes af bestyrelsen

Bestyrelsen er sammensat af

repræsentanter fra erhvervet (6)

og offentlige interessenter (5)

og udpeges af

Fødevareministeren efter

forudgående udtalelse



Kortlægningen af fondene har vist flere ligheder mellem nogle af de udvalgte fonde; herunder

fx:



Majoriteten af bestyrelsesmedlemmerne udvælges af ministeriet



Udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer sker på baggrund af relevant faglig viden og

erfaring, der er nedskrevet i vedtægterne



Bestyrelsesmedlemmerne inddrages aktivt i underudvalg og i sagsbehandlingen ved

specifikke sager

Promillefonden for landbrug og LBF har følgende til fælles:



Fonden ledes af bestyrelsen



Flertallet i bestyrelsen udgøreres af erhvervet

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9. Bilag

9.1 Bilag til kapitel 2

9.1.1

LBF’s

indskud/indbetalinger

LBF’s

midler stammer fra de almene boligorganisationer og kommer fra 3 primære kilder:

Pligtmæssigt bidrag:

Boligorganisationer betaler et pligtmæssigt bidrag til LBF, og

af dette modtager Landsdispositionsfonden 40%, mens de resterende 60% finansierer

den såkaldte trækningsret, som kan ses som en opsparingskonto for den enkelte almene

boligorganisation

Indbetalinger fra boligafdelinger med udamortiserede lån:

Efter lånets

tilbagebetaling opkræves huslejen uændret, og den beboerbetaling, som hidtil er gået

til betaling af låneydelsen, indbetales til LBF



Byggerier med tilsagn før 1999: Landsdispositionsfonden modtager samtlige

indbetalte likvide midler



Byggerier med tilsagn efter 1998: Landsdispositionsfonden modtager 1/3 af de

indbetalte likvide midler

Betaling på renoveringslån:

Landsdispositionsfonden modtager de likvide midler,

der fremkommer som følge af almene boligorganisationers betaling på renoveringslån,

som er forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på det optagne lån

Kilde: Transport- og Boligministeriet

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.2 Bilag til kapitel 3

9.2.1 Renoveringsstøtte

Renoveringsstøtten varierer væsentligt over perioden grundet skift i politiske bevillinger, bl.a.

blev bevillingsrammen midlertidigt udvidet i årene efterfølgende Finanskrisen for at lindre

effekten af den svigtende aktivitet i byggesektoren, hvilket også ses i høje bevillinger i 2013.

Opgørel e af renoverings tøtte 2013-17

Figur 42: Opgørelse af renoveringsstøtte 2013-2017

Top 5 kommuner ift. andel af værdi af totale tilsagn 2013-17,

Opgørelse af antal tilsagn og antal indkomne sager

2013-17,

antal sager

101

Antal sager ind

Antal tilsagn

Aalborg

5,0

2013

2017

Totale tilsagn 2013-17,

DKK mia

Aarhus

12,7

5,5

Horsens

Herlev

5,3

5,2

0,7

0,4

1,9

0,4

0,5

0,1

0,8

3,3

0,8

0,3

1,5

0,07

København

4,8

0,8

3,5

0,8

2,4

0,9

0,2

1,6

0,5

0,7

0,2

1,0

2017

0,05

0,06

Gennemsnitlig

bevilling pr.

tilsagn

Tilgængelighed

Ombygning

Miljø

Opretning

(byggeskader)

0,04

3,0

1 Med antal indkomne sager menes antal prækvalificerede sager

KILDE: Landsbyggefonden

2013

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.2.2 Nedrivningsstøtte

Nedrivningsstøtten har traditionelt set været domineret af yderkommuner, fx Lolland, da

nedrivningsstøtte ofte gives i forbindelse med afvandring

–

Lolland, Haderslev og Sønderborg

udgør tilsammen +30% af totale tilsagn i perioden 2013-2017. Det bemærkes, at godkendelse

af nedrivninger i de seneste år har været stoppet fra politisk hold grundet stor

flygtningetilgang. Derudover noteres det, at nedrivningsprojekter typisk også involverer et

element af renovering (de 2 sagstyper er delvist overlappende).

Figur 43: Opgørelse af nedrivningsstøtte 2013-2017

Top 5 kommuner ift. andel af værdi af totale tilsagn

2013-17,

Opgørelse af antal tilsagn og antal indkomne sager

2013-17,

antal sager

2017

Antal tilsagn

Antal sager ind

Opgørel e af nedrivning

tøtte 2013-17

2013

Aarhus

13.5

Totale tilsagn og antal nedrevne boliger 2011-17,

DKK mio

Gennemsnitlig

nedrivningsbevilling

pr. tilsagn, DKK mio

Renoveringstilsagn i nedrivnings-

sager, DKK mio

Nedrivningstilsagn,

DKK mio

21,7

Haderslev

12,3

Sønderborg

8,0

Lolland

11,9

1.118

Slagelse

10,0

1.335

217

6,3

9,6

15,4

3,8

Godkendelse af nedrivninger har i en

periode været stoppet fra politisk hold

grundet stor flygtningetilgang

1.063

153

856

123

733

▪

Yder- og landkommuner højt repræsenteret; kun 2 ud af

top 10 kommuner er bykommuner

1 Med antal indkomne sager menes antal prækvalificerede sager

KILDE: Landsbyggefonden

910

135

109

514

492

2017

2013

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.2.3 Infrastrukturstøtte

Infrastrukturstøtten domineres af de største byer: Aarhus, Odense og København udgjorde

tilsammen +70% af de totale tilsagn i perioden 2013-2017.

Støtten er præget af store udsving i antal tilsagn samt i det gennemsnitlige beløb pr. tilsagn;

udsving i 2015 er drevet af mange tilsagn i de samme boligorganisationer, samt enkelte særligt

store sager, fx Bispehaven i Århus på DKK +70 mio.

Infrastrukturområdet er præget af få projekter og få boligorganisationer; top 10

boligorganisationer har tilsammen modtaget 89% af totale tilsagn, hvilket skyldes, at

infrastrukturstøtte kun gives til særligt udsatte boligområder.

Opgørel e af infrastrukturstøtte 2013-17

Figur 44: Opgørelse af infrastrukturstøtte 2013-2017

Top 5 kommuner ift. andel af værdi af totale tilsagn

2013-17,

Opgørelse af antal tilsagn og antal indkomne sager 2013-17,

antal sager

Antal sager ind

Antal tilsagn

Aarhus

32,7

Vejle

Esbjerg

4,5

11,0

21,0

Odense

197

220

114

2013

KILDE: Landsbyggefonden

2013

2017

Totale tilsagn 2013-17,

DKK mio

København

17,8

98,6

10,8

11,2

368

Gennemsnitlig bevilling pr.

tilsagn, DKK mio

31,4

14,3

2017

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.2.4 Boligsocial støtte

Den boligsociale indsats er inddelt i 2 hovedområder, og de 2 områder udgør hver især ca. 50%

af den totale værdi af tilsagn:

1. Huslejestøtte

2. Støtte til boligsociale aktiviteter (fx støtte til ansættelsesfremmende initiativer,

lektiecaféer, mv.)

I 2015 var tilsagn til huslejestøtten højere, da de både var dækket af bevillinger fra 2011-2014

puljen (da hele tilsagnsrammen ikke var opbrugt) og 2015-2018 puljen.

Den nye boligaftale med effekt fra 2015 kan have influeret antal ansøgninger vedr. boligsociale

aktiviteter i overgangsperioden, hvilket forklarer det lave antal ansøgninger i 2015.

