Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2144439_0001.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Søren Aarup <[email protected]>
21. januar 2020 15:27
ts Info
Mia Lee
VS: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
UDKAST - Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i
forbindelse med bygninger.pdf
Kommentar til § 4.
Er det bevidst at der står ”skal forberede alle ombyggede parkeringspladser til ladestandere”. Det
medfører at hvis der sker større ombygning af bygningskomplekset, men der ikke sker ændringer af
parkeringspladserne, så er der ikke krav om forberedelse til ladestandere ?
Med venlig hilsen
Søren Aarup
DABYFO kreds Nordsjælland
Leder
Byggesagsområdet
Center for By, Land og Vand
Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Direkte: 49282580
E-mail:
[email protected]
Web:
www.helsingor.dk
Læs her hvordan vi behandler dine personoplysninger, samt kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver
Fra:
Dabyfo Info <[email protected]>
Sendt:
21. december 2019 09:15
Til:
DABYFO's bestyrelse <[email protected]>; Christian Marklund
<[email protected]>; [email protected]; Jan Olesen <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Søren Aarup <[email protected]>; [email protected]; Thomas
Frydensbjerg <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Kære alle.
Hvis I har et svar I gerne vil have sendt til styrelsen, så bemærk venligst den korte svarfrist efter jul, til at indsamle og
sende svar fra jeres kreds.
I ønskes alle en rigtig god jul og på gensyn til januarmødet i Sønderborg
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0002.png
Med venlig hilsen
Marietta Kolind
Sekretariatsleder
Kirke Værløsevej 22
3500 Værløse
Tlf: 4444 5630
[email protected]
www.dabyfo.dk
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
Vi gør opmærksom på, at denne e-mail kan indeholde fortrolige informationer. Hvis du
ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst informere afsender om
fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit
system uden at videresende eller kopiere den.
På helsingor.dk/databeskyttelse finder du oplysninger om, hvordan kommunen behandler
personoplysninger samt kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver.
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0003.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jens Bendix <[email protected]>
20. januar 2020 07:40
ts Info
Mia Lee
Bemærkninger på Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og
etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(Ladestanderbekendtgørelsen)
Til Trafik- Bygge og Boligstyrelsen vedr. j.nr. BSo200-00474.
DABYFO kreds Vestsjælland har modtaget følgende bemærkninger til
ladestanderbekendtgørelsen:
Bekendtgørelsens definition af større ombygninger i §2 er problematisk, da der tages udgangspunkt i at
mindst to af fire punkter skal være aktuelle i den pågældende byggesag. F.eks. er renoveringsklasserne er
frivillige hvorfor de kun sjældent er aktuelle, ligesom store bygningsarbejder kan være økonomisk tunge
ved f.eks. sammenlægning af lejligheder uden at p-pladserne bliver berørt. Vi har desuden ikke nogen p-
pladser beliggende inde i bygningen i vores kommune, men til gengæld store bygningsmasser.
Vedr. §3- at SMV’ere er undtaget for at skulle lave så lidt som blot én el-lade stander inden 2025 virker
uambitiøst, og meget administrativt tungt i forhold til omkostningerne ved at opsætte blot et sæt el-
ladestandere.
På baggrund af den beskedne omkostning anbefales det, at bygningsejer forpligtes til at opsætte ellade-
standere svarende til hver femte parkeringsplads, og at 7% reglen udgår idet den er administrativt bøvlet.
Kort sagt mener vi at mange byggesager vil blive undtaget på baggrund af disse regler, og at 7% reglen vil
ramme meget skævt.
Fra EU-direktivet: Større ombygninger af beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser:
Forberedelse til ladestandere på alle parkeringspladser bliver omsat til §4:
§ 4. Beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser, der gennemgår en større ombygning, skal
forberede alle ombyggede parkeringspladser til lade standere.
Disse to bestemmelser giver ikke os samme forståelse.
Overordnet virker det ikke så ambitiøst. Denne bemærkning mønter sig især på denne bestemmelse:
• Eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser: Etablering
af mindst 1 ladestander.
På vores rådhus er der allerede 7 pluginhybrider og elbiler. Blot en enkelt af disse biler har ikke behov for at
lade på arbejdspladsen for at kunne foretage pendlingen uden at skulle lade på vejen, eller ved at køre på
fossilt brændstof. Det må forventes at mange flere investerer i elbiler/plug-in i 2020 og årene der kommer
idet biltypen forventes at fortrænge de eksisterende biler over en forholdsvis kort årrække. Hvis antallet af
lade- standere ikke skal hindre udbredelsen af den grønne omstilling, skal der etableres væsentligt flere
ladestandere end denne bekendtgørelse lægger op til.
Med tanke på at en dobbelt ladestander til opladning op til 11kwh vekselstrøm blot koster 8000, samt et
abonnement på 200kr pr. måned, er der end ikke tale om en stor udgift for bygningsejer.
Venlig hilsen
Jens Bendix
Afdelingsleder
Formand for DABYFO
Kreds Vestsjælland
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0004.png
Center for Miljø Plan og Teknik
Byggeri
Dahlsvej 3, 4220 Korsør
Direkte telefon :
Mobil telefon :
EAN :
58 57 95 36
51 54 18 72
5798007342005
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0005.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Tina Callesen <[email protected]>
20. januar 2020 11:00
ts Info
Mia Lee
Høringssvar vedr. ladestanderbekendtgørelsen, mærket j.nr. BS0200-00474
Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen 20-01-2020.docx
Hej
Hermed svaret fra DABYFO Sydjylland.
Venlig hilsen
Sønderborg Kommune
Byg & Bolig
Tina Callesen
Afdelingsleder, Civilingeniør
Master i offentlig ledelse
T 8872 5487, M 2790 5487
[email protected]
www.sonderborgkommune.dk
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
20-01-2020
Høringssvar til udkast til ladestanderbekendtgørelsen
–
DABYFO Sydjylland
Svar fra Fredericia Kommune:
Generelt virker bekendtgørelsen ikke ambitiøs. Den vil ikke medføre etablering af ret mange ladestandere.
Det fremgår ikke hvilken tekst, der kommer i bygningsreglementet, så vi kan ikke afgøre, om det kan
administreres.
§ 2 nr. 4 Vores vurdering er, at stort set ingen ombygninger vil opfylde to af kriterierne (a-d).
a) Vi har endnu aldrig haft en ansøger, som har ønsket at få byggeriet klassificeret i en
renoveringsklasse.
b) Ombygninger berører sjældent parkeringspladser.
d) Det er nemt at undgå at berøre elektriske installationer på en parkeringsplads.
§ 3 stk. 1.
Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser.
Sætningen skal omformuleres, svarende til § 4 stk. 2, så undtagelsen ikke er beboelsesbygninger med mere
end 20 parkeringspladser.
Ændres til: Eksisterende bygninger, der har mere end 20 parkeringspladser, og som ikke anvendes til
beboelse. (Se § 4 stk. 2)
Hvad med blandet bolig og erhverv i sammen bygning?
Hvem sikrer opfyldelse af § 3?
Der er ikke sammenhæng mellem det udløsende antal af parkeringspladser (10 og 20) og undtagelsen af
SMV, hvoraf mange har langt flere pladser.
§ 6 Teknik: Der skal være præcise krav til den effekt, ladestanderen skal give, så det ikke tager flere dage at
lade en elbil op. Det fremgår ikke tydeligt af DS/EN 62196-2.
Det skal præciseres, om en ladestander kræver byggetilladelse og i givet fald hvilken byggeret, der gælder.
§8 Hvem påser overtrædelser?
Kun 10 af de over 6000 virksomheder i Fredericia Kommune har over 250 ansatte. Dvs, af kun 10 af de
bestående virksomheder skal etablere ladestander senest den 1/1 2025.
Hvad med etablering af nye (eller udvidelse af eksisterende) parkeringspladser uden bebyggelse? (f.eks.
pendlerpladser)
Er der, eller vil der komme regler for opkrævning og maksimumpris?
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0007.png
20-01-2020
Kan ejeren bestemme, at en ladestander kun må benyttes af en bestemt gruppe personer?
Der bør være krav om skiltning, så pladserne ved ladestanderne, er forbeholdt el-biler.
Der bør være krav om, at der kan lades/betales uden for virksomhedens åbningstid.
Horsens Kommune svar:
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2:
Der er behov en præcisering af, hvad der forstås ved sammenhængen mellem bygninger og
parkeringspladser? Parkeringspladser er ikke nødvendigvis knyttet specifikt til en eller flere
specifikke bygninger. Offentlige parkeringspladser uden bygninger vil således pr. definition
være undtaget.
Tilsvarende kan et boligområde eksempelvis være udgjort af et større antal ejerlejligheder
og/eller tæt-lav boliger, som er udstykket uden parkeringspladser på egen grund, og hvor
boligområdets parkeringspladser juridisk set er anlagt på en eller flere selvstændige
bygningsløse ejendomme.
Det bemærkes videre, at mange ældre byggerier ikke er lokalplanlagte, og at der ikke er
fastsat krav til antallet af parkeringspladser i byggetilladelserne
–
hvilket i dag er et lovkrav i
nugældende Bygningsreglement 2018, § 400. Hvis en større ombygning kan gennemføres
uden byggetilladelse, vil der derfor ikke kunne stilles krav om etablering eller bibeholdelse af
et givent antal parkeringspladser.
Man risikerer følgelig at bygherrer af økonomiske bevæggrunde vil spekulere i at indskrænke
kapaciteten af eller potentielt helt nedlægge eksisterende parkeringspladser, hvilket kan
afstedkomme øget benyttelse af vejarealer til parkering med deraf følgende gener for
fremkommelighed og trafiksikkerheden.
§ 2, stk. 1, nr. 4:
Det fremgår ikke entydigt af definitionen af ”større
ombygninger”
om dette alene omfatter
byggearbejder som forudsætter byggetilladelse, eller om det også inkluderer renoveringer eller
anlægsarbejder, der ikke skal byggesagsbehandles.
Der henvises i den forbindelse til undtagelserne for ombygninger som kan udføres uden
byggetilladelse i medfør af Bygningsreglement 2018, § 5, stk. 1, nr. 4 og 6.
§ 2, stk. 1, nr. 4, litra a:
Det bemærkes, at anvendelse renoveringsklasserne i Bygningsreglement 2018, §§ 280-282,
ifølge den dertilhørende vejledning primært er tiltænkt som en frivillig mulighed. Hvis
anvendelse af renoveringsklasserne udløser en ekstra omkostning i medfør af
ladestanderbekendtgørelsen, vil dette potentielt undergrave formålet bestemmelserne.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0008.png
20-01-2020
§ 2, stk. 1, nr. 4, litra b:
Hvad forstås der ved ombygning af en parkeringsplads?
§ 2, stk. 1, nr. 4, litra c:
Muligheden for at undlade at stille krav om ladestandere ved større ombygninger, hvis
omkostningerne vil overstige 7 procent af den samlede omkostning til ombygningen,
forudsætter at der allerede er indhentet et eller flere tilbud på projektet inden der ansøges om
byggetilladelse, hvilket sjældent er hverken tilfældet eller hensigtsmæssigt for byggeriets
parter.
Den ekstra byggesagsbehandling, vil derfor
–
tilsvarende styrelsens egen begrundelse angivet
under Ad 1 i følgebrevet af 20. december 2019 til høringen
–
kunne indebærer et væsentligt
større administrativt arbejde for såvel bygherrer, ejere og kommuner, ligesom bestemmelsen
kan medfører risiko for omgåelse.
§ 3, stk. 1:
Det fremgår ikke entydighed om parkeringspladser skal forefindes på samme matrikulære
ejendom som den bygning de betjener?
Øvrige bemærkninger:
Det er ikke anført i bekendtgørelsen, hvem der skal være myndighed for bekendtgørelsen?
Det juridiske ansvar for etablering af ladestanderne er heller ikke udspecificeret i
bekendtgørelsen. Påhviler forpligtelsen grundejerne eller bygningsejerne
–
som ikke
nødvendigvis er samme person/virksomhed
–
og/eller bygningens brugere?
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0009.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Thomas G. Frydensbjerg <[email protected]>
20. januar 2020 21:23
ts Info
Mia Lee
SV: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
DABYFO høringssvar vedr Laderbekendtgørelsen_20012020.pdf
Til TBST
Hermed høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse
med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Er der spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Thomas G. Frydensbjerg
DABYFO, Kredsformand – Vestjyllandskredsen
Teknik & Miljø
Byggeri og Ejendomsdata
Torvet 5 , 7400 Herning
Direkte tlf.: 96 28 80 96
E-mail: [email protected]
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk.
Hvis du vil se deoplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren
af denne sag, som vil hjælpe dig videre.
Du kan også læse mere om dine rettigheder og behandling af dine oplysninger her:
herning.dk/digitalisering/dpo-og-databeskyttelse.
Fra:
Dabyfo Info <[email protected]>
Sendt:
21. december 2019 09:15
Til:
DABYFO's bestyrelse <[email protected]>; Christian Marklund
<[email protected]>; [email protected]; Jan Olesen <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Søren Aarup <[email protected]>; [email protected]; Thomas G.
Frydensbjerg <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0010.png
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0011.png
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Mail:
[email protected]
(sendt pr mail den 20. januar 2020)
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering
af ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Afsender:
Dabyfo – Forum for Danske Bygningsmyndigheder, Kreds Vestjylland
Kredsformand Thomas G. Frydensbjerg, [email protected] tlf. 96 28 80 96
Generelle bemærkninger:
Vi finder det generelt problematisk, at bekendtgørelsen ikke forholder sig til offentlige
parkeringspladser, som ikke er tilknyttet en bygning.
Tekstnære bemærkninger:
Emne/ tekst:
§2, nr. 6)Små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Virksomheder, som
beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50
mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.
Den kommunale myndighed kan have svært ved at verificere og kvalificere de
fremsendte regnskab?
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Emne/ tekst:
§3. Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20
parkeringspladser, skal etablere mindst 1 ladestander senest den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bygninger ejet og benyttet af små og mellemstore virksomheder er
undtaget fra stk. 1.
Ad Stk. 2.) Vi finder det svært at vurderer om bygninger som benyttes af fleres
virksomheder som tilsammen ikke overholder kravene for SMV’er en del af
undtagelsen?
Eller om der er samhørighed med den virksomhed som ejer bygningen også skal
benytte bygningen for at være undtaget.
Hvorledes med bygninger der ejes og benyttes af SMV, men som samtidig også
Kommentar:
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0012.png
udlejes i et omfang, så virksomhederne tilsammen ikke kan betragtes som
SMV’er
Forslag til
ændring:
Emne/ tekst:
§3. Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20
parkeringspladser, skal etablere mindst 1 ladestander senest den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bygninger ejet og benyttet af små og mellemstore virksomheder er
undtaget fra stk. 1.
Ad Stk. 2.) Vi finder det forunderligt at SMV’er er undtager fra bekendtgørelsen,
når daginstitutioner, skoler m.v. er omfattet, når behovet for ladestandere må
antages at være større ved en virksomhed med op til 250 ansatte end ved en
skole.
Kommentar:
Forslag til
ændring:
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0013.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Lærke Flader <[email protected]>
20. januar 2020 13:00
ts Info
Mia Lee; Niels Bruus Varming
Mrk. j.nr. BS0200-00474. Dansk Elbil Alliances høringssvar vedr. udkast til
Ladestanderbekendtgørelsen
Høring vedrørende Ladestanderbekendtgørelsen 7.0.pdf
Hermed fremsendes Dansk Elbil Alliances høringssvar vedr. udkast til Ladestanderbekendtgørelsen.
Vi står meget gerne til rådighed for evt. opklarende spørgsmål samt dialog om det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Lærke Flader
Branchechef - Dansk Energi/Dansk Elbil Alliance
+45 22 75 04 15
Dansk Energis privatlivspolitik
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0014.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. Mia Lee (e-mail:
[email protected])
Mrk j.nr. BS0200-00474
Dok. ansvarlig: LFL
Sekretær:
Sagsnr.: s2015-712
Doknr.: d2020-1192-7.0
14. januar 2020
Høring vedrørende Ladestanderbekendtgørelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og
etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen) med
forslag om ikrafttrædelse den 10. marts 2020 i høring hos bl.a. Dansk Elbil Alliance.
Dansk Elbil Alliance (herefter DEA) takker for muligheden for at komme med bemærkninger
til høringsudkastet. Vi bakker op om bekendtgørelsens generelle hensigt om at fremme den
grønne omstilling af transportsektoren med nye krav, der skal fremme udbredelsen af ladein-
frastruktur til elektriske køretøjer, der samlet set medvirker til at gøre det lettere og mere at-
traktivt at køre i elbil.
Det bemærkes dog, at det fremsendte udkast til Ladebekendtgørelse stort set alene har til
hensigt at opfylde Bygningsdirektivets
minimumskriterie.
Der er således ikke tale om en
nævneværdig skærpelse af direktivets hensigter om at fremme den grønne omstilling. Dette
var forventet af elbilbranchen set i lyset af den ambitiøse klimamålsætning, som Danmark
har lagt for dagen med Klimaloven i 2030. Vi opfordrer derfor til, at man med Ladeinfrastruk-
turbekendtørelsen lægger op til en skærpelse af dansk implementering af direktivet, jf. for-
slag nedenfor.
