BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Kopi af boligministerens kommentar til materiale fra NCC ifm. foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 5/9-19

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 29
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

Folketinget

Dato

J. nr.

22. november 2019

2019 - 5072

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

har i brev af 6. september 2019 stillet mig

følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 61 KEF alm. del:

”Ministeren

bedes kommentere det materiale, som NCC præsenterede for ud-

valget den 5. september 2019, jf. KEF alm. del - bilag 54.”

Svar:

I en rapport

fra 2018 estimerer FNs miljøorganisation, UNEP, at CO

udled-

ningen fra produktion af byggematerialerne udgør ca. 11 pct. af de samlede

globale udledninger. Dertil kommer 28 pct. af de globale udledninger fra op-

varmning af og energiforbrug i bygninger ifølge UNEP. Energiforbrug til byg-

geprocessen i form af f.eks. brændstof til maskiner og andet forbrug på bygge-

pladsen indgår ikke i opgørelsen.

Der foreligger ikke en tilsvarende opgørelse for byggeriets andel af de samlede

udledninger i Danmark. Der er således ikke umiddelbart tilgængelige tal for de

samlede udledninger fra produktionen af de byggematerialer, der anvendes i

Danmark, og som produceres både i Danmark og i udlandet.

Men der foreligger tal for udledningerne fra opvarmning af og energiforbrug i

bygninger

, som udgjorde ca. 24 pct. af de samlede danske drivhusgasudled-

ninger i 2017

. Derudover foreligger der tal for udledninger fra byggeproces-

serne, som udgjorde ca. 2,7 pct. af de samlede udledninger i Danmark i 2017.

I takt med, at drivhusgasudledninger fra opvarmning af og energiforbrug i byg-

ninger falder, stiger den relative andel af udledningerne fra byggematerialer og

byggeprocesser. I Holland har man valgt at adressere dette ved at fastsætte en

grænseværdi for bygningers samlede miljøpåvirkning for nyt boligbyggeri og

kontorbyggeri over 100 m2, hvori byggematerialerne medregnes.

2019 Global Status Report, UNEP

Bygninger med husholdninger og handels- og serviceerhverv

Energistyrelsens Energistatistik 2017

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Kopi af boligministerens kommentar til materiale fra NCC ifm. foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 5/9-19

Opgørelsen af en bygnings miljøpåvirkninger baseres på metoder fra europæi-

ske standarder for miljøvaredeklarationer og livscyklusvurderinger, som er

suppleret med nationalt fastlagte metoder for, hvordan det enkelte byggemate-

riales miljøpåvirkning skal opgøres, hvad angår grænseværdien.

Grundlaget for vurderingen af, om en bygning lever op til grænseværdien, er en

livscyklusvurdering, som angiver de samlede miljøpåvirkninger over tid. I livs-

cyklusvurderingen indgår på nuværende tidspunkt 11 såkaldte miljøeffekter:



Udtømning af grundstoffer (ADPe, i Sb-ækvivalenter)

Udtømning af fossile brændsler (ADPf, i Sb- ækvivalenter/ MJ)

Global opvarmning (GWP, i kg CO2-ækvivalenter)

Ozonlagsnedbrydning (ODP, i kg R11-ækvivalenter)

Fotokemisk ozondannelse (POCP, i kg ethen-ækvivalenter)

Forsuring (AP, i kg SO2-ækvivalenter)

Næringssaltbelastning (EP, i kg PO4-ækvivalenter)

Menneske-toksikologiske effekter

Økotoksikologiske effekter, akvatiske (ferskvand)

Økotoksikologiske effekter, akvatiske (saltvand)

Økotoksikologiske effekter, terrestrisk

Side 2/3

For at kunne holde de forskellige miljøpåvirkninger op imod en enkel grænse-

værdi er påvirkningerne vægtet i en sammenlignelig værdi. Vægtningen sker i

€/kg ækvivalent. Således vægtes f.eks. ”Udtømning

af grundstoffer”

med 0,16

€/kg ækvivalent, ”Global opvarmning” med 0,05 €/kg ækvivalent og ”Ozon-

lagsnedbrydning” med 30 €/kg ækvivalent.

De anvendte omkostninger for den

enkelte miljøpåvirkning er baseret på videnskabelig forskning vedrørende om-

kostningerne til at udligne de negative eksternaliteter, som de enkelte miljøef-

fekter udgør.

Resultatet af livscyklusvurderingen, der rummer de samlede miljøpåvirkninger

fra byggematerialerne i bygningen over dens levetid, angives til sidst som en

enkel integreret værdi, de såkaldte samlede skyggeomkostninger. De samlede

skyggeomkostninger for en bygning opgøres pr. m2 gulvareal/år. Grænsevær-

dien for en bygnings samlede skyggeomkostninger er sat til 1

€

pr. m2 gulvare-

al/år. Overskrides denne værdi for en bygning, gives der ikke byggetilladelse.

I livscyklusvurderingen medregnes imidlertid ikke effekten af energiforbrug i

bygningen til opvarmning, afkøling, varmt vand, indeklima, belysning med

mere. Reguleringen af energiforbruget i bygningen i Holland sker i form af se-

parate krav, hvortil der findes en separat beregningsmetode.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Kopi af boligministerens kommentar til materiale fra NCC ifm. foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 5/9-19

Transport- og Boligministeriet har været i kontakt med de hollandske myndig-

heder, som oplyser, at der ikke er lavet en evaluering af effekten fra regulerin-

gen vedrørende miljøpåvirkninger fra bygninger. I Holland vurderes det, at det

største potentiale for at nedbringe drivhusgasudledninger fra bygninger på den

korte bane vedrører en reduktion af energiforbruget til drift og opvarmning i

eksisterende bygninger. Grænseværdien vurderes dog at få en større effekt over

tid i takt med, at flere nye bygninger opføres, da energiforbruget i nye bygnin-

ger er lavt, og udledningerne fra materialerne derfor betyder relativt mere.

I Danmark er vi nået langt med at nedbringe energiforbruget i bygninger.

Energiforbruget til opvarmning af boliger er f.eks. faldet med ca. 16 pct. pr. m2

fra 1990 til 2017, jf. Energistyrelsens Energistatistik 2017. Bygningsreglemen-

tets energikrav skal medvirke til at mindske energiforbruget yderligere.

I en vurdering af, om det vil være relevant at regulere miljøpåvirkninger fra

bygninger i Danmark baseret på de hollandske krav, skal der tages stilling til,

om de parametre, som er fastlagt på baggrund af politiske beslutninger i Hol-

land, skal fastsættes på tilsvarende vis i Danmark.

Vi har gode erfaringer med livscyklusanalyser i Danmark, men der er fortsat en

række spørgsmål, der skal afklares, før der kan fastsættes konkrete grænsevær-

dier for bygningers samlede miljøpåvirkninger i Danmark. Der er brug for mere

viden om både form og effekt af en grænseværdi, som den NCC foreslår.

Det skal blandt andet afklares, hvilke livscyklusfaser og miljøpåvirkninger der

skal medregnes i en grænseværdi, hvad forskellige bygningstypers forventede

levetid skal fastsættes til, og hvilken effekt en grænseværdi ville have på mulig-

heden for at anvende forskellige materialer.

Som et led i regeringens klimahandlingsplan er vi i gang med at udarbejde en

national strategi for bæredygtigt byggeri. I den forbindelse ses der på, hvordan

klimaaftrykket fra byggematerialer kan nedbringes, og hvordan en bæredygtig-

hedsklasse, som NCC også nævner, kan indgå i strategien.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek