BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Bygge- og anlægssektoren

Anbefalinger til regeringen

fra Klimapartnerskabet for

bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Indhold

5 grønne byggesten

................................................................................................................................................................................3

Udgangspunktet – hvor står vi i dag?

.......................................................................................................................................4

Vision for bygge- og anlægsbranchen i 2030

..................................................................................................................6

Hvad står i vejen, og hvad kan vi gøre?

....................................................................................................................................8

Introduktion til arbejdsgruppernes forslag

......................................................................................................................11

Konkrete forslag fra bygge- og anlægsbranchen

....................................................................................................

Bidrag fra arbejdsgrupperne

.......................................................................................................................................................

Energieffektivisering af eksisterende bygninger

.........................................................................................................14

reduktion fra bygningsdrift ..............................................................................................................................................20

Projektering og materialers CO

indhold i bygninger ............................................................................................26

reduktion på byggepladsen ........................................................................................................................................... 32

reduktion i anlægssektoren ............................................................................................................................................39

Deltagere i de fem arbejdsgrupper

.........................................................................................................................................45

Vi står sammen om klimamål gennem grøn vækst

Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse

en både svær og vigtig opgave: Nemlig på en og samme

tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke ind-

satser som vil kunne bidrage til at nå målet om at reducere

Danmarks CO

-udledning med 70 procent i 2030 og gøre

Danmark til et foregangsland for resten af verden.

Vi er gået til opgaven med det udgangspunkt, at vi på sam

me tid skal gøre Danmark og danskerne rigere – og verden

mere bæredygtig. Hvis vi skal nå målet, vil det kræve store

investeringer. Derfor skal bæredygtighed og vækst følges

ad. Og derfor skal vi som samfund være klar til at prioritere

investeringer i klima. I dansk erhvervsliv er vi klar til at løfte

vores del af opgaven i et tæt partnerskab med regeringen

og Folketinget – og resten af samfundet.

Fremtidig økonomisk vækst er forudsætningen for, at vi har

råd til at løse klimaudfordringerne på en måde, hvor vi sam

tidig har et godt og velfungerende samfund. Det kræver,

at vi sikrer Danmarks konkurrenceevne og skaber vækst

og nye job samtidig med, at vi omsætter klimaambition til

handling.

Klimaudfordringen er global. Vi skal nå vores nationale mål

uden at skubbe aktiviteter ud af landet. Vi skal lave en reel

grøn omstilling af vores samfund, som målbart reducerer

udledningen af klimagasser globalt set – og det skal ske

ved udvikling og ikke afvikling. Med vores indsats som

inspiration til handling skal vi arbejde internationalt i regi af

blandt andet FN og EU for at sikre fald i de globale emis

sioner og for at øge udviklingen af grønne danske løsninger,

som vi kan eksportere til resten af verden.

I de 13 klimapartnerskaber står vi sammen om at bidrage til,

at Danmark lever op til de politiske målsætninger.

Vi ser frem til, at forslagene bæres videre over i en konkret

samlet klimahandlingsplan, der skal indeholde to klare

mål. At bidrage til at løse klimaudfordringen herhjemme og

globalt og samtidig sikre et stærkt erhvervsliv, flere danske

arbejdspladser og et mere velstående samfund.

Forslagene fra de 13 klimapartnerskaber er af gode grunde

ikke tænkt sammen, og mange forslag går på tværs af sek

torer og brancher. Næste skridt er derfor en samlet klimap

lan. Her er det helt afgørende, at den samlede klimaplan

redegør for konsekvenserne af hvert enkelt initiativ – og

at planen som helhed sikrer, at den grønne omstilling går

hånd i hånd med fortsat vækst og velstand i Danmark.

Vi håber, at alle vores forslag læses i den ånd og sammen

hæng, som vi her har beskrevet.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5 grønne byggesten

Når vi ser på alle de aktiviteter, bygge- og anlægs-

branchen påvirker, så ser vi på en tredjedel af Dan-

marks CO

-udledning.

Fra varmetab og drift af varmeanlæg til håndværkerbi

ler, byggepladskraner og betonproduktion kan vi gøre

det langt bedre. Branchen er klar til at yde sin del af den

grønne omstilling i samarbejde med regeringen, Folke

tinget og befolkningen, så vi sammen kan gøre de store

reduktioner, vi peger på, til virkelighed.

Otte ud af ti af dagens bygninger vil stadig være i brug i

2050 og de repræsenterer 80 % af samfundets samlede

formue, så det er helt afgørende, at vi vedligeholder og

udvikler dem til en ny klimafremtid. Det vigtigste er ikke

flere penge fra statskassen, men gode rammer, krav

og efterspørgsel. Løsningerne findes allerede, så vi kan

bygge Danmark grønnere. Gør vi det rigtigt, og bruger vi

omstillingen til at øge eksport af materialer og ydelser,

bliver vi også rigere.

Intelligent styring og energirenovering – 1,25 mio. ton CO

/år

Den grønne omstilling bliver hurtigere og billigere ved at mindske energiforbruget i de eksisteren

de bygninger og styre forbruget intelligent. Derved kan vi skære 2025 % af bygningers energifor

brug frem til 2030. Energieffektiviseringer kan spare samfundet for mange milliarder kr., og sam

tidig skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem mv. Her skal vi løfte i flok som

branche, bygningsejere og myndigheder og inddrage finans ektoren.

Fra sort til grøn opvarmning – 1,80 mio. ton CO

/år

De fossile brændsler skal ud, så danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende

energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos

400.000 bygningsejere, og at VEgodkendte installatører udskifter de sidste 100.000 oliefyr med

varmepumper. Endelig skal vi energirenovere for at sikre den bedste løsning, der sparer penge til

el og varme for boligejerne.

-regnskab for bygninger – 1,13 mio. ton CO

/år

Der skal udarbejdes et CO

regnskab for alle byggerier i fremtiden. For at det skal kunne lade sig

gøre, skal vi kende materialernes CO

aftryk, så vi bruger materialerne klogere og i de nødvendige

mængder. Man kan lave CO

regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal

regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet alle

rede fra 2021. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, og her skal der

også stilles krav til CO

regnskaber.

Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO

/år

Det skal være slut med benzin og diesel på bygge og anlægspladser. Vi skal bruge eldrevne gaf

feltrucks og kraner og biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmeka

noner til udtørring af fugtige byggematerialer vil vi erstatte med el og fjernvarme. Med den rigtige

indsats er CO

udledning fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen kan hjælpe med at sikre

adgang til grøn energi og biobrændstof, og at biobrændstof er økonomisk konkurrencedygtig.

Energimærker til alle bygninger

I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før år 2000 bør energimær

kes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for

reduktion af varme, el og vandforbrug, samt forbedring af indeklimaet. Det skal udvikles til et

løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og lån

givere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.

Hvis vi i 2030 har gennemført de konkrete

forslag i denne rapport, vil det have ført

til en samlet CO

-reduktion på

5.800.000

ton CO

/ år

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Udgangspunktet

– hvor står vi i dag?

Bygninger, broer og veje står for 30 % af Danmarks

-udledning. Det kommer fra bygningernes energi-

forbrug, byggeprocessen i forbindelse med nybyggeri

eller renovering og produktionen af byggematerialer

Bygge- og anlægsbranchens aktører indgår i alle

disse faser og har derfor en nøglerolle i den grønne

omstilling.

Bygge og anlægsbranchen beskæftiger 180.000

medarbejdere og dertil kommer arkitekter, rådgivere og

ansatte i byggeindustrien. De bidrager alle på forskellig

vis til at opføre og vedligeholde Danmarks bygninger og

den vitale infrastruktur.

10 % af Danmarks CO

-udledning stammer

fra produktion af byggematerialer samt byg-

ge- og anlægsprocessen.

Det har stor betydning, hvordan vi anvender materialer

i nybyggeri og ved renoveringer. Derfor skal CO

regn

skaber være en fast del af projektmaterialet i fremtiden.

Branchens egne aktiviteter giver i dag anledning til

direkte CO

udledning, når entreprenørmaskiner og kø

retøjer bruger fossilt brændstof. Bygge og anlægsbran

chen spiller også en vigtig rolle i den cirkulære økonomi,

fordi byggeaffaldet udgør 4,5 mio. ton CO

om året, eller

godt 35 % af alt affald, hvoraf ca. 85 % dog genanvendes.

Derfor bidrager aktører fra branchen også i klimapart

nerskaberne for affald, vand og cirkulær økonomi samt

for energitung industri.

Danskerne tilbringer ni ud af ti timer i bygninger. 40 % af

Danmarks energiforbrug og 23 % af CO

udledningen

kommer alene fra energiforbruget i bygninger. Vores

virksomheder kan hjælpe med udfasning af fossile

energikilder som olie og naturgas, med energireno

vering af de eksisterende bygninger og forbedring af

indeklimaet. Og så skal vi sørge for, at vi med intelligent

styring af energiforbruget reducerer energispild og bru

ger energien, når den er grønnest og billigst.

Opvarmning og drift af bygningerne udgør

godt 20 % af CO

-udledningen

Vi har valgt at fremlægge løsninger på alle de områder,

hvor branchens aktører kan gøre en forskel for klimaet.

Når bygningerne blive energirenoveret, er der brug for

mindre produktion af fjernvarme og el. Når der bliver

anvendt mindre mængder af nye materialer i bygge og

anlægsprocessen, betyder det mindre CO

udledning

hos materialeproducenter og transportfirmaer. Og når

alle fossile brændstoffer til bygge- og anlægspladserne

udfases, så er vi med til at realisere den nødvendige

elektrificering af samfundet.

Bygge- og anlægsbranchen hjælper andre

brancher til at reducere CO

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

40 %

af danmarks energiforbrug

bruges i bygninger

35 %

af al affald kommer fra bygge og

anlægsbranchen

20 %

af danmarks CO

-udledning

kommer fra energiforbruget i

vores bygninger

10 %

af danmarks CO

-udledning

stammer fra bygge- og

anlægsprocessen samt pro-

duktion af byggematerialer

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Foto: Fredericia Kommune

Vision for bygge- og

anlægsbranchen i 2030

I 2030 har vi reduceret CO

-udledningen fra bygninger

markant. Der er på ti år skåret 25 % af energiforbruget i

de eksisterende bygninger i Danmark. De sidste oliefyr

er skrottet og erstattet med elvarmepumper, og vi bru-

ger ikke længere naturgas til opvarmning. Bygninger ri-

ves kun sjældent ned – det koster for meget i CO

-regn-

skabet. I stedet renoverer vi, ændrer anvendelsen, og

skaber tidssvarende grønne bygninger. Alt sammen sker

med fossilfrie bygge- og anlægsprocesser.

I 2030 er der fokus på at mindske energiforbruget og

aftrykket, hver gang en bygning opføres eller reno

veres. Danmark følger EU’s Energy Efficiency First princip

i den grønne omstilling. Det har fået bygningsejerne til at

få øjnene op for, at det er billigere at spare end at bruge

løs af energien, også selv om den er grøn. Boligejere,

stat, kommuner og virksomheder energiforbedrer, hver

gang de alligevel renoverer. Installationer er optimerede,

så energispild reduceres og gennem et fleksibelt energi-

forbrug er bygninger aktive dele af energisystemet.

Denne udvikling har skabt et bedre indeklima til gavn

for sundhed, trivsel, indlæring og produktivitet, og det

har frigivet 760.000 ton biomasse om året til brug i store

maskiner, tung transport og tung industri. Og nok så

væsentligt har energibesparelserne sparet samfundet

for overinvesteringer i energiproduktion og mange nye

højspændingsmaster.

Et bindende mål for energieffektivisering i bygninger og

industri på 30 %, herunder et bindende mål for varmebe

sparelser i bygninger, har gjort regningen for den grønne

omstilling 14 mia. kr. billigere. Men verden stopper ikke i

2030, og derfor arbejder vi fortsat på at energieffektivi

sere, så samfundet frem mod et klimaneutralt Danmark i

2050 kan spare 120160 milliarder kr.

Mål: Hvis vi i 2030 har gennemført de konkrete

forslag i denne rapport, vil det have ført til en

samlet CO

-reduktion på

5.800.000

ton CO

/ år

Det svarer til en femtedel af den nødvendige

-reduktion i det danske samfund frem til

2030. Samtidig har vi mindsket bygningers sam-

lede energiforbrug med op til 25 %.

Alle bygninger har i 2030 et energimærke, der giver et

præcist og altid opdateret billede af bygningens tilstand

og forslag til forbedringer. Boligkøbere efterspørger kli

mavenlige boliger, og bygningsejere benytter grønne lån

til at gennemføre energiforbedringer. Banker, kommuner

og energirådgivere hjælper med at fremme de grønne

valg. Offentlige bygningsejere og almene boligselskaber

har et langsigtet fokus på holdbarhed, klimaforbedringer

og totaløkonomi og fungerer dermed som en primus

motor for resten af samfundet. Der er krav til energieffek

tivitet, CO

aftryk og indeklima ved renovering – tilpas

set bygningens alder og type. Bygherrerne og boligejer

ne bygger efter de ambitiøse krav til CO

regnskaber, når

der bygges nyt og renoveres. Den grønne løsning koster

lidt mere nu og her, men det tjener sig hjem på den

lange bane.

