Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
om:
Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund
Den 9. maj 2018
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på
boligområdet, der modvirker parallelsamfund.
Indledning
Parterne er enige om, at utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i Danmark skal bekæmpes.
Der skal sættes ind i de områder, hvor parallelsamfund trives med henblik på at forandre områderne
fysisk, socialt og ressourcemæssigt.
I en del ghettoområder er der allerede besluttet og iværksat indsatser, der over tid kan være med til at
skabe en positiv forandring. Men der er behov for en ekstra og langt mere kontant indsats, hvis
parallelsamfundene skal bekæmpes.
Parterne er enige om, at der skal gennemføres gennemgribende fysiske forandringer af
ghettoområderne og en forebyggende indsats i de udsatte boligområder, så de ikke udvikler sig til
ghettoområder. De nye muligheder og forpligtigelser bygger ovenpå og udvider de eksisterende
indsatser, der er i gang i ghettoområderne.
Parterne er enige om, at der fortsat skal ydes støtte til boligsociale indsatser i udsatte og andre
problemramte boligområder i form af boligsociale aktiviteter og nedsættelse af husleje jf. aftale om
finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens
ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 af 8. maj 2018.
Aftalen indeholder følgende elementer:
1.
2.
3.
4.
5.
Nye ghettokriterier
Fysisk forandrede boligområder
Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder
Øvrige initiativer
1.
Nye ghettokriterier
Der er enighed om, at ghettokriterierne skal opdateres og konsolideres, så de i højere grad rettes mod de
vigtigste problemer, og det samtidig sikres, at initiativerne målrettes de rigtige boligområder.
De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres.
Det betyder, at uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data, så der kun
medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et
arbejde i det danske samfund. Samtidig ændres kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct., idet
uddannelseskriteriet bliver mere snævert med de rensede data.
Derudover gøres kriteriet for andelen af dømte dynamisk, så det tager højde for udviklingen i
kriminaliteten på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.
2
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med
mindst 1.000 beboere:
1.
2.
3.
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60
pct.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for
samme gruppe i regionen.
Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller
lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
4.
5.
På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for
målretningen af de indsatser, der igangsættes:
A.
Udsatte boligområder
opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.
B.
Ghettoområder
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5.
Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det betyde, at der er:
55 udsatte boligområder og
30 ghettoområder.
For de hårdeste ghettoområder, som har stået på ghettolisten mindst de seneste 4 år, tages en række
særlige initiativer med henblik på at vende udviklingen i området. Dette udgør pt. 16 områder.
2.
Fysisk forandrede boligområder
Et af de væsentligste problemer i ghettoområderne er en for ensidig boligsammensætning. Områderne,
der primært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset fra det omkringliggende samfund.
Målet er en ændret beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammenhæng til den
omgivende by.
Nedbringelse af andelen af almene familieboliger
Parterne er enige om, at de hårdeste ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, inden
for 6 måneder skal indsende en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af
almene familieboliger i området til højst 40 pct. inden 2030.
Udviklingsplanen skal godkendes af boligministeren.
Parterne er samtidig enige om, at for at modtage støtte fra Landsbyggefonden vil det for de hårdeste
ghettoområder være en betingelse, at boligområdets helhedsplan medfører, at andelen af almene
familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030.
Ved opgørelsen af det samlede antal boliger i det
pågældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af
3
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
andre boliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boliger, således at 75 m
2
erhvervsareal opgøres
som en bolig.
Nedbringelse af andelen af almene familieboliger kan ske på forskellige måder: ved fortætning gennem
privat byggeri af ejerboliger, andelsboliger eller private udlejningsboliger; gennem omdannelse til andre
almene boligformer, f.eks. ældre- eller ungdomsboliger; ved salg af almene familieboliger, målrettet
nedrivning eller tiltrækning af erhverv og kommunale arbejdspladser.
Parterne er enige om, at boligministeren undtagelsesvis kan godkende en udviklingsplan, hvor
nedbringelsen af almene familieboliger i området inden 2030 sker til en andel, der er højere end 40 pct.
Det er en betingelse, at samtlige følgende
tre forhold som minimum gør sig gældende:
1) Området udgør en betydelig del af det almene byggeri i kommunen (andelen af almene
familieboliger i hårde ghettoområder i forhold til almene familieboliger i kommunen overstiger
12 pct.).
2) Nybyggeri kan ikke i væsentlig omfang bidrage til nedbringelsen til 40 pct. (der er ikke arealer
eller bebyggelsesprocent at fortætte med ikke-almene boliger på
eller
prisen for nybyggeri
overstiger den gennemsnitlige salgspris på ejerlejligheder i kommunen, hvorfor privat nybyggeri
ikke er rentabelt).
