Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2132772_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Indhold| 3.
Status for anlægs- og byggeprojekter,
2. halvår 2019
Udgivet af:
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
Transport- og Boligministeriet
ISBN netudgave:
978-87-93292-99-4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
4. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Indhold
Indhold............................................................................................................................................................... 4
Transportområdet ............................................................................................................................................. 8
1.
2.
Indledning .................................................................................................................................................. 9
Jernbaner ................................................................................................................................................. 10
Baneprojekter ................................................................................................................................ 11
Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 13
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 14
Signalprogrammet ............................................................................................................................... 16
Elektrificering af Køge Nord-Næstved ................................................................................................. 21
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg .............................................................................................. 22
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm) ...................................................................................... 24
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus................................................................................................... 25
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted) .................................................................................................... 27
Modernisering af kørestrøm ............................................................................................................... 28
Ny station i Jerne ................................................................................................................................. 29
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå................................................................................................. 30
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring ......................................... 31
Anlæg af Stilling Station....................................................................................................................... 32
Ny bane til Aalborg Lufthavn ............................................................................................................... 33
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense ........................................................................................... 34
Ny station i Vinge................................................................................................................................. 35
Internet i tog ........................................................................................................................................ 36
Ny bane over Vestfyn (udføres af Vejdirektoratet) ............................................................................. 38
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg............................................................................................... 39
2.2.
2.1.
Fornyelsesprojekter på baneområdet ........................................................................................... 41
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.................................... 41
Perroner ved Slagelse st. ..................................................................................................................... 42
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev ........................... 44
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ................................................................ 45
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station ................................................ 45
Sporombygning af Køge Bugt-banen ................................................................................................... 45
Valby-Frederikssund ............................................................................................................................ 45
2.3.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Indhold| 5.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet .................................................................................. 46
2.4.
3. Veje .......................................................................................................................................................... 48
Projekter under gennemførelse ..................................................................................................... 48
3.1.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ............................................................................................... 48
Storstrømsbroen.................................................................................................................................. 50
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe og etablering af klapbro over Ribe Å ......................................... 51
Haderup omfartsvej............................................................................................................................. 52
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S ....................................................................................... 53
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V ................................................. 54
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ................................................................ 56
Større vedligeholdelsesprojekter ................................................................................................... 56
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbro
–
fornyelse af vejbanen ............................................................. 57
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2 ................................................................................................. 58
Vedligeholdelsesmæssig balance for kapitalbevarende vedligeholdelse ...................................... 58
3.2.
3.3.
3.4.
4.
Letbaner................................................................................................................................................... 60
Aarhus Letbane .............................................................................................................................. 60
Odense Letbane ............................................................................................................................. 62
Letbane i Ring 3 .............................................................................................................................. 63
4.1.
4.2.
4.3.
5.
Femern Bælt ............................................................................................................................................ 65
Kyst til kyst-forbindelsen ................................................................................................................ 65
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen ........................................................ 67
5.1.
5.2.
6. Metroen ................................................................................................................................................... 70
6.1.
Cityringen ....................................................................................................................................... 70
6.2.
6.3.
Nordhavnsmetroen ........................................................................................................................ 71
Sydhavnsmetroen .......................................................................................................................... 72
7.
Øvrige projekter ...................................................................................................................................... 74
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund) ............................................................. 74
8. Puljeprojekter på transportområdet ....................................................................................................... 76
8.1.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpolitik................................................. 76
8.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ................................ 77
8.3.
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af finanslovsaftaler .............................. 78
8.4.
Pulje til overkørsler ........................................................................................................................ 79
8.5.
Pulje til øget tilgængelighed på stationer ...................................................................................... 80
9.
Bilag ......................................................................................................................................................... 82
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
6. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 1: Politiske aftaler på transport-og bygningsområdet ................................................................ 82
Bilag 2: EU-støtte ................................................................................................................................. 85
Bilag 3: Status på Infrastrukturfonden ................................................................................................ 87
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet........................................................... 88
Bilag 5: Igangværende projekter på baneområdet ............................................................................. 89
Bilag 6: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen .................................................... 90
Bilag 7: Undersøgelser på bane- og vejområdet ................................................................................. 91
Bilag 8: Status for træk på den centrale anlægsreserve...................................................................... 94
Boligområdet ................................................................................................................................................... 96
1.
2.
Indledning ................................................................................................................................................ 97
Bygninger ................................................................................................................................................. 98
Større igangværende byggeprojekter ............................................................................................ 99
2.1.
2.1.1. Projekter ved Bygningsstyrelsen.............................................................................................. 101
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .......................... 101
KUA3 inkl. nyt universitetstorv, Københavns Universitet ................................................................. 102
Nybyggeri af Skou-bygningen, Aarhus Universitet ............................................................................ 102
Genopretning af Bartholin-komplekset, Aarhus Universitet ............................................................. 103
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet ......................................................... 104
Ny politistation i Torshavn................................................................................................................. 105
Politiets Uddannelsescenter Vest...................................................................................................... 106
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH) ................................................................................................ 107
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet ......................................................................... 108
Ombygning af Østre Skole i Holbæk .................................................................................................. 109
Etablering af særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel ............................................................ 110
Skatteforvaltningen i Aarhus ............................................................................................................. 111
Skatteforvaltningen i Høje-Taastrup ................................................................................................. 112
Science & Innovation Hub, Aalborg Universitet ................................................................................ 113
2.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister.............................................. 114
Genopretning af Københavns Politigård, Københavns Politi............................................................. 114
Køb og ombygning af Augustenborg Slot .......................................................................................... 114
Modernisering af Holmens Kanal 20 ................................................................................................. 114
2.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet .................................................................................................. 115
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ................................................................................ 115
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ....................................................... 116
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Indhold| 7.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet .............................................. 117
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet ................................................ 117
Status på UNILAB-midlerne .......................................................................................................... 119
2.2.
Christiania .................................................................................................................................... 120
2.4.
3. Bilag ....................................................................................................................................................... 121
Bilag 1: Aktstykkegodkendte byggeprojekter.................................................................................... 121
2.3.
OPP-projekter............................................................................................................................... 119
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
8. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Transportområdet
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0009.png
Indledning| 9.
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter på Transportområdet, herefter Anlægsstatus, giver en halvår-
lig orientering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transportudvalg om status og udvik-
ling i bygge- og anlægsprojekter under Transport- og Boligministeriet. Forbruget for igangværende
projekter er i denne publikation opgjort pr. 30. september 2019 med mindre andet angives. De
tekstmæssige beskrivelser af status for udførelsen i de enkelte projekter, er dog opdateret frem til
20. november med mindre andet er angivet. Der afrapporteres på anlægsprojekter igangsat med
aftalerne om en grøn transportpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finans-
lovsaftaler, samt enkelte øvrige projekter foruden ministeriets byggeprojekter.
Anlægsstatus er opdelt i hhv. Transport- og Boligområdet. Transportområdet starter her, mens
Boligområdets afsnit kan findes fra side 95.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse. Der
redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status indgår en
gennemgang af den aktuelle økonomiske situation i 2019-priser (medmindre andet fremgår).
Orienteringen for 1. halvår 2019 blev fremsendt til Folketinget d. 3. juli 2019.
Et projekt skal være tildelt bevilling af Folketinget for at indgå i publikationen.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0010.png
10. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.
Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsesprojekter
på baneområdet
1
.
I afsnit 2.1 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I afsnit
2.2 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 2.3 gives en
samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For oversigter over puljeprojekter, se kapitel 8.
Det bemærkes indledningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er gensidigt afhængi-
ge
–
enten af tekniske, tidsmæssige eller andre grunde. Særligt er en række projekter afhængige af
Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalprogrammet bakkede i no-
vember 2017 op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning.
I første halvår 2018 har Banedanmark i samarbejde med bl.a. DSB konsolideret Signalprogram-
mets udrulningsplan, herunder den bagvedliggende materielstrategi. I forlængelse heraf har Ba-
nedanmark udarbejdet en samlet Anlægsplan indeholdende centrale infrastrukturprojekter, der
kan udføres på den danske jernbane til og med 2030. Projekter, der er politisk besluttet, og hvor
der er afsat finansiering på finansloven, indgår fuldt ud i Anlægsplanen. Anlægsplanen indeholder
endvidere en oversigt over ikke-besluttede og ikke-finansierede projekter. Anlægsplanen er udar-
bejdet under hensyntagen til bl.a. materielsituationen, forventede større fornyelsesprojekter, intern
planlægningshorisont, trafikale hensyn og markedskapacitet. Formålet med planen er at give et
overblik over de centrale infrastrukturprojekter og derved sikre en sammenhængende langtids-
planlægning ved at afsætte tid til at gennemføre den enkelte anlægsaktivitet ud fra en teknisk og
økonomisk optimal strategi på baggrund af politiske beslutninger, herunder aftale af 15. november
2017 om en ny strategi for udrulning af Signalprogrammet (jf. Aftale om en grøn transportpolitik).
Anlægsplanen opdateres løbende.
Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Banedanmark oplever, at der generelt modtages få tilbud på de store entrepriser. De modtagne
tilbud afviger ofte fra Banedanmarks bygherreoverslag. Banedanmark arbejder med en række
tiltag for at forbedre konkurrencesituationen yderligere, f.eks. udbud i fagentrepriser, samt at
Banedanmark tager en større del af opgaven i de indledende faser af projektet. Det er Banedan-
marks oplevelse, at hjemtagelsen af opgaver i de indledende faser giver en positiv effekt.
Markedet for validatorer af sikringsanlæg er fortsat ekstremt presset. Validatorernes rolle er at
kvalitetssikre den projekterede ændring af sikringsanlæg, som skal foretages, når der ændres i
infrastrukturen. For at sikre, at anvendelsen af de få validatorer til rådighed optimeres samt at
uddannelse varetages fremadrettet, har Banedanmark oprettet sin egen interne validatorenhed.
Validatorenheden har blandt andet til opgave at indgå i en meget aktiv dialog med markedet om
Totaludgifterne for enkeltprojekter i dette kapitel kan være fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud af projekter-
ne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
1
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0011.png
Jernbaner| 11.
at optimere anvendelse af de samlede ressourcer. De gennemførte tiltag har isoleret set øget den
samlede kapacitet, men givet det meget store behov for validatorer er situationen fortsat meget
presset.
2.1.
Baneprojekter
I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.
Tabel 2.1 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
(mio. kr. 2019-priser)
Total-
udgift
Overholdelse Projekt-
af totaludgift bevilling
Overholdelse
af projekt-
bevilling
Nej
Forbrug pr.
30.09.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Ny bane København-Ringsted
1)
11.338,7
2)
Ja
9.989,0
9.564,3
100%
2019
Signalprogrammet
1)
20.093,8
Ja
20.093,8
Ja
9.347,6
100%
2022/2030
Ny bane til Aalborg Lufthavn
1)
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Elektrificering Køge Nord - Næstved
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Togfonden DK
Elektrificering af Aarhus - Aalborg (Lindholm)
1)
Elektrificering Fredericia-Aarhus
1)
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
1)
300,4
Ja
300,4
Ja
127,2
100%
2020
35,0
662,8
484,4
Nej
Ja
Ja
35,0
628,6
409,9
Nej
Ja
Ja
0,2
534,2
0,2
-
100%
0%
2021
2021
2027/2028
2.795,7
2.688,3
3)
1.180,7
460,2
105,4
118,4
415,8
596,9
22,0
4)
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2.395,6
2.291,7
1.112,0
460,2
105,4
118,4
386,4
505,1
22,0
4)
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
340,1
166,6
92,7
406,7
58,4
14,0
16,5
22,0
14,9
-
0%
0%
0%
100%
100%
100%
0%
0%
0%
0%
2026
2026
2022/2027
2019
2020
2020/2024
2024
2021
2024
2028/2029
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
1)
Internet i Tog
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring (Ramme
til godstrafik i Nordjylland)
1)
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
1)
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Modernisering af kørestrøm
Ny bane over Vestfyn
Kollektiv trafik
Ny station i Jerne
Ny S-togsstation i Vinge
Stilling station
5)
4.850,7
4.104,4
60,3
54,9
34,5
Ja
Nej
Ja
51,0
54,9
34,5
Ja
Nej
Ja
4,1
16,7
0,1
0%
-
0%
2020
2020
2022
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger beløbet fra det
bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte. "Disponeret projektreserve" angiver
andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over. Det er beregnet med udgangspunkt i projekternes oprinde-
lige projektreserve.
1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.
2) Totaludgiften er lavere end oprindeligt afsat, da der finansloven for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet billiggørelse
af projektet.
3) Projektets totaludgift blev på finansloven for 2019 reduceret med 66,5 mio. kr. (2019-priser) som følge af valget af den såkaldte spor-
sænkningsløsning ved Aarhus H.
4) Dette er beløbet afsat til forberedelse af projektet. På finanslov for 2020 vil projektbevillingen blive fastlagt til 578,3 mio. kr. (2019-
priser) og totaludgiften til 680,8 mio. kr. (2019-priser) i forbindelse med projektets igangsættelse.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
12. | Status for anlægs- og byggeprojekter
5) Tidligere omfattede projektet også en station ved Laurbjerg. Forligskredsen har d. 29. oktober 2019 besluttet, at der ikke længere skal
bygges en ny station ved Laurbjerg.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0013.png
Jernbaner| 13.
Ny bane København-Ringsted
Baggrund
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en ny
bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker grundla-
get for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 527 af 26. maj 2010
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2010
Forventet åbningsår:
•
•
•
Bemærkninger
På grund af den reviderede tidsplan for Signalprogrammet blev den Nye bane København-Ringsted
ibrugtaget ultimo maj 2019 og ikke i december 2018, som oprindeligt planlagt. Banen er fra starten
udstyret med det nye signalsystem, men da det kun er et meget begrænset antal tog, som vil være i
stand til bruge dette fra 2019, er strækningen forsynet med et midlertidigt signalanlæg med nuvæ-
rende signalteknologi og med en begrænset funktionalitet. Banen betjenes med to tog pr. time og
retning fra midten af 2019. Fra 2020 forbedres tilslutningen til Ringsted Station, og togantallet
forventes øget fra to til tre tog pr. time og retning. Dertil kommer tre afgange i døgnet med EC-tog
København
–
Hamburg. Det vil på nuværende tidspunkt ikke være muligt at køre tog lokalt på den
nye bane mellem København og Køge og videre via Haslev til Næstved uden stop og passagerskifte
på Køge Nord Station før udrulning af ERTMS på strækningen mellem København-Køge N-
Ringsted.
Som en del af projektet er der etableret en ny station ved Køge Nord. Stationen stod færdig ved
udgangen af maj 2019. Ved Ringsted station blev det i 2016 besluttet at gennemføre udfletningen i
niveau som den såkaldte 0+løsning. Det viste sig efterfølgende, at udgifterne til arbejderne ved
Ringsted station var underbudgetteret ved vedtagelsen af projektet (anlægsloven). Forligskredsen
bag projektet traf derfor i foråret 2018 beslutning om, at Ringsted station skal gennemføres med en
mere simpel løsning end 0+, herunder reduceret hastighed gennem stationen på 120 km/t fremfor
180 km/t. Dette mindskede merudgifterne i projektet og sikrede, at den nye bane kunne åbne i maj
2019. Det vil være muligt på et senere tidspunkt at optimere denne 0-løsning. Første del af 0-
løsningen er gennemført med tilslutningsløsningen i forbindelse med åbningen af banen i maj
2019. Den resterende del af 0-løsningen er delvist udført i 2019, og den sidste del gennemføres
sammen med Ringsted-Femern banens sikringstekniske arbejder ved Ringsted Station i 2020. Der
udestår derudover enkelte arealrelaterede aktiviteter, som først kan afsluttes, når alle arealer er
Oprindeligt: 2018
Seneste Anlægsstatus: åbnet 31. maj
2019
Aktuel status: åbnet 31. maj 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0014.png
14. | Status for anlægs- og byggeprojekter
klar til tilbagelevering, og der opnås enighed mellem Banedanmark og private og offentlige lodseje-
re omkring fremtidige forhold.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 9.989,0 mio. kr.
Totaludgift: 11.338,7 mio. kr.
Central reserve: 1.349,7 mio. kr.
På baggrund af en tidligere forventning om et væsentligt mindreforbrug blev der på finansloven for
2017 tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) fra bevillingen til Ny bane København-Ringsted til
Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift til projektet er nu 11.338,7 mio. kr. (2019-priser).
Dette er ekskl. Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg, som behandles særskilt nedenfor.
Den ændrede strategi for Signalprogrammet har medført merudgifter i projektet, herunder til an-
læg af eksisterende signalteknologi forud for ibrugtagning af de nye signaler på strækningen. End-
videre blev der identificeret et merbehov i forbindelse med udfletningen ved Ringsted Station, jf.
beskrivelsen ovenfor. Dette har– sammen med visse øvrige merudgifter i projektet
–
medført, at
projektet i foråret 2018 blev tilført i alt 623,1 mio. kr. af dets oprindelige bidrag til den centrale
anlægsreserve.
Overholdelse af bevilling
Såfremt etablering af et midlertidigt stationssikringsanlæg på Køge Nord Station gennemføres,
forventes projektbevillingen på 9.989,0 mio. kr. ikke overholdt. I løbet af 2019 er der konstateret
visse merudgifter, som ikke kunne holdes inden for projektets resterende interne reserver. Det dre-
jer sig blandt andet om merudgifter til udførelsen af Køge Nord Station, de afsluttende arbejder i
projektet samt afledte tværgående udgifter til projektstyring mv. Angående Køge Nord Station har
entreprenøren desuden fremsendt en række krav, og blandt andet af denne grund er der usikker-
hed om projektets totalprognose. Projektets økonomi er i øjeblikket under konsolidering.
Såfremt stationssikringsanlægget ved Køge Nord Station bortfalder fra projektet, og således ikke
opføres, vil der forventeligt frigøres tilstrækkelige midler til dækning af de seneste konstaterede
merudgifter. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om valg af sikringsløsning på Køge Nord
Station. Baggrunden for, at Banedanmark indstiller det ikke opføres er, at stationssikringsanlægget
forventes at være væsentligt dyrere at opføre end tidligere forventet. Samtidig vil det tage lang tid
at opføre, hvorfor det kun ville være i drift i kort tid, før det vil skulle nedtages ifm. ibrugtagning af
ERTMS på strækningen. Endeligt ville det lægge beslag på mange validatorressourcer, der i forve-
jen er begrænsede.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Baggrund
Formål
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0015.png
Jernbaner| 15.
Der er med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
anlægsloven afsat midler til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen (Ka-
strup-Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Projektet indbe-
fatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 543 af 29. april 2015 og akt. 19 af 22. november 2018.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2015
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2019
•
Seneste Anlægsstatus: 2019
•
Aktuel Status: 2019
Bemærkninger
Anlægget blev ibrugtaget ultimo 2019, idet de jernbanetekniske arbejder (spor og kørestrøm) blev
afsluttet i 2. halvår 2019. Ressourceknaphed på sikrings- og valideringsressourcer har medført, at
det var nødvendigt at opdele projektets sikringstekniske ibrugtagning i to: den første blev gennem-
ført primo december 2019, og den anden er planlagt gennemført i 1. halvår 2021. Opdelingen har
gjort det muligt at ibrugtage anlægget med begrænset funktionalitet ultimo 2019, dog så kørepla-
nen for 2020 ikke påvirkes. Den efterfølgende sikringstekniske ibrugtagning i 2021 sikrer fuld
funktionalitet og tilgodeser kravene i køreplanen for 2021, herunder særligt trafikafviklingen under
det planlagte fornyelsesprojekt København-Høje Taastrup.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 460,2
Totaludgift: 460,2 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektets totaludgift blev med akt nr. 19 af 22. november 2018 tidligere øget med 79,6 mio. kr.
(2018-priser) på grund af en række merudgifter, herunder til spuns, broen over Vigerslev Allé, Sig-
nalprogrammets reviderede udrulningsplan, ombygning af et ældre sikringsanlæg i Vigerslev, ud-
gifter til immunisering, mv.
Projektet blev tidligere tilført yderligere 49,7 mio. kr. (2017-priser) fra den centrale anlægsreserve
grundet forudsætningsændringer omkring ekspropriationserstatninger og større kompleksitet i de
jernbanetekniske forhold.
Overholdelse af bevilling
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0016.png
16. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Projektbevillingen på 460,2 mio. kr. forventes ikke overholdt, og behovet for træk på den centrale
anlægsreserve er under konsolidering. Merudgiften overstiger dog ikke tærskelværdien for fore-
læggelse af nyt aktstykke. Baggrunden for den forhøjede prognose er overvejende, at kompleksite-
ten i forbindelse med den sikringstekniske ibrugtagning af anlægget har vist sig større end forudsat
ved akt 19 af 22. november 2018, ligesom de afsatte midler til tværgående omkostninger (bl.a. pro-
jektering, byggestyring og koordination samt CSM ) har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at
dække projektets store kompleksitet.
Signalprogrammet
Baggrund
Formål
Det er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 besluttet at etablere et nyt signal-
system på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem baseret på det fæl-
leseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes at ske inden udgangen af 2030 for så
vidt angår fjernbanen og de strækninger, der indgår i kontrakterne på nuværende tidspunkt. På S-
banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC) inden udgangen af 2022.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 194 af 27. marts 2008
Akt. 154 af 18. juni 2009
Akt. 95 af 11. februar 2010
Akt. 69 af 3. juni 2010
Akt. J af 19. maj 2011
Akt. E af 8. december 2011
Finansloven for 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
Kontrakter indgået 2011 og 2012 (hhv.
S-bane, Fjernbane og Onboard)
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2018/2021 (S-
bane/Fjernbane)
•
Seneste Anlægsstatus: 2022 og senest
2030
•
Aktuel Status:
2022 og senest 2030
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0017.png
Jernbaner| 17.
Bemærkninger
Udrulningsstrategien for Signalprogrammet er udmøntet i Banedanmarks Anlægsplan. Strategien
er, at der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift løbende tages stilling til hvilken implemen-
tering, der bedst sikrer de nødvendige tog i drift til passagererne, herunder også efter overgangen
til elektrisk drift.
Ordførerne præsenteres jævnligt for status på fremdriften i programmet, herunder fremsendes
Banedanmarks statusrapporter for Signalprogrammet månedligt til Folketinget til orientering.
I marts 2019 afrapporterede Banedanmark til forligskredsen efter at have konkurrenceudsat im-
munisering af Roskilde-Holbæk som en totalentreprise. Prisen herfor var væsentlig højere end for-
udsat, og det kunne konstateres, at der ikke var tilstrækkeligt med valideringsressourcer på marke-
det til at gennemføre immuniseringen af Roskilde-Holbæk uden at risikere, at andre fornyelses- og
vedligeholdelsesprojekter ville blive forsinket.