Det er slut med brugen af fossile brændstoffer til

maskinerne, når vi opfører og renoverer bygninger,

veje og broer. Maskiner og arbejdskøretøjer anvender

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

CASE:

50 gange mindre CO -udledning ved renovering

Hvad svarer 1.600.000 kg sparet CO

til? (~1.600 ton CO

)

5300 nye træer, da de bruger mere end 30 år på at optage denne mængde CO

[4]

960 flyvninger på mere end 1000 km for en gennemsnitligt lastet Airbus A319 [5]

11 års samlet elforbrug for Hedelunden omregnet til CO

udledning [6] til mere end

Mere end 13.000.000 km kørt af en gennemsnitlig familiebil, svarende

325 gange rundt om jorden ved ækvator [7]

Hvad svarer 17.870 ton byggeaffald til?

Den samlede årlige affaldsproduktion fra 23.575 indbyggere, idet en gennemsnitlig

dansker producerer 758 kg affald om året [8]

3000 kørsler med tunge lastbiler på de danske veje og den relaterede skadelige CO

og partikeludledning [9]

Nedrivning og

genopførelse

Renovering med

genbrug af den

bærende konstruktion

7/8

₂

1.625.000 kg CO

29.000 kg CO

Hedelunden: Renovering frem for nedrivning og nybyg sparer CO2-udledning

Etageejendommene fra 70’erne er blevet gennemgribende istandsat. Det viste sig, at renoveringen kunne gennemføres med et samlet langt mindre CO

-af-

tryk end hvis ejendommene var blevet revet ned og nyopført. Inspireret af Rambøll, 2018: Hedelunden CO

besparelse.

el, biobrændstof eller elektrofuels, mens udtørring af

konstruktioner kun sker med el eller fjernvarme. Når

bygninger rives ned, bruges bygningsdele og materialer

igen i direkte genbrug eller genanvendes til nye materi

aler i en cirkulær byggeøkonomi.

Mens CO

udledningen i Danmark reduceres, styrker

vi udviklingen af danske virksomheders teknologi og

knowhow om bæredygtige løsninger og dermed bygge

branchens internationale konkurrenceevne. Nye politi

ske initiativer og branchetiltag er udviklet med henblik

på integration i et europæisk samarbejde, ligesom Dan

mark har været med til at udforme fælles europæiske

retningslinjer i form af direktiver, forordninger og stan

darder. Det danske lederskab i Europa er med til at sikre

bæredygtig vækst og danske arbejdspladser, fordi vores

produkter og services efterspørges i Europa og verden.

Virksomheder og medarbejdere i bygge og anlægssek

toren tænker i grønne helhedsløsninger. Fokus er på en

grøn helhedstankegang, samarbejde på tværs af fag

discipliner, rigtigt valg af konstruktioner og byggemateri

aler, høj kvalitet, lang levetid og lavt vedligeholdsbehov,

og på minimering af spild og affald i byggeprocessen.

Arbejdsgivere og fagforeninger forbereder virksomheder

og medarbejdere på nye løsninger, krav og rammer i

bygge- og anlægssektoren. Målbare positive effekter er

stærkere kompetencer hos virksomheder og medarbej

dere samt byggerier leveret til aftalt tid.

Styregruppen for klimapartnerskabet:

• Formand Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør for

Per Aarsleff A/S

• Næstformand Ingrid Reumert, Vice President, Velux

A/S

• Næstformand Peter Kaas Hammer, adm. direktør for

Kemp & Lauritzen A/S

• Jakob Brandt, Vicedirektør, SMVdanmark

• Ib Enevoldsen, adm. direktør, Rambøll Danmark A/S

• Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirk

somheder

• Michael S. Larsen, adm. direktør, CG Jensen A/S

• Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, ROCK

WOOL Group

• Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BATKartellet

Fra venstre: Næstformand Ingrid Reumert, formand Jesper Kristian

Jacobsen og næstformand Peter Kaas Hammer

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Hvad står i vejen,

og hvad kan vi gøre?

Bygge- og anlægsbranchens virksomheder lever i en intens konkurrencesituation både i Danmark og på vores

eksportmarkeder, hvor pris ofte er altafgørende. Det betyder, at nogle aktører springer over, hvor gærdet er

lavest og underbyder virksomheder, der går forrest med langsigtede løsninger. Dette gælder også de offentlige

bygningsejere og den almene sektor, der er underlagt rammer, som begrænser deres mulighed for at bidrage til

udviklingen af markedet for grønne løsninger.

Lavere energiforbrug med intelligent styring og energirenovering

Boligejerne tror, at de bor i en energimæssigt tidssvarende bolig, men det gør de færreste. Mange bygnings

ejere udskyder derfor nødvendige og rentable investeringer. Manglende interesse for bygningens energifor

brug står i vejen for renoveringer og intelligent styring. Derfor går det for langsomt med at energieffektivisere i

Danmark.

Finansiering er et problem. Udlejere kan ikke lægge omkostninger til energiforbedringer på lejen, kommuner

rammer anlægsloftet, og Landsbyggefondens rammer bremser energieffektivisering af almene boliger.

Det skal vi gøre

Branchen skal:

rådgive bygningsejerne og anbefa

le grønne løsninger

samarbejde med den finansielle

sektor om at udvikle nye forret

ningsmodeller, hvor boligejerne

kan betale energieffektiviseringer

over den løbende drift

sikre bedre efterlevelse af byg

ningsreglementet.

Regeringen skal:

forbedre det økonomiske incitament til at energieffektivisere, fx

via et forbedret håndværkerfradrag, ejendomsskat og energi

afgifter

stille krav om totaløkonomi, hvilket forhindrer at der er et snævert

fokus på her og nuomkostningen og ikke på den langsigtede

økonomi

justere reglerne, så kommuner m.fl. investerer i energiforbedringer

og vedvarende energi – fx via ESCO-modeller

udvide Landsbyggefondens ramme, så 120.000 almene boliger

kan blive energieffektive og tidsvarende

stille krav om automatik, som forhindrer energispild og udnytter

energien, når den er grønnest

sikre bedre efterlevelse af bygningsreglementet.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Fra sort til grøn energi – ud med oliefyr og naturgas

Der er stadig 100.000 oliefyr og 400.000 bygninger, som opvarmes med naturgas. Den fossile opvarmning udfa

ses kun langsomt med den nuværende politik. Og så er den fremtidige rolle for naturgas til bygningsopvarmning

fortsat uafklaret.

Det skal vi gøre

Branchen skal:

få flere engagerede aktører i den statslige

VEgodkendelsesordning

skabe nye løsninger, som gør det nemt for den

enkelte boligejer at skifte til grønne alternativer.

Regeringen skal:

fastsætte krav til effektiviteten af varme-

installationer

gennemføre national plan for udfasning af natur

gas til opvarmning

udfase oliefyr frem mod 2030.

-regnskaber for bygninger, broer og veje

Fokus i byggeriet er fortsat at levere til en lav pris, fordi det er vigtigst for de fleste kunder i dag. Problemet er,

at det ikke skaber klimavenlige løsninger udover enkelte prestigeprojekter. Det er for de fleste nyt og uvant at

tænke i CO

aftryk og livscyklusberegninger i hele bygningens levetid, fordi der er så lille en efterspørgsel.

Det skal vi gøre

Branchen skal:

udvikle sit ”mindset” fra økonomisk til totaløkono

misk/klimabundlinje

arbejde på, at alle byggerier har et CO

regnskab,

at der skabes materialeoptimering og efterspør

ges produktspecifikke miljøvardeklarationer

udvikle flere, billigere og smartere løsninger til at

beregne livscyklusanalyser

reducere materialers CO

belastning ved øget

innovation hos materialeproducenter og ved at an

vende mere vedvarende energi i produktionen.

Regeringen skal:

stille krav til bygningers CO

regnskab i byg

ningsreglementet fra 2021 og sætte et kravniveau

på 12 kg CO

/år

vedtage den frivillige bæredygtighedsklasse og

sætte et kravniveau på 8,5 kg CO

/år

revidér kravniveauerne løbende og skærp stepvis i

2023, 2025 0g 2030

nedsætte en arbejdsgruppe der vurderer og

videreudvikler metoder, værktøjer, kravniveauer

m.v.

oprette et ’hjælpekontor’ for SMV’er, så vi får alle

med ifht. at udvikle EPD’er, anvende LCAbyg mv.

hurtigst muligt

indarbejde LCA metoder for broer og anlæg.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Fossilfrie grønne byggepladser

I dag kører næsten alle entreprenørmaskiner på diesel eller benzin. De eldrevne maskiner, der findes, er for dyre

i anskaffelse. Det gælder også vare- og personbiler i branchen. Samtidig bruges store mængder dieselolie til

elgeneratorer og til varmekanoner til udtørring af fugt i byggeprocessen.

Det skal vi gøre

Branchen skal:

beskytte byggerier bedre mod fugt under opførel

se og stille energikrav i forbindelse med udtørring

efterspørge grønne maskiner og energi samt gen

nemføre den praktiske omstilling.

Regeringen skal:

forpligte forsyningsselskaber til at levere grøn

energi til byggepladser, når byggeriet opstartes

fremme en CO

fri maskinpark ved hjælp af krav

og afgifter.

Energimærke for alle bygninger

Energimærket er nøglen til energieffektivisering af vores bygninger, og alle bygninger bør have ét – og kvalite

ten skal være i orden. For der er kvalitetsproblemer. De nuværende energimærker er blevet kritiseret for at være

fejlbehæftede, upræcise og sjældent anvendelige i praksis.

For private boliger er der kun krav om energimærkesyn ved ejerskifte. Det betyder, at energieffektiviseringer, der

er sket siden ejerskiftet, fx udskiftning af vinduer, ikke afspejles i energimærket. Derfor bliver energimærket og

de tilhørende anbefalinger til energforbedringer hurtigt forældet.

Det skal vi gøre

Branchen skal:

deltage i udviklingen af fremtidens energimærke

for bygninger i samarbejde med myndighederne

– et troværdigt, digitalt og dynamisk værktøj, som

bliver opdateret, når der gennemføres projekter.

Og som indeholder en konkret plan for energi

opgradering

være med til at udvikle energimærket, så finansie

ringsinstitutionerne kan anvende det i deres råd

givning over for boligejere og som udgangspunkt

for lån til grønne investeringer.

Regeringen skal:

sikre, at der stilles krav om, et obligatorisk energi

mærke for alle bygninger opført før år 2000

videreudvikle fremtidens energimærke for byg

ninger til et troværdigt, digitalt og dynamisk værk

tøj, som bliver opdateret, når der gennemføres

projekter, indeholder en konkret plan for energi

opgradering samt kan anvendes af långivere som

udgangspunkt for lån til grønne investeringer.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Introduktion til

arbejdsgruppernes forslag

Fotos: Jeppe Carlsen

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren

har på regeringens opfordring set på CO

-redukti-

onsmuligheder, som branchen kan være med til at

gennemføre. Det har været et intensivt forløb over fire

måneder, hvor mere end 100 virksomhedsledere og

specialister har været involveret i processen, herunder

bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, mate-

rialeproducenter, entreprenører, håndværkere og

udvalgte eksperter.

Gå i dybden med forslagene

Fem arbejdsgrupper har hver leveret forslag til CO

duktioner ud fra hver deres tema:

• Energieffektivisering i den eksisterende bygnings

masse

• Reducere CO

-udledning fra bygningsdrift

• Projektering og materialers CO

-indhold i bygninger

• Reducere CO

-udledning på byggepladsen

• Reducere CO

udledning i anlægssektoren

På de følgende sider er 27 af forslagene beskrevet.

Beregningerne af hvor meget de forskellige forslag

kan reducere udledningen af drivhusgas, tager i videst

muligt omfang udgangspunkt i officielle statistikker som

fx Energistatistikken fra Energistyrelsen eller statistikker

fra Danmarks Statistik. I tilfælde, hvor det ikke har været

muligt at basere beregningerne på disse kilder, er der

suppleret med erfaringer fra branchen. Det kan fx være

for CO

-udledningen på bestemte typer af arbejde på en

byggesag. Derfra er der efterfølgende skaleret op til et

samlet tal for hele branchen.

De mulige besparelser er baseret på skøn for hvor stor

en andel af udledningen, der kan spares. Alle skøn er

overslag for en potentiel besparelse, da mange ting

spiller ind i udviklingen. Det kan fx være, at der er brug

for, at udbud skrues sammen på en ny måde, eller at der

skal udvikles flere eldrevne maskiner. Skønnene for be

sparelserne er foretaget af de forskellige arbejdsgrupper

i klimapartnerskabet, som består af repræsentanter for

bygge- og anlægsbranchen.

I bilagsrapporten er de i alt 63 forslag fra klimapartner

skabet nærmere beskrevet, herunder forudsætningerne

for de skønnede CO

reduktioner.

Beregning af CO

-effekter

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Konkrete forslag fra bygge-

og anlægsbranchen

Hvis vi i 2030 har gennemført de konkrete forslag

i denne rapport, vil det have ført til en samlet CO

reduktion på 5.800.000 ton CO

/år

(korrigeret for

overlap).

Her er oversigten over alle de 27 prioriterede

tiltag. ”Løftestænger” er nødvendige tiltag, som baner

vejen for de øvrige.