Bemærkninger vedrørende § 3
Af §3 fremgår det, at eksisterende bygninger med mere end 20 parkeringspladser, som ikke
er beboelsesejendomme senest fra 1. januar 2025 skal etablere en ladestander. Undtaget er
SMV’er. Dette følger direkte af Bygningsdirektivets minimumskriterier.
Data fra DTUs transportvaneundersøgelse viser, at ca. 7 ud af 10 danskere parkerer på
egen grund, mens 3 ud af 10 danskere parkerer på delte parkeringspladser ved boligforenin-
gen eller på offentlig vej. For de 3 ud af 7 bilejere kan der således være udfordringer med at
etablere ladeinfrastruktur hjemme. Data fra DTUs transportvaneundersøgelse viser også, at
57 procent af den tid en bil er parkeret væk fra hjemmet sker på arbejdspladsen. Det gør
arbejdspladser til de absolut mest attraktive lokationer at oplade en elbil, hvis dette ikke kan
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0015.png
2
ske ved hjemmet. Derfor er tilstrækkelig udbygget ladeinfrastruktur ved arbejdspladserne et
af de vigtigste initiativer for at gøre det muligt for alle danske bilister at udskifte deres fossile
bil med en elbil.
Beboere i almene boliger, etageejendomme mv. som ikke umiddelbart kan opstille en lade-
stander, hvor de parkerer ved hjemmet vil formentlig være tilbageholdende med at anskaffe
en elbil med mindre, at de har gode muligheder for at oplade elbilen på deres arbejdsplads.
På den baggrund foreslår Dansk Elbil Alliance, at fristen for at opstille mindst en ladestander
fremrykkes fra 1. januar 2025 til 1. januar 2022.
Bemærkninger til §3 stk. 2
Af udkast til Ladeinfrastrukturbekendtgørelse §3 stk. 2 gøres der en undtagelse fra reglerne i
§3 stk. 1 for små og mellemstore virksomheder, som jf. §2 stk. 6 er defineret som virksom-
heder med under 250 personer.
Ifølge Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=27867)
hører 99 procent af danske virksomheder til kategorien små og mellemstore virksomheder
(SMV). Forslaget om at undtage SMVer fra at opstille ladestandere på virksomhedens parke-
ringsplads betyder derfor reelt, at kun 1 procent af virksomhederne vil blive omfattet af §3 i
bekendtgørelsen.
Dertil synes forslaget næppe at være proportional med den omkostningsbyrde, som kravet
om en ladestander ved bygninger, der ikke er beboelsesejendomme vil være. DEA kan oply-
se, at en ladestander inkl. gravearbejde og tilslutning vil kunne udføres for 10-17.000 kr.
(2019-priser).
På den baggrund foreslår Dansk Elbil Alliance, at undtagelsen for små og mellemstore virk-
somheder fjernes fra bekendtgørelsen, eller at undtagelsen indskrænkes til
”mikrovirksom-
heder”,
som efter Danmarks Statistiks definition omfatter virksomheder med 0-9 ansatte.
En mulighed vil også kunne være, at man med bekendtgørelsen i stedet for at afgrænse ift.
personer og indtjening fastsætter en beløbsgrænse for omkostningen til etablering og forbe-
redelse af ladestandere,
således SMV’er er undtaget, hvis omkostningen
overstige mere fx 5
pct. af de samlede ombygningsomkostninger.
Bemærkninger til §4 stk. 2.
Det fremgår af §4 stk. 2, at bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er bebo-
elsesbygninger, som gennemgår en større ombygning, skal etablere mindst 1 ladestander og
forberede mindst hver femte parkeringsplads til ladestandere.
Vi finder kravet uambitiøst, eftersom det er elbilbranchens forventning, at min 10 pct. af bil-
salget er elbiler og opladningshybrider i 2020, og at min. 35 pct. af bilparken er elbiler og
opladningshybrider i 2030. Sidstnævnte er nødvendigt, hvis Danmark skal nå en reduktion af
drivhusgasserne med 70 pct. i 2030 ift. 1990.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0016.png
3
Vi forslår derfor at kravet i §4 stk. 2 ændres, så det gælder, at bygninger med mere end 10
parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, som gennemgår en større ombygning,
skal etablere minimum 1 ladestander per 10 parkeringspladser.
Bemærkninger til §6
Det fremgår af §6, at ladestandere, som etableres iht. bekendtgørelsen skal leve op til kra-
vene for type 2 stik forbindelser i DS/EN 62196-2.
Det forslås, at kravene i §6 skærpes således, at der som en del af forberedelsen skal være
indkøbt tilslutning, så minimum hver tiende plads kan få 16A, når behovet opstår (ellers kan
der være stor lead time på tilslutning og behov for ombygning).
Det forslås, at kravene i §6 skærpes således at ladestanderne skal være intelligente og op-
koblet således, at de taler sammen med et back-end system, hvor de kan fjernovervåges, og
hvor de kan styres af driftsansvarlig eller operatør. Styring er relevant også i forhold til frem-
tidig interaktion med elnettet og evt. kapacitetsudfordringer
Der anbefales i denne forbindelse ladestander med 2 udtag, som kan levere op til 22 kW pr.
udtag, men hvor det kan være muligt, at hvis to biler er koblet samtidig giver hvert udtag 11
kW, dvs. ladestanderen har 2x11 kW.
Med venlig hilsen
Dansk Elbil Alliance
Lærke Flader
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0017.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jesper Højte Stenbæk <[email protected]>
20. januar 2020 16:39
ts Info
Mia Lee
Dansk Erhverv - svar på Høring om ladestandere, deres j.nr. BS0200-00474
HSV ladestandere 200120.pdf; eEnergieffektiviseringsdirektivet-bygningsdirektivet
071216.pdf; HSV byggeloven ladestandere 220819 UBA.pdf
Idet der henvises til høring af 20. december 2019 vedrørende ovennævnte sendes hermed Dansk Erhvervs svar incl.
bilag.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur
M. +45 4033 8877
T. +45 3374 6723
[email protected]
For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette
billede fra internettet.
http://media.dansk erhv erv .dk /images/_originals/DE.logo.2017.mailsig.DK.100x33.jpg
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.
Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret
økonomi.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Læs vores persondatapolitik online
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0018.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 22. august 2019
Høringssvar på forslag til lov om ændring af byggeloven
Dansk Erhverv støtter omstillingen væk fra fossile brændstoffer og dekarboniseringen af trans-
portsektoren. Teknologiudviklingen indenfor persontransport er heldigvis voldsom, både hvad
angår grønne alternativer til benzin- og dieselbiler, men også i forhold til udvikling af selvkørende
biler, nye forretningsmodeller og ejerformer. Det er derfor højst usandsynligt, at de nuværende
fossile teknologier, optankningsbehov og kørselsmønstre er de samme de næste 10-15 år.
Elbiler er den mest lovende teknologi indenfor personbiler i dag, og her er der kommercielle mu-
ligheder for opladningsinfrastruktur. Dansk Erhverv mener derfor, at det bør være markedet, som
skal drive udrulning af optankning af biler, og omkostningerne dækkes af de virksomheder der
har fortjenesten for opladningerne.
I udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotatet til forhandlingerne af bygningsdirektivet blev om-
kostningerne ved infrastruktur for el-biler opgjort til hhv. 5,4-8,2 mio. kr. årligt for etablering af
ladestandere ved opførelse af nye erhvervsbygninger, samt 420-630 mio. kr. for etablering af la-
destandere ved eksisterende erhvervsbygninger. Endvidere vurderes forslaget at medføre omkost-
ninger for erhverv på 7,4 mio. kr. til forberedelse af kabelrør til ladestandere.
Disse omkostninger vurderes at være lavt sat, og de bør konkretiseres i forbindelse med en evt.
fastsættelse af nærmere regler om ladestandere til elektriske køretøjer. Derudover bør berørte
virksomheder og organisationer inddrages i det videre arbejde med implementeringen. Det kan i
den sammenhæng overvejes, hvilke incitamenter der bør være for udrulning af ny infrastruktur til
optankning af biler, såfremt det ikke drives af markedet alene.
Konkret i forhold til detailhandlen, så opholder bilerne sig ikke længe på parkeringspladserne, og
det stiller krav til ladeeffekten såfremt en optankning skal give mening. Det betyder igen øgede
infrastrukturomkostninger til opladning.
Dansk Erhverv bidrager meget gerne i det videre arbejde med implementering af forslaget, så den
kommercielle udrulning af ladeinfrastruktur kan finde sted i takt med udvikling i elbilsparken, og
på en måde hvor infrastrukturomkostningerne ikke overvæltes på tredje part, men bæres af dem
der har fortjenesten eller nytten. Det bør ikke være en ekstra økonomisk byrde for de virksomhe-
der som ikke kan se en kommerciel mulighed i udrulning af ladeinfrastruktur eller andre optank-
ningsmuligheder. Særligt i forhold til eksisterende bygninger er der betydelige omkostninger,
mens de er mindre ved eksisterende erhvervsbyggeri.
Vores ref.: Ulrich Bang
Deres ref.: Nanna Fannikke
[email protected]
uba/UBA
Side 1/2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
DANSK ERHVERV
Derfor ønsker Dansk Erhverv en strikt implementering af direktivet, som ikke pålægger danske
virksomheder yderligere omkostninger.
Med venlig hilsen,
Ulrich Bang
Klima- og energichef
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0020.png
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
7. december 2016
Høringssvar vedrørende Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirekti-
vet
Dansk Erhverv ønsker, at Danmarks energi- og klimapolitik orienteres mere mod det internatio-
nale samarbejde, og derfor støtter Dansk Erhverv, at EU fører en energi- og klimapolitik, der re-
gulerer relevante områder på europæisk plan. De politiske initiativer bør løbende evalueres og ju-
steres på baggrund af konkrete erfaringer eksempelvis blandt de virksomheder, der berøres.
Det er Dansk Erhvervs grundholdning, at et velfungerende internationalt kvotesystem burde være
den bærende kraft i bestræbelserne på at begrænse udslippet af drivhusgasser. Derfor støtter
Dansk Erhverv den danske regerings indsats for at opnå et mere velfungerende EU-kvotesystem,
hvor kvoterne styrer omstilling af energisystemet, investeringer i energieffektivisering m.v.
Hensyn til omkostningseffektivitet, konkurrenceevne og samfundsøkonomisk optimale løsninger
på tværs af medlemslandene bør
spille en central rolle i EU’s energi-
og klimapolitik. I forlængelse
heraf ønsker Dansk Erhverv, at der skal være lige konkurrencevilkår for erhvervslivet bl.a. i til-
knytning til den konkrete implementering af EU-direktiver i medlemslandene. Der skal således
være en ensartet implementering og håndhævelse af EU-regulering blandt medlemslandene.
Specifikke bemærkninger til Energieffektivitetsdirektivet
Dansk Erhverv støtter, at der på europæisk plan fastlægges et bindende mål for energieffektivise-
ring, og at målet fastlægges på det niveau, som det fremgår af direktivforslaget. EU bør under ét
forfølge energieffektivitetsmålet på en samfundsøkonomisk optimal måde.
Dansk Erhverv efterlyser en revision af bestemmelserne om obligatoriske energisyn af store virk-
somheder i medfør af direktivets artikel 8. De nuværende bestemmelser rummer forskellige uhen-
sigtsmæssigheder og er tilmed ifølge EU-Kommissionens egne undersøgelser forskelligt imple-
menteret i medlemslandene. Derfor opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at arbejde for en revi-
sion af artikel 8.
/SBP
[email protected]
Side 1/2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Dansk Erhverv ønsker, at der fastsættes en fælles europæisk definition af, hvilke virksomheder
der er omfattet af det obligatoriske energisyn for store virksomheder. Denne definition skal base-
res på nationale kriterier og ikke som nu globale kriterier. Derudover mener Dansk Erhverv, at
der bør der være en fælles europæisk guideline med minimumskrav til, hvad et energisyn skal in-
deholde.
Dansk Erhverv lægger vægt på, at energisynsforpligtelsen evalueres og tilpasses på baggrund af de
berørte virksomheders erfaringer med ordningen. I den forbindelse ser Dansk Erhverv frem til
den undersøgelse, som Energistyrelsen har igangsat af danske virksomheders oplevelse af energi-
synsforpligtelsen.
Specifikke bemærkninger til Bygningsdirektivet
Krav til bygningers automatisering bør udformes overordnet og fleksibelt for at give mulighed for,
at kravene kan opfyldes bedst muligt i forhold til den hastige udvikling i de teknologiske mulighe-
der.
Krav til bygningers automatisering og indretning skal være teknologineutrale, så der er rum til
dynamik og innovation i forhold til at finde løsninger til at opnå større energieffektivitet og posi-
tivt samspil i forhold til omstilling af energisystemet som helhed. Derudover skal omkostningerne
til opfyldelse af kravene tages i betragtning og vurderes i forhold til andre løsninger.
Dansk Erhverv er opmærksom på de overvejelser, der har været om at formulere krav om oplad-
ningsmuligheder for el-biler ved nybyggeri. I sin endelige form er forslaget i direktivet imidlertid
mindre krævende, end hvad der tilsyneladende har været under overvejelse. Uanset er det vigtigt,
at overvejelser om sådanne krav ledsages af tilstrækkelige vurderinger af de tilhørende omkost-
ninger.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef
Side 2/2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0022.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
20. januar 2020
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen)
Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 20. december 2019 vedrørende ovennævnte. Vi
har tidligere afgivet høringssvar på de relevante ændringer i Bygningsdirektivet og de deraf føl-
gende ændringer i Bygningsloven, der nu gennemføres i bekendtgørelsesform. De tidligere svar
vedlægges i kopi til orientering.
Dansk Erhverv er positiv overfor en grøn progressiv linje fra EU-kommissionen. Dansk Erhverv
finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de højere klimaambitionerne. Sam-
tidig er fælles EU-regler som udgangspunkt et gode for danske virksomheder, da de giver mere
ens konkurrencevilkår.
Man bør dog fra dansk side også i implementeringsfasen have fokus på at støtte politiske og regu-
latoriske tiltag som understøtter konkurrenceevnen, og har fokus på at undgå øgede administra-
tive samt direkte og indirekte omkostninger for danske og europæiske virksomheder. Dansk Er-
hverv har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil minimumsimplementere EU-lovgivning.
Det er vi som udgangspunkt enige i, også ift. foreliggende høring.
Dansk Erhverv skal endvidere bemærke, at tilgangen til nye områder
–
også i transportspørgsmål
–
i videst muligt omfang skal være teknologineutral. El er pt. det mest sandsynlige bud på et bæ-
redygtigt drivmiddel for personbiler. Området er dog pt. under kraftig udvikling, hvorfor det be-
stemt ikke kan udelukkes at brint og/eller electrofuels bliver dominerende på sigt. Det kan med-
føre massive fejlinvesteringer at satse på den forkerte teknologi. På den anden side kan det at af-
vente den
”rigtige”
teknologi medføre en uhensigtsmæssig handlingslammelse.
Vi skal derfor opfordre til en afbalanceret politik på området.
Bygningsdirektivet pålægger danske erhvervsvirksomheder at etablere infrastruktur til af optank-
ning af elbiler under visse betingelser. Det er vores udgangspunkt, at omkostningerne til
[email protected]
JHS/JHS
Side 1/3
Deres j.nr.
BS0200-00474
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0023.png
etablering af optankning af biler med klimavenlige drivmidler ikke bør pålægges erhvervsvirk-
somheder, der mere eller mindre tilfældigvis har P-pladser. Hvis der er behov for subsidiering el-
ler på anden vis støtte til virksomheder med tank- og opladningsstationer, så bør dette finansieres
på anden vis.
Generelt skal vi anbefale at regeringen i EU arbejder for at fjerne bygningsdirektivets bestemmel-
ser om ladeinfrastruktur og i stedet arbejder på EU-lovgivning om bæredygtig optankningsstruk-
tur, der ikke kun omfatter el.
I den forbindelse kan der i Danmark i forbindelse med udmøntningen af klimaloven arbejdes på
en samlet strategi for etablering af optankning, iblanding m.v. uafhængigt af, om der er tale om el,
brint, electrofuel, biobrændstof eller andet.
Ud fra dette generelle udgangspunkt har vi følgende bemærkninger til de nærmere forslag til be-
stemmelser i udkastet til ladestanderbekendtgørelsen.
Som led i den grønne omstilling giver det god mening med en mere fintmasket adgang til oplad-
ning af elbiler. Kravet til ladestandere ved dagligvarebutikker giver dog mindre mening end
mange andre steder, da langt de fleste indkøb klares på typisk mellem 10 og 20 minutter. En op-
ladning vil således kun have begrænset effekt for brugere, der formentlig kun sjældent vil gøre
brug af muligheden for ”sjat-opladning.”
Det betyder at detailhandelen vil skulle bruge et betragteligt beløb på etablering af ladestandere
samt sikre adgang til tilstrækkelig strømstyrke i disse standere med en særdeles begrænset prak-
tisk værdi for brugere og den grønne omstilling.
Dansk Erhverv finder på den baggrund at detailhandelen bør undtages for kravene i det omfang
at direktivet giver adgang til det. Udbyttet står ganske enkelt ikke mål med investeringen.