Derfor overvejede Banedanmark en mulig alternativ immuniseringsløsning, en såkaldt ”delvis sig-
nalfornyelse”, hvor der i videst muligt omfang gøres brug af de nye
installationer, som Signalpro-
grammets leverandører allerede laver i dag. Forslaget om den delvise signalfornyelse som en alter-
nativ immuniseringsløsning blev søsat, idet der på daværende tidspunkt ikke var fuld tryghed for,
at den materielbaserede udrulningsstrategi kunne lykkes. Dette skyldtes at man ikke havde opnået
tilfredsstillende erfaringer med udrustning af IC3. Den 13. november 2019 opnåede Signalpro-
grammet en milepæl, da de første seks IC3-tog var udrustet med det nye ombordudstyr. Yderligere
to IC3-tog forventes udrustet inden årets udgang. Dette illustrerer, at ombordudrustningen i Sig-
nalprogrammet forløber planmæssigt.
På ordførermødet i november 2019 fremlagde Banedanmark, som aftalt, sin vurdering af behovet
for fortsat at arbejde med et alternativ til udrustning af IC3. Analyser har vist, at delvis signalforny-
else ikke er en farbar vej. Det er dyrt, komplekst og risikofyldt og vil lægge beslag på knappe centra-
le ressourcer. Det kan desuden forsinke ERTMS-udrulningen i både Øst- og Vestdanmark.
I det følgende gives en kort status på fremdriften i Signalprogrammet.
S-banen
Arbejdet med at analysere udrulningsplanen for S-banen er afsluttet, og i november 2019 indgik
Banedanmark aftale med leverandøren om en revideret plan. Med den reviderede plan er udrul-
ningen af CBTC afsluttet i 2022, hvilket er senere end forudsat. Baggrunden herfor er, at leveran-
døren i sommeren 2018 formelt meldte, at projektet ville blive forsinket ud over 2021, hvilket be-
kræftede Banedanmarks skepsis over for leverandørens tidsplan.
Som en del af aftalen om den nye udrulningsplan er der indgået aftale med leverandøren om im-
plementeringen af den tekniske løsning på problematikken vedrørende glatte skinner. Med planen
implementeres den del af løsningen, der håndterer hovedproblemet omkring glatte skinner, inden
løvfaldssæsonen 2021.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
18. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Planen for ibrugtagning ser ud som følger:
Farum-Nordhavn, Hellerup-Nordhavn samt Ringbanen januar 2021
Nordhavn-Carlsberg/Sydhavn december 2021 (ibrugtagning først i januar 2022)
Sydhavn-Køge samt Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup september 2022
Primo2023 følger leveringen af nogle afsluttende leverancer, som ingen sammenhæng eller binding
i øvrigt har til ibrugtagning af de forudgående strækninger. Det drejer sig bl.a. om ændringer på-
krævet ifm. den nye station Favrholm, som ikke var kendt ved indgåelsen af kontrakten i 2011.
Fjernbanen
–
Østdanmark (øst for Lillebælt)
Strækningen Roskilde-Køge er den første strækning i Østdanmark, der er ibrugtaget med nyt sig-
nalsystem. Dette skete den 15. december 2019. Dette er senere end forudsat ved indgangen til 2019.
Ibrugtagningsdatoen i maj 2019 blev flyttet grundet fund af sikkerhedsrelaterede fejl i systemet i
forbindelse med gennemførelse af de sidste tests frem mod den dengang forudsatte ibrugtagning i
maj 2019.
Som følge af udskydelsen af ibrugtagning af Roskilde-Køge skal den samlede plan for implemente-
ring i Østdanmark genvurderes. Alle strækninger forventes dog fortsat ibrugtaget senest i 2030.
Det er fortsat Banedanmarks forventning, at den sydlige del af Early Deployment-strækningen,
Køge-Næstved, og strækningen Næstved-Rødby kan ibrugtages hhv. medio 2021 og december
2021, og dermed inden for Anlægsplanens rammer. Odense-Svendborg, som efter planen skulle
have været i drift primo 2021, må forventeligt udskydes til 2022 eller derefter, da leverandøren for
denne strækning endnu ikke har kunnet redegøre for konsekvenserne af den ophobede forsinkelse.
Nordvestbanen, Roskilde-Holbæk skal ifølge Anlægsplanen ibrugtages inden medio 2026. Ba-
nedanmark undersøger dog muligheden for at fremrykke ibrugtagning.
For detaljer om den ny bane København-Ringsted henvises til særskilt afsnit. I tilknytning til Sig-
nalprogrammet bemærkes, at der i maj 2019 blev udstedt ibrugtagningstilladelse for ETCS på
strækningen, og at ETCS tages i brug, når der er tilstrækkeligt med ETCS-udrustede tog. Det er
Banedanmarks ambition, at ibrugtagning kan ske ved udgangen af 2022 (k23), hvilket er tidligere
end hidtil forudsat (2023), henset til den positive fremdrift med udrustningen af IC3-togene.
Fjernbanen
–
Vestdanmark (vest for Lillebælt)
Driften med det nye signalsystem på Early Deployment-strækningen Lindholm-Frederikshavn
(EDL) har siden ibrugtagningen i oktober 2018 generelt været tilfredsstillende, og arbejdet med de
efterfølgende strækninger forløber planmæssigt. I uge 43 blev der implementeret ny software (kal-
det DK2.0) på EDL. Her blev yderligere funktionaliteter tilføjet systemet, hvilket bl.a. medfører, at
yderligere arbejdsgange automatiseres ifm. køreplanlægning. Opdateringen var nødvendig, inden
flere strækninger sættes i drift. Opdateringen af systemet medførte indledningsvis driftsforstyrrel-
ser på strækningen, men systemet performer nu igen tilfredsstillende. Driftsforstyrrelserne var
beklagelige, men ikke overraskende qua systemets kompleksitet. Erfaringer fra implementering og
opdatering af det nye signalsystem på S-banen (CBTC) har desuden vist, at dette er forventeligt i
opstartsfasen.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Jernbaner| 19.
Den næste store milepæl er ibrugtagning af strækningen (Struer)-Thisted. Her sker ibrugtagning
med start i 1. kvartal 2020. Derefter følger ibrugtagning af (Langå)-Struer-(Holstebro) i 1. kvartal
2021, og (Vejle)-Holstebro-Herning-(Skanderborg) forventeligt medio 2022, som er en sammen-
lægning af de to strækninger (Vejle)-Holstebro og Herning-(Skanderborg). Ibrugtagning medio
2022 ligger dermed senere end det, som hidtil er fremgået af Anlægsplanen for (Vejle)-Holstebro,
som tilsagde ibrugtagning medio 2021. Den sammenlagte strækning kan sættes i drift inden for
Anlægsplanens ramme for Herning-(Skanderborg) uden at påvirke efterfølgende strækninger.
Sammenlægningen vil afspejles i en opdateret Anlægsplan.
På alle strækninger i drift med det nye signalsystem udrulles en softwareopdatering (kaldet DK2.1),
som tilføjer ekstra funktionalitet til signalsystemet. Dette skal ske inden ibrugtagning af (Vejle)-
Holstebro-Herning-(Skanderborg).
Med Anlægsplanen planlægges ibrugtagning af hovedstrækningerne Aarhus-Aalborg Lufthavn fort-
sat til ultimo 2024 og Fredericia-Aarhus ultimo 2025. Det er væsentligt for Banedanmark, at det
sikres, at systemet er stabilt inden, det implementeres her.
Ombordudstyr
Udrustningen af DSB’s IC3-tog
fortsætter, og medio november var der udrustet i alt seks tog. Der-
med blev den vigtige milepæl om at have seks tog udrustet ved udgangen af 2019 nået. Yderligere
to IC3-tog forventes udrustet inden årets udgang. Målet for 2020 er, at i alt 20 IC3-tog er udrustet
med nyt ombordudstyr.
Alle togtyper forventes udrustet i tide til det tidspunkt, hvor de skal bruges på en given strækning.
Der er dog fortsat udfordringer med leverandørens indkøbsproces på tværs af en række togtyper.
Primo december 2019 er Banedanmarks leverandør konkret i gang med udrustningen af seks tog-
typer (inklusiv IR4). Derudover pågår designarbejdet med Lokaltogs IC2 samt arbejde med Ba-
nedanmarks egne arbejdskøretøjer, hvor et køretøj er udrustet.
De første 29 af Arrivas Lint41 var, som forudsat, udrustet i juni 2019, og dermed i god tid inden de
skal bruges ved ibrugtagning af (Struer)-Thisted i 1. kvartal 2020. Udrustningen fortsætter nu for
de resterende 14 tog, som skal være klar til ibrugtagning af (Langå)-Struer-(Holstebro) i 1. kvartal
2021. Udrustningen af First of Class (prototypen) for denne serie er afsluttet, og serieudrustningen
skal efter planen igangsættes i foråret 2020, og vil være klar i tide til ibrugtagning af infrastruktu-
ren.
Udrustningen af DSB’s Desiro-tog
(MQ) fortsætter nu for den anden serie, som udgør de resteren-
de otte tog. Udrustningen af First of Class blev igangsat i september 2019, og serieudrustning skal
efter planen igangsættes i foråret 2020. De vil være udrustet i tide til overdragelsen til Arriva i de-
cember 2020.
Udrustningen af det første af Lokaltogs Lint41 blev planmæssigt afsluttet i juni 2019. De første 12
tog i flåden skal være klar til trafikoverdragelsen af strækningen Roskilde-Køge til Region Sjælland
ved køreplanskiftet i december 2020, hvilket de efter planen også vil være.
Udrustningen af det første af DSB’s dobbeltdækkertog (ABs) er afsluttet, og ibrugtagningstilladel-
sen blev opnået i november 2019. I alt skal 25 tog udrustes.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0020.png
20. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Banedanmark besluttede i juni 2019 at igangsætte installationsarbejdet af First of Class for IR4-
togene, da DSB har ønsket, at muligheden for at udruste IR4 holdes åben for at kunne skabe den
nødvendige robusthed i tilgængeligt materiel. Designarbejdet er færdigt, og udrustningen af First
of Class er igangsat i november 2019. Som led i at skabe yderligere robusthed i trafikafviklingen til
gavn for passagerne har DSB et ønske om at få installeret ombordudstyr til ERTMS i deres IR4.
Med henblik på at sikre størst mulig robusthed, og i lyset af at udrustningen af IC3-togene forløber
planmæssigt, vil DSB og Banedanmark derfor igangsætte serieudrustningen af IR4-togene.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 20.093,8 mio. kr.
Totaludgift: 20.093,8 mio. kr.
Central reserve: 0 kr.
Overholdelse af bevilling
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark be-
villing til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-
projektets projektafslutning. Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-
havn af 20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 blev bevillingen reduceret med 4,8 mia. kr.
(2012-priser). Besparelserne blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter
for de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projek-
tering og tilsyn af projektet.
På finansloven for 2017 blev Signalprogrammet rebudgetteret, og projektets centrale anlægsreserve
blev tilført projektbevillingen.
Projektets samlede totaludgift er 20.093,8 mio. kr., og det fulde beløb forventes anvendt. Det vur-
deres fortsat muligt at gennemføre projektet inden for den eksisterende bevilling, men reserven
vurderes at være lavere end det normale niveau for projekter i en tilsvarende fase.
Den nye strategi betyder dog også, at der frem mod 2030 vil være øvrige afledte omkostninger for
Banedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede effektiviserin-
ger som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne vedrører vedligehol-
delse og fornyelse af de gamle signalanlæg mv., forsinket opnåelse af effektivisering af trafikstyrin-
gen, samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med ændringer i traditionelle sig-
nalanlæg og/eller immunisering. Finansiering af disse omkostninger er indarbejdet på finansloven
for 2020.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. kapitel 4.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0021.png
Jernbaner| 21.
Elektrificering af Køge Nord-Næstved
Baggrund
Formål
I Aftale om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning om elektrificering af strækningen Køge
Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev der
desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160
km/t.
I september 2014 blev der truffet endelig politisk beslutning om at gennemføre både elektrificerin-
gen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og
Køge.
Hastighedsopgraderingen blev regnskabsmæssigt afsluttet i 2018. Hastigheden på strækningen kan
dog først hæves fra 120 km/t til 160 km/t efter Signalprogrammets udrulning på strækningen, for-
venteligt medio 2021. Der er i den forbindelse reserveret omkostninger til evt. ekspropriation af
ejendomme i forbindelse med vibrationer som følge af hastighedsforøgelsen.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2013 og senere finanslove
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2013
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2018
Seneste Anlægsstatus: 2019
Aktuel status: er gennemført 2019
Bemærkninger
De forberedende arbejder for elektrificeringen (udskiftning af lave vejbroer, arbejder på stations-
områder mv.) er afsluttet. Alle elektrificeringsarbejderne blev afsluttet i 1. kvartal 2019, hvor der
også blev gennemført test af elektrificeringen til 120 km/t. Immunisering af en strækning af S-
banen (Ølsemagle-Køge) og en strækning af Lokalbanen mod Faxe ved Køge Station pågår og for-
ventes afsluttet i 2019. Mangelarbejder mv. færdiggøres ligeledes i 2019. Projektet forventes regn-
skabsmæssigt afsluttet ved udgangen af 2019 med et restbudget til færdiggørelsesarbejder og til
test af kørsel med 160 km/t i 2021.
Der kan først køre el-tog på strækningen efter ibrugtagning af det nye signalsystem på stræknin-
gen, hvilket af driftsmæssige årsager og grundet en sammenfaldende spærring af banen mellem
Ringsted og Næstved, forventeligt først sker medio 2021.
Økonomi
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0022.png
22. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 628,6 mio. kr.
Totaludgift: 662,8 mio. kr.
Central reserve: 34,2 mio. kr.
Projektet blev februar 2019 tilført 72,9 mio. kr. fra den centrale reserve. Det skyldes en række væ-
sentlige merudgifter i projektet, herunder at priserne på broarbejderne i projektet viste sig væsent-
ligt højere end forventet. Projektet har også haft flere tværgående omkostninger end forudsat i
budgettet, som bl.a. skyldes behovet for at anvende væsentligt flere ressourcer end forudsat til ko-
ordinering og opfølgning på de udførte arbejder samt håndtering af såkaldte claims fra entreprenø-
ren.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg. Bevilling til
at gennemføre projektet blev givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Roskilde og Holbæk er 37 km og dobbeltsporet, og mellem Holbæk og Kalund-
borg er den 41 km og enkeltsporet. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i ma-
ster langs sporene, anlægge to transformerstationer og opstille autotransformere.
For at gøre plads
til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt tre broer over jern-
banen, foruden at lave 12 sporsænkninger og rydde bevoksning langs banen
–
de såkaldte forbere-
dende arbejder til elektrificeringen.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
•
•
Oprindeligt: 2021
Seneste Anlægsstatus: 2022 (Roskil-
de-Holbæk) / 2027 (Holbæk-
Kalundborg)
Aktuel status: 2022 (Roskilde-
Holbæk) / 2027 (Holbæk-
Kalundborg)
•
Forventet åbningsår:
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0023.png
Jernbaner| 23.
Bemærkninger
Som en del af ny udrulningsplan for Signalprogrammet med henblik på at sikre den mest robuste
passagerservice, er det tidligere besluttet at opdele selve elektrificeringen af strækningen Roskilde-
Kalundborg i to etaper og at immunisere den ene etape: først Roskilde-Holbæk (inkl. Holbæk stati-
on), dernæst Holbæk-Kalundborg. Strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres og elektrificeres
derefter, mens der på strækningen Holbæk-Kalundborg ikke elektrificeres, før de nye signaler
(ERTMS) er udrullet på strækningen.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark
udarbejdet ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlinger med
Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leverandøren, såle-
des at der vil foreligge en samlet opdateret forhandlet udrulningsplan for den resterende elektrifi-
cering.
Spor- og broombygningerne (dvs. de forberedende arbejder forud for selve elektrificeringen) af
strækningen Roskilde-Kalundborg udføres i perioden 2019-2021. På delstrækningen Holbæk-
Kalundborg udføres størstedelen af de forberedende arbejder til elektrificering i perioden 2022-
2024.
Indledende projektering af selve elektrificeringen er for Roskilde-Holbæk begyndt, men detailpro-
jektering og udførelse afventer indgåelse af en aftale om en ny udrulningsplan.
I foråret 2019 har Banedanmark gennemført udbuddet af immunisering af strækningen Roskilde-
Holbæk med option til Kalundborg.
Beslutning om hvorvidt immunisering skal gennemføres udestår.
Projekteringen af elektrificeringen for strækningen Holbæk-Kalundborg forventes påbegyndt i
2026 og elektrificeringen udført og ibrugtaget i 2027. Elektrificeringen vil blive samordnet med
Banedanmarks øvrige aktiviteter. Derfor kan tidsplanen for elektrificeringen blive justeret på et
senere tidspunkt.
Transport- og Boligministeriet har i samarbejde med DSB og Movia gennemført en analyse af bat-
teritogsdrift i Nordvestsjælland, herunder på strækningen Holbæk-Kalundborg. Analysen findes på
ministeriets hjemmeside.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 1.112,0 mio. kr.
Totaludgift: 1.180,7 mio. kr.
Central reserve: 68,7 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tilført i alt 112,7 mio. kr. (2018-priser) fra dets centrale anlægsreserve med
henblik på finansiering af udgifter til immunisering af delstrækningen Roskilde-Holbæk i lyset af
Signalprogrammets ændrede udrulningsplan.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0024.png
24. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Overholdelse af bevilling
Resultatet af udbuddet af immunisering har været højere end forventet. Projektets økonomi er der-
for under konsolidering.
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm)
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den samlede
strækning blev opdelt i to delstrækninger. Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H blev igangsat med akt. 50 af 29. juni 2017.
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dobbelt-
sporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køre-
ledninger op i master langs sporene, anlægge to fordelingsstationer og opstille autotransformere.
For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt 52
broer over jernbanen og rydde bevoksning langs banen
–
de såkaldte forberedende arbejder til
elektrificeringen.
I projektet indgår endvidere elektrificering af den nye bane til Aalborg Lufthavn.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 50 af 29. juni 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2017
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2025
Seneste Anlægsstatus: 2025 (udførel-
se) / 2026 (ibrugtagning)
Aktuel status: 2025 (udførelse) / 2026
(ibrugtagning)
Bemærkninger
På delstrækningen mellem Langå og Hobro udføres de forberedende arbejder til elektrificeringen i
perioden 2018-2021 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige delstræknin-
ger mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektrificeringen i
2020 samt i 2022-2023 (mellem Hobro og Lindholm) og 2020-2021 (mellem Aarhus og Langå).
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark
udarbejdet ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlinger med
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0025.png
Jernbaner| 25.
Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leverandøren, såle-
des at der vil foreligge en samlet opdateret forhandlet udrulningsplan for den resterende elektrifi-
cering. Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektrificeringen før implementering af de nye sig-
naler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
Selve elektrificeringen af strækningen er planlagt til udførelse i 2025 efter udrulning af det nye sig-
nalprogram på strækningen, idet ibrugtagning af elektrificeringen først sker ultimo 2026 sammen
med elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 2.395,6 mio. kr.
Totaludgift: 2.795,7 mio. kr.
Central reserve: 400,1 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tildelt 4,0 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve med henblik på finansiering
af en programfaseanalyse af en immunisering af strækningen.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den samlede
strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Jernbanen mellem Fredericia og Aarhus (inkl. Aarhus H.) er ca. 109 km lang, dobbeltsporet, og
inkluderer ni stationer ekskl. Fredericia station, som allerede er elektrificeret. Jernbanen elektrifi-
ceres ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge en fordelingsstation og opstil-
le autotransformere.
For at gøre plads til køreledningerne er det nødvendigt at udskifte, hæve eller
sporsænke under i alt 35 broer over jernbanen og rydde bevoksning langs banen
–
de såkaldte for-
beredende arbejder til elektrificeringen.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og senere finanslove
Status for udførelse
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0026.png
26. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Påbegyndelsesår:
•
2018
•
•
•
Forventet åbningsår:
Bemærkninger
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: 2026 (udførel-
se) / 2026 (ibrugtagning)
Aktuel status: 2026 (udførelse) / 2026
(ibrugtagning)
Som led i elektrificeringen er en overordnet udbudsstrategi for de forberedende arbejder under
udarbejdelse. De forberedende arbejder omhandler sporsænkninger, udskiftning eller ombygning
af broer samt nedlæggelser, ekspropriation, pålæggelse af el-driftsservitut samt rydning langs ba-
nen mm.
Projektering af broerne og udarbejdelse af besigtigelsesmateriale er opstartet og forventes at løbe
til ultimo 2021. Besigtigelsesforretningerne er planlagt til afholdelse i 2019 og første halvdel af
2020, ekspropriationsforretninger følger og løber forud for udførelsen. Udførelsen af de forbere-
dende arbejder forud for elektrificering sker fra 2020 og frem.
Som led i forberedelsen af elektrificeringen af Aarhus H gennemføres sporsænkning under Bruuns
Bro og afledte arbejder mm. Udførelsen er jf. anlægsplanen planlagt til efter 2022. Der arbejdes på
en koordineret plan med flere grænsefladeprojekter.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark
udarbejdet en ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlinger med
Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leverandøren så der
vil foreligge en samlet opdateret forhandlet udrulningsplan for den resterende elektrificering. Kon-
sekvenserne ved eventuelt at udføre elektrificeringen før implementering af de nye signaler
–
her-
under immunisering
–
undersøges også.
Selve elektrificeringen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus forventes på det nuværende
grundlag at finde sted i flere etaper med henblik på ibrugtagning ultimo 2026.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 2.291,7 mio. kr.
Totaludgift: 2.688,3 mio. kr.
Central reserve: 396,6 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tildelt 9,1 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve med henblik på finansiering
af en programfaseanalyse af en immunisering af strækningen.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0027.png
Jernbaner| 27.
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Baggrund
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på Vestfyn
ved Gelsted. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane over Vestfyn inkl.
aflaste de øvrige fordelingsstationer. Siden er formålet udvidet til også at forsyne den nye bane over
Vestfyn.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2007 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2013
Seneste Anlægsstatus: 2021
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
P.t. indgår fordelingsstationen som en del af projektet Ny bane over Vestfyn. På grund af moderni-
seringen af fordelingsstationerne i Fredericia og Marslev, som forventeligt vil blive taget midlerti-
digt ud af drift i en periode i 2022-23, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på
Vestfyn allerede inden Ny Bane over Vestfyn forventes gennemført for at sikre opretholdelse af
forsyningen til den elektriske togdrift. Finansudvalget forventes derfor at få forelagt et aktstykke
om særskilt igangsættelse af Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted) i foråret 2020.
Økonomi
Bevilling
•
Projektbevilling: 35,0 mio. kr. (2019-priser)
•
Totaludgift: 35,0 mio. kr. (2019-priser)
•
Central reserve: 0,0 mio. kr. (2019-priser)
Det bemærkes, at projektets oprindelige bevilling blev givet i 2007, hvilket var før indførelsen af
budgetteringsprincipperne i Ny Anlægsbudgettering. Der er derfor ikke afsat central reserve.
Overholdelse af bevilling
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0028.png
28. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Projektbevillingen forventes ikke overholdt. Den oprindelige bevilling skulle alene finansiere en
forsyning af den eksisterende jernbane, men formålet er siden udvidet til også at forsyne den nye
bane over Vestfyn. Bl.a. derfor er den oprindelige bevilling ikke længere tilstrækkelig. Fordelings-
stationen indgår pt. i projektet Ny bane over Vestfyn og anlægsoverslaget herfor.
