Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2108143_0001.png
ROADMAP MOD 2030
HALVERING AF COc-UDLEDNINGEN
FRA BETONBYGGERI
1
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0002.png
PUBLIKATIONEN ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM
Dansk Beton - branchefællesskab under Dansk Byggeri/danskbeton.dk
Teknologisk Institut / teknologisk.dk
FORFATTERE / REDAKTION
Lars Nyholm Thrane og Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut
Dorthe Mathiesen, Dansk Beton
BIDRAGSYDERE
InnoBYG - Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri/innobyg.dk
Dansk Beton - branchefællesskab under Dansk Byggeri/danskbeton.dk
Partnerkredsen bag Bæredygtig Beton initiativet/bæredygtigbeton.dk
FOTOS
Torben Eskerod, Dansk Beton, Teknologisk Institut, Ricky John Molloy, Simon Ladefoged og
Ulrik Samsøe Figen
UDGIVELSE
November 2019. Version 2
BAGGRUNDSMATERIALE
Der er igennem de seneste år udgivet flere publikationer, som beskæftiger sig med bæredygtige
betoninitiativer. Denne publikation tager særligt udgangspunkt i følgende publikationer/rapporter:
2
"Bæredygtig optimering af betonkonstruktioner -Debatoplæg Interviewundersøgelse blandt
repræsentanter fra byggeriet". Lars Nyholm Thrane, Gitte Normann Munch-Petersen, Dorthe
Mathiesen, Claus Vestergaard Nielsen. Teknologisk Institut og Rambøll A/S for Dansk Beton maj 2018.
2
"A Sustainable Future for the European Cement and Concrete Industry -Technology assessment for
full decarbonisation of the industry by 2050". Dr. Aurélie Favier, Dr. Catherine De Wolf, Prof. Karen
Scrivener,
Prof. Guillaume Habert. ETH Zürich, oktober 2018
2
"Klimavenlig beton". Per Goltermann, Pawel Wargocki, Kristian Dahl Hertz, Lisbeth M. Ottosen,
Pernille Erland Jensen, Carsten Rode. DTU 2017
2
"Klimatförbättrad betong". Svensk Betong 2019.
BEREGNINGSGRUNDLAG
Beregning af COc-potentialet for de enkelte aktiviteter tager udgangspunkt i opgørelser over
betonforbrug fordelt på produkter og konstruktioner udleveret af Dansk Beton. Derudover har det
været
nødvendigt at opstille en række forudsætninger og antagelser for at estimere CO2-potentialet.
Beregningsforudsætningerne ligger ved Teknologisk
Institut.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0003.png
FORORD
En fortsat stærk betonbranche baseret på bæredygtigt
design, produktion og udførelse er helt afgørende for det
danske samfund og den danske byggebranche.
Der er et politisk fokus på bæredygtig udvikling og reduk-
tion af COc-aftrykket som aldrig før, og med regeringens
målsætning om 70 procent reduktion af COc-udledningen
i 2030 i forhold til 1990, så skal der ske noget i alle in-
dustrier - også i betonindustrien. I forhold til nuværende
niveau for COc-udledning (anno 2019), så svarer det til at
Danmark skal halvere COc-udledningen frem mod 2030.
Branchefællesskabet Dansk Beton lancerede primo 2019
Bæredygtig Beton Initiativet, hvor betonbyggeriet gennem
samarbejde, udvikling og ambitiøse målsætninger skal give
et markant bidrag til de overordnede målsætninger for det
danske samfund og for byggebranchen. Målsætningen er
helt i tråd med regeringens ambitioner for COc-reduktioner
frem mod 2030.
Nærværende roadmap er udarbejdet i et samarbejdet
mellem Teknologisk Institut og Dansk Beton i regi af In-
noBYG netværksgruppen for Bæredygtig Beton Initiativet.
Roadmappen sammenfatter de overordnede visioner,
samarbejder, fokusområder og aktiviteter for Bæredygtig
Beton Initiativet og Dansk Beton ser frem til et mangeårigt
samarbejde bredt i beton- og byggebranchen om at nå de
visionære målsætninger.
God arbejdslyst.
Dorthe Mathiesen
Branchedirektør for Dansk Beton i Dansk Byggeri
Niels Søndergaard-Pedersen
Formand for bestyrelsen i Dansk Beton
November 2019
3
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0004.png
VISION FOR BÆREDYGTIG BETON INTITIATIVET
Formålet med Bæredygtig Beton Initiativet er at bane ve-
jen for, at COc-aftrykket fra dansk betonbyggeri halveres i
2030 i forhold til niveauet i 2019. Samtidig skal den gode
betonkvalitet og totaløkonomien forbundet med beton-
byggeri fastholdes.
Den ambitiøse vision skal indfris gennem samarbejde bredt
i byggebranchen. Derfor medvirker partnere fra en række
danske producenter af beton og cement samt en bred vifte
af bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og vi-
densinstitutioner i Bæredygtig Beton Initiativet.
DEN DANSKE BETON- OG BYGGEBRANCHE VIL
HALVERE COc-UDLEDNINGEN FRA BETONBYGGERI I
2030 I FORHOLD TIL 2019.
Vi ser et stort potentiale i Bæredygtig Beton
Initiativet, hvor fokus er på både nye løs-
ninger, genbrug og reduceret forbrug, som alt
sammen bidrager til at nedsætte CO2-aftrykket.
Som ansvarlig bygherre er det vigtigt, at vi gør
op med vanetænkningen og finder nye og mere
bæredygtige måder at fremstille og benytte
byggematerialer på. Bæredygtig Beton Initiativet
harmonerer rigtigt godt med vores politik om at
bygge bæredygtigt. I PensionDanmark certificerer
vi således alt vores byggeri til DGNB Guld.
- DIREKTØR I PENSIONDANMARK, TORBEN MÖGER PEDERSEN
Den danske betonbranche har i mange år
arbejdet for at producere mere bæredygtigt.
Men ser man alene på CO2, så står cement, som
er den afgørende komponent i beton, for ca. fem
procent af den globale CO2-udledning. I Danmark
ligger det niveau lavere, bl.a. fordi branchen
allerede har haft fokus på bæredygtig produktion,
men i alle tilfælde er det muligt at nedbringe det
miljøaftryk betragteligt. Og det er kerneopgaven
for det nye initiativ, hvor der skal være fokus på,
hvordan man får omsat viden, forskning og
innovation til praksis.
- HEAD OF SUSTAINABILITY & EXTERNAL RELATIONS CEMENTIR
NORDIC&BALTIC, AALBORG PORTLAND, UNICON. THOMAS UHD
4
4
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0005.png
HVORFOR ET BÆREDYGTIG BETON INITIATIV?
Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Der an-
vendes 17 mia. ton cementbaserede materialer globalt set
og der findes ikke alternativer til cement og beton, for at
imødekomme fremtidens globale behov for boliger og in-
frastruktur. Forbruget forventes at stige ganske betragte-
ligt pga. det store behov for boliger og infrastruktur i bl.a.
Asien, Afrika og Sydamerika.
Samtidig står cement- og betonindustrien i dag for ca. 8
procent af den samlede globale udledning af COc, og det
er strengt nødvendigt, at det stigende globale behov for
cement- og beton afkobles fra COc-udledningen. Der skal
således findes nye design-, produktions- og udførelses-
metoder, som kan medvirke til en mere optimal brug af
cement og beton og dermed et markant lavere COc-aftryk.
Der er allerede identificeret en lang række løsninger, som
kan være med til at indfri målsætningen for Bæredygtig
Beton Initiativet. Nogle løsninger ligger lige for og kan med
en mindre indsats implementeres i byggeriet – andre kræ-
ver yderligere forskning og udvikling for til sidst at kunne
markedsmodnes og gøres klar til anvendelse.
Danmark har en lang og solid erfaring med at bygge i be-
ton – og bygge bæredygtigt med beton. Danmark har de
seneste 30 år været et af foregangslandene globalt set i
forhold til at udvikle og implementere bæredygtige løsnin-
ger i betonbyggeriet. Danmark skal tage internationalt le-
derskab i den grønne omstilling. Vi kan ikke alene bidrage
markant til nedbringelsen af COc-udledningen i Danmark,
vi kan også være det foregangsland som viser vejen og
eksporterer de bæredygtige løsninger for betonbyggeriet.
I dag forbruges op mod 80 procent af verdens globale ce-
mentproduktion i de store udviklingslande.
Teknologisk Institut og Rambøll udarbejdede i 2018 en
rapport for Dansk Beton med anbefalinger til bæredygtig
brug af beton. Der har været afholdt et dagsseminar for
70 personer fra hele byggeriets værdikæde om emnet, og
der har været flere debatter om emnet på Building Green i
København og Aarhus. De tiltag har dokumenteret, at der
både findes teknisk grundlag og opbakning i byggebran-
chen til at igangsætte Bæredygtig Beton Initiativet.
Bæredygtig Beton Initiativet er inspireret af lignende
initiativer i Norge og Sverige, hvor brede partnerskaber i
bygge- og betonbranchen arbejder sammen mod meget
ambitiøse målsætninger om at reducere COc-aftrykket fra
betonbyggeri.
BÆREDYGTIG BETON INITIATIVET SAMLER
BRANCHEN I ET BREDT FORPLIGTENDE
SAMARBEJDE MOD DE AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER
FOR DANSK BETONBYGGERI.
I DANMARK ER DEN SAMLEDE COc-UDLEDNING
FALDET FRA CA. 72 MIO. TON COc I 1990 TIL
45 MIO. TON COc I 2019.
I HENHOLD TIL PARIS-AFTALEN HAR DANMARK
SAMMEN MED EU FORPLIGTET SIG TIL AT REDUCERE
COc-UDLEDNINGEN MED 40 PROCENT FRA 1990
TIL 2030.
REGERINGEN HAR EN MÅLSÆTNING OM AT
DANMARK SKAL REDUCERE COc-UDLEDNINGEN
MED 70 PROCENT FRA 1990 TIL 2030.
DET BETYDER, AT UDLEDNINGEN SKAL BRINGES
NED FRA CA. 72 MIO TON CO
2
I 1990 TIL CA.
22 MIO TON COc I 2030.
MÅLT I FORHOLD TIL 2019 NIVEAU, SÅ SKAL COc-
UDLEDNINGEN REDUCERES MED 23 MIO TON COc
FREM MOD 2030 SVARENDE TIL CA EN HALVERING.
BÆREDYGTIG BETON INITIATIVETS MÅLSÆTNING
OM EN HALVERING AF COc-UDLEDNINGEN FRA
2019 TIL 2030 SVARER TIL CA 0,75 MIO TON COc.
5
5
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0006.png
ER MÅLSÆTNINGERNE REALISTISKE?
Der arbejdes både i Danmark og udlandet på at udvikle nye
teknologier, som kan gøre betonbyggeri mere bæredygtigt.
Nogle er kendte teknologier eller teknologier, som er tæt på
at være klar til markedet. Andre er fortsat under udvikling
og det er usikkert, hvad effekten vil være, hvad de vil koste,
og om de vil være brugbare i stor skala. Målsætningen med
en halvering af COc-udledningen er sat for på den ene side
at sætte baren tilpas højt til at skabe det nødvendige træk
på udviklingen. På den anden side skal målsætningen også
være realistisk. Med udgangspunkt i baggrundsdokumen-
terne som anført på omslagssiden og med udgangspunkt i
nødvendigheden af at bidrage til den grønne omstilling, så
er det bestemt realistisk at opfylde målsætningen.
Vi er godt på vej med plastiske beregnings-
metoder, som ovenikøbet kan tages i anven-
delse i overensstemmelse med gældende Eurocodes.
Disse beregningsmetoder vil gøre det muligt at
spare mere end 30 procent på materialeforbruget
af beton og armering.
- PROFESSOR PÅ DTU BYG, HENRIK STANG
Futurecem cementerne bliver lanceret i 2020.
Disse cementtyper har et 30 procent lavere
COc-aftryk sammenlignet med de cementer, der
findes på det danske marked i dag. Det kommer
"WE SHOW THAT BY CONSIDERING ALL STAGES
IN THE VALUE CHAIN, REDUCTIONS OF UP TO 80
PROCENT CO2 EMISSIONS COMPARED TO THE 1990
VALUES IS ACHIEVABLE BY 2050 WITHOUT USING
CARBON CAPTURE AND STORAGE TECHNOLOGIES."
KONKLUSION FRA KAREN SCRIVERNER I
RAPPORTEN "A SUSTAINABLE FUTURE FOR THE
EUROPEAN CEMENT AD CONCRETE INDUSTRY"
2018.
til at betyde en markant reduktion fra beton-
industrien i takt med, at de cementer tages i
anvendelse.
- MANAGING DIREKCTOR I AALBORG PORTLAND, MICHAEL
LUNDGAARD THOMSEN
Betonbranchen står således sammen om, at det er muligt
at nå målsætningerne og en række ekspertudtalelser og
undersøgelser underbygger dette.
6
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0007.png
HVORDAN MÅLER VI EFFEKTEN AF INITIATIVET?
Målsætningen for reduktion af COc-udledning fra beton-
byggeriet i Danmark skal nås gennem en række af tiltag,
der hver især bidrager mere eller mindre til reduktion af
udledningen. Men hvordan måler vi på det?
Beregning af byggematerialers, bygninger og bygværkers
miljøbelastning er ikke helt ukompliceret. Der er da også
igennem de seneste mange år arbejdet på at udvikle
værktøjer, metoder og standarder for, hvordan miljøaftryk
kan beregnes. Vi er slet ikke i mål med at have valide be-
regningsværktøjer og data, og det er der fortsat behov for
at få udviklet videre på. Effektiviteten skal måles dels på
materialeniveau, dels på bygningsniveau.
Effekten af Bæredygtig Beton Initiativet vil løbende blive
vurderet ved beregning af betonprodukternes miljøvare-
deklarationer (EPD) og ved vurdering af hele bygningers
samlede aftryk, når bæredygtige betonløsninger imple-
menteres. Derfor er det også vigtigt ved initiativets opstart
at få defineret et udgangspunkt – en baseline, se afsnittet
"Betonbranchen og anvendelse 2019".
På bygningsniveau findes der ligeledes mange forskellige
værktøjer og beregningsmetoder. Bæredygtig beton initi-
ativer vil lægge sig op af de beregningsmetoder, der til en
hver tid er de mest anerkendte af branchen i Danmark. Pt
er det LCAByg værktøjet fra SBI og metoderne som grundlag
for DGNB certificeringer på byggeriområdet.
På anlægsområdet anvendes de metoder som Vejdirektora-
tet kommer til at foreskrive til beregning af COc-udlednin-
gen fra anlægsbyggeri.
I branchen mangler ambitionerne ikke, og
derfor foreslår branchen selv ambitiøse nye
mål og regler for at håndtere den store klima-
udfordring i byggeriet. Beton- og byggebranchens
"Bæredygtigt Beton Initiativ", der har som ambi-
tion at reducere CO
2
-aftrykket fra betonbyggeri med
mindst 50 pct. frem til 2030 gennem nye løsninger,
genbrug, og reduceret forbrug, er et af eksemplerne.
- ADMINISTRERENDE DIREKTØR I RAMBØLL, IB ENEVOLDSEN
Danske betonproducenter har siden 2010
arbejdet med miljøvaredeklarationer, men
efterspørgslen har været begrænset. I 2020 får
betonbranchen et værktøj som gør det muligt at
beregne miljøvaredeklarationer på produktniveau
og som automatisk er 3. parts kontrolleret af
uvildig part. Det bliver et meget centralt værktøj
til at måle på effekten af dette initiativ.
- DORTHE MATHIESEN, DANSK BETON
CERTIFICERINGSORDNINGEN FOR
BÆREDYGTIGT BYGGERI DGNB OPERERER MED
REFERENCEBYGGERIER. MILJØAFTRYKKET PÅ
BYGNINGSNIVEAU ER FASTSAT TIL EN COc-
UDLEDNING PR. M² BEBYGGELSE PR. ÅR.
PÅ MATERIALENIVEAU BEREGNES ET
BYGGEMATERIALES MILJØPÅVIRKNING VED HJÆLP
AF LIVSCYKLUSVURDERINGER. RESULTATET AF
BEREGNINGERNE SAMLES TYPISK I SÅKALDTE
MILJØVAREDEKLARATIONER (PÅ ENGELSK
"ENVIRONMENTAL PRODUCT DECLARATIONS"- EPD)
DER SKER LØBENDE INVESTERINGER I AT REDUCERE
UDLEDNINGERNE FRA CEMENTFREMSTILLING.
AALBORG PORTLAND HAR I EN 5 ÅRIG PERIODE
FRA 2010 REDUCERET COc-UDLEDNINGEN MED
77.000 TON.
7
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0008.png
SÅDAN BLIVER INITIATIVET KONKRET
Bæredygtig Beton Initiativet er initieret og drives af Bran-
chefællesskabet Dansk Beton. En lang række partnere har
givet tilsagn om at deltage i Bæredygtig Beton Initiativet.
De konkrete aktiviteter der skal bidrage til at nå målsæt-
ningen er tredelt:
Dansk Beton at få gennemført en uvildig analyse af effek-
ten af de bæredygtige tiltag i projektet og sammenholde
det med et relevant referencebyggeri. Partner projekter vil
automatisk blive indstillet til Bæredygtig Beton Prisen, der
uddeles ved en stor prisfest hvert andet år. På den måde
vil vi gennem initiativet opbygge valide data både på ma-
terialeniveau men også på bygningsniveau.
DANSK BETON PROJEKTER
Dansk Beton igangsætter løbende og driver mindre udvik-
lingsaktiviteter, som har til formål at bringe nye løsninger i
spil for den danske betonbranche. Eksempler på Dansk Be-
ton projekter er "Nulspildsprojektet" (2018) og "EPD-Pro-
jektet" (2019-2020)
FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER
Der er løsninger som kræver videreudvikling og måske
endda dybdegående forskning. Der vil fortsat være brug
for at igangsætte udviklingsprojekter støttet med fonds-
midler eller gennem Offentlig-private-partnerskaber (OPP).
Partnerne tilknyttet Bæredygtig Beton Initiativet vil stå
først til at kunne indgå i samarbejde om fondsfinansierede
udviklingsprojekter. Der er ved opstart allerede igangvæ-
rende udviklingsprojekter – fx. DGNB projektet finansieret
af InnoBYG og LCA Ph.d projekt på DTU om genanvendelse
af beton. Disse to projekter er med til at kick-starte initia-
tivet og løber i 2019 og 2020.
PARTNERPROJEKTER
Der er mange bygherrer, arkitekter, rådgivere og entrepre-
nører som arbejder med at bruge beton mere bæredygtigt.
Egentlige byggeprojekter hvor beton anvendes mere bære-
dygtigt kan blive Partnerprojekter under Bæredygtig Beton
Initiativet. For nogle udvalgte partnerprojekter tilbyder
8
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0009.png
SYNLIGHED
Vi ser ind i en 10-årig periode med stort fokus på at nå
visionen for Bæredygtig Beton Initiativet. Som en vigtig del
af arbejdet er det nødvendigt at skabe omtale, synlighed
og opmærksomhed om arbejdet. Vi arbejder med synlighed
på følgende måde:
KONFERENCER
Dansk Beton vil stå bag en større konference om bære-
dygtig beton. Her præsenteres konkrete projekter – både
Dansk Beton Projekter – Partner Projekter og Udviklings-
projekter. Målet er at skabe international bevågenhed for
derved at give Danmark en førerposition på know-how
indenfor bæredygtigt betonbyggeri.
Bæredygtig Beton initiativet formidles i dagligdagen via
portalen www.bæredygtigbeton.dk og ellers i nyhedsbre-
ve, via sociale medier, presseomtaler, debatoplæg, politi-
ske møder, deltagelse i konferencer, osv.
PRISFEST
Hvert 2. år nominerer Dansk Beton en række partnerpro-
jekter til at modtage "Bæredygtig Beton Prisen". Prisen
uddeles ved en stor prisfest, der afholdes hvert 2. år. Næ-
ste gang er i 2020.
PARTNERPROJEKTER UNDER BÆREDYGTIG
BETON INITIATIVET NOMINERES AUTOMATISK TIL
BÆREDYGTIG BETON PRISEN.
FØLG MED I AKTIVITETERNE FRA BÆREDYGTIG-
BETON INITIATIVET PÅ BÆREDYGTIGBETON.DK
ARMERING TIL BETON UDGØR FRA CA. 30 TIL
200 KG PR. M
3
BETON FOR HÅRDT ARMEREDE
BETONKONSTRUKTIONER.
EN TYPISK DANSK BETON TIL PASSIV
MILJØPÅVIRKNING I STYRKEKLASSE 20 UDLEDER
CA. 200 KG COc PR. M
3
.
I DANMARK PRODUCERES ÅRLIGT CA. 10 MIO TON
BETON FORDELT PÅ FABRIKSBETON OG ELEMENTER
SAMT BETONVARER SOM RØR, BELÆGNINGSSTEN
OG BLOKKE.
9
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0010.png
BETONBRANCHENS BASELINE ANNO 2019
Beton bliver anvendt til en lang række forskellige anven-
delser og ofte benyttes de samme termer om forskellige
anvendelser. For at differentiere termerne, er der i denne
publikation foretaget en opdeling mellem Anlæg/infra-
struktur og byggeri.
BYGGERI
Denne kategori er i figuren til højre underopdelt i 2 seg-
menter. Det ene segment forholder sig til større byggerier.
Dette inkluderer etageejendomme, lejligheder, kontorer,
parkeringskældre, produktions- og sportshaller, hospitaler,
skoler, hoteller, stadions, gyllebeholdere og stalde. Kon-
struktionstyperne udgøres eksempelvis af fundamenter,
gulve, elementer - dæk, ribbeplader, vaffelplader, vægge,
facader, søjler, bjælker, trapper, altaner, tagplader, skakte,
L-elementer og spalteriste.
Det andet segment forholder sig til mindre boligbyggeri.
Dette inkluderer parcelhuse, rækkehuse og beboelse op til
3-4 etager. Konstruktionstyperne udgøres eksempelvis af
rendefundamenter, bloksten, isoleringsblokke, rilleblokke,
udstøbningsblokke, gulve og letbetonelementer.
Figuren til højre viser en grafisk fremstilling af den årlige
betonproduktion i Danmark målt på m
3
beton og COc-ud-
ledning.
ANLÆG
Denne kategori inkluderer motorvejsbroer, havneanlæg,
pumpestationer, vejanlæg, belægninger, kloakering og
specialprodukter. Konstruktionstyperne udgøres eksem-
pelvis af fundamenter, bundplader, brodæk, søjler, støt-
temure, kantsten, belægningssten, fliser, brønde, rør og
brøndbunde.