Derudover foreslår bekendtgørelsens bestemmelser for eksisterende bygninger, hvor der er en
kort periode til etablering af ladestandere. I direktivet fremgår det, at medlemsstaterne
”bør tage
hensyn til de relevante nationale, regionale og lokale forhold, samt mulige forskelligartede behov
og omstændigheder på grundlag af areal, bygningstypologi, dækning med offentlig transport og
andre relevante kriterier.”
Dansk Erhverv er på den baggrund af den opfattelse, at styrelsen i vurderingen af, om parkerings-
pladser, der hovedsageligt benyttes til korte ophold, kan få en længere indfasningsperiode under
hensyntagen til det ret omfattende arbejde med etablering af ladestandere. Konkret foreslås en
frist til etablering inden udgangen af 2029, dog således at ladestandere skal etableres samtidig
med renovering og fornyelser af belægninger, hvis det sker inden tidsfristen.
Udkastet er altså her tilføjet et ”og/eller”, da hovedparten af landets
dagligvarebutikker lever op
til EU’s definition af SMV’er, men hvor ejeren af udendørsarealerne kan være store selskaber
uden for definitionen, hvor omkostningen og byrden havner hos SMV’eren.
Side 2/3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0024.png
Endelig skal vi bemærke, at de i forslaget angivne omkostninger for erhvervslivet efter vores op-
fattelse er underestimerede.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport & Infrastruktur
Side 3/3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0025.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Bjarne Nigaard <[email protected]>
17. januar 2020 14:41
Mia Lee; ts Info
Nikolaj Lund Marquart (MQ); Rasmus Storgaard Petersen (RSP); Allan Skovlund;
Henriette Elmer
SV: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Høringssvar om ladestanderbekendtgørelse .docx
Kære Mia.
Under henvisning til ovennævnte høring, fremsendes hermed Danske Beredskabers svar.
Jeg skal understrege, at vi meget gerne deltager i en videre dialog om de nødvendige regler til sikring af
beredskabets indsats.
God weekend.
Med venlig hilsen
Bjarne Nigaard
Sekretariatschef
Tlf. 3137 8805
Danske Beredskaber
H. C. Andersens Boulevard 23, 3.
DK-1553 København V.
www.danskeberedskaber.dk
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0026.png
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0027.png
Til:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
[email protected]
Kopi til:
Mia Lee
[email protected]
Vedr. j.nr. BS0200-00474. Bemærkninger til Udkast til bekendtgørelse om
forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen)
Afsender:
Danske Beredskaber, H. C. Andersens Boulevard 23, 3, 1553 København V
Sekretariatschef Bjarne Nigaard
Generelle bemærkninger:
Danske Beredskaber henstiller til, at der i denne bekendtgørelse medtages afsnit der
tydeliggør krav til følgende emner, der har til hensigt at give beredskaberne øget mulighed for
at foretage afhjælpende indsats ved eksempelvis brand i eldrevne køretøjer.
•
Afbrydelse af ladestrøm til elkøretøjer.
o
Dette kapitel bør medtages idet en fortsat ladestrøm til et køretøj som er omfattet af
eksempelvis en brand, i værste fald medfører at beredskabet ikke kan foretage
brandslukning grundet risiko for elektrisk stød.
Afsnittet bør indeholde krav til muligheden for beredskabets afbrydelse af
ladestrømmen ved den enkelte ladestander, samt afbrydelse af ladestrømmen fra
en gruppe ladestandere. Dette bør eksempelvis kunne praktiseres ved krav om at
hver enkelt ladestander forsynes med en hovedafbryder som kan betjenes ved brug
af eksempelvis “trekant nøgle
6mm”
eller tilsvarende standardværktøj
hos
beredskabet. Ved kravet om anvendelse af værktøj, minimeres risiko for at
hovedafbryderen betjenes utilsigtet.
Desuden bør det være muligt at afbryde ladestrømmen til en gruppe ladestandere
ved betjening af en hovedafbryder placeret nær ved beredskabets adgangsvej.
Denne kan ligeledes udføres således den udelukkende kan betjenes ved brug af
beredskabets værktøj. Eksempelvis “trekant nøgle
6mm”.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0028.png
Afbrydelse af en gruppe ladestandere kan være en forudsætning for beredskabets
indsatsmulighed, såfremt adgang til den enkelte ladestander ikke er mulig, eller
meget tidskrævende grundet brandens udbredelse
I bygninger med flere ladestandere samt brandcentral, bør afbrydelse af opladning
være tilgængelig fra brandcentralen.
•
Skiltning af nødafbrydere
o
Dette kapitel bør medtages idet variationer af parkeringsanlæg gør det vanskeligt for
beredskaberne at udpege og identificere relevante nødafbrydere. Entydig skiltning vil
kunne tjene til hurtigere indsats hvorimod mangelfuld skiltning vil kunne medføre en
forsinket brand indsats.
Der kan henvises til generelle regler for skiltning af brandtekniske installationer.
Danske Beredskaber ønsker alene en tydelig henvisning til og identificering af
relevante hovedafbrydere til ladestandere, der indsatstaktisk betragtes som en
væsentlig installation, som ved brand i el-køretøj, som modtager ladestrøm fra en
ladestander, er en forudsætning at kunne betjene for en hurtig og afhjælpende
indsats.
•
Placering af ladestandere
o
Dette kapitel bør medtages, idet slukning af brand i el-køretøjer med konventionelle
midler, såsom vand, ikke er mulig. Af samme årsag vil afhjælpning af brand i el-køretøjer
i p-huse og lignende ofte bero på at kunne bringe køretøjet til det fri. Placering af
ladestandere nær udkørsler, ramper eller lignende, vil derfor kunne tjene til en hurtig
fjernelse af køretøjet fra p-anlægget.
Det henstilles at der i bekendtgørelsen opstilles krav om placering af ladestandere,
fortrinsvist i det fri, eller så nær udgange som praktisk muligt, idet dette er af
væsentlig betydning for beredskabets mulighed for afhjælpning af brande og
lignende utilsigtede hændelser forbundet med el-køretøjer. En sådan placering vil
formentligt sætte beredskabet i stand til at bringe køretøjet til det fri med henblik
på en væsentligt mindre kompliceret og risikofyldt indsats.
På sigt vil antal af el-køretøjer antageligt betyde, at et reelt afstandskrav til
placering af ladestander i forhold til udgang må indføres. Vi skal allerede nu foreslå,
at krav om maksimal afstand fra ladestander til udgang overvejes i dialog med
beredskabet, således maksimal afstand afstemmes med det materiel og de reelle
indsatsmuligheder beredskabet har.
Det henstilles desuden at ladestandere placeres således, at de ikke indbyder til
parkering af el-køretøjer nærmere end 5 meter fra brandbare bygningsdele og
flugtveje.
•
Slukningsudstyr ved el-biler
Dette kapitel bør medtages, med henblik på at sikre mod brandspredning fra køretøj til køretøj.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0029.png
Det henstilles at ladeområder i bygninger sikres med automatisk vandslukningsanlæg, samt at der i
umiddelbar nærhed forefindes håndslukningsudstyr såsom CO2 håndildslukkere.
Dette med henblik på muligheden for igangsætning af en hurtig bekæmpelse af initialbranden.
Tekstnære bemærkninger:
Emne/ tekst:
§ 6.Ladestandere, som etableres i henhold til denne bekendtgørelse, skal leve op
til kravene for type 2-stikforbindelseri DS/EN62196-2 Stikpropper, stikkontakter,
ladestik og ladeindtag til elkøretøjer
–Konduktiv
opladning af elkøretøjer
–Del
2:
Dimensionskrav angående kompatibilitet og ombyttelighed for a.c.-materiel med
stikben og kontaktbøsninger.
Kommentar:
Beredskabet mangler en årsag til at der kun henvises til DS/EN62196-2 og
ikke de øvrige relevante standarder DS/EN62196-1 og DS/EN62196-3.
Såfremt udeladelsen af disse beror på en forglemmelse, henstilles at disse
medtages.
Da DS/EN62196-x serien alene omhandler stik og kabler mv. og ikke selve
ladestanderne, henledes opmærksomheden desuden på DS/EN61851-x
serien som fastsætter krav til selve ladestanderne. De relevante
standarder vurderes af beredskabet at omhandle:
•
•
•
EN 61851-1 Konduktive opladningssystemer til elkøretøjer
–
Del 1:
Generelle krav
EN 61851-23 Opladningssystem via ledningsforbindelse til
elektriske køretøjer - Del 23: Jævnstrømsladestationer til elektriske
køretøjer
EN 61851-24 Opladningssystem via ledningsforbindelse til
elektriske køretøjer - Del 24: Digital kommunikation mellem
jævnstrøms-EV-ladestation og elektrisk køretøj for kontrol af
jævnstrømsopladning.
Forslag til
ændring:
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0030.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen <[email protected]>
20. januar 2020 18:53
ts Info
Mia Lee; Camilla Rosenhagen; Mie Falkensten Ekdahl
j.nr. BS0200-00474 - Høring over udkast til ladestanderbekendtgørelse
Høringssvar vedrørende ladestanderbekendtgørelsen.pdf; Svar vedr. økonomisk
høring om opsætning af ladestandere.pdf
Hermed fremsendes henholdsvis fagligt høringssvar (Høringssvar vedrørende ladestanderbekendtgørelsen.dk) og
økonomisk høring (Svar vedr. økonomisk høring om opsætning af ladestandere) vedr. ladestanderbekendtgørelsen.
Venlig hilsen
Jakob
Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen
Seniorkonsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 29 81 74
M
20 74 74 31
E
[email protected]
Danske Regioner
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0031.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
20-01-2020
EMN-2020-00118
1332483
Høringssvar fra Danske Regioner
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
ladestanderbekendtgørelsen.
Høringssvaret er delt op i to dele. Første del er Danske Regioners overordnende
betragtninger, mens anden del er en række spørgsmål og bemærkninger til be-
kendtgørelsen.
Behov for national plan
Danske Regioner ser positivt på forslaget, der kan medvirke til at understøtte
den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren. En grøn omstilling af
personbiltransporten til el kræver en infrastruktur, som understøtter denne
omstilling. Set i det lys er bekendtgørelsen et skridt i den rigtige retning. Det er
dog vanskeligt at vurdere om rammerne beskrevet i bekendtgørelsen er til-
strækkelige, idet der endnu ikke ligger en samlet national strategi for udrulnin-
gen af ladeinfrastruktur.
Markedet for ladeinfrastruktur er præget af usikkerhed om blandt andet beho-
vet for offentlig ladeinfrastruktur, hvilken effekt elbilerne kommer til at lade
med i fremtiden, hvilke løsninger der er optimale og om, hvordan vi sikrer et
fleksibelt forbrug af elnettet. Derfor efterspørger Danske Regioner en plan, der
peger på, hvorledes staten ønsker, at udrulningen skal ske. Dette vil forventelig
også give de kommercielle aktører et større incitament til at investere i ladein-
frastruktur på eksempelvis regionernes matrikler.
Ladestanderbekendtgørelsen
Konkret til bekendtgørelsen har Danske Regioner følgende bemærkninger:
§ 2 Definitioner
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Der mangler en definition af ”en bygning”. På flere af regionernes matrik-
ler/hospitalsenheder er der større bygninger på samme matrikel.
Hvordan skal man forholde sig til kravet om opsætning af ladestander ved eksi-
sterende bygning med mere end 20 p-pladser? Bliver alle p-pladser berørt, hvis
der opføres en ny bygning på en matrikel, hvor der i forvejen er flere bygninger
og mange p-pladser?
§ 2 stk. 2. Ladestander
Skal ladestanderne være offentligt tilgængelige, eller kan de være forbeholdt
regionens egne køretøjer?
§ 2 stk. 3. Forberedelse
Det kan vise sig problematisk, at bekendtgørelsen definerer hvad forberedelse
omfatter. Den teknologiske udvikling medfører at omfanget af forberedelse lø-
bende vil ændre sig. Da ladestandarder ved ladning i disse år ændres meget og
hvor tendensen er ladning med stor effekt, vil trækning af tomrør ske med stor
fare for, at forberedelsen går tabt, da trækrør kan været lagt i for lille dimen-
sion. Kabler med stor kapacitet egner sig desuden ikke til trækning over læn-
gere strækninger, hvilket vil være tilfældet på store parkeringspladser.
§ 2 stk. 4a. Bygningen benytter renoveringsklasserne i bygningsreglementet
Renoveringsklasser er pt. frivillig i bygningsreglementet. Kan det tænkes, at
dette bliver skærpet på sigt. Eventuelt at det bliver lovpligtigt? Anvendelse af
renoveringsklasser vil muligvis blive fravalgt, hvis ”risikoen” er udgifter til lade-
stander og tomrør for hver 5 p-plads.
§ 2 stk. 4b. Parkeringspladsen bliver ombygget
Hvad er definition af en ombygning af en p-plads? At 20 % af p-arealet bliver
berørt/flyttet?
§ 2 stk. 4c. Omkostninger til ladestandere er mindre end 7 % af de samlede
ombygningsomkostninger.
Det antages, at en ladestander koster 20.000 kr. Ladestandere kan undlades,
hvis omkostningen overstiger 7 % af udgiften til ombygningen. Omregnet giver
dette et beløb på 285.000 kr. En ombygning/renovering vil nemt kunne over-
stige dette beløb. Hospitalerne bygger jævnligt om hvert år og kravet vil med-
føre betydelige udgifter.
§ 2 stk. 4d. Ombygningen omfatter de elektriske installationer i bygningen
Det præciseres ikke, hvilke elektriske installationer, der er tale om. Heller ikke
hvilke ændringer i elektriske installationer, der kan få betydning for kravet.
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
§ 6 Teknik
Der fastlægges ikke krav til ladestandertype og effekt (kW, ladetid etc.). Skal
ladestanderen være tilgængelig for alle eller kun for abonnenter for en bestemt
leverandør. Erfaringen fra hospitalsenheder er, at borgerne ikke bruger lade-
standeren, fordi de ikke er abonnent hos den pågældende leverandør. Dermed
står ladepladser tomme.
Er det korrekt, at kravene kun kan opfyldes med Type 2-stik? I så fald betyder
det, at en bygherre der vil etablere færre men hurtigere CCS-stik, som i lighed
med Type 2 er EU-standard, så lever bygherren ikke op til kravene? Der vil være
mange steder, hvor Type 2-stik er optimale, og hvor bygherren og ikke mindst
elbilister har en interesse i en hurtigere opladningsmulighed. Det kunne eksem-
pelvis være bynære P-huse med korttidsparkering, shoppingcentre, supermar-
keder, rastepladser. Her vil CCS-stik være et bedre tilbud til elbilisterne. Derfor
kunne man tilføje, at et CCS-stik kan erstatte et Type 2-stik pr. 11 kW, som CCS-
stikket kan yde.
På denne baggrund ønsker Danske Regioner at mødes og drøfte de nævnte pro-
blemstillinger og spørgsmål.
Desuden henviser vi til Danske Regioners økonomiske høringssvar.
Venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0034.png
NOTAT
Danske Regioners svar vedr. økonomisk høring af udkast til
bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestan-
dere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen)
10-01-2020
EMN-2020-00118
1329165
Camilla Rosenhagen
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive økonomisk høringssvar
vedrørende udkast til ladestanderbekendtgørelse.
Danske Regioner er enige i, at der her er tale om et væsentligt og nyt politisk
initiativ, som medfører ekstra udgifter for regionerne. Vi er derimod ikke enige
i grundlaget og forudsætningerne for at udregne disse ekstraomkostninger,
som det vil fremgå af eksemplerne nedenfor. Heraf fremgår, at de regionale
omkostninger til implementering af forslaget til bekendtgørelse synes ansat alt
for lavt, og at der er brug for en ny beregning.
Danske Regioner henviser desuden til de faglige/ tekniske elementer i det fag-
lige høringssvar, som har betydning for at beregne de regionale ekstraomkost-
ninger korrekt. Her spørges bl.a. til en række valg og afgrænsninger, som ikke
fremgår af høringsmaterialet, og som skal afklares, før en korrekt økonomisk
vurdering kan foretages.
På grund at de store usikkerheder vedr. den korrekte fastsættelse af regioner-
nes økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering af bekendt-
gørelsen, vil vi foreslå et fælles afklarende møde om priser, forudsætninger mv.
som kan give grundlag for ny økonomisk vurdering af de regionale meromkost-
ninger.
Nedenfor er en række eksempler på allerede afholdte omkostninger til ellade-
infrastruktur ved og på regionale parkeringspladser. Disse dokumenterer et hø-
jere omkostningsniveau end antagelserne i notatet til den økonomiske høring.
Omkostningerne til selve opstillingen svarer i et enkelt tilfælde til det, som næv-
nes i høringsnotatet, men opstillingen er kun en del af de samlede etablerings-
omkostninger for regionen:
Vedr. prisen på selve installationen:
I den udsendte økonomiske høring antages, at det vil koste ca. 15.000 kr. at
etablere en ladestander i tilknytning til nybyggeri og 20.000 kr. i tilknytning til
en eksisterende bygning. Herudover har de beregnet omkostningerne til forbe-
redelse for etablering af en ladestander til ca. 1.500 kr. pr. plads.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Eksempel 1:
Århus Universitetshospital. Det kan oplyses, at planlagt installation af 2 ladestandere
ved Aarhus Universitetshospital (i alt 4 udtag) er estimeret til en pris på 110.000 kr.