Opgørel e af boligsocial tøtte 2013-17

Figur 45: Opgørelse af boligsocial støtte 2013-2017

Top 5 kommuner ift. andel af værdi af totale tilsagn

2013-17,

Opgørelse af antal sager 2013-17,

antal sager

Antal sager ind i alt

Huslejestøtte

Boligsocial indsats

261

210

219

Aarhus

11,8

København

Slagelse

16,3

4,8

6,8

Odense

442

202

239

1 Huslejestøtten er opgivet baseret på nutidsværdien af tilsagnet

KILDE: Landsbyggefonden

2013

2017

Totale tilsagn 2013-17

DKK mio

Gennemsnitligt tilsagn

pr. sag, mio DKK

Huslejestøtte

Boligsociale initiativer

4,9

Høje-Taastrup

12,7

10,0

9,6

9,1

8,2

7,2

9,0

13,7

564

16,8

13,0

556

244

433

196

375

289

235

237

329

312

2017

2013

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

LBF beslutningspunkt

Primære aktør

Beskrivelse

Boligorganisationen udfylder i samarbejde med kommunen:

▪

Standardiseret ansøgningsskema

▪

Byggeteknisk dokumentation

▪

Helhedsplan

LBF og kommunen besigtiger ejendommen igennem et fælles besøg. Ved

besigtigelsen har LBF og kommunen grundigt sat sig ind i ansøgningsmaterialet og

gennemgår styrker og svagheder

–

anmoder ofte om supplerende oplysninger og

tekniske undersøgelser ud fra opsamlet viden/”det byggetekniske fælleseje”

Slutresultat

▪

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgning

Boligorganisationen

▪

Udfyldt skema

Udfyldt dokumentation

Helhedsplan

▪

Besigtigelse

Frasortering

Anbefaling

LBF

Afrapportering på

besigtigelsen

9.2.5 Detaljerede ansøgningsflow for de 4 sagstyper

Figur 46: Detaljerede ansøgningsflow for renoveringsansøgninger

▪

Prækvalificering

Kommunen

Kommunen anbefaler at indstille eller ikke indstille boligafdelingen til støtte hos LBF

på baggrund af dokumentationen og besigtigelsen

LBF beslutter på baggrund af den tilgængelige dokumentation og byggetekniske

besigtigelse at prækvalificere boligorganisationen til den videre ansøgningsproces

▪

Kommunal anbefaling

LBF

Beslutning om

prækvalificering

▪

Dialog og

prioritering

Boligorganisationen,

kommunen, LBF

Endelig

helhedsplan

iii

Justering og

forhandling

Skema A

▪

Boligorganisationen,

kommunen

Boligorganisationen,

kommunen

Kommunen

Fremlæggelse af endelig helhedsplan

▪

Færdiggjort Helhedsplan

Bygherren (Boligorganisationen) udfylder/vedlægger bilag

i sagsbehandlingssystemets skema A og underskriver

Kommunen modtager skema A, sagsbehandler, forelægger i udvalg og

kommunalbestyrelse, godkender i sagsbehandlingssystemet, hvis det er beslutningen

Skema A når frem i sagsbehandlingssystemet til LBF forudsat, at underskrifter fra

bygherren/boligorganisationen og kommunen foreligger. Herefter har fonden adgang

til at sagsbehandle endeligt og meddele støttetilsagn maksimalt med det beløb, som

kommunen har godkendt

Forretningsgang ved skema B (lige før arbejdets påbegyndelse) og ved skema C

(byggeregnskab) foregår på samme måde som skema A

Boligorganisationen gennemfører projektet

Udfyldt skema A

Kommunal sagsbehandling

Godkendelse af

Skema A

▪

LBF

Beslutning om tilsagn

Tilsagn

Detail-

planlægning

og gennem-

førsel

▪

Skema B og

Projekt

gennemføres

Boligorganisationen,

kommunen

Boligorganisationen,

kommunen

▪

Udfyldt skema B og C

▪

Udført projekt

KILDE: Interviews med LBF

McKinsey & Company 65

Dialog mellem boligorganisationen, kommunen og LBF for at leve op til LBF's krav

samt imødekomme kommunens krav

Sagen rykkes enten direkte videre eller sættes på ”venteliste”, til der foreligger de

nødvendige midler til at give endeligt tilsagn

▪

Enighed om ansøgningens

rammer

Beslutning om at rykke

videre med sagen

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

LBF beslutningspunkt

Primære aktør

Beskrivelse

Slutresultat

▪

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgning

Boligorganisationen

▪

Boligorganisationen udfylder i samarbejde med kommunen:

Standardiseret ansøgningsskema

Byggeteknisk dokumentation

Helhedsplan

LBF og kommunen besigtiger ejendommen igennem et fælles besøg. Ved

besigtigelsen har LBF og kommunen grundigt sat sig ind i ansøgningsmaterialet og

gennemgår styrker og svagheder

–

anmoder ofte om supplerende oplysninger og

tekniske undersøgelser ud fra opsamlet viden/”det byggetekniske fælleseje”

Kommunen anbefaler at indstille eller ikke indstille boligorganisationen til støtte hos

LBF på baggrund af dokumentationen og besigtigelsen

LBF beslutter på baggrund af den tilgængelige dokumentation og byggetekniske

besigtigelse at prækvalificere boligorganisationen til den videre ansøgningsproces

Dialog mellem boligorganisationen, kommunen og LBF for at leve op til LBF’s krav

Sagen rykkes enten direkte videre eller sættes på ”venteliste”, til der foreligger de

nødvendige midler til at give endeligt tilsagn

Fremlæggelse af endelig helhedsplan

Transport-, Bygge og Boligministeriet vurderer, hvorvidt der er hjemmel i lov, samt

om forslaget til nedrivning afstemmer gældende boligaftale/r

Boligorganisationen udfylder/vedlægger bilag i sagsbehandlingssystemets skema A

og underskriver

Kommunen modtager skema A, sagsbehandler, forelægger i udvalg og

kommunalbestyrelse, godkender i sagsbehandlingssystemet, hvis det er beslutningen

Skema A når frem i sagsbehandlingssystemet til LBF forudsat, at underskrifter fra

bygherren/boligorganisationen og kommunen foreligger. Herefter har fonden adgang

til at sagsbehandle endeligt og meddele støttetilsagn maksimalt med det beløb, som

kommunen har godkendt

Forretningsgang ved skema B (lige før arbejdets påbegyndelse) og ved skema C

(byggeregnskab) foregår på samme måde som skema A

Boligorganisationen gennemfører projektet

▪

Udfyldt skema

Udfyldt dokumentation

Helhedsplan

Afrapportering på

besigtigelsen

▪

Besigtigelse

Frasortering

Anbefaling

LBF

▪

Dialog og

prioritering

Kommunen

LBF

▪

Kommunal anbefaling

Beslutning om

prækvalificering

Enighed om ansøgningens

rammer

Beslutning om at rykke

videre med sagen

Færdiggjort Helhedsplan

Beslutning om

godkendelse til

viderebehandling

Udfyldt skema A

Kommunal sagsbehandling

Beslutning om tilsagn

Figur 47: Detaljerede ansøgningsflow for nedrivningsansøgninger

Prækvalificering

Boligorganisationen,

kommunen, LBF

▪

Endelig

helhedsplan

Justering og

dialog

Ministeriel

godkendelse

Skema A

Godkendelse af

Skema A

▪

Transport-, Bygge og

Boligministeriet

Boligorganisationen,

kommunen

Kommunen

LBF

iii

Tilsagn

Detail-

planlægning

og gennem-

førsel

▪

Skema B og

Projekt

gennemføres

Boligorganisationen,

kommunen

Boligorganisationen,

kommunen

▪

Udfyldt skema B og C

Udført projekt

▪

1 Den ministerielle godkendelse omhandler om nedrivningen kan godkendes, og LBF behandler hvordan nedrivningen skal foregå. Den ministerielle godkendelse kan komme på et hvilket

som helst tidspunkt i processen, men skal foreligge før skema A udfyldes

McKinsey & Company 66

KILDE: Interviews med LBF

Boligorganisationen,

kommunen

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

LBF beslutningspunkt

Primære aktør

Beskrivelse

Boligorganisationen udfylder i samarbejde med kommunen:

▪

Standardiseret ansøgningsskema

▪

Byggeteknisk dokumentation

▪

Helhedsplan

LBF og kommunen besigtiger ejendommen igennem et fælles besøg. Ved

besigtigelsen har LBF og kommunen grundigt sat sig ind i ansøgningsmaterialet og

gennemgår styrker og svagheder

–

anmoder ofte om supplerende oplysninger og

tekniske undersøgelser ud fra opsamlet viden/”det byggetekniske fælleseje”

Kommunen anbefaler at indstille eller ikke indstille boligorganisationen til støtte hos

LBF på baggrund af dokumentationen og besigtigelsen

LBF beslutter på baggrund af den tilgængelige dokumentation og byggetekniske

besigtigelse at prækvalificere boligorganisationen til den videre ansøgningsproces

