Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2232782_0001.png
Retten på Frederiksberg
Howitzvej 32
2000 Frederiksberg
Sendt til e-mail: [email protected]
Sag 529800-001
[email protected]
København
9. november 2017
BS Y-2268/2016 BEMÆRKNINGER TIL SKØNSTEMA
Det
skal præciseres, at tvisten i nærværende sag ikke handler om, hvorvidt der er en akut risiko
for, at altanen styrter ned. Baggrunden for den isolerede bevisoptagelse er at indhente en uvildig
og sagkyndig vurdering af, om altanen på skønsrekvirentens adresse
er undersøgt fornødent, i tilstrækkeligt omfang og i overensstemmelse
med almindelig faglig standard forud for skønsindstævntes opstart af arbejder og foretagelse af
en partiel renovering af lejlighedens altan.
Jeg henviser i Øvrigt til mine bemærkninger, der fremgår af sagsfremstillingen i skønstemaet, der
er indleveret til retten.
Jeg fremkommer med mine bemærkninger til skønsrekvirentens spørgsmål nedenfor.
Jeg har stillet følgende 14 spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Med udgangspunkt i det skadesbillede, der fremgår af det billedmateriale, som skønsrekvirenten
har taget inden renoverin gen af altanen på
(Bilag 3), og med henvisning
til vedrørende renoveringsdetaljer altaner (Bilag 7) samt EN 1504-9:2010 afsnit 4.3 bedes skøns
manden oplyse, om det danner grundlag far en nærmere undersøgelse af altanen feks. ifarm af
aphugning eller endoskopundersøgelse kombineret med andre ikke destruktive målemetoder med
henblik på at klarlægge, om der er konstruktionstruende korrosion af bærende hovedarmering/ud
liggerjern i murværket og/eller konstruktianstruende nedbrydning af beton.
NJORD
LAW FIRM
KØBENHAVN
.
PILESTRÆDE 58. DK-1112 K0EENFlA’N K. AARHUS
.
AB0ULEvARDEN 17. DK8OOOAARHUS
c
NJORD ADVOKATPARTNERSELSKAB
.
CVR NR 34877807
+4833124522. WWW NJORDLAW COH
.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0002.png
Spørgsmål 2.’
Såfremt spørgsmål nr. i besvares benægten de, bedes skønsmanden begrunde samt dokumentere,
hvorfor skønsmonden mener, at billedmateriolet (Bilag 3) ikke danner grundlag for at foretage en
nærmere undersøgelse af altanen. Skønsmanden bedes i sin besvarelse medtage statiske forhold,
og om altanen vil kunne kol/opse, jævnfør kollaps af altan i Nykøbing Falster den 31. juli 2016,
samt om nedfald offragmenter fra altanen vil kunne indebære en risiko for skade på tredjepart.
Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål nr. I besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvorfor det er nød
vendigt at foretage en sådan nærmere undersøgelse og i så fald, hvilke undersøgelser, og hvorle
des undersøgelserne ska/foretages.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål nr. i besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om skønsmanden an
befaler, at der foretages en nærmere undersøgelse af altanen nù og her
Spørgsmål 5.’
Såfremt spørgsmål nr. 4 besvares benægtende, bedes skønsmanden forklare, hvorfor skønsmon
den ikke anbefaler, at der foretages en nærmere undersøgelse af altanen her og nu.
Spørgsmål 6:
Skønsmandens bedes oplyse, om skønsmanden finder, at det vil ødelægge ejendommen, hvis der
foretages undersøgelser af altanen, der tilvejebringer oplysninger omkring konstruktionens til
stand, herunder om konstruktionen er i så kritisk tilstand, at selv mindre indgreb vil medføre yder
ligere accelereret nedbrydning af ejendommen.
Spørgsmål 7:
Såfremt skønsmanden finder det unødvendigt med en nærmere undersøgelse af altanen, bedes
skønsmanden oplyse, hvor ofte og hvordan altanen skal observeres fremadrettet med henblik på
at følge udviklingen af nedbrydningen afjernet, som vedbliver at udvide sig, herunder også udvik
lingen på skjulte dele, der ikke umiddelbart kan observeres.