Denne pris er udtryk for en installation i kort afstand til en bygning med de nødvendige
elinstallationer. Disse nødvendige elinstallationer er ikke til stede ved alle AUH's par-
keringsområder. Der kan derfor forventes en gennemsnitspris på et niveau betragteligt
over de 110.000 kr. Sådanne udgifter til elinstallationer skal indregnes i de samlede
omkostninger.
Eksempel 2:
Estimerede omkostninger for etablerede institutioner i Region Midtjylland:
(Eksisterende bygninger med mere end 20 p-pladser) Kravet medfører, at ca. 45 stk.
sociale bosteder skal have ladestandere inden år 2025, da de anslås til have mere
end 20 p-pladser. Ved en anslået pris på 50.000 kr. pr. ladestander vil dette betyde
en udgift for det sociale område på 2,25 mio. kr. Hertil kommer installation og drifts-
omkostninger.
Ved større bygninger (fx større end 1000 m2) uanset matrikel, vil antallet af ladestan-
dere/forberedelse skønsmæssigt løbe op i minimum 40 stk. Dvs. en udgift på 2 mio. kr.
Eksempel 3:
Region Sjælland. Alene tilslutningsafgiften til forsyningsselskabet udgør ca. 1.000 kr.
pr. ampère, hvilket for en typisk ladestander på 32 ampère giver en omkostning på
32.000 kr. Hertil kommer erfarede omkostninger til etablering af fundament, trækrør
og elinstallation. På baggrund af regionens erfaringer siden 2012 udgør disse omkost-
ninger 80.000 - 100.000 kr. pr. ladestander. Dvs. 112.000 - 132.000 kr. pr. ladestander
inkl. tilslutningsafgift.
Eksempel 4:
Her forudsættes, at der ved hver af Region Syddanmarks ca. 90 hovedadresser – der
ikke benyttes til beboelse – skal opsættes 1 ladestander med CEE stik på 16 A. Omkost-
ningen for Region Syddanmark vil skønsmæssigt være i størrelsesordenen 4.500.000
kr. ved en gennemsnitlig omkostning på 50.000 kr. pr. stk. – eksklusiv ladestandere (og
med antagelse om, at der ikke er yderligere omkostninger til eltavner mv. som nævnt
ovenfor).
Eksempel 5:
De rene opstillingsomkostninger ved nylig installation ved Rigshospitalet: Der er netop
installeret to dobbelt ladestandere (4 udtag) Det kostede ca. 75.000 kr. uden gravear-
bejde og øvrige omkostninger.
Vedr. kommercielle aktørers evt. betaling for drift og opstilling:
Vi har fået den tilbagemelding fra de regionale eksperter, at de ikke får henven-
delse fra kommercielle aktører, som omkostningsfrit for regionerne ønsker at
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0036.png
opstille og drive elladestandere. Regionerne forventer heller ikke en sådan in-
teresse i de næstkommende år, måske undtaget ganske få steder.
I tilfælde af, at kommerciel installation foretages, må det bl.a. være en forud-
sætning, at el-installationen til en ladestander ikke må belaste regionens trans-
formere, hvorfor al el-tilslutning skal ske til en offentlig transformer udenfor
regionens ejendom.
Vedr. typen af ladestander:
I udkast til bekendtgørelse lægges op til, at det er såkaldt ”langsom opladning”,
som skal installeres / forberedes til på de regionale parkeringspladser. Bliver
der derimod efterspurgt hurtigladere, - hvad der må antages at være realistisk
på patientparkeringspladserne -, så bliver omkostningerne større.
Vedr. omkostninger til forstærket lokalt elnet, nye eltavler mv.:
En ikke ubetydelig del af udgiften til at opstille elladestandere, og forberedelse
til opstilling af disse, er forstærkning af de lokale elnet på området, installering
af ekstra eltavler mv. Danske Regioner kan ikke se, at dette er medtaget i om-
kostningsberegningerne.
I hørringsmaterialet nævnes, at der allerede, som del af udbuddene i forbin-
delse med nybyggeri og større ombygninger, projekteres med opstilling af la-
destandere. Dette er kun tilfældet på en mindre del af byggerierne.
Vedr. behov for øget brandsikring:
Det kan ikke udelukkes, at flere ladestandere og elbiler vil medføre krav om
øget brandsikring af bygninger med deraf følgende øgede offentlige udgifter.
Supplerende bemærkninger til de enkelte paragraffer:
§ 2 stk. 4c Omkostninger til ladestandere er mindre end 7 % af de samlede ombyg-
ningsomkostninger.
Det antages, at en ladestander koster 20.000 kr. Ladestandere kan undlades, hvis
omkostningen overstiger 7 % af udgiften til ombygningen. Omregnet giver dette et
beløb på 285.000 kr. En ombygning/renovering vil nemt kunne overstige dette beløb.
Hospitalerne bygger jævnligt om hvert år og kravet vil medføre betydelige udgifter.
§ 2 stk. 4d. Ombygningen omfatter de elektriske installationer i bygningen
Det præciseres ikke, hvilke elektriske installationer, der er tale om. Heller ikke hvilke
ændringer i elektriske installationer, der kan få betydning for kravet.
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0037.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Orbesen <[email protected]>
21. januar 2020 09:41
Mia Lee
ts Info
DI byg: Bemærkninger til høring om ladestandere i bygningsreglementet
DI Byg kommentarer til udkast til ladestanderbekendtgørelse_januar 2020.pdf
Kære rette vedkommende
Hermed fremsendes DI Bygs bemærkninger til høring om bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger.
DI Byg står naturligvis til rådighed, såfremt fremsendte giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jakob Orbesen
Chefkonsulent
(+45) 3377 3304
(+45) 2132 0321 (Mobil)
[email protected]
byg.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0038.png
20. januar 2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Att.: specialkonsulent Mia Lee
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt til [email protected]
Bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til
og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen)
DI Byg takker for muligheden for at afgive bemærkninger til nævnte høring.
DI Byg har ikke yderligere bemærkninger end dem, der fremgår af det svar, som DI Byg
afgav i august 2019 i forbindelse med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets høring
om ændring af byggeloven.
Det er således fortsat en prioritet for DI Byg, at det tydeliggøres, at private bygningsejere
–
i forbindelse med nybyggeri og/eller renovering, der er omfattet af nævnte
bekendtgørelse
–
alene forpligtes til at opstille/gøre klar til ladestandere på
parkeringspladser/arealer, som de selv ejer eller har råderet over.
DI Byg stiller sig naturligvis til rådighed, såfremt fremsendte giver anledning til
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jakob Orbesen
Chefkonsulent
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0039.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Claus Bøgelund Kegel Nielsen <[email protected]>
15. januar 2020 12:59
ts Info
Mia Lee
Høring / Journal BS0200-000474
Høring om ladestandere januar 2020.pdf
Kære ”TBST”,
Vedhæftet høringssvar fra De Samvirkende Købmænd, DSK, vedr. bekendtgørelse om etablering af ladestandere.
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
[email protected] |
www.dsk.dk,
følg os på
Twitter
@ClausBoegelundN
følg os på
Se vores
DSK Magasin
med temaet ”Tæt
på købmanden – passion, engagement og
stolthed”.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0040.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
[email protected]
Kopi: Mia Lee
[email protected]
Journal BS0200-00474
København, den 15. januar 2020
Høring om udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af lade-
standere i forbindelse med bygninger
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har udarbejdet udkast til bekendtgørelse om
forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestan-
derbekendtgørelsen) med forslag om ikrafttrædelse den 10. marts 2020. Forslaget er
offentliggjort på Høringsportalen den 20. december 2019.
Bekendtgørelsen skal implementere et direktiv, hvorfor TBST på forhånd er pålagt
visse ”hegnspæle” i den danske regulering.
De Samvirkende Købmænd (DSK) tager initiativet til efterretning som led i
”klima-
kampen”, men må samtidig konstatere at byrderne på erhvervslivet endnu engang
øges på trods af politiske ambitioner om generelt færre byrder.
Som led i den grønne omstilling giver det god mening med en mere fintmasket ad-
gang til opladning af elbiler. Kravet til ladestandere ved dagligvarebutikker giver dog
mindre mening end mange andre steder, da langt de fleste indkøb klares på typisk
mellem 10 og 20 minutter. En opladning vil således kun have begrænset effekt for
brugere, der formentlig kun sjældent
vil gøre brug af muligheden for ”sjat-opladning.”
Vores primære anke er rettet imod bekendtgørelsens bestemmelser for eksisterende
bygninger, hvor der er en kort periode til etablering af ladestandere. I direktivet frem-
går det, at medlemsstaterne ”bør
tage hensyn til de relevante nationale, regionale og
lokale forhold, samt mulige forskelligartede behov og omstændigheder på grundlag
af areal, bygningstypologi, dækning med offentlig transport og andre relevante krite-
rier.”
(Punkt 26, understregningen er min.)
På den baggrund bør styrelsen vurdere, om parkeringspladser, der hovedsageligt be-
nyttes til korte ophold, kan få en længere indfasningsperiode under hensyntagen til
det ret omfattende arbejde med etablering af ladestandere. Konkret foreslås en frist
til etablering inden udgangen af 2029, dog således at ladestandere skal etableres
samtidig med renovering og fornyelser af belægninger, hvis det sker inden tidsfristen.
Dette forslag kan eventuelt afgrænses
til at gælde for ”bygninger
ejet og/eller benyt-
tet af små og mellemstore virksomheder”
jf. § 3, stk. 2.
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Udkastet er altså her tilføjet et ”og/eller”, da
hovedparten af landets dagligvarebutik-
ker lever op til
EU’s definition af SMV’er, men hvor ejeren af udendørsarealerne kan
være store selskaber uden for definitionen, hvor omkostningen og byrden havner hos
SMV’eren.
Efter DSK’s oplysninger, baseret på medlemskredsens beregninger, synes omkost-
ningerne for erhvervslivet underestimeret. Dette taler ligeledes for en længere over-
gangsperiode for allerede bestående bygninger.
Giver vores høringssvar anledning til spørgsmål, må I endelig kontakte os.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0042.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
[email protected]
20. januar 2020 11:39
ts Info
Mia Lee
J.nr. BS0200-00474: Ladestanderbekendtgørelsen - høringssvar fra Elbilforeningen
FDELs
20200120 Ladestanderbekendtgørelsen - FDEL høringssvar.pdf
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Vedhæftet høringssvar fra Elbilforeningen FDEL vedr. ladestanderbekendtgørelsen.
Vi står gerne til rådighed for yderligere uddybning og dialog.
Med venlig hilsen
Anna Hilden
Formand, Elbilforeningen FDEL
Tlf. 3035 8856
---------- Videresendt mail ---------
Fra:
Mia Lee
<[email protected]>
Dato: fre. 20. dec. 2019 kl. 16.50
Emne: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i
forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Til: ts Info <[email protected]>
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket
j.nr.
BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0043.png
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
--
Med venlig hilsen
Camilla Messer Thomsen
Astersvej 11
2700 Brønshøj
tlf. 9392 1499
[email protected]
Elbilforeningen.dk
For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
Sekretariatet
Elbilforeningen FDEL er de danske elbilisters forbrugerorganisation. Vi arbejder for bedre forhold for elbilister i
Danmark og for den grønne omstilling af transporten. Vi har ca. 900 engagerede medlemmer i hele landet og mere
end 3.500 følgere på Twitter og Facebook. Læs mere på
www.fdel.dk.
Tilmeld dig
nyheder
fra Elbilforeningen.
----------------------------
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0044.png
Ringkøbing, den 20. januar 2020
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Høringssvar vedrørende
ladestanderbekendtgørelsen
(jnr. BS0200-00474)
I Elbilforeningen FDEL er vi glade for, at EUs bygningsdirektiv, den danske følgelovgivning og denne
bekendtgørelse fremover stiller krav til bygherrer om etablering af ladepladser til elbiler. Med dette
høringssvar ønsker vi at bidrage til, at den nye lov og bekendtgørelsen bliver en reel støtte for omstillingen
til en grønnere bilpark i Danmark.
EU-direktivet er baseret på et mål om, at 30 procent af Europas nye biler skal være nulemissionsbiler i 2030
(
KOM(2017) 676)
. I Danmark er målet, at 100 procent af nysalget i 2030 skal være nulemissionsbiler.
Derfor bør Danmark gå videre, end direktivet pålægger os. Dette gælder både omfang og tidslinie.
Ud fra vores erfari g so elbilister påpeger vi ofte
Dette fokus er reflekteret i det følgende.
a traet: E ladeplads er ikke e parkeri gsplads.
Elbilforeningens detaljerede høringssvar findes på de følgende sider.
Nogle af kommentarerne vedrører muligvis andre ressortområder end Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens.
Her er det vigtigt for bekendtgørelsens effekt, at de relevante ministerier og styrelser inddrages.
Elbilforeningen står gerne til rådighed for spørgsmål og yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Elbilforeningen FDEL
Anna Hilden, formand
[email protected]
Tlf.: 3035 8856
Elbilforeningen FDEL er de danske elbilisters forbrugerorganisation. Vi arbejder for flere elbiler på de danske
veje og for den grønne omstilling af transporten. FDEL har ca. 1000 betalende medlemmer og mere end
4000 følgere i hele Danmark. Se mere på
www.fdel.dk
og følg os på Facebook og Twitter.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0045.png
1. Generelle bemærkninger
Ladestander vs. ladeplads
Der lægges op til, at bekendtgørelsen benævnes
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere
osv.
–
i kort form
Ladestanderbekendtgørelsen
.
Elbilforeningen FDEL foreslår, at
1.1 Bekendtgørelsen omdøbes til
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladepladser i
forbindelse med bygninger
–
forkortet
Ladepladsbekendtgørelsen
.
Begrundelsen er dobbelt:
-
Behovet for opladning ved boliger og virksomheder kan ikke alene dækkes ved, at der opstilles flere
ladestandere. Hvis laderne reelt ikke er til rådighed, fordi ladepladserne er optaget af benzin- og
dieselbiler eller andre køretøjer uden ladebehov, er investeringen i ladestandere forgæves og
bekendtgørelsens formål ikke opfyldt. Ved at tale om ladepladser (defineret som pladser, hvor
elektriske køretøjer kan oplades) i stedet for ladestandere bliver det klart, at reguleringen ikke kun
skal handle om den elektriske infrastruktur, men også den reelle adgang til den.
Mange af de gængse ladestandere har to eller flere udtag. Derved kan én ladestander betjene flere
ladepladser.
-
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0046.png
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet
§1,
Anvendelsesområde
Direktivets og lovgivningens bestemmelser om opstilling af og forberedelse til ladestandere ved
beboelsesejendomme er et stort skridt fremad for beboerne i etagebyggeri og for udbredelsen af elbilisme i
byerne. Så langt er vi i Elbilforeningen FDEL meget tilfredse.
Men for beboelsesbygninger lægger bekendtgørelsen op til, at kun nye nye bygninger og bygninger, der
gennemgår en større renovering, er omfattet. Beboere i eksisterende byggeri har dermed ringe støtte i
bekendtgørelsen, hvis de ønsker at skifte til elbil. Derved kommer bekendtgørelsen til at hæmme
udbredelsen af elbiler, især i byerne.
Elbilforeningen opfordrer til, at bestående boligbygninger ikke undtages:
2.1 Bekendtgørelsen udvides til at omfatte eksisterende bygninger, der er beboelsesbygninger.
Bemærkning:
-
Dette kan gøres ved at ændre pkt. 1 til følgende:
1) Bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser.
§2,
Definitioner
Af defi itio er e er det ikke klart, hvad e byg i g ed parkeri gspladser vil sige. Skal parkeri gs-
pladserne ligge i eller i umiddelbar tilknytning til eller i nærheden af bygningen, eller kan de ligge længere
væk?
Dette er vigtigt, fordi mange parkeringsområder ikke ligger tæt på de bygninger, de betjener. Det gælder
blandt andet ved nogle lufthavne og store hospitaler, hvor parkeringsområderne kan ligge op til flere
kilometer fra bygningerne.
Bygninger med store og fjerne parkeringsområder er naturligt bygninger, hvor bilisterne ofte kommer
langvejs fra og derfor kan have behov for opladning inden turen hjem eller videre. Det gælder også de
nævnte eksempler. Det er vigtigt, at disse ikke er undtaget for kravene.
2.2 Det præciseres i definitionerne, at bygninger med parkeringspladser, der ligger langt væk, ikke er
undtaget fra kravene.
Bemærkning:
-
Dette kan gøres ved indførelse af en yderligere definition, for eksempel som følger:
x) Bygning med parkeringspladser: En bygning hvortil er knyttet et antal parkeringspladser, der
hovedsagelig anvendes af bygningens brugere, og som ligger enten i eller i umiddelbar nærhed af
eller ikke i umiddelbar nærhed af bygningen.