Tiltag

Udfasning af naturgas til opvarmning

Konvertering af håndværkerbiler til el

Udbredelse af LCA og mål for CO

10 % lavere varmeforbrug

Intelligent styring af energiforbrug

Projektspecifikt klimaregnskab i udbud

Udskiftning af oliefyr

Fossilfri maskinpark på byggepladsen

Reducere materialeforbruget og

-udledning i projektering

Færre materialer, spild og affald

Fossil- og emissionsfri anlægsmaskiner

Overgang til elkøretøjer på vejene

Anvend nye cementtyper

-reduktion i ton

1.540.000

1.055.000

608.000

560.000

510.000

304.000

280.000

275.000

220.000

200.000-600.000

177.000

162.000

146.000

100.000

75.000

70.000

66.000

61.000

57.000

50.000

42.000

Løftestang

Side Tema

23 CO

-reduktion fra bygningsdrift

* Tværgående forslag

29 Projektering og CO

i bygninger

Energieffektivisering af eksisterende

bygninger

23 CO

-reduktion fra bygningsdrift

29 Projektering og CO

i bygninger

24 CO

-reduktion fra bygningsdrift

36 CO

-reduktion på byggepladsen

30 Projektering og CO

i bygninger

37 CO

-reduktion på byggepladsen

42 CO

reduktion i anlægssektoren

42 CO

reduktion i anlægssektoren

43 CO

reduktion i anlægssektoren

37 CO

-reduktion på byggepladsen

35 CO

-reduktion på byggepladsen

24 CO

-reduktion fra bygningsdrift

CO2-reduktion fra bygningsdrift

Energieffektivisering af eksisterende

bygninger

Energieffektivisering af eksisterende

bygninger

Optimeret planlægning og indretning på

byggepladsen

-fri udtørring og opvarmning

Optimering af varmepumper

Renovering af tekniske installationer

Pakkeløsninger til energirenovering til

husejere

120.000 energieffektive almene boliger

Klimavenlig asfalt

Digitale løsninger: Robotter, Additive

Manufacturing og digitale tvillinger

Offentlige investeringer i varmebe-

sparelser

Energimærket skal være aktivt redskab

til energibesparelser

El og fjernvarme på byggepladsen

-regnskab for byggepladsen

Udvikling af datagrundlag og systemer

Krav i Bygningsreglementet og Bære-

dygtighedsklassen fra 2021 med stepvis

skærpelse frem mod 2030, samt udvik-

ling af teknisk fælleseje

43 CO

reduktion i anlægssektoren

43 CO

reduktion i anlægssektoren

Energieffektivisering af eksisterende

bygninger

Energieffektivisering af eksisterende

bygninger

35 CO

-reduktion på byggepladsen

36 CO

-reduktion på byggepladsen

30 Projektering og CO

i bygninger

30 Projektering og CO

i bygninger

Løftestang

* Nærmere beskrevet i bilagsrapport

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5.800.000

ton CO

/ år

Energieffektivisering

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Energieffektivisering af

eksisterende bygninger

De fleste af dagens bygninger er fra en tid uden

særligt fokus på energieffektivitet, og 80 % af dem vil

også være i brug i 2050. Derfor er energieffektivisering

af de eksisterende bygninger afgørende for at nå vores

klimamålsætninger.

Et lavere energibehov i bygninger bidrager på flere må

der til klimamålsætningen:

1. Reducerer CO

udledningen

2. Billiggør omstilling af energisystemet til vedvarende

energi

3. Frigør klimavenlig energi, fx biomasse der pt. bruges

til fjernvarmeproduktion, til brug i industrien.

14 initiativer der i 2030 vil medvirke til at

reducere varmeforbruget 10%:

5TWh (18

PJ), svarende til kapaciteten af tre Horns

Rev 3 vindmølleparker

reducere udledningen af CO

fra op-

varmning med 560.000 ton/år

frigøre 760.000 ton biomasse/år

til

brug i industri, som hermed kan reduce-

re udledning af CO

med 620.000 ton/år

reducere prisen for den grønne omstil-

ling med samlet 6 mia. kr.

Store gevinster at høste

I dag bruges 30 % af energien på opvarmning. En reduk

tion af energiforbruget til opvarmning på 10 % frem til

2030 mindsker CO

-udledningen, der i dag er ca. 6 mio.

ton og giver samtidig en række andre gevinster:

Det gør regningen for den grønne omstilling ca. 6. mia.

kr. billigere frem til 2030, blandt andet som følge af et

lavere ressourceforbrug og større effektivitet i energisy

stemet. Et lavere energiforbrug medfører færre inve

steringer i udbygning med vedvarende energi og gør

dermed den grønne omstilling nemmere og hurtigere.

Desuden frigør det biomasse, der kan bruges i andre

sektorer som fx industrien, der står over for en stor om

stillingsudfordring.

Det er muligt at opnå en hurtig effekt, da indsatsen i

bygninger kan sættes i gang med det samme med vel

afprøvede og veldokumenterede løsninger.

Top 5 intiativer

10 % varmebesparelser gennem øget

renoveringsrate og overholdelse af

energikrav.

Renovering af 120.000 almene

boliger

Giv den offentlige sektor mulighed for

at investere i varmebesparelser

Pakkeløsninger til energirenovering til

husejere

Energimærket skal være et aktivt red-

skab til energibesparelser

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Potentiale i boliger og offentlige bygninger

De store potentialer for varmebesparelser findes i par

cel- og rækkehuse, i almene boliger samt de offentlige

bygninger. Mere end halvdelen af det samlede energi

forbrug til opvarmning sker i enfamiliehuse.

Vi tilbringer mere end 22 af døgnets timer inden døre.

Energiforbedringer bidrager ofte også til et bedre inde-

klima, der er afgørende for vores sundhed og trivsel.

Denne afledte effekt øger den samfundsøkonomiske

gevinst ved energieffektivisering.

Både i den offentlige sektor og i almene boliger er der et

stort behov for at vedligeholde og renovere bygninger

og skabe attraktive boliger. Alene det offentlige har et

vedligeholdelsesefterslæb skønnet til 50 mia. kr

. Mange

renoveringer er både nødvendige og rentable og giver

mulighed for at høste store energibesparelser. En mål

rettet indsats i disse sektorer kan skabe en større skala til

gavn for udvikling af nye løsninger og produkter.

•

Information

Fx kan tydeligere energikrav i Bygningsreglementet

og et udvidet energimærke, der også har fokus på

indeklima, hjælpe til at sikre energibesparelser, som

vi i dag går glip af.

Finansiering

Fx fremmer tilskud og attraktive lån til energi

forbedringer

Vision: I 2030 har energieffektive bygninger

bidraget til hurtigere og billigere grøn om-

stilling

Med de rigtige initiativer kan vi i 2030 have en bygnings

masse, hvor:

•

Varmeforbruget er mindsket med 10 %

Tydeligere energikrav i bygningsreglementet sikrer,

at kravene efterleves, så hverken bygningsejere

eller samfundet går glip af rentable energibespa

relser. Bedre muligheder for finansiering har øget

renoveringsraten

Almene boliger renoveres løbende

Landsbyggefonden har økonomiske rammer til at re

novere og skabe attraktive og energieffektive almene

boliger, uden at det belaster de offentlige finanser.

Køer på titusindvis af godkendte renoveringsprojek

ter hører fortiden til.

Det offentlige går forrest

Den offentlige sektor har fået muligheden for at gå

forrest ved at energieffektivisere egne bygninger og

gennem dialog og målrettede aktiviteter motivere

husejere, boligselskaber og virksomheder til at ener

gieffektivisere.

Langt flere boligejere energirenoverer

En systematisk indsats med stærkere økonomiske

incitamenter og bedre kommunikation sikrer, at

husejerne ikke længere forpasser muligheden for

energioptimering, når de vedligeholder bygningen.

Barrierer

Der er mange beslutningstagere og interessenter med

vidt forskellige forudsætninger, når millioner af bygning

er i Danmark skal energieffektiviseres. Energiforbruget

til opvarmning har været stigende de seneste år. Det

tyder på, at energirenoveringer ikke bliver gennemført i

tilstrækkeligt omfang. De væsentligste barrierer er:

•

Rammebetingelser

Mange offentlige bygningsejere og den almene bo

ligsektor har en professionel tilgang til energibespa

relser. Men renoveringer bremses af rammebetingel

ser som fx anlægsloftet og utilstrækkelige rammer

for Landsbyggefonden.

Viden og økonomisk incitament

Mange private boligejere mangler den nød

vendige viden og et økonomisk incitament til at

energirenovere.

•

Løsninger

Bygge- og finanssektoren spiller en vigtig rolle som

ambassadører for energieffektivisering. Men der er brug

for alle. For at få energieffektiviseret vores bygninger er

der behov for både pisk og gulerod i den rette kombina

tion af:

•

Krav

Fx kan kommuner og regioner stille krav om et am-

bitiøst energimærke ved indgåelse af lejeaftaler, som

staten allerede gør i dag.

Incitamenter

Fx kan et grønnere BoligJobfradrag med mulighed for

at opspare flere års fradrag til større tiltag føre til flere

og dybere energirenoveringer hos husejere.

Hovedresultater: Sparer 560.000 ton CO

2030

Reduktion af varmeforbruget med 10 % i 2030 svarer til 5

TWh (18 PJ) – eller kapaciteten af mere end 2 Horns Rev

3 vindmølleparker. Det vil medføre en reduktion i udled

ningen af CO

på 560.000 ton/CO

/år.

Det overordnede mål er suppleret med fire yderligere

forslag om konkrete tiltag, som hver især bidrager til at

nå en del af målet. Men for at realisere det fulde poten

tiale er det afgørende, at der sker en indsats inden for

privat handel og service. De tre initiativer er inden for fire

bygningstyper, hvor der er store energisparepotentialer:

parcel- og rækkehuse, almene boliger og den offentlige

sektor. Forslagene er prioriteret efter, hvor hurtigt de kan

gennemføres.

•

1: Dansk Byggeri 2019, Kommunernes rolle i klimakampen Analyse af

potentialet for energibesparelser

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

10 % lavere varmeforbrug

Initiativets estimerede årlige effekt i 2030

-reduktion:

ton

Varmebesparelse:

5 TWh

(ca. 18 PJ)

Sparet biomasse:

760.000 ton

Kan iværksættes fra

2020

flere tilfælde end i dag. Det skal ske ved at informere

bygningsejeren om regler og løsninger og give tilbud og

beregning af projektet, som er i overensstemmelse med

reglerne. Håndværkere skal have bedre viden om ener

gikrav, og det skal være tydeligt i Bygningsreglementet,

hvordan kravene opfyldes.

I fremtiden skal manglende overholdelse af energi

krav sanktioneres.

2: SBI 2017, Varmebesparelse i eksisterende bygninger potentiale og

økonomi

Hvis bygningsreglementets energikrav til eksisterende

bygninger overholdes, og antallet af energirenoverin-

ger øges, kan energiforbruget til opvarmning mind-

skes med 1 % om året.

Energiforbedringer kan betale sig for den enkelte hus

ejer og for samfundet. Branchen skal selv tage ansvar,

men initiativet skal understøttes med et mål i klimahand

lingsplanen.

Energiforbedringer af bygninger skal gennemføres

i forbindelse med den løbende vedligeholdelse for at

være omkostningseffektivt. Netop derfor indeholder

Bygningsreglementet energikrav, når forskellige byg

ningsdele renoveres. Frem til 2050 skal der investeres

727 mia. kr. i den basale renovering af bygningers kli

maskærm. Ekstrainvesteringen i at efterleve Bygnings

reglementets energikrav er ca. 40 mia. kr.

Det er i sidste ende ejerens ansvar, at energikravene

overholdes, men branchen skal sikre, at det sker i langt

560.000

120.000 energieffektive almene boliger

Initiativets estimerede årlige effekt i 2030

ton

-reduktion:

Varmebesparelse:

0,5 TWh

(ca. 1,7 PJ)

Sparet biomasse:

78.000 ton

Kan iværksættes fra

2020

Forudsætningen er, at LBF’s økonomiske ramme øges i

forbindelse med. Boligaftalen 2020. De offentlige finan

ser belastes ikke, da midlerne i LBF er beboernes penge.

Den almene boligsektor kan hurtigst levere en stor

energibesparelse i den eksisterende boligmasse. En

kø af godkendte renoveringsprojekter kan sættes i

gang med kort varsel.

Hver tiende almene bolig står over for renovering. Det

sker primært via beboernes egen opsparing i Landsbyg

gefonden (LBF). Brug af opsparingen afhænger af LBF’s

økonomiske ramme, som pt. ikke matcher behovet. Det

har skabt en kø af godkendte renoveringsprojekter på

60.000 boliger til 17 mia. kr.

Samlet bør ca. 120.000 almene boliger renoveres

frem til 2030. Det vil ud over en vigtig CO

reduktion

spare 500 GWh og 78.000 ton biomasse.