3) Salg kan efter en markedsvurdering kun ske med tab.
Det er endvidere en forudsætning for at opnå godkendelse af nedbringelse til en højere andel almene
familieboliger end 40 pct. f.eks. 50 eller 60 pct., at udviklingsplanen anviser, hvordan det sikres, at
boligområdet inden 2030 ikke længere optræder på ghettolisten.
Ved aftalens indgåelse er det forventningen, at de fastsatte kriterier vil gøre det muligt for enkelte
boligområder at opnå dispensation fra nedbringelseskravet på 40 pct.
Der er en vis usikkerhed knyttet til provenuet ved salg i de hårde ghettoområder. Parterne er derfor
enige om, at der gennemføres en analyse af mulighederne for salg af almene familieboliger i de 16 hårde
ghettoområder, herunder belyses prisniveauet ved salg af boligerne. Analysen afsluttes så den kan indgå
i vurderingen af udviklingsplanerne og drøftes af parterne.
Parterne er enige om, at når salg af almene boliger har til formål at sikre blandede boligformer og en
mere blandet beboersammensætning, skal den eksisterende adgang til at opsige lejere i forbindelse med
nedrivning og større renoveringer udvides til også at gælde ved salg af almene boliger i udsatte
boligområder.
Såfremt der fremadrettet sker privat udlejning i de udsatte boligområder, skal kommunalbestyrelsen
fastsætte kriterier for, hvem der kan udlejes til for at sikre en blandet og balanceret
beboersammensætning.
Genhusning i forbindelse med salg
Parterne er enige om, at genhusninger i forbindelse med salg ikke skal kunne tilsidesætte den eksterne
eller interne venteliste i andre boligafdelinger. Beboerne kan lade sig opskrive på den interne venteliste
til andre afdelinger i boligorganisationen i overensstemmelse med de gældende regler.
4
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Boligorganisationen vil endvidere kunne tage initiativ til opskrivning på den interne venteliste og
betaler i så fald ventelistegebyret, men uden at de pågældende får forrang på ventelisten. Dette gælder
dog ikke beboere over 65 år, som alene vil kunne blive genhuset uden for boligområdet, hvis de selv
lader sig opskrive på den interne venteliste til en anden boligafdeling. Ved afhændelse af boliger m.v. i
forbindelse med omdannelsesplanerne skal genhusninger derfor foretages internt i boligområdet. Det
betyder, at boligorganisationerne i de hårdeste ghettoområder kun må udleje boliger via den eksterne
venteliste, hvis det er foreneligt med målet om at nedbringe andelen af almene familieboliger i
boligområdet til højst 40 pct.
Er der flere ledige boliger end der skal bruges til genhusning i forbindelse med nedbringelsen til højst
40 pct. almene familieboliger, skal ledige boliger udlejes via den eksterne venteliste efter de gældende
udlejningsregler for hårde ghettoer og udsatte boligområder. For at begrænse omkostningerne til
tomgangsleje kan boligorganisationerne midlertidigt udleje ledige boliger i bebyggelser, der skal
disponeres til andet formål end almene familieboliger, til boligsøgende i uddannelse.
Idet der kan opstå udgifter til tomgangsleje i de hårdeste ghettoområder,
afsættes der en pulje, som
boligorganisationer og kommuner kan ansøge til dækning af en andel af tomgangslejen. Parterne er
enige om, at ordningen skal indrettes, så det sikres, at der er et incitament til minimere tomgangslejen
mest muligt.
Provenu ved salg af almene boliger og frafald af tillægskøbesum
Parterne er enige om, at provenu fra salg af almene boliger eller grunde i de udsatte boligområder som
hidtil skal kunne anvendes fuldt ud til finansiering af områdets helhedsplan. Provenuet skal endvidere
kunne anvendes til forbedringer og huslejenedsættelser i andre udsatte boligområder. Samtidig gives
der mulighed for, at et provenu ved salg i et af de hårdeste ghettoområder kan benyttes fuldt ud til
grundkøbstilskud ved nybyggeri af almene boliger, jf. nærmere nedenfor.
Et provenu ved salg i udsatte boligområder kan endvidere anvendes til forbedringer,
samt til
huslejenedsættelser i tilfælde af udlejningsvanskeligheder i andre boligområder.
I så fald indbetales 40
pct. af provenuet til Landsbyggefonden med henblik på finansiering af eventuelle tab fra salg i de hårde
ghettoområder.
