Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2151885_0001.png
København, d. 7. februar 2020
Bedre offentlige udbud
Af Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet.
I de seneste år har vi set forskellige offentlige udbud indenfor bygge- og anlægssektoren,
hvor man bagefter må undre sig over, hvorfor det netop var de entreprenører, udførende
virksomheder og rådgivere, der fik opgaverne. Supersygehusene, Niels Bohr Bygningen,
Storstrømsbroen, Metroen, letbanerne i Aarhus og i Odense. Eksemplerne er desværre
mange, hvor udførende entreprenører og/eller rådgiverne ikke har været opgaven værdig.
Ikke har kunnet løse opgaven i den ønskede kvalitet, har haft et ekstremt dårligt
arbejdsmiljø, dårligt samarbejde på pladsen mellem de involverede parter, tidsfrister der
skrider, budgetter der overskrides og vi kunne blive ved.
Målet for alle må være at få det bedst mulige byggeri med mindst mulige problemer.
Sådan er det ikke i dag i det offentlige byggeri, og den måde det er politisk bestemt,
hvordan opgaverne udbydes, bærer en stor del af skylden herfor. Før udbudsreglerne
ændres bliver det ikke bedre!
Udbudsreglerne for offentlige og almene bygherrer bliver mere og mere matematiske med
pointmodeller, to-kuvertsystemer, bedømmelseskriterier og beregningsmodeller. Det bør
have en betydning, at bygherrens erfaring og skøn også spiller en vis selvstændig rolle.
Matematiske modeller er lette at afkode og dermed manipulere og imødekomme for de
useriøse entreprenører og rådgivere. Så vi må stille præcise krav i stedet for en stram
styring af bedømmelseskriterier, der ofte ender med den laveste pris i stedet for det bedste
bud!
Samtidigt er tilbudsfeltet blevet kraftigt udvidet. Nu byder entreprenører ind på opgaverne
som vi traditionelt ikke har set i Danmark. Entreprenører som, hvis vi skal sige det pænt,
har en anden forretningsmodel og forretningsetik, end hvad vi har været vant til. Den måde
vi udbyder på tager ikke hensyn til disse forandringer.
Som et første punkt i at sikre bedre udbud, bør offentlige udbud tage sit udgangspunkt i en
udbudsform, der meget mere dialogbaseret. Dialogbaseret udbudsform er naturligvis et lidt
upræcist begreb. Vi opfordrer imidlertid bygherrerne til at gøre brug af dialog før udbuddet
(tidlig
markedsdialog) og til at overveje de fleksible udbudsformer som, ”udbud med
forhandling” og ”konkurrencepræget dialog”. Derudover kan man jf. det nye AB18-system
overveje samarbejdsformer som projektudvikling og projektoptimering, hvor
entreprenørens kompetencer bliver bragt i spil. Se nedenstående link.
https://bygherreforeningen.dk/ab18/vaerktoejer/ab18-guiden/separate-kontrakter/
https://bygherreforeningen.dk/drejebog-for-bygherrer-udbud-med-forhandling/
https://bygherreforeningen.dk/ab18/vaerktoejer/ab18-guiden/separate-kontrakter/
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 7/2-20 vedrørende offentlige udbud indenfor bygge- og anlægssektoren, fra BAT-kartellet
2151885_0002.png
Det betyder, at man har en meget intens kontakt og dialog med de virksomheder, der
byder på opgaverne, så man virkelig kommer ind under huden på dem, og man bedre kan
sikre sig, at de rent faktisk også kan løse opgaverne, at deres folk har kvalifikationerne og
kan følge udbuddets forskrifter.
Dette gælder i og for sig uanset om man som bygherre vælger totalentrepriser,
hovedentrepriser eller fagentrepriser.
Men det er klart, at jo mere kompliceret en opgave er, jo større er behovet for de
dialogbaserede udbud og dermed også den tidligere inddragelse af entreprenøren. Noget
som virksomhederne i byggeriet ofte efterspørger. Om man vælger den ene, den anden
eller den tredje entrepriseform er naturligvis ikke ligegyldig, fordi alt efter om man vælger
hovedentrepriseformen, totalentrepriseformen eller går helt ud i detaljeringsgraden og
udbyder i fagentrepriser, så stiller dette nogle nye og anderledes krav til bygherren og til
bygherreorganisationen.
Dette skal man være meget klar over, når man som politisk beslutningstager skal have et
givent byggeri i udbud. Bygherreorganisationen skal afspejle kompleksiteten i byggeriet,
men også afspejle kompleksiteten i den udbudsform man vælger! Det gør den typisk ikke i
dag. En del af Bedre Udbud er således også at bygherrerne bliver bedre til at være
bygherre. At projekterne granskes af uafhængige rutinerede arkitekter, ingeniører og
entreprenører for fejl, mangler og bygbarhed burde være en selvfølgelighed for alle
projekter, men især for de mere komplicerede af slagsen.
I byggeriet gælder der den grundregel, at hvis man vil sikkert og hurtigt i mål, så skal man
tage den med ro i starten, og sørge for at mest muligt er rigtigt på plads inden byggeriet
begynder.
Som politiker der interesserer sig for udbud af bygge- og anlægsopgaver, burde det også
være et helt centralt opmærksomhedspunkt, at private bygherrer aldrig anvender den
udbudsmetode, som offentlige og almene bygherrer er underlagt i lovgivningen. Ingen
privat bygherre ville nogensinde overveje et sådant udbud.
Skulle nogen have lyst til at drøfte ovenstående problematik er man særdeles velkommen
til at kontakte undertegnede på mail:
[email protected]
eller telefon
40747475.
Venlig hilsen
Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.
2