Modernisering af kørestrøm
Baggrund
Formål
Med aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 afsatte forligskredsen (S, RV, SF, EL og DF)
midler til at sikre tilstrækkelig kørestrøm på eksisterende elektrificerede strækninger i forbindelse
med, at forligskredsen traf beslutning om at elektrificere yderligere dele af statsbanenettet.
Formålet med projektet er at tilpasse det
eksisterende
kørestrømsanlæg (forsyningsanlæg og køre-
ledningsanlæg) på den elektrificerede hovedstrækning København til Fredericia, så det kan håndte-
re den forøgede trafikmængde fra el-tog. Konkret drejer det sig om, at fordelingsstationer (trans-
formerstationer) i Fredericia, Marslev, Slagelse og Roskilde alle skal enten levetidsforlænges, op-
graderes eller nybygges for at kunne levere den forudsatte effektmængde (energi). Hertil kommer
behovet for en helt ny fordelingsstation i København. Uden projektet vil der ikke kunne køre det af
DSB forudsatte antal el-tog, og man vil ikke få fuld gavn af de igangværende investeringer i etable-
ring af elektrificerede jernbanestrækninger.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: -
Aktuel status: 2024
Bemærkninger
I 2018-2019 er der udarbejdet en programfaserapport for projektet (beslutningsgrundlag på fase 2-
niveau). Samtidig blev projektets tidsplan fastlagt. Tidsplanen indebærer, at den første fordelings-
station
–
den i København
–
ibrugtages medio 2022, mens den sidste ibrugtages primo 2024.
Tidsplanen understøtter den løbende udrulning af DSBs nye el-tog i de kommende år.
Forligskredsen tiltrådte i efteråret 2019 projektet.
Økonomi
Bevilling
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0029.png
Jernbaner| 29.
•
•
•
Projektbevilling: 22,0 mio. kr.
Totaludgift: 22,0 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Ovenstående bevillinger viser beløbet afsat til forberedelse af projektet. På finanslov for 2020 er
projektbevillingen fastlagt til 578,3 mio. kr., totaludgiften til 680,8 mio. kr. og den centrale reserve
til 51,3 mio. kr. i forbindelse med projektets igangsættelse.
Overholdelse af bevilling
Den nye projektbevilling, der indarbejdes på finansloven for 2020, forventes overholdt.
Ny station i Jerne
Baggrund
Formål
Projektet omfatter anlæg af en station i Jerne ca. 2 km øst for Esbjerg Station. Jerne er en bydel i
Esbjerg og ligger på strækningen mellem Bramming og Esbjerg, som betjenes af IC- og regionaltog.
Stationen anlægges på en jernbanedæmning med perroner af hver 90 meter på ydersiden af hvert
spor, som muliggør standsning med regionaltog mod Ribe/Tønder. Den statslige del af projektet
omfatter selve stationen og adgangsveje til vejen Skolebakken. Nord for stationen ligger banen op
ad villahaver, hvor det vil være nødvendigt at ekspropriere areal både midlertidigt og permanent.
Stationen etableres som et trinbræt på fri bane. Der er sat penge af til at implementere ny signal-
teknologi, når dette udrulles på strækningen.
Hjemmelsgrundlag
Finanslov for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Stationen forudsættes at åbne ultimo 2020.
Der er gennemført besigtigelses- og ekspropriationsforretning i oktober 2019. Der forventes ud-
sendelse af entreprenørudbud primo april 2020 og opstart i marken med forberedende arbejder
primo juni 2020.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0030.png
30. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 51,0
Totaludgift: 60,3
Central reserve: 9,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 51,0 mio. kr. forventes overholdt.
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Baggrund
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus til Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Langå er det nødvendigt at udrette kurver på
strækningen og nedlægge tre overkørsler med etablering af tilhørende erstatningsanlæg. Opgrade-
ringen medfører blandt andet dæmningsudvidelser og nye skinner, sveller og sporskifter på udvalg-
te delstrækninger.
Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med fornyelse og forberedende arbejder til
elektrificering på strækningen i 2021. Ved at udføre fornyelse, forberedende arbejder til elektrifice-
ring samt hastighedsopgradering samtidig opnås en række synergieffekter. Dels forstyrres passage-
rerne mindst muligt, da spærringerne kan udnyttes til at udføre flest mulige arbejder, dels undgås
spildte omkostninger, idet eksempelvis sporet fornys, samtidig med at det flyttes med henblik på
hastighedsopgradering.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og efterfølgende finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2021
Seneste Anlægsstatus: 2021
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Projektet er i projekteringsfasen. Entreprenørudbud forventes udsendt i april 2020.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0031.png
Jernbaner| 31.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 505,1
Totaludgift: 596,9
Central reserve: 91,8 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 505,1 mio. kr. forventes overholdt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Baggrund
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg Luft-
havn afgrener ud mod lufthavnen samt et dobbeltspor syd for Hjørring Station. Kapacitetsudvidel-
serne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafikafviklingen, her-
under af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 51 af 12. oktober 2017 og akt. 6 af 11. oktober 2018.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2017
Forventet åbningsår:
•
•
•
Bemærkninger
Anlægsarbejderne ved Lindholm forventes fortsat gennemført, så jernbanen kan tages i brug i
2020, men grundet Signalprogrammets reviderede udrulningsplan vil det ske med eksisterende
sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). Detailprojektering af
projektet er forløbet i 2018 og 2019, mens der er udførelse i 2020.
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020 (Lind-
holm) / 2024 (Hjørring)
Aktuel status: 2020 (Lindholm) /
2024 (Hjørring)
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0032.png
32. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Dobbeltsporet ved Hjørring planlægges anlagt i 2024 med det nye signalsystem (ERTMS). Det var
oprindeligt forudsat, at dobbeltsporet ved Hjørring skulle anlægges i 2020 samtidig med dobbelt-
sporet ved Lindholm.
Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepriser
som den nye bane til Aalborg Lufthavn, jf. beskrivelsen af dette projekt ovenfor.
Økonomi
Bevilling
•
Projektbevilling: 118,4
•
Totaludgift: 118,4
•
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektet har med akt. 6 af 11. oktober 2018 fået tilført dets bidrag til den centrale anlægsreserve på
14,3 mio. kr. (2018-priser) samt tilført yderligere 19,9 mio. kr. (2018-priser), således at totaludgif-
ten udgør 118,4 mio. kr., som følge af projektændringer i forlængelse af Signalprogrammets ændre-
de udrulningsstrategi.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 118,6 mio. kr. forventes overholdt.
Anlæg af Stilling Station
Baggrund
Formål
Der anlægges med projektet en station i Stilling. Forligskredsen bag aftalen om Bedre og billigere
kollektiv trafik har på baggrund af beslutningsgrundlag for projektet besluttet at bevilge midler til
den såkaldte grundløsning for anlæg af stationen.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 88 af 28. februar 2019.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2022
Seneste Anlægsstatus: 2022
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Projektet vedr. anlæg af Stilling Station er under opstart.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0033.png
Jernbaner| 33.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 19,1 mio. kr.
Totaludgift: 19,1 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Bevillingen til Stilling Station udgør 19,1 mio. kr., hvoraf central reserve udgør 2,9 mio. kr. Reser-
ven udskilles først med finansloven for 2020.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen til Stilling Station forventes overholdt.
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Baggrund
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etableres
ved Aalborg Lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af klargøringsanlæg ved lufthavnen
som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal der anlægges banedæmninger
og en vejbærende bro for at føre Thistedvej over banen samt en sporbærende bro hen over Lind-
holm Å.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 1542 af 13. december 2016.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2016
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2019
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020 med eksisterende
sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 og 2019 er der
foregået projektering af projektet, mens der er udførelse i både 2018, 2019 og 2020. Projektet pro-
jekteres og udføres samtidig med og i samme entrepriser som Lindholmdelen af projektet Kapaci-
tetsudvidelse af jernbanen i Lindholm og Hjørring, jf. projektets særskilte afsnit senere i kapitlet.
Desuden koordineres med de forberedende arbejder for elektrificering.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0034.png
34. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 300,4
Totaludgift: 300,4
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektet konstaterede i forbindelse med projekteringen en række merudgifter, der bl.a. knytter sig
til de tværgående omkostninger, byggeplads, bygherreadministration mv. Modsat lykkedes det at
optimere funderingsløsningen, så denne er blevet billigere. Disse ændringer betød samlet set, at
der i 2018 skulle disponeres 15,9 mio. kr. (2018-priser) af projektets centrale reserve.
Ud over disse merudgifter blev det tidligere konstateret, at der skulle afholdes udgifter som følge af
Signalprogrammets ændrede udrulningsplan som tiltrådt af forligskredsen bag projektet i novem-
ber 2017, jf. afsnittet for Signalprogrammet. Disse ændringer betød, at der skulle disponeres yder-
ligere 35,4 mio. kr. af den centrale anlægsreserve. En forhøjelse af projektets totaludgift som følge
af disse yderligere ændringer blev indarbejdet på finansloven for 2019.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 300,4 mio. kr. forventes overholdt. Der er dog visse økonomiske risici, bl.a.
grundet knappe sikringstekniske ressourcer og grundet jordarbejdet og de geotekniske arbejder i
projektet.
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Baggrund
Formål
Jernbanen mellem Ringsted og Odense er en central hovedstrækning på det danske jernbanenet,
og projektet vedrører en opgradering af hastigheden på strækningen. Med en opgradering af den
maksimale hastighed på op til 200 km/t kan rejsetiden for lyntogene mellem Ringsted og Odense
således reduceres med ca. 5 minutter. Strækningen benyttes af 12 mio. passagerer årligt, hvilket
forventes at stige til mere end 15 mio. i 2025. Det fremgår af projektets beslutningsgrundlag, at den
samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16 pct. (intern rente).
Jernbanen mellem Ringsted og Odense består både af strækninger i regi af Banedanmark og af en
strækning i regi af Sund & Bælt i forbindelse med Storebæltsbroen. Sund & Bælt indledte deres del
af projektet i 2017. I dette afsnit beskrives status for Banedanmarks del af projektet, som omfatter
strækningerne Ringsted-Korsør og Nyborg-Odense.
Projektet består primært af en række opgraderinger og/eller justeringer af broer, dæmninger, spor-
anlæg og kørestrømsanlæg på de to strækninger, hvortil kommer afledte aktiviteter på bl.a. stærk-
strøm og sikring. Samlet set muliggør disse aktiviteter, at der kan køres med 200 km/t på stræk-
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0035.png
Jernbaner| 35.
ningen. Hastigheden kan dog først sættes op efter udrulning af de nye signaler på strækningen,
hvilket forventes at ske ultimo 2027 (Nyborg-Odense) og 2028 (Ringsted-Korsør).
Hjemmelsgrundlag
Akt. 141 af 16. maj 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
•
Oprindeligt: 2024 (færdiggørelse),
2027/2028 (hastighedsforøgelse)
Seneste Anlægsstatus: 2024 (færdig-
gørelse), 2027/2028 (hastighedsfor-
øgelse)
Aktuel status: 2024 (færdiggørelse),
2027/2028 (hastighedsforøgelse)
•
Bemærkninger
Projektet er p.t. under opstart. Efter gennemført detailprojektering forventes anlægsarbejderne
udbudt og kontraheret i 2020-2021, og anlægsarbejderne forventes udført i 2022-2024. Projektet
udføres samtidigt med kommende sporfornyelsesprojekter på de enkelte delstrækninger, og Ba-
nedanmarks projekt koordineres også med Sund & Bælts del af det samlede projekt, således at der
så vidt muligt bliver synergi i arbejderne.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 409,9 mio. kr.
Totaludgift: 484,4 mio. kr.
Central reserve: 74,5 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
Ny station i Vinge
Baggrund
Formål
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der reserveret 55 mio. kr.
(2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et statsligt
bidrag til forberedelse af projektet. Forligskredsen har i aftale af 10. oktober 2018 og med finanslo-
ven for 2019 besluttet at igangsætte etablering af S-togsstationen.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0036.png
36. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Hjemmelsgrundlag
Finanslov for 2019 .
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Projekteringsfasen er afsluttet i sommeren 2019. Der er i tredje kvartal 2019 indgået kontrakter om
udførelse af entrepriserne.
Udførelsen er opstartet planmæssigt med første spærring2. september 2019. Den første entreprise
afsluttes planmæssigt i fjerde kvartal 2019. Fremdriften i udførslen følger planen, og stationen for-
ventes at kunne ibrugtages i sommeren 2020. Projektet forventes endeligt afsluttet i 2. halvår
2020.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 54,9
Totaludgift: 54,9
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 54,9 mio. kr. forventes ikke overholdt. Da Banedanmark i sommeren 2019
havde modtaget tilbud på projektets to entrepriser, stod det klart, at tilbuddene for begge entrepri-
sers vedkommende var højere end forventet. Samtidig konstateredes det, at projektets tværgående
omkostninger var blevet underestimeret i budgettet. Forligskredsen besluttede ultimo august 2019
at fortsætte projektet. Projekt-/totaludgiften forhøjes derfor med 1,4 mio. kr. på finansloven for
2020 ved omdisponering af overskydende midler fra reservationen til Hastighedsopgradering Ho-
bro-Aalborg.
Internet i tog
Baggrund
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget som
arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog, igangsat i
2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia, Telenor, TDC
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0037.png
Jernbaner| 37.
og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er indbyrdes afhængi-
ge: 1) indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog, 2) indbygning af wi-fi-
system for datatransmission i DSB’s
tog, samt 3) forbedret radiodækning langs Banedanmarks
jernbanenet.
Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på 105,4
mio. kr. i 2019-priser med henblik på at sikre de størst mulige forbedringer af brugeroplevelsen ved
internet i tog via investeringer i radiomaster langs jernbanenettet samt fibernet til transmission og
teknikhytter. Midlerne er øremærket til den infrastrukturudbygning, som Banedanmark skal gen-
nemføre, mens mobiloperatørerne afholder udgifterne til radioudstyr og driften heraf.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 9 af 13. oktober 2016
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2016
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2019
Seneste Anlægsstatus: 2019
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Arbejdet er igangsat i 2016 og skulle oprindeligt være afsluttet med udgangen af 2019. Der er ved
udgangen af 2019 etableret master på 37 sites, men yderligere sites kan først gennemføres i 2020,
da disse sites kræver en længere sagsbehandlingstid. Herunder er fem afgørelser påklaget og ligger
til sagsbehandling i Planklagenævnet, og for fire sites skal der gennemføres ekspropriationer i
2020 vedrørende vej-ret eller erhvervelse af mindre arealer, ligesom der på en mindre række sites
har vist sig vanskeligheder med at kunne gennemføre etablering rent byggeteknisk bl.a. på grund af
skrånende terræn og jordbundsforhold. Der vil kunne etableres op til 13 sites i 2020, afhængig af
afgørelserne på de påklagede sites.
På ca. to-tredjedele af alle sites i projektet skal der tilkøbes jord og/eller indgås aftaler om vej-ret.
Dette betyder, at Banedanmark har skullet indgå bilaterale aftaler med lodsejere om arealoverdra-
gelse og/eller adgangsret for de enkelte placeringer af radiomasterne. Denne proces har i de fleste
tilfælde vist sig langvarig og har presset tidsplanen for projektets efterfølgende udførelsesfase.
Banedanmark har nu modtaget 44 byggetilladelser inklusive landzonetilladelser, diverse dispensa-
tioner fra byggelinjer, fredskovstilladelser mv. 41 masteplaceringer er nu fordelt indbyrdes mellem
mobiloperatørerne.
Projektet forventes gennemført inden udgangen af 2020.
Økonomi
Bevilling
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0038.png
38. | Status for anlægs- og byggeprojekter
•
•
•
Projektbevilling: 105,4 mio. kr.
Totaludgift: 105,4 mio. kr.
Central reserve: 0 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
For at kunne realisere de resterende sites, der forventes at kunne gennemføres i 2020 som led i at
sikre de størst mulige forbedringer af brugeroplevelsen, får projektet tilført dets bidrag til den cen-
trale anlægsreserve i 2020. Dette har også været en forudsætning ifm. tildelingen af bevillingen.
Med overførslen af central reserve er projektbevillingen 105,4 mio. kr. (2019-priser), hvilket for-
ventes overholdt.
Ny bane over Vestfyn (udføres af Vejdirektoratet)
Baggrund
Formål
Vejdirektoratet skal i samarbejde med Banedanmark anlægge en ny elektrificeret dobbeltsporet
højhastighedsjernbane over Vestfyn. Jernbaneforbindelsen bliver ca. 35 km lang over forløber
fra Odense V til Kauslunde øst for Middelfart. Jernbaneforbindelsen vil reducere rejsetiden for
persontog og frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn.
Etablering af en fordelingsstation ved Gelsted til elforsyning af den nye jernbane og forstærkning
af den eksisterende jernbanes elforsyning er fremrykket, og sker som en del af Banedanmarks
igangværende generelle forstærkning af elforsyningen af de elektrificerede jernbanestrækninger.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov L 14 af 21. november 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2023
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: Forventet 2028/2029
•
Sidste anlægsstatus: Nyt projekt
•
Aktuel Status: Forventet 2028/2029
Bemærkninger
Projektet forventes at starte i 2023.
Økonomi
Bevilling
•
Projektbevilling: 4.104,4 mio. kr.
•
Totaludgift: 4.850,7 mio. kr.
•
Central reserve: 746,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er uændret.
Totaludgiften inkluderer udover bevilling til anlæg af projektet, også bevilling til Gelsted forde-
lingsstation.
Overholdelse af bevilling
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0039.png
Jernbaner| 39.
Den oprindelige projektbevilling på 4.104,4 mio. kr. forventes overholdt.
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Baggrund
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus-Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at kunne opnå højere hastighed mellem Hobro og Aalborg er det nødvendigt at udrette kurver
på strækningen. Opgraderingen medfører blandt andet nye skinner, sveller og sporskifter på ud-
valgte delstrækninger. Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med fornyelse på
strækningen i 2020. Sporfornyelsen er en grundforudsætning for hastighedsopgraderingen.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræknin-
gen, forventeligt i 2024.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og efterfølgende finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Projektet gennemføres samtidigt med sporfornyelsesprojektet på strækningen, og sporentreprisen
er i udbud, og der forventes indgåelse af kontrakt i januar 2020.
Udbud ifm. sikring og stærkstrøm samt i forhold til opgradering af broer mv. udsendes primo de-
cember med forventet kontraktindgåelse primo februar 2020.
Projektet forventes i hovedtræk gennemført som planlagt i 2020, dog er ombygningen på Aalborg
St. udskudt til 2022 på grund af manglen på sikringstekniske valideringsressourcer, jf. også afsnit-
tet om markedssituationen.
Endvidere vil der ske udskiftning af blødbund på grund af resonans i 2021, idet disse aktiviteter
skal afvente målevognskørsel efter sporfornyelsen af Hobro-Aalborg (jf. 2.2 om fornyelsesprojek-
ter).
Økonomi
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0040.png
40. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 386,4
Totaludgift: 415,8
Central reserve: 29,4 mio. kr.
Den senere udrulning af Signalprogrammet på strækningen medfører merudgifter til projektet,
som skønnes til i alt 34,4 mio. kr. (2018-priser). Projektet er derfor tidligere blevet tilført disse
midler fra dets centrale anlægsreserve.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen på 386,4 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0041.png
Jernbaner| 41.
2.2.
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under gennem-
førelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samlede bevil-
ling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at finansiere fordy-
rede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 2.1 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
Total-
Overholdelse af
udgift
totaludgift
(mio. kr. 2019-priser)
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Sporombygning af Køge Bugt-banen
(fortroligt)
Ja
722,7
2018
Forbrug pr.
30.09.19
Åbningsår
Sporfornyelse Valby-Frederikssund
Sporfornyelse Langå-Hobro samt ombygning af
Randers Station
Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing F. inkl. Nykøbing F.
Station
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen
mellem Fjenneslev og Forlev
Fornyelse af perroner ved Slagelse Station
Nej, men inden for
551,2
forelæggelsesgræn
se
561,6
2018
818,8
188,1
540,1
61,4
Ja
Ja
Ja
Ja
597,5
32,5
235,7
8,7
2018
2022
2020
2020
Anm.:
”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Åbnings-
år" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbegyndt, idet der dog kan udestå mindre
mangelarbejder.
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en sporom-
bygning af strækningen Ringsted-Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station. Sporfornyelsen
omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning, sporskifter og afvanding på stræk-
ningen.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af A/S
Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted-Nykøbing
Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 10 om de danske landanlæg i
tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 42 af 7. december 2017
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0042.png
42. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2017
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Seneste Anlægsstatus: 2022
•
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Banedanmark indgik kontrakt med entreprenøren i august 2017. Arbejderne udføres i en række længere
totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022. Frem til ultimo september 2019 er der udført de planlag-
te sporarbejder mellem Næstved og Nykøbing Falster. Planlægningen af sporarbejderne i 2020 er op-
startet.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 188,1 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften på 188,1 mio. kr. forventes overholdt.
Perroner ved Slagelse st.
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark fornyelse af
perronerne ved Slagelse station, så de funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til
nuværende standard. Projektet omfatter en fornyelse af ø-perronerne på stationen, dvs. nedrivning
af eksisterende ø-perroner og opførelse af nye 55 cm ø-perroner, som opfylder gældende krav i for-
hold til tilgængelighed for handicappede m.fl.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 43 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2020
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0043.png
Jernbaner| 43.
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Perronfornyelsesprojektet udbydes sammen med sporfornyelsen af stationen (jf. Sporfornyelse af
Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev nedenfor) ultimo 2019, hvorefter
det forventes at indgå kontrakt med vindende entreprenør marts 2020.
Fornyelsen foregår i en række planlagte sporspærringer i 2020, hvor der vil være 9 døgns total-
spærring og efterfølgende 2 gange 10 ugers spærringer af dele af Slagelse st. koordineret med den
samtidige sporfornyelse af Slagelse St. Spærringernes start er planlagt til medio juli 2020.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 61,4 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0044.png
44. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en sporfor-
nyelse af strækningen Fjenneslev
–
Forlev samt sporfornyelse af Slagelse Station. Arbejderne imel-
lem Fjenneslev - Forlev udføres i 2019, og fornyelse af Slagelse Station udføres i 2020. Begge ar-
bejder udføres for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt
med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.
Sporombygningen imellem Fjenneslev og Forlev omfatter bl.a. fornyelse af sporkasse, ballastrens-
ning, skinneudveksling, drænarbejder, udbedring af blød bund samt afledte sikrings-, kørestrøms
og stærkstrømsarbejder. Ved Slagelse St. omfatter projektet fornyelse af skinner, sveller, sporskif-
ter, dræn, flytning af signaler og fjernelse af en række sporskifter.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 15 af 8. november 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2020
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Sporfornyelsen af strækningen Fjenneslev
–
Forlev er udført, og kun få mangelarbejder mv. ude-
står.
Spor- og perronfornyelse af Slagelse Station udbydes ultimo 2019 og forventes udført fra ultimo
april 2020 til og med 1. kvartal 2021.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 540,1 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Jernbaner| 45.