10
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0011.png
0,10
0,98
0,52
0,14
Mindre
byggeri
0,10
260
30
120
60
Mindre
byggeri
20
Anlæg
0,64
Produktion
mio. m
3
beton
pr. år
Større
Byggeri
Anlæg
Udledning
tusinde ton COc
pr. år
430
1,44
360
Større
Byggeri
0,73
230
Fabriksbeton
(beton leveret
med rotervogn)
Betonelementer
(præfabrikerede
betonelementer)
Betonblokke
(Blokprodukter
i beton)
Belægningssten
(belægningssten og
fliser i beton)
Afløb
(afløb og brønde
i beton)
11
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0012.png
PARTNERE OG ORGANISERING
Bæredygtig Beton Initiativet drives og styres af Branche-
fællesskabet Dansk Beton.
De deltagende partnere i Bæredygtig Beton initiativet ses
på bæredygtigbeton.dk.
Bæredygtig Beton Initiativet er organiseret på følgende
måde:
DAGLIG LEDELSE
Branchedirektøren for Dansk Beton varetager den overord-
nede styring og daglige drift af Bæredygtig Beton Initiati-
vet.
PARTNERKOMITÉ
Partnerkomitéen sammensættes med en repræsentant fra
hver aktør i værdikæden – dvs. bygherre, arkitekt, rådgi-
ver, entreprenør og vidensinstitution. Partnerkomiteen be-
står endvidere af formanden for styregruppen samt bran-
chedirektøren for Dansk Beton. Partnerkomitéen har til
opgave at vurdere indstillede partnerprojekter, igangsætte
analyser, pege på tværgående mulige udviklingstiltag,
bidrage til lobby og initiering af større fondsfinansierede
udviklingsaktiviteter.
STYREGRUPPE
Der er nedsat en styregruppe, som forholder sig til konkre-
te faglige aktiviteter med tilhørende økonomi. Styregrup-
pen har det overordnede ansvar for fremdrift, økonomi
samt formidlingsaktiviteter. Styregruppen konstitueres
med en formand én gang pr. år.
DANSK BETONS BESTYRELSE
Styregruppen for Bæredygtig Beton Initiativet er forpligtet
til at indmelde status for initiativet og økonomi forbundet
med drift af initiativet skal altid godkendes i Dansk Betons
bestyrelse.
AD HOC UDVIKLINGSGRUPPER
Der nedsættes ad hoc grupper til varetagelse af konkrete
aktiviteter på alle tre niveauer af projekttyper.
12
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0013.png
BÆREDYGTIGE SPOR
Med udgangspunkt i debatoplægget "Bæredygtig optime-
ring af betonkonstruktioner" udarbejdet af Teknologisk
Institut og Rambøll for Dansk Beton i 2018 er der udpeget
5 overordnede spor for arbejdet med bæredygtige betoni-
nitiativer. De fem spor er:
Spor 1: Design, planlægning og samarbejde
Spor 2: Krav til beton og betonkonstruktioner
Spor 3: Produktion og udførelse
Spor 4: Cirkulær økonomi
Spor 5: Procesoptimering
For hvert spor er der identificeret et katalog med eksem-
pler på mulige konkrete initiativer, som kan bidrage til at
målsætningen for COc-reduktion.
For hver aktivitet er der beregnet et overslag for COc-po-
tentialet og givet et bud på tidshorisonten for implemen-
tering.
SPOR 1
DESIGN, PLAN-
LÆGNING OG
SAMARBEJDE
SPOR 5
PROCES-
OPTIMERING
SPOR 2
KRAV TIL BETON
OG BETONKON-
STRUKTIONER
SPOR 4
CIRKULÆR ØKONOMI
SPOR 3
PRODUKTION
OG UDFØRELSE
13
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0014.png
SPOR 1
DESIGN, PLANLÆGNING OG
SAMARBEJDE
Der er store muligheder for at reducere
CO2-udledningen fra betonkonstruktioner
ved i langt højere grad at tænke det tidligt
ind i faserne vedrørende design, planlæg-
ning og samarbejde. Mulighederne findes
blandt andet gennem udvikling og imple-
mentering af nye værktøjer til optimering
af betonkonstruktioner.
14
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0015.png
I dag bygges langt mere komplekst end i fx 1960erne. Der er efterspørgsel efter at udnytte
mulighederne for at tegne og dimensionere mere komplekse konstruktioner for at skabe
bygninger med større rum og fleksibilitet. Derfor presses betonkonstruktioner mere til
grænsen for at få længere spænd og slankere konstruktioner. Det stiller højere krav til
armering og beton og de stigende styrke- og armeringskrav til mere spektakulært byggeri vur-
deres at smitte af på "standardbyggeriet", hvor der ser ud til at være en tendens til at
armeringsmængder og -dimensioner er blevet øget.
Undersøgelser peger på at der er store muligheder for at reducere COc-udledningen fra
betonkonstruktioner ved i langt højere grad at tænke det tidligt ind i forbindelse med design
og planlægning. Det omfatter bl.a. optimering af konstruktionselementer og brug af nyeste
viden, designværktøjer og materialer. Der udvikles f.eks. hele tiden på digitale værktøjer
og beregningsmetoder, som gør det muligt at optimere på materialeforbruget til betonkon-
struktioner. Der er store besparelser af hente og værktøjerne og datakraften er til stede. Nye
teknologier, som 3D printede konstruktioner har også potentiale til på langt sigt at skabe
materialeoptimerede konstruktioner, hvor materialeforbruget via nye produktionsteknologier
potentielt kan reduceres markant.
COc-MÅLSÆTNING
At nye designmetoder og samarbejdsformer kan bidrage med minimum 150.000 ton
COc-reduktion svarende til ca. 20 procent af branchens samlede målsætning for
COc-reduktion frem mod 2030.