Dialog mellem boligorganisationen, kommunen og LBF for at leve op til LBF’s krav

Sagen rykkes enten direkte videre eller sættes på ”venteliste”, til der foreligger de

nødvendige midler til at give endeligt tilsagn

Fremlæggelse af endelig helhedsplan

Slutresultat

▪

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgning

Boligorganisationen

▪

Udfyldt skema

Udfyldt dokumentation

Helhedsplan

▪

Besigtigelse

Frasortering

Anbefaling

LBF

Afrapportering på

besigtigelsen

Figur 48: Detaljerede ansøgningsflow for infrastrukturansøgninger

▪

Prækvalificering

Kommunen

▪

Kommunal anbefaling

LBF

Beslutning om

prækvalificering

▪

Dialog og

prioritering

Boligorganisationen,

kommunen, LBF

Enighed om ansøgningens

rammer

Beslutning om at rykke

videre med sagen

Endelig

helhedsplan

Ministeriel

godkendelse

▪

Transport-, Bygge og

Boligministeriet

Transport-, Bygge og Boligministeriet vurderer, hvorvidt der er hjemmel i lov, samt

om forslaget til nedrivning afstemmer gældende boligaftale/r

iii

Justering og

dialog

Beslutning om

godkendelse til

viderebehandling

Udfyldt skema A

Skema A

Boligorganisationen,

kommunen

Kommunen

Boligorganisationen udfylder/vedlægger bilag i sagsbehandlingssystemets skema A

og underskriver

Kommunen modtager skema A, sagsbehandler, forelægger i udvalg og

kommunalbestyrelse, godkender i sagsbehandlingssystemet, hvis det er beslutningen

Skema A når frem i sagsbehandlingssystemet til LBF forudsat, at underskrifter fra

bygherren/boligorganisationen og kommunen foreligger. Herefter har fonden adgang

til at sagsbehandle endeligt og meddele støttetilsagn maksimalt med det beløb, som

kommunen har godkendt

Forretningsgang ved skema B (lige før arbejdets påbegyndelse) og ved skema C

(byggeregnskab) foregår på samme måde som skema A

Boligorganisationen gennemfører projektet

▪

Godkendelse af

Skema A

Kommunal sagsbehandling

▪

LBF

Beslutning om tilsagn

Tilsagn

Detail-

planlægning

og gennem-

førsel

▪

Skema B og

Boligorganisationen,

kommunen

Boligorganisationen,

kommunen

▪

Udfyldt skema B og C

▪

Projekt

gennemføres

Udført projekt

KILDE: Interviews med LBF

McKinsey & Company 67

▪

Boligorganisationen,

kommunen

Færdiggjort Helhedsplan

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

LBF beslutningspunkt

Primære aktør

Beskrivelse

Slutresultat

▪

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgning

Boligorganisationen

▪

Boligorganisationen udarbejder i samarbejde med kommunen:

En kortfattet projektbeskrivelse

Et standardiseret ansøgningsskema med en række stamdata

Statiske nøgletal for boligområdet

Et overordnet budgetforslag

En kommunal anbefaling

LBF besigtiger områdets boligafdelinger, hvis området ikke tidligere har modtaget

boligsocial støtte

Kommunen anbefaler at indstille eller ikke indstille boligorganisationen til støtte hos

LBF på baggrund af dokumentationen og besigtigelsen

LBF beslutter på baggrund af den tilgængelige dokumentation og evt. boligsociale

besigtigelse at give afslag til eller prækvalificere de boligafdelinger, der indgår i

området til den videre ansøgningsproces

Dialog mellem boligorganisationen, kommunen og LBF vedr. helhedsplanens

udformning for at leve op til LBF's krav

▪

Udfyldt skema

Kommunal anbefaling

Overordnet budget

Projektbeskrivelse

▪

Besigtigelse

LBF

Kommunen

LBF

Gennemført besigtigelse

Kommunal anbefaling

Beslutning om afslag eller

prækvalificering

Enighed om ansøgningens

rammer

En samlet helhedsplan

▪

Frasortering

Figur 49: Detaljerede ansøgningsflow for boligsociale ansøgninger

Anbefaling

▪

Prækvalificering

Boligorganisationen,

kommunen, LBF

Boligorganisationen,

kommunen

Dialog og prioritering

▪

Justering og

dialog

iii

Endelig

helhedsplan

Boligorganisationen udarbejder i samarbejde med kommunen en helhedsplan.

Helhedsplanen skal indeholde:

▪

En strategisk samarbejdsaftale med klare mål og succeskriterier samt

redegørelse for styring og ledelse af indsatsen

▪

Delaftaler med klare mål og succeskriterier for hvert indsatsområde

▪

En beredskabsplan

▪

En milepælsplan

▪

Et budget

Boligorganisationen og kommunen godkender den endelige helhedsplan

▪

Godkendelse

Boligorganisationen,

kommunen

LBF

Boligorganisationen,

kommunen

Boligorganisationen

▪

Kommunal godkendelse

Boligorganisations

godkendelse

Beslutning om tilsagn

Udførelse af indsatsen

LBF’s

godkendelse af

indberetninger

▪

Tilsagn

På baggrund af kommunens og boligorganisations godkendelse giver LBF tilsagn

Boligorganisationen og kommunen gennemfører indsatsen

Boligorganisationen fremsender årlige indberetninger på aktiviteter i helhedsplanen

og reguleringskontoopgørelser til LBF

LBF gennemfører etårseftersyn af indsatserne med det formål at skabe sikkerhed

for, at planerne igangsættes effektivt, målrettet og i henhold til det godkendte

▪

Detail-

planlægning

og gennem-

førsel

Indsatsen går i

drift

Årlig indberetning

▪

LBF

Etårseftersyn

KILDE: Interviews med LBF

McKinsey & Company 68

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.3 Bilag til kapitel 4

Aftale for 2011-14:

Aftale om tyr et ind ats ghettoområderne og

9.3.1 Konsekvenser af politiske aftaler for LBF

og lovmæssig kortlægning

Figur 50: Aftale for

den almene boligsektors midler

anvendelsen af

2011-2014

Politisk formål

Konsekvenser for Landsbyggefonden

▪

Renovering

▪

Foretage en renoveringsindsats i det almene byggeri med henblik

på at kunne styrke det almene byggeris konkurrenceevne,

afhjælpe problemerne i de udsatte boligområder og modvirke nye

tendenser til ghettoisering. Renoveringsrammen forlænges derfor

Ventelisten i Landsbyggefonden skal afvikles inden for en rimelig

tidsperiode med henblik på hurtigt at kunne modvirke negative

udviklingstendenser

Nedrivning er ikke et mål i sig selv, men erfaringerne viser, at

nedrivning af boliger kan fremme en positiv udvikling i

ghettoområderne og de udsatte boligområder. Strategisk

udvalgte nedrivninger kan skabe plads til nye boligformer, nye

trafikforbindelser eller erhvervsarealer, hvorved der opnås en

bedre sammenhæng med omkringliggende byområder.

Ghettoområderne er ofte fysisk afskåret fra den øvrige by, hvilket

besværliggør en fornuftig udveksling mellem boligområdet og den

øvrige by og medvirker til, at ghettoområderne kan forblive

socialt, fysisk og kulturelt isoleret og marginaliseret

▪

Landsbyggefondens investeringsramme til renovering i de udsatte

boligområder videreføres med 2.640 mio. kr. årligt i perioden 2013-16

200 mio. kr. af den afsatte årlige investeringsramme fra 2011-16

øremærkes til tilgængelighed

Forhøjelse af investeringsrammen med 2.500 mio. kr. i 2011, 1.500

mio. kr. i 2012 og med 1.000 mio. kr. i 2013

Nedrivning

Landsbyggefonden skal afsætte en ramme på 500 mio. kr. i alt i

perioden 2011-2014 til finansiering af fondens andel af kapitaltilførslen

ved nedrivninger i udsatte almene boligområder

Landsbyggefonden skal have adgang til at overtage en større andel af

kapitaltilførslen ved nedrivning, så fonden fremover kan dække op til 3/5

heraf

Landsbyggefonden skal etablere en pulje på 150 mio. kr. årligt i 2011-

16, hvorfra der med socialministerens godkendelse kan ydes støtte til

infrastrukturændringer som led i en godkendt helhedsplan for

ghettoområderne

Landsbyggefondens bidrag i årene 2011-14 udgør 25 pct. af den

statslige ydelsesstøtte, der ydes til almene boliger og friplejeboliger

med tilsagn i det pågældende år

Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats i de udsatte

boligområder videreføres med 440 mio. kr. årligt i perioden 2011-14.