2.3.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen har Banedanmark gennemført en spor-
fornyelse på strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro stationer. Som
led i projektet er der bl.a. gennemført en opgradering af sikringsanlægget på strækningen Randers-
Hobro. Desuden bygges et nyt sikringsanlæg på Randers station. Pt. udestår alene levering af sik-
ringsanlægget på Randers Station, og derfor afvikles trafikken på en midlertidig sikringsteknisk
løsning. Det nye sikringsanlæg forventes ibrugtaget i påsken 2020. Den bevilgede totaludgift på
818,8 mio. kr. (2019-priser), jf. akt 69 af 7. december 2017, forventes overholdt.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen har Banedanmark gennemført en spor-
ombygning af strækningen Hundige-Køge og fornyelse af køreledningsanlægget fra Skelbæk til
Køge. Arbejderne blev udført i 2016-2019. Projektet omfattede bl.a. ballastrensning, fornyelse af
spor, sveller og sporskifter, afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder, kørestrømsarbejder og broar-
bejder. Kun mindre fejl- og mangelafhjælpning pågår. Hertil kommer forhandling af en del udestå-
ende krav med entreprenør. Den endelige afslutning af projektet forventes medio 2020. Finansud-
valget godkendte projektet med fortroligt akt. R af 3. september 2015. Den bevilgede totaludgift
forventes overholdt.
Valby-Frederikssund
Formålet med projektet var en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den funk-
tionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme periode
gennemførte Banedanmark fornyelse af ni broer. Udskudte arbejder fra tidligere er i løbet af 2019
blevet udført, og projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019]. Den bevilgede totaludgift på
551,2 mio. kr. (2019-priser), jf. akt. 81 af 12. oktober 2017 og finansloven for 2019, er overskredet
som følge af en række ekstrakrav fra entreprenøren. Den samlede omkostning er under forelæggel-
sesgrænsen. Merudgiften bliver afholdt inden for Banedanmarks samlede bevilling til fornyelse og
vedligeholdelse af jernbanenettet.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0046.png
46. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.4.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status for de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på Ba-
nedanmarks jernbanenet.
Tabel 2.4 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
(mio. kr. 2019-priser)
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Total
13.817,9
13.627,3
-190,6
Bevilling (netto)
Forbrug / Prognose
Merforbrug
2.254,2 2.107,3 1.869,9 2.556,1 2.649,3 2.381,1
2.342,0 2.139,5 2.311,1 2.540,7 1.991,0 2.303,0
87,8
32,2
441,2
-15,4
-658,3
-78,1
Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for fornyelse
og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til 2020
og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som skal gen-
nemføres på jernbanen frem mod 2020.
Status
Banedanmark har replanlagt udførelsen af fornyelsesprojekterne for perioden 2019-2022 som føl-
ge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet, jf. det særskilte afsnit for Signalprogrammet
tidligere i denne publikation, den aktuelle situation med begrænsede ressourcer til sikringsteknisk
validering samt ud fra den nu tilgængelige bevilling, jf. uddybning nedenfor under den budgetmæs-
sige situation.
I 2019 er udgifterne derfor væsentligt lavere end årets bevilling. Dette skyldes især, at det tidligere
var nødvendigt at udskyde en række større, planlagte aktiviteter i forbindelse med bevillingsreduk-
tionen som følge af tilbageførsel af midler til den centrale reserve (jf. ”Den budgetmæssige situati-
on” nedenfor). Herudover er der udskudt aktiviteter grundet de begrænsede ressourcer til sikrings-
teknisk validering.
I perioden 2020 -2022 forventes omvendt et relativt højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører
fornyelsesområdet. I perioden er der planlagt følgende større fornyelsesarbejder:
Ballast- og skinnearbejder omkring Slagelse udføres i 2019.
Mellem Ringsted og Nykøbing Falster udføres sporfornyelse i 2019-2021, som en del af op-
graderingen af banen i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt.
I 2020 gennemføres sporfornyelse på Slagelse Station, og sporfornyelse på Vejle Station
samt dele af strækningen Hobro-Aalborg.
I 2021 gennemføres sporfornyelse på Århus-Langå, Fredericia Station og samt dele af den
frie strækning mellem Fredericia-Aarhus og dele af strækningen København-Høje Taastrup.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Jernbaner| 47.
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet, den aktuelle situation med be-
grænsede ressourcer til sikringsteknisk validering samt den reducerede tilførsel af midler
fra den centrale reserve har medført væsentlige ændringer i den tidligere plan for fornyel-
sesprojekter. Således er kørestrømsfornyelse Østerport-Holte, sporfornyelse af Høje Taa-
strup-Roskilde, Nyborg-Odense og dele af Fredericia-Aarhus (fri strækning) udskudt til ef-
ter 2021.
Udskydelsen af fornyelsesprojekterne medfører en forøgelse af Banedanmarks omkostninger til
ekstraordinært vedligehold på de strækninger, der skulle have været fornyet. Herudover er der i
perioden ibrugtaget en række nye anlæg, bl.a. København-Ringsted, hvilket ikke var forudsat i den
oprindelige bevilling. Som følge heraf er der på finansloven for 2020 omdisponeret 40 mio. kr. år-
ligt fra fornyelse til vedligehold.
Herudover tilføres fra 2020 bevilling til vedligehold som følge af meromkostninger grundet Signal-
programmets ændrede udrulningsplan, jf. afsnittet nedenfor. Samlet set medfører det, at Ba-
nedanmark i perioden har øget omkostningerne til vedligehold i forhold til det oprindeligt forud-
satte.
Den budgetmæssige situation
Som led i finansieringen af fornyelsesindsatsen blev der på finansloven for 2014 og senere finans-
love indbudgetteret i alt 4,1 mia. kr. (2013-priser) ekstra i perioden 2015-2020 til en økonomisk
optimal vedligeholdelse af jernbanen. I henhold til forudsætningerne bag merbevillingen til forny-
elsesindsatsen, har trækket på den centrale reserve til bl.a. Ny bane København-Ringsted nødven-
diggjort en reduktion af merbevillingen til fornyelsesindsatsen på ca. 0,3 mia. kr., som blev indar-
bejdet på finansloven for 2019. En yderligere reduktion af merbevillingen på ca. 0,3 mia. kr. blev
tidligere indarbejdet på finansloven for 2017 som følge af Signalprogrammets træk på den centrale
reserve foruden en reduktion på 0,2 mia. kr. på finansloven for 2015 som følge af tilpasninger i
lyset af de i Togfonden DK vedtagne anlægsprojekter.
Omvendt er der på finansloven for 2020 i forlængelse af Signalprogrammets ændrede udrulnings-
plan indarbejdet en merbevilling til vedligehold (ca. 0,1 mia. kr. årligt fra 2020 og frem) og fornyel-
se (ca. 0,1 mia. kr. årligt fra 2022 og frem).
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et mindreforbrug i forhold til bevillingen
på ca. 335 mio. kr. Det var tidligere forventningen, at der ville være et merforbrug i perioden sva-
rende til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto for fornyelse og vedligehold primo 2015
(540,1 mio. kr.), og at der derfor ikke ville være nogen tilbageværende opsparing ved udgangen af
2020. Især den aktuelle situation med begrænsede ressourcer til sikringsteknisk validering har dog
medført, at visse aktiviteter er udskudt til efter 2020, og at opsparingen ikke længere forventes
nedbragt fuldt ud. I stedet er periodens arbejder prioriteret, således at opsparingen forventes fuldt
nedbragt ved udgangen af 2023.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0048.png
48. | Status for anlægs- og byggeprojekter
3.
Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområdet.
Afsnit 3.1 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 3.2 giver en status for
større vedligeholdelsesprojekter, og afsnit 3.3 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I kapitel 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Boligministeri-
et.
Markedssituationen på vejområdet
Samlet set vurderes det, at Vejdirektoratet oplever et positivt prisniveau og tilfredsstillende inte-
resse fra markedet. Generelt giver entreprenørerne udtryk for at være pressede, grundet be-
grænset aktivitet i markedet inden for de traditionelle vejarbejder.
I afsnit 3.1 gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Afsnit 3.1.2 in-
deholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørelsesar-
bejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangværende stør-
re anlægsprojekter på statsvejnettet.
3.1.
Projekter under gennemførelse
Tabel 3.1 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2019-priser)
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Projekt-
bevilling
Overholdelse
af projekt-
bevilling
Forbrug pr.
30.09.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Storstrømsbroen
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe og
etablering af klapbro over Ribe Å
Haderup Omfartsvej
Finansloven
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg
S
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-
Odense V
548,7
Ja
464,3
Ja
288,0
0%
2019
449,7
4.347,7
195,5
299,9
Ja
Ja
Ja
Ja
380,5
3678,8
165,4
253,8
Ja
Ja
Nej
Ja
307,8
744,1
38,5
88,6
23%
29%
100%
0%
2019
Vejforbindelse: 2022
Baneforbindelse: 2023
2023
2020
2.475,4
Ja
2.094,6
Ja
170,1
0%
2022
Anm:
”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. projekt-
og central anlægsreserve) på seneste finanslov.
”Projektbevilling”
svarer til den afsatte bevilling på Vejdirektoratets egen konto (dermed inkl. projektreserve men ekskl. central anlægsreserve). "Dispone-
ret projektreserve" angiver andelen af projektreserven, som der p.t. er disponeret over.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Baggrund
Formål
Strækningen har en del pendlertrafik, som samtidig har været støt stigende de seneste 10 år. Sam-
tidig medfører erhvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung er-
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0049.png
Veje| 49.
hvervstrafik på strækningen. Projektet omfatter en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen, der p.t. er
en motortrafikvej, til firesporet motorvej samt anlæg af yderligere 5 km ny firesporet motorvej syd
om byen Regstrup. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafik-
vækst samt erhvervs- og samfundsudviklingen i området.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 526 af 29. april 2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2017
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2019
•
Sidste anlægsstatus: 2019
•
Aktuel Status: 2019
Bemærkninger
Motorvejen i sin helhed blev åbnet for trafik den 3. oktober 2019 og markering af indvielse fandt
sted den 8. oktober 2019.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 380,5 mio. kr.
Totaludgift: 449,7 mio. kr.
Central reserve: 69,2 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige projektbevilling på 380,5 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0050.png
50. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Storstrømsbroen
Baggrund
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren
mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive styr-
ket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kommende
anlæg af Femern Bælt-forbindelsen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrøms-
bro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-
forbindelsens åbning. Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Stor-
strømmen vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres. Når den
nye bro er taget i drift, rives den gamle bro ned som led i projektet.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 737 af 1. juni 2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2022 for vej og 2023 for
bane
•
Sidste anlægsstatus: 2022 for vej og
2023 for bane
•
Aktuel Status: 2022 for vej og 2023 for
bane
Bemærkninger
Ny vej for adgang til eksisterende Storstrømsbro på Nordfalster blev ibrugtaget 17. april 2019. Der
er i perioden april til september 2019 gennemført et større jordarbejde ved Orehoved på Nordfal-
ster for tilpasning af højden på den eksisterende jernbanedæmning til den nye bro.
Der er anlagt midlertidig anløbsbro og en 700 m lang midlertidig arbejdsdæmning ved broens
sydlige ende på kysten ved Orehoved og anlæg af to brofundamanter er påbegyndt.
Etablering af produktionspladsen for broelementer pågår, herunder opstilling af 4 store
produktionshaller, anlæg af udskibningshavn og etablering af belægninger. Betonværket er
opstillet og certificeret. Entreprenøren er på nuværende tidspunkt ca. fem måneder bag tidsplanen
for anlægsaktiviteterne, men forventer at kunne indhente tidsplanen gennem komprimering af
anlægsaktiviteterne, startende medio 2020.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 3.678,8 mio. kr.
Totaludgift: 4.347,7 mio. kr.
Central reserve: 668,9 mio. kr.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0051.png
Veje| 51.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektet har på finansloven for 2019 en projektbevilling på 3.678,8. Projektøkonomien er forbed-
ret som følge af et gunstigt licitationsresultat, men vurderes fortsat at være stram, da detailprojek-
teringen gav anledning til en række merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod
skibsstød og islast samt til fundering. Der kan derfor blive behov for at trække på projektets centra-
le reserver. De væsentlige risici i projektet vedrører claims og nedrivningsentreprisen, hvorfor der
først vil være afklaring om det potentielle træk på den centrale anlægsreserve ca. 2022. Projektets
totaludgift på 4.347,7 mio. kr. forventes overholdt.
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe og etablering af klapbro over Ribe Å
Baggrund
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute 11
gennem Ribe by. Projektet indebærer en udbygning af en strækning på den eksisterende rute 11 til
to spor i hver retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af en
strækning på rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørs-
len ved Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulig-
hed for at sejle til skibsbroen i Ribe.
Hjemmelsgrundlag
Aktstykke nr. 24 af 1. december 2016
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Sidste anlægsstatus: 2020
•
Aktuel Status: 2023
Bemærkninger
Den første ekspropriationsforretning afholdtes i marts 2019 og den anden forventes afholdt februar
2020. Den nordlige del af projektet (udvidelsesdelen) er udbudt som hovedentreprise, og er startet
i marken i april 2019.
Trafik ledes af interimsvej- og bro under konstruktionen af klapbroen. Interimsvejen er anlagt i
slutningen af 2018 og der er lånt to feltbroer af Forsvaret, som er opsat i juni 2019. Klapbroen har
været udbudt i totalentreprise i juli 2019, men der indkom ingen tilbud fra de fem prækvalificerede
entreprenører og alle angav, at prisloftet på 40 mio. kr. ikke gjorde det muligt at byde på opgaven.
Transportministeren har i brev af 16. september 2019 orienteret forligskredsen bag en grøn trans-
portpolitik om, at der ved et genudbud vil være behov for at trække på den afsatte centrale anlægs-
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0052.png
52. | Status for anlægs- og byggeprojekter
reserve. Derfor udbydes klapbroen først igen, når vejudvidelsen er mere fremskreden, således at
risikoen for, at de øvrige projektrisici materialiserer sig, vurderes ikke at være væsentlig. Dette
medfører, at klapbroen først kan forventes at åbne i 2023. Forsvaret vurderer, at feltbroerne kan
løftes op og lægges på interimsdæmningen i september 2020, således at den lokale sejlklub kan
passere og trække deres både op til vinter.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 165,4 mio. kr.
Totaludgift: 195,5 mio. kr.
Central reserve: 30,1 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektet har på finansloven for 2019 en projektbevilling på 165,4 mio.kr, som det har vist sig, at
projektet ikke kan gennemføres indenfor efter udbuddet af klapbroen. En fuld udmøntning af den
afsatte centrale anlægsreserve til genudbud af opgaven om anlæg af klapbro over Ribe å vil imidler-
tid indebære, at der ikke er disponibel reserve til at håndtere situationer, hvor de øvrige projektri-
sici ved projekt om udbygning af Rute 11 i Ribe måtte indtræde. Derfor må udmøntningen af den
centrale anlægsreserve til genudbud af opgaven om anlæg af klapbro over Ribe å i første omgang
afvente, at det øvrige projekt for udbygning af Rute 11 i Ribe er så fremskredent, at der er skabt
større vished om udgifterne til de øvrige dele af projektet.
Haderup omfartsvej
Baggrund
Formål
En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og dimensio-
neret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast. Vejdirek-
toratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at en omfarts-
vej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og bidrage til at forbed-
re fremkommeligheden på rute 34 mellem Skive og Herning.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 382 af 26. april 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2020
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0053.png
Veje| 53.
•
•
Bemærkninger
Sidste anlægsstatus: 2020
Aktuel Status: 2020
Broarbejder er startet op i november 2018, aflevering af broer sker primo december 2019. Viborg-
vej og Røgbækken er afleveret 1. oktober 2019. Broen ved Hedevej er støbt og entreprisen forventes
afleveret 11. december 2019. Jord- og belægningsarbejder er startet op i februar 2019. Som en del
af entreprisen skal Viborgvej/rute 16 senest åbne 29. november 2019, hvilket overholdes. Vejen
forventes at åbne i efteråret 2020, med eventuelle færdiggørelsesarbejder i 2021.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 253,8 mio. kr.
Totaludgift: 299,9 mio. kr.
Central reserve: 46,1 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige projektbevilling på 253,8 mio. kr. forventes overholdt.
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S
Baggrund
Formål
Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for den øko-
nomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der imidler-
tid trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i takt med yderligere trafik-
vækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende grad at blive en trafikal fla-
skehals. Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.
Hjemmelsgrundlag
Finanslov for 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Sidste anlægsstatus: 2020
•
Aktuel Status: 2020
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0054.png
54. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bemærkninger
Belægningsarbejdet (herunder etablering af slidlag) blev udbudt primo 2019, udført i sommeren
2019 og afsluttet september samme år. Vejen er herefter igen åbnet for trafik i oktober 2019. Øvrige
supplerende støjtiltag gennemføres i 2020. Sammenfletningsproblemet i sydgående retning (over-
gangen mellem tre og to spor) er nu flyttet fra Århus Syd til Skanderborg Syd. Der følges løbende
op på sammenfletningen. Projektet forløber planmæssigt og det sidste arbejde vedr. supplerende
støjtiltag forventes gennemført i løbet af 2020.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 464,3 mio. kr.
Totaludgift: 548,7 mio. kr.
Central reserve: 84,4 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige projektbevilling på 464,3 mio. kr. forventes overholdt.
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V
Baggrund
Formål
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på stræknin-
gen mellem Nørre Aaby og Odense V med omfattende kødannelse ved trafikulykker og andre hæn-
delser. Der er derfor behov for en udvidelse af kapaciteten på strækningen. Anlægsarbejdet med
udvidelse fra fire til seks spor mellem Nørre Aaby og Odense V er påbegyndt i april 2019.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov nr. 524 af 27 maj 2010
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Sidste anlægsstatus: 2022
•
Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Projektet er delt i to etaper; Odense Vest til Gribsvad samt Gribsvad til Nørre Aaby.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0055.png
Veje| 55.
Anlægsarbejdet på strækningen Odense Vest til Gribsvad er i gang. Etapen forventes åbnet i efter-
året 2020. Etapen Gribsvad til Nørre Aaby forventes at blive gennemført 2021-2022. På etapen fra
Gribsvad til Nørre Aaby har Vejdirektoratet i 2019, på baggrund af opdaterede støjberegninger og
den nuværende praksis for støjafskærmning, udvidet støjafskærmningsløsningen. Udgiften hertil
afholdes indenfor den samlede projektbevilling. Besigtigelse på strækningen Gribsvad til Nørre
Aaby gennemføres sidst i 2019.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektbevilling: 2.094,6 mio. kr.
Totaludgift: 2.475,4 mio. kr.
Central reserve: 380,8 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige projektbevilling på 2.094,6 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0056.png
56. | Status for anlægs- og byggeprojekter
3.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Projekt-
bevilling
Overholdelse
af projekt-
bevilling
Forbrug pr.
30.09.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Tabel3.2 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2019-priser)
Infrastrukturfonden
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-
motorvejen, 1. og 2. etape)
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
4.833,5
Ja
4.089,9
Ja
3.827,1
0%
2016
1. etape: 2015
2. etape: 2017
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
2.369,2
Ja
2.004,70
Ja
1.735,1
0%
3.466,3
Ja
2.933,00
Ja
2.651,5
0%
Anm:
”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. projekt-
og central anlægsreserve).
”Projektbevilling” svarer til den afsatte
bevilling på Vejdirektoratets egen konto (dermed inkl. projektreserve men ekskl. central anlægsreserve) "Disponeret projektreserve"
angiver andelen af projektreserven som der pt. er disponeret over.
Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår mindre
færdiggørelsesarbejder.
For Funder-Låsby gælder, at efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig, at
beboerne langs enkelte delstrækninger har oplevet et højere støjniveau end forventet. Der vil derfor
blive gennemført supplerende støjreducerende tiltag, som forventes færdiggjort ultimo 2019.
For Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) pågår der grænsedragning
til kommunerne, samt håndtering af støj i henhold til facadeisoleringer for beboere på stræknin-
gen. Projektet overgår til færdiggørelseskontoen 2020.
For Holstebromotorvejen pågår mindre afslutningsarbejder, og der behandles sager om støj, nær-
hed og dominans, - dvs. de beboere der føler sig støjbelastet af vejen kan rejse deres sag overfor
Ekspropriationskommissionen og få genvurderet deres ejendom og belastning som følge af anlæg-
get.
3.3.
Større vedligeholdelsesprojekter
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.
Tabel 3.1 | Økonomioversigt over vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2019-priser)
Total-
udgift
137,6
98,1
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.19
88,4
21,1
Afslutningsår
Infrastrukturfonden / Finansloven
Gl. Lillebæltsbro - fornyelse af
vejbanen
Spunsvæggen på Lyngbyvej –
etape 2
2020
2020
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0057.png
Veje| 57.
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbro
–
fornyelse af vejbanen
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbro. Fornyelsen er nødven-
dig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så ringe
en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparationer med
gener for trafikken og store udgifter til følge. Projektet forventes at forlænge holdbarheden af
vejbanen på Gl. Lillebæltsbro med ca. 50 år.
Hjemmelsgrundlag
Fortroligt akt. C af 24. november 2016
Fortrolig akt. D af 1. november 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018
Forventet afslutningsår:
•
Oprindeligt: 2018
•
Sidste anlægsstatus: 2019
•
Aktuel status: 2019
Bemærkninger
Projektet var oprindeligt sat til gennemførelse fra 2017-18. En del af arbejdet skulle foretages
inden for jernbanens sikkerhedszone, men da det ikke var muligt at få sporspærringer, blev en ny
tidsplan udarbejdet. Herpå er vedligeholdelsesarbejdet sat til gennemførelse fra 2018-19. Projek-
tet nærmer sig nu sin afslutning. Vejbanen blev ibrugtaget fredag den 13. september 2019. De
sidste arbejder udføres, og entreprisen blev afleveret rettidigt den 9. december 2019 af entrepre-
nøren.
Økonomi
Bevilling
•
Aktstykkebevilling: 137,6 mio. kr.
Den oprindelige aktstykkebevilling er ændret via en tillægsbevilling i 2018 som følge af Fortrolig
akt. D af 1. november 2018.
Overholdelse af bevilling
Den af Folketingets Finansudvalg godkendte forhøjelse af aktstykkebevillingen ved fortrolig akt
D af 1. november på 137,6 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0058.png
58. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer
jorden i at skride) på Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen nord for København. Spunsvæggen fast-
holdes af ankre, der er i meget dårlig stand som følge af rustskader. Der etableres i stedet nye
jordankre samt stålpæle, der afstiver den eksisterende konstruktion. Arbejderne vedrører spuns-
væggen på begge sider af motorvejen på en strækning ca. mellem afkørsel 2 Tuborgvej (sydgåen-
de) og afkørsel 3 Kildegårdsvej (nordgående). Trafikken på motorvejen vil blive opretholdt, mens
dele af den parallelt forløbende Lyngbyvej lukkes. Det sikres dog, at beboere langs strækningen
får adgang til deres boliger.