15
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0016.png
KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER
1.1 Materialebesparende bagvægge og facadeelementer
Generel optimering af specielt bagvægge og facadeelementer kan spare materialer og tilføre værdi i
form af ekstra boligkvadratmeter. Det fravælges i dag ofte pga. produktionstekniske hindringer og
pris i forhold til fremstilling af de traditionelle plane elementer. Der er brug for indsatser der samler
branchen, hvis optimerede designløsninger skal i anvendelse herunder mere promovering og en
vurdering af, hvad optimerede elementer må koste i forhold til den bæredygtighedsværdi de skaber.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
15 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2024
1.2 Automatisk design og optimering af hver enkelt konstruktionselement
Automatiserede designmetoder vil fremme mulighederne for at regne og optimere på de enkelte
konstruktionselementer og samlinger i stedet for at de hårdest belastede konstruktionselementer
bliver dimensionsgivende for hele konstruktionen. Udvikling af automatiske designværktøjer vil bi-
drage til en højere grad af differentiering i betonstyrker, armeringsbehov, udformning af elementer
og samlinger. Det vil medvirke til at undgå unødig overkapacitet og dermed reducere den samlede
miljøbelastning.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
50 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2026
1.3 Implementering af topologioptimeringsværktøjer i betonindustrien
Topologioptimeringsværktøjer udbredes mere og mere i industrien til at designe komponenter der er
optimeret i forhold til funktionsegenskaber og materialeforbrug. Videreudvikling og anvendelse af
disse værktøjer til anvendelse i byggeriet kan bidrage til optimering af betonelementers formgivning
og armering. Det vil skabe helt nye arkitektoniske udtryk og reducere materialeforbruget. Det kræver
dog, at produktionsapparatet følger med for at kunne realisere betonelementer med fri formgivning
og "organisk" armering.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
20 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2027
1.4 Udvikling og øget anvendelse af lettere konstruktionsbeton
Letklinkerbeton og gasbeton anvendes hyppigt i mindre byggeri, men ikke ret ofte i større, mere
krævende og komplekst byggeri. Udvikling af lettere konstruktionsbeton til bredere anvendelse kan
medvirke til at reducere konstruktionens egenvægt og dermed bidrage til at reducere mængden af
beton og armering. Lavere vægt kan også medføre forbedret isolerings- og brandmodstandsevne
samt reducere transportomkostninger og dieselforbrug.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
50 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
1.5 Reduktion af styrkeklassen for in-situ beton under terræn
Der anvendes relativt store mængder beton under terræn. Der er tendens til at ex. fundamenter i dag
bliver klassificeret med højere miljøklasser og styrkeklasser end tidligere. Der er muligheder for at
reducere COc ved i højere grad at differentiere de krav der stilles til beton under terræn med udgangs-
punkt i specifik anvendelse. Ex. kan uarmeret grovbeton med lavere miljøaftryk anvendes i visse
tilfælde i stedet for konstruktionsbeton.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
50 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
1.6 Fra lineær elastisk til plastisk beregning
Plasticitetsteorien giver muligheder for at reducere armeringsmængden vha. omfordelinger af snit-
kræfter. Eksempelvis i vægge, som ofte indeholder armering udover det bæreevnemæssige nød-
ven-dige pga. dørhuller og gennemføringer. En reduktion af armeringen har imidlertid indflydelse
på konstruktionens robusthed, fleksibilitet og udnyttelsesgrad. For implementering og anvendelse af
nyeste designværktøjer kræver det at normerne understøtter brugen af nye beregningsprincipper.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
40 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2020
16
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0017.png
1.7 Øget anvendelse af efterspændte konstruktioner i byggeriet
Efterspænding af konstruktioner ses som en mulighed for at imødekomme behovet for mere
komplekse og fleksible bygninger. Det mindsker eller minimerer behovet for stabiliserende vægge,
søjler og bjælker. Teknikken anvendes oftest for at opnå høje spændvidder, men kan også bruges til at
reducere materialemængden. Der kan bl.a. opnås stor stabilitet ved efterspænding af bygningskerner
og in-situ støbte etagedæk. Teknikken har i mange år været anvendt til broer for at opnå stor spænd-
vidde og opfylde revnekrav.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
20 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
1.8 COc-akkumulerende beton
Beton optager COc gennem levetiden, og det går hurtigere på flader med mere åben struktur og større
overfladeareal. Det sker gennem en karbonatiseringsproces, hvor COc reagerer med faser i cement-
pastaen og danner kalk. En del af den COc, der er kemisk afgivet under fremstilling af cement, kan
optages igen. Det er svært at estimere, hvor meget COc der hvert år optages af den eksisterende byg-
ningsmasse igen, men det er sandsynligvis i størrelsesordenen +100 tusinde ton COc. Der er brug for
designregler og retningslinjer for hvordan dette i højere grad kan udnyttes, både i konstruktioners
levetid ved at tænke i måder at øge overfladearealet, og i forbindelse med nedknusning af beton.
2
Potentiel årlig COc-besparelse: (fra opførelse af nye bygninger og nedknusning af 2 mio ton. årlig
betonaffald):
20 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
1.9 Varmeakkumulerende beton
Hærdnet beton har gode varmeakkumulerings egenskaber og kan i højere grad end i dag udnyttes
til at nedbringe energiforbruget i bygningerne. Der er brug for at tænke de tunge bygninger sammen
med varme og energisystemerne i bygningerne i fremtiden, således at betonen i højere grad kan
udnyttes termisk. Eksempelvis ligger der et (dog ukendt) potentiale i at kombinere betonfundamen-
ter, betonpæle med udnyttelse af jordvarme.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
15 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
1.10 Tidlig inddragelse af alle parter
Bæredygtig optimering vanskeliggøres ofte pga. pres på økonomi og tid og til tider utilstrækkeligt
samarbejde. Tidspres kan føre til overdimensionering, uhensigtsmæssig planlægning og udførelsesfejl.
Eksempelvis ved at planlægge in-situ arbejdet til sommerhalvåret og elementarbejdet til vinterhalv-
året. Derudover kommer de bæredygtige løsninger oftest først på bordet, hvis byggeriets parter sam-
les tidligt i forløbet.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
30 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2022
2030
År
2025
2019
0
Initiativ
1.1
Initiativ
1.2
Initiativ
1.3
Initiativ
1.4
Initiativ
1.5
Initiativ
1.6
Initiativ
1.7
Initiativ
1.8
Initiativ
1.9
Initiativ
1.10
Tusinde
ton COc
50
100
17
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0018.png
SPOR 2
KRAV TIL BETON OG
BETONKONSTRUKTIONER
Design af betonkonstruktioner er reguleret
af de til enhver tid gældende normer og
standarder. De krav der stilles til styrker,
armering, betonsammensætning etc. har
som det primære formål at sikre, at beton-
konstruktioner er holdbare og sikre at fær-
des i. På den anden side er der eksempler
på, at mulighederne for at reducere beton-
konstruktioners COc-udledning begrænses i
standarderne.
18
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0019.png
Normer og standarder regulerer design af betonkonstruktioner, herunder valg af armering og
beton. Derudover kan der være krav i projektspecifikationer og fra entreprenøren, som har
indflydelse på valg af materialer. Kravene til valg af delmaterialer og sammensætning af beton
sikrer, at der opnås en tilfredsstillende holdbarhed og den forventede designlevetid. Heri ligger
der et grundlæggende forsigtighedsprincip, og med god grund, over de muligheder der tillades
for valg af delmaterialer og sammensætning af beton til forskellige eksponeringsklasser. Men i
takt med stigende pres på at bygge mere bæredygtigt betyder det også et pres på at optimere
betonkonstruktioner i forhold til bl.a. COc-udledning. Spørgsmålet er, om de stillede krav er
unødvendigt skrappe, så der bruges større mængder, højere styrker og mere armering end
nødvendigt.
En anden udfordring er, at standardiseringen ofte pågår meget langsomt og at det sjældent
er tænkt ind i udviklingsprojekter, om teknologien og løsningerne kan implementeres i lovgiv-
ningen. Der er flere eksempler på super visionære projekter, hvor løsningerne aldrig er kommet
i spil, fordi det ikke er blevet implementeret i normer og standarder.
COc-MÅLSÆTNING
At ændringer, justeringer og nye tilføjelser i gældende normer og standarder kan
bidrage med minimum 125.000 ton COc-reduktion svarende til ca. 15 procent af
branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.