Tilskuddet har fokus på indsatser, der fremmer trygge og stimulerende

opvækstvilkår for børn og unge

Af de afsatte midler kan anvendes indtil 220 mio. kr. årligt til

nedsættelse af lejen i problemramte boligafdelinger

▪

Infrastruktur

▪

Boligsocial

indsats

Der er brug for at fastholde en langsigtet boligsocial indsats for at

forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder. Det gælder

ghettoområder, men også forebyggende i områder, der er i fare

for at komme ind i en negativ udviklingsspiral

▪

Ny definition af

Ghettoområde

Et ghettoområde er et boligområde med mere end 1.000 beboere, som opfylder mindst 2 af de 3 følgende kriterier:

–

Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

–

Andel af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste 4

år)

–

Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 indbyggere overstiger 270 personer

(opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år)

–

Et udsat boligområde er et boligområde med almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social

eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller

nedslidning af bygninger og friarealer

McKinsey & Company 59

KILDE: Boligaftale 2010

Figur 51: Yderligere aftaler og tillæg for 2011-2014

Politisk formål

12. november 2011:

Tillæg til boligaftalen om

en styrket indsats i

ghettoområderne og

anvendelsen af den

almene boligsektors

midler mellem regeringen

om fremrykning af

Landsbyggefondens

investeringsramme til

renovering.

Konsekvenser for Landsbyggefonden

Yderligere aftaler og tillæg for 2011-14

▪

Regeringen tilslutter sig boligaftalen af 8. november 2010 om

en styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den

almene boligsektors midler

Der er enighed om at fremrykke investeringer til renovering af

den almene boligsektor, så nedslidte og udsatte boligområder

hurtigere kan få et tiltrængt løft

▪

Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering

fremrykkes således at det ekstraordinære løft på i alt 2.500

mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i 2011

Herudover fremrykkes yderligere 3.000 mio. kr. i alt fra årene

2013-16, således at Landsbyggefondens samlede venteliste

på 8 mia. kr. kan udmøntes allerede i 2011

Investeringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i

2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og i perioden 2013-16 1.890 mio.

kr. årligt

10. Maj 2012: Aftale om

forhøjelse af

Landsbyggefondens

investeringsramme for

2012 til renovering.

▪

Der er enighed om at øge investeringerne til renovering af

almene boliger med henblik på at understøtte beskæftigelsen i

årene 2013-15 og således, at nedslidte og udsatte

boligområder hurtigere kan få et tiltrængt løft

▪

Landsbyggefondens investeringsramme i 2012 til renovering

øges med 4.100 mio. kr., således at den i alt i 2012 udgør

6.803 mio. kr.

▪

10. Juni 2013: Aftale om

nye kriterier for særligt

udsatte boligområder

De udsatte almene boligområder står fortsat over for store

udfordringer. Der er allerede iværksat mange initiativer, men

der er forsat behov for en styrket indsats, som bygger videre

på de erfaringer, der er gjort. De eksisterende kriterier for

udvælgelse af de særligt udsatte områder har nu fungeret i

nogle år. Det er partiernes opfattelse, at udvælgelsen af

boligområder skal ske på et mere bredspektret grundlag og

inddrage flere relevante dimensioner. Men det er samtidig

klart, at nye kriterier ikke gør det alene. Der skal mere til. Der

er derfor aftalt en række andre elementer, der kan anvendes i

den fremtidige lokale, kommunale boligpolitik i forhold til de

udsatte boligområder. I forlængelse heraf orienteres

kommuner og boligorganisationer om indsatsmuligheder og

værktøjer

▪

KILDE: Benævnte tillægsaftaler

De nuværende 3 kriterier vedr. tilknytning til arbejdsmarked

eller uddannelse, indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande samt dømte fastholdes

For at få en hurtigere registrering af stedfundne ændringer i

områderne ændres anvendelsen af 4-årige gennemsnit ved

beregning af andel med tilknytning til arbejdsmarked m.v. og

antal dømte til 2-årige gennemsnit

Med henblik på at supplere identifikationen af særligt udsatte

boligområder tilføjes 2 nye kriterier: i) Andelen af beboere i

alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl.

uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i

samme aldersgruppe ii) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for

skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive

uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den

gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen

Boligområdet skal opfylde 3 af de 5 kriterier for at komme på

listen over særligt udsatte boligområder mod førhen 2 af 3

kriterier

Området skal som hidtil have mindst 1.000 beboere

McKinsey & Company 60

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Aftale for 2015-18:

Aftale om an endel en af Land byggefondens midler og

effekti ering af den almene boligsektor

Figur 52:

Aftale for 2015-2018

Politisk formål

Konsekvenser for Landsbyggefonden

▪

Renovering

▪

Der er fortsat et betydelig behov for renovering af de almene boliger

Styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget og

forbedre indeklimaet som led i renoveringen ved at afsætte et beløb

til projekter, der også kan fungere som demonstrationsprojekter og

skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger

Tryghed tænkes aktivt ind i forbindelse med renovering af de almene

boliger

Der er gjort en stor indsats for at gøre det almene byggeri

tilgængeligt for ældre og handicappede. Denne indsats skal

fortsættes og styrkes

Landsbyggefonden støtter i dag udelukkende nedrivninger med

henblik på en afdelings videreførelse. For at imødegå

udlejningsvanskelighederne i blandt andet landdistrikterne foreslås

det, at Landsbyggefonden, hvor boligerne ikke kan sælges til anden

side, gives mulighed for at støtte nedrivning af hele almene

afdelinger.

Omdannelse fra boligkvarter til bykvarter kan vende udviklingen i de

udsatte boligområder. Anvendelsesområdet skal udvides for

infrastrukturrammen, således at en yderligere negativ udvikling kan

forebygges i områder, der er tæt på at komme på ghettolisten,

således at der også her kan igangsættes en forebyggende indsats.

Der er fortsat brug for en boligsocial indsats over for de udsatte

områder, herunder støtte til et rimeligt lejeniveau.

Den negative sociale arv skal brydes for at sikre børn og unge i

udsatte boligområder de bedste betingelser for et rigt liv med skole,

uddannelse, gode fritidsmuligheder, venskaber og arbejde. Det giver

de bedste forudsætninger for, at børn og unge i udsatte

boligområder fravælger gadefællesskabet. Der skal opprioriteres en

entydig ledelse i helhedsplanerne, som sikrer, at der arbejdes mod

det samme mål og der skal sikres fremdrift og effektivitet i

helhedsplanerne inden for de prioriterede områder.

▪

Renoveringsrammen forhøjes med 2.200 mio. kr. årligt til i alt 4.200

mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016

Rammen fastsættes til 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og

til 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020

Mindst 400 mio. kr. årligt skal anvendes til forbedret tilgængelighed

(alle beløb i 2015-priser)

At der af den samlede ramme frem til 2020 kan anvendes indtil 350

mio. kr. til gennemførelse af vidtgående

energieffektiviseringsprojekter

Nedrivningsrammen fastsættes til 600 mio. kr. samlet i perioden

2015-18

Indtil 200 mio. kr. heraf kan anvendes til nedrivning af hele almene

boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, som er mere

end 25 år gamle og som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan

videreføres.

Infrastrukturrammen videreføres med 160 mio. kr. årligt fra 2017 til

2020

Målgruppen for rammen udvides med områder, som opfylder 2 af

kriterierne for at komme på listen over særligt udsatte områder,

således at der også her kan igangsættes en forebyggende indsats.

