BOLIGMINISTEREN
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Folketinget
Dato
J. nr.
22. november 2019
2019 - 5072
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
har i brev af 6. september 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 61 KEF alm. del:
”Ministeren
bedes kommentere det materiale, som NCC præsenterede for ud-
valget den 5. september 2019, jf. KEF alm. del - bilag 54.”
Svar:
I en rapport
1
fra 2018 estimerer FNs miljøorganisation, UNEP, at CO
2
udled-
ningen fra produktion af byggematerialerne udgør ca. 11 pct. af de samlede
globale udledninger. Dertil kommer 28 pct. af de globale udledninger fra op-
varmning af og energiforbrug i bygninger ifølge UNEP. Energiforbrug til byg-
geprocessen i form af f.eks. brændstof til maskiner og andet forbrug på bygge-
pladsen indgår ikke i opgørelsen.
Der foreligger ikke en tilsvarende opgørelse for byggeriets andel af de samlede
udledninger i Danmark. Der er således ikke umiddelbart tilgængelige tal for de
samlede udledninger fra produktionen af de byggematerialer, der anvendes i
Danmark, og som produceres både i Danmark og i udlandet.
Men der foreligger tal for udledningerne fra opvarmning af og energiforbrug i
bygninger
2
, som udgjorde ca. 24 pct. af de samlede danske drivhusgasudled-
ninger i 2017
3
. Derudover foreligger der tal for udledninger fra byggeproces-
serne, som udgjorde ca. 2,7 pct. af de samlede udledninger i Danmark i 2017.
I takt med, at drivhusgasudledninger fra opvarmning af og energiforbrug i byg-
ninger falder, stiger den relative andel af udledningerne fra byggematerialer og
byggeprocesser. I Holland har man valgt at adressere dette ved at fastsætte en
grænseværdi for bygningers samlede miljøpåvirkning for nyt boligbyggeri og
kontorbyggeri over 100 m2, hvori byggematerialerne medregnes.
1
2019 Global Status Report, UNEP
2
Bygninger med husholdninger og handels- og serviceerhverv
3
Energistyrelsens Energistatistik 2017