19
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0020.png
KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER
2.1 Fjerne barrierer i normer og standarder
Der er i dag barrierer i normer, standarder og projektspecifikationer, som begrænser mulighederne
for at reducere COc-udledningen. Eksempelvis indeholder normgrundlaget en del minimumskrav til
armeringen, som kan hæmme optimeringen af specielt de letarmerede konstruktionsdele (fundamen-
ter, terrændæk mv.) Derudover er der krav til valg af delmaterialer og betonsammensætning, som kan
hæmme implementering af nye delmaterialer og nye betonsammensætninger. Der er brug for en kort-
lægning af barrierer og langt større aktivitet på standardiseringsområdet for at skabe dokumentation
for at ændre på kravene.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
40 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2027
2.2 Specifikation af betons styrke til 28, 56 og 91 døgn
Mange betoner har en øget styrketilvækst efter 28 modenhedsdøgn, som kan udnyttes til at reducere
COc-aftrykket ved at specificere trykstyrken til senere terminer. Det gælder særligt for betoner med
høje indhold af mineralske tilsætninger, som ofte har en langsommere styrkeudvikling. En analyse
underbygget med specifikke forsøgsresultater kan være med til at kortlægge potentialet for forskelli-
ge betontyper med forskellige delmaterialer og betonsammensætninger som grundlag for implemen-
tering i kravspecifikationer.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
65 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
2.3 Dansk system for COc-klasser
Inddeling af beton i COc-klasser kan være en vej til at skabe bedre muligheder for arkitekter og rådgi-
vere til at vælge de mest bæredygtige betontyper. I Norge og Sverige har man indført lignende syste-
mer. Så opgaven er at udvikle et system som letter valget af materialer for arkitekter og rådgivere og
som samtidig er operationelt i Danmark og danske forhold i produktionen.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
40 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2022
20
20
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0021.png
2.4 Funktionsbaserede krav
I dag anvendes der erfaringsbaserede materialekrav til beton afhængig af styrkeklasse og ekspo-
neringsklasse. Der er krav til kvaliteten af delmaterialer og overordnet sammensætning af betonen,
herunder bl.a. cementtype, vand-cement-tal, minimum cementindhold, luftindhold mm. Disse krav
er et resultat af mere end 30 års danske erfaringer. Betonproducenter sammensætter i dag betoner
indenfor rammerne heraf, men oplever en stigende efterspørgsel på funktionsbaserede betoner, som
har egenskaber der går udover det, som er obligatorisk at foreskrive. Fx betoner som er egnet til glit-
ning, hurtig udtørring, lodrette støbninger eller særlig god til huldækfuger. Funktionsbaserede krav
til beton, baseret på målte egenskaber, kan åbne muligheder for at for at designe betoner med lavere
miljøaftryk. Det anvendes dog kun meget sjældent, da det medfører større usikkerhed dels pga.
manglende erfaring med betonernes holdbarhed og dels pga. ansvarsforhold. For at et funktionsba-
seret koncept kan blive operationelt vil det kræve en systematik og viden omkring den prøvning og
dokumentation, der er nødvendig fra producentens side.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
90 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
2.5 Nedbringe mængden af armering ved øget anvendelse af stålfiberarmeret beton
Fiberarmering kan potentielt erstatte noget af den traditionelle armering til visse konstruktionstyper
såsom terrændæk og fundamenter. Udfordringen er dog, at projekteringsgrundlaget i Eurocode 2 ikke
understøtter andre armeringstyper end armeringsstænger af ribbestål. Rådgivere vil ikke tage ansva-
ret, og der er ikke et økonomisk incitament til at løbe denne risiko. I dag kommer dokumentationen
således ofte fra fiberproducenten ud fra producentens egne designregler. Danmark er pt. ikke repræ-
senteret i det europæiske normarbejde for stålfiberarmeret betonkonstruktioner. Der bør udvikles og
implementeres et grundlag for at udnytte stålfiberarmeret beton i Danmark.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
25 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2024
2.6 Adskillelse af eksponerings- og styrkeklasse
I Danmark er der tradition for at styrkeklasse og eksponeringsklasse følger hinanden, hvilket er et
operationelt og velfungerende system. I visse tilfælde kan der dog være muligheder for bæredygtig
optimering ved at adskille de to krav fx kan der være brug for høj styrke uden at betonen er udsat for
et hårdt eksponeringsmiljø. Det kan give producenter mere frihed til at sammensætte betoner med
lavere miljøaftryk.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
75 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
2030
År
2025
2019
0
Initiativ
2.1
Initiativ
2.2
Initiativ
2.3
Initiativ
2.4
Initiativ
2.5
Initiativ
2.6
Tusinde
ton COc
50
100
21
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0022.png
SPOR 3
PRODUKTION OG
UDFØRELSE
Der er mange processer og aktører involve-
ret i produktionsfasen for at levere beton-
byggeri til tiden og med den rette kvalitet.
Danmark er vant til at arbejde med optime-
ring af betonrecepter og anvendelse af al-
ternative delmaterialer som kan nedbringe
cementindholdet i betonen.
22
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0023.png
Betonkonstruktioner til byggeriet består af en blanding af in-situ støbt beton og beton-
elementer. Der er mange processer og aktører involveret i produktionsfasen for at levere
betonbyggeri til tiden og med den rette kvalitet.
Danmark er vant til at arbejde med optimering af betonrecepter og anvendelse af alternative
delmaterialer som kan nedbringe cementindholdet i betonen. Fx har flyveaske været brugt
siden 1980’erne og har medvirket til at danske betoner i sammenligning med andre lande
typisk udleder mindre COc. Markedet for cementer og delmaterialer til beton udvikler sig
imidlertid hele tiden, og lige nu kigger vi ind i en kritisk mangel på kulfyret flyveaske.
COc-MÅLSÆTNING
At ændrede produktions- og udførelsesprocesser og indførelse af mere miljøvenligt
produktionsudstyr på fabrikker og på byggepladser kan bidrage med minimum 350.000 ton
svarende til ca. 45 procent af branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.
23
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0024.png
KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER
3.1 Udvikling og implementering af nye cementtyper
Det er cementen i betonen som er den primære bidragsyder til betonens samlede COc-aftryk. Derfor
er der også stor fokus på at udvikle nye cementtyper med reduceret COc-aftryk. Futurecem er en ny
cementtype udviklet af Aalborg Portland, som forventes lanceret i 2020. Det kræver dog ændring af
de danske standarder for at kunne anvende denne cement i Danmark. Der kunne være andre cement-
typer som skal udvikles eller implementeres på det danske marked.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
250 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2020-2030
3.2 Transportoptimering af beton til byggepladsen
Leveringsproblemer og forsinkelser under transport og støbning betyder ressourcespild og unødvendig
kassation bl.a. når betonens modenhed er overskredet. Det har entreprenører og betonleverandører
meget fokus på, men der vurderes at være potentiale for optimering. Eksempelvis gennem udvikling
af et forbedret logistiksystem, hvor bestiller og leverandør kan kommunikere direkte omkring leve-
ringstidspunkt, -sted og -mængder. Værktøjer der kan styre støbetakter og logistik meget præcist
og som giver et tydeligt og overskueligt overblik over situationen på byggepladsen. Det kan bl.a.