Den boligsociale ramme fastsættes til 465 mio. kr. årligt i perioden

2015-18, hvor op til halvdelen kan anvendes til huslejenedsættelser

Prioritering af indsatser, der i) øger trygheden og trivslen, ii) bryder

den negative sociale arv og iii) sikrer entydig ledelse

Kravene til helhedsplanerne skærpes, således at helhedsplanen

eksplicit skal forholde sig til indsatsen over for akut opståede

situationer med uro og kriminalitet

Der gennemføres et obligatorisk eftersyn af helhedsplanerne ét år

efter opstart med henblik på at sikre effekt

Boligsociale indsatser, som kombineres med strukturelle fysiske

forandringer med tilsagn fra infrastrukturpuljen, får forrang, når de

boligsociale midler prioriteres.

▪

Nedrivning

▪

Infrastruktur

▪

Boligsocial

indsats

KILDE: Boligaftale 2014

McKinsey & Company 61

Lovmæssig kortlægning:

Fonden er ydermere reguleret af en ræk e love

og reguleringer, der har været

Figur 53: Lovmæssig kortlægning

relati t tabile over tid

▪

Landsbyggefondens virksomhed er reguleret i almenboligloven, og udmøntningen af fondens midler sker i overensstemmelse med Landsbyggefondens regulativer,

som godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren. Det er bestemt, at fonden har et skønsrum ved udmøntningen af midlerne, hvilket sikrer, at fonden har

den fornødne fleksibilitet til at tilpasse støtten til den enkelte afdelings specifikke behov.

Neden for ses en oversigt over både gældende lov samt relevante regulativer for Landsbyggefonden

Regulativer

Regulativer fastlægger nærmere regler for fondens arbejde på forskellige

områder. Regulativerne godkendes af fondens bestyrelse og ministeriet.

Følgende regulativer er gældende:



KILDE: https://www.retsinformation.dk/

Lov om almene boliger m.v.



Lovreguleringen af Landsbyggefonden findes i lov om almene boliger m.v.,

kapitel 6 og 7



Kapitel 6 om Landsbyggefonden definerer og regulerer:



Organisation m.v. jf. § 76

–

Indtægter jf. § 78

–

Kapitalforvaltning jf. § 84

–

Støtte fra Landsbyggefonden jf. §89 - 96

Særlig støtte til visse almene boligområder jf. § 96 a

–

96 g

Anvendelse af nettoprovenuet ved salg efter kapitel 5 a jf. § 96 h

–

96 o

Kommunal garanti og driftsstøtte jf. § 97

–

98 b

Inklusionsboliger jf. § 98 c

Ungdomsboliger jf. § 99 - 102

Regler om Landsbyggefondens garantiordning for afdelingsmidler

Regler for støtte til beboerrådgiver(e) m.m.

Regulativ om boligportalen

Regulativ om støtte til frikøb af hjemfaldsklausuler

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om pligtmæssige bidrag fra almene boligafdelinger til

Landsbyggefonden

Regulativ om pligtmæssige bidrag fra almene boligafdelinger til

Landsbyggefonden

Regulativ om provenufonden

Regulativ om salg af almene familieboliger

Regulativ om særlig støtte til visse almene boligafdelinger

Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedrings- og

opretningsarbejder mv. ("egen trækningsret")

Retningslinjer for obligatorisk indberetning af regnskaber

Regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger

(2011-14-midlerne)

Regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger

(2015-18-midlerne)

Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning m.v.

Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden

(Landsdispositionsfonden)

Kapitel 7 om Driftsstøtte definerer og regulerer:

▪

Yderligere er der 5 lovforslag:



Lovforslag nr.

L 108

Lovforslag nr.

L 107

Lovforslag nr.

L 220

Lovforslag nr.

L 27

Lovforslag nr.

L 61

McKinsey & Company 61

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.4 Bilag til kapitel 5

9.4.1 Detaljeret metode til udvælgelse af sager

Metode for udvælgel e af de

sager

Figur 54: Metode for udvælgelse af

18 sager

McKinsey udvalgte 18 sager til analyse baseret på en 3-trins udvælgelsesmetode. Sagerne blev valgt ud fra en betragtning om at opnå den størst mulige spredning ift. sagstype,

kommuner, osv., samt at opnå den størst mulige relevans (fx vælge nedrivnings, men ikke infrastruktursager for landkommuner, eller opnå relevante sammenligninger ved at vælge 2

lignende sager, hvor én fik afslag og en anden fik tilsagn)

Konkrete

sager

Overordnet

beskrivelse

Filtre

Specifikke kombinationer

iii

5 filtre blev lagt ned over alle sagerne, hvilket medførte 144 udfaldsrum (mulige

kombinationer af de 5 filtre)

Filter

Beskrivelse

Sagerne

fordeltes blandt

de 4 sagstyper

(renovering,

infrastruktur,

boligsocial og

nedrivning)

Sagerne

fordeltes på 3

kommune-typer:

de 4 største

byer, by-

kommuner og

landkommuner

Ønsket fordeling

De 4

største Bykom-

byer

muner

Renov-

ering

Infra-

struktur

Bolig-

social

indsats

Ned-

rivning

# valgte

sager

Land-

kom-

muner

valgte

sager

Der blev udvalgt 18 udfaldsrum (unikke

kombinationer af filtrene)

Der blev udvalgt 18

konkrete sager

▪

a Sagstype

Kombinationerne blev valgt ud fra en betragtning

om at opnå den størst mulige spredning ift.

kommuner mv. samt at opnå størst mulig

relevans, fx:

–

Der blev udvalgt 2 relativt ens sager, der

havde fået hhv. tilsagn og afslag

–

Der blev udvalgt nedrivnings- men ikke

infrastruktursager for landkommuner, da

disse er langt mere relevante i

yderområderne

Neden for ses et eksempel, der illustrerer

logikken:

Sags- Kommune-

type type

Reno- 4 største

vering byer

Reno- 4 største

vering byer

Bolig- By-

social kommune

Område- Af-

type

gørelse

Udsat

Ikke-

udsat

Udsat

Tilsagn

Afslag

Sags-

stør-

relse

100+

30-

100

5-10

▪

Der blev udvalgt en

sag inden for hvert

selekteret udfaldsrum

De udvalgte sager blev

testet med

Landsbyggefonden for

at sikre, at et

repræsentativt udsnit

er udvalgt

▪

Kommune-

type

Metode-

beskrivelse

Udsat /

ikke-udsat

Sager fordeltes

blandt udsatte

og ikke-udsatte

boligområder

Sagerne

fordeltes blandt

tilsagn og afslag

Sagerne

fordeltes på

ansøgnings-

størrelsen

▪

Udsatte:

~40% for renovering og

nedrivning, ~90% for boligsocial og

infrastruktur

Ikke-udsatte:

Omvendt af udsatte områder

Tilsagn:

~75%

Afslag:

~25% (så vidt afslagssager findes)

Ansøgningsstørrelse,

DKK mio

Små

(~1/3)

Mellem

(~1/3)

30-100

10-25

Store

(~1/3)

100+

25+

d Afgørelse

Bolig- By-

social kommune

…

Ned- Land-

rivning kommune

Sags-

størrelse

Reno-

vering

Alle andre

sagstyper

10-30

5-10

Ikke-

afsat

tilsagn

25+

McKinsey & Company 63

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.4.2 Sager udvalgt til analyse

Figur 55: Sager udvalgt til dybdegående analyse

Sager udvalgt til dybdegående analyse

De 4 største byer

Bykommuner

Landkommuner

Små sager

Mellem sager

Store sager

Sags-

type

Renovering

Infra-

struktur

Boligsocial

indsats

Nedrivning

Kommune

Odense

København

Aalborg

Greve

Esbjerg

Vejle

Kalundborg

Fredensborg

Aarhus

Odense

Høje-Taastrup

Odense

Skanderborg

Ballerup

København

Aalborg

Herlev

Billund

Udsat/

ikke-udsat

Udsat

Ikke-udsat

Udsat

Ikke-udsat

Udsat

Ikke-udsat

Udsat

Ikke-udsat

Afgø-

relse

Tilsagn

Afslag

Tilsagn

Afslag

Tilsagn

Afslag

Ansøg-

nings-

Antal sager,

størrelse, der opfylder

DKK mio.