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0047.png
§3,
Bestående bygninger
Udkastet nævner 2025 som frist for indførelse af ladestandere i eksisterende byggeri og følger her loven og
direktivet. Men 2025 er for sent, hvis målet er at fremme overgangen til elbiler og sikre, at den sidste
benzin- eller dieselbil er solgt i 2029. Det gælder især i byerne, hvor mange er henvist til at lade bilen op på
arbejdspladsen eller i det offentlige rum. Derfor skal implementeringen fremskyndes:
2.3 Krav til etablering af ladepladser (ladestandere) i eksisterende byggeri bør træde i kraft i 2023.
Jf. bemærkningerne til §1, Anvendelsesområde (se ovenfor), bør bestående beboelsesbygninger ikke være
undtaget fra krav:
2.4 Bekendtgørelsen udvides, eller der indføres yderligere lovgivning, så beboere i etagebyggeri med
tilhørende parkeringspladser får ret til etablering af ladeplads.
Bemærkning:
-
Dette kan implementeres efter norsk eller californisk forbillede.
I Norge gælder for
”sameier”:
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2017-06-16-
65#KAPITTEL_5
paragraf 25 , for ”borettslag” er et lovforslag i
høring:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horing-av-forslag-til-endringer-i-plan--og-
bygningsloven-eierseksjonsloven-og-burettslagslova/id2642313/?expand=horingsnotater)
I Californien må en udlejer ikke afslå et ønske om oprettelse af en lader:
https://www.planetizen.com/news/2018/08/100239-tenants-rent-controlled-buildings-california-
gain-ev-charging
.
Udkastet lægger op til u dtagelse af visse SMV’er fra krave e. Dette e er vi i Elbilfore i ge FDEL er e
uheldig begrænsning, da
SMV’er e står for
størstedelen af de danske arbejdspladser, og lettere adgang til
opladning på arbejdspladsen er vigtigt for udbredelsen af elbiler. Det sidste gælder især i byområder, hvor
etablering af lader på bopælen kan være en udfordring (jf. bemærkningerne ovenfor til §1,
Anvendelsesområde) og i områder, hvor der pendles langt.
Vi forstår, hvis man ikke ønsker at pålægge
SMV’er store o kost i ger, der ka virke u ødve dige, e
begrænsningen på de 20 parkeringspladser vil i sig selv undtage de allermindste virksomheder, med mindre
de har mange gæster eller kunder, i hvilket tilfælde de ikke bør undtages.
2.5 Bygninger ejet og
benyttet af SMV’er bør ikke undtages
fra bekendtgørelsens krav.
4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0048.png
§4,
Større ombygninger
Elbilforeningen FDEL er i det store og hele glade for bekendtgørelsens bestemmelser. Dog ønsker vi, at
kravet for bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, gøres proportionalt med antallet af
parkeringspladser. Etablering af en enkelt lader på et parkeringsområde, der kan omfatte hundreder af
parkeringspladser, vil påføre virksomhederne unødig administration uden en reel effekt for brugerne.
2.6 Bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal ved større
ombygninger pålægges at etablere et proportionalt antal ladepladser, for eksempel 1 ladeplads pr.
20 parkeringspladser.
Bemærkning:
-
Dette kan gøres ved at ændre Stk. 2 til følgende:
Stk. 2. Bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, som
gennemgår en større ombygning, skal etablere mindst 1 ladeplads for hver 20 parkeringspladser og
forberede mindst hver 5. parkeringsplads til ladestandere.
§5,
Nybyggeri
Her er vi også i det store og hele glade for formuleringerne, men anbefaler proportionalitet som ovenfor:
2.7 Bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal ved nybyggeri
etablere et proportionalt antal ladepladser, for eksempel 1 ladeplads pr. 20 parkeringspladser.
Bemærkning:
-
Dette kan gøres ved at ændre Stk. 2 til følgende:
Stk. 2. Bygninger med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal etablere
mindst 1 ladeplads for hver 20 parkeringspladser og forberede mindst hver 5. parkeringsplads til
ladestandere.
§6,
Teknik
Elbilforeningen FDEL er glade for, at bekendtgørelsen specificerer, at der skal være tale om Type 2-
normalladere. Dette imødekommer vores ønsker som udtrykt i høringssvaret til loven. I forlængelse heraf
foreslår vi, at laderne skal understøtte trefaset ladning med en effekt på mindst 11 kW. Dette svarer til,
hvad de fleste nyere elbiler kan modtage ved AC-ladning:
2.8 Det bør være et krav, at ladestandere med Type 2-udtag kan levere mindst 11 kW AC på tre faser.
Ved nogle bygninger opholder brugerne sig typisk kort tid i bygningen (under en time). Det gælder for
eksempel ved indkøbscentre, biblioteker, rådhuse o.lign. Her vil det være mere relevant at opstille
hurtigladere, der kan levere 24 kW, 50 kW eller mere på DC. Vi foreslår derfor, at én eller flere ladepladser
kan være forsynet med en hurtiglader med den europæiske standard for hurtigladning, CCS:
2.9 Én eller flere Type 2-ladestandere bør kunne erstattes med DC-ladere efter CCS-standard.
5
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0049.png
3. Ønsker til yderligere bestemmelser eller lovgivning
Fysisk tilgængelighed
Hvis ikke laderne er reelt tilgængelige for dem, der skal bruge dem, har loven og bekendtgørelsen ingen
værdi, og bygherrens ekstra udgifter til etablering af ladepladser er spildt. Defor skal det sikres, at
ladepladserne kan forbeholdes elbiler med ladebehov.
3.1 Ladepladserne skal som hovedregel forbeholdes elektriske køretøjer med behov for at lade. Det skal
gøres synligt ved hjælp af tydelig skiltning og evt. bemaling.
3.2 Offentligt tilgængelige ladepladser skal være forbeholdt elektriske køretøjer under opladning.
Bemærkninger:
-
I praksis kan det være fornuftigt at tillade, at ladende biler bliver holdende på pladsen efter
opladning, for eksempel om natten, over en arbejdsdag eller ved langtidsparkering ved lufthavne
m.v.
Nogle steder, for eksempel ved indkøbscentre eller på offentlige P-pladser i byer, vil en
tidsbegrænsning på for eksempel 3-4 timer være relevant.
Hvis de øvrige parkeringspladser har tidsbegrænsning på under 3-4 timer, må ladepladserne kunne
undtages herfra, da kortere opladningstid ved en normallader (<= 22 kW AC) for mange bilmodeller
ikke rigtig giver mening (en bil, der lader ved 3,7 kW på AC, skal lade ca. 4 timer for at få strøm nok
til 100 kilometers kørsel).
-
-
3.3 Det skal være muligt for parkeringspladsens ejere eller anden myndighed at håndhæve
parkeringsreglerne på ladepladser på samme måde, som de kan håndhæve regler for parkering på de
øvrige pladser.
Kommerciel tilgængelighed
Det skal være praktisk muligt for alle elbilister at lade på offentligt tilgængelige ladepladser, også uden at
de behøver at tegne kontrakt med en bestemt udbyder. Dette er allerede fastlagt i dansk lov
(Bekendtgørelse
om ændring af bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt
tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer
af 8. maj 2018).
I dag opfylder selskaberne i praksis loven ved, at man kan sende en SMS eller downloade en speciel app for
at lade på ladere fra et selskab, man ikke har kontrakt med. Dette er for kompliceret og hæmmer
udbredelsen af elbiler og elbilturisme. Alle ladestandere, der bruges af mere end en enkelt elbilist, bør i
fremtiden kunne aktiveres ved brug af kreditkort eller app.
3.4 På offentlige ladepladser skal ladestanderne kunne aktiveres ved brug af et dansk eller internationalt
kreditkort eller ved hjælp af en app med tilknyttet betalingsløsning.
6
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0050.png
På offentligt tilgængelige ladepladser bør strømmen pålægges et prisloft. Dette gælder især, hvor
ladestanderne er opstillet eller drives med offentligt tilskud, herunder EU-midler. Prisloftet skal gælde alle
brugere, også dem, der ikke har kontrakt med den pågældende udbyder.
I dag ser vi desværre, at næsten alle operatører opkræver høje overpriser for ladning uden kontrakt. Vi ser
priser på 6 - 8 kr. og mere pr. kilowattime. Dette er i praksis prohibitivt dyrt.
Et prisloft vil sikre, at investeringerne i infrastrukturen udnyttes bedst muligt til gavn for den grønne
omstilling.
3.5 Bekendtgørelsen bør fastsætte et prisloft for strøm leveret på offentligt tilgængelige ladepladser.
Prisloftet skal gælde uafhængigt af, om brugeren er abonnent hos det selskab, der driver laderen
eller udbyder strømmen.
Prisloftet bør lægges, så det står i rimeligt forhold til, hvad brugerne er vant til at betale for strømmen
hjemme. Det bør aldrig være billigere at vælge dieselbilen eller at undlade at oplade plug-in-hybriden.
Optimalt bør Danmark arbejde for en europæisk norm for et prisloft.
7
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0051.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Mikael Marstal <[email protected]>
16. januar 2020 14:20
ts Info; Mia Lee
Høringssvar - udkast til ladestanderbekendtgørelse
Høringssvar - udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbinde....pdf
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:
Energinet fremsender hermed høringssvar til styrelsens høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og
etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen). Vi står naturligvis til rådighed,
hvis der er spørgsmål til det fremsendte.
Venlig hilsen
Mikael Marstal
Jurist
Myndighedsenheden
+4526138554
[email protected]
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets nye kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du modtager den
ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-
mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0052.png
1/2
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr. 28 98 06 71
Sendt pr. mail: info@tbst, cc.: [email protected]
HØRINGSSVAR - UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE
OM FORBEREDELSE TIL OG ETABLERING AF
LADESTANDERE I FORBINDELSE MED
BYGNINGER
(LADESTANDERBEKENDTGØRELSEN)
1. Indledning
Energinet har modtaget Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udkast af 20. december 29019 til
ladestanderbekendtgørelsen.
Udkastet giver Energinet anledning til følgende bemærkninger:
Dato:
16. januar 2020
Forfatter:
MMF/MMF
2. Definition af elektrisk køretøj:
Udkastets §2, stk. 5, definerer et elektrisk køretøj således: ”Et motorkøretøj, der er udstyret
med et drivaggregat, der indeholder mindst én elektrisk maskine som energiomformer med et
elektrisk genopladeligt energilagringssystem, der kan genoplades eksternt.”
Det er umiddelbart Energinets opfattelse, at denne definition er meget bred, og en præcisering
bør derfor overvejes.
3.
Krav om byggetilladelse
Det kan i relation til forslagets § 7 overvejes at præcisere, hvad en byggetilladelse nærmer skal
omfatte. Det kan således synes som om, at byggetilladelsen også omfatter forberedelse til
etablering af en ladestander eller installation heraf. Installationen er efter vores opfattelse et
el-teknisk anliggende og bør derfor holdes adskilt fra selve byggetilladelsen.
Dok. 18/06595-21
Offentlig/Public
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0053.png
2/2
4. Generelle kommentarer:
Bygninger til tekniske anlæg inden for elforsyning og de såkaldte ATEX-områder (eksplosions-
farlige områder) bør som udgangspunkt være fritaget for kravene i ladestanderbekendtgørel-
sen.
Bygninger til elforsyning ligger inden for stationsjordingsnettet. Ved højspændingsfejl på en
højspændingsstation med et effektivt jordet net opstår der store kortslutningsstrømme med
betragtelig spændingsforøgelse på stationsjordingsnettet i forhold til neutral jord. Det er derfor
vigtigt, at disse spændinger fra stationsjordingsnettet ikke forplanter sig uden for højspæn-
dingsstationen og forårsager farlige berøringsspændinger på andre dele. Det er specielt farligt
for andre forbrugere på samme forsyningspunkt, f.eks. en 10/0,4 kV station, som forsyner
ladestanderen til elbilen.
Endvidere bemærkes, at da bilfirmaer og producenter og forhandlere af ladestandere typisk
lejer det relevante udstyr ud, herunder ladestandere, afholder de typisk ligeledes omkostnin-
gen til opladning over elregningen. Det er ikke muligt at installere ladestanderen i hovedtavlen
i stationsbygningen, da der vil opstå udfordringer med afregning samt afgifter af forbruget.
Derfor vil en ladestander typisk blive installeret med forsyning af bysiden. Derfor er det vigtig
at være sikker på, hvordan ladestanderen installeres på stationsområdet, for at undgå fare for
personskade og skade på materiel. Af den grund bør det som minimum være valgfrit for ejeren
af stationen om man ønsker at installere en eller flere ladestandere.
Energinet står genre til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Endelig skal opmærksomheden henledes på de såkaldte ATEX-områder – som defineret i be-
kendtgørelse nr. 289 af 17. marts 2016 om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til
anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære. I disse områder kan der også være grund til at
træffe særskilte foranstaltninger. Bekendtgørelsen administreres af Sikkerhedsstyrelsen og
Arbejdstilsynet, hvortil der venligst henvises.
Hvis der måtte være spørgsmål eller behov for yderligere uddybning af ovenstående, kan Ener-
ginet kontaktes på [email protected]
Med venlig hilsen
Mikael Marstal
Myndighedsenheden
Energinet
Dok. 18/06595-21
Offentlig/Public
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0054.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
1-DEP Høringer <[email protected]>
22. januar 2020 14:31
ts Info
Mia Lee
SV: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen) - j.nr.
BS0200-00474
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), tidligere TER, har modtaget bekendtgørelsesudkastet i
høring.
OBR har følgende vurdering af udkastets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet vurderet, at
principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
OBR har ingen yderligere bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedr. ovenstående oplysninger:
Sara Marie Høgh
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 11 66
E-post:
[email protected]
Jeg beklager meget det forsinkede svar.
Med venlig hilsen
METTE CHRISTOPHERSEN
Direktionssekretær
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Tlf. Dir.
91 33 73 11
Mobil
91 33 73 11
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0055.png
EAN
5798000026001
______________________________
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1iuGOu-00043P-
4U&i=57e1b682&c=i7WG4gEsMiTt63TgzwI79d2lWXLx3plXBMXsQ6NK5nYM7D8DnRAQ89VCPiI199cITbIdbH0ihm1rlVMv3zUx7643_AHTl4dVsI9
FN4LuI7NkfEQ8Y3CYDfhegTSEwywh3f6IYdt57c5J_ksq0a-sKKzYLmb2hVK45j1E01o-t9yMOxaK3fhIHZ1bqGfoj65QTycYimmcDG-
_YY6W_SsRxU-qZSYB04D6LaiFW302GyM.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes
du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi
gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0056.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Til rette vedkommende.
Vedhæftet fremsendes FDM’s høringssvar.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Juridisk konsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
[email protected] · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Dennis Lange <[email protected]>
15. januar 2020 08:06
ts Info
Mia Lee
SV: Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Høringssvar 1.0.pdf
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0058.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
15-01-2020
Dir. tlf.
+45 45 27 07 13
E-Mail
[email protected]
Sagsnr.
S20-7163
Ref: DBL/
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etable-
ring af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbe-
kendtgørelsen), j.nr. BS0200-00474
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-
ninger.
Regeringens mål om en reducering af drivhusgasudledningen i 2030 med
70% kan kun nås, hvis transportsektoren bidrager. I den forbindelse vil elbi-
len være et vigtigt led i løsningen, hvorfor det er afgørende, at det sikres, at
elbilen er et reelt alternativ for så mange som muligt.
I dag afholder mange bilkøbere sig fra at købe en elbil pga. manglende la-
demuligheder, ikke mindst ved boligen. Især når man bor i en etageejen-
dom, kan det være vanskeligt eller ligefrem umuligt at oplade sin elbil i
nærheden af boligen. Da 32% af danskerne bor i etageboliger, er problem-
stillingen reel for gennemførelsen af den grønne omstilling.
Den danske regering bør gå forrest og hjælpe borgere, der ønsker en elbil,
med rammevilkår, der gør opsætning af ladestandere attraktive, og dermed
sikrer lademuligheder. Den største hindring i den sammenhæng er i dag, at
boligselskaberne ikke ved, hvor de skal henvende sig. Der mangler et råd-
givningscenter eller tilsvarende, hvor boligselskaberne kan få hjælp og råd-
givning. FDM bidrager gerne med viden, men på nuværende tidspunkt er det
af ressourcemæssige årsager kun muligt for os at rådgive vores medlemmer.
Da den grønne omstilling og udbredelsen af grønne biler haster, bør det
overvejes om EU-direktivet skal implementeres på en måde, så den prakti-
ske gennemførelse ligger tidligere end 2025. 2025 kan meget vel være for
sent, hvorfor Danmark allerede nu bør sikre en ambitiøs fremdrift.
Med venlig hilsen
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
Dennis Lange
Juridisk konsulent
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0059.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Karina Sommer <[email protected]>
20. januar 2020 15:15
ts Info
Mia Lee; Mette Hesthaven
J.nr. BS0200-00474 - høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og
etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(Ladestanderbekendtgørelsen)
Høringssvar vedr. ladestanderbekendtgørelsen fra Københavns Kommune.pdf
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Københavns Kommunes høringssvar vedr. ladestanderbekendtgørelsen er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Karina Sommer
Specialkonsulent
Byggesager Jura
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
Mobil
E-mail
EAN
2331 0135
[email protected]
5798009809452
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0060.png
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0061.png
Byens Anvendelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Notat
Høringssvar vedr. ladestanderbekendtgørelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 20. december 2019 sendt et
udkast til ladestanderbekendtgørelsen i høring. Københavns Kommune
har følgende bemærkninger til høringen:
Byggetilladelse
Ifølge § 7 i udkastet til ladestanderbekendtgørelsen skal ansøgning om
byggetilladelse og dispensation ske i henhold til bygningsreglementet.
