Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Aftale om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde
parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til
fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perioden
2019-2026
Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti.
Danmark bygger på demokratiske værdier om frihed og retssikkerhed, ligeværd og
frisind, tolerance og ligestilling. Og Danmark er et land, hvor alle forventes at
deltage aktivt og bidrage til samfundet og fællesskabet.
I dagens Danmark er der desværre for mange borgere, som ikke deltager aktivt på
arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet, og som lever i større eller mindre isolerede
enklaver uden tilknytning til det omgivende samfund. Det gælder særligt personer
med ikke-vestlig baggrund, hvoraf en stor andel desværre fortsat er uden job og
tilstrækkelige danskkundskaber.
Over de seneste årtier har der på denne måde udviklet sig parallelsamfund, hvor
børn, unge og voksne bor og lever deres liv uden reel kontakt til andre danskere
og det danske samfund. Parallelsamfund, hvor danske normer og værdier ofte ikke
gør sig gældende, og hvor det danske sprog kun mestres og anvendes i begrænset
omfang.
Disse parallelsamfund er en stor belastning for sammenhængskraften i det danske
samfund og for den enkelte borger. De er en trussel imod vores danske værdier
om ligestilling og demokrati; de skaber utryghed i og omkring de mest udsatte
boligområder; de hæmmer børn og unges muligheder for at vokse op og deltage
på lige fod med andre; og de udgør en markant økonomisk belastning, når voksne
borgere ikke deltager på arbejdsmarkedet
Der er behov for at sætte massivt ind for at forebygge og nedbryde disse parallel-
samfund og for at sikre, at der ingen ghettoer er i Danmark i 2030.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er på den baggrund enige om at have tilvejebragt finansiering til kon-
krete initiativer, der er målrettet de områder i Danmark, hvor udfordringerne med
parallelsamfund er størst, og hvor indsatsen i dag langt fra er tilstrækkelig. Der er
tale om en bred vifte af indsatser og værktøjer, der samlet skal sikre, at vi ikke
gentager fortidens fejl og i stedet sætter hårdere og mere konsekvent ind over for
parallelsamfundene.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er ligeledes enige om tiltag til fysisk omdannelse af de hårdeste ghetto-
områder. I alt afsættes 10 mia. kr. i perioden 2019-2026 til bl.a. renoveringer, bed-
re infrastruktur og boligsociale indsatser til udsatte boligområder mv. Dertil
kommer, at der er tilvejebragt finansiering til løft af skoler og daginstitutioner,
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Side 2 af 6
som forhandles på andre ressortområder. En del af omdannelsen vil ske gennem
målrettet nedrivning og nybyggeri af private boliger, kombineret med tiltag til en
mere blandet beboersammensætning. Det skal bidrage til at nedbryde de hårdeste
ghettoer i landet. Samtidig kan indtægter fra salg af eksisterende almene boliger
benyttes til at opføre nye almene boliger uden for de udsatte boligområder.
Finansiering af initiativer på undervisnings-, beskæftigelses-, børne- og
socialområdet mv.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er enige om, at Landsbyggefondens hidtidige finansiering af 25 pct. af
ydelsesstøtten fortsætter uændret. Initiativerne i den samlede indsats mod parallel-
samfund, hvortil udgifterne udgør ca. 30 mio. kr. i 2018, 320 mio. kr. i 2019, 340
mio. kr. i 2020 og 230 mio. kr. i 2021 og frem, finansieres i stedet ved:
En rebudgettering af de statslige puljer til jobrotation for særlige grupper med
videregående uddannelser, til kompetenceudvikling for jobkonsulenter og til
kurser, der overstiger seks ugers jobrettet uddannelse, således at bevillingerne i
højere grad afspejler den faktiske anvendelse af puljerne. Rebudgetteringen af
puljen til jobrotation for særlige grupper med videregående uddannelse inde-
bærer, at ordningen omlægges fra en puljestyret ordning til en aktivitetsbe-
stemt ordning. Hermed får kommunerne refusion for alle gennemførte forløb.
Aftalepartierne forpligter sig til at gennemføre ændringer, der enten dæmper
aktiviteten på den særlige jobrotationsordning eller finder finansiering til den-
ne, hvis det faktiske forbrug væsentligt overstiger det skønnede strukturelle
forbrug på ordningen.
At søge satspuljekredsens opbakning i forbindelse med udmøntning af satspul-
jen for 2019 til finansiering af at indføre obligatorisk dagtilbud fra 1-års-
alderen for børn med bopæl i et udsat boligområde.
Omprioritering af midler fra Sikkerhedspuljen bl.a. til finansiering af omstil-
lingsudgifter primært til anlæg samt dobbelt husleje som følge af forslag om
fordeling af børn i dagtilbud. Midlerne afsættes i to omstillingspuljer til hhv.
kommunale anlægs- og serviceudgifter, som de berørte kommuner kan søge
Børne- og Socialministeriet om tilskud fra.
Ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv.
For at nedbryde parallelsamfund og understøtte målet om ingen ghettoer i 2030 er
der behov for at foretage gennemgribende fysiske forandringer i ghettoområderne
og en forebyggende indsats i de udsatte boligområder. Det er nødvendigt at gøre
op med arven fra 1960’ernes og 1970’ernes store almene ”kransporsbyggerier” og
omdanne områderne til attraktive boliger, hvor en bredere del af befolkningen
gerne vil bo.
Renoveringsrammen
Parterne er derfor enige om, at:
disponere i alt ca. 5 mia. kr. i 2021-26, svarende til 830 mio. kr. årligt, til at
gennemføre renoverings- og forbedringsindsatser i de udsatte boligområder.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Side 3 af 6
Heraf målrettes 50 mio. kr. årligt i 2021-2026 til renovering med henblik på
salg. Det sikres, at rammen kan disponeres fleksibelt over årene med henblik
på gennemførelsen af større renoveringsprojekter.
afsætte yderligere 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til renovering i de
udsatte boligområder. Dette er i tillæg til de samlede rammer afsat til renove-
ring i hele den almene boligsektor på 2.375 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.
Ramme til boligsociale indsatser og infrastruktur
Med initiativerne på undervisnings-, beskæftigelses- samt børne- og socialområdet
sikres der i perioden 2018-2026 et ekstraordinært løft på 2.070 mio. kr., som skal
gå til at styrke bl.a. daginstitutionerne i udsatte boligområder.
Fra Landsbyggefondens midler reserveres derudover 4.240 mio. kr. i samme peri-
ode til infrastruktur og boligsociale indsatser. Dermed løftes den sociale indsats i
de udsatte boligområder markant i forhold til i dag.
Rammen til infrastrukturindsatser fastsættes til et ekstraordinært højt niveau på
190 mio. kr. i hvert af årene 2021-2024 og 185 mio. kr. i årene 2025 og 2026. Den
eksisterende ramme til infrastrukturindsatser forhøjes i 2019 og 2020 med 35 mio.
kr. årligt for at sikre, at projekter i de udsatte områder kan igangsættes hurtigere.
Rammen til boligsociale indsatser fastsættes til 380 mio. kr. årligt i årene 2019-
2026. Midlerne kan benyttes til boligsociale aktiviteter og nedsættelse af husleje i
boligafdelinger, som er på listen over udsatte boligområder, samt andre afdelinger,
hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden
karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med
sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Af
den boligsociale ramme kan op til 240 mio. kr. anvendes til nedsættelse af husle-
jen. Heraf målrettes op til 10 mio. kr. årligt til dækning af en andel af tomgangsle-
jen i forbindelse med genhusninger mv. i de hårdeste ghettoområder. Ordningen
indrettes, så der er et incitament til at mindske perioder med tomgang mest mu-
ligt.
Det er en forudsætning for tilskud til boligsociale indsatser, at indsatsen indgår i
en helhedsplan med tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af
boligorganisationen i samarbejde med relevante interessenter og godkendt af
kommunalbestyrelsen. Parterne lægger vægt på, at midlerne anvendes til indsatser,
hvor der er god dokumentation for, at de virker i forhold til formålet.
Niveauet for rammen til boligsociale indsatser kan vurderes nærmere i forbindelse
med den næste boligaftale.
Nedrivningsrammen
Der afsættes en ramme til nedrivninger i udsatte boligområder på 60 mio. kr. årligt
i årene 2019-2026. Derudover afsættes der 140 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til
nedrivninger i ikke-udsatte boligområder, således at indsatsen kan fortsættes indtil
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Side 4 af 6
indgåelsen af en ny samlet boligaftale. Samlet afsættes således et ekstraordinært
højt niveau på 200 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivninger.
Infrastrukturforandringer og nedrivninger er ofte nødvendige værktøjer i de fysi-
ske omdannelser. Med den samlede infrastrukturramme og midlerne til nedrivnin-
ger i de udsatte boligområder vil det være muligt at styrke indsatsen i forhold til
tidligere.
Aftaleperioden om rammerne til fysiske forandringer af de udsatte boligområder
løber frem til 2026. Parterne er endvidere enige om, at der er plads i fonden til at
fastholde niveauet for rammerne til renovering, infrastrukturændringer, nedriv-
ning og boligsociale indsatser i udsatte boligområder frem mod 2030, for herved
at understøtte målet om ingen ghettoer i 2030. De konkrete rammer for årene
2027-2030 fastlægges med den kommende boligaftale.
Analyser af renoveringsbehovet mv.
Parterne er enige om, at grundlaget for at vurdere det fremtidige renoveringsbe-
hov i hele den almene boligsektor bør forbedres.
