NOTAT
Dato
J. nr.
d. 1. december 2019
[j.nr.]
Liste over ghettoområder pr. 1. december 2019
I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør boligministeren hvert år
den 1. december en liste over ghettoområder.
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere,
hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger
50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1.
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-
snittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennem-
snittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddan-
nelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64
år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af
den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
På listen pr. 1. december 2019 er der 28 boligområder, mod 29 på sidste års
liste. Der er 2 nye områder på listen og 3 områder, som forlader listen.
Faldet i antallet af områder på listen skyldes forskellige forhold.
Gadelandet/Husumgård udgår pga. stigende indkomst i området ift. den gen-
nemsnitlige indkomst i regionen. Charlotteager udgår pga. færre dømte og El-
lekonebakken udgår af ghettolisten pga. faldende andel ikke vestlige indvan-
drere og efterkommere.
Områderne på den nye liste er vist i tabel 1 nedenfor. Tabellen viser kriterie-
værdierne for de enkelte områder, samt hvilke områder der er nye på listen i
forhold til den foregående liste.