inkludere anvendelse af intelligente droner, der med visualisering og dataudveksling understøtter
støbeprocessen.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
1,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
3.3 Entreprenørens differentierede betonvalg
Blandt producenter og entreprenører er der en opfattelse af, at mange entreprenører er meget pres-
sede på tid og ofte vælger den samme beton af høj kvalitet til det hele, da det er den nemmeste og
hurtigste løsning. Der er ofte ikke det store økonomiske incitament til at differentiere betonvalg. Der-
udover vil højere grad af differentiering stille højere krav til kvalitetsstyringen.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
50 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2022
3.4 Bæredygtig adfærd i produktion og på byggeplads
Transport af beton medfører direkte miljøpåvirkninger samt andre miljøgener - støj og støv. Der pe-
ges på, at det kan reduceres ved forbedret logistikplanlægning og chaufføruddannelse. Der er meget
inspiration at hente fra den øvrige transportbranche. Der peges på fordelene ved, at chauffører gen-
nemfører kørekurser med fokus på sikkerhed, effektivitet og brændstofbesparelser. Hos entreprenører
peges på, at der er mulighed for at reducere ressourcespild og øge effektiviteten gennem indsamling
og analyse af data og erfaringer fra store og små støbninger.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
4 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2023
3.5 Reduktion af cement- og klinkerindhold
Optimering af betonrecepter foregår løbende ud fra pris, ydeevne (styrke) og af produktionshensyn
(afformning, opspænding, løft, transport, udførelse etc.) indenfor betonstandardens regler. Det
vurderes, at der er muligheder for, at miljøhensyn i højere grad indgår i receptoptimeringen af både
elementbeton og færdigblandet beton. Af muligheder peges bl.a. på, at udnytte grænserne for tilsæt-
ning af SCM materialer som delvis erstatning for cementklinker, øget brug af pakningsberegninger til
at optimere cementindholdet og anvendelse af skræddersyede additiver. Grønnere betoner kan dog
have konsekvenser for betonens egenskaber, herunder bl.a. betonens bearbejdelighed og dens tidlige
styrke. Som eksempel er nedenstående beregning af COc-potentialet baseret på, at der kan spares 5
procent COc for alle betoner i Danmark.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
70 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
24
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0025.png
3.6 Materialebesparelse med digital fabrikation
Der er en generel opfattelse af, at digital fabrikation og automatisering af elementbyggeriet ud fra 3D
modeller kan være med til at øge bæredygtigheden. Flere projekter har allerede vist mulighederne for
at udnytte digital fabrikation og nye forskallingsmaterialer til at opnå større frihed til produktion af
betonelementer med nye former og udtryk.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
50 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2024
3.7 Mindre pumpning af beton
Der er en tendens til at beton pumpes i højere og højere grad end tidligere. Det har alt andet lige be-
tydet at pastamængden i betonen er øget for at kunne producere betoner, der kan pumpes. Der ligger
et potentiale i at optimere på betoner der skal pumpes for at nedbringe pastamængden, men der
ligger også et potentiale i at prøve at begrænse anvendelsen af pumpebeton fx til store fundamenter
og andre steder, hvor betonen måske godt kan udlægges med bånd.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
35 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
3.8 Optimeret brug af data, sensorer mv.
Der findes muligheder for betonbranchen i at optimere produktion og udførelse ved smart og øget
brug af data og sensorer. I dag er betonbranchens virksomheder blandt de virksomheder i Danmark,
som besidder allerflest data. Fx kan udnyttelse af nyeste værktøjer til databehandling, som deep le-
arning algoritmer, potentielt være med til at finde hidtil ukendte mønstre og sammenhænge, der kan
bidrage til at optimere produktion og udførelse, sammensætning af beton, spild, transport etc.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
10 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2024
3.9 Fordoblet levetid af betonbelægninger
I Danmark produceres knap 1 mio m
3
beton som anvendes til fremstilling af fliser og belægnings-
sten. Levetiden af en betonbelægning er afhængig af kvaliteten men i ligeså høj grad af udførelsen
af belægningen, herunder opbygning af bærelag, udførelse af fuger osv. Der findes i betonbranchen
stor viden om, hvordan man sikrer lang levetid af betonbelægninger, men det vurderes af halvdelen
af alle belægninger bliver lagt forkert med forkortet levetid som resultat. Der ligger et potentiale i at
sikre, at fliser og belægninger i beton udføres i henhold til gældende vejregler, standarder og vejled-
ninger. Potentialet vurderes til at være en fordobling af levetiden på halvdelen af alle belægningsop-
gaver.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
60 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2023
2030
År
2025
2019
0
Initiativ
3.1
Initiativ
3.2
Initiativ
3.3
Initiativ
3.4
Initiativ
3.5
Initiativ
3.6
Initiativ
3.7
Initiativ
3.8
Initiativ
3.9
Tusinde
ton COc
50
100
25
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0026.png
SPOR 4
CIRKULÆR
ØKONOMI
Cirkulær økonomi handler om at sikre vores
råstofforsyning til de fremtidige genera-
tioner. Det kræver, at vi bl.a. begynder at
bruge vores gamle betonbygninger til frem-
stilling af nye. Det kan ske ved genanven-
delse af nedknust beton til fremstilling af
ny beton, genbrug af hele konstruktions-
elementer og ved i højere grad af udnytte
og bevare det det eksisterende råhusbyg-
geri. Dermed er der potentiale for at spare
både jomfruelige materialer og CO
2
.
26
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0027.png
De seneste år har genbrug, genanvendelse og cirkulær ressourceudnyttelse og -økonomi været
på dagsorden hos myndigheder, politisk, på uddannelsessteder og i branchen. På betonområdet
er der gennemført en række demonstrationsprojekter, som viser, at genanvendelse og genbrug
af beton er muligt. Nogle affaldshåndteringsvirksomheder er godt i gang med at processere og
få godkendt gammel beton som råmaterialer til fremstilling af ny beton.
På tilsvarende måde har betonproducenter bl.a. gennem Nulspildsprojektet (2018) arbejdet
med at udvikle procedurer for at genanvende spild fra egen produktion. Der genereres mellem
2-8 procent spild på danske betonfabrikker. Beton er stort set ikke et spildprodukt på bygge-
pladser i modsætning til mange andre byggematerialer. Mulighederne i at designe fleksible
bygninger, som nemt kan skilles ad og genanvendes til nye byggerier udforskes og udvikles i
disse år og giver store muligheder for materiale- og COc-besparelser på den lange bane. På
den korte bane er der muligheder for at se på udnyttelse af hele konstruktionselementer fra den
eksisterende bygningsmasse - fx bjælker, søjler og dæk – til opførelse af nye bygninger.
COc-MÅLSÆTNING
At implementering af den cirkulære økonomi kan bidrage med minimum 35.000 ton
COc-reduktion fra betonbyggeri svarende til ca. 5 procent af branchens samlede målsætning
for COc-reduktion frem mod 2030.
27
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0028.png
KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER
4.1 Implementering af nulspildsløsninger på samtlige betonfabrikker i Danmark
I Nulspildsprojektet gennemført i 2018 er det vist, at det er muligt at få genanvendt det restbeton,
som genereres på fabrikkerne i produktionen. Spildprocenten ligger i 2018 ca. på 2 procent for
fabriksbeton og produktion af betonvarer, hvor den er noget højere ca. 8 procent ved fremstilling
af huldæk på elementfabrikker. Flere fabrikker er begyndt at introducere løsningerne, der gør det
muligt at tage materialet ind i produktionen igen. Der er dog stadig udfordringer med fx håndtering
af finstof, variationer i produktioner som kræver videreudvikling og bedre procedurer.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
1 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
4.2 Fleksible og holdbare konstruktioner
Der ses et pres på vores ressourcer, hvorfor det er vigtigt at vi fremover tænker fleksibilitet og lang
levetid ind i vores konstruktioner. Betonbygninger som let kan ombygges til fremtidens behov for
boliger vil spare ressourcer og COc, hvis betonkonstruktionerne kan bestå og transformeres fremfor
at blive revet ned og genanvendt til veje eller ny beton. Der er derfor behov for at udvikle nye
konceptuelle løsninger for betonbygninger med ekstra lang holdbarhed og stor fleksibilitet.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
25 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2021
4.3 Genbrug af hele konstruktionselementer fra eksisterende bygninger
Langt størstedelen af den beton som rives ned i dag bliver fragtet til affaldsstationer, hvor den
nedknuses. Der er dog et potentiale for at se på at udnytte eksisterende konstruktionselementer
til opførelse af nye bygninger. Dermed spares både materialer og COc til fremstilling af nye
konstruktionselementer. Det er dog ikke uproblematisk og der rejser sig en række spørgsmål, fx:
- Hvordan skal de nedtages og indbygges i nyt byggeri?
- Lever de op til gældende normer og standarder?
- Hvordan er kvaliteten og hvordan skal den dokumenteres?
- Hvem påtager sig ansvaret? etc.