kriterierne

100+

30-100

10-30

100+

10-30

30-100

25+

10-25

25+

5-10

10-25

25+

10-25

5-10

N/A

Sags-

nummer Sag

100068

1425

102147

100051

100718

3283

101238

440

104000

102552

101150

102743

102693

100220

1629

551

498

134

Fyns Almennyttige Boligselskab: Højstrupparken

Bo-Vita: Høstgildevej

Himmerland Boligforening

Sydkystens Boligselskab, SYD-BO

Ungdomsbo: Ringparken III + IV

Arbejdernes Andels-Boligforening: Løget By

Fællesorganisationens Boligforening

Humlebæk Boligselskab: Torpenvangen

Østjysk Boligadministration: Bispehaven

CIVICA: Hybenhaven

Danske Funktionærers Boligselskab: Charlottegården

CIVICA: Granparken

Højvangen

Hede- og Magleparken

Team Nørrebro

Lejerbo: Skallerupparken

Herlev Boligselskab: Tubberupvænge

Varde Boligadministration: Grindsted

Afgørel-

sesår

2017

2015

2011

2017

2015

2016

2014

2016

2012

2011

2015

2016

1 Landsbyggefonden har ikke samlede opgørelser over afslagssager

KILDE: Landsbyggefonden; Kommunernes Landsforening

2 Væsentlige ændringer er lavet i ansøgningen; få af de oprindeligt ansøgte områder er medtaget i det endelige tilsagn

McKinsey & Company 65

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.4.3 Detaljerede interviewkommentarer fra kommuner og boligorganisationer

Kommentarer fra 20 interviews (10 boligorganisationer og 10 kommuner). Disse angives først

på et enkelt slide med samlede resultater efterfulgt af et slide per interview. Bemærk venligst

ILLUSTRATIV

at hovedpointer angivet neden for,

resultater af inter

baseret på kommentarer fra

Resultat af interviews:

Samlede

udelukkende er

iew

boligorganisationer og kommuner under interviews

Figur 56: Samlede resultater af interviews

Analyseemne

Modtagelse af

ansøgninger

Omfang af oplysning om

ansøgningsmuligheder

Faste procesværktøjer,

vurderingskriterier m.v.

Anvendelse af procesværktøjer,

vurderingskriterier m.v.

Systematisk besigtigelse

Indledende

ii evaluering og

frasortering

Ansøgningsvejledning

Tilpasning af ansøgning

Kriterier for afslag

Begrundelse for afslag

Faste procesværktøjer (fx skemaer)

iii

Justering og

dialog

Kriterier for tilpasning

Kriterier og transparens

for venteliste/prioritering

Detailplan-

iv lægning og

gennemførsel

Faste procesværktøjer (fx skemaer)

Kriterier for tilpasning

3,0

2,9

2,4

4,7

4,3

2,3

3,0

2,0

3,7

4,0

Score,

1-5 (5 = meget transparent,

1 = ikke transparent)

3,1

4,0

4,2

4,1

3,7

4,3

4,8

4,3

4,7

4,0

4,1

3,6

4,2

4,0

McKinsey & Company 1

Kommuner

Hovedpointer

boligorganisationer

Både kommuner og boligorganisationer:



LBF er hjælpsomme

og står altid til rådighed med

vejledning over telefon eller mail



Sprogbrug i LBF’s

kommunikation er juridisk og

teknisk,

hvilket gør det

svært at forstå

for kommuner

og boligorganisationer

Kommuner:

▪

Kommuner inddrages ikke i den indledende proces,

hvilket besværliggør deltagelse og indsigelse i sagen

▪

Kommuner kender ikke til LBF’s

workshops/infomøder

og er derfor mindre godt klædt

på til at kunne bidrage til ansøgningsprocessen

Boligorganisationer:



Skemaer er meget komplicerede og uden vejledning

–

dette er især problematisk for mindre

boligorganisationer, som har færre ressourcer til

eksterne rådgivere



Subjektiv brug og evaluering af ansøgningskriterier

mindsker transparensen og skaber ulighed blandt

ansøgere



Uforudsete udgifter bør indregnes i budgettet

fra

start, da disse er uundgåelige, især ved

renoveringsprojekter



Der

mangler en overordnet kilde til information

vedr.

ansøgningsprocessen, da information på nuværende

tidspunkt er

svært at finde og skal indhentes fra flere

kilder

efterhånden som projektet udvikler sig

KILDE: Interviews med kommuner og boligorganisationer

7 Det bemærkes, at interviewdeltagerne fra hhv. kommuner og boligorganisationer er anonymiseret i

interviewopsamlingen nedenfor. Transport- og Boligministeriet er bekendt med navnene på interviewdeltagerne.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.5 Bilag til kapitel 6

Definition af

af ekstraordinær renovering

9.5.1 Definition

ekstraordinær renovering:

Definitionen arierer afhængigt af

tøtteområde

Figur 57: Definition af ekstraordinær renovering

Overordnet definition af ekstraordinær renovering på de individuelle støtteområder

Opretning

Inden for opretning

defineres ekstraordinær

renovering ud fra 3

overordnede kriterier:

Miljø

Inden for miljø defineres

ekstraordinær renovering ud

fra følgende 3 kriterier:

Om- eller sammenbygning

per definition

ekstraordinært,

da der ikke

må bruges opsparet husleje

til at lave ombygning. Det

primære kriterie for støtte

er:

Tilgængelighed

Tilgængelighedsrenovering

per definition

ekstraordinært,

da der ikke

må bruges opsparet husleje

til at ombygge lejligheder.

De primære kriterier for

støtte er:

▪

Levetid:

Bygningsdelen

må ikke have udlevet sin

levetid. Til vurdering af

dette bruges en officiel

tabel, der viser

vejledningsmæssige

levetider per bygningsdel

▪

Løsning på problem:

Der skal påvises et

konkret problem, som

miljøarbejdet løser; fx for

opsætning af

videokameraer skal der

være et påvist problem

med tryghed

▪

Lokalt behov:

For at få

støtte skal der

dokumenteres et lokalt

behov, fx påvist

udlejningsbesvær eller

problemer med

beboersammensætning,

som kan løses gennem

om- eller

sammenbygning

▪

Max 1/4:

Der kan

maksimalt gives støtte til

at 1/4 af en afdelings

lejligheder bliver lavet til

tilgængelighedsboliger

▪

Svigt og skade:

Der

skal være sket et svigt

med en skade som følge

–

dvs. der skal være en

konkret skade, der skal

udredes

▪

Nye faciliteter:

Der kan

fås støtte til etablering af

nye faciliteter men ikke til

renovering af

eksisterende faciliteter

▪

Lokalt behov:

For at få

støtte skal der

dokumenteres et lokalt

behov for tilgængelige

boliger

▪

Bagatelgrænse:

Summen af de

ekstraordinære forhold

skal løbe op i min. 10%

af bygningens værdi

▪

Bebyggelsestype:

Tæt/lav bebyggelse kan

per definition ikke få

støtte til miljøarbejder, da

de typisk har meget

velfungerende

udearealer

KILDE: Interview med Landsbyggefonden

McKinsey & Company 97

9.5.2 Detaljeret evaluering af boligsociale ansøgninger

Figur 58: Evaluering af boligsociale ansøgninger

Boligsociale ansøgninger

Er der

kriterier for

opfyldelse

(over for

ansøgere)?

Klare guidelines for

hvad der kan søges

støtte om

Klare guidelines for

hvilke

boligforeninger der

kan søge støtte

Kriteriets

karakter

Er der

Kvali-

kriterier

tativ

for LBF’s

evaluering? 1 2

Evaluering af

kriteriet

Kvanti- Ustruk-

tativ tureret

5 1

Struk-

tureret

5 Bemærkninger

Kriterie

▪

Støtteområder:

Beskrevet i en vejledning, der er

N/A

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgnings-

kriterier

▪

N/A

baseret på det relevante regulativ; støtteområderne er

defineret politisk (fx kriminalitet eller tryghed og trivsel)

Boligforeninger:

Alle almene boligforeninger kan i

princippet søge

–

dog er det de facto ikke alle

boligforeninger der kan søge, da det afhænger af

deres udsathedsgrad. Denne information foreligger

dog kun uformelt (fx boligforeninger ringer ofte til LBF

inden de søger for at høre om det er realistisk at få

støtte, samt hvor meget de kan søge om)

Krav til

projektbeskrivelsen

N/A

Indledende

evaluering og

frasortering

Krav til

ansøgnings-

materialet

Standardiseret

ansøgningsskema

N/A

Skema for

budgetforslag

Statistiske nøgletal

N/A

Hvert ansøgningselement har et skema med

tekstfelter der skal udfyldes.