61.000

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Offentlige investeringer i varmebesparelser

Initiativets estimerede årlige effekt i 2030

-reduktion:

ton

Varmebesparelse:

0,4 TWh

(1,4 PJ)

Sparet biomasse:

49.000 ton

Kan iværksættes fra

2021

Der kan skabes yderligere incitament til at bedre

energistandard for offentlige institutioner, hvis det i

bekendtgørelse fastsættes, at kommuner og regioner

stiller krav om et ambitiøst energimærke, når de indgår

lejeaftaler – som staten er forpligtet til i dag. Dermed

kan hele den offentlige sektor øge efterspørgslen på

energieffektive bygninger.

Det er naturligt, at den offentlige sektor sætter hand-

ling bag den politiske klimamålsætning og nedbringer

energiforbruget til opvarmning i sine bygninger.

Mange kommuner er klar til at investere i nødvendige,

rentable energitiltag i kommunale bygninger, men de

bremses af begrænsninger i anlægsloftet. Der er meget

at komme efter. Fx har 70 % af de 23.000 kommunale

bygninger et dårligt energimærke (D-G) til skade for

både klimaet, indeklimaet og kommunernes økonomi.

EU’s krav om 3 % energieffektiviseringer i offentlige

bygninger skal også gælde kommuner og regioner. Hvis

potentialet for varmebesparelser skal indfries, skal ener

girelaterede projekter undtages fra anlægsloftet. I 2030

bør ingen offentlige bygninger have et energimærke

dårligere end C.

42.000

Pakkeløsninger til energirenovering til

husejere

Initiativets estimerede årlige effekt i 2030

-reduktion:

ton

Varmebesparelse:

0,7 TWh

(2,5 PJ)

Sparet biomasse:

113.000 ton

Kan iværksættes fra

2020

finansieringsinstitutter er centrale formidlere til husejer

ne. Tiltagenes positive effekt på indeklima, komfort og

funktionalitet medtages for at øge motivationen. Disse

tiltag bør suppleres af bedre finansieringsmuligheder,

som fx opsparing af håndværkerfradrag over flere år

eller bedre lånebetingelser for grønne investeringer.

Det helt store potentiale for varmebesparelser findes i

enfamiliehuse, der står for 54 % af det danske energi-

forbrug til opvarmning. Seks ud af ti af disse bygninger

har et dårligt energimærke (D-G).

Selvom det er en god forretning, energirenoverer hus

ejerne ikke i tilstrækkeligt omfang. For at få gang i mar

kedet foreslås det at udvikle renoveringspakker tilpasset

arketyper af huse. Initiativet kan høste 1/3 af potentialet

på henholdsvis 2,1 TWh (7,4 PJ) og 222.000 ton CO

. Det

skal følges op af andre initiativer, hvis det fulde potentia

le skal realiseres.

Pakkerne skal indeholde gennemarbejdede forslag

til tiltag som loftisolering, nye vinduer, varmepumpe mv.

og skal systematisk tilbydes husejere. Håndværkere og

66.000

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Energimærket skal være et aktivt redskab

til energibesparelser

Intiativets estimerede effekt

Energimærket skal være dialogværktøj, når en hånd

værker eller en anden rådgiver er i dialog med husejer

om forbedringer af boligen. Det gælder også for finan

sieringssektoren. Det forudsætter imidlertid, at mærket

er retvisende, mere forståeligt og anviser konkrete

tiltag. Energimærket bør være den handlingsplan, som

man kan tilrettelægge renoveringstiltag efter ud fra

udskiftningstakten for de enkelte bygningsdele, der har

forskellige levetider; vinduer, tag m.m. Derudover bør

energimærket omfatte indeklimaforhold som træk og

kulde, kondens og skimmelsvamp, støj samt dagslys

Løftestang

for reduktionsmål

Kan iværksættes fra

2020

Digitalisering af mærket skal sikre, at energimærket

bliver et dynamisk værktøj, hvor såvel bygningsejer som

håndværkere kan indføje løbende energiforbedringer.

Objekter

Interiør

1 år

Installationer

Facade

50 år

Struktur

100 år

Fundament

Evigt

En bygnings elementer og deres typiske levetid inden udskiftning er nødvendig. World Green Building Council: Bringing Embodied Carbon

Upfront: https:/

/www.worldgbc.org/news-media/bringing-embodied-carbon-upfront

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Andre initiativer for energieffektivisering af eksisterende bygninger

Klare og tydelige energikrav i Bygnings-

reglementet

Mere præcise beregninger af effekter ved energi

effektivisering

Krav om ambitiøst energimærke ved leje af byg

ninger

4. Bedre muligheder for kommunale energibe

sparelser ved fritagelse af alle energirelaterede

byggearbejder fra anlægsloftet

5. Grønnere bolig-job fradrag med mulighed at

opspare fradraget

6. Grønt element i ejendomsskatten

Revitalisering af bygningsfornyelsen og fasthol

delse af Byggeskadefondens rolle i forhold til

energieffektivisering af privatejede etageboliger.

Ønsker til regeringen

10 % bindende mål for reduktion af energiforbru

get til opvarmning i 2030

2. Klare og tydelige energikrav i

bygningsreglementet

Retvisende beregningsværktøjer til renovering

4. Udvikling af et udvidet energimærke, der inde

holder indeklimagevinster

5. Krav om ambitiøst energimærke ved leje af of

fentlige bygninger

6. Bedre muligheder for kommunale energibe

sparelser ved fritagelse af alle energirelaterede

byggearbejder fra anlægsloftet

Grønnere BoligJob fradrag med mulighed at

opspare fradraget

Grønt element i ejendomsskatten

9. Krav om porteføljestyring af bygningers tilstand

og energiforbrug for bygningsejere med mange

ejendomme

10. Revitaliseret bygningsfornyelse og en rolle for

Byggeskadefonden i energieffektivisering af

bygninger

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5.800.000

ton CO

/ år

Bygningsdrift

Energieffektivisering

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

-reduktion fra

bygningsdrift

En stor del af det danske energiforbrug og klimaaftryk

går til drift og opvarmning af vores bygninger. Det kan

reduceres markant med grøn omstilling og energief-

fektivisering.

Samlet set udgjorde drift og opvarmning af bygninger i

2017 ca. 40 % af det danske energiforbrug og ca. 23 % af

udledningen fra energi. Frem mod 2030 vil energifor

bruget til opvarmning af bygninger være svagt faldende.

De største kilder til CO

udledning i bygningsmassen

er opvarmning med fossile brændsler som olie og gas.

Med en række omkostningseffektive tiltag er det muligt

at reducere CO

udledningen fra bygningerne markant

over de kommende ti år. Bygningsdrift rummer dermed

et stort potentiale i bestræbelserne på at opfylde Klima

lovens mål om en reduktion på 70 % .

De fem konkrete initiativer, som er nævnt i det følgende,

kan reducere bygningernes CO

udledning med 86 %.

14 initiativer med et estimeret potentiale på

2.500.000

Kan være implementeret:

2030

ton CO

/ år

Top 5 intiativer

Udfasning af naturgas

Naturgas til boligopvarmning udfases

og erstattes af grønne alternativer.

Intelligent styring af energiforbrug

Vi skal bruge eneregien, når den er

grøn og billig.

Udskiftning af oliefyr

Der er behov for krav og forbud for at

komme af med de resterende oliefyr.

Optimering af varmepumper

Krav til service af varmepumper og til

installatører hæver energieffektiviteten.

Renovering af tekniske installationer

Incitamenter og bedre efterlevelse af

krav sikrer optimering af bygningers

installationer.

Billigere omstilling til et mere robust energi-

system

Vores energiforbrug skal flyttes fra fossile brændsler til

el, der produceres, når vinden blæser, og solen skinner.

Det stigende elforbrug og den mere varierende produk

tion stiller nye krav til energisystemet i 2030.

Presset på energisystemet bliver mindre, når vi opti

merer driften, så vi bruger mindre energi. Den grønne

omstilling bliver markant dyrere, hvis der ikke energief

fektiviseres.

1: Det Økologiske Råd: Bygningers andel af energiforbrug og udled

ninger (2019); Energistyrelsen: 2019 Basisfremskrivning (2019)

2: EA Energianalyse: Analyse for det samfundsøkonomisk potentiale for

energibesparelser (2019). Undersøgelsen viser, at det bliver 34 mia. kr.

dyrere per år, hvis der ikke energieffektiviseres inden for alle sektorer.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Optimeret bygningsdrift kan bidrage markant til den

grønne omstilling på to måder:

•

Billige CO

-reduktioner

Energieffektiv bygningsdrift reducerer energiforbru

get og er blandt den samfundsøkonomisk billigste

vej til den nødvendige CO

reduktion frem mod 2030.

Klimarådet vurderer, at energirenovering af byg

ninger og udbredelse af individuelle varmepumper

er blandt de mest hensigtsmæssige omstillingsele

menter.

Robust og effektivt energisystem

Reduktion og udjævning i energiforbruget i bygning

er over hele døgnet mindsker behovet for import af

energi og for investeringer i elnet og større ener

giproduktion fra fx solceller og vindmøller. Ved at

gøre energiforbruget til bygningsdrift fleksibelt med

intelligent styring, bliver det muligt at flytte forbruget

til de perioder, hvor strømmen er grøn og billig.

•

Sådan sætter vi turbo på omstillingen

For at få mest ud af de konkrete CO

reducerende initia

tiver er der behov for en række understøttende initiativer

– såkaldte løftestænger. Det gælder blandt andet:

•

Stil krav om totaløkonomi

En stor del af nybyggeri, løbende vedligeholdelse

og renovering af bygninger foretages med et meget

snævert fokus på her og nu omkostningen og ikke

på den langsigtede økonomi. Totaløkonomi er en

måde at sikre bygningsejeren et langsigtet fokus på

opførelse og drift af bygningen, så de mest optimale,

og dermed også energieffektive løsninger, vælges.

Det foreslås derfor at stille skrappere krav om brug

af totaløkonomi, at der udvikles bedre beregnings

forudsætninger og konkrete vejledninger, og at der

indføres et totaløkonomimærke for nybyggerier og

ved større renoveringer.

Fokuser på driften

Drift af bygninger er typisk ikke et fokusområde

for virksomheder eller boligejere. Det betyder, at

energiforbruget ikke bliver fulgt tæt, og at man ikke

er opmærksom på løbende at få optimeret energifor

bruget, så det ikke stiger over tid. Driften af bygning

er kan i højere grad sættes i fokus ved automatisk at

indsamle data om energiforbruget i bygningerne og

udvikle nøgletal, som gør det let at følge udviklingen

og spotte merforbrug.

Frem fleksibelt energiforbrug

En meget stor del af det danske energiforbrug går

til opvarmning, ventilation og køling af bygninger.

Meget af forbruget kan forskydes, uden at det har en

større praktisk betydning for brugen af bygningen.

Forskydning muliggør udjævning af forbruget, og

det har stor betydning for den pris, der betales for

energien. Fleksibilitet kræver intelligent styring af

anlæggene, og det skal være let og økonomisk

attraktivt for forbrugerne at bidrage med fleksibi

litet. Fx med mere dynamiske energipriser og nye

forretningsmodeller.

•

Lad det offentlige drive udviklingen

De offentlige bygningsejere er sammen med det

offentligt støttede byggeri i den almene sektor de

største danske bygningsejere. Det vil derfor have

en markant effekt, hvis den offentlige sektor og de

almene boligselskaber går forrest og stiller klimakrav

til egne bygninger. Det foreslås også, at kommuner

og regioner pålægges at udarbejde klimahandlings

planer for egne CO

udledninger.

•

Med de rigtige rammer kommer vi langt. Efterfølgende

foreslås fem konkrete initiativer, der tilsammen kan

levere en reduktion på 2,45 mio. ton CO

i 2030 og 41

PJ i energiforbrug yderligere i forhold til Energistyrel

sens Basisfremskrivning 2019. Det vil samlet set give en

reduktion af CO

udledning på 86 % og 17 % reduktion af

energiforbruget i forhold til 1990.

3: https:/

/www.klimaraadet.dk/da/rapporter/omstillingfremmod2030

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Udfasning af naturgas

Intiativets estimerede effekt

Naturgas til boligopvarmning skal udfases og erstat-

tes af grønne alternativer.

Ca. 400.000 bygninger opvarmes i dag med fossil natur

gas. De skal overgå til vedvarende energi ved at erstatte

naturgassen med biogas eller skifte til fjernvarme eller

varmepumper.

De nødvendige ændringer er kostbare og tager

lang tid at gennemføre. Det er afgørende, at der snarest

træffes en central politisk beslutning om, hvad der skal

ske med naturgas.

Hvis gas bibeholdes til bygningsopvarmning, skal der

stilles et effektivitetskrav, der frem mod 2030 reducerer

1.540.000

Kan være implementeret:

2030

ton CO

/ år

gasforbruget med ca. 80 %. Hvis der ikke skal bruges

biogas til bygningsopvarmning, bør installation af natur

gasfyr forbydes. Så andre grønne løsninger fremmes.

Intelligent styring af energiforbrug

Intiativets estimerede effekt

Mere intelligent styring af energiforbruget skal hjælpe

os med at bruge energien, når den er grøn og billig.

Intelligent styring kan reducere energiforbruget og

samtænke forskellige bygningsautomatikker, så de ikke

modarbejder hinanden, og flytte forbruget til tidspunk

ter, hvor energien er grøn og billig.