Provenuet fra salg i de hårde ghettoområder kan ved erstatningsbyggeri anvendes som et særligt
grundkøbstilskud med henblik på etablering af alment byggeri i lokalplanlagte boligområder, hvor
grunden ikke er lokalplanlagt til almene boliger, og hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør
alment byggeri inden for rammerne af maksimumsbeløbet. Anskaffelsessummen vil i givet fald kunne
overstige maksimumsbeløbet, i det omfang boligorganisationen yder tilskud fra nettoprovenuet, der
stammer fra salg i de hårdeste ghettoområder.
Salg og anvendelse af provenu godkendes af boligministeren.
Parterne er endvidere enige om, at kommuner frem til 2025 skal have mulighed for at frafalde krav om
tillægskøbesum i de udsatte boligområder med henblik på at understøtte salg af grunde og ændrede
boligformer.
Ved nedrivning opfordrer parterne kommunerne til at tage hensyn til de berørte boligorganisationer i
forbindelse med beslutninger om at opføre nye almene boliger i kommunen.
Dækning af tab i forbindelse med salg af almen ejendom i de hårdeste ghettoer
5
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Parterne er enige om at nedbringelse af andelen af almene familieboliger til 40 pct. ikke skal bremses af,
at der i nogle byer kan være begrænset efterspørgsel efter de pågældende ejendomme.
I det omfang der er tab i forbindelse med salg af almen ejendom i et af de hårdeste ghettoområder kan
dette tab dækkes af Landsbyggefonden via underskudsdækning af det samlede salg i afdelingen i
overensstemmelse med en nuværende ordning, der gælder ved enkeltvist salg til lejere. Tabsgivende
salg skal godkendes af Landsbyggefonden og
boligministeren.
Understøttelse af nødvendige beslutninger om omdannelser
Parterne er ligeledes enige om, at der skal gennemføres en række tiltag for at understøtte, at de
nødvendige beslutninger træffes i kommuner og boligorganisationer.
Der indføres en hjemmel for boligorganisationens øverste myndighed til at iværksætte indsatser mod
parallelsamfund, selv om afdelingens godkendelse ikke har kunnet opnås. Forslaget, der skal ses som
led i en samlet indsats mod parallelsamfund, indebærer således en udvidelse af de arbejder og
aktiviteter, som boligorganisationens øverste myndighed kan iværksætte uden afdelingens godkendelse.
Endvidere får kommunalbestyrelsen en udtrykkelig hjemmel til at meddele boligorganisationen påbud
om at iværksætte indsatser mod parallelsamfund. Boligorganisationen kan for eksempel iværksætte
indsatser som renoveringer, infrastrukturændringer, salg eller nedrivning af almene boliger i
ghettoområder.
Endelig søges det at fremme realiseringsbestyrelser til implementering af omdannelse af boligområder.
I forbindelse med at beboerne godkender de overordnede rammer for en helhedsplan, kan de således
beslutte at delegere beslutningskompetencen i de forskellige skridt i helhedsplanen til en
realiseringsbestyrelse. Bestyrelsen har herefter ansvaret for at træffe de nødvendige beslutninger, for at
helhedsplanen realiseres, uden at beslutningerne skal sanktioneres på afdelingsmøder undervejs.
Herved balanceres hensynet til en effektiv eksekvering af fysiske helhedsplaner og det lokale
beboerdemokrati. Vælger boligorganisationens øverste myndighed at delegere kompetencen til at styre
den praktiske gennemførelse af arbejderne i en helhedsplan til en realiseringsbestyrelse, skal denne som
minimum bestå af en ledelsesrepræsentant fra boligorganisationen og et medlem af eller en
repræsentant udpeget af kommunalbestyrelsen.
3.
Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
For visse ghettoområder er udfordringerne med parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så massive,
at det både praktisk og økonomisk kan være mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet og
starte forfra.
Parterne er derfor enige om at indføre en mulighed for, at boligministeren efter drøftelse med
aftaleparterne og med opbakning herfra som udgør et flertal i Folketinget kan beslutte en afvikling af et
eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år.
En fuld afvikling vil kunne skabe et grundlag for udviklingen af et nyt og mere attraktivt byområde
integreret med resten af samfundet. Efter en afvikling vil der kunne genetableres almene boliger i op til
25 pct. af boligmassen.
Det vil være boligministeren, der konkret vurderer, om et ghettoområde efter almenboliglovens
bestemmelser er så belastet, at den særligt skærpede pligt til at gennemføre afvikling gælder.