Hjemmelsgrundlag
Fortrolig akt. L af 25. januar 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet afslutningsår:
•
Oprindeligt: 2019
•
Sidste anlægsstatus: 2020
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Projektet er blevet tiltrådt ved fortroligt akt. L af 25. januar 2018.
Kontrakten med entreprenøren blev indgået d. 7. november 2018. Hovedparten af selve anlægs-
arbejdet udføres i 2019, mens vejrligsafhængig overfladebehandling og finish udføres i foråret
2020 med henblik på aflevering i juni 2020. Anlægsarbejderne følger tidsplanen.
Økonomi
Bevilling
•
Aktstykkebevilling: 98,1 mio. kr.
Den oprindelige aktstykkebevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige aktstykkebevilling på 98,1 mio. kr. forventes overholdt.
3.4.
Vedligeholdelsesmæssig balance for kapitalbevarende vedlige-
holdelse
Kapitalbevarende vedligeholdelse omfatter vedligeholdelse af statens veje, broer og andre bygvær-
ker, så det er muligt at bevare vejnettets kapitalværdi.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0059.png
Veje| 59.
Vedligeholdelsesmæssig balance mv.
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en forstærket
vedligeholdelsesindsats. Fremgangsmåden er, at aktiverne som udgangspunkt repareres på det
økonomisk optimale tidspunkt, og Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der
anvendes til at vurdere aktivernes tilstand mhp. at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af
det økonomisk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder.
På nuværende tidspunkt er der et mindre efterslæb, som blev opbygget i 2018, hvor finanslovsbe-
villingen lå under det økonomisk optimale behov for 2018. Dette efterslæb forventes indhentet in-
den for den nuværende bevilling ved udgangen af 2020, hvor vejnettet vil være i vedligeholdelses-
mæssig balance.
Kapitalbevarende vedligeholdelse kigger ind i en sigtelinje, hvor prognoserne for det økonomiske
optimale behov overstiger forventede finanslovsbevillinger. Dette betyder, at der igen vil blive op-
bygget efterslæb, hvis ikke finanslovsbevillingerne forøges. Når vejnettet ikke længere er i vedlige-
holdelsesmæssig balance, vil efterslæbet medføre meromkostninger for staten, da det vil være nød-
vendigt at udskyde arbejder, hvilket medfører ekstra omkostninger.
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne inden for de bevillingsmæssige rammer
med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der dermed ikke
opbygges unødigt efterslæb.
Prognose for optimal vedligeholdelse i 2019 og frem
De seneste tilstandsvurderinger vedrørende det fremadrettede økonomisk optimale behov for kapi-
talbevarende vedligeholdelse er foretaget primo 2019 og viser et samlet behov på 2.460 mio. kr.
(2019-priser) i perioden fra 2019 til 2022. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode
udgør 2.296 mio. kr. (2019-priser). Det vil medføre, at der med den nuværende finanslovsbevilling
forventes opbygget efterslæb, da der må udskydes arbejder svarende til ca. 164 mio. kr. ultimo
2022. Det konkrete tal for efterslæbets størrelse i 2022 er dog behæftet med usikkerhed, da poten-
tielle ændringer i bevilling og vedligeholdelsesbehovet af de konkrete aktiver kan forekomme. Be-
lægninger og bygværker er underlagt årlige tilstandsvurderinger, og merbevillingsbehovet kan som
følge heraf enten ned- eller opjusteres i de fremtidige år.
Tabel 3.4 | Merbevillingsbehov og udskydelser 2019-2022 ved økonomisk optimal vedligeholdelse
Vejnettet forventes overordnet at være i vedligeholdelsesmæssig balance frem mod udgangen af
2021. Herefter vil der på bygværker og belægninger igen opbygges efterslæb med den nuværende
bevilling, da vedligeholdelsesbehovet, på baggrund af de nuværende prognoser, vil stige væsentligt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0060.png
60. | Status for anlægs- og byggeprojekter
4.
Letbaner
Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på
Transport- og Boligministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i Aar-
hus, Odense og København, jf. tabel 5.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens drifts-
relaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er oprettet sær-
skilte letbaneselskaber, som står for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens
bidrag gives i form af tilskud til selskaberne.
Tabel 4.1 | Økonomioversigt over letbaneprojekter
(mio. kr. 2019-priser)
Total-udgift
1)
Overholdelse
af totaludgift
Totalforbrug pr.
30.09.2019
Statsligt bidrag
2)
Statslig
udbetaling
3)
Åbningsår/afslutning
30.09.19
Aarhus Letbane (inkl. elektri-
ficering af Grenaa-banen)
Odense Letbane
2.131,10
2.823,20
Nej
Ja
2.127,20
1.836,60
1.077,50
1.192,30
1.070,10
506,2
2019
2021
Letbane i Ring 3
5.884,00
Ja
1.045,00
1.981,10
796,4
2025
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs. ekskl. drifts-
relaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men ikke Banedanmarks
udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er totaludgiften ekskl. tiltrådte
tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersøgelser. Der er
afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For så
vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev afsat med
Aftale af 12. juni 2014.
3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske udbetalinger
først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
4.1.
Aarhus Letbane
Baggrund
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt elektrifi-
cering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 432 af 16. maj 2012
Aftale af 12. juni 2014
Status for udførelse
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0061.png
Letbaner| 61.
Påbegyndelsesår:
•
2012
Forventet åbningsår:
•
Aktuel status: er åbnet
Bemærkninger
Arbejdet med at etablere etape 1 af Danmarks første letbane er afsluttet: 30. april 2019 åbnede de
resterende strækninger mellem henholdsvis Aarhus og Grenaa og mellem Lisbjerg og Lystrup.
Dermed er den fulde strækning på i alt 11o kilometer taget i brug.
Åbningen af Aarhus Letbane er sket i tre etaper: 21. december 2017 åbnede den såkaldt indre
strækning i det centrale Aarhus fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby via den nye havne-
front. 25. august 2018 fulgte den 29 kilometer lange strækning mellem Aarhus H og Odder samt
delstrækningen fra Skejby til Lisbjergskolen.
Banedanmark, der ejer Grenaabanen, har i 2. halvår 2019 afsluttet projektet med at hastighedsop-
gradere banen. Det er sket ved at nedlægge de usikrede overkørsler, så hastigheden kan hæves fra
75 til 100 km/t for derved at nedbringe rejsetiden og tilbyde halvtimesdrift mellem Aarhus og Gre-
naa. Dette afventer dog etablering af krydsningsspor (se nedenfor under udestående opgaver).
Der udestår på nuværende tidspunkt enkelte opgaver:
•
Aarhus Letbane skal etablere et krydsningsspor på Trustrup Station. Denne opgave er en
forudsætning for, at man kan få fuldt udbytte af hastighedsopgraderingen og dermed tilby-
de halvtimesdrift mellem Aarhus og Grenaa.
Aarhus Letbane skal desuden etablere krydsningsspor ved Vestre Strandallé.
Herudover er der mindre anlægsopgaver langs strækningerne, som forventes afsluttet i lø-
bet af 2020.
•
•
Økonomi
Bevilling
•
•
Statsligt bidrag: 1.077,5 mio. kr.
Totaludgift: 2.127,2 mio. kr. (eksklusive driftsrelaterede udgifter, inklusive midler til elek-
trificering af Grenaabanen, men ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering
mellem Ryomgaard og Grenaa).
Central reserve: 0 mio. kr.
•
Der er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2019-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inkl. bidrag
til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager.
Overholdelse af bevilling
Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at overstige det nu-
værende budget, men at overforbruget finansieres af interessenterne, dvs. Aarhus Kommune og
Region Midtjylland.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0062.png
62. | Status for anlægs- og byggeprojekter
4.2.
Odense Letbane
Baggrund
Odense Letbane vil bestå af en 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via Odense cen-
trum til Hjallese station i syd. Linjen vil have 26 stationer. Letbanen vil betjene bl.a. Odense Bane-
gårdcenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet, Nyt Odense Universitetshospital og Hjalle-
se station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med Odense Kommunes omfattende planer om
byomdannelse i Odense centrum.
Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder
opgradering af sportyper, etablering af to stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommunen
står selv for finansieringen heraf.
Hjemmelsgrundlag
Lov om Odense Letbane, Lov nr. 151 af 18-02-2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2021
Aktuel status: 2021
2015
Bemærkninger
Selve anlæggelsen af den kommende letbane følger de oprindeligt lagte planer. Alle de forberedende
arbejder med ekspropriering og anlæggelse af veje, fortove og cykelstier mv. som forberedelse til letba-
nen er nu afsluttet i al væsentligt omfang. Fokus er nu på anlæggelsen af infrastruktur med skinner,
stationer mv.
Byudviklingsprojektet Fra Gade Til By, der også er ejet af Odense Kommune, har dog meldt ud, at der er
forsinkelser på færdiggørelsen af en parkeringskælder i det indre Odense, hvor Odense Letbane skal
anlægge letbanen henover. Odense Kommune har meddelt Odense Letbane P/S, at forsinkelsen af an-
lægsarbejdet ved parkeringskælderen indebærer, at Odense Letbane får senere adgang til de nødvendige
arbejdsarealer end planlagt.
Denne forsinkelse af anlæggelsen af det berørte stykke på cirka 200 meter af letbanetraceet betyder en
udskydelse af den kommercielle idriftsættelse af letbanen til forventeligt 3. kvartal 2021 i stedet for ved
udgangen af 2020 som oprindeligt planlagt.
De ekstraordinære omkostninger ved udskydelsen af den kommercielle idriftsættelse finansieres alene
af Odense Kommune.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0063.png
Letbaner| 63.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Statsligt bidrag: 1.133,3 mio. kr.
Totaludgift: 2.823,2 mio. kr. (heraf 140,8 mio. kr. vedrørende tilkøb Odense Kommune)
Central reserve: 128,8 mio. kr. (heraf 69,8 mio. kr. vedrørende Odense Kommune)
Den oprindelige totaludgift er kun ændret som følge af prisopregning og tilkøb finansieret af Odense
Kommune.
Der er afsat i alt 1.192,3 mio. kr. (2019-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct. korrek-
tionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der er i forbindelse
med kontraktindgåelse i 2017 på transportsystemet disponeret over hele den statslige projektreserve og
en delmængde af den statslige centrale anlægsreserve. Der resterer herefter 59,0 mio.kr. af den statslige
centrale anlægsreserve (2019-priser).
Overholdelse af bevilling
Den samlede totaludgift på 2.823,2 mio. kr. (Inkl. Odense Kommunes tilkøb og de resterende reserver
på 128,8 mio. kr.) forventes overholdt. I totaludgiften er der medregnet en ekstraomkostning på 180
mio. kr., som skyldes Odense Kommunes prioritering af letbanes senere arealadkomst på den tidligere
Thomas B. Thriges gade. Dette medfører, en forsinket åbning af letbanen og en meromkostning på i alt
180 mio. kr. Meromkostningen finansieres alene af Odense Kommune, således at der i den oprindelige
samlede bevilling fortsat vil være en ikke disponeret reserve på 128,8 mio. kr.
4.3.
Letbane i Ring 3
Baggrund
Formål
Hovedstadens Letbane har til formål at projektere, anlægge og drive en letbane på Ring 3. Letba-
nen på Ring 3 får 29 stationer på en 28 km. lang strækning. På seks stationer kan man skifte til S-
tog. Når letbanen står færdig, bliver det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hoved-
stadsområdet.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 165 af 26/02/2014.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
Ultimo 2018 (indgåelse af kontrakter)
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0064.png
64. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Forventet åbningsår:
Bemærkninger
•
•
•
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: 2025
Aktuel status: 2025
Letbaneprojektet har pt. fokus på detailplanlægningen af projektet. I detailplanlægningsprocessen
drøfter Hovedstadens Letbane, entreprenører og kommuner, hvordan de sidste detaljer i letbane-
projektet skal se ud.
Ydermere foregår der i øjeblikket en række forberedende anlægsarbejder. De forberedende arbej-
der skal klargøre letbanestrækningen til det egentlige anlæg af letbanen. Endelig foretages der i
øjeblikket et sort antal ledningsomlægninger, og der er nu blevet omlagt ledninger i alle 8 letbane-
kommuner langs letbanestrækningen.
Onsdag den 19. juni 2019 blev byggeriet af letbanen officielt skudt i gang.
Økonomi
•
•
Statsligt bidrag: 1981,1 mio. kr.
Totaludgift: 5.884 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften på
5.884 forventes overholdt
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0065.png
Femern Bælt| 65.
5.
Femern Bælt
5.1.
Kyst til kyst-forbindelsen
Baggrund
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har med
ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende land-
anlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse over Femern Bælt.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 575 af 4. maj 2015.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2028
Seneste anlægsstatus: 2028
Aktuel status: 2028
Bemærkninger
Status for iværksættelse af anlægsfasen
På baggrund af udviklingen i den tyske godkendelsesproces indgik forligskredsen bag Femern
Bælt-projektet den 26. marts 2019 en politisk aftale om igangsættelse af anlægsarbejdet i Danmark
på Femern Bælt-forbindelsen. Det forudsætter, at der kan indgås tillægsaftaler med de to hoveden-
treprenører FBC og FLC inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er lagt til grund for
iværksættelsesplanen.
Femern A/S har i september 2019 indgået en aftale med FBC om etablering af arbejdshavn mv.
Aftalen er indgået inden for den samlede anlægskontrakt med FBC, uden at kontrakten som helhed
igangsættes. Aftalen er trådt i kraft den 1. november 2019. Dermed er anlægsfasen for tunnelpro-
jektet indledt.
Forhandlingerne med FLC om tunnelelementfabrikken mv. pågår.
Status for den tyske domstolsproces
Femern A/S modtog hen over sommeren 2019 de uddybende klagebegrundelser fra de otte klagere,
der har indgivet klage over den tyske myndighedsgodkendelse af projektet.
Femern A/S har i efteråret 2019 efter aftale med den tyske godkendelsesmyndighed i Kiel frem-
sendt bemærkninger til samtlige otte klager til Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Bemærk-
ningerne er afstemt med godkendelsesmyndigheden, som også har fremsendt deres bemærkninger
65
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0066.png
66. | Status for anlægs- og byggeprojekter
til domstolen. Replikker fra de klagende parter til godkendelsesmyndighedens og Femern A/S’ be-
svarelser forventes at indkomme løbende frem mod primo 2020.
Domstolen har meddelt, at den mundtlige forhandling forventes at finde sted i perioden 7. septem-
ber
–
2. oktober 2020, og at der inden for perioden er afsat 10 retsdage hertil. Det er i overens-
stemmelse med det, som Femern A/S har lagt til grund for den overordnede tidsplan for projektet.
Der er indtil videre ikke konstateret nye, væsentlige emner i klagerne, som godkendelsesmyndig-
heden og Femern A/S ikke allerede har forholdt sig til i forbindelse med ansøgningen, høringspro-
cessen og selve godkendelsen.
EU-Rettens domme om statsstøttegodkendelsen af Femern Bælt-finansieringen
Som konsekvens af EU-Rettens domme i december 2018 vedr. finansieringsmodellen for Femern
Bælt-projektet, iværksatte Kommissionen den 5. juli 2019 en formel undersøgelsesprocedure for
statsstøtte.
I den forbindelse udsendte Kommissionen en såkaldt ”åbningsskrivelse”, som alle inte-
resserede parter kunne komme med bemærkninger til.
En ny afgørelse forventes at foreligge i begyndelsen af 2020.
I bilag 2 om EU-støtte er der beskrevet forholdene omkring CEF-støtten til Femern-projektet, og
status på forlængelse af støtteperioden.
Økonomi
Bevilling (2015-prisniveau)
•
•
Projektbevilling: 52,6 mia. kr.
Samlet økonomisk ramme: 55,1 mia. kr.
Bemærkninger
Den i anlægs- og driftsloven fastsatte samlede økonomiske ramme for kyst til kyst-forbindelsen er
uændret 55,1 mia. kr. (2015-prisniveau).
Femern A/S opstillede i 2016 på baggrund af endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire
store tunnelkontrakter et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning i 2028 er på
52,6 mia. kr. (2015-prisniveau). Budgettet indeholder reserver på 7,3 mia. kr. i overensstemmelse
med anbefalingerne fra EY’s eksterne kvalitetssikring af projektets risici og reserver.
Tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet inklusive de danske landanlæg er samlet set be-
regnet til 36 år.
Overholdelse af bevilling
Fra 1. april 2009 til 30. september 2019 var bruttoomkostningerne 5,3 mia. kr. Anlægsbudgettet på
52,6 mia. kr. (2015-prisniveau) forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0067.png
Femern Bælt| 67.
5.2.
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Baggrund
Formål
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af banestræk-
ningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vordingborg og Stor-
strømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. Der etableres en ny dob-
beltsporet fast jernbanebro over Masnedsund samt en ny sejlrende i Masnedø Østflak.
Med aftalen af 4. marts 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen blev det besluttet, at banen mellem Ring-
sted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til 200 km/t og udstyres med nyt
signalsystem med færdiggørelse i 2021 (tidsplanen for udrulning af nyt signalsystem er pt. under
afklaring). Den samme strækning elektrificeres senest i 2024. Disse aktiviteter er projektets fase 1.
Projektets fase 2
–
strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til
kyst-forbindelsen syd for Holeby)
–
udbygges, så anlægget står færdigt inden åbningen af kyst til
kyst-forbindelsen.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 97 af 20. marts 2013
Lov nr. 575 af 4. maj 2015
Bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015
Folketinget vedtog lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende
landanlæg i Danmark. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer de nye anlæg, mens transport- og
bygningsministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har
delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedanmark.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2016
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2024 (fase 1)/2028 (fase 2)
Seneste Anlægsstatus: 2023 (fase 1)/ 2028 (fase 2)
Aktuel status: 2023 (fase 1)/ 2028 (fase 2)
Bemærkninger
Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt. 97 af 20. marts 2013.
Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisole-
ring af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station. I årene
67
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
68. | Status for anlægs- og byggeprojekter
fremover forventes nedrevet et mindre antal bygninger. Støjisoleringen på Sjælland er startet i
sommeren 2019. Der er udsendt breve til de berørte husejere primo 4. kvartal 2019, med forventet
opstart af entreprenørarbejderne i begyndelsen af 2020. Arbejderne forventes afsluttet i 2021.
På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark foretaget følgende:
•
Bropakke 2-4
om 52 broer på hele strækningen: Pr. 30. september 2019 har der fundet af-
levering og ibrugtagning sted for 45 af de 52 broer. Der pågår indsamling og aflevering fra
entreprenører af endelig slutdokumentation for alle 52 broer. Aflevering og ibrugtagning af
de resterende 7 broer (alle 7 er banebroer) foretages i 2. halvår 2020.
Anlægspakke 1-2
om jord- og afvandingsarbejder på Sjælland og Falster:
I Anlægspakke 1
på Sjælland er jordarbejder på den store kurveforlægning nord for Glumsø, samt arbejderne
i 2019-spærringen på strækningen Næstved-Vordingborg nu afsluttet. Herudover er støj-
skærmsarbejder på Næstved Station næsten afsluttet. I
Anlægspakke 2
på Falster er Eskil-
strup Station ombygget og ibrugtaget i 2018, og dæmning og sporkasse for det eksisterende
spor er opgraderet og ibrugtaget i 2019. I sporspærringen i 2019 er dæmningen og sporkas-
se for det nye spor ligeledes udført, med undtagelse af Nørre Alslev, Tingsted og Nykøbing
Falster stationsområder, der ombygges i 2021. For både
Anlægspakke 1 og 2
er der konsta-
teret mange ekstraarbejder og ændringer, med deraf følgende merudgifter, blandt andet
som følge af dårlig jordkvalitet og som følge af mange uforudsete forhold ved at ombygge i
eksisterende infrastruktur.
Ny Masnedsundbro:
Ibrugtaget den 15. september 2019.
Sporentreprisen
mellem Ringsted og Nykøbing F.: Frem til ultimo september 2019 er der
udført de planlagte sporarbejder mellem Næstved og Nykøbing Falster. Planlægningen af
sporarbejderne i 2020 er startet.
Stationsentreprisen:
Eskilstrup Station blev færdigbygget i 2018, og Vordingborg og Lund-
by stationer blev færdigbygget i 2019. Glumsø og Nr. Alslev stationer er færdigprojekterede
og skal udføres i hhv. 2020 og 2021, mens projekteringen af Nykøbing F. Station pågår.
Denne skal udføres i 2021.
Signalprogrammet:
De planlagte arbejder for 2019 er udført. Planlægningen af arbejder til
udførelse i 2020 er igangsat.
Elektrificeringsprogrammet:
Elektrificering af Ringsted-Næstved færdiggøres ultimo 2021,
mens elektrificering af Næstved-Nykøbing Falster færdiggøres ultimo 2023 under forud-
sætning af, at jernbaneforbindelsen på den nye Storstrømsbro er etableret i 2023.Det har
medført en væsentlig ekstrabetaling til leverandøren. Elektrificeringsprogrammet drøfter
udrulningsplan med leverandøren på den resterende del af strækningen. Udførelse pågår på
Næstved Station samt mellem Næstved og Vordingborg.
Der etableres ekstra lange overhalingsspor med kapacitet til godstog på 1.000 meter.
•
•
•
•
•
•
•
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0069.png
Femern Bælt| 69.
Aktiviteterne knyttet til projektets fase 2 (strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn)
udbydes, når tidsplanen for fase 2 er kendt.
Økonomi
Bevilling
•
Anlægsbudget: 9,5 mia. kr. (2015-priser) inklusive 30 pct. reserver
Overholdelse af bevilling
Anlægsbudgettet på 9,5 mia. kr. forventes overholdt.
Der har været flere tilfælde af merudgifter i forhold til det forudsatte. Foruden merudgifter i for-
bindelse med bl.a. etablering af den nye Masnedsundbro har Banedanmark vurderet et merbehov i
forhold til styringsomkostninger, som på nuværende tidspunkt er ved at blive dokumenteret i rela-
tion til årsager og konsekvenser. Det er i forlængelse heraf besluttet af Banedanmark og A/S Fe-
mern Landanlæg, at der gennemføres et eksternt review af disse udgifter. Tidligere er der i forbin-
delse med udbud af flere entrepriser, opnået betydelige besparelser, der løbende er tilbageført til
reserven. På denne baggrund forventes det samlede budget overholdt.
69
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0070.png
70. | Status for anlægs- og byggeprojekter
6.
Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter og indgår i planlægning af yderligere udbyg-
ning af metronettet i hovedstaden. For det første står Metroselskabet for anlægget af Cityringen,
som er en 15,5 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centrale København og Frede-
riksberg og åbnede d. 29. september. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nord-
havnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. For det tredje
er Metroselskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af linjen fra
Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg Station. Af ”Aftale
om finansiering af en underjordisk
metrostation
ved Ny Ellebjerg Station”
fra oktober 2016 fremgår det, at der skal gennemføres en
analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospi-
tal, og Metroselskabet forestår dette arbejde. Metroselskabet forestår som følge af
”Principaftale
om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavn samt udbygning af Nordhavn”
desuden en undersøgelse af
anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af den igangværende afgrening til
Nordhavnen til betjening af den nye bydel. Endelig forestår Metroselskabet som følge af
”Princip-
aftale
om anlæg af Lynetteholmen”
forundersøgelsen af metrobetjening til Lynetteholmen.