Bygningsautomatik er både på enkeltanlæg for fx

belysning, ventilation og varme og i mere integrerede

systemer og intelligente bygninger. De store potentialer

ligger i større bygninger, men der kommer flere og flere

systemer målrettet private kunder og dermed mindre

bygningssegmenter.

510.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2025

En del automatik bør være lovpligtig ved nybyggeri

og renoveringer, og der skal etableres standarder for

bygningsautomatik. Forbrugerne skal have adgang til

bygningers og installationers energidata fra fjern flæste

målere.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Udskiftning af oliefyr

Intiativets estimerede effekt

Der er behov for krav og forbud for at komme af med

de resterende oliefyr.

100.000 boliger blev stadig opvarmet med oliefyr i 2017.

Trods mange forsøg på at sætte fart på udfasningen vil

der fortsat være 40.000 aktive oliefyr i 2030, hvis ikke der

iværksættes yderligere tiltag. Informationskampagner,

energisparetilskud og skrotningspræmier er ikke nok.

Det foreslås at stille krav om, at alle oliefyr skal

være skrottet senest i 2030 og at forbyde installation

280.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

og udskiftning af fossile oliefyr fra 2021. Kravet bakkes

op med en indsats i branchen for at få flere med i VE-

godkendelsesordningen.

Optimering af varmepumper

Intiativets estimerede effekt

Krav til service af varmepumper og til installatører

hæver energieffektiviteten.

En undersøgelse

viser, at ni ud af ti varmepumper ikke

yder optimalt. En del af gevinsterne ved at omstille fra

oliefyr eller naturgasfyr bliver derfor ikke indfriet. Dette

problem bliver større i takt med, at vi får flere varmepum

per. Ved at sikre en bedre installation og service er det

muligt at forbedre ydeevnen i varmepumperne med 16 %.

Det foreslås, at branchen udvikler en fælles bran

chestandard for service af varmepumper, som skal sikre

70.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2025

optimal drift. Det foreslås derudover, at det i offentlige

tilskudsordninger gøres obligatorisk at anvende en

virksomhed, der er medlem af den statslige VEgodken

delsesordning.

Renovering af tekniske installationer

Økonomiske incitamenter og bedre efterlevelse af

krav kan skabe optimering af bygningers eksisterende

installationer.

På trods af at renoveringer af tekniske installationer er

både energibesparende, økonomisk rentable og har kort

tilbagebetalingstid, så realiseres de i lav grad hos byg

ningsejerne. Særligt de små og mellemstore virksom

heder har mere fokus på den daglige drift.

Renoveringer af ventilations, belysnings, køle og

varmeinstallationer fremmes ved at justere de nuvæ

rende finansieringsmuligheder, fx BoligJobordningen,

Intiativets estimerede effekt

70.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2025

og udbrede kommunale erfaringer med energiscreenin

ger. Myndigheder og branchen skal afklare behov for

dokumentation for, at visse krav i bygningsreglementet

er overholdt.

4: https:/

/ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/opvarmningsundersoegelsen.pdf

5: Teknologisk Institut: Den gode installation af varmepumper (2017)

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Andre initiativer for CO

-reduktion fra bygningsdrift

1. Styrk mulighederne for intern udnyttelse af

overskudsvarme

Overskudsvarme bør altid udnyttes for at undgå

energispild.

2. Skab lettere adgang til energidata

Data om løbende energiforbrug styrker forud

sætninger for optimering af drift.

3. Styrk løbende service af bygninger

Bygningers energiforbrug stiger over tid, hvis ikke

de tekniske installationer vedligeholdes.

4. Brug bygninger til lagring af energi

Med stigende mængder fluktuerende VE i ener

gisystemet skal bygninger agere som energilager

og udjævne forbrug.

5. Ligestil energiarter

Nedbring barrierer, der diskriminerer CO

venlige

energiarter.

6. Juster tarifstruktur og afregning af el, gas og

fjernvarme

Forbrugernes afregning af energi skal understøt

te fleksibelt forbrug og energieffektivisering.

7. Tilpas bygningsreglement og styrk regelefter-

levelsen

Byggeriets regler skal sikre lavt klimaaftryk og

lavt energiforbrug. Regelefterlevelsen er util

strækkelig og overtrædelser sanktioneres for

sjældent.

8. Sæt fokus på totaløkonomi

For meget byggeri og renovering gennemføres

med fokus på lavest mulig opførselspris og ikke

på langsigtet driftsøkonomi og klimabelastning.

9. Lad den offentlige og den almene sektor gå

forrest

Sæt fart på udviklingen ved at lade den offentlige

sektor og de almene boligselskaber gå forrest.

Ønsker til regeringen

1. Sæt mål for energieffektivisering

Det er en hjørnesten i den grønne omstilling, og

samfundsøkonomisk fordelagtigt, at reducere

energiforbruget med 2026 % frem mod 2030.

Energispareindsatsen har i årevis været underpri

oriteret.

2. Afklar naturgassens fremtid

Der er behov for at få skabt overblik over, hvor

når udfasningen sker i de enkelte områder og få

skabt gode og forudsigelige rammer for omstil

lingen for bygningsejerne.

3. Tilpas energiafgifterne

Afgifter bør afspejle klimaaftrykket og fremme in

vesteringer i energieffektivisering og fleksibilitet.

4. Brug offentlige og almene bygninger som

driver

Innovation og udvikling skabes blandt andet

gennem øget brug af totaløkonomi og renove

ringskrav.

5. Brug bygningsreglementet

Reglerne bør understøtte 70 %målsætningen, og

der er behov for at forstærke regelefterlevelsen.

6. Styrk bygningsejernes overblik

Styrk adgang til energidata med klare retningslin

jer, standarder og vejledninger.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5.800.000

ton CO

/ år

Projektering

og materialer

Bygningsdrift

Energieffektivisering

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Etageboligbyggeri på Aarhus havn.

Projektering og materialers

-indhold i bygninger

Potentiale i nybyggeriet

10 % af CO

udledningen stammer fra produktion af byg

gematerialer, og inden for nybyggeri kan det reduceres

med 50 % i 2030 ved at øge fokus på projektering og

brug af byggematerialer.

Krav i Bygningsreglementet og den kommende Bæredyg

tighedsklasse skal bruges til fremme udviklingen. Krave

ne skal sættes nu og trinvis skærpes frem mod 2030.

Ca. 80 % af reduktionen sker, ved at branchen inden

2030 bygger til det bedst kendte bæredygtighedsniveau

i 2018. Det kræver, at redskaber til at gennemføre livs

cyklusanalyser (LCAByg) færdigudvikles og indgår som

standard i alle faser i byggeriet og i alt byggeri.

Den sidste del af reduktionerne sker ved at implemen

tere nye innovative løsninger, bringe dem i brug hurtigst

muligt og ved at byggematerialeproducenter generelt

baserer deres produktion på grønnere energimix. Det

sker blandt andet ved at bruge nye demonstrationsbyg

gerier som referencebyggeri for branchen.

LCA skal i brug ved større renoveringsprojekter, hvor det

også vil fremme genbrug af materialer. Potentialet for

reduktion af CO

ved renovering er ikke estimeret pga.

manglende data.

20 initiativer med estimeret potentiale på

1.130.000

Top 5 intiativer

ton CO

/ år

Estimeret implementering:

2021-2030

Brug af livscyklusanalyser (LCA) og

mål for CO

i udbudsmateriale.

Det

offentlige og større bygherrer stiller fra

2020 krav til LCAberegninger, an

vendelse af miljøvaredeklarationer og

dokumentationen af byggeriet.

Projektspecifikt klimaregnskab i alle

udbud.

Branchen udvikler og anvender

projektspecifikt klimaregnskab i ud

budsmateriale.

Reducering materialeforbrug og

-udledning i projektering

Rådgivere og udførende optimerer

med fokus på arealanvendelse, gen

brug og materialer med lavt CO

aftryk

i bygningens samlede levetid.

Udvikling af datagrundlag for LCA i

byggeriet

Branchen udvikler transparent data

grundlag som grundlag for lovkrav om

LCA i byggeriet.

Udvikling af bæredygtighedsklassen

og revision af tekniske fælleseje

Bæredygtighedsklassen skal sætte

krav om maksimalt 8,5 kg CO

/år.

Levetider og andet teknisk fælleseje

skal opdateres, fx vejledninger, aftale

grundlag, normer m.v.

Barrierer kan nedbrydes

Byggebranchen er klar til at anvende LCA i byggeriet

allerede nu, og der er en del viden og erfaring i Danmark

og udlandet. Byggebranchen er dog fragmenteret, og

der er behov for at øge kompetenceniveauet i alle led

i kæden og hos både store og små virksomheder. De

fleste af branchens barrierer fjernes nemmest ved at

stille krav om LCAberegninger og om maksimalt CO

byggeriet, startende med 8,5 kg CO

/år i bæredyg

tighedsklassen og 12 kg CO

/år i bygningsreglemen

tet. Kravene skærpes trinvist frem mod 2030.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

At fjerne barrierer kræver, at offentlige myndigheder

tager ansvar for at sikre:

•

Bedre data

Det tilgængelige datagrundlag er begrænset og skal

udvikles sammen med branchen.

•

Bedre værktøjer

De tilgængelige værktøjer (LCABYG) er udviklet

på adhoc basis og med private fondsmidler. Der er

behov for at accelerere udviklingen med støtte og

kvalitetskontrol fra offentlige myndigheder, og hjælp

til SMV’ers anvendelse af værktøjer.

•

Genbrug og genanvendelse

Funktionskrav i lovgivningen kan være en barriere for

reduktion af CO

, fx ved at øge materialeforbrug eller

forhindre nye innovative løsninger.

Samlet vil der frem mod 2023 være behov for offentlige

investeringer på 35 mio. kr. til udvikling af datagrundlag,

værktøjer, granskning af lovkrav og revision af tekniske

krav, samt hjælpekontor til SMV’er.

Demonstration og innovation skal fremmes

Rådgivere og materialeproducenter skal i stigende grad

anvende materialer med et lavt CO

aftryk i et livscyk

lusperspektiv, reducere materialeforbrug, bruge gen

brugsmaterialer, optimere beregningsmetoder, anvende

nye innovative løsninger, vidensdele og medvirke til

udvikling af teknisk fælleseje.

Vi skal have flere byggerier, som bliver projekteret med

materialer med et reduceret CO

aftryk for at udvikle

referencebyggerier for branchen. Det offentlige og større

bygherrer skal gå foran og investere i demonstrations

byggerier.

Krav til materialer og energi skal balanceres med indeklimakrav .

Bygningsreglementet skal også sætte krav til maximal

udledning i alle faser af byggeriet. Kravet starter på

12 kg CO

/år i 2021 og bruges til at sorterer de mest

belastende projekter fra. Kravet skærpes trinvist

frem mod 2030. Fra 2023 bliver LCAberegning og mak

simal CO

udledning et alternativ til energiberegning.

Det offentlige og større bygherrer er gået forrest ved

anvende bæredygtighedsklassen som reference. Bolig

selskaber, private bygherrer og rådgivere er fulgt trop,

da der allerede fra 2020 blev udviklet finansieringsmo

deller, der fremmer nybyggeri med et lavt CO

aftryk og

brug af klimaregnskab og medvirker til, at projekterende,

rådgivere og udførende bruger LCA som standard i alle

faser af byggeriet.

Der er allerede i 2021 udviklet de nødvendige værk

tøjer og vejledninger til at gennemføre en transparent

LCAberegning for byggeriet i hele dets levetid. Der er

også tilstrækkelige data til at stille CO

krav for hele

byggeriets levetid. Alle værktøjer og metoder er udviklet

i et samarbejde mellem relevante styrelser, eksperter og

repræsentanter fra byggebranchen. Metoder udvikles i

overensstemmelse med europæiske metoder, herunder

EN 15804.

Materialeproducenter og brancher har også udviklet de

nødvendige miljøvaredeklarationer (EPD), der er under

lagt en relevant kontrol og sporbarhed af data samt

udarbejder materialepas. Kommuner og private bygher

rer har etableret demonstrationsplatforme, som bidrager

til et innovativt og optimeret byggeri.

Bæredygtighedsklassen i spil nu

Den kommende frivillige bæredygtighedsklasse for byg

geri understøtter den samlede proces. Den kan fremme

udviklingen af byggeriet og danske eksportmuligheder,

som det tidligere er sket med de frivillige lavenergiklas

ser i Bygningsreglementet.

Bæredygtighedsklassen skal ses som et regulerings

aspekt. Løsninger med lange levetider skal kunne til

godeses. Der bør allerede nu sættes et mål til maximalt

8,5 kg CO

/år. Klare mål i bæredygtighedsklassen

motiverer branchen til innovation.

Vision og ambition

I 2030 er den indlejrede CO

i materialer reduceret med

50 % set i forhold til 2018. Det er sket ved at øge efter

spørgslen på byggeri med et lavere CO

aftryk:

Bæredygtighedsklassen skal sætte krav til maximalt

udledning i alle faser af nybyggeriet. Kravet sættes

til 8,5 kg CO

/år fra 2021 og skærpes i 2023, 2025 og

2030.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Udbredelse af LCA og mål for CO

Intiativets estimerede effekt

Det offentlige og større bygherrer skal sætte CO

-mål i

for det samlede byggeri i hele dets levetid i forbindel-

se med udbud og stille krav til brug af LCA-beregnin-

ger for at dokumentere opfyldelse af kravene.