Det er vores opfattelse, at det er uklart, om en ladestander i sig selv kræ-
ver en byggetilladelse. Vi anmoder derfor styrelsen om at oplyse og/el-
ler præcisere i bekendtgørelsen, om ladestandere er omfattet af bebyg-
gelsesbegrebet i byggeloven og derfor kræver byggetilladelse, med-
mindre de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i BR18 § 5.
Hvis ladestandere er omfattet af bebyggelsesbegrebet i byggeloven,
anmoder vi styrelsen om at oplyse og/eller præcisere i BR18, om lade-
standere er omfattet af undtagelsesbestemmelsen om byinventar i
BR18 § 5, stk. 1, nr. 13, og derfor ikke kræver byggetilladelse.
Vi går ud fra, at forberedelse til etablering af ladestandere, som består i
trækning af tømrør eller kabelbakker, ikke i sig selv kræver byggetilla-
delse. Vi anmoder styrelsen om at be- eller afkræfte dette og/eller præ-
cisere i bekendtgørelsen.
I forhold til henvisningen til dispensation i ladestanderbekendtgørel-
sens § 7 anmoder vi styrelsen om at oplyse, om det er muligt for kom-
munerne at dispensere fra mindstekravene i bekendtgørelsen. Hvis ikke,
bør dette præciseres i § 13 i BR18.
Henvisning til ladestanderbekendtgørelsen i BR18, § 400
Styrelsen har i sit høringsnotat fra 12. december 2019 vedr. BR18 oplyst,
at der til § 400 om parkeringsarealer i kapitel 20 i BR18 vil blive tilføjet et
stk. 2 om ladestandere. Det fremgår af notatet, at landestanderbekendt-
gørelsen dermed indarbejdes i bygningsreglementet og bliver omfattet
af kravene ved færdigmelding og stikprøvekontrol.
Ifølge BR18 § 10, stk. 1, nr. 3, skal en ansøgning om byggetilladelse inde-
holde oplysning om forhold vedrørende kapitel 20.
Vi anmoder styrelsen om at oplyse og/eller præcisere i BR18, § 10, om
ansøger på den baggrund skal redegøre for opfyldelse af ladestander-
bekendtgørelsen, inden der kan gives byggetilladelse til nybyggeri eller
større ombygninger, som er omfattet af bekendtgørelsen.
20. januar 2020
Sagsnummer
2020-0012437
Dokumentnummer
2020-0012437-2
Byens Anvendelse
Byggesager Jura
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Byggesager Jura
2/3
Definition af beboelsesbygninger
Kravene til ladestandere efter bekendtgørelsen er forskellige for beboel-
sesbygninger og bygninger, der ikke er beboelsesbygninger.
Vi vurderer, at det er nødvendigt, at der i bekendtgørelsen bliver tilføjet
en definition af beboelsesbygninger, da mange bygninger indeholder
både beboelse og erhverv. Er beboelsesbygninger bygninger, som kun
indeholder beboelse, eller evt. bygninger, som hovedsageligt (mere
end 50 % af arealet) indeholder beboelse?
Ladestandere til bestående bygninger
Ifølge ladestanderbekendtgørelsens § 3 skal der til bestående ikke-be-
boelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser etableres
mindst 1 ladestander senest den 1. januar 2025. Kravet gælder dog ikke
for små og mellemstore virksomheder.
Det er efter vores opfattelse ikke klart, hvilken rolle kommunen har som
bygnings- og tilsynsmyndighed i forhold til dette krav. Hvis man vælger
en model som fx ved indførelsen af reglerne om individuel måling af
forbrugsposter eller ved de tidligere indførte energikrav ved ombygnin-
ger, hvor kommunerne skal forholde sig til ansøgninger om fravigelse
fra reglerne, kan dette medføre et stort ressourcetræk.
Vi anmoder styrelsen om at oplyse og/eller præcisere i bekendtgørel-
sen, om bygningsmyndigheden har en rolle i forhold til overholdelsen
af bekendtgørelsens § 3 om etablering af ladestandere til bestående
bygninger.
Hvis det kræver byggetilladelse at etablere en ladestander, skal kommu-
nerne give byggetilladelser til de bestående bygninger, som er omfattet
af bestemmelsen.
Ladestandere ved større ombygninger
Der er i ladestanderbekendtgørelsens § 2 oplistet 4 kriterier, hvoraf 2
skal være opfyldt, for at der er tale om en større ombygning, som med-
fører krav til ladestandere. Et af kriterierne omhandler forholdet mellem
omkostninger til ombygningen og omkostninger til etablering af lade-
standere.
Vi anmoder styrelsen om at oplyse og/eller præcisere i bekendtgørel-
sen, om det er kommunerne, som skal vurdere, om kriterierne er op-
fyldt, og i givet fald hvilken dokumentation ansøgerne skal indgive. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at det vil kræve ressourcer at foretage
vurdering af kriterierne.
Med hensyn til kriteriet om renoveringsklasser kan vi oplyse, at vi først
ved færdigmelding af byggeri får oplysninger om, hvorvidt bygningen
benytter renoveringsklasserne i bygningsreglementet. Hvis kravet til la-
destandere skal stilles i byggetilladelsen, vil det være nødvendigt at
kræve oplysninger om eventuel benyttelse af renoveringsklasser, inden
en byggetilladelse gives. Dette bør i givet fald præciseres i BR18.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Byggesager Jura
3/3
Kommunen som håndhævelsesmyndighed
Hvis kommunerne er håndhævelsesmyndighed i forhold til bekendtgø-
relsen og derfor skal behandle lovliggørelsessager, vil dette medføre et
ressourcetræk. Med hensyn til krav til bestående bebyggelse vil det bl.a.
skulle vurderes, om der er tale om små eller mellemstore virksomheder.
Det bør præciseres i bekendtgørelsen, hvilken dokumentation ansøger
skal indgive om dette.
Parkeringspladser på anden grund
Ifølge byggelovens § 22, stk. 6, kan kommunerne dispensere til, at kræ-
vede parkeringspladser til et byggeri etableres på en anden grund end
den, hvorpå byggeriet opføres. Vi lægger til grund, at ladestanderbe-
kendtgørelsens bestemmelser også gælder for parkeringspladser, som
ved dispensation etableres på en anden grund. Dette bør præciseres i
parkeringsbekendtgørelsen.
Tekniske krav til ladestandere
Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at kravene tilsynela-
dende kun kan opfyldes med Type 2-stik. Der bør være mulighed for
også at etablere hurtigladere og derved evt. opnå en sænkning i kravet
til antal ladestik. Det kan i visse tilfælde være i både bygherres og elbil-
isters interesse med en hurtigere løsning – fx i bynære P-huse med
korttidsparkering, shoppingcentre, butikker samt rastepladser med
fastfoods.
Forbehold vedrørende ressourcer
På baggrund af det ovenstående er det samlet set vores vurdering, at
det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvilken rolle bygnings-
myndigheden skal have i forhold til administration af ladestanderbe-
kendtgørelsen. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for os
at estimere det ressourceforbrug, som ladestanderbekendtgørelsen vil
medføre for bygningsmyndigheden. Vi tager derfor forbehold for en
senere vurdering af ressourceforbruget.
Grøn omstilling til elbiler
Vi vurderer umiddelbart, at kravene til antal etablerede ladestandere er
fastsat lavt i bekendtgørelsen i forhold til regeringens ambitioner for
den grønne omstilling til elbiler.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0064.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Birger R. Kristensen <[email protected]>
20. januar 2020 12:45
Landsbyggefonden; ts Info
Mia Lee
SV: j.nr. BS0200-00474 Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og
etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(Ladestanderbekendtgørelsen)
LBF kommentar til Høring over udkast til ladestanderbekendtgørelse 200120.docx
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Vedhæftet følger Landsbyggefondens bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Birger R. Kristensen
Sekretariatschef
Direktion
Landsbyggefonden
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon: 3376 2000
Telefax: 3376 2005
Direkte telefon: 3376 2112
Email: [email protected]
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på www.lbf.dk
Fra:
Mia Lee <[email protected]>
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0065.png
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0066.png
Landsbyggefondens bemærkninger
til:
j.nr. BS0200-00474
Høring over Udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
Landsbyggefonden, støttede demonstrationsprojekter med ladestandere
Landsbyggefondens bestyrelse har i 2018 vedtaget at støtte boligorganisationen
Hovedstadens almennyttige Boligselskab II v/DAB’s demonstrations-projekt
”Hybridanlæg
– solceller med batterilager”, herunder infrastruktur
til samt etablering af, ladestandere til
elbiler mv. i afd. Henriksgården i Valby. Projektet omfatter etablering af ca. 1 MWp
solcelleanlæg med ca. 950 kWh batterilager. Der etableres ca. 80 ladestandere i 4 klynger
af 10 stk. 11 kW med 2 udtag, samt 4 stk. 50 kW med 3 udtag til 332 boliger, og der
fremføres tomrør til alle øvrige af de i alt ca. 300 parkeringspladser.
Landsbyggefonden har samtidigt støttet udvikling af en IT-cloudbaseret betalingstjeneste,
der muliggør betaling for anvendelse at ”Grøn mobilitet” f.eks.
i form af el-delebilsordning i
integration med månedlige huslejeopkrævninger.
Yderligere støttes et lignende
demonstrationsprojekt i Boligselskabet AKB, Albertslund v/KAB’s afd. Hedemarken i
Albertslund, dog her foreløbigt alene som pilotprojekt. Projekterne støttes med midler fra
en særramme til energidemonstrationsprojekter og har til formål at danne erfaringsgrundlag
for bredere anvendelse indenfor almensektoren.
Støttepraksis
Landsbyggefonden støtter ikke aktuelt etablering af ladestandere i forbindelse med
ordinære renoveringsstøttesager, ligesom fonden ikke støtter etablering eller ændring af
eksisterende P-arealer. Dog støttes etablering af handicap P-pladser pladser i forbindelse
med evt. myndighedskrav ved etablering af støttede tilgængelige boliger.
Indenfor gældende støttepraksis vil forberedende arbejder jf. udkast til bekendtgørelsen,
ligesom fondens ønske om at kloakker renoveres eller dokumenteres vedligeholdt forud for
støttede anlægsaktiviteter på friarealer, skulle gennemføres som ustøttet arbejde som
forudsætning for støtte til forbedring af friarealer, hvorved dobbeltomkostning til
efterfølgende opgravning af nye anlæg undgås.
Ordinære fondsstøttede renoveringssager omfatter pt. generelt, udover udbedring af
ekstraordinært opretningsbehov, forskellige støttede tiltag til fremtidssikring af almene
boliger. Dette gælder tilpasning af boligudbud,
–
f.eks. etablering af tilgængelige boliger,
ombygninger til større eller mindre boligenheder, forbedring af friarealer mv. Der foreligger
ikke pt. sager om adgang til opladning af el-køretøjer som fremtidssikring af handicap P-
pladser.
Skønnet omfang i forhold til støttede renoveringssager
I 2018 støttede fonden renovering af ca. 14.500 boliger med en gennemsnitlig
anlægsramme på ca. 180 t.kr. Forudsat at disse boliger i gennemsnit har adgang til ca. 1
P-plads pr. bolig, vil krav om forberedelse for ladestandere ved anlægsudgifter på under
7% af ombygningsudgiften, for disse boliger være gældende ved en gennemsnitlig
omkostning på ca. max. 12 t.kr. pr. bolig. Da forberedelse jf. udkast til bekendtgørelse, i
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
form af
”Trækning af tomrør eller kabelbakker til senere fremførsel af kabler til
ladestandere”, ikke skønnes at udgøre en omkostning på over 12 t.kr. pr. bolig vil
betingelsen teoretisk være gældende for mange fondsstøttede renoveringssager.
Bemærkninger
Fonden forvalter tilsagn om støtte til renovering under behørigt hensyn til at eliminere
unødige udgifter. Fonden støtter overordnet hensigten, at der ved rettidig omhu
forberedes for installationer til ladestandere i forbindelse med større ombygninger, der i
fondsstøttede renoveringssager for etageejendomme typisk omfatter friarealers
belægninger, beplantninger belysning mv. De forberedende arbejder billiggør en senere
etablering af ladestandere og letter boligafdelingernes driftsomkostninger.
Fonden anbefaler, at afgrænsningen af bekendtgørelsens anvendelsesområde præciseres
så der ikke efterlades tvivl om hvilke ombygninger (renoveringer), der omfattes af kravet.
Fonden anbefaler, at krav til forberedelse specificeres så opmærkning og registrering af de
etablerede tomrør sikres i form af et myndighedsprojekt eller tilsvarende med
opmærkning af rørene samt ved at der fysisk etableres brønde og dæksler med passende
afstand for træk af kabler i tomrørene.
Fonden anbefaler en præcisering af om krav og etablering af ladestandere gøres gældende
i forbindelse med ombygninger, hvor boligarealer udvides uden at der etableres nye P-
pladser f.eks. i forbindelse med udnyttelse af tagrum i tætte byområder o. lign.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0068.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Erik Christian Thrane <[email protected]>
18. januar 2020 15:22
ts Info
Mia Lee
J.nr. BS0200-00474
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Sperto ApS afgiver hermed som uafhængig ladeoperatør følgende høringssvar til
Ladestanderbekendtgørelsen:
Paragraf 6 er i det foreliggende udkast formuleret således:
Ladestandere, som etableres i henhold til denne bekendtgørelse, skal leve op til kravene
for type 2-stikforbindelser i DS/EN 62196-2 Stikpropper, stikkontakter, ladestik og
ladeindtag til elkøretøjer – Konduktiv opladning af elkøretøjer – Del 2: Dimensionskrav
angående kompatibilitet og ombyttelighed for a.c.-materiel med stikben og
kontaktbøsninger.
Bekendtgørelsen beskæftiger sig således kun med Type 2-stikket, som er EU-standard for opladning
med vekselstrøm.
Ved benyttelse af ladestandere med Type 2-forbindelse befinder selve effektelektronikken sig i
elbilerne. Bilernes interne effektelektronik er derfor flaskehalsen for, hvor hurtigt, der kan lades. En
typisk elbil får blot 20-60 kilometers rækkevidde på batteriet i løbet af en times opladning via en Type
2-forbindelse. Det betyder, at Type 2-stikket er velegnet til såkaldt destinationsladning. Det vil sige
opladning i løbet af adskillige timer – fx henover natten eller i løbet af en arbejdsdag.
Type 2-stikket er derimod
uegnet
mange steder, hvor elbilister har brug for at komme relativt hurtigt
videre. Det gælder ikke mindst rastepladser langs motorveje og hovedfærdselsårer, indkøbscentre,
butikker og i særdeleshed fast food-restauranter. På de steder er der behov for hurtigladning!
EU-standarden for hurtigladning med jævnstrøm er CCS-standarden, der ikke er indeholdt i det
foreliggende udkast til bekendtgørelse.
Det betyder, at fx bygherrer, der opfører restauranter langs motorvejene, vil være tvunget til at
investere i Type 2-ladestandere, selv om de ikke har nogen praktisk anvendelse ved et kort stop. Hvis
bygherren opstiller betydeligt dyrere og mere effektive hurtigladere med CCS-forbindelse, så lever de
ikke op til Ladestanderbekendtgørelsen i det foreliggende udkast.
Det foreslås derfor, at udkastet tilrettes således, at der naturligvis kan opstilles bedre og hurtigere
ladeinfrastruktur baseret på CCS-standard, frem for ladeinfrastruktur baseret på den langsomme Type
2. Og ikke blot med det. For et CCS-stik kan overføre langt større effekt end Type 2. Dermed er der
ikke behov for så mange stik, når en bil fx kan oplades på 10-20 minutter. Det foreslås derfor, at et
CCS-stik skal kunne erstatte et Type 2-stik pr. 11 kW i ydelse.
Niveauet på 11 kW er den effekt, som nyere elbiler typisk kan lades med via Type 2, selv om mange
fortsat kun kan lade med 3,7 kW. Endvidere er 11 kW typisk den effekt, som en Type 2-dobbeltlader
typisk vil kunne overføre ved samtidig drift af begge stik. Derfor er det et passende niveau til
konvertering af krav til antal stik fra Type 2 til CCS.
Konkret foreslås det at tilføje et stk. 2 til § 6, som kan affattes således:
Stk. 2. Ladestandere, der lever op til kravene for CCS-forbindelser
[henvisning
til rette
DS-standard] kan erstatte type 2-stikforbindelser pr. 11 kW, som CCS-forbindelsen kan
yde. Eksempelvis kan en ladestander med CCS-forbindelse og en ydelse på 24 kW
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0069.png
erstatte to type 2-forbindelser. Tilsvarende kan en CCS-forbindelse med en ydelse på 150
kW erstatte tretten type 2-forbindelser.
Det skal bemærkes, at der med indførelsen af stk. 2 ikke er fare for, at bygherrer opstiller
ladestandere med CCS på de steder, hvor Type 2 er mere velegnet som fx ved boliger og
arbejdspladser. For hurtigladere med CCS er betydeligt dyrere, og bygherrer vil derfor kun opstille
dem, hvor de tilfører merværdi – som fx at tiltrække og servicere kunder til butikker og restauranter.