Der igangsættes derfor en analyse af renoveringsbehovet i hele den almene bolig-
sektor. Analysen skal fastlægge behovet for renovering
–
såvel støttet som ustøttet
–
i et længere perspektiv. Opgørelsen skal fremtidssikres, så den kan ajourføres i
takt med kommende boligaftaler. Analysen skal endvidere kortlægge behovet for
midler til nedrivning. Endeligt skal det kortlægges, hvordan energiforbruget i de
almene boliger bedst muligt reduceres i forbindelse med støttede og ustøttede
renoveringer og inden for bygningsreglementets krav. Analysen udarbejdes af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med inddragelse af Landsbyggefonden
og eksterne eksperter. Analysen finansieres af Landsbyggefonden og afsluttes i
efteråret 2019.
Med afsæt i analysen drøfter parterne i efteråret 2019 den samlede ramme til re-
novering og nedrivning for 2021-2026 inden for rammerne af en langsigtet hold-
bar økonomi for Landsbyggefonden. Dog således, at ingen af parterne kan bloke-
re for indgåelse af en aftale herom.
Herudover er parterne enige om, at det er vigtigt med en veldreven og effektiv
almen boligsektor. En betydelig del af udgifterne i den almene boligsektor bliver
finansieret gennem støtteordninger administreret af Landsbyggefonden.
Aftaleparterne igangsætter derfor en analyse af Landsbyggefondens forvaltnings-
praksis og kriterier for udmøntning af midler inden for de politisk fastsatte ram-
mer. Analysen skal bidrage til at sikre en effektiv anvendelse af midlerne til gavn
for beboerne i den almene sektor, og til at midlerne går til de boligområder, der
har størst behov. Analysen afsluttes i efteråret 2019, hvor aftaleparterne inviteres
til en drøftelse af analysens konklusioner.
Finansiering af fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv.
De anførte initiativer finansieres i lighed med tidligere boligaftaler af Landsbygge-
fonden som anført i
tabel 1 og 2.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
2087397_0005.png
Side 5 af 6
Udgifterne til en mulig statslig overtagelse og efterfølgende afvikling af et eller
flere af de hårde ghettoområder er forbundet med stor usikkerhed og vil bl.a. af-
hænge af den konkrete boligafdelings økonomi mv. Aftaleparterne er derfor enige
om, at såfremt en statslig overtagelse af et eller flere af de hårdeste ghettoområder
medfører udgifter, som ligger udover, hvad der kan finansieres af de afsatte ram-
mer i Landsbyggefonden, vil aftaleparterne drøfte behovet for alternativ finansie-
ring. Landbyggefondens hidtidige finansiering af 25 pct. af ydelsesstøtten fortsæt-
ter uændret.
Tabel 1
Rammer for renovering mv. i udsatte boligområder
2019
Mio. kr. (2018-pl)
1.
Renovering
1.1 Heraf øremærket
mhp. salg
2.
Forhøjet ramme til
renovering
3. Boligsocial indsats
3.1 Heraf til husleje-
nedsættelser
-
-
100
380
240
-
-
200
380
240
830
50
-
380
240
830
50
-
380
240
830
50
-
380
240
830
50
-
380
240
830
50
-
380
240
830
50
-
380
240
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Total
2019-
2026
4.980
300
300
3.040
1.920
3.1.1. Heraf til
genhusning
4. Infrastruktur
5. Fremrykket ramme
til infrastruktur
6. Nedrivning i
udsatte boligområder
10
10
10
10
10
10
10
10
80
165
35
165
35
190
-
190
-
190
-
190
-
185
-
185
-
1.130
70
60
60
60
60
60
60
60
60
480
I alt til udsatte
boligområder
575
675
1.460
1.460
1.460
1.460
1.455
1.455
10.000
Anm.: Midlerne fremhævet med fed er allerede afsat i boligaftalen fra 2014 og tæller derfor ikke med i totalopgørelsen.
Punkt 1.1, 3.1 og 3.1.1 (kursiveret) udgør en andel af de samlede øremærkede midler og indgår derfor ikke i total-
opgørelsen.
De samlede rammer til nedrivning i både udsatte og ikke-udsatte boligområder
fremgår af
tabel 2.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
2087397_0006.png
Side 6 af 6
Tabel 2
Ramme for nedrivning i alle almene boligområder
2019
Mio. kr. (2018-pl)
1. Nedrivning ikke-
udsatte
2. Nedrivning i
udsatte områder
I alt
140
140
-
-
-
-
-
-
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Total
2019-
2026
280
60
200
60
200
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
480
760
Rammen til nedrivninger i ikke-udsatte boligområder for 2021-2026 drøftes i ef-
teråret 2019 i forbindelse med drøftelser af den samlede ramme til renovering og
nedrivning for 2021-2026.