2
Potentiel årlig COc- besparelse:
15 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
28
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0029.png
4.4 Udvikling af koncepter for design til adskillelse
"Design for adskillelse" har et stort potentiale for at spare ressourcer og COc i fremtidigt byggeri og der
er allerede nu eksempler på udviklings- og demonstrationsprojekter som fx Circle House. Der efter-
spørges byggerier, som giver en stor grad af mulighed for at udnytte de indgående byggekomponen-
ter uden at introducere nye ressourceforbrug. Det er afgørende at produkter og materialer som er
designet til adskillelse bliver belønnet i miljøvaredeklarationer, således at effekten af at produkterne
kan gennemgå mange livscykler tilskrives aftrykket på produktet. Dvs. der er brug for at beregninger
fremover dækker mere end blot den første livscyklus. 3D printteknologier er også en teknologi som er
interessant her, da 3D print løsninger kan udvikles til at kunne adskilles igen også i unik formgivning.
2
Potentiel årlig COc-besparelse
35 tusinde ton
(høstes i fremtiden når bygningens-
konstruktionsdele genbruges til opførelse af nye bygninger), estimeret implementeringsår:
2025
4.5 Anvendelse af nedknust genanvendte betontilslag
Anvendelse af nedknust genanvendte betontilslag som tilslag i lavkvalitetsbetoner i de byer med
størst pres på de naturlige ressourcer. Flere affaldshåndteringsvirksomheder er begyndt at oparbejde
affaldsbeton til nye råmaterialer til anvendelse i beton. Sådanne produkter skal fremmes yderligere
og metoder for betonindustrien til at anvende disse produkter skal udvikles og implementeres.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
7,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2025
4.6 Klassificeringssystem af betoner med genbrug
Flere og flere kommuner og bygherrer ønsker at benytte materialer, som er helt eller delvist baseret
på genanvendte materialer. I betonindustrien leveres i dag beton med genbrugsmaterialer i på lige
fod med almindelig beton uden genbrugsmaterialer. Dette skyldes at sådanne betoner har skal leve
op til de samme krav som beton uden genbrug skal leve op til. Men for at skabe en større efterspørg-
sel på sådanne betontyper og for at skabe et endnu større incitament hos betonvirksomhederne til at
købe genbrugstilslag og til at anvende sit eget spildmateriale, er der behov for at udvikle et klassifi-
kationssystem, som gør det let tilgængeligt for rådgivere og arkitekter at foreskrive løsninger baseret
på genanvendelse.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
7,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2023
2030
År
2025
2019
0
Initiativ
4.1
Initiativ
4.2
Initiativ
4.3
Initiativ
4.4
Initiativ
4.5
Initiativ
4.6
Tusinde
ton COc
50
100
29
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0030.png
SPOR 5
PROCES-
OPTIMERING
Produktionsapparatet, maskiner, køretøjer
– betonindustrien er en tung industri –
også i forhold til det maskinel der anven-
des. Det bidrager alt sammen til beton-
branchens samlede COc-udledning. Udskift-
ningen er i gang på fabrikker og på bygge-
pladser, men gevinster og muligheder skal
kortlægges og implementeres.
30
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0031.png
Udskiftning af diseldrevne køretøjer med eldrevne, udskiftning af maskiner med højere
effektivitet og lavere energiforbrug, større betonbiler, som kan transportere mere materiale,
muligheder for optimeret kørsel osv. Det er alt sammen tiltag som er i gang, og som har en
betydelig påvirkning på betonbranchens samlede aftryk. På tilsvarende vis er der processer
på byggepladser vedrørende håndtering af beton, som kan optimeres for at nedbringe COc-
udledningen.
COc-MÅLSÆTNING
At den grønne omstilling i produktionsapparatet, og på byggepladserne for de processer der
vedrører betonbyggeriet, kan bidrage med minimum 25.000 ton COc-reduktion svarende til
ca. 3 procent af branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.
31
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0032.png
KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER
5.1 Udskift af diseldrevne lastbiler, betonkanoner og trucks på fabrikker
Der anvendes en del maskinel i betonindustrien i form af trucks, betonpumber, betonkanoner,
lastbiler, osv. osv. Der kører eksempelvis ca. 600 betonkanoner i Danmark med leverancer af færdig-
blandet beton. Der sker en stor udvikling i udvikling af eldrevne køretøjer også til erhvervskørsel, og
her ligger også et potentiale for betonindustrien i at udskifte maskinel fra dieseldrevent til eldrevent.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
40 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2026
5.2 Dispensation for køre-hviletidsbestemmelser for transport af frisk beton
Betonkanonerne er underlagt køre-hviletidsregler til trods for at andre lignende transporter er
fritaget. Beton har en meget begrænset holdbarhed, og kan derfor sammenlignes med letfordærve-
lige varer, som er fritaget for køre-hviletidsreglerne. En betonkanon skal holde cirka en times pause
om dagen fordelt på tre forskellige pauser, hvilket i dagligdagen gør, at de fleste fabrikker har flere
biler tilknyttet end nødvendigt . Alle fabrikker kunne reducere deres daglige flåde med skønnet 10-15
procent, hvis betonkanonerne bliver fritaget for køre-hviletidsreglerne. Fritagelse fra køre-hvile-
tidsreglerne vil betyde færre biler på vejene og dermed mindre udledning af COc. Beton skal leveres
på byggepladsen inden der er gået 90 minutter (om sommeren af og til inden 60 minutter) og derfor
kan pauser på 15 minutter og 30 minutter, som køre-hviletidsreglerne foreskriver, betyde at hele læs
beton bliver kasseret med stort ressourcetab til følge.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
2,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2022
32
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0033.png
5.3 Uddannelse af maskinførere
Uddannelse af maskinførere kan medvirke til at hele kæden af medarbejderne i produktionen
bidrager med bæredygtige initiativer. En dygtig og veluddannet maskinfører er bevidst om, hvilke
muligheder der er for at producere belægningssten, fliser og blokke ved at udnytte en korrekt ind-
stilling af blokstensmaskine. Først og fremmest gælder det om at undgå kassationer i produktionen,
da kasserede produkter kræver ekstra energi at knuse ned for at indgå som produkt til andre formål.
Dernæst kan en korrekt indstillet maskine også betyde reduktion af cementindholdet, hvilket igen
giver en lavere COc-belastning ved det færdige produkt. Derfor er uddannelse af maskinførere også
en del af løsningen for at nå i mål med Bæredygtig Beton initiativet.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
2,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2023
5.4 Større totalvægt på betonbilerne ifm. transport
Transport er en ret væsentlig faktor for den samlede COc-udledning i forbindelse med levering af
beton. Betonkanonerne - hvori betonen opbevares under transporten frem til byggepladsen - kan
sagtens rumme en større mængde end tilfældet er idag. Begrænsningen ligger derfor ikke i selve
volumen af tromlen, men i regler om totalvægt og akseltryk på lastbilerne. Hvis lastbilerne får lov til
at laste mere - altså med andre ord have flere kubikmeter med på hvert læs - så vil COc-udlednin-
gen på hver udkørt m
3
beton kunne reduceres. Langt de fleste leverancer bliver nemlig kørt ud med
maksimal last altså fx 10 m
3
på et læs. Ved en støbning på fx 200 m
3
vil man istedet for 20 læs måske
kunne nøjes med 15 læs. Om det er muligt med den nuværende vognpark at ændre lovgivningen
kræver en nærmere undersøgelse, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må de virksomheder, som
bygger lastbilerne til at tænke i mere kreative og bæredygtige løsninger.
2
Potentiel årlig COc-besparelse:
2,5 tusinde ton,
estimeret implementeringsår:
2022
2030
År
2025
2019
0
Initiativ
5.1
Initiativ
5.2
Initiativ
5.3
Initiativ
5.4
Tusinde
ton COc
50
100
33
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0034.png
34
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0035.png
35
BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 25: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden
2108143_0036.png