Det synliggøres i et klimaregnskab, som også er en del

af udbudsmaterialets krav. Dermed tilskynder bygherre

byggeriets aktører til at tage ansvar og hver især bidrage

til den samlede reduktion.

Der skal efterspørges digitale, produktspecifikke

miljøvaredeklarationer for de væsentligste bygningsdele

samt materiale og bygningspas.

608.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2020-2030

Den frivillige bæredygtighedsklasse sætter ambitiøse

krav fra 2021. Stat, kommuner og private bygherrer an

vender disse i udbud og ved udvikling af lokalplaner.

Typisk typehus opført til lavenergiklasse 2015.

Projektspecifikt klimaregnskab i udbud

Intiativets estimerede effekt

Der udvikles en branchestandard for et projektspeci-

fikt klimaregnskab baseret på LCA-beregninger af det

samlede byggeri samt på materiale- og bygningspas.

Krav om anvendelse af klimaregnskab indarbejdes i

udbudsmateriale, herunder krav til løbende opfølgning

gennem et projekts faser, der forpligter rådgiver og

entreprenør til at informere bygherre om byggeriets

samlede CO

aftryk.

Værktøjet LCAByg anvendes til at udvikle data, så

byggeprocessen optimeres. Det vil reducere spild og

udledning i alle faser og øge muligheden for gen

brug og genanvendelse.

304.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2023-2030

Krav bruges til at skabe efterspørgsel på produktspeci

fikke miljødeklarationer for de væsentligste bygnings

dele.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Reducering materialeforbrug og CO

udledning i projektering

Intiativets estimerede effekt

Det offentlige og større bygherrer skal medvirke til de-

monstrationsbyggerier, der demonstrerer løsningsfor-

slag baseret på C02-mål for bygningen i den samlede

levetid.

Kommuner og private bygherrer kan fremme demonstrati

onsbyggerier i samarbejde med rådgivere og leverandører.

Værktøjet LCAByg skal benyttes til at udvikle nye

løsninger. Alle aktører skal arbejde hen mod de samme

mål/m

ved hjælp af en standardiseret LCAproces.

De frivillige CO

mål skal hjælpe byggeriets aktører

til at undgå overdimensionering og spild, planlægge op

220.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2021-2030

timal logistik på byggepladserne samt vælge materialer

med et minimalt CO

aftryk i den samlede levetid.

Initiativet vil skabe krav til indkøb og forsyningskæ

den og estimeres at bidrage med 1 % reduktion/år frem

mod 2030.

Udvikling af datagrundlag og systemer

Intiativets estimerede effekt

En reduktionsindsats målrettet indlejret CO

i materia-

ler begynder med udviklingen af troværdige data.

Troværdige data er en forudsætning for transparens,

sporbarhed og effektiv dokumentation af byggevarer,

herunder produktspecifikke miljøvaredeklarationer og

materialepas.

udledningen fra byggeriet minimeres bedst ved

at bygge energi- og ressourceeffektivt og se på byg

ningens samlede levetid. LCA og data skal udvikles for

at understøtte dette.

Der skal skabes et grundlag og marked for genbrug

Løftestang for reduktionsmål

Kan være implementeret:

2020-2022

og genanvendelse af materialer, så byggeriets aktører

kan vælge materialer, der indeholder genbrugsmateria

ler og kan cirkuleres effektivt.

Materialer, der frigøres ved nedrivning, skal genbru

ges eller genanvendes som materialer i nye produkter.

Udvikling af bæredygtighedsklassen og

teknisk fælleseje

Myndigheder og byggebranchen bruger bæredygtig-

hedsklassen til at udvikle byggeriet og sikre indhold af

alle væsentlige parametre for bæredygtigt byggeri.

Myndigheder og branchen skal arbejde for at der ud

vikles de rette rammebetingelser og vejledninger, og at

erfaringsmateriale stilles tilrådighed i BBR, energimærke

og andre databaser.

Branchen påvirker og understøtter opdatering af det

tekniske fælleseje (aftalegrundlag, normer, BYGER

FA) og vil indgå i et samarbejde om at se på lovkrav

i byggeriet, herunder revision af sikkerhedsfaktorer,

Intiativets estimerede effekt

Løftestang for reduktionsmål

Kan være implementeret:

2020-2022

mærkningsordninger, normer m.v.

Branchen arbejder for, at særligt bæredygtigt bygge

ri synliggøres, fx ved at DGNB synliggør projekter, der i

særlig grad reducerer CO

udledningen per m

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Projekt: FBAB Lisbjerg for Al2bolig. Arkitekt: Vandkunsten. Foto: Helene Hoyer Mikkelsen

Andre initiativer for projektering og materialers CO

indhold i bygninger

Benyt LCA i alle faser

1. Bygherrer og rådgivere anvender produktspeci

fikke EPD’er

2. Bygherrer anvender klimaregnskab og sætter mål

for CO

niveau og genanvendelse – spild skal

synliggøres

3. Øget dokumentation af byggeriet

4. Udviklet branchemanifest for bæredygtigt byggeri

Klimaregnskab i udbud

5. Udvikl og anvend branchestandard for klima

regnskab i udbud og BBR

6. Referencemål for CO

7. Udbudsregler granskes

Reducer materialeforbrug

8. Fastsæt CO

mål for alt byggeri og renoveringer

9. Projekter cirkulært byggeri med fokus på res

sourcekrævende bygningsdele og reducere spild

10. Anvend LCCByg som beregningsredskab og

udnyt eksisterende rammer for totaløkonomi

Værktøjer

11.

Udvikl produktspecifikke EPD’er, materialepas,

digitalt bygningspas og EPD på systemniveau

12. Udvikl struktur og standard for genbrug og mate

rialestrømme for genbrugte materialer

13. Producenter sætter mål for ressourceforbrug og

overvejer Produkt Service System, hvor muligt

14. LCAByg skal videreudvikles til standardværktøj

på niveau med BE15 og inkludere spild i LCA

15. Styrk det internationale standardiseringsarbejde

Opdater teknisk fælleseje

16. Dokumentation og sporbarhed af byggeriets res

sourceforbrug indgår i offentlige databaser

17. Udvikl referencebygninger

18. Udvikl substitutionsdatabase

19. Opdater vejledninger, eksempelsamlinger og

regnemodeller

20. Ændr beregningsregler for byggeri, blandt andet

sikkerhedskoefficienter og arealberegning.

Ønsker til regeringen

Lovgivningsgrundlag

1. Indføre bæredygtighedsklasse med et samlet

mål for alle faser i LCA

2. Sæt CO

krav i bygningsreglementet, og anvend

dem som alternativ til energikrav i BR fra 2023

3. Klimaregnskab i udbudsloven

4. Sæt krav til anvendelse af LCA som dokumentati

onsgrundlag

Identificer barrierer for anvendelse af træ, herun

der brandkrav

6. Udvikl modelkrav og referencebygning for CO

7. Understøt udviklingen af eksperimentelt byggeri

8. Opdater primære energifaktorer løbende

Økonomiske incitamenter

Identificer hvordan der kan skabes incitamenter til

reduktion af indlejret CO

i byggeriet, blandt andet

ved at fonde sætter krav til CO

niveau i forbind

else med støtte til byggeri, og at rammebeløbet

hæves for støttet byggeri med et lavt CO

aftryk

10.

Kommuner og offentlige bygherrer skal støtte

udviklingen.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5.800.000

ton CO

/ år

Byggepladsen

Projektering

og materialer

Bygningsdrift

Energieffektivisering

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

-reduktion på

byggepladsen

Der findes i dag en række CO

-syndere på byggeplad

serne, blandt andet store dieseldrevne maskiner, bygge

affald, beskadigede og fejlbestilte materialer og diesel

generatorer til varmekanoner, der kører i døgndrift for at

udtørre byggeriet og give acceptable arbejdsforhold.

Med den rigtige teknologi, planlægning og et langt sejt

træk mod andre vaner og samarbejdsrelationer kan vi

slippe af med synderne og fjerne langt hovedparten af

-udslippet fra byggepladser inden 2030.

Hovedparten af de initiativer, vi beskriver, er ”kendt stof”.

En række større virksomheder har allerede gode erfa

ringer med fx at halvere brændstofforbruget i gravema

skiner baseret på hybridteknologi og nedbringe spildet

af materialer med 50 % fra den første bolig til den sidste

bolig, der bliver opført.

De gode cases viser, at CO

og økonomi kan trives sam

men. Men der er stadig langt til den CO

-fri byggeplads.

Den CO

-fri byggeplads er mulig

6 initiativer, der kan spare

850.000

Top 6 intiativer

ton CO

/ år*

Implementeres fra

2021-2030

Løftestang – etablering af el-forsy-

ning på byggepladsen

Etablering af el (og fjernvarme) på

byggepladsen inden byggestart flytter

energiforbrug fra diesel til grøn energi.

-fri udtørring og opvarmning

Grønnere energi til opvarmning og

udtørring og fokus på at lukke huset

tidligt.

Fossilfri maskinpark på byggepladsen

Flytter alt energiforbrug over på fossilfri

energikilder som el og biodiesel (i en

overgangsperiode).

Løftestang – CO

-regnskab for bygge-

plads

Krav om CO

-regnskab fremmer reduk

tion af CO

på byggepladsen.

Færre materialer, spild og affald

Med omtanke kan vi nedbringe spild

og affaldsmængderne – og på sigt

blive bedre til genbrug.

Bedre planlægning og proces på

byggepladsen

Bedre tilrettelæggelse af byggeproces

og byggeplads minimerer CO

-udled

ningen.

Prisfokus og praktiske forhindringer

De gode eksempler, vi har fundet, stammer alle fra store

aktører i byggeriet. Men langt hovedparten af virksom

heder på danske byggepladser er virksomheder, der

har fokus på at levere det bestilte byggeri til tiden, til

den aftalte pris og i den aftalte kvalitet. I langt de flestes

optik er CO

ikke et fokus.

Entreprenørmarkedet er i stort omfang baseret på billig

ste pris. Forslag, der besværliggør arbejdet uden gevinst

i forhold til tid, pris eller kvalitet, kan ikke fungere uden

krav fra bygherrer, incitamenter eller gennem lovgivning,

så alle i branchen stilles lige.

*initiativerne bygger på besparelser i forhold til nuværende stade. El anses

som CO

-neutral i alle initiativer.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Udfordringer kan overkommes, men det sker

ikke af sig selv

Det kræver en bred vifte af løsninger på lige så mange

udfordringer at nå i mål:

•

Vi skal kende udledningen via CO

-regnskaber

Regnskaber vil gøre, at branchen får et fælles mål.

Men det kræver værktøjer, der er lette at bruge

og mere viden, og det har vi ikke nu. Hjulpet af

-regnskaber vil detaljeret planlægning af proces,

materialer og logistik sænke CO

-udledningen.

El på byggepladser

El vil konvertere dieselforbrug til grøn el (eller

fjernvarme), men vil kræve at forsyningsselskaberne

bliver hurtige til at levere den nødvendige forsyning,

så den energikrævende udtørring og opvarmning

begrænses.

•

Spare og genanvende materialer

Godt for CO

-regnskabet, men det tager tid. Ma

terialerne skal pilles ned med omhu og finde nye

ejere. Genanvendte materialer kan have ændrede

egenskaber (fx at træ ikke har samme styrke, eller

at materialerne kan have optaget miljø- eller sund

hedsfarlige stoffer). Det kræver, at vi ved, hvad vi gør

og indretter lovgivningen.

Slut med diesel til entreprenørmaskiner

De fleste kan allerede køre på biodiesel, men bio

diesel er dyrere. El/batteridrevne maskiner er stadig

i sin vorden og kan i mange tilfælde ikke leveres end

nu. Der er tendenser til gode økonomiske/CO

-mæs

sige win-win situationer, og det vi vil i Danmark gerne

være showcase for.

Med de seks initiativer kan vi reducere CO

-udledningen

fra byggepladser markant. Initiativ 1 og 4 er såkaldte

løftestænger, der ikke i sig selv har en CO

-effekt men er

forudsætninger for at de øvrige tiltag kan få fuld effekt.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

El og fjernvarme på byggepladsen

Intiativets estimerede effekt

Elforsyning og fjernvarme på byggepladsen gør

det muligt at konvertere maskiner og udtørring til

-neutrale drivmidler.

Tilstrækkelig elforsyning og etablerede fjernvarmestik

til byggepladser er ikke en selvfølge, når en byggeplads

starter op. Hvis det var, kunne man konvertere ener

giforbruget fra alle typer maskiner og fra udtørring og

opvarmning til grønne energiformer.

Det foreslås derfor at stille krav om tilstrækkelig

elforsyning og fjernvarme (hvor muligt) inden påbegyn

delse af byggepladsen. Initiativet dækker ikke anlæg af

fx broer og veje.

Løftestang for andre tiltag

Kan være implementeret:

2021

Det vil betyde ændringer i planlægningen inden opstart

og i drivmiddelkrav til værktøj og maskiner samt krav til

forsyningsselskaberne om rettidig leverance.

-fri udtørring og opvarmning

Intiativets estimerede effekt

En stor del af energiforbruget i byggeprocessen kan

blive CO

-fri.