NJORD
LAW FIRM
2/8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0003.png
Spørgsmål 8:
Skønsmanden bedes oplyse på baggrund af sagens bilag og skønsmandens egen besigtigelse af
altanen, om altanstolperne er reduceret i styrke siden opførelsen
omfang.
—
og i bekræftende fald i hvilket
Spørgsmål 9:
Såfremt skønsm anden ikke kan besvare spørgsmål nr. 8 på baggrund af manglende infor
mationer om altanen, bedes skønsmanden oplyse hvilke informationer, der er nødvendige
at tilvejebringe og kende for nærmere at kunne klarlægge stålets nuværende tilstand.
Spørgsmål 10:
Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål lA ikke forudsætter en forudgå
ende nærmere undersøgelse af altanen feks. iform af ophugning eller endoskopundersøgelse
kombineret med andre ikke destruktive målemetoder med henblik på at klarlægge, om der er kan
struktionstruende korrosion af bærende hovedarmering/udliggerjern i murværket og/eller kan
struktionstruende nedbrydning ofbetonen.
Spørgsmål 11:
Skønsman den bedes oplyse, om reparationsarbejdet på altanen er udført i henhold til gældende
standarder på området, herunder OS/EN 1504.
Spørgsmål 12:
Skønsmanden bedes redegøre for, om der i det tilfælde, at der iforbindelse med ophugninger af
udliggerjern, ind til et niveau, som svarer til bagmur, hvor der forventeligt vil være korrosive for
hold, konstateres begyndende eller mere omfattende korrosion af udliggerjern, som dog ikke ud
gør en umiddelbar risiko for kollaps, hvorledes vil dette påvirke restlevetiden, og hvilke reparati
onsmæssige tiltag skal der udføres for at udbedre dette til initial tilstand. Der henvises til “Med
delelser fra Københavns bygningsvæsen Nr. 1 1951
“,
der er fremlagt som Bilag 11.
NJORD
L A W F
R M
3/8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0004.png
Spørgsmål 13:
Skønsmanden bedes tage stilling til, hvorledes den aktuelle overfladiske reparation af altanen vil
forlænge levetiden af de ydre dele af altanen, samt tage stilling til om reparationerne af de ydre
dele af altanen reducerer sandsynligheden for korrosion af udliggerjernene i kondensationszonen
inde i muren, som er det strukturelt mest kritiske område.
Spørgsmål 14:
Skønsm anden bedes tage stilling til, om de i sin tid efterinstallerede stålrørsforstærkninger er i en
tilstand, hvor de alene vil kunne bære lasten af en altanpiade, som har betydelig reduktion af hæ
reevnen. Vil et kollaps af en enkelt stålrørsforstærkning kunne medføre pro gressivkollaps, hvis bæ
reevnen of de øvrige altaner ligeledes er nedsat. Skønsmanden bedes medtage i sin besvarelse
konklusionerne på side 3 i tilstandsvurderin gen af 4. april 1994 (Bilag 4) vedrørende dette forhold.
Spørgsmål i er stillet for at afklare, om skønsmanden alene på basis af fremsendt fotodokumen
tation og renoveringsdetaljer, samt faglig baggrundsviden om den givne altanopbygning mener
at der bør foretages en nærmere undersøgelse af de strukturelle dele af altanen.
Spørgsmål 2 er stillet for at afklare, hvorfor netop denne specifikke altan ikke indebærer risiko for
alvorlige strukturelle fejl, som potentielt kan medføre kollaps eller anden skade på tredje part.
Spørgsmål 3 er stillet for at belyse risikomomenter i den givne altan, og hvorledes man sikrer sig,
at disse risici er forsvarligt klarlagt, således at disse risici kan elimineres.
Spørgsmål 4 er stillet for at klarlægge, om der er et aktuelt behov for at belyse risici her og nu.