Best regards / Venlig hilsen
Erik Thrane
[email protected]
Telefon: (+45) 53 60 06 01
Direkte: (+45) 40 48 77 64
Orient Plads 1, 1.
DK-2150 Nordhavn
www.sperto.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0070.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kære TBST
Erkendelse af, at høringsfristen er overskredet, idet svarfristen var den 21. januar 2020.
Jeg vil dog alligevel aflevere et par bemærkninger til bekendtgørelsen.
……
§2 2)
Ladestander: En grænseflade, der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gangen
eller udskifte et batteri til mindst ét elektrisk køretøj ad gangen.
Vi finder denne beskrivelse af hvad en ”ladestander” som værende for simpel. Med beskrivelsen kan en
almindelig strømførende ledning, uagtet effekt skulle kunne godkendes som en ladestander. Det må
ikke være hensigten med bekendtgørelsen.
Må det anbefales at der defineres en minimumseffekt og at bekendtgørelsens krav hertil indføres i
BR18 ved revision, hvortil der også skulle kræves en funktionsafprøvning.
Ingen tvivl om at bekendtgørelsen skal påses i byggesagsbehandlingen, og med indførelsen i BR18
øges synligheden og kenskabet til bekendtgørelsen for ansøger men også for myndigheden.
…..
Johanne Lundager <[email protected]>
21. januar 2020 12:37
Mia Lee
Torben Mangaard Frandsen
BS0200-00474 - høringsbemærninger vedr. Ladestanderbekendtgørelse
§2 6)
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Virksomheder, som beskæftiger under 250
personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på
ikke over 43 mio. EUR.
Vil det være muligt at definerer tydeligere hvad en virksomhed er? Ex. dagligvarekæder – Er det
størrelsen på den lokale dagligvarebutik eller koncernen.
…..
§ 3.
Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser, skal
etablere mindst 1 ladestander senest den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bygninger ejet og benyttet af små og mellemstore virksomheder er undtaget fra stk. 1.
Der er en disharmoni mellem bestemmelsen og undtagelsen. Det er begrebsforvirring, at der i
bestemmelsen reguleres efter 20 p-pladser, men alle virksomheder med op til 250 ansatte er
undtaget. Det syntes vanskeligt at forestille sig en virksomhed med op til 250 ansatte med 21
parkeringspladser. Disharmonien bidrager til en forkert opfattelse af, hvad en SMV er.
Hvordan skal bygningsejere omfattet af §3 blive bekendt med Ladestanderbekendtgørelsen?
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0071.png
Ovenstående var bemærkninger til udkast til ladestanderbekendtgørelsen fra bygningsmyndigheden i
Vesthimmerlands Kommune.
Med venlig hilsen
Johanne Lundager
Adfelingsleder
Team Byg
Teknik- og Økonomiforvaltning
Direkte telefon
9966 7138
3064 0670
Mobiltelefon
E-mail
[email protected]
Vesthimmerlands Kommune
Frederik IX's Plads 1
9640 Farsø
Telefon 9966 7000
www.vesthimmerland.dk
Klik her for at læse mere om, hvordan Vesthimmerlands Kommune behandler dine personoplysninger
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0072.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Vibeke Toftegaard <[email protected]>
17. januar 2020 12:57
ts Info
Mia Lee; Henrik D. H. Müller; Trine Buus Karlsen
Vedr. journalnr.: BS0200-00474: Høring over udkast til ladestanderbekendtgørelsen
20-000178-1 Kommentarer fra AaK_Ladestanderbekendtgørelsen 9955426_15_0.pdf
Kære Mia Lee,
Pva. Aarhus Kommune følger vedlagt høringssvar til denne høring:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63621
Vi henviser til, at svaret er koordineret med KL, der fremsender særskilt høringssvar.
Med venlig hilsen
Vibeke Toftegaard
AC-medarbejder
T
+45 8940 1844
E
[email protected]
TEKNIK OG MILJØ
Rådmandssekretariatet
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus
[email protected]
www.aarhus.dk
Aarhus Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne
for bedre at kunne besvare din henvendelse. Aarhus Kommune er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, og du kan
læse mere om kommunens behandling af personoplysninger her:
https://aarhus.dk/databeskyttelse
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0073.png
Kommentarer fra Aarhus Kommune
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen)
Afsender:
Henrik Müller
Klima og Grøn omstilling, Teknik og
Miljø, Aarhus Kommune
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Tlf. 51 30 52 50
Email:
[email protected]
Generelle bemærkninger:
Aarhus Kommune støtter ændringsforslaget til bygningsdirektivet, som understøtter
kommunernes dagsorden for strategisk energiplanlægning, og særligt opgaven med
omkostningseffektiv omstilling til fossilfri transport.
Kommunen har dog en række principielt vigtige supplerende kommentarer til
lovforslaget, særligt ift. Aarhus Kommunes kortlægninger af strategisk
energiplanlægning samt beslægtede forhold, der imidlertid ikke indgår i
høringsmaterialet og til den tilhørende økonomiske høring.
De specifikke kommentarer fremgår nedenfor.
Med venlig hilsen
Henrik Müller
Klimachef, Aarhus Kommune
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0074.png
Tekstnære bemærkninger:
Emne/
tekst:
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Emne: Bemærkninger ift. bekendtgørelsen
Vedr. § 1
Der er i bekendtgørelsen ikke nævnt noget ift. større p-anlæg i
storbyer og deres rolle. F.eks. som aflastning for ladning for biler
der parkerer på offentlig vej eller aflastning for p-pladser til større
byggerier i byudviklingsprojekter.
Aarhus ønsker dette forhold belyst. Alternativt en lovhjemmel til at
P-anlæg kan servicere behov til beboelse i området og derfor skal
have forberedelse til elbiler på alle pladser eller et ekstra stort
antal p-pladser? Og om nødvendigt lynladere, hvis kommunal
strategisk energiplanlægning viser at det er et behov i området.
Det bør præciseres i bekendtgørelsen.
Emne/
tekst:
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Emne: Bemærkninger ift. bekendtgørelsen
Vedr. § 2
Der er i de større byer og særligt i de gamle bykerner særlige
udfordringer med infrastrukturen. I Aarhus alene er der 10.000
biler, der parkerer på offentlig vej. Disse har således ikke
parkeringspladser. Samtidig er elnettet her blandt det ældste i
byen. Noget tilsvarende forventes at gøre sig gældende i andre
byer.
Hvis ikke der laves en planlægning for energiinfrastrukturen til
transport i disse områder kan det blive omkostningstungt og
besværligt/umuligt at have elbil i de gamle bykerner. Det virker
ikke ønskeligt at lave ladeinfrastruktur til alle 10.000 elbiler i
midtbyen i Aarhus. Det vil kræve alt for dyre løsninger med
opgravning til nye kabler, opstilling af flere tusinde ladestandere og
plads til større transformatorstationer i et allerede trængt byrum.
Kortlægning til strategisk energiplanlægning i Aarhus omkring
energi til transport peger på, at der i stedet bør laves en zonering
af de gamle byer. Således at der etableres lynladere (over 100 kW)
til beboere, der ikke har egen parkering. På samme måde som
staten har etableret hurtigladere langs med det nationale vejnet.
Infrastruktur til hurtigladere kræver særlige investeringer og særlig
infrastruktur. Derfor skal dette planlægges i god tid og være
velovervejet for at være omkostningseffektivt og fungere ift. byens
trafikflow. Konkret enten ved at placere disse på eksisterende
tankstationer i storbyerne, eller ved at have kapacitet til
hurtigladere i eksisterende og nye P-anlæg. P-anlæg bør have
særlig interesse, da de også kan forventes at få en særlig vigtig
rolle med en fremtidig overgang til selvkørende biler. Både til lager
af biler uden for spidslastperioder, men også til opladning i
driftstimer og stille perioder.
Bekendtgørelsen bør præcisere typen af ladestandere, der stilles
krav om. Dvs. § 2, stk.2 bør udvides til at beskrive de forskellige
typer af ladestandere, der aktuelt findes
– alt fra ”mormorkabel” til
ultraladestationer.
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0075.png
Emne/
tekst:
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Emne: Bemærkninger ift. bekendtgørelsen
Vedr. § 3 - 8
Dansk Energi vurderer, at det er 4-5 gange dyrere, at etablere
ladestandere, hvis infrastrukturen ikke er forberedt til det og
denne udgift overvæltes på borgere og virksomheder enten direkte
som ekstra udgift til at skifte til elbiler for den enkelte eller
generelt på netafgifterne for alle.
Kommuner og vejmyndigheder har et særligt ansvar for med
rettidig omhu og planlægning at sikre, at det bliver så billigt som
muligt for samfundet at omstille til Vedvarende Energi.
Aarhus Kommune har forberedt at implementere bekendtgørelsens
forhold i drift, udvikling og myndighedsarbejde pr. 10. marts 2020
og frem.
Jf. Aarhus Kommunes kortlægningsrapport til Strategisk
Energiplanlægning i Aarhus
(https://gogreenwithaarhus.dk/media/19356/kortlaegning-af-
energisystemet-i-aarhus.pdf),
og foreløbige resultater af særlig
kortlægning af ladning til elbiler (ikke offentliggjort endnu)
forventes ladning (af manuelt kørte biler) at komme til at foregå
primært hjemme og på arbejdspladsen, hvorfor direktivet er
fornuftigt prioriteret. Undtaget herfra er de gamle midtbyer, som
tilsyneladende er overset i bekendtgørelsen.
Aarhus Kommune ønsker, at der i bekendtgørelsens § 3, 4 og 5
tages nærmere stilling til, hvilken ladestander, der opstilles. Er det
tilstrækkeligt, at der opstilles ”mormorkabel” –
eller stiller
bekendtgørelsen krav om hurtiglader eller lignende?
Emne/
tekst:
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Emne: Bemærkninger ift. bekendtgørelsen
Vedr. § 5
Aarhus Kommuneanbefaler, at staten ser nærmere på
ladeinfrastruktur i de gamle midtbyer og initiere en nærmere
undersøgelse af hvilke løsninger, der kan sikre en billigst og mest
effektiv omstilling af energiforsyningen til transporten her.
Herunder om der med rettidig omhu allerede nu skal tænkes i
særlig forberedelse af p-anlæg til at kunne håndtere en meget
større mængde elbiler og gerne med kapacitet til hurtigladning.
Det kan f.eks. kræve særligt forberedelse fra elselskaberne, da der
ikke kun skal tomrør inde i bygningen, men måske også allerede
fra start lægges tomrør og sikres plads til transformatorer i
byrummet ved design og udførelse af nye større p-anlæg.
Emne/
tekst:
Kommentar:
Emne: Bemærkninger ift. bekendtgørelsens økonomiske høring
Vedr. prisanslag for ladestandere
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0076.png
Forslag til
ændring:
De anslåede priser for en ladestander foreslås præciseret: Er de
oplyste priser i høringsmaterialet vurderet under forudsætning af,
at et elselskab kan levere effekten?
Ved behov for tilslutning af en transformatorstation bør
bekendtgørelsen præcisere, om de afledte større
tilslutningsomkostninger påhviler elselskabet eller kommunerne.
Bekendtgørelsen bør ligeledes præcisere, om målgruppen også
omfatter kommunale bygningsejere
–
dvs. at der for kommunalt
ejede bygninger skal etableres samme krav til p-pladser som
foreslået for eksisterende bygninger, ombygninger og nybyggerier?
Aarhus Kommune tager forbehold for de økonomiske konsekvenser
af forslaget og henstiller forhandlinger om eventuel DUT-
kompensation.
Forbeholdet gælder særligt formuleringen:
”Trafik-,
Bygge- og
Boligstyrelsen foreslår, at punktet optages på LCP-notatet med 0-
DUT for nybyggeri om ombygninger, da kommuner og regioner i
stort omfang må forventes allerede at etablere ladestandere i
forbindelse med opførelse af deres bygninger eller påtænker at
gøre det. De fleste bygninger vil, uanset om der bliver stillet krav
herom i byggelovgivningen, have behov for en ladestander i 2025.”
4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0077.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Christian Marklund <[email protected]>
22. januar 2020 14:03
ts Info
Mia Lee
BS0200-00474 - Høringssvar ladestanderbekendtgørelsen
Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen.docx
Kære Mia
Vi har modtaget vedlagte bemærkninger fra Allerød Kommune vedrørende den nye bekendtgørelse om forberedelse
til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger. Disse videresendes til jeres behandling.
God dag.
Bedste hilsner
Christian Marklund
Kredsbestyrelsesformand DABYFO, KBH
Direkte: 43 68 68 83
[email protected]
Albertslund Kommune
BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE
Nordmarks Allé, DK-2620 Albertslund
___
Kirke Værløsevej 22
3500 Værløse
Tlf: 4444 5630
[email protected]
www.dabyfo.dk
Fra:
Dabyfo Info <[email protected]>
Sendt:
17. januar 2020 17:22
Til:
Christian Marklund <[email protected]>
Emne:
VS: Høringssvar ladestanderbekendtgørelsen
Hej Christian.
Samler du og indsender svar fra Københavns kredsen?
Med venlig hilsen
Marietta Kolind
Sekretariatsleder
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0078.png
Kirke Værløsevej 22
3500 Værløse
Tlf: 4444 5630
[email protected]
www.dabyfo.dk
Fra:
Jens Lemche <[email protected]>
Sendt:
17. januar 2020 15:36
Til:
Dabyfo Info <[email protected]>
Emne:
Høringssvar ladestanderbekendtgørelsen
Hej
Beklager at jeg blev indhentet af arbejdet. Måske for sent nu, men her er Allerød Kommunes kommentarer til
bekendtgørelsen.
Jens Lemche
Byggesagsbehandler
Rådhuset
Direkte: +4548126755
E-mail:
[email protected]
| Web:
alleroed.dk
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
Høringssvar om ladestanderbekendtgørelsen
Indledningsvis vil vi gerne rose initiativet med at skabe bedre muligheder for etablering af ladestandere,
som kan fremme brug af el som drivmiddel i bilparken.
Vi har dog et par bemærkninger.
a. Først kan vi ikke se, at der er fastsat krav om, at ladestandere er offentligt tilgængelige. Det vil sige
at opsætning af en ladestander til en virksomheds personalebil for betjenten, som alene må
anvende opladeren, opfylder kravet for en virksomhed med over 250 ansatte.
b. Vi kunne ønske at der var blev indført en trappe. Ved 20 parkeringspladser skal der etableres en
ladestander. Hvis der er 250 parkeringspladser skal der ligeledes kun etableres 1 stander. Vi kunne
foreslå et trappetrin hvor antallet stiger med f.eks. hver 20 eller 30 parkeringspladser, så der i
tilfældet med 250 parkeringspladser i stedet for 1 var krav om etablering af 5 eller 7 ladestandere.
c. Ladestanderbekendtgørelsen hjemles i byggeloven. I en lang række tilfælde vil det udførte
byggearbejde ikke kræve sagsbehandling efter BR18.
Er der ved eksisterende byggeri og renoveringer gjort overvejelser om, hvem der skal kontrollere
om kravet overholdes, eller er det alene et spørgsmål om ”god tro”, hvor håndværkeren med 15
ansatte og 21 parkeringspladser skal opsætte samme antal ladestandere som naboen med 600
ansatte og 250 parkeringspladser.
d. Der kunne med fordel stilles krav om, at der ved større boligbyggerier er krav om, at der ligeledes
skal opsættes et minimum af ladestandere og evt. forberedes for flere.
Med venlig hilsen
Jens Lemche
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0080.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
BRS-EL Lippert, Eva <[email protected]> på vegne af BRS-KTP-LESEK,
LEDELSESSEKRETARIAT <[email protected]>
17. januar 2020 11:45
ts Info
Mia Lee
J.nr. BS0200-00474 - Svar på høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse
til og etablering af ladestandere ifm bygninger [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
Høringsliste.pdf; Høringsbrev - ladestanderbekendtgørelsen.pdf; UDKAST -
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger.pdf
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Beredskabsstyrelsen har modtaget Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens høring af 20. december 2019
vedrørende udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse
med bygninger.
Beredskabsstyrelsen har ingen tekstnære bemærkninger til udkastet, men kan i tilknytning til høringen
oplyse følgende:
Beredskabsstyrelsen er bekendt med, at der i nogle kommunale redningsberedskaber er en vis
bekymring for det stigende antal el-biler og risikoen for brandfare ved disse el-biler. Der er i
den forbindelse peget på, at brande i el-biler er langt sværere at slukke end i andre typer biler
på grund af el-bilernes særlige batteri. Der peges også på, at f.eks. brand i el-biler i
eksempelvis parkeringskældre eller andre steder, hvor dels (el-)biler kan stå tæt, dels kan
være meget vanskelige adgangsveje og arbejdsforhold for brandslukningskøretøjer er et emne,
der bør drøftes og tages stilling til, da disse forhold kan øge risikoen for spredning af en
eventuel brand og gøre det vanskeligt at slukke den.
Et enkelt kommunalt redningsberedskab i Danmark har sammen med en privat aktør udviklet
en container til brug i forbindelse med slukning af brande i el-biler. Metoden indebærer, at den
brændende bil kan trækkes eller løftes ind i containeren, hvor branden slukkes. I forbindelse
med deres nylige lancering af containerne har de tilbudt den til udlån til andre kommunale
beredskaber samt efterspurgt mere lovgivning på området.