▪

Projektbeskrivelse:

Max 5 sider

▪

Ansøgningsskema:

Indeholder fakta om

afdelingerne, inkl. stamdata, husleje, økonomi,

udlejesituation

▪

Budgetforslag:

Overordnet budgetforslag med

overslag inden for de forskellige støtteområder (fx

kriminalitet, tryghed)

▪

Statistiske nøgletal:

LBF trækker automatisk

disse fra Danmarks statistik for de forskellige

afdelinger. Disse tal er indekserede op imod alle

landets almene boligafdelinger. LBF anvender dog

ikke faste grænseværdier i evalueringen

I prækvalificeringen fokuserer LBF udelukkende på at

vurdere udsathedsgraden af foreningen (primært ud

fra de statistiske nøgletal), og vurderer sjældent

indholdet af selve ansøgningen

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Faste deadlines for

ansøgning/

dokumentation

Proceskrav til

ansøgere

Krav til hvilke parter

der skal høres, guide-

lines til processen

▪

Deadlines:

Der findes ingen faste deadlines for

N/A

▪

Proces:

Krav om at kommunen skal indstille en

anbefaling for at rykke videre til

prækvalifikationen

ansøgningen

N/A

▪

Den boligsociale konsulent besigtiger området

Besigtigelse

Vurderingskriterier

for besigtigelsen

N/A

▪

efter prækvalifikationen, hvis der er tvivl om

hvorvidt afdelingerne skal have støtte eller hvis

er ikke har fået støtte før

Der anvendes ikke skemaer eller

vurderingskriterier under besigtigelsen

ansøgningen

Faste deadlines for

ansøgning/dokument

ation

Proceskrav til

ansøgere

Krav til hvilke parter

der skal høres, guide-

lines til processen

▪

Deadlines:

Der findes ingen faste deadlines for

N/A

▪

Proces:

Krav til at kommunen skal deltage på

alle møder. Derudover krav om at der skal

foreligge beboergodkendelse og kommunal

godkendelse ved ansøgningstidspunktet

N/A

iii

Justering og

dialog

Kriterier for

tilpasning af

ansøgning-

erne

Skema for hvilke

elementer der skal

inkluderes

Skema for forventede

omkostninger per

element

Ansøgninger tilpasses betydeligt i

ansøgningsprocessen, i samarbejde mellem LBF,

ansøgeren, og kommunen

▪

Inkluderede elementer:

LBF deler en liste med

aktiviteter der har en dokumenteret effekt, og

beder ansøgeren tage stilling til denne liste.

Derudover tilpasses ansøgningen på baggrund

af de trends der ses i dataen (fx hvis der ses

stigende problemer med 18-24 årige, skal

ansøgningen også inkludere initiativer specifikt

målrettet denne gruppe)

▪

Omkostninger per element:

LBF deler et

skema med maksimale udgifter per

medarbejderressource

Hvert ansøgningselement har et skema med faste

tekstfelter der skal udfyldes.

▪

Strategisk samarbejdsaftale:

Skal beskrive den

overordnede indsats samt mål og succeskriterier

for denne (fx nedbringe kriminalitet for en specifik

gruppe med x%). Denne aftale mellem

kommunen boligforeningerne er bindene og kan

ikke ændres. I vurderingen af denne fokuserer

LBF på om der er fokus på de områder som

dataen underbygger er problematiske samt om

der anvendes initiativer med en bevist effekt

▪

Delaftaler:

Beskriver de specifikke initiativer

inden for hvert støtteområde samt mål og

succeskriterier, inkl. en beskrivelse af

aktiviteterne og rollen af samarbejdspartnere (fx

Røde Kors). Disse aftaler kan ændres på

bestyrelsesmøder for indsatsen. Fokus for LBF’s

evaluering er samme som for den strategiske

samarbejdsaftale.

▪

Budget:

Inden for hvert indsatsområde bliver der

angivet de allokerede medarbejderressourcer og

andre omkostninger. I evalueringen af

omkostningerne fokuserer LBF på at ansøgeren

holder sig inden for de fastlagte lønlofter samt at

der ikke bruges for mange penge på

administration (men ingen grænseværdier for

sidstnævnte)

▪

Beredskabsplan:

Plan for hvordan foreningerne

vil håndtere potentielle uroligheder (ikke fokus i

LBF’s vurderingsproces)

▪

Milepælsplan:

Beskriver de forskellige milepæle

for projektet (fx inden udgangen af marts skal der

være nedsat x arbejdsgruppe). Der findes ikke

specifikke evalueringskriterier for denne

▪

Anden dokumentation:

LBF kan bede

kommunen og boligforeningerne om yderligere

dokumentation såsom politirapporter eller

kommunal data (fx fraværsprocenter blandt

skoleelever)

Strategisk

samarbejdsaftale

Delaftaler

Budget

Vurderings-

kriterier af

endelige

ansøgninger

Beredskabsplan

N/A

Milepælsplan

N/A

Anden

dokumentation

N/A

1 Et kvantitativt kriterie er i høj grad kvantificerbart og kan vurderes uden et subjektivt skøn (fx demografisk sammensætning)

standardiserede evalueringskriterier for subjektive kriterier

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

2 En struktureret evaluering involverer faste tærskelværdier for objektive kriterier og anvendelse af strukturerede og

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.5.3 Detaljeret evaluering af byggetekniske ansøgninger

Figur 59: Detaljeret evaluering af byggetekniske ansøgninger

B ggete ni

e an øgninger

Er der

kriterier for

opfyldelse

(over for

ansøgere)?

Klare guidelines for

hvad der kan søges

støtte om

Klare guidelines for

hvilke boligfore-

ninger der kan søge

støtte

Kriteriets

karakter

Er der

Kvali-

kriterier

tativ

for LBF’s

evaluering? 1 2

N/A

Evaluering af

kriteriet

Kvanti- Ustruk-

tativ tureret

N/A

5 1

N/A

Struk-

tureret

5 Bemærkninger

Kriterie

▪

Støtteområder:

Der findes en overordnet

▪

N/A

Modtagelse af

ansøgninger

Indledende

ansøgnings-

kriterier

vejledning tilgængelig på

LBF’s

hjemmesiden,

som er baseret på det relevante regulativ

Boligforeninger:

Historisk har der kun været

klare guidelines for hvilke foreninger der kan

søge for infrastruktur-området. Men der

foreligger nu en fast liste for de udsatte områder.

▪

Ansøgningsskema:

Indeholder bl.a. økonomi

Krav til følgebrev

N/A

(fx regnskabsdata, budget), udlejning (fx antal

tomme boliger, antal fraflytninger), stamdata.

Indeholder ikke data på foreningens

demografiske sammensætning. Evalueringen

involverer et skøn af en byggeteknisk ekspert

samt af en støtteansvarlig. Der anvendes ingen

faste tærskelværdier.

Byggeteknisk dokumentation:

Ingen formelle

strukturerede krav; de bliver lavet ud fra

industristandarder. Landsbyg-gefonden kan

komme med bemærkninger efter besigtigelsen til

ting der skal uddybes. Ingen fastlagte skemaer til

evaluering af de byggetekniske elementer.

Evalueringen involverer et skøn om hvorvidt

udgiften er ekstraordinær, hvilket involverer en

vurdering af (i) levetid, (ii) svig vs. skade, og (iii)

beløb ift. bagatelgrænsen3

Følgebrev og helhedsplan:

Ingen klare rammer

Standardiseret

ansøgningsskema

Krav til

ansøgnings-

materialet

N/A

▪

Skema og vejledning

for byggeteknisk

dokumentation

Indledende

ii evaluering og

frasortering

Krav til

Helhedsplanen

N/A

▪

N/A

Faste deadlines for

ansøgning /

dokumentation

Proceskrav til

ansøgere

Krav til hvilke parter

der skal høres,

guidelines til

processen

▪

Deadlines:

Der findes ingen faste deadlines for

▪

Proces:

Uformelt krav om at kommunen skal

høres i løbet af processen. Formelt krav om at

kommunen skal indstille en anbefaling for at

rykke videre til prækvalifikationen

N/A

ansøgningen

▪

Den byggetekniske konsulent skriver et

Krav til

ansøgnings-

materialet

Vurderingskriterier

for besigtigelsen

byggeteknisk notat når han/hun læser

sagsmaterialet igennem som forberedelse til

besigtigelsen. Notatet er struktureret omkring de

4 renoveringsstøtteområder (opretning,

ombygning/sammenlægning, tilgængelighed,

miljø). Denne bliver overordnet set brugt som en

"checkliste" under besigtigelsen.