Spørgsmål 5 er stillet for at afklare, om en given risiko belysning kan udskydes, og i så fald hvorfor
og hvornår en revidering af risikovurderingen skal foretages
Spørgsmål 6 er stillet for at afklare om det med udgangspunkt i altanens tilstand er fysik muligt
at foretage en undersøgelse af strukturelle dele, som kræver frilægning af bærende udliggerjern,
uden at altanen derved bringes i så kritisk tilstand, at reparation af ophugningerne ikke er mulig.
NJORD
LAWFRM
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0005.png
Spørgsmål 7 er stillet for at afklare, om en inspektion af altanens strukturelle dele er en gangs
foreteelse, eller om konstruktionen er så risikobetonet, at det vil være nødvendigt med regel
mæssige inspektioner af bærende del. Herunder ønskes der også taget stilling til frekvensen af
genundersøgelser.
Spørgsmål 8 er stillet for at afklare, om de efter monterede stålsøjler bidrager til understøtningen
af altanen således, at de kan kompensere for evt, reduktion af styrken i bærende udliggerjern,
selv i det tilfælde at der forekommer reduktion af godstykkelsen i eftermonterede stolper.
Spørgsmål 9 er stillet for at klarlægge, hvorledes man vurderer styrken af stålsøjlerne sat i relation
til de aktuelle statiske belastninger.
Spørgsmål 10 er stillet for at sikre, at der er klarhed over nedbrydningsmekanismer i beton, stål
og skjulte dele af konstruktionen, inde i huset og ude på pladen. Med udgangspunkt i forståelse
af nedbrydnings mekanismer skal det begrundes, hvorfor det i det givne tilfælde ikke et nødven
digt med detaljerede undersøgelser.
Spørgsmål 11 er stillet for at afklare, om man med udgangspunkt i standarden har foretaget den
fornødne klarlægning at konstruktionens tilstand forud for renovering, således at renoverings
strategi og materialevalg matcher den givne situation.
Spørgsmål 12 er stillet for at få en stillingtagen til strategi- og reparationsplan, løbende overvåg
ning og vedligehold af problematiske konstruktionselementer.
Spørgsmål 13 er stillet for at belyse, om man ved reparation af ydre eksponerede dele kan sikre,
at skjulte dele under høj belastning beskyttes mod yderligere nedbrydning.
Spørgsmål 14 er stillet for at afklare om stålrørsforstærkningerne i den aktuelle tilstand vil kunne
håndtere lasten fra en altanplade, som ikke længere understøttes af udliggerjern. Yderligere, er
stålrørsforstærkningen så veldimensioneret, at de i kombination med svækket styrke af under
eller overliggende altaner, vil kunne håndtere den dynamiske last fra en kollapset altan, uden at
de omkringliggende altaner også kollapser.
NJORD
L A W F I R M
5/8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0006.png
De ønskede spørgsmål er således efter min opfattelse nødvendige og tilstrækkelige til at belyse
sagen og løse parternes tvist. Jeg skal særligt fremhæve følgende:
Spørgsmålene et særdeles relevante, og det gør ikke den store forskel, om der fra skøns
rekvirentens side stilles 9 eller 14 spørgsmål al den stund, at det formentlig ikke vil gøre
-
synderligt ved skønsmandens tidsforbrug, når skønsmanden først har sat sig ind i sagen,
herunder er spørgsmålene bygget så logisk op, at de er faciliterende for skønsmanden og
dermed gerne skulle være med til at indkapsle den tid, der skal anvendes på dem.