Tabel 6.1 | Anlægsbudgetter for metroen
Projekt
Cityringen
Nordhavn
Sydhavn
Anlægsbudget (2019-priser)
25,3 mia. kr.
3,2 mia. kr.*
9,4 mia. kr.*
Forbrug pr. 1.
oktober 2019
24,8 mia. kr.
2,4 mia. kr.
2,1 mia. kr.
*) Inkl. 30 pct. korrektionsreserve
6.1.
Cityringen
Baggrund
Formål
Anlægge Cityringen, der er en 15,5 km. underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centrale Kø-
benhavn og Frederiksberg.
Hjemmelsgrundlag
LOV nr. 552 af 6. juni 2007.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
Ultimo 2010 (indgåelse af kontrakt)
Forventet åbningsår:
•
Oprindeligt: December 2018
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0071.png
Metroen| 71.
Seneste Anlægsstatus: September
2019
Bemærkninger
•
•
Aktuel status: September 2019
Byggeriet af Cityringen er færdiggjort og Metroselskabet modtog den 25. september 2019 Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens endelige godkendelse til, at Cityringen kan køre med passagerer.
Cityringen blev den 29. september 2019 idriftsat/åbnet for passagerer.
På nuværende tidspunkt udestår færdiggørelsen af. transfertunneller på Københavns Hovedbane-
gård, Østerport Station og forbindelsen på Nørrebro Station. Der udestår ydermere etablering af
mobilnetværk i Cityringens tunneler. Endelig udføres
–
i sidste del af 2019 - en række mindre ar-
bejder som f.eks. belægning, beplantning mv. på stationspladserne.
Økonomi
Det godkendte anlægsbudget på 25,4 mia. kr. for Cityringen forventes overholdt.
6.2.
Nordhavnsmetroen
Baggrund
Formål
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen med foreløbig to statio-
ner ved Nordhavn og Orientkaj. Metrostationen ved Nordhavn bliver en underjordisk station, for-
bundet med Nordhavn S-togsstation via en gangtunnel. Orientkaj St. bliver en højbanestation.
Hjemmelsgrundlag
LOV nr. 526 af 27. maj 2013.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2014 (indgåelse af kontrakt)
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2019
Seneste Anlægsstatus: Primo 2020
Aktuel status: Primo 2020
Bemærkninger
Anlægget af metrolinjen til Nordhavn er gået ind i den afsluttende fase, og åbningen forventes sta-
dig at finde sted i 1. kvartal 2020.
I øjeblikket er langt det meste anlægsarbejde på Nordhavnsafgreningen afsluttet. Der arbejdes in-
tensivt på at etablere en sammenhængende og optimeret tidsplan for alle udestående arbejder,
herunder tests, sikkerhedsdokumentation og prøvedrift.
71
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0072.png
72. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Arbejdet med transfertunnelen mellem de forskellige dele af Nordhavn Station er forsinket, og det
vurderes i øjeblikket i hvilket omfang arbejderne kan fremrykkes og udføres parallelt, med henblik
på at reducere den nuværende forsinkelse, hvormed gangtunnelen forventes færdig 1. kvartal 2020.
Denne forsinkelse vil ikke påvirke den samlede tidsplan.
Økonomi
Det godkendte anlægsbudget på 3,2 mia. kr. for metro til Nordhavn forventes overholdt.
6.3.
Sydhavnsmetroen
Baggrund
Formål
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Sydhavnen med foreløbig fem statio-
ner ved Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. Alle stationer
er underjordiske. Ny Ellebjerg Station vil udgøre et af de største trafikale knudepunkter i hovedsta-
den i fremtiden, hvorfra man kan rejse med S-tog, regionaltog, bus og metro.
Hjemmelsgrundlag
LOV nr. 156 af 18. februar 2015.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2018 (indgåelse af kontrakt)
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: 2024
Aktuel status: 2024
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0073.png
Metroen| 73.
Bemærkninger
Sekantpælearbejdet er afsluttet på alle byggepladser og udgravningen er også afsluttet på Enghave
Brygge, Ørstedværket, Sluseholmen og på Mozarts Plads teknik rum. For nuværende er der således
ikke pres på næste betydelige milepæl
–
at Enghave Brygge er klar til at modtage tunnelboremaski-
nerne og sende dem mod Ny Ellebjerg som planlagt, hvilket forventeligt vil finde sted primo 2020.
Økonomi
Det godkendte anlægsbudget på 9,4 mia. kr. for metro til Sydhavn forventes overholdt.
73
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0074.png
74. | Status for anlægs- og byggeprojekter
7.
Øvrige projekter
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Baggrund
Formål
Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed ”Fjordforbindelsen Frede-
rikssund”.
Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige offentlige virk-
somhed og er forretningsfører for virksomheden. En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved
Frederikssund vil forbedre fremkommeligheden over Roskilde Fjord for såvel de lokale borgere,
som den daglige pendlertrafik. Den nuværende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins
Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igennem årene medført
stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på
begge sider af fjorden.
Hjemmelsgrundlag
Aktstykke 104 af maj 2013
Anlægslov 1519 af 27. december 2014
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2016
Forventet åbningsår:
•
•
•
Oprindeligt: 2019
Sidste anlægsstatus: 2019
Aktuel Status: Åbnet 2019
Bemærkninger
Kronprinsesse Marys Bro blev indviet lørdag den 28. september 2019, og de første betalende biler
kunne passere broen 30. september 2019. Overordnet er anlægsarbejderne forløbet planmæssigt,
og de største entrepriser er slutafregnet i efteråret 2019. Arbejdet med montage af de i alt 492 seg-
menter til broens overbygning blev afsluttet 2. maj 2019. Alle arbejder på motortrafikvejen fra
Skibbyvej til Marbæk er afsluttet. Motortrafikvej og højbroen blev afleveret den 2. august 2019,
hvilket er ca. 3 måneder før den oprindelige færdiggørelsestermin. Tilslutningen til Frederiks-
sundsvej blev afleveret 23. september 2019.
Betalingsanlægget er udformet som et free-flow system (dvs. uden bomme), og der blev i oktober
2018 indgået servicekontrakt med operatøren BroBizz Operatør A/S indeholdende både anlæg og
drift af anlægget. Anlægget blev idriftsat den 30. september 2019. Bestyrelsen i Fjordforbindelsen
Frederikssund har i maj 2018 vedtaget, at taksterne bliver 14 kr. for køretøjer op til 3.500 kg og 41
kr. for køretøjer over 3.500 kg. Dermed har bestyrelsen fulgt de takster, der blev lagt op til i an-
lægsloven.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0075.png
Øvrige projekter| 75.
Der er opsat supplerende, midlertidig skiltning for at gøre det mere tydeligt, at lastbiler ikke længe-
re må køre over den gamle bro. På basis af de uhensigtsmæssigheder, der er konstateret efter at
broen er åbnet, vil der desuden blive foretaget mindre justeringer af den permanente vejvisning
(skiltning).
Efter åbningen af Kronprinsesse Marys Bro vil der i henhold til tidligere drøftelser med Frederiks-
sunds Kommune blive indført enkelte mindre trafiksanerende foranstaltninger på J.F. Willum-
sensvej, dels af hensyn til den trafikale sammenhæng på tværs af J.F. Willumsens Vej, og dels som
forbedrer trafikmiljøet i Frederikssund. Siden broens åbning har antallet af krydsende biler, last-
vogne og motorcykler været mindre end forventet. Det er dog for tidligt at kunne konkludere på
trafiktallene på nuværende tidspunkt, idet det tager tid, førend trafikanterne vænner sig til den nye
fjordforbindelse.
Økonomi
Bevilling
•
•
•
Projektramme: 1780,5 mio. kr.
Totaludgift: 2044,9 mio. kr.
Heraf statsligt bidrag: 635,8 mio. kr.
Den oprindelige projektramme er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusive etablering af betalingsanlægget udgør
2.044,9 mio. kr. Der er på finansloven bevilget 635,8 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægspro-
jektet eksklusiv 2,8 mio. kr. til den forudgående forberedelse af projektet. Den resterende udgift til
projektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund
ved låneoptag, og tilbagebetales efterfølgende via brugerbetaling på den nye forbindelse. Lån er
hjemtaget, og der er nu optaget fire lån med et samlet provenu på i alt ca. 1,1 mia. kr. Alle lån er
gennemført til et meget tilfredsstillende renteniveau. Dette samt et tilfredsstillende licitationsresul-
tat for totalentreprisen gør, at projektets anlægsudgift samt finansieringsudgifter er mindre end
oprindeligt forudsat, hvorfor anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år for-
ventes indfriet.
75
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0076.png
76. | Status for anlægs- og byggeprojekter
8.
Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og Boligmini-
steriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat midlerne.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpoli-
8.1.
tik
Tabel 8.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
(m io. kr. 2019-priser)
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.19
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Gødstrup station (Sygehus)
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Fartvisere på statsvejnettet
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej
samt støjskærm Bramdrupdam)
Modulvogntogsforsøget
Etablering af støjskærm ved Bjæverskov
Etablering af støjskærm ved Tapsøre
46,2
Ja
23,3
2019
Vejdirektoratet
15,0
Ja
12,4
-
Vejdirektoratet
57,3
Ja
0,0
2021
Banedanmark
12,7
10,3
6,1
Ja
Ja
Ja
0,5
5,3
5,0
(afklaring)
(afklaring)
2019
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
1,5
Ja
1,3
2019
Vejdirektoratet
62,7
16,5
79,4
Ja
Ja
Ja
4,8
7,5
15,0
2023
2020
(bero)
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
221,0
37,3
7,7
Ja
Ja
Ja
199,3
16,9
4,4
(afklaring)
2018-2019
2018-2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Anm.:
”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Åbnings-
året er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0077.png
Puljeprojekter på transportområdet| 77.
Nedenstående oplister projekter i tabel 8.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi eller
funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
•
Åbningsår for Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød) er ændret fra 2022 til 2023.
Favrholm Station er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Hillerød kommu-
ne, DSB og Banedanmark. Alle parterne er blevet enige om at udskyde projektet med ét år,
eftersom åbningen af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød ligeledes er blevet udskudt med
ét år.
Simulator til lokoføreruddannelsen: Med input fra branchen igangsætter TBST en afdæk-
ning af efterspørgslen og mulighederne for at anvende midlerne.
En forlængelse af støjskærmen ved Bjæverskov med 700 meter er blevet godkendt. Forlæn-
gelsen finansieres ved tilførsel af 6,2 mio. kr. fra andre støjskærmsprojekter i puljen. 3,2
mio. kr. fra projektet støjskærm ved Taulov og 3,0 mio. kr. fra projektet støjskærm ved
Bregnerød.
•
Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:
Ingen afsluttede projekter siden sidste anlægsstatus.
Tabel 8.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn trans-
portpolitik
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje (2019-
pr. 30.09.19
ordningen
priser)
151,6
4,7
73,3
130,9
35,7
30,2
15,4
0
0,0
17,7
Ansvarlig
institution
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Medfinansieringspuljen
-
Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved TSA 70
2017-2019
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Statsligt tilskud til Odense kanal
Statsligt tilskud til Rønne Havn + supplerende statsligt bidrag
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle
Udbygning af Tranholmvej
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og tunge vogntog
-
-
-
-
-
-
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
199,9 Vejdirektoratet
130,9 Vejdirektoratet
35,7 Vejdirektoratet
60,7 Vejdirektoratet
23,1 Vejdirektoratet
29,7 Vejdirektoratet
Følgende projekter i tabellen er fortsat igangværende:
•
•
Statsligt tilskud til Marselis Boulevard: 1. etape er afsluttet, 2. etape afventer finansieringen
i kommunen.
Udbygning af Tranholmvej: Projektet forventes afsluttet i 2020.
8.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere
kollektiv trafik
Tabel 8.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
77
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0078.png
78. | Status for anlægs- og byggeprojekter
(m io. kr. 2019-priser)
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Pulje til medfinansiering af kommunale
cykelprojekter fordelt over hele landet
Afsat
Overholdelse
bevilling i
af bevilling
alt
54,6
Ja
396,3
100,0
104,5
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.19
4,4
355,4
98,9
104,5
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Anm.: ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.
For enkelte
af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn. Dertil kan komme udgifter til administration af
puljerne.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opretholde en
fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at opgradere og ud-
skifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Det undersøges pt. hvilken teknologi overkørselsanlæggene skal opgraderes til. Når beslutning herom
foreligger, vil projektet skulle konsolideres.
8.3.
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af fi-
nanslovsaftaler
Tabel 8.4 | Puljeprojekter på transportområdet, aftaler om finansloven
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0079.png
Puljeprojekter på transportområdet| 79.
(m io. kr. 2019-priser)
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.19
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
Finanslov 2018
Etablering af vestvendte ramper ved
Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen
Øst (medfinansieringsprojekt)
Finanslov 2019
90 km/t på landeveje
130 km/t på eksisterende motorvejsstrækninger
Midler til støjbekæmpelse
Etablering af støjskærm ved Sanderum
Etablering af støjskærm ved Taulov
Etablering af støjskærm ved Bregnerød
Pulje til mindre transportinitiativer
Trafiksikkerhed
Krydsombygning ved Ansvej, Ans
Krydsombygning ved Vildsundvej, Vildsund
Rundkørsel Koldingvej, Tyvse
Fremkommelighed
120 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger
Ombygning af frakørsel på M3, TSA18
Udbygning af rampe Hillerødmotorvejen, TSA 5
Forbindelsesrampe E45 Østjyske Motorvej, TSA 46
Udbygning af sydligt rampekryds og anlæg af ny
vestvendt rampe, Frakørsel 59, Fredericia S
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og
tunge vogntog på landeveje - skiltning af statsveje
Begrænsning af lastbiloverhalinger på motorveje
Investeringspulje til mindre, regionale flyvepladser
Finanslov 2020
14,6
Ja
9,0
2019
Vejdirektoratet
53,0
43,0
25,0
11,4
7,3
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
22,8
0,0
10,7
8,6
6,6
2018
2020
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
6,0
6,3
7,9
18,2
8,4
3,5
25,2
21,6
1
1,5
15,0
3,0
2
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2,6
4,8
4,9
17,9
2,0
1,7
1,7
4,7
0,1
0,5
0,0
2019
2019
2019
2018
2019
2019
2019
2019
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved
Frederikssundsvej i Kregme
22,7
Ja
0,9
2020
Vejdirektoratet
1) Jf. aftalen af 29. januar 2018 forudsætter realiseringen af projektet, at Fredericia Kommune medfinansierer projektet med 18,3 mio.
kr. i alt.
2) Der er på finanslovens § 28.56.04.10. årligt afsat 3,0 mio. kr. til puljen.
For ombygning af frakørsel på M3 (TSA18) gælder det, at projektet kun er delvist gennemført. Det
bestod af to dele, én del på frakørselsrampen fra Motorring 3 (statsvej) og én del på kommunevejen
Lagergårdsvej. Vejdirektoratet gennemførte den del af anlægsprojektet, som vedrører statsvejen.
Projektet blev herefter indstillet, da der ikke var enighed mellem Vejdirektoratet og Gentofte
Kommune omkring udformningen af det resterende projekt.
8.4.
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge den
eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio. kr. pr. år
79
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
80. | Status for anlægs- og byggeprojekter
til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net. Med Aftale
om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmøntningen af puljen
fremrykket, så midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018.
Af Anlægsstatus for 2. halvår 2018 fremgik det, at der fortsat ville udestå opgradering eller nedlæg-
gelse af usikrede overkørsler efter 2018. I perioden 2009-2019 er 388 overkørsler henholdsvis op-
graderet eller nedlagt, og i den sidste del af 2019 gennemføres der også arbejder på Esbjerg-Struer,
Struer-Thisted og Skanderborg-Skjern. Ved udgangen af 2019 vil der udestå 12 usikrede overkørs-
ler til opgradering eller nedlæggelse på Banedanmarks net. Disse er beliggende på strækningerne
Bramming-Tønder, Skanderborg-Skjern og Esbjerg-Struer, og disse opgraderes eller nedlægges op
gennem 2020’erne i forbindelse med Signalprogrammets udrulning.
I forhold til Grenaabanen er status pr. 1. oktober 2019, at samtlige overkørsler på Grenaabanen nu
er enten opgraderet eller nedlagt, og Banedanmarks har dermed indfriet deres tidligere udmeldte
forventning om, at alle overkørsler på Grenaabanen skulle enten opgraderes eller nedlægges før
udgangen af 2019. Der udestår afsluttende arbejder, som færdiggøres i 2020.
Det modtagne tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen lå markant over det afsatte
budget. Endvidere har der været en merudgift i forhold til det afsatte budget på opgradering af
overkørsler på strækningen Esbjerg-Struer, der
–
for at sikre opgradering eller nedlæggelse af ho-
vedparten af de usikrede overkørsler på strækningen i 2019
–
gennemføres i konventionel signal-
teknologi for efterfølgende at blive opgraderet til ny signalteknologi, når denne udrulles på stræk-
ningen. Samlet forventes der en merudgift på 41,7 mio. kr. (2020-priser), der på finansloven for
2020 er finansieret inden for Banedanmarks samlede bevillinger, idet der omdisponeres midler fra
bl.a. bevillingen til fornyelse og vedligehold af jernbanen.
8.5.
Pulje til øget tilgængelighed på stationer
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser) til en pulje
til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.
Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfremmende
tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0081.png
Puljeprojekter på transportområdet| 81.
S ta tionsna vn
P roje kt
Estime re de
omkostninge r,
mio. kr. (2 0 17 -
prise r)
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
0,3
3,4
1,2
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7
7
7
14,3
50
København
Roskilde
Østerport
Odense
Fredericia
Kolding
Regstrup, Mørkov, Svebølle,
Borris og Ulfborg
Udvalgte stationer
Østerport
Fredericia
Valby
Bjerringbro
I a lt
Opmærksomhedsfelter
Elevator
Elevator
Elevator
Elevator og gangtunnel/- bro
Flere af projekterne er sat i bero, da de ved detailprojekteringen har vist sig at være mere komplekse
end forudsat ved den politiske aftaleindgåelse. Blandt andet vurderer Banedanmark og Dansk Blinde-
samfund, at nogle ledelinjeprojekter ikke er hensigtsmæssige at udføre, før der på disse stationer etable-
res niveaufri adgang. Desuden er der øgede omkostninger specielt til elevatorprojekterne, da projekter-
ne også omfatter perronombygning mv. udover etablering af elevatorer.
Status for projekterne er, som følger:
Ledelinjeprojekter på Regstrup, Mørkøv, Svebølle, Borris og Ulfborg station er sat i bero grun-
det manglende niveaufri adgang på stationerne.
Ledelinjeprojekter på København, Roskilde og Østerport station er sat i bero grundet revideret
prognose, der angiver en potentiel øget omkostning til projektet udover det afsatte budget.
Ledelinjer i Odense og Kolding er udført.
Elevatorprojekt på Østerport er sat i bero grundet revideret prognose, der angiver en potentiel
øget omkostning til projektet udover det afsatte budget.
Elevatorprojekt på Bjerringbro station er sat i bero. Den nuværende perronovergang er en by-
delsforbindelse, og gennemførelse af det planlagte tilgængelighedsprojekt vil betyde nedlæggel-
se af bydelsforbindelse og give trængte pladsforhold på Ø-perronen og et dårligt passagerflow.
Elevator projektet på Valby station har tidligere været sat i bero, men efter aftale med Trans-
port- og Boligministeriet er projektet nu igangsat med henblik på at koordinere udførsel samti-
dig med DSB’s ombygning af
stationsbygningen i 2021.
Elevatorprojektet på Fredericia station samt ledelinjeprojektet samme sted har tidligere været
sat i bero, men efter aftale med Transport- og Boligministeriet er disse projekter nu igangsat
igen
81
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0082.png
82. | Status for anlægs- og byggeprojekter
9.
Bilag
Bilag 1: Politiske aftaler på transport-og bygningsområdet
Tabel 9.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af
puljer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
22. oktober 2009
5. november 2009
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folkepar-
ti, Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre
Venstre, Det Konservative Folkepar-
ti og Dansk Folkeparti
Grøn transportpolitik, dog uden
Radikale Venstre
Grøn transportpolitik
Aftale om finansloven for 2010
12. november 2009
Aftale om bedre veje mv.
2. december 2009
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om mo-
dulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive
trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
1. september 2010
26. november 2010
16. december 2010
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
16. maj 2013
19. juni 2013
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0083.png
Bilag| 83.
Aftale
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafiksik-
kerhedsbyer
Aftale om finansloven for 2014
Dato
25. juni 2013
14. november 2013
Forligskreds
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
26. november 2013
Venstre, Det Konservative Folkepar-
ti, Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en City-
ring (lov nr. 552 af 6. juni 2007),
dog uden Det Konservative Folke-
parti
4
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en cykel-
stitunnel ved Kildedal Station
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
–
Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv.
Aftale om finansloven for 2017
26. februar 2014
13. marts 2014
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
4. marts 2016
26. august 2016
18. november 2016
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Femern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti og Dansk Fol-
keparti
Grøn transportpolitik
Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej
og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.
Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter
13. december 2016
16. december 2016
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv trafik 10. februar 2017
Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen (Røn-
nede)
Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
19. april 2017
30. juni 2017
Togfonden DK
83
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0084.png
84. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Aftale
Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik
Dato
7. september 2017
Forligskreds
Togfonden DK og Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
8. december 2017
13. december 2017
Aftale om udmøntning af midler til bedre fremkommelighed og trafiksik-
kerhed
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse i 2018
29. januar 2018
30. januar 2018
2. februar 2018
Forligskredsen bag finanslov 2018
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-
listen og Alternativet
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv trafik 10. oktober 2018
Aftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af
Lynetteholmen
25. oktober 2018
Aftale om udmøntning af midler i 2018 til nationale cykelruter
27. november 2018
Aftale om finanslov for 2019
30. november 2018
Igangsætning af anlægsarbejde i Danmark på Femern Bælt-forbindelsen
26. marts 2019
Aftale om finanslov for 2020
2. december 2019
1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti.
2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti.
6) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0085.png
Bilag| 85.
Bilag 2: EU-støtte
Statslige anlægsprojekter kan få tildelt økonomisk støtte fra EU, hvilket særligt sker gennem pro-
grammet Connecting Europe Facility (CEF).
Tabel 9.2 | EU-støtte til igangværende anlægsprojekter
Projekt
Tildelt EU-
støtte, mio. kr.
1.526
4.389
271
875
95,1
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr.
1.351
85
266
272
70,3
Femern Bælt - Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Femern Bælt - Kyst-til-kyst, anlægsfasen
Femern Bælt - Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering*
Femern Bælt - Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen
Banedanmark
–
Signalprogrammet
* Er slutafregnet med Europa-Kommissionen.