6
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
Vurderingen vil basere sig på:
1) hvor længe området har stået på ghettolisten (målt i år)
2) områdets udvikling i forhold til ghettokriterierne
3) omfanget og karakteren af kriminalitet og
4) hvorvidt boligområdets udviklingsplan vil kunne omdanne området til en velfungerende bydel inden
for en rimelig tidshorisont.
Den skærpede pligt vil kunne gælde de ghettoområder, som er værst ramt af et samspil af udfordringer
vedr. arbejdsløshed, kriminalitet, sociale problemer og en høj andel af beboere fra ikke-vestlige lande.
Parterne noterer sig, at et ghettoområdes afvikling som alment boligområde skal vurderes
ud fra en
samlet betragtning.
Hvis boligorganisationen ikke opfylder den skærpede forpligtelse til at afvikle ghettoområdet, vil
boligministeren kunne gribe ind og overtage ansvaret for afviklingen, hvilket vil ske ved lov.
Hermed sikres muligheden for at gennemføre et hurtigt og gennemgribende opgør med de mest
belastede, hårde ghettoområder.
4.
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder
Parterne er enige om, at målet er en mere balanceret beboersammensætning i de udsatte boligområder.
På den baggrund er parterne enige om følgende:
o
Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste
seks måneder
har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge med henblik på at sikre en mere
balanceret beboersammensætning og tiltrække flere ressourcestærke beboere til
boligområderne.
Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
efter kriterier vedrørende beskæftigelse
eller uddannelse med henblik på at sikre, at der flytter ressourcestærke beboere ind i
boligområderne.
Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde af boligorganisationerne for
at sikre større tryghed i boligområderne.
Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget fængselstraf for bestemte typer af
utryghedsskabende kriminalitet begået i og inden for 1 km fra den ejendom, hvor de bor, skal
hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig ved en umiddelbar fogedforretning
med henblik på at mindske kriminaliteten og sikre tryghed i boligområdet.
o
o
o
5.
Øvrige initiativer
De almene boliger er kendetegnet ved beboerdemokrati, hvor beslutninger om boligernes forhold
træffes af beboerne selv på afdelings- og repræsentantskabsmøder. Parterne er enige om, at
beboerdemokratiet skal have dansk som arbejdssprog, sådan som det også er tilfældet i
kommunalbestyrelser og Folketing. Det sikrer, at beboerdemokratiet ikke bliver et paralleldemokrati,
7
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren
men er åbent for alle, og det er også nødvendigt for at der kan føres tilsyn med, at de demokratiske
spilleregler følges.
En effektiv drift af de almene boliger kommer i kraft af princippet om balanceleje umiddelbart beboerne
til gode gennem lavere husleje. Der afsættes i alt 10,5 mio. kr. til Effektiviseringsenheden i årene 2019-
2021 samt 1,5 mio. kr. årligt i årene 2019-2026 til administration i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Hermed sikres det, at der kan følges op på aftalen samt på indsatsen for at effektivisere driften i den
almene boligsektor i forlængelse af aftalen med regeringen, BL - Danmarks almene boliger og KL af juni
2016 om effektivisering af driften med 1,5 mia. kr. frem mod 2020.
Parterne noterer sig, at Økonomi- og Indenrigsministeriet følger indsatserne mod parallelsamfund og
hvert år udarbejder en redegørelse, der bl.a. giver et overblik over udviklingen i de udsatte
boligområder.
Parterne er enige om at følge udviklingen og vil mødes efter behov for at følge op på initiativerne i
aftalen.
I den forbindelse er parterne enige om, at der bør følges op på, hvordan de igangsatte initiativer
påvirker den øvrige almene boligsektorfor så vidt angår beboersammensætning, sociale problemer m.v.,
herunder også for områder med mindre end 1.000 beboere. Der igangsættes derfor et arbejde med at
fremskaffe data og udarbejde en model, der muliggør, at udviklingen i mindre boligområder også kan
følges fremadrettet. Når modellen er udarbejdet, vil den blive forelagt for parterne.
Der har over en årrække været en tendens til stigende boligstørrelser i alment byggeri, samtidig med at
en række kommuner oplever udfordringer med at skaffe billige boliger til dækning af boligsociale behov.
Der synes dermed at være en modsætning mellem sektorens formål og den nuværende udvikling.
Parterne er derfor enige om at igangsætte en analyse af styring af nybyggeri af almene boliger med det
formål at afdække hensigtsmæssigheden af nye redskaber til styring af nybyggeri.
8