Det er de faglige normer/standarder på området, der spørges ind til
—
såfremt retten
begrænser skønsrekvirenten i at stille de spørgsmål med den begrundelse, at sagen bliver
“vidtløftiggjort”, så gøres det gældende, at retten hindrer sagen i at blive ordëntligt belyst
—
en sag hvor mangelfuld belysning kan have fatale konsekvenser
—
og 14 spørgsmål er
for skønsrekvirenten at se ikke urimeligt at stille. Der spørges ind til overholdelse af fag
lige standarder (EN 1504-1 osv.), belastningsgrader/statiske beregninger osv., ligesom
skadesbilledet sættes i kontekst med den viden om bygningen/ejendommen, som man
har erhvervet gennem årene, jf. tilstandsvurdering af 4. april 1994 (Bilag 4) for dermed
at kunne få klarlagt risikoen. Det er alt sammen forhold, som man er nødt til at komme
omkring for at få sagen ordentlig belyst.
Skønsrekvirenten kender ikke til den reelle stand af altanen/udliggerjernet, herunder om
der skal ske udskiftning af altanen, fordi dens levetid er udtjent
—
dermed kender skøns
rekvirenten heller ikke de eksakte omkostninger. En udskiftning af altanen er formentlig
i omegnen af 150.000 kr., men uanset at de økonomiske omkostninger et forholdsvis be
grænsede, kan risikoen jo fortsat være stor (personskade, hvis ikke der handles med ret
tidig omhu, hvorfor det er afgørende at få klarlagt, hvornår den rettidige omhu skal ud
Øves). Det gøres derfor gældende, at det er uberettiget og forkert alene at sætte de fo
reløbige 45.000 kr. inkl. moms i form af udgifter til skønsmand i forhold til sagens økono
miske genstand
sagsbil ledet.
—
det tager jo slet ikke højde for den iboende risiko, der hører med til
NJORD
LAW ERM
6/8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0007.png
Skønsmanden har ved brev af 26. juli 2017 givet et prisoverslag på 45.000 kr. inkl. moms til be
svarelse at skønsrekvirentens spørgsmål. Disse omkostninger er rimelige og sædvanlige taget
spørgsmålene og alvorligheden af sagens tvist i betragtning. Der er således ikke efter min opfat
telse tale om, at sagen vidtløftiggøres.
Jeg skal samtidige præcisere, at ved reformen af den civile retspleje blev reglerne i Retsplejeloven
vedrørende syn og skøn ændret. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. juli 2014.
Mine spørgsmål i skønstemaet må anses at være stillet inden for den tamme, som er angivet i
begæringen om syn og skøn, således at spørgsmålenes relevans først bør vurderes at retten, efter
at skønsmanden har besvaret dem, jf. Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrø
rende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love fL178):
Det foreslås med lovforslaget, at der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille
spørgsmål til skønsmanden, således at det istedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både
spørgsmål og svar, herunder relevansen afspørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering
af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at
parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de Ønsker, indenfor den ramme, som
er angivet i begæringen om syn og skøn.”
Dette bekræftes i Karnovs noter til RPL §197:
“Parterne har som udgangspunkt fri adgang til at stille spørgsmål til skønsmanden inden for den
ramme, som er angivet i begætin gen om syn og skøn. Parterne kan således som udgangspunkt ikke
kan gøre indsigelse overfor hinandens spørgsmål, og de kan dermed heller ikke anmode retten om
at tage stilling til, om den anden part må stille et bestemt spørgsmål. Retten vurderer i stedet både
spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering
af den foreliggende tvist.”
Lovændringen som kommentarerne vedrører blev tiltrådt i 2014, og det fremgår klart af lovgivers
intentioner og af senere teori, at retten bør vurdere relevansen af spørgsmålene sammen med
skønsmandens svar, og at modparten ikke anses at have mulighed for at gøre indsigelser i forhold
til dette.
NJORD
LAW FRM
7/8
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor
2232782_0008.png
Endelig skal jeg bemærke, at formålet med foretagelse af den isolerede bevisoptagelse er at un
dersøge, om der er en egentlig tvist forud for anlæggelse af en eventuel retssag. Den isolerede
-
bevisoptagelse er derfor formålstjenestelig og omkostningsbesparende.
Nærværende skrivelse er samtidig fremsendt til skønsindstævntes advokat.
Med venlig hilsen
Jacob Larsø Perregaard
Advokat
NJORD
LAW FIRM
8/8