Femern Bælt
I 2015 blev der indgået en støtteaftale imellem Europa-Kommissionen, Danmark og Tyskland,
hvorefter Femern Bælt-projektets kyst til kyst-del er blevet tildelt en støtte på knap 4,4 mia. kr. til
projektets anlægsfase for perioden 2017-2019. Som følge af den langstrakte proces for den tyske
myndighedsgodkendelse vil det være nødvendigt med en forlængelse af støtteperioden for at kunne
udnytte støttetilsagnet. Aftalen er allerede forlænget til udgangen af 2020, der er dog behov for en
længere periode. Kommissionen har udtrykt opbakning til, at perioden kan forlænges med to år,
dvs. frem til og med 2022. Femern A/S vil foretage en vurdering af, hvor stor en del af støtteram-
men på 4,4 mia. kr., der vil kunne udnyttes frem til og med 2022. Dette vil i høj grad afhænge af
udfaldet af forhandlingerne med FLC, udfaldet af den tyske domstolsproces, og hvornår kontrak-
terne med både FBC og FLC kan opstartes fuldt ud.
Europa-Kommissionen og A/S Femern Landanlæg indgik den 5. april 2018 en støtteaftale, som
betyder, at der tildeles EU-støtte på 875 mio. kr. til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-
Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland.
Det forventes, at der under EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027
kan søges om yderligere
EU-støtte til Femern Bælt-projektet.
Signalprogrammet
Der er sammenlagt tildelt 95,1 mio. kr. til Signalprogrammet. Af disse er 58,1 mio. kr. tildelt udrul-
ning af ERTMS på Ny bane København-Ringsted, mens 37,0 mio. kr. er tildelt ETCS-udrustning af
togsæt. Støtteaftalerne var oprindeligt sat til at udløbe ultimo 2018, men er siden blevet forlænget.
Støtteaftalen vedr. udrulning af ERTMS på Ny bane København-Ringsted blev i januar 2019 for-
længet til december 2020 for at muliggøre test med materiel med ombordudstyr fra mindst to leve-
randører som en del af godkendelseskravene udformet af det Europæiske Jernbaneagentur. Støtte-
aftalen vedr. ETCS-udrustning af togsæt blev i marts 2019 forlænget til udgangen af december 2019
pga. tekniske udfordringer ved selve udrustningen. Typerne samt antallet af togsæt i støtteaftalen
85
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
86. | Status for anlægs- og byggeprojekter
blev revideret, og støtteaftalen beror i dag på udrustning af i alt 59 togsæt mod den oprindelige
plan om 95 togsæt. Da EU-støtten gives pr. udrustet togsæt, mindskes støtten fra 52,1 mio. kr. til 37
mio. kr.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0087.png
Bilag| 87.
Bilag 3: Status på Infrastrukturfonden
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastrukturfond
til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status for Infra-
strukturfonden pr. dec. 2019:
Tabel 9.3 | Status for Infrastrukturfonden pr. juni 2019
Midler i Infrastrukturfonden
Status på Infrastrukturfonden pr. december 2018
Tilførsler med bevillingsafregning 2018 (primært tilbageførsler fra billiggjorte vejprojekter)
Korrektion med finansloven for 2019 (vedr. forudsat TEN-T-støtte til ny bane København-Ringsted)
Korrektion på tillægsbevilling 2019 (tilbageførsel af uforbrugt reservation, hastighedsopgradering af
jernbanestrækningen Ringsted-Odense*)
Udisponerede midler i alt
Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)
Udisponerede midler og reservationer i alt
Nulstilling som følge af ændrede forudsætninger for effektiviseringsgevinster
Udisponerede midler og reservationer i alt
Mio. kr.
(2019-priser)
3.933,6
42,8
-35,6
89,1
4.029,9
111,3
4.141,2
-4.141,2
0,0
*Der var reserveret 573,5 mio. kr. i Infrastrukturfonden til hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense. Med akt.
141 af 6. maj 2019 er projektet igangsat med en totaludgift på 484,4 mio. kr. Differencen er tilbageført til Infrastrukturfondens udispo-
nerede midler.
Ved Infrastrukturfondens oprettelse i 2009 var der som følge af Signalprogrammet forudsat et fi-
nansieringsbidrag på ca. 3,8 mia. kr. (2009-priser) - svarende til ca. 4,5 mia. kr. i 2019-priser - som
følge af forudsatte driftsbesparelser mv. i perioden 2020-2040. Effektiviseringsgevinsterne var
grundet i, at det nye signalsystem, i sammenligning med de eksisterende signaler, bl.a. havde brug
for mindre bemanding på trafikstyring, færre udgifter til vedligeholdelsestunge komponenter i spo-
rene og bedre monitorering ifm. fornyelse. I 2018 har Banedanmark konsolideret Signalprogram-
mets budget og dets udrulningsstrategi. Den nye udrulningsstrategi indebærer, at udrulningen på
fjernbanen strækkes helt frem mod 2030 mod tidligere 2021-2023. Den nye udrulningsstrategi
indebærer, at tidligere forudsatte effektiviseringsgevinster først kan indhentes senere.
Da Signalprogrammets udskydelse betyder, at der pt. først kan forventes effektiviseringsgevinster
som følge af nye signaler senere end oprindelig antaget
–
sandsynligvis først fra starten af
2030’erne
- er de udisponerede midler i Infrastrukturfonden pr. juni 2019 ud fra et forsigtigheds-
hensyn nulstillet.
87
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0088.png
88. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0089.png
Bilag| 89.
Bilag 5: Igangværende projekter på baneområdet
Note: Kortet viser projekter, der indgår i Anlægsstatus (eksl. Puljeprojekter og åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder) på
baneområdet.
89
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0090.png
90. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 6: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0091.png
Bilag| 91.
Bilag 7: Undersøgelser på bane- og vejområdet
Tabel 9.4
|
Gennemførte undersøgelser på baneområdet
Gennemførte forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
1
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
2
VVM-analyse af en ny bane på tværs af Vejle Fjord
1
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
1
Beslutningsgrundlag for ombygning af Aarhus H
–
Elektrificering og kapacitetsudvidelse
3
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
4
Beslutningsgrundlag for Ring Syd
4
Beslutningsgrundlag for opgradering af Herlev Station
4
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
4
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station)
4
1) Jf. aftale om Togfonden DK, Akt. 124 af 19. juni 2014 2) Jf. Aftale om Togfonden DK, Aftale af 14. januar 2014 3) Jf. Aftale om Tog-
fonden DK, Aftale af 14. januar 2014
–
VVM er uden projektet med overdækning af banegraven 4) Jf. aftale om Bedre og billigere kollek-
tiv trafik, Aftale af 12. juni 2014.
Igangværende forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet
Beslutningsgrundlag for perroner mv. til Øresundstrafikken på Ny Ellebjerg
1
Beslutningsgrundlag for øvrige regionale hastighedsopgraderinger
2
Beslutningsgrundlag for perronforlængelser Horsens Station
1
Beslutningsgrundlag for ombygning af Hillerød Station
3
Beslutningsgrundlag for perronforlængelser på Herfølge og Haslev Stationer
3
Tabel 9.5 | Igangværende undersøgelser på baneområdet
1) Jf. Aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 2) Jf. aftale om Togfonden, akt. 124 af 19. juni 2014 3) Jf. Aftale om Bedre og billigere
kollektiv trafik, Akt. 88 af 20. februar 2019.
Gennemførte forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet
VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding-Fredericia
1)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 26, Viborg-Rødkærsbro
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 26, Søbyvad-Aarhus
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 54, Næstved-Rønnede
3)
VVM-undersøgelse af Nordhavnstunnel, Østerbro-Nordhavn
4)
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
5)
Planlægningsgrundlag for Fjernbusterminal ved Dybbølsbro
6)
Tabel 9.6 | Gennemførte undersøgelser på vejområdet
1) Jf. aftale af 5. november 2003 2) Jf. aftale af om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 3) Jf. Trafikaftale af 24. juni 2014 4) Jf.
LOV nr. 156 af 18. februar 2015. Der er 13. november 2019 fremsat forslag til anlægslov (L 57) 5) Jf. Trafikaftale af 13. december 2016 6)
Jf. Akt. 101 af 8. maj 2018.
91
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0092.png
92. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Igangværende forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet
VVM-undersøgelse af ny midtjysk motorvej, Give-Billund-E20-Haderslev
1)
Forundersøgelse af ny midtjysk motorvej, Hobro-Viborg-Rute 15-Give
1)
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Vejle-Skanderborg S
3)
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Aarhus N-Randers N
3)
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Aarhus S-Aarhus N
3)
VVM-undersøgelse af ny vejforbindelse til Stevns
4)
VVM-undersøgelse for opgradering af E55, Nykøbing F-Sydmotorvejen
4)
Forundersøgelse for udbygning af kryds ved rute 11 og 26 mod Thisted
4)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 15, Herning-Ringkøbing
4)
VVM-undersøgelse af 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
4)
Opdatering af VVM-undersøgelse for en tredje Limfjordsforbindelse
4)
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0093.png
Bilag| 93.
Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
4)
Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen, 3. etape
4)
Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse
4)
Strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg
4)
Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5-korridor, Frederikssundvej-Helsingørmotorvejen
5)
Forundersøgelse af sydlig Ring 5, Frederikssundvej-Køge
6)
Konsolidering af undersøgelse af øget kapacitet på Motorring 3
7)
Forundersøgelse for udbygning af Hillerødmotorvejen, Motorring 3-Ring 4
7)
Tabel 9.7 | Igangværende undersøgelser på vejområdet
1) Jf. Trafikaftale af 13. december 2016 2) Jf. aftale om Finansloven 2017 & Aftale om Lynetteholmen af 5. oktober 2018 3) Jf. aftale om
Finansloven 2018 4) Jf. aftale om Finansloven 2019 5) Igangsat af den daværende VLAK-regering i forlængelse af aftale om Hovedsta-
den 2030 af 24. jan 2019. Undersøgelsen finansieres af §28.11.71.34. Strategiske analyser 6) Igangsat af den daværende VLAK-regering i
forlængelse af aftale om Hovedstaden 2030 af 24. jan 2019. Undersøgelsen finansieres af §28.11.71.34. Strategiske analyser, kommunal
medfinansiering og mindreforbrug på andre undersøgelser 7) Igangsat af den daværende VLAK-regering i forlængelse af aftale om Ho-
vedstaden 2030 af 24. jan 2019. Undersøgelsen finansieres af mindreforbrug på andre undersøgelser
93
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0094.png
94. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 8: Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Boligministeriet i Anlægs-
status giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabellen nedenfor gives et
overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår igangværende projekter. Ved
nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.
Dette gøres under afsnit 3.1 nedenfor.
Tabel 9.8 | Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der er skudt ind
fra det pågældende projekt. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven. Da beløbene i tabellen kan være i forskel-
lige prisniveauer kan der være mindre afvigelser i forhold til faktiske tal.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering
–
en række principper for, hvordan der
for større vej- og baneprojekter på Transport- og Boligministeriets område budgetlægges, styres og
afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkre-
te udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af Transport- og Boligministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svarende til
30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfaringsmæs-
sigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden mv. Af disse svarer 10 pct. til
projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er projektets bidrag
til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godkendes af Transport- og
Boligministeriets departement og Finansministeriet efter nærmere fastsatte regler. Projektets to-
taludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.
Transport- og Boligministeriet vurderer, at der i dag eksisterer et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag
til at konkludere, at Ny Anlægsbudgettering har virket efter hensigten på vejområdet, hvor der har
kunnet konstateres mindreforbrug og dermed mindretræk på de afsatte reserver på tværs af en
lang række projekter. Det er derfor besluttet, at de afsattes reserver for fremtidige vejprojekter
reduceres og fremover skal udgøre 15 pct. af projektets basisoverslag, henholdsvis 10 pct. til pro-
jektreserven og 5 pct. til den centrale reserve.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordyrelse
kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis projektets
totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejprojekter) eller 10
pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter), forelægges projektet dog for Folketingets
Finansudvalg, før der kan disponeres.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
Bilag| 95.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013. Derud-
over er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vejvedligeholdel-
se i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes centrale reserver.
Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligehol-
delse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsre-
server. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis
der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af
banenettet blevet reduceret med 278,7 mio. kr. (2017-priser) som følge af Signalprogrammets træk
på den centrale anlægsreserve, og flere træk
–
især i projektet Ny bane København-Ringsted
–
medfører yderligere reduktioner på 338,4 mio. kr. (2019-priser), som er indarbejdet på finansloven
2019.
Træk på den centrale reserve siden sidste Anlægsstatus
Internet i tog
I overensstemmelse med projektets aktstykke disponeres der af projektets centrale reserve som led
i at sikre de størst mulige forbedringer af brugeroplevelsen. Den centrale reserve finansierer reali-
seringen af yderligere maste-sites, der forventes at kunne gennemføres i 2020.
95
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
96. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Boligområdet
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0097.png
Indledning| 97.
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter på Boligområdet, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig
orientering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Boligudvalg om status og udvikling i byg-
ge- og anlægsprojekter under Transport- og Boligministeriet. Forbruget for igangværende projekter
er i denne publikation opgjort pr. 30. september 2019 med mindre andet angives. De tekstmæssige
beskrivelser af status for udførelsen i de enkelte projekter, er dog opdateret frem til 20. november
med mindre andet er angivet. Der afrapporteres på ministeriets byggerier.
Anlægsstatus er opdelt i hhv. Transport- og Boligområdet. Boligområdet starter her.
Orienteringen for 1. halvår 2019 blev fremsendt til Folketinget d. 3. juli 2019.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse. Der
redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status indgår en
gennemgang af den aktuelle økonomiske situation i 2019-priser (medmindre andet fremgår).
Et projekt skal være tildelt bevilling af Folketinget for at indgå i publikationen.
97
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0098.png
98. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.
Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter. Bilag 4 indeholder en oversigt over
den geografiske placering af igangværende aktstykkegodkendte projekter på bygningsområdet.
Bygningsstyrelsen har sammen med Transport- og Boligministeriet udarbejdet en handlingsplan
med konkrete tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. Bygnings-
styrelsen har i 2018 løbende implementeret handlingsplanens elementer, blandt andet ved at ud-
vikle en ny projektmodel for gennemførslen af byggeprojekter samt arbejdet med systematisk kapi-
talisering af risici og risikostyring. Bygningsstyrelsen har i 2019 fortsat arbejdet med implemente-
ringen af handlingsplanen for styrket projektgennemførsel, der skal sikre, at byggerier fremover
leveres til aftalt tid, pris og kvalitet.
Ny Anlægsbudgettering
Med virkning fra 1. januar 2017 er der indført et nyt koncept for
budgettering af og opfølgning
på
større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
•
•
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport- og Boligministe-
riets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte.
Følgende tiltag er implementeret:
•
Eksterne kvalitetssikringer
o
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssik-
ring, som bestilles af Transport- og Boligministeriets departement. Der er udarbej-
det et standardkommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
•
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, tillægges
budgettet et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget inkl. det nye korrektions-
tillæg udgør den nye dispositionsramme over for Finansudvalget. Det vil sige, at fo-
relæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud fra Bygningsstyrelsens budget, men ud
fra budgettet
tillagt korrektionstillægget.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10
mio. kr. i forhold til budgettet tillagt korrektionstillægget forelægges således Fi-
nansudvalget. For dialogbaserede projekter er det fortsat projektets endelige udgif-
ter, der ligger til grund for huslejefastsættelsen.
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges budget-
tet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med den samlede
budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter baseres huslejen på
budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
o
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0099.png
Bygninger| 99.
Kundeønskede tilvalg og ændringer
o
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og
ændringer. Transport- og Boligministeriets departement orienteres om kundeøn-
skede tilvalg og ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgif-
ter på 10 pct. af den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette
sker, uanset om projektet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelses-
grænsen på 10 pct. af den samlede dispositionsramme
–
eksempelvis i en situation,
hvor det oprindelige projekt er blevet billiggjort i forbindelse med licitationsresulta-
tet. Til brug for orienteringen redegør Bygningsstyrelsen for ændringens effekt på
projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet med ændringen (for det samlede
projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive håndteret. Hvis der for et
projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over tid, orienteres
Transport- og Boligministeriets departement, når der
kumulativt
er sket ændringer
på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette tilfælde skal
Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,
hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Markedssituationen på bygningsområdet
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen oplever tilstrækkelig konkurrence på markedet for rådgiver- og entreprenørydel-
ser. Dog ses markedet for byggeprojekter med meget tunge teknikentrepriser som mere begrænset
med stigende priser til følge og et mere begrænset antal entreprenørvirksomheder, der søger om
prækvalifikation. Bygningsstyrelsen har et fortsat fokus på tættere samarbejde med markedet for
rådgivning- og entreprenørydelser i form af rammeaftaler for bygherrerådgivning og totalrådgiv-
ning. Som del af Bygningsstyrelsens overordnede udbudsstrategi, arbejder styrelsen ligeledes vide-
re med rammeaftaler for entreprenørydelser.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har overtaget fire byggeprojekter, hvoraf der er indgået kontrakter på Niels Bohr
Bygningen, Statens Naturhistoriske Museum og det nye sundhedsvidenskabelige fakultet på Syd-
dansk Universitet. Byggeriet af det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet er
udbudt i 2019.
2.1.
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen 2.1 viser Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets igangværende byggeprojekter (nybygning
og ombygning) over 100 mio. kr. Byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke fremgår, ved lånop-
tagning mod efterfølgende huslejebetaling.
Tabel 2.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
99
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0100.png
100. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Anm:”Kunde” angiver den part, som
projektet opføres på vegne af. "Godkendt totaludgift" er senest godkendte budget og udgør projek-
tets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller finanslov. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen
for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. Overholdelse af godkendt
totaludgift er 2019-priser (med mindre andet er angivet).
*) Godkendt totaludgift er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
**) Aktstykkeramme i 2017-priser
***) Aktstykkeramme i 2021-priser
Igangværende projekter, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for, fremgår af afsnit 4.1.1, projekter
under lukning fremgår af afsnit 4.1.2, mens projekter, som Vejdirektoratet har ansvaret for, frem-
går af afsnit 4.1.3.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0101.png
Bygninger| 101.
2.1.1. Projekter ved Bygningsstyrelsen
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet
Baggrund
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte forskning
ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 135 af 23. juni 2016
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019 (etape 4)
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2021
•
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Arbejdet med Etape 4, der indeholder opførelse af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter
samt renovering af eksisterende lokaler, udføres i totalentreprise. Nedrivningsarbejder for den før-
ste ombygning er afsluttet og projekteringen er nået til granskning af projektforslag. Projektet føl-
ger den aftalte tidsplan, udarbejdet af totalentreprenøren på baggrund af den udbudte tidsplan.
DTU har besluttet at gennemføre projektet ved at flytte ca. 20 mio. kr. fra de i henhold til aktstyk-
ket planlagte etaper 5 og 6, da etape 4 har vist sig at være mere omfangsrig end først antaget.
Planlægningen og gennemførelsen af etape 5 og 6 og dermed den endelige overdragelse afhænger
af, hvorvidt der søges tilført yderligere midler, eller om de sidste etaper skal reduceres i omfang.
Såfremt DTU ønsker at tilføje yderligere midler til etape 5 og 6, skal et nyt aktstykke udarbejdes.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 311,2
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 311,2 mio. kr. forventes overholdt.
101
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0102.png
102. | Status for anlægs- og byggeprojekter
KUA3 inkl. nyt universitetstorv, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
KUA3 vedrører tredje, og foreløbigt sidste udbygning, af Søndre Campus på i alt ca. 48.000 m
2
. De
nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søndre Campus,
samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuværende lokaler i in-
dre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 55 af 23. februar 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2017
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2019
•
Seneste Anlægsstatus: 2019
•
Aktuel status: 2019
Bemærkninger
KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universitetstor-
vet (Karen Blixen Plads) blev påbegyndt i juli 2017 og overdraget til KU i juli 2019. Der udestår
enkelte mangeludbedringer, hvorefter sagen lukkes.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 1.127,2 (2017-priser)
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 1.127,2 mio. kr. (2017-priser), hvoraf totaludgiften for Karen Blixens
Plads på 76,7 mio. kr. (2017-priser) forventes overskredet, men holdt inden for forelæggelsesgræn-
sen.
Nybyggeri af Skou-bygningen, Aarhus Universitet
Baggrund
Formål
Projektet gennemføres for Health, Institut for Biomedicin, Aarhus universitet. Projektet har oprin-
deligt omfattet opførelse af et nybyggeri (Skou-bygningen) på 14.921 m
2
samt at ombygge to eksi-
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0103.png
Bygninger| 103.
sterende bygninger. De to ombygninger bestod af en mindre modernisering af Anatomi-
komplekset og en større laboratorie-genopretning af Bartholin-komplekset.
Der er siden 2013 sket en række væsentlige ændringer i det samlede projekt. Projekterne var forud-
sat udført parallelt, men dette var i praksis ikke muligt, og de udføres i stedet som særskilte projek-
ter. Opførelsen af nybyggeriet Skou-bygningen er afsluttet, og Aarhus Universitet har undervejs
valgt ikke at gå videre med genopretningen af Anatomi-komplekset. Genopretningen af Bartholin-
komplekset udføres særskilt, jf. afsnit nedenfor om genopretning af Bartholin-komplekset.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 10 af 7. november 2013
Status for udførelse på Skou-bygningen
Påbegyndelsesår:
•
2014
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2018
•
Seneste Anlægsstatus: 2019
•
Aktuel status: 2019
Bemærkninger
Nybyggeriet Skou-bygningen er overdraget til Aarhus Universitet i marts 2019.
Økonomi
Nybyggeriet blev fordyret med 184,2 mio. kr. (2019-priser) i forhold til den forudsatte totaludgift i
akt. 10 af den 7. november 2013. Med aflysning af genopretningen af Anatomi-komplekset beslut-
tede Aarhus Universitet, at de afsatte midler til genopretning af Anatomi-komplekset på 46,6 mio.
kr. i stedet skulle indgå som UNILAB-finansiering af nybyggeriet Skou-bygningen.
Merudgiften til Skoubygningen skyldtes primært, at Bygningsstyrelsen efter aftale med Aarhus
Universitet ophævede kontrakten med tømrerentreprenøren TL-BYG, da entreprenøren ikke kunne
overholde tidsplanen. Efter en periode med stadeopgørelse, syn og skøn mv. indgik Bygningsstyrel-
sen aftale med NCC, der allerede var entreprenør på byggepladsen. Bygningsstyrelsen har i foråret
2019 indgået et forlig med TL-BYG.
Genopretning af Bartholin-komplekset, Aarhus Universitet
Baggrund
Formål
Projektet gennemføres for Health, Institut for Biomedicin, Aarhus universitet. Projektet omfatter
en større laboratorie-genopretning af Bartholin-komplekset. Bartholin er udvidet med udvendig
vedligeholdelse og energioptimering.
103
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0104.png
104. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Hjemmelsgrundlag
Der forelægges et særskilt aktstykke for Bartholin-komplekset i første kvartal af 2020 på baggrund
af gennemført udbud.