Faste deadlines for

ansøgning /

dokumentation

Proceskrav til

ansøgere

▪

Deadlines:

Der findes ingen faste deadlines for

N/A

▪

Proces:

Krav til bl.a. involvering af kommunen,

samt ansøgning skal godkendes af beboerne og

i boligforeningens bestyrelse

ansøgningen

Krav til hvilke parter

der skal høres,

guidelines til

processen

N/A

iii Justering og

dialog

Kriterier for

tilpasning af

ansøgni-

ngerne

Skema for hvilke

elementer der skal

inkluderes

▪

LBF kigger på den budgetterede pris for hver

N/A

enkelt element (men kigger på den samlede pris,

ikke brudt ned i materiale- vs.

håndværkeromkostninger). De fleste

omkostninger bliver vurderet mod konsulentens

erfaring uden et fast skema for hvad

omkostningen bør være. Nogle

standardelementer har dog nogle faste

omkostninger (fx kvadratmeterpris for tegltag).

Skema for forventede

omkostninger per

element

▪

Trang:

Dette vurderes løbende af LBF ud fra to

Fast definition af

trang

N/A

former for trang: (1) byggeteknisk trang (fx

skimmelsvamp eller nedstyrtningsfare), (2)

udsatshedsgrad (udsatte områder bliver prio-

riteret). Der er dog ikke klare kriterier for dette.

Modenhed:

Sager kan komme på ventelisten

uafhængig af deres modenhed, fx ventelisten

indeholder både sager der endnu ikke er blevet

prækvalificerede og sager der er stort set

færdigbehandlede.

Kriterier for

venteliste-

priorite-

ringen

▪

Faste krav til

modenhed af sager

på ventelisten

N/A

Krav til

Helhedsplanen

Vurderings-

kriterier af

endelige

ansøgninger

▪

Helhedsplan:

Der findes ikke klare rammer for

N/A

▪

Endelig ansøgning:

Ansøgeren skal udfylde

▪

skema A. Der findes dog ikke faste

evalueringskriterier.

Budgetforslag:

Vurdering er en kombination af

en erfaringsvurdering og en liste over

omkostninger for visse standardelementer

Helhedsplanen

Krav til den endelige

ansøgning

N/A

Budgetforslag

1 Et kvantitativt kriterie er i høj grad kvantificerbart og kan vurderes uden et subjektivt skøn (fx demografisk sammensætning)

2 En struktureret evaluering involverer faste tærskelværdier for objektive kriterier og anvendelse af strukturerede og

standardiserede evalueringskriterier for subjektive kriterier 3

er nogen medfølgende skade (såsom fugt og vand) gives der ikke støtte (iii) Bagatelgrænsen: Den samlede udgift skal være på mere end 10% af bygningens værdi

KILDE: Interviews med Landsbyggefonden

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

9.5.4 Detaljeret gennemgang af beslutningsproces

Beslutning proces: B ggete ni e ager

Figur 60: Detaljeret gennemgang af beslutningsproces for byggetekniske sager

Forberedelses-

møde

Besigtigelse og

prækvalifikation

Kommunal

indstilling

Løbende

sagsbehandling

Ministeriel

godkendelse

Direktionsmøde og

tilsagn

▪

Sagsbehand-

Ansvarlig

▪

LBF (typisk

sagsbehandler

og ledelses-

medlem)

▪

Kommune

▪

Sagsbehand-

lingsteam

▪

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet er

ansvarlige for den

ministerielle

godkendelse ved

nedrivnings- og

infrastruktursager

▪

lingsteam

bestående af:

1 sags-

behandler

1 ledelses-

medlem

Typisk 2

specialister (1

driftsøkonom

og 1 anden

fagspecialist)

▪

LBF direktion

▪

Sagsbehand-

lingsteam

▪

Boligorgani-

sation

▪

Kommune

▪

Bemærk, gælder

kun ved

nedrivnings- og

infrastruktursager

▪

Teamet

drøfter

ansøgnings-

materialet og

beslutter om

de mener

ansøgningen

kan prækvali-

ficeres (givet

besigtigelsen

understøtter

deres analyse)

▪

LBF besigtiger

ejendommen

sammen med

kommunen og

▪

Kommunen

indstiller

ansøgningen til

LBF, hvilket

sikrer at den kan

videre

sagsbehandles

▪

Teamet indgår i

løbende dialog

med BO og

tilpasser

ansøgningen

▪

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

vurderer hvorvidt

der er hjemmel i

lov samt om

forslaget til

nedrivning

afstemmer

gældende

boligaftale/r

▪

Når sagen er ved

at være

færdigbehandlet

tages den op på

et direk-

tionsmøde

Beskrivelse

▪

LBF giver

meddelelse om

prækvalifikation i

slutningen af

besigtigelsen

(med forbehold

om kommunens

indstilling)

▪

Sagsbehandleren

fremlægger sagen

og der drøftes

poten-tielle

ændringer

▪

Bemærk, gælder

kun ved

nedrivnings- og

infrastruktursager

▪

Der tages beslut-

ning om tilsagn

(med forbehold om

kommunens

tilsagn)

Beslutningsproces: Boligsociale ansøgninger

Figur 61: Detaljeret gennemgang af beslutningsproces for boligsociale ansøgninger

Prækvalifikation

Løbende sagsbehandling

Direktionsmøde og tilsagn

Ansvarlig

Sagsbehandlingsteam bestående af:

▪

1 sagsbehandler

▪

1 faglig funktionsleder

▪

1 ledelsesmedlem

▪

Eventulle specialister (typisk 1

driftsøkonom)

▪

Sagsbehandlingsteam

▪

Boligorganisation

▪

Kommune

▪

Direktion

▪

Sagsbehandlingsteam

▪

Teamet drøfter ansøgningsmaterialet

og beslutter, om ansøgningen kan

prækvalificeres

Beskrivelse

▪

Teamet indgår i løbende dialog med

BO og kommunen og tilpasser

ansøgningen

▪

Når der foreligger en endelig

ansøgning (endelig Helhedsplan),

tages den op på et direktionsmøde

▪

I særlige tilfælde vil en besigtigelse

være påkrævet, før en endelig

beslutning om prækvalificering kan

tages

▪

Der tages beslutning om tilsagn (med

forbehold om kommunens tilsagn)

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Analyser af Landsbyggefondens forvaltningspraksis samt af kommunernes styring af det almene nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning, fra boligministeren

Figur 62: Detaljeret gennemgang af beslutningsproces for ventelisten

Løbende registrering af

ansøgninger

Løbende prioritering af

ansøgninger

Årlig hovedrevision

Direktionsmøde og

godkendelse

Beslutningsproces: Venteli ten

Sagsbehandlingsteam

bestående af:

▪

1 sagsbehandler

▪

1 faglig funktionsleder

▪

1 ledelsesmedlem

Ansvarlig

▪

Sagsbehandlingsteam

▪

Sagsbehandlingsteam

▪

LBF direktion

▪

Sagsbehandlerne

▪

Sagsbehandlingsteamet på

de individuelle sager

registrerer løbende de

ansøgninger, de er

ansvarlige for samt

ændringer, der sker i disse

(fx ift. beløb eller trang)

▪

Løbende dialogmøder, hvor

▪

Sagsbehandlingsteamet

ventelisten opdateres ud fra

ny viden om beløber og

trang i de individuelle sager

laver en årlig

gennemgribende revision af

ventelisten

▪

Direktionen bliver forelagt

ventelisten og tager stilling

til godkendelse

Beskrivelse

▪

Når ventelisten er godkendt,

sendes der breve ud til alle

BO og kommuner vedr.

relevante ansøgningers

position på listen