Der er i Danmark i perioden fra 2011 og til november 2019 registeret i alt 7 brande i el-biler,
hertil kommer et mindre antal bande i andre typer eldrevne køretøjer. Det reelle tal kan dog
være større, da datakvaliteten afhænger af kommunal indberetning.
Med venlig hilsen
Eva Lippert
Eva Lippert
Chefkonsulent
BEREDSKABSSTYRELSEN
Koordinations- og Styringsdivisionen
Ledelsessekretariatet
Datavej 16, 3460 Birkerød
Telefon +45 4590 6000
Telefon direkte + 45 7285 2268 / Mobil + 45 4019 4789
E-mail:
[email protected]
/ FIIN:
[email protected]
www.brs.dk
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0081.png
Fra:
Mia Lee [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. december 2019 16:50
Til:
ts Info
Emne:
Høring over udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med
bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen)
(FMI-KI besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hermed fremsendes udkast til følgende bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen).
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til
[email protected],
cc. til
[email protected]
senest mandag den
20. januar 2020, mærket j.nr. BS0200-00474.
Med venlig hilsen
Mia Lee
Specialkonsulent
Kontor for byggeri
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf.: +45 4178 0558
Tlf.: +45 7221 8800
[email protected]
www.tbst.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du
ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig
venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-
mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores
overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og
laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er
opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer,
kan du finde information paa dette link https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1isP7V-0005UE-
5R&i=57e1b682&c=THInuPPcE031xkuyRQ3JwCHgmwlN2o-
hue_4KB68l1Cd5Cnd4GVLiRREVijVscF1AIqm9X5fCwOeB7fv3Nn7hU_vCMOFsNyCcKMeRfpYzlHqNgE01bSSkqoW
I6kPxZ-3E6e7CWVF2-2XQsJxVAd89RxaHJvnqeBrFoxXpExULnARKabeN6JUo-
f9MKF_shqI3CufGbNpwym0XjLvnwzYURhM-pRF3RDbH-BHKcm5RArtV6eWq2XD1dw_32ep7Tyg.
Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake,
please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without
making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free
from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient
opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the
receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this
link https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1isP7V-0005UE-
5R&i=57e1b682&c=THInuPPcE031xkuyRQ3JwCHgmwlN2o-
hue_4KB68l1Cd5Cnd4GVLiRREVijVscF1AIqm9X5fCwOeB7fv3Nn7hU_vCMOFsNyCcKMeRfpYzlHqNgE01bSSkqoW
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
I6kPxZ-3E6e7CWVF2-2XQsJxVAd89RxaHJvnqeBrFoxXpExULnARKabeN6JUo-
f9MKF_shqI3CufGbNpwym0XjLvnwzYURhM-pRF3RDbH-BHKcm5RArtV6eWq2XD1dw_32ep7Tyg.
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0083.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Natalia Rogaczewska <[email protected]>
21. januar 2020 23:37
ts Info
Mia Lee; Sanne Steen Petersen; Caroline Simone Evers
BS0200-00474
Høringsbrev - ladestanderbekendtgørelsen.pdf; 20200115_høringssvar
_ladestanderbekendtgørelse .pdf
Kære Mia –
Jf. aftale mellem dig og Caroline Evers fremsendes BL’s høringssvar vedr. udkast til ladestanderbekendtgørelse.
Tak for muligheden for fristforlængelse.
/natalia
Natalia Rogaczewska
Afdelings- og PA-chef
+45 +45 3376 2043
+45 +45 53731548
[email protected]
BL – Danmarks Almene Boliger er en interesse- og brancheorganisation for ca. 500 boligorganisationer. Vores
boliger er overkommelige i pris, og så har de indbygget fællesskab. Sammen huser vi 1 million mennesker, og det
er vi stolte af.
Mød os på
BL.dk,
på
LinkedIn
eller modtag vores
nyhedsbreve
og bliv opdateret på den almene sektor, ny
lovgivning, kurser og arrangementer.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0084.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
20. januar 2020
Høring af udkast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering
af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgø-
relsen)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 20. december 2019 anmodet om bemærkninger til ud-
kast til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med byg-
ninger.
De almene boliger har høje klimaambitioner, og sikrer gennem renoveringer af den eksisterende
boligmasse, som er støttet af Landsbyggefonden, store energi- og varmebesparelser. Disse be-
sparelser gennemføres blandt andet i samspil med beboerne, som stemmer om renoveringerne
–
og dermed de konkrete indsatser og dertilhørende eventuelle huslejeforøgelser. De grønne reno-
veringer sker med andre ord ud fra en vurdering af det konkrete behov og reel efterspørgsel. Det
giver god mening for den enkelte beboer, for den grønne omstilling og ikke mindst ud fra et
økonomisk synspunkt.
BL er derfor overordnet positiv over for udkast til bekendtgørelse for så vidt angår forberedelse
til etablering af ladestandere i alment nybyggeri. Det skyldes, at marginalomkostningerne til for-
beredelse til etablering af ladestandere i forbindelse med nybyggeri er overkommelige.
Det er dog vigtigt, at krav til de almene boliger er balancerede. På den ene side hensynet til at
udløse potentialet for grøn omstilling, som findes i den eksisterende almene boligmasse og på den
anden side til den sociale forpligtelse, som de almene boliger har i forhold til sine beboere
–
herunder, at huslejen i de almene boliger fastsættes ud fra et balancelejeprincip som betyder, at
omkostninger afspejles i huslejen.
Derfor har BL en række bemærkninger til kravene om forberedelse til etablering af ladestandere
i forbindelse med ombygning af eksisterende almene boliger.
Befæstede kontra ikke-befæstede parkeringsarealer
Ved større ombygninger, der også inkluderer parkeringsarealerne, giver det god mening at frem-
føre tomrør i jorden som forberedelse til efterfølgende etablering af ladestandere for at under-
støtte den grønne omstilling. Men BL gør opmærksom på, at omkostningerne til etablering af
tomrør i befæstede parkeringsarealer (asfalterede, brostensbelagte og lignende) er større end
ved ikke-befæstede parkeringspladser, og kan hurtigt løbe op i mange mio. kroner pr. byggesag.
Prisen for nedgravning af tomrør i asfalteret vej er ca. 2.000-5.000 kr. pr. m tomrør pr. p-plads.
Det reelle behov for ladestandere
Som nævnt indledningsvis støtter BL den grønne omstilling. Det er dog vigtigt, at den grønne
indsats gennemføres der, hvor den gør mest gavn. Det mener BL ikke nødvendigvis er tilfældet
med kravet om forberedelse til etablering af ladestandere i den eksisterende almene boligmasse.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0085.png
side 2
Blandt de almene beboere er der færre personer med biler end blandt personer, der ikke bor
alment. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 37 pct. af almene beboere en positiv bilformue
1
, hvor
andelen er knap 60 pct. uden for den almene boligsektor. Der er ikke tal for elbiler, men her må
det antages, at fordelingen er endnu mere skæv, da elbiler er dyrere end konventionelle biler.
Desuden bor der en stor andel enlige og særligt enlige pensionister i de almene familieboliger.
Hertil kommer, at en del af de almene boliger er målrettet særlige grupper såsom ungdomsboliger,
ældreboliger samt plejeboliger målrettet ældre og personer med forskellige funktionsnedsættel-
ser. Mange af de nævnte persongrupper har ikke og vil ikke få adgang til egen (el)bil.
Med det eksisterende udkast til bekendtgørelse er der risiko for, at der investeres i forberedelse
til etablering af ladestandere, med huslejestigninger til følge, som ikke bliver etableret, fordi ef-
terspørgslen ikke er høj nok.
Beboerdemokratiets beslutninger
I dag er det boligafdelingen, som har kompetence til at beslutte, hvilke arbejder, der ønskes udført
i den pågældende boligafdeling. Den kompetence indskrænkes med udkast til bekendtgørelse. I
tilfælde, hvor huslejen vil stige for beboere, som ikke har behov for eller efterspørger en lade-
stander, kan man derfor forestille sig utilfredshed og uforståenhed overfor, hvorfor man skal be-
tale for noget, man ikke bruger.
Fremtidig drift og vedligeholdelse af ladestandere
Der er usikkerhed omkring, hvad forberedelsen af ladestandere i sidste ende vil betyde for bolig-
afdelingerne. Særligt fordi det må formodes, at forberedelsen vil munde ud i etablering af lade-
standere, og hvad indebærer det af økonomiske konsekvenser, leverance af el, drift og håndtering
af benyttelsen af ladestanderne?
Bekendtgørelsen stiller alene krav om forberedelse til etablering, men på sigt vil der skulle tages
stilling til en praktisk og økonomisk håndtering af ladestanderne, herunder en nærmere vurdering
af om aktiviteterne i boligafdelingerne vil være i strid med bekendtgørelsen om sideaktiviteter i
almene boligorganisationer.
Desuden trækker det en række spørgsmål med sig. Fx: Hvordan håndteres situationer, hvor la-
destanderen ikke benyttes af almene beboere, men af naboer, fx private husejere? I så tilfælde,
hvordan håndteres det forhold, at det er almene beboere, der betaler for en del af omkostningen
til en ladestander
–
nemlig etableringen
–
men at denne besparelse i sidste led tilkommer brugere,
der ikke bor i den pågældende almene afdeling?
BL mener det er vigtigt, at disse spørgsmål og konsekvenser tænkes i et sammenhængende hele
og ikke adskilt fra forberedelsen til etablering af landestandere.
1
BL’s
beregninger foretaget pba. registerdata fra Danmarks Statistik
(Formueart). Bilformuen er opgjort ved
hjælp af bilregistret og kan dække over mere én end bil.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0086.png
side 3
På baggrund af de ovennævnte bemærkninger er det afgørende vigtigt for BL, at udbredelse af
ladestandere sker på et veloplyst og velovervejet grundlag, hvor der er klarhed over det konkrete
behov, for omkostningerne, det faktiske bilforbrug i de enkelte bebyggelser samt hensyntagen til
de økonomiske råderum og begrænsninger, som de forskellige grupperinger af almene lejere har.
I den forbindelse opfordrer BL til at tænke i muligheder for en dispensationsordning for almene
boligorganisationer, der netop tager de nævne elementer i betragtning således, at forberedelse
til etablering af ladestandere i de almene boliger sker ud fra et balanceret hensyn.
Ellers vil der være tale om, at de almene boligorganisationer og almene beboere betaler for sam-
funds-infrastruktur
2
.
BL står til rådighed for en uddybning af ovenstående. I den forbindelse kan juridisk konsulent
Christina Iversen ([email protected]) eller teknisk konsulent Mikkel Jungshoved ([email protected]) kontaktes.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
2
Landsbyggefonden kan ikke støtte omkostninger til forberedelse af etablering af ladestandere.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0087.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jonas Bjørn Whitehorn <[email protected]>
20. januar 2020 14:58
ts Info
Mia Lee; 'Christina Iversen'
BS0200-00474 Høring om ladeinfrastrukturbekendtgørelsen
Høring ladeinfrastruktur.pdf
Hej TBST,
Jeg vedhæfter høringssvar fra Boligselskabet Sjælland.
Med venlig hilsen
Jonas Bjørn Whitehorn
Presse- og politisk konsulent
Kommunikation
Boligselskabet Sjælland
Sjællandsvænget 1
4000 Roskilde
Mobil 21 29 62 07
Telefon 46 30 47 00
bosj.dk
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0088.png
Sjællandsvænget 1
4000 Roskilde
Telefon
Direkte
bosj.dk
[email protected]
20. januar 2020
Høringssvar til bekendtgørelse om ladeinfrastruktur
Boligselskabet Sjælland oplever en stigende interesse blandt beboerne for hvordan de kan oplade deres
kommende elbil i nærheden af boligen, og vurderer at 200 ud af boligselskabets 12.500 husstande anskaffer
sig en elbil i 2020. Derfor har boligselskabet fulgt arbejdet med implementering af EU-reglerne for
ladeinfrastruktur med stor interesse.
En afbalanceret implementering
Overordnet set er det vores vurdering at udkastet til ladeinfrastrukturbekendtgørelsen er en afbalanceret
implementering af EU-reglerne. Vi lægger særlig mærke til, at kravet til forberedelse af fremtidig
ladeinfrastruktur kun skal ske i de tilfælde, hvor vi alligevel ”er i jorden” i forbindelse med nybyggeri eller
større renovering, der omfatter parkeringspladserne.
Beboerne skal være med
Beboerdemokratiet er en grundsten for de danske almene boliger. Derfor lægger Boligselskabet Sjælland
stor vægt på, at den konkrete udformning og planlægning sker lokalt og med opbakning fra
beboerdemokratiet.
Vi tror at beboerdemokratiet er en forudsætning for at elbiler bliver en succes i almene boligområder og
mener grundlæggende at alle beslutninger om, hvad en renovering fx skal indeholde, skal træffes af
beboerne.
Uklart hvad bygherre skal forberede
I §2.3 om forberedelse til fremtidig ladeinfrastruktur defineres forberedelse som etablering af tomrør, og i
§4 og §5 omfatter kravet
alle (ombyggede) parkeringspladser til ladestandere.
Der er brug for en mere
præcis definition af, hvad der skal til for at opfylde kravet.
Med den viden Boligselskabet Sjælland har nu, er det vores vurdering at fremtidens ladeinfrastruktur i
almene boligområder med fælles parkeringspladser kommer til at bestå af grupper af op til ca. 6 ladepunkter
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0089.png
med en samlet tilsluttet effekt på 32A og drevet af den samme udbyder. Dansk Elbil Alliance har beregnet
1
at det fremtidige behov for ladepunkter på fælles parkeringsarealer er 1:33 i forhold til antal elbiler.
6 ladepunkter kan dermed dække behovet for 200 elbiler i et boligområde.
I forlængelse heraf forstår vi kravet i §2.3 om forberedelse til fremtidig ladeinfrastruktur som fremføring af
ét 110 mm tomrør fra eltavle til hvert parkeringsområde. Heri vil der efterfølgende ifølge TEKNIQ kunne
fremføres 5x16 mm
2
alu-kabel. En sådan fremføring af 110 mm tomrør vil alt andet lige være en mindre del
af de samlede udgifter til nybyggeri eller renovering. Fra fremføringspunktet kan man i fremtiden lave en
mere detaljeret projektering.
Det vil give billigere og mere ensartede løsninger, hvis det blev gjort mere tydeligt i bekendtgørelsen.
Hvis der stilles mere vidtgående krav, vil det ramme beboerne
I forbindelse med opførelse af 44 nye boliger i Skademosen ved Roskilde har boligselskabet undersøgt, hvad
forberedelse af ladeinfrastruktur koster. Her kunne prisen for fire ladepunkter opgøres således
Fremføring af kabler i jord
Eltavle og tilslutningsbidrag til netansvarlig
Ladestandere
I alt for to ladestandere (4 ladepunkter)
56.000 kr.
51.000 kr.
40.000 kr.
147.000 kr.
Derfor er det afgørende, at bekendtgørelsen ikke stiller mere vidtgående krav, fordi yderligere krav om fx
tilslutning eller etablering af ladestandere bliver en udgift, der skal dækkes af alle beboere, uanset om de
har bil eller ej. 40 % af beboerne i Boligselskabet Sjælland har ikke bil, og for manges vedkommende er det
en økonomisk beslutning.
Med venlig hilsen
Boligselskabet Sjælland
Jonas Bjørn Whitehorn
1
https://www.danskelbilalliance.dk/nyheder/pressemeddelelse/groen-fremtid-kraever-store-investeringer-
ladeinfrastruktur,
november 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0090.png
Jeppe Palmelund-Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Vang, Rikke <[email protected]>
20. januar 2020 10:43
ts Info
Mia Lee; Kirketerp, Henrik
BS0200-00474 Høringssvar ladestanderbekendtgørelsen
Brev Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - høringssvar
ladestanderbekendtgørelsen.pdf
Venligst se vedhæftede brev.
Med venlig hilsen / Kind Regards
Rikke Vang
Juridisk chef, advokat
Coop Ejendomme
T:+45 43 86 32 14
M:+45 51 59 32 14
E:[email protected]
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
DK-2620 Albertslund
CVR-nr. 26259495
https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1itTai-00004z-54&i=57e1b682&c=cTGXRb5DUcrW-sFXXxhLPKCMHU2V-
s8aAkzjC3sU573bR8tIgfAKuA678VeScNt8krSRh5hRwGvcEelVV2ckrhbXdb4tWnmoUiOqMOnV9OeJPyMkohpG0H8BI
ux4VUCjrE_CCSbqO1VPGudeQxwG1HAx906_UIQ_GnD7TaFgaaboc-
xY71eAJDiLarEuKwE9JmyQxhRTJ66Ea8a50rCv8A
Hvis noget ikke giver mening for danske forbrugere, så laver vi det om. Den tanke har drevet Coop siden den
første brugsforening opstod i 1866. I dag er vi tæt på 40.000 medarbejdere, der hver dag finder mening i at gøre
det bedre for kloden, kollegerne og for kunderne i Coop Kvickly, Coop SuperBrugsen, Coop Dagli´Brugsen, Irma,
fakta, Coop.dk samt Coop Bank.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Høringssvar til ladestanderbekendtgørelsen, fra boligministeren
2144439_0091.png