Status for udførelse på Bartholin-komplekset
Påbegyndelsesår:
•
2020
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt:2022
•
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Før Bartholinprojektet blev sendt i udbud, bestilte Bygningsstyrelsen en ekstern granskning, der
vurderede projektets risiko, økonomi og bygbarhed. Granskningen viste et behov for at udvide den
økonomiske ramme for moderniseringen af Bartholin komplekset med 112,4 mio. kr. ift. det forud-
satte i akt. 10 af den 7. november 2013. Ombygningen af Bartholin-komplekset blev udbudt som
hovedentreprise januar 2019 og tildelt i juni 2019. Bygningsstyrelsen har indgået betinget kontrakt
med hovedentreprenøren. Endelig kontraktindgåelse afventer de bevilligende myndigheders god-
kendelse.
Økonomi
Totaludgiften for projektet fastsættes i det kommende aktstykke.
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at skabe
moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer. Genopret-
ningsarbejdet omfatter udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt stinkskabe, udskiftning af
væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og ventilationsanlæg.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 140 af 28. maj 2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2015
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2018
•
Seneste Anlægsstatus: 2019
•
Aktuel status: 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0105.png
Bygninger| 105.
Bemærkninger
Oprindeligt forventedes alle etaper at kunne være ibrugtaget i 2018, men blev i projekteringsfasen
ændret til 2019. Etape 5, den tværgående etape, blev startet op inden etape 3 og 4. Inden opstart af
de 2 afsluttende etaper (etape 3 og 4) standsede Bygningsstyrelsen samarbejdet med totalrådgiver
på baggrund af manglende overholdelse af kontraktbetingelser. Bygningsstyrelsen har åbnet en
tvistsag ved Voldgiftsnævnet. De fem etager er blevet overdraget etapevis i tidsrummet fra septem-
ber 2018 frem til september 2019, hvor driftsansvaret for de to sidste etaper blev overdraget til Kø-
benhavns Universitet-SUND.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 260,2 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 260,2 mio. kr. forhøjes pga. kundeønsker, men holdt inden for fore-
læggelsesgrænsen.
Ny politistation i Torshavn
Baggrund
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne, effek-
tiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke opfylder kra-
vene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i Torshavn. Bygnin-
gen skal inden overdragelse gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebringer de politimæssige
funktioner.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 12 af 25. oktober 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2020
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
105
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0106.png
106. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er i oktober 2018 indgået kontrakt med hovedentreprenør. Byggeriet forløber planmæssigt.
Byggeriets facade og tag står færdigt og den indvendige aptering pågår. Der blev afholdt rejsegilde
26. september 2019
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 138,6 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 138,6 mio. kr. forhøjes pga. tilkøb fra politiet, men er inden for fore-
læggelsesgrænsen.
Rigspolitiet har i udførelsesperioden efter nye særkrav tilkøbt ydelser for omlægning af serverrum i
kælder. Tilkøbet udgør ca. 2,7 mio. kr. og er formaliseret med kunden.
Politiets Uddannelsescenter Vest
Baggrund
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark. Poli-
tiskolen (UCV) etableres i eksisterende og nye bygninger i Vejle.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 131 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2020
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Byggeriet skrider frem som planlagt, og der blev afholdt rejsegilde i oktober 2020.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 552,0 mio. kr.
Korrektionstillæg: 13,5 mio. kr.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0107.png
Bygninger| 107.
•
Samlede byggeudgifter: 488,0 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den godkendte samlede byggeudgift på 488,0 mio. kr. forventes overholdt. Bygningsstyrelsen for-
venter på baggrund af licitationsresultatet en væsentlig billiggørelse af projektet. Forligskredsen er
blevet orienteret om projektets fremdrift og forventede billiggørelse. Udover samlede byggeudgifter
og korrektionstillæg er der også i totaludgiften foretaget et grundkøb på 50,5 mio. kr.
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Baggrund
Formål
Arkitektskolen i Aarhus er i dag spredt på ti forskellige adresser, og de fysiske rammer er utidssva-
rende. Formålet med projektet er derfor at samle alle aktiviteter på én adresse samt skabe tidssva-
rende fysiske rammer for skolens uddannelses- og forskningsaktiviteter.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 132 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2021
•
Seneste Anlægsstatus: 2021
•
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Byggeriet skrider frem som forventet, råhusarbejde pågår og der er planlagt rejsegilde i juni 2020.
Overdragelsen af nybyggeriet blev tidligere forskudt pga. forlænget myndighedsgodkendelse og
ændringer til projektet efter ønske fra kunden.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 338,8 (2021-priser)
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 338,8 mio. kr.(2021-priser) men inkl. finansieringsudgifter, forsik-
ring mv. forventes overholdt. Totaludgiften er fordelt på 286,8 mio. kr. til et basisprojekt samt 52,0
mio. kr. til mulige, donationsfinansierede tilvalg.
107
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0108.png
108. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet
Baggrund
Formål
Der opføres et nybyggeri for SDU Esbjerg, der skal huse Samfunds- og Sundhedsvidenskabeligt
Fakultet samt Humanistisk Fakultet. Nybyggeriet bliver på 7.650 m
2
fordelt på 2 etager. Formålet
med projektet er at flytte Syddansk Universitet nuværende aktiviteter på Niels Bohrs Vej 9 og 10 i
Esbjerg til nybyggeriet på Degnevej 14 i Esbjerg.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 135 af 25. april 2019
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0109.png
Bygninger| 109.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2020
•
Seneste Anlægsstatus: 2020
•
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Byggeriet skrider frem som planlagt, råhusarbejde pågår og der blev afholdt rejsegilde ultimo no-
vember 2019.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 161,3 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 161,3 mio. kr. inkl. finansierings- og forsikringsudgifter forventes
overholdt.
Ombygning af Østre Skole i Holbæk
Baggrund
Formål
Som led i Bedre Balance I og II gennemføres geografisk flytning af fire statslige institutioner til
Holbæk. De fire institutioner er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Danmarks Evalueringsin-
stitut (EVA), Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danida Fellowship Centre.
Bygningsstyrelsen har købt en ejendom beliggende Tidemandsvej 1 i Holbæk til brug for de fire
institutioner. Bygningerne skal gennemgå omfattende modernisering og ombygning for at kunne
anvendes til moderne og gode kontorarbejdspladser for de fire institutioner. Ombygningen omfat-
ter et samlet bygningsareal på omkring 6.500 m
2
.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 150 af 12. juli 2019
Status for udførelse
109
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0110.png
110. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2021
•
Seneste Anlægsstatus:
•
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Projektet er udbudt i totalentreprise, med tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet,
og med en forhandlingsrunde. Kontrakt er indgået og entreprenøren har påbegyndt arbejderne på
pladsen.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 125,3 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 125,3 mio. kr. forventes overholdt.
Etablering af særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel
Baggrund
Formål
Der etableres en retsbygning med en særlig sikret retssal i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel.
Københavns Byrets Dommervagt flyttes ligeledes fra Københavns politigård til en retssal i den sær-
ligt sikrede retsbygning, ligesom grundlovsvagten ved retten på Frederiksberg flyttes fra rettens
tingsted på Frederiksberg til en retssal i den nye sikrede retsbygning.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 1621 af 26. december 2013 om sikkerhed i retssale.
Akt. 5 af 24. oktober 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2021
•
Seneste Anlægsstatus:
•
Aktuel status: 2021
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0111.png
Bygninger| 111.
Bemærkninger
Projektet udføres i henhold til sikkerhedsdirektivet, hvilket medfører særligt skærpede krav til
håndtering af sikkerhed under udførslen.
Projektet er udbudt i hovedentreprise med tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvali-
tet. Sikringsentreprise er udbudt særskilt jf. sikkerhedsdirektivet ved tilsvarende tildelingskriterie.
Kontraktindgåelse blev afsluttet i november 2019 og byggeriet blev påbegyndt umiddelbart heref-
ter. Under udførelse varetager hovedentreprenøren koordinering mellem hovedentreprisen og sik-
ringsentreprisen.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 124,6 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 124,6 mio. kr. forventes overholdt.
Skatteforvaltningen i Aarhus
Baggrund
Formål
I forbindelse med en samling af skatteforvaltningen i Aarhus– bestående af Skattestyrelsen, Told-
styrelsen og Motorstyrelsen
–
er det eksisterende lejemål på Lyseng Allé 1 i Højbjerg ved Aarhus,
hvor dele af skatteforvaltningen allerede er lokaliseret, blevet vurderet til at kunne imødekomme
skatteforvaltningens behov ved en samling i Aarhus. Lejemålet udgør i dag ca. 15.977 m² kontor-
areal, hvoraf ca. 11.560 m² skal moderniseres til at kunne huse skatteforvaltningen.
Projektet vedrører en gennemgribende modernisering, hvor det åbnes op og indrettes storrums-
kontorer.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 57 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2020
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Seneste Anlægsstatus:
•
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
111
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0112.png
112. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bygningsstyrelsen indgik betinget kontrakt med totalentreprenøren i september 2019. Efter aftale
med kunden er totalentreprenøren igangsat med projektering på baggrund af et detaljeret bygge-
program med tilhørende tegningsmateriale.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 110,9 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 110,9 mio. kr. forventes overholdt.
Skatteforvaltningen i Høje-Taastrup
Baggrund
Formål
I forbindelse med omorganiseringen af skatteforvaltningen, har det været et ønske fra Skattemini-
steriets side at samle styrelserne på så få adresser som muligt for at styrke de faglige miljøer og
sikre nærhed til ledelsen. Skatteforvaltningens forventede behov for arbejdspladser i Høje-
Taastrup er ca. 700 medarbejdere. For at imødekomme behovet ønskes den købte ejendom på En-
gelholm Allé 1, 2630 Taastrup, genoprettet og moderniseret.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 55 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2021
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2024
•
Seneste Anlægsstatus:
•
Aktuel status: 2024
Bemærkninger
Aktstykke blev forelagt med tilslutning om køb af eksisterende ejendom beliggende på Engelholm
Allé 1, 2630 Taastrup med henblik på modernisering til tidsvarende kontorarbejdspladser til skat-
teforvaltningens medarbejdere. Det samlede projekt vil blive forelagt igen med henblik på tilslut-
ning til modernisering af ejendommen.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 102,0 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0113.png
Bygninger| 113.
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 102,0 mio. kr. forventes overholdt.
Science & Innovation Hub, Aalborg Universitet
Baggrund
Formål
På campus i Aalborg Øst opfører Bygningsstyrelsen AAU Science & Innovation Hub for Aalborg
Universitet.
Bygningen skal bl.a. bestå af innovationslaboratorier, digitale værksteder, faciliteter til
virksomhedssamarbejde, et inkubatormiljø, kontormiljøer samt en række offentligt tilgængelige
rum såsom auditorium og kantine.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 38 af 28. november 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2020
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Seneste Anlægsstatus:
•
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Bygningsstyrelsen indgik betinget kontrakt med hovedentreprenøren i september 2019. Totalråd-
giver og hovedentreprenøren projekterer på baggrund af et detaljeret dispositionsforslag med til-
hørende tegningsmateriale.
Økonomi
Bevilling
•
•
Totaludgift: 247,7 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 247,7 mio. kr. forventes overholdt.
113
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0114.png
114. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.1.2. Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
Tabel 2.2 | Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
*) Godkendt budget er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
**) Hhv. uden og med option.
Genopretning af Københavns Politigård, Københavns Politi
Projektet blev overdraget til kunden medio november 2017. Mangeludbedring er afsluttet. I samar-
bejde med Kammeradvokaten har Bygningsstyrelsen åbnet en syns- og skønssag via Voldgiftnæv-
net.
Den endelige totaludgift afventer udfaldet af syn- og skønssagen. Det forventes fortsat, at den sam-
lede udgift ligger inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. Projektet er under regnskabsmæssig
lukning.
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
Ombygningen af slottet er forløbet planmæssigt. Projektet er udført i totalentreprise, og selve udfø-
relsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen blev afleveret til Bygningsstyrelsen af totalentre-
prenøren i december 2018, og styrelsen overdrog efterfølgende lejemålet til kunden i januar 2019.
Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 blevet bevilget en økonomisk ramme på 173,7 mio. kr.
(2019-priser inkl. grundkøb). Bygningsstyrelsen forventer en billiggørelse af projektet. Projektet er
under regnskabsmæssig lukning.
Modernisering af Holmens Kanal 20
Moderniseringen er blevet udført i totalentreprise med opstart 2017. Projektet blev modtaget man-
gelfrit fra entreprenøren og Bygningsstyrelsen har overdraget lejemålene som aftalt til Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet 1. maj 2019. Projektet blev med akt
151 tidligere fortroligt aktstykke L af 13. december 2018 bevilget en økonomisk ramme på 147,4
mio. kr. Projektet er under regnskabsmæssig lukning.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0115.png
Bygninger| 115.
2.1.3. Projekter ved Vejdirektoratet
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og
natur-fagsdidaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns
Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m2.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 109 af 30. maj 2013
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2014
Forventet ibrugtagningsår:
•
Oprindeligt: 2017
•
Sidste Anlægsstatus: 2019
•
Aktuel Status: 2020
Bemærkninger
Den samlede overdragelse til kunden bliver udskudt, hvilket primært skyldes uoverensstemmel-
ser med to entreprenører. De tre primære årsager til forsinkelserne er forsinkede færdiggørelser
af væsentlige entrepriser, stor samtidighed for de efterfølgende entrepriser samt en mindre be-
manding af enkelte entrepriser end forudsat. Samtidigheden af færdiggørelsen af etagerne i ste-
det for løbende færdiggørelser, har lagt et stort pres på mange af entrepriserne, som ikke har
kunnet følge med denne samtidighed, herunder i forhold til bemanding.
Samlet overdragelse forventes at ske i 2020. Bygningsafsnit 2 var klar til overdragelse per 2. sep-
tember 2019, men Københavns Universitet valgte kun at ibrugtage dele af dette bygningsafsnit.
Efter gensidige klagesager fra hhv. Inabensa og Bygningsstyrelsen har Voldgiftsnævnets afgørel-
se i december 2017 resulteret i, at de to klagesager sammenlægges til én sag med Inabensa som
klager. Der er i oktober 2019 modtaget replik fra Inabensa, og samtidig fremlagt forslag om del-
hovedforhandling.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: Udgifterne baserer sig på et fortroligt aktstykke
•
NAB-tillæg: Fortroligt
•
Samlede byggeudgifter: Fortroligt
Nybyggeriet af Niels Bohr Bygningen blev tiltrådt af Finansudvalget i akt. 109 af 30. maj 2013 med
en bevilget økonomisk ramme på 1.631,8 mio. kr. (2013-priser). Med fortroligt akt G af 14. decem-
ber 2017 blev projektets økonomiske ramme forøget til 2.912,8 mio. kr. (2017-priser) og med for-
troligt akt. Z af 12. juli 2019 blev rammen yderligere forøget.
115
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0116.png
116. | Status for anlægs- og byggeprojekter
De indtrådte forsinkelser har medført afledte omkostninger til efterfølgende entreprenører og til
byggeledelse, totalrådgiver og konsulenter i form af forlængelsesaftaler. Der er gjort tiltag til at re-
ducere forsinkelserne og der er igangsat forceringer, som belaster budgettet, men som samlet set er
en tabsbegrænsende foranstaltning.
Overholdelse af bevilling
Projektets økonomi forventes at overskride den bevilgede totaludgift i akt. Z af 12. juli 2019 som
følge af de indtrådte forsinkelser, men ikke forelæggelsesgrænsen. Der er fremsendt en fortrolig
uddybende orientering til Folketingets Finansudvalg om den aktuelle status for projektet, herunder
om Vejdirektoratets vurderinger af kravstillelse i forhold til de igangværende entrepriser.
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som vil indeholde både udstil-
lings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Den samlede størrelse af Statens Naturhistoriske
Museum bliver ca. 30.000 m
2
. Projektets komplekse arkitektur, placeringen i Botanisk Have
samt antallet af interessenter gør det til et usædvanligt byggeprojekt med væsentlige risici.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov nr. 381 af 26. april 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningssår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Sidste anlægsstatus: 2023
•
Aktuel Status: 2023
Bemærkninger
Byggeriet blev igangsat i maj 2019. Der er etableret byggeplads, nedrevet bygninger og påbe-
gyndt sanering af eksisterende bygninger. Der er fremdrift på mange fronter med jordarbejder,
ledningsarbejder, sanering og boring af sekantpæle for etablering af byggegrube.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 1.189,4 mio. kr.
•
Korrektionstillæg: 0 mio.kr.
Projektet har med akt. 165 af 14. marts 2019 fået bevilget en ny totaludgift. Projektet er ikke be-
vilget NAB-tillæg.
Overholdelse af bevilling
Den ved akt.165 af 14. marts 2019 godkendte totaludgift på 1189,4 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0117.png
Bygninger| 117.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet
Baggrund
Formål
Syddansk Universitet ønsker at der opføres et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
(SUND).
Nybyggeriet vil danne ramme for forskning, uddannelser og innovation inden for det sundheds-
videnskabelige område på Syddansk Universitet i Odense. Byggeriet opføres i direkte tilknytning
til Nyt Odense Universitetshospital (OUH), hvilket vil styrke samarbejdet og det tværfaglige mil-
jø, der er mellem universitetet og OUH. I alt skal der opføres ca. 50.600 m2.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 136 af 7. juni 2018.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2019
Forventet ibrugtagningssår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Sidste anlægsstatus: 2022
•
Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Den 9. juli 2019 blev der afholdt licitation for de seks entrepriser, som byggeriet er udbudt i, og
der er efterfølgende indgået kontrakter med seks entreprenører. Projektgennemgangen med en-
treprenørerne blev indledt med et introduktionsmøde den 28. august 2019. Igangsætning af sel-
ve byggeriet blev markeret ved 1. spadestik den 13. november 2019.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 1.605,1 mio. kr.
•
Korrektionstillæg: 145,9 mio. kr.
•
Samlede byggeudgifter: 1.459,2 mio. kr.
Den oprindelige totaludgift er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige byggeudgift på 1.459,2 mio. kr. forventes overholdt.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet
Baggrund
Formål
Nybyggeriet opføres i direkte tilknytning til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) på hospi-
117
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0118.png
118. | Status for anlægs- og byggeprojekter
talsområdet i Aalborg Øst. Det er hensigten, at en integration af de to institutioner skal muliggø-
re yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer og fællesfunktioner - som f.eks. under-
visningslokaler, laboratorier, auditorier mv.
I alt skal der opføres ca. 23.543 m
2
.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 135 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
•
2020
Forventet ibrugtagningssår:
•
Oprindeligt: 2022
•
Sidste anlægsstatus: 2022
•
Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Dialogfasen er afsluttet og de 3 bydende har alle afleveret konditionsmæssige tilbud. Entrepre-
nører er orienteret om forventet tildeling, og kontrakt forventes indgået 25. november efter stil-
standsperiodens ophør. I forbindelse med opførelsen af koblingszonen, som skal forbinde SUND
med NAU, vil Region Nordjylland varetage bygherrefunktionen. Aalborg Kommune har udstedt
byggetilladelse indeholdende vilkår om, at facader opføres i tegl. Det vurderes, at meromkost-
ningen ved konvertering af facader fra beton til tegl kan holdes inden for projektets rammeøko-
nomi. De forsinkelser som Region Nordjylland har udmeldt ift. NAU, vurderes ikke på nuværen-
de tidspunkt at have effekt på SUND-projektets tidsplan.
Økonomi
Bevilling
•
Totaludgift: 697,1 mio. kr.
•
Korrektionstillæg: 63,4 mio. kr.
•
Samlede Byggeudgifter: 633,7 mio. kr.
Den oprindelige samlede byggeudgift er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Den oprindelige samlede byggeudgift på 633,7 mio. kr. forventes overholdt.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0119.png
Bygninger| 119.
2.2.
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november
2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer opgradering
af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne forskningsstan-
darder.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 129 laboratoriegenopretningsprojekter på universiteterne
til en samlet værdi af 2.674 mio. kr. (løbende priser), hvoraf 90 projekter er afsluttet, jf. nedenstå-
ende tabel. Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på de
enkelte universiteter, som skal igangsættes i de kommende år.
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.651,4 mio. kr. til i alt 21 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 2.3 | Laboratoriemoderniseringer pr. november 2019, løbende priser
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af
5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr. (løbende priser).
2.3.
OPP-projekter
Tabel 2.4 viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 2.4 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til udlej-
ning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Projekterne for Udlændingestyrelsen i Næstved og Banedanmark i Ringsted, som er en del af Bedre
Balance I, er godkendt ved aktstykker i maj 2018. Projektet i Næstved er nu i udførelsesfasen. OPP-
leverandøren har overfor Bygningsstyrelsen oplyst, at ibrugtagningen af bygningen i Ringsted til
119
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0120.png
120. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Banedanmark bliver forsinket med op til et halvt år. OPP-leverandøren modtager som konsekvens
heraf husleje for et halvt år mindre, end hvad der kontraktuelt er indgået, fordi kontraktens løbetid
fastholdes.
Kontraktindgåelsen for Ny Østre Landsret blev godkendt ved aktstykke i april 2019, hvorefter byg-
geriet er igangsat.
2.4.
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt. 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011. Aftalen
skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond,
Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende uden for det
fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten. Købssummen udgør
85,4 mio. kr., og der blev betalt 51,8 mio. kr. ved overdragelsen. De resterende 33,6 mio. kr. for-
faldt i tre rater mellem 2014-2018.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldanlægget
og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten aftalte genop-
retningsprojekter kan modregnes i de betalte købsrater.
Bygningsstyrelsen er jf. tabel 2.5 i dialog med fonden om fire projekter, som forventes afsluttet i
perioden 2019-2021.
Tabel 2.5 | Igangværende og planlagte projekter
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0121.png
Bilag| 121.
3.
Bilag
Bilag 1: Aktstykkegodkendte byggeprojekter
Kortet viser statens byggeprojekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen for Dataforsyning og Effekti-
visering, SDFE-kort, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvisstovan, 2017.
121
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2019, fra boligministeren
2132772_0122.png
122. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 3.1 | Liste over kortets projekter
By
Projekt
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health
komplekset
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
[Skatteforvaltningen (ADST)]
Aalborg
Augustenborg
Esbjerg
Nybyggeri Science & Innovation Hub
AAU SUND
Køb og ombygning af Augustenborg
Samlokalisering med UC-Syd
Kunde
Aarhus Universitet
Arkitektskolen
Skatteforvaltningen
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Landbrugsstyrelsen m.fl.
Syddansk Universitet
Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks
Akkrediteringsinstitution og
Danida Fellow ship Centre
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet m.fl.
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Københavns Politi
Københavns Universitet
Skatteforvaltningen
Næstved
Syddansk Universitet
Banedanmark
Danmarks Tekniske
Universitet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Aarhus
Holbæk
Ombygning af Østre Skole i Holbæk
Niels Bohr Bygningen
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv
Laboratoriegenopretning på Panum
Holmens Kanal 20
København
Særligt Sikret retsbygning
Ny Østre Landsret
Genopretning af Københavns Politigård
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
[Skatteforvaltningen (ADST) i Høje-Taastrup]
Næstved
Odense
Ringsted
Roskilde
Torshavn
Vejle
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen
SDU SUND
Kontorejendom til Banedanmark
Renovering af laboratorier på Risø
Ny hovedpolitistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest