Att: Folketingets boligudvalg
Januar 2020
Omstilling til bæredygtigt byggeri
Byggeriet står for omkring en tredjedel af verdens ressourceforbrug ved produktion af byggematerialer, i
selve byggefasen og efterfølgende når bygningen tages i brug. Derfor er det helt afgørende for den grønne
omstilling, at der sker en kraftig reduktion af ressourceforbruget i byggeriet. Her spiller omstillingen til et
cirkulært byggeri en væsentlig rolle, idet byggematerialer genbruges og genanvendes samt hvor der arbejdes
bevidst med livscyklusanalyser. En af de helt store udfordringer ift. en hurtig omstilling til bæredygtigt byggeri
er, at vi har pålidelige og tilgængelige data samt dokumentation for byggematerialernes klimabelastning og
egenskaber. Her kan Dansk Standard hjælpe med standarder og miljømærker.
Dansk Standard, Miljømærkning Danmark og ETA-Danmark
Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond, der som Danmarks standardiseringsorganisation bl.a.
udvikler
standarder
i samarbejde med alle interesserede aktører.
Standarder
er et fælles sprog, der gør, at vi kan forstå tinge og begreber ens, og at vi kan få dokumentation
for, at det vi samarbejder om eller køber af hinanden svarer til forventningerne. Standarder kan f.eks. sætte
krav til et produkts ydeevne eller anvise metoder til prøvning af et produkts holdbarhed. I Dansk Standard er
vi bl.a. ved at udvikle standarder for ensartet databehandling og sporbarhed indenfor byggeriet, så branchen
i langt højere grad vil kunne arbejde cirkulært samt genbruge og genanvende byggematerialer.
Under vores paraply har vi desuden Miljømærkning Danmark, som er en selvstændig afdeling, og som driver
miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten. Svanemærket er kendt af 95 % af danskerne og 63 % ser efter
Svanemærket når de køber ind. Vi samarbejder også med flere kommuner i dag om svanemærkning af bl.a.
offentlige kantiner, ligesom vi svanemærker byggevare samt renovering af eksisterende byggeri og nybyggeri
som f.eks. boliger og børnehaver. Med Svanemærket stiller vi krav om en cirkulær tilgang og vi stiller høje
krav til at producenterne tænker i hele produktets og bygningens livscyklus.
ETA-Danmark er
et uvildigt organ
og datterselskab i Dansk Standard,
som udarbejder tekniske vurderinger
og
godkendelser
inden for bl.a.
byggevarer
og -konstruktioner.
Det betyder f.eks. at ETA-Danmark kan
dokumentere egenskaberne af genbrugte byggevarer, så de kan indgå sikkert i nye byggerier.
Dansk Standards input til et bæredygtigt byggeri
Vi ønsker at understøtte og fremskynde omstillingen til et cirkulært og bæredygtigt byggeri i Danmark, hvor
bygninger ikke bare er grønne og bæredygtige, men også sikre at bo i og skaber rammer for det gode liv, hvor
dets brugere har det godt.
Herunder er tre konkrete forslag, der kan være med til at skabe et mere bæredygtigt og grønt byggeri:
Brug Svanemærket i offentlige udbud
Det offentlige er en stor muskel indenfor byggeriet og derfor kan I være med til at skubbe udviklingen i en
mere grøn retning ved at stille krav om Svanemærkning, når I laver udbud om offentlige byggerier.
Når det