I byggeprocessen bruges, hvad der svarer til to til fire

års opvarmning af det efterfølgende byggeri. Langt den

største del af energiforbruget går til udtørring af fugtige

materialer og opvarmning af byggeriet.

Der er gode muligheder for at opnå CO

-netural

udtørring og opvarmning ved at:

• Kræve opvarmning og udtørring med el eller fjern

varme

• Placere isolerede skurbyer i klynger, der varmes med

varmepumper

• Bruge betonelementer, der er udtørret og betontyper

med mindre vandindhold

75.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2021

• Afdække byggerier, så de ikke udsættes for nedbør,

der senere skal udtørres

• Kræve permanente eller isolerede vinduer og døre

inden udtørring

• Planlægge udtørring uden om vintersæsonen og

lukke råhuse om vinteren

• Skabe incitamenter til besparelser, fx afregning af

energiforbrug på byggepladsen.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Fossilfri maskinpark på byggepladsen

Intiativets estimerede effekt

Der gemmer sig et stort potentiale i at konvertere

byggemaskiner til fossilfri energi.

Diesel er det primære drivmiddel i byggepladsens

maskiner. Ved at konvertere til fossilfri drivmidler kan vi

fjerne både CO

og luftforurening.

Det foreslås at:

- små maskiner under 75 kW kun må køre på el/

batteri fra 2025

- store maskiner over 75 kW kun må køre på el, batteri

eller fossilfrit brændstof som fx brint senest i 2030. I

en overgangsperiode frem mod 2030 skal barrierer

ne (pris) for biobrændstoffer fjernes.

275.000

ton CO

/ år

Estimeret implementering: 2021-2030

Det vil kræve en strategi for implementering af CO

-neu

trale drivmidler inkl. afgifter.

* Initiativets effekt udgør 60 % af en total effekt på 442.500 tons CO

for tre

delinitiativer vedr. maskiner som beregnet og detaljeret af arbejdsgruppe 5.

Fototekst.

-regnskab for byggepladsen

Intiativets estimerede effekt

Et CO

-regnskab for byggepladsen styrker fokus på

hos alle parter.

Når vi kender CO

-udledningen fra en byggeplads, kan

vi sætte ind de rigtige steder fx ved at reducere fejlbe

stillinger, sikre byggematerialer på rette tid og sted og

genanvende byggeaffald cirkulært.

Det foreslås at stille krav om CO

-regnskab for alle

større byggepladser.

Men praktikken er svær. Regnestykket…

for indkøbte materialer ÷ returnerede varer og (evt.

med fradrag for materialer, der kan genbruges/genan-

vendes)+ CO

for transport af materialer + CO

for energi

forbrugt på pladsen inkl. håndværkerbiler ÷ CO

for ind-

byggede materialer

Løftestang for andre tiltag

Kan være implementeret: 2022

…er i dag ikke muligt og bliver hurtigt en stor admini

strativ omkostning. For at få mest ud af indsatsen bør

-regnskabet hænge tæt sammen med en livscyklus

analyse (LCA). På sigt skal der sættes mål for byggeplad

sers CO

-udledning og udvikles et værktøj til opgørelse

af CO

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Mindre spild og affald fra byggepladsen

Intiativets estimerede effekt

Der er stort potentiale i at ændre vaner og planer for at

genbruge og genanvende mere på byggepladser.

Cirka 7-15 % af det samlede materialeforbrug på byg

gepladser ender som spild og affald. Det er med til at

skabe bygge- og anlægsbranchens 4,5 mio. ton affald

om året.

Det foreslås at etablere en bedre landsdækkende

struktur for genanvendelse af affald, så det bliver let at

sortere til genanvendelse og fremme cirkulær økonomi.

Der er generelt brug for mere viden og erfaringer, hvis

vi skal øge genbrug og genanvendelse af materialer i

byggeriet i stor skala.

200-600.000

ton CO / år

Gradvis implementering

Meget af initiativet handler også om vaner som at be

stille de rette mængder og størrelser, passe bedre på

materialerne og udnytte affaldet bedre. Initiativet løftes i

høj grad af CO

-regnskabet.

Fototekst.

Optimeret planlægning og indretning af

byggepladsen

Intiativets estimerede effekt

Bedre planlægning sparer CO

på byggepladser.

Bedre planlægning af byggepladsens indretning og ma

terialeflow giver en bedre byggeproces med færre fejl,

effektiv udnyttelse af materialer og mandskab, et lavere

-aftryk, lavere udgifter, bedre samarbejdsrelationer

og en kortere byggeperiode.

Det foreslås at styrke planlægningen ved at:

• der bestilles ”småting”, man ellers ville skulle køre

ekstra for at hente

• bruge digitale lagercontainere til at sikre, at de rigtige

byggematerialer er til stede

• detailplanlægge i højere grad, fx størrelsen på gips

plader for bedst udnyttelse

100.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret: fra

2021 til 2030

Branchen kan selv sætte ind ved at forbedre vaner

og fremme incitamenter som at den, der planlægger,

også får del i gevinsten. Krav om CO

-regnskab vil også

hjælpe.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Andre initiativer for CO

-reduktion på byggepladsen

•

Planlæg bestilling af el og fjernvarme til pladser

i god tid

Omstil maskiner og udstyr til fossilfrit brændstof

eller el/fjernvarme

Planlæg skurbyer i klynger og med varmepumpe

eller fjernvarme

Planlæg brug af betonelementer (der er udtørret)

og betontyper med mindre vandindhold

Afdæk byggerier, så de ikke udsættes for nedbør,

der senere skal udtørres

Planlæg og isæt permanente eller isolerede

vinduer og døre inden udtørring

Forsøg så vidt muligt at undgå vinterbyggeri, der

kræver udtørring. Byggeri i vinterperioden bør

foregå indendørs

Deltag i at etablere rammeværk for CO

-regnskab

for byggepladsen, så det får størst effekt med

mindst muligt ”bøvl”

•

Indarbejd incitamenter i udbud fx afregnings-

metoder for besparelse af energi på byggeplad

sen. Hav fokus på CO

– også inden det bliver

krav. Der er både CO

og penge at hente. Planlæg

fx, hvilken størrelse gipsplader der giver bedst

udnyttelse, eller bestil præfabrikerede plader ved

gentagende arbejde

Bestil og brug nødvendig tid på planlægning af

den overordnede logistik som placering af kraner,

adgangsveje og placering af materialer

Bestil og brug nødvendig tid til planlægning af

byggepladsens flow, herunder hvilke materialer

der skal bruges hvornår

Gennemfør den ugentlige planlægning, hvor

næste uges planer matches op mod materialer,

og der bestilles ”småting”, som man ellers ville

skulle køre ekstra for at hente. Eller brug digi-

tale lagercontainere på store byggepladser, som

vinder frem nu.

•

Ønsker til regeringen

1. Forsyningsselskaberne skal etablere (grøn) elfor

syning og fjernvarme (hvor muligt) på byggeplad

ser i løbet af seks til otte uger. Tid: nu

2. Udtørring af bygninger og byggeelementer må

kun ske med el/fjernvarme. Tid: nu

3. Små maskiner under 75 kWh må kun køre på el.

Tid: fra 2025 (beslut nu)

4. Store maskiner over 75 kWh skal køre på fossilfri

drivmidler inden 2030. I en overgangsperiode

skal barriererne for biobrændstoffer fjernes

5. Krav om CO

-regnskab for alle byggerier (over en

bagatelgrænse)

6. Systematiske forudsætninger for genanvendelse

af materialer på tværs af landet

7. Fjern lovgivningsmæssige barrierer for handel og

distribution af genanvendte byggevarer

8. Lad det offentlige gå foran med krav om CO

-be

sparende planlægning af offentlige bygninger og

byggepladser

9. Skab viden og del erfaringer om CO

-forbrug og

genindbygning af materialer.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

5.800.000

ton CO

/ år

Anlægssektoren

Byggepladsen

Projektering

og materialer

Bygningsdrift

Energieffektivisering

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

-reduktion i

anlægssektoren

Anlægssektoren bruger mange energitunge materia-

ler og store maskiner.

Investeringsniveauet på anlægsmarkedet har i de

senere år været omkring 50 mia. kr. inkl. kommunernes

vejvedligeholdelse og Vejdirektoratets drift og vinter

tjeneste.

belastningen for anlægssektoren består primært af

to enkeltområder:

• Aktiviteten på byggepladsen med anvendelse af

materiel og maskiner

• Anvendelsen af de dominerende materialetyper,

asfalt og beton.

Der har derfor været særlig fokus på CO

reduktioner på

disse områder, men naturligvis også en overvejelse af

processer, andre materialetyper m.m.

På baggrund af arbejdet er der identificeret en bred

vifte af initiativer, der er kogt ned til 17 initiativer af særlig

interesse.

Betingelsen for de udvalgte initiativer på anlægsområ

det var, at de:

• skulle rumme et større potentiale for reduktion af

belastningen

• kunne implementeres senest i 2030.

17 initiativer med et estimeret potentiale på

683.000

Top 5 intiativer

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

Fossil- og emissionsfri anlægs-

maskiner

Ny maskinpark udvikles, så den i løbet

af 20’erne er emissionsfri.

Overgang til elkøretøjer på vejene

Det meste af anlægsbranchens vogn

park kan køre på el i 2030.

Anvend nye cementtyper med mindre

cementklinker

Det kan nedbringe CO

belastningen

ved fremstilling af cement med 30 %.

Klimavenlig asfalt

Klimavenlig asfalt reducerer vejens

rullemodstand, så der bruges mindre

brændstof i trafikken.

Robotter, additive manufacturing og

digitale tvillinger

Flere teknologier, der kan bidrage til

lavere CO

aftryk, vil vinde udbredelse

inden for de næste 35 år og kan udgø

re 3040 % af produktionen inden 2030.

Hvad er anlægssektoren?

Anlægssektoren udfører anlægsarbejder, der

inkluderer motorvejsbroer, havneanlæg, pum

pestationer, vejanlæg, belægninger, kloakering,

forsyningsanlæg og specialprodukter.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Branchens muligheder

Fælles visioner

Store dele af anlægsarbejdets CO

udledning kommer

fra anvendelsen af beton. Derfor har klimapartnerskabet

arbejdet sammen med betonindustrien og deres vision

om 50 % CO

reduktion fra 2019 til 2030 harmonerer

fuldt ud med anlægssektorens vision.

Maskiner og materiel.

Branchen har med bidrag fra alle de væsentlige aktører

(bygherrer, entreprenører, rådgivere og maskinudle

jere) gode muligheder for at aktivere potentialerne for

reduktioner fra anvendelsen af materiel og maski

ner på byggepladsen.

Helt nærliggende er naturligvis, at man ikke bruger

traditionelle dieseldrevne maskiner. Eldrevne maskiner

er målet, men det kræver udskiftning af materiellet, og

for de største maskiner vil konvertering til el medføre et

betydeligt udviklingsarbejde, der næppe sker inden for

en kortere tidshorisont. I en overgangsperiode kan an

vendelsen af biobrændstof reducere CO

belastningen

betragteligt. De fleste dieseldrevne maskiner vil kunne

konverteres til biobrændstof uden betydelige ændringer.

Materialetyper.

Når anlægsarbejdet er så materialetungt, er det af stor

betydning, at materialeproducenterne, især inden for

beton og asfalt, fortsætter med at forbedre produktions

metoder og udvikle mere klimavenlige materialer.

Digitale værktøjer og design.

Det er imidlertid ikke alene tekniske ændringer af maski

nerne med konvertering til mere klimavenlige drivmidler,

der rummer interessante potentialer for CO

reduktioner.

Anvendelsen af digitale værktøjer og modeller i forbin

delse med projektering og udførelse af anlægsarbejder

rummer betydelige muligheder for at optimere projek

terne, så anlægsarbejdet minimeres, og maskiner kan

udføre arbejderne med et langt mindre timeforbrug og

dermed en mindre CO

belastning.

Anlægssektorens indflydelse på andre om-

råder

Initiativer i anlægssektoren med en beskeden indflydel

se på den direkte CO

-belastning kan have stor effekt på

andre områder. Overgangen til klimavenlig asfalt har fx

ikke bare en positiv effekt i anlægssektoren, men også

for de biler der skal køre på asfalten, fordi lavere rulle

modstand giver et mindre brændstofforbrug og dermed

et mindre CO

udledning.

Et andet eksempel er klimasikringen, fordi gennem

tænkte anlægsarbejder for beskyttelse mod oversvøm

melser kan udføres med et langt mindre CO

aftryk end

belastningen forbundet med udtørring, renovering,

nedbrydning og genopbygning af huse og anlæg efter

de mange flere og mere voldsomme oversvømmelser,

der også forventes i de kommende år.

Lovgivning, barrierer og incitamenter

Anlægsbranchen har betydelige muligheder, for gen

nem nye processer, forbedring af materialer og anven

delse af digitale værktøjer, at nedbringe CO

belastnin

gen. Der kan dog på nogle områder være behov for at

skabe incitamenter, stille krav eller skabe de nødvendi

ge rammebetingelser.

Der vil således være behov for, at offentlige og private

bygherrer baserer projekterne på, og stiller krav om,

anvendelse af digitale løsninger og andre CO

reduce

rende processer. Kravene kan suppleres, så det bliver

obligatorisk at udarbejde et CO

regnskab og en lav

belastning får afgørende betydning for tildeling af

opgaverne.

Blandt rammebetingelserne er det afgørende, at der

ikke stilles krav om anvendelse af maskiner, der kører på

biobrændstof eller el, uden:

• en investeringsmulighed er tilvejebragt

• det nødvendige biobrændstof er tilgængeligt

• de nødvendige ladestandere er etableret.

Derfor vil det være nødvendigt, at politiske beslutninger

sikrer forsyningsmuligheder for en CO

venlig energi og

eventuelt gennem en afgiftslovgivning fremmer konver

tering til el som drivmiddel.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Fossil- og emissionsfri anlægsmaskiner

Intiativets estimerede effekt

Nye maskiner udvikles, så maskinparken i løbet af

20’erne kan være emissionsfri.

I overgangsfasen til el bruges alternative drivmidler

som fx biogas. Der vil være behov for at tilpasse afgifter,

skabe leveringssikkerhed af biodrivmidler og udbygge

ladestandere.

Udviklingen skal drives af krav til i første omgang

de fire miljøzonebyer og senere krav i udbud fra stat

og kommuner om fossil og emissionsfri bygge og

anlægsprojekter.

Herudover skal der fokus på brugeradfærd.

regnskab på anlægspladserne og lovpligtig ud

177.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

dannelse af maskinførere vil nedbringe maskinernes

brændstofforbrug.

Det vil fremme udviklingen, hvis Miljøzonelovgivnin

gen i Danmark kommer til at omfatte EU´s Stagenormer

for bygge og anlægsmaskiner.

Overgang til elkøretøjer på vejene

Intiativets estimerede effekt

Det meste af anlægsbranchens vognpark kan konver-

teres til eldrevne køretøjer med eksisterende tek-

nologi.

Anlægsbranchens store vognpark (mandskabsvogne,

ladvogne og almindelige personbiler) er i høj grad die

sel- og benzindrevet. En overgang til eldrevne køretø

jer kan give en betydelig besparelse i udledningen af

drivhusgasser.

Konverteringen kan ske løbende i takt med, at vogn

parken alligevel skal udskiftes, og der samtidig kommer

flere og flere valgmuligheder for eldrevne køretøjer.

Den gradvise udskiftning af vognparken kan ske

løbende fra 2021 og afsluttes i 2030, hvor den tekno

162.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret

2030

logiske udvikling forventes at give mulighed for også

at konvertere de største køretøjer, så alle diesel og

benzindrevne køretøjer er udfaset.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Anvend nye cementtyper med mindre

indhold af cementklinker

Intiativets estimerede effekt

Nye alternative materialer til erstatning af cementklin-

ker kan nedbringe CO

-belastningen ved fremstilling

af cement med 30 %.

Fremstillingen af cement til beton udgør ca. 90 % af

betonens samlede CO

aftryk. CO

udledningen fra

fremstilling af cement stammer dels fra energiforbru

get til opvarmning af ovnene og dels fra den kemiske

proces, der sker, når kridt varmes op og omdannes til

cementklinker.

Aalborg Portland A/S udvikler nye alternative materi

aler, som kan erstatte ca. 30 % af cementklinkerne. Mate

146.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

rialerne fremstilles ved lavere temperaturer, så betons

samlede CO

aftryk reduceres med 30 %.

Den nye cementtype er omfattet af den europæiske

cementstandard, men den er endnu ikke godkendt i

danske betonstandarder eller vejregler.

Klimavenlig asfalt

Intiativets estimerede effekt

Klimavenlig asfalt (KVS) reducerer vejens rullemod-

stand og nedbringer dermed CO

-udledningen fra tra-

fikken grundet en besparelse i brændstofmængden.

Det foreslås at bruge klimavenlig asfalt (KVS) i både det

statslige vejnet og de kommunale ’højklasse’veje, som

man kan gøre uden, at der slækkes på trafiksikkerheden

eller belægningens holdbarhed.

Der er behov for en accept fra politisk side af et øget

budget til anlæg af veje med brug af KVS. Til gengæld

opnås der allerede fra dag ét besparelser på brændstof

forbruget og CO

udledningen.

57.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

KVS har også en længere forventet levetid end sædvan

lig asfalt, som på sigt vil medføre yderligere CO

bespa

relser og besparelser til vedligehold og udskiftning af

asfalt.

Efter 2030 forventes besparelsespotentialet at være

endnu større.

Digitale løsninger

Flere teknologier, der kan bidrage til et lavere CO

-af-

tryk, vil vinde udbredelse inden for de næste tre til fem

år og kan udgøre 30-40 % af produktionen inden 2030.

Det gælder blandt andet

robotter

Additive

Manufacturing

, der kan bygge emner op lag på lag.

Effektiv brug af robotter og Additive Manufacturing kan

i 2030 potentielt reducere materialeforbruget ca. 30

%, reducere spild fra 8 % til 2 % og reducere transport

med mere end 40 %. Der er også potentiale i

digitale

tvillinger

, virtuelle spejlinger af fysiske aktiver, som

Intiativets estimerede effekt

50.000

ton CO

/ år

Kan være implementeret:

2030

samler data for at optimere brug og drift. Cases fra

byggeriet og off-shore peger på, at digitale tvillinger kan

spare 5 % af anlægsomkostningen og materialeforbru

get samt 10 % af energi og ressourceforbruget i driften.

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Andre initiativer for CO

-reduktion i anlægssektoren

1. Anvend mindre cement i beton til anlægskon

struktioner

2. Anvend nye cementtyper med mindre cement

klinker

3. Anvend eldrevet maskinel i betonindustrien

4. Anvend klimavenlig asfalt

5. Produktion af ’grøn’ asfalt og koldblandet asfalt

6. Længere levetider på asfalt som følge af færre

gravninger og bedre reetableringer

Andre materialevalg og -typer (stål, glasfiber, træ)

8. Ændring af normer og beregningsmodeller med

fokus på klima

9. Designoptimering, reduktion af mængder

10. Fossil og emissionsfri anlægsmaskiner i 2030,

strategisk udskiftning af maskinparken

11. Alternative drivmidler, brændstof

12. ”Deleøkonomisk perspektiv” og ”Fuld udnyttelse

af kapaciteten på maskiner: vejning og højde/

krøjestop”

13. Optimeret intern logistik og fragt

14. Robotter, Additive Manufacturing og digitale

tvillinger

15.

Effektive maskiner og maskinstyring

16. Klimasikring, risikounddragelse

17. Overgang til elkøretøjer på vejene

Ønsker til regeringen

1. Kommuner og staten stiller krav om fossilfrie

anlægsmaskiner

2. Bygherrekrav til reduktion af CO

udledningen i

projekterne

3. Højere indkøbspris fordrer, at brug af batteridrev

ne maskiner gøres konkurrenceneutral

4. Der skal etableres lademuligheder og højere

elnetskapacitet ved anlægsarbejder

5. Afgiften på biodrivmidler tilpasses diesel, og der

sikres forsyningsmuligheder

6. Lovkrav om at konvertere alle dieseldrevne ma

skiner til biobrændsel eller el

7. Sikre CO

optimal udskiftning af nuværende ma

skinkapacitet – herunder deleøkonomi

8. Udbudskrav om optimalt valg af maskiner – stør

relse, stage 5godkendte, eldrevne og kapaci

tetsudnyttelse

9. Krav om CO

regnskab

10. Godkendelse i standarder og vejregler af nye

cementtyper

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

Deltagerne i de fem

arbejdsgrupper

Energieffektivisering af eksisterende bygninger

•

Formand: Senior Vice President Henrik Frank Nielsen, Rockwool

Forskningschef Søren Aggerholm, SBi / AAU

Næstformand Niels Braaby, Blik&Rør

Seniorrådgiver Søren DyckMadsen, Concito

Adm. direktør Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder

Manager Peter Grønlund, DOVISTA A/S

Tømrermester Peter Holm, Holm Tømrer- og Snedkerfirma

Partner Niels Jakubiak, Krydsrum arkitekter

Senior Advisor Public Affairs, Susanne Kuehn, Rockwool

Energiplanlægger MarieLouise Lemgart, Høje Taastrup

kommune

Direktør Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen

Cheføkonom Solveig Råberg Tingey, BL

Adm. direktør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen

Koncernkompetencechef for Energidesign & Klima Steffen E.

Maagaard, MOE

Ekspertisechef for indeklima, energi og bæredygtighed Peter

Noye, NIRAS

Direktør Ejendomsfinansiering, Peter Jayaswal, Finans Danmark

Sekretariat: Dansk Industri

Projektering og materialers CO

-indhold i bygninger

•

Formand: VP Global Stakeholder Communications & Sustainabi

lity Ingrid Reumert, VELUX A/S

Bæredygtighedschef AnnaMette Monnelly, NCC Danmark

Partner, arkitekt MAA, Ph.D Jan Schipull Kauschen, Vandkunsten

Architects

Administrerende direktør Jesper Knudsen, ELCON

Koncernkompetencechef | Bæredygtighed Karoline Geneser,

MOE A/S

Teknisk Direktør, Lau Raffnsøe, Green Building Council Denmark

Bygge og udviklingschef Lone Zeeberg Nielsen, fsb

Morten Chrone, Group COO, HusCompagniet A/S

Administrerende direktør Peter Thorning, Fiberline A/S

Senior Political Advisor Kurt Emil Eriksen, Velux A/S

Director Global Public Affairs Pia Désirée Loft, Velux A/S

Sekretariatsbistand: Dansk Industri

-reduktion på byggepladsen

•

-reduktion fra bygningsdrift

•

Formand: Adm. Direktør, Peter Kaas Hammer, Kemp & Lauritzen

Development manager Lars Andersen, NCC

Vice President, Application and Technology Atli Benonysson,

Danfoss Heating

Adm. direktør Mogens Brusgaard, Wexøe

Adm. direktør Jens Frost Mikkelsen, Intego

Afdelingsleder, VVS, Ventilation & CTS Lars Hedegaard Jepsen,

Rambøll

Adm. direktør Brian Ludvigsen, Wicotec Kirkebjerg

Teknisk konsulent Martin Mortensen, Dansk Elforbund

Direktør ejendomme Marius Møller, Pension Danmark

Vicedirektør Signe Primdal Lyndrup, Bygningsstyrelsen

Indehaver og adm. direktør Michael Søgaard Rasmussen,

Spangenberg & Madsen

Projektchef og redaktør til hvidbog om bygningsdrift Graves

Simonsen, Bygherreforeningen

Partner og arkitekt Søren Riis Dietz, BJERG arkitektur

Enhedschef Heine Knudsen, Region Hovedstaden

Sekretariat: TEKNIQ Arbejdsgiverne

Formand: Adm. direktør Ib Enevoldsen, Rambøll Danmark A/S,

(FRI)

Projektchef Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune

Seniorforsker Harpa Birgisdóttir, SBI

Politiskøkonomisk konsulent Sidse Buch, BATKartellet

Adm. direktør Henrik Garver, FRI

Direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut

Direktør Public Affairs Klaus Birk, Saint-Gobain Denmark A/S

Værksteds- og logistikchef Torben Pedersen, Per Aarsleff A/S

Maskin forvalter Bo Mikkelsen, Per Aarsleff A/S

Adm. direktør Johnny Hey, Bravida

Adm. direktør Christian B. Lund, Sanistål

Adm. direktør Mogens Nielsen, SaintGobain

Associeret partner Michael Schytt Poulsen, Vilhelm Lauritzen

Direktør Niels Techen, Helmer Christiansen

Sektionschef Jens Thamdrup, NCC

Sekretariat: FRI

-reduktion i anlægssektoren

•

Redaktion: Michael H. Nielsen, Torben Liborius,

Andreas Weidinger og Henrik Teglgaard Lund,

Dansk Byggeri

Grafisk design og tekstredigering: Viegand Maagøe A/S

Fotos: iStock, Colourbox, Shutterstock og parterne bag klima

partnerskabet for bygge og anlægssektoren

Adm. direktør Michael S. Larsen, CG Jensen A/S (formand)

Head of Department Anders Høgdal Larsen, Rambøll Danmark

A/S

Marketingdirektør Anne Cecilie Lysbo, GSV Materieludlejning

A/S

Branchedirektør Dorthe Mathiesen, Dansk Byggeri / Dansk

Beton

Anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratet

Centerchef Henriette HallAndersen, Center for Anlæg og

Byfornyelse, Københavns Kommune

CEO og Partner Niels W. Falk, HD Lab

Markedsdirektør PoulErik Olsen, Barslund A/S

Sekretariatsbistand: Dansk Byggeri

Bygge- og anlægssektoren

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 105: Henvendelse af 3/8-20 fra Dansk Byggeri om Klimapartnerskabernes anbefalinger

40 %

af danmarks energiforbrug

bruges i bygninger

35 %

af al affald kommer fra bygge og

anlægsbranchen

20 %

af danmarks CO2-udledning

kommer fra energiforbruget i

vores bygninger

10 %

af danmarks CO2-udledning

stammer fra bygge- og

anlægsprocessen samt pro-

duktion af byggematerialer

Bygge- og anlægssektoren